L 134 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om miljøbeskyttelse og om ophævelse af lov om
godtgørelse i forbindelse med indsamling af hermetisk
forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede
nikkel-cadmium-batterier). (Producenters og importørers
ansvar for udtjente batterier og akkumulatorer m.v.).
Fremsat den 27. marts 2008 af
miljøministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse og om ophævelse af lov om
godtgørelse i forbindelse med indsamling af hermetisk
forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede
nikkel-cadmium-batterier) 1)
(Producenters og importørers ansvar
for udtjente batterier og akkumulatorer m.v.)
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, foretages
følgende ændringer:
1. I
fodnote 1 til lovens titel ændres
»og direktiv 2003/108/EF af 8. december 2003 om ændring
af direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr
(WEEE), (EU-Tidende 2003 nr. L 345, side 106).« til: »,
direktiv 2003/108/EF af 8. december 2003 om ændring af
direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr
(WEEE), (EU-Tidende 2003 nr. L 345, side 106) og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF om
batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer
samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF, (EU-Tidende
2006 L 266, side 1).«
2.§ 9 i, stk. 1, nr. 2,
affattes således:
»2)
Producenter og importører: Enhver, der
a) fremstiller og
forhandler elektrisk eller elektronisk udstyr i Danmark under eget
varemærke,
b) under eget
varemærke videreforhandler udstyr i Danmark fremstillet af
andre leverandører, dog ikke hvis producentens
varemærke er angivet på udstyret,
c)
erhvervsmæssigt importerer elektrisk eller elektronisk udstyr
til Danmark til videresalg, eller
d) leverer
elektrisk eller elektronisk udstyr fra en anden EU-medlemsstat
direkte til husholdninger i Danmark ved hjælp af
fjernsalg.«
3.§ 9 j, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
4. I
§ 9 j indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Danske eksportører, der leverer elektrisk eller elektronisk
udstyr direkte til husholdninger i andre EU-medlemsstater ved
hjælp af fjernsalg, skal overholde den pågældende
EU-medlemsstats regler om gennemførelsen af direktiv om
affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), herunder opfylde
forpligtelser om tilbagetagning og særskilt håndtering
af affald af elektrisk og elektronisk udstyr i den
pågældende EU-medlemsstat.«
5.§ 9 k, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
6. I
§ 9 k, stk. 3, 2. pkt.,
§ 9 l, stk. 2, der bliver stk. 3,
§ 9 m, stk. 2, § 9 n, stk. 4, og
§ 9 r, stk. 2, ændres »§ 9
t« til: »§ 9 æ«.
7.§ 9 l, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
8. I
§ 9 l indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter regler om, hvorledes
markedsandelen fastsættes, herunder hvordan markedsandelen
beregnes på grundlag af de mængder, der er registreret
i producentregistret nævnt i § 9
æ.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
9. I
§ 9 n, stk. 3,
ændres »§ 9 j, stk. 2« til:
»§ 9 z, stk. 1«.
10. I
§ 9 n, stk. 4,
ændres »§ 9 l, stk. 2 og 3« til:
»§ 9 l, stk. 3 og 4«.
11.§ 9 n, stk. 5,
ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.
12.§ 9 n, stk. 6, der
bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Oplysninger i medfør af stk. 1-4 kan forlanges afgivet
i en bestemt form.«
13.§ 9 q, stk. 1, 2. pkt.
ophæves.
14.§ 9 q, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter regler om, hvorledes
markedsandelen fastsættes, herunder hvordan markedsandelen
beregnes på grundlag af de mængder, der er registreret
i producentregistret nævnt i § 9
æ.«
15.§ 9 q, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
16. I
§ 9 s, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 9 q, stk. 2« til:
»§ 9 z, stk. 1«.
17.§ 9 s, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om producenters
og importørers pligt til at tilvejebringe og give
oplysninger og dokumentation om etablerede tilbagetagningsordninger
til brug for kontrollen med overholdelse af reglerne i
§ 9 q, stk. 1, og regler fastsat i medfør af
§ 9 q, stk. 3 og 4, og § 9
æ.«
18.§ 9 s, stk. 3, 1. pkt.,
ophæves.
19.§§ 9 t- § 9 v
ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 9
t. I §§ 9 u-9 z forstås ved:
1) Batteri eller
akkumulator: Enhver elektrisk energikilde, som dannes ved direkte
omdannelse af kemisk energi, og som består af en eller flere
primære battericeller, der ikke kan genoplades, eller af en
eller flere sekundære battericeller, der kan genoplades,
bortset fra batterier og akkumulatorer, som benyttes i
a) udstyr med
tilknytning til beskyttelsen af Danmarks væsentlige
sikkerhedsinteresser, våben, ammunition og andet udstyr,
bortset fra produkter, der ikke er fremstillet til specifikt
militære formål, eller
b) udstyr, der er
beregnet til opsendelse i rummet.
2) Batteripakke:
Enhver samling af batterier eller akkumulatorer, der er forbundne,
indkapslet eller forbundne og indkapslet til en samlet enhed, som
slutbrugeren ikke skal kunne dele eller åbne.
3) Bærbart
batteri eller bærbar akkumulator: Ethvert batteri eller
knapcellebatteri eller enhver batteripakke eller akkumulator,
der
a) er
forseglet,
b) kan være
håndholdt, og
c) ikke er et
industribatteri eller en industriakkumulator eller et bilbatteri
eller en bilakkumulator.
4)
Knapcellebatteri: Ethvert lille rundt bærbart batteri eller
enhver lille rund bærbar akkumulator, hvor diameteren er
større end højden, til anvendelse i specialudstyr,
herunder høreapparater, armbåndsure, mindre
bærbart udstyr og nødstrøm.
5) Bilbatteri eller
-akkumulator: Ethvert batteri eller enhver akkumulator, der leverer
strøm til startmotor, lygter og
tændingsanlæg.
6) Industribatteri
eller -akkumulator: Ethvert batteri eller enhver akkumulator, der
udelukkende er udviklet til industrielle eller
erhvervsmæssige formål eller anvendes i enhver form for
elektriske køretøjer.
7) Udtjent batteri
eller akkumulator: Ethvert batteri, der er affald i henhold til
regler fastsat i medfør af § 44.
8) Producenter og
importører: Enhver i Danmark, som for første gang
erhvervsmæssigt markedsfører batterier eller
akkumulatorer, herunder hvis disse er indbyggede i udstyr eller
køretøjer i Danmark. Ved markedsføring
forstås overdragelse eller tilrådighedsstillelse til
tredjemand mod eller uden vederlag, herunder indførsel i det
danske toldområde.
§ 9
u. Producenter og importører af bærbare
batterier og akkumulatorer skal forholdsmæssigt i forhold til
deres markedsandel for egen regning foranstalte tilbagetagning og
særskilt håndtering af udtjente bærbare batterier
og akkumulatorer.
Stk. 2. Producenter
og importører af bærbare batterier og akkumulatorer
skal finansiere den kommunale indsamling af bærbare batterier
og akkumulatorer. Udgiften til indsamlingen udgør 2,70 kr.
pr. kg markedsførte bærbare batterier og
akkumulatorer. Beløbet pris- og lønreguleres
årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte
sats for det generelle pris- og lønindeks. Det regulerede
beløb afrundes opad til det nærmeste hele
ørebeløb.
Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter regler om, hvorledes
markedsandelen, jf. stk. 1, fastsættes, herunder hvordan
markedsandelen beregnes på grundlag af de mængder, der
er registreret i producentregistret nævnt i § 9
æ.
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om en
tildelingsordning for udtjente bærbare batterier og
akkumulatorer, herunder om tidsfrister for afhentning og regler om,
hvornår den private organisation, jf. § 9 ø,
kan få tredjemand til at udføre opgaven for
producentens eller importørens regning.
Stk. 5.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
producenter og importører skal redegøre for,
hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1 og
regler om, at redegørelsen skal afgives til ministeren eller
det i § 9 æ nævnte producentregister.
Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.
Stk. 6.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
producenter og importører kan undtages fra kravet i
stk. 1, hvis producenten eller importøren i forhold til
det danske markeds størrelse markedsfører meget
små mængder bærbare batterier og akkumulatorer i
Danmark.
§ 9
v. Producenter og importører af industribatterier og
-akkumulatorer skal tilbagetage og særskilt håndtere et
udtjent industribatteri eller en udtjent industriakkumulator,
uanset dets kemiske sammensætning og oprindelse, når de
markedsfører et nyt industribatteri eller en ny
industriakkumulator. Producenter og importører er ligeledes
forpligtet til at tilbagetage og særskilt håndtere
udtjente industribatterier eller -akkumulatorer fra slutbrugeren,
hvis producenten eller importøren har markedsført
industribatteriet eller -akkumulatoren, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om tilbagetagning
af industribatterier og -akkumulatorer, jf. stk. 1, herunder
regler om slutbrugernes mulighed for at få oplysninger om,
hvem der er producent eller importør af et industribatteri
eller en industriakkumulator.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
industribatterier og -akkumulatorer, som kan være
håndholdte, skal indgå i tildelingsordningen for
bærbare batterier og akkumulatorer, jf. § 9 u,
stk. 4.
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
producenter og importører skal redegøre for,
hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1 og
regler om, at redegørelsen skal afgives til ministeren eller
det i § 9 æ nævnte producentregister.
Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.
Stk. 5. Producenter
og importører og brugere af industribatterier og
-akkumulatorer kan indgå aftaler om, at slutbrugerne
finansierer tilbagetagning og særskilt håndtering.
§ 9
w. Producenter og importører af bilbatterier og
-akkumulatorer skal i forhold til deres markedsandel for egen
regning foranstalte tilbagetagning og særskilt
håndtering af udtjente bilbatterier og -akkumulatorer.
Producenter og importører skal oprette ordninger for
tilbagetagning i slutbrugernes nærhed, medmindre
tilbagetagning sker i forbindelse med de ordninger, der er
nævnt i § 9 q, stk. 1. Miljøministeren
fastsætter regler om den geografiske fordeling af
modtagepladser.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter regler om, hvorledes
markedsandelen fastsættes, herunder hvordan markedsandelen
beregnes på grundlag af de mængder, der er registreret
i producentregistret nævnt i § 9 æ.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om en
tildelingsordning for udtjente bilbatterier og -akkumulatorer,
herunder om den geografiske fordeling mellem producenter og
importører, tidsfrister for afhentning og regler om,
hvornår den private organisation, jf. § 9 ø,
kan få tredjemand til at udføre opgaven for
producentens eller importørens regning.
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
producenter og importører skal redegøre for,
hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1 og
regler om, at redegørelsen skal afgives til ministeren eller
producentregistret i § 9 æ. Oplysningerne kan
forlanges afgivet i en bestemt form.
Stk. 5. Producenter
og importører og brugere af bilbatterier og -akkumulatorer
fra erhvervsmæssige køretøjer kan indgå
aftaler om, at slutbrugerne finansierer tilbagetagning og
særskilt håndtering.
§ 9
x. Miljøministeren fastsætter regler om
producenters, importørers og forhandleres pligt til at
oplyse slutbrugere af batterier og akkumulatorer om de potentielle
virkninger for miljøet og menneskers sundhed af de stoffer,
der benyttes i batterier og akkumulatorer,
hensigtsmæssigheden af ikke at bortskaffe udtjente batterier
og akkumulatorer sammen med usorteret husholdningsaffald, men at
deltage i de særskilte indsamlingsordninger, de indsamlings-
og genvindingsordninger, som slutbrugerne har til rådighed,
og slutbrugernes rolle i forbindelse med genvindingen af batterier
og akkumulatorer. Endvidere kan ministeren fastsætte regler
om producenters, importørers og forhandleres pligt til at
oplyse om betydningen af den påførte mærkning i
forbindelse med markedsføring af batterier og akkumulatorer.
Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.
Stk. 2. Producenter
og importører af bærbare batterier og akkumulatorer
skal afholde offentlige oplysningskampagner. Miljøministeren
fastsætter de nærmere regler herom, herunder regler om
indhold og omfang.
Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter regler om, at apparater,
hvori batterier og akkumulatorer er indbyggede eller indeholdte,
skal ledsages af en vejledning, der viser, hvordan de kan fjernes
på en sikker måde og om nødvendigt om arten af
det indbyggede batteri eller den indbyggede akkumulator. Ministeren
fastsætter ligeledes regler om undtagelser fra denne
vejledningspligt.
Stk. 4. Ved salg af
nye bærbare batterier og akkumulatorer må slutbrugerne
ikke gøres særskilt bekendt med omkostningerne ved
indsamling, behandling og genvinding af udtjente bærbare
batterier og akkumulatorer.
§ 9
y. Miljøministeren kan fastsætte regler om
producenters og importørers pligt til at give oplysninger om
mængde, type og kemisk sammensætning af batterier og
akkumulatorer, der er markedsført, tilbagetaget, genvundet
eller nyttiggjort, den eksporterede mængde tilbagetaget
affald, og oplysninger om, hvorvidt forpligtelsen efter
§ 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1,
§ 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2, er
overdraget til andre.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om producenters
og importørers pligt til at tilvejebringe og give
oplysninger af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger
til brug for kontrollen med overholdelse af reglerne i
§ 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1,
§ 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2, og
regler udstedt i medfør af § 9 u, stk. 5,
§ 9 v, stk. 5, § 9 w, stk. 4, og
§ 9 x.
Stk. 3. Oplysninger
i medfør af stk. 1 og 2 kan forlanges afgivet i en
bestemt form.
§ 9
z. Forpligtelserne efter § 9 j, stk. 1,
§ 9 q, stk. 1, § 9 u, stk. 1,
§ 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og
§ 9 x, stk. 2, kan opfyldes gennem deltagelse i en
kollektiv ordning.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter
oplysningsforpligtelserne efter § 9 n, stk. 1-4,
§ 9 s, stk. 1 og 2, § 9 x, stk. 1, og
§ 9 y, stk. 1 og 2, helt eller delvist kan opfyldes
gennem deltagelse i en kollektiv ordning, hvis producenter og
importører er tilsluttet en sådan ordning.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler for de kollektive
ordninger, herunder om
1) at alle
producenter og importører skal have lige adgang til at
deltage i en kollektiv ordning, og
2) de kollektive
ordningers organisering.
Stk. 4. For
så vidt angår kollektive ordninger for elektrisk og
elektronisk udstyr, kan miljøministeren fastsætte
regler om,
1) at den
kollektive ordning stiller en passende sikkerhed, jf. § 9
k, stk. 1, på vegne af producenter og importører,
der deltager i den kollektive ordning, og
2) at producenter
og importører kan undlade at stille sikkerhed, jf.
§ 9 k, stk. 1, ved i stedet at deltage i en
kollektiv ordning, der repræsenterer en passende
sikkerhed.
Stk. 5. For
så vidt angår kollektive ordninger for udtjente biler,
kan miljøministeren fastsætte regler om
1) etablering af et
passende antal modtagepladser i en kollektiv ordning, således
at det sikres, at ejeren eller indehaveren af en udtjent person-
eller varebil kan aflevere denne til en modtageplads inden for en
rimelig geografisk afstand, og
2) at en kollektiv
ordning skal sikre, at godkendte affaldsbehandlere får adgang
til at affaldsbehandle biler på gennemsigtige og
ikkediskriminerende vilkår.
§ 9
æ. Miljøministeren fastsætter regler om
oprettelse og drift af registre over producenter og
importører, om at producenter og importører, som
defineret i § 9 i, stk. 1, nr. 2, § 9 p,
nr. 4, og § 9 t, nr. 8, har pligt til at tilmelde sig
registret, og om deres pligt til at indgive oplysninger hertil.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvilke
oplysninger der skal videregives fra producentregistret, herunder
om hvilke oplysninger fra producentregistret der skal gives til
ministeren.
§ 9
ø. Miljøministeren kan til en privat
organisation, jf. stk. 2, henlægge kompetencen til
at
1) administrere
tildelingsordninger efter § 9 j, stk. 3,
§ 9 r, stk. 1, § 9 u, stk. 4, og
§ 9 w, stk. 3,
2) vurdere, om
forpligtelsen efter § 9 j, stk. 1, § 9 l,
stk. 1, og § 9 q, stk. 1, § 9 u,
stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w,
stk. 1, og § 9 x, stk. 2, er opfyldt, herunder
give en producent eller importør som defineret i
§ 9 i, stk. 1, nr. 2, § 9 p, nr. 4, og
§ 9 t, nr. 8, der ikke har tilbagetaget det tildelte
affald i form af elektrisk eller elektronisk udstyr, udtjente
person- og varebiler, udtjente bærbare batterier eller
akkumulatorer eller udtjente bilbatterier eller -akkumulatorer,
pligt til at afhente affaldet fra en anden producent eller
importørs modtageplads eller virksomhed eller lignende,
3) vurdere, om der
er stillet passende sikkerhed, og disponere over denne, jf.
§ 9 k, stk. 1, og § 9 z, stk. 4, nr.
1,
4) vurdere, om en
kollektiv ordning repræsenterer en passende sikkerhed, jf.
§ 9 z, stk. 4, nr. 2,
5) vurdere, om den
geografiske beliggenhed af en kollektiv ordnings modtagepladser er
i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af
§ 9 z, stk. 5, nr. 1,
6) oprette og drive
et producentregister, herunder træffe afgørelse om,
hvilke producenter og importører som defineret i
§ 9 i, stk. 1, nr. 2, § 9 p, nr. 4 og
§ 9 t, nr. 8, der er omfattet, jf. § 9 æ,
hvilket udstyr der henhører under kategorier af elektrisk og
elektronisk udstyr, jf. § 9 i, stk. 1, nr. 1, og
hvilke typer af batterier, jf. § 9 t, nr. 3, 5 og 6, der
skal registreres som markedsført af den enkelte producent og
importør,
7) indhente
oplysninger efter regler udstedt i medfør af § 9
n, stk. 2-4, § 9 s, stk. 1 og 2, og
§ 9 y, stk. 1-3, og
8) meddele
påbud efter § 9 å.
Stk. 2.
Miljøministeren udpeger formanden for bestyrelsen for
organisationen. Ministeren udpeger den øvrige bestyrelse
efter indstilling fra interesse- og brancheorganisationer på
området, som ministeren har udvalgt. Endvidere godkender
ministeren vedtægter og retningslinjer for organisationens
drift og administration.
Stk. 3.
Afgørelser truffet af en privat organisation i henhold til
stk. 1 kan påklages til miljøministeren.
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til
hel eller delvis dækning af den private organisations
omkostninger ved administration og kontrol, jf. stk. 1.
§ 9
å. Miljøministeren kan meddele påbud med
henblik på opfyldelse af forpligtelser i henhold til
§ 9 j, stk. 1, § 9 l, stk. 1,
§ 9 q, stk. 1, § 9 u, stk. 1,
§ 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og
§ 9 x, stk. 2.«
20.§ 45, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5.
Producenter og importører af elektrisk og elektronisk
udstyr, jf. § 9 i, og producenter og importører af
batterier og akkumulatorer, jf. § 9 t, er uanset
stk. 4 berettiget til individuelt eller kollektivt at etablere
tilbagetagningsordninger for affald af elektrisk og elektronisk
udstyr fra private husholdninger og for udtjente bærbare
batterier og akkumulatorer i overensstemmelse med regler udstedt i
medfør af § 44.«
21. I
§ 51 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at udstyr,
der indeholder batterier og akkumulatorer skal konstrueres på
en sådan måde, at udtjente batterier og akkumulatorer
uden videre kan fjernes og regler om forbud mod
markedsføring af udstyr, hvor batterier og akkumulatorer
ikke uden videre kan fjernes. Ministeren kan ligeledes
fastsætte regler om undtagelser fra denne
bestemmelse.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
22. I
§ 51, stk. 3, der bliver
stk. 4, ændres »stk. 1 og stk. 2«
til: »stk. 1-3«.
§ 2
Loven træder i kraft den 15. juni 2008, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 9 u, stk. 1 og 2, § 9 v, stk. 1,
§ 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2, i
lov om miljøbeskyttelse, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 19, finder anvendelse fra den 1. januar 2009.
§ 3
Lov nr. 404 af 14. juni 1995 om godtgørelse
i forbindelse med indsamling af hermetisk forseglede
nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier)
ophæves den 1. januar 2009.
Stk. 2. Loven
finder dog fortsat anvendelse på ansøgninger indgivet
til Miljøstyrelsen inden den 1. januar 2009.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
Indholdsfortegnelse |
|
1. | Lovforslagets formål og
hovedindhold | |
| 1.1. | Overordnet baggrund for lovforslaget | |
| 1.2. | Lovforslagets hovedindhold | |
| | 1.2.1. | Producenters og importørers
ansvar | |
| | 1.2.2. | Tilbagetagningspligten | |
| | | 1.2.2.1. | Bærbare batterier og
akkumulatorer | |
| | | 1.2.2.2. | Industribatterier og -akkumulatorer | |
| | | 1.2.2.3. | Bilbatterier og -akkumulatorer | |
| | 1.2.3. | Producenters og importørers pligt
til at lade sig registrere og afgive oplysninger til et
producentregister | |
| | 1.2.4. | Oplysninger til brugerne | |
| | 1.2.5. | Ophævelse af lov om
godtgørelse for indsamling af
nikkel-cadmium-akkumulatorer | |
3. | Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige | |
4. | Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet | |
5. | Lovforslagets administrative konsekvenser
for borgerne | |
6. | Lovforslagets miljømæssige
konsekvenser | |
7. | Forholdet til EU-retten | |
8. | Hørte myndigheder og
organisationer | |
9. | Sammenfattende skema | |
1. Lovforslagets formål og
hovedindhold
1.1 Overordnet baggrund for
lovforslaget
Lovforslaget har som hovedformål at skabe de
lovgivningsmæssige rammer for gennemførelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6.
september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier
og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv
91/157/EØF. Direktivet med bilag er trykt i EU-Tidende nr. L
266 af 26. september 2006 side 1-14 og er optaget som bilag til
dette lovforslag. Lovforslaget vedrører ikke den del af
direktivet, der omhandler forbud mod markedsføring af
batterier og akkumulatorer indeholdende visse stoffer samt
mærkning. Disse bestemmelser vil blive implementeret i en
bekendtgørelse med hjemmel i nuværende bestemmelser i
miljøbeskyttelsesloven og lov om kemiske stoffer og
produkter.
Lovforslaget gennemfører hjemmelsgrundlaget for
producentansvar for udtjente batterier og akkumulatorer. Ved lov
nr. 385 af 25. maj 2005 og ved lov nr. 508 af 7. juni 2006 om
ændring af miljøbeskyttelsesloven blev direktiverne om
affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) og udrangerede
køretøjer implementeret. Alle tre direktiver
lægger i høj grad ansvaret for håndtering af
affaldet fra de tre grupper af produkter og afholdelse af
udgifterne hertil på producenterne (hvorved man i
direktiverne forstår såvel producenter som
importører). Det er fundet hensigtsmæssigt at
sammenskrive de bestemmelser, som er ens for producentansvaret for
WEEE, for udrangerede biler og for udtjente batterier og
akkumulatorer.
Direktivet om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier
og akkumulatorer fastsætter udover producentansvaret
bestemmelser for markedsføring af batterier og
akkumulatorer, herunder et forbud mod markedsføring af
batterier og akkumulatorer indeholdende farlige stoffer, og regler
for indsamling, behandling, genvinding og bortskaffelse af udtjente
batterier og akkumulatorer. Målet er at forbedre
miljøpræstationer for batterier og akkumulatorer og
for den virksomhed, der indgår i batterier og akkumulatorers
livscyklus, såsom producenter, distributører,
slutbrugere, og erhvervsdrivende, der er direkte involveret i
behandling og genvinding af udtjente batterier og
akkumulatorer.
Direktivet finder anvendelse på alle typer af batterier
og akkumulatorer uanset form, volumen, vægt,
materialesammensætning og brug, dog undtaget batterier og
akkumulatorer, der benyttes i udstyr med tilknytning til
medlemsstaternes sikkerhedsinteresser m.v., og udstyr, der anvendes
til opsendelse i rummet. Der sondres i direktivet mellem
bærbare batterier og akkumulatorer på den ene side og
industri- og bilbatterier og -akkumulatorer på den
anden.
Direktivet forbyder markedsføring af alle typer af
batterier og akkumulatorer med over 0,0005 vægtprocent
kviksølv og bærbare batterier med over 0,002
vægtprocent cadmium. Der er dog enkelte undtagelser til
forbudene. Medlemsstaterne må herefter ikke forbyde eller
begrænse markedsføring af batterier eller
akkumulatorer, der opfylder kravene. Der var i det tidligere
batteridirektiv (dir. 91/157) en tilsvarende grænse for
indholdet af kviksølv.
Medlemsstaterne kan benytte økonomiske virkemidler for
at fremme brug af batterier eller akkumulatorer, der indeholder
mindre forurenende stoffer, f.eks. ved at indføre
differentierede afgiftssatser. Der har siden 1996 i Danmark
været afgift på nikkel-cadmiumbatterier og
-akkumulatorer i henhold til lov om afgift på hermetisk
forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer. Afgiften svares af
producenter og importører af denne type batterier. Samtidig
har der været udbetalt godtgørelse i forbindelse med
indsamling af nikkel-cadmium batterier og akkumulatorer. I
forbindelse med implementering af direktivet ophæves
godtgørelsesordningen for indsamlede nikkel-cadmium
batterier på grund af producenternes og importørernes
ansvar for at finansiere tilbagetagning og behandling af de
udtjente batterier og akkumulatorer, mens afgiften bevares.
På denne måde vil anvendelse af andre typer batterier,
der er mere miljøvenlige, men også dyrere at
fremstille og dermed sælge, fortsat fremmes i forhold til
anvendelse af nikkel-cadmium batterierne.
