L 168 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love.

(Implementering af energiaftalen).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 28-03-2008

Fremsat: 28-03-2008

Lovforslag som fremsat

20072_l168_som_fremsat (html)

L 168 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. (Implementering af energiaftalen).

Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

(Implementering af energiaftalen)

§ 1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, ændres »51,2 øre« til: »56,3 øre«.

2.§ 6, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) en energiafgift på 51,7 øre pr. kWh. I perioden 2008-2014 udgør satserne dog som anført i bilag 2,«

3. I § 6, stk. 2, ændres »57,7 øre« til: »68,2 øre«.

4. I § 6, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) en energiafgift på 63,6 øre pr. kWh. I perioden 2008-2014 udgør satserne dog som anført i bilag 3,«

5. I § 11, stk. 9, 1. pkt., ændres »52,50 kr.« til: »54,38 kr.«

6.§ 11, stk. 9, sidste pkt. , affattes således:

»I perioden 2008-2014 er satsen nævnt i 1. pkt. som anført i bilag 4.«

7. I § 11, stk. 17, 2. og 3. pkt. ændres »45 kr.« til: »47 kr.«, og »16,2 øre« ændres til: »16,9 øre«.

8.§ 11, stk. 17, sidste pkt. , affattes således:

»I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 5.«

9.Bilag 2-5 affattes således:

»Bilag 2. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1.


  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Elafgift på helårsboliger
øre/kWh
53,1
54,0
51,9
52,8
53,6
54,5
55,4
- heraf energiafgift
øre/kWh
48,5
49,4
47,3
48,2
49,0
49,9
50,8
 
Bilag 3. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 2
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Elafgift af andet el
øre/kWh
59,8
60,7
62,8
63,8
64,9
66,0
67,1
- heraf energiafgift
øre/kWh
55,2
56,1
58,2
59,2
60,3
61,4
62,5
 
Bilag 4. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 9
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ
48,36
49,23
49,74
50,64
51,55
52,48
53,42
 
Bilag 5. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 17
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
42,00
42,76
43,03
43,80
44,59
45,40
46,21
 
øre/kWh fjernvarme ab værk
15,1
15,4
15,5
15,8
16,1
16,3
16,6
 «


§ 2

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer:

1.§ 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Afgiften udgør for naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3) 215,8 øre pr. Nm3. I perioden 2008-2014 er satsen dog som anført i bilag 2.«

2. I § 1, stk. 3, 1. pkt., ændres »284,2 øre« til: »309,2 øre«.

3.§ 1, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»I perioden 2008-2014 er satsen dog som anført i bilag 3.«

4. I § 3, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.:

»Registreringen af et decentralt eller industrielt kraft-varme-værks omfatter endvidere varmeproduktionsanlæg, der er beliggende inden for samme lokalitet som kraft-varme-værket, og som fremstiller varme af brændsler, der er afgiftspligtige efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. eller lov om stenkul, brunkul og koks m.v.«

5. I § 8, stk. 4, 2. og 3. pkt., ændres »45 kr.« til: »47 kr.«

6.§ 8, stk. 4, sidste pkt., affattes således:

»I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4.«

7. I § 10, stk. 9, ændres i 1. pkt. »52,50 kr.« til: »54,38 kr.«, ændres i 2. pkt. »42,00 kr.« til: »43,51 kr., og i 4. pkt. ændres »stk. 15« til »stk. 14«.

8.§ 10, stk. 9, sidste pkt. , affattes således:

»I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 5.«

9. I § 10, stk. 12, 1. og 4. pkt., ændres »stk. 12« til: »stk. 11«.

10.Bilag 2-5 affattes således:

»Bilag 2. Satser for gasafgiftslovens § 1, stk. 2


  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Sats for naturgas og bygas
øre/Nm3
192,4
195,9
197,4
201,0
204,6
208,3
212,0
 
Bilag 3. Satser for gasafgiftslovens § 1, stk. 3
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Sats for gas til motorbrændstof
øre/Nm3
275,6
280,5
282,8
288,0
293,1
298,4
303,7
 
Bilag 4. Satser for gasafgiftslovens § 8, stk. 4
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
42,00
42,76
43,03
43,80
44,59
45,40
46,21
 
Bilag 5. Satser for gasafgiftslovens § 10, stk. 9
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
48,36
49,23
49,74
50,64
51,55
52,48
53,42
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-værk
kr./GJ varme
38,68
39,38
39,79
40,51
41,24
41,98
42,74
 «


§ 3

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. oktober 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 1536 af 19. december 2007 foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, nr. 1, ændres »51,9 kr.« til: »54,5 kr.«

2. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »12,9 kr.« til: »14,9 kr.«

3.§ 1, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Hvis registrerede virksomheder ikke foretager opgørelse af varernes faktiske brændværdi for varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-5, betales afgift af varernes vægt. Afgiften udgør

1) for varer omfattet af stk. 1, nr. 1, 1.526,0 kr. pr. ton,

2) for varer omfattet af stk. 1, nr. 2, 1.798,5 kr. pr. ton,

3) for varer omfattet af stk. 1, nr. 3, 1.035,5 kr. pr. ton,

4) for varer omfattet af stk. 1, nr. 4, 2.098,2 kr. pr. ton,

5) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra a, 1.558,7 kr. pr. ton og

6) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra b, 2.049,2 kr. pr. ton.«



4.§ 1, stk. 5 og 6, affattes således:

»Stk. 5. For virksomheder, der ikke måler den faktiske mængde varme, der produceres ved forbrændingen af affald, kan afgiften opgøres efter vægten af det affald, der er medgået til produktion af varme, som nævnt under stk. 1, nr. 6. Afgiften udgør

1) for træaffald, 196,1 kr. pr. ton og

2) for andet affald, 126,9 kr. pr. ton.



Stk. 6. I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i stk. 2, 4 og 5 som anført i bilag 2-4.«

5. I § 2, stk. 3, indsættes efter »bilag 1 til denne lov«: », et decentralt eller industrielt kraft-varme værk registreret efter stk. 4«

6.§ 2, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Decentrale og industrielle kraft-varme-værker samt mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra et kraft-varme-værk omfattet af bilag 1 til denne lov, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen. Det er dog en betingelse, at mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder registreret efter stk. 3.«

7.§ 2, stk. 5, 1. pkt., affattes således:

»Decentrale og industrielle kraft-varme-værker samt mellemhandlere, der registreres efter stk. 4, skal stille sikkerhed for afgiften af den varme, som transporteres til andre end virksomheder registreret efter stk. 3.«

8. I § 5, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Decentrale og industrielle kraft-varme-værker, der er omfattet af § 3, stk. 5, 2. pkt., i lov om afgift af naturgas og bygas, kan ved opgørelsen fradrage kul, der er indeholdt i varmeleverancen til virksomheder, der er registreret for forbrug af varme, jf. § 3, stk. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas.«

9. I § 5, stk. 8, indsættes efter »bilag 1 til denne lov«: », et decentralt eller industrielt kraft-varme-værk registreret efter § 2, stk. 4,«.

10. I § 5 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk. 10. For decentrale og industrielle kraft-varme-værker registreret efter § 2, stk. 4, er den afgiftspligtige mængde kul for en afgiftsperiode den forbrugte mængde kul, som virksomheden ikke kan få afgiftsfritagelse for efter reglerne i § 7, stk. 1. Ved opgørelsen kan fradrages kul, der er indeholdt i varmeleverancen til virksomheder registreret efter § 2, stk. 3.«

Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 11 og 12.


11. I § 5, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »stk. 8-10« til: »stk. 8-11«.

12. I § 7, stk. 3, 2. og 3. pkt., ændres »45 kr.« til: »47 kr.«

13.§ 7, stk. 3, sidste pkt. , affattes således:

»I perioden 2008-2014 er satserne som anført i bilag 5.«

14. I § 8, stk. 8, ændres i 1. pkt. »52,50 kr.« til: »54,38 kr.«, og i 2. pkt. ændres »42,00 kr.« til: »43,51 kr.«

15.§ 8, stk. 8, sidste pkt. , affattes således:

»I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 6.«

16.Bilag 2-6 affattes således:

»Bilag 2. Satser for kulafgiftslovens § 1, stk. 2


  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Satser efter brændværdi af de i stk. 1, nr. 1-5 nævnte varer
kr./GJ
48,6
49,5
49,8
50,7
51,7
52,6
53,5
Satser efter brændværdi af de i stk. 1, nr. 6 nævnte varer
kr./GJ
13,1
13,4
13,6
13,9
14,1
14,4
14,6
 
Bilag 3. Satser for kulafgiftslovens § 1, stk. 4
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 1, nævnte varer
kr./t
1.360,3
1.384,8
1.395,8
1.420,9
1.446,5
1.472,5
1.499,0
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 2, nævnte varer
kr./t
1.603,3
1.632,1
1.645,0
1.674,6
1.704,8
1.735,4
1.766,7
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 3, nævnte varer
kr./t
923,1
939,7
947,1
964,2
981,5
999,2
1.017,2
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 4, nævnte varer
kr./t
1.870,5
1.904,1
1.919,2
1.953,7
1.988,9
2.024,7
2.061,1
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 5, litra a, nævnte varer,
kr./t
1.389,5
1.414,5
1.425,7
1.451,3
1.477,5
1.504,0
1.531,1
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 5, litra b, nævnte varer
kr./t
1.826,7
1.859,6
1.874,3
1.908,0
1.942,4
1.977,3
2.012,9
 
Bilag 4. Satser for kulafgiftslovens § 1, stk. 5
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Sats efter vægt af træaffald
kr./t
173,1
176,2
179,3
182,6
185,9
189,2
192,6
Sats efter vægt af andet affald
kr./t
112,0
114,0
116,0
118,1
120,3
122,4
124,6
 
Bilag 5. Satser for kulafgiftlovens § 7, stk. 3
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig nedsættelse
kr./GJ
42,0
42,8
43,0
43,8
44,6
45,4
46,2
 
Bilag 6. Satser for kulafgiftslovens § 8, stk. 8
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
48,36
49,23
49,74
50,64
51,55
52,48
53,42
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-værk
kr./GJ varme
38,68
39,38
39,79
40,51
41,24
41,98
42,74
 «


§ 4

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer:

1.§ 2, stk. 1, affattes således:

»I perioden 2008-2014 er satserne for de enkelte år som anført i bilag 2. Fra 2015 udgør afgiften for

1) gas- og dieselolie, 45,1 øre pr. liter,

2) fuelolie, 53,9 øre pr. kg,

3) fyringstjære, 48,5 øre pr. kg,

4) petroleum, 45,1 øre pr. liter,

5) stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus, 16,1 kr. pr. GJ eller 452,1 kr. pr. ton,

6) jordoliekoks, 15,6 kr. pr. GJ eller 516,0 kr. pr. ton,

7) brunkulsbriketter og brunkul, 16,1 kr. pr. GJ eller 306,8 kr. pr. ton,

8) elektricitet, 6,7 øre pr. kWh,

9) autogas (LPG), 27,4 øre pr. liter,

10) anden flaskegas (LPG), 50,8 øre pr. kg,

11) gas (bortset fra LPG), der anvendes ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas), 50,4 øre pr. kg,

12) naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3), 38,4 øre pr. Nm3,

13) andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU's kombinerede nomenklatur,

a) med et vandindhold på mindst 27 pct., 13,6 kr. pr. GJ eller 388,8 kr. pr. ton,

b) med et vandindhold på mindre end 27 pct., 13,6 kr. pr. GJ eller 511,2 kr. pr. ton og



14) benzin, 40,8 øre pr. liter.«



2.§ 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., affattes således:

»Stk. 2. Afgiftssatsen ved 15 °C for varer nævnt under stk. 1, nr. 1 og 4, udgør 44,8 øre pr. l og for varer nævnt under stk. 1, nr. 14, 40,4 øre pr. l. I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i 1. pkt. dog som anført i bilag 2.«

3. I § 7, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »kraft-varme-værker,«: »som har tilladelse til udledning af CO 2 , jf. § 9 i lov om CO 2 -kvoter, og«.

4. I § 7, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »kraft-varme-værker,«: »som har tilladelse til udledning af CO 2 , jf. § 9 i lov om CO 2 -kvoter, og«, og »stk. 1 og 4« ændres til: »stk. 1 og 6«.

5. I § 7, stk. 5, nr. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Afgiften tilbagebetales dog ikke for elektricitet produceret på anlæg, som ikke er omfattet af § 9 i lov om CO 2 -kvoter.«

6. I § 7, stk. 7, 2. og 3. pkt., ændres »5 kr.« til: »9,6 kr.«, og »1,8 øre« ændres til: »3,5 øre«.

7.§ 7, stk. 7, sidste pkt., affattes således:

»I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 4.«

8.§ 9, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Uanset stk. 1 kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, få 57,3 pct. af afgiften efter denne lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, der anvendes som nævnt i bilag 1 til denne lov. For anvendelser nævnt i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov kan afgiftspligtig elektricitet anvendt til ventilation medregnes som en del af anvendelsen omfattet af bilaget. Virksomheder, der forbruger afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 8, direkte til fremstilling af varme, kan ligeledes få tilbagebetalt 57,3 pct. af afgiften. For de i nr. 2-37 i bilag 1 nævnte anvendelser ydes tilbagebetalingen på betingelse af, at forbruget vedrører en årlig produktion på mindst 10 tons. I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i 1. og 3. pkt. som anført i bilag 4.«

9.§ 9, stk. 4 og 17, ophæves. Stk. 5-16 bliver stk. 4-15, og stk. 18 bliver stk. 16.

10.§ 9, stk. 9, der bliver stk. 8, affattes således:

»Stk. 9. For de anvendelser, der er omfattet af nr. 1 i bilag 1 til loven, ydes uanset stk. 2, en tilbagebetaling af afgiften på 57,3 pct. af afgiften af en del af forbruget af elektricitet til vækstlys efter betingelserne i enten stk. 9-13 og 15 eller stk. 14 og 15. I perioden 2008-2014 er satsen nævnt i 1. pkt. for de enkelte år som anført i bilag 4.«

11. I § 9, stk. 14, der bliver stk. 13, ændres »stk. 10-12« til: »stk. 9-11«.

12. I § 9 a, stk. 4, ændres »stk. 4-8, 17 og 18« til: »stk. 4-7 og 17«.

13. Efter § 9 a indsættes:

»§ 9 b. Momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af varme, der leveres fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter til virksomheden, og der anvendes til procesformål, som er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas og § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

Stk. 2. Andelen af en fjernvarmeleverance, som er leveret fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter til virksomheden, skal fremgå af fakturaen for fjernvarmeleverancen.

Stk. 3. Der kan ikke opnås bundfradrag efter § 9 c for varme omfattet af stk.1.

§ 9 c. Momsregistrerede virksomheder uden tilladelse til udledning af CO2 efter lov om CO2-kvoter, som anvender afgiftspligtige brændsler omfattet af § 2, stk. 1-7 og 9-13 bortset fra brændsler til fjernvarme i denne lov til formål nævnt i bilag 1 til loven, kan opnå et bundfradrag i virksomhedens betaling af afgift af førnævnte brændsler, der anvendes til procesformål, som er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas og § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Såfremt virksomheden ønsker at benytte bundfradrag efter denne lov, skal virksomheden anmelde dette til told- og skatteforvaltningen, inden udnyttelse af bundfradrag kan ske.

Stk. 2. Bundfradraget ydes til virksomhedens driftsleder. Ved driftsleder forstås den juridiske eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning til formål nævnt i bilag 1 til loven. Ændringer i driftsleder skal meddeles told og skatteforvaltningen.

Stk. 3. Ved basisårene forstås perioden fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2007. Hvis en produktionsenhed ikke har været i drift i alle basisårene, anvendes driftsperioden inden for basisårene som basisår.

Stk. 4. Uanset stk. 3 kan perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007 anvendes som basisår.

Stk. 5. Bundfradraget beregnes som en afgift beregnet som virksomhedens forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung procesformål bortset fra fjernvarme efter stk.1 i 2007 ganget med de satser, der gælder for 2008 efter denne lov fratrukket virksomhedens gennemsnitlige nettoafgiftsbetaling i basisårene eller basisåret vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung procesformål efter stk. 1. I perioden 2009-15 forhøjes bundfradraget beregnet som ovenfor med 1,8 pct. ved kalenderårets start.

Stk. 6. Bundfradrag ydes kun, hvis brændselsforbruget til processer omfattet af bilag 1 udgør mere end 10 pct. af virksomhedens samlede energiforbrug. Bundfradraget er knyttet til processer omfattet af bilag 1. Bortfalder virksomhedens processer omfattet af bilag 1, kan virksomhedens driftsleder ikke længere opnå bundfradrag.

Stk. 7. Bundfradraget beregnes for et kalenderår ad gangen. Bundfradraget kan dog ikke overstige afgiften. Uudnyttet bundfradrag i et år udbetales ikke og kan ikke overføres til andre år.

Stk. 8. De virksomheder, der er berettigede til bundfradrag efter stk. 1-4, skal dog i alle tilfælde betale EU's minimumsafgifter af deres brændselsforbrug til procesformål, jf. bilag 5.

Stk. 9. Ved udløbet af hvert kalenderår opgør virksomheden den samlede afgiftsbetaling for hvert brændsel og det samlede forbrug af hvert brændsel. Den samlede afgiftsbetaling i forhold til det samlede forbrug af hvert enkelt brændsel skal mindst udgøre minimumssatserne i bilag 5. Er dette ikke tilfældet, skal dette indberettes til told- og skatteforvaltningen, og der skal indbetales et beløb, således at den samlede afgiftsbetaling for hvert kalenderår mindst udgør minimumssatserne i bilag 5.

Stk. 10. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indberetning og administration af indbetaling af skyldig minimumsafgift.«

14. I § 10, stk. 2, ændres »til formål, der er tilbagebetalingsberettiget efter § 9, stk. 1, og formål« til: »til formål, der er omfattet af § 9, stk. 1, og formål«.

15. I § 12 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Virksomheder, der får bundfradrag, jf. § 9 c, skal opbevare dokumentation for basisårene, der ligger til grund for bundfradraget, så længe bundfradraget benyttes.«

16. I § 13, stk. 3, ændres »§ 9 eller § 9 a« til: »§§ 9, 9 a, 9 b eller 9 c«.

17.Bilag 2-6 affattes således:

»Bilag 2. Satser for kuldioxidafgiftslovens § 2, stk. 1, 2 og 4.


  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
1) gas- og dieselolie
øre/l
39,8
40,5
41,3
42,0
42,8
43,5
44,3
2) fuelolie
øre/kg
47,6
48,4
49,3
50,2
51,1
52,0
52,9
3) fyringstjære
øre/kg
42,8
43,6
44,4
45,2
46,0
46,8
47,6
4) petroleum
øre/l
39,8
40,5
41,3
42,0
42,8
43,5
44,3
5) stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
kr./GJ
14,3
14,5
14,8
15,0
15,3
15,6
15,9
6) jordoliekoks
kr./GJ
13,8
14,0
14,3
14,6
14,8
15,1
15,4
7) brunkulsbriketter og brunkul elektricitet
kr./GJ
14,3
14,5
14,8
15,0
15,3
15,6
15,9
8) elektricitet
øre/kWh
6,9
7,0
6,2
6,3
6,4
6,5
6,6
9) autogas (LPG)
øre/l
24,2
24,7
25,1
25,6
26,0
26,5
27,0
10) anden flaskegas (LPG)
øre/kg
44,9
45,7
46,5
47,3
48,2
49,0
49,9
11) gas (bortset fra LPG), der anvendes ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)
øre/kg
44,5
45,3
46,1
46,9
47,7
48,6
49,5
12) naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal m3 (Nm3)
øre/Nm3
33,9
34,5
35,1
35,7
36,4
37,0
37,7
13) andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU's kombinerede nomenklatur
        
a) med et vandindhold på mindst 27 pct.
kr./t
12,0
12,2
12,4
12,7
12,9
13,1
13,4
b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.
kr./t
12,0
12,2
12,4
12,7
12,9
13,1
13,4
14) benzin
øre/l
36,0
36,6
37,3
37,9
38,6
39,3
40,0
Kul efter vægt
        
stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
kr./t
399,0
406,2
413,5
420,9
428,5
436,2
444,1
jordoliekoks
kr./t
455,4
463,6
471,9
480,4
489,1
497,9
506,9
brunkulsbriketter og brunkul
kr./t
270,8
275,6
280,6
285,6
290,8
296,0
301,3
Varer omfattet af stk. 1, nr. 13, litra a
kr./t
343,2
349,4
355,7
362,1
368,6
375,2
382,0
Varer omfattet af stk. 1, nr. 13, litra b
kr./t
451,2
459,3
467,6
476,0
484,6
493,3
502,2
Satser ved 15°C:
        
for varer nævnt under stk. 1, nr. 1 og 4
øre/l
39,6
40,3
41,0
41,8
42,5
43,3
44,1
for varer nævnt under stk. 1, nr. 14
øre/l
35,7
36,3
37,0
37,6
38,3
39,0
39,4
 
Bilag 3. Satser for kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 7.
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser vedr. tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
8,5
8,6
8,8
8,9
9,1
9,3
9,4
Grænser vedr. tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
øre/kWh fjernvarme ab værk
3,1
3,1
3,2
3,2
3,3
3,3
3,4
 
Bilag 4. Satser for kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2 og 9.
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Tilbagebetaling for CO2-afgift for virksomheder på tung proces
pct.
63,2
63,2
57,3
57,3
57,3
57,3
57,3
 
Bilag 5. EU's minimumsatser, som skal være opfyldt efter kuldioxidafgiftslovens § 9 c.
 
Enhed
EU's minimumssatser
1) gas- og dieselolie til motorbrug
øre/l
15,8
2) anden gas- og dieselolie
øre/l
7,5
3) fuelolie
øre/kg
12,5
4) fyringstjære
øre/kg
11,3
5) petroleum til motorbrug
øre/l
15,8
6) anden petroleum
øre/l
0
7) stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
kr./GJ
1,2
8) jordoliekoks
kr./GJ
0
9) brunkulsbriketter og brunkul elektricitet
kr./GJ
1,2
10) elektricitet
øre/kWh
0,4
11) autogas (LPG)
øre/l
16,5
12) anden flaskegas (LPG)
øre/kg
0
13) naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal m3 (Nm3)
øre/Nm3
4,5
Kul efter vægt
  
7) stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
kr./t
32
9) brunkulsbriketter og brunkul
kr./t
22
Satser ved 15 °C:
  
for varer nævnt under stk. 1, nr. 1 og 5
øre/l
15,7
 «


§ 5

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer:

1.§ 1, stk. 1 affattes således:

»Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. I perioden 2008-2014 er satserne for de enkelte år som anført i bilag 2. Fra 2015 udgør afgiften udgør for

1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof, 303,4 øre pr. liter ved dagstemperatur og 301,6 øre pr. liter ved 15 ?C,

2) Anden gas- og dieselolie, 195,5 øre pr. liter ved dagstemperatur og 194,3 øre pr. liter ved 15 °C,

3) Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.), 291,8 øre pr. liter ved dagstemperatur og 290,1 øre pr. liter ved 15 °C,

4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.), 271,1 øre pr. liter ved dagstemperatur og 269,5 øre pr. liter ved 15 °C,

5) Svovlfri dieselolie (svovlindhold højst 0,001 pct.), 271,1 øre pr. liter ved dagstemperatur og 269,5 øre pr. liter ved 15 °C,

6) Fuelolie, 221,5 øre pr. kg,

7) Fyringstjære, 199,4 øre pr. kg,

8) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof, 303,4 øre pr. liter ved dagstemperatur og 301,6 øre pr. liter ved 15 °C,

9) Anden petroleum, 195,5 øre pr. liter ved dagstemperatur og 194,3 øre pr. liter ved 15 °C,

10) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. liter), 499,3 øre pr. liter ved dagstemperatur og 495,1 øre pr. liter ved 15 °C,

11) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. liter), 424,3 øre pr. liter ved dagstemperatur og 420,8 øre pr. liter ved 15 °C,

12) Autogas (LPG), 188,7 øre pr. liter,

13) Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof, 347,0 øre pr. kg,

14) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas), 250,7 øre pr. kg og

15) Karburatorvæske, 469,4 øre pr. liter ved dagstemperatur og 465,5 øre pr. kg ved 15 °C.«



2.§ 1, stk. 3, sidste pkt. , affattes således:

»Af varer, der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende fyringsolier.«

3. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Virksomheder registreret efter § 3, stk.1, kan betale afgift efter energiindholdet i biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof eller som tilsætnings- og fyldstof i motorbrændstof, såfremt energiindholdet opgøres eller foreligger. Afgiften er 129,2 øre pr. GJ for benzinækvivalenter og er 75,6 øre pr. GJ for dieselækvivalenter. I perioden 2008-2014 udgør satserne, som anført i bilag 2.

Stk. 5. Betales afgift efter stk. 4, skal virksomheden kunne fremvise dokumentation for opgørelsen af energiindholdet til told- og skatteforvaltningen.«

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 6-11.


4. I § 1, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1, kolonne 1« til: »stk. 1, 2 og 4,«

5. I § 1, stk. 5, indsættes efter sidste pkt.:

»For biobrændstoffer, hvor afgiften opgøres efter energiindhold efter stk. 4, der blandes med andre afgiftspligtige varer efter stk. 1, betales forholdsmæssig afgift af biobrændstoffer og de øvrige afgiftspligtige varer.«

6. I § 7, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»Decentrale og industrielle kraft-varme-værker, der er omfattet af § 3, stk. 5, 2. pkt., i lov om afgift af naturgas og bygas, kan ved opgørelsen fradrage olie, der er indeholdt i varmeleverancen til virksomheder, der er registreret for forbrug af varme, jf. § 3, stk. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas.«

7. I § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt. , ændres »45 kr.« til: »47 kr.«

8.§ 9, stk. 4, sidste pkt., affattes således:

»I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3.«

9. I § 11, stk. 9, ændres i 1. pkt. »52,50 kr.« til: »54,38 kr.«, og i 2. pkt. ændres »42,00 kr.« til: »43,51 kr.«

10. I § 11, stk. 9, sidste pkt. , affattes således:

»I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 4.«

11. I § 15, stk. 1, ændres »§ 14, stk. 5,« til: »§ 14, stk. 8,«.

12.Bilag 2-4 affattes således:

»Bilag 2. Satser for mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1 og stk.4.


  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Satser ved dagtemperatur
        
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
268,6
273,5
277,4
282,5
287,6
292,7
298,0
2) Anden gas- og dieselolie
øre/l
174,3
177,4
178,8
182,0
185,3
188,6
192,0
3) Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)
øre/l
258,4
263,2
266,9
271,8
276,7
281,6
286,6
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)
øre/l
240,1
244,5
247,9
252,4
257,0
261,5
266,2
5) Svovlfri diesel (svovl-indhold højst 0,001 pct.):
øre/l
233,6
244,5
247,9
252,4
257,0
261,5
266,2
6) Fuelolie
øre/kg
197,5
201,0
202,6
206,3
210,0
213,8
217,6
7) Fyringstjære
øre/kg
177,7
180,9
182,4
185,7
189,0
192,4
195,9
8) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
268,6
273,5
277,4
282,5
287,6
292,7
298,0
9) Anden petroleum
øre/l
174,3
177,4
178,8
182,0
185,3
188,6
192,0
10) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)
øre/l
441,4
449,4
456,7
464,9
473,3
481,8
490,5
11) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l)
øre/l
375,3
382,1
388,1
395,1
402,2
409,5
416,8
12) Autogas (LPG)
øre/l
168,2
171,1
172,6
175,7
178,8
182,0
185,3
13) Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof
øre/kg
309,5
315,0
317,4
323,1
328,9
335,0
340,9
14) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)
øre/kg
223,5
227,5
229,3
233,4
237,6
241,9
246,3
15) Karburatorvæske
øre/l
414,3
421,8
429,2
437,1
445,0
453,0
461,1
Energiafgift for benzinækvivalenter efter stk. 4
øre/GJ
114,3
116,3
118,1
120,3
122,4
124,7
126,9
Energiafgift for dieselækvivalenter efter stk. 4
øre/GJ
65,1
68,2
69,1
70,4
71,7
72,9
74,2
Satser ved 15°C
        
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
267,0
271,9
275,8
280,8
285,9
291,0
296,3
2) Anden gas- og dieselolie
øre/l
173,2
176,4
177,7
180,9
184,2
187,5
190,9
3) Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)
øre/l
256,9
261,6
265,4
270,2
275,1
280,0
284,9
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)
øre/l
238,7
243,0
246,5
250,9
255,5
260,0
264,7
5) Svovlfri diesel (svovlindhold højst 0,001 pct.):
øre/l
232,2
243,0
246,5
250,9
255,5
260,0
264,7
8) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
267,0
271,9
275,8
280,8
285,9
291,0
296,3
9) Anden petroleum
øre/l
173,2
176,4
177,7
180,9
184,2
187,5
190,9
10) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)
øre/l
437,8
445,6
452,9
461,0
469,4
477,8
486,4
11) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l)
øre/l
372,2
378,9
384,9
391,8
398,8
406,1
413,3
15) Karburatorvæske
øre/l
410,8
418,3
425,8
433,5
441,3
449,2
457,3
Energiafgift for benzinækvivalenter efter stk. 4
øre/GJ
       
Energiafgift for dieselækvivalenter efter stk. 4
øre/GJ
       
 
Bilag 3. Satser for mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4.
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig nedsættelse
kr./GJ
42,00
42,76
43,03
43,80
44,59
45,40
46,21
 
Bilag 4. Satser for mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
48,36
49,23
49,74
50,64
51,55
52,48
53,42
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varmeværk
kr./GJ varme
38,68
39,38
39,79
40,51
41,24
41,98
42,74
 «


§ 6

I lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med stort energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997, som ændret bl.a. ved lov nr. 1107 af 29. december 1999 og senest ved § 7 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer:

1.§ 1, stk. 1, affattes således:

»Der gives statstilskud til delvis dækning af udgifter til kuldioxidafgift af elektricitet i virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, og som indgår aftale med Energistyrelsen om at gennemføre energieffektiviseringer, hvis

1) virksomhedens elektricitetsforbrug er optaget på bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, eller

2) virksomhedens ikke tilbagebetalte kuldioxidafgift, energiafgift af rumvarme og varmt vand samt korrigerede svovlafgift efter fradrag af eventuelle tilskud, jf. nr. 1, samlet udgør over 4 pct. af dens refusionsgrundlag beregnet ud fra værdien af virksomhedens salg m.v. med fradrag af værdien af virksomhedens indkøb m.v. dog mindst 10 pct. af virksomhedens salg m.v. (promskriteriet).«



2.§§ 1 a og 1 b , affattes således:

»§ 1 a. Tilskud omfattet af § 1, stk.1, nr. 1, gives til dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det elektricitetsforbrug, der er omfattet af § 9, stk. 2, og den del af elektricitetsforbruget, som er omfattet af § 9, stk. 9, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Tilskuddet udgør 37,6 pct. af afgiften. I perioden 2008-2014 er denne sats dog som anført i bilag 1.

