L 92 Forslag til lov om ændring af innovationsloven.

(Etablering af et nyt innovationsudvalg og ændrede tilskudsmuligheder m.v.).

Af: Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V)

Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Samling: 2007-08 (2. samling)

Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 28-02-2008

Lovforslag som fremsat

20072_l92_som_fremsat (html)

Læg i dokumentkurv

L 92 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af innovationsloven. (Etablering af et nyt innovationsudvalg og ændrede tilskudsmuligheder m.v.).

Fremsat den 28. februar 2008 af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af innovationsloven

(Etablering af et nyt innovationsudvalg og ændrede tilskudsmuligheder m.v.)

§ 1

I lov nr. 421 af 31. maj 2000 om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren (innovationsloven), som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 967 af 4. december 2002, lov nr. 381 af 3. maj 2006 og senest ved § 70 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til K apitel 2 affattes således: » Fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. inden for fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren «

2.§§ 3-9 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskerinedsætter et innovationsudvalg for fødevaresektoren (Innovationsudvalget).

Stk. 2. Udvalget træffer afgørelse om at yde tilskud til gennemførelse af innovations-, forsknings- og udviklingsprojekter inden for følgende områder:

1) Den primære jordbrugssektor.

2) Den primære fiskerisektor, herunder akvakultur.

3) Sektoren vedrørende forarbejdning og forædling af jordbrugsprodukter.

4) Sektoren vedrørende forarbejdning og forædling af fiskeriprodukter.

5) Den primære jordbrugssektor i kombination med sektoren vedrørende forarbejdning og forædling af jordbrugsprodukter (integrerede projekter).

6) Den primære fiskerisektor, herunder akvakultur, i kombination med sektoren vedrørende forarbejdning og forædling af fiskeriprodukter (integrerede projekter).

Stk. 3. Udvalget træffer afgørelse om at yde tilskud til aktiviteter, der har til formål at undersøge mulighederne for at formulere innovationsprojekter omfattet af stk. 2.

Stk. 4. Udvalget træffer afgørelse om at yde tilskud til generiske kampagner og testmarkedsføring.

§ 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter nærmere regler om Innovationsudvalgets sammensætning og udpegning af suppleanter for udvalgsmedlemmerne.

Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler for Innovationsudvalgets arbejde, herunder forretningsorden og sekretariatsbetjening af udvalget.

Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om, at Innovationsudvalget i visse sager kan bemyndige formanden til at træffe afgørelser på udvalgets vegne.

Stk. 4. Ministeren udnævner en formand og en næstformand for Innovationsudvalget. Formand og næstformand er medlemmer af udvalget.

§ 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller Innovationsudvalget kan indhente rådgivning fra sagkyndige vedrørende de i § 3 nævnte projekter.

Stk. 2. Innovationsudvalget er rådgivende for ministeren med hensyn til den samlede indsats inden for lovens områder, herunder rådgivning i forbindelse med fastlæggelse af temaer, jf. § 11, stk. 1.«

3. » Kapitel 5« ændres til: »Kapitel 3«.

4. I § 10, stk. 2 , ændres »kapitel 2 og 4« til: »kapitel 2«.

5. »Kapitel 6« ændres til: »Kapitel 4«.

6.§ 11, stk. 2 og 3 , ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om lovens administration, herunder om

1) de foranstaltninger, der kan ydes tilskud til med henblik på at fremme de i loven nævnte formål,

2) de betingelser, der skal opfyldes for at opnå tilskud, herunder at tilskudsmodtagere skal deltage i en ekstern evaluering af projektet, hvis de udpeges hertil,

3) hvem, der kan opnå tilskud,

4) tilskudsprocent, jf. dog § 12,

5) særlige tilskudsmuligheder for små og mellemstore virksomheder, og

6) særlige tilskudsmuligheder vedrørende etablering af innovationsklynger og dannelse af netværk.«

7.§ 12, stk. 1, affattes således:

»§ 12. Tilskud til projekter, der gennemføres af små og mellemstore virksomheder, kan maksimalt udgøre henholdsvis 45 pct. og 35 pct. af de meromkostninger, der er forbundet med det pågældende projekt. Gennemføres projektet som et samarbejdsprojekt, hvori deltager andre små og mellemstore virksomheder eller andre virksomheder (store virksomheder) eller forskningsinstitutioner, kan der til små virksomheder ydes tilskud på maksimalt 60 pct. og til mellemstore virksomheder maksimalt 50 pct. af de meromkostninger, der er forbundet med det pågældende samarbejdsprojekt.«

8. I § 12, stk. 2 , ændres »indtil 40 pct. af meromkostningerne« til: »maksimalt 40 pct. af meromkostningerne«.

9. I § 12, stk. 4 , ændres »kapitel 5« til: »kapitel 3«, og efter »dog« indsættes: »stk. 1 og«.

10.§ 13, stk. 5 , ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.

11.§ 14 affattes således:

»§ 14. Der kan afholdes udgifter til oplysnings-, vejlednings-, informations- og undersøgelsesvirksomhed i forbindelse med denne lov, hvilket bl.a. kan omfatte

1) offentlig information om offentlige mærknings- og kvalitetsordninger,

2) evaluering og effektvurdering, samt

3) fremme af kendskab til produktion af kvalitetsfødevarer og mangfoldighed i fødevareproduktionen.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan indhente rådgivning fra Innovationsudvalget vedrørende de aktiviteter, der er nævnt i stk. 1.«

12. »Kapitel 7« ændres til: »Kapitel 5«.

