L 34 Forslag til retsplejelov for Grønland.

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 12-12-2007

Fremsættelse: 12-12-2007

Fremsættelsestale af lovforslag

20072_l34_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (12. december 2007)

Justitsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til retsplejelov for Grønland

(Lovforslag nr. L 34).

Forslag til kriminallov for Grønland

(Lovforslag nr. L 35).

Forslag til lov om ophævelse af retsplejelov og kriminallov for Grønland og om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med ikrafttræden af ny retsplejelov og kriminallov for Grønland (Ændringer som følge af ny retsplejelov og kriminallov for Grønland m.v.)

(Lovforslag nr. L 36).

1. Med disse lovforslag lægges der op til den største samlede reform af det grønlandske retsvæsen siden 1950'erne.


Formålet med lovforslagene er at gøre det grønlandske retsvæsen mere tidssvarende og i stand til at imødekomme kravene fra det moderne grønlandske samfund.


Lovforslagene bygger på betænkning nr. 1442/2004 fra Den Grønlandske Retsvæsenskommission. Kommissionen blev nedsat i 1994 af Justitsministeriet og det grønlandske hjemmestyre med henblik på at gennemgå og revurdere hele det grønlandske retsvæsen. Kommissionen lægger vægt på, at overvejelserne om en nyordning på retsvæsenets område bør ske under hensyntagen til de særlige grønlandske forhold, herunder de traditioner, der er knyttet til det grønlandske retsvæsen og den grønlandske egenart.


2. Med forslaget til en ny retsplejelov for Grønland er der lagt op til en gennemgribende revision af den grønlandske retsplejeordning. Lovens regler vil på en række punkter blive opdateret og moderniseret og tilnærmet reglerne i den danske retsplejelov. Reformforslaget er samtidig udformet med en væsentlig hensyntagen til de særlige grønlandske forhold, herunder ved at den grønlandske kredsdommerordning fastholdes og styrkes.


Kredsdommerne vil efter forslaget fortsat ikke være jurister, men det skal tilstræbes, at de som noget nyt ansættes på fuld tid. Der etableres en egentlig uddannelse af kredsdommerne, og det forudsættes, at også uddannelsen af domsmænd og retssekretærer samt den juridiske vejledning i forhold til kredsretterne styrkes. Det foreslås at oprette et "Dommerråd", som bl.a. skal medvirke ved ansættelsen af kredsdommere og behandle sager om afskedigelse af disse.


Det grønlandske sprogs rolle i retsplejen styrkes med forslaget. Det foreslås bl.a. lovfæstet, at en række væsentlige retlige dokumenter skal oversættes til et sprog, som den pågældende (f.eks. den sigtede eller tiltalte) forstår, og det forudsættes generelt, at der i øget omfang sker oversættelse af retlige dokumenter til grønlandsk.


Det foreslås, at der som hidtil skal være 18 retskredse, men således at kredsdommerne og til dels kredsretssekretærerne kan placeres på større faste kontorsteder, der er fælles for flere retskredse. Formålet hermed er at imødegå de rekrutteringsvanskeligheder, som retsvæsenet i Grønland i en årrække har stået overfor, og at opnå en mere fleksibel ressourceudnyttelse og et bedre fagligt miljø for fuldtidsansatte kredsdommere og det øvrige kredsretspersonale. På baggrund af høringssvaret fra Grønlands Hjemmestyre vil Justitsministeriet anmode det foreslåede Råd for Grønlands Retsvæsen om som sin første opgave at overveje, om der bl.a. i lyset af den fremtidige kommunestruktur med færre og større kommuner er anledning til at gennemføre en yderligere regionalisering, som indebærer færre retskredse. Et nærmere konkretiseret forslag om at ændre retskredsstrukturen vil i givet fald blive forelagt for Grønlands Hjemmestyre med henblik på, at der herefter vil kunne fremsættes et lovforslag for Folketinget.


Med lovforslaget lægges der også op til at etablere en ny juridisk domstol (Retten i Grønland), der skal behandle juridisk komplicerede sager i 1. instans og varetage uddannelsen og vejledningen af kredsdommerne. Grønlands Landsret vil herefter alene behandle appelsager, og Østre Landsret vil ikke længere indgå som retsinstans i det grønlandske retsvæsen.


Med lovforslaget bliver advokaters forhold og virksomhed i Grønland lovreguleret, og den danske retsplejelov foreslås ændret med henblik på at lette grønlandske advokaters muligheder for at opnå møderet for de danske landsretter og for Højesteret.


