L 132 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft m.v.).

Af: Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V)

Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik

Samling: 2007-08 (2. samling)

Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 27-03-2008

Lovforslag som fremsat

20072_l132_som_fremsat (html)

Læg i dokumentkurv

L 132 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft m.v.).

Fremsat den 27. marts 2008 af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft m.v.)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044 af 6. august 2007, som ændret ved lov nr. 379 af 25. april 2007, foretages følgende ændringer:

1.§ 4, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Uanset stk. 4, nr. 2, forfalder beløbet nævnt i stk. 2 ikke til betaling, hvis udlændingen er omfattet af § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 og 6, og søger om opholdstilladelse på dette grundlag, eller hvis hensyn af humanitær karakter afgørende taler derimod.«

2.§ 9 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 2.«

3. pkt. bliver herefter 2. pkt.

3.§ 9 a, stk. 2-4, affattes således:

»Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding,

1) der på baggrund af et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat pointsystem mindst har opnået et bestemt antal point (green card-ordningen), jf. stk. 20,

2) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten),

3) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat mindstebeløb (beløbsordningen),

4) der er ansat i en international koncern med afdeling i Danmark (koncernopholdstilladelse),

5) hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 e nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, eller inddrages efter § 19, stk. 1, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor (arbejdsmarkedstilknytning), eller

6) hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn i øvrigt taler for at imødekomme ansøgningen.

Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 2 skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, skal endvidere betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet.

Stk. 4. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og 6, kan indgives, behandles og tillægges opsættende virkning her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold, medmindre særlige grunde taler derimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og 6, ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre særlige grunde taler derfor. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet. Ansøgninger om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, der indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 e, kan ikke behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.«

4.§ 9 a, stk. 20, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 20. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om en green card-ordning, herunder om pointsystemet.

Stk. 21. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2-4 og 6, og som har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Ansøgning om ny opholdstilladelse skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt arbejde.

Stk. 22. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2 eller 3, og som bliver uforskyldt ledig, kan gives opholdstilladelse i op til 6 måneder fra ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt arbejde. Udlændingen skal senest umiddelbart efter, at udlændingens ansættelsesforhold er ophørt, indgive ansøgning herom. Stk. 3 og 21 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 23. En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, kan forlænges, hvis udlændingen

1) er i fast beskæftigelse af et vist omfang på tidspunktet for afgørelse om forlængelse eller

2) har været i fast beskæftigelse af et vist omfang og er blevet uforskyldt ledig i indtil 3 måneder før tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse.

Stk. 24. En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan forlænges, uanset at fagområdet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse ikke er omfattet af positivlisten, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.

Stk. 25. En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 3, kan forlænges, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, og den årlige aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.«

5. I § 13, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Der henvises dog til § 14.«

6. I § 17 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4.«

7. I § 19, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:

»8) Når opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 9 a, stk. 3, 1. pkt., og udlændingen eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.«

Nr. 8 bliver herefter nr. 9.

8. I § 44 a indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Udlændingeservice og statsforvaltningerne kan til brug for Arbejdsmarkedsstyrelsens overvågning af arbejdsmarkedet videregive oplysninger om udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse eller arbejdstilladelse efter denne lov, og oplysninger om udenlandske arbejdstagere, der har fået udstedt registreringsbevis på baggrund af beskæftigelse efter denne lov. Udlændingeservice og statsforvaltningerne kan i den forbindelse, herunder i elektronisk form, videregive følgende oplysninger:

1) Navn

2) Nationalitet

3) Udlændingenummer eller personidentitet

4) CPR-nummer

5) Fødselsdato

6) Køn

7) Opholdsgrundlag

8) Afgørelsesdato

9) Fagbetegnelse

10) Start- og slutdato for ansættelsesforhold«

9. I § 44 e indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indberetter til Udlændingeservice, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, eller personer, der er meddelt opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Kommunalbestyrelsen oplyser Udlændingeservice om omfanget af hjælpen.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 20, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3 og 4.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger


Indholdsfortegnelse
1.	Lovforslagets baggrund og indhold			5
	1.1.	Baggrund		5
	1.2.	Lettere adgang til Danmark for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft		5
	1.3.	En enkel og klar regulering og effektiv sagsbehandling		6
	1.4	Øvrige inititiativer		7
2.	Adgangen for arbejdstagere fra tredjelande til at få opholdstilladelse i Danmark i dag			7
	2.1.	Nærmere om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1		8
3.	Udvidelse af positivlisten			9
	3.1.	Nærmere om positivlisten		9
	3.2.	Forslag om udvidelse af positivlisten		10
4.	Nedsættelse af beløbsgrænsen i beløbsordningen			10
	4.1.	Nærmere om den gældende ordning		10
	4.2.	Forslag om nedsættelse af beløbsgrænsen og indførelse af en bemyndigelsesbestemmelse		10
5.	Udvidet green card-ordning			12
	5.1.	Den gældende ordning		12
	5.2.	Forslag om udvidet green card-ordning		12
		5.2.1.	Pointsystemet	12
6.	Koncernopholdstilladelse			14
	6.1.	De gældende muligheder for at ansatte i udlandet kan indrejse og arbejde i Danmark		14
	6.2.	Forslag om indførelse af en koncernopholdstilladelse		14
		6.2.1.	Meddelelse af koncernopholdstilladelse	14
		6.2.2.	Forhåndsgodkendelsesordning for koncerner	15
7.	Fastholdelse af opholdstilladelse i særlige situationer			16
	7.1.	De gældende regler		16
	7.2.	Forslag om ændring af praksis		16
8.	Jobskifte			16
	8.1.	De gældende ordninger		16
	8.2.	Forslag om øget adgang til jobskifte		17
		8.2.1.	Jobskifte for udlændinge, der allerede er i beskæftigelse	17
		8.2.2.	Jobskifte for visse udlændinge ved kontraktudløb eller uforskyldt ledighed	17
9.	Rettigheder og pligter under opholdet			18
	9.1.	Selvforsørgelse		18
		9.1.1.	Gældende regler	18
		9.1.2.	Forslag til selvforsørgelseskrav	18
		9.1.3.	Forslag om supplerende selvforsørgelseskrav til green card-indehavere	19
	9.2.	Adgang til at tage familie med		19
		9.2.1.	Gældende praksis	19
		9.2.2.	Forslag om medfølgende familie	20
	9.3.	Opholdstilladelsens varighed		20
		9.3.1.	Gældende praksis	20
		9.3.2.	Forslag om varighed af opholdstilladelser	21
10.	Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse			22
	10.1.	Gældende ret		22
	10.2.	Forslag om præcisering af adgangen til at indgive ansøgning her i landet		22
11.	Kontrol			23
	11.1.	Indberetningspligt		23
	11.2.	Anden kontrol		24
12.	Arbejdsmarkedsstyrelsens nøgletalssystem			24
13.	Udenlandsk kabinepersonale på danske fly			25
	13.1.	Gældende ret		25
	13.2.	Forslag om præcisering		25
14.	Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner			26
15.	Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.			26
16.	Administrative konsekvenser for borgerne			26
17.	Miljømæssige konsekvenser			26
18.	Forholdet til EU-retten			26
19.	Hørte myndigheder og organisationer			26
20.	Sammenfattende skema			27

1. Lovforslagets baggrund og indhold

1.1. Baggrund

Regeringen offentliggjorde i januar 2008 sit udspil til en jobplan. Regeringens udspil omfatter bl.a. en række initiativer, som har til formål at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, og som er indeholdt i regeringens plan for international rekruttering »Danmark - et godt sted at arbejde« fra oktober 2007.

Den 28. februar 2008 indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om regeringens jobplan.

Aftalen om en jobplan har til formål at skaffe mere arbejdskraft i Danmark - både i dag og på længere sigt. Det igangværende økonomiske opsving har således medført historisk høj beskæftigelse og den laveste målte ledighed siden 1974. Opsvinget indebærer aktuelt et pres på arbejdsmarkedet, og mange brancher melder om mangel på arbejdskraft. For at dæmpe det aktuelle pres på arbejdsmarkedet og sikre fortsat fremgang i velstand og velfærd er det nødvendigt med en målrettet indsats for at forbedre rekrutteringsgrundlaget. Mangel på arbejdskraft forventes også på længere sigt at være en central udfordring set i lyset af den demografiske udvikling.

Jobplanen indeholder på den baggrund en række initiativer, der har til formål, at flere bliver længere på arbejdsmarkedet, at flere overgår fra overførselsindkomst til arbejde eller supplerer en overførselsindkomst med arbejdsindkomst, og at Danmark kan tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

1.2. Lettere adgang til Danmark for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft

Dette lovforslag gennemfører de initiativer i jobplanen, der vedrører tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft, og som kræver ændring af udlændingeloven. Det drejer sig om udvidelse af positivlisten, nedsættelse af beløbsgrænsen, indførelse af en ny udvidet green card-ordning, mulighed for koncernopholdstilladelse samt bedre mulighed for jobskifte og justering af adgangen til fortsat ophold for visse grupper af udlændinge i beskæftigelse.

Lovforslaget indeholder således forslag om, at positivlisten udvides til - foruden udlændinge med en kandidatuddannelse - også generelt at omfatte udlændinge, der er bachelorer eller har en mellemlang videregående uddannelse. Med udvidelsen styrkes private og offentlige virksomheders muligheder for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, og som kræver kvalificeret arbejdskraft på mindst bachelorniveau. Der henvises til afsnit 3.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om, at der kan gives opholdstilladelse til udlændinge, der har opnået beskæftigelse inden for et fagområde, hvor den årlige aflønning opfylder et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat mindstebeløb. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges således til at fastsætte mindstebeløbet. Det er hensigten, at beløbsordningens beløbsgrænse på 450.000 kr. nedsættes til 375.000 kr. Nedsættelse af beløbsgrænsen vil gøre det lettere for udlændinge med relevante kompetencer, som er efterspurgte af virksomheder her i landet, at komme hertil. Der henvises til afsnit 4.

Den gældende green card-ordning udvides efter canadisk forbillede. Den nye green card-ordning vil give udlændinge adgang til både at opholde sig og tage arbejde i Danmark. Et green card vil fortsat blive tildelt efter et pointsystem til udlændinge med særlige kvalifikationer som følge af uddannelse, sprogfærdigheder m.v. Udlændinge, der får et green card efter den foreslåede ordning, vil kunne tage arbejde i Danmark på lige fod med danske statsborgere og herboende udlændinge. Der henvises til afsnit 5.

Som noget nyt foreslås det, at der indføres en såkaldt koncernopholdstilladelse. En koncernopholdstilladelse giver virksomheder her i landet bedre muligheder for, at ansatte i en udenlandsk del af virksomheden periodevis kan tage ophold og arbejde for virksomheden her i landet. Der henvises til afsnit 6.

Udlændinge som f.eks. flygtninge eller ægtefællesammenførte, der har fået afslag på at få deres opholdstilladelse forlænget, men som har en god tilknytning til det danske arbejdsmarked, skal have bedre muligheder for at få lov til at blive i Danmark. Det foreslås derfor, at udlændinge, der er ansat i ufaglært arbejde, gives adgang til - som udlændinge, der er ansat i mindst faglært arbejde - at blive i Danmark, hvis de har haft arbejde i 2 år hos samme arbejdsgiver. Der henvises til afsnit 7.

Dertil indeholder lovforslaget forslag om, at udlændinges adgang til at skifte job i Danmark forbedres. Således foreslås det, at udlændinge får mulighed for at påbegynde et nyt arbejde, inden de er meddelt opholds- og arbejdstilladelse til dette arbejde. Det foreslås i den forbindelse endvidere, at udlændinge, der er omfattet af positivlisten eller beløbsordningen, men hvis ansættelseskontrakt udløber, eller som bliver uforskyldt ledige, får mulighed for at blive i Danmark i 6 måneder for at søge nyt arbejde. Der henvises til afsnit 8.

Endelig indebærer lovforslaget enkelte konsekvensændringer og præciseringer, herunder af teknisk karakter, af udlændingeloven.

Udmøntningen af denne del af aftalen om jobplanen indebærer således, at udenlandske arbejdstagere med gode kvalifikationer får lettere adgang til at tage arbejde i Danmark.

En øget åbning af det danske arbejdsmarked mod omverdenen er afgørende for at sikre, at danske virksomheder har adgang til medarbejdere med de rette kvalifikationer. Det skaber vækst, og det skaber øgede jobmuligheder for alle. En større indvandring af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft kan derfor også øge beskæftigelsesmulighederne for den kortuddannede del af arbejdsstyrken her i landet.

Det er samtidigt vigtigt at fastholde, at der skal være balance og ordnede forhold på det danske arbejdsmarked. Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft skal derfor ske på vilkår, som i øvrigt gælder for det danske arbejdsmarked. Løn- og ansættelsesvilkår skal således svare til de overenskomstmæssige vilkår eller på anden måde være sædvanlige for det danske arbejdsmarked, således som det efter praksis gælder i dag ved meddelelse af opholdstilladelse.

Det er også helt afgørende at sikre, at tilgangen af udenlandsk arbejdskraft løbende kan tilpasses det danske arbejdsmarkeds behov. De foreslåede ordninger er derfor fleksible, således at de løbende og hurtigt kan justeres på baggrund af udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft. For at sikre, at ordningerne er fleksible og målrettet det aktuelle behov for arbejdskraft, fastsættes positivlisten på baggrund af den løbende overvågning af arbejdsmarkedet (arbejdsmarkedsbalancemodellen), og integrationsministeren får efter lovforslaget bemyndigelse til at justere beløbsordningens beløbsgrænse og green card-ordningens pointsystem, hvis der er behov herfor, f.eks. ved ændringer i efterspørgslen efter arbejdskraft.

Med henblik på at følge udviklingen af området tæt opbygges et nøgletalssystem, der skal give et samlet overblik over udenlandske arbejdstagere i Danmark, både fra EU og tredjelande.

1.3. En enkel og klar regulering og effektiv sagsbehandling

Med lovforslaget gennemføres samtidig en række justeringer af udlændingelovens regler, der sikrer en mere enkel og klar regulering af udlændinges adgang til at tage ophold i Danmark som led i beskæftigelse.

Der gennemføres således en forenkling af udlændingelovens § 9 a om opholdstilladelse som led i beskæftigelse. De foreslåede ordninger - green card-ordningen, positivlisten, beløbsordningen, koncernopholdstilladelsen og fortsat ophold for udlændinge i beskæftigelse - samles i et nyt stk. 2 sammen med den gældende adgang til at give opholdstilladelse, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor.

Lovforslaget indeholder også - i forlængelse af aftalen om en jobplan - forslag om at præcisere adgangen for udlændinge, der opholder sig lovligt i Danmark, til at indgive ansøgning om opholdstilladelse som led i beskæftigelse her i landet. En udlænding, der opholder sig lovligt her i landet, og som har kvalifikationer og tilbud om ansættelse på et område, hvor der er behov for arbejdskraft, bør ikke afskæres fra at tage ophold og beskæftigelse. Det foreslås derfor, at en ansøgning om opholdstilladelse kan indgives, medmindre særlige grunde taler herimod, hvis udlændingen har lovligt ophold her i landet. Der henvises til afsnit 10.

Samtidig gennemføres en harmonisering af varigheden af opholdstilladelser, der meddeles udlændinge som led i beskæftigelse efter de foreslåede særlige ordninger. Med harmoniseringen sikres ensartede regler om varigheden af en meddelt opholdstilladelse, uanset om opholdstilladelsen meddeles på grundlag af green card-ordningen, positivlisten, beløbsordningen eller som koncernopholdstilladelse. Der henvises til afsnit 9.3.

Som opfølgning på aftalen om en jobplan skal sagsbehandlingstiden i Udlændingeservice forkortes i erhvervssager. Udlændingeservice tilføres yderligere ressourcer, og der indføres et servicemål på 30 dage for ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse efter jobkortordningen, green card-ordningen og koncernopholdstilladelser gældende fra det tidspunkt, hvor den nødvendige og tilstrækkelige dokumentation for at opnå opholds- og arbejdstilladelse er indleveret til Udlændingeservice.

Udlændingeservice vil desuden ved behandlingen af sager om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse som udgangspunkt lægge til grund, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, når arbejdsgiveren er dækket af en kollektiv overenskomst på det pågældende område.

Som led i aftalen om en jobplan nedsættes en task force, der skal identificere barrierer for, at udenlandsk arbejdskraft kan komme hertil for at arbejde. Task forcen skal komme med forslag til, hvordan sagsgange og regler kan yderligere forenkles, således at det ud fra brugernes betragtning bliver lettere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

1.4. Øvrige initiativer

Lovforslaget skal også ses i lyset af den gradvise udfasning af den særlige overgangsordning for arbejdstagere fra de nye EU-lande, som forligskredsen bag aftalen om EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked (østaftalen) har indgået. Forligskredsens aftale af 29. juni 2007 indebærer en lettere adgang til det danske arbejdsmarked for østeuropæiske arbejdstagere.

Med aftalen styrkes mulighederne for at dække arbejdsmarkedets behov for bl.a. faglært og ufaglært arbejdskraft ved EU-arbejdskraft yderligere. Med lovforslag nr. L 65 om ændring af udlændingeloven, som integrationsministeren har fremsat den 30. januar 2008, gennemføres de ændringer af udlændingeloven, der følger af aftalen af 29. juni 2007.

Mange udenlandske arbejdstagere opholder sig kun her i landet i en kort årrække, før de vender hjem eller drager videre til et nyt job i et nyt land. Men nogle vælger at blive og bidrage til det danske samfund. Det er væsentligt, at de udenlandske arbejdstagere får en ordentlig introduktion til det danske samfund, at de får kendskab til det samfund, som de arbejder i, og at der i øvrigt tages godt imod dem og deres familier. Dette skal også medvirke til at fastholde udenlandsk arbejdskraft i Danmark, som er efterspurgt af herværende virksomheder.

I aftalen om en jobplan er indeholdt, at udenlandske arbejdstagere og deres familie fremover får tilbudt en familiepakke, som gør det lettere at være ny borger i Danmark. Familien vil bl.a. få tilbudt en informationspakke og et introduktionsforløb om det danske samfund. Familien kan også blive tilknyttet en vært, der bl.a. kan introducere familien til lokalsamfundet og foreningslivet. Desuden kan familier med børn få information om bl.a. de lokale dagpasnings- og skoletilbud. Dertil indebærer aftalen, at der skal etableres en ordning, hvor udenlandske arbejdstagere og deres familie får et gratis tilbud om erhvervsrettet danskundervisning på Internettet og dermed kan begynde at lære dansk, inden de kommer til Danmark.

