L 32 Forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love.

(Flymoms, salg til interesseforbundne parter, omvendt betalingspligt, undtagelser til energibeskatningsdirektivet m.v.).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)

Udvalg: Skatteudvalget

Samling: 2007-08 (2. samling)

Status: Delt

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 05-12-2007

Lovforslag som fremsat

20072_l32_som_fremsat (html)

Læg i dokumentkurv

Fremsat den 5. december 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af momsloven og forskellige andre love 1)

(Flymoms, salg til interesseforbundne parter, omvendt betalingspligt, undtagelser til energibeskatningsdirektivet m.v.)

§ 1

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, som ændret ved § 6 i lov nr. 1416 af 21. december 2005, § 1 i lov nr. 408 af 8. maj 2006, § 14 i lov nr. 515 af 7. juni 2006, § 1 i lov nr. 517 af 7. juni 2006 og § 1 i lov nr. 518 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I note 1 til momsloven indsættes efter »L 272«: », nr. 2006/69/EF, EU-Tidende 2006, L 221, nr. 2006/112/EF, EU-Tidende 2006, L 347«.

2. I § 6, stk. 1, 3. pkt., og § 7, stk. 1, 2. pkt. , ændres »75.000 kr.« til: »100.000 kr.«

3. § 28, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Ved levering af varer i form af overførsel til et andet EU-land er afgiftsgrundlaget indkøbs- eller fremstillingsprisen, jf. stk. 1.

Stk. 3. For varer og ydelser, som en virksomhed anvender ved byggeri m.v., og hvoraf der skal betales afgift efter §§ 6 og 7, er afgiftsgrundlaget normalværdien fastsat som hele det beløb, som en kunde i samme omsætningsled som det, hvori leveringen af varer og ydelser finder sted, under frie konkurrencevilkår skulle have betalt på dette tidspunkt for de pågældende varer eller ydelser til en selvstændig leverandør her i landet. Hvis der ikke kan fastsættes nogen sammenlignelig levering af varer eller ydelser, er afgiftsgrundlaget indkøbs- eller fremstillingsprisen, jf. stk. 1, og den avance, der i almindelighed indgår ved levering af varer og ydelser af den pågældende art. Tilsvarende gælder for varer og ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 4, når udtagningen sker til andre formål end privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale.«

4. § 29 affattes således:

»§ 29. Foretages en leverance af en vare eller ydelse, hvor modværdien er lavere end indkøbs- eller fremstillingsprisen, og modtageren af leveringen eller ydelsen ikke har fuld fradragsret i henhold til § 37, stk. 1, skal afgiftsgrundlaget fastsættes på den i § 28, stk. 3, anførte måde, når der mellem leverandør og modtager er et interessefællesskab som omhandlet i stk. 3. I tilfælde, hvor der ikke er en sammenlignelig levering af varer og ydelser, jf. § 28, stk. 3, 2. pkt., fastsættes afgiftsgrundlaget dog uden tillæg af sædvanlig avance.

Er der mellem leverandør og modtager et interessefællesskab, som omhandlet i stk. 3, kan told- og skatteforvaltningen påbyde, at afgiftsgrundlaget fastsættes på den i § 28, stk. 3, anførte måde dog uden sædvanlig avance, såfremt:

1) Modværdien for en leverance af en vare eller ydelse er lavere end indkøbs- eller fremstillingsprisen, og leverandøren ikke har fuld fradragsret i henhold til § 37, stk. 1, og leverancen er omfattet af en fritagelse i henhold til § 13, stk. 1, eller

2) modværdien for en leverance af en vare eller ydelse er højere end normalværdien, og leverandøren ikke har fuld fradragsret i henhold til § 37, stk. 1.

Stk. 3. Der anses at være et interessefællesskab mellem en leverandør og en modtager i følgende tilfælde:

1) Leverandør og modtager er nært forbundet gennem familie eller andre nære personlige bindinger.

2) Leverandør og modtager er nært forbundet gennem retlige, ledelsesmæssige eller medlemsmæssige bindinger.

3) Når leverandør eller modtager har økonomisk interesse i den anden parts virksomhed eller ejendom.

Stk. 4. Skatteministeren kan for grupper af virksomheder bestemme, at varer og ydelser, der afgiftsberigtiges efter reglerne i § 28, stk. 1, kan afgiftsberigtiges med et standardbeløb. I tilfælde, hvor afgiftsgrundlaget opgøres på grundlag af en kalkulation, kan skatteministeren tilsvarende bestemme, at afgiftsberigtigelsen skal foretages efter standardbeløb.««

5. § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., affattes således:

»»Ved punktafgiftspligtige varer forstås energiprodukter, alkohol og alkoholholdige drikkevarer samt forarbejdet tobak som defineret i fællesskabsbestemmelserne, men ikke gas, der leveres gennem distributionssystemet for naturgas, eller elektricitet.««

6. § 34, stk. 1, nr. 7-9, ophæves, og i stedet indsættes:

»»7) Salg, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af skibe med en bruttotonnage på 5 eller en bruttoregistertonnage på 5 t eller derover, bortset fra lystfartøjer, og levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af disses faste udstyr.

8) Nødvendigt udstyr, der leveres til brug om bord på skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer, og ydelser, der præsteres for sådanne skibe samt deres ladning.

9) Leveringer af varer bestemt som brændstof til skibe omfattet af nr. 8 og forsyninger, herunder proviant, til skibe til brug om bord eller til salg til passagerer m.v. i overensstemmelse med toldlovens regler.

10) Salg, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af luftfartøjer, som anvendes af luftfartsselskaber, der mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik, samt levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af disse luftfartøjers faste udstyr.

11) Nødvendigt udstyr, der leveres til brug om bord i luftfartøjer omfattet af nr. 10, samt ydelser, der præsteres for sådanne luftfartøjer samt deres ladning.

12) Levering af varer bestemt som brændstof og forsyninger, herunder proviant, til luftfartøjer omfattet af nr. 10 i overensstemmelse med toldlovens regler.

13) Salg, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af luftfartøjer, som benyttes af statsinstitutioner, samt af genstande, der er indbygget i eller anvendes ved udnyttelse af disse luftfartøjer.««

Nr. 10-16 bliver herefter nr. 14-20.

7. § 34, stk. 1, nr. 16, der bliver nr. 20, ophæves.

8. I § 34 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»»

Stk. 2. Et luftfartsselskab er i et bestemt kalenderår omfattet af stk. 1, nr. 10, når selskabets udenrigstrafik udgør mere end 55 pct. af dets samlede flytrafik beregnet på baggrund af omsætning og antal fløjne kilometer i det senest afsluttede regnskabsår. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler.««

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

9. I § 38, stk. 1, 3. pkt., ændres »75.000 kr.« til: »100.000 kr.«

10. I § 43, stk. 2, nr. 1 og 3, ændres »75.000 kr.« til: »100.000 kr.«

11. § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, affattes således:

»»2) aftageren er en afgiftspligtig person her i landet, der får leveret og installeret eller monteret varer her i landet af en virksomhed, der er etableret i udlandet, eller for dennes regning,

3) aftageren er en afgiftspligtig person her i landet, der modtager en af de i § 15, stk. 2 og 3, § 16, stk. 2, og §§ 17-21 nævnte ydelser fra en virksomhed, der er etableret i udlandet,««

12. I § 46 indsættes som stk. 10:

»»

Stk. 10. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at aftageren er betalingspligtig efter stk. 1.««

13. § 57, stk. 5, affattes således:

»»

Stk. 5. En afgiftspligtig person, der har flere virksomheder registreret hver for sig i henhold til § 47, stk. 3, 2. pkt., kan anvende kvartalet som afgiftsperiode, hvis den afgiftspligtige persons samlede afgiftspligtige leverancer for de registrerede virksomheder ikke overstiger grænsen i § 57, stk. 3. En afgiftspligtig person, der har flere virksomheder registreret hver for sig i henhold til § 47, stk. 3, 2. pkt., kan anvende halvåret som afgiftsperiode, hvis den afgiftspligtige persons samlede afgiftspligtige leverancer for de registrerede virksomheder ikke overstiger grænsen i § 57, stk. 4.««

14. I § 65, stk. 1, ændres »§ 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.« til: »§ 46, stk. 1, nr. 2 og 3«.

§ 2

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»»Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften udgør for

	Ved dagtemperatur	Ved 15o C
1) Gas- og dieselolie,
der anvendes som motorbrændstof	278,7 øre pr. l	277,1 øre pr. l
2) Anden gas- og dieselolie	185,7 øre pr. l	184,6 øre pr. l
3) Let dieselolie
(svovlindhold højst 0,05 pct.)	268,7 øre pr. l	267,1 øre pr. l
4) Svovlfattig dieselolie
(svovlindhold højst 0,005 pct.)	250,7 øre pr. l	249,2 øre pr. 1
5) Svovlfri diesel (svovlindhold højst 0,001 pct.) i perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2008	248,7 øre pr. l	247,2 øre pr. l
fra 1. januar 2009	250,7 øre pr. l	249,2 øre pr. l
6) Fuelolie	209,2 øre pr. kg	-
7) Fyringstjære	188,8 øre pr. kg	-
8) Petroleum, der anvendes
som motorbrændstof	278,7 øre pr. l	277,1 øre pr. l
9) Anden petroleum	185,7 øre pr. l	184,6 øre pr. l
10) Blyholdig benzin
(blyindhold over 0,013 g pr. l)	447,0 øre pr. l	443,4 øre pr. l
11) Blyfri benzin
(blyindhold højst 0,013 g pr. l)	382,0 øre pr. l	378,9 øre pr. l
12) Autogas (LPG)	174,6 øre pr. l	-
13) Anden flaskegas (LPG),
der anvendes som motorbrændstof	321,0 øre pr. kg	-
14) Anden flaskegas (LPG) og gas
(bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)	237,9 øre pr. kg	-
15) Karburatorvæske	407,0 øre pr. l	403,6 øre pr. l

2. § 1, stk. 9, ophæves.

3. § 9, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»»2) varer til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt,«.«

4. § 9, stk. 7, ophæves.

Stk. 8-12 bliver herefter stk. 7-11.

5. I § 9, stk. 12, 3. pkt., udgår », og for brug af brændstof efter stk. 7«.

6. I § 13 stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 9, stk. 10« til: »§ 9, stk. 9«.

7. § 14, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

§ 3

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »og i luftfartøjer«: », der anvendes erhvervsmæssigt,«.

2. I § 7, stk. 5, nr. 1, 1. pkt. ændres », der er registreret efter merværdiafgiftsloven, til sejlads« til: »til erhvervsmæssig sejlads«.

3. § 7, stk. 5, nr. 3, ophæves.

Nr. 4-5 bliver herefter nr. 3-4.

§ 4

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006, foretages følgende ændringer:

1. § 9 ophæves.

2. I § 28, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 8, 9 eller 10« til: »§§ 8 eller 10«.

§ 5

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 8. februar 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »luftfartøjer« : », der anvendes erhvervsmæssigt,«.

§ 6

I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998, som ændret ved § 26 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, § 19 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 42 i lov nr. 1029 af 22. november 2000 og § 61 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 11, stk. 1, ændres »97 pct.« til: »80 pct.«

§ 7

I lov nr. 543 af 24. juni 2005 om regionernes finansiering, som ændret ved § 31 i lov nr. 499 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:

1. Efter § 23 indsættes:

»»§ 23 a. For årene 2008-2009 gælder en overgangsordning, som indebærer, at regioner med en beregnet gevinst ved en bloktilskudskompensation for merudgifter til dieselafgift ved buskørsel som følge af, at brændstof til offentlig lokal transport i Danmark fra 2008 ikke vil være afgiftsfritaget, betaler til regioner med et beregnet tab ved samme. Regioner med et beregnet tab vil i 2008 modtage et tilskud svarende til det beregnede tab og i 2009 et tilskud på halvdelen af det beregnede tab. Tilsvarende skal regioner med en beregnet gevinst betale et bidrag svarende til den beregnede gevinst i 2008, og i 2009 et bidrag på halvdelen af den beregnede gevinst.

Tab og gevinster for den enkelte region, jf. stk. 1, beregnes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Tilskud og bidrag afregnes som en regulering af bloktilskuddet til finansiering af regionernes udviklingsopgaver.««

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 2, 9 og 10, har virkning fra den 1. januar 2008.

Stk. 3. § 1, nr. 11-14, træder i kraft den 1. januar 2009.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 3, 4 og 6-8, § 2, nr. 4-6, § 3, nr. 3, §§ 4, 6 og 7.

§ 9

Stk. 1. Til og med den 31. december 2009 kan der ske momsfri levering efter hidtil gældende regler i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7-9, til virksomheder, der driver pilotuddannelse momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Påregnes en levering delvist anvendt til anden momsfritaget virksomhed, der ikke i sig selv giver ret til momsfri levering, eller til privat brug, skal virksomheden angive og betale moms af den del af leveringens købspris, der forholdsmæssigt vedrører denne anden anvendelse.

Stk. 2. Er der indgået en skriftlig kontrakt om salg af luftfartøjer, bortset fra sportsfly, og fast udstyr til sådanne luftfartøjer inden datoen for ikrafttræden af denne lovs § 1, nr. 6-8, kan der ske momsfri levering efter hidtil gældende regler i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8, uanset at selve leveracen først finder sted i løbet af 2008.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

Lovforslaget har hovedsageligt til formål at sikre, at momsloven, lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af svovl og lov om afgift af spildevand kommer i overensstemmelse med Rådets direktiv nr. 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (momssystemdirektivet) og Rådets direktiv nr. 2003/96 /EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (energibeskatningsdirektivet), samt at EU´s regler om statsstøtte overholdes. I lovforslaget foreslås endvidere udnyttet nogle muligheder, der er indeholdt i momssystemdirektivet for at indføre særlige nationale bestemmelser dels med henblik på at forebygge og forhindre svig og misbrug af momsreglerne, dels for at lette momsopkrævningen.

Forslaget er en genfremsættelse af L 27 fremsat den 11. oktober 2007, og desuden indeholder forslaget en tilretning af momsloven til rådets direktiv 2006/112/EU af 28. november 2006, således at reglerne i momslovens § 28, stk. 2, om anvendelse af et særligt afgiftsgrundlag ved byttehandler ophæves.

2. Baggrund for og indhold af de enkelte dele af lovforslaget.

2.1. Ændringer i momsloven

2.1.1. Flymoms

Gældende regler

I Danmark er personbefordring momsfritaget. For befordring med flys vedkommende betyder det, at såvel udenrigsflyvninger som indenrigsflyvninger er momsfritaget. Denne regel anvendte Danmark før vedtagelsen af Rådets sjette direktiv nr. 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (6. momsdirektiv), og Danmark har ifølge momsdirektivsystemet, artikel 371, jf. bilag X, del B, nr. 10, lov til at beholde reglen, indtil der kommer fælles EU-regler på området.

Momssystemdirektivet indeholder i artikel 148, litra e-g, regler for momsfri leverancer af og til visse fly. Disse regler er gennemført i momsloven, hvor der efter gældende regler sondres mellem, om det konkrete fly flyver i udenrigstrafik eller i indenrigstrafik. Indkøb til brug for fly i udenrigstrafik kan efter den gældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 7-9 og 16, ske momsfrit. For indenrigsflyene er der kun delvis momsfri leverancer, idet der ikke kan ske momsfri levering af nødvendigt udstyr samt af proviant og andre fornødenheder (herunder brændstof) til indenrigsflyene. Bortset fra sportsfly kan alle fly leveres og udlejes momsfrit.

For udenrigsflyvningerne medfører de gældende bestemmelser, at der i realiteten er 0-moms, idet der er momsfri leverancer til flyene, og selve flyvningerne er momsfritaget. For indenrigsflyvninger er der kun delvis 0-moms, idet luftfartsselskaberne ikke har fradragsret for indkøbsmoms på nødvendigt udstyr, brændstof m.v. til indenrigsflyene, da selve personbefordringen er momsfritaget.

Baggrund for forslaget

EF-Domstolen har den 16. september 2004 i sag C-382/02 (Cimber Air mod Skatteministeriet) fastslået, at ordlyden i den gældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 7, vedrørende momsfri leverancer af og til fly ikke er i overensstemmelse med ordlyden i momssystemdirektivets tilsvarende bestemmelse. Momsloven vedrører som omtalt momsfri leverancer af og til »fly i udenrigstrafik«, mens direktivet vedrører momsfri leverancer til »luftfartsselskaber, der mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik«.

For det første betyder dommen, at momsloven skal tilpasses direktivet således, at luftfartsselskaber, der hovedsageligt flyver i udenrigstrafik, kan få momsfri leverancer af og til deres indenrigsfly i samme omfang, som de får til deres udenrigsfly. Tilsvarende betyder dommen, at de luftfartsselskaber, der hovedsagelig flyver i indenrigstrafik, ikke længere skal kunne få momsfri leverancer af og til deres fly.

For så vidt angår indenrigsselskabernes udenrigsflyvninger, kan 0-momsen dog opretholdes, idet indenrigsselskaberne i stedet for momsfri leverancer kan få godtgørelse af indkøbsmomsen efter lovens § 45, stk. 3.

Forslagets indhold

EF-Domstolen fastlagde ikke den nærmere fortolkning af, hvornår et luftfartsselskab flyver hovedsageligt i udenrigstrafik. Denne fortolkning skal fastsættes nationalt. Vestre Landsrets dom af 9. november 2005 (offentliggjort i SKM2005.469.VLR) angår spørgsmålet, men fastlægger ikke direkte en fortolkning af, hvornår et selskab er i udenrigsfart, eller hvad der skal indgå af parametre i beregningen heraf, og sagen er senere blevet forligt. Det foreslås fastsat, at et luftfartsselskab flyver hovedsagelig i udenrigstrafik, når selskabets udenrigstrafik udgør mere end 55 pct. af dets samlede flytrafik beregnet på baggrund af omsætning og antal fløjne kilometer.