Direktivet indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne skal
træffe de nødvendige foranstaltninger til at maksimere
den særskilte indsamling af udtjente batterier og
akkumulatorer. Yderligere må bortskaffelse ved deponering og
forbrænding af industri- og bilbatterier og -akkumulatorer
ikke finde sted efter september 2009.
Direktivet foreskriver, at medlemsstaterne skal finde passende
indsamlingsordninger for udtjente bærbare batterier og
akkumulatorer. Indsamlingsordningerne skal give slutbrugerne
mulighed for at skille sig af med de udtjente bærbare
batterier og akkumulatorer et let tilgængeligt sted i disses
nærhed og må ikke indebære, at slutbrugeren
pålægges betaling, når de skiller sig af med
batterierne og akkumulatorerne. Ordningen kan gennemføres
enten ved, at distributørerne tager de udtjente batterier
eller akkumulatorer tilbage eller ved en alternativ eksisterende
ordning, der ligeså effektivt når
miljømålsætningerne i direktivet.
Indsamlingsordningerne kan gennemføres sammen med
indsamlingsordninger for WEEE.
Det er vurderet, at de eksisterende kommunale
indsamlingsordninger af batterier skal fortsætte, da disse
ordninger anses at ville opfylde direktivets
miljømålsætning på samme niveau eller
højere end ved indsamling hos distributører. De
kommuner, der ikke har etableret særskilt indsamling af
batterier, vil i opfølgende bekendtgørelse blive
forpligtet til at etablere sådanne.
For så vidt angår industribatterier og
-akkumulatorer skal medlemsstaterne sikre, at producenterne ikke
nægter at tage udtjente batterier eller akkumulatorer tilbage
fra slutbrugeren uanset kemisk sammensætning eller
oprindelse.
For udtjente bilbatterier og -akkumulatorers vedkommende skal
producenterne oprette ordninger for indsamling af disse hos
slutbrugeren eller på et indsamlingssted i dennes
nærhed, medmindre indsamling sker som led i
indsamlingsordninger, der er etableret i medfør af reglerne
om producentansvar for biler. For slutbrugere af bilbatterier og
-akkumulatorer fra ikke-erhvervsmæssige
køretøjer, må der ikke pålægges
betaling ved aflevering.
Yderligere kræver direktivet, at medlemsstaterne senest
pr. 26. september 2009 sørger for, at producenter eller
tredjemand opretter ordninger til behandling og genvinding af alle
udtjente batterier og akkumulatorer. Behandlingen skal opfylde
minimumskravene i direktivets bilag III.
Finansieringen af indsamling, behandling og genvinding af
batterier og akkumulatorer, både industri-, bil-, og
bærbare batterier og akkumulatorer, skal forestås af
producenterne eller tredjemand på deres vegne. Der skal i den
forbindelse undgås dobbeltbetaling for producenter for
så vidt angår batterier og akkumulatorer, der er
indsamlet efter reglerne om WEEE eller biler.
Der skelnes ikke i direktivet mellem historisk og nyt affald,
som der gøres i henholdsvis WEEE-direktivet og direktivet om
udrangerede køretøjer. Alle batterier og
akkumulatorer, der er affald i henhold til affaldsdirektivet
(direktiv 2006/12/EF), vil være at anse som et udtjent
batteri eller akkumulator, hvorefter producenter, der er på
markedet på tidspunktet for indsamlingen, har ansvaret for
indsamling, behandling etc.
Der er i direktivet fastsat indsamlingsmål for
bærbare batterier og akkumulatorer. Således skal
medlemsstaterne i 2012 nå op på en indsamlingsprocent
på 25 % og i 2016 indsamle 45 %. Det forudsættes, at
der i Danmark kan indsamles større mængder udtjente
bærbare batterier og akkumulatorer for at sikre en yderligere
positiv påvirkning af miljøet. Producenter og
importører vil også blive ansvarlige for de yderligere
indsamlede batterier.
Direktivet stiller krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at
fabrikanter konstruerer apparater på en sådan
måde, at udtjente batterier og akkumulatorer uden videre kan
fjernes.
Derudover skal medlemsstaterne fremme forskning og tilskynde
til forbedringer af overordnede miljøpræstationer for
batterier og akkumulatorer og til udvikling af nye genvindings- og
behandlingsteknikker og omkostningseffektive
genvindingsmetoder.
Direktivet kræver, at hver enkelt producent registreres.
Der skal på fællesskabsplan fastsættes krav til
oplysninger, der skal gives ved registreringen.
Medlemsstaterne skal ifølge direktivet endvidere sikre,
at slutbrugerne informeres om bl.a. de indsamlings- og
genvindingsordninger, der er til rådighed.
1.2. Lovforslagets hovedindhold
1.2.1. Producenters og
importørers ansvar
Lovens nuværende bestemmelser om producentansvar giver
ikke mulighed for i fuldt omfang at implementere reglerne om
producentansvar for udtjente batterier og akkumulatorer som
foreskrevet i direktivet. Derfor foreslås en række nye
bestemmelser i §§ 9 t-9 å, hvorved der
indføres en pligt for producenter og importører til
for egen regning at foranstalte tilbagetagning og særskilt
håndtering af udtjente batterier og akkumulatorer. Yderligere
skal producenter og importører af bærbare batterier og
akkumulatorer afholde offentlige oplysningskampagner som en del af
deres producentansvar.
1.2.2. Tilbagetagningspligten
1.2.2.1. Bærbare batterier og
akkumulatorer
For bærbare batterier forpligtes producenter og
importører til at etablere tilbagetagningsordninger og
særskilt håndtering af udtjente batterier og
akkumulatorer. Producenter og importører skal finansiere
samtlige omkostninger ved indsamling, behandling og genvinding af
de udtjente batterier og akkumulatorer.
Lovforslaget lægger op til, at der etableres
tildelingsordninger, således at producenterne og
importørerne forpligtes til at tilbagetage en andel af de
indsamlede udtjente bærbare batterier og akkumulatorer
beregnet ud fra producentens andel af markedet.
Det forventes, at producenter og importører af
bærbare batterier og akkumulatorer skal tilbagetage de
udtjente batterier og akkumulatorer individuelt eller at de
opretter en eller flere kollektive ordninger, hvorefter disse
kollektive ordninger varetager de operationelle opgaver i relation
til producentansvaret såsom organisering af indsamling fra
indsamlingsstederne, organisering af affaldshåndtering og at
formidle de nødvendige oplysninger videre til myndighederne
eller den organisation, som ministeren har bemyndiget til at
modtage oplysningerne.
Som nævnt foreskriver direktivet, at medlemsstaterne
skal finde passende indsamlingsordninger for udtjente bærbare
batterier og akkumulatorer. Udgangspunktet er, at
distributørerne tager de udtjente batterier eller
akkumulatorer tilbage medmindre en alternativ eksisterende ordning,
ligeså effektivt når
miljømålsætningerne i direktivet. Det er tanken,
at nuværende kommunale ordninger opretholdes, hvorefter
kommunerne står for den første del af indsamlingen af
batterier og akkumulatorer.
Indsamlingen skal ifølge direktivet foregå
på et let tilgængeligt indsamlingssted i slutbrugernes
nærhed. Indsamling på kommunale genbrugspladser vil som
udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt for at opfylde
nærhedskravet, hvorfor kommuner, der på nuværende
tidspunkt alene har indsamling af batterier på
genbrugspladser, skal etablere ordninger f.eks. i form af
husstandsindsamling, opstilling af batterikuber ell.lign.
Kommunernes pligt til at etablere en ordning fastsættes i
bekendtgørelsesform. Finansiering af indsamling af batterier
og akkumulatorer fra husholdningerne og indtil aflevering på
en genbrugsplads eller lignende finansieres af producenterne.
I direktivet er det ikke endeligt defineret, fra hvornår
producenterne skal finansiere indsamlingen af de udtjente
bærbare batterier og akkumulatorer: om dette skal ske ude ved
slutbrugeren, eller om det skal ske ved de kommunale
indsamlingssteder. For så vidt angår forpligtelsen til
at finde passende indsamlingsordninger for de udtjente batterier og
akkumulatorer fastslår direktivet, at slutbrugeren ikke
må pålægges betaling, når de skiller sig af
med udtjente bærbare batterier og akkumulatorer. Det har
derfor været overvejet, om producentansvaret for de
bærbare batterier og akkumulatorer kunne defineres
således, at kommunerne, finansieret via kompensation fra
staten eller via de generelle affaldsgebyrer fra borgerne, forestod
indsamlingen indtil de kommunale indsamlingssteder. Producenterne
og importørerne skulle herefter overtage ansvaret for videre
indsamling, transport og særskilt håndtering.
Indsamlingen ville hermed kunne foretages parallelt med
indsamlingen af affald af elektrisk og elektronisk udstyr,
hvorefter producenternes og importørernes ansvar for
affaldet fra elektrisk og elektronisk udstyr begynder ved det
kommunale indsamlingssted, hvilket anses for administrativt
praktisk. Ovennævnte modeller er blevet forelagt Kommissionen
med henblik på at få afklaret, om Kommissionen var enig
i, at modellen levede op til direktivets krav. Kommissionen har
herefter meddelt Miljøstyrelsen, at slutbrugeren ikke
må opkræves et beløb for indsamlingen af
batterier. Kommissionen fremhæver endvidere art. 16, hvoraf
det fremgår, at producenter skal finansiere alle
nettoomkostninger i forbindelse med indsamling af bærbare
batterier. Kommissionens svar tager ikke udtrykkeligt stilling til,
om kommunerne må finansieres af staten via DUT. Det må
dog konkluderes, at det er Kommissionens opfattelse, at direktivet
skal forstås således, at producenterne skal finansiere
alt, inklusive den første del af indsamlingen som foretages
af kommunen. På den baggrund vælger
Miljøministeriet at fremlægge en løsning, hvor
producenterne skal betale for den kommunale indsamling.
Beløbet, som producenterne skal betale for den kommunale
indsamling, er fastsat i lovforslaget til 2,70 kr. pr. kg
markedsførte bærbare batterier eller akkumulatorer.
Beløbet er fastsat på baggrund af de skønnede
forventede markedsførte mængder og skønnede
forventede kommunale udgifter til indsamling. Beløbet vil
blive evalueret efter 1. april 2010, da det er det første
tidspunkt, hvor man på baggrund af et helt års data kan
beregne om niveauet for betaling er korrekt. Beløbet vil
blive reguleret, hvis en evaluering viser, at det er
nødvendigt.
1.2.2.2. Industribatterier og
-akkumulatorer
Producenter og importører af industribatterier og
-akkumulatorer kan ifølge direktivet ikke nægte at
tilbagetage udtjente industribatterier og -akkumulatorer uanset
kemisk sammensætning eller oprindelse. Der er ikke i
direktivet krav om, at slutbrugeren skal have et let
tilgængeligt indsamlingssted i dennes nærhed, hvorfor
producenterne og importørerne i lovforslaget ikke forpligtes
til at etablere indsamlingsordninger, men til at tilbagetage og
særskilt håndtere de udtjente industribatterier og
-akkumulatorer i forbindelse med salg af et nye industribatterier
eller -akkumulatorer. Slutbrugeren har derved ret til at aflevere
sit udtjente industribatteri eller sin udtjente industriakkumulator
hos producenter og importører af industribatterier og
-akkumulatorer ved køb af et nyt industribatteri eller
-akkumulator og kan derudover aflevere batterier eller
akkumulatoren til den producent eller importør, hvor
industribatteriet eller -akkumulatoren oprindeligt er
købt.
For de små industribatterier og -akkumulatorer som en
gennemsnitlig person uden vanskelighed kan bære i
hånden gives der hjemmel til, at ministeren kan
fastsætte regler om, at disse batterier og akkumulatorer skal
indgå i tildelingsordningen for bærbare batterier og
akkumulatorer.
1.2.2.3. Bilbatterier og
-akkumulatorer
Producenter og importører af bilbatterier og
-akkumulatorer skal oprette ordninger for indsamling af udtjente
bilbatterier og -akkumulatorer hos slutbrugeren eller i dennes
nærhed og finansiere indsamling og særskilt
håndtering af de udtjente bilbatterier og -akkumulatorer. Der
gives hjemmel til for ministeren at fastsætte nærmere
regler om, hvad der forstås ved slutbrugerens
nærhed.
Lovforslaget giver hjemmel til, at der kan laves en
tildelingsordning for bilbatterier og -akkumulatorer, hvorefter
producenterne og importørerne forpligtes til at tilbagetage
en andel af de indsamlede udtjente bilbatterier og -akkumulatorer
beregnet ud fra producentens eller importørens andel af
markedet.
1.2.3. Producenters og
importørers pligt til at lade sig registrere og afgive
oplysninger til et producentregister
I direktivet forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at hver
enkelt producent registreres. De producentoplysninger, der skal
gives ved registrering, vil blive fastsat i komitéprocedure,
hvorefter disse ligger fast. Lovforslaget giver derfor hjemmel til
at fastsætte regler om, at samtlige producenter og
importører skal registreres og give oplysninger til et
producentregister. Producenter og importører forpligtes
yderligere til at give oplysninger til producentregistret
vedrørende markedsførte og tilbagetagne mængder
m.v. Lovforslaget gør det desuden muligt, at oplysningerne i
stedet kan gives af en eventuelt oprettet kollektiv ordning, som
producenten eller importøren er en del af.
Det foreslås, at ministeren kan henlægge
kompetencen til at administrere disse oplysninger til en privat
organisation. Det er tanken, at den private organisation, der
varetager oplysninger m.v. vedrørende producenter og
importører af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE-System),
ligeledes skal varetage oplysninger vedrørende producenter
og importører af batterier og akkumulatorer og person- og
varebiler. Organisationen kan også administrere
tildelingsordningen for henholdsvis bærbare batterier og
akkumulatorer og bilbatterier og -akkumulatorer.
1.2.4. Oplysninger til brugerne
For at sikre, at brugerne er bekendt med de ordninger, der
etableres, foreskriver direktivet, at slutbrugerne skal informeres
om indsamlingsordninger og genvindingsordninger, etableret af
producenterne, om de potentielle virkninger ved miljøet og
menneskers sundhed af de stoffer, der benyttes i batterier og
akkumulatorer. Ligeledes forpligtes producenter og
importører af bærbare batterier og akkumulatorer til
at afholde offentlige oplysningskampagner vedrørende
indsamling, behandling og genvinding af bærbare batterier og
akkumulatorer. Lovforslaget giver ministeren hjemmel til at
fastsætte regler om producenters og importørers og
forhandleres pligt til at give disse oplysninger. I
bekendtgørelsesform vil de nærmere bestemmelser herfor
blive fastsat.
1.2.5. Ophævelse af lov om
godtgørelse for indsamling af
nikkel-cadmium-akkumulatorer
Lovforslaget ophæver lov om godtgørelse i
forbindelse med indsamling af hermetisk forseglede
nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier), da
godtgørelsesordningen ikke anses for nødvendig for at
sikre indsamling af nikkel-cadmium-akkumulatorer ved
indførelse af producentansvaret.
3. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslagets direkte bestemmelser samt
bemyndigelsesbestemmelsernes udmøntning i en
bekendtgørelse forventes, især i en indledende fase,
at medføre en administrativ belastning for staten i form af
øgede generelle administrative opgaver omkring
producentansvarsordningen, behov for vejledning og tolkning af
regler om håndtering af brugte batterier og akkumulatorer
samt registrering og opgørelse af indsamlingseffektivitet.
Yderligere vil der skulle afsættes ressourcer til offentlig
myndighedsbehandling af klagesager og til at rejse straffesager for
overtrædelse af reglerne. De gældende regler i
miljøbeskyttelsesloven giver mulighed for, at der kan
gennemføres regler om gebyr for klagesager til finansiering
af omkostningerne ved behandlingen. Den administrative byrde for
staten kan til dels modsvares af en reduceret administrativ byrde i
forbindelse med afviklingen af godtgørelsesordningerne
på nikkel-cadmium-batterier. Alt i alt forventes den
administrative byrde at ligge på ½-1
årsværk pr. år.
Ved ophævelse af godtgørelsesordningen for
nikkel-cadmium-batterier, samtidig med at afgiften for denne type
batterier bevares, vil der årligt være et provenu for
staten på ca. 29 mio. kr.
Bekendtgørelsen forventes at medføre en initial
administrativ belastning af kommunerne, i det omfang der skal
etableres og administreres indsamlingsordninger for bærbare
batterier og akkumulatorer fra husstandene. Den administrative
byrde forventes at ligge på højst 0,1
årsværk pr. år i det første år for
de kommuner, der ikke har eksisterende indsamlinger af
bærbare batterier og akkumulatorer. Det antages at ca. 25 %
af kommunerne på nuværende tidspunkt har et
tilstrækkeligt indsamlingssystem, hvorfor alene 75 % af
kommunerne skal bruge højst 0,1 årsværk til
iværksættelse af den kommunale indsamling, herunder til
udbud af opgaven og forhandling med operatører. Byrden
forventes at falde efter det første år til i alt
højst 0,005 årsværk. pr. kommune til den
løbende administration af indsamlingsordningerne.
Kommunernes indsamling af de bærbare batterier og
akkumulatorer vurderes at udgøre 2-5 kr. pr. husstand. Med
2,6 mio. husstande i Danmark vurderes dette at udgøre en
samlet udgift på 5-13 mio. kr. årligt. På
baggrund af bedste skøn ud fra de foreliggende oplysninger
estimeres den samlede årlige udgift til at være 10 mio.
kr. for kommunerne som følge af de kommunale
indsamlingsordninger, administration heraf mv. Udgifterne
finansieres gennem en betaling fra producenter og
importører. Miljøministeren opkræver
betalingen, der tilføres kommunerne efter principperne om
det udvidede totalbalance princip. Det er estimeret, at der
markedsføres 3.700 tons bærbare batterier og
akkumulatorer årligt. På den baggrund er betalingen
fastsat til 2,70 kr. pr. kg markedsførte bærbare
batterier og akkumulatorer. Hvis det efterfølgende viser
sig, at betalingen ligger over eller under niveauet for fuld
omkostningsdækning for kommunerne, vil beløbet blive
ændret i loven, således at der over en fireårig
periode er tale om fuld omkostningsdækning.
Med indførelse af producentansvaret skal kommunerne
fremover ikke finansiere indsamling, sortering og
behandling/deponering af batterierne. I 2005 indsamlede kommunerne
ca. 500 tons batterier på frivillig basis, som med en samlet
sorterings- og behandlingspris på gennemsnitlig ca. 6 kr. pr.
kg bliver ca. 3 mio. kr. Dertil kommer kommunernes udgift til den
frivillige indsamling. Udgiften antages på nuværende
tidspunkt at blive finansieret via affaldsgebyret hos borgerne, som
derfor skal nedsættes tilsvarende i forbindelse med, at
kommunerne ikke længere har udgiften.
Kommunerne har ingen udgifter til indsamling af industri- og
bilbatterier og -akkumulatorer, idet de eventuelle
økonomiske nettoomkostninger bliver finansieret af
producenterne.
Bekendtgørelsen forventes ikke at medføre
administrative eller økonomiske konsekvenser for
regionerne.
4. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslagets direkte bestemmelser og udmøntning af
bemyndigelsesbestemmelserne i en bekendtgørelse vil få
økonomiske konsekvenser for batteriproducenter og
-importører, idet de skal forestå indsamling af de
udtjente batterier og akkumulatorer samt den videre
håndtering og genvinding. Udgiften hertil afhænger dels
af, hvilke aftaler producenterne og importørerne
indgår med affaldsbehandlere, dels hvilen type batterier og
akkumulatorer der er tale om.
Producenterne og importørerne skal finansiere den
indsamling, som kommunerne foretager af bærbare batterier og
akkumulatorer. Bekendtgørelsen forventes på baggrund
af bedste skøn ud fra de foreliggende oplysninger at
medføre en samlet årlig udgift på 10 mio. kr.
for kommunerne som følge af de kommunale
indsamlingsordninger, administration heraf mv. Det er estimeret, at
der markedsføres 3.700 tons bærbare batterier og
akkumulatorer årligt. På den baggrund er beløbet
fastsat til 2,70 kr. pr. kg markedsførte bærbare
batterier og akkumulatorer. Beløbet fikseres i loven. Hvis
det efterfølgende viser sig, at betalingen ligger over eller
under niveauet for fuld omkostningsdækning for kommunerne,
vil beløbet blive ændret i loven, således at der
over en fireårig periode er tale om fuld
omkostningsdækning.
Efter den kommunale indsamling forestår producenter og
importører af bærbare batterier og akkumulatorer den
videre indsamling og behandling. Dette forventes at udgøre
mellem 7 og 21 mio. kr. årligt.
For de industrielle batterier og akkumulatorer forventes den
økonomiske byrde på producenter og importører
til indsamling og særskilt håndtering at blive på
i alt 2 mio. kr. årligt.
For bilbatterier og -akkumulatorer forventes der pt. ingen
udgift på indsamling og særskilt håndtering, da
blypriserne er høje og således kan finansiere
udgifterne.
Yderligere skal producenter og importører betale et
gebyr for registrering (3 mio. kr. det første år,
herefter 0,2 mio. kr. årligt) og skal give diverse
oplysninger til slutbrugere af batterier og akkumulatorer.
Derudover skal producenter og importører af bærbare
batterier og akkumulatorer afholde offentlige oplysningskampagner
om indsamling, behandling og genvinding af de udtjente
bærbare batterier og akkumulatorer (ca. 10 mio. kr. det
første år, derefter 4 mio. kr. årligt).
Den samlede udgift for producenter og importører
forventes herefter at blive på i alt 32-46 mio. kr. i det
første år. Herefter forventes udgiften at være
på 23,2 - 37,2 mio. kr. årligt. Det forventes, at
producenterne og importørerne overvælter de
øgede omkostninger på forbrugerne.
Markedet for genvinding af batterierne vil muligvis blive
styrket.
Ophævelse af godtgørelsesordningen for
nikkel-cadmiumbatterier vil medføre økonomiske
konsekvenser for de 5-6 aktive registrerede indsamlere, som i dag
får udbetalt godtgørelse for de batterier, de
indsamler. I gennemsnit har hver virksomhed over de sidste 9
år fået udbetalt godt 2 mio. kr. pr. år. Af dette
beløb er en stor del gået til underleverandører
og videre behandling af batterierne.
Reglerne får nogle initiale administrative konsekvenser
for batteriproducenter og -importører, idet de skal
organisere affaldshåndtering og finansieringen heraf.
Yderligere vil producenterne og importørerne blive
forpligtet til at registrere sig i et producentregister, og til at
give yderligere oplysninger vedrørende markedsførte
mængder, tilbagetagne mængder m.v.
Miljøstyrelsen vurderer, at antallet af producenter og
importører er ca. 1400 virksomheder. Heraf er omkring 1000
allerede registreret i forbindelse med producentansvar for
elektrisk og elektronisk udstyr. Det er hensigten, at dette
register også skal indbefatte batteriproducenter. Idet ca.
1000 af batteriproducenterne formentlig allerede er registreret som
producenter af elektrisk udstyr, forventer Miljøstyrelsen,
at byrden for disse virksomheder ikke vil være
væsentligt større ved også at skulle indberette
markedsførte batterier m.v. sammen med indberetningen af
elektrisk udstyr.
Med hensyn til omfanget af registreringsforpligtelsen vil det
i bekendtgørelsesform blive fastlagt, hvor mange
oplysninger, der skal gives til registret. Oplysningerne skal
indgives årligt.
Det forventes, at producenterne og importørerne
etablerer en eller flere kollektive ordninger, der forestår
administration af bl.a. affaldsbehandling for så vidt
angår bærbare batterier og akkumulatorer og
bilbatterier og -akkumulatorer, finansiering af affaldsbehandling
samt forestår indberetninger til producentregistret
vedrørende oplysninger herom. Tilslutning til en kollektiv
ordning vil give mulighed for optimering for så vidt
angår oplysninger om affaldsbehandling m.v.
5. Lovforslagets administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Lovforslagets
miljømæssige konsekvenser
Gennemførelsen af reglerne forventes at styrke
indsamlingen af alle udtjente batterier og akkumulatorer og vil
begrænse bortskaffelse af bærbare batterier og
akkumulatorer i forhold til de nuværende regler, hvor de
bærbare batterier og akkumulatorer kan deponeres. Yderligere
vil der blive stillet skærpede krav til behandling og
genvinding af de udtjente batterier og akkumulatorer. Samlet set
vil dette give mulighed for en bedre ressourceanvendelse af
metaller, hvilket tillige vil resultere i en reduceret anvendelse
af energiressourcer, da energiforbruget til genanvendelse af
metaller er mindre end energiforbruget ved udvinding af metaller.
Forureningen fra kviksølv og cadmium vil desuden blive
mindre. Indsamling af blybatterier og -akkumulatorer i dag er
effektiv, hvorfor forureningen fra bly ikke vil blive markant
mindre i forhold til nu.
Forbudet mod bortskaffelse af industri- og bilbatterier og
akkumulatorer vil ikke umiddelbart resultere i større
miljømæssige konsekvenser i forhold til på
nuværende tidspunkt, da industri- og bilbatterierne allerede
i dag som udgangspunkt ikke bliver bortskaffet men
affaldsbehandlet.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af direktiv 2006/66/EF om
batterier og akkumulatorer og udtjente akkumulatorer samt om
ophævelse af direktiv 91/157/EØF og giver
miljøministeren bemyndigelser til at implementere
direktivets yderligere bestemmelser vedrørende
producentansvar for batterier og akkumulatorer. Lovforslaget
indeholder ikke yderligere EU-retlige aspekter.
Miljøbeskyttelsesloven og lov om kemiske stoffer og
produkter indeholder allerede hjemler til at gennemføre
andre af direktivets bestemmelser, f.eks. om behandling og
markedsføringsregler. Den detaljerede gennemførelse
af direktivets bestemmelser vil ske ved udstedelse af
bekendtgørelse.