13. I § 15, stk. 2 , ændres »kapitel 4« til: »kapitel 2«.

14. »Kapitel 8« ændres til: »Kapitel 6«.

15. I § 19, stk. 1 , ændres »kapitel 2, 3 og 4« til: »kapitel 2«.

16. »Kapitel 9« ændres til: »Kapitel 7«.

17. »Kapitel 10« ændres til: »Kapitel 8«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2008.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

- Sammenlægning af Innovationsudvalget og Det Rådgivende Udvalg for det Primære Jordbrug til ét udvalg, der tillægges afgørelseskompetence.

- Bemyndigelse til ministeren til fastsættelse af regler for udvalgets sammensætning m.v.

- Nye og ændrede tilskudsmuligheder.

- Modernisering og præcisering af ministerens muligheder for særlige oplysningskampagner m.v. vedrørende fremme af lovens formål samt mulighed for at foretage effektvurdering m.v.

- Ændring af bestemmelse om klageadgang.

- Ophævelse af begrænset adgang til modregning.

2. Baggrunden for lovforslaget

Forskning, udvikling og innovation er en væsentlig faktor til sikring af Danmarks fremtidige konkurrenceevne og til skabelse og bevarelse af arbejdspladser. Det er regeringens ønske at fremme innovationsindsatsen i hele samfundet, herunder i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren.

Regeringen lægger stor vægt på at gøre Danmark til et førende viden- og iværksættersamfund. Her er der et stort potentiale i fødevaresektoren, der tegner sig for næsten en fjerdedel af den samlede danske eksport. Innovation er afgørende, hvis det danske samfund skal rustes bedre til at klare udfordringerne i en stadig mere globaliseret verden. Varer, teknologi, investeringer og arbejdspladser flytter sig hurtigere over landegrænserne og stiller større krav til virksomhedernes evner til at kunne konkurrere på ny viden og nye idéer - og evnen til at indføre disse i tilstrækkeligt højt tempo.

I tråd med de erhvervspolitiske ambitioner i regeringsgrundlaget "Nye mål" fra februar 2005 og Globaliseringsrådets drøftelser om større videnspredning og innovation samt flere iværksættere, støtter innovationsloven en produkt-, proces- og markedsinnovation på fødevareområdet, som ellers ikke ville have fundet sted eller først ville have fundet sted på et senere tidspunkt.

Med sin brugerdrevne platform og erhvervsnære tilgang til forskning og innovation bidrager innovationsloven til at bygge bro mellem fødevarevirksomhedernes behov for viden og forskning på den ene side og de danske forskningskompetencer på den anden side.

Som et supplement til aktiviteterne under innovationsloven har Fødevareministeriet i 2007 igangsat to nye erhvervsfremmeordninger under det danske landdistriktsprogram. Disse ordninger omfatter tilskud til visse samarbejder om udviklingsprojekter, demonstration og investeringer i henholdsvis det primære jordbrug og forarbejdning i fødevaresektoren. Dermed dækker Fødevareministeriets ordninger vedrørende innovation og erhvervsfremme hele videnkæden fra forskning og innovation til investering og demonstration.

Fødevareministeriet lægger stor vægt på, at der sker en tværgående koordination i forbindelse med regeringens erhvervsfremmeindsats og dermed i forhold til de aktiviteter, som en række andre ministerier gennemfører på innovations- og erhvervsfremmeområdet. Fødevareministeriet deltager derfor bl.a. i tværministerielle informationsmøder om aktiviteter på innovationsområdet, og ministeriet samarbejder med en række ministerier om, hvordan man hensigtsmæssigt kan tilrettelægge og gennemføre effektmålinger på innovationsområdet.

Efter ikrafttrædelse af EU-Kommissionens nye rammebestemmelser (retningslinier) for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation (2006/C 323/01), der trådte i kraft den 1. januar 2007, er der givet adgang til en række nye tilskudsmuligheder for især små virksomheder (mikrovirksomheder og små virksomheder) samt mellemstore virksomheder. Innovationsloven, der er en national tilskudsordning, som er godkendt af EU-Kommissionen, foreslås derfor tilpasset disse nye tilskudsmuligheder.

Forslaget er i overensstemmelse med EU-Kommissionens Midtvejsevaluering af sin politik vedrørende støtte til små og mellemstore virksomheder, hvori det konkluderes, at de hidtidige bestræbelser har virket, men at der fortsat er behov for forstærkede indsatser, hvorfor EU-Kommissionen anbefaler, at medlemslandene i deres nationale programmer prioriterer støtte til små og mellemstore virksomheder højt.

Her er innovationsloven af stor betydning, da den bidrager til at øge innovationsindsatsen, ikke mindst blandt jordbrugere og små og mellemstore virksomheder. Af de projekter, der har fået tilsagn i 2006, er 51 pct. af tilsagnsmodtagerne jordbrugere eller små og mellemstore virksomheder. Den positive effekt af innovationsindsatsen forstærkes gennem samarbejdsprojekter, hvor partnerskaber opstår og udvikles, og hvor der foregår en betydelig udveksling af viden og kompetence mellem projektdeltagerne i og mellem de forskellige led i værdikæden.

Lovens intention om at øge innovationsindsatsen blandt jordbrugere og små og mellemstore virksomheder vurderes således at have haft den ønskede virkning.

Da disse virksomheder i betydeligt omfang er beliggende i landdistrikter og landets yderområder, vurderes indsatsen under innovationsloven også at have medvirket til en afbalanceret regionaløkonomisk udvikling i Danmark.

