L 24 Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

(Akkreditering af videregående uddannelser, sammensætning af evalueringsinstituttets bestyrelse og repræsentantskab m.v.).

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 28-11-2007

Lovforslag som fremsat

20072_l24_som_fremsat (html)

L 24 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut. (Akkreditering af videregående uddannelser, sammensætning af evalueringsinstituttets bestyrelse og repræsentantskab m.v.).

Fremsat den 28. november 2007 af undervisningsministeren (Bertel Haarder)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

(Akkreditering af videregående uddannelser, sammensætning af evalueringsinstituttets bestyrelse og repræsentantskab m.v.)

§ 1

I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 10. august 2005, som ændret ved § 3 i lov nr. 593 af 24. juni 2005, lov nr. 1597 af 20. december 2006 og § 10 i lov nr. 561 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1.§ 1, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Evalueringsinstituttet har til opgave at samle national og international erfaring med evaluering og kvalitetsudvikling samt løbende at udvikle og forny metoder til evaluering og kvalitetsudvikling.«

2.§ 2, stk. 1, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes som 3 . og 4. pkt .:

»Evalueringsinstituttet kan gennemføre andre former for evalueringer, herunder evalueringer af en institutions samlede virksomhed eller dele heraf. Instituttet fastsætter emner og metoder for de enkelte evalueringer.«

3. I § 4, stk. 1, 1. pkt., udgår », ministeren for videnskab, teknologi og udvikling«.

4. I § 5, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »2 medlemmer«: »med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne«.

5.§ 5, stk. 2, nr. 3, affattes således:

»3) 2 medlemmer med viden og erfaring inden for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, der beskikkes efter indstilling fra Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser.«

6. I § 5, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »1 medlem«: »med viden og erfaring inden for kortuddannedes fortsatte uddannelse«.

7. I § 5, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »1 medlem«: »med viden og erfaring inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse«.

8. I § 5, stk. 2, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

»6) 1 medlem med viden og erfaring inden for de kunstneriske uddannelser m.v., der beskikkes efter indstilling fra kulturministeren.«

Nr. 6 bliver herefter nr. 7.


9. I § 5, stk. 2, nr. 6, der bliver nr. 7, indsættes efter »1 medlem«: »med viden og erfaring inden for dagtilbudsområdet«.

10.§ 5, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Bestyrelsen kan endvidere supplere sig med yderligere et medlem med særlig evalueringsfaglig ekspertise.«

11.§ 6, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Instituttets leder ansættes og afskediges af bestyrelsen. Lederen ansætter og afskediger instituttets øvrige personale.«

12. I § 6, stk. 4, 1. pkt., ændres »alle uddannelsesområder« til: »instituttets virksomhedsområde«.

13.§ 6, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Repræsentantskabet sammensættes således, at uddannelses- og institutionsområder m.v., der er omfattet af instituttets virksomhed, er repræsenteret sammen med repræsentanter for elever og studerende, faglige foreninger og arbejdsmarkedets parter.«

14.§ 6, stk. 6, 2. pkt., affattes således:

»Repræsentanter for studenter- og elevsammenslutninger udpeges dog kun for 2 år.«

15.§ 8, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. En begæring om aktindsigt i dokumenter, der er udarbejdet som led i en evaluering efter denne lov, kan først behandles, når den endelige rapport er offentliggjort.«

16. Efter kapitel 2 indsættes:

»Kapitel 2 a

Akkrediteringsrapporter

§ 12 a. Evalueringsinstituttet gennemfører efter undervisningsministerens beslutning de akkrediteringsvurderinger og udarbejder de akkrediteringsrapporter, som er nødvendige til brug for Akkrediteringsrådets akkrediteringer efter lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om akkrediteringsvurderinger og akkrediteringsrapporter efter stk. 1.

Stk. 3. Evalueringsinstituttet gennemfører akkrediteringsvurderinger og udarbejder akkrediteringsrapporter om uddannelser på kulturministerens område efter kulturministerens beslutning. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 4. Evalueringsinstituttet kan endvidere efter anmodning gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde akkrediteringsrapporter som indtægtsdækket virksomhed.«

17. Lovens bilag 1 affattes således:

»Bilag 1

Love omfattet af § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut

1) Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

2) Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

3) Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen.

4) Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

5) Lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom.

6) Lov om uddannelse til håndarbejdslærer.

7) Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

8) Lov om medie- og journalisthøjskolen.

9) Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

10) Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

11) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

12) Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

13) Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven).

14) Lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen.

15) Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

16) Lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

17) Lov om erhvervsuddannelser.

18) Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

19) Lov om produktionsskoler.

20) Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.

21) Lov om ungdomsskoler.

22) Lov om almen voksenuddannelse (avu-loven).

23) Lov om specialundervisning for voksne.

24) Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).

25) Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven).

26) Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

27) Lov om folkeskolen for så vidt angår evalueringer, der ikke alene omfatter folkeskolen.

28) Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

29) Lov om social service.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 2008, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 4, 6-9, 13 og 14 træder i kraft den 1. januar 2009.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 

1. Indledning



Lovforslaget fremsættes bl.a. som led i udmøntning af aftalen af 2. november 2006 mellem regeringen (Venstre og Det konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringspuljen. Et af elementerne i aftalen er indførelse af et akkrediteringssystem med henblik på en systematisk kvalitetssikring af de videregående uddannelser. Et uafhængigt organ skal løbende akkreditere alle videregående uddannelser efter internationale standarder.


 

2. Lovforslagets indhold

2.1. Akkreditering af videregående uddannelser



Fra 1. april 2008 skal alle videregående uddannelser inden for undervisningsministerens område akkrediteres af Akkrediteringsrådet, jf. lov nr. 294 af 27. marts 2007 om akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser og det lovforslag om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, som undervisningsministeren har fremsat samtidig med dette lovforslag. Godkendelse af en uddannelse og et udbud kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen, henholdsvis udbuddet positivt. Kravet om akkreditering af nye uddannelsesudbud indebærer blandt andet, at den uddannelsesinstitution, der søger om udbudsgodkendelse, skal kunne dokumentere tilstrækkelige faglige og institutionelle ressourcer til at udbyde den pågældende uddannelse. Der bliver tale om følgende to former for akkrediteringer: 1) Akkreditering af eksisterende uddannelser og udbud af uddannelser og 2) Akkreditering af nye uddannelser og nye uddannelsesudbud. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering på baggrund af akkrediteringsrapporter, der er udarbejdet af fagligt anerkendte akkrediteringsaktører.


 

2.2. Ændring af evalueringsinstituttets virksomhedsområde



Evalueringsinstituttet fik ved sin etablering til opgave at foretage obligatoriske og systematiske gennemgange af uddannelser, undervisning mv., primært med det sigte at bidrage til yderligere udvikling og sikring af kvaliteten i uddannelserne og sekundært at foretage en egentlig kontrol af uddannelsessystemets målopfyldelse, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt. i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Instituttet har hidtil kun med ministergodkendelse kunnet gennemføre andre former for evalueringer, herunder evalueringer af en institutions samlede virksomhed eller dele heraf. Det har været overladt til instituttet at vælge metoder til evalueringsvirksomheden, men en selvevaluering har ifølge den oprindelige lovs forarbejder skullet indgå som fast element i enhver evaluering, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, spalte 2061.


Lov om Danmarks Evalueringsinstitut er senest blevet ændret ved lov nr. 1597 af 20. december 2006. Med ændringen er evalueringsinstituttets virksomhedsområde blevet udvidet med dagtilbudsområdet, jf. servicelovens dagtilbud for 0-6-årige, og ændret på folkeskoleområdet, således at evalueringer, der udelukkende omfatter folkeskoleområdet, fra 1. januar 2007 kun gennemføres efter beslutning af formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen. Som følge af ændringerne af instituttets virksomhedsområde er der gennemført visse justeringer i sammensætningen af bestyrelse og repræsentantskab. Der henvises til Folketingstidende 2006-07, Tillæg A, side 2405.


Med lovforslaget foreslås det, at det på undervisningsministerens område primært bliver evalueringsinstituttet, der fra 1. april 2008 gennemfører akkrediteringsvurderinger og udarbejder akkrediteringsrapporter som grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering af videregående uddannelser inden for undervisningsministerens område. Indførelsen af et akkrediteringssystem for de videregående uddannelser og de allerede gennemførte ændringer af instituttets virksomhed på dagtilbuds- og folkeskoleområdet forstærker evalueringsinstituttets behov for at få bedre muligheder for at evaluere forhold, der rækker ud over undervisning og uddannelse. På de videregående uddannelser inden for undervisningsministerens område skønnes der således på baggrund af akkrediteringssystemet at blive større behov for evalueringer af tværgående problemstillinger samt evalueringer af institutioner frem for udelukkende af uddannelse og undervisning. Loven foreslås derfor ændret således, at evalueringsinstituttet kan gennemføre andre former for evalueringer, herunder evalueringer af en institutions samlede virksomhed eller dele heraf. Det foreslås, at evalueringsinstituttet selv fastsætter emner og metoder for de enkelte evalueringer, jf. § 2, stk. 1, 3. pkt. i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Eksempler på forskellige former for evalueringer er institutionsevalueringer (evaluering af institutioner som helhed, herunder administration, økonomi og styrelsesforhold), evaluering af institutioners kvalitetssikringssystemer, dvs. auditeringer (afdækning og evaluering af interne kvalitetssikringsmekanismer), evalueringer af uddannelser, tematiske og tværgående evalueringer, f.eks. evalueringer af overgange mellem uddannelsesniveauer og evalueringer af gennemførelsesvejledning, akkrediteringer (afdækning af kvalitet og indhold i forhold til en række allerede formulerede mål), benchmarking og internationale sammenligninger.