2. Adgangen for arbejdstagere fra tredjelande til at få opholdstilladelse i Danmark i dag

Adgangen til opholdstilladelse i Danmark for udlændinge, der har fået tilbudt et arbejde i Danmark, fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 1.

For det første kan Udlændingeservice give en udlænding opholdstilladelse, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler herfor.

For det andet er der positivlisten. Positivlisten er en liste over de jobområder, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft. Udlændingeservice kan på disse områder give opholdstilladelse uden at høre det regionale beskæftigelsesråd. Eftersom jobområdet er optaget på positivlisten, er det konstateret, at der er væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn, der taler for at give opholdstilladelse.

For det tredje er der 450.000 kr.-reglen, hvorefter der kan gives opholdstilladelse til udlændinge, der har fået tilbudt et job med en årlig løn på mindst 450.000 kr. Udlændingeservice kan give opholdstilladelse uden at høre det regionale beskæftigelsesråd, og uden at det er konstateret, at der er mangel på arbejdskraft.

Positivlisten og 450.000 kr.-reglen udgør tilsammen det, der i dag kaldes jobkortordningen.

Fælles for alle ordningerne er, at løn- og ansættelsesvilkårene skal være i overensstemmelse med danske forhold. Som udgangspunkt vil der - for så vidt angår opholdstilladelse efter positivlisten eller 450.000 kr.-reglen - blive meddelt opholds- og arbejdstilladelse uden forudgående høring af de regionale beskæftigelsesråd m.v., medmindre der er tvivl om, hvorvidt der er tale om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Herudover er der indført en green card-ordning, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 20. Ordningen indebærer, at udlændinge efter et pointsystem, hvor der bl.a. gives point for uddannelsesbaggrund og sprogfærdigheder, kan få opholdstilladelse i Danmark i 6 måneder for at søge arbejde. Når udlændingen finder et arbejde, skal udlændingen søge om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1.

Udlændinge, f.eks. flygtninge eller familiesammenførte, hvis opholdstilladelse inddrages som følge af ændrede forhold, eller hvis opholdstilladelse ikke forlænges, kan i dag få opholdstilladelse på baggrund af deres job i særlige situationer, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2. Som udgangspunkt kræves der i dag mindst 2 års uafbrudt beskæftigelse hos samme arbejdsgiver. Samtidig skal der mindst være tale om faglært arbejde eller arbejde, som udlændingen er særligt oplært til, og som derfor må sidestilles med faglært arbejde.

2.1. Nærmere om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1

Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, gives med henblik på selvstændig erhvervsvirksomhed og lønnet eller ulønnet arbejde.

Med hensyn til selvstændig erhvervsvirksomhed er det efter praksis en betingelse, at der er særlige danske erhvervsinteresser i, at virksomheden etableres i Danmark. Der skal endvidere være tilvejebragt tilstrækkeligt økonomisk grundlag for driften af virksomheden, udlændingens tilstedeværelse skal være nødvendig for etableringen, og den pågældende skal deltage aktivt i virksomhedens drift.

Ved lønnet arbejde skelner udlændingemyndighederne mellem almindeligt lønarbejde og ikke almindeligt lønarbejde. Adgang til almindeligt lønnet arbejde vil som udgangspunkt være omfattet af aftalen om en jobplan.

Ikke almindeligt lønarbejde (f.eks. forsker eller cirkusartist) er kendetegnet ved, at arbejdet er så tæt knyttet til udlændingen som person, at kun den pågældende må antages at kunne varetage arbejdet. Beskæftigelsessituationen i Danmark er derfor ikke afgørende for, om der kan gives opholdstilladelse. Efter praksis gives opholdstilladelse med henblik på ikke-almindeligt lønarbejde derfor normalt kun, hvis der er særlige grunde til, at arbejdet skal udføres af udlændingen, hvis der foreligger et konkret arbejdstilbud, og hvis løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige efter danske forhold.

Almindeligt lønarbejde er kendetegnet ved, at arbejdet lige så vel kan udføres af herværende dansk eller udenlandsk arbejdskraft eller arbejdskraft i EU i øvrigt som af en tredjelandsstatsborger, der ikke er bosat i Danmark.

Det er en betingelse, at arbejdet er af en sådan særlig karakter, at opholdstilladelse kan anbefales. Generelt vil der ikke blive givet tilladelse til udlændinge, som skal udføre sædvanligt faglært arbejde eller ufaglært arbejde. Endvidere skal udlændingen kunne fremvise et konkret arbejdstilbud, og løn- og ansættelsesvilkårene skal være sædvanlige efter danske forhold.

Til almindeligt lønarbejde gives der efter praksis opholds- og arbejdstilladelse til visse særlige stillinger inden for landbrug, produktionserhverv m.v.

Med jobplanen udvides adgangen til at opnå opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse væsentligt. Området for almindeligt lønarbejde vil derfor blive gennemgået af Integrationsministeriet sammen med Beskæftigelsesministeriet med henblik på at vurdere, om der er behov for at justere praksis.

Samtidig skal der fastsættes retningslinier for udlændingemyndighedernes høring af de regionale beskæftigelsesråd ved ansøgninger om opholdstilladelse med henblik på almindeligt eller ikke almindeligt lønarbejde.

Der er etableret en særlig procedure for behandlingen af ansøgninger, hvor udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor det er åbenbart, at der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft. Efter ordningen kan udlændingemyndighederne træffe afgørelse uden forudgående høring af det regionale beskæftigelsesråd eller en relevant arbejdsgiver- eller fagforening under forudsætning af overenskomstmæssige eller sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. De områder, der er dækket af denne ordning, er opregnet på den såkaldte positivliste, som løbende revideres på baggrund af den såkaldte arbejdsmarkedsbalancemodel.

Der er også etableret en hurtigere procedure for behandling af ansøgninger i tilfælde, hvor udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse med en årlig aflønning på mindst 450.000 kr. For meddelelse af opholdstilladelse er det uden betydning, om der er herværende dansk eller udenlandsk arbejdskraft eller arbejdskraft i EU i øvrigt, der kan påtage sig det pågældende arbejde. Endvidere er arbejdets karakter uden betydning.

Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 1, jf. udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 2, at opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a gives med mulighed for varigt eller midlertidigt ophold her i landet.

Ved afgørelsen af, om opholdstilladelsen skal gives med mulighed for varigt eller midlertidigt ophold, skal der navnlig tages hensyn til formålet med opholdet. Efter praksis gives der - henset til karakteren og grundlaget for tilladelsen - midlertidig opholdstilladelse til udlændinge, der får opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, da arbejdstilladelsen er stedfæstet til det konkrete ansættelsesforhold, som tilladelsen er meddelt på baggrund af.

Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, kan gives for højst 3 år og kan forlænges for højst 4 år ad gangen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 4. Denne praksis omfatter bl.a. ansøgere, der er omfattet af positivlisten. Opholdstilladelse kan dog højst gives for kontraktperioden. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a til udlændinge omfattet af 450.000 kr.-reglen gives for højst 1 år ad gangen.

Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, får samtidig en stedfæstet arbejdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 30, stk. 1.

3. Udvidelse af positivlisten

3.1. Nærmere om positivlisten

Jobkortordningen og den dertil hørende positivliste blev indført ved en ændring af udlændingeloven ved lov nr. 365 af 6. juni 2002. Ordningen indebærer, at udlændinge med jobtilbud i Danmark inden for beskæftigelsesområder, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, har en hurtigere adgang til at få opholds- og arbejdstilladelse.

Det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter positivlisten, at der er tale om ansættelse inden for et beskæftigelsesområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft.

I sager omfattet af positivlisten anmoder Udlændingeservice ikke de regionale beskæftigelsesråd om en udtalelse, men giver opholdstilladelse under forudsætning af, at ansøgeren er i besiddelse af et konkret jobtilbud, hvor løn- og ansættelsesvilkår er almindelige efter danske forhold. Ordningen indebærer således en lettere administrativ adgang til at få arbejdskraft til Danmark, for så vidt angår udlændinge med særlige kvalifikationer inden for beskæftigelsesområder, hvor der generelt set er mangel på arbejdskraft.

Positivlisten udarbejdes administrativt. Beskæftigelsesrådet orienteres om ændringer.

Positivlisten baseres på den løbende overvågning af arbejdsmarkedet, som foretages af de fire Beskæftigelsesregioner - den såkaldte Arbejdsmarkedsbalancemodel. Arbejdsmarkedsbalancemodellen giver en aktuel og objektiv information om beskæftigelsesmuligheder og arbejdskraftbehov i Danmark.

Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder to gange om året en mangelliste, som holdes op mod positivlisten. Dette danner grundlag for en revision af positivlisten. På positivlisten anføres de beskæftigelsesområder, hvor der er mangel på arbejdskraft, og hvor ledigheden i Danmark er lav.

Det er endvidere en betingelse, at der er tale om en stilling, der skal besættes med særligt kvalificeret arbejdskraft.

Særligt kvalificeret arbejdskraft er i dag som udgangspunkt afgrænset ved et uddannelsesniveau svarende til en kandidatgrad, der svarer til fem års universitetsstudier. Der er enkelte undtagelser hertil, herunder sygeplejersker, som har en mellemlang uddannelse.

De stillinger, som kræver særligt kvalificeret arbejdskraft, og som fremkommer på mangellisten, omfattes af positivlisten. På den måde sikres det, at positivlisten løbende opdateres og tilpasses i forhold til de beskæftigelsesområder, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft.

Den aktuelle positivliste omfatter vidensarbejdere inden for naturvidenskab og teknologi, IT-specialister, ingeniører, læger, farmaceuter, sygeplejersker, radiografer, jordemødre, tandlæger, dyrlæger, arkitekter, landinspektører, agronomer, geometrikere, jurister, revisorer, aktuarer, økonomisk uddannede, maskinmestre og bygningskonstruktører.

3.2. Forslag om udvidelse af positivlisten

Aftalen om en jobplan indebærer, at positivlisten skal udvides til også at omfatte bachelorer og andre med en mellemlang uddannelse (3-4 år). Formålet er bl.a. at gøre det nemmere for virksomhederne at rekruttere arbejdskraft inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, herunder rekruttere udlændinge med en bacheloruddannelse, som - uanset at de i Danmark traditionelt ikke betragtes som færdiguddannede - i mange henseender er attraktiv som arbejdskraft.

Det foreslås på den baggrund, at adgangen til opholdstilladelse efter positivlisten udvides til at omfatte bachelorer og mellemlange videregående uddannelser (3-4 år) generelt, således at udlændinge med de nævnte uddannelsesmæssige baggrunde kan opnå opholdstilladelse som led i beskæftigelse på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Den foreslåede udvidelse vil f.eks. omfatte fysioterapeuter, socialrådgivere, bioanalytikere m.fl.

Det nuværende fleksible system, hvorefter der alene kan meddeles opholdstilladelse til udlændinge inden for beskæftigelsesområder, hvor der er mangel på arbejdskraft, bibeholdes. Positivlisten vil således fortsat udgøre en justerbar åbning af det danske arbejdsmarked på områder, hvor der er behov for og efterspørgsel på arbejdskraft.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter udlændinge, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der generelt er mangel på kvalificeret arbejdskraft, kan meddeles opholdstilladelse.

4. Nedsættelse af beløbsgrænsen i beløbsordningen

4.1. Nærmere om den gældende ordning

Ved en ændring af udlændingeloven ved lov nr. 379 af 25. april 2007 blev jobkortordningen udvidet således, at alle udlændinge med et konkret jobtilbud med en årlig aflønning på mindst 450.000 kr. kan få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1. Det er uden betydning, om der er herboende ledig arbejdskraft eller arbejdskraft i EU, som kan påtage sig det pågældende arbejde. Endvidere er arbejdets karakter uden betydning.

Beløbet satsreguleres, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 1, 2. pkt. Beløbet er i dag 463.050 kr.

Det er en betingelse, at løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige efter danske forhold. Som udgangspunkt vil der blive meddelt opholds- og arbejdstilladelse uden forudgående høring af de regionale beskæftigelsesråd m.v., medmindre der er tvivl om, hvorvidt der er tale om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Opholdstilladelse efter beløbsordningen gives i dag for et år ad gangen.

Ved beregningen af, om betingelsen om en årlig aflønning på mindst 450.000 kr., er opfyldt, kan indgå løn udbetalt i Danmark og løn udbetalt i udlændingens hjemland (ved udstationering). Der medregnes kun indkomst, som er skattepligtig i Danmark, eller, for så vidt angår indtægt udbetalt i udlandet, indkomst, som ville være skattepligtig i Danmark. Løn udbetalt i form af f.eks. kost, logi, diæter m.v. indgår således ved beregningen. Det er endvidere en forudsætning, at der er proportionalitet mellem den udbetalte løn og løn i form af f.eks. bolig, transport, telefon m.v. Normalt skal mere end halvdelen af lønnen udgøres af udbetalt løn.

4.2. Forslag om nedsættelse af beløbsgrænsen og indførelse af en bemyndigelsesbestemmelse

Det indgår i aftalen om en jobplan, at beløbsgrænsen nedsættes til 375.000 kr. for dermed at imødekomme arbejdsmarkedets behov for øget tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft. Samtidig fastsættes beløbsgrænsen på et så højt niveau, at det sikres, at der er tale om ansættelse i funktioner, som kræver særlige kvalifikationer, der er efterspurgte af virksomheder her i landet.

Det indgår endvidere i jobplanen, at beløbsgrænsen skal fastsættes under hensyn til arbejdsmarkedets aktuelle behov for arbejdskraft og efter drøftelse med aftalepartierne. Det er på denne måde hensigten at sikre en fleksibel adgang til at justere beløbet i lyset af udviklingen på arbejdsmarkedet. Aftalen om en jobplan indebærer således, at integrationsministeren bemyndiges til løbende at justere beløbsgrænsen.

Lovforslaget indeholder derfor forslag om, at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, der er fastsat af integrationsministeren.

Beløbsgrænsen vil blive fastsat i udlændingebekendtgørelsen i forbindelse med lovens ikrafttræden 1. juli 2008. På baggrund af aftalen om en jobplan vil beløbsgrænsen blive fastsat til de anførte 375.000 kr.

Ved at gøre bestemmelsen til en bemyndigelsesbestemmelse øges ordningens fleksibilitet. Integrationsministeren kan således ved konjunkturændringer og ændringer i efterspørgslen på arbejdskraft i øvrigt - efter drøftelse med partierne bag aftalen om en jobplan - justere beløbsgrænsen.

Det vil fortsat være uden betydning, om der er herboende ledig arbejdskraft, men ansættelsen skal ske på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Opholdstilladelse til udlændinge omfattet af 450.000 kr.-reglen gives efter de gældende regler for højst et år ad gangen. Det skyldes, at opholdstilladelse efter de gældende regler gives på baggrund af skattepligtig indkomst, og at det er en betingelse for fortsat opholdstilladelse, at der er oppebåret en skattepligtig indkomst på mindst 450.000 kr. i det forgangne år.

Med jobplanen er der opnået enighed om at harmonisere længden af en opholdstilladelse efter beløbsordningen med længden af en opholdstilladelse efter positivlisten, således at opholdstilladelse efter den foreslåede beløbsordning er lige så attraktiv for den enkelte udlænding som en opholdstilladelse efter positivlisten. Det vil endvidere give mulighed for en mere effektiv sagsbehandling og mindre bureaukrati for den enkelte udlænding. Der henvises til afsnit 9.3 om opholdstilladelsens varighed.

Det foreslås på den baggrund, at der skabes overensstemmelse mellem reglerne om opholdstilladelsens længde for udlændinge omfattet af positivlisten og udlændinge omfattet af den foreslåede beløbsordning. Forslaget indebærer, at der fremover gives opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i tre år til udlændinge, som får beskæftigelse, der opfylder beløbsordningens krav til årlig aflønning, dog højst for kontraktperiodens længde med et tillæg på 6 måneder. Den nærmere regulering heraf vil blive fastsat i udlændingebekendtgørelsen.

Opgørelsen af, om betingelsen om en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., er opfyldt, skal i hovedtræk foretages efter de samme principper, som gælder i dag, jf. ovenfor afsnit 4.1.

De gældende principper for opgørelse af en udlændings lønindkomst kan imidlertid give anledning til en vis uensartethed afhængig af, i hvilket omfang den enkeltes lønindkomst omfatter en arbejdsmarkedspension, hvor arbejdsgiveren som led i ansættelsesforholdet indbetaler et pensionsbidrag eller påtager sig en pensionsforpligtelse. En arbejdsmarkedspension er normalt etableret således, at arbejdsgiveren indbetaler en vis del, mens lønmodtageren indbetaler en mindre del.

Efter gældende praksis administreres 450.000 kr.-reglen således, at indbetalinger til en arbejdsmarkedspension ikke medregnes ved opgørelse af lønindkomsten. Er udlændingen i et ansættelsesforhold uden arbejdsmarkedspension, indgår den samlede løn i opgørelsen af udlændingens lønindkomst, uanset om udlændingen i henhold til en privat pensionsaftale indbetaler en del af lønnen til en pension.

På den baggrund - og under hensyn til, at arbejdsmarkedspensioner i dag er almindelige på det danske arbejdsmarked - foreslås det, at praksis for beregning af lønindkomst ændres, således at adgangen til ophold i Danmark efter den foreslåede 375.000 kr.-regel er lige for alle, uanset om arbejdsmarkedspension indgår som en del af lønnen. Det betyder, at eventuelle indbetalinger til en arbejdsmarkedspension medregnes ved opgørelse af den enkelte udlændings lønindkomst. Dette vil ligestille områder, hvor der er indgået aftale om arbejdsmarkedspension, med områder, hvor der ikke er indgået sådanne aftaler, og hvor det derfor er op til lønmodtageren selv at indbetale til en privat pensionsopsparing.