Fødevareministeriet har gennem de senere år tilstræbt at skabe større strategisk sammenhæng i ministeriets innovationsindsats bl.a. gennem udmelding af temaer med indsatser på tværs af primær- og forarbejdningssektorerne, der blev muligt efter lovændringen i 2006. Erfaringerne siden har imidlertid vist, at der er behov for at gå et skridt videre med henblik på at skabe større sammenhæng i udvalgsstrukturen. Der foreslås således en sammenlægning af Det Rådgivende Udvalg og Innovationsudvalget med henblik på at skabe større synergi mellem de to udvalgs forskellige faglige kompetencer især i forhold til projekter, der vedrører både den primære sektor og forarbejdningsindustrien. Derudover er der behov for at styrke sammenhængen til regeringens og regionernes erhvervsfremmeindsats. Innovationsloven foreslås derfor ændret med henblik på en sammenlægning af de to nævnte udvalg.

3. Gældende ret

3.1. Lovens formål

Lovens formål er at fremme fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektorens innovationsindsats med henblik på at bidrage til at

1) sikre, at de fødevarer, der produceres, er sunde og af høj kvalitet,

2) styrke fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektorens konkurrenceevne,

3) fremme udviklingen af nye produkter, herunder nonfoodprodukter, med højt innovationsindhold,

4) bevare jordbrugs- og fiskerierhvervets ressourcegrundlag og sikre miljø og dyrevelfærd samt gode arbejdsbetingelser,

5) forbedre forbrugernes mulighed for at opnå relevante og pålidelige oplysninger om produkternes egenskaber og om de forhold, hvorunder produkterne er produceret, og

6) styrke innovationskapaciteten i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektorens virksomheder og institutioner.

3.2. Målgruppe - tilskud, tilskudskriterier og projekttyper

Innovationsloven er inddelt i kapitler, som er rettet mod følgende områder:

- Kapitel 2 - Innovation, forskning og udvikling m.v. i det primære jordbrug.

- Kapitel 3 - Innovation, forskning og udvikling m.v. i den primære fiskerisektor.

- Kapitel 4 - Innovation, forskning og udvikling m.v. i forarbejdning og forædling af jordbrugs- og fiskeriprodukter.

- Kapitel 5 - Fremme af økologiske udviklingsprojekter inden for jordbrug m.v.

Inden for disse kapitler i loven er det hensigten at tilskynde små og mellemstore virksomheder (SMV´er) til en målrettet indsats inden for innovation og bidrage til et større netværkssamarbejde og videnoverførsel mellem SMV´er, store virksomheder og offentlige såvel som private forskningsinstitutioner. SMV´er defineres i overensstemmelse med EU´s definitioner, dvs. erhvervsvirksomheder som beskæftiger under 250 personer, og som har enten en årsomsætning på maksimalt 50 mio. EUR (372,5 mio. kr.) eller en årlig samlet balance på maksimalt 43 mio. EUR (320,3 mio. kr.). Et eller flere selskaber, som ikke opfylder denne definition, må maksimalt eje 25 pct. af erhvervsvirksomheden, for at den kan defineres som en SMV. Små virksomheder defineres som erhvervsvirksomheder, som beskæftiger under 50 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 10 mio. EUR (74,5 mio. kr.). Som mikrovirksomheder defineres erhvervsvirksomheder, som beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. EUR (14,9 mio. kr.).

Dannelsen af netværksmiljøer på tværs af SMV´er, store virksomheder og forskningsinstitutioner er en forudsætning for, at den danske fødevareindustri kan udvikle kvalitetsprodukter til de internationale højprismarkeder og derved bevare en fremtrædende rolle på verdensmarkedet. Loven giver derfor adgang til, at der kan ydes tilskud til projekter, der fremmer virksomhedernes innovationskompetence med henblik på, at der udvikles eller sker en fornyelse af produkter, produktionsprocesser eller markeder, som ellers ikke ville have fundet sted, eller først ville finde sted på et senere tidspunkt. Dette indebærer, at et projekt skal have nyhedsværdi.

I forbindelse med gennemførelsen af et projekt kan der i et nærmere begrænset omfang ydes tilskud til små og mellemstore virksomheder til testmarkedsføring af det udviklede produkt. Kollektive enheder som brancheorganisationer, foreninger og lignende kan opnå tilskud til generiske kampagner, hvis kampagnen har nyhedsværdi i forhold til samfundsmæssige prioriteringer, herunder kvalitet, fødevaresikkerhed, miljø, ernæring eller økologi.

Tilskud ydes som en procentdel af de meromkostninger, der er forbundet med projektets gennemførelse (udgifter til løn, ekstern bistand, indkøb af materialer og nødvendigt udstyr og lignende). Hvis meromkostningerne vedrører nødvendigt udstyr, fastsættes en scrapværdi, som modregnes ved opgørelsen af meromkostningerne.

Kun SMV´er kan opnå tilskud til innovationsprojekter uden at indgå i samarbejde med andre virksomheder eller forskningsinstitutioner. Andre virksomheder (store erhvervsvirksomheder samt organisationer, brancheforeninger, producentsammenslutninger og lignende) kan kun opnå tilskud, hvis virksomheden indgår i et samarbejdsprojekt med enten en SMV, en forskningsinstitution eller en kombination af disse. Forskningsinstitutioner kan kun opnå tilskud, hvis institutionen indgår i et projektsamarbejde med en virksomhed (SMV´er eller andre virksomheder).

