L 168 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love.

(Implementering af energiaftalen).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 28-03-2008

Fremsættelse: 28-03-2008

Fremsættelsestale af lovforslag

20072_l168_fremsaettelsestale (html)

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (implementering af energistrategiaftalen)

(Lovforslag nr. L 168).

Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider

(Lovforslag nr. L 169).

Forslag til lov om ændring af (Fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen cementproduktion).

(Lovforslag nr. L 170).

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) indgik den 21. februar 2008 aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske energipolitik i årene 2008-2011.


Formålet med aftalen er at sikre:


"...udbygning med vedvarende energi, CO2-reduktionsmål og mål for energieffektivisering samt rammerne for organisering af energisektoren og for udvikling af energiteknologi...."


Som led i aftalen indgår ændring af energiafgifterne, herunder CO2-afgift og en ny afgift på NOx. Af aftaleteksten fremgår følgende:


"Energiafgifter:


- Forhøjelse af CO2-afgifter: CO2-afgifterne forhøjes fra 3-90 kr. pr. ton til den forventede CO2-kvotepris, der for 2008-2012 pt. anslås til 150 kr. pr. ton med virkning fra 2008.

- Ny NOx-afgift: NOx-afgift på 5 kr. pr. kg med virkning fra 1. januar 2010 til delvis opfyldelse af den danske NOx-forpligtelse.

- Tilbageføring af provenu: Provenuet tilbageføres.

- Overvejelser om en skattereform, der understøtter de energipolitiske målsætninger, der indgår i den nedsatte Skattekommission."



Afgiftsrationaliseringen består af tre lovforslag: et forslag der vedrører ændringer af energiafgifterne, herunder også spørgsmålet om tilbageføring, et forslag om afgift af kvælstofoxider (NOx) og et forslag om ændring af affaldsafgiften, hvorved visse affaldstyper fra cementproduktion fritages for deponeringsafgift.


Aftalen tilstræber at sætte ambitiøse energipolitiske mål samtidig med, at virkemidlerne er omkostningseffektive. Afgiftsrationaliseringen bidrager til opfyldelse af de energipolitiske mål. En del af dobbeltreguleringsproblemet løses ved, at det sikres, at virksomhederne behandles ens, uanset om de er omfattet af kvoter eller ej, eller om de producerer el eller ej.


Ud fra et miljøøkonomisk synspunkt vil det være omkostningseffektivt, at


- forhøje CO2-afgiften på brændsler til et ensartet niveau

- indføre afgift på udledninger af NOx ved energianvendelse

- tilbageføre provenuet ved nedsættelse af de energiafgifter, hvor der er dobbeltregulering (både kvoter og afgifter på CO2)



Ændringerne i energilovgivningen


CO2-afgiftssatsen på brændsel forhøjes fra 91,6 kr. pr. ton CO2 (90 kr. pr. ton CO2 i 2007) til 150 kr. pr. ton CO2, svarende til den forventede kvotepris. Samtidig nedsættes energiafgifterne med ca. 4 kr. pr. GJ. Netto vil den samlede energiafgiftssats inklusive CO2-afgift blive den samme som før afgiftsomlægningen.


For brændsler til rumvarme og almindelig benzin og diesel til transportformål, hvor der både er energiafgifter og CO2-afgifter, er omlægningen neutral. Biobenzin og biodiesel falder dog netto.


For brændsel til proces og brændsel til elfremstilling uden for kvotesektoren stiger den effektive afgiftssats til 150 kr. pr. ton. Herved bliver incitamentet til at reducere CO2 uden for og inden for kvotesektoren ens. Forhøjelsen af CO2-afgiften samtidig med, at fritagelsen fra CO2-afgift for brændsler til elproduktion ophæves, gør det nødvendigt at indføre en kompensation til de elværker, der pålægges afgift. Kompensationen finansieres via en forhøjelse af PSO-bidraget. For at forbrugerne holdes skadesløse for forhøjelsen af PSO-bidraget, nedsættes CO2-afgiften på el med 0,7 øre pr. kWh.


For ikke-kvoteomfattet tung proces og brændsel til el indføres der et bundfradrag, således at afgiftsbetalingen er uændret for virksomheder, der ikke ændrer adfærd. Provenuet fra forhøjelsen af satsen for let proces føres tilbage ved en nedsættelse af CO2-afgiften på el til let proces med 1,1 øre pr. kWh. Herved reduceres dobbeltreguleringen.


For mindre elproducenter afkobles tilskud til elproduktion på samme måde som for større elproducenter, og der indføres CO2-afgift på brændsler til ikke-kvoteomfattet elproduktion.


NOx-afgiften


NOx-afgiften vil reducere NOx-udledningerne og dermed bidrage til opfyldelse af internationale reduktionsforpligtelser. For større udledere beregnes afgiften udfra målinger med en sats på 5 kr. pr. kg NOx. For mindre udledere beregnes afgifter på brændsler fastsat udfra typiske eller gennemsnitlige udledninger. Provenuet tilbageføres ved nedsættelse af energiafgifterne med ca. 0,5 kr. pr. GJ, afgiften på el til opvarmning med 4 øre pr. kWh, CO2-afgiften for el til let proces med 1 øre pr. kWh samt via bundfradrag til virksomheder, der belastes særlig hårdt af afgiften.


Ændringer til lov om afgift af affald og råstoffer


Som led i energiaftalen vedrørende tilbageføring af provenuet fritages visse affaldsfraktioner fra egen cementproduktion for affaldsafgift, hvis det deponeres på egen grund.


Med forslaget bliver råmel, uforbrændte klinker, filterstøv, kasseret cement og kasserede klinker samt ovnudhugning fra cementproduktion, der deponeres på egen grund fritaget for affaldsafgiften. De nævnte affaldsfraktioner fra cementproduktion er ikke klassificeret som farligt affald.


Provenuer


Den samlede afgiftspakke inkl. NOx-afgift og tilbageførsel er provenuneutral for staten.


Ikrafttræden


Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden i forslagene vedrørende energiafgiftslovene og affalds- og råstofafgiftslovgivningen, idet sidstnævnte dog tidligst kan træde i kraft den 1. januar 2010. Lovforslaget om NOx-afgift foreslås at træde i kraft den 1. januar 2010.


Med disse bemærkninger skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.