§ 1 b. Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, gives til dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det elektricitetsforbrug, der er omfattet af § 9, stk. 1, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter § 11 i lov om afgift af elektricitet. Tilskuddet udgør 37,6 pct. af afgiften vedrørende det elforbrug, der ikke er ydet tilskud til efter § 1 a. I perioden 2008-2014 er denne sats som anført i bilag 1.«

3.Bilag 1 affattes således:

»Bilag 1. Tilskud til el til tung og let proces efter §§ 1 a og 1 b.


  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Tilskud til el til tung proces
pct.
32,4
32,4
37,6
37,6
37,6
37,6
37,6
 «


§ 7

I lov om tilskud til elproduktion, jf. lovbekendtgørelse 1331 af 30. november 2007, foretages følgende ændringer:

1.§§ 1-4 a ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 1. Efter reglerne i denne lov ydes der statstilskud til produktion af elektricitet, der fremstilles ved affaldsbaseret kraft-varme-produktion.


Stk. 2. Statstilskud ydes kun til den del af produktionen, hvoraf der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet.

§ 2. Tilskud efter § 1 ydes med 7 øre pr. kWh til elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved affaldsbaseret kraft-varme-produktion.

Stk. 2. Tilskuddet udgør dog 10 øre pr. kWh for elektricitet, der fremstilles på affaldsbaserede kraft-varme-værker med en samlet kapacitet for elproduktion på 3 MW eller derunder, og som enten er idriftsat inden den 1. januar 1997, eller hvor der inden denne dato er indsendt projektforslag for omstilling til kraft-varme til kommunalbestyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskuddet efter stk. 1-2.

Stk. 4. Der ydes ikke tilskud efter denne lov til produktion af elektricitet, der fremstilles ved forbrænding af kød- og benmel eller lignende produkter, hvis produktionen finder sted efter tilladelse givet i medfør af § 12 a i lov om elforsyning.

Stk. 5. Der ydes ikke tilskud efter denne lov til produktion af elektricitet, der fremstilles ved forbrænding af affald på kraft- og kraft-varmeanlæg placeret på centrale kraftværkspladser.

§ 3. Klima- og energiministeren fastsætter regler om, at tilskud kun ydes på vilkår om en samlet effektiv energiudnyttelse.

§ 4. Administrationen vedrørende udbetalingen af tilskud varetages af Energinet.dk

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af tilskud.

Stk. 3. Tilskud til elproducenten ydes i forhold til den producerede mængde elektricitet med fradrag af det nødvendige egetforbrug til elproduktion.

Stk. 4. Den producerede mængde elektricitet med fradrag af det nødvendige egetforbrug til elproduktion måles af netvirksomheden.

Stk. 5. Klima- og energiministeren kan pålægge elproducenterne at udarbejde og meddele ministeren eller Energinet.dk alle oplysninger, som er nødvendige for udbetaling af tilskud samt tilsyn og kontrol med udbetalinger af tilskud i medfør af loven.

Stk. 6. Det i stk. 5 nævnte materiale skal efter anmodning udleveres til Energistyrelsen eller Energinet.dk.«

2.§ 5, stk. 1, affattes således:

»Hvis Energistyrelsen eller Energinet.dk konstaterer, at der er ydet for stort tilskud til en elproducent, afkræves denne det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.«

3.§ 7 ophæves.

4.§ 8, stk. 6, ophæves.

§ 8

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelsen nr. 1115 af 8. november 2006, som ændret ved § 13 i lov nr. 534 af 6. juni 2007, § 3 i lov nr. 548 af 6. juni 2007 og lov nr. 549 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, 2. pkt., ændres »§§ 8 a - 9 a« til: »§§ 8 a - 9 b«.

2. Efter § 9 a indsættes:

»§ 9 b. Elproducenter, der ikke er omfattet af lov om CO2-kvoter, har ret til en kompensation for CO2-afgift. Kompensationen svarer til forskellen mellem den CO2-afgift, som skulle være betalt efter de nuværende satser baseret på energiforbruget i et basisår, og den afgiftsbetaling, der reelt blev betalt i det valgte basisår. Basisåret er det år af 2005, 2006 eller 2007 med det højeste energiforbrug.


Stk. 2. Kompensationen ydes ved nedsættelse af de i stk. 1 nævnte elproducenters betaling til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 3 og 4. Omkostninger til offentlige forpligtelser, som ikke dækkes efter 1. pkt., opkræves efter § 9 a, stk. 4.«

3. I § 57 b, stk. 1, 3. pkt., udgår »eller § 58 a«.

4.§ 58, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

5. I § 58, indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. Decentrale kraft-varmeanlæg med naturgas og biogas eller biogas som brændsel, som har fået elproduktionstilskud efter den hidtidige § 2 b i lov om tilskud til elproduktion, kan endvidere få et fast årligt grundbeløb, som fastsættes til det højest udbetalte elproduktionstilskud i 2005, 2006 eller 2007.«

Stk. 8-10 bliver herefter stk. 9-11.


6.§ 58 a ophæves.

7. I § 58 b, stk. 1, ændres »§§ 58 og 58 a« til: »§ 58«.

8. I § 59, stk. 2, nr. 1, ændres »,57 a og 58 a« til: »og 57 a«.

9. I § 59, stk. 4, ændres »,§ 57, stk. 3 og 4, og § 58 a« til: »og § 57, stk. 3 og 4«.

10.§ 59 a, stk. 1, affattes således:

»Den systemansvarlige virksomhed skal sælge elproduktion fra vindmøller omfattet af §§ 56 a eller 56 b og andre VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 57 på Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren samt varetage den i § 27 c, stk. 8, 2. pkt., nævnte balanceringsydelse for elektriciteten.«

§ 9

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret bl.a. ved § 32 i lov nr. 469 af 9. juni 2004 og senest ved § 9 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007 foretages følgende ændring:

1. I bilag 1, liste A indsættes som nr. 34:

»34) Lov om afgift af kvælstofoxider.«


§ 10

Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunkt for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2, 3 og 4.

Stk. 2. § 2, nr. 4, 9 og § 3, nr. 5-11 og § 4, nr. 14 træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og har virkning fra ikrafttrædelse.

Stk. 3. Klima- og energiministeren fastsætter tidspunkt for ikrafttræden af lovens §§ 7 og 8 om ændringerne af elproduktionsloven og elforsyningsloven.

Stk. 4. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet for lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancen, hvoraf der skal betales afgift.

Stk. 5. Træder loven ikke i kraft en 1. januar, nedsættes bundfradraget jf. § 9 c i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 12, forholdsmæssigt.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse:


1.
Lovforslagets formål og baggrund
 
 
1.1.
En omkostningseffektiv afgiftspolitik
 
 
1.2.
Ændringer af CO2-afgiften og tilknyttet tilbageføring samt NOx
 
 
1.3.
Forbrugsregistrering af kul
 
2.
Gældende ret
 
 
2.1.
Energiafgifter
 
 
2.2.
CO2-afgift
 
 
2.3.
CO2-kvotesystemet
 
 
2.4.
Forbrugsregistrering
 
3.
Lovforslagets indhold
 
 
3.1.
Forhøjelse af CO2-afgiften
 
  
3.1.1.
Afskaffelse af lempelser
 
  
3.1.2.
CO2-afgift på brændsler til elproduktion
 
 
3.2.
Tilbageføring
 
  
3.2.1.
Tung proces - bundfradrag
 
   
3.2.1.1.
Fritagelse for CO2-afgift for ikke-kvoteomfattede virksomheder, der aftager kvoteomfattet fjernvarme
 
  
3.2.2.
Let proces
 
 
3.3.
Ændringer i energilovgivningen
 
  
3.3.1.
Afskaffelse af elproduktionstilskuddet for værker med naturgas og biogas som brændsel
 
  
3.3.2.
Afskaffelse af treledstariffen - overgang til markedsvilkår for små elproducenter
 
  
3.3.3.
Kompensation for CO2-afgift på brændsel til fremstilling af el udenfor kvoterne.
 
 
3.4.
Energiafgiftslovene
 
  
3.4.1.
Biobenzin og biodiesel
 
  
3.4.2.
Rumvarme
 
 
3.5.
NOx-afgift
 
  
3.5.1.
Tilbageføring af provenu fra NOx-afgiften
 
 
3.6.
Forbrugsregistrering af kul
 
4.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
 
 
4.1.
Afgiftsrationalisering
 
  
4.1.1.
Energilovgivning
 
  
4.1.2.
NOx-afgift
 
 
4.2.
Samlede økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på konti
 
5.
Administrative konsekvenser for det offentlige
 
 
5.1.
Engangsomkostninger
 
 
5.2.
Løbende omkostninger
 
6.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
 
 
6.1.
CO2-afgift på brændsler til proces uden for kvotesektoren
 
  
6.1.1.
Tung proces
 
  
6.1.2.
Let proces
 
 
6.2.
CO2-afgift på brændsler til fremstilling af el uden for den kvoteomfattede sektor, samt omlægning af tilskud til elproduktion m.v. så tilskud ikke fremmer brug af naturgas
 
  
6.2.1.
Decentrale kraft-varme-værker.
 
  
6.2.2.
Industrielle kraft-varme-værker.
 
 
6.3.
Afledte effekter af afgifter på brændsel til fremstilling af el uden for kvotesektoren
 
 
6.4.
Forbrugsregistrering af kul
 
 
6.5.
Samlede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
 
 
6.6.
Energilovgivning
 
7.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
 
8.
Administrative konsekvenser for borgere
 
9.
Miljømæssige konsekvenser
 
10.
Forholdet til EU-retten
 
11.
Høring
 
12.
Sammenfattende skema
 


1. Lovforslagets formål og baggrund

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) indgik den 21. februar 2008 aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske energipolitik i årene 2008-2011.


Formålet med aftalen er at sikre:


»...udbygning med vedvarende energi, CO2-reduktionsmål og mål for energieffektivisering samt rammerne for organisering af energisektoren og for udvikling af energiteknologi....«


I aftalen indgår en afgiftsrationalisering , herunder forhøjelse af CO2-afgiften og en ny afgift på NOx.


Af aftaleteksten fremgår følgende:


»Energiafgifter:


- Forhøjelse af CO2-afgifter: CO2-afgifterne forhøjes fra 3-90 kr. pr. ton til den forventede CO2-kvotepris, der for 2008-2012 pt. anslås til 150 kr. pr. ton med virkning fra 2008.

- Ny NOx-afgift: NOx-afgift på 5 kr. pr. kg med virkning fra 1. januar 2010 til delvis opfyldelse af den danske NOx-forpligtelse.

- Tilbageføring af provenu: Provenuet tilbageføres, jf. det forslag, der har været i høring.

- Overvejelser om en skattereform, der understøtter de energipolitiske målsætninger, der indgår i den nedsatte Skattekommission.«



Dette lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører ændringer af afgifterne på energi (energiafgifterne og CO2-afgiften), herunder også spørgsmålet om tilbageføring. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om afgift af kvælstofoxider og forslag til lov om ændring af lov om afgift af affald (fritagelse for visse typer af affald fra egen cementproduktion), som er fremsat samtidig med dette forslag.


1.1. En omkostningseffektiv afgiftspolitik

Med aftalen sættes ambitiøse energipolitiske mål, og virkemidlerne er omkostningseffektive.


Ud fra et miljøøkonomisk synspunkt er det omkostningseffektivt, at


- forhøje CO2-afgiften på brændsler til et ensartet niveau

- indføre afgift på udledninger af NOx ved energianvendelse

- tilbageføre provenuet ved nedsættelse af de energiafgifter, hvor der er dobbeltregulering (både kvoter og afgifter på CO2)



Afgiftsrationaliseringen bidrager således på en omkostningseffektiv måde til at opfylde energipolitikkens mål. En del af dobbeltreguleringsproblemet løses ved, at det sikres, at virksomhederne behandles ens, uanset om de er omfattet af kvoter eller ej, eller om de producerer elektricitet eller ej.


1.2. Ændringer af CO2-afgiften og tilknyttet tilbageføring samt NOx

Godt halvdelen af CO2-udledningerne fra energianvendelse er omfattet af EU's CO2-kvoteordning. Her belastes CO2-udledningerne med kvoteprisen, uanset hvor mange gratis kvoter der måtte være givet.


Som følge af kvotesystemets opbygning giver det netto ingen virkning på CO2-udledningerne at forsøge at påvirke udledningerne yderligere gennem f.eks. afgifter. CO2-kvoteprisen forventes at blive ca. 150 kr. pr. tons CO2, men med en stigende tendens.


Efter indførelsen af Kyoto-aftalen er staten forpligtet til at sikre, at udledningerne af klimagasser uden for kvotesektoren ikke oversiger den internationale forpligtelse. I det omfang det ikke sker ved fald i udledninger fra dansk område, kan det ske ved, at staten køber udledningsrettigheder fra andre lande. Prisen på sådanne udledningsrettigheder kan under visse forudsætninger forventes at blive identisk med CO2-kvoteprisen.


Det er derfor både rimeligt og omkostningseffektivt, at dem der udleder CO2 uden for kvotesektoren kommer til at betale statens omkostninger herved. Det forslås at ske gennem, at CO2-afgiften på brændsel forhøjes til den forventede kvotepris på 150 kr. pr. tons CO2. Samtidig hermed afvikles særlige lempelser og godtgørelser af CO2-afgiften for brændsel til proces og fremstilling af elektricitet uden for kvote. Det gælder også særlige tilskud til produktion af el ved fossile brændsler.


CO2-afgiftssatsen på brændsel forhøjes fra det nuværende niveau på omkring 91,6 kr. pr. ton CO2 (90 kr. pr. ton CO2 i 2007) til 150 kr. pr. ton CO2, svarende til den forventede kvotepris. CO2-afgiftssatserne bliver samtidig balanceret mere præcist udfra CO2-udledningerne. De oprindelige satser var mere afrundede, og der forudsattes en lidt anden CO2-udledning end nu. Samtidig nedsættes energiafgifterne med ca. 4 kr. pr. GJ. Netto vil den samlede afgiftssats for energi og CO2 blive den samme som før afgiftsomlægningen.


For fossile brændsler til rumvarme og almindelig benzin og diesel til transportformål, hvor der både er energiafgifter og CO2-afgifter er omlægningen neutral. Biobenzin og biodiesel falder dog netto i afgift svarende til stigningen i CO2-afgiften. Samtidig fjernes den nuværende afgiftsmæssige diskrimination mod biobrændsler, der fremover vil blive beskattet på samme niveau som fossil benzin og diesel efter energiindhold i stedet for som nu pr. liter.


For brændsel til proces og brændsel til elfremstilling uden for kvotesektoren stiger den effektive afgiftssats til 150 kr. pr. ton CO2. Herved bliver incitamentet til at reducere CO2 uden for og inden for kvotesektoren ens. Forhøjelsen af CO2-afgiften samtidig med, at fritagelsen fra CO2-afgift for brændsler til elproduktion ophæves kan sammenlignes med, at de større elproducenter er blevet pålagt kvoteregulering. De større elproducenter har dog fået gratiskvoter.


For at skabe sammenlignelige vilkår foreslås det derfor, at de mindre elproducenter får en tilsvarende økonomisk kompensation.


I øjeblikket får mindre decentrale kraftvarmeværker et elproduktionstilskud på 8 øre pr. kWh dog højst af 8 mio. kWh årligt. Dette tilskud foreslås omlagt, så det ikke afhænger af elproduktionen.


Endelig foreslås det, at mindre kraftvarmeværker med en kapacitet under 5 MW ikke længere skal kunne afsætte el til garanterede priser (treledstariffen).


Værker, der går fra treledstarif til markedsvilkår, får i forvejen en kompensation via PSO. Blandt andet af administrative grunde foreslås det, at kompensationen for afskaffelse af det produktionsafhængige elproduktionstilskud samt indførelse af CO2-afgift på brændsel til fremstilling af el uden for kvotesektoren også udbetales via PSO. Det vil føre til en stigning i PSO-bidraget, der beregnes af elforbruget. For at forbrugerne holdes skadesløse for forhøjelsen af PSO-bidraget, nedsættes CO2-afgiften på el med 0,7 øre pr. kWh.


For tung proces indføres der et bundfradrag, således at afgiftsbetalingen er uændret for virksomheder, der ikke ændrer adfærd. Hovedparten af forbruget af brændsel til tung proces er omfattet af CO2-kvoterne. Her er i betydeligt omfang givet gratiskvoter, svarende til tidligere udledninger. Med henblik på at give sammenlignelige vilkår for virksomheder inden for og udenfor kvotesektoren (ofte er store virksomheder omfattet af kvoterne, mens små inden for samme branche ikke er omfattet) samme vilkår, indføres der et bundfradrag beregnet udfra tidligere udledninger.


Provenuet fra forhøjelsen af satsen for let proces føres tilbage ved en nedsættelse af CO2-afgiften på el med 1,1 øre pr. kWh. Herved reduceres dobbeltreguleringen.


Virksomheder omfattet af kvoteordningen kan få nye kvoter ved udvidelse af produktionskapaciteten. For at sikre lige vilkår for store virksomheder omfattet af kvoter og små virksomheder, der ikke er omfattet af kvoter foreslås en ordning med sammenlignelig effekt for væksthusgartnerier.


I medfør af Lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder (LBK nr. 84 af 3. februar 2000) med tilhørende bekendtgørelse nr. 83 af 3. februar 2000 kan der gives tilskud til energibesparelser. Ordningen har ikke været effektiv, jf. at bevillingerne til tilskud er faldet bort. Energistyrelsen administrerer tilskudsordningen, men SKAT varetager udbetaling af tilskud og kontrollen med rigtigheden af aftalevirksomhedernes beregning af tilskuddet. Anvendelsesområdet udvides til at omfatte tilskud til udvidelser af væksthusareal. Tilskuddet ydes i forbindelse med den merinvestering, der skal til for at gøre udvidelsen mere miljø- og energirigtig.


NOx-afgiften vil reducere NOx-udledningerne og dermed bidrage til opfyldelse af Danmarks internationale reduktionsforpligtelser. Færre udledninger af NOx fra dansk område vil give et bedre miljø regionalt herunder i Danmark. For større udledere beregnes afgiften udfra målinger. For mindre udledere fastsættes afgifter på brændsler beregnet udfra typiske eller gennemsnitlige udledninger. Provenuet tilbageføres ved nedsættelse af energiafgifterne med ca. 0,5 kr. pr. GJ, afgiften på el til opvarmning med 4 øre pr. kWh, CO2-afgiften for el til let proces med 1 øre pr. kWh samt via bundfradrag til cementproduktion. Der foreslås også en fritagelse for affaldsafgift for visse typer affald i forbindelse med cementproduktion.


1.3. Forbrugsregistrering af kul

Forbrugsregistrering blev indført ved lov nr. 462 af 9. juni 2004. Loven betød, at store energiforbrugere fik mulighed for at blive forbrugsregistreret hos SKAT. Forbrugsregistreringen giver disse store energiforbrugere mulighed for at modtage el, gas eller varme uden at skulle betale afgift i modsætning til tidligere, hvor de skulle betale afgift ved modtagelse, for efterfølgende at skulle søge om godtgørelse af afgiften. Med lovændringen fra 2004 slipper virksomhederne for først at betale afgiften til el- og varmeleverandøren for derefter at søge om godtgørelse. Loven giver i dag kun mulighed for registrering af varmeproducenter, der bruger naturgas som brændsel.


Lovforslaget giver mulighed for registrering af varmeproducenter, der bruger kul som brændsel, og som afsætter varmen til en slutbruger med et årligt forbrug på mere end 4.000 GJ varme årligt. Der er tale om en udvidelse af de nuværende muligheder for forbrugsregistrering.


2. Gældende ret

Afgifter på energi dækker over tre typer afgifter. Dels energiafgifter på kul, olie, naturgas og el m.v. Dels CO2-afgift af de produkter, der er omfattet af energiafgift og endelig svovlafgift på udledninger af svovl eller svovlindhold i en række brændsler. Svovlafgiften ændres ikke med dette forslag.


2.1. Energiafgifter

Energiafgifter på kul, olie og gas er med en beskeden variation balanceret omkring en afgiftssats på ca. 52,8 kr. pr. GJ. Frem til 2015 forhøjes satsen årligt med 1,8 pct. For hvert brændsel er der fastsat en afgiftssats opgjort pr. enhed (liter, kg, Nm3 m.v.), som afhænger af brændslets energiindhold.


Momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort energiafgifterne til procesformål og ved fremstilling af el, mens afgift af energi til rumvarme, varmt vand og transport ikke godtgøres. Dem, der ikke er momsregistrerede f.eks. private husholdninger samt en række momsregistrerede serviceerhverv kan ikke få godtgjort energiafgifterne.


2.2.CO2-afgift

CO2-afgiften omfatter de fossile brændsler, som der også betales energiafgift af. Afgiften var i 2007 omkring 90 kr. pr. ton CO2. Satsen forhøjes hvert år frem til 2015. Satsen i 2008 er derfor omkring 91,6 kr. pr. ton CO2. I praksis er afgiftssatserne af administrative grunde fastlagt som et beløb pr. handelsenhed (liter, ton, Nm3).


Satsen for det enkelte brændsel er fastlagt efter det gennemsnitlige kulstofindhold i det pågældende brændsel. Sammenhængen er, at et højt indhold af kulstof resulterer i en stor CO2-udledning, da kulstof omdannes til CO2 ved forbrænding. Balancen mellem de forskellige satser er ikke ændret, siden CO2-afgiften blev indført. De oprindeligt beregnede satser blev afrundet og i visse tilfælde beregnet udfra lidt andre forudsætninger om CO2-indholdet i de forskellige brændsler. Derfor varierer den nuværende CO2-afgift omkring godt 91,6 kr. pr. tons.


Momsregistrerede virksomheder kan, hvis der er tale om energiintensive processer (tung proces), delvist få godtgjort CO2-afgiften til procesformål. For disse virksomheder er den effektive sats ca. 25,4 kr. pr. ton CO2.


Momsregistrerede virksomheder kan desuden indgå en aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering, som betyder, at der kan opnås en afgiftsrabat på ca. 22,4 kr. pr. ton CO2.


Det gælder dog under alle omstændigheder, at CO2-afgift af energi til rumvarme og varmt vand ikke godtgøres. Ligesom heller ikke husholdninger kan få godtgjort CO2-afgift.


2.3. CO2-kvotesystemet

Kyoto-aftalen skal sikre, at udledningen af drivhusgasser, herunder CO2, reduceres. Inden for EU er Kyoto-forpligtelsen delt mellem EU-landene ved en såkaldt »byrdefordelingsaftale«. Danmark har forpligtet sig til at reducere den gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser herunder CO2 i perioden 2008-2012 med 21 pct. sammenlignet med basisåret 1990.


EU-landene har vedtaget et fælles kvotehandelssystem (ETS) for at nå målene om reduktion af CO2-udledningen. Kvotehandelssystemet dækker CO2-udledninger fra visse energitunge erhverv (cement, stål, papir, glas, tegl m.v.) samt udledninger fra store energiproducerende anlæg over 20 MW. I Danmark tegner disse virksomheder sig for ca. halvdelen af den samlede CO2-udledning.


En CO2-kvote er en tilladelse til at udlede 1 ton CO2. Kvoterne kan frit omsættes.


Hovedprincippet i kvotesystemet er, at CO2-udledningen er fastlagt. CO2-udledningen svarer til summen af de udstedte kvoter - hverken mere eller mindre. Spares der CO2 og dermed kvoter et sted i kvotesystemet, kan der sælges kvoter til brug et andet sted. Det medfører, at køberen kan udlede mere CO2. Kvoteprisen svinger med udbud og efterspørgsel. Den forventede CO2-kvotepris er pt. 150 kr. pr. ton CO2 i 2008 men med en stigende tendens frem mod 2012.


Uden for kvotesystemet er bl.a. udledninger fra transportsektoren, opvarmning i private husholdninger, serviceerhverv, ikke-kvoteregulerede erhverv og små energiproducerende anlæg. Udledninger af CO2 uden for kvotesystemet er også omfattet af Danmarks Kyoto-forpligtelse. For at reducere CO2-udledningerne uden for kvotesystemet er der behov for anden regulering. Det kan være i form af køb af kreditter eller alternativt nationale tiltag som eksempelvis afgifter på CO2.


2.4. Forbrugsregistrering

Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005, blev muligheden for at nettoafregne energiafgifter udvidet til også at omfatte slutbrugere af varme fra decentrale og industrielle kraft-varme-værker. Fordelen ved nettoafregning er, at virksomhederne slipper for først at betale afgiften til el- og varmeleverandøren for derefter at søge om godtgørelse. Disse decentrale og industrielle kraft-varme-værker fik mulighed for registrering efter gasafgiftsloven men ikke efter kulafgiftsloven, da det på tidspunktet for lovens indførelse blev vurderet, at nettoafregning kun var relevant i forhold til gasafgiftsloven. Efterfølgende har der dog vist sig et behov for en tilsvarende bestemmelse i kulafgiftsloven.


3. Lovforslagets indhold

3.1. Forhøjelse af CO2-afgiften

Den forventede CO2-kvotepris er pt. 150 kr. pr. ton CO2 i perioden 2008-2012. Med lovforslaget forhøjes afgiften på udledning af CO2 til den forventede kvotepris i 2008. Prisen for CO2-kvoter forventes at være stigende. CO2-afgiftssatsen bliver forhøjet med 1,8 pct. årligt, som følge af indeksering.


Det betyder, at betalingen for udledninger af CO2 uden for og inden for kvotesystemet bliver sammenlignelig . Inden for kvotesektoren bliver der uddelt gratiskvoter til virksomheder. Det gør der ikke uden for kvotesystemet. Derfor indføres et bundfradrag for virksomheder med tung proces uden for kvotesystemet. Dermed sker en vis ligestilling af virksomheder inden for og uden for kvotesystemet. Det indebærer, at en virksomhed uden for kvotesystemet, som ikke ændrer adfærd, vil få den samme afgiftsbetaling som i dag ved samme brændselsforbrug.


I følgende tabel 1 er vist de gældende CO2-afgiftssatser og de nye CO2-afgiftssatser.


Tabel 1. Ændring i CO2-afgiftssatser i 2008
Vare
Enhed
Nuværende satser ved 91,6 kr. pr. ton CO2
Ny satser ved 150 kr. pr. ton CO2
Forhøjelse af satser
Naturgas
Øre/Nm3
20,2
33,9
+13,7
Gas- og dieselolie
Øre/l
24,7
39,8
+15,1
Fuelolie
Øre/kg
29,3
47,6
+18,3
Benzin mineralsk
Øre/l
22,4
36,0
+13,6
Kul
Kr./GJ
9,0
14,3
+5,3
Elektricitet (tilbageføring)*
Øre/kWh
8,8
7,0
-1,8
     
*Af nedsættelsen på 1,8 øre pr. kWh er 1,1 øre pr. kWh tilbageføring og 0,7 øre pr. kWh neutralisering af, at PSO-afgiften på el stiger, når tilbageføringen vedrørende CO2-afgift på brændsel til el udenfor kvotesektoren samt produktionsuafhængig elproduktionstilskud sker via PSO.


Eksempel

Den ny sats for naturgas fremkommer på følgende måde:


Ved afbrænding af naturgas udledes 57 kg CO2 pr. GJ. Det ganges med den ny afgiftssats på 150 kr. pr. tons CO2, hvilket giver en afgiftssats udtrykt som 8,55 kr. pr. GJ. Energiindholdet i naturgas er 39,6 MJ pr. Nm3. Dette ganges med afgiftssatsen udtrykt i kr. pr. GJ divideret med 1.000 (for at få afgiftssatsen udtrykt i MJ). Afgiftssatsen bliver således 33,9 øre pr. Nm3. De øvrige satser er beregnet på tilsvarende måde, hvor der tages højde for CO2-udledning pr. GJ og energiindhold i de respektive brændsler.


3.1.1. Afskaffelse af lempelser

Uden for CO2-kvotesektoren afskaffes de særlige lempelser for CO2-afgift på brændsel. Det gælder både for tung proces og brændsel til fremstilling af el. For brændsel til tung proces stiger de effektive afgiftssatser typisk med mellem ca. 98 pct. og ca. 83 pct. af de nye satser, alt efter om virksomheden har haft aftale eller ej.


Den såkaldte tung procesliste mister fremover sin betydning for brændsler og vil alene have betydning for el.


3.1.2. CO2-afgift på brændsler til elproduktion

Med forslaget indføres CO2-afgift på fossile brændsler til elproduktion for ikke-kvoteomfattede elproducenter. For brændsel til fremstilling af elektricitet uden for kvotesektoren stiger de effektive afgifter til de fulde nye afgiftssatser, f.eks. udgør afgiften 33,9 øre pr. Nm3 naturgas og 14,25 kr. pr. GJ kul, jf. tabel 1.


I dag er der ikke afgift på brændsler til elproduktion, men derimod er der afgift på outputtet. Det gælder også CO2-afgift af el, som er beregnet på baggrund af det gennemsnitlige CO2-indhold i de brændsler, der anvendes til elproduktion. El, der produceres ved vind eller biomasse, er dermed pålagt samme afgift som el produceret ved fossile brændsler. Lovforslaget vil isoleret set tilgodese el produceret ved vedvarende energi.


Med forslaget sikres ens betingelser for elproduktion. Det vil løse en del af dobbeltreguleringsproblemet.


Forslaget vil isoleret set reducere tilskyndelsen til at fremstille el, når elpriserne er lave i forhold til brændselspriserne. I praksis fremstilles stort set al el uden for kvotesektoren i Danmark ved naturgasbaserede kraftvarmeværker. Afgiften på brændsel til el vil belaste omkostningerne ved at fremstille el med omkring 5 øre pr. kWh. Forslaget skal dog ses i sammenhæng med, at forbrug af brændsel til fremstilling af el inden for kvoterne belastes af omkostninger til køb af kvoter. Disse omkostninger bliver i vidt omfang overvæltet i højere priser på el. Ved en kvotepris på 150 kr. pr. ton CO2 forventes markedsprisen for el at stige med ca. 9 øre pr. kWh i gennemsnit. De mindre elværkers tilskyndelse til at fremstille el bliver derfor ikke mindre, når virkningerne af afgiftsforslaget og kvoteordningen ses under ét.