Tilskudsprocenten afhænger af såvel tilskudsmodtager som projekttype. Udviklingsprojekter, der gennemføres af små og mellemstore virksomheder, kan opnå tilskud på maksimalt 50 pct. af projektets omkostninger. Udviklingsprojekter, der gennemføres af andre virksomheder, kan opnå tilskud på maksimalt 40 pct. af projektomkostningerne. Der ydes maksimalt 70 pct. i tilskud til forskningsinstitutioner, der gennemfører anvendelsesorienterede forskningsprojekter, mens forskningsinstitutioner, der gennemfører grundlagsskabende forskningsprojekter, kan opnå tilskud på maksimalt 90 pct. Økologiske udviklingsprojekter inden for jordbrug kan opnå tilskud på mere end 50 pct. Disse tilskudsprocenter udgør overgrænsen for innovationslovens tilskud, hvorfor tilskuddet kan ydes med en lavere sats, der bl.a. afstemmes i forhold til det konkrete projekt.

Følgende indsatsområder skal, jf. innovationslovens bemærkninger, prioriteres:

- Nye produkter og produktionsprocesser

- Eksport

- Opbygning af innovationskompetence, herunder uddannelse af kvalificeret arbejdskraft

- Spisekvalitet, sporbarhed og kvalitetssikring

- Fødevare- og ernæringssikkerhed

- Fødevaredokumentation

- Arbejdsmiljø

- Sikring af miljø, natur og ressourcegrundlag

- Økologi

- Dyrevelfærd

- Nonfood

- Anvendelsesorienteret forskning.

3.3. Forvaltning af loven

3.3.1. Udvalg under innovationsloven m.v.

Til bistand ved behandlingen af ansøgninger om tilskud til gennemførelse af projekter under innovationsloven har ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsat følgende udvalg:

- Det Rådgivende Udvalg vedrørende det Primære Jordbrug. Dette udvalg afgiver indstilling til ministeren i forbindelse med kapitel 2-projekter og integrerede projekter, der vedrører kapitel 2.

- Innovationsudvalget. Dette udvalg træffer afgørelse om kapitel 4-projekter, integrerede projekter, projekter under temaerne og tilskud til generiske kampagner, jf. bekendtgørelse nr. 865 af 9. august 2006. Desuden har udvalget rådgivningskompetence vedrørende kapitel 3-projekter.

Det Økologiske Fødevareråd, der er nedsat under økologiloven, rådgiver ministeren vedrørende kapitel 5-projekter.

3.3.2. Innovationsudvalgets generelle kompetence

Ud over kompetence til at træffe afgørelse om kapitel 4-projekter, integrerede projekter, projekter under temaerne og tilskud til generiske kampagner samt rådgivningskompetence vedrørende kapitel 3-projekter er Innovationsudvalget rådgivende for fødevareministeren vedrørende den samlede innovations-, forsknings- og udviklingsindsats inden for innovationslovens område, og herunder rådgivning i forbindelse med fastlæggelsen af temaer.

4. Lovforslagets indhold

4.1. Nye og ændrede tilskudsmuligheder

Med lovforslaget foreslås på baggrund af EU-Kommissionens nye rammebestemmelser (retningslinier) for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation (2006/C 323/01), at små virksomheder (mikrovirksomheder og små virksomheder), der samarbejder med mindst en anden virksomhed eller en forskningsinstitution om et udviklingsprojekt, får mulighed for at opnå tilskud på makimalt 60 pct. af de meromkostninger, der er forbundet med gennemførelse af projektet.

Under den gældende innovationslov er tilskudsmulighederne for små virksomheder (mikrovirksomheder og små virksomheder) de samme, som er gældende for mellemstore virksomheder, dvs. makimalt 50 pct. af de meromkostninger, der er forbundet med gennemførelse af projektet. Denne maksimale tilskudssats er gældende, uanset om virksomheden indgår i et samarbejde med andre virksomheder eller en forskningsinstitution.

Med forslaget præciseres, at mellemstore virksomheder alene kan opnå maksimalt 50 pct. i tilskud, hvis virksomheden samarbejder med mindst en anden virksomhed eller en forskningsinstitution.

Begrundelsen er, at der kan være et betydeligt potentiale for hele fødevaresektoren i, at små virksomheder (mikrovirksomheder og små virksomheder) motiveres til at involvere sig i samarbejder med andre, herunder forskningsinstitutioner, om et udviklingsprojekt.

Med lovforslaget foreslås på baggrund af EU-Kommissionens nye rammebestemmelser, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for ydelse af særlige tilskud til små (mikro- og små virksomheder) og mellemstore virksomheder, f.eks. vedrørende tilskud til lån af kvalificeret personale, herunder til forskningsmedarbejdere, og til køb af innovationsrådgivning i forbindelse med gennemførelse af et konkret udviklingsprojekt under innovationsloven.

Desuden foreslås vedrørende samtlige typer af virksomheder, at der bliver mulighed for tilskud til særlige projekter vedrørende etablering af innovationsklynger og netværksdannelser. Erfaringer har vist, at der er behov for at understøtte små og mellemstore virksomheder på så tidligt et tidspunkt som muligt i deres udviklingsplaner, hvis de skal kunne forbedre deres muligheder for at bidrage til en progressiv udvikling i den danske fødevaresektor. Desuden vil der ske et dynamisk løft, hvis der under innovationsloven bliver adgang til at opnå tilskud til dannelsen af innovationsklynger og netværker, hvori også forskere kan indgå. Virksomhederne får herved forbedrede muligheder for udveksling og spredning af viden og erfaringer med hensyn til deltagelse i udviklings- og innovationsprocesser. Der vil blive fastsat nærmere regler for f.eks. maksimalt tilsagn om tilskud og krav til de deltagende parter i forbindelse med sådanne projekter.

