L 46 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v.

(Afgiftsmæssig ligestilling mellem offentlig og privat virksomhed m.v.).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 14-12-2007

Fremsat: 14-12-2007

Lovforslag som fremsat

20072_l46_som_fremsat (html)

L 46 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. (Afgiftsmæssig ligestilling mellem offentlig og privat virksomhed m.v.).

Fremsat den 14. december 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v.

(Afgiftsmæssig ligestilling mellem offentlig og privat virksomhed m.v.)

§ 1

I lov om afgift af lønsum, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 22. maj 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 517 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2«: »og 3«.

2. I § 1, stk. 2, nr. 5, ændres: »udlandet.« til »udlandet,«.

3. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 6 - 10:

»6) museumsvirksomhed omfattet af museumsloven,

7) gymnasial undervisning,

8) undervisning på musikskoler omfattet af musikloven,

9) almen voksenuddannelse omfattet af lov om almen voksenuddannelse, og

10) arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse omfattet af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., danskuddannelse omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., særlige kompetencegivende voksenuddannelser omfattet af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, erhvervsrettet uddannelse omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., deltidsuddannelser omfattet af universitetsloven, åben uddannelse omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, og maritime uddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser.«

4. I § 1 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Afgiftspligten efter stk. 1, 1. pkt., omfatter ikke hovedorganisationer inden for folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, daghøjskoleundervisning og folkeuniversitetsvirksomhed, jf. afsnittene I, II a og III i folkeoplysningsloven for så vidt angår aktiviteter i relation til stk. 2, nr. 1, bortset fra amatørsport i øvrigt.«

5.§ 2, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.


6.§ 2 a affattes således:

»§ 2 a. Skatteministeren kan bestemme, at religiøse samfund omfattet af registreringspligten kan fritages for at betale afgift.«

7. I § 5 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. For offentlige virksomheder, der ikke omfattes af § 4, stk. 1, er afgiftssatsen 3,08 pct. af den del af afgiftsgrundlaget, der udgøres af virksomhedens lønsum, med tillæg af 2,50 pct. af 90 pct. af lønsummen.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 2008.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 

1. Lovforslagets baggrund



Regeringen har sat ambitiøse mål for Danmark. Danmark skal have en stærk konkurrencekraft, så vi fortsat hører til blandt de rigeste lande i verden. Og en stærk sammenhængskraft, så vi fortsat har et trygt samfund uden store skel.


Det er en del af Regeringens globaliseringsstrategi, at stærkere konkurrence skal styrke Danmarks effektivitet og innovation. Konkurrence er således et centralt middel til at øge innovationen i både den private og den offentlige sektor. Det foreslås derfor at fjerne de ulige konkurrencevilkår som følge af lønsumsafgiftsloven.


For at nå målene er der brug for forandring og fornyelse af det danske samfund. Regeringens globaliseringsstrategi indeholdt således 350 konkrete initiativer. Et af disse initiativer vedrører lønsumsafgiftsloven.


Globaliseringsrådet har foreslået, at offentlige myndigheder skulle have refusion for lønsumsafgift ved køb af ydelser fra private virksomheder, hvor lønsumsafgiften medfører ulige konkurrencevilkår. En refusionsordning vil dog alene bygge på gennemsnitsberegninger. Regeringen har derfor valgt at foreslå en ophævelse af fritagelserne for offentlige virksomheder mv., da en sådan tager højde for de faktiske forhold. En ophævelse af fritagelserne skaber afgiftsmæssig ligestilling mellem offentlig og privat virksomhed.


Der har fra forskellig side været rejst tvivl om lønsumsafgiftslovens forenelighed med EF-traktatens bestemmelser om statsstøtte. Dette skyldes, at offentlige virksomheder og virksomheder, som overvejende finansieres af offentlige midler, i dag er fritaget for lønsumsafgift. Denne usikkerhed vil regeringen med nærværende forslag rydde af vejen.


Forslagets formål er således at styrke konkurrencen ved at skabe afgiftsmæssig ligestilling mellem offentlig og privat virksomhed. Samtidig bringes tvivlen om lønsumsafgiftslovens forenelighed med EF-traktaten ud af verdenen.


