Fremsat den 9. oktober 2008 af
Line Barfod (EL), Per Clausen (EL),
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om bekæmpelse af social dumping
Folketinget pålægger regeringen inden den 1.
januar 2009 at iværksætte en
række initiativer til bekæmpelse af social dumping
på det danske arbejdsmarked. Initiativerne skal forsvare den
grundlæggende ret til konflikt og styrke myndighedernes og
fagbevægelsens redskaber og muligheder, så de
kan sikre, at lovgivningen på arbejdsmarkedet
overholdes.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 135, folketingsåret 2007-08, 2.
samling (se Folketingstidende 2007-08, forhandlingerne den 30. maj
2008 kl. 13:44-14:39 samt tillæg A side 6421 og 6424).
Enhedslisten ønsker under indtryk af de mange sager om
underbetaling af udenlandsk arbejdskraft og andre overenskomstbrud,
om brud på arbejdsmiljøloven og manglende sikkerhed
på danske arbejdspladser, der beskæftiger udenlandsk
arbejdskraft, om brug af illegal arbejdskraft og om
overtrædelser af østaftalen samt myndighedernes og
fagforeningernes manglende ressourcer til kontrol med, at
lovgivningen overholdes, at der iværksættes en
række initiativer til bekæmpelse af social dumping. Det
drejer sig om følgende initiativer:
- Det skal
være en ufravigelig betingelse, at udenlandsk arbejdskraft,
herunder også EU-borgere, skal være omfattet af en
overenskomst, eller at arbejdsgiveren kan dokumentere, at arbejdet
foregår på overenskomstmæssige vilkår.
Dette skal også gælde for udstationerede.
- Staten,
regionerne og kommunerne skal kræve danske overenskomster
på offentlige opgaver i udbud.
- Registreringen af
udstationerende firmaer (RUT-registeret) skal effektiviseres og
kombineres med registreringen af E 101-attester i
Sikringsstyrelsen. Registreringen skal være tilgængelig
og gratis for arbejdsmarkedets parter.
-
Fagbevægelsens repræsentanter skal have åben
adgang til arbejdspladser og mulighed for at kontrollere arbejds-
og opholdstilladelser, ansættelsesbeviser og
lønsedler.
- Alle firmaer, der
deltager i byggeprojekter i Danmark, skal ved lettilgængelige
og letlæselige opslag oplyse bygherrers og deltagende
firmaers navne og momsnumre, så der er forpligtende
åbenhed om, hvem der er involveret.
- Firmaer, der
opererer i Danmark, skal have kopier af
ansættelseskontrakter, lønsedler og E 101-attester
(social forsikring i hjemlandet) på arbejdspladsen.
- Ved
overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen og
skattelovgivningen og ved brug af illegal arbejdskraft skal
strafferammen sættes i vejret, så
bødestørrelser hæves, så arbejdsgivere
kan dømmes fængselsstraf, og så de kan fratages
retten til at drive virksomhed.
- Der
nedsættes et hurtigtarbejdende udvalg med deltagelse af
arbejdsmarkedets parter, der skal kulegrave skatteregler,
diætregler og lign. med henblik på at sikre, at
udenlandske arbejdere i Danmark ikke beskattes lempeligere end
danske.
- Der skal
afsættes de nødvendige ressourcer til politiet,
skattemyndighederne og Arbejdstilsynet, så det er muligt at
kontrollere, at gældende lovgivning overholdes.
- Udenlandske
firmaer skal på lige fod med danske indbetale til
Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER), mens de opererer i landet.
- Regeringen skal
arbejde for, at der indføres en model, der ligner den tyske
ordning med solidarisk ansvar, hvor hovedentreprenøren
hæfter for underentreprenørers manglende udbetaling af
løn, feriepenge m.v.
- Regeringen
forpligtes til at rejse krav over for EU, der kan sikre: 1) at
konfliktretten på det danske arbejdsmarked ikke kan
begrænses af institutioner i EU, jf. Vaxholmdommen, 2) at
danske myndigheder og ikke EU bestemmer, hvilke uddannelseskrav der
er nødvendige for at sikre miljø og sikkerhed
på danske arbejdspladser (anerkendelsesdirektivet), 3) at
afgørelser i det danske fagretlige system, herunder
udenretslige forlig mellem overenskomstparterne, ikke kan
underkendes af domstole i andre EU-lande (Galmetsagen), 4) at
udstationeringsdirektivets status defineres entydigt som et
minimumsdirektiv og ikke et maksimumsdirektiv.
Før østudvidelsen af EU skønnede
Finansministeriet (2003), at der på lang sigt (frem til 2030)
ville komme 50.000 personer fra de nye østeuropæiske
lande for at arbejde i Danmark. Dansk Institut for Internationale
Studier skønnede omkring 2.000 pr. år.
Vi ved reelt ikke, hvor mange mennesker fra de
østeuropæiske lande der i dag arbejder i Danmark, ej
heller fra andre medlemslande. Vi ved dog, at det samlede tal er
langt højere end de officielle skøn.
Alene i bygge- og anlægsbranchen skønner FAOS
forsigtigt i en rapport fra januar 2008
,
at der p.t. er tale om 6.800 østarbejdere, der er ansat i
danske byggevirksomheder, 600, der arbejder som vikarer, 13.000,
der er udstationeret (i en senere rapport, juni 2008, opjusteret
til 17.000), og ca. 100, der er selvstændige - i alt godt
20.000-25.000 legale arbejdere. Hertil kommer et større
antal illegalt ansatte og udstationerede.
Hertil skal lægges personer, der arbejder inden for alle
andre brancher, samt et betydeligt antal fra andre EU-lande, f.eks.
et stort antal tyskere inden for byggebranchen. FAOS anslår i
rapporten fra juni 2008, at der i alt er ca. 75.000 udstationerede
i Danmark.
Det ser Enhedslisten ikke i sig selv som noget problem.
Enhedslisten mener principielt, at arbejdere skal have ret til at
rejse frit og søge arbejde i et hvilket som helst land
på de gældende betingelser i det pågældende
land. Samtidig anerkender vi ethvert lands ret til selv at
fastsætte reglerne for arbejdssøgning og
udførelse af arbejde - så længe dette ikke
strider mod grundlæggende menneske- og
lønmodtagerrettigheder. Problemet opstår, når
disse mennesker bruges til at underminere overenskomsterne på
det danske arbejdsmarked og en stor del af dem tvinges til at
acceptere elendige løn- og arbejdsmiljøforhold.
Problemet opstår, når den lovgivning, der skulle
forhindre social dumping - især østaftalen og
udstationeringsloven - ikke overholdes og ikke
håndhæves:
-
Fagbevægelsen har ført og vundet en lang række
fagretlige sager om underbetaling, men ikke desto mindre ser vi
igen og igen, hvordan reglerne underløbes. Udenlandske
arbejdere tvinges til at betale betydelige beløb i husleje
for at blive stuvet sammen på små værelser, og
der betales overpriser for transport til og fra hjemlandet, eller
de tvinges til underhånden at betale dele af lønnen
tilbage til arbejdsgiverne. Senest så vi, hvordan
rumænske avisbude betalte tusinder af kroner til
mellemhandlere for at komme til Danmark, hvor et anerkendt dansk
distributionsfirma efterfølgende brød lovkravet om,
at arbejderne er garanteret minimum 30 timers arbejde pr. uge. Den
førnævnte undersøgelse fra FAOS viser, at
problemet er langt større blandt udstationerede og vikarer
end blandt personer, der er ansat direkte i danske
virksomheder.
- På
arbejdsmiljøområdet har vi i dag ikke statistikker,
der viser, om der er en overhyppighed af arbejdsulykker blandt
udenlandske arbejdere i Danmark, men 3F, der har undersøgt
dødsulykker, har afsløret en voldsom overhyppighed.
En opgørelse fra Landspatientregisteret) viser en
stigning i arbejdsskader blandt polske arbejdere fra 20 i 2005 til
128 i 2006. FAOS 2008 konkluderer, at det »kan estimeres, at
udenlandske arbejdere generelt er stærkt
overrepræsenterede blandt dem, der kommer til skade«.
Repræsentanter for Arbejdstilsynet giver i FAOS-rapporten
udtryk for, at kontrollen med arbejdssikkerheden for de
østeuropæiske arbejdere langtfra er god nok, og at
»hvis man forventer, at vi holder øje med dem (...)
så de kommer op på dansk niveau (...) det har vi ikke
ressourcer til«.
- Heller ikke
politiet og skattevæsenet har haft ressourcer til den
fornødne kontrol. Da det blev afsløret, at selv
enkelte ministerier havde ansat illegal arbejdskraft, kunne det
konstateres, at det var anmeldt til politiet måneder
forinden. Stikprøvekontroller fra SKAT i Østjylland
afslører, at vikarbureauer snyder samfundet for millioner af
kroner.
- Endelig må
vi konstatere, at straffene for arbejdsgivere, der bevidst
omgår lovgivningen, øjensynlig er alt for ringe til at
have en afskrækkende effekt.
Østaftalen, udstationeringsloven m.m. er altså
ikke blevet fulgt op med ressourcer, der kan sikre, at reglerne
overholdes. Så meget desto værre er det, at der stadig
stilles hindringer i vejen for fagforeningernes kamp mod
løntrykkere, social dumping, illegal arbejdskraft,
mellemmænd, der beriger sig, og i visse tilfælde reel
menneskehandel. Adskillige fagforeningsfolk er således
dømt for »ulovlig indtrængen« på
arbejdspladser.
Registreringen af udenlandske firmaer og deres ansatte har
været alt for lemfældig. Som konsekvens heraf
etableredes et nyt Register over Udenlandske Tjenesteydere (RUT)
med virkning fra den 1. maj 2008. Meldinger fra Byggefagenes
Samvirke viser imidlertid allerede nu, at adskillige udenlandske
firmaer, der opererer i Danmark, ikke står i registeret.
Samtidig eksisterer der kontrolmuligheder, som slet ikke udnyttes.
Siden april 2006 har Sikringsstyrelsen skullet modtage kopi af den
såkaldte E 101-attest, som dokumenterer, at den
udstationerede er omfattet af social forsikring i sit hjemland.
Sådanne attester udstedes kun, hvis den udstationerede
arbejders firma opfylder betingelserne for lovlig udstationering,
hvilket vil sige, at firmaet rent faktisk opererer i hjemlandet, og
at de ansatte også var ansat inden udstationeringen. En
kontrol med disse erklæringer kunne på en gang bidrage
til at øge den sociale og økonomiske sikkerhed for de
udstationerede og vise, om firmaerne er reelle og lovlige
tjenesteydere.
E 101-attesten benyttes til kontrol i bl.a. Tyskland, Belgien
og Frankrig, men kun yderst lemfældigt i Danmark.
Ifølge Sikringsstyrelsen modtog man i 2007 10.032
blanketter, hvilket er langt lavere end antallet af
udstationerede.
Den lemfældige registrering og kontrol er med til at
udbrede muligheden for social dumping. I Danmark var der i 2007 ca.
2.500 ukrainske landbrugspraktikanter, der i gennemsnit fik 74 pct.
af den overenskomstmæssige mindsteløn og stort set
ingen overarbejdsbetaling. I byggefagene kan fagforeningerne
berette om lønninger ned til 40 kr. i timen. Samtidig
beskattes de udenlandske arbejdere langt lempeligere end danske
arbejdere, hvilket selvfølgelig gør det mere oplagt
at acceptere en lavere løn. Der foregår så at
sige en skattefinansieret social dumping.
Hertil skal lægges den række af tiltag, der rent
faktisk har svækket fagbevægelsens muligheder for at
fastholde overenskomstmæssige løn- og
arbejdsforhold:
- EU's afvisning af
konsekvent at lægge værtslandsprincippet til grund for
servicedirektivet.
- Vaxholmdommen,
der reelt underlægger konfliktretten EU's regler om varers og
tjenesteydelsers frie bevægelighed og ændrer
udstationeringsdirektivet til at være et
maksimumdirektiv.
- Galmetdommen,
hvor en polsk ret underkender protokollatet fra et
mæglingsmøde i det danske fagretlige system og
dømmer polske arbejdere til at tilbagebetale firmaet den
efterbetaling, de var tilkendt i Danmark.
-
Anerkendelsesdirektivet, hvor regeringen fastslår, at Danmark
ikke kan stille krav om bestemte uddannelsestandarder, der skal
sikre sikkerhed og arbejdsmiljø på danske
arbejdspladser - i modstrid med den ansvarlige ministers
løfter, da direktivet blev implementeret i 2006.
Dette beslutningsforslag fra Enhedslisten har til
hensigt:
- at bekæmpe
social dumping på det danske arbejdsmarked gennem en
styrkelse af myndighedernes og fagbevægelsens muligheder for
at kontrollere, at eksisterende lovgivning overholdes,
- at give
fagbevægelsen de nødvendige redskaber til at
overvåge, at lovgivningen overholdes,
- at forsvare den
konfliktret, som ikke mindst undergraves af en række
afgørelser i EU-systemet.
Skriftlig fremsættelse
Line Barfod
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
bekæmpelse af social dumping.
(Beslutningsforslag nr. B 10).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Officielle noter
Østeuropæiske arbejdere i
bygge- og anlægsbranchen: rekrutteringsstrategier og
konsekvenser for løn-, ansættelses- og
aftaleforhold/Jens Arnholtz Hansen og Søren Kaj Andersen.
Januar 2008.