Momsreglerne nu og efter forslaget

		»Udenrigsselskaber«	»Indenrigsselskaber«
Gældende regler	Udenrigsflyvninger Indenrigsflyvninger	0-moms Delvis momsfritagelse og delvis 0-moms	0-moms Delvis momsfritagelse og delvis 0-moms
Regler ved gennemførelse af EU-dommen som foreslået	Udenrigsflyvninger Indenrigsflyvninger	0-moms 0-moms	0-moms Momsfritagelse
0-moms = Ingen moms på salget (billetterne) og enten ikke moms på levering eller godtgørelse af købsmoms. Momsfritagelse = Moms på indkøb, der ikke er fradragsret for, idet salg af billetter er momsfri.

For det andet betyder EF-Domstolens dom, at det kun er luftfartsselskaber, der flyver mod betaling, der kan få momsfri leverancer. En tilpasning af momslovens regler til momssystemdirektivet vil derfor betyde, at den gældende regel om momsfri leverancer af og til private fly og fly ejet af almindelige erhvervsvirksomheder bortfalder, uanset om de anvendes til udenrigs- eller indenrigsflyvninger.

Dette vil ikke få nogen reel betydning for almindelige momsregistrerede virksomheder, der indkøber et fly til brug for virksomhedens momspligtige aktiviteter, idet disse vil have fradragsret for købsmomsen, da flyet anses for at være et driftsmiddel. For ikke-momsregistrerede virksomheder og registrerede virksomheder, hvor flyene anvendes til momsfri virksomhed, vil der derimod blive tale om en økonomisk belastning, idet disse virksomheder ikke har fradragsret for købsmomsen.

Forslaget vil sikre, at de danske momsregler for leverancer af og til fly svarer til EU-reglerne.

Forsvaret er en statslig institution og har dermed ikke fradragsret for indkøbsmoms. For ikke at stille forsvaret dårligere end i dag, foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter leverancer af og til fly, der bruges af statsinstitutioner, kan ske momsfrit. Bestemmelsen har hjemmel i momssystemdirektivets bilag X, del B, nr. 11.

2.1.2. Interesseforundne parter og normalværdi

Gældende regler

En hovedregel i momssystemet er, at en virksomhed har fradragsret for moms af indkøb, der skal anvendes til brug for virksomhedens momspligtige omsætning af varer og ydelser. Momsen, der skal betales, beregnes af det vederlag, som virksomheden modtager ved afsætning af sine varer og ydelser - dvs. hovedsagelig salgsprisen. Er der ingen salgspris, fordi varerne f.eks. foræres bort, er der enten ikke fradragsret for momsen af indkøbet af varerne eller, hvis virksomheden har taget fradragsret, fordi man ikke på indkøbstidspunktet vidste, at indkøbet skulle anvendes til ikke fradragsberettigede formål, skal der betales udtagningsmoms af indkøbs- eller fremstillingsprisen eller af den almindelige eller kalkulerede salgspris.

Baggrund for forslaget

Disse regler kan interesseforbundne parter imidlertid udnytte til egen fordel ved at lade varer og ydelser prisfastsætte kunstigt lavt, sådan at momsfradrag for indkøb bevares, og momsindbetalingen til staten minimeres, idet momsen beregnes ud fra den kunstigt lave pris. Der er tale om interesseforbundne parter, hvis leverandør og modtager er nært forbundet familiemæssigt, økonomisk eller gennem ansættelsesforhold og lignende.

Nedenfor i eksempel 1-3 vises forskellige eksempler på metoder til værdiansættelse af virksomhedskantiners salg af mad til de ansatte, og hvordan momsreglerne kan udnyttes til at minimere momsbetalingen til staten.

Eks. 1 Salg af mad til markedspris

Kr. pr. person om måneden	Momsfradrag	Salgspris	Moms til staten
Indkøb af mad m.v. 1.250 Løn m.v. 500	250	1.875	375
Udgift virksomhed: 0 kr. Udgift medarbejder: 1875 kr. Samlet udgift for virksomhed og medarbejdere: 1.875 kr. Momsindtægt stat: 125 kr.

Eks. 2 Salg af mad under indkøbs- eller fremstillingspris - virksomheden giver 1.000 kr. i tilskud til at nedsætte prisen på kantinemaden

Kr. pr. person om måned	Momsfradrag	Salgspris	Moms til staten
Indkøb af mad m.v. 1.250 Løn m.v. 500 "Tilskud " 1.000	250	625	125
Udgift virksomhed: 1.000 kr. Udgift medarbejder: 625 kr. Samlet udgift for virksomhed og medarbejdere: 1.625 kr. Momsindtægt stat: - 125 kr.

Som det ses af eksempel 1 og 2 kan salgsprisen for maden i kantinen nedsættes med mere end de 1.000 kr., som virksomheden vil give i tilskud, fordi momsindbetalingerne til staten falder jo lavere salgsprisen er.

Medarbejderne opnår derfor en økonomisk fordel ved en prisnedsættelse på kantinemad frem for lønforhøjelse. En fordel, der reelt er endnu større på grund af direkte indkomstskat af lønindtægten. Ved at nedsætte prisen på kantinemad nedsættes de samlede udgifter for virksomhed og medarbejdere, og derved er der et incitament for begge parter til at søge en sådan løsning.

Virksomheden kunne også vælge at gøre kantinemaden helt gratis for medarbejderne. Men, som det fremgår af eks. 3 nedenfor, er dette en dyr løsning for virksomheden, og samlet set dyrere for virksomhed og medarbejdere, end ordningen med tilskud til nedsættelse af kantinemadsprisen.

Eks. 3 Gratis kantinemad

Kr. pr. person om måneden	Momsfradrag	Salgspris	Moms til staten
Indkøb af mad m.v. 1.250 1 Løn m.v. 500 »Tilskud« 1.750	0	0	0
1 Hvis momsfradrag på 250 kr. er taget ved indkøb, skal der betales udtagningsmoms. Udgift virksomhed: 1.750 kr. Udgift medarbejder: 0 kr. Samlet udgift for virksomhed og medarbejder: 1.750 kr. Momsindtægt stat: 250 kr. (jf. note 1 i skemaet)

Eksemplerne viser, at momsbetalingen til staten minimeres i eksempel 2 ved at sætte salgsprisen på maden til de ansatte lavere end fremstillingsprisen, og samtidig ses det, at parterne samlet set har interesse heri.

For at undgå en sådan momstænkning er der i gældende momslovs § 29, stk. 1, en regel om, at SKAT kan påbyde, at afgiftsgrundlaget - det vil sige det beløb momsen beregnes af - sættes til markedsværdien i stedet for den lavere pris, som de nært forbundne parter har fastsat. Reglen blev indtil år 2000 hovedsageligt anvendt til at forhøje afgiftsgrundlaget for virksomhedskantiners salg af mad m.v. til virksomhedens ansatte.

Fra dansk side måtte det imidlertid i 2000 erkendes, at den praksis, som var dannet på baggrund af reglen i § 29, stk. 1, ikke var i overensstemmelse med EU-reglerne i 6. momsdirektiv (77/388/EØF af 17. maj 1977). Efter direktivet skulle salgsmomsen beregnes af det faktiske vederlag, og afgiftsgrundlaget kunne derfor som udgangspunkt ikke forhøjes, blot fordi prisen var sat lavt. Det medførte en ændret retsstilling for bl.a. virksomhedskantiner, og virksomhederne har siden kunnet prisfastsætte mad m.v. lavt, og alene betale moms af salgsprisen ved salg til virksomhedens medarbejdere.

Ved Rådets direktiv nr. 2006/69/EF af 12. august 2006, som senere er blevet indarbejdet i momssystemdirektivet (2006/112/EF af 28. november 2006), er det imidlertid blevet fastsat, at medlemslandene kan fastsætte nationale regler om, at momsgrundlaget er normalværdien i visse tilfælde af salg til nært forbundne parter. For eksempel i tilfælde, hvor prisen er lavere end normalværdien, og køber ikke har fuld fradragsret. Formålet med bestemmelsen er at give medlemslandene mulighed for at forebygge momssvig og -unddragelse.

I EU-reglerne præciseres, at normalværdien er salgsprisen ved levering af den pågældende vare eller ydelse i fri konkurrence, hvilket vil sige, at sælger virksomheden ikke selv varen eller ydelsen til andre end f.eks. interesseforbundne parter, skal det vurderes, om der findes en pris på det fri marked for en tilsvarende vare eller ydelse. I momsloven er den kalkulerede salgspris - det vil sige prisen i tilfælde, hvor virksomheden ikke sælger varen til normal pris - hidtil defineret som alle virksomhedens omkostninger til at købe eller fremstille varen tillagt normal avance. En sådan kalkuleret salgspris vil normalt svare til prisen i fri konkurrence. I modsætning til en sådan kalkuleret salgspris indebærer den nye EU-definition af normalværdien, at der kan være tilfælde, hvor der ikke findes en almindelig salgspris på det fri marked.

Tages virksomhedskantinerne som eksempel - og virksomheden ikke sælger mad m.v. til andre end virksomhedens ansatte m.v. til lav pris - skal virksomheden efter momssystemdirektivet fastlægge, om der på et frit marked sælges samme ydelse af andre leverandører, f.eks. smørrebrødsudsalg, frokostrestauranter, cafeterier og lignende virksomheder. Umiddelbart er de nævnte leverandører dog ikke sammenlignelige med virksomhedskantinerne, som ud over at have salg af mad og drikkevarer for eksempel også fungerer som frokoststuer, hvor personalet kan indtage egen medbragt mad og blot købe drikkevarer. Det vil derfor næppe være muligt at fastlægge en »normalværdi« på et frit marked for kantinens varer og ydelser.

Et andet eksempel kan være udlejning til personalet af en båd eller bil. Her vil sandsynligvis være andre leverandører, der udlejer disse varer på et frit marked på samme tidspunkt til ikke nært forbundne kunder. Det må forudses, at der i visse situationer kan opstå tvivl om fastlæggelse af en konkret normalværdi, men virksomhederne kan anmode om bindende svar efter gældende regler.

Momssystemdirektivets nye definition af normalværdien fastsætter derfor, at findes en sådan almindelig salgspris eller pris på det frie marked ikke, kan medlemslandene fastsætte normalværdien, dog sådan at den mindst udgør indkøbs- eller fremstillingsprisen på tidspunktet for transaktionen. For ydelser gælder dog, at normalværdien udgør mindst en værdi svarende til udgifterne til levering af ydelsen.

Forslagets indhold

Det foreslås, at der indføres en regel i momsloven om, at afgiftsgrundlaget ved leverancer mellem interesseforbundne parter er leverancens normalværdi, hvis den faktiske salgspris er fastsat så lavt, at den er under indkøbs- eller fremstillingsprisen, og modtageren ikke har fuld fradragsret for momsen. Da reglen har til formål at forebygge og hindre momsmisbrug og momssvig, anses den for at kunne indføres som en berettiget undtagelse fra skattestoppet.

Det foreslås endvidere, at momslovens begreber tilpasses momssystemdirektivet på en sådan måde, at der ved salg af en vare eller ydelse til en interesseforbundne part fastsættes, at findes der ikke en almindelig salgspris på det fri marked, så er normalværdien lig med indkøbs- eller fremstillingsprisen - dvs. uden normal avance.

I ovennævnte tilfælde, hvor modtageren af ydelsen eller varen ikke har fuld fradragsret, foreslås reglen om forhøjet afgiftsgrundlag udformet objektivt og at gælde i alle tilfælde.

Der kan også være mere sjældne tilfælde, hvor en leverance mellem interesseforbundne parter prisfastsættes under indkøbs- eller fremstillingsprisen, når leverandøren ikke har fuld fradragsret, og leverancen er omfattet af en momsfritagelse, eller hvor prisen fastsættes højere end normalværdien, i tilfælde hvor leverandøren ikke har fuld fradragsret.

Det foreslås, at der for sådanne tilfælde indsættes en regel i momsloven om, at SKAT i konkrete tilfælde kan påbyde, at afgiftstilsvaret er normalværdien. En sådan løsning vil være målrettet situationer, hvor det konstateres, at der med henblik på »moms- eller likviditetsbesparelse« fastsættes en kunstig pris. Reglen skønnes kun at blive anvendt i meget få tilfælde.

2.1.3. Omvendt betalingspligt

Gældende regler

Hovedreglen i momsloven er, at det er leverandøren af en vare eller ydelse, som er ansvarlig for, at der bliver betalt moms af enhver momspligtig transaktion, jf. momslovens § 46, stk. 1. Hovedreglen finder imidlertid i flere tilfælde ikke anvendelse, når sælgeren af den momspligtige vare eller ydelse er etableret i udlandet. Betalingspligten vendes derimod om, således at det er den herværende aftager, som skal afregne og betale momsen for ydelsen eller varen (omvendt betalingspligt).

Den omvendte betalingspligt gælder allerede i forhold til en lang række ydelser såsom konsulentbistand fra rådgivningsvirksomheder, advokater og revisorer, og ved grænseoverskridende transport og lastning af varer, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Endvidere er det sådan, at virksomhederne ved køb af varer fra virksomheder i andre EU-lande og 3. lande er ansvarlige for angivelse og afregning af henholdsvis erhvervelses- og importmoms.

Med Rådets direktiv nr. 2000/65/EF af 17. oktober 2000, som nu er indarbejdet i momssystemdirektivet, blev reglerne om fiskale repræsentanter for udenlandske virksomheder afskaffet, og samtidig blev der åbnet mulighed for, at medlemslandene kan vælge at udvide det eksisterende anvendelsesområde for omvendt betalingspligt.

EU-reglerne fra år 2000 giver medlemslandene mulighed for at anvende omvendt betalingspligt i videre omfang end de områder, hvor direktivet fastsætter obligatorisk brug af reglen. Danmark har dog hidtil kun i yderligere ét tilfælde valgt at anvende reglen om udvidet omvendt betalingspligt, nemlig i forbindelse med levering og installering eller montering af varer her i landet. Efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 2, er den danske aftager således altid betalingspligtig, når denne er momsregistreret i Danmark, og leverancen udføres af en virksomhed etableret i et andet EU-land, eller for dennes regning. Det er imidlertid et problem, at der i det omfang den udenlandske virksomhed efterfølgende skal foretage eftersyn eller reparation af den installerede vare, gælder der ikke omvendt betalingspligt, og den udenlandske virksomhed skal derfor momsregistreres her i landet og angive og afregne momsen her.

Reglen om omvendt betalingspligt anvendes i dag alene på salg til afgiftspligtige personer, dvs. virksomheder, hvor det er muligt at gennemføre en efterfølgende afgiftskontrol. Private købere er således ikke omfattet af reglen.

Baggrund for forslaget

Med baggrund i direktiv nr. 2000/65/EF om blandt andet udvidet brug af omvendt betalingspligt blev der fremsat lovforslag herom ved L 19 af 3. oktober 2001, men på grund af folketingsvalget i november 2001 bortfaldt lovforslaget. Da Danmark var forpligtiget til at gennemføre direktivets bestemmelser om afskaffelse af den fiskale repræsentant senest 1. januar 2002, blev lovforslaget genfremsat i reduceret form og vedtaget uden regler om udvidet brug af omvendt betalingspligt.

Brug af omvendt betalingspligt har til formål at sikre, at den betalingspligtige befinder sig indenfor rækkevidde af de nationale skattemyndigheders jurisdiktionsområde. Hermed sikres staten mod indtægtstab ved manglende afregning og indbetaling af moms, som ellers ville påhvile den udenlandske leverandør. Den omvendte betalingspligt fritager endvidere skattemyndighederne for den vanskeligere og mere ressourcekrævende direkte kommunikation med de udenlandske virksomheder, idet virksomhederne siden 1. januar 2002 ikke har skullet være repræsenteret ved en herboende repræsentant.

Her i landet varetages opgaven med udenlandske virksomheders registrering og afregning ved Skattecenter Tønder. Skattecenteret har oplevet en voldsom stigning i antallet af udenlandske virksomheder, som er registreret her, der i dag overstiger 3.500. Der er stor usikkerhed om, hvorvidt virksomhederne angiver korrekt, ligesom der er stigende problemer med restancer, som skal inddrives via bistandsaftaler, hvilket både er ressource- og tidskrævende for SKAT.

Forslagets indhold

Det foreslås, at brugen af omvendt betalingspligt udvides således, at den omvendte betalingspligt bliver hovedreglen, når det gælder udenlandsk etablerede virksomheders momspligtige salg af ydelser til virksomheder her i landet. Reglen foreslås at være obligatorisk, både når den danske virksomhed er en momspligtig og momsfri virksomhed samt omfatte ydelser købt fra såvel virksomheder i andre EU-lande som i 3. lande.

Det foreslås samtidig af kontrolhensyn, at feltet på momsangivelsen »varekøb i udlandet m.v.« opsplittes i to felter, henholdsvis 1) varekøb i udlandet og 2) køb af ydelser, hvor virksomheden er betalingspligtig. Papirudgaven af momsangivelsen (girokort) er i forvejen helt fyldt op med felter og kan ikke udvides med et ekstra felt. Derfor foreslås, at en bestemmelse indsættes i momsbekendtgørelsen om, at momsangivelse skal ske elektronisk (på TastSelv). Momsangivelse vil stadig efter anmodning kunne ske på papir.