Det foreslås endelig, at kravet om satsregulering af beløbet i henhold til lov om satsreguleringsprocent udgår. Der vil således gælde et rundt tal, som både for virksomheder og ved markedsføring af Danmark som arbejdsland er gennemskueligt og let at huske.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

5. Udvidet green card-ordning

5.1. Den gældende ordning

Ved en ændring af udlændingeloven ved lov nr. 379 af 25. april 2007 blev der indført en green card-ordning, hvorefter udlændinge efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse i op til 6 måneder med henblik på at søge arbejde efter et pointsystem, der er fastsat af integrationsministeren.

Efter pointsystemet gives der point for særlige kvalifikationer som følge af uddannelse, sprogfærdigheder, erhvervserfaring m.m. Der henvises for en oversigt over det aktuelle pointsystem til bilag 1 i bekendtgørelse nr. 1135 af 1. oktober 2007 om opholdstilladelse med henblik på at søge arbejde efter pointsystem (green card).

Med den nuværende green card-ordning er der givet en lettere adgang til at søge beskæftigelse i Danmark for udlændinge med særlige kvalifikationer, som er efterspurgte af danske arbejdsgivere.

En opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter green card-ordningen giver ikke udlændingen ret til at tage arbejde eller til at medbringe sin familie. Hvis en udlænding under opholdet finder et arbejde, skal den pågældende således ansøge om opholds- og arbejdstilladelse efter de almindelige regler om ophold med henblik på beskæftigelse.

5.2. Forslag om udvidet green card-ordning

Aftalen om en jobplan indebærer, at den nuværende green card-ordning erstattes af en ny udvidet green card-ordning, der giver adgang til både at søge og tage arbejde i Danmark.

Green card-ordningen vil fortsat bygge på et pointsystem, hvor der tildeles point efter udlændingens kvalifikationer med udgangspunkt i uddannelsesniveau og sprogfærdigheder.

En sådan udvidet ordning - efter principperne i den canadiske model - vil betyde, at udlændinge, der opfylder pointkravet, meddeles opholds- og arbejdstilladelse uden krav til karakteren af den beskæftigelse, som udlændingen måtte finde.

Den udvidede green card-ordning skal - som den eksisterende ordning - rettes mod højt kvalificeret arbejdskraft. Samtidig vil den give green card-indehaveren adgang til det danske arbejdsmarked på lige fod med danskere og herboende udlændinge.

Det skal fortsat sikres, at green card-ordningen udgør en fleksibel åbning af det danske arbejdsmarked, der kan justeres i lyset af udviklingen på arbejdsmarkedet, erfaringerne med ordningen og på baggrund af virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft.

Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag om, at integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om green card-ordningen, herunder pointsystemet, og dermed til løbende at sikre, at green card-ordningen afspejler arbejdsmarkedets aktuelle behov.

Det vil blive indføjet i udlændingebekendtgørelsen, at udlændinge, der har opholdstilladelse i medfør af den foreslåede § 9 a, stk. 2, nr. 1, er fritaget for arbejdstilladelse.

Der vil endvidere i udlændingebekendtgørelsen blive fastsat bestemmelser om, at opholdstilladelse efter green card-ordningen er betinget af, at udlændingen tegner en sygeforsikring, der dækker perioden, indtil den pågældende og eventuelle medfølgende familiemedlemmer opnår ret til ydelser efter sundhedsloven.

Den eksisterende adgang for udenlandske studerende til at opholde sig i Danmark i 6 måneder i forlængelse af en afsluttet videregående uddannelse videreføres uændret.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 20, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 4.

Med den nye green card-ordning får udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter green card-ordningen, endvidere adgang til at medbringe deres familie. Der henvises til afsnit 9.2.

5.2.1. Pointsystemet

Efter det gældende pointsystem gives der point efter kriterierne uddannelsesniveau (med bonus for uddannelsesretning inden for områder, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft), sprogfærdigheder, erhvervserfaring og alder.

Kriteriet erhvervserfaring omfatter dels arbejdserfaring som forsker eller inden for områder, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, dels gennemsnitlig årlig lønindkomst (baseret på de perioder, som udlændingen har arbejdet de seneste 2 år forud for ansøgningens indgivelse).

Aftalen om en jobplan indebærer, at pointsystemet skal justeres. Det er hensigten yderligere at målrette ordningen mod behovet for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft her til landet og dermed tilgodese det danske arbejdsmarkeds behov herfor.

Det indgår således i aftalen om en jobplan, at der i pointsystemet skal lægges særlig vægt på udlændingens uddannelsesmæssige baggrund.

Det gældende pointsystem indeholder allerede kriteriet uddannelse. Dette kriterium vil fortsat indgå i pointsystemet, ligesom bonuspoint for uddannelsesretning fastholdes.

Det påtænkes endvidere, at der - som supplement hertil - i pointsystemet tildeles bonuspoint, hvis ansøgeren har taget afgangseksamen på et internationalt anerkendt universitet. Der er således en række universiteter, som har en meget høj faglig kvalitet, og som er internationalt anerkendte herfor. Der er ikke udarbejdet en offentlig rangorden af universiteterne, men der findes flere private ranglister, som er af høj kvalitet.

Dette gælder bl.a. THES-QS World University Ranking, som udarbejdes én gang årligt for Times Higher Education Supplement. Listen indeholder en oversigt over top 400 universiteter i verden, som er rangordnet på baggrund af en vurdering af forskningskvalitet (baseret på andre forskeres vurderinger og universitetets forskeres citationer i videnskabelige tidsskrifter), international karakter (baseret på antallet af udenlandske ansatte og studerende), hvor attraktive universitetets studerende er som arbejdskraft (baseret på rekrutteringsfirmaers vurderinger) og undervisningskvalitet (baseret på antal undervisere i forhold til antallet af studerende). Listen anvendes bl.a. af SU-styrelsen ved afgørelse om, hvorvidt danske studerende kan modtage SU ved studier på et udenlandsk universitet.

Det er på den baggrund hensigten, at udlændinge, der søger om ophold efter green card-ordningen, kan tildeles point, hvis de har afsluttet deres videregående uddannelse fra et universitet, der er anerkendt for at tilbyde undervisning på et højt fagligt niveau. Det er således hensigten - på baggrund af den ovennævnte rangorden fra THES-QS World University Ranking - at give point til den enkelte udlænding ud fra universitetets placering på den senest offentliggjorte liste. De universiteter, der er omfattet af listen, vil til brug for tildeling af point efter green card-ordningen blive opdelt i større grupper, der for hver gruppe giver et bestemt antal point.

Det indgår endvidere i aftalen om en jobplan, at der ved pointtildelingen skal lægges vægt på udlændingens evne til at falde til på det danske arbejdsmarked (tilpasningsevne).

Det gældende pointsystem indeholder allerede kriterier, der bl.a. afspejler udlændingens muligheder for hurtigt at falde til på en dansk arbejdsplads. Det gælder særligt kriteriet sprogfærdigheder, hvor der gives point til ansøgeren for kundskaber i dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk og dermed for kundskaber i sprog, der tales i Danmark eller i Danmarks nabolande, og som for nogle samtidig er internationalt anvendte sprog.

Sprogfærdigheder skal fortsat indgå som kriterium i green card-ordningen.

Som led i udmøntningen af kriteriet tilpasningsevne er det hensigten at give point, hvis udlændingen i forvejen har en uddannelsesmæssig eller arbejdsmæssig tilknytning til EU, herunder Danmark. Det er således hensigten, at udlændingen kan tildeles point, hvis udlændingen helt eller delvist har taget en videregående uddannelse i et EU-land, eller hvis udlændingen tidligere har haft lovlig beskæftigelse i et EU-land. Det er således vurderingen, at ophold som led i uddannelse eller beskæftigelse i et EU-land kan styrke udlændingens muligheder for hurtigt at falde til på det danske arbejdsmarked. Ophold som led i uddannelse eller beskæftigelse i lande, der som f.eks. Norge er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, vil blive ligestillet med ophold som led i uddannelse eller beskæftigelse i et EU-land.

Det er endvidere hensigten, at point for tilpasningsevne også skal omfatte bonuspoint for danskkundskaber som sprogfærdighed.

De foreløbige erfaringer med den eksisterende green card-ordning peger endvidere på, at der kan være behov for visse justeringer af pointsystemet. Dette gælder således kriteriet gennemsnitlig årlig lønindkomst, som i praksis giver anledning til visse vanskeligheder i forbindelse med omregning af udenlandsk lønindkomst til danske kroner.

Det er på den baggrund hensigten at lade kriteriet om gennemsnitlig årlig lønindkomst udgå.

Der skal fortsat gives point til udlændinge med erhvervserfaring. Der vil således fortsat gives point for arbejdserfaring som forsker eller inden for områder, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark (svarende til positivlisten), og det er hensigten at supplere dette således, at også anden arbejdserfaring inden for de seneste 5 år kan give point.

Det påtænkes endeligt for så vidt angår kriteriet alder, at antallet af point, der gives en udlænding, der er yngre end 27 år, nedjusteres, således at point efter de øvrige kriterier, herunder uddannelse og sprogfærdighed, har forholdsvis større vægt.

Det er således hensigten, at der i det kommende pointsystem vil blive givet point for uddannelse med bonus for en uddannelsesretning, der er omfattet af positivlisten, og bonus for at have afsluttet uddannelsen på et anerkendt universitet. Det er endvidere hensigten, at point for sprogfærdigheder gives efter samme principper som i dag. Som efter den gældende green card-ordning vil der blive givet point for arbejdserfaring som forsker eller inden for områder, der er omfattet af positivlisten. Dertil vil der blive givet point for arbejdserfaring i øvrigt. Som et nyt kriterium gives der point for tilpasningsevne, og endelig videreføres alderskriteriet, hvor der dog gives færre point til ansøgere på 27 år eller yngre.

Den udvidede green card-ordning skal være fleksibel, således at den løbende kan tilpasses samfundets behov for udenlandsk kvalificeret arbejdskraft. Det vil løbende blive overvejet, om pointsystemet skal justeres med henblik på at sikre, at det afspejler behovet for udenlandsk kvalificeret arbejdskraft. Der kan således ske en justering af det antal point, som en udlænding samlet skal opnå for at kunne få opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse, den indbyrdes vægtning af kriterierne for tildeling af point og kriteriernes udformning. Der kan endvidere eventuelt fastsættes nye kriterier i pointsystemet, ligesom kriterier kan fjernes.

Integrationsministeren vil drøfte eventuelle justeringer af green card-ordningen med aftalepartierne.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelsesform vil blive fastsat nærmere regler om meddelelse af green card-opholdstilladelse, herunder om den nærmere fastsættelse af pointsystemets kriterier og dokumentation for opnåede kvalifikationer, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 20, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

6. Koncernopholdstilladelse

En række virksomheder i Danmark har i dag datter- eller søsterselskaber i udlandet. Virksomheder i Danmark kan endvidere være del af større koncerner, hvor moderselskabet og andre selskaber i koncernen er placeret i udlandet.

Som dele af samme koncern kan der ofte være behov for i perioder at kunne udveksle ansatte mellem de enkelte selskaber i koncernen eller virksomheden og dermed på tværs af landegrænser. Der kan således være tale om, at ansatte skiftevis er beskæftiget her i landet og i en udenlandsk del af virksomheden, f.eks. ved udførelse af større projekter, hvor der er behov for løbende at kunne skifte arbejdssted.

6.1. De gældende muligheder for at ansatte i udlandet kan indrejse og arbejde i Danmark

Udlændingeloven giver i dag visse muligheder for, at udlændinge fra lande uden for EU i kortere perioder kan opholde sig her i landet som led i forretninger, som montører eller som trainees. Denne adgang er dog etableret med en række særlige forhold i sigte, og det er ikke inden for rammerne af disse regler muligt at tilgodese virksomhedernes behov for at kunne give ansatte i en udenlandsk del af virksomheden mulighed for periodevis at arbejde her i landet uden løbende at skulle ansøge herom. Der kan således bl.a. peges på, at reglerne alene giver adgang til ophold i kortere periode, og at det kun er montører, der i begrænset omfang må udføre egentligt arbejde under opholdet i Danmark.

Udlændingeloven giver endvidere mulighed for, at en udlænding kan søge om opholds- og arbejdstilladelse efter reglerne om ophold som led i beskæftigelse i § 9 a, stk. 1. Reglerne indebærer dog, at virksomheden som udgangspunkt skal søge om opholds- og arbejdstilladelse ved hvert enkelt ophold i Danmark. Endvidere bortfalder en opholdstilladelse, hvis udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark, eller hvis udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder, jf. § 17.

6.2. Forslag om indførelse af en koncernopholdstilladelse

6.2.1. Meddelelse af koncernopholdstilladelse

Det indgår i aftalen om en jobplan, at der skal gives koncerner eller virksomheder i Danmark mulighed for at hente medarbejdere med særlige evner eller kvalifikationer, der er ansat i en udenlandsk del af koncernen eller virksomheden, hertil for periodevis at arbejde, uden at der hver gang skal søges om opholds- og arbejdstilladelse.

Formålet er at give koncerner og virksomheder, der er etableret her i landet, mulighed for på en fleksibel måde at drage fordel af dygtige medarbejdere, der er ansat i udlandet, ved at lade den pågældende arbejde i Danmark. Ophold som led i et koncernophold har således til formål at give koncernen eller virksomheden her i landet mulighed for periodevis at lade en medarbejder arbejde her i landet samtidig med, at kontakten til den pågældendes ansættelse i tredjelandsselskabet bevares. Der kan således være tale om, at den ansatte løbende skifter mellem at varetage opgaver i Danmark og i selskabet i udlandet, og at udlændingen derfor i perioder opholder sig uden for Danmark.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres en særlig adgang for koncerner eller virksomheder her i landet til at hente medarbejdere med særlige evner eller kvalifikationer, der er ansat i en udenlandsk del af koncernen eller virksomheden, hertil for periodevis at arbejde, uden at der hver gang skal ansøges om opholds- og arbejdstilladelse.

Forslaget indebærer, at den enkelte udlænding kan meddeles en koncernopholdstilladelse.

Meddelelse af koncernopholdstilladelse forudsætter, at den danske del af koncernen eller virksomheden dokumenterer at være del af en international koncern eller virksomhed med afdelinger i mindst ét andet land end Danmark. Det må bero på en konkret vurdering, om der er tale om en international koncern eller virksomhed. Der kan typisk være tale om en koncernvirksomhed, der omfatter et moderselskab og datterselskab. Der kan dog også være tale om en dansk virksomhed, der har etableret underenheder som f.eks. divisioner, filialer eller kontorer i udlandet, uden at disse er etableret som et egentligt datterselskab. Det må i disse tilfælde sikres, at der er tale om reel virksomhedsdrift i udlandet. Den udenlandske del af koncernen eller virksomheden kan både være placeret i et EU-land eller i et land uden for EU.

Meddelelse af koncernopholdstilladelse er endvidere betinget af, at den pågældende udlænding på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse er fastansat i den udenlandske del af koncernen eller virksomheden. Bestemmelsen omfatter således f.eks. ikke vikarer. Der må endvidere ikke være tale om et egentligt skift af ansættelsesforhold, og udlændingen skal fortsat have tilknytning til den udenlandske del af virksomheden.

Der stilles herudover krav om, at koncernen eller virksomheden har en vis størrelse. Dette skal bl.a. sikre, at der er tale om et reelt koncernforhold, og at der ikke er tale om et forsøg på omgåelse af udlændingelovens regler. Der stilles derfor krav om, at den danske del af koncernen eller virksomheden skal have mindst 10 ansatte.

Meddelelse af koncernopholdstilladelse betinges af, at virksomheden erklærer, at den pågældende medarbejder arbejder i Danmark af innovative, projektmæssige eller uddannelsesmæssige årsager. Behovet for opholdstilladelsen skal således tage sit udgangspunkt i de opgaver, som medarbejderen skal udføre under opholdet i Danmark, og de egenskaber og kvalifikationer, som medarbejderen har for at kunne udføre disse opgaver. Der kan således ikke gives opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse til udlændinge, der skal varetage almindelige driftsopgaver eller lignende.

Endvidere skal antallet af udlændinge med koncernopholdstilladelse stå i et rimeligt forhold til, hvor mange fastansatte der er i det herværende selskab, ligesom det er en betingelse, at løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige efter danske forhold. Som udgangspunkt vil der blive meddelt opholds- og arbejdstilladelse uden forudgående høring af de regionale beskæftigelsesråd m.v., medmindre der er tvivl om, hvorvidt der er tale om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

En koncernopholdstilladelse kan meddeles for en periode på tre år med mulighed for ophold uden for Danmark, uden at opholdstilladelsen bortfalder. Hermed sikres det, at det er muligt for en virksomhed at tilrettelægge et ansættelsesforløb som led i en koncernopholdstilladelse med ophold i Danmark og i udlandet på en fleksibel og hensigtsmæssig måde.

Hvis koncernforholdet mellem virksomheden i Danmark og virksomheden i udlandet ophører, skal udlændingens opholdstilladelse som udgangspunkt inddrages. Udlændingen kan i så fald søge om opholds- og arbejdstilladelse efter de øvrige regler i udlændingelovens § 9 a.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og § 17, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

6.2.2. Forhåndsgodkendelsesordning for koncerner

For at lette administrationen af sagerne om koncernopholdstilladelse indføres en forhåndsgodkendelsesordning for herværende virksomheder. Med en forhåndsgodkendelsesordning kan den danske virksomhed dokumentere, at den og én eller flere virksomheder i udlandet udgør en international koncern.

Forhåndsgodkendelsesordningen skal gælde for virksomheder, der har indgået en gældende dansk overenskomst, da der i disse tilfælde er en formodning for, at der er tale om ordnede forhold på virksomheden, og at der ikke er tale om forsøg på omgåelse af udlændingelovens regler. Herudover kan virksomheder, som generelt kan dokumentere sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår på virksomheden, opnå forhåndsgodkendelse.

For at en koncernvirksomhed kan blive forhåndsgodkendt som arbejdsgiver for udlændinge, der søger om koncernopholdstilladelse, skal følgende betingelser være opfyldt:

- Arbejdsgiveren skal dokumentere at være en del af en international koncern med afdelinger i mindst et andet land end Danmark. Arbejdsgiveren skal i den forbindelse oplyse, hvilke udenlandske moder-, datter- eller søstervirksomheder virksomheden potentielt periodevist vil flytte ansatte til Danmark fra.

