Justitsministeren (Lene Espersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
straffeloven og forskellige andre love (Dansk straffemyndighed)
(Lovforslag nr. L 16).
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag
nr. L 12, som blev fremsat den 3. oktober 2007, og som
bortfaldt på grund af afholdelse af valg til Folketinget den
13. november 2007.
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en
samlet revision af straffelovens regler om dansk straffemyndighed
(jurisdiktion), dvs. de regler, der afgrænser, hvilke
straffesager der kan pådømmes af danske
domstole.
Lovforslaget bygger på en betænkning fra
Jurisdiktionsudvalget (betænkning
nr. 1488/2007 om dansk straffemyndighed), der
indeholder udvalgets anbefalinger til, hvordan reglerne om dansk
straffemyndighed kan udformes, så der også fremover vil
være tilstrækkelige muligheder for at kunne foretage
retsforfølgning ved danske domstole bl.a. i forhold til
kriminalitet, der er begået i udlandet, og som Danmark har en
interesse i at kunne pådømme.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
1. Efter lovforslaget vil dansk
straffemyndighed som hidtil skulle støttes på de
grundlæggende jurisdiktionsprincipper, der efter
gældende ret kommer til udtryk i straffelovens
§§ 6-9, dvs. territorialprincippet,
personalprincippet, beskyttelsesprincippet, universalprincippet,
repræsentationsprincippet og virkningsprincippet.
Med lovforslaget foreslås det, at dansk straffemyndighed
som hidtil først og fremmest bør omfatte alle
handlinger, der er foretaget i den danske stat, jf. territorialprincippet. Efter forslaget vil
der endvidere fortsat være dansk straffemyndighed for
handlinger foretaget på dansk fartøj (skib eller fly),
jf. flagstatsprincippet. Hvis
fartøjet på gerningstidspunktet befandt sig inden for
en fremmed stats luft- eller søterritorium, vil
straffemyndigheden dog som hidtil kun omfatte handlinger, der er
foretaget af fartøjets besætning eller passagerer
mv.
2. Efter lovforslaget vil
handlinger, som har eller tilsigtes at have virkning her i landet,
fortsat i visse tilfælde kunne retsforfølges i
Danmark, selv om handlingen er foretaget uden for dansk
territorium, jf. virkningsprincippet.
Dette jurisdiktionsgrundlag vil efter forslaget som hidtil kun
omfatte tilfælde, hvor det af en straffebestemmelses ordlyd
fremgår, at der til en strafbar handling er knyttet en
nærmere bestemt følge. Der vil således fortsat
ikke være dansk straffemyndighed efter virkningsprincippet,
blot fordi en udlandshandling medfører en mere indirekte
følge i Danmark, f.eks. et økonomisk tab for et dansk
forsikringsselskab, der har udbetalt erstatning til en dansk
turist, som i udlandet har fået stjålet sin
bagage.
Efter gældende ret er det usikkert, i hvilket omfang
virkningsprincippet kan anvendes i forhold til visse forbrydelser,
der er begået gennem internettet. Med henblik på at
afklare denne tvivl foreslås det, at der indsættes en
ny regel i straffeloven, som fastslår, at
lovovertrædelser, hvor tekst-, lyd- og billedmateriale mv.
ved handlinger i udlandet er gjort alment tilgængeligt her i
landet gennem internettet, skal anses for at have virkning i den
danske stat, hvis materialet har særlig relation til Danmark.
Forslaget vil f.eks. give dansk straffemyndighed, hvis
børnepornografiske billeder fra udlandet udbredes her i
landet gennem internettet med ledsagende dansk-sproget tekst med
vejledning om downloading af billederne, bestilling af flere
billeder mv.
3. Lovforslaget indeholder
også forslag om, at dansk straffemyndighed fortsat bør
omfatte handlinger, der er foretaget i udlandet af personer med en
nærmere tilknytning til Danmark i form af statsborgerskab
eller bopæl, jf. det aktive
personalprincip. Det foreslås samtidig at udvide dette
jurisdiktionsgrundlag til også at omfatte handlinger, der er
foretaget i udlandet af personer med lignende fast ophold (som
bopæl) her i landet.