3.2. Tilbageføring

3.2.1. Tung proces - bundfradrag

Virksomheder omfattet af tung proces har hidtil betalt en særlig lav afgift af deres procesforbrug. Da virksomhederne samtidig er energiintensive, vil afgiftsbelastningen stige betydeligt i forhold til virksomhedernes størrelse. Større energiintensive virksomheder har også fået en kraftigt stigning i deres omkostninger ved udledninger af CO2 gennem kvotesystemet. Her er der i betydeligt omfang givet gratis kvoter. For tilsvarende at neutralisere virkningen på virksomhedernes overskud foreslås det at indføre et bundfradrag i CO2-afgiften til procesformål for ikke-kvoteomfattede virksomheder med tunge processer efter bilaget i CO2-afgiftsloven (proceslisten). Dette er et led i tilbageføringen af forhøjelsen af CO2-afgiften.


Momsregistrerede virksomheder kan efter gældende regler om tung proces opnå særlig godtgørelse af CO2-afgift for brændsler til proces efter bilaget i CO2-afgiftsloven (proceslisten). Denne særlige godtgørelse vedrørende brændsler forslås fjernet som led i forhøjelsen af CO2-afgiften.


Folketinget vedtog med lov nr. 464 af 9. juni 2004, at CO2-afgiften af kvoteomfattede virksomheders brændselsforbrug til procesformål skal godtgøres fuldt ud.


Loven er dog ikke trådt i kraft, da den endnu ikke er godkendt af Kommissionen efter statsstøttereglerne.


Såfremt Kommissionen godkender lov nr. 464 af 9. juni 2004, vil det gælde, at kvoteomfattede virksomheder ikke belastes af CO2-afgift af deres brændselsforbrug, og dermed heller ikke forhøjelsen af CO2-afgiften til 150 kr. pr. ton CO2.


Virksomhederne omfattet af kvotesystemet udgør størstedelen af processerne på proceslisten.


De ikke-kvoteomfattede virksomheder med tung proces vil typisk være mindre, energiintensive virksomheder inden for gartnerierhvervet, fremstillingsindustrien og ikke-kvoteomfattet elproduktion.


Med forslaget får tung proces virksomheder uden kvoter vilkår, som svarer til de kvoteomfattede virksomheders vilkår, hvor forbruget belastes af CO2-kvoteomkostninger, men hvor der er givet gratiskvoter næsten svarende til eller over udledningerne.


Bundfradraget foreslås at være et fast beløb, der kan fratrækkes den skyldige afgift vedrørende procesformål. Bundfradraget er baseret på historisk energiforbrug og afgiftsbetaling i en basisperiode. Af administrative årsager indgår fjernvarme dog ikke i beregningen af bundfradrag. Det er forbundet med store administrative vanskeligheder at finde frem til brændselsforbruget bag ved en fjernvarmeleverance. Endvidere er langt størstedelen af fjernvarme til procesformål kvoteomfattet og dermed godtgøres denne afgift fuldt ud ved forslaget.


Da der kan være stor forskel på virksomhedernes energiforbrug i de forskellige år, vælges en model, hvor bundfradraget fastsættes ud fra et gennemsnit af 2003-2007 eller alternativt 2007, hvis energiforbruget var større i 2007. Det svarer i princippet til den ordning for tildeling af gratiskvoter, som de kvoteomfattede virksomheder fik i den nationale allokeringsplan. Her var der tale om et gennemsnit af 1998-2004 eller alternativt 2004, hvis CO2-udledningen var større i 2004.


Det er valgfrit for virksomheden, om den ene eller anden basisperiode benyttes. Baggrunden for valg af basisårene 2003-2007 er de regnskabsmæssige krav om at gemme dokumentation i 5 år fra regnskabsårets afslutning. Der indsættes desuden krav om dokumentation for afgiftsbetalingen i basisårene. Dette betyder, at denne dokumentation skal gemmes i flere end 5 år.


Bundfradraget beregnes som forskellen mellem 1) bruttoafgift af brændsler til procesformål før godtgørelse med de satser der efter forslaget gælder for 2008 og 2) virksomhedens nettoafgift i basisperioden vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler § 2, stk. 1-7 og 9-13 anvendt som nævnt i bilag 1 efter godtgørelse af CO2-afgift og aftalerabat.


Eksempel:

I 2007 udledte en virksomhed f.eks. 1.000 tons CO 2 fra ca. 375.000 liter fyringsolie, der blev afgiftsbelagt med f.eks. 3 kr. pr. ton, som følge af at virksomheden havde tung proces og tillige en aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering.


Bundfradraget vil da udgøre forskellen mellem den nye afgiftssats (150 kr. pr.CO2) og den historiske sats (3 kr. pr.CO2) dvs. 147 kr. pr. tons CO2ganget med den historiske udledning på 1.000 tons. Bundfradraget bliver dermed 147.000 kr.


Hvis udledningerne i 2008 f.eks. bliver 1.200 tons CO 2 , vil bruttobetalingen udgøre 1.200 tons ganget med den nye afgiftssats (150 kr. pr. tons CO 2). Bruttobetalingen bliver dermed 180.000 kr., men herfra skal trækkes bundfradraget på 147.000 kr. Netto betales 33.000 kr.


Det beregnede beløb indekseres fra 2009-2015 med 1,8 pct. årligt, dvs. at bundfradraget årligt forhøjes med 1,8 pct. ligesom CO2-afgiftssatsen.


Bundfradraget gælder for kalenderåret. Der kan frit disponeres over det inden for kalenderåret. Virksomhederne bestemmer dermed selv, om de vil gøre brug af bundfradraget først på året, og først betale afgift, når bundfradraget er »brugt op«, om de vil bruge det sidst på året, eller om de f.eks. vil fordele bundfradraget ud over årets 12 måneder. Bundfradraget kan dog ikke overstige afgiftstilsvaret i det pågældende kalenderår, og bundfradraget kan heller ikke overføres til et andet kalenderår.


Bundfradraget låses dermed på et fast niveau udfra historisk energiforbrug, og der gives ikke ekstra bundfradrag i forbindelse med f.eks. produktionsudvidelser. For nye produktioner, der sættes i gang efter basisperioden, gives der ikke yderligere bundfradrag.


Dermed betales der ikke mere i afgift, end der gjorde i basisåret, hvis virksomheden ikke ændrer adfærd. Virksomhederne belastes af en CO2-afgift på 150 kr. pr. ton CO2 ved øget brændselsforbrug, hvorimod omlægningen er neutral ved uændret adfærd.


Dette sammenlignes med tildeling af gratiskvoter inden for det kvoteomfattede område. Der opnås dermed en større ligestilling i de marginale omkostninger ved energiforbrug mellem virksomheder inden for og uden for kvotesektoren.


De tidligere godtgørelser til tung proces var knyttet til bestemte energiintensive processer i virksomhederne. Bundfradraget er knyttet til den enkelte virksomhed og kan overdrages i forbindelse med generationsskifte, salg, flytning til anden matrikel m.v. Ligesom en lejeaftale også vil betyde, at bundfradraget kan udnyttes. Ejerskabet er således ikke afgørende for bundfradraget.


Hvis f.eks. en gartner beslutter at bortforpagte sine drivhuse, kan bundfradraget følge med til forpagteren, som driver gartnerivirksomhed for egen regning og risiko.


Bundfradraget kan også bruges til procesformål i andre dele af virksomheden. Køber en gartnerivirksomhed en anden virksomhed f.eks. en marmeladefabrik, kan uudnyttet bundfradrag fra gartnerivirksomheden bruges i marmeladefabrikken, såfremt gartnerivirksomheden forsat opretholdes, og der er tale om samme ejer.


Det er dog en betingelse for fortsat bundfradrag, at den proces, som der oprindeligt er givet tung proceslempelse for, og som ligger til grund for bundfradraget, fortsat foregår i virksomheden. Bundfradraget kan således ikke omsættes for sig selv - men alene som et element i virksomheden.


Der indsættes en minimumsgrænse for bundfradraget af primært administrative grunde. Bundfradrag ydes derfor kun, såfremt at brændselsforbruget til processer omfattet af bilag 1 udgør mere end 10 pct. af virksomhedens samlede energiforbrug.


Af hensyn til EU-retten skal de virksomheder, der berettigede til bundfradrag dog i alle tilfælde betale EU's minimumsafgifter af deres brændselsforbrug til procesformål. Ved udløbet af hvert kalenderår opgør virksomheden den samlede afgiftsbetaling for hvert brændsel og det samlede forbrug af hvert enkelt brændsel. Den samlede afgiftsbetaling i forhold til det samlede forbrug af hvert enkelt brændsel skal være mindst lig med eller over EU's minimumssatser.


3.2.1.1. Fritagelse for CO2-afgift for ikke-kvoteomfattede virksomheder, der aftager kvoteomfattet fjernvarme

Der indføres fritagelse for CO2-afgift for ikke-kvoteomfattede virksomheder, der aftager fjernvarme fra kvoteomfattede virksomheder til procesformål Disse virksomheder er de facto pålagt både kvoter og CO2-afgift, da fjernvarmeværkerne pålægger disse virksomheder at købe kvoter svarende til deres CO2-udledning. Med dette forslag fritages disse virksomheder for CO2-afgift.


3.2.2. Let proces

Mens der er få virksomheder, der bruger brændsel til tung proces og elfremstilling, er der mange virksomheder, der bruger brændsel til let proces uden for kvotesektoren. Det gælder f.eks. i landbrug og i fødevareindustrien. Her er der tale om en forholdsvis overskuelig ekstra belastning pr. virksomhed også i forhold til størrelsen, og det vil være administrativt meget tungt at søge provenuet ført tilbage helt målrettet. For at kompensere for den højere afgift sænkes CO2-afgiften på el til let proces i erhverv med 1,1 øre pr. kWh.


3.3. Ændringer i energilovgivningen

Det følger af energiaftalen, at de centrale kraft- og kraft-varme-værker skal have mulighed for at producere el og varme ved forbrænding af affald, når der bortses fra husholdningsaffald. Fremstillingen af elektricitet og varme skal ske, uden at de gældende hvile-i-sig-selv regler for affaldsforbrænding skal gælde for de centrale kraft- og kraft-varme-værker. Til gengæld skal de centrale kraft- og kraft-varme-værker ikke have tilskud til elproduktion baseret på affald.


Der ydes i dag tilskud til elproduktionen på øvrige affaldsbaserede kraft-varme-værker. Dette tilskud ydes fremover uændret.


Udmøntningen af energiaftalen indebærer bl.a., at der skal ske ændring af lov om elforsyning, der tillader, at de centrale kraft- og kraft-varme-værker forbrænder affald. Der skal desuden ske en ændring af lov om tilskud til elproduktion, som sikrer, at der ikke gives tilskud til de centrale værker, når de producerer elektricitet baseret på affald.


De 21. december 2007 godkendte Kommissionen tilskudsordningens forlængelse i foreløbig 10 år for perioden 2008-17. Efter Kommissionens godkendelse har klima- og energiministeren kunnet fastsætte nye regler, der gennemfører de forenklinger af udbetalingen af elproduktionstilskuddet og administrationen i øvrigt heraf, som blev mulig med vedtagelsen af lov nr. 550 af 6. juni 2007.


Hovedpunkterne i reglerne gældende fra og med 1. januar 2008 er, at Energinet.dk udbetaler tilskud til elproduktion fremstillet fra og med den 1. januar 2008 og varetager den daglige administration af tilskudsordningen. El-netselskaberne, der tidligere har varetaget udbetalingen af elproduktionstilskuddet, skal fremover alene måle elproduktionen hos elproducenterne. Samtidig udtræder told- og skatteforvaltningen helt af tilskudsordningens administration efter den ordinære afregning af tilskud til elektricitet fremstillet i 2007. Endvidere har klima- og energiministeren har udnyttet muligheden for at bestemme, at de tidsbegrænsede tilskud til elektricitet, der fremstilles ved industriel naturgasbaseret kraft-varme-produktion, udbetales som et engangsbeløb. Disse engangsudbetalinger er afviklede.


Dermed har store dele af den gældende lov om tilskud til elproduktion mistet sin betydning. Det foreslås derfor med dette lovforslag, at lov om tilskud til elproduktion tillige omskrives, således at alle bestemmelser, som ikke længere har betydning, udgår.


3.3.1. Afskaffelse af elproduktionstilskuddet for værker med naturgas og biogas som brændsel

Det foreslås at fjerne det variable elproduktionstilskud til værker, der bruger naturgas og biogas som brændsel. I stedet gives et fast tilskud, svarende til det elproduktionstilskud som de respektive værker modtog i enten 2005, 2006 eller 2007. På denne måde vil omlægningen ikke have betydning for værkerne, hvis de fortsætter med uændret adfærd.


Elværker, der mister deres elproduktionstilskud, vil få en fast tilskud, svarende til det tilskud, de fik i basisåret.


Eksempel:

Hvis værket i basisåret fik et tilskud på 8 øre pr. kWh for en produktion på 7 mio.kWh, svarende til 560.000 kr., vil værket fremover få et tilskud på 560.000 kr. uanset, hvor meget der bliver produceret.


3.3.2. Afskaffelse af treledstariffen - overgang til markedsvilkår for små elproducenter

Det foreslås at afskaffe muligheden for at afregne elproduktionen efter treledstariffen. I stedet skal elektriciteten afsættes til markedspriserne. Treledstariffen fastsætter faste afregningspriser for elektricitet produceret i tre forskellige tidsrum af døgnet. Treledstariffen blev afskaffet i forbindelse energiaftalen fra 2004 for de store kraftvarmeværker. Værker med en effekt på mellem 5 og 10 MW kunne afregne efter treledstarif i maksimalt to år. Denne overgangsordning er nu udløbet. De små værker med en effekt på op og til med 5 MW kan afregne efter treledstarif uden tidsbegrænsning. En afskaffelse af treledstariffen betyder, at alle værker skal afregne på markedsvilkår.


Treledstariffen betyder normalt højere afregning af el end til markedspriser.


Der er en betydelig del af de værker, der ikke skal være på markedsvilkår, der har valgt markedsvilkår frivilligt. Energinet.dk har oplyst, at der ud af 629 værker, der ikke skal være på markedsvilkår, har 81 anlæg frivilligt valgt markedsvilkår. Ganske få har fortrudt og er vendt tilbage til treledstarif.


De, der har valgt markedsvilkår er dog større end gennemsnittet. De, der frivilligt er gået på markedsvilkår har således 31 pct. af kapaciteten. Værker vest for Storebælt er oftere på markedsvilkår end værker øst for Storebælt. Ligeledes er der en tendens til, at de industrielle kraft-varme-værker i videre udstrækning er på markedsvilkår. Endelig er det oplyst, at meget få af de helt små værker - hvor elproduktionstilskuddet afhænger af produktionen - er på markedsvilkår.


Grunden til, at værkerne frivilligt fravælger den høje treledstarif er, at værkerne får kompensation fra Energinet.dk, som udgør forskellen mellem markedsprisen og treledstariffen ved tidligere produktion.


Hvis værket på markedsvilkår ikke ændrer adfærd, vil værket derfor være stillet uændret eller få en vis gevinst, da kompensationen for en del værker i praksis er mere end 100 pct. Hvis værket ændrer adfærd, dvs. undlader at fremstille el, når det ikke kan betale sig, har værket mulighed for en gevinst.


Ved afsætning på af f.eks. 10 mio. kWh på treledstarif fik værket måske i gennemsnit 38 øre pr. kWh eller 3,8 mio. kr. I 2008, hvor elprisen f.eks. bliver 30 øre pr. kWh i gennemsnit, vil værket få 0,8 mio. kr. i tilskud uanset, hvor meget værket producerer og hvilken pris den el, værket producerer, faktisk afsættes til. Altså helt samme princip, der gælder for de større decentrale værker, der allerede er overgået til markedsvilkår. Er værket i stand til at placere produktionen på de tidspunkter, hvor prisen er høj, vinder værket og omvendt. Værket vinder også ved nedgang i produktionen i det omfang, omkostningerne er højere end den ægte elpris.


En del af de helt små værker har dog valgt ikke at gå på markedsvilkår, selvom der er klare fordele herved. Grunden til dette er delvist, at det koster ekstra at optimere værket til de aktuelle markedsvilkår end blot at producere på forud fastsatte tidspunkter. I praksis købes sådan rådgivning af visse elhandelsselskaber, og der er visse faste omkostninger pr. værk. Dertil kommer udgifter til ekstra udstyr, som er nødvendig ved overgang til markedsvilkår. Dette i kombination med, at de helt små værker får 8 øre pr. kWh af deres marginale produktion i elproduktionstilskud, som dog også afskaffes ved denne lov, gør, at det ikke er interessant at styre produktionen efter markedspriser for de helt små kraftvarmeværker.


Da det ikke er hensigtsmæssigt, at der produceres el ved fossile brændsler, når prisen på el er lavere end omkostningerne ved produktionen, foreslås det, at alle skal afregne til markedspriser.


3.3.3. Kompensation for CO2-afgift på brændsel til fremstilling af el udenfor kvoterne.

Forhøjelsen af CO2-afgiften samtidig med, at fritagelsen fra CO2-afgift for brændsler til elproduktion uden for kvotesektoren belaster indtjeningen fra produktion af el, kan føre til højere varmepriser. For større værker inden for kvotesektoren, der tilsvarende er blevet belastet af kvoteomkostningerne, er der ydet kompensation herfor ved tildeling af gratiskvoter. Derfor er det fundet hensigtsmæssigt, at også de mindre værker kompenseres på samme måde ved forhøjelsen af omkostningerne til forbrug af brændsel til fremstilling af el.


Kompensationen gøres til et fast beløb baseret på elværkernes historiske brændselsforbrug. Basisåret, som kompensationen beregnes ud fra, er det højeste energiforbrug i 2005, 2006 eller 2007. Kompensationen udgør det afgiftstilsvar, som de nye afgiftssatser ville have medført med det energiforbrug, der var tilfældet i basisåret, jf. at der ikke hidtil har været afgift af brændsel til fremstilling af el. På den måde stilles elproducenterne uændret i forhold til før afgiftsforhøjelserne og afskaffelsen af fritagelserne, under forudsætning af at de ikke ændrer adfærd. Der gives ikke øget kompensation i tilfælde af f.eks. udvidelse af produktionen.


De små elværker får kompensation for såvel afskaffelse af treledstariffen, afskaffelse af elproduktionstilskuddet og afgiften på brændsel til elfremstilling uden for kvotesektoren. Kompensationen er tilstrækkelig til, at værker, der ikke ændrer adfærd, kan have samme varmepris. Alle tre kompensationer ydes efter samme principper (beregnes af produktion eller udledninger i et tidligere basisår, således at den aktuelle elproduktion ikke påvirkes)


Kompensationen vedrørende afskaffelse af treledstariffen betales i forvejen af Energinet.dk (PSO), men PSO får også færre omkostninger ved ikke længere at skulle købe el til en høj garanteret pris, der herefter skal sælges til lavere markedspriser.


Energinet.dk udbetaler også i forvejen elproduktionstilskuddet til de små værker, dog med refusion fra Energistyrelsen.


Blandt andet af administrative årsager foreslås det derfor, at Energinet.dk skal udbetale alle tre kompensationsbeløb. For så vidt angår kompensationen for bortfald af det nuværende elproduktionstilskud og for kompensationen for afgift af brændsel til elproduktion uden for kvotesektoren, vil Energinet.dk udgifter herved på 230 mio. kr. umiddelbart blive finansieret ved en stigning i PSO-betalingerne på hen ved 0,7 øre pr. kWh elforbrug.


Virkningerne herved for elforbrugerne neutraliseres ved, at CO2-afgiften for såvel erhverv som husholdninger reduceres med godt 0,7 øre pr. kWh. Da CO2-afgiften på el opkræves af forbruget efter nettab, mens PSO-betalingen opkræves af det lidt større forbrug før nettab, går det i praksis lige op for elforbrugerne.


CO2-afgiften af el opkræves ved en sats, der er afrundet til en decimal. CO2-afgiftssatsen indekseres ved forhøjelse med 1,8 pct. årligt. Ved at reducere den uafrundede CO2-afgiftssats med det beløb pr. kWh, der skal til for, at elforbrugerne sparer lige så meget i CO2-afgift, som Energinet.dk og dermed elforbrugerne påføres af ekstra udgifter til kompensationerne, opnås, at det går lige op set over et gennemsnit af år.


3.4. Energiafgiftslovene

I gennemsnit vil forhøjelsen af CO2-afgiften på brændsel til rumvarme udgøre 4 kr. pr. GJ.


Som led i den omkostningseffektive afgiftsomlægning sænkes afgiften på energi med 4 kr. pr. GJ for at kompensere for stigningen i CO2-afgiften i 2008 fra 91,6 kr. til 150 kr. pr. ton.


I følgende tabel 2 er de nuværende og nye energiafgiftssatser for de væsentligste energiarter vist.


Tabel 2. Aktuelle energiafgiftssatser og nye satser ved en forhøjet CO2 -afgift i 2008
Vare
Enhed
Nuværende satser ved 52,4-52,8 kr./GJ
Nye satser ved ca. 48,6 kr./GJ
Forhøjelse af satser
Naturgas
Øre/Nm3
207,9
192,4
-15,5
Gas- og dieselolie
Øre/l
189,0
174,3
-14,7
Dieselolie til transport
Øre/l
248,7
233,6
-15,1
Fuelolie
Øre/kg
213,0
197,5
-15,5
Benzin
Øre/l
388,9
375,3
-13,6
Kul
Kr./GJ
52,8
48,6
-4,2
Elektricitet
Øre/kWh
58,7
59,8
+1,1


Eksempel:

Den ny energiafgiftssats for naturgas fremkommer på følgende måde:


Den ny afgiftssats er 48,6 kr. pr. GJ. Energiindholdet i en Nm3 er 39,6 MJ pr. Nm3. Dette ganges med afgiftssatsen udtrykt i kr. pr. GJ divideret med 1.000 (for at få afgiftssatsen udtrykt i MJ). Afgiftssatsen bliver således 192,4 øre pr. Nm3. De øvrige satser for brændsler til varmeformål er beregnet på tilsvarende måde, hvor der tages højde for energiindholdet i de respektive brændsler.


For brændstoffer til vejtransport (benzin og diesel) er forhøjelsen af CO2-afgiften direkte modregnet i energiafgiften, således at den samlede afgift på fossilt brændstof er uændret.


Forhøjelsen af energiafgiften på elektricitet skal ses i sammenhæng med, at CO2-afgiften på elektricitet nedsættes. Den samlede afgift for elektricitet, der betales af husholdninger, rumvarme i erhverv og ikke momsregistrerede erhverv er uændret.


Energiafgifterne gælder i praksis ikke for brændsel til proces og brændsel til elfremstilling.


3.4.1. Biobenzin og biodiesel

Det foreslås at sætte CO2-afgiften op, mens energiafgiften sættes tilsvarende ned for brændstoffer (benzin og dieselolie) til vejtransport.


Ændringerne har derfor ikke betydning for almindelig fossil benzin og dieselolie. For biobenzin og biodieselolie er der ikke CO2-afgift, men fuld energiafgift. Afgiften falder derfor for biobenzin og biodieselolie med nedsættelsen af energiafgiftssatsen. Det gør, at afgiften på biobenzin falder svarende til ca. 14 øre pr. liter normal benzin, og biodiesel falder svarende til ca. 15 øre pr. liter normal dieselolie.


I øjeblikket udgør energiafgiften på biobenzin og biodiesel det samme pr. liter som afgiften pr. liter fossil benzin og diesel. Det foreslås, at afgiften på biodiesel og biobenzin fremover kan beregnes, så afgiften på biobrændstof bliver den samme som for fossil brændstof omregnet efter energiindhold.


Energiindholdet i en liter biobenzin (bioethanol) udgør kun ca. 65 pct. af energiindholdet i en liter almindelig benzin. Energiindholdet i en liter biodiesel er ca. 90 pct. af energiindholdet i en liter almindelig diesel, for typisk biodiesel.


Ved en given kørsel skal der derfor bruges langt flere liter biobenzin end fossil benzin. Med forslaget kompenseres biobrændstoffer for denne forskel i energiindhold, således at den reelle energiafgift bliver den samme for biobrændstof og fossil brændstof.


Elimineringen af energiafgiftsdiskriminationen mod biobrændstof har større værdi for biobrændstof end de ovenfor nævnte 14-15 øre pr. liter normal brændstof. For biobenzin falder afgiften pr. liter på grund af den mere reelle omregning med godt 130 øre pr. liter biobenzin. Den nye omregning fører til et fald på 18 øre pr. liter typisk biodiesel.


For en blanding med 5 vol. pct. biobenzin falder afgiften med omkring 7 øre pr. liter. Ved normale priser på olie er biobenzin meget langt fra at være konkurrencedygtig. Visse olieselskaber iblander dog frivilligt mindre mængder biobenzin m.v. af markedsføringsmæssige grunde. Mindre mængder biobenzin kan også erstatte visse dyre tilsætninger til normal 95 oktan benzin. Det forventes, at ændringerne vedrørende biobrændstoffer vil føre til, at iblanding af 5 vol. pct. biobenzin i 95 oktan benzin vil blive standard som følge af dette forslag.


Dermed reduceres CO2-udledninger med ca. 0,12 mio. tons og anvendelsen af vedvarende energi øges med ca. 1,7 PJ svarende til hen ved 0,25 procentpoint af Danmarks samlede energiforbrug.


3.4.2. Rumvarme

Forslaget vil ikke have nogen nævneværdig virkning på nettopriserne m.v. for de forskellige brændsler, der bruges til rumvarme. Der vil derfor heller ikke være nævneværdige effekter på energiforbruget.


Da der er mere CO2 i kul end i gas, vil nettovirkningen være et vist fald i den samlede gasafgift og en vis stigning i den samlede kulafgift.


Tabel 3. Nettoændring samlet CO2 - og energiafgift i 2008
Kr./GJ
CO2-afgift før
CO2-afgift efter
Stigning i CO2-afgift omregnet til kr. pr. GJ
Energiafgift før
Energiafgift før omregnet til kr./GJ
Ny energiafgift kr./GJ
Nettoændring energiafgift
Nettoændring CO2- og energiafgift
Fuelolie
29,3 øre/kg
47,6 øre/kg
+4,5
213,0 øre/kg
52,4
48,6
-3,8
+0,7
Gas- og dieselolie
24,7 øre/l
39,8 øre/l
+4,2
189,0 øre/l
52,7
48,6
-4,1
+0,1
LPG
27,5 øre/kg
44,9 øre/kg
+3,8
242,2 øre/kg
52,6
48,6
-4,0
-0,2
Naturgas
20,2 kr./Nm3
33,9 kr./Nm3
+3,5
207,9 kr./Nm3
52,5
48,6
-3,9
-0,4
Kul
8,87 kr./GJ
14,25 kr./GJ
+5,4
52,8 kr./GJ
52,8
48,6
-4,2
+1,2
Vægtet gennemsnit
91,6 kr. pr. tons CO2
150 kr. pr. tons CO2
+4,0
 
52,6
48,6
-4,0
0,0


Det ses af tabel 3, at nedsættelsen af energiafgiften på rumvarme svarende til nettoprovenuet af forhøjelse af CO2-afgiften på brændsler til rumvarme fører til en vis stigning i nettoafgiften for kul, og et mindre fald i nettoafgiften på gas. Ændringerne for kul svarer til ca. 100 kr. med moms for et parcelhus opvarmet ved kulkraft-varme, mens varmeregningen for et gasopvarmet hus falder med ca. 50 kr. med moms netto.


I øjeblikket er energiafgiften på brændsler til rumvarme ikke helt balanceret efter energiindhold. Ved vedtagelse af forslaget vil energiafgifterne på brændsler mere nøje være afbalanceret efter energiindhold.


Den nye energiafgift vil blive 48,6 kr. pr. GJ mod i dag 52,4-52,8 kr. pr. GJ.


3.5. NOx-afgift

Der indføres en ny afgift på NOx på 5 kr. pr. kg NOx. Der henvises forslag til lov om afgift af kvælstofoxider.


3.5.1. Tilbageføring af provenu fra NOx-afgiften

Provenuet fra NOx-afgiften tilbageføres bl.a. i form af en nedsættelse af energiafgifterne på brændsler med 0,5 kr. pr. GJ, nedsættelse med 4 øre pr. kWh af satsen for elopvarmning af helårsboliger, nedsættelse af CO2-afgiftssatsen på el til let proces i erhverv med 1 øre pr. kWh og særlige bundfradrag for dem, der har særligt store udledninger pr. energienhed.


NOx-afgiften får virkning fra 1. januar 2010.


Tabel 4. Energiafgiftssatser i 2010 før og efter tilbageføring af NOx-afgiften
Vare
Enhed
Energiafgiftssatser efter CO2-afgiftsændring men før tilbageføring af NOx-afgift
Ny energiafgiftssatser efter tilbageføring NOx-afgift
Ændring af energiafgiftssatser som følge af tilbageføring af NOx-afgift
Naturgas
Øre/Nm3
199,4
197,4
-2,0
Gas- og dieselolie
Øre/l
180,6
178,8
-1,8
Dieselolie til vej
Øre/l
248,8
247,9
-0,9
Fuelolie
Øre/kg
204,7
202,6
-2,1
Benzin
Øre/l
388,9
388,1
-0,8
Kul
Kr./GJ
50,3
49,8
-0,5
Elektricitet alm. (både CO2- og energiafgift)
Øre/kWh
69,07
69,0
0
Elektricitet elvarme (både CO2-og energiafgift)
Øre/kWh
62,18
58,1
-4,0
Elektricitet let proces
Øre/kWh
7,2
6,2
-1,0


Eksempel:

Ved tilbageføringen nedsættes energiafgifterne på brændsler til rumvarme med 0,5 kr. pr. GJ i 2010 niveau. For fyringsolie, hvor der er 0,0359 GJ pr. liter, falder energiafgiften derfor med 1,8 øre pr. liter. For dieselolie, der af administrative grunde også belastes med NOx-afgift på 0,9 øre pr. liter, nedsættes energiafgiften tilsvarende, således at dieselprisen samlet set ikke ændres. Det samme gælder for benzin.


3.6. Forbrugsregistrering af kul

Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005, blev mulighederne for at nettoafregne energiafgifter udvidet til også at omfatte slutbrugere af varme fra decentrale og industrielle kraft-varme-værker, og disse decentrale og industrielle kraft-varme-værker blev i den forbindelse givet mulighed for registrering efter gasafgiftsloven. Fordelen for virksomhederne ved at nettoafregne er, at de slipper for først at betale afgiften til el- og varmeleverandøren og derefter at søge om godtgørelse.


Baggrunden for, at muligheden for registrering for de decentrale og industrielle kraft-varme-værker blev til begrænset gasafgiftsloven var, at oplysningerne på daværende tidspunkt viste, at kraftværkerne kun brugte naturgas som brændstof. Da nettoafregningsordningen giver mere administration for told- og skatteforvaltningen, fandt man ingen grund til at udvide ordningen mere end højst nødvendigt.