Efter EU-Kommissionens nye rammebestemmelser er det ikke længere muligt at yde tilskud til små virksomheders (mikrovirksomheder og små virksomheder) udviklingsprojekter (enkeltmandsprojekter) med den maksimale tilskudssats på 50 pct. som under den gældende innovationslov, hvorfor tilskudssatsen foreslås tilpasset rammebestemmelserne, dvs. nedsat til maksimalt 45 pct. Tilsvarende foreslås på baggrund af de nye rammebestemmelser, at tilskudssatsen vedrørende mellemstore virksomheders udviklingsprojekter nedsættes fra maksimalt 50 pct. til maksimalt 35 pct.

Med hensyn til definition m.v. af små virksomheder (mikrovirksomheder og små virksomheder) og mellemstore virksomheder henvises til afsnit 3.2.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at samarbejder om udviklingsprojekter, hvortil der kan opnås tilskud under erhvervsfremmeordningerne under det danske landdistriktsprogram, ikke vil kunne opnå tilskud under innovationsloven.

4.2. Innovationsudvalget og Det Rådgivende Udvalg sammenlægges til ét udvalg, der tillægges afgørelseskompetence m.v.

De nuværende to udvalg under innovationsloven, dvs.

- Det Rådgivende Udvalg vedrørende det Primære Jordbrug, som afgiver indstilling om kapitel 2-projekter og om integrerede projekter, der vedrører kapitel 2, og

- Innovationsudvalget, der træffer afgørelse om kapitel 4-projekter, integrerede projekter, projekter under temaerne og tilskud til generiske kampagner samt har rådgivningskompetence vedrørende kapitel 3-projekter,

foreslås lagt sammen til ét udvalg.

Der stilles forslag om, at dette udvalg tillægges afgørelseskompetence vedrørende ansøgninger under det primære jordbrug, ansøgninger under det primære fiskeri, ansøgninger vedrørende forarbejdning og forædling af jordbrugs- og fiskeriprodukter, ansøgninger vedrørende integrerede projekter, projekter under temaerne, tilskud til generiske kampagner og testmarkedsføring.

Erfaringerne siden sidste lovændring har vist, at der er behov for en udvalgsstruktur, der kan skabe større sammenhæng i den samlede innovationsindsats samt etablere den nødvendige synergi mellem de forskellige faglige kompetencer, som medlemmerne af de to udvalg besidder. De to udvalg foreslås derfor sammenlagt til ét udvalg, benævnt Innovationsudvalget. Der henvises til bemærkningerne i afsnit 4.3, hvoraf det fremgår, at det er hensigten, at det nye udvalg skal sammensættes således, at den store faglige kompetence, som de to nuværende udvalg hver især besidder, bevares.

Da produktudviklingslovene, der er forløberen for innovationsloven, blev vedtaget i 1987, blev bevillingskompetencen vedrørende kapitel 4-projektansøgninger tillagt et bevillingsnævn (det senere Innovationsudvalg), der bestod af en række repræsentanter fra fødevareerhvervet med stor indsigt i fødevaresektorens forhold, mens det udvalg, der skulle bistå med vurderingen af kapitel 2-projekter, fik rådgivningskompetence.

Ved en lovændring i 2006 blev Innovationsudvalgets kompetenceområde imidlertid udvidet til også at omfatte afgørelser vedrørende ansøgninger om integrerede projekter og vedrørende tema-ansøgninger, dvs. projektkomplekser, der på én gang vedrører primærsektorer og forarbejdningsindustrien. Det forekommer derfor at være en nærliggende og rigtig idé, at sammenlægningen af Det Rådgivende Udvalg for det Primære Jordbrug med Innovationsudvalget til ét udvalg medfører, at det nye udvalg får tillagt afgørelseskompetence vedrørende samtlige typer af projektansøgninger, herunder projekter vedrørende det primære jordbrug og det primære fiskeri, hvortil der kan opnås tilskud under innovationsloven.

Det nye innovationsudvalg vil herudover efter anmodning skulle rådgive ministeren om den samlede indsats inden for lovens område, herunder i forbindelse med fastlæggelse af særlige temaer, tilrettelæggelse af en faglig strategi for behandling og prioritering af projektansøgninger samt konkret prioritering af projektansøgninger inden for bevillingen.

Endvidere vil det nye innovationsudvalg og dets kompetencer også blive udnyttet til rådgivning i forbindelse med EU-ordninger, der har fokus på aktiviteter vedrørende innovation, udvikling og forskning.

Vedrørende ansøgninger om tilskud til økologiske projekter, jf. lovens kapitel 5, medfører lovforslaget ingen principielle ændringer. Det indebærer, at ansøgninger om tilskud til økologiske udviklingsprojekter med kommercielt sigte samt økologiske forskningsprojekter fortsat behandles efter de regler, som er gældende under den nuværende innovationslov bortset fra, at det nye innovationsudvalg ifølge lovforslaget nu også træffer afgørelse om tilskud til udviklings- og forskningsprojekter, der vedrører det primære jordbrug. Som en konsekvens heraf vil afgørelser vedrørende ansøgninger om tilskud til projekter med kommerciel sigte inden for det primære økologiske jordbrug derfor også blive afgjort af Innovationsudvalget.