Det må således anses for en forbedring af regelkomplekset omkring lønsumsafgift, at der formelt skabes en afgiftsmæssig ligestilling mellem private og offentlige udbydere af de samme ydelser mod vederlag, samt at der skabes en større overensstemmelse i forhold til EU-rettens bestemmelser om statsstøtte.


Forslaget medfører derimod ingen ændring af anvendelsesområdet for merværdiafgiftsloven eller området for afgiftsfritagelse efter merværdiafgiftsloven.


 

2. Gældende regler



I dag skal private virksomheder efter lønsumsafgiftsloven som hovedregel betale lønsumsafgift, hvis de leverer ydelser, der ifølge momslovens § 13 er momsfritagne. Afgiftspligten omfatter virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, som er fritaget efter momsloven:


- § 13, stk. 1, nr. 1 (sundhedspleje),

- § 13, stk. 1, nr. 3 (undervisning),

- § 13, stk. 1, nr. 5 (sport, dog ikke amatørsport),

- § 13, stk. 1, nr. 6 (kulturelle aktiviteter),

- § 13, stk. 1, nr. 8 (dog kun administration af fast ejendom),

- § 13, stk. 1, nr. 10 (forsikringsvirksomhed),

- § 13, stk. 1, nr. 11 (finansielle aktiviteter),

- § 13, stk. 1, nr. 12 (lotterier og spil),

- § 13, stk. 1, nr. 15 (personbefordring, dog undtaget persontransport direkte til og fra udlandet),

- § 13, stk. 1, nr. 16 (rejsebureauvirksomhed),

- § 13, stk. 1, nr. 17 (bedemandsvirksomhed), og

- § 13, stk. 1, nr. 20 (selvstændige grupper).



Der betales desuden afgift af virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven. Endelig betales afgift af virksomheder, som udgiver eller importerer aviser.


Offentlige virksomheder, og virksomheder, hvor offentlige midler dækker mindst 50 pct. af virksomhedernes driftsudgifter, er derimod fritaget for at betale lønsumsafgift.


Den gældende lønsumsafgiftsordning medfører ulige konkurrencevilkår på en række områder med både offentlige og private leverandører.


 

3. Lovforslagets indhold



Forslaget indeholder et forslag om at ophæve afgiftsfritagelserne indenfor lønsumsafgiftsloven for aktiviteter, der foregår mod betaling af vederlag, i offentlig virksomhed og virksomhed, som overvejende finansieres af offentlige midler.


Offentlig virksomhed inden for f.eks. sundhedsområdet producerer alt overvejende public service ydelser, der stilles gratis til rådighed for befolkningen. Sådan virksomhed pålægges ikke lønsumsafgift. Den offentlig virksomhed, som bliver lønsumsafgiftspligtig for salg af ydelser mod vederlag, vil i visse tilfælde bl.a. kunne være sygehuse. Ved ydelser mod vederlag forstås i denne sammenhæng markedsmæssigt salg af bl.a. behandlinger og andre ikke-momspligtige ydelser til såvel private som offentlige købere. Mere konkret vil salg af almindelige behandlinger over regionsgrænserne blive afgiftspligtige. Derimod er afregning for lands- og landsdelspatienter, afregning til regionernes egne sygehuse og lignende særlige ikke-markedsmæssige forpligtigelser en del af de interne ressourceallokeringer i det offentlige sundhedssystem. Afregning for sådanne aktiviteter er således ikke salg af ydelser mod vederlag, og dermed heller ikke lønsumsafgiftspligtige.


Anden offentlig virksomhed, som pålægges lønsumsafgift, vil eksempelvis være virksomheder, der udfører persontransport af forskellig art. Sådanne selskaber dækker over en bredere vifte af offentlige virksomheder, der udfører persontransport med ambulancer, færger, bus og tog.