Efter ikrafttrædelsen af de udvidede forbrugsregistreringsregler, har det imidlertid vist sig, at der også findes decentrale og industrielle kraft-varme-værker, der benytter kul som brændsel, og med de nuværende regler, har slutaftagere af varme fra disse kraft-varme-værker ikke mulighed for at nettoafregne.


Med dette lovforslag kan et decentralt eller industrielt kraft-varme-værk få varmen fra et varmeproduktionsanlæg omfattet af registreringen, og samtidigt gives der mulighed for, at varmeproducenter, der fyrer med kul også får mulighed for registrering, hvormed også slutbrugere af varme herfra får mulighed for nettoafregning af energiafgifter.


4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1. Afgiftsrationalisering

Afgiftsrationaliseringen består af følgende elementer:


- CO2-afgifterne forhøjes i 2008 fra 3-91,6 kr. pr. ton til CO2-kvoteprisen, der pt. i perioden 2008-12 forventes at være 150 kr. pr. ton

- der indføres en NOx-afgift på 5 kr. pr. kg

- tilbageføring af provenuet



Efter skattestoppet må afgifter ikke sættes op. Miljøafgifter må dog gerne sættes op, men da skal hele provenuet føres tilbage i form af nedsættelse af andre skatter og afgifter.


Virkningerne for staten af ændringerne af CO2-afgiften m.v. er vist i følgende tabel:


Tabel 5. Virkninger for statsfinanser af ændrede CO 2-afgifter m.v.
 
Brutto ved uændret adfærd
Netto­afgifts­provenu
Værdi af færre klimagasser (3)
Netto staten
Værdi danske skatteydere
Nedsættelse af afgiften på biobenzin og biodiesel med ca. 14 øre/l og 15 øre/l samt omregning efter energiindhold
-5 (1)
-25
+20
-5
+5
Forhøjelse af CO2-afgift på brændsler til rum til 150 kr. pr. ton. Nedsættelse af energiafgifterne til rumvarme til ca. 48,6 kr./GJ (2)
0 (2)
0
0
0
0
Forhøjelse af CO2-afgift på brændsel til tung proces uden for kvotesektoren til 150 kr./ton
+100
+90
+10
+100
-95
Bundfradrag til samme
-100
-100
0
-100
+100
Forhøjelse af CO2-afgift på brændsel til elfremstilling uden for kvotesektoren til 150 kr./ton (4)
+100 (
+45
+65
+110
-75
Kompensation herfor til samme(5)
-100
-100
0
-100
+100
Bortfald af nuværende elproduktionstilskud
+130
+130
 
+130
-130
Nyt produktionsuafhængigt tilskud til samme (5)
-130
-130
 
-130
+130
Forhøjelse af CO2-afgift på brændsel til let proces uden for kvotesektoren til 150 kr./ton
+160
+150
+10
+160
-155
Nedsættelse af CO2-afgiften på el til let proces med 1,1 øre/kWh
-170
-160
0
-160
+200
I alt
-15
-100
+105
+5
+80
(1) For ca. 725 mio. kr. afgift på benzin og diesel omdøbes til CO2-afgift.
(2) For ca. 510 mio. kr. energiafgift vedrørende rumvarme m.v. omdøbes til CO2-afgift.
(3) Ved 150 kr. pr. ton færre CO2 ækvivalenter uden for kvoteområdet sparer staten alt andet lige denne udgift ved opfyldelse af klimagasforpligtelse
(4) Ved opgørelsen af nettoeffekten er medregnet adfærdseffekten af provenuneutral omlægning af elproduktionstilskud og treledstarif, så støtte er uafhængig af elproduktion
(5) Kompensationen udbetales blandt andet af praktiske grunde af Energinet.dk, den resulterende stigning i PSO betalingen for elforbrug neutraliseres ved en nedsættelse af de statslige elafgifter med 230 mio. kr.


Da de afgifter, der sættes op, har større adfærdsvirkninger end de afgifter, der sættes ned, ville en tilbageføring, der var neutral for statens afgiftsindtægter føre til en nettobelastning af skatteyderne. Derfor føres også statens gevinster ved adfærdsændringerne i form af færre statslige udgifter til køb af CO2-kvoter m.v. tilbage.


Ligeledes fritages udvalgte affaldstyper fra cementproduktion, der deponeres, for affaldsafgift. Der henvises til forslag til lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, som er fremsat samtidig med dette forslag.


CO2-afgiften på brændsler forhøjes fra 3-91,6 kr. pr. ton til kvoteprisen, der for perioden 2008-12 pt. forventes at være 150 kr. pr. ton. Samtidig nedsættes energiafgifter på brændsler med ca. 4 kr. pr. GJ. Disse ændringer giver store bruttobevægelser på de forskellige afgiftskonti, men nettoændringerne er langt mindre på de forskellige områder.


Ændringerne i de samlede CO2- og energiafgifter før tilbageføring og før ændret adfærd er:


Brændsel til let proces udenfor kvotesektoren
+160 mio. kr.
Brændsel til tung proces udenfor kvotesektoren
+100 mio. kr.
Brændsel til fremstilling af el udenfor kvotesektoren
+ 100 mio. kr.
Biobrændstoffer
-5 mio. kr.
Fossile brændstoffer til vejtransport
0 mio. kr.
Brændsler til rumvarme
0 mio. kr.


Hertil kommer ca. 130 mio. kr. i sparede udgifter ved ophævelse af det nuværende elproduktionstilskud.


Provenuet, der kommer fra højere CO2-afgift på brændsel til let proces føres tilbage gennem en nedsættelse af CO2-afgiften på el til let proces i erhverv med 1,1 øre pr. kWh.


Provenuet fra den højere afgift på brændsel til tung proces og brændsel til fremstilling af el uden for kvotesektoren føres tilbage gennem særligt målrettede kompensationsordninger (bundfradrag), der har samme virkning som forbrugsuafhængige tilskud.


Tilbageføringen af den ekstra afgift på brændsel til tung proces sker gennem indførelse af bundfradrag i CO2-afgiftsloven på 100 mio. kr.


Kompensationen for forhøjelsen af CO2-afgiften for brændsler til elproduktion og ophævelse det nuværende elproduktionstilskud på i alt 230 mio. kr. sker via Energinet.dk, der finansierer kompensationen via en forhøjelse af PSO-bidraget. Virkningerne for forbrugerne neutraliseres ved en tilsvarende nedsættelse af CO2-afgiften på el til såvel husholdninger som erhverv med afrundet 0,7 øre pr. kWh.


Nettoprovenuet fra NOx-afgiften føres tilbage via denne lov. Det sker ved en nedsættelse af energiafgifterne på brændsler med 0,5 kr. pr. GJ, nedsættelse med 4 øre pr. kWh af satsen for elopvarmning af helårsboliger, nedsættelse af CO2-afgiftssatsen på el med 1 øre pr. kWh og særlige bundfradrag for dem, der har særlig store udledninger pr. energienhed.


Virkningerne for staten af ændringerne af CO2-afgiften m.v. er vist i følgende tabel:


Det ses af tabellen, at afgiftsændringerne vedrørende CO2 giver et tab af afgiftsindtægter m.v. på ca. 100 mio. kr. Ændringerne fører imidlertid til væsentlige fald i udledningerne af CO2 og andre klimagasser uden for kvotesektoren. Dermed aflastes staten for udgifter til opfyldelse af klimaforpligtelser ved køb af f.eks. CO2-kvoter for ca. 105 mio. kr.


Virkningerne på nettoafgiftsprovenuet og CO2-udledningerne er hver for sig usikre. Måtte adfærdseffekterne f.eks. blive større, vil nettoprovenutabet på afgiftskontiene også blive større, men det vil blive modsvaret af tilsvarende større besparelser ved køb af CO2-kvoter.


Skatteyderne vinder mere, end staten taber især vedrørende nedsættelse af CO2-afgift af el til proces og vedrørende CO2-afgift på brændsel til elfremstilling. Skatteyderne kan undgå afgiftsstigningen på CO2 ved at reducere CO2-udledningerne. Det vil de gøre, hvis skatteydernes omkostninger ved adfærdsændringerne er mindre end den sparede afgift. Derfor vinder skatteyderne ved adfærdsændringerne. Normalt vil staten tabe ved adfærdsændringer, der består i, at skatteyderne reducerer skattegrundlagene. Det sker imidlertid ikke i dette tilfælde, hvor CO2-afgiftssatsen afspejler statens omkostninger ved CO2-udledninger uden for kvotesektoren., jf. at mindre CO2 har en værdi for staten.


Ved nedsættelse af afgiften på elektricitet vil skatteyderne ikke i samme omfang som før forsøge at undgå skatten ved mindre forbrug. Det vil de gøre, hvis skatteydernes gevinster herved er større end de øgede omkostninger ved et større forbrug. Ved øget elforbrug som følge af lavere afgifter vil Energinet.dk og eldistributørerne få større indtægter fra tariffer, der afhænger af forbruget, uden at udgifterne stiger tilsvarende. Disse større indtægter vil føre til nedsættelse af tariffer til gavn for forbrugerne. En vis del af statens umiddelbare tab ved nedsættelse af elafgiften kommer yderligere tilbage gennem afgifter af det ekstra forbrug. Da forbrug af elektricitet ikke længere har nogen virkning på de samlede CO2-udledninger, jf. CO2-kvoterne, belastes statens udgifter ved opfyldelse af klimamål ikke ved det ekstra elforbrug. Det kan i øvrigt tilføjes, at ved indførelsen af CO2-kvoterne er priserne på elektricitet steget betydeligt.


4.1.1. Energilovgivning

Ændringer i energilovgivningen vil ikke have yderligere konsekvenser for det offentliges finanser end allerede redegjort for ovenfor. Kompensationerne for afskaffelsen af treledstariffen udbetales af Energinet.dk. men det er også Energinet.dk der sparer omkostninger ved at købe el til en garanteret mindstepris, der er højere ende den markedspris Energinet.dk sælger elektriciteten til.


4.1.2. NOx-afgift

Tabel 6. Virkninger for statsfinanserne af en NO x-afgift på 5 kr. pr. kg
 
Brutto ved uændret adfærd
Nettoafgiftsprovenu
Værdi af færre klimagasser
Netto staten
Værdi danske skatteydere
Indførelse af NOx-afgift på 5 kr.
+290 (1)
+254 (1)
+4
+258
-269
Nedsættelse af energiafgifter på brændsel med ca. 0,5 kr./GJ
-63
-63 (1)
0
-63
+63
Nedsættelse af CO2-afgift på el med 1 øre/kWh
-155
-145
0
-145
+184
Nedsættelse af CO2-afgift på el til opvarmning af helårsboliger
-50
-36
+2
-34
+65
Bundfradrag til dem med stort energiforbrug og store udledninger pr. energienhed
-15
-15
0
-15
+15
I alt
+7
-5
+6
+1
+58
(1) Eksklusive omdøbning af ca. 45 mio. kr. energiafgift af diesel og benzin til vejtransport til NOx-afgift.


NOx-afgiften giver brutto 290 mio. kr. i ekstra provenu. Men afgiften fører til et fald i NOx-udledningerne og energiforbruget, således at nettoprovenuet alene er ca. 255 mio. kr. i 2010 niveau. Hertil kommer værdi af færre klimagasser. Før tilbageføring styrkes de offentlige finanser med 260 mio. kr.


Provenuet fra NOx-afgiften tilbageføres, således at nettovirkningerne for statskassen er neutral. Tilbageføringen sker via en nedsættelse af energiafgifterne med 0,5 kr. pr. GJ, afgiften på el til opvarmning reduceres med 4 øre pr. kWh og CO2-afgiften for el nedsættes med 1 øre pr. kWh samt via bundfradrag til cementproduktion.


Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.


4.2. Samlede økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på konti

Af tabellen herunder fremgår de samlede provenumæssige konsekvenser af afgiftspakken inklusive NOx-afgiften men eksklusiv ændringer i affaldsafgiften fordelt på de enkelte konti.


Tabel 7. Økonomiske konsekvenser af afgiftspakken fordelt på konti
Konto
CO2-afgiftsændringer
NOx-afgiftsændringer
I alt
 
Mio. kr.
NOx
0
290
290
Mineralolie
-870
-70
-940
Naturgas
-310
-35
-345
El
30
-30
0
Kul
-90
-10
-100
CO2
1.000
-150
850
Elproduktion
130
0
130
Residual CO2-afgiftstilskud
10
0
10
CO2-kvotekøb
105
5
110
 
5
0
5


Virkningen af dette lovforslag uden NOx-afgiften er et samlet provenutab på 285 mio. kr. Da lovforslagene skal godkendes efter EU's statsstøtteregler, er ikrafttrædelsestidspunktet usikkert. Ændringerne i NOx-afgiften samt tilbageføringen heraf træder dog tidligst i kraft pr. 1. januar 2010.


Forslaget indeholder både reducerede og øgede skatteudgifter, som virker modsatrettede. Ophævelsen af proceslisten for brændsler vil reducere skatteudgifterne. Det modsvares dog af bundfradrag i CO2-afgiften. Ophævelsen af CO2-afgiftsritagelse for brændsler til elproduktion vil ligeledes betyde mindre skatteudgifter, men til gengæld vil kompensation via PSO betyde større udgifter.


5. Administrative konsekvenser for det offentlige

5.1. Engangsomkostninger

Engangsomkostninger er skønnet til ca. 360.000 kr., heraf:


- systemtilretning på indtil 10.000 kr. til vedligeholdelse af satstabeller m.v.

- 200.000 kr. til ændring i erhvervssystemet m.v.

- information 40.000 kr., som både dækker infomøder for virksomheder og rådgivere, samt udsendelse af nyhedsbrev til de berørte virksomheder/registrerede virksomheder.

- portoudgifter er skønnet til 50.000 kr.

- instruktion/undervisning 60.000 kr. til undervisning af SKAT's medarbejdere.



Derudover skønnes at medgå et årsværk til implementering af lovændringerne til vejledning, sagsbehandling m.v. Det skal bemærkes, at der er tale om et »engangsforbrug« af ressourcer.


5.2. Løbende omkostninger

Det skønnes, at der skal bruges 1,5 årsværk til administration m.v. af den bundfradragsordning, som er nævnt i lovforslagets § 4 (CO2-afgiftslovens § 9 c).


6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

6.1. CO2-afgift på brændsler til proces uden for kvotesektoren

6.1.1. Tung proces

Forbruget af brændsel til proces uden for kvotesektoren kan med usikkerhed opgøres til godt 10 PJ svarende til ca. 0,75 mio. tons CO2.


Den nuværende CO2-afgift efter aftalerabat er i gennemsnit omkring 15 kr. pr. tons CO2 for tung proces uden for kvoteområdet. Afgiften er ned til 3 kr. pr. tons CO2 for naturgas med aftalerabat, ca. 25 kr. pr. tons CO2 uden aftalerabat og ca. 35 kr. pr. tons CO2 for fuelolie.


Ændring i CO2-afgiften (uden NOx) giver en provenugevinst på ca. 100 mio. kr. før tilbageføring.


De 100 mio. kr. vil fordele sig som følger:


Tabel 8. Fordeling af umiddelbar provenuvirkning ved forhøjelse af afgift på brændsel til tung proces før bundfradrag
 
Mio. kr.
Gartnerier m.v.
45
Fremstillingserhverv
50
- heraf fødevareindustrien m.v.
30
Handel og service samt andre erhverv.
5
I alt
100
Anm. Usikker fordeling, da beregnet residualt.


Virksomheder, der bruger brændsel til tung proces har ikke gavn af nedsættelsen af energiafgifterne, jf. at de ikke netto betaler energiafgift af brændsel.


Ved fuld forhøjelse af afgiften uden bundfradrag vil den umiddelbare provenuvirkning være ca. 100 mio. kr. Dette provenu tilbageføres via bundfradrag, hvorfor provenuvirkningen netto vil være omtrent nul.


Bruttoprovenuet samt fordelingen heraf er usikker, jf. at der ikke sker en direkte registrering over statens regnskaber af nettoafgiften fra specielt brændsel til tung proces uden for kvotesektoren. Da tilbageføringen imidlertid er meget målrettet, således at virksomhederne ved uændret adfærd kommer til at betale uændret afgift, hersker der alene usikkerhed om bruttovirkningerne og ikke om nettovirkningerne.


Virksomhederne vil kunne vinde ved at reducere CO2-udledningerne, jf. at bundfradraget er uafhængig af de aktuelle CO2-udledninger. Netto vil virksomhederne vinde ca. 5 mio. kr.


Afgiftsstigningen vil få forbruget af energi til at falde med ca. 0,4 PJ og ca. 0,03 mio. tons CO2. Det svarer til omkring 4 pct. Det er ved en stigning i CO2-afgiften til 150 kr. pr. ton, men ved uændret sammensætning af energiforbruget. Hertil kommer 0,3 PJ mere vedvarende energi, svarende til andre 0,02 mio. tons.


6.1.2. Let proces

Forbruget af fossile brændsler uden for kvotesektoren til let proces kan med nogen usikkerhed opgøres til 35-40 PJ, svarende til omkring 2,7 mio. tons CO2.


Den nuværende afgift er 91,6 kr. pr. tons. Sættes afgiften op med 58,4 kr. pr. tons CO2 til 150 kr. pr. tons CO2 for brændsel til let proces uden for kvotesektoren, vil bruttoprovenuvirkningen være på omkring 160 mio. kr.


En afgiftsstigning på 58,4 kr. pr. tons CO2 svarer til ca. 15 øre pr. liter gasolie og ca. 14 øre pr. Nm3 naturgas. Afgiftsstigningen svarer til virkningen af, at prisen på råolie stiger ca. 3 $ pr. tønde.


Afgiftsstigningen skønnes at fordele sig således:


Tabel 9. Fordeling af umiddelbar provenuvirkning ved forhøjelse af afgift på brændsel til let proces med 58,4 kr. pr. ton CO2
Erhverv
Mio. kr.
Jordbrug
70
- heraf diesel til traktorer skøn
55
Fremstillingserhverv
70
- heraf fødevareindustrien m.v.
35
Handel og service samt andre erhverv.
20
I alt
160


Det ses af tabel 9, at langt hovedparten (65 pct.) af afgiftsbelastningen vedrører landbruget samt fødevaresektoren og foderstoffer m.v. Det er især diesel til landbrugets traktorer, der vil bidrage til provenuet. Inden for andre erhverv bidrager vaskerier, malerkabiner og dieseltog til provenuet. Det skal bemærkes, at der traditionelt er stor usikkerhed ved »opgørelse« af fordelingen af det samlede oliesalg. Ofte er der tale om en usikker beregnet opgørelse. Efter visse af opgørelserne er forbruget noget større i landbruget end her anført, men modsat mindre i andre erhverv.


Afgiftsændringen skønnes at få energiforbruget til at falde med ca. 1,5 pct. eller 0,5 PJ svarende til 0,035 mio. tons CO2. Hertil kommer en tilsvarende virkning gennem, at der vil blive brugt mindre fossilt brændsel og mere vedvarende energi. Samlet falder forbruget af fossil energi med 1 PJ svarende til 0,07 mio. tons CO2.


Efter ændret adfærd er provenuet ca. 150 mio. kr. Hertil kommer, at staten vinder ca. 10 mio. kr. ved, at der udledes mindre CO2 uden for kvotesektoren.


Provenuet tilbageføres ved, at CO2-afgiften af elektricitet til let proces nedsættes med 1,1 øre pr. kWh.


Virkningerne heraf er beskrevet i følgende tabel 10.


Tabel 10. Virkningerne af tilbageførsel af provenu fra forhøjelse af CO2 -afgift på brændsel til let proces ved at nedsætte CO2 -afgiften på el til let proces med 1,1 øre/kWh
 
Mio. kr.
Brutto stat ved uændret adfærd
-171
Ekstra indtægter ved højere forbrug af el
+11
Netto stat
-160
Brutto erhverv ved uændret adfærd
+171
Adfærdsændringer gevinster borger og virksomheder
+31
Netto andre end stat
+202
Heraf elproducenter
+5
Heraf husholdninger m.v.
+11
Heraf landbrug
+23
Heraf industri
+79
Heraf service
+84
Stigning forbrug af el
109 mio. kWh


Brutto nedsættes erhvervenes afgiftsbelastning med 171 mio. kr. vedrørende forbrug af el. Det fører til et større forbrug af el. Efter indførslen af CO2-kvoterne fører det ikke til ekstra CO2-udledninger.


Det ekstra forbrug af el fører dog til større indtægter for eldistributionsselskaberne uden tilsvarende stigninger i udgifterne. Der kommer også større PSO-afgiftsindtægter. Disse gevinster anvender selskaberne i sidste ende til at nedsætte tarifferne. Netto vinder andre end staten derfor 202 mio. kr. ved en nedsættelse af CO2-afgiften på el med netto 160 mio. kr.


6.2. CO2-afgift på brændsler til fremstilling af el uden for den kvoteomfattede sektor, samt omlægning af tilskud til elproduktion m.v. så tilskud ikke fremmer brug af naturgas

6.2.1. Decentrale kraft-varme-værker.

Decentrale kraft-varme-værker fremstillede i 2004 ca. 6,5 mia. kWh. Heraf blev omkring 5,4 mia. kWh fremstillet ved fossile brændsler fortrinsvis naturgas. Ud af de 5,4 mia. kWh blev ca. 1,6 mia. kWh fremstillet på værker, der ikke er kvoteomfattet. Til de 1,6 mia. kWh el bliver der henregnet ca. 9,2 PJ brændsel til el af et samlet brændselsforbrug på ca. 15,7 PJ. De 9,2 PJ svarer til ca. 0,53 mio. tons CO2.


Ved en afgift på 150 kr. pr. tons CO2 vil provenuet være 80 mio. kr. Elproduktionen fordyres med ca. 5 øre/kWh el. Gives der ikke kompensation herfor, eller kan afgiften ikke overvæltes, vil varmen blive fordyret med ca. 3,5 øre pr. kWh varme.


Herudover foreslås, at al el fra decentrale kraft-varme-værker skal afsættes til markedspriser. I dag kan el fra værker med kapacitet under 5 MW afsættes til garanterede priser efter treledstariffen. Tilskuddet, der finansieres af PSO-bidraget, udgør omkring 5 øre/kWh el produceret, hvis markedsprisen er omkring 35 øre pr. kWh og næsten tilsvarende mere ved lavere markedspriser. Værkerne vil automatisk få kompensation for deres tab ved, at decentrale værker, der afsætter el til markedspris, i stedet får en PSO-finansieret støtte, der er uafhængig af elproduktionen, men som varierer modsat markedsprisen for el. Det er i princippet neutralt for PSO-satserne. Der er ca. 1,35 mia. kWh el fra decentrale naturgas kraft-varme-værker, der afsættes på treledstarif.


Endelig foreslås elproduktionstilskuddet til naturgasbaserede kraft-varme-værker på 8 øre pr. kWh dog højst af 8 mio. kWh pr. værk omlagt, så det er uafhængigt af elproduktionen. Der er ca. 0,5 mia. kWh, der kommer fra værker med produktion under 8 mio. kWh. Der er yderligere mange værker, der få maksimumstøtten på 640.000 kr. årligt.


Det skønnes, at forslagene vil føre til et fald i CO2-udledningerne uden for kvotesektoren på ca. 0,37 mio. tons, heraf ca. 0,25 mio. tons andre klimagasser end CO2. Forbrug af fossilt brændsel falder ca. 5 PJ og VE-forbrug stiger 1,4 PJ.


6.2.2. Industrielle kraft-varme-værker.

De industrielle kraft-varme-værker fremstillede ca. 2,6 mia. kWh el i 2004. Heraf var ca. 1,75 mia. kWh el fra værker, der brugte fossile brændsler - især naturgas.


1,35 mia. kWh heraf var fra værker omfattet af kvoteordningen og 0,4 mia. kWh fra værker, der ligger uden for kvoteordningen.


Til fremstilling af de 0,4 mia. kWh el henregnes ca. 2,7 PJ ud af et samlet brændselsforbrug på 5,3 PJ. Brug af 2,7 PJ fossil brændsel svarer til ca. 0,16 mio. tons CO2.


Med en CO2-afgift på 150 kr. pr ton af dette forbrug vil provenuet være hen ved 25 mio. kr. Over halvdelen vil vedrøre mindre gartnerier. El fra industrielle værker sælges i forvejen til markedspriser. Der gives elproduktionstilskud, men kun til nye anlæg i en overgangsperiode. I forbindelse med forslaget bliver dette tilskud afskaffet.


I det omfang varmen har været brugt til tung proces, vil det være naturligt på samme måde at give et bundfradrag. Nettoprovenuet vil derfor være meget beskedent, men gradvist stige som nye virksomheder erstatter eksisterende.


Med betydelig usikkerhed skønnes dette at føre til 0,09 mio. tons mindre CO2-ækvivalenter, 0,6 PJ ekstra VE og 1,2 mia. PJ mindre fossilt brændsel.


Såvel forslaget om, at der skal betales CO2-afgift af brændsel til fremstilling af el uden for kvotesektoren, omlægning af elproduktionstilskud og afvikling af treledstariffen, vil reducere tilskyndelsen til at fremstille el på de tidspunkter, hvor elprisen er lav i forhold til brændselsprisen. Den umiddelbare belastning af værkerne ved forslagene føres målrettet tilbage, således at værkerne ikke påvirkes økonomisk ved uændret adfærd.


Værkerne vil imidlertid vinde ved ændringer i adfærd. Gevinsten vil bestå i, at værkerne undlader at fremstille el, når elprisen er lavere end omkostningerne ved at fremstille el inklusive klimaomkostningerne.


Gevinsten kan illustreres ved et eksempel, der er forenklet for at øge gennemskueligheden.


Eksempel

Før var omkostningerne til brændsel f.eks. 25 øre pr. kWh eksklusive klimaomkostninger og 30 øre pr. kWh inklusive klimaomkostninger, og markedsprisen for el 32 øre pr. kWh hver anden dag og 22 øre pr. kWh hver anden dag.Men ved salg til faste priser og inklusive elproduktionstilskud fik værket f.eks. 45 øre pr.kWh.


Værket producerede da 20.000 kWh og tjente 20 øre pr. kWh (45 øre pr.kWh minus 25 øre pr. kWh) herved dvs. 4.000 kr.


Efter ændringerne får værket, uanset om det producerer eller ej, en produktionsuafhængigt kompensation på 5 øre pr. kWh af den historiske produktion eller 1.000 kr. pr. dag vedrørende afgiften på brændsel, svarende til klimaomkostningen. Dertil kommer en kompensation på 18 øre pr. kWh af den historiske produktion dvs. 3.600 kr., fordi markedsprisen i gennemsnit er 18 øre pr. kWh under den tidligere garanterede pris tillagt elproduktionstilskuddet. Alt i alt får værket 4.600 kr. pr. dag, uanset om det producerer eller ej.


Producerer værket som før 20.000 kWh, vil det på de dage, hvor elprisen er høj, vinde to øre pr.kWh (32 øre pr. kWh minus 30 øre pr. kWh) ved produktionen dvs. 400 kr., men på de dage hvor elprisen er lav, tabe 8 øre pr.kWh (30 øre pr. kWh minus 22 øre pr. kWh) dvs. 1.600 kr.I gennemsnit vil værket tabe 600 kr. på produktionen, men med den faste kompensation på 4.600 kr., vil værket fortsat have 4.000 kr. pr. dag til nedsættelse af varmepriserne.


Værket kan dog også reagere på markedspriserne og producere de dage, hvor elprisen er høj, og ikke producere de dage, hvor elprisen er lav. Da vil værket i gennemsnit producere 10.000 kWh pr. dag og i gennemsnit vinde 200 kr. pr. dag herved. Denne gevinst sammen med det produktionsuafhængige tilskud på 4.600 kr. kan bruges til at reducere varmeprisen med 4.800 kr. mod før 4.000 kr.Værket har således vundet 800 kr. ved at ændre adfærd.


Da den ændrede adfærd ikke påfører staten tab, men snarere gevinster, fordi værket udleder andre klimagasser end CO2 , har samfundet og værkets varmekunder vundet.


Tilsvarende vil gøre sig gældende for de industrielle kraftvarmeværker.


Netto vinder varmekunderne knyttet til de små decentrale kraftvarmeværker derfor ca. 20 mio. kr. ved ændringerne for de små elværker, mens de industrielle kraftvarmeværker vinder ca. 5 mio. kr.


6.3. Afledte effekter af afgifter på brændsel til fremstilling af el uden for kvotesektoren

Ved en mindre elproduktion hos de decentrale kraft-varme-værker og de industrielle kraft-varme-værker stiger prisen på elektricitet. Det vil medføre, at produktionen af el andet sted stiger, eller forbruget falder tilsvarende. En del af den ekstra produktion vil finde sted i Danmark, men fortrinsvis inden for kvotesektoren. Herunder på sigt gennem flere vindmøller.


Selv om der ved den meget direkte tilbageføring ikke er tab for de direkte involverede, vil der komme en omfordeling mellem forbrugerne af el og producenterne af el gennem, at prisen på el stiger.


I følgende tabel er de afledte effekter beskrevet.


Tabel 11. Afledte effekter via højere elpriser på grund af afgift på brændsel til fremstilling af el uden for kvotesektoren m.v.
 
Mio. kr.
Virkning på producentpris for el
+0,187 øre/kWh
Forbrugerpris el
+0,125 øre/kWh
Fald forbrug af el
19 mio. kWh
Nettogevinst elværker herunder vindmøller
+42 mio. kr.
Tab statskassen ved mindre elforbrug
-4 mio. kr.
Belastning elforbrugerne
-46 mio. kr.
Heraf husholdninger m.v.
-21 mio. kr.
Heraf landbrug
-3 mio. kr.
Heraf industri
-13 mio. kr.
Heraf service
-9 mio. kr.


Dem, der sælger el til markedspriser, vinder ved, at konkurrenter, der i dag producerer el med tilskud, ved produktionsuafhængige tilskud, vil producere mindre el, hvilket vil få elprisen til at stige. Forbrugerne af el taber ved, at elpriserne stiger ved mindre produktion på værker uden for kvotesektoren. Elforbrugerne i erhverv kompenseres dog ved, at en betydelig del af tilbageføringen af provenuerne fra CO2-afgiftsforhøjelsen og NOx-afgiften bruges til nedsættelse af CO2-afgiften af el.


6.4. Forbrugsregistrering af kul

Der er tale om en beskeden udvidelse af en allerede eksisterende ordning om nettoafregning at energiafgifter, som ikke indebærer nævneværdige økonomiske konsekvenser.


6.5. Samlede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Det ses af tabel 12, at fordelingsvirkningerne af CO2-afgiftsændringerne og NOx-afgiftsændringerne ofte er modsat rettede. Landbrug og fødevareindustrien taber ved CO2-afgiftsændringerne, men vinder ved NOx-afgiften (hvor tilbageføringen til erhvervet er større end afgiften).


