L 8 Forslag til lov om ændring af forskellige energiafgiftslove m.v. (Indeksering af energiafgifterne).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 28-11-2007

Fremsat: 28-11-2007

Lovforslag som fremsat

20072_l8_som_fremsat (html)

L 8 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af forskellige energiafgiftslove m.v. (Indeksering af energiafgifterne).

Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige energiafgiftslove mv.

(Indeksering af energiafgifterne)

§ 1

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, foretages følgende ændringer:

1.§ 1, stk. 1, affattes således:

»Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften beregnes efter de satser, der var gældende 1. oktober 2007 med en årlig regulering i perioden 2008-2015 på 1,8 pct., jf. bilag 2.«

2. I § 3, stk. 3, ændres »bilaget« til: »bilag 1« .

3. I § 3, stk. 4, ændres »bilaget« til: »bilag 1«.

4. I § 3, stk. 9, 3. pkt., ændres »bilaget« til: »bilag 1« .

5. I § 7, stk. 9, ændres »bilaget« til: »bilag 1«.

6. I § 7, stk. 10, 1. pkt., ændres »bilaget« til: »bilag 1« .

7. I § 9, stk. 2, ændres 5 steder »bilaget« til: »bilag 1« .

8.§ 9, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 5, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af elektricitet og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. Tilbagebetalingen sker efter reglerne i stk. 3. De satser, der er nævnt i 2. og 3. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 3.«

9. I § 11, stk. 5, nr. 3, 1. pkt., ændres »bilaget« til: »bilag 1« .

10. I § 11, stk. 5, nr. 6, 1. pkt., ændres »bilaget« til: »bilag 1« .

11. I § 11, stk. 9, indsættes efter sidste pkt.:

»De satser, der er nævnt i 1. og 2. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 4.«

12. Efter bilag 1 indsættes:

»Bilag 2.Satser for mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Satser ved dagtemperatur
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
278,7
283,7
288,8
294,0
299,3
304,7
310,2
315,8
321,5
2) Anden gas- og dieselolie
øre/l
185,7
189,0
192,4
195,9
199,4
203,0
206,7
210,4
214,2
3) Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)
øre/l
268,7
273,5
278,5
283,5
288,6
293,8
299,1
304,4
309,9
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)
øre/l
250,7
255,2
259,8
264,5
269,2
274,1
279,0
284,0
289,2
5) Svovlfri diesel (svovlindhold højst 0,001 pct.)
øre/l
248,7
248,7
259,8
264,5
269,2
274,1
279,0
284,0
289,2
6) Fuelolie
øre/kg
209,2
213,0
216,8
220,7
224,7
228,7
232,8
237,0
241,3
7) Fyringstjære
øre/kg
188,8
192,2
195,7
199,2
202,8
206,4
210,1
213,9
217,8
8) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
278,7
283,7
288,8
294,0
299,3
304,7
310,2
315,8
321,5
9) Anden petroleum
øre/l
185,7
189,0
192,4
195,9
199,4
203,0
206,7
210,4
214,2
10) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)
øre/l
450,0
458,1
466,3
474,7
483,3
492,0
500,8
509,9
519,0
11) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l)
øre/l
385,0
391,9
399,0
406,2
413,5
420,9
428,5
436,2
444,1
12) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur
øre/l
447,0
455,0
463,2
471,6
480,1
488,7
497,5
506,5
515,6
13) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur
øre/l
382,0
388,9
395,9
403,0
410,3
417,6
425,2
432,8
440,6
14) Autogas (LPG)
øre/l
174,6
177,7
180,9
184,2
187,5
190,9
194,3
197,8
201,4
15) Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof
øre/kg
321,0
326,8
332,7
338,6
344,7
350,9
357,3
363,7
370,2
16) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)
øre/kg
237,9
242,2
246,5
251,0
255,5
260,1
264,8
269,5
274,4
17) Karburatorvæske
øre/l
407,0
414,3
421,8
429,4
437,1
445,0
453,0
461,1
469,4
Satser ved 15? C
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
277,1
282,0
287,1
292,3
297,5
302,9
308,4
313,9
319,6
2) Anden gas- og dieselolie
øre/l
184,6
187,9
191,3
194,8
198,2
201,8
205,5
209,2
212,9
3) Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)
øre/l
267,1
271,9
276,8
281,8
286,9
292,1
297,3
302,6
308,1
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)
øre/l
249,2
253,7
258,3
262,9
267,6
272,5
277,4
282,3
287,5
5) Svovlfri diesel (svovlindhold højst 0,001 pct.)
øre/l
247,2
247,2
258,3
262,9
267,6
272,5
277,4
282,3
287,5
8) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
277,1
282,0
287,1
292,3
297,5
302,9
308,4
313,9
319,6
9) Anden petroleum
øre/l
184,6
187,9
191,3
194,8
198,2
201,8
205,5
209,2
212,9
10) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)
øre/l
446,3
454,3
462,4
470,7
479,3
487,9
496,6
505,7
514,7
11) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l)
øre/l
381,9
388,6
395,7
402,8
410,1
417,4
424,9
432,6
440,4
12) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l) udleveret fra benzin-stationer udstyret med dampretur
øre/l
443,7
451,2
459,3
467,7
476,1
484,6
493,4
502,3
511,3
13) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur
øre/l
378,9
385,7
392,6
399,6
406,9
414,1
421,7
429,1
436,9
17) Karburatorvæske
øre/l
403,6
410,8
418,3
425,8
433,5
441,3
449,2
457,3
465,5


Bilag 3.Satser for mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig nedsættelse
kr./GJ
45,0
45,8
46,6
47,5
48,3
49,2
50,1
51,0
51,9


Bilag 4.Satser for mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
52,50
53,45
54,41
55,39
56,38
57,40
58,43
59,48
60,55
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeværk
kr./GJ varme
42,00
42,76
43,53
44,31
45,11
45,92
46,75
47,59
48,44 «


§ 2

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 4, ændres »bilaget« til: »bilag 1« .

2. I § 4, stk. 5, ændres »bilaget« til: »bilag 1« .

3.§ 6 affattes således:

 »§ 6. Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales i alt en afgift på 51,2 øre pr. kWh, som består af

1) en energiafgift på 46,6 øre pr. kWh, som reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 2,

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh



Stk. 2. Af forbrug af anden elektricitet betales i alt en afgift på 57,7 øre pr. kWh, som består af

1) en energiafgift på 53,1 øre pr. kWh, som reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 3,

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh



Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1 og 2.«

4. I § 8, stk. 2, 2. pkt., ændres »bilaget« til: »bilag 1« .

5. I § 11, stk. 2, ændres »bilaget« til: »bilag 1« .

6. I § 11, stk. 4, nr. 2, 1. pkt., ændres »bilaget« til: »bilag 1« .

7. I § 11, stk. 4, nr. 4, 1. pkt., ændres »bilaget« til: »bilag 1« .

8. I § 11, stk. 9, indsættes efter sidste pkt.:

»Den sats, der er nævnt i 1. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 4.«

9.§ 11, stk. 17, affattes således:

»Stk. 17. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 18, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 18, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 16,2 øre pr. kWh ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme eller 16,2 øre pr. kwh ab værk forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af el og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. De satser, der er nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 5.«

10. Overskriften til Bilag 1 affattes således:

»Bilag 1. Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af elafgift, jf. § 11, stk. 2.«

11. Efter bilag 1 indsættes:

»Bilag 2.Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Elafgift på helårsboliger
øre/kWh
51,2
52,0
52,9
53,8
54,6
55,5
56,5
57,4
58,3
- heraf energiafgift
øre/kWh
46,6
47,4
48,3
49,2
50,0
50,9
51,9
52,8
53,7


Bilag 3.Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 2.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Elafgift af andet el
øre/kWh
57,7
58,7
59,6
60,6
61,6
62,7
63,7
64,8
65,8
- heraf energiafgift
øre/kWh
53,1
54,1
55,0
56,0
57,0
58,1
59,1
60,2
61,2


Bilag 4.Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 9.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ
52,50
53,45
54,41
55,39
56,38
57,40
58,43
59,48
60,55


Bilag 5.Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 17.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
45,0
45,8
46,6
47,5
48,3
49,2
50,1
51,0
51,9
 
øre/kWh fjernvarme ab værk
16,2
16,5
16,8
17,1
17,4
17,7
18,0
18,4
18,7 «


§ 3

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006, foretages følgende ændringer:

1.§ 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Afgiften udgør for naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3) 204,2 øre pr. Nm3. Afgiften reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 2.«

2. I § 1, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:

»Den sats, der er nævnt i 1. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 3.«

3. I § 3, stk. 1, ændres »bilaget« til: »bilag 1« .

4. I § 8, stk. 2, 2. pkt., ændres 5 steder »bilaget« til: »bilag 1« .

5.§ 8, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 5, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af el og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3. De satser, der er nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 4.«

6. I § 10, stk. 5, nr. 3, 1. pkt., ændres »bilaget« til: »bilag 1« .

7. I § 10, stk. 5, nr. 6, 1. pkt., ændres »bilaget« til: »bilag 1« .

8. I § 10, stk. 9, indsættes efter sidste pkt.:

»De satser, der er nævnt i 1. og 2. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 5.«

9.§ 10, stk. 11, ophæves.

Stk. 12-15 bliver herefter stk. 11-14.


10. I § 10, stk. 12, 1. pkt., der bliver til stk. 11, 1. pkt. udgår »eller 11«.

11. Overskriften til Bilag 1 affattes således:

»Bilag 1. Kraftværkspladser, hvor kraftværker og kraftvarmeværker ikke skal betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktion af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen.«

12. Efter bilag 1 indsættes:

»Bilag 2.Satser for gasafgiftslovens § 1, stk. 2.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Sats for naturgas og bygas
øre/Nm3
204,2
207,9
211,6
215,4
219,3
223,3
227,3
231,4
235,5


Bilag 3.Satser for gasafgiftslovens § 1, stk. 3.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Sats for gas til motorbrændstof
øre/Nm3
284,2
289,3
294,5
299,8
305,2
310,7
316,3
322,0
327,8


Bilag 4.Satser for gasafgiftslovens § 8, stk. 4.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
45,0
45,8
46,6
47,5
48,3
49,2
50,1
51,0
51,9


Bilag 5.Satser for gasafgiftslovens § 10, stk. 9.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Nedsættelse af tilbage-betaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
52,50
53,45
54,41
55,39
56,38
57,40
58,43
59,48
60,55
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraftvarme-værk
kr./GJ varme
42,00
42,76
43,53
44,31
45,11
45,92
46,75
47,59
48,44 «


§ 4

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. oktober 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. De satser, der er nævnt i stk. 2, 4 og 5, reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 2-4.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.


2. I § 2, stk. 3, ændres »bilaget« til: »bilag 1« .

3. I § 2, stk. 4, ændres »bilaget« til: »bilag 1« .

4. I § 2, stk. 9, 3. pkt., ændres »bilaget« til: »bilag 1« .

5. I § 5, stk. 8, ændres »bilaget« til: »bilag 1« .

6. I § 5, stk. 9, 1. pkt., ændres »bilaget« til: »bilag 1« .

7. I § 7, stk. 1, ændres 5 steder »bilaget« til: »bilag 1« .

8.§ 7, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 4, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 4, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af el og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 2. De satser, der er nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 5.«

9. I § 8, stk. 4, nr. 3, 1. pkt., ændres »bilaget« til: »bilag 1«.

10. I § 8, stk. 4, nr. 6, 1. pkt., ændres »bilaget« til: »bilag 1«.

11. I § 8, stk. 8, indsættes efter sidste pkt.:

»De satser, der er nævnt i 1. og 2. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 6.«

12. Overskriften til Bilag 1 affattes således:

»Bilag 1. Kraftværkspladser, hvor kraftværker og kraftvarmeværker ikke skal betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktion af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen.«

13. Efter bilag 1 indsættes:

»Bilag 2.Satser for kulafgiftslovens § 1, stk. 2.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Satser efter brændværdi af de i stk. 1, nr. 1-5 nævnte varer
kr./GJ
51,9
52,8
53,8
54,8
55,7
56,7
57,8
58,8
59,9
Satser efter brændværdi af de i stk. 1, nr. 6 nævnte varer
kr./GJ
12,9
13,1
13,4
13,6
13,9
14,1
14,4
14,6
14,9


Bilag 3.Satser for kulafgiftslovens § 1, stk. 4.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 1, nævnte varer
kr./t.
1.449,2
1.475,3
1.501,8
1.528,9
1.556,4
1.584,4
1.612,9
1.642,0
1.671,5
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 2, nævnte varer
kr./t.
1.707,3
1.738,0
1.769,3
1.801,2
1.833,6
1.866,6
1.900,2
1.934,4
1.969,2
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 3, nævnte varer
kr./t.
1.047,8
1.066,7
1.085,9
1.105,4
1.125,3
1.145,6
1.166,2
1.187,2
1.208,5
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 4, nævnte varer
kr./t.
1.990,0
2.025,8
2.062,3
2.099,4
2.137,2
2.175,7
2.214,8
2.254,7
2.295,3
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 5, litra a, nævnte varer,
kr./t.
1.482,4
1.509,1
1.536,2
1.563,9
1.592,0
1.620,7
1.649,9
1.679,6
1.709,8
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 5, litra b, nævnte varer
kr./t.
1.951,1
1.986,2
2.022,0
2.058,4
2.095,4
2.133,1
2.171,5
2.210,6
2.250,4