Det foreslås som nævnt endvidere, at evalueringsinstituttet får frihed til at vælge den evalueringsmetode, som instituttet skønner mest hensigtsmæssig i forhold til karakteren af den konkrete evaluering, instituttet gennemfører. Det indebærer bl.a., at selvevaluering ikke længere skal indgå som obligatorisk element i enhver evaluering. Det skal dog understreges, at evalueringsinstituttet fortsat har en forpligtelse til at udvikle kvaliteten af uddannelse, undervisning og læring og udbrede brugen af metoder, som understøtter kvalitetsudvikling og evalueringskapacitet i institutionerne, herunder selvevaluering og andre udviklingsorienterede redskaber.


Universitetsområdet foreslås at udgå som ordinært evalueringsområde for evalueringsinstituttet. Instituttet kan dog fortsat efter anmodning kunne gennemføre evalueringer af universitetslovsområdet som indtægtsdækket virksomhed efter lovens § 3.


Institutioner, uddannelser mv. vil som hidtil være forpligtede til at deltage i evalueringer, som evalueringsinstituttet gennemfører af egen drift eller efter beslutning af formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen, jf. § 2 i lov om Danmarks Evalueringsinstitut.


 

2.3. Aktindsigt



Der foreslås en ændret affattelse af lovens § 8, stk. 3, om aktindsigt i dokumenter i sager under evaluering, således at en begæring om aktindsigt hos såvel evalueringsinstituttet som en institution m.v. under evaluering først kan behandles, når den endelige evalueringsrapport er offentliggjort. Baggrunden for ændringen er, at Folketingets Ombudsmand i en udtalelse af 29. maj 2007 angående fortolkningen af lovens 8, stk. 3 har udtalt, at det er hans opfattelse, at bestemmelsen i lov om Danmarks Evalueringsinstitut ud fra ordlyden og forarbejderne ikke giver »fornøden hjemmel til at fravige offentlighedsloven i forhold til dokumenter, der (også) befandt sig uden for Danmarks Evalueringsinstitut.« Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 15 vedrørende den foreslåede affattelse af lovens § 8, stk. 3.


 

2.4. Sammensætningen af bestyrelse og repræsentantskab



Som følge af den foreslåede udvidelse af instituttets virksomhedsområde foreslås sammensætningen af bestyrelsen justeret. Det foreslås, at de medlemmer, der indstilles til udpegning, skal have viden og erfaring inden for evalueringsinstituttets udvidede virksomhedsområde, dvs. såvel inden for uddannelses- som institutionsområderne. Undervisningsministerens udpegning af medlemmer vil som hidtil ske efter indstilling fra relevante uddannelsesråd. Repræsentationen fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling foreslås at udgå, idet universitetsområdet udgår som ordinært evalueringsområde. Det foreslås, at der udpeges et medlem med viden og erfaring inden for de kunstneriske uddannelser mv. efter indstilling fra kulturministeren. Det foreslås desuden, at evalueringsinstituttets bestyrelse kan supplere sig med et medlem med evalueringsfaglig ekspertise.


Det foreslås, at bestyrelsen i fremtiden ansætter og afskediger instituttets leder, uden at undervisningsministeren skal godkende dette. Forslaget er begrundet i et ønske om at understrege bestyrelsens ansvar for ledelsen af instituttet.


Sammensætningen af repræsentantskabet foreslås ændret, således at alle uddannelses- og institutionsområder mfl., herunder institutionsejere, rektorforsamlinger og bestyrelsesforeninger for områder, der er omfattet af instituttets virksomhed, vil blive repræsenteret sammen med elever og studerende, faglige foreninger og arbejdsmarkedets parter. Regler om sammensætningen af repræsentantskabet foreslås fastsat i vedtægten for instituttet.


 

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige



Evalueringsinstituttets driftsudgifter, der årligt fastsættes på finansloven, er på finansloven for 2007 nedsat med 3,5 mio. kr., som er overført til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling til etablering af akkrediteringsinstitutionen og til Akkrediteringsrådets arbejde med akkreditering af videregående uddannelser. Udgifter til evalueringsinstituttets akkrediteringsrapporter inden for undervisningsministerens område afholdes af undervisningsministeren. Evalueringsinstituttets driftsudgifter er på finansloven for 2007 nedsat med det beløb, der skønnes hidtil at være medgået til akkreditering af videregående uddannelser inden for undervisningsministerens område, i alt 1,9 mio. kr. Midlerne vil sammen med en tilførsel fra globaliseringspuljen på 2,7 mio. kr., der ligeledes skal anvendes til akkrediteringsrapporter på undervisningsministerens område, blive tilbageført til evalueringsinstituttet i overensstemmelse med undervisningsministerens beslutning om, at instituttet skal udarbejde sådanne akkrediteringsrapporter som grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering af uddannelser inden for undervisningsministerens område.


Lovforslaget indebærer i øvrigt ikke administrative byrder for staten eller administrative konsekvenser for kommuner og regioner.


 

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.



Lovforslaget har ingen konsekvenser for erhvervslivet.