Inden for kriminalretsplejen foreslås der en væsentlig udbygning af de gældende regler, herunder reglerne om de kriminalprocessuelle tvangsindgreb, så der sker en tilnærmelse til den danske retsplejelovs regler. På baggrund af Grønlands Hjemmestyres høringssvar over betænkningen fra Den Grønlandske Retsvæsenskommission indeholder lovforslaget en bemyndigelse for justitsministeren til efter drøftelse med hjemmestyret at iværksætte en forsøgsordning med konfliktmægling.


Endvidere foreslås der i kriminalsager en styrkelse af forsvaret ved, at forsvarerens rolle præciseres og udstrækkes til også at gælde forud for tiltalerejsningen. Forsvarerne vil fortsat som udgangspunkt ikke være jurister, men det foreslås, at der indføres en forsvarerautorisation for personer, der har gennemgået en ny formaliseret forsvareruddannelse.


Retten får efter forslaget i alvorlige sager mulighed for at beskikke en advokat som udenretlig rådgiver for den ikke juridisk uddannede forsvarer, der møder i kredsretten, og i visse sager af meget alvorlig karakter skal advokater kunne beskikkes som forsvarere i kredsretssager. I tilknytning hertil lægges der op til at indføre en telefonrådgivning fra et advokatkontor, som autoriserede forsvarere kan benytte.


Der foreslås en hjemmel for justitsministeren til at udpege en offentlig eller privat landsforsvarer til at varetage opgaverne med uddannelse og rådgivning af samt tilsyn med forsvarere i Grønland. Indtil en landsforsvarer er udpeget, forudsættes disse opgaver varetaget af Retten i Grønland.


Der foreslås endvidere en hjemmel til at beskikke en bisidder for den forurettede i en kriminalsag, og det forudsættes, at der i de større byer etableres en offervagtordning.


På den civile retsplejes område foreslås der etableret en landsdækkende retshjælpsordning, der forventes forankret hos de advokater med kontor i Grønland, som har ansøgt om at blive antaget som beneficerede advokater.


Der foreslås endvidere indført bestemmelser om anvendelsen af videokonferenceudstyr i retssagsbehandlingen. Det er hensigten, at sagerne i videre omfang end i dag skal afgøres efter afholdelse af en hovedforhandling, og at parterne så vidt muligt skal være til stede ved denne hovedforhandling, eventuelt ved hjælp af videokonferenceudstyr.


Kredsretterne overtager efter forslaget som udgangspunkt tvangsfuldbyrdelse i civile sager fra politiet, og der foreslås en generel modernisering af reglerne herom.


Endelig foreslås der indført regler om fri proces og om retsafgift. Retsafgiftssystemet foreslås udformet således, at det er i overensstemmelse med regeringens gebyrpolitik.


3. Den foreslåede nye kriminallov for Grønland indebærer en generel revision af kriminallovens almindelige bestemmelser (f.eks. om forsøg og om juridiske personers ansvar) og bestemmelser om de enkelte forbrydelsestyper, bl.a. med henblik på, at visse af Danmarks internationale forpligtelser på det strafferetlige område, der hidtil ikke har været gældende for Grønland, efter forhandling med det grønlandske hjemmestyre kan udstrækkes til også at gælde for Grønland.


Det centrale element i forslaget til en ny kriminallov er en nyordning af det særlige grønlandske foranstaltningssystem, hvor der bl.a. ikke er fastsat strafferammer for de enkelte forbrydelser.


Det foreslås, at kriminelle kan pålægges en række foranstaltninger, der som hidtil kan indplaceres efter strenghed på en såkaldt sanktionsstige. De foranstaltninger, der foreslås, er: Advarsel, bøde, betinget dom med fastsat foranstaltningstid, dom til tilsyn, dom til samfundstjeneste, dom til anstalt og tilsyn og dom til anbringelse i anstalt. I forhold til den gældende kriminallov er foranstaltningerne advarsel, betinget dom med fastsat foranstaltningstid, dom til samfundstjeneste og dom til anstalt og tilsyn nye foranstaltninger.


Ved domstolenes valg af foranstaltning på sanktionsstigen forudsættes det, at der tages udgangspunkt i kriminalitetens grovhed mv. Ved denne grovhedsvurdering skal der ikke fokuseres isoleret på det aktuelle kriminelle forhold, men foretages en samlet vurdering, hvor der også kan indgå hensyn som alder, motiv, og om der foreligger førstegangs- eller gentagelseskriminalitet. Skærpende omstændigheder kan medføre, at der anvendes en foranstaltning højere oppe på sanktionsstigen end ellers, mens det modsatte kan være tilfældet, hvis der foreligger formildende omstændigheder. Tilsvarende kan et konkret resocialiseringsbehov medføre, at der anvendes en foranstaltning, der ligger lavere på sanktionsstigen. Det er hensigten, at der på alle trin kan tilbydes behandling til den dømte.