Bilag 4.Satser for kulafgiftslovens § 1, stk. 5.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Sats efter vægt af træaffald
kr./t.
170,0
173,1
176,2
179,3
182,6
185,9
189,2
192,6
196,1
Sats efter vægt af andet affald
kr./t.
110,0
112,0
114,0
116,0
118,1
120,3
122,4
124,6
126,9


Bilag 5.Satser for kulafgiftlovens § 7, stk. 3.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Grænser for tilbage-betaling til momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig nedsættelse
kr./GJ
45,0
45,8
46,6
47,5
48,3
49,2
50,1
51,0
51,9


Bilag 6.Satser for kulafgiftslovens § 8, stk. 8.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
52,50
53,45
54,41
55,39
56,38
57,40
58,43
59,48
60,55
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraftvarme-værk
kr./GJ varme
42,00
42,76
43,53
44,31
45,11
45,92
46,75
47,59
48,44 «


§ 5

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.: »De satser, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 2.«

2.§ 7, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 8, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 8, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 5 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 1,8 øre pr. kWh ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 5 kr. pr. GJ fjernvarme eller 1,8 øre pr. kwh ab værk forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af el og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. De satser, der er nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 3.«

3. I § 9, stk. 2, ændres 6 steder »bilaget« til: »bilag 1« .

4. I § 9, stk. 3, 2. pkt., ændres »bilaget« til: »bilag 1« .

5. I § 9, stk. 4, indsættes efter sidste pkt.:

»De satser, der er nævnt i 1. og 2. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct. årligt, jf. bilag 4.«

6. I § 9, stk. 9, ændres »bilaget« til: »bilag 1« .

7. I § 9, stk. 17, ændres 2 steder »bilaget« til: »bilag 1« .

8. Efter bilag 1 indsættes:

»Bilag 2.Satser for kuldioxidafgiftslovens § 2, stk. 1 og 2.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
1) gas- og dieselolie
øre/l
24,3
24,7
25,2
25,6
26,1
26,6
27,0
27,5
28,0
2) fuelolie
øre/kg
28,8
29,3
29,8
30,4
30,9
31,5
32,1
32,6
33,2
3) fyringstjære
øre/kg
25,2
25,7
26,1
26,6
27,1
27,6
28,0
28,6
29,1
4) petroleum .
øre/l
24,3
24,7
25,2
25,6
26,1
26,6
27,0
27,5
28,0
5) stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
kr./t
217,8
221,7
225,7
229,8
233,9
238,1
242,4
246,8
251,2
6) jordoliekoks
kr./t
290,7
295,9
301,3
306,7
312,2
317,8
323,5
329,4
335,3
7) brunkulsbriketter og brunkul
kr./t
160,2
163,1
166,0
169,0
172,0
175,1
178,3
181,5
184,8
8) elektricitet
øre/kWh
8,6
8,8
8,9
9,1
9,2
9,4
9,6
9,7
9,9
9) autogas (LPG)
øre/l
14,4
14,7
14,9
15,2
15,5
15,7
16,0
16,3
16,6
10) anden flaskegas (LPG)
øre/kg
27,0
27,5
28,0
28,5
29,0
29,5
30,1
30,6
31,1
11) gas (bortset fra LPG), der anvendes ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)
øre/kg
26,1
26,6
27,0
27,5
28,0
28,5
29,0
29,6
30,1
12) naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal m3(Nm 3)
øre/Nm3
19,8
20,2
20,5
20,9
21,3
21,6
22,0
22,4
22,8
13) andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU's kombinerede nomenklatur
          
a) med et vandindhold på mindst 27 pct.
kr./t
201,6
205,2
208,9
212,7
216,5
220,4
224,4
228,4
232,5
b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.
kr./t
279,9
284,9
290,1
295,3
300,6
306,0
311,5
317,1
322,8
14) benzin
øre/l
22,0
22,4
22,8
23,2
23,6
24,1
24,5
24,9
25,4
Satser ved 15? C :
          
for varer nævnt under stk. 1, nr. 1 og 4
øre/l
24,3
24,6
25,1
25,4
25,9
26,4
26,8
27,3
27,8
for varer nævnt under stk. 1, nr. 14
øre/l
21,8
22,2
22,6
23,0
23,4
23,9
24,3
24,7
25,2


Bilag 3.Satser for kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 7.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Grænser vedr. tilbagebetaling til momsregistrerede varme-producenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
5,0
5,1
5,2
5,3
5,4
5,5
5,6
5,7
5,8
Grænser vedr. tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
øre/kWh fjernvarme ab værk
1,8
1,8
1,9
1,9
1,9
2,0
2,0
2,0
2,1


Bilag 4.Satser for kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 4.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
7,50
7,64
7,77
7,91
8,05
8,20
8,35
8,50
8,65
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeværk
kr./GJ varme
6,00
6,11
6,22
6,33
6,44
6,56
6,68
6,80
6,92 «


§ 6

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 8. februar 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. De satser, der er nævnt i stk. 1-4, reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 1.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.


2. Efter § 35 indsættes:

»Bilag 1.Satser for svovlafgiftslovens § 2, stk. 1-4.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Afgift/kg svovl i de i § 1 nævnte varer
kr./kg
20,0
20,4
20,8
21,0
21,4
21,8
22,2
22,6
23,0
Afgift/kg svovldioxid udledt til luften
kr./kg
10,0
10,2
10,4
10,5
10,7
10,9
11,1
11,3
11,5
Afgift opgjort ud fra forbrug af varer
          
1) Træpiller med svovlholdigt bindemiddel
kr./t
40,0
40,7
41,5
42,2
43,0
43,7
44,5
45,3
46,1
2) Halm
kr./t
23,0
23,4
23,8
24,3
24,7
25,1
25,6
26,1
26,5
3) Affald
kr./t
9,0
9,2
9,3
9,5
9,7
9,8
10,0
10,2
10,4
For andre brændsler end i §2, stk. 3
øre/GJ nyttig-gjort var-me- eller elproduk-tion
70,0
71,3
72,5
73,8
75,2
76,5
77,9
79,3
80,7 «


§ 7

I lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997, som bl.a. ændret ved lov nr. 1107 af 29. december 1999, lov nr. 462 af 9. juni 2004, lov nr. 1417 af 21. december 2005 og senest ved lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 1a indsættes efter 4. pkt.:

»De satser, der er nævnt i 4. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 1.«

2. Efter § 10 indsættes:

»Bilag 1.Satser for § 1a i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Tilskud til fuel til tung proces
øre pr. kg
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Tilskud til gasolie til tung proces
øre pr. l
1,75
1,78
1,81
1,85
1,88
1,91
1,95
1,98
2,02 «


§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 2008, jf. dog stk. 5-7.

Stk. 2. Lovens §§ 1-7 finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra 1. januar 2008 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medbringes fra udlandet.

Stk.3. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden 1. januar 2008 og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet for lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.

Stk. 4. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse for de efterfølgende afgiftsforhøjelser pr. 1. januar 2009, 1. januar 2010, 1. januar 2011, 1. januar 2012, 1. januar 2013, 1. januar 2014 og 1. januar 2015.

Stk. 5. § 11, stk. 17 i lov om afgift af elektricitet, som affattet ved denne loves § 2, nr. 9, har kun gyldighed indtil 31. december 2011. For afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, har § 7, stk. 7 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 2 kun gyldighed indtil 31. december 2011.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 

1. Lovforslagets formål og baggrund



I aftalen om Lavere skat på arbejde, som er indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti den 3. september 2007 fremgår det, at energiafgifterne skal indekseres. Lovforslaget er en udmøntning af denne del af aftalen.


Regeringen har desuden fremsat og fået vedtaget Forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde), som udmønter aftalens elementer på indkomstskatten.


Formålet med lovforslaget er at fastholde realværdien af energiafgifterne (afgift på kul, mineralolie, gas, svovl, el og CO2) for at understøtte de målsætninger, som er fastlagt i klima- og energistrategien. Det gælder dels målet om at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder CO2, i overensstemmelse med målsætninger i Kyoto-protokollen og dels at gøre Danmark mindre afhængig af olie, gas og kul og i højere grad omlægge til mere vedvarende energikilder.


Indeksering af energiafgifterne sikrer, at afgifterne følger den almindelige prisudvikling, så realværdien af afgifterne fastholdes. Satserne opskrives med 1,8 pct. pr. år, svarende til den gennemsnitlige udvikling i nettoprisindekset.


Merprovenuet fra afgiftsforhøjelserne på energi skal finansiere de lavere personskatter i overensstemmelse med aftalen om Lavere skat på arbejde.


Indenfor skattestoppets præmisser er det muligt at forhøje en miljøafgift, hvis det er miljømæssigt ønskeligt, når blot merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift. Forslaget om indeksering af energiafgifterne overholder således skattestoppet.


 

2. Gældende ret

2.1. Indeksering af energiafgifter



Energiafgifter dækker over tre typer afgifter. Dels energiafgifter på kul, olie, naturgas og el mv., dels CO2-afgift af de produkter, der er omfattet af energiafgift, og endelig svovlafgift på udledninger af svovl eller svovlindhold i en række brændsler.


Afgifterne er udformet som en række nominelt faste satser. Energiafgifterne har ikke hidtil været indekseret, men satserne er med jævne mellemrum blevet ændret både i opadgående og nedadgående retning. Siden 2001 har der ikke været forhøjelser af afgiftssatserne, og disse er derfor realt blevet udhulet. Med lovforslaget sikres det, at satserne årligt forhøjes svarende til den gennemsnitlige prisudvikling.


 

2.1.1. Energiafgifter



Energiafgifter på kul, olie, naturgas og el er fastlagt omkring en afgiftssats på ca. 51 kr. pr. GJ. For hvert brændsel er der fastsat en afgiftssats opgjort pr. enhed (liter, kg, m3 mv.), som afhænger af brændslets energiindhold.


Momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort energiafgifter til procesformål, mens afgift af energi til rumvarme, varmt vand og transport ikke godtgøres. Private husholdninger samt en række momsregistrerede serviceerhverv kan ikke få godtgjort energiafgifterne.


 

2.1.2. CO2-afgift



CO2-afgiften omfatter de brændsler, som der også betales energiafgift af. Afgiften er 90 kr. pr. ton CO2. Satsen for det enkelte brændsel er fastlagt efter det gennemsnitlige kulstofindhold i det pågældende brændsel. Sammenhængen er, at et højt indhold af kulstof resulterer i et stor CO2-udledning, da kulstof omdannes til CO2 ved forbrænding.


Momsregistrerede virksomheder kan, hvis der er tale om energiintensive processer (tung proces), delvist få godtgjort CO2-afgiften til procesformål. For disse virksomheder er den effektive sats 25 kr. pr. ton CO2.


Momsregistrerede virksomheder kan desuden indgå en aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering, som betyder, at der kan opnås en afgiftsrabat på 22 kr. pr. ton CO2.


Det gælder dog under alle omstændigheder, at CO2-afgift af energi til rumvarme og varmt vand ikke godtgøres. Ligesom heller ikke husholdninger kan få godtgjort CO2-afgift.


 

2.1.3. Svovlafgift



Svovlafgiften er pålagt svovl i fossile brændsler med et svovlindhold over 0,05 pct. svovl samt svovl i træpiller, halm og affald, der indfyres i større anlæg over 1.000 kW. Afgiften pålægges de faktisk målte udledninger af svovldioxid (SO2) i forbindelse med brændselsforbruget. Hvis der ikke foretages en faktisk måling, kan virksomheden i stedet betale en afgiftssats baseret på svovlindholdet i de enkelte brændsler. Afgiften er 20 kr. pr. kg svovl eller 10 kr. pr. kg SO2.


Afgiften godtgøres som hovedregel ikke, hverken for virksomheders eller husholdningers forbrug.


 

2.1.4. Kyoto-aftalen og EU's fælles kvotesystem



Kyoto-aftalen skal sikre, at udledningen af drivhusgasser, herunder CO2, reduceres. Indenfor EU er Kyoto-forpligtelsen delt mellem EU-landene ved en såkaldt »byrdefordelingsaftale«.


Danmark har forpligtet sig til at reducere den gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser herunder CO2 i perioden 2008-2012 med 21 pct. sammenlignet med basisåret 1990.


For at nå målene om reduktion af CO2-udledningen har EU-landene vedtaget et fælles kvotehandelssystem (ETS). Kvotehandelssystemet dækker CO2-udledninger fra visse energitunge erhverv (cement, stål, papir, glas, tegl mv.) og udledninger fra store energiproducerende anlæg over 20 MW. I Danmark tegner disse virksomheder sig for ca. halvdelen af den samlede CO2-udledning. Udenfor kvotesystemet er bl.a. udledninger fra transportsektoren, opvarmning i private husholdninger, serviceerhverv, ikke-kvoteregulerede erhverv og små energiproducerende anlæg, som dog er omfattet af Kyoto-forpligtelsen.


En CO2-kvote er en tilladelse til at udlede 1 ton CO2. Kvoterne kan frit omsættes.