 

5. De administrative konsekvenser for borgerne



Lovforslaget har ingen konsekvenser for borgerne.


 

6. De miljømæssige konsekvenser



Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.


 

7. Forholdet til EU-retten



Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


 

8. Hørte myndigheder og organisationer



Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer: Akademikernes Centralorganisation, Akkrediteringsrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, CVU-Rektorkollegiet, Danmark Evalueringsinstitut, Danmarks Forvaltningshøjskole, Danmarks Journalisthøjskole, Danmarks Skolelederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Journalistforbund, Dansk Laborant-Forening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, De Frie Samarbejdende MVU-institutioner, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Grafiske Højskole, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsakademirådet, Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen til unge Handelsmænds Uddannelse, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, HTS-A, Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, Ingeniørforeningen i Danmark, Interesseorganisationen for Handelsskolernes ledelser, Kommunernes Landsforening, Kvinderådet, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Ledernes Hovedorganisation/Lederne, Lærerstuderendes Landskreds, Pædagogstuderendes Landsammenslutning, Rektorkollegiet, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse, Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen, Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser, Rådet om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere, StudieRådet for Ingeniørstuderende i Danmark, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning og Teknisk Landsforbund.


 

9. Sammenfattende skema



 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
2, 7 mio. årligt (Tilførsel fra globaliseringspuljen)
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1


Til nr. 1 og 2
Evalueringsinstituttets ordinære virksomhed, dvs. systematiske evalueringer af læring, uddannelse og undervisning, foreslås udvidet således, at instituttet af egen drift kan gennemføre andre former for evalueringer, herunder evalueringer af en institutions samlede virksomhed eller dele heraf. Instituttet fastsætter efter forslaget emner og metoder for de enkelte evalueringer. Baggrunden herfor er især, at etableringen af et akkrediteringssystem for de videregående uddannelser vil medføre et behov for i højere grad at gennemføre andre former for evalueringer end uddannelsesevalueringer. Det kan være tværgående evalueringer, evalueringer af overgange, evalueringer af institutioner eller dele af institutioner mv. på især dette område, jf. afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger. Forslaget om, at instituttet beslutter metoder for de enkelte evalueringer indebærer bl.a. bortfald af det hidtidige krav om, at selvevaluering skal indgå i enhver evaluering. Som nævnt i afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger har evalueringsinstituttet fortsat en forpligtelse til at udvikle kvaliteten af uddannelse, undervisning og læring og udbrede brugen af metoder, som understøtter kvalitetsudvikling og evalueringskapacitet i institutionerne, herunder selvevaluering og andre udviklingsorienterede redskaber.


Til nr. 3
I konsekvens af lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser, herunder etableringen af et fagligt sekretariat til at udarbejde akkrediteringsrapporter om universitetslovsuddannelser, foreslås universitetslovsområdet at udgå som del af evalueringsinstituttets ordinære virksomhed. Affattelsen af § 4 om procedure for godkendelse af det kommende års evalueringsområder foreslås derfor ændret, sådan at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling ikke skal have forslaget til godkendelse. Evalueringsinstituttet vil fortsat efter anmodning kunne gennemføre evalueringer af universitetslovsområdet som indtægtsdækket virksomhed efter lovens § 3.


Til nr. 4-9
Instituttets bestyrelse foreslås på baggrund af forslaget om udvidelse af instituttet virksomhedsområde sammensat sådan, at den har viden og erfaring inden for det udvidede virksomhedsområde. Bestyrelsen har til opgave at varetage instituttets interesser og er ikke undergivet instruktionsbeføjelse fra undervisningsministeren eller andre. Undervisningsministerens udpegning af medlemmer til evalueringsinstituttets bestyrelse vil som hidtil ske efter indstilling fra de relevante uddannelsesråd inden for Undervisningsministeriets område. Det foreslås, at § 5, stk. 2, nr. 2-5, ændres således, at de medlemmer, der udpeges, har viden og erfaring inden for henholdsvis ungdomsuddannelsesområdet, erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne, kortuddannedes fortsatte uddannelse og det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde. Det indebærer viden og erfaring inden for såvel uddannelses- som institutionsområderne. Et medlem med viden og erfaring inden for de kunstneriske uddannelser mv. foreslås udpeget efter indstilling fra kulturministeren. Tilsvarende foreslås det, at det medlem, der udpeges efter indstilling fra ministeren for familie- og forbrugeranliggender, skal have viden og erfaring inden for dagtilbudsområdet, jf. forslag til affattelsen af § 5, stk. 2, nr. 7, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Der foreslås ingen ændringer af beskikkelsesperioden. Beskikkelse vil som hidtil ske for en 3-årig periode med mulighed for genbeskikkelse.


Til nr. 10
Forslaget til ændret affattelse af § 5, stk. 3, er begrundet i et ønske om mulighed for, at bestyrelsen kan supplere sig med et yderligere medlem med særlig evalueringsfaglig ekspertise.