Selvejende institutioner, som overvejende finansieres af offentlige midler, vil afhængig af deres virksomhed også kunne blive lønsumsafgiftspligtige. De selvejende overvejende offentligt finansierede institutioner vil bl.a. være uddannelsesinstitutioner. Disse vil dog kun blive afgiftspligtige for en meget begrænset del af deres aktiviteter - f.eks. forskellig ikke-momspligtig kursusvirksomhed og uddannelse på et konkurrencemarked.


Almindelige uddannelsesaktiviteter - herunder deltidsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser - i det nationale uddannelsessystem vil fortsat ikke være lønsumsafgiftspligtige. Dette gælder uanset om udbyderen er offentlig eller ej. Det nye her er blot, at også private udbydere i dette regi vil blive fritaget for lønsumsafgift i fremtiden.


Opgørelsen af afgiftsgrundlaget afhænger af virksomhedens art og aktivitet. Lønsumsafgiftsloven opererer med fire forskellige metoder til opgørelse af afgiftsgrundlaget. Hvilken metode en virksomhed skal anvende afhænger af hvilke aktiviteter, der er i virksomheden, samt hvilken virksomhedsform virksomheden drives i.


De offentlige virksomheder vil typisk skulle betale lønsumsafgift efter lovens hovedregel i § 4, stk. 1. Afgiftsgrundlaget er her virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret.


Dette er ikke problematisk i de fleste tilfælde. Nogle offentlige virksomheder opgør dog ikke et årligt skattemæssig overskud, som udgør en del af afgiftsgrundlaget efter loven. For at sikre en smidig og administrativ enkel løsning foreslås det, at offentlige virksomheder, som ikke skal opgøre et skattemæssigt overskud, skal betale en afgiftssats på 3,08 pct. af den del af afgiftsgrundlaget, der udgøres af virksomhedens lønsum med tillæg af 2,50 pct. af 90 pct. af lønsummen. Omregnet udgør afgiftssatsen 5,33 pct. af lønsummen. Det er den samme afgiftssats som virksomheder omfattet af lovens § 5, stk. 3, betaler.


Det er regeringens vurdering, at løsningen med ophævelse af afgiftsfritagelserne for offentlige virksomheder og overvejende offentligt finansierede virksomheder fremmer reel konkurrencelighed inden for især persontransport- og sundhedsområderne. Løsningen medfører dog også nogle konkrete administrative problemer mv. inden for især en række delområder på kultur- og undervisningsområderne.


Regeringen har derfor besluttet at foreslå ophævelserne af de generelle fritagelser for offentlige virksomheder og virksomheder, der overvejende er offentligt finansieret, suppleret med nogle nye specifikke undtagelser gældende for både privat og offentlig virksomhed på udvalgte delområder, hvor det ikke vil give konkurrenceproblemer.


Således foreslås det at fritage folkeoplysende hovedorganisationer, gymnasial virksomhed, museumsvirksomhed omfattet af museumsloven, undervisning på musikskoler omfattet af musikloven, voksenuddannelse omfattet af lov om almen voksenuddannelse, samt erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse som foreslås fritaget er arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse omfattet af lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv., danskuddannelse omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., særlige kompetencegivende voksenuddannelser omfattet af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, erhvervsrettet uddannelse omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv., deltidsuddannelser omfattet af lov om universiteter, åben uddannelse omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, samt maritime uddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser.


Regeringen er opmærksom på, at hidtidige kontrakter mv. har været baseret på de eksisterende undtagelser. Regeringen udarbejder et særskilt forslag om kompensation.


Ophævelsen kan muligvis have nogle uheldige konkurrencemæssige virkninger, som det ikke har været muligt at afdække i det lovforberedende arbejde. Regeringen er villig til at se på løsningsmuligheder for sådanne utilsigtede konkurrence-påvirkninger indenfor EU-retten, hvis forslaget måtte medføre sådanne.


 

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige



Forslaget skønnes samlet set at medføre et statsligt merprovenu fra lønsumsafgiften på ca. 200 mio. kr. årligt. I finansåret 2008 skønnes et merprovenu på ca. 100 mio. kr.