Hovedprincippet i kvotesystemet er, at CO2-udledningen er fastlagt. CO2-udledningen svarer til summen af de udstedte kvoter - hverken mere eller mindre. Spares der CO2 og dermed kvoter et sted i kvotesystemet, kan der sælges kvoter, så køberen kan udlede mere CO2. Kvoteprisen svinger med udbud og efterspørgsel.


Uden for kvotesystemet er der derimod behov for anden CO2-regulering, f.eks. afgifter, for at reducere CO2-udledningerne.


 

3. Lovforslagets indhold

3.1 Indeksering af energiafgifterne



Med forslaget indeksreguleres satserne i energiafgifterne (el, naturgas, mineralolie, kul mv.) samt CO2- og svovlafgiften. Der foreslås en årlig regulering på 1,8 pct. fra 2008 til og med 2015. Første regulering vil finde sted 1. januar 2008.


Standardsatser, beløbsgrænser m.v. indekseres dog ikke ud fra administrative hensyn.


Også satserne for afgiftsberegning af overskudsvarme og fjernvarme uden samtidig elproduktion, som findes i alle energiafgiftslovene undtagen svovlafgiftsloven, indekseres for at fastholde balancen i energiafgiftssystemet.


Tilskud til CO2-afgift på 22 kr pr. ton CO2 indekseres ligeledes, således at forholdet mellem afgift og afgiftsrabat til de virksomheder, der har indgået energispareaftale med Energistyrelsen ikke forrykkes.


 

3.1.1. Elektricitetsafgiftsloven



Af den samlede elafgift er det alene energiafgiftssatsen som indekseres.


Tabel. 1. Afgiftssatser for el
 
Sats pr. 1. sep. 2007
2008
2015
 
øre/kWh
Elafgift på helårsboliger
46,6
47,4
53,7
Elafgift af andet el
53,1
54,4
61,2


 

3.1.2. Gasafgiftsloven



Gasafgiftsloven omfatter naturgas og bygas. Med lovforslaget forhøjes satserne årligt med 1,8 pct. frem til 2015. Afgiftssatsen er 204,2 øre pr. Nm3 og vil med forslaget blive forhøjet til 207,9 øre pr. Nm3 i 2008. I 2015 vil satsen være forhøjet til 235,5 øre pr. Nm3.


Tabel 2. Afgiftssatser for gas
 
Sats pr. 1. sep. 2007
2008
2015
 
øre/Nm3
Sats for naturgas og bygas
204,2
207,9
235,5
Sats for gas til motorbrændstof
284,2
289,3
327,8


 

3.1.3. Kulafgiftsloven



Kulafgiftsloven omfatter stenkul, koks, brunkul, tallolie mv. Dertil kommer afgift af affaldsvarme, som også er omfattet af loven.


Af varer omfattet af kulafgiftsloven undtagen affaldsvarme betales 51,9 kr. pr. GJ, mens afgiftssatsen for affaldsvarme udgør 12,9 kr. pr. GJ. I 2008 forhøjes kulafgiften til 52,8 kr. pr. GJ, mens affaldsvarmeafgiften hæves til 13,1 kr. pr. GJ. Indekseringen løber til 2015, hvor satsen for kul vil være 59,9 kr. pr. GJ og satsen for affaldsvarme vil være forhøjet til 14,9 kr. pr. GJ.


Tabel 3. Afgiftssatser for kul mv.
 
Sats pr. 1. sep. 2007
2008
2015
 
kr./GJ
Stenkul, koks, brunkul, tallolie mv.
51,9
52,8
59,9
Affaldsvarme
12,9
13,1
14,9


 

3.1.4. Mineralolieafgiftsloven



Der betales en afgift af mineralolieprodukter på ca. 51 kr. pr. GJ for energiprodukter til varmeproduktion. Afgifterne er dog betragteligt større for energiprodukter til transport. Satserne er beregnet for de enkelte produkter ud fra energiproduktion pr. liter eller kg. Med lovforslaget vil energiafgiften på mineralolieprodukter til varmeproduktion stige til ca. 51,9 kr. pr. GJ i 2008 og 58,8 kr. pr. GJ i 2015, jf. tabellen herunder.


Det er valgt ikke af indeksere de differentierede afgiftssatser for svovlfri benzin og diesel i 2008. Baggrunden er, at de nedsatte satser for disse er tidsbegrænsede, og ordningerne udløber ved udgangen af 2008. Årsagen til tidsbegrænsningen for afgiftsdifferentieringen til fordel for svovlfri benzin og diesel er, at fra 1. januar 2009 skærpes EU-kravet til indholdet af svovl i benzin og diesel, så det bliver obligatorisk at anvende svovlfri benzin og diesel, og hermed bortfalder miljøbegrundelsen for afgiftsdifferentieringen. Fra 1. januar 2009 vil satserne for svovlfri benzin og diesel derfor være lig med satserne for almindelig benzin hhv. svovlfattig diesel, og følger dermed også indekseringen af disse satser.


Tabel 4. Afgiftssatser for mineralolieprodukter mv.


 
Enhed
Sats pr. 1. sep. 2007
2008
2015
Satser ved dagtemperatur
 
 
 
 
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
Øre/l
278,7
283,7
321,5
2) Anden gas- og dieselolie
Øre/l
185,7
189,0
214,2
3) Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)
Øre/l
268,7
273,5
309,9
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)
Øre/l
250,7
255,2
289,2
5) Svovlfri diesel (svovlindhold højst 0,001 pct.)
Øre/l
248,7
248,7
289,2
6) Fuelolie
Øre/kg
209,2
213,0
241,3
7) Fyringstjære
Øre/kg
188,8
192,2
217,8
8) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
Øre/l
278,7
283,7
321,5
9) Anden petroleum
Øre/l
185,7
189,0
214,2
10) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)
Øre/l
450,0
458,1
519,0
11) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l)
Øre/l
385,0
391,9
444,1
12) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur
Øre/l
447,0
455,0
515,6
13) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur
Øre/l
382,0
388,9
440,6
14) Autogas (LPG)
Øre/l
174,6
177,7
201,4
15) Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof
Øre/kg
321,0
326,8
370,2
16) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)
Øre/kg
237,9
242,2
274,4
17) Karburatorvæske
Øre/l
407,0
414,3
469,4
 
    
Afgiftsnedsættelse på svovlfri benzin
Øre/l
4,0
4,1
4,6


 

3.1.5. Kuldioxidafgiftsloven



CO2-afgiften udgør 90 kr. pr. ton CO2. Med forslaget vil der skulle betales 91,6 kr. pr. tons CO2 i 2008, mens afgiften vil udgør 103,8 kr. pr. ton CO2 i 2015. Satserne for de forskellige brændsler fremgår af tabellen herunder.


Tabel 5. Satser i kuldioxidafgiftsloven 


 
Enhed
Sats pr. 1. sep. 2007
2008
2015
1) gas- og dieselolie
øre/l
24,3
24,7
28,0
2) fuelolie
øre/kg
28,8
29,3
33,2
3) fyringstjære
øre/kg
25,2
25,7
29,1
4) petroleum
øre/l
24,3
24,7
28,0
5) stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
kr./t
217,8
221,7
251,2
6) jordoliekoks
kr./t
290,7
295,9
335,3
7) brunkulsbriketter og brunkul
kr./t
160,2
163,1
184,8
8) elektricitet
øre/kWh
8,6
8,8
9,9
9) autogas (LPG)
øre/l
14,4
14,7
16,6
10) anden flaskegas (LPG)
øre/kg
27,0
27,5
31,1
11) gas (bortset fra LPG), der anvendes ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)
øre/kg
26,1
26,6
30,1
12) naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal m3 (Nm3)
øre/Nm3
19,8
20,2
22,8
13) andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU's kombinerede nomenklatur
 
-
-
-
a) med et vandindhold på mindst 27 pct.
kr./t
201,6
205,2
232,5
b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.
kr./t
279,9
284,9
322,8
14) benzin
øre/l
22,0
22,4
25,4


 

3.1.6. Svovlafgiftsloven



Svovlafgiften udgør 20 kr. pr. kg svovl i de afgiftspligtige brændsler, eller 10 kr. pr. kg målt svovldioxid. Med lovforslaget vil satserne være henholdsvis 20,4 kr. pr. kg og 10,2 kr. pr. kg i 2008 og være stigende til henholdsvis 23,1 og 11,5 kr. pr. kg i 2015, jf. tabel 6. For træpiller, halm og affald er der separate satser, som også indekseres med forslaget.


Tabel 6. Afgiftssatser for svovl
 
Sats pr. 1. sep. 2007
2008
2015
 
kr. pr. kg
Afgift/kg svovl i de i § 1 nævnte varer
20,0
20,4
23,1
Afgift/kg svovldioxid udledt til luften
10,0
10,2
11,5


 

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige



Dette lovforslag er en del af forslaget om Lavere skat på arbejde, som indebærer en nedsættelse af personskatten dels ved at øge beskæftigelsesfradraget, dels ved at hæve grænsen for mellemskatten til niveauet for topskattegrænsen og dels ved at forhøje personfradraget. Finansieringen kommer primært fra bortfald af regulering af arbejdsmarkedsbidraget og et merprovenu pga. indeksering af energiafgifterne, jf. tabel 7 herunder. For en nærmere beskrivelse af de provenumæssige konsekvenser af indkomstskatteelementerne henvises til bemærkningerne til forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).


Tabel 7. Den varige virkning afLavere skat på arbejde
 
Mia. kr.
Skattenedsættelse
- 9½
- Forhøjelse af personfradraget
- 1¾
- Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag
- 4
- Forhøjelse af mellemskattegrænse
- 3¾
Finansiering
- Indeksering af energiafgifter
4
- Bortfald af skattenedsættelser fra nedsættelse af AM-bidrag
- Afledt forøgelse af afgiftsgrundlag (moms og punktafgifter), samlet
- Forudsat løft i arbejdsudbud mv.
¾
Samlet virkning
0


Merprovenuet af indeksering af energiafgifterne anvendes således til at sænke indkomstskatten. Indenfor skattestoppets præmisser er det muligt at forhøje en miljøafgift, hvis det miljømæssigt er ønskeligt, når blot merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift. Indeksering og dermed forhøjelse af energiafgiftssatserne overholder således skattestoppet.


 

4.1.1. Provenuvirkning af brændsler til proces og varme



Brændsler til varme og proces er som udgangspunkt belagt med både CO2-afgift og energiafgift.


Anvendes brændslet til proces betales kun CO2-afgift, mens husholdninger og ikke-momsregistrerede virksomheder betaler fuld afgift. Dertil kommer, at momsregistrerede virksomheder også betaler fuld afgift af energi til rumvarme og varmt vand. Af affald betales en affaldsvarmeafgift, dertil kommer affaldsafgift, som dog ikke bliver omfattet af indekseringen.


For brændsel til proces og varme skønnes den årlige indeksering at medføre et årligt akkumulerende merprovenu på ca. 145 mio. kr. ekskl. moms. En højere afgift på energi vil dog betyde, at forbruget falder og dermed reduceres provenugevinsten. Desuden vil det blive mere attraktivt at investere og anvende vedvarende energi, hvilket yderligere vil reducere provenugevinsten. Med forbrugstilpasning vil det årlige akkumulerende merprovenu blive reduceret til ca. 100 mio. kr., for så vidt angår brændsler til proces og varme.


Indeksering af energiafgifterne udløber i 2015. Det akkumulerede merprovenu i 2015 af brændsler til varme og proces skønnes til ca. 1.060 mio. kr. før adfærd. Indregnes adfærd vil provenuskønnet blive reduceret til ca. 740 mio. kr.


 

4.1.2. Provenuvirkning af elektricitet



Forbrug af elektricitet er som udgangspunkt belagt med både elafgift og CO2-afgift. El-afgiften er 57,7 øre pr. kWh, og CO2-afgiften er 8,6 øre pr. kWh. For el udover 4.000 kWh som bruges til opvarmning af helårsboliger betales 51,2 øre pr. kWh. Den samlede afgift er således 66,3 øre pr. kWh for almindelig el og 59,8 øre pr. kWh for elvarme. Det skal bemærkes, at de nævnte afgiftssatser vil være dem der er gældende, når lov nr. 1417 af 21. december 2005 er trådt i kraft. I elafgiften indgår summen af energiafgift, elsparebidrag og eldistributionsbidrag. Elsparebidraget udgør 0,6 øre pr. kWh, mens eldistributionsbidraget udgør 4 øre pr. kWh. Det er kun energiafgiften, som bliver omfattet af indeksering, mens elsparebidraget og eldistributionsbidraget fastholdes på det nuværende nominelle niveau.


Husholdninger og ikke-momsregistrerede virksomheder kan ikke få godtgørelse for afgiften, mens momsregistrerede virksomheder ikke kan få godtgørelse for elvarme. Momsregistrerede virksomheder kan få elafgiften tilbagebetalt på procesforbrug dog bortset fra 1 øre/kWh for forbrug op til 15 mio. kWh. For el til let proces betales 9,6 øre pr. kWh, mens afgiften for tung proces er ned mod 0,3 øre pr. kWh tillagt 1 øre pr. kWh for forbrug op til 15 mio. kWh årligt.