4.3. Bemyndigelse til ministeren til fastsættelse af regler om udvalgets sammensætning og virke

Med lovforslaget foreslås, at fødevareministeren fastsætter nærmere regler om sammensætningen af det nye innovationsudvalg og om udpegningen af suppleanter for udvalgsmedlemmerne. Udvalget nedsættes for perioder af 4 år. Det er hensigten, at de organisationer, foreninger og ministerier, der er repræsenteret i de nuværende to udvalg under innovationsloven, også vil være repræsenteret i det nye innovationsudvalg. Det gælder således Dansk Landbrug, Landbrugsraadet, Dansk Gartneri, Økologisk Landsforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Forbrugerrådet, Dansk Industri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Fødevareministeriet, Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening. Medlemmerne vil blive udpeget efter indstilling fra de pågældende organisationer, foreninger og ministerier. Desuden er det hensigten, at de regionale vækstfora og Miljøministeriet skal være repræsenteret i udvalget.

Fødevareministeren udnævner uden indstilling en formand for Innovationsudvalget. For at styrke formandskabet udnævner ministeren på tilsvarende måde tillige en næstformand for udvalget. Formand og næstformand udnævnes uden for den kreds af organisationer, foreninger og ministerier, der har fast sæde i udvalget. Bemyndigelsen giver mulighed for, at udvalget kan indskrænkes eller udvides, f.eks. i tilfælde, hvor organisationer eller ministerier m.v. sammenlægges eller opsplittes.

Sammensætningen af udvalget afspejler således også den tværgående koordination, der finder sted i forbindelse med regeringens erhvervsfremmeindsats, jf. afsnit 2.

Med lovforslaget foreslås, at fødevareministeren fastsætter nærmere regler for Innovationsudvalgets arbejde m.v., herunder f.eks. tilrettelæggelse af forretningsgang, og herunder fremgangsmåde vedrørende inddragelse af rådgivning fra sagkyndige ved vurdering af projekterne.

4.4. Modernisering og præcisering af ministerens muligheder for særlige oplysningskampagner og lignende vedrørende fremme af lovens formål, herunder af bevillingsmæssig art m.v.

Med forslaget præciseres ministerens adgang til også at afholde udgifter til effektvurdering af innovation i fødevaresektoren samt til fremme af kendskabet til produktion af kvalitetsfødevarer og mangfoldighed i fødevareproduktionen. Den gældende bestemmelse har været anvendt til at afholde udgifter til konferencer, evalueringer af innovationslovens ordning, udvikling af strategier på området samt generelle informationsaktiviteter vedrørende lovens område. Udmøntningen sker under Direktoratet for FødevareErhverv, da der efter de generelle regler for tilskudsordninger ikke kan afholdes udgifter til administration m.v. på tilskudskontoen. Udgiften afholdes inden for den samlede ramme for tilskud under innovationsloven.

Desuden foreslås, at ministeren kan indhente rådgivning i Innovationsudvalget i forbindelse med gennemførelse af de nævnte aktiviteter vedrørende fremme af lovens formål.

4.5. Ændring af bestemmelse om klageadgang

Som en konsekvens af forslaget, jf. afsnit 4.2, ændres § 15, stk. 2, hvorefter samtlige afgørelser, der træffes af Innovationsudvalget, alene kan påklages til ministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål.

4.6. Ophævelse af begrænset adgang til modregning

Med lovforslaget foreslås, at adgangen til begrænset modregning ophæves, således at det offentlige får adgang til fuld modregning med tilskudsmodtagers eventuelle restance til det offentlige.

I henhold til § 13, stk. 5, i den gældende innovationslov kan kun op til 20 pct. af tilskuddet tilbageholdes og anvendes til modregning med virksomhedens eventuelle restancer til det offentlige.

Bestemmelsen har baggrund i lov nr. 284 af 27. april 1994 om ændring af forskellige særlovsbestemmelser om inddrivelse af statskrav. Det fremgår af bemærkningerne til denne lov, at praksis med hensyn til statslig modregning i erhvervstilskud varierede, og på en række områder blev der ikke foretaget modregning i statslige tilskud til gennemførelse af konkrete projekter i erhvervsvirksomheder ud fra den betragtning, at projektet i så fald ikke ville kunne gennemføres i fuldt omfang. Imidlertid forekommer det ikke rimeligt, at virksomheder eller privatpersoner, der - i strid med lovgivningen i øvrigt - samtidig er i restance med skyldige statskrav, modtager sådanne tilskud i fuldt omfang. Det blev derfor foreslået, at der fremover skulle ske modregning på op til 20 pct.

På innovationslovens område udbetales de fleste tilskud imidlertid efter, at projektudgifterne er afholdt, hvorfor argumentationen om risiko for manglende gennemførelse af disse projekter ikke længere gør sig gældende.

Endvidere er det vanskeligt at opretholde en bestemmelse, hvorefter modregning i et vist omfang undlades ved projekttilskud efter innovationsloven, men ikke for andre tilskudsordninger inden for Fødevareministeriets område, hvor der ligeledes ydes tilskud til konkrete projekter. Desuden begrænser bestemmelsen unødigt statens adgang til fuld modregning.

5. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har i sig selv ingen konsekvenser for de statslige udgifter til tilskud under innovationsloven, idet de statslige udgifter til tilskud under innovationsloven bliver fastlagt på de årlige finanslove i form af tilsagnsrammer, inden for hvilke der kan gives tilsagn om tilskud.

Forslaget om ændrede bestemmelser om ophævelse af begrænset adgang til modregning, jf. afsnit 4.6, vil betyde, at der fremover kan foretages fuld modregning i forbindelse med projekttilskud under innovationsloven. Dermed sker der en forenkling i inddrivelsen af statens fordringer, en harmonisering i forhold til de gældende regler for andre støtteordninger samt i begrænset omfang en forøgelse af statens indtægter.