Omvendt betalingspligt vil for den udenlandske virksomhed betyde, at den ikke skal momsregistreres for de transaktioner, hvor den danske virksomhed, som aftager ydelsen, er gjort betalingspligtig. I stedet kan myndighederne henvende sig til den indenlandske aftager, der forventes at være mere fortrolig med den nationale lovgivning og administration.

Udvidelsen af anvendelsesområdet for den omvendte betalingspligt får generelt set den største betydning for udenlandske virksomheders leverancer af byggeydelser her i landet, f.eks. håndværkere. En række af disse virksomheder vil kunne afmeldes fra momsregistrering, idet forpligtelsen til at afregne moms overgår til den danske aftager. Kun i det omfang de udenlandske virksomheder afsætter ydelser til private, skal de bibeholde deres registreringsforhold, idet det dog vil være sådan, at uanset registreringen er de omfattet af omvendt betalingspligt for deres salg af ydelser til afgiftspligtige personer her i landet.

Anvendelsesområdet for den omvendte betalingspligt i momslovens § 46, stk. 1, foreslås også at komme til at gælde salg til danske virksomheder, der ikke er momsregistreret (driver momsfri virksomhed). Det betyder, at f.eks. en tandlæge vil skulle afregne momsen, hvis denne får leveret og installeret eller monteret et nyt apparat af en udenlandsk leverandør. Dette vil medføre en administrativ byrde for virksomheden, men denne skønnes ikke at blive særlig stor, idet momsfrie virksomheder allerede i dag er betalingspligtige, hvis de indkøber varer fra virksomheder i andre EU-lande for over 80.000 kr. årligt. Desuden vil disse som regel være registreret med andre pligter overfor SKAT. Myndighederne vil i forbindelse med kontrollen af f.eks. lønsumsafgiften samtidig kunne gennemføre en momskontrol hos disse virksomheder.

Det foreslås endvidere, at reglen om omvendt betalingspligt for levering og installering eller montering af varer samt modtagelse af ydelser, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, skal gælde for leverancer fra både EU-lande og lande uden for EU. Hidtil har alene køb fra EU-virksomheder været omfattet af reglen om omvendt betalingspligt. Ved også at lade de omhandlede leverancer fra tredjelande være omfattet af reglen om omvendt betalingspligt udelukkes risikoen for misforståelser i situationer, hvor den danske virksomhed får leveret og installeret eller monteret varer eller modtager ydelser fra virksomheder fra lande både i og udenfor EU.

På grund af den relativt store usikkerhed om, hvorvidt de udenlandske virksomheder angiver korrekt, samt et stadig stigende problem med restancer, foreslås det, at reglerne om omvendt betalingspligt bliver obligatoriske, således at staten bedst muligt sikres mod indtægtstab ved manglende afregning og indbetaling af moms fra de udenlandske virksomheder.

Det skønnes, at reglen styrker de danske virksomheders retssikkerhed, da de selv er ansvarlige for momsbetalingen og derved kan undgå, at de involveres i sager, hvor der rejses tvivl om momsindbetalingen.

Forslagene i relation til omvendt betalingspligt kræver ændringer i SKAT´s elektroniske momsangivelsessystem (TastSelv), som ikke kan være klar før 1. januar 2009. Det foreslås derfor, at forslaget træder i kraft 1. januar 2009.

2.1.4. Andre ændringer i momsloven

Momsloven fastsætter, at for større anskaffelser (investeringsgoder) skal der ske regulering af det oprindelige momsfradrag, som virksomheden har foretaget på tidspunktet for købet eller ibrugtagningen af godet, hvis der sker ændringer i anvendelsen af godet inden for 5 år - dog op til 10 år for fast ejendom.

Reglerne om regulering af momsfradragsretten for investeringsgoder har baggrund i, at i modsætning til, hvad der er det skattemæssige udgangspunkt, hvor sådanne goder afskrives over brugstiden, så opnår virksomheden »straksfradrag« for købsmomsen på anskaffelses- eller ibrugtagningstidspunktet. Reguleringen sikrer, at fradragsretten, i stedet for kun at afspejle godets brug på anskaffelsestidspunktet, tilpasses eventuelle ændringer i brugen inden for reguleringsperioden. Dermed kan reguleringsreglerne tillige opfattes som et værn mod utilsigtet udnyttelse af momsfradragsretten.

Det foreslås at forhøje værdigrænsen for regulering for investeringsgoder og registreringsgrænsen for reparation og vedligeholdelsesarbejder på egne bygninger. Begge beløbsgrænser blev senest ændret i 1996 fra 50.000 kr. til 75.000 kr. og foreslås nu forhøjet til 100.000 kr. Forslaget vil give virksomhederne en besparelse.

Det foreslås, at denne ændring, som er en fordel for virksomhederne, får virkning allerede fra 1. januar 2008.

Det foreslås desuden at ændre afregningsperioden for delregistrerede virksomheder, der fører separat regnskab. Gældende regler siger, at hvis en person har to virksomheder og ønsker at føre separate regnskaber for virksomhederne, kan de blive momsregistreret hver for sig. Imidlertid skal begge virksomheder benytte månedsafregning uanset virksomhedernes omsætning. Reglen er indført for at undgå, at virksomheder splittes op for at undgå månedsafregning og i stedet for anvende kvartalsafregning.

Forslaget vil betyde, at virksomhederne kan bruge halvårsafregning, hvis den samlede afgiftspligtige omsætning i virksomhederne er under 1 mio. kr. og kvartalsafregning, hvis den samlede afgiftspligtige omsætning er mellem 1 og 15 mio. kr. årligt.

Forslaget kræver ændringer i SKAT´s maskinelle omregistreringssystem, og da den årlige omregistrering af virksomheder foretages i november måned, foreslås det, at ændringen for de delregistrerede virksomheder først træder i kraft den 1. januar 2009.

Herudover foreslås, at det eksplicit fastsættes i momsloven, at overfører en afgiftspligtig person varer til et andet EU-land til brug for dennes virksomhed i det andet EU-land, er afgiftsgrundlaget indkøbs- eller fremstillingsprisen. I gældende lov henvises blot til EU-regler, som imidlertid også indeholder transaktioner, der ikke anses for overførsel af varer, og af momsvejledningen, D.8, fremgår, at værdien af de pågældende varer er virksomhedens almindelige pris ved salg af de pågældende varer. Findes en sådan salgspris ikke, skal virksomheden anvende en kalkuleret salgspris. I momssystemdirektivet er det i artikel 76 fastsat udtrykkeligt, at afgiftsgrundlaget ved overførsel af varer er indkøbs- eller fremstillingsprisen.

Desuden foreslås en tilretning af momsloven, således at reglerne i momslovens § 28, stk. 2, om anvendelse af et særligt afgiftsgrundlag ved byttehandler, ophæves. Ligesom det er tilfældet efter EU-reglerne vil afgiftsgrundlaget for byttehandler herefter skulle fastsættes efter hovedreglen for opgørelsen af afgiftsgrundlaget, hvilket i momsloven vil sige efter § 27. Forslaget skønnes ikke at have nævneværdig praktisk betydning.

Endelig indeholder lovforslaget en tilpasning af momslovens definition af punktafgiftspligtige varer til momssystemdirektivet, som erstatter 6. momsdirektiv, og skal være gennemført den 1. januar 2008. I definitionen fastsættes udtrykkeligt, at den ikke omfatter gas, der leveres gennem distributionssystemet for naturgas, eller elektricitet, hvilket vil sige, at gassen og elektriciteten behandles som almindelige momspligtige varer, uanset at det også er punktafgiftspligtige varer. Tilpasningen har ingen praktisk betydning.

2.2. Tilpasninger til energibeskatningsdirektivet

Baggrund for forslaget

Kommissionen har i en meddelelse til Rådet angivet (Kommissionens meddelelse til Rådet for så vidt angår gennemgang af de undtagelser i bilag II og III til Rådets direktiv 2003/96/EF, som udløber med udgangen af 2006 (KOM(2006) 342.END)), at samtlige medlemslandes undtagelser for afgifter, som er anført i bilaget (bilag II) til Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (energibeskatningsdirektivet) er bortfaldet med udløbet af 2006. Kommissionen har hørt de medlemsstater, der er berørt af undtagelserne og har derefter analyseret samtlige undtagelser. I meddelelsen gennemgår Kommissionen undtagelserne og konkluderer, at direktivets almindelige bestemmelser i fornødent omfang tager højde for de fleste forhold, hvor der kan være behov for national særbehandling, og at undtagelserne derfor ikke længere er nødvendige.

I lighed med de øvrige berørte medlemslande har Danmark efterfølgende anmodet Kommissionen om forlængelse af sine undtagelser efter proceduren i energibeskatningsdirektivets artikel 19. Efter at have undersøgt medlemslandenes anmodninger er det fortsat Kommissionens opfattelse, at der ikke er nogen begrundelse for undtagelserne, og Kommissionen har derfor - i så godt som alle tilfælde - besluttet ikke at fremsætte forslag til Rådet om videreførelse af undtagelserne. Ophøret af Danmarks undtagelser fra energibeskatningsdirektivet skal derfor implementeres i dansk lov, der hermed bringes i overensstemmelse med EU-retten. Efter forhandlinger med Kommissionen, har Kommissionen accepteret, at undtagelsernes ophør får virkning i dansk lovgivning i 2008, idet lovgivningsprocessen ikke kunne gennemføres hurtigere.

De danske undtagelser fra energibeskatningsdirektivet er:

- Afgiftsfritagelse - i form af en efterfølgende afgiftsgodtgørelse - for motorbrændstoffer til køretøjer, der anvendes til lokal offentlig passagerbefordring.

- Anvendelse af differentierede afgiftssatser for henholdsvis benzin leveret fra tankstationer udstyret med genindvindingssystem for benzindampe og benzin leveret fra andre tankstationer, såfremt de differentierede satser er i overensstemmelse med kravene i energibeskatningsdirektivet, især minimumssatserne for punktafgifter på mineralolier.

- Afgiftsfritagelse for brændstoffer til ikke-erhvervsmæssig privatflyvning.

Hovedparten af undtagelserne i bilag II til energibeskatningsdirektivet blev oprindeligt indført med henvisning til artikel 8, stk. 4, i Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier. Dette direktiv blev sammen med Rådets direktiv nr. 92/82/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for mineralolier ophævet ved energibeskatningsdirektivet. Undtagelserne blev senest forlænget i 2001 ved Rådets beslutning af 12. marts 2001 (6505/01) om punktafgiftsnedsættelser og -fritagelser for visse mineralolier, når disse anvendes til særlige formål, og blev videreført i energibeskatningsdirektivet.

Konsekvensen af ophøret af Danmarks undtagelser vil blandt andet være, at brændstof til lokal offentlig transport i Danmark ikke længere er afgiftsfritaget, hvilket isoleret set medfører risiko for prisstigninger på offentlig rutebiltransport. Diesel til togdrift kan fortsat fritages for afgift.

Der er derfor blevet nedsat et tværministerielt udvalg bestående af repræsentanter fra Finansministeriet, Skatteministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Transport- og Energiministeriet, som har haft til opgave at finde en kompensationsmodel, der skal imødegå stigninger i billetpriserne på den kollektive trafik.

På baggrund af udvalgets arbejde foreslås en kompensationsordning, hvor udbydere af kollektiv trafik kompenseres over bloktilskuddet til kommuner og regioner.

Kompensation til regionerne for merudgifterne til diesel til buskørsel over statens tilskud på udviklingsområdet (der f.eks. består af tilskud til erhvervsudvikling og tiltag mod jordforurening) vurderes på det foreliggende grundlag at kunne indebære økonomiske tab for enkelte regioner i størrelsesordenen 4-5 pct. af det modtagne statslige tilskud til udviklingsområdet. Med henblik på at regionerne har mulighed for at tilpasse økonomien på udviklingsområdet, indføres derfor en overgangsordning for årene 2008-2009, som indebærer, at regionerne i 2008 kompenseres svarende til den beregnede merudgift og i 2009 opnår 50 pct. af det beregnede tab eller den beregnede gevinst. Fra 2010 vil kompensationsordningen således være fuldt indfaset og overgangsordningen ophørt.

2.2.1. Afgiftsfritagelse for motorbrændstoffer til lokal offentlig passagerbefordring

Gældende ret

Reglerne findes i mineralolieafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, kuldioxidafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006, og gasafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006.

Der ydes fuld afgiftsgodtgørelse ved anvendelse af svovlfri og -fattig dieselolie, LPG, og gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel.

Rådet vedtog i 2001, at Danmark kan opretholde en ordning om afgiftsfritagelse for så vidt angår køretøjer, som anvendes til lokal offentlig transport. Undtagelsen blev videreført uændret i energibeskatningsdirektivet.

Lovforslagets indhold

Det foreslås at ophæve afgiftsfritagelsen ved anvendelse af svovlfri og -fattig dieselolie, LPG og gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel. Herved ligestilles afgiftssatsen for svovlfri og - fattig dieselolie, LPG og gas, der anvendes til dette formål med standardafgiftssatserne for disse brændstoffer, hvorefter afgiftsbestemmelserne i mineralolieafgiftsloven, kuldioxidafgiftsloven og gasafgiftsloven bringes i overensstemmelse med EU-retten.

Anvendelsen af svovlfri dieselolie bliver obligatorisk fra den 1. januar 2009. Den almindelige standard i Danmark i dag er imidlertid allerede svovlfri dieselolie, hvorfor den miljømæssige begrundelse for at opretholde undtagelsen ikke er tilstede.

2.2.2. Differentierede afgiftssatser for benzin leveret fra tankstationer udstyret med genindvindingssystem (dampretur)

Gældende ret

Reglerne findes i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006.

Bestemmelsen indeholder angivelser af afgiftens størrelse for forskellige mineralolieprodukter. De lavere afgiftssatser for blyholdig og blyfri benzin, udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur, fremgår af nr. 12 og 13 i stk. 1. Lempelsen er på 3 øre pr. liter benzin.

Afgiftsdifferentieringen blev indført ved lov nr. 235 af 6. april 1995. Ændringen var led i regeringens bestræbelser på at begrænse udslippet af flygtige forbindelser til atmosfæren.

Lovforslagets indhold

Det forslås at ophæve afgiftsdifferentieringen i mineralolieafgiftsloven på 3 øre pr. liter benzin for afgift for blyholdig og blyfri benzin udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur i forhold til standardsatsen på blyholdig og blyfri benzin.

I betragtning af, at ca. 95 pct. af benzinsalget i dag sker fra benzinstationer med dampretur, foreslås det samtidig at ændre afgiftssatserne for blyholdig og blyfri benzin, således at de fremover svarer til de nuværende satser for benzinstationer med dampretur. For 5 pct. af benzinsalget sker der således en afgiftsreduktion på 3 øre pr. liter. Herved bringes afgiftsbestemmelserne i overensstemmelse med EU-retten.

2.2.3. Afgiftsfritagelse for brændstoffer til ikke-erhvervsmæssig privatflyvning

Gældende ret

Reglerne findes i mineralolieafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, kuldioxidafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006, og svovlafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 8. februar 2006.

Efter bestemmelserne er der afgiftsfrihed, når der sker levering af afgiftspligtige varer til brug i luftfartøjer. Der er således i dag ingen sondring mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig flyvning.

Af energibeskatningsdirektivets artikel 14, stk. 1, litra b, fremgår det, at der skal ske fritagelse for beskatning af bl.a. energiprodukter, der leveres til anvendelse som flybrændstof, medmindre der er tale om ikke-erhvervsmæssig privatflyvning.

Artikel 14, stk. 1, litra b, trådte oprindeligt i kraft i 1993 i medfør af artikel 8, stk. 1, litra b, i mineralolieafgiftsdirektivet. Ikke-erhvervsmæssig privatflyvning var således ikke omfattet af den obligatoriske fritagelse, der gjaldt for kommerciel luftfart, eller af fakultative beskatningsmæssige fordele i medfør af direktiverne. I alt ti medlemsstater fik en undtagelse fra disse regler med henvisning til særlige politiske hensyn. For Danmarks vedkommende var begrundelsen for afgiftsfritagelsen fra reglerne, at de administrative omkostninger ved at differentiere mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig privatflyvning ikke står i rimeligt forhold til afgiftsprovenuet ved den private flyvning.

Lovforslagets indhold

Det foreslås at ophæve afgiftsfritagelsen, når der sker levering af afgiftspligtige varer til brug i luftfartøjer, der anvendes til ikke-erhvervsmæssig privatflyvning. Ved ikke-erhvervsmæssig privatflyvning forstås ejerens eller en fysisk eller juridisk persons anvendelse af et luftfartøj, som den pågældende har rådighed over enten ved leje eller på anden måde, til ikke-erhvervsmæssige formål, navnlig andre formål end personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål.

Ikke-erhvervsmæssig privatflyvning har som sit primære sigte flyvning af rekreativ art og omfatter således ikke:

- Firma- og forretningsmæssig flyvning.

- Skole og træningsflyvning.

- Flyvning med henblik på transport af personer eller gods.

- Flyvning, der har til formål at sprøjte afgrøder, trafikovervågning, fotoflyvning etc.

Herved sker der differentiering af afgiftsbelastningen efter mineralolieafgiftsloven, kuldioxidafgiftsloven og svovlafgiftsloven mellem afgiftspligtige varer, der anvendes til henholdsvis erhvervsmæssig flyvning og til ikke-erhvervsmæssig privatflyvning, hvorefter bestemmelserne i mineralolieafgiftsloven, kuldioxidafgiftsloven og svovlafgiftsloven bringes i overensstemmelse med EU-retten.