Den årlige indeksering skønnes at medføre et merprovenu på ca. 185 mio. kr., der akkumuleres årligt. Heraf kommer 150 mio. kr. fra husholdningers forbrug til fuld afgift, ca. 10 mio. kr. kommer fra private husholdningers elvarme, ca. 25 mio. kr. fra let proces virksomheder og ca. 1 mio. kr. fra erhverv med tung proces. Forbrugerne vil nedsætte deres elforbrug ved en højere elpris som følge af den højere afgift. På sigt vil den højere pris derfor reducere provenugevinsten til ca. 155 mio. kr. pr. år.


Den akkumulerede effekt på afgifterne i 2015 skønnes at udgøre ca. 1.570 mio. kr., mens adfærdseffekter på sigt vil reducere provenuet til ca. 1.325 mio. kr.


 

4.1.3. Benzin og dieselolie



Der er generelt en tendens til mindre benzinforbrug og et højere dieselforbrug. Salget af benzin falder med ca. 25 mio. liter årligt, mens salget af diesel stiger med ca. 50-75 mio. liter årligt forsigtigt skønnet. Ved en afgiftsstigning på 1,8 pct. stiger prisen på benzin og diesel med hhv. 9 øre pr. liter og 6 øre pr. liter inkl. moms. Den umiddelbare provenueffekt vil være ca. 305 mio. kr., der akkumuleres årligt. Heraf kommer ca. 175 mio. kr. fra en højere afgift på benzin.


Den højere afgift vil dog betyde et mindre forbrug og en større grænsehandel, hvilket på sigt vil betyde, at den årlige provenugevinst reduceres med 250 mio. kr. Heraf udgør momstabet pga. grænsehandel ca. 35 mio. kr. mens der mistes ca. 70 mio. kr. på registreringsafgift og grøn ejerafgift pga. færre nye biler. Adfærdseffekten vil reducere provenugevinsten fra ca. 305 mio. kr. til ca. 55 mio. kr.


Forslaget vil betyde, at staten får en akkumuleret gevinst på skønsmæssigt ca. 2.700 mio. kr. fra 2008 til 2015, men et mindre forbrug og en ændret grænsehandel vil reducere gevinsten til ca. 515 mio. kr. På momskontoen vil den større grænsehandel betyde et mindreprovenu på ca. 285 mio. kr., mens effekten på registreringsafgiften og ejerafgiften vil betyde et provenutab på ca. 580 mio. kr.


 

4.1.4. Samlet provenueffekt af forslaget om indeksering af energiafgifterne



Forslaget skønnes at medføres et merprovenu på ca. 635 mio. kr. om året frem til og med 2015. Adfærdsændringer i form af mindre forbrug af energi og ændret grænsehandelsmønster vil på sigt reducere provenugevinsten til ca. 310 mio. kr. årligt. I finansåret 2008 skønnes merprovenuet til ca. 585 mio. kr. før indregning af adfærdsændringer.


Tabel 8. Provenuoversigt
 
Indkomstår 2008
Varig effekt
 
Nuværende provenu
Umiddelbar effekt ved uændret salg
Virkning af ændret salg eksklusive arbejdsudbud
Nettoeffekt
Varig effekt på afgiftsprovenuet
 
Mia. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
Mia. kr.
Afgifter vedr. brændsel
8
+145
-45
+100
+1,1
Afgifter vedr. el
11
+185
-30
+155
+1,6
Afgifter vedr. benzin og dieselolie
17
+305
-250
+55
+2,7
Samlet effekt
36,0
+635
-325
+310
+5,3
Varig finansieringseffekt1)
    
+4,0
1) Bruttoprovenuet på 5,3 mia. vil kunne finansiere skattelettelser for ca. 4 mia. her kaldet den varige finansieringseffekt.


Indeksering af energiafgifterne vil i 2015 nominelt give ca. 5,3 mia. kr. i akkumuleret merprovenu før indregning af adfærdseffekter. I perioden frem til 2015 skønnes lønningerne imidlertid at stige med i alt ca. 27 pct. Tages der højde for de nævnte lønstigninger i perioden frem til 2015, vil indeksering af energiafgifterne kunne finansiere skattelettelser for ca. 4,2 mia. kr., men da afgifterne stiger mindre end lønningerne i perioden 2008-2015, vil den varige finansieringseffekt af forhøjelsen af energiafgifterne blive reduceret med ca. 0,3 mia. kr. Den varige finansieringseffekt af indekseringen er således ca. 4 mia. kr. i priser uden moms og før indregning af adfærdseffekter.


 

4.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

4.2.1. Sagsbehandling



Der skønnes samlet set at blive tale om et begrænset merforbrug af ressourcer til vejledning, sagsbehandling mv. i forbindelse med implementering af ændringerne og til den efterfølgende løbende drift.


 

4.2.2. EDB-tilretninger



Engangsomkostningerne til tilretning af edb-systemerne skønnes af udgøre ca. 75.000 kr.


 

4.2.3. Information



Der bør afsættes 20.000 kr. til porto, som skal bruges til udsendelse af nyhedsbreve til de berørte virksomheder.


 

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet



Med forslaget indekseres afgifter på energi med udviklingen i priserne fra og med 2008. Hermed ophører den gradvise reduktion af realværdien af afgiftssatserne. Uden ændringer i adfærden er provenuvirkningen af indekseringen ca. 635 mio. kr. årligt uden moms. Dette er under forudsætning af, at satserne årligt reguleres med 1,8 pct. Borgere og virksomheder, der bruger energi vil modsat blive belastet med ca. 635 mio. kr. ekstra for hvert år, der reguleres.


De 635 mio. kr. kan fordeles på hovedanvendelserne samt husholdninger mv. og momsregistrerede erhverv:


Tabel 9. Fordeling af belastningen (uden moms) ved 1 års regulering af afgifter på energi på hovedanvendelser samt husholdninger mv. og erhverv
Anvendelse
Nuværende indtægter
Ekstra provenu ved uændret adfærd
- Heraf husholdninger og ikke-momsregistrerede erhverv1)
- Heraf momsregistrerede erhverv
 
Mia. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
Benzin
10
180
160
20
Diesel til transport
7
125
35
90
El
11
185
160
25
Brændsel til varme og proces
8
145
115
30
I alt
36
635
470
165
1) Omfatter egentlige husholdninger, det offentlige selv og ikke-momsregistrerede private erhverv såsom banker mv. Husholdningerne udgør omkring 90 pct. heraf.


Momsregistrerede erhverv vil skulle bære godt 25 pct. af provenuet eller 165 mio. kr. for hvert år, der reguleres. Det vil især være vedrørende dieselolie, hvor anvendelsen i erhverv, der anvender diesel til lastbiler, entreprenørmaskiner mv., bliver belastet med ca. 80 mio. kr. Erhvervenes brug af personbiler (både diesel og benzin) skønnes at udgøre ca. 30 mio. kr. Herefter kommer erhvervenes forbrug af brændsel og el til proces, hvor erhverv belastes med godt 30 mio. kr., heraf ca. 20 mio. kr. vedrørende el. Endelig vil erhvervenes forbrug til rumvarme udgøre hen ved 30 mio. kr.


I gennemsnit belastes hver privat arbejdsplads med ca. 100 kr. for hvert år, der reguleres. Men der er meget stor spredning i belastningen fra virksomhed til virksomhed.


Bort set fra benzin og diesel vil de fleste erhverv blive belastet primært via afgifterne på rumvarme. I gennemsnit pr. privatbeskæftiget vil afgiften her stige ca. 20 kr. for hvert år, der reguleres. Her er der betydelig spredning.


I gennemsnit vil erhverv, som bruger procesenergi skulle betale ca. 20 kr. pr. privat beskæftiget ved indeksering af afgifterne på energi til proces. Men her er der meget stor spredning. Der vil være virksomheder, der vil få stigninger på op mod 200-400 kr. pr. beskæftiget pr. år reguleringen foretages, mens det modsat gælder, at der er mange erhverv, hvor virkningen er langt under 10 kr. pr. beskæftiget.


 

5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet



Lovforslaget har været i høring hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR), der vurderer, at det ikke har nogen administrative konsekvenser for erhvervslivet.


 

6. Administrative konsekvenser for borgerne



Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.


 

7. Miljømæssige konsekvenser



Indekseringen af de energirelaterede afgifter (energi, CO2, svovl mv.) skønnes at reducere energiforbruget med ca. 1,1 PJ i 2008. De højere afgifter på energi vil betyde, at fordelen ved vedvarende energi bliver større. I 2008 skønnes den vedvarende energi at stige med 0,4 PJ.


Et lavere energiforbrug af traditionelle energiprodukter og mere vedvarende energi vil betyde, at CO2-udledningerne uden for kvotesektoren falder med ca. 0,14 mio. tons. Heraf kommer ca. 0,08 mio. tons fra ændringer i grænsehandel, da fordelen ved at tanke benzin og diesel i udlandet, alt andet lige, bliver større, når de danske priser på benzin og diesel stiger.


Ved opgørelsen af CO2-regnskabet, er tankningsstedet og ikke forbrugsstedet den afgørende faktor. Dermed vil en større grænsehandel foretaget af danskere i udlandet betyde en reduktion i det danske CO2-regnskab, mens flere udenlandske tankninger i Danmark vil øge CO2-udledning fra dansk område udfra et CO2-regnskabsmæssigt synspunkt.


Tabel 10. Effekt på energiforbrug og CO 2-udledning i 2008
 
Brændsel til varme og proces
Elektricitet
Benzin og dieselolie
I alt
Fald i bruttoenergiforbrug
-0,4 PJ
-0,26 PJ
-0,42 PJ
-1,08 PJ
Stigning i vedvarende energi
+0,4 PJ
-
+0,0 PJ
+0,4 PJ
Fald brændselsforbrug
-0,8 PJ
-0,13 PJ
-0,42 PJ
-1,35 PJ
Fald i CO2 udenfor kvotesektoren
-0,035 mio. t
+0,004 mio. t
-0,031 mio. t
-0,060 mio. t
Fald i CO2 indenfor kvotesektoren
-0,022 mio. t
-0,011 mio. t
-
-0,033 mio. t
Grænsehandel
-
-
-1,09 PJ
-1,09 PJ
Grænsehandel CO2 udenfor kvotesektor
-
-
-0,08 mio. t
-0,08 mio. t
Netto CO2 udenfor kvotesektor
   
-0,14 mio. t


I 2015 ventes energiforbruget at være faldet med ca. 7,9 PJ, mens energi fra vedvarende energikilder skønnes at være steget med ca. 2,6 PJ sammenlignet med i dag.


Det betyder, at CO2-udledningerne skønnes at være reduceret med 0,98 mio. tons sammenlignet med i dag, og heraf kommer ca. 0,646 mio. tons CO2 fra større grænsehandel på grund af højere danske afgifter på benzin og dieselolie.


Tabel 11. Effekt på energiforbrug og CO 2-udledning i 2015
 
Brændsel til varme og proces
Elektricitet
Benzin og dieselolie
I alt
Fald i bruttoenergiforbrug
-2,63 PJ
-1,99 PJ
-3,26 PJ
-7,88 PJ
Stigning i vedvarende energi
+2,63 PJ
-
+0,0 PJ
+2,63 PJ
Fald brændselsforbrug
-5,26 PJ
-0,99 PJ
-3,26 PJ
-9,51 PJ
Fald i CO2 udenfor kvotesektoren
-0,226 mio. t
+0,031 mio. t
-0,139 mio. t
-0,334 mio. t
Fald i CO2 indenfor kvotesektoren
-0,142 mio. t
-0,087 mio. t
-
-0,229 mio. t
Grænsehandel
-
-
-8,77 PJ
-8,77 PJ
Grænsehandel CO2 udenfor kvotesektor
-
-
-0,646 mio. t
-0,646 mio. t
Netto CO2 udenfor kvotesektor
   
-0,98 mio. t


 

8. Forholdet til EU-retten



Forslaget skal notificeres ifølge informationsproceduredirektivet (direktiv 98/34/EF).


Det er ikke nødvendigt at notificere lovforslaget efter EU's statsstøtteregler (Traktaten om den Europæiske Union, artikel 87 og 88), jf. artikel 4, stk. 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004, hvor der står, at et stigning i det oprindelige budget på mindre end 20 pct. i en eksisterende støtteordning ikke betragtes som en ændring i eksisterende støtte.


Ændringer i energiafgiftslovene skal meddeles EU-kommissionen i henhold til energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF).


 

9. Kommunikationsplan



Lovforslaget vil være tilgængeligt på Skatteministeriets hjemmeside. Når lovforslaget er vedtaget, vil loven være tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside. SKAT vil efter vedtagelsen af lovforslaget informere om de nye regler på sin hjemmeside, www.skat.dk. De nye regler vil ligeledes fremgå af Punktafgiftsvejledningen, der kan findes på www.skat.dk. Herudover udsender SKAT nyhedsbrev til de berørte virksomheder.