Der foreslås endvidere en vis udbygning af de særlige foranstaltninger over for unge kriminelle og psykisk syge. For så vidt angår foranstaltninger over for psykisk syge indføres der efter forslaget visse tidsbegrænsninger for foranstaltningernes varighed.


Med lovforslaget lægges der også op til, at kriminalforsorgen i Grønland organiseres med en enhedsledelse, der omfatter kriminalforsorgen i og uden for anstalt, og som får ansvaret for fuldbyrdelsen i alle kriminalsager. Kriminalforsorgens tilsynsfunktion foreslås udbygget, og der lægges op til, at tilsynets arbejde effektiviseres med hensyn til både støtte og kontrol, således at der bl.a. omgående reageres på vilkårsovertrædelser.


Anstaltssystemet indrettes som hidtil med åbne afdelinger. Dog indrettes i alle anstalter et såkaldt halvlukket regi, hvor der kan ske beskæftigelse i anstalten i arbejdstid og fritid, med henblik på anbringelse af dømte, som har begået alvorlig personfarlig kriminalitet, og som derfor i en periode ikke må forlade anstalten. Der skabes med lovforslaget endvidere mulighed for, at dømte, der ikke overholder betingelserne for anbringelse i åben eller halvlukket afdeling, kan overføres til en lukket disciplinærafdeling med 10 pladser.


Endelig skabes der med lovforslaget de lovgivningsmæssige rammer for anbringelse af visse farlige kriminelle, der hidtil har været anbragt i Anstalten ved Herstedvester, i en lukket forvaringsafdeling med 20 pladser, der placeres i forbindelse med Anstalten i Nuuk. Den ovenfor nævnte disciplinærafdeling forudsættes placeret i tilknytning til den nye forvaringsafdeling ved Anstalten i Nuuk.


Der vil i forbindelse med behandling af de forvaringsdømte være behov for psykiater- og psykologbistand. I dag har det grønlandske sundhedssystem generelt meget vanskeligt ved at rekruttere sundhedsfagligt personale. Dette gælder bl.a. inden for specialområderne psykiatri og psykologi. Kriminalforsorgen vil, eventuelt i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre, udarbejde en handlingsplan, der skal sikre, at den nødvendige behandlingskapacitet så vidt muligt er til disposition, når det lukkede anstaltsafsnit i Nuuk er klar til brug.


I Østgrønland vil der blive etableret 5 åbne og 5 halvlukkede pladser, og i de eksisterende anstalter konverteres en del af de åbne pladser til halvlukket regi med beskæftigelses- og fritidsfaciliteter i anstalterne.


Der foreslås endelig nye regler for bistandsværger, som er beskikket for dømte med en tidsubestemt foranstaltning, og som noget nyt bliver der bl.a. mulighed for at beskikke en bistandsværge allerede under kriminalsagens behandling.


4. Efter lovforslaget oprettes der som nævnt et Råd for Grønlands Retsvæsen, som skal virke for en generel opfølgning på den grønlandske rigslovgivning efter udmøntningen af lovforslagene om reform af det grønlandske retsvæsen, især med hensyn til retsplejeloven og kriminalloven. Det forudsættes i den forbindelse, at rådet løbende inddrages i væsentlige spørgsmål om, i hvilket omfang ændringer af straffeloven og den danske retsplejelov bør gennemføres i henholdsvis kriminalloven og retsplejeloven. Det gælder i første omgang med hensyn til de ændringer, som er foretaget siden Den Grønlandske Retsvæsenskommission afsluttede sit arbejde, og som ikke indgår i de foreliggende forslag til en ny retsplejelov og en ny kriminallov for Grønland.


Med henblik på at styrke og koordinere den kriminalpræventive indsats foreslås der endvidere oprettet Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd.


5. Forslagene vil medføre årlige merudgifter til drift på ca. 37 mio. kr. Hertil kommer investeringsudgifter forbundet med anstaltsbyggeriet, som ikke er endeligt opgjort, men som forventes fastlagt i løbet af 2008 og indarbejdet på finansloven for 2009.


6. Idet jeg i øvrigt tillader mig at henvise til lovforslagene og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslagene til det Høje Tings velvillige behandling.