2.3. Godtgørelse af CO2-afgift vedr. sejlads med andre fartøjer end lystfartøjer

Gældende ret

I medfør af kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 5, nr. 1, tilbagebetales afgiften for afgiftspligtige varer, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, til sejlads med skibe og fiskefartøjer.

Baggrund for forslaget

Mineralolie-, svovl- og kuldioxidafgiften er EU-harmoniserede punktafgifter, hvorfor de danske bestemmelser herom skal fortolkes i overensstemmelse med EU's regler, herunder således energibeskatningsdirektivet.

Efter direktivets artikel 14, stk. 1, litra c, skal medlemsstaterne fritage energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof med henblik på sejlads i EF-farvande for beskatning, bortset fra sejlads med fritidsfartøjer. Sidstnævnte er defineret i 2. afsnit som anvendelse til ikke-erhvervsmæssige formål, navnlig andre formål end bl.a. offentlige formål.

Efter de eksisterende bestemmelser i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4, nr. 1, og svovlafgiftslovens § 9, stk. 5, er den tilsvarende fritagelse betinget af, at der er tale om »erhvervsmæssig sejlads«. Dette udtryk må som nævnt ovenfor fortolkes i overensstemmelse med direktivet.

Særligt for så vidt angår kuldioxidafgiftsloven har Landsskatteretten i kendelse af 5. december 2002, offentliggjort i SKM 2003.46, fastslået, at kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 4 (nu stk. 5), ikke er i overensstemmelse med det tidligere direktiv 92/81/EØF's artikel 8, stk. 1, litra c, for så vidt som bestemmelsen i kuldioxidafgiftsloven krævede, at der var tale om en momsregistreret virksomhed. Klageren kunne i denne sag støtte ret direkte på direktivbestemmelsen.

Lovforslagets indhold

Det foreslås at præcisere bestemmelsen i § 7, stk. 5, nr. 1, i kuldioxidafgiftsloven, således at bestemmelsen bringes i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet og de tilsvarende bestemmelser i mineralolie- og svovlafgiftsloven, derved at afgiften efter kuldioxidafgiftsloven tilbagebetales til erhvervsmæssig sejlads med skibe og fiskefartøjer, der ikke er omfattet af bestemmelsen i § 7, stk. 1, dog bortset fra lystfartøjer.

2.4. Ændring af lov om spildevandsafgift

Gældende ret

I medfør af lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998, opkræves der generelt afgift af udledningen af nitrogen (N), fosfor (P) og organisk materiale (BI5). Afgiften opkræves af fælles rensningsanlæg, industrielle egenudledere og ejendomme uden for kloaknettet. Afgiften udgør 11 kr. pr. kg. BI5, 20 kr. pr. kg N og 110 kr. pr. kg. P.

Der er i loven etableret afgiftslempelser for 6 særlige spildevandsintensive produktioner. Lempelsesordningen har til hensigt at give særlig spildevandsintensive virksomheder adgang til delvis godtgørelse af spildevandsafgiften. Begrundelsen for at indføre lempelsesordningen er, at en fuld afgiftsbelastning for branchens virksomheder ville indebære alvorlige konsekvenser for konkurrenceevnen.

Da afgiftslempelserne i spildevandsafgiftslovgivningen blev indført i 1996, skete der samtidig anmeldelse til Kommissionen efter EU's statsstøtteregler af lempelserne. De elementer i loven, som anses for statsstøtte, er reglerne om, at virksomheder inden for 6 brancher kan få godtgjort henholdsvis 70 pct. (organisk pigment, pectin og vitaminer) og 97 pct. (fiskeforarbejdning, cellulose og sukker) af afgiften over 20.000 kr.

Efter rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse (EF-rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse (2001/K 37/03)) vil Kommissionen kunne godkende afgiftsdifferentieringer i miljøafgifter, hvis de har en miljøeffekt, og hvis der enten er indgået aftaler med virksomhederne om nedbringelse af miljøbelastningen, eller hvis den nedsatte afgift enten er over EU's minimumsafgifter, eller den udgør en betydelig del (20 pct.) af den fulde nationale afgift.

Den nuværende lempelsesordning, der blev godkendt af Kommissionen i 2002 (KOM(2002)1200 END om delvis tilbagebetaling af spildevandsafgiften), udløb den 31. december 2006. Ordningen er derfor blev genanmeldt overfor Kommissionen med henblik på uændret videreførelse. I den form, som ordningen foreligger nu, har Kommissionen under notifikationsproceduren oplyst, at den ikke vil kunne acceptere en uændret forlængelse. Kommissionen har derudover tilkendegivet, at den vil kunne godkende ordningen, hvis de virksomheder, som efter de gældende regler belastes med 3 pct. af afgiftssatsen, fremover belastes med en betydelig del af den normale sats. Efter Kommissionens praksis svarer en betydelig del til 20 pct.

Lovforslagets indhold

Der stilles derfor forslag om at nedsætte godtgørelsessatserne fra 97 pct. til 80 pct. indenfor brancherne fiskeforarbejdning, cellulose og sukker med henblik på at imødekomme Kommissionens krav for at godkende ordningen. Hertil kommer, at det sikres, at lempelsen for de danske virksomheder bevares om end i modificeret form.

Hermed bringes spildevandsafgiftslovens lempelsesordning for særligt forurenende virksomheder i overensstemmelse med Kommissionens niveau for godkendelse af statsstøtte.

Som en alternativ løsning på problemet har muligheden for at indgå aftaler med virksomhederne om nedbringelse af miljøbelastningen været undersøgt, bl.a. via drøftelser med Miljøstyrelsen og Kommissionen. Det har imidlertid vist sig, at en betingelse for godkendelse i denne situation er, at det sikres, at der opnås yderligere reduktioner end dem, der er foreskrevet i reglerne på miljøområdet om anvendelse af »Best avaliable technology«, hvilket næppe forekommer muligt.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1. Ændringerne i momsloven

Flymoms

Forslaget om flymoms skønnes med en vis usikkerhed at medføre et årligt provenutab for staten på mellem 175 og 200 mio. kr. I finansåret 2008 skønnes et tab på mellem 160 og 185 mio. kr.

Interesseforbundne parter

Forslaget om interesseforbundne parter blev i L 27 skønnet at medføre et merprovenu til staten på ca. 200 mio. kr. årligt. Dette provenuskøn tog udgangspunkt i de tilbagebetalinger, der fandt sted efter den såkaldte kantinemomssag i 2001, efter at den daværende praksis (som nu foreslås genindført) blev kendt ugyldig. Efter fremsættelsen af L 27 blev provenuskønnene anfægtet. Det skyldes bl.a., at virksomhederne i højere grad end først antaget har udnyttet de gældende regler med henblik på at betale mindre moms.

Det har betydet, at virksomheder, der ikke selv ønsker at stå for kantinedrift, bruger egentlige kantinevirksomheder som underleverandører og selv står for salget af mad mv. til de ansatte. Virksomhederne indkøber derfor mad mv. fra kantinevirksomhederne med moms, der er fradragsret for, og sælger selv maden til ansatte og betaler kun moms af den faktiske salgspris. Dermed vil den foreslåede ændring i realiteten også vedrøre salget fra egentlige kantinevirksomheder, hvilket der ikke var taget højde for i L 27.

Der er derfor foretaget et revideret provenuskøn og det vurderes nu, med betydelig usikkerhed, at merprovenuet for staten vil være i størrelsesordenen 500 mio. kr. årligt.

Investeringsgoder m.v.

Forslaget om investeringsgoder m.v. skønnes at medføre et årligt provenutab for staten på mellem 5 og 10 mio. kr.

Delregistrerede virksomheder

Forslaget om delregistrerede virksomheder skønnes at medføre et årligt provenutab for staten på ca. 2 mio. kr. I finansåret 2009 skønnes forslaget dog at medføre et engangstab på ca. 45 mio. kr., som følge af at momsindbetalinger, der efter gældende regler vil finde sted i 2009, med forslaget forskydes til 2010, når virksomhederne ændrer afregningsperiode.

De øvrige ændringer i momsloven skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for statskassen. Forslagene har ikke økonomiske konsekvenser for regioner eller kommuner.

3.2. Ændringer i afgiftslovene

Motorbrændstoffer til lokal offentlig transport

Når fritagelsen for anvendelse af svovlfri- og fattig dieselolie samt LPG fjernes i den lokale offentlige transport, vil det medføre et merprovenu, som dog i vidt omfang vil blive tilbageført til den kollektive trafik for at modvirke prisstigninger som følge af afgiftsstigningerne. Forslaget medfører en årlig provenustigning på ca. 348 mio. kr. i dieselafgift og ca. 32 mio. kr. i CO2-afgift. Hertil kommer en afledt momsindtægt på 95 mio. kr., dvs. i alt 475 mio. kr. For finansåret 2008 bliver provenuvirkningerne ca. 318 mio. kr. i dieselafgift, 29 mio. kr. i CO2-afgift og 88 mio. kr. i afledt momsindtægt, dvs. i alt ca. 435 mio. kr.

Afgiftsstigningerne skønnes på det foreliggende grundlag at medføre merudgifter til buskørsel hos kommuner og regioner på samlet 450 mio. kr. Heraf skønnes kommunerne at have merudgifter på 350 mio. kr. og regionerne på 100 mio. kr. Kommunerne og regionerne kompenseres for merudgifter ved en tilsvarende forhøjelse af bloktilskuddet til kommunerne henholdsvis regionerne. Det bemærkes, at der udestår en endelig forhandling af kompensationsbeløbet med KL og Danske Regioner.

For regionerne vurderes kompensationsmodellen på de foreliggende oplysninger at kunne indebære økonomiske virkninger for enkelte regioner på op til i størrelsesordenen 4-5 pct. af det modtagne statslige tilskud til udviklingsområdet. Med henblik på at give regionerne mulighed for at tilpasse økonomien på udviklingsområdet, indføres derfor en overgangsordning for årene 2008-2009, som indebærer, at regionerne i 2008 kompenseres svarende til den beregnede merudgift og i 2009 opnår 50 pct. af det beregnede tab eller den beregnede gevinst.

I nedenstående tabel er vist en beregning af de enkelte regioners merudgifter vedr. dieselafgift. I beregningen er taget udgangspunkt i den foreliggende vurdering af de samlede merudgifter for regionerne på 100 mio. kr. samt de foreliggende oplysninger til brug for fordeling af merudgiften på de enkelte regioner.

Den samlede vurderede regionale merudgift på 100 mio. kr. er på denne baggrund fordelt på de enkelte regioner efter trafikselskabernes planlagte køreplantimer i 2007, som oplyst af Danske Regioner. Med udgangspunkt heri samt i den udmeldte fordeling af bloktilskud til udviklingsområdet for 2008 er foretaget en foreløbig beregning af bloktilskudsreguleringer og gevinst/tab ved overgangsordningen.

Mio. kr.

Skøn for merudgift vedr. dieselafgift

Samlet bloktilskudsregulering og gevinst/ tab

Samlet regulering	15,1	23,7	32,3
Beregnet gevinst/ tab	0,0	8,6	17,3

Region Sjælland

10,2

Samlet regulering	10,2	15,3	20,4
Beregnet gevinst/ tab	0,0	5,1	10,2

Region Syddanmark

27,8

Samlet regulering	27,8	22,3	16,8
Beregnet gevinst/ tab	0,0	-5,5	-11,0

Region Midtjylland

34,6

Samlet regulering	34,6	27,1	19,6
Beregnet gevinst/ tab	0,0	-7,5	-15,0

Region Nordjylland

12,4

Samlet regulering	12,4	11,6	10,9
Beregnet gevinst/ tab	0,0	-0,7	-1,5

Dampretur

Af den samlede mængde solgt benzin udgør mængden af benzin udleveret fra tankstationer uden dampretur ca. 4 pct. Det skønnes, at der i 2008 vil blive solgt ca. 2,5. mia. liter benzin i alt fra danske benzinstationer. Ved indførelsen af en afgiftslempelse på 3 øre pr. liter benzin ved salg af benzin fra benzinstationer uden dampretursystem skønnes et årligt provenutab for staten på ca. 3 mio. kr. i 2008.

Ikke-erhvervsmæssig privatflyvning

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at de provenumæssige konsekvenser ved ikke at opretholde fritagelsen for ikke-erhvervsmæssig privatflyvning er et årligt merprovenu i størrelsesordenen ca. 5 mio. kr.

Ændringer i reglerne for lempelse for spildevandsafgiften

Med forslaget om at ændre spildevandsafgiftsloven således, at satserne for godtgørelse af spildevandsafgift nedsættes fra 97 pct. til 80 pct. indenfor brancherne fiskeforarbejdning, cellulose og sukker opnås øgede statslige indtægter fra spildevandsafgiften. Fra 2008 skønnes den årlige provenugevinst at ligge på ca. 5 mio. kr.

Ændringerne vedrørende dampretur, ikke-erhvervsmæssig privatflyvning og ændringerne i reglerne for lempelse for spildevandsafgiften har ikke økonomiske konsekvenser for regioner eller kommuner.

3.3. Samlet provenuvirkning ved ændringerne i momsloven og afgiftslovene

Regeringens skattestop har den virkning, at hvis det af hensyn til EU-retten er nødvendigt at indføre eller forhøje en skat eller afgift, vil dette ske således, at merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift.

Ændringerne i momsloven skønnes samlet og med betydelig usikkerhed at medføre et merprovenu på ca. 300 mio. kr. årligt, medens der skønnes at være en provenugevinst på 32 mio. kr. ved ændringerne i afgiftslovene. I overensstemmelse med principperne i regeringens skattestop vil merprovenuet på ca. 332 mio. kr. blive tilbageført ved lempelser andre steder i skatte- og afgiftslovgivningen.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

4.1. Ændringer i momsloven

Forslaget om omvendt betalingspligt skønnes at give SKAT en besparelse på ca. 4 årsværk til løbende administration, kontrol og inddrivelse samt ca. 10 årsværk løbende til behandling af momsangivelser uden for TastSelv. Forslaget skønnes desuden at medføre en mindre administrativ besparelse for det offentlige ved færre momsregistreringer af udenlandske virksomheder og omkostninger ved inddrivelse af moms hos udenlandske virksomheder.

Forslaget om omvendt betalingspligt og krav om, at momsangivelsen skal indberettes via TastSelv (bortset fra enkelte tilfælde, hvor en papirangivelse er nødvendig) skønnes at medføre en engangsudgift på 3,7 mio. kr. til systemtilretning.

Forslaget skønnes endvidere at medføre en engangsudgift på ca. 1,6 mio. kr. til ændring af det maskinelle omregistreringsprogram samt information.

Forslagets øvrige dele til ændring af momsloven skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.

4.2. Ændringer i afgiftslovene

Det må forventes, at de administrative byrder i SKAT ved ikke at opretholde fritagelsen for ikke-erhvervsmæssig privatflyvning vil øges. Begrundelsen for at bibeholde den hidtidige praksis har netop været, at det ville afstedkomme uforholdsmæssige administrative omkostninger at opdele mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig privatflyvning.

For så vidt angår forslagene om at fjerne fritagelsen for afgift på motorbrændstoffer i den lokale offentlige transport og afgiftsdifferentieringen mellem benzin udleveret fra henholdsvis benzinstationer med og uden dampretursystem skønnes det, at der vil blive tale om en mindre administrativ lettelse for SKAT.

En gennemførelse af lovforslaget vil umiddelbart bl.a. medføre udgifter til justeringer af diverse afgiftssatser i tilknytning til Erhvervssystemets værdisæt og angivelsesudskrivning. Udgiften hertil skønnes til 50.000 kr.

Forslagets satsændringer skønnes at medføre engangsudgifter til tilretning af punktafgiftsopkrævningssystemet (Økonomisystemet SAP38s SD-modulet) på indtil 10.000 kr. Størrelsen af beløbene er behæftet med en vis usikkerhed, og det kan ikke udelukkes, at der er andre udgifter end anført ovenfor.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Ændringer i momsloven

Flymoms

Forslaget skønnes med en vis usikkerhed at medføre, at luftfartselskaber, der hovedsageligt flyver i udenrigstrafik, får en økonomisk gevinst på mellem 175 og 200 mio. kr. årligt, som vil kunne medføre et prisfald på ca. 7 % for selskabernes indenrigsflyvninger. Det antages, at forslaget vil betyde, at der i fremtiden kun helt undtagelsesvis vil være selskaber der flyver mindre end 55 pct. i udenrigstrafik og derfor i momsmæssig henseende vil være »indenrigsluftfartsselskaber«. Sådanne »indenrigsluftfartsselskaber« vil få en meromkostning i relation til indenrigsflyvningerne, der kan betyde stigende billetpriser på ca. 10 % for disse flyvninger. Herudover vil virksomheder, der sælger, udlejer, reparerer og vedligeholder fly til især private miste omsætning.

Interesseforbundne parter

Forslaget om interesseforbundne parter skønnes at give virksomhederne (overvejende i forbindelse med kantiner) en meromkostning på ca. 500 mio. kr. årligt.

Omvendt betalingspligt

Forslaget om omvendt betalingspligt skønnes at medføre en mindre likviditetsgevinst for virksomhederne. Likviditetsgevinsten opstår, fordi betalingsfristen i forhold til de udenlandske virksomheder oftest er kortere end kredittiden ved momsafregningen i forhold til de danske skattemyndigheder.

Investeringsgoder m.v.

Forslaget om investeringsgoder m.v. og delregistrering skønnes at give virksomhederne en økonomisk gevinst på henholdsvis mellem 5 og 10 mio. kr. og 2 mio. kr. årligt.