 

10. Høring



Lovforslaget har været i høring, jf. nedenstående høringsliste:


Advokatrådet, Aalborg Portland, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Blik- og Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen for Decentral kraftvarme, Byggeriets Arbejdsgivere, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Vindmølleforening, Danisco, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Energi, Danske erhverv, Danske Regioner, Dansk Erhvervsgartnerforening, Danske Fjernevarmeværkers Forening, Dansk Funktionærforbund, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk tekstil og beklædning, Dansk Transport og Logistik, Danske Entreprenører, Danske Speditører, Danske Sælgere, De Danske Landboforeninger, Den Danske Skatteborgerforening, Det Økologiske Råd, DK-Teknik og Miljø, DONG, EC-Power, Elsam, Energi Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Frie Funktionærer, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Foreningen Danske kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for Energi- og Miljø, Forsikring & Pension, Forskningscenter Risø, Frederiksberg Kommune, Færdselsstyrelsen, Greenpeace Danmark, Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, International Transport Danmark, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Konkurrencestyrelsen, Københavns Kommune, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Miljøstyrelsen, Mærsk olie og gas, Noah, Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, NSOC Danmark, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Plantedirektoratet, RenoSam, Sammenslutningen af Danske elforbrugere, SDE, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, SID, Sikkerhedsstyrelsen, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Skov- og naturstyrelsen, Told- og Skattestyrelsen, WWF, Økologisk Landsforening.


 

11. Sammenfattende skema



 
Positive konsekvenser/ mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/ merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Merprovenu på ca. 635 mio. kr. om året frem til 2015 før eventuelle adfærdseffekter. Adfærd i form af lavere energiforbrug og større grænsehandel skønnes at reducere merprovenuet til ca. 310 mio. kr. årligt. Den varige virkning af forslaget er ca. 4 mia. kr.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Begrænset merforbrug til administation i forhold til vejledningen. Dertil ca. 75.000 kr. til tilretning af EDB-systemer
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Øget afgiftsbelastning på ca. 635 mio. kr. om året frem til 2015 før eventuelle adfærdseffekter. Adfærd skønnes at reducere belastningen til ca. 310 mio. kr. pr. år frem til og med 2015.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget skønnes at reducere CO2-udledningerne udenfor kvotesektoren med ca. 0,14 mio. tons i 2008 og i alt 0,98 mio. tons i 2015. Energiforbruget skønnes at være faldet med ca. 7,9 PJ i 2015.
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget vil blive notificeret som udkast efter direktiv 98/34/EF (Informationsproceduredirektivet) med senere ændringer.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1


Med denne bestemmelse indsættes en årlig regulering af afgiftssatserne på 1,8 pct. i årene 2008 til 2015. Første regulering sker pr. 1. januar 2008, og satsen ændres derefter årligt pr. 1. januar. Sidste regulering finder sted pr. 1. januar 2015.


Til nr. 2
Konsekvensrettelse som følge af, at der indsættes flere bilag


Til nr. 3
Der henvises til bemærkningerne til nr. 2


Til nr. 4
Der henvises til bemærkningerne til nr. 2


Til nr. 5
Der henvises til bemærkningerne til nr. 2


Til nr. 6
Der henvises til bemærkningerne til nr. 2


Til nr. 7
Der henvises til bemærkningerne til nr. 2


Til nr. 8
Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 blev der indsat to nye stykker i mineralolieafgiftslovens § 9. Ved denne lov laves der en tilføjelse i en af disse nye bestemmelser. Den pågældende bestemmelse er derfor nyaffattet, men under hensyn til ændringerne i lov nr. 1417 af 21. december 2005. Tilføjelsen omhandler indeksering af grænsen på 45 kr. pr GJ fjernvarme, der er afgørende for, hvornår varmeproducenter med kraftvarmekapacitet, men som ikke samtidig producerer elektricitet, kan opnå tilbagebetaling af afgift af afgiftspligtige varer, der er anvendt til fremstilling af varme leveret til det fjernvarmenet som virksomhedens kraftvarmekapacitet omhandler.


Til nr. 9
Der henvises til bemærkningerne til nr. 2


Til nr. 10
Der henvises til bemærkningerne til nr. 2


Til nr. 11
Med denne bestemmelse indsættes en årlig regulering af satserne for overskudsvarme. Mere præcist så reguleres den nedsættelse af tilbagebetalingen for energiafgiftsbetaling, som producenter af overskudsvarme står overfor, med 1,8 pct. årligt. Udgangspunktet er, at der sker en nedsættelse af tilbagebetalingen på 52,50 kr/GJ hhv. 42 kr/GJ varme, afhængigt af om det er overskudsvarme fra produktion eller fra et kraftvarmeanlæg, og det er disse satser der årligt bliver reguleret med 1,8 pct., startende 1. januar 2008.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 1.


Til nr. 12
Hermed indsættes bilag, hvori satserne for samtlige ændrede afgiftssatser i loven fremgår. I bilagene kan alle satser frem til og med 2015 ses. Der er et bilag for hver bestemmelse, hvori der er afgiftssatser, der ændres.


Til § 2

Til nr. 1
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.


Til nr. 2
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.


Til nr. 3
Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 blev elafgiftslovens § 6 affattet på ny. Ved denne lov laves der tilføjelser i den nye bestemmelse, og bestemmelsen er derfor nyaffattede, men under hensyntagen til ændringerne i lov nr. 1417 af 21. december 2005.


Til nr. 4
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.


Til nr. 5
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.


Til nr. 6
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.


Til nr. 7
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.


Til nr. 8
Med denne bestemmelse indsættes en årlig regulering af satserne for overskudsvarme. Mere præcist så reguleres den nedsættelse af tilbagebetalingen for energiafgiftsbetaling, som producenter af overskudsvarme står overfor, med 1,8 pct. årligt. Udgangspunktet er, at der sker en nedsættelse af tilbagebetalingen på 52,50 kr/GJ varme, og det er denne sats der årligt bliver reguleret med 1,8 pct., startende 1. januar 2008. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1.


Til nr. 9
Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 blev der indsat to nye stykker i elafgiftslovens § 11. Ved denne lov laves der en mindre tilføjelse i en af disse nye bestemmelser, og bestemmelsen er derfor nyaffattet, men under hensyn til ændringerne i lov nr. 1417 af 21. december 2005. Tilføjelsen omhandler indeksering af grænsen på 45 kr. pr GJ fjernvarme hhv. 16,2 øre pr. kWh fjernvarme, der er afgørende for, hvornår varmeproducenter med kraftvarmekapacitet, men som ikke samtidig producerer elektricitet, kan opnå tilbagebetaling af afgift af afgiftspligtige varer, der er anvendt til fremstilling af varme leveret til det fjernvarmenet som virksomhedens kraftvarmekapacitet omhandler.


Til nr. 10
Overskriften til bilaget ændres som følge af, at der indsættes flere bilag.


Til nr. 11
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 12.


Til § 3

Til nr. 1
Med denne bestemmelse omformuleres lovens § 1, stk. 2. Der er tale om en redaktionel ændring. Baggrunden er, at bygas frem til 31. december 2005 var belagt med en lavere afgift end naturgas, hvilket har fremgået af lovbestemmelsen. Fra og med 1. januar 2006 har afgiften på bygas været den samme som på naturgas, hvormed den tidligere formulering af bestemmelsen nu er forældet.


Til nr. 2
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.


Til nr. 3
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.


Til nr. 4
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.


Til nr. 5
Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 blev der indsat to nye stykker i gasafgiftslovens § 8. Ved denne lov laves der en tilføjelse i en af disse nye bestemmelser. Den pågældende bestemmelse er derfor nyaffattet, men under hensyn til ændringerne i lov nr. 1417 af 21. december 2005. Tilføjelsen omhandler indeksering af grænsen på 45 kr. pr GJ fjernvarme, der er afgørende for, hvornår varmeproducenter med kraftvarmekapacitet, men som ikke samtidig producerer elektricitet, kan opnå tilbagebetaling af afgift af afgiftspligtige varer, der er anvendt til fremstilling af varme leveret til det fjernvarmenet som virksomhedens kraftvarmekapacitet omhandler.


Til nr. 6
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.


Til nr. 7
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.


Til nr. 8
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8.


Til nr. 9
Da der frem til 31. december 2005 var en lavere afgiftssats på bygas end på naturgas, har der været noget særlige regler for opgørelsen af nedsættelsen af tilbagebetaling af afgiften for overskudsvarme. Da afgiftssatserne for bygas og naturgas nu er ens, er der ikke længere behov for de særlige regler, og de afskaffes med denne bestemmelse. Der er derfor tale om en redaktionel ændring.


Til nr. 10
Konsekvensrettelse som følge af nr. 9.


Til nr. 11
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 10.


Til nr. 12
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 12.


Til § 4

Til nr. 1
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.


Til nr. 2
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.


Til nr. 3
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.


Til nr. 4
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.


Til nr. 5
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.


Til nr. 6
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.


Til nr. 7
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.


Til nr. 8
Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 blev der indsat to nye stykker i kulafgiftslovens § 7. Ved denne lov laves der en tilføjelse i en af disse nye bestemmelser. Den pågældende bestemmelse er derfor nyaffattet, men under hensyn til ændringerne i lov nr. 1417 af 21. december 2005. Tilføjelsen omhandler indeksering af grænsen på 45 kr. pr GJ fjernvarme, der er afgørende for, hvornår varmeproducenter med kraftvarmekapacitet, men som ikke samtidig producerer elektricitet, kan opnå tilbagebetaling af afgift af afgiftspligtige varer, der er anvendt til fremstilling af varme leveret til det fjernvarmenet som virksomhedens kraftvarmekapacitet omhandler.


Til nr. 9
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.


Til nr. 10
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.


Til nr. 11
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8.


Til nr. 12
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 10.


Til nr. 13
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 12.


Til § 5

Til nr. 1.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.


Til nr. 2
Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 blev der indsat to nye stykker i kuldioxidafgiftslovens § 7. Ved denne lov laves der lavet en mindre tilføjelse i en af disse nye bestemmelser, og bestemmelsen er derfor nyaffattet, men under hensyn til ændringerne i lov nr. 1417 af 21. december 2005. Tilføjelsen omhandler indeksering af grænsen på 5 kr. pr GJ fjernvarme hhv. 1,8 øre pr. kWh fjernvarme, der er afgørende for, hvornår varmeproducenter med kraftvarmekapacitet, men som ikke samtidig producerer elektricitet, kan opnå tilbagebetaling af afgift af afgiftspligtige varer, der er anvendt til fremstilling af varme leveret til det fjernvarmenet som virksomhedens kraftvarmekapacitet omhandler.


Til nr. 3
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.


Til nr. 4
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.


Til nr. 5
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8.


Til nr. 6
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.


Til nr. 7
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.


Til nr. 8
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 12.


Til § 6.

Til nr. 1.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.


Til nr. 2
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 12.


Til § 7

Til nr. 1
Med denne bestemmelse reguleres det tilskud der gives til varmefremstilling med fuelolie og gas- og dieselolie, for virksomheder der er omfattet af proceslisten samt tilskuddet til vækstlys fremstillet ved hjælp af nævnte energiformer. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1.


Til nr. 2
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 12.


Til § 8

Til stk. 1
Det foreslås at loven træder i kraft 1. januar 2008.


Til stk. 2
Det foreslås, at lovens bestemmelser finder anvendelse på varer der udleveres til forbrug fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt, dvs. 1. januar 2008.


Til stk. 3
Det foreslås at for løbende leverancer, finder lovens bestemmelser anvendelse på en så stor andel af leverancerne, der er sket, fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt, dvs. 1. januar 2008 og indtil afregningstidspunktet.


Til stk. 4
Det foreslås, at bestemmelserne i stk. 2 og 3, vedrørende udlevering af afgiftspligtige varer samt løbende levering også finder anvendelse på satsforhøjelserne, der finder sted hvert år pr. 1. januar i årene 2009-15.


Til stk. 5
Det foreslås, at bestemmelserne vedr. afgiftslempelser for el til fremstilling af fjernvarme gælder i en forsøgsperiode på 4 år. Det drejer sig både om elafgift og CO2-afgift af el, dvs. § 2, nr. 9 samt CO2-afgiftssatsen for el ændret ved § 5, nr. 2. Samtidig vil el til fremstilling af fjernvarme blive friholdt for PSO-pristillæg i samme forsøgsperiode.


Forsøgsperioden begynder, når nedsættelserne er trådt i kraft efter EU-Kommissionens godkendelse i forhold til statsstøttereglerne.


På baggrund af erfaringerne indleder parterne senest 3 år efter, at nedsættelsen af afgiften på el til fremstilling af fjernvarme og friholdelse af PSO-pristillæg for el til fremstilling af fjernvarme er trådt i kraft, forhandlinger om en eventuel videreførelse af disse nedsættelser. En videreførelse kræver enighed blandt parterne.



Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, foretages følgende ændringer:
   
  
1.§ 1, stk. 1, affattes således:
»Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften beregnes efter de satser, der var gældende 1. oktober 2007 med en årlig regulering i perioden 2008-2015 på 1,8 pct., jf. bilag 2.«
   
§ 1. - - - Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften udgør for
Se tabel til § 1, stk. 1, nederst
Stk. 2-9. - - -
  
   
§ 3. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme målt inden for samme lokalitet direkte leveret fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov eller en mellemhandler registreret efter stk. 4, hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.
 