8. Hørte myndigheder og
organisationer
3F, 4 S, Skiveegnens Renovationsselskab I/S,
Advokatrådet, Affalddanmark, Affaldsregion Nord I/S,
Affaldsselskab Vest, Akademiet for de tekniske videnskaber, AKF,
Arbejderbevægelsens erhvervsråd, Arbejdstilsynet, AVV
I/S, Batteriforeningen, BOFA I/S, Brancheforeningen for
Forbrugerelektronik, COOP Danmark, DAKOFA, Danmarks
Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Dansk Erhverv, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk
Standard, Dansk Transport og Logistik DTL, De Danske
Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, Det
økologiske råd, Elretur, Emballageindustrien,
Energistyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ESØ 90 I/S,
Europæisk Temacenter for Affald, FAFGE & FABA -
Elbranchen, FEHA, FDM, Forbrugerrådet, Foreningen af
Kommunale Tekniske Chefer, Foreningen af Miljømedarbejdere i
kommunerne, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Foreningen af statsautoriserede revisorer, Frederiksberg Kommune,
Fyns Affalds Koordineringsselskab, Fælleskommunal
Modtagestation I Hillerød for Olie- og Kemikalieaffald,
Genvindingsindustrien, Greenpeace, Grænseregion Syd, GTS,
H.J. Hansen A/S, HTS, Håndværksrådet, I/S Alssund
Affald, I/S Amagerforbrændingen, I/S AVØ, I/S De
Ærøske Kommuners Losseplads, I/S Esbjerg
Modtagestation, I/S FASAN, I/S Fælles Forbrænding, I/S
K.O.K, Kommunernes Olie- og Kemikalieaffaldsselskab, I/S
KARA/NOVOREN, I/S KAVO, Kommunernes Affaldsbehandling i
Vestsjællands Området, I/S Klintholm, I/S
Kraftvarmeværk Thisted, I/S MOK, I/S MOKANA, Modtagestation
for olie- og kemikalieaffald i Nordjyllands Amt, I/S
Nordforbrænding, I/S REFA, I/S Reno-Nord, I/S Renordvest, I/S
REVAS, I/S Skovsted Losseplads, I/S Storkøbenhavns
Modtagestation (SMOKA), I/S Thyra, I/S Vestforbrænding,
Informationscenter for Miljø & Sundhed,
Ingeniørforeningen i Danmark, Invest Miljø,
IT-Brancheforeningen, ITEK (Dansk Industri), Jernpladsen A/S,
Kommunekemi A/S, Kommunernes Landsforening, Københavns
Kommune, L 90/Østdeponi, Landbrugsrådet,
Landsorganisationen i Danmark, Legetøjsfabrikanterne i
Danmark, LWF, Medicoindustrien, Miljøklagenævnet,
Modtagestation Fyn I/S, Modtagestation Vendsyssel I/S,
Modtagestation Vestjylland I/S, Naturklagenævnet NERA, NOAH,
nomi i/s, Plastindustrien i Danmark, R98, Reno Djurs I/S, Reno Fyn
I/S, Reno Sam, Reno-Syv I/S, RENOVEST I/S, Returbat,
Rigsrevisionen, SamBat, Skat, Skov- og Naturstyrelsen, Statens
Luftfartsvæsen, Stena Miljø A/S, Sydjysk Affaldsvarme
I/S, Sydjysk Miljøfællesskab I/S, TEKNIQ
Installatørernes organisation, Teknologisk Institut,
Trekantområdets Affaldselskab I/S, VELTEK, Vestfyns
Affaldsbehandlingsanlæg (Vejlby Losseplads), Videncenter for
affald, Vårst Metal Genbrug, WEEE-System, WWF og
Zitech.
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser / mindreugifter | Negative konsekvenser / merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Staten: ca. 29 mio. kr. årligt i
forbindelse med ophævelse af godtgørelse for
indsamling af nikkel-cadmium-batterier samtidig med, at afgiften
for denne type af batterier bevares. | Ingen. Kommunerne får udgifter
på 10 mio. kr. årligt til indsamlingsordning,
administration heraf mv. Udgifterne finansieres gennem en
betalingsordning for producenter og importører. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Staten får reduceret den
administrative byrde i forbindelse med afviklingen af
godtgørelsesordningerne på NiCd-batterier. | Lovforslaget samt udmøntning i en
bekendtgørelse vil få administrative konsekvenser for
staten. Bekendtgørelsen forventes at medføre,
især i en indledende fase, en administrativ belastning for
staten på ½-1 årsværk pr. år. |
| | Bekendtgørelsen forventes at
medføre en administrativ belastning af de kommuner, der ikke
har en eksisterende indsamling, på max. 0,1
årsværk pr. kommune i det første år,
ordningen eksisterer. Herefter falder byrden til højst 0,005
årsværk pr. kommune. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Markedet for genvinding af batterierne vil
muligvis blive styrket. | Ophævelse af
godtgørelsesordningen for indsamling af
nikkel-cadmium-batterier vil medføre økonomiske
konsekvenser for de 5-6 aktive registrerede indsamlere. I
gennemsnit har hver virksomhed over de sidste 9 år fået
udbetalt godt 2 mio. kr. pr. år. Af dette beløb er en
stor del gået til underleverandører og videre
behandling af batterierne. |
| | Lovforslaget og bekendtgørelsen,
som skal udmønte lovforslaget, vil få
økonomiske konsekvenser for batteriproducenter og
-importører på i alt 32-46 mio. kr. det første
år, herefter 23,2 - 37,2 mio. kr. årligt. Det
forventes, at udgiften overvæltes på forbrugerne. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Udmøntningen af lovforslaget i en
bekendtgørelse medfører negative administrative
konsekvenser for batteriproducenter og -importører, idet de
skal organisere affaldshåndtering og finansieringen heraf og
forpligtes til at registrere sig i et producentregister, og give
yderligere oplysninger til registret. |
Miljømæssige
konsekvenser | Gennemførelsen af reglerne i en
bekendtgørelse forventes at styrke indsamlingen af alle
udtjente batterier og akkumulatorer og vil begrænse
bortskaffelse af bærbare batterier og akkumulatorer. Der vil
blive stillet skærpede krav til behandling og genvinding af
de udtjente batterier og akkumulatorer. Samlet set vil dette give
mulighed for en bedre ressourceanvendelse af metaller. Forureningen
fra kviksølv og cadmium vil desuden blive mindre. | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget gennemfører dele af
direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente
akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF
og giver miljøministeren bemyndigelser til at implementere
direktivets yderligere bestemmelser vedrørende
producentansvar for batterier og akkumulatorer. Lovforslaget
indeholder ikke yderligere EU-retlige aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele
Til § 1
Til nr. 1.
Ændringen supplerer titelnoten til loven og henviser til
direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente
batterier og akkumulatorer, som delvist implementeres i
lovforslaget.
Til nr. 2.
Bestemmelsen vedrører lovens definition
vedrørende producenter og importører for så
vidt angår reglerne om producentansvar for elektrisk og
elektronisk udstyr. I de nuværende bestemmelser er
bemyndigelsen til at fastsætte regler om
fjernsalgseksportørers producentansvar placeret i
§ 9 n, stk. 5. Som følge af den
foreslåede definition er det ikke længere
nødvendigt at fastholde denne bestemmelse. Med det nye litra
d samles definitionen af de, der har producentansvar, ét
sted. Fjernsalgseksportører i andre EU-medlemsstater, der
leverer elektrisk og elektronisk udstyr direkte til husholdninger i
Danmark, har herefter de samme forpligtelser som de danske
producenter og importører, jf. litra a-c, med hensyn til
affaldshåndtering og finansiering heraf.
De enslydende tilføjelser i litra a og b
præciserer i forhold til det nye litra d, at der er tale om
producenter og importører i Danmark. Tilføjelsen af
»til videresalg« i litra c præciserer, at der med
erhvervsmæssig import menes import med henblik på
videresalg på det danske marked i modsætning til import
til egen erhvervsmæssige brug.
Til nr. 3.
Forslaget i nr. 3 er en konsekvensrettelse som følge
af, at samtlige regler for kollektive ordninger for elektrisk og
elektronisk udstyr, biler og batterier og akkumulatorer
foreslås samlet i § 9 z. Der henvises til
bemærkningerne til nr. 19, § 9 z.
Til nr. 4.
Forslaget til § 9 j, stk. 3, sikrer en mere
effektiv gennemførelse af WEEE-direktivets artikel 8,
stk. 4, og artikel 12, stk. 1, vedrørende
fjernsalg og internethandel. Danske eksportører, der leverer
elektrisk eller elektronisk udstyr direkte til husholdninger i
andre EU-medlemsstater ved hjælp af fjernsalg eller
internethandel, forpligtes således direkte efter dansk
lovgivning til at overholde de producentansvarsregler, som de
måtte være underlagt som producent i et andet
EU-slutbrugerland end Danmark. Bestemmelsen gør det mere
tydeligt for de danske fjernsalgseksportører, at de har
producentansvar efter reglerne i andre EU-medlemsstater for det
udstyr, som de sælger direkte til husholdninger i disse
EU-medlemsstater.
Til nr. 5.
Det foreslås, at samle samtlige bestemmelser om
kollektive ordninger for WEEE, udtjente biler og udtjente batterier
og akkumulatorer i én paragraf (§ 9 z) for
således at skabe mere overskuelighed i reglerne om
producentansvar. Således foreslås det, at § 9
k, stk. 1, 2. pkt., flyttes over i § 9 z,
stk. 4. Der henvises til bemærkningerne til nr. 19,
§ 9 z.
Til nr. 6.
Som konsekvens af, at § 9 t bliver til § 9
æ, jf. forslagets nr. 19, rettes henvisningerne til denne
bestemmelse.
Til nr. 7 og 8.
§ 9 l, stk. 1, 2. pkt., ophæves. I stedet
bemyndiges ministeren i forslagets nye stk. 2 til at
fastsætte regler om, hvorledes markedsandelen skal
fastsættes. I bekendtgørelsesform kan der herefter
fastsættes regler om, at markedsandelen er producentens andel
af den samlede mængde markedsførte udstyr fra et
bestemt år udtrykt i vægt, og fra hvilket eller hvilke
år de markedsførte mængder skal opgøres
på baggrund af. Yderligere kan der fastsættes regler
om, hvorledes fordeling af markedsandel skal ske i forhold til
tildelingsordningen, hvis en producent eller importør kommer
ind på markedet eller går ud af markedet i løbet
af et år.
Markedsandelen bruges bl.a. ved beregning af den mængde,
som producenten eller importøren er pligtig til at tage
tilbage i en tildelingsordning.
Det overlades til den private organisation, der modtager
indberetninger af de markedsførte mængder, at foretage
de konkrete beregninger.
Til nr. 9.
Forslaget i nr. 9 er en konsekvensrettelse som følge
af, at samtlige regler for kollektive ordninger for elektrisk og
elektronisk udstyr, biler og batterier og akkumulatorer
foreslås samlet i § 9 z. Der henvises til
bemærkningerne til nr. 19, § 9 z.
Til nr. 10.
På grund af forslag om ændringer i § 9
l, se nr. 7 og 8, konsekvensrettes henvisningerne til denne
bestemmelse i § 9 n, stk. 4.
Til nr. 11.
Bestemmelsen om fjernsalg i dette stykke foreslås at
udgå som konsekvens af indsættelse af en ny
producentdefinition i § 9 i, stk. 1, nr. 2, litra d,
som foreslået i nr. 2, jf. bemærkningerne hertil.
Til nr. 12.
Det foreslås, at § 9 n, stk. 6, 1. pkt.,
udgår som følge af, at samtlige regler for kollektive
ordninger for elektrisk og elektronisk udstyr, biler og batterier
og akkumulatorer foreslås samlet i § 9 z. Der
henvises til bemærkningerne til nr. 19, § 9 z.
Yderligere konsekvensrettes henvisningerne til bestemmelsens
stk. 1-4, da stk. 5 udgår, jf. nr. 11.
Til nr. 13 og 14.
Den nuværende formulering af stk. 2 ophæves,
da samtlige regler for kollektive ordninger for elektrisk og
elektronisk udstyr, biler og batterier og akkumulatorer
foreslås samlet i § 9 z. I stedet indsættes
en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om,
hvorledes markedsandelen, som nævnt i stk. 1, skal
fastsættes. Der henvises for så vidt angår
ophævelsen af 1. pkt. og affattelsen af det nye stk. 2
til bemærkningerne vedrørende nr. 7 og 8.
Til nr. 15.
§ 9 q, stk. 4, foreslås ophævet, da
samtlige regler for kollektive ordninger for elektrisk og
elektronisk udstyr, biler og batterier og akkumulatorer
foreslås samlet i § 9 z. Der henvises til
bemærkningerne til nr. 19, § 9 z.
Til nr. 16.
Forslaget i nr. 16 er en konsekvensrettelse som følge
af, at samtlige regler for kollektive ordninger for elektrisk og
elektronisk udstyr, biler og batterier og akkumulatorer
foreslås samlet i § 9 z.
Til nr. 17.
Der er tale om en konsekvensrettelse af henvisningerne i
§ 9 s, stk. 2, idet nogle af de bestemmelser, der
henvises til i den nuværende bestemmelse, ændres i
medfør af dette forslag.
Til nr. 18.
§ 9 s, stk. 3, 1. pkt., foreslås
ophævet som følge af, at samtlige regler for
kollektive ordninger for elektrisk og elektronisk udstyr, biler og
batterier og akkumulatorer foreslås samlet i § 9 z.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 19, § 9
z.
Til nr. 19.
Ophævelse og nyaffattelse sker af hensyn til lovens
systematik. Det er vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt
at de bestemmelser med ens indhold, som både skal gælde
for affald af elektrisk og elektronisk udstyr, udrangerede person-
og varebiler og udtjente batterier og akkumulatorer, sammenskrives
og placeres samlet efter de bestemmelser, der kun vedrører
en af affaldsfraktionerne. De eksisterende §§ 9 t, 9
u og 9 v, bliver således videreført i de
foreslåede §§ 9 æ, 9 ø og 9
å med tilføjelse af relevante bestemmelser
vedrørende udtjente batterier og akkumulatorer.
Ad § 9 t
Bestemmelsen gennemfører direktivets definitioner af
batterier og akkumulatorer m.v. Definitionen af producenter i
direktivet omfatter ligeledes importører. Da langt de fleste
batteriproducenter i Danmark vil være importører, er
det i lovteksten valgt at bruge udtrykket »producenter og
importører«.
Definitionen af producenter og importører
indebærer i overensstemmelse med direktivet, at fjernsalg,
som f.eks. internethandel, fra et andet land til en slutbruger i
Danmark ikke medfører et producentansvar for
fjernsælgeren, ligesom grænsehandel heller ikke giver
et ansvar for den udenlandske forhandler, og eksport af batterier
og akkumulatorer fra Danmark ikke vil give et ansvar for
eksportøren. Fjernsalg inden for Danmarks grænser er
derimod omfattet af reglernes anvendelsesområde.
Definitionen af bærbare batterier og akkumulatorer
omfatter batterier, knapceller, batteripakker og akkumulatorer, som
er forseglede, og som en gennemsnitlig person uden vanskelighed kan
bære i hånden, og som hverken er et industri- eller
bilbatteri eller -akkumulator, jf. direktivets betragtning nr. 10.
Bærbare batterier og akkumulatorer kan anvendes af forbrugere
eller fagfolk i husholdninger, virksomheder og offentlige og
private institutioner. Industribatterier og -akkumulatorer omfatter
ethvert batteri eller enhver akkumulator, som udelukkende er
designet til industriel eller erhvervsmæssig brug, eller som
anvendes i enhver type af elektriske køretøjer.
Desuden omfattes batterier, som ikke er forseglede, bortset fra
bilbatterier og -akkumulatorer, jf. direktivets betragtning nr.
9.
Det er væsentligt at pointere, at et batteri eller en
akkumulator ikke er industrielt, blot fordi det har været
anvendt i industrien eller i et erhverv. Batteriet eller
akkumulatoren skal være specielt designet udelukkende til et
industrielt eller erhvervsmæssigt formål for at
kategoriseres som industrielt. En del af de batterier eller
akkumulatorer, der anvendes i industri eller erhverv, skal
således kategoriseres som bærbare, eksempelvis
batterier i mobiltelefoner, computerudstyr, batteridrevet
håndværktøj m.m., som også anvendes
ikke-erhvervsmæssigt.
For så vidt angår den foreslåede
bestemmelses nr. 7, kan det bemærkes, at der er tale om en
henvisning til affaldsbekendtgørelsens definition af affald,
jf. § 3, stk. 1, nr. 1, som fastsat i
overensstemmelse med direktiv om affald, artikel 1, stk. 1,
litra a.
Ad § 9 u
I direktivets artikel 8, stk. 1, forpligtes
medlemsstaterne til at sikre indsamlingsordninger for udtjente
bærbare batterier og akkumulatorer i slutbrugernes
nærhed enten ved, at distributørerne forpligtes til at
tilbagetage batterierne og akkumulatorerne eller ved at opretholde
alternative eksisterende ordninger hvis en vurdering viser, at
direktivets miljømålsætninger nås mindst
ligeså effektivt. Artikel 16, stk. 1, litra a,
foreskriver, at producenter, importører eller
tredjemænd, der handler på deres vegne, skal finansiere
alle nettoomkostninger i forbindelse med indsamling, behandling og
genvinding af alle udtjente bærbare batterier og
akkumulatorer.
Med § 9 u, stk. 1, i lovforslaget
pålægges producenter og importører af
bærbare batterier og akkumulatorer en pligt til at
foranstalte tilbagetagning og særskilt håndtering af
udtjente bærbare batterier og akkumulatorer i forhold til
deres markedsandel og pligt til at afholde de hermed forbundne
udgifter. Tilbagetagningspligten omfatter alle udtjente
bærbare batterier og akkumulatorer uanset kemisk indhold,
størrelse m.v., og uanset om batterierne og akkumulatorerne
er markedsført før den pågældende
producent eller importør begyndte at markedsføre
bærbare batterier og akkumulatorer på det danske
marked.
Indsamlingen af de udtjente batterier og akkumulatorer fra
husstanden indtil de kommunale og fælleskommunale
indsamlingssteder som f.eks. genbrugspladser forestås af
kommunerne. Således opretholdes eksisterende ordninger. En
vurdering af, hvorledes direktivets målsætninger
nås ligeså effektivt ved denne indsamlingsmodel, som
hvis der var indført distributørindsamling, vil blive
offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside i
forbindelse med udstedelse af bekendtgørelsen.
I bekendtgørelsesform vil kommunerne i henhold til
miljøbeskyttelseslovens § 45 blive forpligtet til
at etablere ordninger, hvorefter de udtjente bærbare
batterier og akkumulatorer indsamles i slutbrugernes nærhed,
i forbindelse med indsamling af dagrenovation eller storskrald
eller ved opstilling af batterikuber etc. Indsamling på de
lokale biblioteker eller skoler vil ikke alene kunne opfylde
nærhedskriteriet.
Efter kommunernes indsamling af de udtjente bærbare
batterier og akkumulatorer, er det producenternes og
importørernes ansvar for egen regning at indsamle de
udtjente batterier og akkumulatorer fra de kommunale og
fælleskommunale indsamlingssteder og særskilt
håndtere dem.
Det bemærkes, at der således er en forskel
på definitionen af tilbagetagningspligten for producenter og
importører af bærbare batterier og akkumulatorer og
for producenter og importører af elektrisk og elektronisk
udstyr. For producenter og importører af bærbare
batterier og akkumulatorer vil tilbagetagningspligten betyde en
finansiering af indsamlingen foretaget af kommunerne ude fra
husstandene, mens den for producenter og importører af
elektrisk og elektronisk udstyr betyder en pligt til at finansiere
tilbagetagning fra kommunernes indsamlingssteder. Forskellen beror
på en fortolkning af de to direktiver. Ifølge
direktivet om udtjente batterier og akkumulatorer skal producenter
og importører finansiere alle nettoomkostninger i
forbindelse med indsamling, behandling og genvinding af
bærbare batterier og akkumulatorer. Indsamlingen skal ske i
slutbrugernes nærhed og udgangspunktet er
distributørleddet, med mindre der er eksisterende modeller,
der når direktivets miljømålsætninger
ligeså effektivt. Samtidig må slutbrugerne ikke bliver
pålagt betaling i forbindelse med, at de skiller sig af med
de udtjente batterier og akkumulatorer. I den danske implementering
vælges den kommunale indsamling som eksisterende model i
stedet for distributørindsamling, hvorfor producenterne og
importørerne skal betale fra dette led i
indsamlingskæden. I direktivet om affald af elektrisk og
elektronisk udstyr er det anført, at producenter og
importører skal finansiere indsamling, behandling og
miljørigtig bortskaffelse af WEEE afleveret til
indsamlingssteder. Indsamlingssteder skal være let
tilgængelige for de sidste indehavere af WEEE. Således
er der altså forskel på, hvorledes nærhedskravet
vedrørende indsamling er beskrevet i de to direktiver,
hvorfor producenternes og importørernes ansvar for
finansiering ligeledes har forskellige udgangspunkter.
Ifølge direktivets artikel 12 er der
minimumsbehandlingskrav til affaldsbehandlingen af de udtjente
batterier og akkumulatorer, som producenterne og
importørerne skal overholde. Minimumskravene indføres
i bekendtgørelsesform med hjemmel i
miljøbeskyttelseslovens § 44.
Den kommunale indsamling af de udtjente bærbare
batterier og akkumulatorer skal finansieres af producenterne og
importørerne. Det er vurderet, at producenternes og
importørernes betaling kan rejse spørgsmål i
forhold til grundlovens § 43. Kriterierne for betalingen
og betalingstaksten fastsættes i lyset heraf i loven.
Således tages der ikke direkte stilling til, hvorvidt der er
tale om en afgift eller et gebyr, der kunne fastsættes efter
lovens § 53. I stk. 2 fastsættes derfor det
beløb, som producenter og importører skal betale for
den kommunale indsamling. Producenter og importører betaler
udgiften til staten, hvorefter staten kompenserer kommunerne for
deres udgifter til indsamling over bloktilskuddet. Satsen er
beregnet ud fra et skøn af, hvor mange batterier og
akkumulatorer der markedsføres, og hvor meget disse vejer,
samt et skøn over udgiften til kommunernes indsamling.
Det er ud fra kendte tal estimeret, at der vil være en
import af bærbare batterier og akkumulatorer, både
løse og i elektronikprodukter, på ca. 3.700 tons
årligt. Ca. halvdelen af disse forventes at blive indsamlet
via den kommunale indsamling Udgiften til de kommunale indsamlinger
forventes at ligge på 5-13 mio. kr. årligt baseret
på erfaringer fra de kommuner, der i dag indsamler batterier
og akkumulatorer. Der fastsættes en samlet pris for
indsamlingen på 10 mio. kr. svarende til 5,40 kr. pr. kg
indsamlede batterier og akkumulatorer. Beløbet
fastsættes lidt højere end den gennemsnitlige pris for
eksisterende kommunale indsamlinger, da Miljøstyrelsen i
høringsperioden er blevet gjort opmærksom på, at
omkostningerne kan forventes at blive højere end
gennemsnittet set i lyset af, at kommunerne skal forhandle aftaler
med transportører og indsamlere indenfor en kort tidsfrist
og eventuelt midt i en udbudsperiode, og da de initiale
administrative byrder for de kommuner, der ikke på
nuværende tidspunkt har et tilstrækkeligt
indsamlingssystem, vil være højere det første
år. Udgiften til indsamlingen bliver herefter på 2,70
kr. pr. kg markedsførte bærbare batterier og
akkumulatorer. Da der er tale om, at udgiften til indsamlingen er
baseret på et skøn, vil satsen blive evalueret og
eventuelt reguleret, når der foreligger mere eksakte tal
baseret på indberetninger fra producenter og
importører samt kommuner. Dette vil kunne ske i 2010,
når de markedsførte mængder for 2009 er
opgjort.
Beløbet skal indbetales af producenter og
importører til staten, hvorefter det samlede beløb
fordeles mellem kommunerne i overensstemmelse med den måde,
bloktilskud fordeles.
I stk. 3 bemyndiges ministeren til at fastsætte de
nærmere regler for, hvorledes markedsandelen som nævnt
i stk. 1 fastsættes. I bekendtgørelsesform kan
der herefter fastsættes regler om, at markedsandelen er
producentens andel af den samlede mængde markedsførte
udstyr fra et bestemt år udtrykt i vægt, og fra hvilket
eller hvilke år de markedsførte mængder skal
opgøres på baggrund af. Yderligere kan der
fastsættes regler om, hvorledes fordeling af markedsandel
skal ske i forhold til tildelingsordningen, hvis en producent eller
importør kommer ind på markedet eller går ud af
markedet i løbet af et år.
Markedsandelen bruges bl.a. ved beregning af den mængde,
som producenten eller importøren er pligtig til at tage
tilbage i en tildelingsordning.
Det overlades til den private organisation, der modtager
indberetninger af de markedsførte mængder, at foretage
de konkrete beregninger.
Der gives i stk. 4 ministeren bemyndigelse til at
fastsætte regler for en tildelingsordning. Med en
tildelingsordning skal det sikres, at der sker en udligning af
tilbagetagningen mellem producenter og importører,
således at de hver især tildeles en andel af de
kommunalt indsamlede, udtjente batterier og akkumulatorer, som de i
forhold til deres markedsandel har pligt til at tilbagetage. Hvis
producenten eller importøren er med i en kollektiv ordning,
kan tildelingen ske til denne, jf. § 9 z.
For at sikre at tildelingsordningens overholdes, forventes
bestemmelsen endvidere anvendt til at fastsætte regler i
bekendtgørelsesform, således at den private
organisation kan lade tredjemand afhente de udtjente bærbare
batterier og akkumulatorer fra kommunernes indsamling samt
særskilt håndtere disse for producentens eller
importørens regning, hvis producenten eller
importøren ikke opfylder sit producentansvar.