Samlet set vurderes lovforslaget ikke at have væsentlige konsekvenser for Fødevareministeriets administration af innovationsloven. Eventuelle merudgifter vil blive afholdt inden for Fødevareministeriets samlede rammer.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

6. Lovforslagets administrative konsekvenser for det offentlige

Modellen for administration af loven er uændret med central statslig administration med bistand fra det under loven nedsatte udvalg. Den foreslåede udvalgsstruktur med et udvalg i stedet for to, jf. afsnit 4.2, vil alt andet lige medføre en mindre administrativ lettelse. Gennemføres forslaget om de nye tilskudsmuligheder for især SMV´er og de nye muligheder for tilskud til etablering af innovationsklynger og netværker, vil det formentlig medføre en forøgelse af antallet af projektansøgninger under innovationsloven. Desuden vil forslaget om ministerens mulighed for at afholde udgifter til særlige indsatser vedrørende bl.a. fremme af kendskabet til produktion af kvalitetsfødevarer og mangfoldighed i fødevareproduktionen medføre en mindre forøgelse af de administrative opgaver.

Samlet set vurderes lovforslaget ikke at have væsentlige konsekvenser for Fødevareministeriets administration af innovationsloven.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for kommuner og regioner.

7. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes overordnet set at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Ændringen af tilskudssatserne, de nye tilskudsmuligheder for små og mellemstore virksomheder samt muligheder for tilskud til f.eks. etablering af innovationsklynger og netværker forventes at øge incitamentet til at igangsætte innovationsprojekter til gavn for både virksomheder og samfundet.

Ophævelsen af den begrænsede adgang til modregning vil have en beskeden negativ konsekvens for de virksomheder, som omfattes af ændringen. Bestemmelsen har kun været anvendt yderst sjældent.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

Den videre behandling af forslaget og udmøntning i ny bekendtgørelse, vejledning m.v. vil løbende blive drøftet, ligesom der vil blive informeret herom på de møder, der afholdes i de nuværende udvalg, der er nedsat under loven samt i Det Økologiske Fødevareråd. Disse udvalg har en bred repræsentation og vil kunne sikre en løbende dialog med de centrale aktører, som ordningen angår.

Fødevareministeriet vil løbende via www.fvm.dk og www.dffe.dk informere om, hvordan lovændringen bliver gennemført i praksis. Fødevareministeriet forventer - når den endelige udmøntning af lovændringen er bekendtgjort i form af en ny bekendtgørelse, vejledninger m.v. - at gennemføre en særlig informationsindsats om de nye tilskudsmuligheder under loven. Informationsindsatsen vil blive målrettet virksomheder, brancheorganisationer, fonde og forskningsinstitutioner, der med lovændringen opnår nye muligheder for at fremme deres innovationsindsats.

8. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne, da ordningen er rettet mod virksomheder, organisationer, forskningsinstitutioner m.v.

9. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har i sig selv ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Lovforslagets forhold til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beskæftigelsesministeriet, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Gartneri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, FødevareIndustrien, Dansk Landbrug, Dansk Åleproducent Forening, Danske Fiskeres Producentorganisation, Danske Regioner, Danske Slagterier, Det Økologiske Fødevareråd, Fagligt Fælles Forbund, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Foreningen af Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Foreningen af Danske Landbrugskonsulenter, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR), Håndværksrådet, Justitsministeriet, Klima- og Energiministeriet, Kommunernes Landsforening, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Landbrugets Rådgivningscenter, Landbrugsraadet, Landsorganisationen af Danmarks Detailfiskehandlere, Landsorganisationen i Danmark (LO), Mejeriforeningen, Miljøministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, NNF, Notfiskernes Producentorganisation, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening, De Samvirkende Købmænd, Skagen Fiskernes Producentorganisation, Skatteministeriet, Statsministeriet, Transportministeriet, Undervisningsministeriet, Velfærdsministeriet, Økologisk Landsforening, Økonomi- og Erhvervsministeriet.

12. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

	Positive konsekvenser / mindre udgifter	Negative konsekvenser / merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige	Ingen af betydning.	Ingen.
Administrative konsekvenser for det offentlige	Ingen af betydning.	Ingen.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet	Lovforslaget vurderes samlet set at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.	Ingen af betydning.
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen.	Ingen.
Miljømæssige konsekvenser	Ingen.	Ingen.
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

På baggrund af forslaget om sammenlægning af Innovationsudvalget og Det Rådgivende Udvalg til ét udvalg, jf. de almindelige bemærkningers afsnit 4.2., foreslås kapitel 2, 3 og 4 sammenskrevet til et nyt kapitel 2, hvorfor overskriften til kapitel 2 ændres tilsvarende.

Til nr. 2

Som det fremgår af de almindelige bemærkningers afsnit 4.2., foreslås Innovationsudvalget og Det Rådgivende Udvalg sammenlagt til ét udvalg, benævnt Innovationsudvalget. I konsekvens heraf foreslås kapitel 2, 3, og 4 derfor sammenskrevet til et nyt kapitel 2.

Til § 3

Bestemmelsen er ny og en konsekvens af forslaget om sammenlægning af Innovationsudvalget og Det Rådgivende Udvalg til ét udvalg. Ved bestemmelsen fastsættes, at kun et udvalg medvirker ved behandling af ansøgninger om tilskud til de i § 3 omhandlede projekter. Endvidere foreslås med bestemmelsen, at udvalget skal tillægges afgørelseskompetence vedrørende samtlige projektansøgninger omhandlet i § 3. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2. i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen samler endvidere mulighederne for at yde tilskud til innovation, forskning og udvikling inden for henholdsvis den primære jordbrugssektor, den primære fiskerisektor og forarbejdning og forædling af jordbrugs- og fiskeriprodukter, jf. § 3, stk. 1, § 5 og § 7, stk. 2, i den gældende innovationslov, i en fælles bestemmelse. Det præciseres, at akvakultursektoren er omfattet af innovationslovens tilskudsbestemmelser vedrørende den primære fiskerisektor, jf. afsnit 4.3. i de almindelige bemærkninger til lov nr. 381 af 3. maj 2006 om ændring af innovationsloven.