2. I § 3, stk. 3, ændres »bilaget« til: »bilag 1«.
Stk. 4. Mellemhandlere, som transporterer varme direkte leveret fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov, hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder registreret efter stk. 3, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 5-8. - - -
 
3. I § 3, stk. 4, ændres »bilaget« til: »bilag 1«.
Stk. 9. Såfremt virksomheden ikke har afgivet rettidig angivelse, har afgivet urigtig angivelse, ikke rettidigt har indbetalt skatter eller afgifter m.v. eller har været i restance med skatter og afgifter, kan told- og skatteforvaltningen inddrage registreringen efter stk. 3 eller 4. Virksomheder, der har fået inddraget registreringen efter stk. 3 eller 4, kan tidligst anmode om fornyet registrering efter stk. 3 eller 4 efter 12 måneder. Told- og skatteforvaltningen skal give et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov oplysninger om inddragelse af registreringen efter stk. 3 eller 4.
Stk. 10-13. - - -
 
4. I § 3, stk. 9, 3. pkt., ændres »bilaget« til: »bilag 1«.
   
§ 7. - - -
Stk. 2-8. - - -
  
Stk. 9. For virksomheder registreret efter § 3, stk. 3, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde afgiftspligtig olie, der er indeholdt i varmeleverancen af varme fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov eller en mellemhandler registreret efter § 3, stk. 4, i det omfang afgiften indeholdt i varmeleverancen ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11.
 
5. I § 7, stk. 9, ændres »bilaget« til: »bilag 1«.
Stk. 10. For mellemhandlere registreret efter § 3, stk. 4, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde afgiftspligtig olie, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov. Ved opgørelsen kan fradrages afgiftspligtig olie, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 3, stk. 3.
Stk. 11-12. - - -
 
6. I § 7, stk. 10, 1. pkt., ændres »bilaget« til: »bilag 1«.
   
§ 9. - - -
Stk. 2. Fritaget for afgift er endvidere varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, der er registreret efter denne lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var gældende den 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget, såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til ikke omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte kraftvarmeværker gælder dog følgende:
 
7. I § 9, stk. 2, ændres 5 steder »bilaget« til: »bilag 1«.
1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli 1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med 1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel, divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.
  
2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli 1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse til ikkeomkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999 anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraft-varme-fordelen deles efter højst 12 år.
  
3) kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af referenceværk skal der tilstræbes størst mulig overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder, udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af referenceværk skal godkendes af told- og skatteforvaltningen.
  
Andre kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede forbrug af varer fratrukket kraft-varme-produktionen divideret med 1,25, idet der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Andre kraftvarmeværker end de, der er omfattet af bilaget, kan desuden vælge enten at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme eller at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som andre kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, vælger, skal benyttes i hele kalenderåret.
  
Energiindholdet udgør:
 
Spildolie
40,4 MJ/kg
Fyringstjære
36,4 MJ/kg
Gas- og dieselolie
35,9 MJ/l
Petroleum
34,8 MJ/l
Fuelolie
40,4 MJ/kg
LPG
46,0 MJ/kg
Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie
 
  
(raffinaderigas)
52,0 MJ/kg
Stenkul
25,2 GJ/t
Koks
28,9 GJ/t
Jordoliekoks
31,4 GJ/t
Brunkulsbriketter og brunkul
18,3 GJ//t
  
Benzin
32,9 MJ/l
Halm
14,5 MJ/kg
Træaffald
14,7 MJ/kg
Andet affald
9,4 MJ/kg
Naturgas
39,6 MJ/Nm³
Biogas
19,7 MJ/Nm³
Forgasningsgas
4,0 MJ/Nm³
  
MJ = megajoule
 
GJ = gigajoule.
 
  
Stk. 3. - - -
Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, samt værker omfattet af bilaget til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften der overstiger 45 kr. pr. GJ ab værk tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af elektricitet og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. Tilbagebetalingen sker efter reglerne i stk. 3
Stk. 5-12. - - -
 
8. § 9, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 5, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af elektricitet og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. Tilbagebetalingen sker efter reglerne i stk. 3. De satser, der er nævnt i 2. og 3. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 3.«
   
§ 11. - - -
Stk. 2-4. - - -
Stk. 5. Der ydes dog tilbagebetaling for:
1)-2) - - -
  
3) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4 i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 8. Omfattet af tilbagebetalingen for varme og varer anvendt i staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften, eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med varme og varer sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen. Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen, at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, beboelsesrum og lign. er ikke omfattet af tilbagebetalingen. Ved grovpartering forstås for svin og lam mv. partering i halve kroppe, for kvæg mv. partering til og med fjerdinger.
 
9. I § 11, stk. 5, nr. 3, 1. pkt., ændres »bilaget« til: »bilag 1«.
5) - - -
6) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til opvarmning af lokaler, hvor der foretages smeltning af jern og stål, som omfattet af nr. 30 i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Hvor dette forbrug af varme og varer ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af varme og varer til opvarmning, kan der dog højst ydes tilbagebetaling for 30 pct. af det samlede forbrug af varme og varer anvendt til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål. Det er en forudsætning for opnåelse af tilbagebetaling, at der smeltes mindst 10 t jern og stål om dagen.
 
10. I § 11, stk. 5, nr. 6, 1. pkt., ændres »bilaget« til: »bilag 1«.
7)-8) - - -
Stk. 6-8. - - -
  
Stk. 9. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 15, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5.
Stk. 10-17. - - -
 
11. I § 11, stk. 9, indsættes efter sidste pkt.:
»De satser, der er nævnt i 1. og 2. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 4.«
   
  
12. Efter bilag 1 indsættes:
Se bilag 2, 3 og 4 til § 1 nedenfor.
§ 2
§ 4. - - -
 
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006, foretages følgende ændringer:
Stk. 2-3. - - -
  
Stk. 4. Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme inden for samme lokalitet direkte leveret fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. eller en mellemhandler registreret efter stk. 5, hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.
 
1. I § 4, stk. 4, ændres »bilaget« til: »bilag 1«.
Stk. 5. Mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., og hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder registreret efter stk. 4, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 6-11. - - -
 
2. I § 4, stk. 5, ændres »bilaget« til: »bilag 1«.
   
§ 6. Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales i alt en afgift på 51,1 øre pr. kWh, som består af
 
3.§ 6 affattes således:
»§ 6. Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales i alt en afgift på 51,2 øre pr. kWh, som består af
1) en energiafgift på 46,5 øre pr. kWh,
2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
3) et eldistributionsbidrag på 4,0 øre pr. kWh.
 
1) en energiafgift på 46,6 øre pr. kWh, som reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 2
2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh
Stk. 2. Af forbrug af anden elektricitet betales i alt en afgift på 57,6 øre pr. kWh, som består af
1) en energiafgift på 53,0 øre pr. kWh,
2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
3) et eldistributionsbidrag på 4,0 øre pr. kWh.
 
Stk. 2. Af forbrug af anden elektricitet betales i alt en afgift på 57,7 øre pr. kWh, som består af
1) en energiafgift på 53,1 øre pr. kWh, som reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 3
2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh
Stk. 3. Af elektricitet fremstillet af varmeværket selv, der anvendes til fremstilling af varme i varmepumper i varmeværker, som leverer varme til de kollektive fjernvarmenet, betales afgift efter stk. 1.
 
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1 og 2.«
Stk. 4. Af elektricitet fremstillet af varmeværket selv, der anvendes til fremstilling af varme i varmepumper i varmeværker, som leverer varme til de kollektive fjernvarmenet, betales i perioden fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 i alt en afgift på 42,1 øre pr. kWh, som består af
  
1) en energiafgift på 37,5 øre pr. kWh,
2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
3) et eldistributionsbidrag på 4,0 øre pr. kWh.
  
Stk. 5. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1-4.
  
   
§ 8. - - -
  
Stk. 2. For virksomheder registreret efter § 4, stk. 1 eller 2, er den afgiftspligtige mængde elektricitet for en afgiftsperiode de leverancer af elektricitet, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode, samt virksomhedens eget forbrug af elektricitet, i det omfang det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11, stk. 1, 2 og 15. Registrerede kraftvarmeværker omfattet af bilaget til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan fradrage elektricitet, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 4, stk. 4 og 5. Den mængde elektricitet, der er anvendt til fremstilling af varme leveret til en anden registreret virksomhed, beregnes forholdsmæssigt.
Stk. -3-7. - - -
 
4. I § 8, stk. 2, ændres »bilaget« til: »bilag 1«.
   
§ 11. - - -
  
Stk. 2. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår afsætning af de i bilaget til nærværende lov nævnte ydelser.
Stk. 3.
 
5. I § 11, stk. 2, ændres »bilaget« til: »bilag 1«.
Stk. 4. Der ydes dog tilbagebetaling for:
1) - - -
  
2) Opvarmning af rum i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt elektricitet anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 9. Omfattet af tilbagebetalingen for elektricitet til varme og varmt vand anvendt i staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften, eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med elektricitet og varmt vand sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen. Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen, at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, beboelsesrum og lign. er ikke omfattet af tilbagebetalingen. Ved grovpartering forstås for svin og lam mv. partering i halve kroppe, for kvæg mv. partering til og med fjerdinger.
 
6. I § 11, stk. 4, nr. 2, ændres »bilaget« til: »bilag 1«.
3) - - -
  
4) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til opvarmning af lokaler, hvor der foretages smeltning af jern og stål, som omfattet af nr. 30 i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Hvor dette forbrug af varme og varer ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af varme og varer til opvarmning, kan der dog højst ydes tilbagebetaling for 30 pct. af det samlede forbrug af varme og varer anvendt til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål. Det er en forudsætning for opnåelse af tilbagebetaling, at der smeltes mindst 10 t jern og stål om dagen.
 
7. I § 11, stk. 4, nr. 4, ændres »bilaget« til: »bilag 1«.
5)-6)
  
Stk. 5-8. - - -
  
Stk. 9. I det omfang en del af det varme vand eller varme, som ikke er omfattet af stk. 3, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 13, jf. § 11, stk. 15, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af stk. 3, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling.
Stk. 10-16. - - -
 
8. I § 11, stk. 9, indsættes efter sidste pkt.:
»Den sats, der er nævnt i 1. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 4.«
Stk. 17. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 18, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk.18, samt værker omfattet af bilaget til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 16,2 øre pr. kWh fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme eller 16,2 øre pr. KWh fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af elektricitet og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen.
 
9.§ 11, stk. 17, affattes således:
»Stk. 17. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 18, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 18, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. kwh fjernvarme ab værk eller 16,2 øre pr. kWh ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme eller 16,2 øre pr. ab værk forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af el og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. De satser, der er nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 5.«
   
Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af elafgift.
 
10. Overskriften til Bilag 1 affattes således: »Bilag 1. Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af elafgift, jf. § 11, stk. 2.«
11. Efter bilag 1 indsættes:
Se bilag 2, 3, 4 og 5 til § 2 nedenfor.
   
  
§ 3
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006, foretages følgende ændringer:
   
Stk. 2. Afgiften udgør for
1) naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3 ) 204,2 øre pr. Nm3
 
1.§ 1, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Afgiften udgør for naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3) 204,2 øre pr. Nm3. Afgiften reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 2.«
2) bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3 ), der udleveres fra eller forbruges i særlige bygasnet, der var etableret og i brug 1. januar 1997 og registreret efter § 3
a) i perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2005 177,2 øre pr. Nm3
b) fra 1. januar 2006 204,2 øre pr. Nm3
  
Stk. 3. For afgiftspligtig gas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof, udgør afgiften dog 284,2 øre pr. Nm3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ). Af gas, der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter stk. 2.
Stk. 4 -5. - - -
 
2. I § 1, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:
»Den sats, der er nævnt i 1. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-15 med 1,8 pct., jf. bilag 3.«
   
§ 3. Den, der indvinder, fremstiller eller leverer afgiftspligtig gas, samt kraftværker og kraftvarmeværker, der er omfattet af bilaget til denne lov, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2-11. - - -
 
3. I § 3, stk. 1, ændres »bilaget« til: »bilag 1«.
   
§ 8. - - -
  
Stk. 2. Der ydes endvidere afgiftsfritagelse eller -godtgørelse af varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, der er registreret efter denne lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var gældende den 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget, såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til ikkeomkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte kraftvarmeværker gælder dog følgende:
 
4. I § 8, stk. 2, ændres 5 steder »bilaget« til: »bilag 1«.
1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli 1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med 1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel, divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.
  
2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli 1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse til ikkeomkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999 anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles efter højst 12 år.
  
3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af referenceværk skal der tilstræbes størst mulig overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder, udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af referenceværk skal godkendes af told- og skatteforvaltningen.
  
Andre kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, får godtgjort eller kan fritages for afgiften af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede forbrug af varer fratrukket kraftvarmeproduktionen divideret med 1,25, idet der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Andre kraftvarmeværker end de, der er omfattet af bilaget, kan desuden vælge enten at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstilede mængde varme eller at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som andre kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, vælger, skal benyttes i hele kalenderåret.
  
Stk. 3. - - -
 
5.§ 8, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 5, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, samt værker omfattet af bilaget til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab vark, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af elektricitet og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3.
 
»Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 5, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af el og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3. De satser, der er nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 4.«
Stk. 5-7. - - -
  
   
§ 10. - - -
Stk. 2-4. - - -
Stk. 5. Der ydes dog tilbagebetaling for:
1)-2) - - -.
  
3) Afgiften af varme og gas omfattet af stk. 4 i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet, og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 7. Omfattet af tilbagebetalingen for varme og varer anvendt i staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften, eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med varme og varer sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen. Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen, at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, beboelsesrum og lign. er ikke omfattet af tilbagebetalingen. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.
 