- Den danske del af koncernen skal beskæftige mindst 10 ansatte.

- Arbejdsgiveren skal være omfattet af en kollektiv overenskomst om løn- og ansættelsesforhold med en dansk lønmodtagerorganisation, enten gennem medlemskab af en arbejdsgiverforening eller ved at have tiltrådt en gældende overenskomst, eller skal kunne dokumentere sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår generelt på virksomheden.

- Arbejdsgiveren skal være registreret hos skattemyndighederne som indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven.

- Arbejdsgiveren må ikke være omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

Forhåndsgodkendelsen vil gælde i en treårig periode og vil kunne forlænges ved, at arbejdsgiveren erklærer, at der ikke foreligger ændrede forhold.

En forhåndsgodkendelse betyder, at den enkelte virksomhed, når der søges om koncernopholdstilladelse til en ansat, ikke skal dokumentere, at virksomheden er en del af en international koncern. Udlændingeservice skal, når den enkelte udlænding søger om koncernopholdstilladelse, påse, at de øvrige betingelser for meddelelse af koncernopholdstilladelse er opfyldt, herunder at udlændingen skal til Danmark af innovative, projektmæssige eller uddannelsesmæssige årsager, og at ansættelse sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Virksomheder, der ikke er forhåndsgodkendt, vil skulle fremlægge dokumentation for koncernforhold m.v. i forbindelse med den enkelte ansøgning om opholdstilladelse efter ordningen, ligesom Udlændingeservice skal påse, at de øvrige betingelser er opfyldt, herunder at udlændingen skal til Danmark af innovative, projektmæssige eller uddannelsesmæssige årsager, og at ansættelse sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

7. Fastholdelse af opholdstilladelse i særlige situationer

7.1. De gældende regler

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, kan der i visse tilfælde gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis oprindelige opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor.

Formålet med bestemmelsen er bl.a. at tilgodese erhvervslivets behov for at kunne fastholde udenlandsk arbejdskraft.

Bestemmelsen finder anvendelse i forhold til udlændinge, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (flygtninge), § 8 (kvoteflygtninge), § 9 (familiesammenførte), § 9 b (humanitær opholdstilladelse), § 9 c (særlige grunde), § 9 d (tidligere danske statsborgere) og § 9 e (særlig opholdstilladelse til visse bosniske statsborgere og statsborgere fra Kosovo).

Det er en forudsætning for at kunne få opholdstilladelse efter bestemmelsen, at udlændingens oprindelige opholdstilladelse ikke er inddraget eller nægtet forlænget på grund af svig.

Kravet om, at der skal være tale om et længerevarende ansættelsesforhold, skal i øvrigt ses i forhold til, at en udlænding i sådanne situationer typisk er oplært og har opbygget kvalifikationer og kompetencer i løbet af ansættelsesperioden. Et afslag på forlængelse af den oprindelige opholdstilladelse vil derfor betyde, at de virksomheder, som har ansat, oplært og opkvalificeret de pågældende - og som herved gør en væsentlig indsats for at integrere udlændinge på danske arbejdspladser - vil miste værdifuld arbejdskraft samtidig med, at integrationsindsatsen for både udlænding og virksomhed vil gå til spilde.

I dag kræves som udgangspunkt et ansættelsesforhold af mindst 2 års uafbrudt varighed hos samme arbejdsgiver. Der lægges også vægt på arbejdets karakter, da beskæftigelsesmæssige hensyn skal tale for meddelelse af opholdstilladelse. I praksis er adgangen til opholdstilladelse efter bestemmelsen dog mindre restriktiv end efter den almindelige bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 1. Der vil således efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, kunne meddeles opholdstilladelse til udlændinge, som er beskæftigede med faglært arbejde eller arbejde, der kan sidestilles hermed. Opholdstilladelse kan derimod som altovervejende hovedregel ikke meddeles på baggrund af ufaglært beskæftigelse, f.eks. som rengøringsassistent.

7.2. Forslag om ændring af praksis

Aftalen om en jobplan indebærer, at den gældende ordning udvides til også at omfatte ufaglært arbejde, således at en udlænding med mindst to års beskæftigelse som ufaglært hos samme arbejdsgiver også kan få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2. Det vil fortsat blive krævet, at de øvrige betingelser er opfyldt.

Der er tale om en praksisændring, og den gældende bestemmelse i § 9 a, stk. 2, videreføres således i forslaget til § 9 a, stk. 2, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

8. Jobskifte

8.1. De gældende ordninger

En arbejdstilladelse som led i beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. udlændingebekendtgørelsens § 30, stk. 1, og § 31, stk. 1, gives til beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold og er således stedfæstet. Det indebærer, at opholdstilladelsen er knyttet til en ansættelse hos en bestemt arbejdsgiver. En herboende udlænding, der har opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, skal derfor søge om en ny opholdstilladelse, hvis vedkommende ønsker at skifte job, og den pågældende må ikke påbegynde et nyt arbejde, før der er meddelt en ny opholds- og arbejdstilladelse.

Efter de gældende regler kan en udlænding ikke opholde sig her i landet i en jobsøgningsperiode, medmindre han eller hun får opholdstilladelse efter den eksisterende green card-ordning. En udlænding, der mister sit arbejde, og hvis opholdstilladelse derfor inddrages, skal således udrejse af Danmark.

8.2. Forslag om øget adgang til jobskifte

8.2.1. Jobskifte for udlændinge, der allerede er i beskæftigelse

Det indgår i aftalen om en jobplan, at adgangen til jobskifte skal gøres mere fleksibel ved at give udlændinge, som allerede har opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, og som ønsker at skifte job, mulighed for at påbegynde det nye arbejde, inden der er meddelt opholds- og arbejdstilladelse til det nye job.

Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag om, at en udlænding, der har opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 2-4 eller 6, og som har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, efter indgivelse af ansøgning til Udlændingeservice om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold kan opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil Udlændingeservice har taget stilling til, om udlændingen kan meddeles (en ny) opholdstilladelse på grundlag af det nye ansættelsesforhold.

Med forslaget gives udlændinge, der er kommet her til landet, fordi der er brug for deres viden og evner, en mere fleksibel adgang til jobskifte. Dette vil samtidig bidrage til at fastholde den arbejdskraft, der er ønsket og efterspurgt. En udlænding, der ønsker at skifte arbejde, bør have mulighed herfor uden først at skulle forlade landet.

Der følger ikke af forslaget en videregående adgang til at tage beskæftigelse her i landet i forbindelse med et jobskifte. Meddelelse af en ny opholdstilladelse forudsætter, at udlændingen får beskæftigelse, som i øvrigt kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse. Der skal således være tale om et ansættelsesforhold, der er omfattet af positivlisten, af beløbsordningen, af ordningen om koncernopholdstilladelse, eller hvor beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn i øvrigt taler herfor.

Baggrunden for udlændingens jobskifte er uden betydning for adgangen til at tage ny beskæftigelse uden først at skulle søge om opholds- og arbejdstilladelse.

For så vidt muligt at sikre at en udlænding, der opnår ny beskæftigelse, ikke opholder sig og arbejder her i landet uden opholds- og arbejdstilladelse, foreslås det, at udlændingen skal ansøge om opholdstilladelse senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt arbejde. Hvis udlændingen ikke overholder denne frist eller undlader at søge om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af det nye arbejde, vil udlændingen kunne ifalde straf efter udlændingelovens § 59, stk. 2. Udlændingens arbejdsgiver vil kunne ifalde straf efter udlændingelovens § 59, stk. 4.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

8.2.2. Jobskifte for visse udlændinge ved kontraktudløb eller uforskyldt ledighed

Det indgår i aftalen om en jobplan, at udlændinge, der er omfattet af positivlisten og beløbsordningen, skal have mulighed for i fortsættelse af et tidligere ansættelsesforhold at opholde sig og søge arbejde her i landet i 6 måneder. Adgangen til at opholde sig her i landet i 6 måneder skal gælde ved udløb af den tidligere kontrakt eller ved uforskyldt ledighed.

Det foreslås på den baggrund, at en udlænding med opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser § 9 a, stk. 2, nr. 2 eller 3, hvis ansættelseskontrakt udløber, eller som bliver uforskyldt ledig, kan opholde sig her i landet i 6 måneder fra ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt arbejde.

Det betyder, at udlændinge, der er omfattet af positivlisten eller beløbsordningen, og som uforskyldt bliver ledige, eller hvis kontrakt udløber, vil kunne opholde sig i Danmark i 6 måneder for at søge nyt arbejde i forlængelse af deres hidtidige opholdsgrundlag.

Den foreslåede adgang til ophold i en jobsøgningsperiode har til formål at gøre det attraktivt for udlændinge at tage arbejde i Danmark. En udlænding, der måske har etableret sig her i landet med sin familie og fortsat ønsker at arbejde i Danmark, opnår således en vis sikkerhed for, at han eller hun ved udløb af kontrakt eller uforskyldt ledighed kan blive i landet. Ordningen har på denne måde endvidere til formål at fastholde attraktiv arbejdskraft her i landet.

Det er vigtigt, at ordningen bliver så smidig og ubureaukratisk som muligt. Ordningen vil blive administreret således, at udlændinge, der er ansat i en tidsbegrænset stilling og derfor får opholdstilladelse for kontraktperioden, vil få en opholdstilladelse, der gælder for kontraktperioden med et tillæg på 6 måneder. En lignende ordning gælder i dag for udenlandske studerende, der afslutter en videregående uddannelse i Danmark.

For udlændinge, der i kontraktperioden uforskyldt bliver ledige, foreslås det, at udlændingen kan gives opholdstilladelse i op til 6 måneder fra ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt arbejde. Der vil formelt set være tale om, at udlændingens opholdstilladelse inddrages, og at udlændingen samtidig gives en ny opholdstilladelse i forlængelse af det hidtidige opholdsgrundlag for jobsøgningsperioden.

Det foreslås, at udlændingen senest på det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet er ophørt eller umiddelbart herefter, skal indgive ansøgning til Udlændingeservice om, at han eller hun i en jobsøgningsperiode ønsker at opholde sig her i landet.

Det vil være en betingelse, at udlændingen og dennes eventuelle medfølgende familie i jobsøgningsperioden er selvforsørgende, jf. nærmere herom afsnit 9.1.

Det foreslås endvidere, at den foreslåede bestemmelse § 9 a, stk. 21, finder tilsvarende anvendelse for denne gruppe. Hvis udlændingen finder et nyt arbejde, kan han eller hun således påbegynde det nye arbejde, inden der er meddelt opholds- og arbejdstilladelse til det nye job. Det betyder også, at udlændingen skal ansøge om opholdstilladelse senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt arbejde.

Hvis udlændingen ikke overholder denne frist eller undlader at søge om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af det nye arbejde, vil udlændingen kunne ifalde straf efter udlændingelovens § 59, stk. 2. Udlændingens arbejdsgiver vil kunne ifalde straf efter udlændingelovens § 59, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, finder endvidere anvendelse for de udlændinge, der er ansat i en tidsbegrænset stilling og derfor får opholdstilladelse for kontraktperioden med et tillæg på 6 måneder, da denne gruppe bevarer sit opholdsgrundlag.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 22, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

9. Rettigheder og pligter under opholdet

9.1. Selvforsørgelse

9.1.1. Gældende regler

Udlændinge, der får opholdstilladelse som led i beskæftigelse, forudsættes under opholdet at være selvforsørgende på grundlag af arbejdsindtægter. Den pågældende udlænding er allerede af denne grund ikke berettiget til at modtage offentlig hjælp til forsørgelse. Hertil kommer, at udlændingens opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen er i beskæftigelse, og at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Hvis udlændingens arbejdstid i en periode nedsættes væsentligt, vil udlændingens opholdstilladelse normalt blive inddraget, og udlændingen skal udrejse. Der opstår derfor ikke i praksis spørgsmål om adgang til offentlig hjælp til forsørgelse.

Ved meddelelse af opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer til udlændinge med opholdstilladelse som led i beskæftigelse stilles der bl.a. krav om, at familien er selvforsørgende. Hvis en medfølgende ægtefælle får hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik, vil dette normalt indebære, at ægtefællens opholdstilladelse inddrages.

Der følger ikke af udlændingeloven nogen adgang for en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse som led i beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, til i en ledighedsperiode at opholde sig her i landet og søge nyt arbejde. De gældende regler betyder, at en udlænding, der er kommet her til landet som led i beskæftigelse, kun kan opholde sig lovligt her i landet, så længe han eller hun har den opholdstilladelse, som har dannet grundlag for opholdstilladelsen - eller har opnået opholdstilladelse på andet grundlag.

Konsekvensen er således normalt, at en udlænding med opholdstilladelse som led i beskæftigelse efter § 9 a, stk. 1, som afskediges fra eller fratræder sit job, skal udrejse.

Udlændingeloven indeholder derfor ikke krav om selvforsørgelse i en ledighedsperiode.

For udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter den gældende green card-ordning, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 20, gælder et selvforsørgelseskrav. Opholdstilladelse er således betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne midler, jf. herved udlændingebekendtgørelsens § 27 a, stk. 1. Dette administreres i praksis således, at udlændingen skal godtgøre at råde over mindst 4.200 kr. pr. måneds ophold. Opholdet kan maksimalt vare 6 måneder.

9.1.2. Forslag til selvforsørgelseskrav

Med aftalen om en jobplan får udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, adgang til i en ledighedsperiode at opholde sig her i landet og søge nyt arbejde. En udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter disse ordninger, kan ved kontraktens udløb eller på grund af uforskyldt ledighed opholde sig lovligt her i landet i en 6-måneders periode og søge nyt arbejde her i landet, jf. afsnit 8.2.2.

Det indgår i aftalen, at det er en betingelse, at udlændingen og dennes eventuelle familiemedlemmer er selvforsørgende i hele jobsøgningsperioden.

Med aftalen om en jobplan indføres endvidere en udvidet green card-ordning, hvorefter udlændinge med særlige kvalifikationer lovligt kan opholde sig her i landet i en periode på op til tre år med henblik på at søge og tage arbejde, jf. afsnit 5.2.

Det indgår i aftalen, at opholdstilladelse efter green card-ordningen skal betinges af, at den pågældende under opholdet ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås på den baggrund, at opholdstilladelse i en ledighedsperiode betinges af, at udlændingen og dennes eventuelle medfølgende familie ikke i ledighedsperioden modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det foreslås endvidere, at opholdstilladelse efter den nye udvidede green card-ordning betinges af, at udlændingen og dennes eventuelle medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Modtagelse af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik indebærer, at udlændingens og eventuelle medfølgende familiemedlemmers opholdstilladelse kan inddrages.

Al hjælp efter lov om aktiv socialpolitik vil være omfattet, idet der dog - svarende til selvforsørgelseskravet ved familiesammenføring efter § 9, stk. 5, 2. pkt. - kan modtages enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse og lignende, uden at dette vil have konsekvenser for opholdstilladelsen. Ydelser efter anden lovgivning er ikke omfattet. Bestemmelsen er heller ikke til hinder for, at udlændingen på lige fod med andre arbejdssøgende kan modtage arbejdsløshedsdagpenge i ledighedsperioden, hvis udlændingen i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Den foreslåede ordning om, at opholdstilladelse betinges af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter aktivloven, finder anvendelse i ledighedsperioden, dvs. i en periode, hvor udlændingen ikke er i beskæftigelse. Under hensyn til, at opholdstilladelse som led i beskæftigelse efter gældende praksis er baseret på, at udlændingen forsørges af egne arbejdsindtægter og ikke får hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, vil ordningen efter den foreslåede bestemmelse også omfatte udlændinge, der er i beskæftigelse.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 3, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og § 19, stk. 1, nr. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

9.1.3. Forslag om supplerende selvforsørgelseskrav til green card-indehavere

Det indgår i aftalen om en jobplan, at opholdstilladelse efter green card-ordningen skal betinges af, at den pågældende til enhver tid er selvforsørgende i den treårige periode. Den pågældende skal - i lighed med EU-borgere - godtgøre at råde over fornødne midler til at kunne forsørge sig selv det første år i Danmark, dvs. et beløb svarende til starthjælp i et år. Det indgår også i aftalen, at udlændingen kan medbringe sin familie bl.a. under forudsætning af, at familien samlet set kan dokumentere at være selvforsørgende.

Det foreslås på den baggrund, at en udlænding, der ansøger om green card efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, skal godtgøre, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet.

Det betyder, at green card-indehavere skal opfylde et selvforsørgelseskrav, der svarer til det selvforsørgelseskrav, som kan stilles over for EU-borgere, der opholder sig i Danmark som selvforsørgende, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1 (Bekendtgørelse nr. 358 af 21. april 2006 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler). Den enkelte udlænding skal godtgøre at kunne forsørge sig selv det første år i Danmark, dvs. at den pågældende og eventuelt medfølgende familie skal råde over indtægter eller midler, der svarer til summen af de ydelser, som de pågældende ville kunne få udbetalt i hjælp efter lov om aktiv socialpolitik i starthjælp og som særlig støtte til boligudgifter eller forsørgerbyrde, jf. § 25, stk. 12, og § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og § 19, stk. 1, nr. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

9.2. Adgang til at tage familie med

9.2.1. Gældende praksis

Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, kan få deres familier med til Danmark efter reglerne om medfølgende ægtefælle og børn. En opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse gives efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Det er en betingelse for at meddele opholdstilladelse til medfølgende familie, at familien kan forsørge sig selv og skal bo samlet i Danmark. Forsørgelseskravet er som udgangspunkt opfyldt i og med, at den herboende har opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Hvis den herboende mister sit job, vil der være grundlag for at inddrage vedkommendes opholdstilladelse og som følge heraf ligeledes den medfølgende families opholdstilladelser.

Efter gældende praksis meddeles der opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer til udlændinge, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, hvis udlændingens opholdstilladelse kan gives eller forlænges til mindst 3 års ophold. De øvrige betingelser for meddelelsen af opholdstilladelse til familiemedlemmerne skal i øvrigt være opfyldt. På særlige områder meddeles der opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer, selvom kravet om, at udlændingens opholdstilladelse skal kunne gives eller forlænges til mindst 3 års ophold, ikke er opfyldt. Dette gælder f.eks. opholdstilladelse som trainee.