Bestemmelsen vedrørende tilskud til generiske kampagner og testmarkedsføring, som er omfattet af § 11, stk. 2, i den gældende innovationslov, bliver nu omfattet af § 3.

Til § 4

Ved bestemmelsen, der er ny, foreslås ministeren bemyndiget til at fastsætte regler for Innovationsudvalgets sammensætning og udpegning af suppleanter. Det er hensigten, at de organisationer, foreninger og ministerier, der er repræsenteret i de nuværende to udvalg under innovationsloven, også vil være repræsenteret i det nye innovationsudvalg. Medlemmerne vil blive udpeget efter indstilling fra de pågældende organisationer, foreninger og ministerier. Desuden er det hensigten, at de regionale vækstfora og Miljøministeriet skal være repræsenteret i Innovationsudvalget. Endelig er det hensigten, at Innovationsudvalget kan indskrænkes eller udvides, f.eks. i tilfælde, hvor organisationer eller ministerier m.v. sammenlægges eller opsplittes.

Til § 5

Ved bestemmelsen fastsættes, at fødevareministeren eller Innovationsudvalget kan indhente rådgivning fra sagkyndige vedrørende de i § 3 nævnte projekter.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer til en lignende bestemmelse i den gældende innovationslov.

Til nr. 3 - 5

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at kapitel 2, 3 og 4 foreslås sammenskrevet til et nyt kapitel 2.

Til nr. 6

Bestemmelsen, der er ny, giver ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om, at tilskudsmodtagere forpligtes til at deltage i en ekstern evaluering af projektet, hvis de udpeges til dette.

Bestemmelsen giver desuden ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om særlige tilskud til små og mellemstore virksomheder samt særlige tilskudsmuligheder vedrørende dannelse af innovationsklynger og netværker for samtlige typer af virksomheder.

Reglerne om særlige tilskud til små og mellemstore virksomheder kunne f.eks. vedrøre tilskud til lån af kvalificeret personale, herunder til forskningsmedarbejdere, og til køb af innovationsrådgivning i forbindelse med gennemførelse af et konkret udviklingsprojekt under innovationsloven.

I forbindelse med muligheden for at yde tilskud til etablering af innovationsklynger og netværksdannelser kunne fastsættelse af nærmere regler omfatte f.eks. maksimalt tilsagn om tilskud og krav til de deltagende parter i forbindelse med sådanne projekter.

Til nr. 7

Bestemmelsen er ny, og der foreslås en tilpasning af tilskudssatserne på baggrund af de nye rammebestemmelser for forskning, udvikling og innovation (2006/C 323/01). Ifølge disse rammebestemmelser kan der til små virksomheder (mikrovirksomheder og små virksomheder) ydes maksimalt 45 pct. i tilskud og maksimalt 35 pct. i tilskud til mellemstore virksomheder, der gennemfører et enkeltmandsprojekt.

Ved samarbejder om et udviklingsprojekt er den maksimale tilskudssats 60 pct. for små virksomheder (mikrovirksomheder og små virksomheder) og 50 pct. for mellemstore virksomheder.

Det er hensigten ved nærmere regler at fastsætte, at de samarbejder om udviklingsprojekter, hvortil der kan opnås tilskud under erhvervsfremmeordningerne under landdistriktsprogrammet, ikke skal kunne opnå tilskud under innovationsloven. De samarbejder om udviklingsprojekter, der kan opnå tilskud under erhvervsfremmeordningerne under landdistriktsprogrammet, er samarbejder mellem primærproducenter inden for landbrug, forarbejdningsindustrien og/eller tredjeparter. Dette fremgår af bekendtgørelse nr. 1079 af 3. september 2007 om tilskud til innovation gennem udvikling, demonstration og investeringer vedrørende det primære jordbrug, og bekendtgørelse nr. 1080 af 3. september 2007 om tilskud til fremme af innovation vedrørende forarbejdning i fødevare- og skovbrugssektoren gennem udvikling, demonstration og investeringer.

Herefter vil følgende typer af samarbejdsprojekter være tilbage under innovationsordningen: Samarbejder om anvendelsesorienteret og grundlagsskabende forskning, samarbejder om udviklingsprojekter vedrørende fiskerisektoren og samarbejder om udviklingsprojekter, hvor samtlige deltagere i det enkelte samarbejdsprojekt er fra enten det primære jordbrug eller forarbejdningsindustrien.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring, jf. forslaget om ændring af § 12, stk. 1.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at kapitel 2, 3 og 4 foreslås sammenskrevet til et nyt kapitel 2 samt forslaget om ændring af § 12, stk. 1.

Til nr. 10

Bestemmelsen ophæves. Der henvises til afsnit 4.6. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Med forslaget præciseres ministerens adgang til at afholde udgifter til yderligere spredning af kendskab til foranstaltninger, der fremmer innovation inden for lovens område, samt til afholdelse af udgifter til at foretage effektvurdering, herunder af resultatet af gennemførte projekter og disse resultaters betydning for innovationen i fødevaresektoren. Udgifterne afholdes inden for den samlede ramme til projekter under innovationsloven.

Til nr. 12