Til nr. 11
Det foreslås, at bestyrelsen i fremtiden ansætter og afskediger instituttets leder, uden at undervisningsministeren skal godkende dette. Forslaget er begrundet i et ønske om at understrege bestyrelsens ansvar for ledelsen af instituttet.


Til nr. 12
Forslaget til ændring har baggrund i udvidelsen af instituttets virksomhedsområde, jf. bemærkningerne til nr. 1 og 2.


Til nr. 13
Forslaget er begrundet i, at instituttets ordinære virksomhedsområde foreslås udvidet samt i forslaget til ændret sammensætning af bestyrelsen. Efter forslaget til sammensætning af repræsentantskabet vil uddannelses- og institutionsområder mfl., herunder institutionsejere, rektorforsamlinger og bestyrelsesforeninger for områder, der er omfattet af instituttets virksomhed, blive repræsenteret sammen med repræsentanter for elever og studerende fra henholdsvis grund- og ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelsesområde samt faglige foreninger og arbejdsmarkedets parter. Regler om repræsentantskabet, herunder om dets sammensætning og virksomhed, fastsættes i evalueringsinstituttets vedtægt.


Til nr. 14
Som hidtil foreslås repræsentantskabets studenter- og elevrepræsentanter udpeget for en 2-årig periode. Den foreslåede ændring af § 6, stk. 6, 2. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut er en konsekvens af den ændring af lovens § 6, stk. 5, som foreslås ved dette lovforslags § 1, nr. 13.


Til nr. 15
Forslaget til ændret affattelse er begrundet i, at Folketingets Ombudsmand i en udtalelse af 29. maj 2007 angående fortolkningen af lovens 8, stk. 3 har udtalt, at det er hans opfattelse, at bestemmelsen i lov om Danmarks Evalueringsinstitut ud fra ordlyden og forarbejderne ikke giver »fornøden hjemmel til at fravige offentlighedsloven i forhold til dokumenter, der (også) befandt sig uden for Danmarks Evalueringsinstitut.« Som udgangspunkt må der udvises tilbageholdenhed og varsomhed med at fravige princippet om offentlighed i forvaltningen. Uanset dette foreslås bestemmelsen om, at evalueringsinstituttets sager om evaluering først er omfattet af offentlighedsloven, når den endelige rapport er offentliggjort, videreført og udvidet i den foreslåede bestemmelse, der først og fremmest er indsat med henblik på at beskytte den/de institution(er) mfl., der er undergivet evaluering, og sikre den evaluerede rimelige vilkår. Ved fremsættelsen af forslaget til lov om Danmarks Evalueringsinstitut i 1998 var evalueringsinstrumentet nyt og relativt uprøvet, og derfor blev det fundet nødvendigt at tage særligt hensyn til den evaluerede. Det findes fortsat væsentligt at undtage ufærdige dokumenter for aktindsigt i en tidlig fase for at undgå risiko for, at en eventuel debat om en evaluering kommer til at foregå på et ufærdigt og ufuldstændigt grundlag. Det gælder dokumenter i sager hos såvel evalueringsinstituttet som hos den evaluerede, dvs. den institution m.fl., som er under evaluering. Forslaget til ændret affattelse indebærer, at en begæring om aktindsigt hos evalueringsinstituttet eller den evaluerede først kan behandles, når den endelige rapport er offentliggjort.


Til nr. 16
Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering af uddannelser skal træffes på grundlag af akkrediteringsrapporter udarbejdet af akkrediteringsaktører, der opfylder de europæiske kriterier for akkreditering som udformet af ENQA (European Association for Quality Assurance in Higher Education) i samarbejde med den europæiske universitetssammenslutning (EUA), den europæiske sammenslutning af institutioner for videregående uddannelser (EURASHE) og den europæiske studentersammenslutning (ESU). En række europæiske ministre har i maj 2007 ved en ministerkonference i London tiltrådt etableringen af et europæisk register for kvalitetssikringsorganer. Formålet med registret er at skabe gennemsigtighed og sammenlignelighed om kvalitetssikring af videregående uddannelser i Europa. Danmarks Evalueringsinstitut er godkendt af ENQA til at blive optaget i registret for kvalitetssikringsorganer. Det foreslås, at det inden for undervisningsministerens område primært bliver evalueringsinstituttet, der gennemfører akkrediteringsvurderinger og udarbejder akkrediteringsrapporter. Derved kan de kompetencer, som instituttet har opbygget, udnyttes samtidig med, at der sikres konsistens i vurderingerne. Der henvises til de foreslåede bestemmelser i kapitel 4 og bemærkningerne hertil i det forslag til lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, som undervisningsministeren har fremsat samtidig med dette lovforslag. Det foreslås, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kriterier mv. for gennemførelse af akkrediteringsvurderinger og udarbejdelse af akkrediteringsrapporter. Udgifterne til sådanne akkrediteringsrapporter afholdes af Undervisningsministeriet. Evalueringsinstituttet foreslås tilsvarende at kunne gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde akkrediteringsrapporter om uddannelser på kulturministerens område efter kulturministerens beslutning. Kulturministeren kan efter forslaget fastsætte nærmere regler herom. Udgifterne til sådanne akkrediteringsrapporter afholdes af Kulturministeriet. Det foreslås endvidere, at evalueringsinstituttet efter anmodning skal kunne udarbejde akkrediteringsrapporter som indtægtsdækket virksomhed. Ministerier, institutioner m.fl. kan anmode om at få udarbejdet akkrediteringsrapporter efter denne bestemmelse.


Til nr. 17
Bilag 1 til loven foreslås ajourført og ændret således, at universitetslovsområdet ikke længere er medtaget. På erhvervsuddannelsesområdet foreslås også regler, der er fastsat i medfør af lov om landbrugsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1254 af 6. december 2006, og lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1214 af 1. december 2006, omfattet. På folkeskoleområdet foreslås kun evalueringer, der omfatter mere end folkeskolen, medtaget. Lov om social service omfatter servicelovens dagtilbud til 0-6-årige.


Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. april 2008. Lovens § 1, nr. 4, 6-9, 13 og 14 træder dog først i kraft den 1. januar 2009. Det indebærer, at de gældende regler om bestyrelse og repræsentantskab fortsat vil gælde indtil udgangen af 2008 dog således, at den udpegede repræsentant for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling udtræder af bestyrelsen pr. 1. april 2008 og således, at bestyrelsen fra dette tidspunkt kan supplere sig med et medlem med særlig evalueringsfaglig ekspertise.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering.
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
  
I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 10. august 2005, som ændret ved § 3 i lov nr. 593 af 24. juni 2005, lov nr. 1597 af 20. december 2006 og § 10 i lov nr. 561 af 6. juni 2007 foretages følgende ændringer:
   
§ 1. ---
  
Stk. 2. ---
  
  
1.§ 1, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Evalueringsinstituttet har til opgave at samle national og international erfaring med uddannelsesevaluering og kvalitetsudvikling samt løbende at udvikle og forny metoder til evaluering og kvalitetsudvikling.
 
»Stk. 3. Evalueringsinstituttet har til opgave at samle national og international erfaring med evaluering og kvalitetsudvikling samt løbende at udvikle og forny metoder til evaluering og kvalitetsudvikling.«
   
§ 2. Evalueringsinstituttet gennemfører af egen drift, jf. § 4, systematiske evalueringer af læring og uddannelser og undervisning ved offentlige og private institutioner, der er omfattet af de love, som er nævnt i bilag 1 til loven, jf. dog stk. 2 og 3. For private institutioner gælder dette dog kun, i det omfang de modtager offentlige tilskud. Undervisningsministeren kan beslutte, at evalueringsinstituttet over for de institutioner, der er nævnt i 1. pkt., skal gennemføre andre former for evalueringer, herunder evalueringer af en uddannelsesinstitutions samlede virksomhed eller dele heraf.
 
2.§ 2, stk. 1, 3. pkt., ophæves og i stedet indsættes som 3. og 4. pkt.:»Evalueringsinstituttet kan gennemføre andre former for evalueringer, herunder evalueringer af en institutions samlede virksomhed eller dele heraf. Instituttet fastsætter emner og metoder for de enkelte evalueringer.«
Stk. 2. ---
  
   
§ 4. Evalueringsinstituttets samlede forslag til det kommende års evalueringsområder sendes til undervisningsministeren, ministeren for videnskab, teknologi og udvikling og ministeren for familie- og forbrugeranliggender til godkendelse for hver deres område. Dette gælder dog ikke evalueringer efter § 2, stk. 2.
 
3. I § 4, stk.1, 1. pkt. udgår: », ministeren for videnskab, teknologi og udvikling«.
Stk. 2. Instituttet sender inden den 1. oktober instituttets budget, herunder rammer for den indtægtsdækkede virksomhed, til undervisningsministerens godkendelse.
  
   
§ 5.---
  
Stk. 2. Bestyrelsen består af en formand, der udpeges af undervisningsministeren, og et antal medlemmer, der beskikkes af undervisningsministeren på følgende måde:
  
1) 1 medlem, der beskikkes efter indstilling af og blandt formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen.
  
2) 2 medlemmer, der beskikkes efter indstilling af henholdsvis Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med 1 repræsentant og Rådet for de Gymnasiale Uddannelser med 1 repræsentant.
 
4. I § 5, stk. 2, indsættes i nr. 2 efter »2 medlemmer«: »med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne«:
  
5. I § 5, stk. 2, affattes nr. 3 således:
3) 3 medlemmer, der beskikkes efter indstilling af henholdsvis Erhvervsakademirådet med 1 repræsentant, Rådet for de Mellemlange Videregående Uddannelser med 1 repræsentant og ministeren for videnskab, teknologi og udvikling med 1 repræsentant.
 
3) »2 medlemmer med viden og erfaring inden for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, der beskikkes efter indstilling fra Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser.«
   
4) 1 medlem, der beskikkes efter indstilling af Rådet om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse.
 
6. I § 5, stk. 2, indsættes i nr. 4 efter »1 medlem«: »med viden og erfaring inden for kortuddannedes fortsatte uddannelse«.
   
5) 1 medlem, der beskikkes efter indstilling af Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
 
7. I § 5, stk. 2, indsættes i nr. 5 efter »1 medlem«: »med viden og erfaring inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse«.
   
  
8. I § 5, stk. 2, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
  
»6) 1 medlem med viden og erfaring inden for de kunstneriske uddannelser m.v., der beskikkes efter indstilling fra kulturministeren.«
Nr. 6 bliver herefter nr. 7.
   
6) 1 medlem, der beskikkes efter indstilling af ministeren for familie- og forbrugeranliggender.
 
9. I § 5, stk. 2, nr. 6, der bliver nr. 7, indsættes efter »1 medlem«: »med viden og erfaring inden for dagtilbudsområdet«.
   
  
10.§ 5, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. I det tilfælde, at et af de i stk. 2 nævnte råd nedlægges, træder det til enhver tid mest relevante råd i stedet.
 
»Stk. 3. Bestyrelsen kan endvidere supplere sig med yderligere et medlem med særlig evalueringsfaglig ekspertise.«
Stk. 4. Bestyrelsen beskikkes for en 3-årig periode. Der kan ske genbeskikkelse.
  
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter instituttets vedtægt, herunder regler, der sikrer, at den evaluerede institution får mulighed for at udtale sig, inden rapporten offentliggøres. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
  
   
§ 6. ---
  
Stk. 2. ---
  
  
11.§ 6, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Instituttets leder ansættes og afskediges af bestyrelsen efter undervisningsministerens godkendelse. Bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets øvrige personale. Bestyrelsen kan bemyndige lederen til at ansætte og afskedige instituttets øvrige personale.
 
»Stk. 3. Instituttets leder ansættes og afskediges af bestyrelsen. Lederen ansætter og afskediger instituttets øvrige personale.«
Stk. 4. Bestyrelsen nedsætter et repræsentantskab fælles for alle uddannelsesområder.
 
12. I § 6, stk. 4, 1. pkt., ændres »alle uddannelsesområder« til: »instituttets virksomhedsområde«.
   
  
13.§ 6, stk. 5, affattes således:
Stk. 5. Repræsentantskabet, der består af 28 medlemmer, sammensættes på følgende måde:
 
»Stk. 5. Repræsentantskabet sammensættes således, at uddannelses- og institutionsområder m.v., der er omfattet af instituttets virksomhed, er repræsenteret sammen med repræsentanter for elever og studerende, faglige foreninger og arbejdsmarkedets parter.«
1) 7 medlemmer efter indstilling fra sektoren for skoleejere, bestyrelsesforeninger og arbejdsgivere, således at der er 1 repræsentant for Kommunernes Landsforening, 1 repræsentant for Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab, 1 repræsentant for regionsrådene i forening, 1 repræsentant for området for frie skoler, 1 repræsentant for ungdomsuddannelsesområdet, 1 repræsentant for de videregående uddannelsers område og 1 repræsentant for voksen- og efteruddannelsesområdet.
  
2) 4 medlemmer efter indstilling fra sektoren for rektorforsamlinger og ledersammenslutninger, således at der er 1 repræsentant for grunduddannelsesområdet, 1 repræsentant for ungdomsuddannelsesområdet, 1 repræsentant for de videregående uddannelsers område og 1 repræsentant for voksen- og efteruddannelsesområdet.
  
3) 6 medlemmer efter indstilling fra sektoren for arbejdsmarkedets parter, således at der er 3 repræsentanter fra arbejdsgiverside og 3 repræsentanter fra arbejdstagerside.
  
4) 5 medlemmer efter indstilling fra sektoren for faglige lærerorganisationer, således at der er 1 repræsentant for dagtilbudsområdet, 1 repræsentant for grunduddannelsesområdet, 1 repræsentant for ungdomsuddannelsesområdet, 1 repræsentant for de videregående uddannelsers område og 1 repræsentant for voksen- og efteruddannelsesområdet.
  
5) 4 medlemmer efter indstilling fra sektoren for studenter- og elevsammenslutninger, således at der er 1 repræsentant for grunduddannelsesområdet, 1 repræsentant for ungdomsuddannelsesområdet, 1 repræsentant for de videregående uddannelsers område og 1 repræsentant for voksen- og efteruddannelsesområdet.
  
   
6) 2 medlemmer med en bred international, evalueringsfaglig viden, der skal udpeges af repræsentantskabet.
  
  
14.§ 6, stk. 6, 2. pkt., affattes således:
Stk. 6. Repræsentantskabet nedsættes for en 3-årig periode, der følger bestyrelsens beskikkelsesperiode. Dog beskikkes de 4 repræsentanter for studenter- og elevsammenslutninger kun for 2 år.
 