Medfølgende familie med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, er fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 7.

Udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse (green card) efter udlændingelovens § 9 a, stk. 20, har ikke adgang til at få familien med sig i jobsøgningsperioden. Hvis udlændingen opnår opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, har udlændingen samme adgang til at få medfølgende familie hertil som andre arbejdstagere.

9.2.2. Forslag om medfølgende familie

Det indgår i aftalen om en jobplan, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse på grundlag af green card, positivlisten, beløbsordningen eller som koncernopholdstilladelse, skal have mulighed for at medbringe sin ægtefælle og mindreårige børn, hvis familien skal bo sammen, og hvis familien er selvforsørgende under hele opholdet.

Det foreslås, at den gældende praksis for meddelelse af opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer videreføres, således at en udlænding, der har opnået opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse, kan få sin familie med til Danmark under opholdet. Det vil fortsat være en betingelse, at familien kan forsørge sig selv og skal bo samlet i Danmark. Den gældende betingelse om, at udlændingens opholdstilladelse som udgangspunkt skal kunne gives eller forlænges for mindst 3 år, vil normalt være opfyldt.

Som i dag vil forsørgelseskravet normalt anses for at være opfyldt på ansøgningstidspunktet i og med, at den herboende har opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Udlændinge, der får opholdstilladelse efter den nye udvidede green card-ordning, vil dog være omfattet af et supplerende selvforsørgelseskrav, jf. ovenfor afsnit 9.1.3.

Opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer vil være betinget af, udlændingen og familien under opholdet ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. ovenfor afsnit 9.1.2.

Udlændinge, der får ret til ophold efter den foreslåede ordning om koncernopholdstilladelser, jf. afsnit 6, vil ligeledes kunne medbringe ægtefælle og eventuelle mindreårige børn til Danmark, hvis familien skal bo sammen, og hvis familien er selvforsørgende under hele opholdet. Ægtefællen og eventuelle børn vil som udgangspunkt ikke miste deres opholdstilladelse, selvom hovedpersonen udrejser midlertidigt. Rejseaktivitet vil som oftest være en integreret del af arbejdet, og ægtefællen og børnene bør derfor kunne bevare opholdstilladelsen, uanset at hovedpersonen - som led i sit arbejde i Danmark - har rejseaktivitet i andre lande.

Det er ikke hensigten med forslaget at ændre på gældende praksis på særlige områder, hvor der i dag gives tilladelse til familiesammenføring til medfølgende ægtefæller og eventuelle mindreårige børn til arbejdstagere, uanset eksempelvis at kravet om, at den pågældende arbejdstagers opholdstilladelse kan gives for eller forlænges til mindst 3 års ophold, ikke er opfyldt.

9.3. Opholdstilladelsens varighed

9.3.1. Gældende praksis

Opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a gives med mulighed for varigt eller midlertidigt ophold her i landet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 1. Der er i medfør af udlændingelovens § 12 fastsat nærmere regler i udlændingebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 810 af 20. juni 2007, om opholdstilladelsers varighed.

Ved afgørelsen af, om opholdstilladelsen skal gives med mulighed for varigt eller midlertidigt ophold, skal der navnlig tages hensyn til formålet med opholdet.

Efter praksis gives der - henset til karakteren af og grundlaget for tilladelsen - opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til udlændinge, der får opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1. Arbejdstilladelsen er stedfæstet til det konkrete ansættelsesforhold, som tilladelsen er meddelt på baggrund af.

Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, kan til udlændinge med en beskæftigelse, der er omfattet af positivlisten, samt til f.eks. forskere og specialister gives for højst 3 år og kan forlænges for højst 4 år ad gangen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 4. Opholdstilladelse kan dog højst gives for kontraktperioden.

En udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter 450.000 kr.-reglen, gives derimod opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a for højst 1 år ad gangen. Tilsvarende gælder de øvrige grupper af udlændinge, der meddeles opholdstilladelse som led i beskæftigelse efter § 9 a, stk. 1, jf. udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 11. Opholdstilladelse kan dog højst gives for kontraktperioden. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, gives efter praksis for højst 1 år ad gangen med mulighed for forlængelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 11. Opholdstilladelsen forlænges efter praksis herefter med højst 1 år første gang og derefter med 2 år og 3 år.

9.3.2. Forslag om varighed af opholdstilladelser

Det indgår i aftalen om en jobplan, at opholdstilladelse efter beløbsordningen og green card-ordningen skal gives for op til tre år.

Det foreslås også - i forlængelse af aftalen - at opholdstilladelse som følge af den tilknytning, som udlændingen allerede har til arbejdsmarkedet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 5, på tilsvarende vis gives for op til tre år.

Der er i disse tilfælde tale om arbejdskraft, som Danmark har en særlig interesse i at tiltrække, eller arbejdskraft, som allerede har en tilknytning til det danske arbejdsmarked.

Herved sikres endvidere en mere ensartet administration af reglerne. Der undgås herved at anvende unødige ressourcer i forlængelsessager til gavn for både udlændingen og myndighederne.

Forslaget betyder, at opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse efter de særlige ordninger i den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, normalt første gang gives med henblik på midlertidigt ophold for en periode på op til 3 år med mulighed for forlængelse på op til 4 år. Opholdstilladelse kan dog højst gives for kontraktperioden - bortset fra de tilfælde, der er omfattet af den supplerende adgang til ophold i 6 måneder for udlændinge, der er omfattet af positivlisten eller beløbsordningen, jf. afsnit 8.2.2.

Med hensyn til meddelelse og forlængelse af opholdstilladelser efter § 9 a, stk. 2, nr. 6, om opholdstilladelse på baggrund af væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn videreføres den gældende praksis dog uændret.

Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

For så vidt angår adgang til forlængelse af opholdstilladelsen foreslås det, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter green card-ordningen, kan få opholdstilladelsen forlænget, hvis udlændingen er i fast beskæftigelse af et vist omfang på tidspunktet for afgørelsen eller har været i fast beskæftigelse af et vist omfang og er blevet uforskyldt ledig højst 3 måneder før tidspunktet for ansøgningen om forlængelse. Hvis udlændingen på tidspunktet for afgørelse om forlængelse fortsat er uforskyldt ledig, vil opholdstilladelsen som udgangspunkt kun kunne forlænges i op til 1 år.

En opholdstilladelse efter positivlisten kan forlænges, hvis jobområdet fortsat er på positivlisten. Hvis den jobfunktion, som udlændingen er ansat til, ved afgørelse om forlængelse ikke længere er omfattet af positivlisten, vil opholdstilladelsen kunne forlænges, hvis der er tale om det samme ansættelsesforhold. De øvrige betingelser for opholdstilladelsen skal fortsat være opfyldt. Ophører udlændingens ansættelsesforhold, og søger udlændingen om ny ansættelse med samme stillingsbetegnelse, som ikke længere er omfattet af positivlisten, kan udlændingen søge om opholds- og arbejdstilladelse efter de øvrige regler i udlændingelovens § 9 a.

Udlændinge med opholdstilladelse efter beløbsordningen vil kunne få forlænget opholdstilladelsen, hvis den årlige lønindkomst opfylder lønkravet. Er beløbsgrænsen justeret, således at udlændingen ikke længere opfylder lønkravet, vil opholdstilladelsen kunne forlænges, hvis der er tale om samme ansættelsesforhold, og udlændingens årsløn fortsat opfylder den beløbsgrænse, som var gældende, da udlændingen fik sin opholdstilladelse. De øvrige betingelser for opholdstilladelsen skal fortsat være opfyldt. Ophører udlændingens ansættelsesforhold, men har udlændingen fået tilbud om ny ansættelse, kan udlændingen søge om opholds- og arbejdstilladelse efter reglerne i udlændingelovens § 9 a.

Udlændinge med koncernopholdstilladelse vil kunne få forlænget opholdstilladelsen, hvis betingelserne for opholdstilladelsen fortsat er opfyldt. Hvis koncernforholdet mellem virksomheden i Danmark og udlandet ophører, vil udlændingen kunne søge om opholds- og arbejdstilladelse efter de almindelige regler.

Praksis for forlængelse af opholdstilladelser efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 5, foreslås videreført, således at den gældende praksis for forlængelse af opholdstilladelse efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, finder anvendelse, dog således at opholdstilladelsen varighed bliver længere, jf. ovenfor.

Selvforsørgelseskravet finder fortsat anvendelse i forlængelsesperioderne.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 23-25, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

10. Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse

10.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 3, at opholdstilladelse som led i beskæftigelse efter § 9 a, stk. 1, skal være opnået inden indrejsen i Danmark. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre særlige grunde taler derfor.

Bestemmelsen har bl.a. til formål at sikre, at udlændinge, der indrejser i Danmark med henblik på at tage beskæftigelse, allerede på tidspunktet for indrejsen har et opholdsgrundlag.

I praksis administreres bestemmelsen således, at en ansøgning om opholdstilladelse som led i beskæftigelse fra en udlænding, der opholder sig lovligt her i landet, normalt tillades indgivet under udlændingens ophold. Udlændinge, der opholder sig lovligt her i landet, omfatter bl.a. udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter §§ 6-9 f, eller opholder sig her i landet på visum eller visumfrit ophold.

Særligt for så vidt angår udlændinge, der opholder sig lovligt her i landet på visum eller visumfrit ophold, vil en ansøgning om opholdstilladelse normalt dog kun kunne indgives og behandles, hvis det må anses for overvejende sandsynligt, at ansøgningen kan færdigbehandles under den pågældendes lovlige ophold på visum eller som visumfri udlænding. Viser det sig senere, at sagen ikke kan afgøres inden for dette tidsrum, kan Udlændingeservice efter omstændighederne tillægge ansøgningen opsættende virkning.

Opholder en udlænding sig derimod ulovligt her i landet, vil en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 1, ikke kunne indgives og behandles her i landet, medmindre særlige grunde taler herfor. Særlige grunde kan f.eks. foreligge, hvis det ulovlige ophold er kortvarigt og ligger i umiddelbar forlængelse af et egentligt lovligt opholdsgrundlag. I sådanne tilfælde kan der efter praksis gives en udlænding adgang til at indgive en ansøgning om opholdstilladelse, ligesom ansøgningen kan behandles og tillægges opsættende virkning, medmindre det er åbenbart, at ansøgningen ikke kan føre til meddelelse af opholdstilladelse. Som eksempel kan nævnes en asylansøger, der har fået afslag på sin asylansøgning, og som efterfølgende indgår aftale om eller får tilbudt ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, eller hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 450.000 kr.

En udlænding, der opholder sig lovligt på et processuelt ophold, mens en ansøgning om opholdstilladelse er under behandling, kan normalt heller ikke indgive og få en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 1, behandlet. Hvis udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft (positivlisten), eller hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 450.000 kr., kan ansøgningen dog indgives og behandles her i landet.

Udlændinge, der opholder sig i Danmark på tålt ophold, kan ikke indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1.

Hvis der i forbindelse med udstedelsen af et visum er stillet betingelse om økonomisk sikkerhedsstillelse, og udlændingen under visumopholdet ansøger om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 1, forfalder sikkerhedsstillelsen ikke til betaling, hvis udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse enten inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, eller hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 450.000 kr., jf. udlændingelovens § 4, stk. 2 og 4, nr. 2, jf. stk. 5. Ligeledes vil udlændingen ikke ifalde en karensperiode, jf. udlændingelovens § 4 c, stk. 1, jf. stk. 2, og § 4, stk. 5.

10.2. Forslag om præcisering af adgangen til at indgive ansøgning her i landet

Med aftalen om en jobplan gives kvalificerede udlændinge bedre muligheder for at søge og tage arbejde i Danmark. Aftalen hviler på et ønske om at give de udlændinge, som er til gavn for det danske samfund, og som det danske arbejdsmarked har brug for, en lettere og mindre bureaukratisk adgang til Danmark.

De fleste udlændinge, der ønsker at søge om arbejde i Danmark, søger herom fra udlandet. I nogle tilfælde kan der dog være gode grunde til, at ansøgeren ønsker at indgive sin ansøgning under et ophold her i landet, f.eks. hvis udlændingen under et lovligt ophold tilbydes ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft.

En afskæring af muligheden for at indgive ansøgning her i landet kan af de udlændinge, der har de kvalifikationer, som det danske samfund har brug for, opleves som en unødig hindring og kan medføre, at udlændingen i stedet søger arbejde i et andet land.

Som det fremgår ovenfor, administreres bestemmelsen om indgivelse af ansøgning i udlændingelovens § 9 a, stk. 3, således, at udlændinge med lovligt ophold har mulighed for at få en ansøgning om ophold som led i beskæftigelse behandlet her i landet.

Efter den gældende regulering i udlændingeloven er udgangspunktet imidlertid, at en ansøgning som hovedregel alene kan indgives fra udlandet.

Det er efter regeringens opfattelse hensigtsmæssigt - i forlængelse af aftalen om en jobplan - at foreslå reglerne om adgangen til at indgive ansøgning om opholdstilladelse her i landet præciseret. Hertil kommer, at der med lovforslaget indføres nye opholdsgrundlag i udlændingeloven (en udvidet green card-ordning og en koncernopholdstilladelse). Rammerne for adgangen til at indgive ansøgning om opholdstilladelse her i landet efter de foreslåede nye bestemmelser skal fastlægges.

Det foreslås, at det fastsættes i udlændingeloven, at ansøgning om opholdstilladelse som led i beskæftigelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 og 6, kan indgives, behandles og tillægges opsættende virkning, hvis udlændingen har lovligt ophold i Danmark, medmindre særlige grunde taler derimod. Har udlændingen derimod ikke lovligt ophold, fastholdes i overensstemmelse med praksis, at ansøgning kun vil kunne tillades indgivet og behandlet her i landet, hvis særlige grunde taler derfor.

Med forslaget præciseres det, at udlændinge, der opholder sig lovligt i Danmark, kan indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, medmindre særlige grunde taler herimod. Lovligt ophold vil sige ophold på grundlag af en opholdstilladelse, på grundlag af et visum eller et visumfrit ophold samt processuelt ophold.

Det præciseres således, at asylansøgere, der har processuelt ophold i Danmark under behandlingen af deres asylsag, kan indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Det fastholdes endvidere, at en ansøgning om en opholdstilladelse fra en udlænding, der ikke har lovligt ophold, normalt ikke kan indgives, behandles og tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre særlige grunde taler derfor. Særlige grunde kan f.eks. være, hvis en afvist asylansøger ønsker at få opholdstilladelse på grundlag af green card-ordningen, og det er åbenbart, at den pågældende opfylder kriterierne for at få en sådan opholdstilladelse, herunder pointkravet og selvforsørgelseskravet.

Bestemmelsen forudsættes i øvrigt administreret i overensstemmelse med praksis.

Samtidig fastholdes den gældende mulighed for at indgive ansøgningen på en repræsentation i udlandet, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 2.

Som konsekvens af den foreslåede justering af bestemmelsen, foreslås udlændingelovens regler om forfald af sikkerhedsstillelse og karenstid i forbindelse med visumophold ændret i overensstemmelse hermed, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 5.

Udlændinge, der opholder sig i Danmark på tålt ophold, vil fortsat ikke kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 5, og § 9 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 3.

11. Kontrol

11.1. Indberetningspligt

Det nye forsørgelseskrav, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås suppleret med en pligt for bopælskommunen til at indberette til Udlændingeservice, hvis udlændingen eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager offentlige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. En indberetningspligt for kommunerne vil sikre bedre muligheder for en mere entydig og målrettet kontrol.

Kommunen kan efter udlændingelovens § 19, stk. 9, allerede i dag videregive oplysninger til Udlændingeservice om forhold vedrørende den pågældende, som kommunen skønner, har betydning for en sag. Det gælder også oplysninger af betydning for vurderingen af den pågældendes forsørgelsesevne, og den foreslåede indberetningspligt er således en videreudvikling af den gældende ordning i forhold til arbejdstagere og deres familiemedlemmer.

Modtagelse af offentlige ydelser kan medføre, at den pågældendes opholdstilladelse inddrages eller nægtes forlænget. I den forbindelse har det betydning, i hvilket omfang ansøgeren eller den herboende har modtaget hjælp, og kommunen skal derfor også oplyse herom.

Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, kun videregive oplysninger om rent private forhold under visse nærmere angivne betingelser, herunder de i § 8, stk. 2, nr. 1 og 2 nævnte. Det følger af § 8, stk. 2, nr. 2, at videregivelse kan ske, hvis videregivelse sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår. Sidstnævnte kræver, at den myndighed, der er i besiddelse af oplysningerne, i hvert enkelt tilfælde foretager en konkret vurdering af de hensyn, der taler for henholdsvis imod videregivelse.

Forslaget om kommunernes indberetning til Udlændingeservice om modtagelse af offentlige ydelser indebærer en fravigelse af de strenge betingelser for videregivelse i persondatalovens § 8, stk. 3, jf. § 8, stk. 2, nr. 1 og 2.

Det bemærkes, at formålet med den foreslåede bestemmelse er at gøre Udlændingeservice bekendt med de tilfælde, hvor udlændingen og den herboende ikke er selvforsørgende, og hvor opholdstilladelsen således vil kunne inddrages, jf. forslaget til § 19, stk. 1, nr. 8. Der ønskes i den forbindelse en smidig adgang for videregivelse af oplysninger, som er nødvendige for udlændingemyndighedernes behandling af sagen. Dette formål ville være vanskeligt opnåeligt, hvis den enkelte kommune blev pålagt i hvert enkelt tilfælde at skulle iagttage de strenge betingelser for videregivelse i persondatalovens § 8, stk. 3, jf. § 8, stk. 2, nr. 1 og 2.

Det forudsættes, at kommunen i relevante sager i medfør af de almindelige forvaltningsretlige regler vil vejlede om de mulige opholdsretlige konsekvenser af en ansøgning om offentlige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.

Kommunen skal orientere Udlændingeservice, hvis en ansøgning om offentlige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik imødekommes.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 44 e, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

11.2. Anden kontrol

Udlændingeservice har mulighed for at foretage en løbende og målrettet kontrol af, om de betingelser, som en opholdstilladelse er givet på, bliver overholdt.