Forslaget vil bl.a. indebære, at personer, der opholder
sig her i landet i forbindelse med behandling af deres
ansøgning om opholdstilladelse (f.eks. asylansøgere),
og personer, der opholder sig i Danmark på såkaldt
"tålt ophold" efter omstændighederne vil være
omfattet af dansk straffemyndighed efter det aktive
personalprincip. Sådanne personer vil dermed kunne
retsforfølges her i landet for handlinger, som de har
foretaget i udlandet (herunder inden de pågældende kom
til Danmark).
4. Efter lovforslaget vil dansk
straffemyndighed i forhold til handlinger, der er foretaget i
udlandet, som hidtil normalt forudsætte, at handlingen er
strafbar efter lovgivningen i både Danmark og gerningslandet
(dobbelt strafbarhed). Dette krav vil
imidlertid efter forslaget fortsat ikke gælde i sager om
seksuel udnyttelse af børn og kvindelig
omskæring.
Det foreslås som noget nyt, at kravet om dobbelt
strafbarhed endvidere ikke skal gælde i sager, hvor
både gerningsmand og offer har tilknytning til Danmark, dvs.
tilfælde, der kan siges at have karakter af interne danske
anliggender.
Efter dette forslag vil der normalt være dansk
straffemyndighed, hvis der er tale om en forbrydelse med et
umiddelbart offer. Det vil f.eks. gælde overtrædelse af
straffelovens regler om bl.a. voldtægt, vold og tyveri.
Forslaget vil efter omstændighederne også omfatte
tilfælde, hvor f.eks. en dansk statsborger fra udlandet
opfordrer til ikke nærmere konkretiserede voldshandlinger
over for personer i Danmark.
5. Det foreslås endvidere, at
der indsættes en regel i straffeloven om betydningen af
kravet om dobbelt strafbarhed i forhold til mulighederne for at
pålægge juridiske personer
(selskaber mv.) strafansvar. Efter forslaget vil
retsforfølgning af en juridisk person for handlinger, der er
foretaget i udlandet, fremover ikke være udelukket alene af
den grund, at lovgivningen i det pågældende land ikke
hjemler strafansvar for juridiske personer. Bortset herfra vil
kravet om dobbelt strafbarhed fortsat gælde som betingelse
for dansk straffemyndighed i forhold til juridiske personer i samme
omfang som i forhold til fysiske personer.
6. Efter lovforslaget vil dansk
straffemyndighed fortsat også omfatte strafbare handlinger,
som er foretaget i internationalt luftrum eller på
åbent hav af personer uden dansk tilknytning, hvis handlingen
er rettet mod personer med dansk tilknytning, jf. det passive personalprincip.
Det foreslås, at området for dette
jurisdiktionsgrundlag udvides, så dansk straffemyndighed
fremover også kommer til at omfatte visse alvorlige
forbrydelser begået i en fremmed stat mod danske ofre
(forudsat at handlingen også er strafbar efter lovgivningen
på gerningsstedet).
Den foreslåede udvidelse angår alvorlige
lovovertrædelser, der efter dansk ret er omfattet af en
strafferamme på mindst 6 års fængsel. Der skal
endvidere være tale om forsætligt drab, grov vold,
frihedsberøvelse eller røveri, en almenfarlig
forbrydelse (f.eks. brandstiftelse), en forbrydelse mod
kønssædeligheden (f.eks. voldtægt og samleje med
et barn under 15 år), incest eller kvindelig
omskæring.
7. Efter lovforslaget vil dansk
straffemyndighed fortsat omfatte handlinger, som krænker
særlige danske interesser (f.eks. den danske stats
selvstændighed, sikkerhed og forfatning mv.), jf. beskyttelsesprincippet. Dansk
straffemyndighed vil også fortsat omfatte handlinger, som i
det internationale samarbejde anses for forbrydelser, hvor det
enkelte land har pligt til at have straffemyndighed uden
særlige begrænsninger, f.eks. terrorisme, tortur og
menneskehandel, jf. universalprincippet.
I tilknytning hertil foreslås det at indsætte en
ny regel i straffeloven om dansk straffemyndighed i forhold til
folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og
aggression, dvs. i forhold til handlinger af den art, der er
omfattet af statutten for Den Internationale Straffedomstol. Med
forslaget vil personer, som har dansk statsborgerskab eller
bopæl mv., eller som faktisk befinder sig her i landet,
fremover i alle tilfælde kunne retsforfølges ved
danske domstole for sådanne alvorlige handlinger.
8. Lovforslaget indeholder
også forslag om at præcisere reglerne om, hvornår
retsforfølgning her i landet er begrænset som
følge af, at gerningsmandens sag allerede er
pådømt i udlandet, jf. princippet om ne bis in idem.
Med forslaget fastslås den grundlæggende regel, at
retsforfølgning her i landet ikke kan ske, hvis dette er
udelukket ifølge Danmarks internationale forpligtelser om
anerkendelse af straffedommes retskraft.
Samtidig foreslås som noget nyt en udtrykkelig regel om,
at en udenlandsk straffedom ikke skal være til hinder for
retsforfølgning, hvis en anerkendelse af dommens retskraft
vil være åbenbart uforenelig med danske retsprincipper
("ordre public"). Det foreslås også som noget nyt, at
det skal være muligt at foretage retsforfølgning, selv
om den tiltalte allerede er frifundet ved en udenlandsk dom, hvis
der efterfølgende fremkommer nye beviser i form af en
tilståelse mv., som gør, at det må antages, at
vedkommende har begået forbrydelsen. Retsforfølgning
vil i disse tilfælde kun kunne ske med tilladelse fra Den
Særlige Klageret.
9. Efter lovforslaget vil
rækkevidden af dansk straffemyndighed som det fremgår
fortsat i vidt omfang afhænge af, om en strafbar handling
skal lokaliseres til (dvs. har stedlig
tilknytning til) Danmark eller til udlandet.
Det foreslås bl.a. på den baggrund, at der
indsættes en ny regel i straffeloven om, hvor strafbare
handlinger skal anses for foretaget. Med forslaget lovfæstes
det grundlæggende udgangspunkt, at strafbare handlinger skal
anses for foretaget, hvor den handlende (gerningsmanden) befandt
sig ved handlingens foretagelse. Samtidig fastslås det, at
handlinger i forhold til juridiske personer (selskaber mv.) skal
anses for foretaget, hvor den eller de handlinger, som
udløser et strafferetligt selskabsansvar, er foretaget.
Forslaget indebærer f.eks., at et tilfælde af bedrageri
skal lokaliseres til Tyskland, hvis en ansat i et dansk selskab
begår bedrageri i forbindelse med en forretningstransaktion
med et tysk firma under et ophold i Tyskland. Hvis bedrageriet sker
efter ordre fra ledelsen i Danmark, vil forholdet også kunne
lokaliseres her til landet (dobbelt gerningssted).
10. Med den foreslåede regel
om lokalisering af strafbare handlinger fastslås det
endvidere i loven, at forsøgs- og
medvirkenshandlinger (ligesom andre strafbare handlinger)
skal anses for foretaget i Danmark, hvis gerningsmanden befandt sig
her i landet ved handlingens foretagelse. Med forslaget
præciseres det, at dette også vil gælde, selv om
forsøgs- eller medvirkenshandlingen sigter til at fremme
eller bevirke udførelsen af en forbrydelse i udlandet.
Samtidig præciseres det med forslaget, at
retsforfølgning for forsøgs- og medvirkenshandlinger
vil kunne ske, selv om gerningsmanden ikke har tilknytning til
Danmark i form af statsborgerskab eller bopæl mv.
Retsforfølgning vil endvidere ikke være betinget af,
at forsøgs- og medvirkenshandlingen (eller det fuldbyrdede
forhold) er strafbar efter lovgivningen i det land, hvor
fuldbyrdelsen er indtrådt eller tilsigtet at skulle
indtræde.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.