Modsat belastes elværkerne af NOx-afgiften, men vinder ved CO2-afgiftsændringerne, herunder især afgift på brændsel til fremstilling af el uden for kvotesektoren.


Landbruget taber netto. Tabet er spredt ud på mange landmænd. Tabet kommer især gennem, at CO2-afgiften på diesel til traktorer stiger 15,5 øre pr. liter. Offshore taber 31 mio. kr. før skat ved NOx-afgiften. Offshore taber blandt andet, fordi de ikke får del i tilbageføringen, da der i forvejen ikke betales energiafgifter m.v.


Tabel 12. Virkninger for borgere og virksomheder
 
Virkningerne af CO2-afgifts­ændringerne
Virkningerne af NOx-afgiften m.v. (heraf tilbageføring)
Samlet virkning fra ved begge afgifter
 
Mio. kr.
Elværker
+51
-37(+8)
+14
Offshore
0
-31(0)
-31
Rumvarme i husholdninger og erhverv samt affaldsleverandører
+12
+24(+128)
+36
Jordbrug
-46
+13(+22)
-33
Cementfabrik*
0
-7(+25)
-7
Anden industri
+7
+35(+75)
+42
Heraf nærings- og nydelsesmidler
-10
+13
+3
Andre erhverv
+55
+71(+79)
+126
I alt
+79
+68(+337)
+147
* Inklusive virkninger af fritagelse fra affaldsafgift for udvalgte affaldstyper fra blandt andet cementproduktion, der deponeres. (tal i parentes er værdi af tilbageføring af NOx-afgift)


6.6. Energilovgivning

I tilfælde af uændret adfærd, har forslaget ingen konsekvenser for erhvervslivet.


Da kompensationerne både for afskaffelse af elproduktionstilskud og treledstarif gøres produktionsuafhængig, vil en nedsættelse af elproduktionen give værkerne mulighed for en gevinst. For så vidt angår kompensation for forhøjet CO2-afgift, der også ændres til et fast årligt beløb, vil energieffektiviseringer også her medføre mulighed for en gevinst.


Omvendt sker der en øget belastning af værkerne i tilfælde af øget produktion eller øget energiforbrug.


7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været sendt i høring hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Grundet den korte høringsfrist har det ikke været muligt at estimere de administrative konsekvenser nærmere, men CKR vurderer dog samlet, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.


8. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.


9. Miljømæssige konsekvenser

Det ses af tabel 13, at afgiftspakken uden NOx-afgift skønnes at få CO2-udledningerne til at falde med ca. 0,69 mio. tons, heraf andre klimagasser end CO2 ca. 0,1 mio. tons. Det største bidrag kommer fra indførelse af CO2-afgift på brændsler til fremstilling af el uden for kvotesektoren sammen med omlægning af tilskud, så tilskud ikke længere fremmer elproduktionen. Ændringerne vil også fremme forbruget af vedvarende energi (VE) med i alt 4,5 PJ svarende til ca. 0,5 pct. point af bruttoenergiforbruget. Det fossile brændselsforbrug falder ca. 7 PJ eller næsten 1 pct. point, mens det samlede brændselsforbrug falder ca. 2,6 PJ. Virkningen på bruttoenergiforbruget, der udover forbrug af brændsel også omfatter nettoimport af el, er stort set 0.


Tabel 13. Sammenfatning miljøvirkninger af forhøjelse af CO 2-afgift på brændsler til 150 kr. pr. ton CO 2
 
CO2 uden for kvote-sektoren
VE
Fossilt forbrug
Brændsels-forbrug
Brutto-energi-forbrug
 
Mio. tons
PJ
PJ
PJ
PJ
CO2-afgift på benzin og dieselolie forhøjes fra 90 kr./ton til 150 kr. pr. ton. Energiafgifter nedsættes tilsvarende
-0,12
+1,7
-1,7
0
0
CO2-afgift for brændsel til rumvarme forhøjes fra 90 til 150 kr./ton. Energiafgifter nedsættes på samme forbrug
-
-
-
-
-
CO2-afgift på brændsel til let proces uden for kvotesektoren forhøjes fra 90 kr./ton til 150 kr. pr. ton.
-0,07
0,5
-1
-0,5
-0,5
Tilbageførsel CO2-afgift på el til let proces reduceres med ca. 1,1 øre/kWh
-
-
+0,3
+0,3
+0,6
CO2-afgift på brændsel til tung proces uden for kvotesektoren forhøjes fra 3-35 kr./ton til 150 kr./ton samt tilbageførsel ved bundfradrag
-0,05
0,3
-0,7
-0,4
-0,4
CO2-afgift på brændsel til fremstilling af el +150 kr./ton samt omlægning af tilskud samt tilbageførsel ved bundfradrag m.v.
-0,45
+2
-4
-2
+0,4
I alt CO2-afgiftsændringer
-0,69
+4,5
-7,1
-2,6
+0,1


I følgende tabel er vist de skønnede miljø- og energimæssige virkninger af den samlede afgiftspakke.


Tabel 14. Miljø- og energimæssige virkninger af afgiftsrationalisering
 
CO2-afgift med tilbageføring
NOx-afgift med tilbageføring
I alt
NOx
-
- 5 mio. kg. (1)
-5 mio. kg. (1)
CO2 og andre klimagasser uden for kvotesektoren
-0,69 mio. ton
-0,04 mio. ton
-0,73 mio. ton
Forbrug af VE
+3,50 PJ
+0,15 PJ
+3,65 PJ
Fossilt forbrug
-6,25 PJ
-2,60 PJ
-8,85 PJ
Brændselsforbrug
-2,75 PJ
-2,45 PJ
-5,20 PJ
Bruttoenergiforbrug
+0,50 PJ
-0,50 PJ
0
(1) Uden NOx-kvoteregulering af større elværker reducerer afgiften udledningerne med ca. 6 mio. kg. Heraf ville 1 mio. kg. være kommet med fortsat kvoteregulering.


Afgiftsændringerne giver bidrag til realisering af energimæssige og især miljømæssige mål.


Udledningerne af NOx falder med 6 mio. kg. som følge af afgiften. Afgiften gør den nuværende kvoteregulering overflødig, der derfor afskaffes. Derfor falder NOx-udledningerne alene med 5 mio. kg.


Udledningerne af CO2 og andre klimagasser uden for kvotesektoren falder med i alt ca. 0,73 mio. kg. De væsentligste bidrag kommer fra CO2-afgiften på brændsel til fremstilling af el uden for kvotesektoren samt omlægning af tilskud her, jf. tabel 12.


Forbruget af fossilt brændsel falder med ca. 1 pct. af det samlede forbrug. Brændselsforbruget falder med godt 0,5 pct. Bruttoenergiforbruget holdes samlet i ro.


10. Forholdet til EU-retten

Forslaget skal notificeres ifølge informationsproceduredirektivet (direktiv 98/34/EF). Lovforslaget skal ligeledes notificeres efter EU's statsstøtteregler (Traktaten om den Europæiske Union, artikel 87 og 88) og kan først træde i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger. Skatteministeren bemyndiges til at sætte loven i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.


Ændringerne i energiafgiftslovene skal meddeles EU-Kommissionen i henhold til energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF).


11. Høring

Lovforslaget sendes i høring samtidig med lovforslagets fremsættelse i Folketinget til følgende myndigheder, organisationer m.v., jf. følgende høringsliste:


Advokatrådet, Aalborg Portland, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Blik- og Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen for Decentral kraftvarme, Byggeriets Arbejdsgivere, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Vindmølleforening, Danisco, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Gasteknisk Center, Danske Regioner, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Fjernevarme, Dansk Funktionærforbund, Dansk Industri, Dansk Jordbrugsforskning, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk tekstil og beklædning, Dansk Transport og Logistik, Danske Entreprenører, Danske Speditører, Danske Sælgere, De Danske Landboforeninger, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det Økologiske Råd, DK-Teknik og Miljø, DONG, EC-Power , Elsam, Energi Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Frie Funktionærer, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Foreningen Danske kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Danske Biogasanlæg, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for Energi- og Miljø, Forsikring & Pension, Forskningscenter Risø, Frederiksberg Kommune, Færdselsstyrelsen, Greenpeace Danmark, Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, International Transport Danmark, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Konkurrencestyrelsen, Københavns Kommune, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Miljøstyrelsen, Mærsk Olie og Gas, Noah, Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, NSOC Danmark, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Plantedirektoratet, RenoSam, Sammenslutningen af Danske elforbrugere, SDE, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, SID, Sikkerhedsstyrelsen, SKAT, Skatterevisorforeningen, Skov- og naturstyrelsen, WWF, Økologisk Landsforening.


Desuden vil lovforslaget være tilgængeligt på Skatteministeriets hjemmeside, samt på Høringsportalen på hjemmesiden borger.dk.


12. Sammenfattende skema

 
Positive konsekvenser/ mindreudgifter
Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
 
Den samlede afgiftspakke inkl. NOx-afgift er provenuneutral for staten. Dette forslag vil dog betyde et provenutab på ca. 285 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
 
Forslaget skønnes at medføre engangsomkostninger på ca. 360.000 kr. til systemtilretning, information, porto og undervisning m.v. Dertil kommer 1 årsværk til implementering af lovændringerne. Dertil kommer løbende omkostninger på ca. 1,5 årsværk til administration af bundfradragsordningen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Langt de fleste erhverv vil vinde ved forslaget.
Samlet set vil forslaget betyde en større afgiftsbelastning for jordbrug samt nærings- og nydelsesmiddel-industrien.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
CKR vurderer samlet, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet.
Miljømæssige konsekvenser
Udledningerne af CO2 og andre klimagasser uden for kvotesektoren falder med i alt ca. 0,73 mio. kg. Forbruget af vedvarende energi skønnes at stige med ca. 3,65 PJ mens forbrug af fossile brændsler vil falde med ca. 8,85 PJ, netto falder brændselsforbruget med 5,20 PJ.
 
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Forslaget vil blive notificeret som udkast efter direktiv 98/34/EF (Informationsproceduredirektivet) med senere ændringer.
Forslaget skal notificeres for Kommissionen efter EU's statsstøtteregler (Traktaten om den Europæiske Union, art. 87 og 88) og kan først træde i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger. Skatteministeren bemyndiges til at sætte lovforslaget i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.
Ændringerne i energiafgiftslovene skal meddeles EU-Kommissionen i henhold til energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF)
Forslag om ændringer af elforsyningsloven og lov om elproduktionstilskud skal notificeres til Kommissionen efter EU's statsstøtteregler (Traktaten om den Europæiske Union, art. 87 og 88), og kan derfor først træde i kraft, når Kommissionens statsstøttegodkendelse foreligger. Klima- og Energiministeren sætter loven i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1 og 2

Som led i afgiftsrationaliseringen, hvor CO2-afgifterne forhøjes, og der indføres en NOx-afgift, sker der en tilbageføring af den provenugevinst, de to tiltag medfører. En del af tilbageføringen sker som nedsættelser af energiafgifterne således, at den samlede afgiftsbelastning for de forskellige energiprodukter er uændret.


Ved denne bestemmelse nedsættes afgiften på elektricitet til opvarmning, som led i omlægningen af CO2- og energiafgifterne samt indførslen af NOx-afgiften.


De satser, som er anført, er de varige satser i 2015 og frem. I perioden 2008-14 er satserne som anført i bilag.


Til nr. 3

Der sker en nedsættelse af afgiften på elektricitet til andet forbrug end opvarmning, som følge af dels forhøjelsen af CO2-afgiften og dels indførslen af NOx-afgiften.


Der henvises i øvrigt til nr. 1.


Til nr. 4

Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.


Til nr. 5

Afgiften på overskudsvarme er udformet således, at afgiften betales via en nedsættelse af den godtgørelse, som man ville have fået tilbagebetalt for energiforbrug til proces, hvis denne ikke havde været forbundet med brug af overskudsvarme, hvor man kan få godtgjort hele den betalte energiafgift. Godtgørelsen nedsættes med de gældende regler med 52,5 kr. pr. GJ nyttiggjort varme. Det foreslås med dette lovforslag, at energiafgifterne sættes ned, hvilket også betyder, at der kan opnås en mindre godtgørelse for brændsler til proces. Dette vil betyde, at afgiften af overskudsvarme vil falde, hvis nedsættelsen af godtgørelsen med 52,5 kr. pr. GJ fastholdes.


For at opretholde balancen mellem energiafgiftssatserne og afgiften på overskudsvarme i energiafgiftslovgivningen foreslås det, at det beløb, som godtgørelsen nedsættes med, hvis der sker udnyttelse af overskudsvarme fra proces, nedsættes fra 52,5 kr. pr. GJ til 48,36 kr. pr. GJ i 2008. Indekseringen betyder, at det beløb, som godtgørelsen nedsættes med udgør 54,38 kr. pr. GJ i 2015.


Til nr. 6

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1


Til nr. 7

For at opretholde balancen i energiafgiftssystemet i relation til elpatronloven (lov nr. 1417 af 21. december 2005), skal grænsen for, hvornår afgiften tilbagebetales til virksomheder med varmeproduktion, der ikke samtidig producerer elektricitet, men som har kraft-varmekapacitet, sættes ned, når energiafgiften sættes ned. Grænsen på 45 kr. pr. GJ nedsættes derfor til 42 kr. pr. GJ, og grænsen på 16,2 øre pr. kWh nedsættes til 15,1 øre pr. kWh. - begge i 2008. Indekseringen betyder, at grænserne i 2015 er hhv. 47 kr. pr. GJ og 16,9 øre pr. kWh.


Til nr. 8

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1


Til nr. 9

Når energiafgifterne ændres, er der nødvendigt at tilpasse bilagene vedrørende indeksering af energiafgiftssatserne frem mod 2015 til de nye afgiftssatser.


Til § 2

Til nr. 1

Ved denne bestemmelse sker der en nedsættelse af afgiften på naturgas og bygas som følge af dels forhøjelsen af CO2-afgiften og dels indførslen af NOx-afgiften.


De satser, som er anført, er de varige satser i 2015 og frem. I perioden 2008-14 er satserne som anført i bilag.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1.


Til nr. 2-3


Der henvises til bemærkningerne til nr. 1


Til nr. 4

Med denne bestemmelse foreslås en præcisering af bestemmelserne vedrørende forbrugsregistrering. Det præciseres, at varme fra en kraft-varmeproducent, som også har varmeproduktionsanlæg, der bruger andet brændsel end gas, kan leveres uden afgift til virksomheder, der er forbrugsregistreret for varme. Det forudsætter dog, at varmeproducenten også er registreret efter den pågældende energiafgiftslov.


Til nr. 5

For at opretholde balancen i energiafgiftssystemet i relation til elpatronloven (lov nr. 1417 af 21. december 2005) skal grænsen for, hvornår afgiften tilbagebetales til virksomheder med varmeproducenter, der ikke samtidig producerer elektricitet, men som har kraft-varmekapacitet, justeres, når energiafgiften sættes ned. Grænsen på 45 kr. pr. GJ nedsættes derfor til 42 kr. pr. GJ i 2008. Indekseringen betyder, at grænsen i 2015 er 47 kr.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 1.


Til nr. 6

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.


Til nr. 7 og 8

Afgiften på overskudsvarme er udformet således, at afgiften betales via en nedsættelse af den godtgørelse, som virksomheden ville have fået tilbagebetalt for energiforbrug til proces, hvis denne ikke havde været forbundet med brug af overskudsvarme. Godtgørelsen nedsættes med de gældende regler med 52,5 kr. pr. GJ nyttiggjort varme for overskudsvarme fra proces, og 42 kr. pr. GJ for overskudsvarme fra et eget kraft-varmeanlæg. Det foreslås med dette lovforslag, at energiafgifterne sættes ned, hvilket også betyder, at der kan opnås en mindre godtgørelse for brændsler til proces. Dette vil betyde, at afgiften af overskudsvarme vil falde, hvis nedsættelsen af godtgørelsen med 52,5 kr. henholdsvis 42 kr. pr. GJ fastholdes.


For at opretholde balancen mellem energiafgiftssatserne og afgiften på overskudsvarme i energiafgiftslovgivningen foreslås det, at det beløb, som godtgørelsen nedsættes med, hvis der sker udnyttelse af overskudsvarme fra proces, nedsættes fra 52,5 kr. pr. GJ til 48,36 kr. pr. GJ og det beløb godtgørelsen nedsættes med, hvis der sker udnyttelse af overskudsvarme fra kraft-varmeproduktion, nedsættes fra 42 kr. pr. GJ til 38,68 kr. pr. GJ. - begge i 2008. Indekseringen betyder, at de beløb, godtgørelserne nedsættes med i 2015, udgør henholdsvis 54,38 kr. pr. GJ og 43,51 kr. pr. GJ.


Herudover foretages der en konsekvensrettelse som følge af en ændring i lov nr. 1536 af 19. december 2007, hvor der ved en fejl ikke er blevet konsekvensrettet.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 1.


Til nr. 9

Der foretages en konsekvensrettelse som følge af en ændring i lov nr. 1536 af 19. december 2007.


Til nr. 10

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10.


Til § 3

Til nr. 1

Der foreslås en nedsættelse af afgiften på kul som følge af dels forhøjelsen af CO2-afgiften og dels indførslen af NOx-afgiften.


De satser, som er anført, er de varige satser i 2015 og frem. I perioden 2008-14 er satserne som anført i bilag.


Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 1.


Til nr. 2

Afgiften på affaldsvarme er balanceret efter energiafgifterne. Derfor foreslås det, at afgiftssatsen for affaldsvarme indekseres, men ikke ændres i øvrigt.


Den sats, som er anført, er den varige sats i 2015 og frem. I perioden 2008-14 er satsen som anført i bilag.


Til nr. 3

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.


Til nr. 4

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1


Til nr. 5

Efter gældende ret kan aftagere af store mængder varme kun registreres og dermed modtage varme afgiftsfrit, hvis de modtager varmen fra enten et registreret centralt kraft-varme-værk eller en registreret mellemhandler. Det foreslås, at også aftagere af store mængder varme fra et decentralt eller industrielt kraft-varme-værk får mulighed for registrering. Hermed opnår aftagere af store mængder varme fra decentrale og industrielle kraft-varme-værker samme lempelse, som hvis varmen kom fra et almindeligt kraft-varme-værk eller en mellemhandler, hvormed de således kan modtage varme afgiftsfrit.


Til nr. 6

For at aftagere af store mængder varme fra decentrale og industrielle kraft-varme-værker kan modtage varmen afgiftsfrit, skal det pågældende decentrale eller industrielle kraft-varme-værk være registreret, og der foreslås hermed, at decentrale og industrielle kraft-varme-værker kan registreres, hvis de leverer varme til procesformål. Dog skal mindst 50 pct. af varmen inden for det seneste år, målt fra ansøgningstidspunktet, være leveret til en eller flere store varmeaftagere registreret efter de nye regler i stk. 3, der foreslås med nr. 5.


Til nr. 7

De decentrale og industrielle kraft-varme-værker omfattes af kravet til sikkerhedsstillelse for de afgiftspligtige leveringer på lige fod med varmemellemhandlere.


Til nr. 8

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 4.


Til nr. 9

Der er tale om konsekvensrettelse som følge af, at de decentrale og industrielle kraft-varme-værker får mulighed for registrering, hvormed der skal stilles krav til deres opgørelse og betaling af afgift. Den afgiftspligtige mængde kul er, for decentrale og industrielle kraft-varme-værker, den mængde kul der ikke er afgiftsfritaget, fratrukket den mængde kul der er medgået til produktion af den varme, der er afsat til de store registrerede slutbrugere.


Til nr. 10

Der henvises til bemærkningerne til nr. 6.


Til nr. 11

Konsekvensrettelse som følge af nr. 10.


Til nr. 12 og 13

For at opretholde balancen i energiafgiftssystemet i relation til elpatronloven (lov nr. 1417 af 21. december 2005), skal grænsen for, hvornår afgiften tilbagebetales til virksomheder med varmeproduktion, der ikke samtidig producerer elektricitet, men som har kraft-varmekapacitet, sættes ned, når energiafgiften sættes ned. Grænsen på 45 kr. pr. GJ nedsættes derfor til 42 kr. pr. GJ i 2008. Indekseringen betyder, at grænsen i 2015 er 47 kr.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 1.


Til nr. 14 og 15

Justering af afgiften på overskudsvarme produceret ved hjælp af kul, som følge af dels forhøjelsen af CO2-afgiften og dels indførslen af NOx-afgiften, for at opretholde balancen i energiafgiftssystemet.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til bemærkningerne til nr. 1 samt til bemærkningerne til § 1, nr. 5 og § 2, nr. 7.


Til nr. 16

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10.


Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås, at CO2-afgiften forhøjes fra 90 kr. pr. ton (91,6 kr. pr. ton efter indeksering), således at afgiften pr. ton bliver lig med den forventede CO2-kvotepris på 150 kr. pr. ton. Hermed ligestilles virksomheder inden for og uden for det kvoteomfattede område.


CO2-afgiftssatserne beregnes udfra den mængde kulstof, der gennemsnitligt er indeholdt i de forskellige energiprodukter og dermed den mængde CO2, der udledes ved forbrænding.


CO2-afgiftssatserne for de forskellige energiprodukter afregnes i kr. pr. enhed energiprodukt.


De satser, som er anført, er de varige satser i 2015 og frem. I perioden 2008-14 er satserne som anført i bilag.


Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 1.


Det foreslås desuden, at CO2-afgiften for kul og orimulsion som hovedregel, afregnes i kr./GJ. Dette foreslås for at skabe en større sammenhæng til kulafgiften, hvor afgiften netop som hovedregel afregnes i kr. pr. GJ. CO2-afgift af kul m.v. kan dog forsat afregnes efter vægt. Derfor er satserne for de forskellige kulafgiftspligtige brændsler anført både pr. GJ og pr. ton.


Til nr. 2

CO2-afgiftssatserne ved 15 ?C justeres i forhold til den nye CO2-afgift på 150 kr. pr. ton.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 1


Til nr. 3-5


Det foreslås at ophæve afgiftsfriheden for brændsler til elproduktion for ikke-kvoteomfattede kraft-varme-værker. Hermed bliver brændsler til elproduktion udenfor det kvoteomfattede område pålagt CO2-afgift på 150 kr. pr. ton.


Dertil foretages der i § 7, stk. 1, nr. 3 en konsekvensrettelse som følge af tidligere lovgivning.


Til nr. 6-7


For at opretholde balancen i energi- og CO2-afgiftssystemet i relation til elpatronloven (lov nr. 1417 af 21. december 2005) skal grænsen for, hvornår afgiften tilbagebetales til virksomheder med varmeproducenter, der ikke samtidig producerer elektricitet, men som har kraft-varmekapacitet, justeres sammen med de øvrige CO2- og energiafgifter. Grænsen på 5 kr. pr. GJ ændres derfor til 8,5 kr. pr. GJ, og grænsen på 1,8 øre pr. kWh ændres til 3,1øre pr. kWh. - begge i 2008. Indekseringen betyder, at grænserne i 2015 er hhv. 9,6 kr. pr. GJ og 3,5 øre pr. kWh.


I øvrigt henvises til bemærkningerne til nr. 1.


Til nr. 8

Det foreslås at ophæve proceslisten (bilag 1) for brændsler til procesformål. Proceslisten vil dog have uændret betydning for CO2-afgift af elektricitet til procesformål.


De hidtidige bestemmelser om CO2-afgift af el til ventilation i forbindelse med tung proces og el anvendt direkte til fremstilling af varme til procesformål, foreslås opretholdt.


Herudover konsekvensrettes satsen for tilbagebetaling af CO2-afgift af el for de processer, der stadig er omfattet af proceslisten, som følge af ændringerne i CO2-afgiftssatserne.


Denne tilbagebetalingsandel for CO2-afgift af el til proces foreslås endvidere indekseret.


I øvrigt henvises til bemærkningerne til nr. 1.


Til nr. 9

Det foreslås, at bestemmelserne om CO2-afgift af overskudsvarme udgår, idet omlægningen af CO2- og energiafgifterne muliggør en forenkling af reglerne for overskudsvarme og en umiddelbar lettelse af afgiften herpå.


Hidtil har afgiften på brændsler været fastsat på tre niveauer.


- Tung proces, hvor afgiften har været 0 kr. pr. GJ

- Let proces, hvor satsen har været 5-9 kr. pr. GJ

- Rumvarme, hvor satsen har været 56-61 kr. pr. GJ



Når varme udvindes af en maskine, hvis primære formål er at udføre en fremstillingsproces og varmen bruges til et andet formål, hvor afgiftsniveauet er højere, betales der overskudsvarmeafgift.


Overskudsvarmeafgiften er fastsat skematisk til 7,5 kr. pr. GJ vedrørende CO2 og 52,5 kr. pr. GJ vedrørende energiafgift af den energimængde, der udvindes af maskinen,


Efter gældende regler betales der ikke afgift af overskudsvarme udvundet fra tung proces til andet tung proces. Bruges varmen fra tung proces maskinen til let proces betales alene CO2-overskudsvarmeafgiften på 7,5 kr. pr. GJ. Bruges overskudsvarmen til rumvarme betales 7,5 + 52,5 i alt 60 kr. pr. GJ i overskudsvarmeafgift.


Anvendes overskudsvarmen fra let proces maskine til tung proces, kan overskudsvarmesatsen godtgøres. Anvendes overskudsvarme fra en let proces maskine til rumvarme betales alene energiafgiften på 52,5 kr. pr. GJ af overskudsvarmen.


Der er lavere satser, når varmen stammer fra kraftvarmeanlæg. Desuden er der fastsat et procentloft, hvis varmen afsættes. Også i disse tilfælde består afgiften af de to elementer nævnt ovenfor.


Ved afgiftsrationaliseringen forhøjes CO2-afgiften af brændsler til 150 kr. pr. ton CO2 uden for kvotesektoren, uanset om der er tale om tung eller let proces.


Derfor er der ikke længere behov for den særlige CO2-afgiftssats for overskudsvarme, men alene energiafgiftssats for overskudsvarme. Denne sats reduceres for at kompensere for forhøjelsen af CO2-afgiften.


Da el er belastet af CO2-afgift og indirekte af CO2-kvotepris, kan CO2-overskudsvarmeafgiften også ophæves, hvis energien oprindelig stammer fra el.


Provenumæssigt og miljømæssigt er der taget højde herfor. Anvendes f.eks. 100 GJ til tung proces, og der udvindes 4 GJ til rumvarme, stiger afgiften alene for 96 GJ, men der gives også kun bundfradrag for de 96 GJ.


For at kunne overholde forudsætningen om neutralitet er energiafgiften af overskudsvarme ikke reduceret helt så meget, som de øvrige energiafgifter er reduceret.


Til nr. 10

Som følge af, at alle satser justeres som led i omlægningen af CO2- og energiafgifterne, foreslås det, at også godtgørelsen for el til vækstlys justeres.


I øvrigt henvises til bemærkningerne til nr. 1.


Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nr. 9.


Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nr. 9.


Til nr. 13

Momsregistrerede virksomheder, der modtager procesvarme fra en kvoteomfattet virksomhed, er indirekte omfattet af kvotesystemet, idet prisen fra fjernvarmeselskabet inkluderer omkostningen ved kvotereguleringen. Samtidig er der CO2-afgift på de brændsler, der er medgået til varmeproduktion, og som overvæltes i prisen på varmen.


Der er dermed dobbeltregulering for varme, som leveres fra fjernvarmeværket til ikke-kvoteomfattede virksomheder.


Derfor foreslås det i den nye § 9 b, at virksomheder, der modtager procesvarme fra en kvoteomfattet virksomhed, også kan få fuld godtgørelse for CO2-afgift. Dette er helt parallelt til de regler, som er vedtaget, men ikke trådt i kraft pga. udestående af EU-godkendelse vedrørende brændselsforbrug til procesformål for virksomheder omfattet af kvotesystemet. Det er dog et krav af hensyn til SKAT's muligheder for at administrere denne fritagelse, at andelen af kvoteomfattet varme i en fjernvarmeleverance fremgår af fakturaen. Endvidere foreslås, at der ikke kan opnås bundfradrag efter den foreslåede § 9 c af kvoteomfattet fjernvarme, idet afgiften jo netop godtgøres fuldt ud.


Det foreslås i den nye § 9 c at indføre et bundfradrag i CO2-afgiften for ikke-kvoteomfattede virksomheder med tunge processer.


Bundfradraget er et fast beløb, der kan fratrækkes den skyldige afgift. Bundfradraget er baseret på historisk energiforbrug i en basisperiode. Basisperioden er enten gennemsnittet af 2003-2007 eller 2007.


Fjernvarme indgår ikke i beregningen af bundfradrag.


Virksomheder, der er berettigede til benytte bundfradrag og ønsker at benytte denne ret, skal anmelde dette overfor told og skattemyndighederne, inden udnyttelse af bundfradrag kan ske.


Bundfradraget ydes til virksomhedens driftsleder ligesom CO2-kvoterne indenfor det kvoteomfattede system. Ved driftsleder forstås den juridiske eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning til formål nævnt i bilag 1 til loven. Ændringer i driftsleder skal meddeles told- og skatteforvaltningen. Det er dog et krav for brug af bundfradrag, at de tunge processer, som bundfradraget er knyttet til, findes i virksomheden.


Bundfradraget beregnes som:


a) en afgift beregnet som virksomhedens forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung procesformål bortset fra fjernvarme efter stk.1 i 2007 ganget med de satser, der gælder for 2008 efter denne lov.fratrukket

b) virksomhedens gennemsnitlige nettoafgiftsbetaling i basisårene eller basisåret vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung procesformål efter stk. 1.



Det beløb, som fremkommer ved beregningen ovenfor, indekseres fra 2009-2015 med 1,8 pct. årligt.


Bundfradraget gælder for kalenderåret, og der kan frit disponeres over det inden for kalenderåret. Virksomhederne bestemmer dermed selv, om de vil gøre brug af bundfradraget først på året og først betale afgift, når bundfradraget er »brugt op«, om de vil bruge det sidst på året, eller om de f.eks. vil fordele bundfradraget ud over årets 12 måneder. Bundfradraget kan dog ikke overstige afgiftstilsvaret i det pågældende kalenderår, og bundfradraget kan ikke overføres til et andet kalenderår.


Bundfradraget låses dermed på et fast niveau udfra historisk energiforbrug, og der gives ikke ekstra bundfradrag i forbindelse med f.eks. produktionsudvidelser.


Dermed betales der ikke mere i afgift, end der gjorde i basisåret, hvis virksomheden ikke ændrer adfærd. Virksomhederne belastes af en CO2-afgift på 150 kr. pr. ton CO2 ved øget brændselsforbrug, hvorimod omlægningen er neutral ved uændret adfærd. Ved mindre energiforbrug opnås en besparelse.