Merprovenuet vil dog udelukkende komme fra offentlige institutioner, offentlige virksomheder samt fra helt eller overvejende offentligt finansierede selvejende institutioner. De offentlige institutioner vil bl.a. være sygehuse, der bliver lønsumsafgiftspligtige af salg af ydelser mod vederlag. De offentlige virksomheder vil eksempelvis være virksomheder, der udfører persontransport af forskellig art (med ambulancer, færger, bus og tog). De selvejende overvejende offentligt finansierede institutioner vil bl.a. være uddannelsesinstitutioner.


Merprovenuet på ca. 200 mio. kr. er et nettoresultat, der dækker over et mindre provenutab. Provenutabet kommer fra, at et mindre antal statsanerkendte museer, folkeoplysende hovedorganisationer og et mindre antal private virksomheder, der udbyder en række uddannelser i det nationale uddannelsessystem, undtages for afgiftspligten. Det samlede provenutab herfra skønnes at være omkring 2-3 mio. kr.


Den samlede årlige provenugevinst ved ændrede afgiftsregler - uden kompensation - forventes at fordele sig således, jf. tabel 1:


    
 
Tabel 1
  
 
Årlige provenumæssige konsekvenser, mio. kr. (2008-niveau)
  
    
 
DSB
80
 
 
Offentlige busselskaber og privatbaner
15
 
 
Persontransport med offentlige færgeselskaber
2
 
 
Kommunale »ambulanceselskaber«
7
 
 
Offentlige sygehuse, klinikker mv.
80
 
 
- heraf salg til private
2
 
 
Kommunal sundhed (genoptræning mv.)
9
 
 
Undervisning - afgiftsbetaling fra udenlandske studerende (uden for EØS) og kursister på selvejende institutioner
4
 
 
Undervisning - private, der udbyder uddannelser i det nationale uddannelsessystem
-1
 
 
Folkeoplysende hovedorganisationer
-1
 
 
Statsanerkendte museer
-1
 
 
I alt
194
 
    


Merprovenuet vil i videst mulige omfang blive ført tilbage til den offentlige sektor via en kompensationsordning. Der vil blive udarbejdet et særskilt forslag herom.


 

5. Administrative konsekvenser for det offentlige



Den foreslåede ophævelse af fritagelserne vil betyde, at offentlige virksomheder og virksomheder, som overvejende finansieres af offentlige midler, indenfor lønsumsafgiftslovens anvendelsesområde vil blive lønsumsafgiftspligtige. Dermed vil de pågældende virksomheder blive omfattet af de almindelige administrative byrder, som følger af at være lønsumsafgiftspligtig. Det betyder bl.a. krav om registrering hos SKAT, udarbejdelse af afgiftsangivelser, krav til regnskabsbestemmelser mv. Det er dog præcis samme administrative byrder, som private lønsumsafgiftspligtige virksomheder i dag allerede er underlagt.


Virksomheder, der både udøver lønsumsafgiftspligtige aktiviteter og andre aktiviteter, skal på grundlag af en sektoropdeling af virksomheden foretage en fordeling af virksomhedens lønsum og over- eller underskud, der vedrører den lønsumsafgiftspligtige del af virksomheden henholdsvis den øvrige del af virksomheden. Virksomheden opdeles således i sektorer. Dette sikrer, at virksomheden kun betaler lønsumsafgift af den lønsumsafgiftspligtige del af aktiviteterne.


Skatteministeren har i medfør af en bemyndigelse i loven, jf. § 4, stk. 4, fastsat nærmere regler for sektoropdelingen i bekendtgørelsesform.


Offentlige virksomheder, som både udøver lønsumsafgiftspligtige aktiviteter og andre aktiviteter, vil tilsvarende fremover skulle opdele virksomheden i sektorer, der vedrører henholdsvis den lønsumsafgiftspligtige del af virksomheden henholdsvis den øvrige del. Det sikres hermed, at det således alene er "vederlagsaktiviteten" i de offentlige virksomheder, som bliver lønsumsafgiftspligtig.