6. I § 10, stk. 5, nr. 3, ændres »bilaget« til: »bilag 1«.
4) - - -
  
5) - - -
  
6) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til opvarmning af lokaler, hvor der foretages smeltning af jern og stål, som omfattet af nr. 30 i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Hvor dette forbrug af varme og varer ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af varme og varer til opvarmning, kan der dog højst ydes tilbagebetaling for 30 pct. af det samlede forbrug af varme og varer anvendt til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål. Det er en forudsætning for opnåelse af tilbagebetaling, at der smeltes mindst 10 t jern og stål om dagen.
 
7. I § 10, stk. 5, nr. 6, ændres »bilaget« til: »bilag 1«.
7) - - -
  
8) - - -
  
Stk. 6-8.
  
Stk. 9. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og denne lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 15, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller til fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m2 pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5.
 
8. I § 10, stk. 9, indsættes efter sidste pkt.:
»De satser, der er nævnt i 1. og 2. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 5.«
Stk. 10. - - -
  
Stk. 11. I det omfang den i stk. 6 og stk. 7 omhandlede rumvarme eller den i stk. 9 omhandlede overskudsvarme i perioder af mindst én måneds varighed er nyttiggjort fra anlæg udelukkende baseret på naturgas, udgør nedsættelsen af tilbagebetalingen for periodens overskudsvarme fra disse anlæg dog kun den andel af afgiften på 10 kr. pr. m2, jf. stk. 6 og stk. 7, eller 52,50 kr. pr. GJ varme, henholdsvis 32,5 pct. af det samlede vederlag, som svarer til forholdet mellem afgiftssatsen fastsat i § 1, stk. 2, og 204,2 øre pr. Nm3.
 
9.§ 10, stk. 11, ophæves.
Stk. 12-15 bliver herefter stk. 11-14.
Stk. 12. For varm luft, der er opvarmet ved afgiftspligtige varer eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 9 eller 11, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. For andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for, kan den mængde varme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.
 
10. I § 10, stk. 12, 1. pkt., der bliver til stk. 11, 1. pkt. udgår »eller 11«.
Stk. 13-15.- - -
  
   
Kraftværkspladser, hvor kraftværker og kraft-varme-værker ikke skal betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen
 
11. Overskriften til Bilag 1 affattes således: »Bilag 1. Kraftværkspladser, hvor kraftværker og kraftvarmeværker ikke skal betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktion af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen.«
12. Efter bilag 1 indsættes:
Se bilag 2, 3, 4 og 5 til § 3 nedenfor.
   
  
§ 4
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. oktober 2006, foretages følgende ændringer:
   
§ 1.
Stk- 1-5. - - -
 
1. I § 1 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. De satser, der er nævnt i stk. 2, 4 og 5, reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 2-4.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
§ 2. - - -
  
Stk. 3. Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme inden for samme lokalitet direkte leveret fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov eller en mellemhandler registreret efter stk. 4, hvor tilbagebetaling af afgift efter § 8 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.
 
2. I § 2, stk. 3, ændres »bilaget« til: »bilag 1«.
Stk. 4. Mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov, hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder registreret efter stk. 3, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.
 
3. I § 2, stk. 4, ændres »bilaget« til: »bilag 1«.
Stk. 5-8. - - -
  
Stk. 9. Såfremt virksomheden ikke har afgivet rettidig angivelse, har afgivet urigtig angivelse eller har været i restance med skatter og afgifter, kan told- og skatteforvaltningen inddrage registreringen efter stk. 3 eller 4. Virksomheder, der har fået inddraget registreringen efter stk. 3 eller 4, kan tidligst anmode om fornyet registrering efter stk. 3 eller 4 efter 12 måneder. Told- og skatteforvaltningen skal give et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov oplysninger om inddragelse af registreringen efter stk. 3 eller 4.
 
4. I § 2, stk. 9, 3. pkt., ændres »bilaget« til: »bilag 1«.
Stk. 10. - - -
  
   
§ 5. - - -
  
Stk. 8. For virksomheder registreret efter § 2, stk. 3, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde afgiftspligtige kul, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov eller en mellemhandler registreret efter § 2, stk. 4, i det omfang afgiften indeholdt i varmeleverancen ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 8.
 
5. I § 5, stk. 8, ændres »bilaget« til: »bilag 1«.
Stk. 9. For mellemhandlere registreret efter § 2, stk. 4, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde afgiftspligtige kul, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov. Ved opgørelsen kan fradrages afgiftspligtige kul, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 2, stk. 3.
 
6. I § 5, stk. 9, ændres »bilaget« til: »bilag 1«.
Stk. 10. - - -
  
   
§ 7. Fritaget for afgift er endvidere varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, der er registreret efter denne lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var gældende den 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget, såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte kraftvarmeværker gælder dog følgende:
 
7. I § 7, stk. 1, ændres 5 steder »bilaget« til: »bilag 1«.
1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli 1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med 1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel, divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.
  
2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli 1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse til ikkeomkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999 anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraft-varme-fordelen deles efter højst 12 år.
  
3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af referenceværk skal der tilstræbes størst mulig overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder, udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af referenceværk skal godkendes af told- og skatteforvaltningen.
  
Andre kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede forbrug af varer fratrukket kraftvarmeproduktionen divideret med 1,25, idet der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Andre kraftvarmeværker end de, der er omfattet af bilaget, kan desuden vælge enten at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme eller at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som andre kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, vælger, skal benyttes i hele kalenderåret.
  
Stk. 2. - -
  
Stk. 3. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 4, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 4, samt værker omfattet af bilaget til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af elektricitet og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 2.
 
8.§ 7, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 4, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 4, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af el og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 2. De satser, der er nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 5.«
Stk. 4-8. - - -
  
   
§ 8. - - -
1)-2) - - -
  
3) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3 i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samt anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 6. Omfattet af tilbagebetalingen for varme og varer anvendt i staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften, eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med varme og varer sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen. Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen, at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, beboelsesrum og lign. er ikke omfattet af tilbagebetalingen. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.
 
9. I § 8, stk. 4, nr. 3, ændres »bilaget« til: »bilag 1«.
4)-5) - - -
  
6) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til opvarmning af lokaler, hvor der foretages smeltning af jern og stål, som omfattet af nr. 30 i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Hvor dette forbrug af varme og varer ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af varme og varer til opvarmning, kan der dog højst ydes tilbagebetaling for 30 pct. af det samlede forbrug af varme og varer anvendt til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål. Det er en forudsætning for opnåelse af tilbagebetaling, at der smeltes mindst 10 t jern og stål om dagen.
 
10. I § 8, stk. 4, nr. 6, ændres »bilaget« til: »bilag 1«.
   
§ 8.
Stk. 1- 7. - - -
  
Stk. 8. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg, nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 5, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4.
 
11. I § 8, stk. 8, indsættes efter sidste pkt.:
»De satser, der er nævnt i 1. og 2. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 6.«
Stk. 9-14. - - -
  
   
Kraftværkspladser, hvor kraftværker og kraftvarmeværker ikke skal betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen:
 
12. Overskriften til bilag 1 affattes således: »Bilag 1. Kraftværkspladser, hvor kraftværker og kraftvarmeværker ikke skal betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktion af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen.«
13. Efter bilag 1 indsættes:
Se bilag 2, 3, 4, 5 og 6 til §§ 1, 7 og 8 nedenfor.
   
  
§ 5
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006, foretages følgende ændringer:
§ 2. - - -
  
Stk. 2. Afgiftssatsen ved 15o C for varer nævnt under stk. 1, nr. 1 og 4, udgør 24,3 øre pr. l og for varer nævnt under stk. 1, nr. 14, udgør 21,8 øre pr. l. For gas nævnt under stk. 1, nr. 12, foretages der en forholdsmæssig regulering af afgiften ved en lavere eller højere brændværdi end 39,6 MJ pr. Nm3.
Stk. 3-5. - - -
 
1. I § 2, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»De satser der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 2.«
   
§ 7. - - -
  
Stk. 7. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 8, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 8, samt værker omfattet af bilaget til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 5 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 1,8 øre pr. kWh fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 5 kr. pr. GJ fjernvarme eller 1,8 øre pr. kWh fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af elektricitet og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen.
 
2.§ 7, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 8, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 8, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 5 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 1,8 øre pr. kWh ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 5 kr. pr. GJ fjernvarme eller 1,8 øre pr. kWh ab værk forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af el og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. De satser der er nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 3.«
Stk. 8. - - -
  
   
§ 9. - - -
  
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, få 13/18 af afgiften efter nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 10-13, der anvendes som nævnt i nr. 1-14 i bilaget til denne lov, og af varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-13, der anvendes som nævnt i nr. 15-37 i bilaget til denne lov. For afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk.1, nr. 8, udgør tilbagebetalingen dog 61/86 af afgiften. Virksomheder, der forbruger afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 8, direkte til fremstilling af varme til anvendelser nævnt i nr. 1-14 i bilaget til denne lov, kan dog få tilbagebetalt 61/86 af afgiften. For de i nr. 15-37 i bilaget til denne lov nævnte anvendelser kan afgiftspligtige varer anvendt til ventilation i forbindelse med de omtalte anvendelser medregnes som en del af den anvendelse, der er omfattet af bilaget. For de i nr. 2-37 i bilaget nævnte anvendelser ydes den forhøjede tilbagebetaling på betingelse af, at forbruget vedrører en årlig produktion på mindst 10 t. Tilbagebetalingen ydes efter fradrag pr. kg fuelolie og pr. l gas og dieselolie, der er anvendt til varmefremstilling, bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Fradraget er 3 øre pr. kg fuelolie. For virksomheder, som ikke har indgået aftale med Energistyrelsen om at gennemføre energieffektiviseringer efter § 1, stk. 1, i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, er fradraget dog på 3,175 øre pr. kg fuelolie og 0,7 øre pr. l gas og dieselolie.
 
3. I § 9, stk. 2, ændres 6 steder »bilaget« til: »bilag 1«.
Stk. 3. En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 2 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som anvendelser omfattet af stk. 2, når en sådan fordeling kan opgøres. Den andel, der kan henregnes under stk. 2, opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde, der anvendes til formål nævnt i bilaget, og på den anden side den samlede mængde fremstillet på fællesanlægget. Den resterende mængde brændsel m.v. henregnes til stk. 1. På anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90º C, eller anlæg, hvor mindst 90 pct. af det tilbagebetalingsberettigede forbrug vedrører anvendelser omfattet af stk. 2, kan virksomheden vælge mellem at opgøre andelen, der henregnes under stk. 1, indirekte efter ovenstående metode og at opgøre forbruget, der henregnes under stk. 1, direkte. Den direkte opgjorte mængde, der kan henregnes under stk. 1, opgøres som den mængde energi, der forbruges i anlæg omfattet af stk. 1, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til stk. 2. Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.
 
4. I § 9, stk. 3, ændres »bilaget« til: »bilag 1«.
Stk. 4. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 2, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes tilbagebetalingen med 7,5 kr. pr. GJ (gigajoule) varme. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 6,00 kr. pr. gigajoule varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 7,5 pct. af det samlede vederlag for leverancen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling.
 
5. I § 9, stk. 4, indsættes efter sidste pkt.: »De satser, der er nævnt i 1. og 2. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct. årligt, jf. bilag 4.
Stk. 5-8. - - -
  
Stk. 9. For de anvendelser, der er omfattet af nr. 1 i bilaget til loven, ydes uanset stk. 2 en tilbagebetaling af afgiften på 61/86 af afgiften af en del af forbruget af elektricitet til vækstlys efter betingelserne i enten stk. 10-14 og 16 eller stk. 15 og 16.
 
6. I § 9, stk. 9, ændres »bilaget« til: »bilag 1«.
Stk. 10-16. - - -
  
Stk. 17. Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk. 4, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 4, i samme omfang som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1. For varme, der er anvendt som nævnt i bilaget til denne lov, ydes der dog tilbagebetaling af hele nedsættelsen efter stk. 4. For den, der nyttiggør varme, jf. stk. 4, sker der ikke nedsættelse af tilbagebetalingen for den del af eget forbrug af nyttiggjort varme, som anvendes til formål nævnt i bilaget.
 
7. I § 9, stk. 17, ændres 2 steder »bilaget« til: »bilag 1«.
   
  
8. Efter bilag 1 indsættes:
Se bilag 2, 3, og 4 til §§ 2, 7 og 9 nedenfor.
   
  
§ 6
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 8. februar 2006, foretages følgende ændringer:
§ 2. - - -
  
Stk. 1-6. - - -
 
1. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. De satser, der er nævnt i stk. 1-4, reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 1.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
   
§ 35. - - -
 
2. Efter § 35 indsættes:
Se bilag 1 til § 2 nedenfor.
   
  
§ 7
I lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997, som bl.a. ændret ved lov nr. 1107 af 29. december 1999, lov nr. 462 af 9. juni 2004, lov nr. 1417 af 21. december 2005 og senest ved lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:
§ 1 a. Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, gives til dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det energiforbrug, der er omfattet af § 9, stk. 2, og den del af energiforbruget, som er omfattet af § 9, stk. 9, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Tilskuddet udgør 11/45 af afgiften. For fuelolie og gas- og dieselolie, der anvendes til varmefremstilling, udgør tilskuddet henholdsvis 0 øre pr. kg og 1,75 øre pr. l bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.
 