»Repræsentanter for studenter- og elevsammenslutninger udpeges dog kun for 2 år.«
Stk. 7. Nærmere regler om repræsentantskabet og dets virksomhed fastsættes i evalueringsinstituttets vedtægt.
  
Stk. 8. ---
  
   
§ 8. ---
  
Stk. 2. ---
  
  
15.§ 8, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Evalueringsinstituttets sager om evaluering er omfattet af offentlighedsloven, når den endelige rapport er offentliggjort, jf. stk. 1.
 
»Stk. 3. En begæring om aktindsigt i dokumenter, der er udarbejdet som led i en evaluering efter denne lov, kan først behandles, når den endelige rapport er offentliggjort.«
Stk. 4. ---
  
   
  
16. Efter kapitel 2 indsættes:
   
  
»Kapitel 2a
   
  
Akkrediteringsrapporter
   
  
§ 12 a. Evalueringsinstituttet gennemfører efter undervisningsministerens beslutning de akkrediteringsvurderinger og udarbejder de akkrediteringsrapporter, som er nødvendige til brug for Akkrediteringsrådets akkrediteringer efter lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
  
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om akkrediteringsvurderinger og akkrediteringsrapporter efter stk. 1.
  
Stk. 3. Evalueringsinstituttet gennemfører akkrediteringsvurderinger og udarbejder akkrediteringsrapporter om uddannelser på kulturministerens område efter kulturministerens beslutning. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
  
Stk. 4. Evalueringsinstituttet kan endvidere efter anmodning gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde akkrediteringsrapporter som indtægtsdækket virksomhed.«
   
Bilag 1
 
17.Bilag 1 til loven affattes således:
   
  
»Love omfattet af § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut
   
1) Lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter med senere ændringer.
 
1) Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
2) Lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre med senere ændringer.
 
2) Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
3) Lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere med senere ændringer.
 
3) Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen.
4) Lov nr. 483 af 31. maj 2000 om Danmarks Pædagogiske Universitet.
 
4) Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.
5) Lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990 med senere ændringer.
 
5) Lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom.
6) Ophævet
 
6) Lov om uddannelse til håndarbejdslærer.
7) Lov om terapiassistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991 med senere ændringer.
 
7) Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.
8) § 29 i lov nr. 352 af 14. maj 1992 om ændring af forskellige uddannelseslove m.m. med senere ændringer.
 
8) Lov om medie- og journalisthøjskolen.
9) Lov om statsskoler som forsøgscenter for 8.-10. skoleår, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 29. juli 1992.
 
9) Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
10) Lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus, Odense og Esbjerg, jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 29. juli 1992.
 
10) Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.
11) Lov om universiteter (universitetsloven), for så vidt angår uddannelse og undervisning indtil forskeruddannelsesniveau
 
11) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.
12) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 2. september 2000 med senere ændringer.
 
12) Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
13) Lov nr. 1137 af 22. december 1993 om sundhedspersonalets videreuddannelse m.v.
 
13) Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven).
14) Ophævet.
 
14) Lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen.
15) Lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).
 
15) Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
16) Lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 14. oktober 1999.
 
16) Lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).
17) Lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995 med senere ændringer.
 
17) Lov om erhvervsuddannelser.
18) Lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 13. september 2000.
 
18) Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.
19) Lov om specialundervisning for voksne jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000.
 
19) Lov om produktionsskoler.
20) Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 532 af 25. juni 1999.
 
20) Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.
21) Lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 684 af 11. juli 2000.
 
21) Lov om ungdomsskoler.
22) Lov nr. 498 af 12. juni 1996 om tandplejere med senere ændring.
 
22) Lov om almen voksenuddannelse (avu-loven).
23) Lov nr. 505 af 12. juni 1996 om Danmarks Journalisthøjskole med senere ændringer.
 
23) Lov om specialundervisning for voksne.
24) Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
 
24) Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).
25) Lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. nr. 668 af 7. juli 2000.
 
25) Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven).
26) Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 924 af 5. oktober 2000 med senere ændringer.
 
26) Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
27) Lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 1. november 2000.
 
27) Lov om folkeskolen for så vidt angår evalueringer, der ikke alene omfatter folkeskolen.
28) Lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 1. november 2000.
 
28) Lov om friskoler og private grundskoler m.v.
29) Lov om uddannelse til håndarbejdslærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 1. november 2000.
 
29) Lov om social service.«
30) Ophævet
  
31) Ophævet.
  
32) Lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 27. september 1996.
  
33) Lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000 med senere ændringer.
  
34) Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. november 2000.
  
35) Lov nr. 1115 af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser.
  
36) Ophævet.
  
37) Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000.
  
38) Lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 3. juli 2000.
  
39) Lov nr. 479 af 31. maj 2000 om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdskoler (frie kostskoler) med senere ændringer.
  
40) Lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen og lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven).
  
41) Lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen og lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven).
  
42) Lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 21. juli 2000.
  
43) Lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser.
  
44) Lov nr. 487 af 31. maj 2000 om forberedende voksenundervisning med senere ændring.
  
45) Lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.
  
46) Lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 6. juli 2006.
  
47) Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
  
48) Lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006 med senere ændringer.