De øvrige ændringer i momsloven skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5.2. Ændringer i afgiftslovene

For så vidt angår de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet henvises der til ovenstående bemærkninger under offentlige økonomiske konsekvenser vedrørende provenuvirkningerne.

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige konsekvenser for konkurrencen.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6.1. Ændringer i momsloven

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer, at forslaget indeholder både lettelser og løbende byrder, men at omfanget heraf dog ikke berettiger, at lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel.

Omfanget af de enkelte konsekvenser vil blive opgjort i forbindelse med AMVAB-opdateringen (AMVAB = Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder) i efteråret 2008. Dog sker opdateringen først i efteråret 2009 for så vidt angår udvidelsen af omvendt betalingspligt og ændringen for delregistrerede virksomheder.

6.2. Ændringer i afgiftslovene

Oplagshavere kan med de gældende regler levere brændstof afgiftsfrit til luftfartøjer, uden at disse har en bevilling til afgiftsfrihed. Leverandørerne skal fremover til at skelne mellem erhvervsmæssig og ikke erhvervsmæssig anvendelse af luftfartøjerne. Der vil derfor skulle ske en justering af den hidtidige ordning, evt. ved en generel indførelse af bevillinger. Det vil være nødvendigt at drøfte dette med de berørte brancher.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

7. Miljømæssige konsekvenser

7.1. Ændringer i momsloven

Forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for miljøet.

7.2. Ændringer i afgiftslovene

Forslaget medfører en forhøjelse af oliepriserne for rutebiler. Dette vil ved en priselasicitet på -0.15 medføre en reduktion i olieforbruget på ca. 10 mio. liter diesel og en reduktion i CO2-udledningerne på ca. 27 000 tons.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

9. Forholdet til EU-retten

9.1. Ændringer i momsloven

Forslaget gennemfører direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 (momssystemdirektivet), idet definitionen af punktafgiftspligtige varer ændres. Endvidere bringes momslovens bestemmelser om momsfri leveringer af varer og ydelser til luftfartsselskaber i overensstemmelse med momssystemdirektivets regler. Herudover anvendes alle momssystemdirektivets muligheder for at bruge omvendt betalingspligt ved køb af ydelser fra udlandet, og direktiv 2006/69/EF af 24. juni 2006 gennemføres ved at bruge normalværdien ved levering af visse varer og ydelser mellem interesseforbundne parter (direktiv 2006/69/EF er indarbejdet i momssystemdirektivet 2006/112/EF).

9.2. Ændringer i afgiftslovene

Forslaget som helhed bringer dele af det danske skatte- og afgiftssystem i overensstemmelse med EU-retten.

Ophør af energibeskatningsdirektivets undtagelser

Som angivet ovenfor er forslaget en konsekvens af, at Kommissionen har meddelt Danmark, at Danmarks undtagelser i bilaget til energibeskatningsdirektivet er bortfaldet pr. 1. januar 2007.

Ophøret af undtagelserne skal derfor implementeres i dansk lov, der herved bringes i overensstemmelse med EU-retten. Efter forhandlinger med Kommissionen, har Kommissionen accepteret, at undtagelsernes ophør får virkning i dansk lovgivning i 2008, idet lovgivningsprocessen ikke kunne gennemføres hurtigere.

Ændringer i reglerne for lempelse for spildevandsafgiften

Forslaget skal notificeres for Kommissionen i medfør af EU's statsstøtteregler. Skatteministeren bemyndiges til at sætte ændringerne i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.

10. Høring

Forslaget om at ophæve de særlige bestemmelser for anvendelse af afgiftsgrundlag for byttehandel var ikke en del af det tidligere fremsatte forslag (L 27) og sendes i høring samtidig med lovforslagets fremsættelse.

Ændringerne til de øvrige ændringer i momsloven har været sendt i høring hos:

Advokatsamfundet, Alpha A/S, Amtsrådsforeningen i Danmark, AOPA Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Cimber Air, DANSAM, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Handel og Service (HTS), Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, DAT, Den Danske Dommerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Finansministeriet, Foreningen af Danske Flyrelaterede Virksomheder, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen Danske Revisorer, HORESTA, HTS-A Arbejdsgiverforeningen, HTSi, Håndværksrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Kongelig Dansk Aeroklub, Konkurrencestyrelsen, Landbrugsraadet, OPM Aviation Services ApS, SAS, SKAT, SKATS´s retssikkerhedschef, Skatterevisorforeningen, Statens Luftfartsvæsen, Sterling Airways A/S, Sun Air, Trafikministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Ændringerne til afgiftslovene har været sendt i høring hos:

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Autobranchens Handels-og Industriforening i Danmark, Autoriserede Danske Flyværksteder (ADF), Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening (AL-BOA), Business Danmark, Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, Cabin Attendants Union (CAU), Danish Airtaxi Association (DAA), Danmarks Motor Union, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Motor Flyverunion, Dansk Pilotforening, Dansk Told & Skatteforbund, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Industri, Dansk Transport og Logistik, Danske Andelsselskaber, Danske Busvognmænd, Danske Kloakmestre, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det Økologiske Råd, Domstolsstyrelsen, ETA Danmark, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, Finans og Leasing, Finansministeriet, Finansrådet, Flyvebranchens Personale Union, Flyveskolen, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af danske Skatteankenævn, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Fællesudvalget for kollektiv trafik, Greenpeace Danmark, Landsorganisationen i Danmark (LO), HTS Handel Transport og Service, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kgl. Dansk Aeroklub, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsskatteretten, Lederne, Luftfartsfunktionærerne (LFF), Luftfartskolen, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Noah, Oliebranchen i Danmark, OSS Olie- og gasbrænder Service Sammenslutningen, RenoSam, Retssikkerhedschefen i SKAT, Sikringsstyrelsen, Statsministeriet, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, SKAT, Skov- og Naturstyrelsen, Service-Stationernes Arbejdsgiverforening, Spildevandsteknisk Forening, Statens Luftfartsvæsen, Teknologisk Institut, Trafikselskabet Movia, Transport- og Energiministeriet, Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og WWF.

De indkomne høringssvar er kort gengivet og kommenteret i notater oversendt til Folketingets Skatteudvalg den 11. oktober 2007 (Bilag 1 - L 27).

11. Sammenfattende skema

	Positive konsekvenser/mindreudgifter	Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner	Ændringer til momsloven Forslaget vedrørende interesseforbundne parter skønnes at medføre et merprovenu for staten på ca. 500 mio. kr. årligt. Ændringer til afgiftslovene Forslaget skønnes at medføre en samlet provenugevinst på ca. 32 mio. kr.	Ændringer til momsloven Forslaget vedrørende flymoms skønnes at medføre et provenutab for staten på mellem 175 og 200 mio. kr. Forslagene om investeringsgoder m.v. og delregistrerede virksomheder skønnes at medføre provenutab på henholdsvis mellem 5 - 10 mio. kr. og 2 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner	Ændringer til momsloven Forslaget om omvendt betalingspligt og krav om indberetning via TastSelv skønnes at medføre en løbende administrativ besparelse for SKAT på ca. 14 årsværk. Ændringer til afgiftslovene Dele af forslaget skønnes at betyde en mindre administrativ lettelse for SKAT.	Ændringer til momsloven Forslaget om omvendt betalingspligt og krav om indberetning via TastSelv skønnes at medføre en engangsudgift på ca. 3,7 mio. kr. til systemtilretning. Forslaget om delregistrerede virksomheder skønnes at medføre en engangsudgift i SKAT på 1,6 mio. kr. til systemtilretning og information. Ændringer til afgiftslovene Dele af forslaget indebærer engangsudgifter på ca. 60.000 kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.	Ændringer i momsloven Forslaget skønnes at medføre, at udenrigsflyselskaberne får en økonomisk gevinst på mellem 175 og 200 mio. kr. Forslagene om investeringsgoder og delregistrerede virksomheder skønnes at give virksomhederne en økonomisk gevinst på henholdsvis mellem 5 -10 mio. kr. og 2 mio. kr. årligt. Ændringer i afgiftslovene Der henvises til de økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner.	Ændringer i momsloven. Forslaget om interesseforbundne parter skønnes at øge virksomhedernes omkostninger med ca. 500 mio. kr. årligt. Ændringer i afgiftslovene Der henvises til de økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.	Ændringer i momsloven Ingen der kræver umiddelbar opgørelse. Ændringer i afgiftslovene Ingen.	Ændringer i momsloven Ingen der kræver umiddelbar opgørelse. Ændringer i afgiftslovene Dele af lovforslaget indebærer en mindre byrde for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser	Forslaget vil ved en priselasicitet på -0.15 medføre en reduktion i olieforbruget på ca. 10 mio. liter diesel og en reduktion i CO2-udledningerne på ca. 27 000 tons.	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen.	Ingen
Forholdet til EU-retten	Ændringerne i momsloven Forslaget gennemfører momsdirektiv 2006/112/EF (momssystemdirektivet). Endvidere anvendes momssystemdirektivets muligheder for at bruge omvendt betalingspligt, og direktiv 2006/69/EF af 24. juni 2006 gennemføres ved brugen af normalværdien ved levering af visse varer og ydelser mellem interesseforbundne parter. Ændringerne i afgiftslovene Ændringerne i spildevandsafgiftsloven notificeres i medfør af EU's statsstøtteregler.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

(Momsloven)

Til nr. 1

Momsloven indeholder en fodnote, hvori der skrives hvilke direktiver, som gennemføres ved bestemmelser i loven. Da lovforslaget indeholder bestemmelser der gennemfører Rådets direktiv nr. 2006/112/EF (momssystemdirektivet), og Rådets direktiv nr. 2006/69/EF, foreslås en henvisning til dette direktiv indsat i noten.

Til nr. 2

Efter lovens §§ 6 og 7 skal der betales afgift af byggeri, ombygning og modernisering m.v. for egen regning. Reparations- og vedligeholdelsesarbejder behandles som ombygnings- eller moderniseringsarbejde, når dette arbejde har en samlet værdi af mere end 75.000 kr. inden for et år. Denne beløbsgrænse blev senest forhøjet i 1996, og det foreslås, at den forhøjes til 100.000 kr.

Til nr. 3

I den gældende momslov fastslås i § 10, at EU´s regler anvendes ved fastlæggelse af, om en afgiftspligtig persons overførsel af en vare til et andet medlemsland til brug for dennes virksomhed i det andet EU-land skal sidestilles med en levering af en vare, som er momspligtig. I momsloven fastsættes ikke udtrykkeligt, hvilket afgiftsgrundlag der skal bruges ved momsberegningen, idet det dog implicit må være EU´s regler herfor. Momssystemdirektivets artikel 76 fastsætter, at afgiftsgrundlaget er fremstillings- eller købsprisen. Det foreslås, at dette også indskrives i momsloven som § 28, stk. 2.

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdig praktisk betydning, og det vil ikke berøre eksportdelregistreringsordningen.

Den gældende lovs § 28, stk. 2 fastsætter afgiftsgrundlaget i situationer, hvor der enten ikke er en faktisk salgspris, eller hvor denne salgspris ikke skal anvendes som basis for momsberegningen.

I Rådets direktiv 2006/69/EF, hvor blandt andet muligheden for at indføre andet afgiftsgrundlag for interesseforbundne parter indgår, jf. bemærkningerne til nr. 4, blev fastsat en ny definition af dette afgiftsgrundlag under betegnelsen »normalværdien« . Normalværdien svarer i det store hele til de hidtidige EU-regler i 6. momsdirektiv om det afgiftsgrundlag, som i den danske momslov er udtrykt som »almindelig eller kalkuleret salgspris«. Definitionen fra direktivet er senere blevet indarbejdet i momssystemdirektivet (2006/112/EF) artikel 72.

Det foreslås, at den nye definition af normalværdi indføres i momsloven, jf. den foreslåede § 28, stk. 3. Det foreslås i den forbindelse, at det bestemmes, at findes en sammenlignelig salgspris på det frie marked ikke, skal afgiftsgrundlaget være indkøbs- eller fremstillingsprisen og den avance, der i almindelighed indgår ved levering af varer og ydelser af den pågældende art. At avancen indgår betyder, at lovens gældende regler for beregning af kalkuleret salgspris i forbindelse med byggeri for egen regning m.v. forbliver uændrede. Reglerne for byggeri for egen regning står i den gældende momslovs § 28, stk. 3, men foreslås flyttet op i stk. 2.

I den gældende § 28, stk. 2, er fastsat, at der i forbindelse med byttehandel også skal bruges det særlige afgiftsgrundlag. Imidlertid findes en tilsvarende bestemmelse ikke i EU-reglerne, og der foreslås derfor, at reglen om det særlige afgiftsgrundlag for byttehandel ophæves, således at der fremover skal anvendes de almindelige regler i § 27 for fastsættelse af afgiftsgrundlaget for byttehandler.

Ved byttehandler er momsgrundlaget for det, der gives i bytte, værdien af det, der tages i bytte. Efter EF-Domstolens praksis skal momsgrundlaget kunne opgøres i penge og have en konkret værdi, og ved byttehandel er momsgrundlaget værdien af den faktisk modtagne modydelse (den subjektive værdi) og ikke en værdi fastsat efter objektive kriterier. I tilfælde, hvor en virksomhed betaler for en tjenesteydelse med en vare, udgøres momsgrundlaget for begge transaktioner af varens normalværdi, når virksomheden i øvrigt sælger samme varer mod vederlag i penge. Hvis ingen af parterne i en byttehandel har en normal salgspris for de varer eller ydelser, der udveksles, skal momsgrundlaget fastsættes til indkøbs- eller fremstillingsprisen for den vare eller ydelse, for hvilken prisen kan fastslås. Modtages der både penge og varer eller ydelser som vederlag for en leverance, er momsgrundlaget den samlede værdi af pengebeløbet og de modtagne varer eller ydelser.

Der er tale om en tilretning til EU-reglerne, der ikke skønnes at have nævneværdig praktisk betydning.

For så vidt angår afgiftsgrundlaget ved leverancer mellem interesseforbundne parter henvises til bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 4

En hovedregel i momssystemet er, at en virksomhed har fradragsret for moms af indkøb, der skal anvendes til brug for virksomhedens momspligtige omsætning af varer og ydelser, jf. lovens §§ 37 og 38. Momsen, der skal betales, beregnes af det vederlag, som virksomheden modtager ved afsætning af sine varer og ydelser - dvs. hovedsagelig salgsprisen, jf. § 27. Er der ingen salgspris, fordi varerne f.eks. foræres bort, er der enten ikke fradragsret for momsen af indkøbet af varerne, jf. § 42, eller, hvis virksomheden har taget fradragsret, fordi den ikke på indkøbstidspunktet viste, at indkøbet skulle anvendes til ikke fradragsberettigede formål, f.eks. som gave eller indehaverens private brug, skal der betales udtagningsmoms efter § 5, stk. 2 og 3, af indkøbs- eller fremstillingsprisen, jf. § 28, stk. 1.

Som momsreglerne er i dag kan, interesseforbundne parter udnytte momsreglerne til egen fordel, ved at lade varer og ydelser prisfastsætte lavt, sådan at momsfradrag for indkøb bevares, og momsindbetalingen til staten minimeres. Fastsættes prisen under indkøbs- eller fremstillingsprisen, kan staten komme til at betale et »tilskud« i form af den moms, virksomheden sparer.

En sådan lav prisfastsættelse kan foretages fordelagtigt i forbindelse med alle personalegoder, hvor der opkræves betaling. Eksempler fra blandt andet andre lande viser imidlertid, at ordningen med en lav prisfastsættelse også anvendes i visse andre situationer, f.eks. udlejning af investeringsgoder som lystfartøjer og biler, salg af brugt edb-udstyr m.v. og i byggesektoren, hvor et byggeselskab (A) med fuld fradragsret opfører ejendomme til kunstig lav pris og dermed nedsat momsbetaling for et selskab (B) - der ejes af virksomhed A - og som sælger ejendommene momsfrit.

For at undgå dette foreslås det, at der bruges en mulighed i Rådets direktiv 2006/69/EF om, at afgiftsgrundlaget i sådanne tilfælde, hvor salgsprisen er under indkøbs- eller fremstillingsprisen, kan fastsættes til normalværdien, jf. den foreslåede § 29, stk. 1 og 2.

I for eksempel detailhandlen er det ofte tilfældet, at ansatte får en særlig rabat, når de køber virksomhedens varer. Så længe prisen, efter at den særlige rabat er fratrukket, er over indkøbsprisen for varen, vil momsgrundlaget fortsat være den faktisk betalte pris. Kun i tilfælde, hvor den faktisk betalte pris er under købsprisen, vil forslaget betyde, at momsen skal beregnes af varens normalværdi.

I ovennævnte tilfælde, hvor modtageren af ydelsen eller varen ikke har fuld fradragsret, foreslås reglen om forhøjet afgiftsgrundlag at være objektiv og gælde i alle tilfælde, jf. den foreslåede § 29, stk. 1.

Der kan også være mere sjældne tilfælde, hvor en leverance mellem interesseforbundne parter sættes kunstigt lavt, når leverandøren ikke har fuld fradragsret, og leverancen er omfattet af en momsfritagelse, eller prisen fastsættes højere end normalværdien, i tilfælde, hvor leverandøren ikke har fuld fradragsret. Som eksempel på det første kan være en virksomhed, der leverer både en momspligtig vare og momsfri ydelse og derfor ikke har fuld fradragsret. Sælges ydelserne for eksempel samlet i en pakke til en virksomhed med fuld fradragsret, kan det være en fordel for sælger at prisfastsætte den momspligtige vare højt og den momsfri ydelse lavt. Resultatet vil nemlig være, at den momsfri omsætning gøres lav, og derved får virksomheden en højere delvis fradragsret. Da køberen har fuld fradragsret for sin købsmoms, interesserer denne sig kun for pakkens samlede indkøbspris. Et eksempel på overpris kan være en virksomhed på halvårsafregning, der sælger en vare til overpris til en forbunden virksomhed, som er på månedsafregning. Købervirksomheden vil opnå fradrag for eller tilbagebetaling af den betalte købsmoms til sælgervirksomheden, før sælgervirksomheden skal indbetale momsen til staten. Samlet opnår de to virksomheder hermed en likviditetsgevinst.

Det foreslås derfor, at der i § 29, stk. 2, indsættes en regel om, at SKAT i sådanne sjældnere tilfælde kan påbyde, at afgiftstilsvaret er normalværdien. En sådan løsning vil være målrettet situationer, hvor det konstateres, at der med henblik på »moms- eller likviditetsbesparelse« fastsættes en kunstig pris.

Det foreslås endvidere, at i alle tilfælde, hvor momsen efter § 29 skal fastsættes anderledes end den faktiske salgspris, skal afgiftsgrundlaget være normalværdien, dog uden den sædvanlige avance i tilfælde af, at afgiftsgrundlaget baseres på indkøbs- eller fremstillingsprisen. For kantiners vedkommende vil dette betyde, at afgiftsgrundlaget skal opgøres på baggrund af indkøbene til kantinedriften samt lønninger. Vedrørende beskrivelse af afgiftsgrundlaget henvises til i øvrigt til bemærkningerne til nr. 3.

Endelig foreslås, at momssystemdirektivets definition af interesseforbundne parter (direktivets artikel 80) indsættes i momsloven som § 29, stk. 3. Interesseforbundne parter er leverandører og modtagere mellem hvem, der findes personlige, retlige, ledelsesmæssige eller medlemsmæssige bindinger samt ejendomsretlige, finansielle eller andre nære bindinger. Nære retlige bindinger omfatter også forholdet mellem en arbejdsgiver og arbejdstager.

Forslagets § 29, stk. 4, svarer til den gældende lovs § 29, stk. 2.

Til nr. 5

Det foreslås, at momslovens definition af punktafgiftspligtige varer tilpasses momssystemdirektivet (EC/112/2006), som erstatter 6. momsdirektiv (67/377/EF) og skal være gennemført den 1. januar 2008. I definitionen fastsættes udtrykkeligt, at den ikke omfatter gas, der leveres gennem distributionssystemet for naturgas, eller elektricitet. Ændringen har ingen praktisk betydning.

Til nr. 6

De foreslåede nye nr. 7-9 i lovens § 34, stk. 1, vedrører afgiftsfri levering af varer og ydelser til skibe. Bortset fra en præcisering i nr. 9, svarer disse bestemmelser til de regler vedrørende skibe, der er i den gældende lovs § 34, stk. 1, nr. 7-9 og 16.

I den gældende § 34, stk. 1, nr. 16, står, at »levering af proviant og andre fornødenheder til skibe« er fritaget for afgift. Den danske sprogversion af momssystemdirektivet, som afspejler den danske momslovs ordlyd, svarer imidlertid ikke til ordlyden i den franske og engelske sprogudgaves tilsvarende bestemmelse i direktivet (artikel 148). Det foreslås, at bestemmelsen tilpasses ordlyden i de engelske og franske sprogudgaver således, at følgende ordlyd anvendes: »leveringer af varer bestemt som brændstof og forsyninger, herunder proviant, til skibe«. Herved præciseres, at levering af brændstof til skibe i udenrigsfart kan leveres momsfrit. Ændringen berører ikke praksis.

De foreslåede nye nr. 10-12 i lovens § 34, stk. 1, indeholder nye regler for momsfri leveringer af og til fly. Forslaget tilpasser disse regler til momssystemdirektivet og er en følge af en EU-dom, jf. de almindelige bemærkninger.

I overensstemmelse med dommen foreslås i paragraffens nr. 10, at det kun er luftfartsselskaber, der flyver mod betaling, der kan få momsfri leveringer. Dette medfører, at det ikke fremover vil være muligt at få momsfri leveringer af varer og ydelser til private fly og fly ejet af almindelige erhvervsvirksomheder (uanset om de flyver udenrigs- eller indenrigs). Selve flyene vil heller ikke kunne leveres eller lejes momsfrit.

Dette vil ikke få nogen reel betydning for almindelige momsregistrerede virksomheder, der indkøber et fly til brug for virksomhedens momspligtige aktiviteter, idet disse vil have fradragsret for købsmomsen på normal vis, fordi flyet anses for at være et driftsmiddel. Grundet fradragsretten vil disse virksomheder ikke lide et økonomisk tab. For ikke-momsregistrerede virksomheder og registrerede virksomheder, hvor flyene anvendes til momsfri virksomhed, vil der derimod blive tale om en meromkostning, idet disse virksomheder ikke har fradragsret for købsmomsen.

For det andet foreslås, jf. paragraffens nye nr. 10 og 11, at momsloven tilpasses momssystemdirektivet således, at kun luftfartsselskaber, der hovedsageligt flyver i udenrigstrafik, kan få momsfri leverancer af og til deres fly. Denne ændring er i overensstemmelse med dommen og indebærer, at disse »udenrigsluftfartsselskaber« kan få momsfri leverancer til deres indenrigsflyvninger i samme omfang, som de kan få til deres udenrigsflyvninger. Denne ændring medfører, at de selskaber, der hovedsagelig flyver i indenrigstrafik, ikke længere kan få momsfri leveringer af og til deres fly, uanset om de bruges til indenrigs- eller udenrigsflyvninger.

For så vidt angår indenrigsflyselskabernes udenrigsflyvninger, kan selskaberne dog i stedet for momsfri leveringer få godtgørelse af indkøbsmomsen efter lovens § 45, stk. 3.

På linie med den foreslåede nr. 9 i § 34, stk. 1, foreslås i paragraffens nr. 12 en tilpasning af ordlyden vedrørende momsfri leveringer af »proviant og andre fornødenheder til luftfartøjer« til den engelske og franske sprogversion således, at luftfartøjer omfattet af nr. 10 kan få momsfri levering af »brændstof og andre forsyninger, herunder proviant«.

Forsvaret er en statslig institution og har dermed ikke fradragsret for indkøbsmoms. For ikke at stille forsvaret dårligere end i dag, foreslås indsat en bestemmelse - ny § 34, stk. 1, nr. 13 - hvorefter leveringer af og til fly, der bruges af statsinstitutioner kan ske momsfrit. Bestemmelsen har hjemmel i momssystemdirektivets Bilag X, del B, nr. 11.

Til nr. 7

§ 34, stk. 1, nr. 16 ophæves som konsekvens af, at reglerne om momsfri levering af proviant, herunder brændstof, til skibe og fly er indsat i § 34, stk. 1, nr. 9 og nr. 12, jf. bemærkningerne til nr. 6.

Til nr. 8

EF-Domstolen fastlagde ikke den nærmere fortolkning af, hvornår et luftfartsselskab flyver hovedsageligt i udenrigstrafik. Denne fortolkning skal fastsættes nationalt. Vestre Landsrets dom af 9. november 2005 fastlægger ikke direkte en fortolkning af, hvornår et selskab hovedsagelig er i udenrigsfart, eller hvilke parametre, der skal indgå i beregningen heraf, og sagen er senere blevet forligt. Det forslås, at det fastsættes, at et luftfartsselskab flyver hovedsagelig i udenrigstrafik, når selskabets udenrigstrafik udgør mere end 55 pct. af dets samlede trafik beregnet på baggrund af omsætning og antal fløjne kilomenter.

Det foreslås endvidere, at det overlades til skatteministeren at fastsætte de nærmere bestemmelser, herunder omkring indlevering af oplysninger m.v.

Til nr. 9

Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr. 10.

Til nr. 10

Momsloven fastsætter, at for investeringsgoder skal der ske regulering af det oprindelige momsfradrag, som virksomheden har foretaget på tidspunktet for købet eller ibrugtagningen af godet, hvis der sker ændringer i anvendelsen af godet inden for 5 år - dog op til 10 år for fast ejendom.

Værdigrænsen for investeringsgoder, herunder de årlige reparations- og vedligeholdelser af fast ejendom, blev senest ændret fra 50.000 kr. til 75.000 kr. den 1. januar 1996.

Det foreslås, at værdigrænsen for investeringsgoder, herunder de årlige reparations- og vedligeholdelser af fast ejendom, forhøjes fra 75.000 kr. til 100.000 kr.

Til nr. 11

Det forslås, at reglerne for omvendt betalingspligt i momslovens § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, udvides således, at for ydelser nævnt i momslovens §§ 15, stk. 2 og § 17-21, er aftageren altid betalingspligtig, når den momspligtige leverance foretages af en virksomhed etableret i et andet land, og aftageren er en virksomhed her i landet.

Af kontrolhensyn vil skatteministeren i forbindelse med loven opsplitte feltet på momsangivelsen »varekøb i udlandet m.v.« i to felter, henholdsvis 1) varekøb i udlandet og 2) køb af ydelser, hvor virksomheden er betalingspligtig. Da papirudgaven af momsangivelsen (girokort) ikke kan udvides med et ekstra felt, foreslås samtidig, at en bestemmelse indsættes i momsbekendtgørelsen om, at momsangivelse skal ske elektronisk (på TastSelv). Momsangivelse vil stadig efter anmodning kunne ske på papir.

Udvidelsen af reglen om omvendt betalingspligt betyder, at følgende ydelser vil blive omfattet af reglen om omvendt betalingspligt:

- Byggeydelser.

- Aktiviteter inden for kunst og kultur, sport, underholdning, undervisning, videnskab og lignende.

- Sagkyndig vurdering og arbejde udført på løsøregenstande.

- Transportydelser og ydelser tilknyttet transport.

Som eksempler på byggeydelser, der vil blive berørt, kan nævnes VVS, tømrer-, murer- og snedkerarbejde udført af udenlandske håndværkere i forbindelse med opførelse, reparation og vedligeholdelse af ejendomme her i landet, jf. momslovens § 17.

Aktiviteter inden for kunst og kultur, sport, underholdning, undervisning, videnskab og lignende vil typisk være arrangementer i form af f.eks. kunstudstillinger, konferencer eller optræden for et publikum, f.eks. ballet- og teaterforestillinger og koncerter, jf. momslovens § 18, stk. 1, nr. 1.

Sagkyndig vurdering og arbejde udført på løsøregenstande omfatter vurderinger foretaget af syns- og skønsmænd etableret i udlandet, og reparationsarbejder, servicering eller montering af varer i eller på køretøjer, fartøjer eller andre løsøregenstande her i landet, foretaget af virksomheder, der er etableret i udlandet, jf. momslovens § 18, stk. 1, nr. 2 og 3.

Transportydelser omfatter som udgangspunkt alle former for transport af både passagerer og varer, jf. momslovens § 19. Udvidelsen af den omvendte betalingspligt skal ses i sammenhæng med, at reglen allerede gælder i de tilfælde, hvor varer transporteres mellem to forskellige EU-lande, og aftageren er registreret her i landet, jf. momslovens § 19, stk. 2 og 3. Udvidelsen indebærer for det første, at i tilfælde, hvor varer transporteres mellem to EU-lande, og afgangsstedet for transporten er her i landet, vil betalingspligten yderligere påhvile aftageren, når denne er en ikke registreret afgiftspligtig person som er etableret her i landet og transporten udføres af en virksomhed, der er etableret i udlandet. For det andet vil udvidelsen indebære omvendt betalingspligt for alle interne, ikke grænseoverskridende transporter af varer, udført af transportører, som er etableret i udlandet.

Ved ydelser knyttet til transport drejer det sig typisk om lastning, losning, omladning og lignende, jf. momslovens § 20, stk. 1. Udvidelsen skal også her ses i sammenhæng med, at reglen om den omvendte betalingspligt allerede gælder i de tilfælde, hvor ydelsen knytter sig til en transport af varer med afgang og ankomst i to forskellige EU-lande, og hvor aftageren er registreret her i landet, jf. momslovens § 20, stk. 2.

Ved samtidigt salg til såvel private som afgiftspligtige virksomheder vil den udenlandske virksomhed stadig være betalingspligtig for den del af momsen, som vedrører salg til private. En sådan udenlandsk virksomhed med salg til private kan af den grund ikke undgå at blive momsregistreret.

Det foreslås, at den omvendte betalingspligt i momslovens § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, også kommer til at gælde salg til danske virksomheder, der ikke er momsregistreret (driver momsfri virksomhed). Det betyder, at f.eks. en tandlæge vil skulle afregne momsen, hvis denne får leveret og installeret eller monteret et nyt apparat af en udenlandsk leverandør.

Det foreslås endvidere, at reglen om omvendt betalingspligt for ydelser samt for levering og installation eller montering af varer skal gælde for leverancer fra både EU-lande og lande uden for EU. Hidtil har alene leverancer fra EU-virksomheder været omfattet af reglen om omvendt betalingspligt, men ved også at lade leverancer fra tredjelande være omfattet af reglen udelukkes risikoen for misforståelser i situationer, hvor den danske virksomhed får leverancer fra virksomheder fra lande både i og udenfor EU. Forslaget betyder, at en dansk virksomhed, der f.eks. får leveret og installeret eller monteret et apparatur, kan være sikker på, at det, uanset om leverancen kommer fra Mexico eller Tyskland, altid er virksomheden, der som køber skal afregne momsen til de danske skattemyndigheder.

På grund af den relativt store usikkerhed om, hvorvidt de udenlandske virksomheder angiver det de skal, samt et stadig stigende problem med restancer, foreslås det, at ordningen bliver obligatorisk, således at staten bedst muligt sikres mod indtægtstab ved manglende afregning og indbetaling af moms fra de udenlandske virksomheder.

Til nr. 12

Efter gældende momslovs § 46, stk. 1, nr. 2, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at aftageren er betalingspligtig, når aftageren er en momsregistreret virksomhed, der får leveret og installeret eller monteret varer her i landet af en virksomhed, der er etableret i udlandet eller for dennes regning. I momsbekendtgørelsen er der med hjemmel i denne bestemmelse bl.a. fastsat krav om, at den udenlandske sælger på fakturaen skal anføre, at aftageren er betalingspligtig.

Som en konsekvens af forslaget om at udvide brugen af omvendt betalingspligt, jf. bemærkningerne til nr. 11, foreslås indsat som § 46, stk. 10, en hjemmel til skatteministeren til at fastsætte lignende regler for dokumentation i alle de tilfælde, hvor aftageren er betalingspligtig.

Til nr. 13

I henhold til momslovens § 47, stk. 3, 2 pkt., kan en person, som har to virksomheder og ønsker at føre separate regnskaber for virksomhederne, momsregistrere hver virksomhed for sig. Imidlertid betyder dette efter lovens § 57, stk. 5, at begge virksomheder skal benytte månedsafregning uanset virksomhedernes omsætning. Reglen er indført for at undgå, at virksomheder splittes op for at undgå månedsafregninger i stedet for kvartalsafregninger.

Det foreslås, at reglen ændres således, at er virksomhedernes samlede årlige afgiftspligtige omsætning ikke over 1 mio. kr., kan de bruge halvårsafregning, og er den samlede årlige omsætning mellem 1 mio. kr. og 15 mio. kr., kan de bruge kvartalsafregning.

Til nr. 14

Lovens § 65 indeholder regler for, hvordan virksomheder, som omfattes af omvendt betalingspligt for indkøb af ydelser, men som ikke er momsregistreret, skal føre regnskab med disse indkøb samt angive og betale afgiften. Ændringen er en konsekvens af den foreslåede udvidede betalingspligt for ydelse indkøb fra virksomheder i udlandet, jf. bemærkningerne til nr. 11.

Til § 2

(Lov om energiafgift af mineralolieprodukter)

Til nr. 1

Efter bestemmelsen ophæves afgiftsdifferentieringen på 3 øre pr. liter benzin for afgift på blyholdig og blyfri benzin udleveret fra benzinstationer henholdsvis med og uden dampretursystem. Den lavere afgiftssats på benzin udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur bliver dermed standardafgiftssatsen på benzin.

Som konsekvens af ophævelsen ændres nummereringen i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 2, nr. 1.

Til nr. 3

Efter bestemmelsen ophæves afgiftsfritagelsen, når der sker levering af afgiftspligtige varer til brug i luftfartøjer, der anvendes til ikke-erhvervsmæssig privatflyvning. Der sker herefter differentiering af afgiftsbelastningen mellem afgiftspligtige varer, der anvendes til henholdsvis erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig privatflyvning.

Til nr. 4

Efter bestemmelsen ophæves muligheden for godtgørelse af afgiften ved anvendelse af svovlfri og -fattig dieselolie, samt LPG, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel. Hermed ligestilles afgiftssatsen til dette formål med standardafgiftssatserne.

Til nr. 5 og 6

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af forslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 7

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af forslagets § 2, nr. 1.

Til § 3

(Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter)

Til nr. 1

Til nr. 2

Det forslås at ændre lovteksten, således at afgiften tilbagebetales til erhvervsmæssig sejlads med skibe og fiskefartøjer, der ikke er omfattet af bestemmelsen i § 7, stk. 1, dog bortset fra lystfartøjer.

Herved bringes kuldioxidafgiftsloven i overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i mineralolie- og svovlafgiftsloven, og dermed tilsvarende i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivets bestemmelser.

Ved »lystfartøjer« forstås et hvert fartøj, som ejeren eller en fysik eller juridisk person anvender, og som den pågældende har rådighed over enten ved leje eller på anden måde til ikke-erhvervsmæssige formål, navnlig andre formål end personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlig formål.

Til nr. 3

Efter bestemmelsen ophæves muligheden for tilbagebetaling af afgiften ved anvendelse af svovlfri og -fattig dieselolie LPG og gas samt elektricitet, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel. Hermed ligestilles afgiftssatsen til dette formål med standardafgiftssatserne.

Til § 4

(Lov om afgift af natur og bygas)

Til nr. 1

Efter bestemmelsen ophæves muligheden for godtgørelse af afgiften ved anvendelse af gas i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel. Hermed ligestilles afgiftssatsen til dette formål med standardafgiftssatserne.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 4 nr. 1.

Til § 5

(Lov om afgift af svovl)

Efter bestemmelsen ophæves afgiftsfritagelsen, når der sker levering af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold til brug i luftfartøjer, der anvendes til ikke-erhvervsmæssig privatflyvning. Der sker herefter differentiering af afgiftsbelastningen mellem afgiftspligtige varer, der anvendes til henholdsvis erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig privatflyvning.

Til § 6

(Lov om afgift af spildevand)

Med bestemmelsen ændres satserne for godtgørelse af spildevandsafgiften fra 97 pct. til 80 pct. inden for brancherne fiskeforarbejdning, cellulose og sukker.

Til § 7

(Lov om regionernes finansiering)

Til nr. 1

Ophøret af Danmarks undtagelse til EU's energibeskatningsdirektiv vedrørende motorbrændstoffer til bustransport i 2008 må påregnes at medføre meromkostninger for trafikselskaberne og derigennem at forøge kommuner og regioners udgifter til driften af den kollektive trafik. Kommuner og regioner kompenseres for de øgede udgifter over bloktilskuddet.

Merudgiften vurderes imidlertid ikke at være jævnt fordelt mellem de enkelte regioner og kommuner set i forhold til fordelingen af kompensationsbeløb. Regionerne har en afgrænset økonomi på udviklingsområdet, hvor udgifterne til kollektiv trafik udgør en relativ stor andel. For at undgå utilsigtede økonomiske virkninger, herunder i forhold til taksterne i den kollektive trafik, foreslås derfor, at der for regionerne etableres en overgangsordning, som muliggør en gradvis tilpasning af regionernes økonomi på udviklingsområdet.

Med den foreslåede bestemmelse om indsættelse af § 23 a i lov om regionernes finansiering etableres således en overgangsordning for regionerne for årene 2008-2009. Overgangsordningen indebærer, at regioner med en beregnet gevinst ved en bloktilskudskompensation for merudgifter til dieselafgift for buskørsel betaler til regioner med et beregnet tab ved samme. Tab og gevinster ved kompensationen fordelt efter statens udviklingstilskud til regionerne set i forhold til regionernes merudgifter til dieselafgift for buskørsel beregnes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. forslaget til § 23 a, stk. 2.

Udgangspunktet vil være, at de skønnede samlede regionale merudgifter fordeles på de enkelte regioner efter køretimer. Beregningen foretages af Indenrigs- og Sundhedsministeriet på baggrund af det endeligt aftalte kompensationsbeløb til regionerne, oplysninger fra Danske Regioner om den relevante fordeling af køretimer samt udmeldingen af statens tilskud til regionerne for 2008.

Den foreslåede overgangsordning indebærer, at regioner med et beregnet tab i 2008 vil modtage et tilskud svarende til det beregnede tab og i 2009 et tilskud på halvdelen af det beregnede tab.

Tilsvarende skal regioner med en beregnet gevinst i 2008 betale et bidrag svarende til den beregnede gevinst og i 2009 et bidrag på halvdelen af den beregnede gevinst.

Til § 8

Til stk. 1

Med henblik på at bringe de danske regler i overensstemmelse med EU-retten foreslås det undtagelsesvis, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Uanset at ikrafttræden med tilbagevirkende kraft som udgangspunkt ikke er hensigtsmæssigt, foreslås det undtagelsesvis, at forhøjelsen af værdigrænsen for regulering for investeringsgoder og registreringsgrænsen for reparation og vedligeholdelsesarbejder på egne bygninger får virkning allerede fra 1. januar 2008, idet det af administrative årsager er hensigtsmæssigt, at denne ændring træder i kraft ved et årsskifte og ændringen er en fordel for virksomhederne.

Til stk. 3

Ændringen vedrørende de delregistrerede virksomheder i lovens § 47, stk. 3, 2. pkt., kræver ændringer i SKAT´s maskinelle omregistreringssystem, og da den årlige omregistrering af virksomheder foretages i november måned, foreslås det, at ændringen for de delregistrerede virksomheder først træder i kraft den 1. januar 2009.

En udvidelse af reglerne om omvendt betalingspligt kræver ændring af det elektroniske momsangivelsessystem. En ændring af systemet før 1. januar 2008 vil indebærer store omkostninger, og det foreslås derfor, at systemændringen foretages sammen med den igangværende systemmodernisering i SKAT. Forslaget foreslås på den baggrund først at træde i kraft den 1. januar 2009.

Til stk. 4

Forslagene om ændrede regler for flymoms, afgiftsgrundlaget for interesseforbundne parter og reglerne i energiafgiftslovene vedrørende motorbrændstoffer i den lokale offentlige passagerbefordring samt den tilhørende kompensationsmodel bør af praktiske grunde træde i kraft ved et måneds- eller kvartalsskifte, og skatteministeren bemyndiges derfor til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for disse ændringer.

Forslaget om ændrede satser på spildevandsafgift skal statsstøttenotificeres for Kommissionen i medfør af EU's statsstøtteregler. Skatteministeren bemyndiges til at sætte ændringerne i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.

Til § 9

Til stk. 1

Virksomheder, der driver momsfritaget uddannelse af trafikpiloter vil med forslaget få forøgede omkostninger, fordi der kommer moms på indkøb af fly, fast udstyr til flyene og reparationer af dem, og de ikke har fradragsret for købsmoms. Uddannelsen til trafikpilot tager ca. 2 år og for at undgå, at allerede optagne elever bliver mødt med krav om stigende elevbetaling på grund af de ændrede momsregler, foreslås det, at der til flyskoler med momsfritaget pilotundervisning kan leveres momsfrit efter de hidtil gældende regler indtil 31. december 2009.

Endvidere foreslås, at hvis flyskoler bruger de indkøbte fly m.v. til anden momsfritaget virksomhed som for eksempel indenrigspersonbefordring, som ikke giver ret til momsfri levering efter forslaget, eller til privat brug skal de angive og betale moms af den del af leveringens købspris, der forholdsmæssigt vedrører denne anden anvendelse.

Til stk. 2

Fly og fast udstyr til dem er relativt dyre og derfor sjældent en lagervare. Der indgås derfor ofte kontrakter om levering af fly og fast udstyr til dem flere måneder, før selve den fysiske levering kan finde sted. For at undgå, at hverken sælgere eller aftagere af fly og fast udstyr til dem kommer til at lide økonomisk tab på allerede indgåede kontrakter, foreslås det, at hvis der er der indgået en skriftlig kontrakt om salg af fly, bortset fra sportsfly, og fast udstyr til sådanne fly, inden de nye regler træder i kraft, men til levering i løbet af 2008, kan gældende regler om momsfri levering anvendes.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget

		§ 1

		I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, som ændret ved § 6 i lov nr. 1416 af 21. december 2005, § 1 i lov nr. 408 af 8. maj 2006, § 14 i lov nr. 515 af 7. juni 2006, § 1 i lov nr. 517 af 7. juni 2006 og § 1 i lov nr. 518 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiver: nr. 67/227/EØF, EF-Tidende 1967, nr. 68/221/EØF, EF-Tidende 1968, L 115, nr. 69/463/EØF, EF-Tidende 1969, L 320, nr. 77/388/EØF, EF-Tidende 1977, L 145, nr. 79/1072/EØF, EF-Tidende 1979, L 331, nr. 80/368/EØF, EF-Tidende 1980, L 90, nr. 83/181/EØF, EF-Tidende 1983, L 105, nr. 86/560/EØF, EF-Tidende 1986, L 326, nr. 91/680/EØF, EF-Tidende 1991, L 376, nr. 92/77/EØF, EF-Tidende 1992, L 316, nr. 92/111/EØF, EF-Tidende 1992, L 384, nr. 94/4/EF, EF-Tidende 1994, L 60, nr. 95/7/EF, EF-Tidende 1995, L 102, nr. 98/80/EF, EF-Tidende 1998, L 102/31, nr. 99/59/EF, EF-Tidende 1999, L 162/63, nr. 2001/4/EF, EF-Tidende 2001, L 26/40, nr. 2001/115/EF, EF-Tidende 2002, L 15/24, nr. 2002/38/EF, EF-Tidende 2002, L 128/41, nr. 2003/92/EF, EF-Tidende 2003, L 272.		1. I note 1til momsloven indsættes efter »L 272«: », nr. 2006/69/EF, EU-Tidende 2006, L221, nr. 2006/112/EF, EU-Tidende 2006, L 347«.

§ 6. Der betales afgift af afgiftspligtige personer bortset fra offentlige institutioner m.v. omfattet af § 3 , stk. 2, nr. 2 og 3, der for egen regning på egen, lejet eller lejers grund opfører bygninger til salg eller udlejning, eller som på egne eller lejede bygninger udfører ombygnings- eller moderniseringsarbejde med henblik på salg eller udlejning, hvis den pågældende eller dennes ansatte udfører arbejde ved projekteringen, opførelsen eller ombygnings- eller moderniseringsarbejdet. 1. pkt. finder ikke anvendelse, når bygningen efter opførelsen, ombygningen eller moderniseringen anvendes til privat brug for virksomhedens indehaver, medmindre opførelsen, ombygningen eller moderniseringen sker med henblik på salg som led i næring eller erhvervsmæssig udlejning. Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en samlet værdi af mere end 75.000 kr. årligt sidestilles med ombygnings- eller moderniseringsarbejde. Stk. 2. - - -		2.§ 6, stk. 1,3. pkt., og § 7, stk. 1, 2. pkt., ændres »75.000 kr.« til: »100.000 kr.«

§ 7. Der betales afgift af afgiftspligtige personer bortset fra offentlige institutioner mv. omfattet af § 3, stk. 2, nr. 2 og 3, der for egen regning på egen eller lejet grund lader bygninger opføre til virksomhedens brug, eller som udfører ombygnings- eller moderniseringsarbejde på egne eller lejede bygninger til virksomhedens brug, hvis den pågældendes ansatte udfører arbejde ved projekteringen, opførelsen eller ombygnings- eller moderniseringsarbejdet. Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en samlet værdi af mere end 75.000 kr. årligt sidestilles med ombygnings- eller moderniseringsarbejde. Stk. 2. - - -

		3.§ 28, stk. 2 og 3, affattes således:
Stk. 2. For varer og ydelser, der helt eller delvis leveres mod anden betaling end penge (byttehandel), er afgiftsgrundlaget virksomhedens almindelige pris ved levering af den pågældende vare eller ydelse. Findes der ikke en sådan almindelig salgspris, er afgiftsgrundlaget en kalkuleret salgspris, der skal omfatte samtlige de omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår ved leveringen af varer og ydelser af den pågældende art. Kan begge parter fuldt ud fradrage afgiften af det modtagne, kan afgiften beregnes på grundlag af forskelsbeløbet. Stk. 3. For varer og ydelser, som en virksomhed anvender ved byggeri mv., og hvoraf der skal betales afgift efter §§ 6 og 7 , fastsættes afgiftsgrundlaget på den i stk. 2 anførte måde. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for varer og ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 5 , stk. 4, når udtagningen sker til andre formål end privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale. Stk. 4. - - -		»Stk. 2. Ved levering af varer i form af overførsel til et andet EU-land er afgiftsgrundlaget indkøbs- eller fremstillingsprisen, jf. stk. 1. Stk. 3. For varer og ydelser, som en virksomhed anvender ved byggeri m.v., og hvoraf der skal betales afgift efter §§ 6 og 7, er afgiftsgrundlaget normalværdien fastsat som hele det beløb, som en kunde i samme omsætningsled som det, hvori leveringen af varer og ydelser finder sted, under frie konkurrencevilkår skulle have betalt på dette tidspunkt for de pågældende varer eller ydelser til en selvstændig leverandør her i landet. Hvis der ikke kan fastsættes nogen sammenlignelig levering af varer eller ydelser, er afgiftsgrundlaget indkøbs- eller fremstillingsprisen, jf. stk. 1, og den avance, der i almindelighed indgår ved levering af varer og ydelser af den pågældende art. Tilsvarende gælder for varer og ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 4, når udtagningen sker til andre formål end privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale.«

		4.§ 29 affattes således:

§ 29. Består der mellem leverandøren og aftageren af varer og ydelser et interessefællesskab, f.eks. således, at den ene har økonomisk interesse i den anden parts virksomhed eller ejendom, kan told- og skatteforvaltningen påbyde, at afgiftsgrundlaget skal fastsættes på den i § 28 , stk. 2, anførte måde.		»§ 29. Foretages en leverance af en vare eller ydelse, hvor modværdien er lavere end indkøbs- eller fremstillingsprisen, og modtageren af leveringen eller ydelsen ikke har fuld fradragsret i henhold til § 37, stk. 1, skal afgiftsgrundlaget fastsættes på den i § 28, stk. 3, anførte måde, når der mellem leverandør og modtager er et interessefællesskab som omhandlet i stk. 3. I tilfælde, hvor der ikke er en sammenlignelig levering af varer og ydelser, jf. § 28, stk. 3, 2. pkt., fastsættes afgiftsgrundlaget dog uden tillæg af sædvanlig avance.
Stk. 2. Skatteministeren kan for grupper af virksomheder bestemme, at varer og ydelser, der afgiftsberigtiges efter reglerne i § 28 , stk. 1, kan afgiftsberigtiges efter standardbeløb. I tilfælde, hvor afgiftsgrundlaget opgøres på grundlag af en kalkulation, kan skatteministeren tilsvarende bestemme, at afgiftsberigtigelsen skal foretages efter standardbeløb.		Stk. 2. Er der mellem leverandør og modtager et interessefællesskab, som omhandlet i stk. 3, kan told- og skatteforvaltningen påbyde, at afgiftsgrundlaget fastsættes på den i § 28, stk. 3, anførte måde dog uden sædvanlig avance, såfremt:
		1) Modværdien for en leverance af en vare eller ydelse er lavere end indkøbs- eller fremstillingsprisen, og leverandøren ikke har fuld fradragsret i henhold til § 37, stk. 1, og leverancen er omfattet af en fritagelse i henhold til § 13, stk. 1, eller
		2) modværdien for en leverance af en vare eller ydelse er højere end normalværdien, og leverandøren ikke har fuld fradragsret i henhold til § 37, stk. 1.
		Stk. 3. Der anses at være et interessefællesskab mellem en leverandør og en modtager i følgende tilfælde: 1) Leverandør og modtager er nært forbundet gennem familie eller andre nære personlige bindinger.
		2) Leverandør og modtager er nært forbundet gennem retlige, ledelsesmæssige eller medlemsmæssige bindinger.
		3) Når leverandør eller modtager har økonomisk interesse i den anden parts virksomhed eller ejendom.
		Stk. 4. Skatteministeren kan for grupper af virksomheder bestemme, at varer og ydelser, der afgiftsberigtiges efter reglerne i § 28, stk. 1, kan afgiftsberigtiges med et standardbeløb. I tilfælde, hvor afgiftsgrundlaget opgøres på grundlag af en kalkulation, kan skatteministeren tilsvarende bestemme, at afgiftsberigtigelsen skal foretages efter standardbeløb.«

		5.§ 34, stk. 1, nr. 3,2. pkt., affattes således:
§ 34. - - -
3) Levering af punktafgiftspligtige varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når der skal betales punktafgift af varen i modtagerlandet, og forsendelsen sker i overensstemmelse med reglerne for handel med punktafgiftspligtige varer. Ved punktafgiftspligtige varer forstås de varer, der er omfattet af EF's fælles regler om punktafgiftspligtige varer. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17. 4)-6) - - -		»Ved punktafgiftspligtige varer forstås energiprodukter, alkohol og alkoholholdige drikkevarer samt forarbejdet tobak som defineret i fællesskabsbestemmelserne, men ikke gas, der leveres gennem distributionssystemet for naturgas, eller elektricitet.«

		6.§ 34, stk. 1, nr. 7-9,ophæves, og i stedet indsættes:
7) Nødvendigt udstyr, der leveres til brug om bord i fly og på skibe i udenrigsfart, bortset fra sportsfly og lystfartøjer, samt ydelser, der præsteres for sådanne fly og skibe samt deres ladning.		»7) Salg, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af skibe med en bruttotonnage på 5 eller en bruttoregistertonnage på 5 t eller derover bortset fra lystfartøjer, og levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af disses faste udstyr.

8) Salg og udlejning af fly og af skibe med en bruttotonnage på 5 eller en bruttoregistertonnage på 5 ton eller derover bortset fra sportsfly og lystfartøjer.		8) Nødvendigt udstyr, der leveres til brug om bord på skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer, og ydelser, der præsteres for sådanne skibe samt deres ladning.

9) Reparation, vedligeholdelse og ombygning på de af nr. 8 omfattede fly og skibe samt levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af disses faste udstyr.		9) Leveringer af varer bestemt som brændstof til skibe omfattet af nr. 8 og forsyninger, herunder proviant, til skibe til brug om bord eller til salg til passagerer m.v. i overensstemmelse med toldlovens regler.

10)-15) - - -		10) Salg, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af luftfartøjer, som anvendes af luftfartsselskaber, der mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik, samt levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af disse luftfartøjers faste udstyr.

		11) Nødvendigt udstyr, der leveres til brug om bord i luftfartøjer omfattet af nr. 10, samt ydelser, der præsteres for sådanne luftfartøjer samt deres ladning.

		12) Levering af varer bestemt som brændstof og forsyninger, herunder proviant, til luftfartøjer omfattet af nr. 10 i overensstemmelse med toldlovens regler.

		13) Salg, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af luftfartøjer, som benyttes af statsinstitutioner, samt af genstande, der er indbygget i eller anvendes ved udnyttelse af disse luftfartøjer.«

		Nr. 10-16 bliver herefter nr.14-20.

16) Levering af proviant og andre fornødenheder til skibe eller fly til brug om bord eller til salg til passagerer mv. i overensstemmelse med toldlovens regler.		7.§ 34, stk. 1, nr. 16, der bliver nr. 20,ophæves.

§ 34. - - - Stk. 3-5.		8. I § 34, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
		»Stk. 2. Et luftfartsselskab anses i et givent kalenderår for at være omfattet af stk. 1, nr. 10, når selskabets udenrigstrafik udgør mere end 55 pct. af dets samlede flytrafik beregnet på baggrund af omsætning og antal fløjne kilometer i det senest afsluttede regnskabsår. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for denne beregning.« Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

§ 38. For varer og ydelser, som en registreret virksomhed anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. Ved opgørelse af omsætningen ses bort fra omsætningsbeløb, der vedrører levering af investeringsgoder, som har været benyttet i virksomheden. Som investeringsgoder anses maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis salgspris ekskl. afgiften efter denne lov overstiger 75.000 kr. Der ses endvidere bort fra omsætningsbeløb, som vedrører bitransaktioner vedrørende fast ejendom, og omsætningsbeløb, som hidrører fra passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber, samt renteindtægter fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af egne varer. Stk. 2-4. - - -		9. I § 38, stk. 1, 3. pkt., ændres »75.000 kr.« til: »100.000 kr.«

§ 43. - - -
Stk. 2. Som investeringsgode efter stk. 1 betragtes 1) maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris ekskl. afgiften efter denne lov overstiger 75.000 kr., og som er undergivet værdiforringelse, 2) - - - 3) reparation og vedligeholdelse af fast ejendom til et samlet beløb af mere end 75.000 kr. årligt. 4)-5) - - -		10. I§ 43, stk. 2,nr. 1og3, ændres »75.000 kr.« til: »100.000 kr.«

§ 46. Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når 1) - - -		11. § 46, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, affattes således:
2) aftageren er en registreret virksomhed, der får leveret og installeret eller monteret varer her i landet af en virksomhed, der er etableret i et andet EU-land, eller for dennes regning. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at aftageren er betalingspligtig,		»2) aftageren er en afgiftspligtig person her i landet, der får leveret og installeret eller monteret varer her i landet af en virksomhed, der er etableret i udlandet, eller for dennes regning,
3) aftageren er en registreret virksomhed, der modtager en af de i § 16 , stk. 2, § 18 , stk. 2, § 19 , stk. 2 og 3, § 20 , stk. 2, eller § 21 nævnte ydelser fra en virksomhed, der er etableret i udlandet. Det samme gælder, når en afgiftspligtig aftager modtager en af de i § 15 , stk. 2 og 3, nævnte ydelser fra en virksomhed, der er etableret i udlandet, 4)-5) - - -9)		3) aftageren er en afgiftspligtig person her i landet, der modtager en af de i § 15, stk. 2 og 3, § 16, stk. 2, og §§ 17-21 nævnte ydelser fra en virksomhed, der er etableret i udlandet,«.

		12. I § 46 indsættes som stk. 10: »Stk. 10. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at aftageren er betalingspligtig efter stk. 1.«

§ 57. - - -		13. § 57, stk. 5, affattes således:
Stk. 5. Anvendelsen af kvartalet eller kalenderhalvåret som afgiftsperioder efter stk. 3 og 4 er betinget af, at virksomheden ikke er registreret efter § 47 , stk. 3, 2. pkt. Hvis virksomheden er registreret efter denne bestemmelse, skal virksomheden anvende kalendermåneden som afgiftsperiode efter stk. 2. Stk. 6-7. - - -		Stk. 5. En afgiftspligtig person, der har flere virksomheder registreret hver for sig i henhold til § 47, stk. 3, 2. pkt., kan anvende kvartalet som afgiftsperiode, hvis den afgiftspligtige persons samlede afgiftspligtige leverancer for de registrerede virksomheder ikke overstiger grænsen i § 57, stk. 3. En afgiftspligtig person, der har flere virksomheder registreret hver for sig i henhold til § 47, stk. 3, 2. pkt., kan anvende halvåret som afgiftsperiode, hvis den afgiftspligtige persons samlede afgiftspligtige leverancer for de registrerede virksomheder ikke overstiger grænsen i § 57, stk. 4.«

§ 65. Afgiftspligtige aftagere, der ikke er registreret, men som er betalingspligtige for køb af ydelser i udlandet efter § 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., skal		14. I § 65, stk. 1,ændres »§ 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.« til: »§ 46, stk. 1, nr. 2 og 3«.
1) føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af den afgift, der skal betales for de pågældende ydelser for hver afgiftsperiode, som er det kvartal, i hvilket de pågældende ydelser er leveret, og for kontrollen med afgiftens betaling,
2) senest 1 måned og 10 dage efter udløbet af afgiftsperioden, når der er foretaget betalingspligtige køb i perioden, til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af det afgiftsbeløb, der skal betales for afgiftsperioden. Opkrævningslovens §§ 4 og 6-8, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2-3. - - -

		§ 2

		I lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, foretages følgende ændringer:

§ 1.		1. § 1, stk. 1, affattes således:
Se skema 1a til § 1, stk. 1, nedenfor. Stk. 2-9. - - -		»Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften udgør for

		Se skema 1b til § 1, stk. 1, nedenfor.

Stk. 9. De i stk. 1, nr. 12 og 13, nævnte afgiftssatser finder anvendelse for benzin, som udleveres fra benzinstationer, hvor udstyr til genindvinding af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer (dampretur) er installeret. Udstyret skal opfylde kravene i Miljøministeriets bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer og skal i overensstemmelse med bekendtgørelsen være anmeldt over for kommunalbestyrelsen.		2. § 1, stk. 9, ophæves.

§ 9. Der sker afgiftsfritagelse, når en oplagshaver leverer 1) - - - 2) varer til brug i luftfartøjer, 3)-4) - - -		3. § 9, stk. 1, nr. 2, affattes således: »2) varer til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt,«.

§ 9. - - - Stk. 7. For svovlfri og -fattig dieselolie samt LPG, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel eller efter Rådets forordning nr. 684/92 af 16. marts 1992 om fælles regler for international personbefordring med bus anvendes til rutekørsel efter regler fastsat af skatteministeren, ydes fuld godtgørelse, jf. stk. 10. Stk. 8-11. - - -		4.§ 9, stk. 7, ophæves. Stk. 8-12 bliver herefter stk. 7-11.
Stk. 12.Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godtgørelse samt tilskud og betinge afgiftsfriheden af et årligt mindsteforbrug. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Skatteministeren kan endvidere fastsætte de nærmere regler for opgørelse og afregning af afgiften efter stk. 2 og 3, og for brug af brændstof efter stk. 7. Skatteministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler for valg og godkendelse af referenceværk som nævnt i stk. 2.		5. I § 9, stk. 12,3. pkt., udgår », og for brug af brændstof efter stk. 7«.

§ 13. Der betales afgift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EU eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget efter § 9, stk. 10. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 3 og 4.		6. I § 13 stk. 1,1. pkt.,ændres »§ 9, stk. 10« til: »§ 9, stk. 9«.

§ 14. - - - Stk. 3. Registrerede varemodtagere, virksomheder nævnt i § 4, stk. 7, og repræsentanter, der er godkendt efter § 4, stk. 5 og 8, skal føre regnskab over vareleveringer. De i 1. pkt. nævnte virksomheder og repræsentanter skal endvidere føre en fortegnelse over, hvor varerne er leveret. Der skal for hver benzinstation med dampretur føres regnskab over tilgang og udlevering af varer, der er afgiftsberigtiget efter § 1, stk. 1, nr. 12 og 13. Stk. 4-11. - - -		7. § 14, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

		§ 3 I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006, foretages følgende ændringer:

§ 7. Fritaget for afgift er 1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover og i luftfartøjer,		1. I § 7, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »og i luftfartøjer«: », der anvendes erhvervsmæssigt,«.

§ 7, stk. 1-4. - - - Stk. 5. Afgiften tilbagebetales for 1)afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og nr. 9-13, der anvendes af en virksomhed, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, til sejlads med skibe og fiskerfartøjer, der ikke er omfattet af stk. 1, dog bortset fra lystfartøjer, eller anvendes på anden måde end som motorbrændstof eller brændstof til fremstilling af varme eller anvendes til fremstilling af elektricitet, som ikke er fritaget for afgift efter stk. 2. Andelen af afgiftspligtige varer, som er forbrugt til produktionen af elektricitet i kraftvarmeværker, der afsætter elektricitet, opgøres efter reglerne i § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas. Afgiften tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for varerne,		2. I § 7, stk. 5, nr. 1, 1.pkt. ændres», der er registreret efter merværdiafgiftsloven, til sejlads« til: »til erhvervsmæssig sejlads«.
2) - - -
3) svovlfri og -fattig dieselolie, LPG samt gas og elektricitet, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel eller efter Rådets forordning nr. 684/92 af 16. marts 1992 om fælles regler for international personbefordring med bus anvendes til rutekørsel efter regler fastsat af skatteministeren, jf. lov om afgift af elektricitet § 11 b, stk. 3, lov om afgift af naturgas og bygas § 9, stk. 2, og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 9, stk. 11, 4)-5) - - -		3. § 7, stk. 5, nr. 3, ophæves. Nr. 4-5 bliver herefter nr. 3-4.

		§ 4

		I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006, foretages følgende ændringer:

§ 9. For gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel eller efter Rådets forordning nr. 684/92 af 16. marts 1992 om fælles regler for international personbefordring med bus anvendes til rutekørsel efter regler fastsat af skatteministeren, ydes fuld godtgørelse af afgiften, jf. stk. 2.		1. §9 ophæves.
Stk. 2.Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsgodtgørelsen. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Skatteministeren kan endvidere fastsætte de nærmere regler for brug af brændstof efter stk. 1

§ 28. Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender gas, hvoraf der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, skal betale afgift af gassen. Afgiften afkræves til betaling senest 14 dage efter påkrav. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb i godtgørelse efter stk. 8, 9 eller 10. Stk. 3-4. - - -		2. I § 28, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 8, 9 eller 10« til: »§§ 8 eller 10«.

		§ 5

		I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 8. februar 2006, foretages følgende ændring:

§ 8. - - - Stk. 2.Fritaget for afgift er registrerede virksomheders leverancer af
1) varer med et afgiftspligtigt svovlindhold til brug i luftfartøjer og 2) - - - Stk. 3-4. - - -		1. I §8, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »luftfartøjer«: », der anvendes erhvervsmæssigt,«.

		§ 6

		I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998, som ændret ved § 26 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, § 19 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 42 i lov nr. 1029 af 2. november 2000 og § 61 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

§ 11. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få godtgjort 97 pct. af den del af afgiften, der årligt overstiger 20.000 kr., og som vedrører virksomhedens afgiftspligtige udledning af spildevand efter § 2, stk. 2, eller afledning af spildevand til spildevandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, når mindst 80 pct. af afgiften kan henføres til 1) forarbejdningen af fisk, krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse havdyr eller dele heraf eller 2) fremstillingen af cellulose eller 3) fremstillingen af rør- og roesukker på baggrund af sukkerroer og sukkerrør. Stk. 2. - - -		1. I § 11, stk. 1, ændres »97 pct.« til: »80 pct.«

		§ 7 I lov nr. 543 af 24. juni 2005 om regionernes finansiering som ændret ved § 31 i lov nr. 499 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:

§ 23. - - -		1. Efter § 23 indsættes: »§ 23 a. For årene 2008-2009 gælder en overgangsordning, som indebærer, at regioner med en beregnet gevinst ved en bloktilskudskompensation for merudgifter til dieselafgift ved buskørsel som følge af, at brændstof til offentlig lokal transport i Danmark fra 2008 ikke vil være afgiftsfritaget, betaler til regioner med et beregnet tab ved samme. Regioner med et beregnet tab vil i 2008 modtage et tilskud svarende til det beregnede tab og i 2009 et tilskud på halvdelen af det beregnede tab. Tilsvarende skal regioner med en beregnet gevinst betale et bidrag svarende til den beregnede gevinst i 2008, og i 2009 et bidrag på halvdelen af den beregnede gevinst. Stk. 2. Tab og gevinster for den enkelte region, jf. stk. 1, beregnes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Tilskud og bidrag afregnes som en regulering af bloktilskuddet til finansiering af regionernes udviklingsopgaver.«

Bilag

Skema 1a - Gældende formulering § 1. Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften udgør for
	Ved dagtemperatur	Ved 15o C
1) Gas- og dieselolie,
der anvendes som motorbrændstof	278,7 øre pr. l	277,1 øre pr. l
2) Anden gas- og dieselolie	185,7 øre pr. l	184,6 øre pr. l
3) Let dieselolie
(svovlindhold højst 0,05 pct.)	268,7 øre pr. l	267,1 øre pr. l
4) Svovlfattig dieselolie
(svovlindhold højst 0,005 pct.)	250,7 øre pr. l	249,2 øre pr. 1
5) Svovlfri diesel (svovlindhold højst 0,001 pct.) i perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2008	248,7 øre pr. l	247,2 øre pr. l
fra 1. januar 2009	250,7 øre pr. l	249,2 øre pr. l
6) Fuelolie	209,2 øre pr. kg	-
7) Fyringstjære	188,8 øre pr. kg	-
8) Petroleum, der anvendes
som motorbrændstof	278,7 øre pr. l	277,1 øre pr. l
9) Anden petroleum	185,7 øre pr. l	184,6 øre pr. l
10) Blyholdig benzin
(blyindhold over 0,013 g pr. l)	450,0 øre pr. l	446,3 øre pr. l
11) Blyfri benzin
(blyindhold højst 0,013 g pr. l)	385,0 øre pr. l	381,9 øre pr. l
12) Blyholdig benzin
(blyindhold over 0,013 g pr. l)
udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur	447,0 øre pr. l	443,4 øre pr. l
13) Blyfri benzin
(blyindhold højst 0,013 g pr. l)
udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur	382,0 øre pr. l	378,9 øre pr. l
14) Autogas (LPG)	174,6 øre pr. l	-
15) Anden flaskegas (LPG),
der anvendes som motorbrændstof	321,0 øre pr. kg	-
16) Anden flaskegas (LPG) og gas
(bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)	237,9 øre pr. kg	-
17) Karburatorvæske	407,0 øre pr. l	403,6 øre pr. l

Bilag

Skema 1b - Lovforslaget 1.§ 1, stk. 1, affattes således: »Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften udgør for
	Ved dagtemperatur	Ved 15o C
1) Gas- og dieselolie,
der anvendes som motorbrændstof	278,7 øre pr. l	277,1 øre pr. l
2) Anden gas- og dieselolie	185,7 øre pr. l	184,6 øre pr. l
3) Let dieselolie
(svovlindhold højst 0,05 pct.)	268,7 øre pr. l	267,1 øre pr. l
4) Svovlfattig dieselolie
(svovlindhold højst 0,005 pct.)	250,7 øre pr. l	249,2 øre pr. 1
5) Svovlfri diesel (svovlindhold højst 0,001 pct.) i perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2008	248,7 øre pr. l	247,2 øre pr. l
fra 1. januar 2009	250,7 øre pr. l	249,2 øre pr. l
6) Fuelolie	209,2 øre pr. kg	-
7) Fyringstjære	188,8 øre pr. kg	-
8) Petroleum, der anvendes
som motorbrændstof	278,7 øre pr. l	277,1 øre pr. l
9) Anden petroleum	185,7 øre pr. l	184,6 øre pr. l
10) Blyholdig benzin
(blyindhold over 0,013 g pr. l)	447,0 øre pr. l	443,4 øre pr. l
11) Blyfri benzin
(blyindhold højst 0,013 g pr. l)	382,0 øre pr. l	378,9 øre pr. l
12) Autogas (LPG)	174,6 øre pr. l	-
13) Anden flaskegas (LPG),
der anvendes som motorbrændstof	321,0 øre pr. kg	-
14) Anden flaskegas (LPG) og gas
(bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)	237,9 øre pr. kg	-
15) Karburatorvæske	407,0 øre pr. l	403,6 øre pr. l

Bilag 1

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2006/69/EF af 24. juni 2006 om ændring af direktiv 77/388/EØF med hensyn til visse foranstaltninger, der skal forenkle momsopkrævningen og bidrage til bekæmpelse af svig eller unddragelser og om ophævelse af visse beslutninger om tilladte fravigelser ( EU-Tidende 2006, L 221, s. 9) og Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem ( EU-Tidende 2006, L 347, s. 1).

««

EU-Oplysningen

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 32 Forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love.

(Flymoms, salg til interesseforbundne parter, omvendt betalingspligt, undtagelser til energibeskatningsdirektivet m.v.).

Lovforslag som fremsat