B 74 Forslag til folketingsbeslutning om forbedrede forhold for børn af indsatte.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Bortfaldet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 18-12-2008
1. behandlet/henvist til udvalg 19-02-2009
Beretning afgivet 07-05-2009
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Socialistisk Folkeparti foreslog, at børn af indsatte fik en række minimumsrettigheder, herunder at det sikredes, at børn havde ret til besøg og kommunikation med en forælder i varetægt eller under afsoning. Det foresloges endvidere, at der etableredes et kriseberedskab i forhold til en forælders fængsling og et børneombud, som bl.a. skulle yde bistand i forbindelse med børns besøg i fængsler, og at der skete en opprioritering af tiltag over for forældre, herunder ved etablering af forældregrupper.

Retsudvalget afgav den 7. maj 2009 beretning over forslaget. Udvalget opfordrede i beretningen justitsministeren til at udarbejde retningslinjer for, i hvilke tilfælde der skal ske indberetning fra politiet til de sociale myndigheder i det tilfælde, hvor den varetægtsfængslede/anholdte har børn under 18 år. Udvalget opfordrede endvidere indenrigs- og socialministeren til bl.a. at tydeliggøre kommunernes forpligtelser over for denne gruppe børn i ministeriets vejledning på området.