1. I § 1a indsættes efter 4. pkt.: »De satser, der er nævnt i 4. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 1.«
   
§10 . - - -
 
2. Efter § 10 indsættes:
Se bilag 1 til § 1a nedenfor


Bilag 2, 3 og 4 til § 1


»Bilag 2.Satser for mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Satser ved dagtemperatur
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
278,7
283,7
288,8
294,0
299,3
304,7
310,2
315,8
321,5
2) Anden gas- og dieselolie
øre/l
185,7
189,0
192,4
195,9
199,4
203,0
206,7
210,4
214,2
3) Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)
øre/l
268,7
273,5
278,5
283,5
288,6
293,8
299,1
304,4
309,9
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)
øre/l
250,7
255,2
259,8
264,5
269,2
274,1
279,0
284,0
289,2
5) Svovlfri diesel (svovlindhold højst 0,001 pct.)
øre/l
248,7
248,7
259,8
264,5
269,2
274,1
279,0
284,0
289,2
6) Fuelolie
øre/kg
209,2
213,0
216,8
220,7
224,7
228,7
232,8
237,0
241,3
7) Fyringstjære
øre/kg
188,8
192,2
195,7
199,2
202,8
206,4
210,1
213,9
217,8
8) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
278,7
283,7
288,8
294,0
299,3
304,7
310,2
315,8
321,5
9) Anden petroleum
øre/l
185,7
189,0
192,4
195,9
199,4
203,0
206,7
210,4
214,2
10) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)
øre/l
450,0
458,1
466,3
474,7
483,3
492,0
500,8
509,9
519,0
11) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l)
øre/l
385,0
391,9
399,0
406,2
413,5
420,9
428,5
436,2
444,1
12) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur
øre/l
447,0
455,0
463,2
471,6
480,1
488,7
497,5
506,5
515,6
13) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur
øre/l
382,0
388,9
395,9
403,0
410,3
417,6
425,2
432,8
440,6
14) Autogas (LPG)
øre/l
174,6
177,7
180,9
184,2
187,5
190,9
194,3
197,8
201,4
15) Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof
øre/kg
321,0
326,8
332,7
338,6
344,7
350,9
357,3
363,7
370,2
16) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)
øre/kg
237,9
242,2
246,5
251,0
255,5
260,1
264,8
269,5
274,4
17) Karburatorvæske
øre/l
407,0
414,3
421,8
429,4
437,1
445,0
453,0
461,1
469,4
Satser ved 15? C
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
277,1
282,0
287,1
292,3
297,5
302,9
308,4
313,9
319,6
2) Anden gas- og dieselolie
øre/l
184,6
187,9
191,3
194,8
198,2
201,8
205,5
209,2
212,9
3) Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)
øre/l
267,1
271,9
276,8
281,8
286,9
292,1
297,3
302,6
308,1
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)
øre/l
249,2
253,7
258,3
262,9
267,6
272,5
277,4
282,3
287,5
5) Svovlfri diesel (svovlindhold højst 0,001 pct.)
øre/l
247,2
247,2
258,3
262,9
267,6
272,5
277,4
282,3
287,5
8) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
277,1
282,0
287,1
292,3
297,5
302,9
308,4
313,9
319,6
9) Anden petroleum
øre/l
184,6
187,9
191,3
194,8
198,2
201,8
205,5
209,2
212,9
10) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)
øre/l
446,3
454,3
462,4
470,7
479,3
487,9
496,6
505,7
514,7
11) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l)
øre/l
381,9
388,6
395,7
402,8
410,1
417,4
424,9
432,6
440,4
12) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur
øre/l
443,7
451,2
459,3
467,7
476,1
484,6
493,4
502,3
511,3
13) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur
øre/l
378,9
385,7
392,6
399,6
406,9
414,1
421,7
429,1
436,9
17) Karburatorvæske
øre/l
403,6
410,8
418,3
425,8
433,5
441,3
449,2
457,3
465,5


Bilag 3.Satser for mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig nedsættelse
kr./GJ
45,0
45,8
46,6
47,5
48,3
49,2
50,1
51,0
51,9


Bilag 4.Satser for mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
52,50
53,45
54,41
55,39
56,38
57,40
58,43
59,48
60,55
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeværk
kr./GJ varme
42,00
42,76
43,53
44,31
45,11
45,92
46,75
47,59
48,44


«


Bilag 2, 3, 4 og 5 til § 2


»Bilag 2.Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Elafgift på helårsboliger
øre/kWh
51,2
52,0
52,9
53,8
54,6
55,5
56,5
57,4
58,3
- heraf energiafgift
øre/kWh
46,6
47,4
48,3
49,2
50,0
50,9
51,9
52,8
53,7


Bilag 3.Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 2.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Elafgift af andet el
øre/kWh
57,7
58,7
59,6
60,6
61,6
62,7
63,7
64,8
65,8
- heraf energiafgift
øre/kWh
53,1
54,1
55,0
56,0
57,0
58,1
59,1
60,2
61,2


Bilag 4.Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 9.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Nedsættelse af tilbage-betaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ
52,50
53,45
54,41
55,39
56,38
57,40
58,43
59,48
60,55


Bilag 5.Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 17.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
45,0
45,8
46,6
47,5
48,3
49,2
50,1
51,0
51,9
 
øre/kWh fjernvarme ab værk
16,2
16,5
16,8
17,1
17,4
17,7
18,0
18,4
18,7


«


Bilag 2, 3, 4 og 5 til § 3


»Bilag 2.Satser for gasafgiftslovens § 1, stk. 2.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Sats for naturgas og bygas
øre/Nm3
204,2
207,9
211,6
215,4
219,3
223,3
227,3
231,4
235,5


Bilag 3.Satser for gasafgiftslovens § 1, stk. 3.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Sats for gas til motorbrændstof
øre/Nm3
284,2
289,3
294,5
299,8
305,2
310,7
316,3
322,0
327,8


Bilag 4.Satser for gasafgiftslovens § 8, stk. 4.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
45,0
45,8
46,6
47,5
48,3
49,2
50,1
51,0
51,9


Bilag 5.Satser for gasafgiftslovens § 10, stk. 9.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
52,50
53,45
54,41
55,39
56,38
57,40
58,43
59,48
60,55
Nedsættelse af tilbagebe-taling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraftvarme-værk
kr./GJ varme
42,00
42,76
43,53
44,31
45,11
45,92
46,75
47,59
48,44


«


Bilag 2, 3 4, 5 og 6 til § 4


»Bilag 2.Satser for kulafgiftslovens § 1, stk. 2.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Satser efter brændværdi af de i stk. 1, nr. 1-5 nævnte varer
kr./GJ
51,9
52,8
53,8
54,8
55,7
56,7
57,8
58,8
59,9
Satser efter brændværdi af de i stk. 1, nr. 6 nævnte varer
kr./GJ
12,9
13,1
13,4
13,6
13,9
14,1
14,4
14,6
14,9


Bilag 3.Satser for kulafgiftslovens § 1, stk. 4.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 1, nævnte varer
Kr./t.
1.449,2
1.475,3
1.501,8
1.528,9
1.556,4
1.584,4
1.612,9
1.642,0
1.671,5
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 2, nævnte varer
Kr./t.
1.707,3
1.738,0
1.769,3
1.801,2
1.833,6
1.866,6
1.900,2
1.934,4
1.969,2
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 3, nævnte varer
Kr./t.
1.047,8
1.066,7
1.085,9
1.105,4
1.125,3
1.145,6
1.166,2
1.187,2
1.208,5
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 4, nævnte varer
Kr./t.
1.990,0
2.025,8
2.062,3
2.099,4
2.137,2
2.175,7
2.214,8
2.254,7
2.295,3
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 5, litra a, nævnte varer,
Kr./t.
1.482,4
1.509,1
1.536,2
1.563,9
1.592,0
1.620,7
1.649,9
1.679,6
1.709,8
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 5, litra b, nævnte varer
Kr./t.
1.951,1
1.986,2
2.022,0
2.058,4
2.095,4
2.133,1
2.171,5
2.210,6
2.250,4


Bilag 4.Satser for kulafgiftslovens § 1, stk. 5.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Sats efter vægt af træaffald
kr./t.
170,0
173,1
176,2
179,3
182,6
185,9
189,2
192,6
196,1
Sats efter vægt af andet affald
kr./t.
110,0
112,0
114,0
116,0
118,1
120,3
122,4
124,6
126,9


Bilag 5.Satser for kulafgiftlovens § 7, stk. 3.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig nedsættelse
kr./GJ
45,0
45,8
46,6
47,5
48,3
49,2
50,1
51,0
51,9


Bilag 6.Satser for kulafgiftslovens § 8, stk. 8.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Nedsættelse af tilbagebe-taling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
52,50
53,45
54,41
55,39
56,38
57,40
58,43
59,48
60,55
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varmeproduceret på virksomhedens eget kraftvarme-værk
kr./GJ varme
42,00
42,76
43,53
44,31
45,11
45,92
46,75
47,59
48,44


«


Bilag 2, 3 og 4 til § 5


»Bilag 2.Satser for kuldioxidafgiftslovens § 2, stk. 1 og 2.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
1) gas- og dieselolie
øre/l
24,3
24,7
25,2
25,6
26,1
26,6
27,0
27,5
28,0
2) fuelolie
øre/kg
28,8
29,3
29,8
30,4
30,9
31,5
32,1
32,6
33,2
3) fyringstjære
øre/kg
25,2
25,7
26,1
26,6
27,1
27,6
28,0
28,6
29,1
4) petroleum .
øre/l
24,3
24,7
25,2
25,6
26,1
26,6
27,0
27,5
28,0
5) stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
kr./t
217,8
221,7
225,7
229,8
233,9
238,1
242,4
246,8
251,2
6) jordoliekoks
kr./t
290,7
295,9
301,3
306,7
312,2
317,8
323,5
329,4
335,3
7) brunkulsbriketter og brunkul
kr./t
160,2
163,1
166,0
169,0
172,0
175,1
178,3
181,5
184,8
8) elektricitet
øre/kWh
8,6
8,8
8,9
9,1
9,2
9,4
9,6
9,7
9,9
9) autogas (LPG)
øre/l
14,4
14,7
14,9
15,2
15,5
15,7
16,0
16,3
16,6
10) anden flaskegas (LPG)
øre/kg
27,0
27,5
28,0
28,5
29,0
29,5
30,1
30,6
31,1
11) gas (bortset fra LPG), der anvendes ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)
øre/kg
26,1
26,6
27,0
27,5
28,0
28,5
29,0
29,6
30,1
12) naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal m3 (Nm3)
øre/Nm3
19,8
20,2
20,5
20,9
21,3
21,6
22,0
22,4
22,8
13) andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU's kombinerede nomenklatur
 
         
a) med et vandindhold på mindst 27 pct.
kr./t
201,6
205,2
208,9
212,7
216,5
220,4
224,4
228,4
232,5
b) med et vandindhold på mindre end 27 pct
kr./t
279,9
284,9
290,1
295,3
300,6
306,0
311,5
317,1
322,8
14) benzin
øre/l
22,0
22,4
22,8
23,2
23,6
24,1
24,5
24,9
25,4
Satser ved 15? C :
 
         
for varer nævnt under stk. 1, nr. 1 og 4
øre/l
24,3
24,6
25,1
25,4
25,9
26,4
26,8
27,3
27,8
for varer nævnt under stk. 1, nr. 14
øre/l
21,8
22,2
22,6
23,0
23,4
23,9
24,3
24,7
25,2


Bilag 3.Satser for kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 7.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Grænser vedr. tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
5,0
5,1
5,2
5,3
5,4
5,5
5,6
5,7
5,8
Grænser vedr. tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
øre/kWh fjernvarme ab værk
1,8
1,8
1,9
1,9
1,9
2,0
2,0
2,0
2,1


Bilag 4.Satser for kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 4.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
7,5
7,64
7,77
7,91
8,05
8,20
8,35
8,50
8,65
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeværk
kr./GJ varme
6,00
6,11
6,22
6,33
6,44
6,56
6,68
6,80
6,92


«


Bilag 1 til § 6


»Bilag 1.Satser for svovlafgiftslovens § 2, stk. 1-4.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Afgift/kg. svovl i de i §1 nævnte varer
kr./kg
20,0
20,4
20,8
21,0
21,4
21,8
22,2
22,6
23,0
Afgift/kg. svovldioxid udledt til luften
kr./kg
10,0
10,2
10,4
10,5
10,7
10,9
11,1
11,3
11,5
Afgift opgjort ud fra forbrug af varer:
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1)Træpiller med svovlholdigt bindemiddel
kr./t
40,0
40,7
41,5
42,2
43,0
43,7
44,5
45,3
46,1
2) Halm
kr./t
23,0
23,4
23,8
24,3
24,7
25,1
25,6
26,1
26,5
3) Affald
kr./t
9,0
9,2
9,3
9,5
9,7
9,8
10,0
10,2
10,4
For andre brændsler end i §2, stk. 3
øre/GJ nyttiggjort varme- eller elproduktion
70,0
71,3
72,5
73,8
75,2
76,5
77,9
79,3
80,7


«


Bilag 1 til § 7


Bilag 1.Satser for § 1a i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug.

  
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan.2015
Tilskud til fuel til tung proces
øre pr. kg
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Tilskud til gasolie til tung proces
øre pr. l
1,75
1,78
1,81
1,85
1,88
1,91
1,95
1,98
2,02


Officielle noter