Udlændingeservice vil i løbet af de kommende år i stigende grad overgå til elektronisk sagsbehandling. Dette giver Udlændingeservice mulighed for yderligere at målrette kontrollen, ligesom Udlændingeservice kan udveksle relevante oplysninger med andre myndigheder. Der skal i fornødent omfang skabes lovhjemmel til dette.

Sammen med kommunernes pligt til at indberette arbejdstagere, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, vil dette udgøre et effektivt værn mod misbrug, samtidig med at sagsbehandlingen lettes.

12. Arbejdsmarkedsstyrelsens nøgletalssystem

Med aftalen om jobplanen af 28. februar 2008 blev det aftalt, at Arbejdsmarkedsstyrelsen skal opbygge et nyt nøgletalsystem, der skal give et samlet overblik over udenlandske arbejdstagere i Danmark, både fra EU og tredjelande. Nøgletalssystemet skal således give et samlet overblik over vandrende arbejdstagere, pendlere, udstationerede, immigranter og andre.

Der foreslås på den baggrund indført en bestemmelse, der skal sikre, at Udlændingeservice og statsforvaltningerne kan give de nødvendige oplysninger til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Udlændingeservice og statsforvaltningerne til brug for Arbejdsmarkedsstyrelsens overvågning af arbejdsmarkedet kan videregive oplysninger om udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse eller arbejdstilladelse efter udlændingeloven, samt oplysninger om udenlandske arbejdstagere, til hvem der efter udlændingeloven udstedes registreringsbevis på baggrund af beskæftigelse. Udlændingeservice og statsforvaltningerne kan i den forbindelse, herunder i elektronisk form, videregive oplysninger om: Navn, nationalitet, udlændingenummer/personidentitet, CPR-nummer, fødselsdato, køn, opholdsgrundlag, afgørelsesdato, fagbetegnelse og start- og slutdato for ansættelsesforhold.

Udlændingeservice og statsforvaltningerne vil kunne videregive oplysninger om udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse, arbejdstilladelse eller registreringsbevis på baggrund af beskæftigelse efter udlændingeloven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af udlændingeloven.

Nøgletalsystemet er under etablering, og det vil i den forbindelse blive nærmere fastlagt, hvilke udlændinge det vil være relevant at videregive oplysninger om og i hvilket omfang, ligesom de tekniske og økonomiske forudsætninger vil blive afklaret.

Nøgletalssystemet vil også skulle indeholde oplysninger om f.eks. indkomstforhold, og videregivelse af CPR-nummer er derfor nødvendig for at kunne sammenkøre med oplysninger fra andre registre. Oplysningerne vil alene blive anvendt til statistiske formål og vil bl.a. tjene til at fremlægge nøgletal på www.jobindsats.dk.

De relevante oplysninger, der kan videregives, er såkaldt almindelige oplysninger, dvs. ikke følsomme oplysninger, og persondatalovens § 6 hjemler en vid adgang til behandling af disse oplysninger. Persondatalovens § 11, stk. 1, indeholder herudover en særskilt hjemmel vedr. offentlige myndigheders behandling af CPR-nummer. Det er umiddelbart vurderingen, at almindelige personoplysninger kan videregives til Arbejdsmarkedsstyrelsen til det angivne formål i henhold til persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6 og/eller nr. 7 samt § 11, stk. 1. For at der ikke konkret skal kunne rejses tvivl herom, foreslås der imidlertid indsat en udtrykkelig hjemmel i loven. Udover at der dermed sikres en klar hjemmel, indebærer forslaget en administrativ lettelse, idet der ikke skal gives konkret information om behandling af oplysninger til den registrerede, hvis behandlingen af oplysninger fremgår udtrykkeligt af loven, jf. persondatalovens § 29, stk. 2.

Nøgletalssystemet vil i øvrigt blive etableret og drevet i overensstemmelse med persondatalovens bestemmelser.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

13. Udenlandsk kabinepersonale på danske fly

13.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., skal udlændinge have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet. Endvidere kræves arbejdstilladelse til beskæftigelse på dansk skib eller luftfartøj, der som led i rutefart eller i øvrigt regelmæssigt ankommer til dansk havn eller lufthavn, jf. § 13, stk. 1, 2. pkt.

Efter udlændingelovens § 14, stk. 1, er en række persongrupper fritaget for krav om arbejdstilladelse. Endvidere fremgår det af § 14, stk. 2, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan bestemme, at andre udlændinge - end de, der er opregnet i § 14, stk. 1 - er fritaget for krav om arbejdstilladelse.

Med hjemmel i § 14, stk. 2, er der i udlændingebekendtgørelsens § 29 opregnet en række persongrupper, der er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Det gælder efter § 29, stk. 1, nr. 4, bl.a. personale på danske lastskibe i international trafik, der anløber dansk havn højst 25 gange, løbende regnet et år bagud uafhængig af kalenderåret, såfremt arbejdstilladelse kræves hertil, jf. udlændingelovens § 13, stk. 1, 2. pkt.

13.2. Forslag om præcisering

Det foreslås, at udlændingelovens § 13, stk. 1, præciseres, således at § 13, stk. 1, henviser til § 14.

Integrationsministeriet er i forbindelse med en konkret sag om brug af udenlandsk kabinepersonale blevet opmærksomt på, at det i visse tilfælde er uhensigtsmæssigt, at der kræves dansk arbejdstilladelse til at arbejde på dansk indregistrerede fly, der ankommer til dansk lufthavn, mens dansk arbejdstilladelse ikke kræves til udenlandsk indregistrerede fly, der ankommer til dansk lufthavn.

Kravet om arbejdstilladelse til udenlandsk kabinepersonale på dansk indregistrerede fly kan således indebære en stor administrativ og ressourcemæssig belastning for de enkelte luftfartsselskaber.

Det er væsentligt for danske luftfartsselskabers konkurrenceevne, at luftfartsselskaberne kan benytte lokalt kabinepersonale med kendskab til det sprog og den kultur, der er relevant for passagererne.

Integrationsministeren vil derfor lette danske luftfartsselskabers adgang til på ruter mellem Danmark og udenlandske destinationer at ansætte sådant lokalt kabinepersonale ved at ændre udlændingebekendtgørelsens § 29, stk. 1, således at disse udlændinge fritages for kravet om arbejdstilladelse.

Det er hensigten, at en fritagelse for krav om arbejdstilladelse skal betinges af, at udlændingen er i besiddelse af et gyldigt crew member license eller crew member certificate og er tjenstgørende på danske luftfartøjer, der beflyver ruter mellem Danmark og udlændingens hjemland eller lande, som sprogligt eller kulturelt er knyttet til udlændingens hjemland, samt at den pågældende under ansættelsen har bopæl i sit hjemland eller har bopæl og opholder sig lovligt i det land, hvor der beflyves en rute til.

Det er endvidere en betingelse, at antallet af lokalt ansat kabinepersonale, der er fritaget for arbejdstilladelse, kun må udgøre en forholdsmæssig andel af den samlede kabinebesætning. Den nærmere vurdering heraf må bero på en konkret vurdering. Det er også normalt en betingelse, at der er tale om oversøiske (interkontinentale) ruter, hvor der er en længere flyvetid og dermed et større behov for betjening af de rejsende. Der vil således typisk være tale om en estimeret flyvetid på mindst 5 timer. Fritagelse for arbejdstilladelse er tillige betinget af, at det udenlandsk ansatte kabinepersonale er undergivet samme arbejdsforhold som f.eks. flyve- og hviletidsregler samt adgang til uddannelse som det øvrige kabinepersonale.

Endelig må udlændingen alene udføre besætningen sædvanligt påhvilende opgaver i forbindelse med flyvninger til udlændingens hjemland eller lande, som sprogligt eller kulturelt er knyttet til udlændingens hjemland, samt alene opholde sig i Danmark som hviletid imellem flyvningerne.

14. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Integrationsministeriet vurderer, at der i 2008 vil være en udvidet tilgang i forhold til 2007 på i alt ca. 1.500 ansøgninger på grundlag af ændringerne i lovgivningen. Helårseffekten i 2009 og frem forventes at være på i alt 3.000 ansøgninger i forhold til 2007.

De økonomiske konsekvenser på Integrationsministeriets område på i alt 2,6 mio. kr. i 2008 og 5,2 mio. kr. årligt i 2009 og fremover er indarbejdet på Finanslovsforslaget for 2008.

De økonomiske konsekvenser af nedbringelse af sagsbehandlingstiden på udvalgte sagsområder udgør 6,0 mio. kr. årligt, fordelt med 5,2 mio. kr. årligt til Udlændingeservice og 0,8 mio. kr. til departementet årligt.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne af betydning.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne.

15. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

16. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

17. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

18. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

19. Hørte myndigheder og organisationer

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International, BARD - Board of Airline Representatives in Denmark, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børnerådet, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Psykolog Forening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Almindelige Danske Lægeforening, Danske Universiteter, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, 3 F, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd(FTF), Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre, Handel, Transport og Serviceerhvervene, HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat, Højskolernes Sekretariat, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns Byret, Landbrugsraadet, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Politiforbundet i Danmark, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Retslægerådet, Retssikkerhedsfonden, Retten i Aalborg, Retten i Odense, Retten i Roskilde, Retten i Århus, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SAS head Office, Sundhedskartellet, Sø- og Handelsretten, Trafikselskabet Movia, UNHCR og Ægteskab uden grænser.

20. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

	Positive konsekvenser/mindreudgifter	Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner	Ingen	Der forventes en stigning i antallet af ansøgere på i alt 1.500 i 2008 og 3.000 i 2009 og frem i forhold til 2007. De økonomiske konsekvenser heraf forventes at udgøre i alt 2,6 mio. kr. i 2008 og 5,2 mio. kr. i 2009. De økonomiske konsekvenser af nedbringelse af sagsbehandlingstiden på udvalgte sagsområder er 6,0 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner	Ingen	Jf. afsnittet om økonomiske konsekvenser ovenfor.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen.
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.

Til nr. 2

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed efter de foreslåede ordninger i § 9 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Med bestemmelsen angives det generelt, at udlændinge kan gives opholdstilladelse som led i beskæftigelse eller som led i selvstændig erhvervsvirksomhed. Ophold på grundlag af beskæftigelse vedrører alle de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1-6, mens ophold som led i selvstændig erhvervsvirksomhed alene vedrører de foreslåede bestemmelser i nr. 5 og 6.

Til nr. 3

§ 9 a, stk. 2, nr. 1

Efter den foreslåede bestemmelse kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding på baggrund af et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat pointsystem.

Forslaget indebærer, at den gældende green card-ordning erstattes af en green card-ordning, der giver adgang til at søge og tage arbejde i Danmark.

En udlænding kan gives opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, hvis udlændingen kan dokumentere at have sådanne særlige kvalifikationer, at det må lægges til grund, at den pågældende vil kunne finde beskæftigelse i Danmark. Dette vurderes på baggrund af et pointsystem, der er fastsat af integrationsministeren, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 20.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5 og 9.

§ 9 a, stk. 2, nr. 2

Efter den foreslåede bestemmelse kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Det er hensigten at udvide positivlisten, således at den også vil omfatte bachelorer og mellemlange uddannelser. Herved kan også udlændinge med de nævnte uddannelsesmæssige baggrunde opnå opholdstilladelse som led i beskæftigelse på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Positivlisten fastsættes administrativt på baggrund af den løbende overvågning af arbejdsmarkedet - Arbejdsmarkedsbalancemodellen. Stillinger inden for områder med mangel på arbejdskraft, som kræver kvalificeret arbejdskraft, vil blive omfattet af positivlisten.

Som i dag vil Udlændingeservice kunne give opholdstilladelse uden forudgående høring af en relevant brancheorganisation eller det regionale beskæftigelsesråd.

Det vil fortsat være en betingelse for at meddele opholdstilladelse, at der er tale om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Hvis der er tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige, vil Udlændingeservice kunne høre en relevant brancheorganisation eller det regionale beskæftigelsesråd herom.

Hvis arbejdsgiveren er omfattet af en kollektiv overenskomst om løn- og ansættelsesforhold med en dansk lønmodtagerorganisation, enten gennem medlemskab af en arbejdsgiverforening eller ved at have tiltrådt en gældende overenskomst, lægges det normalt til grund, at der er tale om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Dette gælder, uanset om der er tale om overenskomstdækket arbejde eller arbejde som f.eks. forsker eller specialist, hvor ansættelsen sker ved individuel kontrakt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3 og 9.

§ 9 a, stk. 2, nr. 3

Med forslaget erstattes den gældende beløbsgrænse på 450.000 kr. af en bemyndigelse til integrationsministeren til at fastsætte beløbsgrænsen. Integrationsministeren kan således ved konjunkturændringer eller ændringer i efterspørgslen på arbejdskraft i øvrigt - efter drøftelse med partierne bag aftalen om en jobplan - justere beløbsgrænsen.

Beløbsgrænsen fastsættes i udlændingebekendtgørelsen og vil i overensstemmelse med aftalen om en jobplan blive fastsat til 375.000 kr.

Forslaget indebærer endvidere, at det beløb, som integrationsministeren har fastsat, ikke skal satsreguleres.

Det vil fortsat være uden betydning, om der er herboende ledig arbejdskraft, men ansættelsen skal ske på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Som i dag vil Udlændingeservice kunne give opholdstilladelse uden forudgående høring af en relevant brancheorganisation eller det regionale beskæftigelsesråd. Hvis der er tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige, vil Udlændingeservice kunne høre en relevant brancheorganisation eller det regionale beskæftigelsesråd herom.

Beregningen af, om der er tale om en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., skal i hovedtræk foretages efter samme principper, som gælder i dag. Det forudsættes dog, at praksis for beregning af lønindkomst ændres, således at eventuelle indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner medregnes ved opgørelse af den enkelte udlændings lønindkomst. En arbejdsmarkedspension skal i så fald omfatte både den del af pensionsbidraget, der betales af arbejdsgiveren, og den del af pensionsbidraget, der betales af lønmodtageren.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4 og 9.

§ 9 a, stk. 2, nr. 4

Efter den foreslåede bestemmelse kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der er ansat i en international koncern, der er etableret i Danmark og i mindst et andet land.

Forslaget indebærer, at udlændinge, der er ansat i en international koncern, kan få opholdstilladelse, hvis den pågældende skal varetage arbejdsopgaver af innovativ eller projektmæssig karakter i den danske del af koncernen, eller hvis den pågældendes ansættelse sker af uddannelsesmæssige årsager.

Meddelelse af koncernopholdstilladelse forudsætter, at den danske virksomhed dokumenterer, at virksomheden er en del af en international koncern med afdeling i mindst ét andet land end Danmark. Der kan typisk være tale om en koncernvirksomhed, der omfatter et moderselskab og datterselskab. Der kan dog være tale om et dansk selskab, der har etableret underenheder som f.eks. divisioner, filialer eller kontorer i udlandet. Det er i så fald en betingelse, at det dokumenteres, at divisionen, filialen eller kontoret i udlandet har en reel drift.

Det er endvidere et krav, at virksomheden har en vis størrelse, og der stilles derfor krav om, at virksomheden her i landet skal have mindst 10 ansatte. Endvidere skal antallet af udlændinge, der gives koncernopholdstilladelse, stå i rimeligt forhold til, hvor mange fastansatte der er i den herværende virksomhed. Der stilles ikke specifikke krav til antallet af ansatte i den udenlandske virksomhed eller størrelsen af virksomhedens økonomiske aktivitet. Der kan således f.eks. være tale om et dansk selskab, der har etableret et datterselskab i udlandet, og som i en opstartsfase kun har få ansatte i det udenlandske datterselskab.

Det er uden betydning, om moderselskabet er placeret i Danmark eller i udlandet. Der er endvidere ikke noget til hinder for, at der kan meddeles koncernopholdstilladelse til tredjelandsstatsborgere, der er ansat i en del af en koncernvirksomhed, der er placeret i et EU-land, og som derfor har ophold i et EU-land. Det bemærkes, at udlændinge, der er statsborgere i EU-land, kan tage ophold og arbejde i Danmark efter de almindelige EU-principper om arbejdskraftens fri bevægelighed.

Der følger ikke af bestemmelsen noget krav om, at udlændingen har uddannelsesmæssige kvalifikationer på et bestemt niveau. Meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse er derimod betinget af, at den enkelte udlænding skal varetage opgaver af innovativ, projektmæssig eller uddannelsesmæssig karakter.

Det må bero på en konkret vurdering, om den enkelte udlændings arbejdsopgaver er af innovativ, projektmæssig eller uddannelsesmæssig karakter. Til brug for vurderingen heraf skal den herværende virksomhed redegøre for karakteren af de opgaver, som udlændingen skal varetage under opholdet i Danmark. Virksomheden kan som en del af dokumentation for dette vælge at fremsende en udtalelse fra virksomhedens samarbejdsudvalg eller medarbejderrepræsentanter på virksomheden.

Som eksempler på arbejdsopgaver, der kan være omfattet af den foreslåede bestemmelse, kan nævnes opgaver, der indebærer produktudvikling, forskning, ledelse, etablering af ny teknologi m.v. Der kan ikke gives opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse til udlændinge, der skal varetage almindelige driftsopgaver, eller udlændinge, der fungerer som vikarer. Ansatte ved vikarbureauer, der en del af en international koncern, vil alene kunne få koncernopholdstilladelse, hvis der er tale om det faste personale, der er ansat i vikarbureauet, og de øvrige betingelser i øvrigt er opfyldt. Ordningen kan ikke anvendes for det personale, som vikarbureauet formidler arbejde for. Det skal endvidere godtgøres, at medarbejderen er i besiddelse af relevante egenskaber og kvalifikationer i forhold til de opgaver, som medarbejderen skal varetage.

En udlænding skal for at få en koncernopholdstilladelse være fastansat i koncernen på tidspunktet for ansøgningen om opholdstilladelse. Der stilles ikke herudover krav om ansættelsesforholdets varighed forud for ansøgningens indgivelse.

Det er et krav for at meddele opholdstilladelse, at udlændingen ansættes på sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår i de perioder, hvor udlændingen arbejder i Danmark. Hvis arbejdsgiveren er omfattet af en kollektiv overenskomst om løn- og ansættelsesforhold med en dansk lønmodtagerorganisation, enten gennem medlemskab af en arbejdsgiverforening eller ved at have tiltrådt en gældende overenskomst, lægges det normalt til grund, at der er tale om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Er der tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Udlændingeservice kunne høre en relevant brancheorganisation eller det regionale beskæftigelsesråd herom.

Hvis koncernforholdet mellem virksomheden i Danmark og virksomheden i udlandet ophører, er grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere til stede, og opholdstilladelsen vil derfor kunne inddrages.

Der vil som led i Udlændingeservices administration af koncernopholdstilladelsen blive indført en forhåndsgodkendelsesordning for koncerner. Forhåndsgodkendelsen vil omfatte vurderingen af, om der er tale om en international koncern. Der henvises til afsnit 6.2.2.

Udlændingeservice vil, når den enkelte udlænding søger om koncernopholdstilladelse, skulle påse, at betingelserne for meddelelse af koncernopholdstilladelse er til stede, herunder at udlændingen skal til Danmark af innovative, projektmæssige eller uddannelsesmæssige årsager, og at udlændingen i Danmark skal arbejde på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Koncerner, der ikke er forhåndsgodkendt, vil skulle fremlægge dokumentation for koncernforhold m.v. i forbindelse med den enkelte udlændings ansøgning om opholdstilladelse efter ordningen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 6 og 9.

§ 9 a, stk. 2, nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, kan der i visse tilfælde gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis oprindelige opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor.

Den gældende bestemmelse administreres i praksis således, at der kan meddeles opholdstilladelse til udlændinge, som er beskæftigede med faglært arbejde eller arbejde, der kan sidestilles hermed, men ikke på baggrund af beskæftigelse som f.eks. rengøringsassistent.

Det foreslås, at den gældende ordning udvides til generelt at omfatte ufaglært arbejde, således at en udlænding med minimum to års beskæftigelse som ufaglært hos samme arbejdsgiver også får mulighed for at få opholdstilladelse, hvis udlændingens oprindelige opholdsgrundlag nægtes forlænget eller inddrages.

Der foreslås ikke herudover ændringer i bestemmelsen eller i praksis. Bestemmelsen finder således fortsat anvendelse i forhold til udlændinge, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (flygtninge), § 8 (kvoteflygtninge), § 9 (familiesammenførte), § 9 b (humanitær opholdstilladelse), § 9 c (særlige grunde), § 9 d (tidligere danske statsborgere) og § 9 e (særlig opholdstilladelse til visse bosniske statsborgere og statsborgere fra Kosovo).

Det er fortsat en forudsætning for at kunne få opholdstilladelse efter bestemmelsen, at udlændingens oprindelige opholdstilladelse ikke er inddraget eller nægtet forlænget på grund af svig.

Endvidere stilles der fortsat som udgangspunkt krav om et ansættelsesforhold af minimum to års uafbrudt varighed hos samme arbejdsgiver.

Det vil også som hidtil være et krav, at udlændingen har udøvet og fortsat udøver sin beskæftigelse lovligt, at ansættelsesforholdet skal kunne dokumenteres, f.eks. ved fremlæggelse af ansættelseskontrakt, lønseddel eller årsopgørelse, og at arbejdet skal foregå på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Det vil desuden som hidtil være en betingelse, at der er tale om en fast ansættelse hos samme arbejdsgiver, ligesom ansættelsesforholdet skal bestå på tidspunktet for Udlændingeservices inddragelse eller nægtelse af forlængelse af den oprindelige opholdstilladelse og fortsat bestå på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 7.

§ 9 a, stk. 2, nr. 6

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 9 a, stk. 1, 1. pkt., 1. led.

Der er ikke med forslaget lagt op til ændringer i administrationen af udlændinges adgang til at få opholdstilladelse, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen.

§ 9 a, stk. 3

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 3, 1. pkt., skal opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Bestemmelsen omfatter enhver udlænding, der er meddelt opholdstilladelse af beskæftigelses- eller erhvervsmæssige grunde, jf. forslaget til § 9 a, stk. 2.

I praksis må bestemmelsen dog i hovedsagen antages at få betydning i de situationer, hvor en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter beløbsordningen eller positivlisten, opholder sig her i landet i en ledighedsperiode og i denne periode ikke har arbejdsindtægter. Bestemmelsen tager endvidere sigte på udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede green card-ordning, og som kan opholde sig her i landet med henblik på at søge og tage beskæftigelse.

Den pågældende udlændings familiemedlemmer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til den pågældende udlænding, er ligeledes omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen omfatter enhver ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, idet der dog kan modtages enkeltstående ydelser af en beløbsmæssig mindre størrelse, der ikke direkte relaterer sig til forsørgelse. Bestemmelsen omfatter ikke ydelser efter anden lovgivning, f.eks. sundhedsmæssige ydelser eller sociale ydelser såsom børnetilskud.

Bestemmelsen er endvidere ikke til hinder for, at udlændinge, der er kommet her til landet som led i beskæftigelse, og som med de nye forslag opnår ret til at opholde sig her i landet i en ledighedsperiode, på lige fod med andre arbejdssøgende kan modtage arbejdsløshedsdagpenge, hvis udlændingen i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Det bemærkes, at modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge forudsætter, at udlændingen har lovligt ophold her i landet. Det må derfor antages, at spørgsmålet om modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge i praksis primært vil blive relevant i forbindelse med den foreslåede jobsøgningsperioden på 6 måneder for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter beløbsordningen eller den udvidede positivliste. Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter den udvidede green card-ordning og dermed kan komme til landet uden på forhånd at være tilbudt eller have indgået aftale om ansættelse, vil kun kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge, hvis de har optjent ret hertil, hvilket normalt kræver, at den pågældende gennem beskæftigelse og medlemskab af en arbejdsløshedskasse har opnået ret hertil.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 44 e, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen skal indberette modtagelse af offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik til Udlændingeservice, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 3, 2. pkt., skal opholdstilladelse efter green card-ordningen betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler.

Dette selvforsørgelseskrav vil svare til det selvforsørgelseskrav, som EU-borgere, der opholder sig i Danmark som selvforsørgende, skal opfylde, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Den enkelte udlænding skal godtgøre at kunne forsørge sig selv det første år i Danmark, dvs. at hovedpersonen og eventuel medfølgende familie skal råde over indtægter eller midler, der svarer til summen af de ydelser, som de pågældende ville kunne få udbetalt i hjælp efter lov om aktiv socialpolitik i starthjælp og som særlig støtte til boligudgifter eller forsørgerbyrde, jf. § 25, stk. 12, og § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Bestemmelsen skal administreres på samme måde som de EU-retlige forsørgelseskrav til EU-borgere, der tager ophold i Danmark som selvforsørgende.

§ 9 a, stk. 4

Efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og 6, indgives, behandles og tillægges opsættende virkning her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold, medmindre særlige grunde taler derimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og 6, ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre særlige grunde taler derfor.

De foreslåede bestemmelser har til formål at præcisere den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 3, herunder Udlændingeservices praksis for adgangen til her i landet at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter den gældende bestemmelse i § 9 a, stk. 1.

Bestemmelsen forudsættes således administreret i overensstemmelse med gældende praksis.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 1. pkt., præciseres det således, at udlændinge, der opholder sig lovligt i Danmark på grundlag af en opholdstilladelse, som altovervejende hovedregel kan indgive og få en ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse behandlet under deres ophold her i landet.

Med bestemmelsen fastholdes det endvidere, at en ansøgning fra udlændinge, der opholder sig her i landet på visum eller visumfrit ophold, kan indgives og behandles her i landet. Det skal fortsat indgå i afgørelsen herom, hvorvidt det i øvrigt må anses for sandsynligt, at ansøgningen kan færdigbehandles under den pågældendes lovlige ophold på visum eller på visumfrit ophold.

Med den foreslåede bestemmelse præciseres det desuden, at udlændinge, der har processuelt ophold i Danmark under behandling af en sag om opholdstilladelse, herunder asylansøgere, der har processuelt ophold under behandlingen af deres ansøgning om asyl, kan indgive og få en ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse behandlet under deres ophold her i landet, medmindre særlige grunde taler derimod.

Særlige grunde, der kan tale imod, at en udlænding kan indgive en ansøgning her i landet, kan foreligge, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse, og ansøgningen derfor må anses for et forsøg på at forlænge et ophold i Danmark, f.eks. hvis en udlænding er meddelt en udrejsefrist og indgiver en grundløs ansøgning om opholdstilladelse umiddelbart inden udrejsefristens udløb.

Med forslaget i § 9 a, stk. 4, 2. pkt., videreføres den gældende praksis, hvorefter en ansøgning fra udlændinge, der ikke har lovligt ophold, ikke kan indgives, behandles og tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre særlige grunde taler derfor.

Særlige grunde vil kunne foreligge, hvis en asylansøger, der har fået endeligt afslag på sin ansøgning om asyl, men ikke er udrejst, indgår aftale eller får tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, eller hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 2-3. Der kan endvidere efter en konkret vurdering være tale om et tilbudt ansættelsesforhold, der kan give opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 6. En ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse fra en asylansøger vil dog kunne afvises, hvis den pågældende klart ikke er kvalificeret til det pågældende job, eller der i øvrigt er grund til at antage, at aftalen eller tilbuddet er proforma.

I andre tilfælde skal en ansøgning om opholdstilladelse normalt ikke tillades indgivet under en asylansøgers ophold her i landet efter endeligt afslag på ansøgning om asyl. En asylansøger, der har fået afslag på en ansøgning om asyl, kan derfor normalt ikke indgive ansøgning om opholdstilladelse efter green card ordningen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, medmindre helt særlige grunde taler herfor.

En ansøgning, der tillades indgivet, vil som udgangspunkt blive tillagt opsættende virkning i forhold til en eventuelt fastsat udrejsefrist. Der vil dog være tale om en konkret vurdering. Hvis særlige grunde taler imod at tillægge ansøgningen opsættende virkning i forhold til en fastsat udrejsefrist, vil ansøgningen ikke blive tillagt opsættende virkning. Der kan f.eks. være tale om en asylansøger, der er meddelt endeligt afslag på asyl og ikke er udrejst i overensstemmelse med udrejsefristen, og som er blevet frihedsberøvet med henblik på udsendelse f.eks. som følge af, at den pågældende har været under jorden.

Udlændinge, der opholder sig i Danmark på et såkaldt tålt ophold, vil som hidtil ikke kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a.

Udlændinge, der ansøger om asyl, og hvor det undersøges, om asylansøgningen skal behandles her i landet eller i et andet land (den såkaldte dublinfase), vil kun helt undtagelsesvis kunne indgive og få en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse behandlet.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 3. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, kun indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet. Ansøgninger om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, der indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 e, kan ikke behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i udlændingelovs § 9 a, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 10.

Til nr. 4

§ 9 a, stk. 20

Efter den foreslåede bestemmelse ophæves § 9 a, stk. 20, om muligheden for på baggrund af et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat pointsystem at få opholdstilladelse i op til 6 måneder med henblik på at søge arbejde.

Bestemmelsen erstattes af en adgang for integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om green card-ordningen, herunder pointsystemet.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, kan der gives opholdstilladelse til udlændinge, der på baggrund af et af integrationsministeren fastsat pointsystem mindst har opnået et bestemt antal point.

Vurderingen af, om en udlænding har sådanne særlige kvalifikationer, at den pågældende kan gives opholdstilladelse efter green card-ordningen, skal foretages efter et nærmere fastsat pointsystem. Udlændingen skal for at få opholdstilladelse opnå et bestemt antal point.

Det er hensigten at fastsætte et pointsystem, hvor der gives point efter kriterierne: Uddannelse, sprogfærdigheder, arbejdserfaring, tilpasningsevne og alder. Pointsystemet og kriterierne, der gives point efter, vil kunne ændres efter udviklingen i behov for udenlandsk arbejdskraft og af administrative hensyn.

Med hensyn til vurdering af uddannelsesniveau gives der point for enten en bachelorgrad, en afsluttet mellemlang videregående uddannelse, en kandidatgrad eller en ph.d.-grad.

Der gives bonuspoint, hvis udlændingens uddannelsesretning er inden for et område, der er omfattet af positivlisten. Bonuspoint for uddannelsesretning inden for et område, der er omfattet af positivlisten, vil blive givet, når der er knyttet bestemte uddannelseskrav til at kunne bestride et job, der er omfattet af positivlisten. Når positivlisten knyttes til Arbejdsmarkedsbalancemodellen, kan der komme generelle stillingsbetegnelser (f.eks. direktør) på listen, hvortil der ikke er knyttet et bestemt uddannelseskrav, men alene et generelt uddannelseskrav om mindst en bachelorgrad. Der kan i så fald ikke gives bonuspoint for uddannelsesretning.

Der gives desuden bonuspoint, hvis udlændingen har afsluttet sin uddannelse på et anerkendt universitet. Bonuspoint for anerkendt universitet vil indtil videre blive givet efter THES-QS World Ranking.

Med hensyn til sprogfærdigheder gives der - i overensstemmelse med den nuværende green card-ordning - point for kundskaber i dansk, svensk, norsk, engelsk og tysk. Der gives point for bestået Prøve i Dansk 1, 2 og 3 samt Studieprøven eller en prøve på tilsvarende eller højere niveau. Endvidere gives der point for bestået prøve i svensk, norsk, engelsk og tysk på et niveau svarende til Prøve i Dansk 1, 2 eller 3 eller Studieprøven eller en prøve på højere niveau.

Der gives kun point for sprogfærdigheder i enten dansk, svensk eller norsk. En udlænding, der har bestået prøver i både dansk, svensk og norsk, vil således kun få point for prøverne i et sprog. Endvidere gives der kun point for sprogfærdigheder i enten engelsk eller tysk. En udlænding, der har bestået prøver i både engelsk og tysk, vil således kun få point for prøverne i et af sprogene.

Der vil blive udarbejdet en liste over, hvilke udenlandske sprogprøver der kan anses for at have et niveau svarende til Prøve i Dansk 1, 2 eller 3 eller Studieprøven eller en prøve på højere niveau. Det vil alene være sprogprøver på denne liste, der vil kunne anvendes som dokumentation for sprogfærdigheder. Dertil vil det fortsat være således, at sprogfærdigheder - udover at kunne dokumenteres ved aflagte sprogprøver - også kan dokumenteres ved en arbejdsgivererklæring, hvoraf det fremgår, at udlændingen har haft dansk, svensk, norsk engelsk eller tysk som arbejdssprog i mindst 1 år, eller ved bevis for, at udlændingen på et af de pågældende sprog har gennemført mindst 1 års studier på en videregående uddannelse afsluttet med eksamen. Udlændingen vil i disse tilfælde blive betragtet som have bestået en sprogprøve svarende til Studieprøven.

Der gives point for arbejdserfaring, hvis udlændingen inden for de seneste 5 år forud for ansøgningens indgivelse har arbejdet som forsker eller inden for områder, der er omfattet af positivlisten, eller hvis udlændingen inden for de seneste 5 år forud for ansøgningens indgivelse i øvrigt har haft arbejde.

Point for tilpasningsevne gives, hvis udlændingen helt eller delvist har taget sin videregående uddannelse i et EU-land, eller hvis udlændingen tidligere har haft lovlig beskæftigelse i et EU-land. Der gives bonuspoint for dansk som sprogfærdighed. For at der kan gives point for uddannelse i et EU-land, skal der være tale om studier på en videregående uddannelse afsluttet med eksamen. Der kan gives point til udlændinge, der tidligere har haft lovlig beskæftigelse i et EU-land, uanset om udlændingen har haft opholdstilladelse som arbejdstager, eller om udlændingen har haft en type opholdstilladelse, som har givet adgang til at arbejde i landet. Bonuspoint for dansk som sprogfærdighed gives, hvis udlændingen har opnået point for sprogfærdigheder i medfør af en sprogprøve i dansk.

Ophold som led i uddannelse eller beskæftigelse i EØS-lande og Schweiz er ligestillet med ophold som led i uddannelse eller beskæftigelse i et EU-land.

Endelig gives der point, hvis udlændingen er 40 år eller derunder. Det er i den forbindelse hensigten at justere kriteriet alder, således at dette vægter forholdsvist mindre.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 5.

§ 9 a, stk. 21

Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 9 a, stk. 21, kan en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2-4 og 6, og som har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, efter indgivelse af ansøgning til Udlændingeservice om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil Udlændingeservice har taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Ansøgning om ny opholdstilladelse skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt arbejde.

Forslaget indebærer, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten), § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 4 (koncernopholdstilladelse) og § 9 a, stk. 2, nr. 6, under opholdet i Danmark har mulighed for at skifte til et nyt arbejde og påbegynde dette arbejde, inden Udlændingeservice har taget stilling til, om det nye arbejde kan begrunde opholdstilladelse.

Bestemmelsen finder anvendelse i de situationer, hvor en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse af beskæftigelsesmæssige grunde, fratræder sit hidtidige arbejde med henblik på at søge eller tage nyt arbejde. Baggrunden for udlændingens jobskifte er uden betydning for adgangen til at påbegynde ny beskæftigelse, uden der forinden er meddelt ny opholds- og arbejdstilladelse. Det er således uden betydning, om der er tale om uansøgt afskedigelse eller afskedigelse efter ansøgning. Bestemmelsen finder også anvendelse ved jobskifte i forbindelse med udløb af den hidtidige ansættelseskontrakt.

Den foreslåede bestemmelse tager typisk sigte på en situation, hvor en udlænding indgår aftale om et nyt ansættelsesforhold og herefter opsiger sit hidtidige arbejde med henblik på - eventuelt efter en opsigelsesperiode - at påbegynde det nye arbejde her i landet. Udlændingen kan herefter påbegynde ny beskæftigelse uden at først at afvente meddelelse af ny opholdstilladelse.

Det er ikke en forudsætning for adgangen til at tage ny beskæftigelse, før der er meddelt en ny opholdstilladelse, at udlændingen på det tidspunkt, hvor han eller hun selv opsiger eller opsiges fra det eksisterende ansættelsesforhold, har indgået aftale om et nyt ansættelsesforhold. Udlændingen vil typisk være omfattet af en opsigelsesperiode på 1-2 måneder, hvor udlændingen fortsætter i sit hidtidige arbejde og dermed lovligt kan opholde sig her i landet på baggrund af det eksisterende opholdsgrundlag. Udlændingen kan i denne periode søge eller få tilbudt nyt arbejde, som udlændingen i givet kan påbegynde inden meddelelse af opholdstilladelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udlændingen bevarer sit hidtidige opholdsgrundlag indtil meddelelse af ny opholdstilladelse eller afslag på ansøgning om ny opholdstilladelse, hvorved det hidtidige opholdsgrundlag inddrages.