Det sammenligneligt med tildeling af gratiskvoter inden for det kvoteomfattede område, og der opnås dermed en større ligestilling i de marginale omkostninger ved energiforbrug mellem virksomheder inden for og uden for kvotesektoren.


I perioden 2009-15 forhøjes dette beløb ved kalenderårets start med 1,8 pct. Bundfradraget beregnes for et kalenderår ad gangen. Bundfradraget kan dog ikke overstige det pligtige afgiftstilsvar. Uudnyttet bundfradrag i et opgørelsesår udbetales ikke og kan ikke overføres til andre år.


Afgiftslempelserne for tung proces tilfaldt de tunge processer, hvorimod bundfradraget foreslås at tilfalde virksomheden. For at undgå, at en virksomhed, som efter de gældende regler kan opnå tung proceslempelse for en ganske beskeden del af virksomhedens processer efter de foreslåede regler, kan udstrække bundfradraget til hele virksomhedens procesforbrug, indsættes en minimumsgrænse for bundfradraget.


Bundfradrag ydes derfor kun, såfremt at brændselsforbruget til processer omfattet af bilag 1 udgør mere end 10 pct. af virksomhedens samlede energiforbrug. Bundfradraget kan ikke overdrages alene men kun sammen med de energitunge processer, som bundfradraget oprindeligt var knyttet til.


Af hensyn til EU-retten skal de virksomheder, der er berettigede til bundfradrag efter stk.1-4, dog i alle tilfælde betale EU's minimumsafgifter af deres brændselsforbrug til procesformål, jf. bilag 5. Ved udløbet af hvert kalenderår opgør virksomheden den samlede afgiftsbetaling for hvert brændsel og det samlede forbrug af hvert brændsel. Den samlede afgiftsbetaling i forhold til det samlede forbrug af hvert enkelt brændsel skal mindst udgøre minimumssatserne i bilag 5. Er dette ikke tilfældet, skal dette indberettes til told- og skatteforvaltningen, og der skal indbetales et beløb, således at den samlede afgiftsbetaling for hvert kalenderår mindst udgør minimumssatserne i bilag 5.


Hvis virksomheden øger sin CO2-udledning af den ene eller anden årsag, er den marginale afgift 150 kr. pr. ton CO2. Den gennemsnitlige afgift kan derfor godt komme over minimumssatserne. Ligger virksomhedens afgiftsbetaling over minimumssatserne, tilbagebetales der ikke afgift.


Skatteministeren kan fastsætte regler for indberetning og administration af indbetaling af skyldig minimumsafgift.


Til nr. 14

Lovens § 10, stk. 2 henviser til en tilbagebetalingshjemmel i § 9, stk. 1, der ikke længere eksisterer. Der foretages derfor en konsekvensrettelse.


Til nr. 15

Da bundfradraget vedrører energiforbrug og afgiftsbetaling fra 2003-2007 fastsættes regler om opbevaring af dokumentation - f.eks. i form af regnskabsmateriale - for bundfradraget også længere tilbage end de 5 år, der sædvanligvis gælder for opbevaring af dokumentation. Virksomhederne skal således gemme dokumentation for basisårene og beregning af bundfradraget, så længe virksomhedens driftsleder får bundfradraget.


Til nr. 16

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der indsættes nye § 9 b og 9 c.


Til nr. 17

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10.


Til § 5

Til nr. 1

Der foreslås en nedsættelse af afgifterne på mineralolieprodukter som følge af dels forhøjelsen af CO2-afgiften og dels indførslen af NOx-afgiften.


De satser, som er anført, er de varige satser i 2015 og frem. I perioden 2008-14 er satserne som anført i bilag.


Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 1.


Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lov nr. 1417 af 21. december 2005.


Til nr. 3

I biobrændstoffer (f.eks. bioethanol og biodiesel) er energiindholdet lavere end i fossile brændstoffer. Dette betyder, at der køres kortere på en liter biobrændstof end på en liter fossil brændstof. Hermed belastes biobrændstoffer med en højere afgift pr. kørt kilometer end fossile brændsler, hvis de er pålagt den samme afgift pr. enhed.


Derfor foreslås det, registrerede virksomheder (virksomheder der udvinder eller fremstiller mineralolieprodukter eller biobrændstoffer) kan afregne afgift efter energiindholdet i biobrændstoffer. Det er dog et krav, at energiindholdet opgøres eller foreligger på anden vis, og at virksomheden kan fremvise dokumentation for opgørelsen af energiindholdet.


Afgiften på biobrændstoffer m.v. efter energiindhold er 129,2 øre pr. GJ for benzinækvivalenter og er 75,6 øre pr. GJ for dieselækvivalenter. I perioden 2008-2014 indekseres satserne ligesom de øvrige energiafgifter. Dette er anført i bilag 2.


Såfremt energiindholdet eller dokumentation for energiindholdet ikke foreligger, fastsættes energiindholdet for benzinækvivalenter til 32,9 MJ pr. liter og energiindholdet for dieselækvivalenter til 35,9 MJ pr. liter, som anført i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2.


Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der indsættes nye stykker i § 1.


Til nr. 5

Det foreslås, at for biobrændstoffer, hvor afgiften beregnes efter energiindhold, og som blandes med andre afgiftspligtige motorbrændstoffer, beregnes afgiften for blandingen forholdsmæssigt.


Til nr. 6

Der henvises til bemærkningen til § 2, nr. 4.


Til nr. 7 og 8

For at opretholde balancen i energiafgiftssystemet i relation til elpatronloven (lov nr. 1417 af 21. december 2005), skal grænsen for, hvornår afgiften tilbagebetales til virksomheder med varmeproduktion, der ikke samtidig producerer elektricitet, men som har kraft-varmekapacitet, sættes ned, når energiafgiften sættes ned.


De satser, som er anført, er de varige satser i 2015 og frem. I perioden 2008-14 er satserne som anført i bilag.


Til nr. 9 og 10

Justering af afgiften på overskudsvarme produceret ved hjælp af mineralolier, som følge af dels forhøjelsen af CO2-afgiften og dels indførslen af NOx-afgiften for at opretholde balancen i energiafgiftssystemet.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 8.


Til nr. 11

Der er tale om en forkert henvisning om ledsagedokument, som foreslås rettet.


Til nr. 12

Der foreslås en nedsættelse af afgiften på mineralolieprodukter som følge af dels forhøjelsen af CO2-afgiften og dels indførslen af NOx-afgiften. Alle satser rettes som konsekvens.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 10.


Til § 6

Til nr. 1-3


Det foreslås, at virksomhederne fremover alene kan få aftaletilskud til dækning af CO2-afgift af elektricitet til tung proces uden for det kvoteomfattede område. De virksomheder, der er dækket af enten CO2-kvoter eller bundfradrag, kan ikke opnå aftalerabat for deres brændselsforbrug til procesformål, idet afgiften her godtgøres enten fuldt ud (efter lov nr. 464 af 9. juni 2004, som dog endnu ikke er trådt i kraft, da loven endnu ikke er godkendt af Kommissionen efter statsstøttereglerne) eller der alene betales EU's minimumsafgift. Desuden kan de særlige regler for godtgørelse vedrørende fuelolie og gas- og diselolie, som skulle sikre, at EU's minimumsafgifter blev overholdt i alle tilfælde, bortfalde.


Aftaler vedrørende brændsler i let proces virksomheder (promsaftaler) ophører. Det er fortsat muligt at få 22 pct. tilskud til CO2- og energiafgiften vedrørende rumvarme og varmt vand, hvis rumvarmekriteriet er opfyldt.


De satser, som er anført, er de varige satser i 2015 og frem. I perioden 2008-14 er satserne som anført i bilag.


Aftaleordningen vedrørende el opretholdes uændret.


Til § 7

Til nr. 1.

Det foreslås at fjerne det variable elproduktionstilskud til værker, der bruger naturgas som brændsel. I stedet gives et fast tilskud, svarende til det elproduktionstilskud som de respektive værker modtog i enten 2005, 2006 eller 2007. På denne måde stilles værkerne uændret, hvis de ellers fortsætter med uændret adfærd.


Til § 2: I det foreslåede stk. 5 bestemmes, at der ikke ydes tilskud til produktion af elektricitet, der fremstilles ved forbrænding af affald på kraft- og kraft-varme-anlæg placeret på centrale kraftværkspladser.


Centrale kraft- eller kraft-varmeanlæg er anlæg, som opføres på nærmere angivne kraftværkspladser efter regler fastsat i medfør af § 10, stk. 6, i lov om elforsyning. Definitionen af centrale kraft- og kraft-varme-anlæg vil således være den samme efter lov om elforsyning og lov om tilskud til elproduktion.


Bestemmelsen skal i øvrigt ses i sammenhæng med forslaget til ændring af lov om elforsyning, hvorefter de centrale kraft-varme og kraft-varme-værker skal have mulighed for at producere el og varme ved forbrænding af affald, dog ikke husholdningsaffald, uden at de gældende hvile-i-sig-selv regler for affaldsforbrænding skal gælde.


Til § 4: Det følger af stk. 1, at administrationen af udbetalingen af tilskud varetages af Energinet.dk, som også varetager udbetalingen af pristillæg til miljøvenlig elproduktion efter elforsyningsloven.


Energinet.dk er en særlig statslig virksomhed, som er oprettet ved lov nr. 1384 af 20. december 2004 om Energinet.dk.


Det følger af stk. 4, at elproduktionen med fradrag af fornødent eget forbrug til elproduktionen måles af netvirksomheden. Med netvirksomhed menes en virksomhed med bevillig efter elforsyningsloven, som driver distributionsnet. Netvirksomheden skal som led i sine pålagte opgaver måle den elektricitet, som transporteres gennem virksomhedens net.


Stk. 5 om oplysningspligt er uddybet. Det tilføjes som en konsekvens af stk.1, at klima- og energiministeren kan pålægge elproducenter at meddele fornødne oplysninger til Energinet.dk. Endvidere præciseres, at der er pligt til at meddele alle oplysninger, som er nødvendige for udbetaling af tilskud samt tilsyn og kontrol med udbetalinger af tilskud i medfør af loven.


Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring af § 5, stk. 1 i sammenhæng med, at Energinet.dk ifølge den foreslåede § 4, stk. 1, jf. ændring nr. 1, varetager administrationen vedrørende udbetaling af tilskud.


Til nr. 3

Sanktionsbestemmelsen § 7 i den gældende lov om tilskud til elproduktion foreslås ophævet. Efter denne bestemmelse kan Energistyrelsen og tidligere told- og skatteforvaltningen i sager om overtrædelse, der medfører bødeansvar, afgøre disse med en administrativ bøde. Bestemmelsen har aldrig været taget i anvendelse, og det vurderes derfor ikke nødvendigt at opretholde den.


Sanktionsbestemmelsen i § 6 den gældende lov om tilskud til elproduktion, hvorefter der kan idømmes bøde til den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger om den tilskudsberettigede produktions art og omfang, foreslås videreført uændret.


Til nr. 4

Den hidtidige § 8, stk. 6, hvorefter klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at dele af tilskudsordningen administreres af Energinet.dk, ophæves som en konsekvens af den foreslåede § 4, stk. 1, jf. ændring nr. 1, hvorefter Energinet.dk varetager administrationen vedrørende udbetaling af tilskud.


Til § 8

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den nye § 9 b, jf. forslagets nr. 2 nedenfor


Til nr. 2

Det foreslås, at der gives hjemmel til at omkostninger til at give elproducenter med tung proces kompensation for forhøjet CO2-afgift kan opkræves hos forbrugeren som en del af PSO-bidraget.


Forhøjelsen af CO2-afgiften samtidig med, at fritagelsen fra CO2-afgift for brændsler til elproduktion ophæves, gør det nødvendigt at indføre en kompensation til de elværker, der pålægges afgift.


Kompensationen finansieres via en forhøjelse af PSO-bidraget. For at forbrugerne holdes skadesløse for forhøjelsen af PSO-bidraget, nedsættes CO2-afgiften af el ved anden lovgivning tilsvarende.


Kompensationen gøres til et fast beløb baseret på elværkernes historiske brændselsforbrug. Basisåret, som kompensationen beregnes ud fra er det højeste energiforbrug i 2005, 2006 eller 2007. Kompensationen udgør forskellen mellem det afgiftstilsvar, som de nye afgiftssatser ville have medført med det energiforbrug der var tilfældet i basisåret, og den afgift der reelt blev betalt i det pågældende basisår.


På denne måde stilles elproducenterne uændret i forhold til før afgiftsforhøjelserne og afskaffelsen af fritagelserne, hvis de vel at mærke ikke ændrer adfærd. Der gives dog ikke øget kompensation i tilfælde af f.eks. udvidelse af produktionen.


Der foreslås hjemmel til, at der kan udbetales kompensation til elproducenter med tung proces, som følge af, at der indføres CO2-afgift for brændsel til ikke-kvoteomfattet elproduktion.


Til nr. 3.

Der foreslås en konsekvensrettelse som følge af nr. 6.


Til nr. 4

Der foreslås en konsekvensrettelse som følge af nr. 6.


Til nr. 5

Decentrale kraft-varmeanlæg med naturgas eller biogas som brændsel, der tidligere modtog et variabelt elproduktionstilskud, tildeles med denne bestemmelse et ekstra fast grundbeløb som kompensation for det afskaffede elproduktionstilskud. Grundbeløbet baserer sig på historiske data.


Se i øvrigt bemærkningerne til nr. 2.


Til nr. 6

Det foreslås at afskaffe muligheden for at afregne elpriser efter treledstariffen. Værker med en effekt på mellem 5 og 10 MW kan afregne efter treledstarif i maksimalt 2 år, og små værker med en effekt på op og til med 5 MW kan afregne efter treledstarif uden tidsbegrænsning. En afskaffelse af treledstariffen betyder, at alle værker skal afregne på markedsvilkår.


Treledstariffen betyder normalt højere afregning end markedspriser. Ved overgang til markedsvilkår kunne derfor forventes et fald i samproduktionen.


Dette betyder, at der i stedet fremover modtages et fast grundbeløb i pristillæg baseret på historiske data. Således afregnes pristillæg efter § 58 fremover.


Se i øvrigt bemærkningerne til nr. 2.


Til nr. 7

Der foreslås en konsekvensrettelse som følge af nr. 5.


Til nr. 8

Der foreslås en konsekvensrettelse som følge af nr. 5.


Til nr. 9

Der foreslås en konsekvensrettelse som følge af nr. 5.


Til nr. 10

Der foreslås en konsekvensrettelse i § 59 a, stk. 1, som følge af nr. 6. Af redaktionelle hensyn bestemmelse nyaffattet.


Til § 9

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring af opkrævningslovens bilag 1 ved indførelsen af en ny NOx-afgiftslov.


Til § 10

Til stk. 1

Lovens bestemmelser skal statsstøttenotificeres til EU-kommissionen, og kan derfor først træde i kraft, når Kommissionen har godkendt loven efter statsstøttereglerne. På grund af denne notifikation indsættes der i loven en bemyndigelse til skatteministeren til at sætte loven i kraft, når statsstøttegodkendelsen foreligger, jf. dog stk. 2, 3 og 4.


Der vil være sammenfald mellem ikrafttrædelsestidspunkt og virkningstidspunkt. Indtil loven træder i kraft, gælder de nuværende regler.


Til stk. 2

Det bemærkes, at en bestemmelse om forbrugsregistrering samt enkelte konsekvensrettelser i gasafgift- og CO2-afgiftsloven ikke skal godkendes af EU-Kommissionen. Disse bestemmelser kan derfor træde i kraft uafhængigt af de øvrige ændringer.


Til stk. 3

Det foreslås, at klima- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte ikrafttrædelsen af § 7 og 8, som vedrører ændringer af lovgivningen på Klima- og Energiministeriets ressortområde, når Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne foreligger.


Til stk. 4

Det foreslås, at for løbende leverancer finder lovens bestemmelser anvendelse på en så stor andel af leverancerne, der er sket, fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt og indtil afregningstidspunktet.


Til stk. 5

Hvis loven træder i kraft midt i et år, skal virksomheder, der med den nye lov får ret til bundfradrag, ikke have tildelt bundfradrag for et helt år. Bundfradraget skal i så fald kun udgøre så mange 1/12, som der er måneder tilbage af året for ikrafttrædelse.



Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer:
   
§ 6. Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales i alt en afgift på 51,2 øre pr. kWh, som består af
 
1. I § 6, stk. 1, ændres »51,2 øre« til: »56,3 øre«.
1) en energiafgift på 46,6 øre pr. kWh, som reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 2,
2)-3) - - -
 
2.§ 6, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) en energiafgift på 51,7 øre pr. kWh. I perioden 2008-2014 udgør satserne dog som anført i bilag 2,«
Stk. 2. Af forbrug af anden elektricitet betales i alt en afgift på 57,7 øre pr. kWh, som består af
 
3. I § 6, stk. 2, ændres »57,7 øre« til: »68,2 øre«.
1) en energiafgift på 53,1 øre pr. kWh, som reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 3,
2)-3) - - -
Stk. 3. - - -
 
4. I § 6, stk. 2, nr. 1, affattes således:
» 1) en energiafgift på 63,6 øre pr. kWh. I perioden 2008-2014 udgør satserne dog som anført i bilag 3,«
   
§ 11. - - -
Stk. 2-8. - - -
Stk. 9. I det omfang en del af det varme vand eller varme, som ikke er omfattet af stk. 3, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 13, jf. § 11, stk. 15, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af stk. 3, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling. Den sats, der er nævnt i 1. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 4.
 
5. I § 11, stk. 9, 1. pkt., ændres »52,50 kr.« til: »54,38 kr.«
6.§ 11, stk. 9, sidste pkt., affattes således:
»I perioden 2008-2014 er satsen nævnt i 1. pkt. som anført i bilag 4.«
   
Stk. 10-16. - - -
Stk. 17. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraft-varme-kapacitet efter stk. 18, eller som den 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 18, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 16,2 øre pr. kWh ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme eller 16,2 øre pr. kWh ab værk forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af el og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. De satser, der er nævnt i 2. og 3. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 5.
Stk. 18. - - -
 
7. I § 11, stk. 17, 2. og 3. pkt. ændres »45 kr.« til: »47 kr.«, og »16,2 øre« ændres til: »16,9 øre«.
8.§ 11, stk. 17, sidste pkt., affattes således:
»I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 5.«
   
  
9. Bilag 2-5 affattes således:
Se tabel 1 b
 
Se tabel 1 a
   
  
§ 2
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer:
   
§ 1. Der betales afgift til statskassen af naturgas og bygas, der forbruges her i landet.
 
1.§ 1, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Afgiften udgør for naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m³ (Nm³) 204,2 øre pr. Nm³. Afgiften reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 2.
 
»Stk. 2. Afgiften udgør for naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3) 215,8 øre pr. Nm3. I perioden 2008-2014 er satsen dog som anført i bilag 2.«
   
Stk. 3. For afgiftspligtig gas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof, udgør afgiften dog 284,2 øre pr. Nm³ gas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ). Af gas, der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter stk. 2. Den sats, der er nævnt i 1. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 3.
Stk. 4-5. - - -
 
2. I § 1, stk. 3, 1. pkt., ændres »284,2 øre« til: »309,2 øre«.
3.§ 1, stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»I perioden 2008-2014 er satsen dog som anført i bilag 3.«
   
§ 3. - - -
 
4. I § 3, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.:
Stk. 2-4. - - -
Stk. 5. Decentrale og industrielle kraftvarmeværker samt mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra et kraftvarmeværk registreret efter stk. 1, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen. Det er dog en betingelse, at mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder registreret efter stk. 4.
Stk. 6-11. - - -
 
»Registreringen af et decentralt eller industrielt kraft-varme-værks omfatter endvidere var meproduktionsanlæg, der er beliggende inden for samme lokalitet som kraft-varme-værket, og som fremstiller varme af brændsler, der er afgiftspligtige efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. eller lov om stenkul, brunkul og koks m.v.«
   
§ 8. - - -
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, eller som den 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af el og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3. De satser, der er nævnt i 2. og 3. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 4.
Stk. 5-7. - - -
 
5. I § 8, stk. 4, 2. og 3. pkt., ændres »45 kr.« til: »47 kr.«
6.§ 8, stk. 4, sidste pkt., affattes således:
» I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4.«
   
§ 10. - - -
Stk. 2-8. - - -
Stk. 9. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og denne lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 15, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller til fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5. De satser, der er nævnt i 1. og 2. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 5.
Stk. 10-11. - - -
 
7. I § 10, stk. 9, ændres i pkt. 1 »52,50 kr.« til: »54,38 kr.«, ændres i 2. pkt. »42,00 kr.« til: »43,51 kr., og i 4. pkt. ændres stk. 15« til »stk. 14«.
8.§ 10, stk. 9, sidste pkt., affattes således:
»I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 5.«
   
Stk. 12. Energiindholdet i den i stk. 12 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde, og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort varme efter stk. 9. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 12, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft, som er omfattet af stk. 11, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.
Stk. 13-14. - - -
 
9. I § 10, stk. 12, 1. og 4. pkt., ændres »stk. 12« til: »stk. 11«.
   
  
10.Bilag 2-5 affattes således:
Se tabel 2 b
 
Se tabel 2 a
   
  
§ 3
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. oktober 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 1536 af 19. december 2007 foretages følgende ændringer:
   
§ 1. - - -
Stk. 2. Afgiften udgør for
1) de i stk. 1, nr. 1-5, nævnte varer 51,9 kr. pr. gigajoule (GJ),
 
1. I § 1, stk. 2, nr. 1, ændres »51,9 kr.« til: »54,5 kr.«
   
2) de i stk. 1, nr. 6, nævnte varer 12,9 kr. pr. gigajoule (GJ).
Stk. 3. - - -
 
2. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »12,9 kr.« til: »14,9 kr.«
   
  
3.§ 1, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Såfremt registrerede virksomheder ikke foretager opgørelse af varernes faktiske brændværdi for varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-5, betales afgift af varernes vægt. Afgiften udgør
 
»Stk. 4. Hvis registrerede virksomheder ikke foretager opgørelse af varernes faktiske brændværdi for varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-5, betales afgift af varernes vægt. Afgiften udgør
1) for varer omfattet af stk. 1, nr. 1 1.449,2 kr. pr. t
 
1) for varer omfattet af stk. 1, nr. 1, 1.526,0 kr. pr. ton,
2) for varer omfattet af stk. 1, nr. 2 1.707,3 kr. pr. t
 
2) for varer omfattet af stk. 1, nr. 2, 1.798,5 kr. pr. ton,
3) for varer omfattet af stk. 1, nr. 3 1.047,8 kr. pr. t
 
3) for varer omfattet af stk. 1, nr. 3, 1.035,5 kr. pr. ton,
4) for varer omfattet af stk. 1, nr. 4 1.990,0 kr. pr. t
 
4) for varer omfattet af stk. 1, nr. 4, 2.098,2 kr. pr. ton,
5) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra a 1.482,4 kr. pr. t
 
5) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra a, 1.558,7 kr. pr. ton og
6) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra b 1.951,1 kr. pr. t.
 
6) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra b, 2.049,2 kr. pr. ton.«
   
  
4.§ 1, stk. 5 og 6, affattes således:
Stk. 5. For virksomheder, der ikke måler den faktiske mængde varme, der produceres ved forbrændingen af affald, kan afgiften opgøres efter vægten af det affald, der er medgået til produktion af varme som nævnt under stk. 1, nr. 6. Afgiften udgør
 
»Stk. 5. For virksomheder, der ikke måler den faktiske mængde varme, der produceres ved forbrændingen af affald, kan afgiften opgøres efter vægten af det affald, der er medgået til produktion af varme, som nævnt under stk. 1, nr. 6. Afgiften udgør
1) for træaffald 170,0 kr. pr. t
 
1) for træaffald, 196,1 kr. pr. ton og
2) for andet affald 110,0 kr. pr. t
 
2) for andet affald, 126,9 kr. pr. ton.
Stk. 6. De satser, der er nævnt i stk. 2, 4 og 5, reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 2-4.
Stk. 7. - - -
 
Stk. 6. I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i stk. 2, 4 og 5 som anført i bilag 2-4.«
   
§ 2. - - -
Stk. 2. - - -
  
Stk. 3. Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme inden for samme lokalitet direkte leveret fra et registreret kraft-varme-værk omfattet af bilag 1 til denne lov eller en mellemhandler registreret efter stk. 4, hvor tilbagebetaling af afgift efter § 8 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.
 
5. I § 2, stk. 3, indsættes efter »bilag 1 til denne lov«: », et decentralt eller industrielt kraft-varme værk registreret efter stk. 4«
   
  
6.§ 2, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra et registreret kraft-varme-værk omfattet af bilag 1 til denne lov, hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder registreret efter stk. 3, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.
 
»Stk. 4. Decentrale og industrielle kraft-varme-værker samt mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra et kraft-varme-værk omfattet af bilag 1 til denne lov, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen. Det er dog en betingelse, at mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder registreret efter stk. 3.«
   
Stk. 5. Mellemhandlere, der registreres efter stk. 4, skal stille sikkerhed for afgiften af den varme, som transporteres til andre end de efter stk. 3 registrerede virksomheder. Sikkerhedens størrelse fastsættes efter § 11, stk. 5, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for sikkerhedsstillelsen.
Stk. 6-10. - - -
 
7.§ 2, stk. 5, 1. pkt., affattes således:
»Decentrale og industrielle kraft-varme-værker samt mellemhandlere, der registreres efter stk. 4, skal stille sikkerhed for afgiften af den varme, som transporteres til andre end virksomheder registreret efter stk. 3.«
   
§ 5. - - -
 
8. I § 5, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
Stk. 2. Registrerede virksomheder, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang afsætter afgiftspligtige varer, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden eller fraført denne.
Stk. 3-7. - - -
 
»Decentrale og industrielle kraft-varme-værker, der er omfattet af § 3, stk. 5, 2. pkt., i lov om afgift af naturgas og bygas, kan ved opgørelsen fradrage kul, der er indeholdt i varmeleverancen til virksomheder, der er registreret for forbrug af varme, jf. § 3, stk. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas.«
   
Stk. 8. For virksomheder registreret efter § 2, stk. 3, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde afgiftspligtige kul, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraft-varme-værk omfattet af bilag 1 til denne lov eller en mellemhandler registreret efter § 2, stk. 4, i det omfang afgiften indeholdt i varmeleverancen ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 8.
 
9. I § 5, stk. 8, indsættes efter »bilag 1 til denne lov«: », et decentralt eller industrielt kraft-varme-værk registreret efter § 2, stk. 4,«.
  
10. I § 5 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:
Stk. 9. - - -
Stk. 10. - - -
 
»Stk. 10. For decentrale og industrielle kraft-varme-værker registreret efter § 2, stk. 4, er den afgiftspligtige mængde kul for en afgiftsperiode den forbrugte mængde kul, som virksomheden ikke kan få afgiftsfritagelse for efter reglerne i § 7, stk. 1. Ved opgørelsen kan fradrages kul, der er indeholdt i varmeleverancen til virksomheder registreret efter § 2, stk. 3.«
Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 11 og 12.
Stk. 11. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 8-10.
 
11. I § 5, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »stk. 8-10« til: »stk. 8-11«.
   
§ 7. - - -
Stk. 2. - - -
  
Stk. 3. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller som den 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af el og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 2. De satser, der er nævnt i 2. og 3. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 5.
Stk. 4-8. - - -
 
12. I § 7, stk. 3, 2. og 3. pkt., ændres »45 kr.« til: »47 kr.«
13.§ 7, stk. 3, sidste pkt., affattes således:
»I perioden 2008-2014 er satserne som anført i bilag 5.«
   
§ 8. - - -
Stk. 2-7. - - -
  
Stk. 8. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg, nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 5, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4. De satser, der er nævnt i 1. og 2. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 6.
Stk. 9-14. - - -
 
14. I § 8, stk. 8, ændres i 1. pkt. »52,50 kr.« til: »54,38 kr.«, og i 2. pkt. ændres »42,00 kr.« til: »43,51 kr.«
15.§ 8, stk. 8, sidste pkt., affattes således:
»I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 6. «
   
  
16.Bilag 2-6 affattes således:
Se tabel 3 b
 
Se tabel 3 a
   
  
§ 4
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer:
   
  
1.§ 2, stk. 1, affattes således:
§ 2. Afgiften udgør for
 
»I perioden 2008-2014 er satserne for de enkelte år som anført i bilag 2. Fra 2015 udgør afgiften for
1. gas- og dieselolie 24,3 øre pr. l
 
1) gas- og dieselolie, 45,1 øre pr. liter,
2. Fuelolie 28,8 øre pr. kg
 
2) fuelolie, 53,9 øre pr. kg,
3. fyringstjære 25,2 øre pr. kg
 
3) fyringstjære, 48,5 øre pr. kg,
4. petroleum 24,3 øre pr. l
 
4) petroleum, 45,1 øre pr. liter,
5. stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus 217,8 kr. pr. t
 
5) stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus, 16,1 kr. pr. GJ eller 452,1 kr. pr. ton,
6. jordoliekoks 290,7 kr. pr. t brunkulsbrikettter og
 
6) jordoliekoks, 15,6 kr. pr. GJ eller 516,0 kr. pr. ton,
7. brunkul 160,2 kr. pr. t
 
7) brunkulsbriketter og brunkul, 16,1 kr. pr. GJ eller 306,8 kr. pr. ton,
8. elektricitet 8,3 øre pr. kWh
 
8) elektricitet, 6,7 øre pr. kWh,
9. autogas (LPG) 14,4 øre pr. l
 
9) autogas (LPG), 27,4 øre pr. liter,
10. anden flaskegas (LPG) 27,0 øre pr. kg
 
10) anden flaskegas (LPG), 50,8 øre pr. kg,
11. gas (bortset fra LPG), der anvendes ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas) 26,1 øre pr. kg
 
11) gas (bortset fra LPG), der anvendes ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas), 50,4 øre pr. kg,
12. naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m³ (Nm³ ) 19,8 øre pr. Nm3
 
12) naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3), 38,4 øre pr. Nm3,
13. andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU's kombinerede nomenklatur
 
13) andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU's kombinerede nomenklatur,
a) med et vandindhold på mindst 27 pct. 201,6 kr. pr. l
 
a) med et vandindhold på mindst 27 pct., 13,6 kr. pr. GJ eller 388,8 kr. pr. ton,
b) med et vandindhold på mindre end 27 pct. 279,9 kr. pr. l
 
b) med et vandindhold på mindre end 27 pct., 13,6 kr. pr. GJ eller 511,2 kr. pr. ton og
14. benzin 22 øre pr. l
 
14) benzin, 40,8 øre pr. liter.«
   
  
2.§ 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., affattes således:
Stk. 2. Afgiftssatsen ved 15°C for varer nævnt under stk. 1, nr. 1 og 4, udgør 24,3 øre pr. l og for varer nævnt under stk. 1, nr. 14, udgør 21,8 øre pr. l. De satser, der er nævnt i stk. 1 og nærværende stykke, reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 2. For gas nævnt under stk. 1, nr. 12, foretages der en forholdsmæssig regulering af afgiften ved en lavere eller højere brændværdi end 39,6 MJ pr. Nm³.
Stk. 3-5. - - -
 
»Stk. 2. Afgiftssatsen ved 15 °C for varer nævnt under stk. 1, nr. 1 og 4, udgør 44,8 øre pr. l og for varer nævnt under stk. 1, nr. 14, 40,4 øre pr. l. I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i 1. pkt. dog som anført i bilag 2.«
   
§ 7. Fritaget for afgift er
1) - - -
2) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-12, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, der afsætter elektricitet, efter bestemmelserne i henholdsvis § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og § 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas,
3) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 5-7 og 13, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, der afsætter elektricitet, eller til dampskibsfart og jernbanedrift efter bestemmelserne i henholdsvis § 7, stk. 1 og 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. Bestemmelserne i § 7, stk. 5, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. finder tilsvarende anvendelse, og
4) - - -
 
3. I § 7, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »kraft-varme-værker,«: »som har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og«.
4. I § 7, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »kraft-varme-værker,«: »som har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og«, og »stk. 1 og 4« ændres til: »stk. 1 og 6«.
   