Bemyndigelsesreglen i stk. 5 skaber hjemmel til kontrol
med, at reglerne overholdes. Oplysningerne kan forlanges afgivet i
en bestemt form, f.eks. elektronisk, ved udfyldelse af blanketter
m.v.
I overensstemmelse med direktivets artikel 18 bemyndiges
ministeren i stk. 6, til at kunne undtage producenter og
importører fra producentansvaret i stk. 1, hvis
producenten og importøren i forhold til størrelsen
på det danske marked markedsfører meget små
mængder bærbare batterier og akkumulatorer i Danmark.
Producenten fritages således ikke fra oplysningspligten i
§ 9 x, stk. 1 og 2, og § 9 y, eller
registreringspligten i § 9 å, men fritages fra
tilbagetagningspligten og pligten til særskilt at behandle
sin andel af de udtjente bærbare batterier og akkumulatorer.
Undtagelse vil kun kunne ske, hvis dette ikke forhindrer
indsamlingsordninger og behandlingsordninger i at fungere.
Bemyndigelsen til at undtage små producenter og
importører vil blive anvendt, hvis det viser sig, at der i
Danmark er producenter og importører, der importerer og
markedsfører en meget lille mængde batterier, og hvor
det vil være en uforholdsmæssigt stor byrde at etablere
et tilbagetagningssystem dels for producenten, og dels for den
administrative myndighed, der skal administrere
tildelingsordningen. Da det på nuværende tidspunkt ikke
er kendt, om der eksisterer sådanne små producenter og
importører, vil bemyndigelsesbestemmelsen alene blive
udmøntet i en bekendtgørelse, hvis dette viser sig at
være tilfældet. En eventuel regel efter stk. 5
skal godkendes af Kommissionen i henhold til direktivet.
Ad § 9 v
I henhold til § 9 v, stk. 1, skal producenter
og importører af industribatterier og -akkumulatorer
tilbagetage og særskilt håndtere udtjente
industribatterier og -akkumulatorer uanset kemisk
sammensætning og oprindelse, som de oprindeligt har solgt,
eller når de sælger et nyt. Bestemmelsen implementerer
direktivets artikel 8, stk. 3. Der er ikke i direktivet krav
om indsamling i slutbrugernes nærhed eller om, at der ikke
kan pålægges slutbrugeren at købe et nyt
industribatteri eller en ny industriakkumulator ved aflevering af
det udtjente. Derfor fastsættes ordningen som en 1-1-ordning.
Slutbrugeren kan således enten aflevere det udtjente
industribatteri eller den udtjente industriakkumulator ved
køb af et nyt, eller slutbrugeren kan aflevere disse til den
producent eller importør, som industribatteriet eller
-akkumulatoren er købt af. Hvis ikke denne producent eller
importør kan findes, må slutbrugeren selv sørge
for særskilt behandling af industribatteriet eller
-akkumulatoren i henhold til de i bekendtgørelsen fastsatte
regler herom.
For at sikre en praktisk gennemførsel, hvor det er
entydigt, hvilke producenter eller importører der er
forpligtede til at tage industribatterier og -akkumulatorer retur
fra hver enkelt slutbruger, er der valgt en model, hvor
slutbrugere, der ikke køber et nyt batteri og hvor den
oprindelige producent ikke længere findes, selv skal
sørge for håndtering af batteriet. Modellen er
forelagt Kommissionen med henblik på at få afklaret, om
Kommissionen var enig i, at modellen levede op til direktivets
krav. Kommissionen har herefter udtalt, at de ikke umiddelbart
mener, at modellen lever op til direktivet. Kommissionen har i sin
udtalelse lagt vægt på, at det kunne udgøre et
miljømæssigt problem, hvis der ikke er en producent
til at aftage batteriet. Den danske model indebærer, som
nævnt ovenfor, at slutbrugeren også har mulighed for at
aflevere et udtjent industribatteri eller en udtjent
industriakkumulator ved køb af et nyt batteri eller en ny
akkumulator. Dermed er den situation, hvor en slutbruger ikke kan
aflevere udtjente industribatterier eller -akkumulatorer
begrænset til de tilfælde, hvor den oprindelige
producent eller importør kan findes, og hvor slutbrugeren
ikke skal købe et nyt batteri eller akkumulator. Situationen
for disse slutbrugere kommer til at svare til den nuværende
situation, hvor det er slutbrugerens ansvar, at håndtere det
udtjente batteri eller akkumulator, og erfaringerne viser, at
erhvervsslutbrugerne lever op til deres ansvar for korrekt
håndtering. Det vurderes derfor, at det er en potentielt
meget lille manglende implementering af direktivet og at det ikke
udgør et miljømæssigt problem, da det blot er
en videreførelse af de eksisterende regler, hvor
slutbrugeren har ansvaret for at sikre, at der sker en
miljømæssig korrekt behandling af de store
industrielle batterier.
Ministeren bemyndiges i stk. 2 til at fastsætte de
nærmere regler for tilbagetagning af industribatterier og
-akkumulatorer, som nævnt i stk. 1. Her er det tanken,
at der i en bekendtgørelse fastsættes de mere
detaljerede regler for producentansvaret for industribatterier og
-akkumulatorer, herunder om, hvorledes slutbrugeren af
industribatterier eller -akkumulatorer har mulighed for at få
oplysninger om, hvem den oprindelige producent eller
importør af batteriet eller -akkumulatoren er, eller
hvorvidt en distributør skal tilbagetage et udtjent batteri
eller akkumulator på vegne af en producent eller
importør i forbindelse med salg.
I stk. 3 foreslås det, at ministerens skal kunne
fastsætte regler om, at små industribatterier og
-akkumulatorer skal indgå i en tildelingsordning for
bærbare batterier og akkumulatorer fastsat efter
§ 9 u, stk. 4. Baggrunden herfor er, at små
industrielle batterier og akkumulatorer i stort omfang vil blive
indsamlet via de kommunale systemer enten sammen med de
bærbare batterier og akkumulatorer eller ved aflevering
direkte på de kommunale genbrugspladser af f.eks.
montører i forbindelse med udskiftning af batterierne eller
akkumulatorerne, da slutbrugerne ikke umiddelbart vil kunne se
forskel på batterierne eller akkumulatorerne. Det vil
være praktisk umuligt og administrativt byrdefuldt at skulle
holde disse to kategorier adskilt. Derfor opdeles de industrielle
batterier og akkumulatorer i en lille og en stor kategori, og
producenter af industrielle batterier og akkumulatorer bliver
pligtige at registrere batterier og akkumulatorer i to forskellige
kategorier hos den private organisation, jf. § 9 æ.
Den private organisation vil herefter udarbejde en
tildelingsordning for alle producenter og importører, der
har registreret batterier eller akkumulatorer som bærbare og
små industrielle batterier og akkumulatorer. Således
sikres det, at det ikke bliver producenter og importører af
de bærbare batterier og akkumulatorer, der kommer til at
betale for affaldshåndteringen af de små industrielle
batterier og akkumulatorer. Producenten eller importøren af
små industrielle batterier og akkumulatorer vil dog have
mulighed for at oprette en individuel ordning baseret på et
1-til-1 tilbagetagningssystem, jf. stk. 1, og få
godtgjort den mængde, der indsamles via denne metode i
tildelingsordningen. Det vurderes, at de fleste små
industrielle batterier og akkumulatorer afleveres direkte til
genbrugspladserne og på den måde ikke vil indgå i
den kommunale indsamling af de bærbare batterier og
akkumulatorer. Derfor er der ikke på nuværende
tidspunkt fastsat bestemmelser om, at producenter og
importører af små industribatterier og -akkumulatorer
skal betale for den kommunale indsamling, jf. § 9 u,
stk. 2. Hvis det viser sig, at disse batterier eller
akkumulatorer indgår i høj grad i den kommunale
indsamling af de bærbare batterier og akkumulatorer i
borgernes nærhed, vil det blive overvejet, om udgiften hertil
ligeledes skal betales af disse producenter og
importører.
Bemyndigelsesreglen i stk. 4 giver hjemmel til at
fastsætte regler om, at producenter og importører skal
redegøre for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse.
Formålet med bestemmelsen er at gøre det muligt at
kontrollere, at reglerne i § 9 v overholdes.
Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form, f.eks.
elektronisk, ved udfyldelse af blanketter etc.
Reglen i stk. 5, der er en gennemførelse af
direktivets artikel 16, stk. 5, gør det muligt for
producenter og importører og brugere af industribatterier og
-akkumulatorer, at indgå aftale om, at slutbrugerne
finansierer tilbagetagning og særskilt håndtering.
Aftalen skal indgås individuelt med den konkrete slutbruger.
Baggrunden for dette er, at der er tale om to erhvervsdrivende
parter, og det har ikke været tanken at direktivet og den
danske regulering skal fratage dem deres aftalefrihed.
Såfremt der ikke aftales andet, er udgangspunktet som
beskrevet ovenfor vedrørende stk. 1, at producenten
eller importøren skal tage batteriet eller akkumulatoren
tilbage uden beregning.
Ad § 9 w
I forslaget til stk. 1 forpligtes producenter og
importører af bilbatterier og -akkumulatorer til
forholdsmæssigt at tilbagetage en andel af de udtjente
bilbatterier og -akkumulatorer beregnet ud fra deres markedsandel
af nye bilbatterier og -akkumulatorer, der bringes på
markedet, uanset hvor bilbatteriet eller -akkumulatoren er
købt. Producenter og importører af bilbatterier og
-akkumulatorer pålægges ligeledes i overensstemmelse
med direktivets artikel 8, stk. 4, en pligt til at oprette
tilbagetagningsordninger af udtjente bilbatterier og -akkumulatorer
i slutbrugernes nærhed medmindre tilbagetagning sker i
forbindelse med de ordninger, der er oprettet i henhold til
§ 9 q, stk. 1, for biler. Ministeren kan
fastsætte regler om den geografiske fordeling af
modtagepladser, således at slutbrugerne kan komme af med
udtjente bilbatterier eller -akkumulatorer i deres nærhed.
Tilbagetagningsordningerne skal kun oprettes for så vidt
angår bilbatterier og -akkumulatorer, der er udtaget af et
køretøj. Hvis bilbatteriet eller -akkumulatoren er i
en udrangeret person- eller varebil, har den sidste ejer ret til at
aflevere denne på en modtageplads oprettet i henhold til
§ 9 q. Producenten eller importøren af
bilbatteriet eller -akkumulatoren har pligt til at behandle det
udtjente bilbatteri eller den udtjente bilakkumulator efter
udtagning i henhold til behandlingsregler, der fastsættes i
bekendtgørelse i medfør af § 44.
I stk. 2 til at fastsætte regler om, hvorledes
markedsandelen skal fastsættes. I bekendtgørelsesform
kan der herefter fastsættes regler om, at markedsandelen er
producentens andel af den samlede mængde markedsførte
udstyr fra et bestemt år udtrykt i vægt, og fra hvilket
eller hvilke år de markedsførte mængder skal
opgøres på baggrund af. Yderligere kan der
fastsættes regler om, hvorledes fordeling af markedsandel
skal ske i forhold til tildelingsordningen, hvis en producent eller
importør kommer ind på markedet eller går ud af
markedet i løbet af et år.
Markedsandelen bruges bl.a. ved beregning af den mængde,
som producenten eller importøren er pligtig til at tage
tilbage i en tildelingsordning.
Det overlades til den private organisation, der modtager
indberetninger af de markedsførte mængder, at foretage
de konkrete beregninger.
I stk. 3 bemyndiges ministeren til at fastsætte
regler om en tildelingsordning for udtjente bilbatterier og
-akkumulatorer. Alle startbatterier og -akkumulatorer fra
benzindrevne biler indeholder på nuværende tidspunkt
bly. For blybatterier og -akkumulatorer er der i dag en gebyr- og
tilskudsordning fastsat i to bekendtgørelser. Indsamlere af
blybatterier skal herefter være registreret hos Returbat, der
er en forening stiftet til indsamling af blyakkumulatorer i
Danmark, hvor medlemmerne er producenter og importører af
blybatterier og -akkumulatorer. Returbat forestår i henhold
til bekendtgørelserne registrering af indsamlere, afregning
og kontrol med udbetaling af tilskud til indsamlere, beregning af
indsamlingsprocent og informationskampagner. Returbat
forestår endvidere organisering af behandling af de udtjente
blybatterier og -akkumulatorer. Gebyr- og tilskudsordningen fra
blybatterier og -akkumulatorer skal ophæves i forbindelse med
implementering af producentansvaret for udtjente batterier og
akkumulatorer. Begrundelsen herfor er, at producentansvaret sondrer
mellem bærbare, industri- og bilbatterier og -akkumulatorer
og ikke mellem den kemiske sammensætning i batterierne og
-akkumulatorerne. Bly kan være indeholdt i samtlige tre typer
af batterier og akkumulatorer, hvorfor det ikke vil være
muligt at bevare ordningen, idet den ikke ses at kunne forenes med
de regler, der foreslås i lovforslaget, uanset at
producenterne og importørerne på sin vis har ansvaret
for affaldsbehandlingen ved den nuværende ordning. Det
forventes dog, at medlemmerne af Returbat vil bevare Returbat som
kollektiv ordning for producenter og importører af
bilbatterier og -akkumulatorer, således at foreningen bl.a.
skal sørge for indsamling og affaldsbehandlingen af denne
type batterier.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om en
tildelingsordning tænkes ikke på nuværende
tidspunkt benyttet, da blypriserne pt. er så høje, at
det er attraktivt at behandle blybatterierne. Hvis blypriserne
på et senere tidspunkt falder, og det herefter anses for
nødvendigt at lave tildeling af de udtjente bilbatterier og
-akkumulatorer, vil tildelingsordningen blive effektueret i
bekendtgørelsesform. Det er tanken, at ordningen skal
administreres af den private organisation, jf. § 9
ø.
Bemyndigelsesreglen i stk. 4 giver hjemmel til at
fastsætte regler om, at producenter og importører skal
redegøre for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse.
Formålet med bestemmelsen er at gøre det muligt at
kontrollere, at reglerne i § 9 w overholdes.
Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form, f.eks.
elektronisk, ved udfyldelse af blanketter etc.
Reglen i stk. 5, der er i overensstemmelse med
direktivets artikel 16, stk. 5 og artikel 8, stk. 4,
gør det muligt for producenter og importører og
brugere af bilbatterier og -akkumulatorer fra erhvervsmæssige
køretøjer at indgå aftale om, at slutbrugerne
finansierer tilbagetagning og særskilt håndtering. Der
henvises til bemærkninger til § 9 v,
stk. 5.
Ad. § 9 x
Med forslagets § 9 x, stk. 1,
gennemføres direktivets artikel 20. Ministeren kan herefter
fastsætte regler om pligten for producenter,
importører og forhandlere til at oplyse brugere af batterier
og akkumulatorer af enhver slags om de potentielle virkninger for
miljøet af de stoffer, der er indeholdt i batterier og
akkumulatorer m.v. Bemyndigelsen udmøntes i en
bekendtgørelse, hvori det nærmere skal
fastlægges, hvilke oplysninger brugerne skal have og på
hvilken måde. Bl.a. skal brugerne oplyses om deres mulighed
for at komme af med de udtjente batterier og akkumulatorer.
Oplysningerne kan forlanges i en bestemt form, f.eks. vil det kunne
fastlægges i bekendtgørelsen, at slutbrugerne skal
have oplysningerne i form af skiltning el.lign. på
salgsstedet.
I henhold til stk. 2 skal producenter og
importører af bærbare batterier og akkumulatorer
afholde offentlige oplysningskampagner vedrørende
indsamling, behandling og genvinding af udtjente bærbare
batterier og akkumulatorer, og ministeren bemyndiges til at
fastsætte regler herfor. Bestemmelsen tænkes
udmøntet i bekendtgørelsesform, således at
producenterne og importørerne forpligtes til at lave
oplysningskampagner i form af pjecer, tv-spots eller lignende ud
fra en vurdering af behovet for sådanne kampagner.
Bestemmelsen implementerer direktivets artikel 16, stk. 3,
hvorefter producenter og importører af bærbare
batterier og akkumulatorer skal finansiere offentlige
oplysningskampagner. Det er tanken, at producenter og
importører går sammen om at afholde sådanne
oplysningskampagner eventuelt ved hjælp af den private
organisation, jf. § 9 ø, der vil kunne koordinere
en afholdelse af oplysningskampagnen på vegne af producenter
og importører.
Endvidere bemyndiges ministeren i stk. 3 til at
fastsætte regler og undtagelser om, at apparater med
indbyggede eller indeholdte batterier eller akkumulatorer skal
ledsages af en vejledning. Bestemmelsen giver hjemmel til at
implementere dele af direktivets artikel 11. Bestemmelsen vil blive
udmøntet i bekendtgørelsen, således at reglerne
finder anvendelse, hvis batteriet eller akkumulatoren ikke
umiddelbart kan fjernes fra apparatet, og ikke finder anvendelse,
når vedvarende elektricitetsforsyning er nødvendig af
hensyn til sikkerheden eller ydeevnen eller af medicinske grunde
eller for at bevare data, og en vedvarende forbindelse mellem
apparatet og batteriet eller akkumulatoren derfor er
påkrævet.
Ifølge stk. 4 må slutbrugere af nye
bærbare batterier og akkumulatorer ikke gøres
særskilt bekendt med omkostningerne ved indsamling,
behandling og genvinding af de udtjente bærbare batterier og
akkumulatorer. Bestemmelsen implementerer direktivets artikel 16,
stk. 4.
Ad § 9 y
I § 9 y, stk. 1, bemyndiges ministeren til at
fastsætte regler om producenters og importørers pligt
til at give visse oplysninger. Oplysningerne skal anvendes i
forbindelse med dels beregning af den mængde batterier eller
akkumulatorer en producent skal tilbagetage i en tildelingsordning
(bærbare og til dels bilbatterier og -akkumulatorer), dels
Danmarks forpligtelse til at indberette tal for indsamling af
bærbare batterier og akkumulatorer i direktivets artikel 10,
stk. 3, og niveau for genvinding af samtlige udtjente
batterier og akkumulatorer i direktivets artikel 12, jf. bilag
III.
I stk. 2 bemyndiges ministeren til at fastsætte
regler om oplysningspligt for de omfattede producenter og
importører til brug for kontrol med, at producenterne og
importørerne opfylder deres forpligtelse efter lovens regler
om udtjente batterier og akkumulatorer af enhver art samt regler
herom fastsat med hjemmel i loven. Med hjemmel i denne bestemmelse
kan der bl.a. fastsættes regler om, at producenter og
importører skal oplyse, hvilke tilbagetagningsordninger de
har etableret, hvorledes det tilbagetagne affald håndteres og
genanvendes, hvorledes det er sikret, at fastsatte mål for
genvinding opnås, hvorledes ordningen er finansieret,
hvorledes der er afholdt oplysningskampagner m.v. Der kan
yderligere fastsættes krav om, at oplysningerne skal
dokumenteres.
Efter § 9 y, stk. 3, kan oplysningerne i
§ 9 y, stk. 1 og 2, forlanges i en bestemt form,
f.eks. elektronisk, ved udfyldelse af blanketter m.v.
Ad. § 9 z
Forslaget til § 9 z er en sammenskrivning af
bestemmelserne om kollektive ordninger for de tre typer af
producentansvar: elektrisk og elektronisk udstyr, biler og
batterier og akkumulatorer for at samle bestemmelserne et sted, og
dermed gøre lovteksten mere overskuelig.
I medfør af § 9 z, stk. 1, kan
producentansvarsforpligtelserne i henhold til § 9 j,
stk. 1, § 9 q, stk. 1, § 9 u,
stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w,
stk. 1, og § 9 x, stk. 2, opfyldes gennem
deltagelse i en kollektiv ordning, som herefter løfter
forpligtelsen på vegne af de tilsluttede producenters og
importørers. En sådan mulighed for opfyldelse af
producentansvaret har producenter og importører allerede i
dag for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr
og person- og varebiler i henhold til de nugældende
regler.
Efter stk. 2 kan ministeren bestemme, at
oplysningspligterne efter § 9 n, stk. 1-4,
§ 9 s, stk. 1-2, § 9 x, stk. 1, og
§ 9 y, stk. 1 og 2, kan opfyldes helt eller delvist
gennem deltagelse i en kollektiv ordning, hvis en producent eller
importør er tilsluttet en sådan ordning. Den
kollektive ordning kan således opfylde oplysningspligten
på vegne af producenten. Ordningen eksisterer i de
nuværende regler for elektrisk og elektronisk udstyr og
person- og varebiler. Det kan fortsat være nødvendigt
at få oplysninger direkte fra producenter og
importører i forbindelse med kontrol m.v. uanset at
producenten eller importøren er med i en kollektiv ordning,
hvorfor regler herom vil blive fastsat med hjemmel i stk. 2,
når dette anses for nødvendigt.
Ministeren bemyndiges i stk. 3 til at fastsætte
nærmere regler for den kollektive ordning, herunder at alle
producenter og importører skal have lige adgang til at
deltage i en sådan ordning, således at der kan sikres
lige konkurrencevilkår mellem producenterne og
importørerne. Yderligere bemyndiges ministeren til at
fastsætte regler om de kollektive ordningers organisering.
Dette tænkes anvendt, hvis det anses for nødvendigt,
for f.eks. at kunne forpligte de kollektive ordninger i stedet for
producenter og importører, således at disse overtager
producenternes og importørernes ansvar vedrørende
opfyldelse af producentansvaret m.v. En overtagelse af ansvaret kan
eventuelt ske parallelt med producentens eller importørens
oprindelige ansvar, således at ansvaret kan gå tilbage
til producenten eller importøren, hvis den kollektive
ordning, som ansvaret ellers var overdraget til, ikke opfylder
forpligtelsen. Opregningen er ikke udtømmende og skal
herunder bl.a. anvendes til at sikre, at de kollektive ordninger
etableres i overensstemmelse med direktivets krav og
formål.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vedrører
WEEE-reglerne for så vidt angår sikkerhedsstillelse,
jf. § 9 k, stk. 1. Den foreslåede nr. 1
bevirker, at ministeren med hjemmel i bestemmelsen kan
fastsætte regler om, at den kollektive ordning kan stille
passende sikkerhed på vegne af dens medlemmer i henhold til
§ 9 k, stk. 1. Dette har ikke tidligere været
præciseret i lovteksten. Bestemmelsen i nr. 2 er den
nugældende § 9 k, stk. 1, 2. pkt., som med
forslaget rykkes hen i den samlede paragraf for kollektive
ordninger.
Stk. 5 er ligeledes en eksisterende bestemmelse,
§ 9 q, stk. 4, der flyttes hen i samlebestemmelsen
vedrørende kollektive ordninger. Nr. 1 i den nuværende
bestemmelse er nu nr. 1 i stk. 3, hvorfor der alene er to
numre for den specifikke bestemmelse for kollektive ordninger for
bilproducenter og -importører.
Ad § 9 æ
Med bestemmelsen etableres hjemmel til oprettelse af et
producentregister for producenter og importører af batterier
og akkumulatorer, herunder til at pålægge producenter
og importører at tilmelde sig registret og til at videregive
oplysninger til dette.
Det er producenterne og importørerne selv, der har
ansvaret for at vurdere, hvorvidt de er producent eller
importør af bærbare, industri- eller bilbatterier
eller -akkumulatorer og for korrekt registrering i
producentregistret heraf.
Oplysningerne skal bl.a. bruges til at administrere
tildelingsordningen for så vidt angår udtjente
bærbare batterier og akkumulatorer og eventuelt bilbatterier
og -akkumulatorer. Således kan den private organisation, som
nævnt i § 9 ø ud fra de opgivne oplysninger
beregne, hvor mange udtjente bærbare batterier og
akkumulatorer, den enkelte producent eller den kollektive ordning
skal tage tilbage og særskilt håndtere.
Bestemmelsen i stk. 2 indeholder hjemmel til at
pålægge registret at videregive oplysninger til
ministeren eller Miljøstyrelsen. Således kan de
oplysninger videregives, som Danmark skal rapportere til
Kommissionen i henhold til direktivets artikel 10, stk. 3,
artikel 12, stk. 5, og artikel 22.
Bestemmelsen sammenskrives med den eksisterende § 9
t, hvorefter der er mulighed for at oprette et tilsvarende
producentregister for producenter og importører af
henholdsvis elektrisk og elektronisk udstyr samt person- og
varebiler. Der er ikke med sammenskrivningen tilsigtet
ændringer i forhold til den eksisterende bestemmelse.
Det er indtil videre tanken, at det nuværende
producentregister for producenter og importører af elektrisk
og elektronisk udstyr, WEEE-System, ligeledes skal administrere
producentregistret for producenter og importører af person-
og varebiler samt producenter og importører af batterier og
akkumulatorer, for bl.a. at udnytte det allerede etablerede system
og erfaringen, som WEEE-System har opnået i forbindelse med
administration af det nuværende producentregister og desuden
undgå opbygning af parallelle systemer.
Ad § 9 ø
Med denne bestemmelse gives ministeren beføjelse til at
henlægge en række administrative beføjelser i
forbindelse med tilbagetagning af udtjente batterier og
akkumulatorer til en af ministeren godkendt privat
organisation.
Ministeren kan til en privat organisation i henhold til
stk. 1, nr. 1, henlægge kompetence til at stå for
tildelingen af tilbagetagningspligtige udtjente bærbare
batterier og akkumulatorer og bilbatterier og -akkumulatorer, jf.
§ 9 u, stk. 4, og § 9 v, stk. 4, samt
i nr. 2, til at vurdere, hvorvidt producenterne og
importørerne har opfyldt deres forpligtelse efter
§ 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1-3 og
§ 9 w, stk. 3. Organisationen kan således
meddele en producent eller importør af bærbare
batterier eller akkumulatorer eller bilbatterier eller
-akkumulatorer, hvor producenten eller den kollektive ordning, som
producenten er medlem af, skal afhente de udtjente batterier eller
akkumulatorer, de er forpligtet til at tage tilbage. Det skal i den
efterfølgende bekendtgørelse sikres, at producenten
skal afhente de udtjente batterier eller akkumulatorer så
tæt på producenten som muligt. Det forventes ikke, at
tildelingsordningen for så vidt angår bilbatterier og
-akkumulatorer bliver en nødvendighed, så længe
blypriserne er høje, og der er en kollektiv ordning der
varetager samtlige producenters og importørers
interesser.