Hvis udlændingen ikke indgiver ansøgning om ny opholds- og arbejdstilladelse senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt arbejde, eller udlændingen undlader at søge om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af det nye arbejde, vil udlændingen kunne ifalde straf efter udlændingelovens § 59, stk. 2. Udlændingens arbejdsgiver vil kunne ifalde straf efter udlændingelovens § 59, stk. 4.

Der følger ikke af bestemmelsen nogen adgang for den enkelte udlænding til i en ledighedsperiode at opholde sig her i landet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 8 og 9.

§ 9 a, stk. 22

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 22, kan en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 2 eller 3, og som bliver uforskyldt ledig, gives opholdstilladelse i op til 6 måneder fra ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt arbejde. Udlændingen skal senest umiddelbart efter, at udlændingens ansættelsesforhold er ophørt, indgive ansøgning herom. Stk. 3 og 21 finder tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, ved uforskyldt ledighed kan opholde sig her i landet i en 6 måneders periode med henblik på at søge nyt arbejde.

Udlændingens opholdstilladelse vil blive inddraget, og udlændingen vil samtidig få en ny opholdstilladelse i forlængelse af det hidtidige opholdsgrundlag for jobsøgningsperioden.

Finder udlændingen ny ansættelse i denne periode, kan udlændingen indgive ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede regler i § 9 a, stk. 2 og kan herefter påbegynde sit nye arbejde, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21.

Det er en betingelse for ret til ophold i en jobsøgningsperiode, at udlændingen er blevet uforskyldt ledig, herunder f.eks. hvis udlændingen opsiges fra sit arbejde på grund af rationaliseringer. Skyldes ansættelsesforholdets ophør derimod udlændingens tjenesteforseelser, er der ikke tale om uforskyldt ledighed. Det må i øvrigt bero på en konkret vurdering, om udlændingen er blevet uforskyldt ledig. Det forudsættes i den forbindelse, at begrebet uforskyldt ledig fastlægges i overensstemmelse med begrebet ikke selvforskyldt ledighed i arbejdsløshedsforsikringslovgivningen.

Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over de 6 måneder.

Der følger ikke af bestemmelsen noget krav til omfanget af udlændingens jobsøgning i jobsøgningsperioden.

Udlændingen skal i jobsøgningsperioden være selvforsørgende, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 3. Dette indebærer, at opholdet er betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, idet der dog kan modtages enkeltydelser af mindre beløbsmæssig karakter, der ikke er direkte relateret til forsørgelse.

En udlænding, der opholder sig i Danmark som led i beskæftigelse, men hvis ansættelsesforhold ophører, skal straks orientere Udlændingeservice herom, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1.

Udlændingeservice skal i forbindelse med meddelelse af en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, vejlede om, at udlændingen har pligt til straks at oplyse Udlændingeservice om, hvis udlændingen er blevet ledig, jf. udlændingelovens § 40, og at udlændingen skal indgive en ansøgning, hvis udlændingen ønsker at opholde sig i Danmark i en jobsøgningsperiode.

Det foreslås i den forbindelse, at ophold i en jobsøgningsperiode er betinget af, at udlændingen indgiver en ansøgning til Udlændingeservice om, at udlændingen - uanset at udlændingen ikke længere er i beskæftigelse - ønsker at opholde sig i Danmark med henblik på at søge ny beskæftigelse. Ansøgning herom skal indgives til Udlændingeservice senest umiddelbart efter, at udlændingens hidtidige ansættelsesforhold ophører. Ansøgningen skal indeholde oplysning om baggrunden for, at udlændingen er blevet ledig.

Er der en opsigelsesperiode i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør, anses ansættelsesforholdets ophør at være ved udløbet af opsigelsesperioden. Umiddelbart efter ansættelsesforholdets ophør anses normalt for at være 1-2 dage efter ansættelsesforholdets ophør.

Udlændingeservice skal ved modtagelse af ansøgningen påse, at betingelserne for ophold i en 6-måneders periode er til stede, herunder at udlændingen uforskyldt er blevet ledig.

Det bemærkes, at ordningen om ophold i en 6 måneders jobsøgningsperiode for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, og hvis ansættelseskontrakt er tidsbegrænset, vil blive udmøntet således, at de meddeles en opholdstilladelse for kontraktperioden med et tillæg på 6 måneder.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 8 og 9.

§ 9 a, stk. 23

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 23, kan en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1 (green card), forlænges, hvis udlændingen er i fast beskæftigelse af et vist omfang på tidspunktet for afgørelse om forlængelse eller har været i fast beskæftigelse af et vist omfang og er blevet uforskyldt ledig højst 3 måneder før tidspunktet for ansøgningen om forlængelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en opholdstilladelse givet efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1 (green card) kan forlænges, uanset om det pointkrav, der gælder på tidspunktet for afgørelse om forlængelse, er opfyldt, hvis udlændingen er i varig beskæftigelse eller har været i varig beskæftigelse og er blevet uforskyldt ledig højst 3 måneder før tidspunktet for ansøgningen om forlængelse.

Ved fast beskæftigelse af et vist omfang skal som udgangspunkt forstås, at udlændingen skal have været i beskæftigelse i omkring 12 måneder op til afgørelsen om forlængelse, og der skal være tale om beskæftigelse af et ikke ubetydeligt omfang. Hvis udlændingen alene har haft beskæftigelse i et ubetydeligt omfang, f.eks. under 10 timer om ugen, vil opholdstilladelsen som udgangspunkt ikke kunne forlænges. Det er ikke en betingelse, at der har været tale om samme ansættelsesforhold.

Opholdstilladelsen vil kunne forlænges for højst 4 år ad gangen.

En udlænding, der er blevet uforskyldt ledig højst 3 måneder før tidspunktet for ansøgningen om forlængelse, skal ligeledes opfylde dette krav til fast beskæftigelse af et vist omfang. Udlændingen skal således have været i beskæftigelse i omkring 12 måneder, før udlændingen blev uforskyldt ledig, og der skal være tale om beskæftigelse af et ikke ubetydeligt omfang.

En udlænding, der på tidspunktet for afgørelse om forlængelse er blevet uforskyldt ledig, vil som udgangspunkt kunne få sin opholdstilladelse forlænget for højst 1 år. På tidspunktet for næste afgørelse om forlængelse, vil opholdstilladelsen kunne forlænges, hvis udlændingen opfylder ovennævnte krav til fast beskæftigelse af et vist omfang. Opholdstilladelsen vil kunne forlænges med op til 3 år.

Det må bero på en konkret vurdering, om udlændingen er blevet uforskyldt ledig. Det forudsættes i den forbindelse, at begrebet uforskyldt ledig fastlægges i overensstemmelse med begrebet ikke selvforskyldt ledighed i arbejdsløshedsforsikringslovgivningen.

Bortset fra at udlændingen ikke skal opfylde det pointkrav, der er gældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse af opholdstilladelsen, skal de øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse være opfyldt.

Udlændingen skal således bl.a. fortsat være selvforsørgende, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 3. Dette indebærer, at opholdet er betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, idet der dog kan modtages enkeltydelser af mindre beløbsmæssig karakter, der ikke er direkte relateret til forsørgelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 9.

§ 9 a, stk. 24

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 24, kan en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 2, forlænges, uanset fagområdet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse ikke er omfattet af positivlisten, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en udlænding med en opholdstilladelse efter positivlisten - ud over at opholdstilladelsen kan forlænges, hvis jobområdet fortsat er på positivlisten - kan få sin opholdstilladelse forlænget, selvom den jobfunktion, som udlændingen er ansat til, ved afgørelse om forlængelse ikke længere er omfattet af positivlisten, hvis der er tale om det samme ansættelsesforhold. De øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse skal fortsat være gældende.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 9.

§ 9 a, stk. 25

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 25, kan en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 3, forlænges, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, og den årlige aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse efter beløbsordningen - ud over at opholdstilladelse kan forlænges, hvis den årlige lønindkomst opfylder lønkravet - kan få sin opholdstilladelse forlænget, hvis udlændingen ikke længere opfylder lønkravet som følge af, at lønkravet er blevet justeret, hvis der er tale om samme ansættelsesforhold med mindst samme årlige aflønning. De øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse skal fortsat være gældende.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 9.

Til nr. 5

Der er tale om en præcisering.

Det foreslås på den baggrund, at udlændingelovens § 13, stk. 1, præciseres, således at § 13, stk. 1, henviser til § 14.

Til nr. 6

Efter den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 4, finder § 17, stk. 1, ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4

Forslaget indebærer, at udlændinge, der er meddelt koncernopholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 4, også i en længere periode kan tage ophold uden for Danmark, uden at opholdstilladelsen bortfalder.

Til nr. 7

Efter den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, nr. 8, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 9 a, stk. 3, og udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget indebærer, at en tidsbegrænset opholdstilladelse vil kunne inddrages, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 og 6, eller dennes familie modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Der vil i en inddragelsessituation skulle tages hensyn til udlændingen og dennes evt. families tilknytning til Danmark, jf. udlændingelovens § 26. Der vil således kunne forekomme situationer, hvor en udlænding har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og hvor opholdstilladelsen ikke inddrages som følge af hensynene nævnt i udlændingelovens § 26.

Til nr. 8

Efter den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 10, kan Udlændingeservice og statsforvaltningerne til brug for Arbejdsmarkedsstyrelsens overvågning af arbejdsmarkedet videregive oplysninger om udlændinge, der har fået opholdstilladelse eller arbejdstilladelse efter udlændingeloven samt oplysninger om udenlandske arbejdstagere, til hvem der efter udlændingeloven udstedes registreringsbevis på baggrund af beskæftigelse. Udlændingeservice og statsforvaltningerne kan i den forbindelse, herunder i elektronisk form, videregive følgende oplysninger: Navn, nationalitet, udlændingenummer/personidentitet, CPR-nummer, fødselsdato, køn, opholdsgrundlag, afgørelsesdato, fagbetegnelse og start- og slutdato for ansættelsesforhold.

Forslaget indebærer, at Udlændingeservice og statsforvaltningerne kan videregive oplysninger om udlændinge, der har fået opholdstilladelse, arbejdstilladelse eller registreringsbevis på baggrund af beskæftigelse i medfør af udlændingeloven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af udlændingeloven, herunder EU-bekendtgørelsen. Videregivelse kan ske uden samtykke fra udlændingen.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger afsnit 12.

Til nr. 9

Efter den foreslåede bestemmelse i § 44 e, stk. 2, indberetter kommunalbestyrelsen til Udlændingeservice, hvis en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik samt om omfanget af sådan hjælp. Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger efter 1. pkt. kan ske uden samtykke.

Oplysningerne skal være af en sådan karakter, at Udlændingeservice kan vurdere, om der er tale om enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse m.v.

Indberetningen skal foretages umiddelbart efter, at kommunen har imødekommet udlændingens ansøgning om offentlig hjælp eller en ansøgning fra en person, der er meddelt opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen.

Det forudsættes, at kommunen i relevante sager i medfør af de almindelige forvaltningsretlige principper vil vejlede om de mulige opholdsretlige konsekvenser af en ansøgning om offentlige ydelser efter aktivloven fra en udlænding, der har opholdstilladelse som arbejdstager efter § 9 a, stk. 2, eller har opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, jf. § 9 c, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 11.

Til § 2

Efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, træder loven i kraft den 1. juli 2008.

Det foreslås dog i § 2, stk. 2, at tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 20, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3 og 4, fastsættes af integrationsministeren. Integrationsministeren fastsætter således - ved en senere bekendtgørelse - tidspunktet for ikrafttrædelsen af den foreslåede nye green card ordning.

Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, finder anvendelse på ansøgninger, der indgives fra og med lovens ikrafttræden. For udlændingen, der indgiver ansøgning før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

De foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivliste) og 3 (beløbsordning), jf. lovforslagets § 1, nr. 3, finder anvendelse fra og med den 1. juli 2008, uanset om udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter den gældende regel i udlændingelovens § 9 a, stk. 1, inden denne dato. Dette gælder også ansøgninger om forlængelse af sådanne opholdstilladelser.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 4, (koncernopholdstilladelse), jf. lovforslagets § 1, nr. 3, finder anvendelse for udlændinge, der indgiver ansøgning fra og med lovens ikrafttræden.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 5, (arbejdsmarkedstilknytning), jf. lovforslagets § 1, nr. 3, indebærer en lempelse af adgangen til fortsat ophold i Danmark for visse grupper af udlændinge. Det forudsættes i den forbindelse, at sagsbehandlingen af sager, som åbenbart vil være omfattet af den foreslåede lempelse, sættes i bero fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. Når den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 5, træder i kraft den 1. juli 2008, vil ansøgeren i de berostillede sager blive meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, finder anvendelse for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse første gang efter de nye foreslåede bestemmelser. Således finder de foreslåede bestemmelser i § 19, stk. 1, nr. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, § 44 e, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, også kun anvendelse for disse udlændinge.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, finder anvendelse for udlændinge, der indgiver ansøgning fra og med lovens ikrafttræden den 1. juli 2008.

De ved lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 21-25, finder anvendelse for udlændinge, der indgiver ansøgning fra og med lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen i § 9 a, stk. 21, finder endvidere fra den 1. juli 2008 anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har opnået opholdstilladelse efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 1.

Bestemmelsen i § 9 a, stk. 22, finder fra den 1. juli 2008 også anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har opnået opholdstilladelse efter den gældende bestemmelse udlændingelovens § 9 a, stk. 1, på baggrund af ansættelse enten inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, eller hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 450.000 kr.

Bestemmelsen i § 9 a, stk. 24, finder fra den 1. juli 2008 tillige anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har opnået opholdstilladelse efter den gældende bestemmelse udlændingelovens § 9 a, stk. 1, på baggrund af ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft.

Den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, finder anvendelse fra og med den 1. juli 2008, uanset om udlændingen er meddelt opholdstilladelse, arbejdstilladelse eller registreringsbevis inden denne dato.

Det foreslås som nævnt i § 2, stk. 2, at tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, (green card-ordning), som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget indebærer, at den gældende green card-ordning afskaffes og erstattes af en ny green card-ordning, hvorved der bl.a. ændres i pointsystemet. Integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af den udvidede green card-ordning, hvorved den hidtidige ordning samtidig ophæves.

Ansøgninger om opholdstilladelse efter den gældende green card-ordning i udlændingelovens § 9 a, stk. 20, der indgives af en udlænding frem til tidspunktet for ordningens ophævelse, skal behandles efter de gældende regler. Det forudsættes i den forbindelse, at Udlændingeservice i sager, hvor det skønnes relevant, vil vejlede den enkelte ansøger om muligheden for senere at indgive en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede udvidede green card-ordning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. lovforslaget § 1, nr. 3.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændinge-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044 af 6. august 2007, som ændret senest ved lov nr. 379 af 25. april 2007:

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044 af 6. august 2007, som ændret ved lov nr. 379 af 25. april 2007, foretages følgende ændringer:

§ 4. ---

1.§ 4, stk. 5, affattes således:

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 4, nr. 2, forfalder beløbet nævnt i stk. 2 ikke til betaling, hvis udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse enten inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, eller hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 450.000 kr., jf. § 9 a, stk. 1, og søger om opholdstilladelse på dette grundlag, eller hvis hensyn af humanitær karakter afgørende taler derimod.

2.§ 9 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

§ 9 a. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen, herunder hvis udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse enten inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, eller hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 450.000 kr. Det i 1. pkt. angivne beløb er fastsat i 2007-niveau og reguleres fra og med 2008 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For arbejdstagere, der er statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, finder 1. pkt. alene anvendelse, hvis der ikke kan gives de pågældende opholdstilladelse i medfør af stk. 5.

»Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 2.«

3. pkt. bliver herefter 2. pkt.

3.§ 9 a, stk. 2-4, affattes således:

Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 e nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, eller inddrages efter § 19, stk. 1, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor.

»Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding,

1) der på baggrund af et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat pointsystem mindst har opnået et bestemt antal point (green card-ordningen), jf. stk. 20,

2) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten),

4) der er ansat i en international koncern med afdeling i Danmark (koncernopholdstilladelse),

6) hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn i øvrigt taler for at imødekomme ansøgningen.

Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre særlige grunde taler derfor.

Stk. 4. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2 kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet. Ansøgninger, der indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 e, kan ikke behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.

Stk. 5-19 ---

4.§ 9 a, stk. 20, ophæves, og i stedet indsættes:

Stk. 20. Der kan på baggrund af et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat pointsystem efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding i op til 6 måneder med henblik på at søge arbejde. Opholdstilladelse efter 1. pkt. kan ikke forlænges.»

»Stk. 20. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om green card-ordningen, herunder om pointsystemet.

Stk. 23. En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, kan forlænges, hvis udlændingen

1) er i fast beskæftigelse af et vist omfang på tidspunktet for afgørelse om forlængelse eller

2) har været i fast beskæftigelse af et vist omfang og er blevet uforskyldt ledig i indtil 3 måneder før tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse.

5. I § 13, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

§ 13. Udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet. Arbejdstilladelse kræves tillige til beskæftigelse på dansk skib eller luftfartøj, der som led i rutefart eller i øvrigt regelmæssigt ankommer til dansk havn eller lufthavn.

»Der henvises dog til § 14.«

---

§ 17. ---

Stk. 2-3.

6. I § 17 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4.«

§ 19. En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages:

1)-7)---

---

7. I § 19, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:

Nr. 8 bliver herefter nr. 9.

§ 44 a. ---

Stk. 2-9.

8. I § 44 a indsættes som stk. 10:

1) Navn

2) Nationalitet

3) Udlændingenummer eller personidentitet

4) CPR-nummer

5) Fødselsdato

6) Køn

7) Opholdsgrundlag

8) Afgørelsesdato

9) Fagbetegnelse

10) Start- og slutdato for ansættelsesforhold«

§ 44 e. ---

9. I § 44 e indsættes som stk. 2:

EU-Oplysningen

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 132 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft m.v.).

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 27-03-2008