Det må dog forventes, at medføre visse øgede administrative byrder i de offentlige virksomheder.


 

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet



Offentlig virksomhed bliver ligestillet med privat virksomhed i forhold til betaling af lønsumsafgift. Dette vil forbedre erhvervslivets muligheder for at tilbyde varer og ydelser i lige konkurrence med offentlige virksomheder.


 

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet



Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser, og det bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.


 

8. Miljømæssige konsekvenser



Forslaget har ikke konsekvenser for miljøet.


 

9. Administrative konsekvenser for borgerne



Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.


 

10. Forholdet til EU-retten



Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten, jf. afsnit 1 og 3.


 

11. Høring



Lovforslaget er sendt i høring hos Advokatrådet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Business Danmark, Danske Busvognmænd, Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Told & Skatteforbund, Dansk Kulturhistorisk Museumsforening, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune, Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Kunstrådet, Københavns Kommune, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landbrugsrådet, Landsskatteretten, SKATs Retssikkerhedschef, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, og Statens Kunstfond.


 

12. Sammenfattende skema



 
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Forslaget skønnes samlet set at medføre et statsligt merprovenu fra lønsumsafgiften på ca. 200 mio. kr. årligt. I finansåret 2008 skønnes et merprovenu på ca. 100 mio. kr.
Merprovenuet vil udelukkende komme fra offentlige institutioner, offentlige virksomheder samt fra helt eller overvejende offentligt finansierede selvejende institutioner
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
Der vil opstå nogle administrative byrder, især engangsinvestering i tilpasning af økonomisystemer mv.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Med forslaget skabes afgiftsmæssig ligestilling mellem offentlig og privat virksomhed til gavn for konkurrencen.
Med forslaget bliver offentlige virksomheder mv. omfattet af lønsumsafgiftsloven
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR), har vurderet, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser, og derfor ikke bør forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget er i overensstemmelse med EU-reglerne


 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1



Til nr. 1


Det foreslås, at indsætte en afgiftsfritagelse for de folkeoplysende hovedorganisationer, som ikke selv har egentlig folkeoplysende virksomhed efter folkeoplysningslovens afsnit I, II a og III, men hvor den folkeoplysende virksomhed finder sted i lokalforeningerne.


Til nr. 2


Afsluttende punktum ændres til komma som følge af nr. 3.


Til nr. 3


Det foreslås, at museumsaktiviteter omfattet af museumsloven, gymnasial undervisning, undervisning på musikskoler omfattet af musikloven, almen voksenuddannelse omfattet af lov om almen voksenuddannelse fritages for lønsumsafgift.


Det foreslås endvidere at fritage erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse dækker en bred vifte af erhvervsrettet voksenuddannelse, såvel i form af efteruddannelse som videreuddannelse.


Det foreslås således, at fritage arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv., danskuddannelse omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., særlige kompetencegivende voksenuddannelser, jf. lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, erhvervsrettet uddannelse, jf. lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., deltidsuddannelser, jf. lov om universiteter, åben uddannelse, jf. lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, samt maritime uddannelser, jf. lov om maritime uddannelser.


Til nr. 4


Det foreslås, at fritage de fællesopgaver som udføres af hovedorganisationer inden for folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, daghøjskoleundervisning og folkeuniversitetsvirksomhed, jf. afsnittene I, II a og III i folkeoplysningsloven for så vidt angår aktiviteter i relation til stk. 2, nr. 1, bortset fra amatørsport i øvrigt, eksempelvis administration, regnskabsførelse, fælles annoncering og lignende.


Til nr. 5


Det foreslås, at ophæve § 2, stk. 3. Efter denne bestemmelse er alle offentlige virksomheder undtaget fra registreringspligten. Hermed er de offentlige virksomheder i dag fritaget for at betale lønsumsafgift. Ophævelse af bestemmelsen vil således betyde, at offentlige virksomheder omfattet af lønsumsafgiftsloven fremover vil være afgiftspligtige.


Til nr. 6


Det foreslås med den nye formulering, at skatteministeren ikke skal kunne bestemme, at virksomheder som overvejende finansieres af offentlige midler skal fritages for lønsumsafgift.