Stk. 2-4 - - -
  
Stk. 5. Afgiften tilbagebetales for
1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og nr. 9-13, der anvendes af en virksomhed, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, til sejlads med skibe og fiskerfartøjer, der ikke er omfattet af stk. 1, dog bortset fra lystfartøjer, eller anvendes på anden måde end som motorbrændstof eller brændstof til fremstilling af varme eller anvendes til fremstilling af elektricitet, som ikke er fritaget for afgift efter stk. 2. Andelen af afgiftspligtige varer, som er forbrugt til produktionen af elektricitet i kraftvarmeværker, der afsætter elektricitet, opgøres efter reglerne i § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., § 7, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. eller § 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas. Afgiften tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for varerne,
2)-5) - - -
 
5. I § 7, stk. 5, nr. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Afgiften tilbagebetales dog ikke for elektricitet produceret på anlæg, som ikke er omfattet af § 9 i lov om CO2-kvoter.«
   
Stk. 7. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraft-varme-kapacitet efter stk. 8, eller som den 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 8, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 5 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 1,8 øre pr. kWh ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 5 kr. pr. GJ fjernvarme eller 1,8 øre pr. kWh ab værk forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af el og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. De satser, der er nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 3.
Stk. 8. - - -
 
6. I § 7, stk. 7, 2. og 3. pkt., ændres »5 kr.« til: »9,6 kr.«, og »1,8 øre« ændres til: »3,5 øre«.
7.§ 7, stk. 7, sidste pkt., affattes således:
»I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 4.«
   
§ 9. - - -
 
8.§ 9, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, få 13/18 af afgiften efter nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 10-13, der anvendes som nævnt i nr. 1-14 i bilag 1 til denne lov, og af varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-13, der anvendes som nævnt i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov. For afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, udgør tilbagebetalingen dog 61/86 af afgiften. For de i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov nævnte anvendelser kan afgiftspligtige varer anvendt til ventilation i forbindelse med de omtalte anvendelser medregnes som en del af den anvendelse, der er omfattet af bilag 1. Virksomheder, der forbruger afgiftspligtige varer efter § 2, stk.1, nr. 8, direkte til fremstilling af varme til anvendelser nævnt i nr. 1-14 i bilag 1 til denne lov, kan dog få tilbagebetalt 61/86 af afgiften. For de i nr. 2-37 i bilag 1 nævnte anvendelser ydes den forhøjede tilbagebetaling på betingelse af, at forbruget vedrører en årlig produktion på mindst 10 t. Tilbagebetalingen ydes efter fradrag pr. kg fuelolie og pr. l gas og dieselolie, der er anvendt til varmefremstilling, bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Fradraget er 3 øre pr. kg fuelolie. For virksomheder, som ikke har indgået aftale med Energistyrelsen om at gennemføre energieffektiviseringer efter § 1, stk. 1, i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, er fradraget dog på 3,175 øre pr. kg fuelolie og 0,7 øre pr. l gas og dieselolie.
Stk. 3. - - -
 
»Stk. 2. Uanset stk. 1 kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, få 57,3 pct. af afgiften efter denne lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, der anvendes som nævnt i bilag 1 til denne lov. For anvendelser nævnt i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov kan afgiftspligtig elektricitet anvendt til ventilation medregnes som en del af anvendelsen omfattet af bilaget. Virksomheder, der forbruger afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 8, direkte til fremstilling af varme, kan ligeledes få tilbagebetalt 57,3 pct. af afgiften. For de i nr. 2-37 i bilag 1 nævnte anvendelser ydes tilbagebetalingen på betingelse af, at forbruget vedrører en årlig produktion på mindst 10 tons. I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i 1. og 3. pkt. som anført i bilag 4.«
   
Stk. 4. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 2, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes tilbagebetalingen med 7,5 kr. pr GJ (gigajoule) varme. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 6,00 kr. pr. gigajoule varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 7,5 pct. af det samlede vederlag for leverancen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling. De satser, der er nævnt i 1. og 2. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct. årligt, jf. bilag 4.
Stk. 5-8. - - -
 
9.§ 9, stk. 4 og 17, ophæves.
Stk. 5-16 bliver stk. 4-15, og stk. 18 bliver stk. 16.
  
10 § 9, stk. 9, der bliver stk. 8, affattes således:
Stk. 9. For de anvendelser, der er omfattet af nr. 1 i bilag 1 til loven, ydes uanset stk. 2 en tilbagebetaling af afgiften på 61/86 af afgiften af en del af forbruget af elektricitet til vækstlys efter betingelserne i enten stk. 10-14 og 16 eller stk. 15 og 16.
Stk. 10-13. - - -
 
»Stk. 9. For de anvendelser, der er omfattet af nr. 1 i bilag 1 til loven, ydes uanset stk. 2, en tilbagebetaling af afgiften på 57,3 pct. af afgiften af en del af forbruget af elektricitet til vækstlys efter betingelserne i enten stk. 9-13 og 15 eller stk. 14 og 15. I perioden 2008-2014 er satsen nævnt i 1. pkt. for de enkelte år som anført i bilag 4.«
   
Stk. 14. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelsen af elektricitet til vækstlys, regler om installation af målere, regler for opgørelsen af den faktiske solbelysning, og for hvilke planter der er omfattet af reglerne i § 9, stk. 10-12.
Stk. 15-18. - - -
 
11. I § 9, stk. 14, der bliver stk. 13, ændres »stk. 10-12« til: »stk. 9-11«.
   
§ 9 a. - - -
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4. Reglerne i § 9, stk. 4-8, 17 og 18, finder tilsvarende anvendelse for stk. 1-3.
Stk. 5.- - -
 
12. I § 9 a, stk. 4, ændres »stk. 4-8, 17 og 18« til: »stk. 4-7 og 17«.
   
  
13. Efter § 9 a indsættes:
  
»§ 9 b. Momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af varme, der leveres fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter til virksomheden, og der anvendes til procesformål, som er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas og § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
  
Stk. 2. Andelen af en fjernvarmeleverance, som er leveret fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter til virksomheden, skal fremgå af fakturaen for fjernvarmeleverancen.
  
Stk. 3. Der kan ikke opnås bundfradrag efter § 9 c for varme omfattet af stk.1.
  
§ 9 c. Momsregistrerede virksomheder uden tilladelse til udledning af CO2 efter lov om CO2-kvoter, som anvender afgiftspligtige brændsler omfattet af § 2, stk. 1-7 og 9-13 bortset fra brændsler til fjernvarme i denne lov til formål nævnt i bilag 1 til loven, kan opnå et bundfradrag i virksomhedens betaling af afgift af førnævnte brændsler, der anvendes til procesformål, som er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas og § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Såfremt virksomheden ønsker at benytte bundfradrag efter denne lov, skal virksomheden anmelde dette til told- og skatteforvaltningen, inden udnyttelse af bundfradrag kan ske.
  
Stk. 2. Bundfradraget ydes til virksomhedens driftsleder. Ved driftsleder forstås den juridiske eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning til formål nævnt i bilag 1 til loven. Ændringer i driftsleder skal meddeles told og skatteforvaltningen.
  
Stk. 3. Ved basisårene forstås perioden fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2007. Hvis en produktionsenhed ikke har været i drift i alle basisårene, anvendes driftsperioden inden for basisårene som basisår.
  
Stk. 4. Uanset stk. 2 kan perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007 anvendes som basisår.
  
Stk. 5. Bundfradraget beregnes som en afgift beregnet som virksomhedens forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung procesformål bortset fra fjernvarme efter stk.1 i 2007 ganget med de satser, der gælder for 2008 efter denne lov fratrukket virksomhedens gennemsnitlige nettoafgiftsbetaling i basisårene eller basisåret vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung procesformål efter stk. 1. I perioden 2009-15 forhøjes bundfradraget beregnet som ovenfor med 1,8 pct. ved kalenderårets start.
  
Stk. 6. Bundfradrag ydes kun, hvis brændselsforbruget til processer omfattet af bilag 1 udgør mere end 10 pct. af virksomhedens samlede energiforbrug. Bundfradraget er knyttet til processer omfattet af bilag 1. Bortfalder virksomhedens processer omfattet af bilag 1, kan virksomhedens driftsleder ikke længere opnå bundfradrag.
  
Stk. 7. Bundfradraget beregnes for et kalenderår ad gangen. Bundfradraget kan dog ikke overstige afgiften. Uudnyttet bundfradrag i et år udbetales ikke og kan ikke overføres til andre år.
  
Stk. 8. De virksomheder, der er berettigede til bundfradrag efter stk. 1-4, skal dog i alle tilfælde betale EU's minimumsafgifter af deres brændselsforbrug til procesformål, jf. bilag 5.
  
Stk. 9. Ved udløbet af hvert kalenderår opgør virksomheden den samlede afgiftsbetaling for hvert brændsel og det samlede forbrug af hvert brændsel. Den samlede afgiftsbetaling i forhold til det samlede forbrug af hvert enkelt brændsel skal mindst udgøre minimumssatserne i bilag 5. Er dette ikke tilfældet, skal dette indberettes til told- og skatteforvaltningen, og der skal indbetales et beløb, således at den samlede afgiftsbetaling for hvert kalenderår mindst udgør minimumssatserne i bilag 5.
  
Stk. 10. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indberetning og administration af indbetaling af skyldig minimumsafgift.«
   
§ 12. - - -
Stk. 2. - - -
 
14. I § 12 indsættes som stk. 3:
  
»Stk. 3. Virksomheder, der får bundfradrag, jf. § 9 c, skal opbevare dokumentation for basisårene, der ligger til grund for bundfradraget, så længe bundfra draget benyttes.«
§ 13. - - -
Stk. 2. - - -
  
Stk. 3. Registrerede virksomheder skal ikke indbetale afgift af den del af eget forbrug, for hvilken der ydes tilbagebetaling efter § 9 eller § 9 a eller tilskud efter lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug.
 
15. I § 13, stk. 3, ændres »§ 9 eller § 9 a« til: »§§ 9, 9 a, 9 b eller 9 c«.
   
  
16.Bilag 2-6 affattes således:
Se tabel 4 b.
 
Se tabel 4 a
   
  
§ 5
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer:
   
  
1.§ 1, stk. 1 affattes således:
§ 1. Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften beregnes efter de satser, der var gældende den 1. oktober 2007 med en årlig regulering i perioden 2008-2015 på 1,8 pct., jf. bilag 2.
Stk. 2. - - -
 
»Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. I perioden 2008-2014 er satserne for de enkelte år som anført i bilag 2. Fra 2015 udgør afgiften udgør for
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof, 303,4 øre pr. liter ved dagstemperatur og 301,6 øre pr. liter ved 15 C,
  
2) Anden gas- og dieselolie, 195,5 øre pr. liter ved dagstemperatur og 194,3 øre pr. liter ved 15 C,
  
3) Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.), 291,8 øre pr. liter ved dagstemperatur og 290,1 øre pr. liter ved 15 C,
  
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.), 271,1 øre pr. liter ved dagstemperatur og 269,5 øre pr. liter ved 15 C,
  
5) Svovlfri dieselolie (svovlindhold højst 0,001 pct.), 271,1 øre pr. liter ved dagstemperatur og 269,5 øre pr. liter ved 15 C,
  
6) Fuelolie, 221,5 øre pr. kg,
  
7) Fyringstjære, 199,4 øre pr. kg,
  
8) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof, 303,4 øre pr. liter ved dagstemperatur og 301,6 øre pr. liter ved 15 C,
  
9) Anden petroleum, 195,5 øre pr. liter ved dagstemperatur og 194,3 øre pr. liter ved 15 C,
  
10) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. liter), 499,3 øre pr. liter ved dagstemperatur og 495,1 øre pr. liter ved 15 C,
  
11) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. liter), 424,3 øre pr. liter ved dagstemperatur og 420,8 øre pr. liter ved 15 C,
  
12) Autogas (LPG), 188,7 øre pr. liter,
  
13) Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof, 347,0 øre pr. kg,
  
14) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas), 250,7 øre pr. kg og
  
15) Karburatorvæske, 469,4 øre pr. liter ved dagstemperatur og 465,5 øre pr. kg ved 15 C.«
   
  
2.§ 1, stk. 3, sidste pkt., affattes således:
Stk. 3. Af andre kulbrintebrændstoffer, undtagen tørv og afgiftspligtige varer, der er nævnt i § 1, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og i § 1 i lov om afgift af naturgas og bygas, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende brændsel til opvarmning. Af andre varer end de afgiftspligtige varer, der er nævnt i § 1, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og i § 1 i lov om afgift af naturgas og bygas, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof eller som tilsætnings- og fyldstof i motorbrændstof, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende motorbrændstof. Af varer, der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende fyringsolier, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet af hele elproduktionen. Forgasningsgas og restprodukter herfra, som er produceret på basis af biomasse, samt biogas er dog fritaget for afgift, når de nævnte varer anvendes til elektricitets- eller varmefremstilling på stationære motorer og kedler.
Stk. 4-9. - - -
 
»Af varer, der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende fyringsolier.«
3. I § 1, indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Virksomheder registreret efter § 3, stk.1, kan betale afgift efter energiindholdet i biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof eller som tilsætnings- og fyldstof i motorbrændstof, såfremt energiindholdet opgøres eller foreligger. Afgiften er 129,2 øre pr. GJ for benzinækvivalenter og er 75,6 øre pr. GJ for dieselækvivalenter. I perioden 2008-2014 udgør satserne, som anført i bilag 2.
Stk. 5. Betales afgift efter stk. 4, skal virksomheden kunne fremvise dokumentation for opgørelsen af energiindholdet til told- og skatteforvaltningen.«
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 6-11.
4. I § 1, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1, kolonne 1« til: »stk. 1, 2 og 4,«.
   
  
5. I § 1, stk. 5, indsættes efter sidste pkt.:
  
»For biobrændstoffer, hvor afgiften opgøres efter energiindhold efter stk. 4, der blandes med andre afgiftspligtige varer efter stk. 1, betales forholdsmæssig afgift af biobrændstoffer og de øvrige afgiftspligtige varer.«
   
§ 7. - - -
 
6. I § 7, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:
Stk. 2. Registrerede oplagshavere, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang afsætter afgiftspligtige varer, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde, der i perioden er tilført virksomhedens godkendte anlæg, med tillæg af den formindskelse eller fradrag af den forøgelse, der i perioden er sket i lagerbeholdningerne i disse anlæg.
Stk. 3-12. - - -
 
»Decentrale og industrielle kraft-varme-værker, der er omfattet af § 3, stk. 5, 2. pkt., i lov om afgift af naturgas og bygas, kan ved opgørelsen fradrage olie, der er indeholdt i varmeleverancen til virksomheder, der er registreret for forbrug af varme, jf. § 3, stk. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas.«
   
§ 9. - - -
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, eller som den 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, samt værker omfattet af bilag 1 kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af elektricitet og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. Tilbagebetalingen sker efter reglerne i stk. 3. De satser, der er nævnt i 2. og 3. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 3.
Stk. 5-12. - - -
 
7. I § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., ændres »45 kr.« til: »47 kr.«
8.§ 9, stk. 4, sidste pkt., affattes således:
»I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3.«
   
§ 11. - - -
Stk. 2-8. - - -
Stk. 9. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 15, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5. De satser, der er nævnt i 1. og 2. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 4.
Stk. 10-17. - - -
 
9. I § 11, stk. 9, ændres i 1. pkt. »52,50 kr.« til: »54,38 kr.«, og i 2. pkt. ændres »42,00 kr.« til: »43,51 kr.«
10. I § 11, stk. 9, sidste pkt., affattes således:
»I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 4.«
   
§ 15. Virksomheder mv., der leverer varer til eller modtager varer fra andre EU-lande, skal udarbejde lister over sådanne leverancer mv. med henvisning til det i § 14, stk. 5, nævnte dokument.
Stk. 2. - - -
 
11. I § 15, stk. 1, ændres »§ 14, stk. 5,« til: »§ 14, stk. 8,«.
   
  
12.Bilag 2-4 affattes således:
Se tabel 5 b
 
Se tabel 5 a
   
  
§ 6
I lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomhe der med stort energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997, som ændret bl.a. ved lov nr. 1107 af 29. december 1999 og senest ved § 7 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer:
   
  
1. § 1, stk. 1, affattes således:
§ 1. Der kan gives statstilskud til delvis dækning af udgifter til kuldioxidafgift i virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, og som indgår aftale med Energistyrelsen om at gennemføre energieffektiviseringer, hvis
 
»Der gives statstilskud til delvis dækning af udgifter til kuldioxidafgift af elektricitet i virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, og som indgår aftale med Energistyrelsen om at gennemføre energieffektiviseringer, hvis
1) virksomheden udfører en energiintensiv proces, der er optaget på det til enhver tid gældende bilag til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, eller
 
1) virksomhedens elektricitetsforbrug er optaget på bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, eller
2) virksomhedens ikke tilbagebetalte kuldioxidafgift, energiafgift af rumvarme og varmt vand samt korrigerede svovlafgift efter fradrag af eventuelle tilskud, jf. nr. 1, samlet udgør over 4 pct. af dens refusionsgrundlag beregnet ud fra værdien af virksomhedens salg m.v. med fradrag af værdien af virksomhedens indkøb m.v., dog mindst 10 pct. af virksomhedens salg m.v. (promskriteriet).
Stk. 2-4. - - -
 
2) virksomhedens ikke tilbagebetalte kuldioxidafgift, energiafgift af rumvarme og varmt vand samt korrigerede svovlafgift efter fradrag af eventuelle tilskud, jf. nr. 1, samlet udgør over 4 pct. af dens refusionsgrundlag beregnet ud fra værdien af virksomhedens salg m.v. med fradrag af værdien af virksomhedens indkøb m.v. dog mindst 10 pct. af virksomhedens salg m.v. (promskriteriet).«
   
  
2.§§ 1 a og 1 b, affattes således:
§ 1 a. Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, gives til dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det energiforbrug, der er omfattet af § 9, stk. 2, og den del af energiforbruget, som er omfattet af § 9, stk. 9, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Tilskuddet udgør 11/45 af afgiften. For varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter udgør tilskuddet 11/43 af afgiften. For fuelolie og gas- og dieselolie, der anvendes til varmefremstilling, udgør tilskuddet henholdsvis 0 øre pr. kg og 1,75 øre pr. l bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. De satser, der er nævnt i 4. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 1.
 
»§ 1 a. Tilskud omfattet af § 1, stk.1, nr. 1, gives til dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det elektricitetsforbrug, der er omfattet af § 9, stk. 2, og den del af elektricitetsforbruget, som er omfattet af § 9, stk. 9, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Tilskuddet udgør 37,6 pct. af afgiften. I perioden 2008-2014 er denne sats dog som anført i bilag 1.
§ 1 b. Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, gives til dækning af kuldioxidafgift omfattet af § 9, stk. 1, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 11 i lov om afgift af elektricitet og § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas. Tilskuddet udgør 11/45 af afgiften vedrørende det energiforbrug, der ikke er ydet tilskud til efter § 1 a. For varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter udgør tilskuddet 11/43 af afgiften.
 
§ 1 b. Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, gives til dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det elektricitetsforbrug, der er omfattet af § 9, stk. 1, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter § 11 i lov om afgift af elektricitet. Tilskuddet udgør 37,6 pct. af afgiften vedrørende det elforbrug, der ikke er ydet tilskud til efter § 1 a. I perioden 2008-2014 er denne sats som anført i bilag 1.«
   
  
3.Bilag 1 affattes således:
Se tabel 6 b
 
Se tabel 6 a
   
  
§ 7
I lov om tilskud til elproduktion, jf. lovbekendtgørelse 1331 af 30. november 2007, foretages følgende ændringer:
   
  
1.§§ 1-4 a ophæves, og i stedet indsættes:
§ 1. Efter reglerne i denne lov ydes der statstilskud til produktion af elektricitet, der fremstilles ved biogas- og naturgasbaseret decentral kraft-varme-produktion, naturgasbaseret industriel kraft-varme-produktion eller affaldsbaseret kraft-varme-produktion.
 
Ȥ 1. Efter reglerne i denne lov ydes der statstilskud til produktion af elektricitet, der fremstilles ved affaldsbaseret kraft-varme-produktion.
Stk. 2. Statstilskud ydes kun til den del af produktionen, hvoraf der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet.
 
Stk. 2. Statstilskud ydes kun til den del af produktionen, hvoraf der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet.
§ 1 a. Ved et fjernvarmenet forstås i denne lov et fysisk selvstændigt kollektivt varmeforsyningsnet.
 
§ 2. Tilskud efter § 1 ydes med 7 øre pr. kWh til elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved affaldsbaseret kraft-varme-produktion.
Stk. 2. Et eller flere anlæg til produktion af kraft-varme, der forsyner et fjernvarmenet, anses efter denne lov som et værk.
 
Stk. 2. Tilskuddet udgør dog 10 øre pr. kWh for elektricitet, der fremstilles på affaldsbaserede kraft-varme-værker med en samlet kapacitet for elproduktion på 3 MW eller derunder, og som enten er idriftsat inden den 1. januar 1997, eller hvor der inden denne dato er indsendt projektforslag for omstilling til kraft-varme til kommunalbestyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning.
Stk. 3. Ved et barmarksværk forstås i denne lov et eller flere anlæg til produktion af kraft-varme, hvor fjernvarmenettet er etableret samtidig med produktionsanlægget.
 
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskuddet efter stk. 1-2.
§ 2. (Ophævet).
 
Stk. 4. Der ydes ikke tilskud efter denne lov til produktion af elektricitet, der fremstilles ved forbrænding af kød- og benmel eller lignende produkter, hvis produktionen finder sted efter tilladelse givet i medfør af § 12 a i lov om elforsyning.
§ 2 a. Der ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh til elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved naturgasbaseret industriel kraft-varme-produktion eller ved affaldsbaseret kraft-varme-produktion.
 
Stk. 5. Der ydes ikke tilskud efter denne lov til produktion af elektricitet, der fremstilles ved forbrænding af affald på kraft- og kraft-varmeanlæg placeret på centrale kraftværkspladser.
Stk. 2. Tilskud til industriel kraft-varme-produktion efter stk. 1 ydes kun til værker, der er idriftsat inden den 1. januar 2004.
 
§ 3. Klima- og energiministeren fastsætter regler om, at tilskud kun ydes på vilkår om en samlet effektiv energiudnyttelse.
Stk. 3. Der ydes et tilskud på 2 øre pr. kWh efter udløbet af den periode, hvor der efter stk. 1 ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh, ved udskiftning af et eksisterende industrielt kraft-varme-anlæg, hvor dette anlæg er idriftsat inden den 1. januar 2004.
 
§ 4. Administrationen vedrørende udbetalingen af tilskud varetages af Energinet.dk
Stk. 4. Transport- og energiministeren kan bestemme, at tilskud ydet efter stk. 1 til naturgasbaseret industriel kraft-varme-produktion gives som et engangsbeløb. Tilskud ydet efter stk. 3 kan tilsvarende gives som et engangsbeløb.
 
Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af tilskud.
Stk. 5. Tilskud efter stk.1 og 3 er betinget af, at produktionsudstyret ved idriftsættelsen er nyt.
 
Stk. 3. Tilskud til elproducenten ydes i forhold til den producerede mængde elektricitet med fradrag af det nødvendige egetforbrug til elproduktion.
Stk. 6. Tilskuddet til elproduktion som nævnt i stk. 1 udgør 10 øre pr. kWh for elektricitet, der fremstilles på decentrale affaldsbaserede kraft-varme-værker med en samlet kapacitet for elproduktion på 3 MW eller derunder, og som enten er idriftsat inden den 1. januar 1997, eller hvor der inden denne dato er indsendt projektforslag for omstilling til kraftvarme til kommunalbestyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning.
 
Stk. 4. Den producerede mængde elektricitet med fradrag af det nødvendige egetforbrug til elproduktion måles af netvirksomheden.
Stk. 7. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelse af tilskuddet efter stk. 1, 3, 5 og 6.
 
Stk. 5. Klima- og energiministeren kan pålægge elproducenterne at udarbejde og meddele ministeren eller Energinet.dk alle oplysninger, som er nødvendige for udbetaling af tilskud samt tilsyn og kontrol med udbetalinger af tilskud i medfør af loven.
Stk. 8. Der ydes ikke tilskud efter denne lov til produktion af elektricitet, der fremstilles ved forbrænding af kød- og benmel og lignende produkter, såfremt produktionen finder sted efter tilladelse givet i medfør af § 12 a, stk. 1, i lov om elforsyning.
 
Stk. 6. Det i stk. 5 nævnte materiale skal efter anmodning udleveres til Energistyrelsen eller Energinet.dk.«
§ 2 b. Naturgasbaserede decentrale kraft-varme-værker med en samlet kapacitet for elproduktion på 25 MW eller derunder får tilskud på 8 øre pr. kWh til elproduktionen. Tilskuddet gives op til en årlig elproduktion af det tilskudsberettigede brændsel på 8 mio. kWh.
  
Stk. 2. Decentrale kraftvarmeværker med en samlet kapacitet for elproduktion på 25 MW eller derunder, der forsynes med både biogas og naturgas, og hvor der af det samlede brændselsforbrug regnet efter energiindhold for regnskabsåret 2000-2001 eller 2001 var mindst 10 procent naturgas, får tilskud på 8 øre pr. kWh. Tilskuddet gives op til en årlig elproduktion af det tilskudsberettigede brændsel på 8 mio. kWh fordelt efter de i stk. 1 angivne maksimumssatser.
  
Stk. 3. Naturgasbaserede decentrale kraft-varme-værker med en samlet kapacitet for elproduktion på 25 MW eller derunder, der omlægger deres forsyning til at kunne anvende både biogas og naturgas eller kun biogas, får støtte efter de i stk. 1 angivne kriterier.
  
Stk. 4. Elektricitet, der er fremstillet på barmarksværker, er undtaget fra den årlige tilskudsgrænse i stk. 1.
  
Stk. 5. Tilskud efter stk. 1-4 gives kun til værker og barmarksværker, som er idriftsat inden den 1. juli 2002, eller hvor der inden samme dato er indsendt projektforslag for omstilling til kraftvarme til kommunalbestyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning.
  
Stk. 6. Værkerne omfattet af stk. 5 kan modtage tilskud til anlæg, der udskiftes eller etableres på en ny lokalitet inden for samme fjernvarmenet.
  
Stk. 7. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelsen af tilskuddet efter stk. 1-6.
  
§ 3. (Ophævet).
  
§ 3 a. For elektricitet, der er fremstillet ved industriel kraftvarmeproduktion, er ydelsen af tilskud efter § 2 a begrænset til en periode på 6 år regnet fra idriftsættelsen af det enkelte anlæg, jf. dog stk. 2 og 3.
  
Stk. 2. Uanset stk. 1 ydes der tilskud i en periode på 8 år for elproduktion på industrielle kraftvarmeværker med en samlet kapacitet for elproduktion på 4 MW eller derunder.
  
Stk. 3. For et industrielt kraft-varme-værk, der leverer varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, ydes tilskuddet til den del af det industrielle kraft-varme-værks elproduktion, der kan henføres til varmeproduktion til det kollektive varmeforsyningsanlæg, efter samme kriterier som i § 2 b, stk. 1-5.
  
Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan bestemme, at der ikke ydes tilskud for elproduktionen på et anlæg for naturgasbaseret industriel kraftvarme. Undtagelse fra tilskud kan kun fastsættes, hvis varmeforbruget, der aftages fra anlægget, helt eller delvis kan dækkes af en kollektiv varmeforsyning fra central kraftvarmeproduktion.
  
§ 3 b. (Ophævet).
  
§ 3 c. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af § 3 a.
  
Stk. 2. Transport- og energiministeren fastsætter regler om, at tilskud til kraft-varme-baseret elproduktion kun ydes på vilkår om en effektiv samlet energiudnyttelse.
  
§ 3 d. Tilskud til elproducenten ydes til den producerede mængde elektricitet med fradrag af det nødvendige egetforbrug til elproduktion.
  
Stk. 2. Netvirksomhedernes udbetaling af tilskud efter stk. 1 foretages i overensstemmelse med § 4.
  
§ 4. Administrationen vedrørende udbetalinger af tilskud efter §§ 2 a og 2 b varetages af told- og skatteforvaltningen.
  
Stk. 2. Tilskud som nævnt i stk. 1 udbetales af netvirksomheden, som elektriciteten afregnes med. Netvirksomhederne modregner udbetalt tilskud i afgiftstilsvaret til told- og skatteforvaltningen i henhold til lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 34, stk. 4-6, i lov om afgift af svovl.
  
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan pålægge elproducenterne at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i loven nævnte opgaver.
  
§ 4 a. Told- og skatteforvaltningen har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang hos en af loven omfattet elproducent eller netvirksomhed med henblik på kontrol af de oplysninger, som virksomheden er pligtig til at afgive efter loven eller efter regler udstedt i henhold til loven.
  
Stk. 2. Virksomhedens indehaver og de i virksomheden beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelse af de i stk. 1 nævnte eftersyn.
  
Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal efter anmodning udleveres til told- og skatteforvaltningen.
  
   
  
2.§ 5, stk. 1, affattes således:
§ 5. Såfremt told- og skatteforvaltningen eller Energistyrelsen konstaterer, at der er ydet for stort tilskud til en elproducent, afkræves denne det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.
 