Organisationen kan også i henhold til stk. 1, nr.
6, få kompetence til at drive producentregistret, som
nævnt i § 9 å, herunder kan organisationen
vurdere og træffe afgørelse om, hvilke producenter og
importører, der er omfattet af registret. Dette gælder
også for producenter og importører af elektrisk og
elektronisk udstyr samt person- og varebiler. Yderligere kan
organisationen træffe afgørelse om, hvorvidt
producenten eller importøren skal registreres som producent
eller importør af bærbare, industri- eller
bilbatterier eller -akkumulatorer. For så vidt angår
producenter og importører af elektrisk og elektronisk
udstyr, kan organisationen træffe afgørelse om,
hvorvidt der er tale om husholdnings- eller erhvervsudstyr.
Bestemmelsen præciseres således i forhold til den
nuværende bestemmelse, hvor organisationen alene kan vurdere,
om producenten eller importøren var omfattet af
registret.
Der kan endvidere til den private organisation henlægges
kompetence til at udstede påbud efter § 9 å
på områder hvor organisationen har kompetencen i
henhold til § 9 ø, stk. 1. Ved overdragelse
af kompetencen, afskæres ministeren fra at udstede
påbud.
Ved kompetencehenlæggelsen er der tale om, at
offentligretlig kompetence henlægges til et privat organ. I
almindelighed bør der udvises tilbageholdenhed med en
sådan henlæggelse, men de retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder ved kompetencehenlæggelsen søges
imødegået ved, at ministeren i henhold til
forvaltningslovens § 1, stk. 2, og
offentlighedslovens § 1, stk. 3, efter forhandling
med justitsministeren fastsætter regler om, at de
pågældende love finder anvendelse for den private
organisation. Yderligere vil organisationens afgørelser
kunne påklages til ministeren eller Miljøstyrelsen,
jf. bestemmelsens stk. 3. Spørgsmålet om
opsættende virkning af klager følger af lovens kapitel
11.
På nuværende tidspunkt eksisterer der et privat
organ, der har fået uddelegeret kompetencen til at
forestå en del af de administrative opgaver i forbindelse med
producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr. Erfaringerne
med dette organ (WEEE-System) er gode, hvorfor udelegering af
administrative opgaver ligeledes ønskes for så vidt
angår producentansvaret for batterier og akkumulatorer. Det
er tanken, at WEEE-System, som ligeledes forventes at skulle
administrere producentregistret, jf. § 9 æ,
forventes at få uddelegeret kompetencen til de administrative
opgaver vedrørende producentansvaret for batterier og
akkumulatorer for bl.a. at udnytte det allerede etablerede system
og erfaringen, som WEEE-System har opnået i forbindelse med
administration af producentansvaret for elektrisk og elektronisk
udstyr og for at undgå opbygning af parallelle
systemer.
I henhold til stk. 2 skal ministeren udpege bestyrelsen
af organisationen efter indstilling fra af ministeren udvalgte
interesseorganisationer og brancheorganisationer. Herudover skal
ministeren udpege formanden for bestyrelsen, og godkende
organisationens vedtægter og retningslinier for drift og
administration. Der tænkes etableret en samlet bestyrelse for
de tre områder: elektrisk og elektronisk udstyr, person- og
varebiler samt batterier og akkumulatorer, således at der
opnås den bedst mulige udnyttelse af erfaringer med
producentansvaret.
I øjeblikket er der etableret en bestyrelse i
forbindelse med producentansvar på elektronikområdet. I
lovforslaget fortsættes den eksisterende praksis med at
interesseorganisationer og brancheorganisationer kan indstille
bestyrelsesmedlemmer. Ligeledes ønskes også
forbrugerorganisationer inddraget i bestyrelsen, hvorfor udvalgte
forbrugerorganisationer vil kunne indstille medlemmer. Der har ikke
hidtil været særskilte regler om udpegning af formanden
for bestyrelsen. Praksis har været, at de
indstillingsberettigede organisationer har indstillet en ekstern
formand uden for deres egne kredse, som ministeren herefter har
udpeget. Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at der
direkte i loven tages stilling til, hvorledes formanden udpeges.
Med forslaget tages der derfor specifikt stilling til proceduren
for udpegning af formanden. Ministeren vil herefter kunne udpege
formanden uden indstilling fra parterne. Det forventes, at
ministeren fortsat udpeger en formand, der er uafhængig af
brancherne.
I henhold til stk. 4 kan ministeren fastsætte
regler om organisationens opkrævning af gebyrer for
administration og kontrol. Det forventes, at der i
bekendtgørelsesform vil blive fastsat et
maksimumsbeløb for, hvad organisationen kan kræve.
Gebyret begrænses til dækning af omkostninger til
administration og individuel kontrol. Det forudsættes, at
ministeren udnytter bemyndigelsen i § 88, stk. 1,
til at opkræve gebyr hos den private organisation til
dækning af statens udgifter til tilsyn og administration
m.v., herunder til klagesagsbehandling.
Bestemmelsen sammenskrives med den nuværende
§ 9 u, hvorefter det er muligt at henlægge
kompetencen vedrørende en række opgaver i forbindelse
med producentansvar for affald af elektrisk og elektronisk udstyr
og udrangerede person- og varebiler. Der er ikke ved
sammenskrivningen tilsigtet ændringer i forhold til den
eksisterende bestemmelse jf. dog præciseringen i stk. 1,
nr. 6. Yderligere er der som nævnt sket en specificering i
forhold til ministerens adgang til at udnævne formanden for
bestyrelsen i den private organisation, jf. § 9 ø,
stk. 2.
Ad § 9 å
Tilsynet med reglerne skal føres af en statslig
myndighed. Hjemlen hertil findes i § 67, hvorefter
miljøministeren kan bestemme, at tilsyn skal føres af
andre myndigheder end kommunalbestyrelsen. Umiddelbart er det
tanken at henlægge tilsynskompetencen til
Miljøstyrelsen.
De foreslåede bestemmelser i § 9 u,
stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w,
stk. 1, og § 9 x, stk. 2, forpligter
producenter og importører direkte, men indholdet i
bestemmelserne kan ikke generelt beskrives så præcist,
at § 69 om adgang til at meddele påbud og forbud
overfor ulovlige forhold, kan anvendes. Adgangen til at udstede
påbud i § 9 å, stk. 1, tænkes
udnyttet til at præcisere producenternes og
importørernes forpligtelser efter § 9 u,
stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w,
stk. 1, og § 9 x, stk. 2. Oplysningerne, der
bruges som grundlag for vurderingen af forpligtelsens
størrelse og opfyldelse, hentes fra
producentregistret.
Det bemærkes, at tilsynsmyndigheden kan
håndhæve reglerne direkte efter lovens kapitel 9, hvis
bestemmelserne er præciseret tilstrækkeligt i en
bekendtgørelse, herunder hvis der er etableret en
tildelingsordning.
Den private organisation kan i henhold til § 9
ø, stk. 1, nr. 8, få overdraget kompetencen til
at udstede påbud. Også for den private organisation
gælder, at der ikke skal udstedes påbud efter
§ 9 å, hvis pligterne er præciseret
tilstrækkeligt i bekendtgørelse eller
afgørelse, som organisationen i øvrigt kan
træffe efter bemyndigelse i henhold til § 9
ø, stk. 1.
Bestemmelsen sammenskrives med den eksisterende § 9
v, hvorefter der kan meddeles påbud og forbud med henblik
på opfyldelse af reglerne om producentansvar for affald af
elektrisk og elektronisk udstyr samt udrangerede biler. I den
eksisterende bestemmelse er ligeledes medtaget
bemyndigelsesbestemmelser vedrørende producentansvaret for
elektrisk og elektronisk udstyr samt biler. Dette antages at
være overflødigt, da bemyndigelsesbestemmelserne
forventes at blive udnyttet til at fastsætte regler direkte i
bekendtgørelsesform, der er tilstrækkeligt
præcise til at kunne håndhæves, hvorfor det ikke
er nødvendigt at udstede påbud i henhold til
§ 9 å, inden
håndhævelsesforanstaltninger kan ske.
Overtrædelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen vil
kunne straffes direkte, hvis de er strafbelagt i
bekendtgørelsen.
Ved overdragelse af kompetence til at udstede påbud i
henhold til § 9 ø, stk. 1, nr. 8,
afskæres tilsynsmyndigheden fra at udstede påbud
vedrørende de nævnte bestemmelser. Organisationens
påbud kan eventuelt omgøres i henhold til
§ 9 ø, stk. 3, ved klage.
Til nr. 20.
Efter den nugældende § 45, stk. 4,
gælder der et forbud mod at etablere indsamling af affald,
hvis der er etableret en kommunal indsamlingsordning. For at
producenter og importører af udtjente batterier og
-akkumulatorer kan etablere private tilbagetagningsordninger
parallelt med de kommunale indsamlingsordninger, etableres hjemmel
til dette i stk. 4. Det er tanken, at kommunerne har pligt til
at stå for indsamlingen af de udtjente bærbare
batterier og akkumulatorer, men producenterne og
importørerne har også selv muligheden for at etablere
tilbagetagningsordninger. Derudover skal producenter og
importører af bilbatterier og -akkumulatorer etablere
tilbagetagningsordninger i henhold til § 9 w,
stk. 1.
Producenterne og importørerne kan herefter etablere
egne tilbagetagningsordninger, f.eks. via distributører
el.lign. Den mængde, der bliver tilbagetaget af producentens
egen tilbagetagningsordning, skal for så vidt angår
bærbare og eventuelt bilbatterier og -akkumulatorer
fratrækkes det antal batterier og akkumulatorer, som
producenten eller importøren skulle have tildelt i
tildelingsordningen. Formålet med bestemmelsen er dels at
skabe mulighed for større indsamling af de udtjente
batterier og akkumulatorer på grund af etablering af flere
indsamlingssteder, dels kan det være en fordel for
producenten eller importøren, at tilbagetage sin egen type
af batterier, og dermed også skabe incitament til at
producere batterier og akkumulatorer, der er lette at behandle,
når disse er udtjente.
§ 45, stk. 4, skal ses i sammenhæng med
stk. 6, hvorefter ministeren kan fastsætte regler for
affaldsproducenters pligt til at benytte tilbagetagningsordninger
etableret i henhold til stk. 4.
Bestemmelsen sammenskrives med den eksisterende
§ 45, stk. 4, hvorefter producenter og
importører af elektrisk og elektronisk udstyr er berettiget
til at etablere tilbagetagningsordning for affald af elektrisk og
elektronisk udstyr. Der er ikke med sammenskrivning tilsigtet
ændringer i forhold til den eksisterende bestemmelse.
Til nr. 21.
Bestemmelsen giver hjemmel til at implementere dele af
direktivets artikel 11, hvorefter udstyr ikke må konstrueres
på en sådan måde, at udtjente batterier og
akkumulatorer uden videre kan fjernes. Der tænkes her
på, at batterier og akkumulatorer ikke må indbygges i
apparater på en sådan måde, at batterierne ikke
kan tages ud og behandles særskilt. Forbudet indebærer
ikke, at batteriet skal kunne fjernes, uden at der skal bruges en
form for værktøj som f.eks. en skruetrækker,
hvis der er tale om legetøj til børn, ure etc.
Ligeledes kan ministeren fastsætte regler om forbud mod
markedsføring af udstyr, der ikke opfylder dette krav.
Bestemmelsen tænkes udmøntet i en
bekendtgørelse med nærmere retningslinier.
Bestemmelsen, der bliver udstedt i bekendtgørelsen, finder
ikke anvendelse, når vedvarende elektricitetsforsyning er
nødvendig af hensyn til sikkerheden eller ydeevnen eller af
medicinske grunde eller for at bevare data og en vedvarende
forbindelse mellem apparatet og batteriet eller akkumulatoren
derfor er påkrævet.
Til nr. 22.
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets nr. 21 og
sikrer den rette henvisning.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 15. juni
2008. Ansvaret for tilbagetagning og særskilt
håndtering, jf. § 9 u, stk. 1, og
§ 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1 og
§ 9 x, stk. 2, samt betalingen i henhold til
§ 9 u, stk. 2, gælder dog først fra den
1. januar 2009. Sidstnævnte frist er ca. tre måneder
senere end bestemt i direktivet. Udsættelsen anses for
nødvendig for at give producenter og importører samt
den private organisation, jf. § 9 ø, den
nødvendige tid til at etablere de administrative systemer,
som et håndterings- og finansieringssystem forudsætter.
Ligeledes forventes bemyndigelsesbestemmelserne udmøntet
inden 1. januar 2009.
Til § 3
I forbindelse med implementering af producentansvaret for
udtjente batterier og akkumulatorer ophæves lov om
godtgørelse i forbindelse med indsamling af hermetisk
forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede
nikkel-cadmium-batterier). Godtgørelsesordningen blev i 1996
etableret for at tilskynde til indsamling og genanvendelse af de
tungmetalholdige nikkel-cadmium-akkumulatorer.
Den nuværende ordning for nikkel-cadmium-akkumulatorer
vedrører udover godtgørelsen en afgiftsordning i
henhold til lovbekendtgørelse nr. 1251 af 6. december 2006
om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer,
hvor producenter og importører af
nikkel-cadmium-akkumulatorer skal betale en fastsat afgift til Skat
pr. produceret eller importeret akkumulator. Afgiften skal dels ses
som en adfærdsregulerende afgift, der bevirker, at brugen af
nikkel-cadmium-akkumulatorerne mindskes til fordel for de lidt
dyrere men miljømæssigt bedre lithium-ion- og
nikkel-metalhydrid-akkumulatorer. Ved pålægning af
afgiften bliver nikkel-cadmium-akkumulatorerne dyrere end de
miljømæssigt bedre akkumulatorer. Yderligere skal
afgiften ses i sammenhæng med godtgørelsesordningen,
hvorefter der udbetales en godtgørelse på 150 kr. pr.
kg indsamlede nikkel-cadmium-akkumulatorer til indsamleren.
Afgiften er det økonomiske fundament for udbetalingen af
godtgørelsen.
Hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer kan
ifølge direktivets definitioner være både
bærbare batterier og akkumulatorer og industribatterier og
-akkumulatorer. I forbindelse med implementering af direktivet
etableres producentansvar for henholdsvis producenter og
importører af bærbare batterier og akkumulatorer og
producenter og importører af industribatterier og
-akkumulatorer. Godtgørelsen ses derfor ikke længere
at være nødvendig for at sikre indsamling og
genanvendelse af nikkel-cadmium-akkumulatorerne, når
producentansvaret indføres, da producenter og
importører vil blive forpligtet til indsamle og genanvende
akkumulatorerne. Yderligere vil administrationen af en
godtgørelsesordning i forbindelse med producentansvar for
dele af de bærbare batterier og akkumulatorer og
industribatterier og -akkumulatorer indeholdende nikkel-cadmium
være administrativt tung, bl.a. fordi den nuværende
godtgørelsesordning går på tværs af
direktivets definitioner.
Afgiftsordningen vil fortsætte som en
adfærdsregulerende afgift, således at de
miljømæssigt belastende nikkel-cadmium-akkumulatorer
ikke vælges til fordel for mindre miljøbelastende
typer af akkumulatorer.
I henhold til stk. 2 finder reglerne anvendelse på
ansøgninger om udbetaling af godtgørelse indleveret
til Miljøstyrelsen inden den 1. januar 2009. Ifølge
den bekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel i loven, kan
der ydes godtgørelse til indsamlede akkumulatorer, hvis det
bl.a. dokumenteres, hvilke oparbejdningsvirksomheder,
akkumulatorerne er leveret til med henblik på genanvendelse.
Godtgørelsen udbetales kvartalsvis, og ansøgning om
godtgørelse skal være Miljøstyrelsen i
hænde senest fire uger efter udløbet af det kvartal,
hvor levering til oparbejdningsvirksomheder har fundet sted.
Reglerne i bekendtgørelsen vil fortsat finde anvendelse
på de ansøgninger, der skal behandles i henhold til
stk. 2.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om miljøbeskyttelse jf.
lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 foretages
følgende ændringer: |
| | |
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF
af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle
(EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), (EF-Tidende
1979 nr. L 103, side 1), som ændret senest ved Rådets
forordning 807/2003/EF af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L
122, side 36), dele af Rådets direktiv nr. 85/337/EØF
af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet),
(EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som senest ændret ved
Rådets og Europa-Parlamentets direktiv nr. 2003/35/EF af 26.
maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med
udarbejdelse af visse planer og programmer på
miljøområdet og om ændring af Rådets
direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt
angår offentlig deltagelse og adgang til klage og
domstolsprøvelse, (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17),
Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991 om
ændring af direktiv 75/442/EØF om affald, (EF-Tidende
1991 nr. L 78, side 32), Rådets direktiv 91/676/EØF af
12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening
forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget,
(EF-Tidende 1991 nr. L 375, side 1), | | 1. I fodnote 1
til lovens titel ændres » og direktiv 2003/108/EF af 8.
december 2003 om ændring af direktiv 2002/96/EF om affald af
elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), (EU-Tidende 2003 nr. L 345,
side 106).« til: », direktiv 2003/108/EF af 8. december
2003 om ændring af direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk
og elektronisk udstyr (WEEE), (EU-Tidende 2003 nr. L 345, side 106)
og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF
om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og
akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv
91/157/EØF, (EU-Tidende 2006 L 266, side 1).« |
som ændret ved Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 1882/2003/EF af 29. september 2003,
(EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), (EF-Tidende 1992 nr. L
206, side 7), som ændret senest ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 1882/2003/EF af 29. september 2003,
(EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og
emballageaffald, (EF-Tidende 1994 nr. L 365, side 10), Rådets
direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse
og bekæmpelse af forurening, (EF-Tidende 1996 nr. L 257, side
26), Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol
med risikoen for større uheld med farlige stoffer,
(EF-Tidende 1997 nr. L 10, side 13), Rådets direktiv
1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, (EF-Tidende
1999 nr. L 182, side 1), dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om
udrangerede køretøjer, (EF-Tidende 2000, nr. L 269,
side 34), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme
for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
(vandrammedirektivet), (EF-Tidende 2000 nr. L 327, side 1), dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27.
januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE),
(EU-Tidende 2003 nr. L 37, side 24) og direktiv 2003/108/EF af 8.
december 2003 om ændring af direktiv 2002/96/EF om affald af
elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), (EU-Tidende 2003 nr. L 345,
side 106). | | |
| | |
§ 9 i,
stk. 1 | | |
| | 2.§ 9 i, stk. 1, nr. 2, affattes
således: |
2) Producenter og importører:
Enhver, der | | »2) Producenter og
importører: Enhver, der |
a) fremstiller og forhandler elektrisk
eller elektronisk udstyr under eget varemærke, | | a) fremstiller og forhandler elektrisk
eller elektronisk udstyr i Danmark under eget
varemærke, |
b) under eget varemærke
videreforhandler udstyr fremstillet af andre leverandører,
idet en videreforhandler dog ikke betragtes som producent, hvis
producentens varemærke er angivet på udstyret,
eller | | b) under eget varemærke
videreforhandler udstyr i Danmark fremstillet af andre
leverandører, dog ikke hvis producentens varemærke er
angivet på udstyret, |
c) erhvervsmæssigt importerer
elektrisk eller elektronisk udstyr til Danmark. | | c) erhvervsmæssigt importerer
elektrisk eller elektronisk udstyr til Danmark til videresalg,
eller |
| | d) leverer elektrisk eller elektronisk
udstyr fra en anden EU-medlemsstat direkte til husholdninger i
Danmark ved hjælp af fjernsalg.« |
| | |
§ 9 j.
Producenter og importører skal for egen regning foranstalte
tilbagetagning samt særskilt håndtering af affald af
elektrisk og elektronisk udstyr, som er markedsført af
producenten eller importøren efter den 31. december 2005,
medmindre der er fastsat andre regler i medfør af
§ 44 og § 45, stk. 2. Denne forpligtelse
kan også opfyldes gennem tilbagetagning samt genanvendelse
eller særlig håndtering af samme mængde af
tilsvarende udstyr markedsført i Danmark af andre
producenter eller importører. | | 3.§ 9 j, stk. 2,
ophæves. Stk. 3 bliver herefter
stk. 2. |
Stk. 2.
Forpligtelsen efter stk. 1 kan opfyldes gennem deltagelse i en
kollektiv ordning. | | |
| | 4. I § 9 j indsættes som stk. 3: |
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om en
tildelingsordning for affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra
husholdninger omfattet af stk. 1 og § 9 l,
stk. 1, herunder om den geografiske fordeling mellem
producenter og importører, tidsfrister for afhentning og
udveksling af beholdere i forbindelse med afhentningen af det
tildelte affald m.v. | | »Stk. 3. Danske
eksportører, der leverer elektrisk eller elektronisk udstyr
direkte til husholdninger i andre EU-medlemsstater ved hjælp
af fjernsalg, skal overholde den pågældende
EU-medlemsstats regler om gennemførelsen af direktiv om
affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), herunder opfylde
forpligtelser om tilbagetagning og særskilt håndtering
af affald af elektrisk og elektronisk udstyr i den
pågældende EU-medlemsstat.« |
| | |
§ 9 k.
For udstyr, der er markedsført til brug for husholdninger
efter den 31. december 2005, kan miljøministeren
fastsætte regler om, at producenter eller importører
over for ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, skal
godtgøre, at der er stillet passende sikkerhed for de
fremtidige håndteringsudgifter. Det kan endvidere bestemmes,
at producenter og importører kan undlade at stille sikkerhed
ved i stedet at deltage i en kollektiv ordning, der
repræsenterer en passende sikkerhed. | | 5.§ 9 k, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves. |
| | |
§ 9
k Stk. 3.
For udstyr, som sælges til brug for erhvervsdrivende efter
den 31. december 2005, kan ministeren fastsætte bestemmelser
om, at producenter og importører kan aftale med
køberen, at denne overtager forpligtelsen efter
§ 9 j for så vidt angår det udstyr, de
køber. Forudsætningen for frigørelse fra den i
§ 9 j nævnte forpligtelse er, at aftalen
registreres i det i § 9 t nævnte
producentregister. | | 6. I § 9 k, stk. 3, 2. pkt., § 9
l, stk. 2, der bliver stk. 3, § 9 m, stk. 2, § 9 n,
stk. 4, og § 9 r,
stk. 2, ændres »§ 9 t« til:
»§ 9 æ«. |
§ 9
l | | |
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
producenter og importører skal redegøre for,
hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1, samt
regler om, at redegørelsen skal ske over for ministeren,
den, ministeren bemyndiger hertil, eller det i § 9 t
nævnte producentregister. | | |
§ 9
m | | |
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om, at distributører
og forhandlere ikke må aftage og forhandle elektrisk og
elektronisk udstyr fra producenter og importører, som har
tilsidesat registreringspligten efter regler fastsat i
medfør af § 9 t, stk. 1. | | |
§ 9
n | | |
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om producenters og
importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger
og dokumentation af enhver art om etablerede
tilbagetagningsordninger til brug for kontrollen med overholdelse
af reglerne i § 9 j, § 9 l, stk. 1, samt
regler fastsat i medfør af § 9 k, § 9 l,
stk. 2 og 3, § 9 n og § 9 t. | | |
§ 9
r | | |
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter og
importører skal redegøre for, hvorledes de har
opfyldt deres forpligtelse efter § 9 q, stk. 1, samt
regler om, at redegørelsen skal afgives til ministeren eller
det i § 9 t nævnte producentregister. | | |
| | |
§ 9 l.
For elektrisk og elektronisk affald fra husholdninger, som leveres
til affaldshåndtering den 1. januar 2006 eller senere, og som
er markedsført inden denne dato, skal producenter og
importører forholdsmæssigt i forhold til deres
markedsandel for egen regning foranstalte tilbagetagning samt
særskilt håndtering, medmindre der er fastsat andre
regler i medfør af § 44 og § 45,
stk. 2. Markedsandelen fastsættes på grundlag af
de mængder, der er registreret i det i § 9 n
nævnte producentregister. | | 7.§ 9 l, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves. |
| | 8. I § 9 l indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke: |
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
producenter og importører skal redegøre for,
hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1, samt
regler om, at redegørelsen skal ske over for ministeren,
den, ministeren bemyndiger hertil, eller det i § 9 t
nævnte producentregister. | | »Stk. 2. Miljøministeren
fastsætter regler om, hvorledes markedsandelen
fastsættes, herunder hvordan markedsandelen beregnes på
grundlag af de mængder, der er registreret i
producentregistret nævnt i § 9
æ.« Stk. 2 og 3 bliver herefter
stk. 3 og 4. |
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren eller den,
ministeren bemyndiger hertil, i særlige tilfælde kan
dispensere fra pligten til for egen regning at foranstalte
tilbagetagning samt særskilt håndtering af elektriske
og elektroniske produkter. | | |
| | |
§ 9
n. Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om producenters og
importørers pligt til at give oplysninger om mængde og
kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, der er
markedsført, tilbagetaget, genvundet eller nyttiggjort, om
den eksporterede mængde tilbagetaget affald samt om, at
forpligtelsen, jf. § 9 j, stk. 2, er overdraget til
andre. | | 9. I § 9 n, stk. 3, ændres
»§ 9 j, stk. 2« til:
»§ 9 z, stk. 1«. |
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om producenters og
importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger
og dokumentation af enhver art om etablerede
tilbagetagningsordninger til brug for kontrollen med overholdelse
af reglerne i § 9 j, § 9 l, stk. 1, samt
regler fastsat i medfør af § 9 k, § 9 l,
stk. 2 og 3, § 9 n og § 9 t. | | 10. I § 9 n, stk. 4, ændres
»§ 9 l, stk. 2 og 3« til:
»§ 9 l, stk. 3 og 4«. |
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte regler om, at eksportører i
udlandet, der leverer elektrisk eller elektronisk udstyr direkte
til husholdninger i Danmark ved hjælp af fjernsalg eller
internethandel, skal foranstalte affaldshåndtering.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om pligten for
eksportører i udlandet til at være tilmeldt
producentregistret og til at godtgøre, hvorledes
forpligtelsen efter § 9 j og § 9 l,
stk. 1, er opfyldt, samt om de mængder og kategorier af
elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført i
Danmark. | | 11.§ 9 n, stk. 5,
ophæves. Stk. 6 og 7 bliver herefter
stk. 5 og 6. |
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter oplysningspligten
efter stk. 1-5 påhviler den kollektive ordning, hvis
producenter og importører er tilsluttet en sådan
ordning, jf. § 9 j. Oplysninger i medfør af
stk. 1-5 kan forlanges afgivet i en bestemt form. | | 12.§ 9 n, stk. 6, der bliver
stk. 5, affattes således: »Stk. 5. Oplysninger i
medfør af stk. 1-4 kan forlanges afgivet i en bestemt
form.« |
| | |
§ 9 q.
Producenter og importører skal forholdsmæssigt i
forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte
tilbagetagning og særskilt håndtering af udtjente
person- og varebiler. Markedsandelen fastsættes på
grundlag af de mængder, der er registreret i det i
§ 9 t nævnte producentregister. | | 13.§ 9 q, stk. 1, 2. pkt.
ophæves. |
| | 14.§ 9 q, stk. 2, affattes
således: |
Stk. 2.
Forpligtelsen efter stk. 1 kan opfyldes gennem deltagelse i en
kollektiv ordning. | | »Stk. 2. Miljøministeren
fastsætter regler om, hvorledes markedsandelen
fastsættes, herunder hvordan markedsandelen beregnes på
grundlag af de mængder, der er registreret i
producentregistret nævnt i § 9
æ.« |
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om producenters
og importørers pligt til at oplyse den sidste ejer eller
indehaver om, hvor en udtjent person- eller varebil kan afleveres,
herunder hvordan oplysningerne skal gives. | | |
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler for kollektive ordninger,
herunder om | | 15.§ 9 q, stk. 4,
ophæves. Stk. 5 og 6 bliver herefter
stk. 4 og 5. |
1) at alle producenter eller
importører skal have lige adgang til at deltage i en
kollektiv ordning, | | |
2) etablering af et passende antal
modtagepladser i en kollektiv ordning, således at det sikres,
at ejeren eller indehaveren af en udtjent person- eller varebil kan
aflevere denne til en modtageplads inden for en rimelig geografisk
afstand, og | | |
3) at en kollektiv ordning skal sikre, at
godkendte affaldsbehandlere får adgang til at affaldsbehandle
biler på gennemsigtige og ikkediskriminerende
vilkår. | | |
Stk. 5.
Den sidste ejer eller indehaver har ret til at aflevere en udtjent
person- eller varebil til en producent eller importør til
særskilt håndtering uden omkostninger. | | |
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte regler om den sidste ejers eller
indehavers rettigheder, jf. stk. 4, herunder at retten til at
aflevere en bil kan begrænses med hensyn til
afleveringssteder, og at der af den sidste ejer eller indehaver
uanset stk. 4 kan opkræves et beløb for de
vigtigste manglende komponenter svarende til tilsvarende
komponenters materialeværdi på
afleveringstidspunktet. | | |
| | |
§ 9 s.
Miljøministeren kan fastsætte regler om producenters
og importørers pligt til at give oplysninger om
mængden af person- og varebiler, der er produceret eller
indført til anvendelse i Danmark. Ministeren kan
fastsætte regler om, at producenter og importører skal
afgive oplysninger om antallet af person- og varebiler, der
erhvervsmæssigt er indført i Danmark, og om
mængden af person- og varebiler, der er tilbagetaget, uanset
om forpligtelsen i § 9 q, stk. 1, er overdraget til
en kollektiv ordning efter § 9 q, stk. 2. | | 16. I § 9 s, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 9 q, stk. 2« til:
»§ 9 z, stk. 1«. |
| | 17.§ 9 s, stk. 2, affattes
således: |
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om producenters og
importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger
og dokumentation om etablerede tilbagetagningsordninger til brug
for kontrollen med overholdelse af reglerne i § 9 q,
stk. 1 og 2, samt regler fastsat i medfør af
§ 9 q, stk. 3 og 5, og § 9 t. | | »Stk. 2. Miljøministeren
kan fastsætte regler om producenters og importørers
pligt til at tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation om
etablerede tilbagetagningsordninger til brug for kontrollen med
overholdelse af reglerne i § 9 q, stk. 1, og regler
fastsat i medfør af § 9 q, stk. 3 og 4, og
§ 9 æ.« |
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter oplysningspligten
efter stk. 1 og 2 påhviler en kollektiv ordning, hvis
producenter og importører er tilsluttet en sådan
ordning, jf. § 9 q, stk. 2. Oplysninger i
medfør af stk. 1 og 2 kan forlanges afgivet i en
bestemt form. | | 18.§ 9 s, stk. 3, 1. pkt.,
ophæves. |
| | |
| | 19.§§ 9 t-§ 9 v
ophæves, og i stedet indsættes: |
| | |
| | Ȥ 9
t. I §§ 9 u-9 z
forstås ved: 1) Batteri eller akkumulator: Enhver
elektrisk energikilde, som dannes ved direkte omdannelse af kemisk
energi, og som består af en eller flere primære
battericeller, der ikke kan genoplades, eller af en eller flere
sekundære battericeller, der kan genoplades, bortset fra
batterier og akkumulatorer, som benyttes i |
| | a) udstyr med tilknytning til beskyttelsen
af Danmarks væsentlige sikkerhedsinteresser, våben,
ammunition og andet udstyr, bortset fra produkter, der ikke er
fremstillet til specifikt militære formål, eller b) udstyr, der er beregnet til opsendelse
i rummet. |
| | 2) Batteripakke: Enhver samling af
batterier eller akkumulatorer, der er forbundne, indkapslet eller
forbundne og indkapslet til en samlet enhed, som slutbrugeren ikke
skal kunne dele eller åbne. 3) Bærbart batteri eller
bærbar akkumulator: Ethvert batteri eller knapcellebatteri
eller enhver batteripakke eller akkumulator, der |
| | a) er forseglet, b) kan være håndholdt,
og c) ikke er et industribatteri eller en
industriakkumulator eller et bilbatteri eller en
bilakkumulator. |
| | 4) Knapcellebatteri: Ethvert lille rundt
bærbart batteri eller enhver lille rund bærbar
akkumulator, hvor diameteren er større end højden,
til anvendelse i specialudstyr, herunder høreapparater,
armbåndsure, mindre bærbart udstyr og
nødstrøm. 5) Bilbatteri eller -akkumulator: Ethvert
batteri eller enhver akkumulator, der leverer strøm til
startmotor, lygter og tændingsanlæg. 6) Industribatteri eller -akkumulator:
Ethvert batteri eller enhver akkumulator, der udelukkende er
udviklet til industrielle eller erhvervsmæssige formål
eller anvendes i enhver form for elektriske
køretøjer. 7) Udtjent batteri eller akkumulator:
Ethvert batteri, der er affald i henhold til regler fastsat i
medfør af § 44. 8) Producenter og importører:
Enhver i Danmark, som for første gang erhvervsmæssigt
markedsfører batterier eller akkumulatorer, herunder hvis
disse er indbyggede i udstyr eller køretøjer i
Danmark. Ved markedsføring forstås overdragelse eller
tilrådighedsstillelse til tredjemand mod eller uden vederlag,
herunder indførsel i det danske toldområde. |
| | § 9 u.
Producenter og importører af bærbare batterier og
akkumulatorer skal forholdsmæssigt i forhold til deres
markedsandel for egen regning foranstalte tilbagetagning og
særskilt håndtering af udtjente bærbare batterier
og akkumulatorer. |
| | Stk. 2.
Producenter og importører af bærbare batterier og
akkumulatorer skal finansiere den kommunale indsamling af
bærbare batterier og akkumulatorer. Udgiften til indsamlingen
udgør 2,70 kr. pr. kg markedsførte bærbare
batterier og akkumulatorer. Beløbet pris- og
lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af
Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og
lønindeks. Det regulerede beløb afrundes opad til det
nærmeste hele ørebeløb. |
| | Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter regler om, hvorledes
markedsandelen, jf. stk. 1, fastsættes, herunder hvordan
markedsandelen beregnes på grundlag af de mængder, der
er registreret i producentregistret nævnt i § 9
æ. |
| | Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om en
tildelingsordning for udtjente bærbare batterier og
akkumulatorer, herunder om tidsfrister for afhentning og regler om,
hvornår den private organisation, jf. § 9 ø,
kan få tredjemand til at udføre opgaven for
producentens eller importørens regning. |
| | Stk. 5.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
producenter og importører skal redegøre for,
hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1 og
regler om, at redegørelsen skal afgives til ministeren eller
det i § 9 æ nævnte producentregister.
Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form. |
| | Stk. 6.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
producenter og importører kan undtages fra kravet i
stk. 1, hvis producenten eller importøren i forhold til
det danske markeds størrelse markedsfører meget
små mængder bærbare batterier og akkumulatorer i
Danmark. |
| | § 9 v.
Producenter og importører af industribatterier og
-akkumulatorer skal tilbagetage og særskilt håndtere et
udtjent industribatteri eller en udtjent industriakkumulator,
uanset dets kemiske sammensætning og oprindelse, når de
markedsfører et nyt industribatteri eller en ny
industriakkumulator. Producenter og importører er ligeledes
forpligtet til at tilbagetage og særskilt håndtere
udtjente industribatterier eller -akkumulatorer fra slutbrugeren,
hvis producenten eller importøren har markedsført
industribatteriet eller -akkumulatoren, jf. dog stk. 3. |
| | Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om tilbagetagning
af industribatterier og -akkumulatorer, jf. stk. 1, herunder
regler om slutbrugernes mulighed for at få oplysninger om,
hvem der er producent eller importør af et industribatteri
eller en industriakkumulator. |
| | Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
industribatterier og -akkumulatorer, som kan være
håndholdt, skal indgå i tildelingsordningen for
bærbare batterier og akkumulatorer, jf. § 9 u,
stk. 4. |
| | Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
producenter og importører skal redegøre for,
hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1 og
regler om, at redegørelsen skal afgives til ministeren eller
det i § 9 æ nævnte producentregister.
Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form. |
| | Stk. 5.
Producenter og importører og brugere af industribatterier og
-akkumulatorer kan indgå aftaler om, at slutbrugerne
finansierer tilbagetagning og særskilt
håndtering.« |
| | § 9 w.
Producenter og importører af bilbatterier og -akkumulatorer
skal i forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte
tilbagetagning og særskilt håndtering af udtjente
bilbatterier og -akkumulatorer. Producenter og importører
skal oprette ordninger for tilbagetagning i slutbrugernes
nærhed medmindre tilbagetagning sker i forbindelse med de
ordninger, der er nævnt i § 9 q, stk. 1.
Miljøministeren fastsætter regler om den geografiske
fordeling af modtagepladser. |
| | Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter regler om, hvorledes
markedsandelen fastsættes, herunder hvordan markedsandelen
beregnes på grundlag af de mængder, der er registreret
i producentregistret nævnt i § 9 æ. |
| | Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om en
tildelingsordning for udtjente bilbatterier og -akkumulatorer,
herunder om den geografiske fordeling mellem producenter og
importører, tidsfrister for afhentning og regler om,
hvornår den private organisation, jf. § 9 ø,
kan få tredjemand til at udføre opgaven for
producentens eller importørens regning. |
| | Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
producenter og importører skal redegøre for,
hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1 og
regler om, at redegørelsen skal afgives til ministeren eller
det i § 9 æ nævnte producentregister.
Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form. |
| | Stk. 5.
Producenter og importører og brugere af bilbatterier og
-akkumulatorer fra erhvervsmæssige køretøjer
kan indgå aftaler om, at slutbrugerne finansierer
tilbagetagning og særskilt håndtering.» |
| | § 9 x.
Miljøministeren fastsætter regler om producenters,
importørers og forhandleres pligt til at oplyse slutbrugere
af batterier og akkumulatorer om de potentielle virkninger for
miljøet og menneskers sundhed af de stoffer, der benyttes i
batterier og akkumulatorer, hensigtsmæssigheden af ikke at
bortskaffe udtjente batterier og akkumulatorer sammen med usorteret
husholdningsaffald, men at deltage i de særskilte
indsamlingsordninger, de indsamlings- og genvindingsordninger, som
slutbrugerne har til rådighed, og slutbrugernes rolle i
forbindelse med genvindingen af batterier og akkumulatorer.
Endvidere kan ministeren fastsætte regler om producenters,
importørers og forhandleres pligt til at oplyse om
betydningen af den påførte mærkning i
forbindelse med markedsføring af batterier og akkumulatorer.
Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form. |
| | Stk. 2.
Producenter og importører af bærbare batterier og
akkumulatorer skal afholde offentlige oplysningskampagner.
Miljøministeren fastsætter de nærmere regler
herom, herunder regler om indhold og omfang. |
| | Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter regler om, at apparater,
hvori batterier og akkumulatorer er indbyggede eller indeholdte,
skal ledsages af en vejledning, der viser, hvordan de kan fjernes
på en sikker måde og om nødvendigt om arten af
det indbyggede batteri eller den indbyggede akkumulator. Ministeren
fastsætter ligeledes regler om undtagelser fra denne
vejledningspligt. |
| | Stk. 4.
Ved salg af nye bærbare batterier og akkumulatorer må
slutbrugerne ikke gøres særskilt bekendt med
omkostningerne ved indsamling, behandling og genvinding af udtjente
bærbare batterier og akkumulatorer. |
| | § 9 y.
Miljøministeren kan fastsætte regler om producenters
og importørers pligt til at give oplysninger om
mængde, type og kemisk sammensætning af batterier og
akkumulatorer, der er markedsført, tilbagetaget, genvundet
eller nyttiggjort, den eksporterede mængde tilbagetaget
affald, og oplysninger om, hvorvidt forpligtelsen efter
§ 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1,
§ 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2, er
overdraget til andre. |
| | Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om producenters
og importørers pligt til at tilvejebringe og give
oplysninger af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger
til brug for kontrollen med overholdelse af reglerne i
§ 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1,
§ 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2, og
regler udstedt i medfør af § 9 u, stk. 5,
§ 9 v, stk. 5, § 9 w, stk. 4, og
§ 9 x. |
| | Stk. 3.
Oplysninger i medfør af stk. 1 og 2 kan forlanges
afgivet i en bestemt form. |
| | § 9 z.
Forpligtelserne efter § 9 j, stk. 1, § 9
q, stk. 1, § 9 u, stk. 1, § 9 v,
stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x,
stk. 2, kan opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv
ordning. |
| | Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter
oplysningsforpligtelserne efter § 9 n, stk. 1-4,
§ 9 s, stk. 1 og 2, § 9 x, stk. 1, og
§ 9 y, stk. 1 og 2, helt eller delvist kan opfyldes
gennem deltagelse i en kollektiv ordning, hvis producenter og
importører er tilsluttet en sådan ordning. |
| | Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler for de kollektive
ordninger, herunder om |
| | 1) at alle producenter og
importører skal have lige adgang til at deltage i en
kollektiv ordning, og 2) de kollektive ordningers
organisering. |
| | Stk. 4.
For så vidt angår kollektive ordninger for elektrisk og
elektronisk udstyr, kan miljøministeren fastsætte
regler om, |
| | 1) at den kollektive ordning stiller en
passende sikkerhed, jf. § 9 k, stk. 1, på
vegne af producenter og importører, der deltager i den
kollektive ordning, og 2) at producenter og importører kan
undlade at stille sikkerhed, jf. § 9 k, stk. 1, ved
i stedet at deltage i en kollektiv ordning, der repræsenterer
en passende sikkerhed. |
| | Stk. 5.
For så vidt angår kollektive ordninger for udtjente
biler, kan miljøministeren fastsætte regler om |
| | 1) etablering af et passende antal
modtagepladser i en kollektiv ordning, således at det sikres,
at ejeren eller indehaveren af en udtjent person- eller varebil kan
aflevere denne til en modtageplads inden for en rimelig geografisk
afstand, og 2) at en kollektiv ordning skal sikre, at
godkendte affaldsbehandlere får adgang til at affaldsbehandle
biler på gennemsigtige og ikke-diskriminerende
vilkår. |
§ 9 t.
Miljøministeren fastsætter regler om oprettelse af
producentregistre, om at producenter og importører som
defineret i § 9 i, stk. 1, nr. 2, og § 9
p, nr. 4, har pligt til at tilmelde sig registret, og om deres
pligt til at indgive oplysninger hertil. | | § 9
æ. Miljøministeren fastsætter regler om
oprettelse og drift af registre over producenter og
importører, om at producenter og importører, som
defineret i § 9 i, stk. 1, nr. 2, § 9 p,
nr. 4, og § 9 t, nr. 8, har pligt til at tilmelde sig
registret, og om deres pligt til at indgive oplysninger
hertil. |
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der
skal videregives fra producentregistret, herunder om, hvilke
oplysninger fra producentregistret der skal gives til
ministeren. | | Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvilke
oplysninger der skal videregives fra producentregistret, herunder
om hvilke oplysninger fra producentregistret der skal gives til
ministeren. |
§ 9 u.
Miljøministeren kan til en af ministeren godkendt privat
organisation henlægge kompetencen til at | | § 9
ø. Miljøministeren kan til en privat
organisation, jf. stk. 2, henlægge kompetencen til
at |
1) administrere en tildelingsordning for
udtjente person- og varebiler i henhold til § 9 r,
stk. 1, eller for affald af elektrisk og elektronisk udstyr i
henhold til § 9 j, stk. 3, | | 1) administrere tildelingsordninger efter
§ 9 j, stk. 3, § 9 r, stk. 1,
§ 9 u, stk. 4, og § 9 w,
stk. 3, |
2) vurdere, om forpligtelsen efter
§ 9 j, stk. 1 og 2, § 9 l, stk. 1, og
§ 9 q, stk. 1, er opfyldt, herunder give en
producent eller importør som defineret i § 9 i,
stk. 1, nr. 2, og § 9 p, nr. 4, der ikke har
tilbagetaget det tildelte affald i form af elektrisk eller
elektronisk udstyr eller udtjente person- og varebiler, pligt til
at afhente affaldet fra en anden producents eller importørs
modtageplads eller virksomhed, | | 2) vurdere, om forpligtelsen efter
§ 9 j, stk. 1, § 9 l, stk. 1, og
§ 9 q, stk. 1, § 9 u, stk. 1,
§ 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og
§ 9 x, stk. 2, er opfyldt, herunder give en
producent eller importør som defineret i § 9 i,
stk. 1, nr. 2, § 9 p, nr. 4, og § 9 t, nr.
8, der ikke har tilbagetaget det tildelte affald i form af
elektrisk eller elektronisk udstyr, udtjente person- og varebiler,
udtjente bærbare batterier eller akkumulatorer eller udtjente
bilbatterier eller -akkumulatorer, pligt til at afhente affaldet
fra en anden producent eller importørs modtageplads eller
virksomhed eller lignende, |
3) vurdere, om der er stillet passende
sikkerhed, og disponere over denne, jf. § 9 k,
stk. 1, | | 3) vurdere, om der er stillet passende
sikkerhed, og disponere over denne, jf. § 9 k,
stk. 1, og § 9 z, stk. 4, nr. 1, |
4) vurdere, om en kollektiv ordning
repræsenterer en passende sikkerhed, jf. § 9 k,
stk. 1, | | 4) vurdere, om en kollektiv ordning
repræsenterer en passende sikkerhed, jf. § 9 z,
stk. 4, nr. 2, |
5) vurdere, om den geografiske beliggenhed
af en kollektiv ordnings modtagepladser er i overensstemmelse med
regler udstedt i medfør af § 9 q, stk. 4, nr.
2, | | 5) vurdere, om den geografiske beliggenhed
af en kollektiv ordnings modtagepladser er i overensstemmelse med
regler udstedt i medfør af § 9 z, stk. 5, nr.
1, |
6) oprette og drive et producentregister,
herunder vurdere, hvilke importører og producenter som
defineret i § 9 i, stk. 1, nr. 2, og § 9
p, nr. 4, der er omfattet, jf. § 9 s, | | 6) oprette og drive et producentregister,
herunder træffe afgørelse om, hvilke producenter og
importører som defineret i § 9 i, stk. 1, nr.
2, § 9 p, nr. 4 og § 9 t, nr. 8, der er
omfattet, jf. § 9 æ, hvilket udstyr der
henhører under kategorier af elektrisk og elektronisk
udstyr, jf. § 9 i, stk. 1, nr. 1, og hvilke typer af
batterier, jf. § 9 t, nr. 3, 5 og 6, der skal registreres
som markedsført af den enkelte producent og
importør, |
7) indhente oplysninger efter regler
udstedt i medfør af § 9 n, stk. 2-5, og
§ 9 s, stk. 1 og 2, og | | 7) indhente oplysninger efter regler
udstedt i medfør af § 9 n, stk. 2-4,
§ 9 s, stk. 1 og 2, og § 9 y,
stk. 1-3, og |
8) meddele påbud efter § 9
v. | | 8) meddele påbud efter § 9
å. |
Stk. 2.
Ministeren udpeger bestyrelsen for en organisation, der er godkendt
efter stk. 1, efter indstilling fra producenter,
importører, interesseorganisationer og brancheorganisationer
på området. Endvidere godkender ministeren
vedtægter samt retningslinjer for organisationernes drift og
administration. | | Stk. 2.
Miljøministeren udpeger formanden for bestyrelsen for
organisationen. Ministeren udpeger den øvrige bestyrelse
efter indstilling fra interesse- og brancheorganisationer på
området, som ministeren har udvalgt. Endvidere godkender
ministeren vedtægter og retningslinjer for organisationens
drift og administration. |
Stk. 3.
Afgørelser truffet af en privat organisation i henhold til
stk. 1 kan påklages til ministeren. | | Stk. 3.
Afgørelser truffet af en privat organisation i henhold til
stk. 1 kan påklages til miljøministeren. |
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller
delvis dækning af en af ministeren godkendt privat
organisations omkostninger ved administration og kontrol, jf.
stk. 1. | | Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til
hel eller delvis dækning af den private organisations
omkostninger ved administration og kontrol, jf. stk. 1. |
§ 9 v.
Miljøministeren kan meddele påbud med henblik på
opfyldelse af forpligtelser i henhold til § 9 j,
stk. 1, § 9 l, stk. 1, og § 9 q,
stk. 1, samt meddele påbud og forbud om opfyldelse af
regler fastsat med hjemmel i § 9 k, § 9 l,
stk. 2 og 3, § 9 m, § 9 n, stk. 1-5,
§ 9 q, stk. 3, og § 9 t, jf. dog
§ 9 u, stk. 1, nr. 8. | | § 9
å. Miljøministeren kan meddele påbud med
henblik på opfyldelse af forpligtelser i henhold til
§ 9 j, stk. 1, § 9 l, stk. 1,
§ 9 q, stk. 1, § 9 u, stk. 1,
§ 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og
§ 9 x, stk. 2.« |
| | |
§ 45 | | 20.§ 45, stk. 5, affattes
således: |
Stk. 5.
Producenter og importører af elektrisk og elektronisk
udstyr, jf. § 9 i, er uanset stk. 4 berettiget til
individuelt eller kollektivt at etablere tilbagetagningsordninger
for affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra private
husholdninger i overensstemmelse med regler udstedt efter
§ 44. | | »Stk. 5. Producenter og
importører af elektrisk og elektronisk udstyr, jf.
§ 9 i, og producenter og importører af batterier
og akkumulatorer, jf. § 9 t, er uanset stk. 4
berettiget til individuelt eller kollektivt at etablere
tilbagetagningsordninger for affald af elektrisk og elektronisk
udstyr fra private husholdninger og for udtjente bærbare
batterier og akkumulatorer i overensstemmelse med regler udstedt i
medfør af § 44.« |
| | |
§ 51 | | 21. I § 51 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke: |
| | »Stk. 3. Miljøministeren
kan fastsætte regler om, at udstyr, der indeholder batterier
og akkumulatorer skal konstrueres på en sådan
måde, at udtjente batterier og akkumulatorer uden videre kan
fjernes og regler om forbud mod markedsføring af udstyr,
hvor batterier og akkumulatorer ikke uden videre kan fjernes.
Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om undtagelser fra
denne bestemmelse.« Stk. 3 og 4 bliver herefter
stk. 4 og 5. |
| | |
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om kontrollen med produkter,
herunder emballager, der er omfattet af regler fastsat i
medfør af stk. 1 og stk. 2. Ministeren kan
herunder bestemme, at den, der markedsfører et produkt,
herunder en emballage, over for tilsynsmyndigheden skal
dokumentere, at produktet er fremstillet og sammensat i
overensstemmelse med regler fastsat i medfør af loven.
Ministeren kan i særlige tilfælde forbyde
markedsføring af et produkt eller en emballage, indtil
sådan dokumentation foreligger. | | 22. I § 51, stk. 3, der bliver
stk. 4, ændres »stk. 1 og stk. 2«
til: »stk. 1-3«. |
| | |
| | § 2 |
| | Stk. 1.
Loven træder i kraft den 15. juni 2008, jf. dog
stk. 2. Stk. 2.
§ 9 u, stk. 1 og 2, § 9 v, stk. 1,
§ 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2,
finder anvendelse fra den 1. januar 2009. |
| | |
| | § 3 |
| | Stk. 1.
Lov nr. 404 af 14. juni 1995 om godtgørelse i forbindelse
med indsamling af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer
(lukkede nikkel-cadmium-batterier) ophæves den 1. januar
2009. Stk. 2.
Loven finder dog fortsat anvendelse på ansøgninger
indgivet til Miljøstyrelsen inden den 1. januar 2009. |
Bilag 2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/66/EFaf 6. september 2006om batterier og akkumulatorer og
udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af
direktiv 91/157/EØF(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE
UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk.
1, og artikel 95, stk. 1, for så vidt angår artikel 4,
6 og 21 i dette direktiv,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg
2),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
3),
efter proceduren i traktatens artikel 251
4), på grundlag af Forligsudvalgets
fælles udkast af 22. juni 2006, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Det er ønskeligt at harmonisere de nationale regler
om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og
akkumulatorer. Det overordnede mål med direktivet er at
minimere batteriers og akkumulatorers og udtjente batteriers og
akkumulatorers negative påvirkning af miljøet og
derigennem medvirke til at beskytte, bevare og forbedre
miljøet. Retsgrundlaget er derfor traktatens artikel 175,
stk. 1. Det er imidlertid også hensigtsmæssigt at
træffe foranstaltninger på fællesskabsplan
på grundlag af traktatens artikel 95, stk. 1, for at
harmonisere kravene vedrørende indhold af tungmetaller og
mærkning af batterier og akkumulatorer og således sikre
et velfungerende indre marked og undgå forvridning af
konkurrencen i Fællesskabet.
(2) Kommissionen har i sin meddelelse af 30. juli 1996 om
revisionen af Fællesskabets strategi for
affaldshåndtering udstukket retningslinjerne for
Fællesskabets fremtidige affaldspolitik. I denne meddelelse
understreges behovet for at reducere mængden af farlige
stoffer i affald, og der peges på de potentielle fordele ved,
at der fastsættes regler på fællesskabsplan om
begrænsning af indholdet af sådanne stoffer i produkter
og i produktionsprocesser. Det hedder videre, at hvis det ikke kan
undgås, at der opstår affald, skal dette genbruges
eller nyttiggøres i form af materialegenvinding eller
energiudnyttelse.
(3) I Rådets resolution af 25. januar 1988 om et
handlingsprogram for Fællesskabet til nedbringelse af
miljøforureningen med cadmium
5)blev
det understreget, at begrænsning af brugen af cadmium til de
tilfælde, hvor der ikke findes egnede alternativer, og
indsamling og genbrug af produkter, der indeholder cadmium, er
vigtige elementer i strategien for bekæmpelse af
cadmiumforurening med henblik på beskyttelse af befolkningens
sundhed og miljøet.
(4) Rådets direktiv 91/157/EØF af 18. marts 1991
om batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer
6), har ført til en indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning på dette
område. Det er imidlertid ikke lykkedes at
virkeliggøre målene for dette direktiv fuldt ud.
Behovet for at revidere direktiv 91/157/EØF blev desuden
understreget i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse
nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af
Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram
7)og i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og
elektronisk udstyr (WEEE)
8).
Direktiv 91/157/EØF bør derfor revideres og erstattes
af mere overskuelige regler.
(5) For at opfylde de miljømæssige mål
forbyder direktivet markedsføring af visse batterier og
akkumulatorer, der indeholder kviksølv eller cadmium.
Direktivet skal ligeledes højne niveauet for indsamling og
genvinding af udtjente batterier og akkumulatorer og stille
større krav til de miljøresultater, som alle
aktører, der er involveret i batteriers og akkumulatorers
livscyklus, som f.eks. producenter, distributører og
slutbrugere, skal opnå, navnlig de aktører, der er
direkte involveret i behandling og genvinding af udtjente batterier
og akkumulatorer. De særlige regler, der er behov for med
henblik herpå, supplerer den eksisterende
fællesskabslovgivning om affald, navnlig Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald
9), Rådets direktiv 1999/31/EF af
26. april 1999 om deponering af affald
10)og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af
affald
11).
(6) For at forhindre at udtjente batterier og akkumulatorer
kasseres på en sådan måde at miljøet
forurenes, og for at undgå at skabe forvirring hos
slutbrugerne over de forskellige affaldshåndteringskrav, der
gælder for forskellige batterier og akkumulatorer, bør
dette direktiv gælde for alle batterier og akkumulatorer, der
markedsføres i Fællesskabet. Et så bredt
anvendelsesområde bør også sikre
stordriftsfordele i forbindelse med indsamling og genvinding samt
optimale ressourcebesparelser.
(7) Pålidelige batterier og akkumulatorer spiller en
afgørende rolle for sikkerheden ved mange produkter,
apparater og tjenesteydelser og udgør en vigtig energikilde
i samfundet.
(8) Det er hensigtsmæssigt at skelne mellem
bærbare batterier og akkumulatorer på den ene side og
industri- og bilbatterier og -akkumulatorer på den anden
side. Bortskaffelse af industri- og bilbatterier og -akkumulatorer
ved deponering eller forbrænding bør forbydes.
(9) Eksempler på industribatterier og -akkumulatorer er
batterier og akkumulatorer, der anvendes til nød- eller
backup-strømforsyning på hospitaler, i lufthavne eller
kontorer, batterier og akkumulatorer, der anvendes i tog eller fly,
og batterier og akkumulatorer, der anvendes på off-shore
olieplatforme eller i fyrtårne. Eksempler kan også
være batterier og akkumulatorer, der udelukkende er beregnet
til håndholdte betalingsterminaler i forretninger og
restauranter, stregkodescannere i forretninger, professionelt
videoudstyr til tv-kanaler og professionelle studier, minelamper og
dykkerlamper fastgjort til minehjelme og dykkerhjelme til fagfolk,
backup-batterier og -akkumulatorer til elektriske døre for
at forhindre dem i at blokere eller mase folk, batterier og
akkumulatorer, der anvendes til instrumenter eller i forskellige
typer måle- og instrumentudstyr samt batterier og
akkumulatorer, der anvendes i forbindelse med solpanel- og
solcelleenergi samt andre vedvarende energianvendelser.
Industribatterier og -akkumulatorer omfatter også batterier
og akkumulatorer, der anvendes i elektriske køretøjer
som f.eks. biler, kørestole, cykler,
lufthavnskøretøjer og automatiske
transportkøretøjer. Ud over denne
ikke-udtømmende liste med eksempler anses et batteri eller
en akkumulator, der ikke er forseglet og ikke er et bilbatteri
eller en -akkumulator, for at være et industribatteri eller
en -akkumulator.
(10) Eksempler på bærbare batterier og
akkumulatorer som er helt forseglede batterier og akkumulatorer,
som en gennemsnitlig person uden vanskelighed kan bære i
hånden, og som hverken er bilbatterier eller -akkumulatorer
eller industribatterier eller -akkumulatorer, omfatter batterier
bestående af en enkelt celle (som f.eks. AA- og
AAA-batterier) og batterier og akkumulatorer, der anvendes af
forbrugere eller fagfolk i mobiltelefoner, bærbare computere,
batteridrevet håndværktøj, legetøj og
husholdningsapparater som f.eks. elektriske tandbørster,
barbermaskiner og håndholdte støvsugere (herunder
lignende udstyr, der anvendes i skoler, forretninger, restauranter,
lufthavne, på kontorer eller hospitaler), og andre batterier
eller akkumulatorer, som forbrugerne kan anvende til normale
husholdningsformål.
(11) Kommissionen bør vurdere behovet for en tilpasning
af direktivet på baggrund af den tilgængelige tekniske
og videnskabelige dokumentation. Kommissionen bør især
foretage en revurdering af den undtagelse fra cadmium-forbuddet,
der gælder for bærbare batterier og akkumulatorer, der
er beregnet til batteridrevet håndværktøj.
Eksempler på batteridrevet håndværktøj er
værktøj, som forbrugere og fagfolk anvender til
drejning, fræsning, slibning, formaling, savning,
skæring, klipning, boring, hulning, stansning, hamring,
nitning, skruning, polering eller lignende forarbejdning af
træ, metal og andre materialer samt redskaber til
slåning, klipning og andre haveaktiviteter.
(12) Kommissionen bør også følge og
medlemsstaterne tilskynde til en teknologisk udvikling, der
forbedrer batteriernes og akkumulatorernes
miljøpræstationer i hele deres livscyklus, bl.a. ved
deltagelse i fællesskabsordningen for miljøledelse og
miljørevision (EMAS).
(13) Udtjente batterier og akkumulatorer bør indsamles
for at beskytte miljøet. Hvad angår bærbare
batterier og akkumulatorer bør der etableres
indsamlingsordninger, der sikrer en høj indsamlingsprocent.
Det kræver, at der oprettes indsamlingsordninger, så
slutbrugerne kan skille sig af med alle udtjente bærbare
batterier og akkumulatorer på en nem og gratis måde.
Det er ligeledes hensigtsmæssigt at etablere forskellige
indsamlings- og finansieringsordninger for de forskellige typer
batterier og akkumulatorer.
(14) Det er ønskeligt, at medlemsstaterne opnår
høje indsamlings- og genvindingsprocenter for udtjente
batterier og akkumulatorer, så der opnås et højt
niveau for miljøbeskyttelse og materialegenvinding i hele
Fællesskabet. Dette direktiv bør derfor opstille
minimumsmål for indsamling og genvinding for medlemsstaterne.
Det er hensigtsmæssigt at beregne indsamlingsprocenten
på grundlag af det gennemsnitlige årlige salg i de
foregående år, så der for alle medlemsstater kan
opstilles sammenlignelige mål, der står i forhold til
det nationale batteri- og akkumulatorforbrug.
(15) Der bør opstilles særlige genvindingskrav
for cadmium- og blybatterier og -akkumulatorer for at opnå et
højt niveau for materialegenvinding i hele
Fællesskabet og undgå forskelle mellem
medlemsstaterne.
(16) Alle interesserede parter bør have mulighed for at
deltage i indsamlings-, behandlings- og genvindingsordninger. Disse
ordninger bør udformes med henblik på at undgå
forskelsbehandling af importerede batterier og akkumulatorer,
handelshindringer og konkurrenceforvridning.
(17) Indsamlings- og genvindingsordningerne bør
optimeres, navnlig med henblik på at minimere omkostningerne
og de negative virkninger for miljøet som følge af
transporten. Behandlings- og genvindingsordninger bør
anvende den bedste tilgængelige teknik, som defineret i
artikel 2, nr. 11), i Rådets direktiv 96/61/EF af 24.
september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af
forurening
12). Definitionen af
genvinding bør udelukke energiudnyttelse. Begrebet
energiudnyttelse er defineret i andre
fællesskabsinstrumenter.
(18) Batterier og akkumulatorer kan indsamles individuelt i
forbindelse med nationale indsamlingsordninger for batterier eller
sammen med affald af elektrisk og elektronisk udstyr i forbindelse
med nationale indsamlingsordninger, der er iværksat på
grundlag af direktiv 2002/96/EF. I sidstnævnte tilfælde
bør batterier, som et obligatorisk minimum for behandlingen,
fjernes fra det indsamlede affald af elektrisk og elektronisk
udstyr. Efter fjernelsen fra affaldet af elektrisk og elektronisk
udstyr, underlægges batterier og akkumulatorer kravene i
nærværende direktiv, og navnlig indgår de i
beregningerne af opfyldelsen af målene for indsamling og
underlægges kravene til genvinding.
(19) Der bør på fællesskabsplan opstilles
grundlæggende principper for finansiering af
håndteringen af udtjente batterier og akkumulatorer.
Finansieringsordningerne bør bidrage til, at der opnås
høje indsamlings- og genvindingsprocenter, og til at
udmønte princippet om producentansvar i praksis. Alle
producenter som defineret i dette direktiv bør registreres.
Producenterne bør afholde omkostningerne ved indsamling,
behandling og genvinding af alle indsamlede batterier og
akkumulatorer med fradrag af den fortjeneste, der opnås ved
salg af de genvundne materialer. Under visse omstændigheder
kan der dog være grundlag for at anvende de minimis-regler
for mindre producenter.
(20) For at sikre en effektiv indsamling er det
nødvendigt at informere slutbrugerne om det
hensigtsmæssige i særskilt indsamling, om de
eksisterende indsamlingsordninger og om den rolle, de selv spiller
for håndteringen af udtjente batterier og akkumulatorer. Der
bør opstilles detaljerede retningslinjer for et
mærkningssystem, der kan forsyne slutbrugerne med
gennemskuelige, pålidelige og klare oplysninger om batterier
og akkumulatorer og om de tungmetaller, de eventuelt
indeholder.
(21) Hvis medlemsstaterne benytter økonomiske
virkemidler som f.eks. differentierede afgiftssatser for at
nå direktivets mål og navnlig for at opnå et
højt niveau for særskilt indsamling og genvinding,
bør de underrette Kommissionen herom.
(22) Det er nødvendigt med pålidelige og
sammenlignelige data om de mængder af batterier og
akkumulatorer, der markedsføres, indsamles og genvindes, for
at kunne kontrollere, om direktivets mål er blevet
nået.
(23) Medlemsstaterne bør fastsætte regler om
sanktioner for overtrædelser af bestemmelserne i dette
direktiv og sikre, at de anvendes. Sanktionerne bør
være effektive, stå i rimeligt forhold til
overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.
(24) I overensstemmelse med punkt 34 i den
interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning
13)tilskyndes medlemsstaterne til,
både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og
offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt
muligt viser overensstemmelsen mellem direktivet og
gennemførelsesforanstaltningerne.
(25) De nødvendige foranstaltninger til
gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af
28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere
vilkår for udøvelsen af de
gennemførelsesbeføjelser, der tillægges
Kommissionen
14).
(26) Målene for dette direktiv, nemlig at beskytte
miljøet og sikre et velfungerende indre marked, kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor
på grund af handlingens omfang og virkninger bedre
gennemføres på fællesskabsplan;
Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i
overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens
artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad
der er nødvendigt for at nå disse mål.
(27) Dette direktiv berører ikke Fællesskabets
bestemmelser om sikkerheds-, kvalitets- og sundhedskrav eller
Fællesskabets specifikke bestemmelser om
affaldshåndtering, herunder Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om
udrangerede køretøjer
15)og direktiv 2002/96/EF.
(28) Hvad angår producentansvar er producenter af
batterier og akkumulatorer samt producenter af andre produkter med
indbygget batteri eller akkumulator ansvarlige for
affaldshåndtering af de batterier og akkumulatorer, de
markedsfører. Det er hensigtsmæssigt at anlægge
en fleksibel tilgang, så finansieringsordningerne kan
afspejle de forskellige nationale omstændigheder, og
eksisterende ordninger kan tages i betragtning, navnlig ordninger
fastlagt til efterlevelse af direktiv 2000/53/EF og 2002/96/EF,
samtidig med at dobbeltbetaling bør undgås.
(29) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF
af 27. januar 2003 om begrænsning af anvendelsen af visse
farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr
16)finder ikke anvendelse på
batterier og akkumulatorer, der anvendes i elektrisk og elektronisk
udstyr.
(30) Bil- og industribatterier og -akkumulatorer, der anvendes
i køretøjer, bør opfylde kravene i direktiv
2000/53/EF, særlig artikel 4. Derfor bør anvendelse af
cadmium i industribatterier og -akkumulatorer til elektriske
køretøjer forbydes, medmindre de kan omfattes af en
undtagelse på grundlag af nævnte direktivs bilag II
-
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål
Dette direktiv fastsætter:
1) regler for
markedsføring af batterier og akkumulatorer og herunder et
forbud mod markedsføring af batterier og akkumulatorer
indeholdende farlige stoffer, og
2) særlige
regler for indsamling, behandling, genvinding og bortskaffelse af
udtjente batterier og akkumulatorer som supplement til den
relevante fællesskabslovgivning om affald og om fremme af et
højt niveau for indsamling og genvinding af udtjente
batterier og akkumulatorer.
Målet er at forbedre miljøpræstationerne
for batterier og akkumulatorer samt for den virksomhed, der
udøves af alle erhvervsdrivende, som indgår i
batteriers og akkumulatorers livscyklus, såsom producenter,
distributører og slutbrugere og navnlig de erhvervsdrivende,
som er direkte involveret i behandlingen og genindvindingen af
udtjente batterier og akkumulatorer.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på alle typer
batterier og akkumulatorer uanset deres form, volumen, vægt,
materialesammensætning og brug. Det finder anvendelse med
forbehold af direktiv 2000/53/EF og direktiv 2002/96/EF.
2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på batterier og
akkumulatorer, som benyttes i
a) udstyr med
tilknytning til beskyttelsen af medlemsstaternes væsentlige
sikkerhedsinteresser, våben, ammunition og andet udstyr,
bortset fra produkter der ikke er fremstillet til specifikt
militære formål
b) udstyr, der er
beregnet til opsendelse i rummet.
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1)
»batteri« eller »akkumulator«: enhver
elektrisk energikilde, som dannes ved direkte omdannelse af kemisk
energi, og som består af en eller flere primære
battericeller (der ikke kan genoplades) eller af en eller flere
sekundære battericeller (der kan genoplades)
2)
»batteripakke«: enhver samling af batterier eller
akkumulatorer, der er forbundne og/eller indkapslet i et hylster
til en samlet enhed, som slutbrugeren ikke skal kunne dele eller
åbne
3)
»bærbart batteri eller bærbar akkumulator«:
ethvert batteri eller knapcellebatteri eller enhver batteripakke
eller akkumulator, der
a) er forseglet,
og
b) kan være
håndholdt, og
c) hverken er et
industribatteri eller -akkumulator eller et bilbatteri eller
-akkumulator
4)
»knapcellebatteri«: ethvert lille rundt bærbart
batteri eller enhver lille rund bærbar akkumulator, hvor
diameteren er større end højden, til anvendelse i
specialudstyr såsom høreapparater, armbåndsure,
mindre bærbart udstyr og nødstrøm
5)
»bilbatteri eller -akkumulator«: ethvert batteri eller
enhver akkumulator, der leverer strøm til startmotor, lygter
og tændingsanlæg
6)
»industribatteri eller -akkumulator«: ethvert batteri
eller enhver akkumulator, der er udviklet til industrielle eller
erhvervsmæssige formål eller anvendes i enhver form for
elektriske køretøjer
7) »udtjent
batteri eller akkumulator«: ethvert batteri eller enhver
akkumulator, der er affald i henhold til artikel 1, stk. 1, litra
a), i direktiv 2006/12/EF
8)
»genvinding«: oparbejdning i en produktionsproces af
affaldsmaterialer til deres oprindelige formål eller andre
formål bortset fra energiudnyttelse
9)
»bortskaffelse«: en af de tilladte operationer, der er
omhandlet i bilag II A til direktiv 2006/12/EF
10)
»behandling«: enhver aktivitet, der udføres
på udtjente batterier og akkumulatorer, der finder sted,
efter at de er afleveret til et anlæg med henblik på
sortering, forberedelse til genvinding eller forberedelse til
bortskaffelse
11)
»udstyr«: enhver form for elektrisk eller elektronisk
udstyr som defineret i direktiv 2002/96/EF, som helt eller delvis
drives eller kan drives af batterier eller akkumulatorer
12)
»producent«: enhver person i en medlemsstat, som,
uanset hvilken salgsmetode der anvendes, herunder
fjernkommunikation som defineret i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om
forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende
fjernsalg 17), for første gang
erhvervsmæssigt markedsfører batterier eller
akkumulatorer, herunder sådanne der er indbygget i apparater
eller køretøjer, på den pågældende
medlemsstats område
13)
»distributør«: enhver person, som
erhvervsmæssigt leverer batterier og akkumulatorer til en
slutbruger
14)
»markedsføring«: overdragelse eller
tilrådighedsstillelse til tredjemand inden for
Fællesskabet, mod eller uden vederlag, herunder
indførsel i Fællesskabets toldområde
15)
»erhvervsdrivende«: enhver producent,
distributør, indsamler, genvindingsvirksomhed eller anden
behandlingsvirksomhed
16)
»batteridrevet håndværktøj«: ethvert
håndbåret apparat, der drives af batterier eller
akkumulatorer og er beregnet til vedligeholdelse, byggeri eller
haveaktiviteter
17)
»indsamlingsprocent«: for en given medlemsstat i et
givet kalenderår den procentsats, der fremkommer ved at
dividere vægten af udtjente bærbare batterier og
akkumulatorer indsamlet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i
nærværende direktiv eller med direktiv 2002/96/EF i det
pågældende kalenderår med den gennemsnitlige
vægt af bærbare batterier og akkumulatorer som
producenter enten sælger direkte til slutbrugere eller
leverer til tredjemand med henblik på salg til slutbrugere i
den pågældende medlemsstat i det pågældende
kalenderår og de to foregående kalenderår.
Artikel 4
Forbud
1. Med forbehold af direktiv 2000/53/EF forbyder
medlemsstaterne markedsføring af:
a) alle batterier
og akkumulatorer med over 0,0005 vægtprocent kviksølv,
uanset om de er indbygget i apparater, og
b) bærbare
batterier og akkumulatorer med over 0,002 vægtprocent
cadmium, herunder sådanne som er indbygget i apparater.
2. Forbuddet i stk. 1, litra a), finder ikke anvendelse
på knapceller med højst 2 vægtprocent
kviksølv.
3. Forbuddet i stk. 1, litra b), finder ikke anvendelse
på bærbare batterier og akkumulatorer, der er beregnet
til anvendelse i:
a) nød- og
alarmsystemer, herunder nødbelysning
b) medicinsk
udstyr, eller
c) batteridrevet
håndværktøj.
4. Kommissionen tager undtagelsen i stk. 3, litra c), op til
revision og fremlægger en rapport for Rådet og
Europa-Parlamentet senest den 26. september 2010, om
nødvendigt med relevante forslag, med henblik på at
forbyde cadmium i batterier og akkumulatorer.
Artikel 5
Bedre
miljøpræstationer
Medlemsstater, som har fabrikanter på deres territorium,
fremmer forskning og tilskynder til forbedringer af de overordnede
miljøpræstationer for batterier og akkumulatorer i
hele deres livscyklus såvel som udvikling og
markedsføring af batterier og akkumulatorer, der indeholder
mindre mængder af farlige stoffer eller mindre forurenende
stoffer, særlig til erstatning for kviksølv, cadmium
og bly.
Artikel 6
Markedsføring
1. Medlemsstaterne må ikke af grunde, som er omhandlet i
dette direktiv, forhindre, forbyde eller begrænse
markedsføring på deres område af batterier og
akkumulatorer, der opfylder kravene i dette direktiv.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige
foranstaltninger til at sikre, at batterier og akkumulatorer, der
ikke opfylder kravene i dette direktiv, ikke bringes på
markedet, eller at de trækkes tilbage fra markedet.
Artikel 7
Genvindingsmål
Medlemsstaterne skal, under hensyntagen til
miljøvirkningen af transport, træffe nødvendige
foranstaltninger til at maksimere den særskilte indsamling af
udtjente batterier og akkumulatorer og at begrænse
bortskaffelsen af batterier og akkumulatorer som blandet kommunalt
affald mest muligt med henblik på at opnå et
højt niveau for genvinding af alle udtjente batterier og
akkumulatorer.
Artikel 8
Indsamlingsordninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at der findes passende
indsamlingsordninger for udtjente bærbare batterier og
akkumulatorer. Sådanne ordninger:
a) skal give
slutbrugerne mulighed for at skille sig af med udtjente
bærbare batterier eller akkumulatorer på et let
tilgængeligt indsamlingssted i deres nærhed, under
hensyn til befolkningstætheden
b) kræver, at
distributører tager udtjente bærbare batterier eller
akkumulatorer tilbage gratis, når de sælger
bærbare batterier og akkumulatorer, medmindre en vurdering
viser, at direktivets miljømålsætninger
nås mindst lige så effektivt ved alternative
eksisterende ordninger. Medlemsstaterne skal offentliggøre
sådanne vurderinger
c) må ikke
indebære, at slutbrugerne pålægges betaling,
når de skiller sig af med udtjente bærbare batterier
eller akkumulatorer, eller at de forpligtes til at købe et
nyt batteri eller en ny akkumulator
d) kan
gennemføres sammen med de ordninger, der er nævnt i
artikel 5, stk. 2, i direktiv 2002/96/EF.
For indsamlingssteder, der etableres for at overholde litra a)
i dette stykke, gælder de i direktiv 2006/12/EF eller
Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om
farligt affald
18)indeholdte krav om
registrering eller tilladelse ikke.
2. Under forudsætning af at ordningerne opfylder
kriterierne i stk. 1, kan medlemsstaterne:
a) kræve, at
producenter etablerer sådanne ordninger
b) kræve, at
andre erhvervsdrivende deltager i sådanne ordninger
c) opretholde
eksisterende ordninger.
3. Medlemsstaterne sikrer, at producenter af industribatterier
og -akkumulatorer eller tredjemand, der handler på deres
vegne, ikke nægter at tage udtjente industribatterier og
-akkumulatorer tilbage fra slutbrugerne uanset deres kemiske
sammensætning og oprindelse. En uafhængig tredjemand
kan også indsamle industribatterier og -akkumulatorer.
4. Medlemsstaterne sikrer, at producenter af bilbatterier og
-akkumulatorer eller tredjemand opretter ordninger for indsamling
af udtjente bilbatterier og -akkumulatorer hos slutbrugeren eller
på et let tilgængeligt indsamlingssted i dennes
nærhed, medmindre indsamlingen sker som led i de ordninger,
der er nævnt i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2000/53/EF. For
så vidt angår bilbatterier og -akkumulatorer fra
private, ikke-erhvervsmæssige køretøjer,
må sådanne ordninger ikke indebære, at
slutbrugerne pålægges betaling, når de skiller
sig af med udtjente batterier eller akkumulatorer, eller at de
forpligtes til at købe et nyt batteri eller en ny
akkumulator.
Artikel 9
Økonomiske
virkemidler
Medlemsstaterne kan benytte økonomiske virkemidler for
at fremme indsamling af udtjente batterier og akkumulatorer eller
brug af batterier og akkumulatorer, der indeholder mindre
forurenende stoffer, f.eks. ved at indføre differentierede
afgiftssatser. Hvis de gør dette, underretter de
Kommissionen om de foranstaltninger, de har truffet i forbindelse
med anvendelsen af disse virkemidler.
Artikel 10
Indsamlingsmål
1. Medlemsstaterne beregner indsamlingsprocenten første
gang for så vidt angår det femte hele kalenderår,
der følger efter dette direktivs ikrafttræden.
Medmindre andet er fastsat i direktiv 2002/96/EF, omfatter
årlige indsamlings- og salgstal batterier og akkumulatorer,
der indgår i apparater.
2. Medlemsstaterne skal nå op på en
indsamlingsprocent på mindst:
a) 25 % den 26.
september 2012.
b) 45 % den 26.
september 2016.
3. Medlemsstaterne overvåger indsamlingsprocenterne
hvert år efter ordningen i bilag I. Med forbehold af
bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 2150/2002 af 25. november 2002 om affaldsstatistik
19)fremsender medlemsstaterne denne
rapport inden seks måneder efter afslutningen af det
pågældende kalenderår. Det skal af rapporterne
fremgå, hvordan de data, der var nødvendige for
beregning af indsamlingsprocenten, er skaffet til veje.
4. Efter proceduren i artikel 24, stk. 2:
a) kan der
fastsættes overgangsordninger for at afhjælpe en
medlemsstats vanskeligheder ved at opfylde kravene i stk. 2, som
følge af særlige nationale forhold
b) fastsættes
der senest den 26. september 2007 en fælles metode til
beregning af det årlige salg af bærbare batterier og
akkumulatorer til slutbrugere.
Artikel 11
Fjernelse af udtjente batterier
og akkumulatorer
Medlemsstaterne skal sikre, at fabrikanterne konstruerer
apparater på en sådan måde, at udtjente batterier
og akkumulatorer uden videre kan fjernes. Apparater, hvori
batterier og akkumulatorer er indbyggede, ledsages af en
vejledning, der viser, hvordan de kan fjernes på en sikker
måde, og om nødvendigt af oplysninger til slutbrugeren
om arten af det indbyggede batteri eller den indbyggede
akkumulator. Disse bestemmelser finder ikke anvendelse, når
vedvarende elektricitetsforsyning er nødvendig af hensyn til
sikkerheden eller ydeevnen eller af medicinske grunde eller for at
bevare data, og en vedvarende forbindelse mellem apparatet og
batteriet eller akkumulatoren derfor er krævet.
Artikel 12
Behandling og
genvinding
1. Medlemsstaterne sikrer senest den 26. september 2009,
a) at producenterne
eller tredjemand opretter ordninger til behandling og genvinding af
de udtjente batterier og akkumulatorer under anvendelse af den
bedste tilgængelige teknik, hvad angår beskyttelse af
sundhed og miljø, og
b) at alle
identificerbare batterier og akkumulatorer, der indsamles i
overensstemmelse med artikel 8 i nærværende direktiv
eller med direktiv 2002/96/EF, behandles og genvindes ved
hjælp af ordninger, der mindst skal opfylde
fællesskabslovgivningen, særlig for så vidt
angår sundhed, sikkerhed og affaldshåndtering.
Medlemsstaterne kan dog i overensstemmelse med traktaten
bortskaffe indsamlede bærbare batterier og akkumulatorer, der
indeholder cadmium, kviksølv eller bly, ved deponering eller
underjordisk opbevaring, hvis der ikke findes noget levedygtigt
endeligt marked. Medlemsstaterne kan endvidere, i overensstemmelse
med traktaten, bortskaffe indsamlede bærbare batterier og
akkumulatorer, der indeholder cadmium, kviksølv eller bly
ved deponering eller underjordisk opbevaring som led i en strategi
til udfasning af tungmetaller, som, på grundlag af en
detaljeret vurdering af de miljømæssige,
økonomiske og sociale indvirkninger, viser, at bortskaffelse
bør foretrækkes frem for genvinding.
Medlemsstaterne offentliggør denne vurdering og
meddeler Kommissionen udkast til foranstaltninger i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn
til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester
20).
2. Behandlingen skal opfylde minimumskravene i bilag III, del
A.
3. Batterier eller akkumulatorer, der indsamles sammen med
affald af elektrisk og elektronisk udstyr i medfør af
direktiv 2002/96/EF, skal fjernes fra det indsamlede affald af
elektrisk og elektronisk udstyr.
4. Genvindingsprocesserne skal opfylde
genvindingseffektivitetssatserne og de tilknyttede bestemmelser i
bilag III, del B, senest den 26. september 2010.
5. Medlemsstaterne indberetter det niveau for genvinding, som
opnås i hvert kalenderår og hvorvidt
genvindingseffektivitetssatserne, som omhandlet i bilag III, del B,
er nået. De sender oplysningerne til Kommissionen senest seks
måneder efter udgangen af det omhandlede
kalenderår.
6. Bilag III kan tilpasses eller suppleres for at tage hensyn
til tekniske eller videnskabelige fremskridt efter proceduren i
artikel 24, stk. 2. Navnlig:
a) indsættes
detaljerede bestemmelser om beregningen af
genvindingseffektivitetssatser senest den 26. marts 2010
b) skal
genvindingseffektivitetssatserne med jævne mellemrum
evalueres og tilpasses til den bedste tilgængelige teknik
på baggrund af den udvikling, der er nævnt i stk. 1,
andet afsnit.
7. Inden Kommissionen foreslår ændringer af bilag
III, hører den de relevante berørte parter, navnlig
producenter, indsamlere, genvindings- og behandlingsvirksomheder,
miljø-, forbruger- og arbejdstagerorganisationer. Den
underretter det udvalg, der er nævnt i artikel 24, stk. 1, om
resultatet af denne høring.
Artikel 13
Nye
genvindingsteknikker
1. Medlemsstaterne tilskynder til udvikling af nye
genvindings- og behandlingsteknikker og fremmer forskning i
miljøvenlige og omkostningseffektive genvindingsmetoder for
alle typer batterier og akkumulatorer.
2. Medlemsstaterne tilskynder behandlingsvirksomheder til at
indføre certificerede miljøledelsessystemer i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 761/2001 af 19. marts 2001 om organisationers frivillige
deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og
miljørevision (EMAS)
21).
Artikel 14
Bortskaffelse
Medlemsstaterne forbyder bortskaffelse ved deponering eller
forbrænding af udtjente industri- og bilbatterier og
-akkumulatorer. Restprodukter fra batterier og akkumulatorer, der
har undergået både behandling og genvinding i
overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, kan dog bortskaffes ved
deponering eller forbrænding.
Artikel 15
Eksport
1. Behandlingen og genvindingen af udtjente batterier og
akkumulatorer kan finde sted uden for den pågældende
medlemsstat eller uden for Fællesskabet, forudsat at
transporten heraf finder sted i overensstemmelse med Rådets
forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om
overvågning af og kontrol med overførsel af affald
indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab
22).
2. Udtjente batterier og akkumulatorer, der eksporteres til
tredjelande i overensstemmelse med forordning (EØF) nr.
259/93, Rådets forordning (EF) nr. 1420/1999 af 29. april
1999 om fælles regler og procedurer for forsendelser af visse
typer affald til en række lande, der ikke er medlemmer af
OECD
23)og Kommissionens
forordning (EF) nr. 1547/1999 af 12. juli 1999 om
fastlæggelse af de i Rådets forordning (EØF) nr.
259/93 omhandlede kontrolprocedurer for så vidt angår
overførsel af visse typer affald til visse lande, for hvilke
OECD-Rådets beslutning K(92)39 endelig udg. ikke finder
anvendelse
24), regnes kun med ved
konstateringen af, at de i dette direktivs bilag III fastsatte krav
og genvindingseffektivitetssatser er opfyldt, hvis der er solide
beviser for, at genvindingsprocessen fandt sted under
omstændigheder, der svarer til kravene i dette
direktiv.
3. Nærmere regler for gennemførelsen af denne
artikel fastsættes efter proceduren i artikel 24, stk.
2.
Artikel 16
Finansiering
1. Medlemsstaterne sikrer, at producenterne eller tredjemand,
der handler på deres vegne, finansierer alle
nettoomkostninger i forbindelse med:
a) indsamling,
behandling og genvinding af alle udtjente bærbare batterier
og akkumulatorer, der indsamles i henhold til artikel 8, stk. 1 og
2, og
b) indsamling,
behandling og genvinding af alle udtjente industri- og bilbatterier
og -akkumulatorer, der indsamles i overensstemmelse med artikel 8,
stk. 3 og 4.
2. Medlemsstaterne sørger ved gennemførelsen af
stk. 1 for at undgå enhver form for dobbeltbetaling for
producenter for så vidt angår batterier eller
akkumulatorer, der er indsamlet efter ordninger, der er oprettet i
overensstemmelse med direktiv 2000/53/EF eller 2002/96/EF.
3. Medlemsstaterne forpligter producenter eller
tredjemænd, der handler på disses vegne, til at
dække enhver nettoudgift, der opstår i forbindelse med
offentlige oplysningskampagner om indsamling, behandling og
genvinding af alle udtjente bærbare batterier og
akkumulatorer.
4. Ved salg af nye bærbare batterier og akkumulatorer
skal slutbrugerne ikke gøres særskilt bekendt med
omkostningerne ved indsamling, behandling og genvinding.
5. Producenter og brugere af industri- og bilbatterier og
-akkumulatorer kan indgå aftaler om andre
finansieringsordninger end dem, der er nævnt i stk. 1.
6. Denne artikel finder anvendelse på alle udtjente
batterier og akkumulatorer uanset hvilken dato, de er blevet
markedsført.
Artikel 17
Registrering
Medlemsstaterne sikrer, at hver enkelt producent registreres.
Registrering skal undergives samme procedurekrav i hver
medlemsstat. Disse krav til registrering fastsættes efter
proceduren i artikel 24, stk. 2.
Artikel 18
Små
producenter
1. Medlemsstaterne kan undtage producenter, som i forhold til
det nationale markeds størrelse markedsfører meget
små mængder batterier på det nationale marked,
fra kravene i artikel 16, stk. 1, under forudsætning af at
dette ikke forhindrer, at de i medfør af artikel 8 og 12
oprettede indsamlings- og genvindingsordninger fungerer
tilfredsstillende.
2. Medlemsstaterne offentliggør udkast til
foranstaltninger og begrundelserne for disse og meddeler dem til
Kommissionen og de andre medlemsstater via det i artikel 24, stk.
1, nævnte udvalg.
3. Senest seks måneder efter den i stk. 2 nævnte
meddelelse godkender eller forkaster Kommissionen udkast til
foranstaltninger efter at have undersøgt, om de er i
overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte betragtninger og ikke
udgør vilkårlig diskrimination eller en skjult
hindring for handelen mellem medlemsstater. Træffer
Kommissionen ikke afgørelse inden udløbet af denne
periode, anses udkastet til foranstaltninger for godkendt.
Artikel 19
Deltagelse
1. Medlemsstaterne sikrer, at alle erhvervsdrivende og alle
kompetente offentlige myndigheder kan deltage i de indsamlings-,
behandlings- og genvindingsordninger, der er nævnt i artikel
8 og 12.
2. Disse ordninger finder også anvendelse på
batterier og akkumulatorer, der indføres fra tredjelande,
på ikke-diskriminerende vilkår og tilrettelægges
med henblik på at undgå handelshindringer eller
konkurrenceforvridning.
Artikel 20
Slutbrugeroplysning
1. Medlemsstaterne sikrer, navnlig ved hjælp af
oplysningskampagner, at slutbrugerne informeres udførligt
om:
a) de potentielle
virkninger for miljøet og menneskers sundhed af de stoffer,
der benyttes i batterier og akkumulatorer
b)
hensigtsmæssigheden af ikke at bortskaffe udtjente batterier
og akkumulatorer sammen med usorteret husholdningsaffald og af at
deltage i deres særskilte indsamling for at lette behandling
og genvinding
c) de indsamlings-
og genvindingsordninger, de har til rådighed
d) den rolle, de
spiller i forbindelse med genvinding af udtjente batterier og
akkumulatorer
e) betydningen af
symbolet, der viser en overstreget affaldsbeholder på hjul,
der er vist i bilag II, og af de kemiske betegnelser Hg, Cd og
Pb.
2. Medlemsstaterne kan kræve, at erhvervsdrivende giver
nogle eller alle de i stk. 1 nævnte oplysninger.
3. Når medlemsstater kræver, at
distributører tager udtjente bærbare batterier og
akkumulatorer tilbage i medfør af artikel 8, skal de sikre,
at sådanne distributører orienterer slutbrugerne om
muligheden for at skille sig af med udtjente bærbare
batterier og akkumulatorer på deres salgssteder.
Artikel 21
Mærkning
1. Medlemsstaterne sikrer, at alle batterier, akkumulatorer og
batteripakker mærkes korrekt med det i bilag II viste
symbol.
2. Medlemsstaterne sikrer, at kapaciteten for alle
bærbare batterier og akkumulatorer og for startbatterier og
-akkumulatorer er angivet på dem på en synlig,
læselig og uudslettelig måde senest den 26. september
2009. Efter proceduren i artikel 24, stk. 2, vedtages der senest
den 26. marts 2009 detaljerede regler for gennemførelsen af
dette krav, herunder harmoniserede metoder til fastsættelse
af kapacitet og hensigtsmæssig brug.
3. Batterier, akkumulatorer og knapceller, der indeholder over
0,0005 % kviksølv, over 0,002 % cadmium eller over 0,004 %
bly, skal mærkes med den kemiske betegnelse for det
pågældende metal, henholdsvis Hg, Cd eller Pb.
Betegnelsen for indholdet af tungmetaller angives under det i bilag
II viste symbol og skal fylde mindst en fjerdedel af
størrelsen af dette symbol.
4. Symbolet i bilag II skal dække mindst 3 % af
overfladen af den største side af batteriet, akkumulatoren
eller batteripakken og have en størrelse på
højst 5 - 5 cm. På cylinderformede celler skal
symbolet dække mindst 1,5 % af batteriets eller
akkumulatorens overflade og have en størrelse på
højst 5 - 5 cm.
5. Hvis batteriet, akkumulatoren eller batteripakken har en
sådan størrelse, at symbolets overflade bliver mindre
end 0,5 - 0,5 cm, kræves der ingen mærkning af
batteriet, akkumulatoren eller batteripakken. I stedet anbringes
der et symbol på mindst 1 - 1 cm på emballagen.
6. Symbolerne påtrykkes på synlig, læselig
og uudslettelig måde.
7. Undtagelser fra mærkningskravene i denne artikel kan
gives efter proceduren i artikel 24, stk. 2.
Artikel 22
Nationale
gennemførelsesrapporter
1. Medlemsstaterne sender Kommissionen en rapport om
gennemførelsen af dette direktiv hvert tredje år. Den
første rapport skal dog dække perioden indtil den 26.
september 2012.
2. Rapporterne udarbejdes på grundlag af et
spørgeskema eller en formular, som udformes efter proceduren
i artikel 24, stk. 2. Spørgeskemaet eller formularen sendes
til medlemsstaterne seks måneder før begyndelsen af
den første periode, rapporten skal dække.
3. Medlemsstaterne indberetter også om eventuelle
foranstaltninger, som de træffer for at fremme udviklingen
med hensyn til batteriers og akkumulatorers indvirkning på
miljøet, navnlig:
a) udvikling,
herunder frivillige foranstaltninger truffet af producenterne,
vedrørende nedbringelse af mængderne af tungmetaller
og andre farlige stoffer indeholdt i batterier og akkumulatorer
b) nye genvindings-
og behandlingsteknikker
c)
erhvervsdrivendes deltagelse i miljøledelsesordninger
d) forskning
på disse områder og
e) foranstaltninger
truffet for at fremme affaldsforebyggelse.
4. Rapporten skal være Kommissionen i hænde senest
ni måneder efter udløbet af den treårsperiode,
den dækker, eller for den første rapports vedkommende
senest den 26. juni 2013.
5. Kommissionen offentliggør en rapport om
gennemførelsen af dette direktiv og om direktivets
indvirkning på miljøet og på det indre markeds
funktion senest ni måneder efter modtagelsen af
medlemsstaternes rapporter, jf. stk. 4.
Artikel 23
Revision
1. Kommissionen undersøger gennemførelsen af
dette direktiv og direktivets indvirkning på miljøet
og på det indre markeds funktion efter for anden gang at have
modtaget medlemsstaternes rapporter, jf. artikel 22, stk. 4.
2. Den anden rapport, som Kommissionen offentliggør,
jf. artikel 22, stk. 5, omfatter en evaluering af følgende
aspekter af dette direktiv:
a)
hensigtsmæssigheden af yderligere
risikostyringsforanstaltninger for batterier og akkumulatorer, der
indeholder tungmetaller
b)
hensigtsmæssigheden af minimumsindsamlingsprocenterne for
alle udtjente bærbare batterier og akkumulatorer, jf. artikel
10, stk. 2, og muligheden af at indføre yderligere mål
for de kommende år under hensyntagen til den tekniske
udvikling og de praktiske erfaringer, der er gjort i
medlemsstaterne
c)
hensigtsmæssigheden af de mindstekrav vedrørende
genvinding, der er anført i bilag III, del B, under
hensyntagen til de oplysninger, medlemsstaterne har fremsendt, den
tekniske udvikling og de praktiske erfaringer, der er gjort i
medlemsstaterne.
3. Rapporten vedlægges om nødvendigt forslag til
ændring af de relevante bestemmelser i dette direktiv.
Artikel 24
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved
artikel 18 i direktiv 2006/12/EF.
2. Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel
5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF
fastsættes til tre måneder.
3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 25
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter sanktioner for
overtrædelser af de nationale bestemmelser, der vedtages til
gennemførelse af dette direktiv, og træffer alle de
foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de
anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i
rimeligt forhold til overtrædelsen og have en
afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 26.
september 2008. Kommissionen meddeles om disse foranstaltninger og
underretter den endvidere hurtigst muligt om eventuelle senere
ændringer af disse.
Artikel 26
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette
direktiv inden den 26. september 2008.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en
henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De
nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til alle
eksisterende love og administrative bestemmelser på det
område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 27
Frivillige aftaler
1. Forudsat at de med dette direktiv tilsigtede mål
nås, kan medlemsstaterne gennemføre bestemmelserne i
artikel 8, 15 og 20 ved aftaler mellem de kompetente myndigheder og
de berørte erhvervsdrivende. Sådanne aftaler skal
opfylde følgende krav:
a) De skal kunne
håndhæves.
b) De skal
indeholde mål og dertil knyttede frister.
c) De skal
offentliggøres i medlemsstaternes statstidende eller et
officielt dokument, der er lige så tilgængeligt for
offentligheden, og fremsendes til Kommissionen.
2. Der skal regelmæssigt føres tilsyn med, hvilke
resultater der opnås, og disse skal rapporteres til de
kompetente myndigheder og Kommissionen og gøres offentligt
tilgængelige på betingelser, der fastsættes i
aftalen.
3. De kompetente myndigheder skal sikre, at det
undersøges, hvilke fremskridt der gøres i henhold til
aftalen.
4. Ved manglende overholdelse af aftalerne gennemfører
medlemsstaterne de relevante bestemmelser i dette direktiv ved love
og administrative bestemmelser.
Artikel 28
Ophævelse
Direktiv 91/157/EØF ophæves med virkning fra 26.
september 2008.
Henvisninger til direktiv 91/157/EØF betragtes som
henvisninger til nærværende direktiv.
Artikel 29
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på dagen for
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 30
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 6. september 2006.
På
Europa-Parlamentets vegne J. Borrell Fontelles Formand | På Rådets
vegne P. Lehtomäki Formand |
BILAG I
Overvågning af opfyldelsen af
indsamlingsmålene, jf. artikel 10
År | Dataindsamling | Beregning | Indberetningskrav |
X (*)+1 | Salg i år 1 (S1) | | | |
X+2 | Salg i år 2 (S2) | - | - | |
X+3 | Salg i år 3 (S3) | Indsamling i år 3 (C3) | Indsamlingsprocent (CR3) =
3*C3/(S1+S2+S3) | |
X+4 | Salg i år 4 (S4) | Indsamling i år 4 (C4) | Indsamlingsprocent (CR4) = 3*C4/(S2+S3+S4)
(Mål fastsat til 25 %.) | |
X+5 | Salg i år 5 (S5) | Indsamling i år 5 (C5) | Indsamlingsprocent (CR5) =
3*C5/(S3+S4+S5) | CR4 |
X+6 | Salg i år 6 (S6) | Indsamling i år 6 (C6) | Indsamlingsprocent (CR6) =
3*C6/(S4+S5+S6) | CR5 |
X+7 | Salg i år 7 (S7) | Indsamling i år 7 (C7) | Indsamlingsprocent (CR7) =
3*C7(S5+S6+S7) | CR6 |
X+8 | Salg i år 8 (S8) | Indsamling i år 8 (C8) | Indsamlingsprocent (CR8) = 3*C8/(S6+S7+S8)
(Mål fastsat til 45 %.) | CR7 |
X+9 | Salg i år 9 (S9) | Indsamling i år 9 (C9) | Indsamlingsprocent (CR9) =
3*C9=(S7+S8+S9) | CR8 |
X+10 | Salg i år 10 (S10) | Indsamling i år 10 (C10) | Indsamlingsprocent (CR10) =
3*C10/(S8+S9+S10) | CR9 |
X+11 | Osv. | Osv. | Osv. | CR10 |
Osv. | | | | |
| | | | |
(*) Ved
år X forstås det år, hvori den i artikel 26
nævnte dato falder. |
BILAG II
Symboler for batterier, akkumulatorer og
batteripakker, der skal indsamles særskilt
Symbolet til angivelse af »særskilt
indsamling« af alle batterier og akkumulatorer består
af nedenstående overstregede affaldsbeholder på
hjul:
BILAG III
Detaljerede krav vedrørende behandling
og genvinding
DEL A: BEHANDLING
1. Behandlingen skal mindst omfatte udtagning af alle
væsker og syrer.
2. Behandling og enhver oplagring, herunder midlertidig
oplagring, på behandlingsvirksomheder skal finde sted enten
på arealer med impermeabel belægning og passende
vejrfast overdækning eller i egnede beholdere.
DEL B: GENVINDING
3. Genvindingsprocesser skal mindst nå op på
følgende genvindingseffektivitetssatser:
a) genvinding af
mindst 65 % af gennemsnitsvægten af bly-syre-batterier og
-akkumulatorer, herunder genvinding af blyindholdet i så
høj en grad, det er teknisk gennemførligt, uden at
omkostningerne bliver alt for store
b) genvinding af
mindst 75 % af gennemsnitsvægten af nikkel-cadmium-batterier
og -akkumulatorer, herunder genvinding af cadmiumindholdet, i
så høj en grad, det er teknisk gennemførligt,
uden at omkostningerne bliver alt for store og
c) genvinding af
mindst 50 % af gennemsnitsvægten af andre udtjente batterier
og akkumulatorer.
Officielle noter
1) Loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og
udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af
direktiv 91/157/EØF, (EU-Tidende 2006 L 266, side 1).
1) EUT C 96 af 21.4.2004, s.
29.
2) EUT C 117 af 30.4.2004, s.
5.
3) EUT C 121 af 30.4.2004, s.
35.
4) Europa-Parlamentets
udtalelse af 20.4.2004 (EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 354),
Rådets fælles holdning af 18.7.2005 (EUT C 264 E af
25.10.2005, s. 1), Europa-Parlamentets holdning af 13. december
2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Europa-Parlamentets
lovgivningsmæssige beslutning af 4.7.2006 (endnu ikke
offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af
18.7.2006.
5) EFT C 30 af 4.2.1988, s.
1.
6) EFT L 78 af 26.3.1991, s.
38. Ændret ved Kommissionens direktiv 98/101/EF (EFT L 1 af
5.1.1999, s. 1).
7) EFT L 242 af 10.9.2002, s.
1.
8) EUT L 37 af 13.2.2003, s.
24. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/108/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 106).
9) EUT L 114 af 27.4.2006,
s. 9.
10) EFT L 182 af 16.7.1999,
s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
11) EFT L 332 af
28.12.2000, s. 91.
12) EFT L 257 af
10.10.1996. s. 26. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 166/2006.
13) EUT C 321 af
31.12.2003, s. 1.
14) EFT L 184 af 17.7.1999,
s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af
22.7.2006, s. 11).
15) EFT L 269 af
21.10.2000, s. 34. Senest ændret ved Rådets
afgørelse 2005/673/EF (EUT L 254 af 30.9.2005, s. 69).
16) EUT L 37 af 13.2.2003,
s. 19. Senest ændret ved Kommissionens afgørelse
2006/310/EF (EUT L 115 af 28.4.2006, s. 38).
17) EFT L 144 af 4.6.1997,
s. 19. Senest ændret ved direktiv 2005/29/EF (EUT L 149 af
11.6.2005, s. 22).
18) EFT L 377 af
31.12.1991, s. 20. Senest ændret ved forordning (EF) nr.
166/2006.
19) EFT L 332 af 9.12.2002,
s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr.
783/2005 (EUT L 131 af 25.5.2005, s. 38).
20) EFT L 204 af 21.7.1998,
s. 37. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
21) EFT L 114 af 24.4.2001,
s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr.
196/2006 (EUT L 32 af 4.2.2006, s. 4).
22) EFT L 30 af 6.2.1993,
s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr.
2557/2001 (EFT L 349 af 31.12.2001, s. 1).
23) EFT L 166 af 1.7.1999,
s. 6. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr.
105/2005 (EUT L 20 af 22.1.2005, s. 9).
24) EFT L 185 af 17.7.1999,
s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 105/2005.