I dag er den gældende bemyndigelse udnyttet i § 1 i lønsumsafgiftsbekendtgørelsen. Det er i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, fastlagt, at bestemmelsen finder anvendelse på institutioner, hvis driftsudgifter dækkes af offentlige tilskud med mindst 50 pct.


Med den foreslåede formulering af § 2 a vil virksomheder, som overvejende finansieres af offentlige midler, ikke længere kunne fritages for at betale afgift.


Til nr. 7


Offentlige virksomheder vil typisk skulle betale lønsumsafgift efter lovens hovedregel (§ 4, stk. 1 - metode 4). Afgiftsgrundlaget er her virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret.


Det er dog ikke alle offentlige virksomheder, som opgør et årligt skattemæssig overskud, som udgør en del af afgiftsgrundlaget efter loven (metode 4) . For at sikre en smidig og administrativ enkel løsning foreslås det, at offentlige virksomheder, som ikke opgør et skattemæssigt overskud, skal betale en afgiftssats på 3,08 pct. af den del af afgiftsgrundlaget, der udgøres af virksomhedens lønsum med tillæg af 2,50 pct. af 90 pct. af lønsummen. Omregnet udgør afgiftssatsen 5,33 pct.


 

Til § 2



Loven træder i kraft den 1. april 2008. Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat til at falde sammen med påbegyndelsen af en ny kvartalsvis opgørelsesperiode.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
I lov om afgift af lønsum, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 22. maj 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 517 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:
   
§ 1. - - -
Stk. 2. Afgiftspligten efter stk. 1, 1. pkt., omfatter ikke virksomhedens aktiviteter vedrørende
 
1. I § 1, stk.1, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2«: »og 3«
2. I § 1, stk. 2, nr. 5, ændres: »udlandet.« til »udlandet,«
1) folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, daghøjskoleundervisning og folkeuniversitetsvirksomhed, jf. afsnittene I, II a og III i folkeoplysningsloven, samt amatørsport i øvrigt,
2)-5) - - -
 
3. I § 1, stk. 2, indsættes som nyt nr. 6 til 10:
»6) museumsvirksomhed omfattet af museumsloven,
7) gymnasial undervisning,
8) undervisning på musikskoler omfattet af musikloven,
9) almen voksenuddannelse omfattet af lov om almen voksenuddannelse, og
  
10) arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse omfattet af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., danskuddannelse omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., særlige kompetencegivende voksenuddannelser omfattet af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, erhvervsrettet uddannelse omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., deltidsuddannelser omfattet af universitetsloven, åben uddannelse omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, og maritime uddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser.«
   
  
4. I § 1, indsættes som stk. 3:
  
»Stk. 3. Afgiftspligten efter stk. 1, 1. pkt., omfatter ikke hovedorganisationer inden for folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, daghøjskoleundervisning og folkeuniversitetsvirksomhed, jf. afsnittene I, II a og III i folkeoplysningsloven for så vidt angår aktiviteter i relation til stk. 2, nr. 1, bortset fra amatørsport i øvrigt.«
   
§ 2. - - -
Stk. 3. Offentlige virksomheder er undtaget fra registreringspligten.
Stk. 4. - - -
 
5.§ 2, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
   
§ 2 a. Skatteministeren kan bestemme, at følgende virksomheder omfattet af registreringspligten kan fritages for at betale afgift:
1) Religiøse samfund.
2) Virksomheder, som overvejende finansieres af offentlige midler.
 
6.§ 2 a affattes således:
»§ 2 a. Skatteministeren kan bestemme, at religiøse samfund omfattet af registreringspligten kan fritages for at betale afgift.«
   
§ 5.
Stk. 1-4. - - -
 
7. I § 5 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. For offentlige virksomheder, der ikke omfattes af § 4, stk. 1, er afgiftssatsen 3,08 pct. af den del af afgiftsgrundlaget, der udgøres af virksomhedens lønsum, med tillæg af 2,50 pct. af 90 pct. af lønsummen.«