»Hvis Energistyrelsen eller Energinet.dk konstaterer, at der er ydet for stort tilskud til en elproducent, afkræves denne det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.«
Stk. 2-3. - - -
  
§ 7. Skønner told- og skatteforvaltningen eller Energistyrelsen,, at der er begået en overtrædelse, der medfører bødeansvar, kan det tilkendegives den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
 
3.§ 7 ophæves.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne om tiltalerejsning i tilsvarende anvendelse.
  
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
  
Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
  
   
§ 8. - - -
Stk. 2-5. - - -
  
Stk. 6. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at dele af administrationen af ordningen, jf. § 3 d, § 4, stk. 1 og 2, § 4 a, § 5, § 7, stk. 1, og § 9, stk. 2, varetages af Energinet.dk
 
4.§ 8, stk. 6, ophæves.
   
  
§ 8
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelsen nr. 1115 af 8. november 2006, som ændret ved 13 i lov nr. 534 af 6. juni 2007, § 3 i lov nr. 548 af 6. juni 2007 og lov nr. 549 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:
   
§ 1. Enhver elforbruger her i landet skal afholde en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsynings­virksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, som påhviler dem, jf. stk. 3 og 4. Dette gælder dog ikke, i det omfang andet følger af §§ 8 a-9 a.
Stk. 2-8. - - -
 
1. I § 8, stk. 1, 2. pkt., ændres «§§ 8 a - 9 a« til: «§§ 8 a - 9 b«.
   
§ 9 a. - - -
 
2. Efter § 9 a indsættes:
  
»§ 9 b. Elproducenter, der ikke er omfattet af lov om CO2-kvoter, har ret til en kompensation for CO2 -afgift. Kompensationen svarer til forskellen mellem den CO2-afgift, som skulle være betalt efter de nuværende satser baseret på energiforbruget i et basisår, og den afgiftsbetaling, der reelt blev betalt i det valgte basisår. Basisåret er det år af 2005, 2006 eller 2007 med det højeste energiforbrug.
  
Stk. 2. Kompensationen ydes ved nedsættelse af de i stk. 1 nævnte elproducenters betaling til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 3 og 4. Omkostninger til offentlige forpligtelser, som ikke dækkes efter 1. pkt., opkræves efter § 9 a, stk. 4.«
   
§ 57 b. Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret ved anvendelse af en eller flere vedvarende energi-kilder sammen med andre brændsler bortset fra elektricitet, produceret på anlæg omfattet af § 57 a. Pristillægget ydes fra det tidspunkt, hvor anvendelse af vedvarende energi-kilder påbegyndes i pågældende elproduktionsanlæg. Der kan tillige ydes pristillæg til denne elektricitet efter §§ 58 eller 58 a, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
 
3. I § 57 b, stk. 1, 3. pkt., udgår: »eller § 58 a«.
   
§ 58. Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret på decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg med affald som brændsel, som har modtaget afregningspris fastsat efter om elafregningspriser for decentrale elproducenter (treledstariffen). Bestemmelsen gælder ikke elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter § 58 a. Endvidere gælder bestemmelsen ikke for elektricitet produceret på VE-elproduktionsanlæg som nævnt i § 57.
Stk. 2-10. - - -
 
4. § 58, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
5. I § 58, indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Decentrale kraft-varmeanlæg med naturgas og biogas eller biogas som brændsel, som har fået elproduktionstilskud efter den hidtidige § 2 b i lov om tilskud til elproduktion, kan endvidere få et fast årligt grundbeløb, som fastsættes til det højest udbetalte elproduktionstilskud i 2005, 2006 eller 2007.«
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 9-11.
   
§ 58 a. I stedet for pristillæg efter § 58 ydes der pristillæg efter nedenstående bestemmelser til elektricitet produceret på decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg med affald som brændsel, som opfylder betingelserne for at få pristillæg efter § 58.
 
6.§ 58 a ophæves.
Stk. 2. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen er lig med afregning efter treledstariffen, jf. stk. 5. Pristillægget ydes til anlæg med en effekt over 5 MW og til og med 10 MW i 2 år fra det tidspunkt, hvor pristillægget efter § 58 kan ydes. Pristillægget ydes endvidere til anlæg med en effekt til og med 5 MW.
  
Stk. 3. Betalingen for elektriciteten efter treledstariffen indeksreguleres kvartalsvis på samme måde som nævnt i § 58, stk. 5.
  
Stk. 4. Elproducenten kan anmode om at overgå til pristillæg efter § 58. Ved overgang til pristillæg efter § 58 fradrages den periode, hvori der er modtaget pristillæg efter ovenstående bestemmelser, fra den periode, hvori der kan modtages pristillæg efter § 58.
  
Stk. 5. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om beregningsmetoder for pristillægget efter stk. 2 og 3 og om frister m.v. for fravalg af pristillæg. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om beregning af treledstariffen lig med kriterier i om elafregningspriser for decentrale elproducenter.
  
   
§ 58 b. Der ydes pristillæg til elektricitet fra andre kraft-varme-anlæg end de i §§ 58 og 58 a nævnte, som er bestemt til at levere fjernvarme, og som har modtaget støtte efter kapitel 7 i om adgang til elforsyningsnettet.
Stk. 2-5. - - -
 
7. I § 58 b, stk. 1, ændres »§§ 58 og 58 a« til: »§ 58«.
   
§ 59. - - -
Stk. 2. Den systemansvarlige virksomhed fastsætter markedsprisen for elektricitet produceret på de i stk. 1 nævnte anlæg som følger:
 
8. I § 59, stk. 2, nr. 1, ændres »,57 a og 58 a« til: »og 57 a«.
1) Markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§ 56 a-56 c, 56 e, 57, 57 a og 58 a fastsættes på timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i pågældende område.
2)-4) - - -
  
   
Stk. 3. - - -
Stk. 4. Betaling for elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§ 56 a og 56 b, § 57, stk. 3 og 4, og § 58 a i en time kan ikke overstige de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris. Hvis markedsprisen i en time overstiger det samlede beløb, modregner den systemansvarlige virksomhed det overstigende beløb ved førstkommende udbetalinger af markedspris og pristillæg.
Stk. 5. - - -
 
9. I § 59, stk. 4, ændres »,§ 57, stk. 3 og 4, og § 58 a« til: »og § 57, stk. 3 og 4«.
   
  
10.§ 59 a, stk. 1, affattes således:
§ 59 a. Den systemansvarlige virksomhed skal sælge elproduktion fra nedennævnte anlæg på Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren samt varetage den i § 27 c, stk. 8, 2. pkt., nævnte balanceringsydelse for elektriciteten:
1) - - -
2) Decentrale kraft-varme-anlæg eller elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a.
Stk. 2-6. - - -
 
»Den systemansvarlige virksomhed skal sælge elproduktion fra vindmøller omfattet af §§ 56 a eller 56 b og andre VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 57 på Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren samt varetage den i § 27 c, stk. 8, 2. pkt., nævnte balanceringsydelse for elektriciteten.«
   
  
§ 9
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret bl.a. ved § 32 i lov nr. 469 af 9. juni 2004 og senest ved § 9 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007 foretages følgende ændring:
   
Se tabel 9 b
(bilag 1 Liste A)
 
1. I bilag 1, liste A indsættes som nr. 34:
  
»34) Lov om afgift af kvælstofoxider.«


Tabel 1 a (til § 1)


»Bilag 2. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1.


  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Elafgift på helårsboliger
øre/kWh
53,1
54,0
51,9
52,8
53,6
54,5
55,4
- heraf energiafgift
øre/kWh
48,5
49,4
47,3
48,2
49,0
49,9
50,8
 
Bilag 3. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 2
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Elafgift af andet el
øre/kWh
59,8
60,7
62,8
63,8
64,9
66,0
67,1
- heraf energiafgift
øre/kWh
55,2
56,1
58,2
59,2
60,3
61,4
62,5
 
Bilag 4. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 9
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ
48,36
49,23
49,74
50,64
51,55
52,48
53,42
 
Bilag 5. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 17
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
42,00
42,76
43,03
43,80
44,59
45,40
46,21
 
øre/kWh fjernvarme ab værk
15,1
15,4
15,5
15,8
16,1
16,3
16,6
 «


Tabel 1 b


Bilag 2


Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1


  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Elafgift på helårsboliger
øre/kWh
51,2
52,0
52,9
53,8
54,6
55,5
56,5
57,4
58,3
- heraf energiafgift
øre/kWh
46,6
47,4
48,3
49,2
50,0
50,9
51,9
52,8
53,7


Bilag 3


Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 2


  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Elafgift af andet el
øre/kWh
57,7
58,7
59,6
60,6
61,6
62,7
63,7
64,8
65,8
- heraf energiafgift
øre/kWh
53,1
54,1
55,0
56,0
57,0
58,1
59,1
60,2
61,2


Bilag 4


Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 9


  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ
52,50
53,45
54,41
55,39
56,38
57,40
58,43
59,48
60,55


Bilag 5


Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 17


  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
45,0
45,8
46,6
47,5
48,3
49,2
50,1
51,0
51,9
 
øre/kWh fjernvarme ab værk
16,2
16,5
16,8
17,1
17,4
17,7
18,0
18,4
18,7


Tabel 2 a (til § 2)


»Bilag 2. Satser for gasafgiftslovens § 1, stk. 2


  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Sats for naturgas og bygas
øre/Nm3
192,4
195,9
197,4
201,0
204,6
208,3
212,0
 
Bilag 3. Satser for gasafgiftslovens § 1, stk. 3
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Sats for gas til motorbrændstof
øre/Nm3
275,6
280,5
282,8
288,0
293,1
298,4
303,7
 
Bilag 4. Satser for gasafgiftslovens § 8, stk. 4
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
42,00
42,76
43,03
43,80
44,59
45,40
46,21
 
Bilag 5. Satser for gasafgiftslovens § 10, stk. 9
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
48,36
49,23
49,74
50,64
51,55
52,48
53,42
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-værk
kr./GJ varme
38,68
39,38
39,79
40,51
41,24
41,98
42,74
 «


Tabel 2 b


Bilag 2


Satser for gasafgiftslovens § 1, stk. 2


  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Sats for naturgas og bygas
øre/Nm³
204,2
207,9
211,6
215,4
219,3
223,3
227,3
231,4
235,5


Bilag 3


Satser for gasafgiftslovens § 1, stk. 3


  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Sats for gas til motorbrændstof
øre/Nm³
284,2
289,3
294,5
299,8
305,2
310,7
316,3
322,0
327,8


Bilag 4


Satser for gasafgiftslovens § 8, stk. 4


  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
45,0
45,8
46,6
47,5
48,3
49,2
50,1
51,0
51,9


Bilag 5


Satser for gasafgiftslovens § 10, stk. 9


  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
52,50
53,45
54,41
55,39
56,38
57,40
58,43
59,48
60,55
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraftvarme-værk
kr./GJ varme
42,00
42,76
43,53
44,31
45,11
45,92
46,75
47,59
48,44


Tabel 3 a (til § 3)


»Bilag 2. Satser for kulafgiftslovens § 1, stk. 2


  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Satser efter brændværdi af de i stk. 1, nr. 1-5 nævnte varer
kr./GJ
48,6
49,5
49,8
50,7
51,7
52,6
53,5
Satser efter brændværdi af de i stk. 1, nr. 6 nævnte varer
kr./GJ
13,1
13,4
13,6
13,9
14,1
14,4
14,6
 
Bilag 3. Satser for kulafgiftslovens § 1, stk. 4
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 1, nævnte varer
kr./t
1.360,3
1.384,8
1.395,8
1.420,9
1.446,5
1.472,5
1.499,0
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 2, nævnte varer
kr./t
1.603,3
1.632,1
1.645,0
1.674,6
1.704,8
1.735,4
1.766,7
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 3, nævnte varer
kr./t
923,1
939,7
947,1
964,2
981,5
999,2
1.017,2
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 4, nævnte varer
kr./t
1.870,5
1.904,1
1.919,2
1.953,7
1.988,9
2.024,7
2.061,1
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 5, litra a, nævnte varer,
kr./t
1.389,5
1.414,5
1.425,7
1.451,3
1.477,5
1.504,0
1.531,1
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 5, litra b, nævnte varer
kr./t
1.826,7
1.859,6
1.874,3
1.908,0
1.942,4
1.977,3
2.012,9
 
Bilag 4. Satser for kulafgiftslovens § 1, stk. 5
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Sats efter vægt af træaffald
kr./t
173,1
176,2
179,3
182,6
185,9
189,2
192,6
Sats efter vægt af andet affald
kr./t
112,0
114,0
116,0
118,1
120,3
122,4
124,6
 
Bilag 5. Satser for kulafgiftlovens § 7, stk. 3
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig nedsættelse
kr./GJ
42,0
42,8
43,0
43,8
44,6
45,4
46,2
 
Bilag 6. Satser for kulafgiftslovens § 8, stk. 8
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
48,36
49,23
49,74
50,64
51,55
52,48
53,42
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-værk
kr./GJ varme
38,68
39,38
39,79
40,51
41,24
41,98
42,74
 «


Tabel 3 b


Bilag 2


Satser for kulafgiftslovens § 1, stk. 2


  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Satser efter brændværdi af de i stk. 1, nr. 1-5, nævnte varer
kr./GJ
51,9
52,8
53,8
54,8
55,7
56,7
57,8
58,8
59,9
Satser efter brændværdi af de i stk. 1, nr. 6, nævnte varer
kr./GJ
12,9
13,1
13,4
13,6
13,9
14,1
14,4
14,6
14,9


Bilag 3


Satser for kulafgiftslovens § 1, stk. 4


  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 1, nævnte varer
kr./t
1.449,2
1.475,3
1.501,8
1.528,9
1.556,4
1.584,4
1.612,9
1.642,0
1.671,5
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 2, nævnte varer
kr./t
1.707,3
1.738,0
1.769,3
1.801,2
1.833,6
1.866,6
1.900,2
1.934,4
1.969,2
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 3, nævnte varer
kr./t
1.047,8
1.066,7
1.085,9
1.105,4
1.125,3
1.145,6
1.166,2
1.187,2
1.208,5
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 4, nævnte varer
kr./t
1.990,0
2.025,8
2.062,3
2.099,4
2.137,2
2.175,7
2.214,8
2.254,7
2.295,3
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 5, litra a, nævnte varer
kr./t
1.482,4
1.509,1
1.536,2
1.563,9
1.592,0
1.620,7
1.649,9
1.679,6
1.709,8
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 5, litra b, nævnte varer
kr./t
1.951,1
1.986,2
2.022,0
2.058,4
2.095,4
2.133,1
2.171,5
2.210,6
2.250,4


Bilag 4


Satser for kulafgiftslovens § 1, stk. 5


  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Sats efter vægt af træaffald
kr./t
170,0
173,1
176,2
179,3
182,6
185,9
189,2
192,6
196,1
Sats efter vægt af andet affald
kr./t
110,0
112,0
114,0
116,0
118,1
120,3
122,4
124,6
126,9


Bilag 5


Satser for kulafgiftslovens § 7, stk. 3


  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig nedsættelse
kr./GJ
45,0
45,8
46,6
47,5
48,3
49,2
50,1
51,0
51,9


Bilag 6


Satser for kulafgiftslovens § 8, stk. 8


  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
52,50
53,45
54,41
55,39
56,38
57,40
58,43
59,48
60,55
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraftvarme-værk
kr./GJ varme
42,00
42,76
43,53
44,31
45,11
45,92
46,75
47,59
48,44


Tabel 4 a (til § 4)


»Bilag 2. Satser for kuldioxidafgiftslovens § 2, stk. 1, 2 og 4.


  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
1) gas- og dieselolie
øre/l
39,8
40,5
41,3
42,0
42,8
43,5
44,3
2) fuelolie
øre/kg
47,6
48,4
49,3
50,2
51,1
52,0
52,9
3) fyringstjære
øre/kg
42,8
43,6
44,4
45,2
46,0
46,8
47,6
4) petroleum
øre/l
39,8
40,5
41,3
42,0
42,8
43,5
44,3
5) stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
kr./GJ
14,3
14,5
14,8
15,0
15,3
15,6
15,9
6) jordoliekoks
kr./GJ
13,8
14,0
14,3
14,6
14,8
15,1
15,4
7) brunkulsbriketter og brunkul elektricitet
kr./GJ
14,3
14,5
14,8
15,0
15,3
15,6
15,9
8) elektricitet
øre/kWh
6,9
7,0
6,2
6,3
6,4
6,5
6,6
9) autogas (LPG)
øre/l
24,2
24,7
25,1
25,6
26,0
26,5
27,0
10) anden flaskegas (LPG)
øre/kg
44,9
45,7
46,5
47,3
48,2
49,0
49,9
11) gas (bortset fra LPG), der anvendes ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)
øre/kg
44,5
45,3
46,1
46,9
47,7
48,6
49,5
12) naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal m3 (Nm3)
øre/Nm3
33,9
34,5
35,1
35,7
36,4
37,0
37,7
13) andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU's kombinerede nomenklatur
        
a) med et vandindhold på mindst 27 pct.
kr./t
12,0
12,2
12,4
12,7
12,9
13,1
13,4
b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.
kr./t
12,0
12,2
12,4
12,7
12,9
13,1
13,4
14) benzin
øre/l
36,0
36,6
37,3
37,9
38,6
39,3
40,0
Kul efter vægt
        
stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
kr./t
399,0
406,2
413,5
420,9
428,5
436,2
444,1
jordoliekoks
kr./t
455,4
463,6
471,9
480,4
489,1
497,9
506,9
brunkulsbriketter og brunkul
kr./t
270,8
275,6
280,6
285,6
290,8
296,0
301,3
Varer omfattet af stk. 1, nr. 13, litra a
kr./t
343,2
349,4
355,7
362,1
368,6
375,2
382,0
Varer omfattet af stk. 1, nr. 13, litra b
kr./t
451,2
459,3
467,6
476,0
484,6
493,3
502,2
Satser ved 15°C:
        
for varer nævnt under stk. 1, nr. 1 og 4
øre/l
39,6
40,3
41,0
41,8
42,5
43,3
44,1
for varer nævnt under stk. 1, nr. 14
øre/l
35,7
36,3
37,0
37,6
38,3
39,0
39,4
 
Bilag 3. Satser for kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 7.
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser vedr. tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
8,5
8,6
8,8
8,9
9,1
9,3
9,4
Grænser vedr. tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
øre/kWh fjernvarme ab værk
3,1
3,1
3,2
3,2
3,3
3,3
3,4
 
Bilag 4. Satser for kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2 og 9.
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Tilbagebetaling for CO2-afgift for virksomheder på tung proces
pct.
63,2
63,2
57,3
57,3
57,3
57,3
57,3
 
Bilag 5. EU's minimumsatser, som skal være opfyldt efter kuldioxidafgiftslovens § 9 c.
 
Enhed
EU's minimumssatser
1) gas- og dieselolie til motorbrug
øre/l
15,8
2) anden gas- og dieselolie
øre/l
7,5
3) fuelolie
øre/kg
12,5
4) fyringstjære
øre/kg
11,3
5) petroleum til motorbrug
øre/l
15,8
6) anden petroleum
øre/l
0
7) stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
kr./GJ
1,2
8) jordoliekoks
kr./GJ
0
9) brunkulsbriketter og brunkul elektricitet
kr./GJ
1,2
10) elektricitet
øre/kWh
0,4
11) autogas (LPG)
øre/l
16,5
12) anden flaskegas (LPG)
øre/kg
0
13) naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal m3 (Nm3)
øre/Nm3
4,5
Kul efter vægt
  
7) stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
kr./t
32
9) brunkulsbriketter og brunkul
kr./t
22
Satser ved 15 °C:
  
for varer nævnt under stk. 1, nr. 1 og 5
øre/l
15,7
 «


Tabel 4 b


Bilag 2


Satser for kuldioxidafgiftslovens § 2, stk. 1 og 2


  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
1) gas- og dieselolie
øre/l
24,3
24,7
25,2
25,6
26,1
26,6
27,0
27,5
28,0
2) fuelolie
øre/kg
28,8
29,3
29,8
30,4
30,9
31,5
32,1
32,6
33,2
3) fyringstjære
øre/kg
25,2
25,7
26,1
26,6
27,1
27,6
28,0
28,6
29,1
4) petroleum
øre/l
24,3
24,7
25,2
25,6
26,1
26,6
27,0
27,5
28,0
5) stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
kr./t
217,8
221,7
225,7
229,8
233,9
238,1
242,4
246,8
251,2
6) jordoliekoks
kr./t
290,7
295,9
301,3
306,7
312,2
317,8
323,5
329,4
335,3
7) brunkulsbriketter og brunkul
kr./t
160,2
163,1
166,0
169,0
172,0
175,1
178,3
181,5
184,8
8) elektricitet
øre/kWh
8,6
8,8
8,9
9,1
9,2
9,4
9,6
9,7
9,9
9) autogas (LPG)
øre/l
14,4
14,7
14,9
15,2
15,5
15,7
16,0
16,3
16,6
10) anden flaskegas (LPG)
øre/kg
27,0
27,5
28,0
28,5
29,0
29,5
30,1
30,6
31,1
11) gas (bortset fra LPG), der anvendes ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)
øre/kg
26,1
26,6
27,0
27,5
28,0
28,5
29,0
29,6
30,1
12) naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal m³(Nm³)
øre/Nm³
19,8
20,2
20,5
20,9
21,3
21,6
22,0
22,4
22,8
13) andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU's kombinerede nomenklatur
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
a) med et vandindhold på mindst 27 pct.
kr./t
201,6
205,2
208,9
212,7
216,5
220,4
224,4
228,4
232,5
b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.
kr./t
279,9
284,9
290,1
295,3
300,6
306,0
311,5
317,1
322,8
14) benzin
øre/l
22,0
22,4
22,8
23,2
23,6
24,1
24,5
24,9
25,4
Satser ved 15° C :
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
for varer nævnt under stk. 1, nr. 1 og 4
øre/l
24,3
24,6
25,1
25,4
25,9
26,4
26,8
27,3
27,8
for varer nævnt under stk. 1, nr. 14
øre/l
21,8
22,2
22,6
23,0
23,4
23,9
24,3
24,7
25,2


Tabel 5 a (til § 5)


»Bilag 2. Satser for mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1 og stk.4.


  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Satser ved dagtemperatur
        
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
268,6
273,5
277,4
282,5
287,6
292,7
298,0
2) Anden gas- og dieselolie
øre/l
174,3
177,4
178,8
182,0
185,3
188,6
192,0
3) Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)
øre/l
258,4
263,2
266,9
271,8
276,7
281,6
286,6
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)
øre/l
240,1
244,5
247,9
252,4
257,0
261,5
266,2
5) Svovlfri diesel (svovl-indhold højst 0,001 pct.):
øre/l
233,6
244,5
247,9
252,4
257,0
261,5
266,2
6) Fuelolie
øre/kg
197,5
201,0
202,6
206,3
210,0
213,8
217,6
7) Fyringstjære
øre/kg
177,7
180,9
182,4
185,7
189,0
192,4
195,9
8) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
268,6
273,5
277,4
282,5
287,6
292,7
298,0
9) Anden petroleum
øre/l
174,3
177,4
178,8
182,0
185,3
188,6
192,0
10) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)
øre/l
441,4
449,4
456,7
464,9
473,3
481,8
490,5
11) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l)
øre/l
375,3
382,1
388,1
395,1
402,2
409,5
416,8
12) Autogas (LPG)
øre/l
168,2
171,1
172,6
175,7
178,8
182,0
185,3
13) Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof
øre/kg
309,5
315,0
317,4
323,1
328,9
335,0
340,9
14) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)
øre/kg
223,5
227,5
229,3
233,4
237,6
241,9
246,3
15) Karburatorvæske
øre/l
414,3
421,8
429,2
437,1
445,0
453,0
461,1
Energiafgift for benzinækvivalenter efter stk. 4
øre/GJ
114,3
116,3
118,1
120,3
122,4
124,7
126,9
Energiafgift for dieselækvivalenter efter stk. 4
øre/GJ
65,1
68,2
69,1
70,4
71,7
72,9
74,2
Satser ved 15°C
        
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
267,0
271,9
275,8
280,8
285,9
291,0
296,3
2) Anden gas- og dieselolie
øre/l
173,2
176,4
177,7
180,9
184,2
187,5
190,9
3) Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)
øre/l
256,9
261,6
265,4
270,2
275,1
280,0
284,9
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)
øre/l
238,7
243,0
246,5
250,9
255,5
260,0
264,7
5) Svovlfri diesel (svovlindhold højst 0,001 pct.):
øre/l
232,2
243,0
246,5
250,9
255,5
260,0
264,7
8) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
267,0
271,9
275,8
280,8
285,9
291,0
296,3
9) Anden petroleum
øre/l
173,2
176,4
177,7
180,9
184,2
187,5
190,9
10) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)
øre/l
437,8
445,6
452,9
461,0
469,4
477,8
486,4
11) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l)
øre/l
372,2
378,9
384,9
391,8
398,8
406,1
413,3
15) Karburatorvæske
øre/l
410,8
418,3
425,8
433,5
441,3
449,2
457,3
Energiafgift for benzinækvivalenter efter stk. 4
øre/GJ
       
Energiafgift for dieselækvivalenter efter stk. 4
øre/GJ
       
 
Bilag 3. Satser for mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4.
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig nedsættelse
kr./GJ
42,00
42,76
43,03
43,80
44,59
45,40
46,21
 
Bilag 4. Satser for mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9
  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
48,36
49,23
49,74
50,64
51,55
52,48
53,42
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varmeværk
kr./GJ varme
38,68
39,38
39,79
40,51
41,24
41,98
42,74
 «


Tabel 5 b


  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Satser ved dagtemperatur
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
278,7
283,7
288,8
294,0
299,3
304,7
310,2
315,8
321,5
2) Anden gas- og dieselolie
øre/l
185,7
189,0
192,4
195,9
199,4
203,0
206,7
210,4
214,2
3) Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)
øre/l
268,7
273,5
278,5
283,5
288,6
293,8
299,1
304,4
309,9
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)
øre/l
250,7
255,2
259,8
264,5
269,2
274,1
279,0
284,0
289,2
5) Svovlfri diesel (svovlindhold højst 0,001 pct.)
øre/l
248,7
248,7
259,8
264,5
269,2
274,1
279,0
284,0
289,2
6) Fuelolie
øre/kg
209,2
213,0
216,8
220,7
224,7
228,7
232,8
237,0
241,3
7) Fyringstjære
øre/kg
188,8
192,2
195,7
199,2
202,8
206,4
210,1
213,9
217,8
8) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
278,7
283,7
288,8
294,0
299,3
304,7
310,2
315,8
321,5
9) Anden petroleum
øre/l
185,7
189,0
192,4
195,9
199,4
203,0
206,7
210,4
214,2
10) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)
øre/l
450,0
458,1
466,3
474,7
483,3
492,0
500,8
509,9
519,0
11) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l)
øre/l
385,0
391,9
399,0
406,2
413,5
420,9
428,5
436,2
444,1
12) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur
øre/l
447,0
455,0
463,2
471,6
480,1
488,7
497,5
506,5
515,6
13) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur
øre/l
382,0
388,9
395,9
403,0
410,3
417,6
425,2
432,8
440,6
14) Autogas (LPG)
øre/l
174,6
177,7
180,9
184,2
187,5
190,9
194,3
197,8
201,4
15) Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof
øre/kg
321,0
326,8
332,7
338,6
344,7
350,9
357,3
363,7
370,2
16) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)
øre/kg
237,9
242,2
246,5
251,0
255,5
260,1
264,8
269,5
274,4
17) Karburatorvæske
øre/l
407,0
414,3
421,8
429,4
437,1
445,0
453,0
461,1
469,4
Satser ved 15? C
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
277,1
282,0
287,1
292,3
297,5
302,9
308,4
313,9
319,6
2) Anden gas- og dieselolie
øre/l
184,6
187,9
191,3
194,8
198,2
201,8
205,5
209,2
212,9
3) Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)
øre/l
267,1
271,9
276,8
281,8
286,9
292,1
297,3
302,6
308,1
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)
øre/l
249,2
253,7
258,3
262,9
267,6
272,5
277,4
282,3
287,5
5) Svovlfri diesel (svovlindhold højst 0,001 pct.)
øre/l
247,2
247,2
258,3
262,9
267,6
272,5
277,4
282,3
287,5
8) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
277,1
282,0
287,1
292,3
297,5
302,9
308,4
313,9
319,6
9) Anden petroleum
øre/l
184,6
187,9
191,3
194,8
198,2
201,8
205,5
209,2
212,9
10) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)
øre/l
446,3
454,3
462,4
470,7
479,3
487,9
496,6
505,7
514,7
11) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l)
øre/l
381,9
388,6
395,7
402,8
410,1
417,4
424,9
432,6
440,4
12) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l) udleveret fra benzin-stationer udstyret med dampretur
øre/l
443,7
451,2
459,3
467,7
476,1
484,6
493,4
502,3
511,3
13) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur
øre/l
378,9
385,7
392,6
399,6
406,9
414,1
421,7
429,1
436,9
17) Karburatorvæske
øre/l
403,6
410,8
418,3
425,8
433,5
441,3
449,2
457,3
465,5


Tabel 6 a (til § 6)


»Bilag 1. Tilskud til el til tung og let proces efter §§ 1 a og 1 b.


  
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Tilskud til el til tung proces
pct.
32,4
32,4
37,6
37,6
37,6
37,6
37,6
«


Tabel 6 b.


Bilag 1


Satser for § 1a i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug


  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Tilskud til fuel til tung proces
øre pr. kg
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Tilskud til gasolie til tung proces
øre pr. l
1,75
1,78
1,81
1,85
1,88
1,91
1,95
1,98
2,02


Tabel 7 b (til § 9)


Bilag 1


Liste A


1)
Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
2)
Lov om afgift af spiritus m.m.
3)
Lov om tobaksafgifter, dog kun for så vidt angår afgift efter kapitel 2.
4)
Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.
5)
Lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier).
6)
Lov om afgift af bekæmpelsesmidler.
7)
Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.
8)
Lov om afgift af visse emballager samt visse poser af papir eller plast m.v.
9)
Lov om forskellige forbrugsafgifter.
10)
Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler.
11)
Lov om afgift af konsum-is.
12)
Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
13)
Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
14)
Lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.
15)
Lov om visse miljøafgifter.
16)
Lov om afgift af mineralvand m.v.
17)
Lov om afgift af svovl.
18)
Lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer.
19)
Lov om afgift af affald og råstoffer.
20)
Lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift).
21)
Lov om afgift af elektricitet.
22)
Lov om afgift af visse flyrejser.
23)
Lov om afgift af naturgas og bygas.
24)
Lov om afgift af spildevand.
25)
Lov om afgift af ledningsført vand.
26)
Lov om afgift af lønsum m.v.
27)
Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.
28)
Lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v.
29)
Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer.
30)
Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.
31)
Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc og visse blødgøringsmidler).
32)
Lov om gevinstgivende spilleautomater.
33)
Lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat.