B 111 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om skærpede krav til besiddelse af muskelhunde m.v.
Fremsat den 26. februar 2009 af
Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om skærpede krav til besiddelse af
muskelhunde m.v.
Folketinget pålægger regeringen:
- at ændre
hundelovens § 1, således at alle besiddere af hunde er
forpligtet til at sørge for, at hunden, senest når den
bliver 8 uger gammel, er mærket og registreret,
- at
undersøge, hvordan købere af hunde kan
pålægges et skærpet ansvar for at
undersøge, om salget opfylder krav til mærkning,
alder, karantæne og sanktioner i den forbindelse,
- at etablere en
central database hos politiet, hvor pålæg og
bøder til hundeejere skal fremgå,
- at udarbejde en
liste over, hvilke racer der defineres som muskelhunde,
- at indføre
krav om, at alle muskelhunde skal føres i bånd,
- at foretage en
undersøgelse af det hensigtsmæssige i et krav om
mundkurv til alle muskelhunde i det offentlige rum, herunder om der
skal være afvigelser fra påbud om bånd og
mundkurv, eksempelvis i fritløbsparker eller lignende,
- at indføre
krav om hundekørekort/obligatorisk lydighedskursus til
besiddere af muskelhunde,
- at ændre
hundelovens § 6, stk. 2, således at en muskelhund skal
aflives, hvis den bider andre dyr eller mennesker væsentligt
og alvorligt, og
- at differentiere
bødekataloget i hundeloven, så det afspejler de
enkelte sagers grovhed.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er navnlig at
begrænse ulovlig hundehandel og hændelser med
muskelhunde, der forårsager alvorlige ulykker på
såvel mennesker som dyr.
Registrering
Det følger af hundelovens § 1, at besidderen af en
hund skal sørge for, at hunden, fra den er 4 måneder
gammel, er mærket og registreret og bærer
halsbånd forsynet med et skilt, der angiver besidderens navn
og adresse.
Socialistisk Folkeparti finder, at registreringen af hvalpe
bør fremrykkes til senest det tidspunkt, hvor hvalpen er 8
uger gammel. Det vil kunne betyde, at det vil være vanskeligt
for hundehandlere at sælge hvalpe, der ikke er gamle nok til
at blive taget fra moderen, da køber altid vil kunne
forlange en registreret hvalp.
Forslagsstillerne finder yderligere, at det skal
undersøges, hvordan man lovgivningsmæssigt kan
pålægge købere et udvidet ansvar for at sikre
sig, at hunde er mærkede, registrerede og eventuelt har
været underlagt karantæne. SF mener, at købere
af hundehvalpe skal have et medansvar for at sikre sig, at hvalpe
er lovlige, og håber derigennem, at ulovlig handel med hunde
kan begrænses, navnlig den grænseskridende. Det
bør ligeledes overvejes, hvordan forsømmelsen af
denne pligt kan sanktioneres bedre.
Central database
Det foreslås endvidere, at der etableres et nyt centralt
register, hvoraf eventuelle bøder og pålæg til
besidderen af en hund fremgår. Der eksisterer i dag ingen
central database, hvor politiet kan se eventuelle
pålæg, som besidderen har fået. Efter hundelovens
§ 6, stk. 6, er det således besidderen selv, der skal
underrette politidirektøren i den kreds, besidderen flytter
til, om, at han eller hun har fået et pålæg.
Gør besidderen ikke det, har politiet ikke mulighed for at
se, at hunden f.eks. skal bære mundkurv.
Med det nye register bliver det muligt at føre kontrol
med de pågældende hundeejere og hunde. Som det er i
dag, er der ingen kontrol med hunde, der bliver flyttet eller
sælges. Ved at sammenknytte databasen med hunderegisteret,
kan man altid følge hunden, og forslagsstillerne mener, at
det bør undersøges, hvordan denne samkøring
kan etableres i respekt for retssikkerhed og
databeskyttelseshensyn.
Det bør i den forbindelse sikres, at politiet har
tilstrækkeligt med scannere, så politiet til enhver tid
kan efterse, at ingen pålæg er overtrådt.
Ifølge besvarelse af spørgsmål nr. 403 til
Folketingets Retsudvalg kan det ikke oplyses, hvor mange gange
politiet de sidste 5 år har udstedt påbud til danske
hundeejere, og i hvilken forbindelse, da rigspolitiet ikke er i
besiddelse af de statistiske oplysninger, og en besvarelse vil
kræve en manuel gennemgang af sagsområdet.
Definition af muskelhunde
SF ønsker at skærpe kravene til at holde
muskelhund. Ønsket udspringer af de mange sager i pressen,
hvor muskelhunde angriber især andre hunde. Hundene skaber
utryghed for befolkningen generelt og især for hundeejere,
der frygter deres hund angrebet.
Det er derfor afgørende, at det undersøges,
hvilke racer der kan defineres som muskelhunde. Forslagsstillerne
er bekendt med, at dette kan være vanskeligt, men det er dog
lykkedes at forbyde to racer allerede, ligesom man har lavet en
liste over hunde, der skal føres i bånd, jf.
hundelovens § 3, stk. 3. Forslagsstillerne er derfor
overbevist om, at det vil være muligt at lave en liste over,
hvilke dyr man vil betegne som muskelhunde eller som særlig
farlige.
Forslagsstillerne foreslår derfor, at der
iværksættes en undersøgelse af, hvilke hunde der
skal optages på en liste over muskelhunde.
Båndpligt og krav om
mundkurv
Ifølge hundelovens § 3, stk. 3, skal visse racer
uden for København, Frederiksberg og Gentofte samt byer med
over 15.000 indbyggere føres i bånd eller holdes
indelukket eller forsvarligt bundet fra solopgang til solnedgang,
dog mindst i tiden fra kl. 18 til kl. 6, mens § 3, stk. 4,
blot pålægger besiddere af hunde uden for byer og
områder med bymæssig bebyggelse at drage omsorg for, at
de ikke strejfer om.
Forslagsstillerne mener dog, at der skal indføres pligt
til at føre alle muskelhunde i bånd i såvel som
uden for byer og i døgnets 24 timer, ligesom
forslagsstillerne finder, at det skal undersøges, hvorvidt
det bør pålægges muskelhunde at bære
mundkurv i det offentlige rum, herunder om der skal ske visse
afvigelser heraf i forhold til f.eks. fritløbsparker.
Aflivning af hunden
Efter § 6, stk. 2, kan politidirektøren
træffe afgørelse om at lade hunden aflive, hvis en
hund har forvoldt skade på et menneske eller anden
væsentlig skade, eller der i øvrigt er grundlag for at
antage, at den pågældende hund kan være farlig
for sine omgivelser.
SF foreslår, at hunde, der har gjort væsentlig og
alvorlig skade på et menneske eller et dyr, herunder en anden
hund, skal aflives, hvis dette er sket ganske umotiveret i det
offentlige rum. Det må antages, at hvis en hund umotiveret
angriber et menneske eller et andet levende væsen og
forårsager alvorlig skade, vil det være en
nærliggende risiko, at hunden bider igen.
Forslagsstillerne indstiller, at der fastlægges en
definition af, hvornår noget er en væsentlig og
alvorlig skade. Ønsket om en mulighed for at kræve
aflivning fremkommer på grund af talrige eksempler i
dagspressen på angreb forårsaget af muskelhunde, som
overvejende sker på andre hunde, mens også angreb
på f.eks. får er set.
Obligatorisk
hundekørekort/lydighedskursus
Forslagsstillerne foreslår, at der stilles krav om, at
alle muskelhundeejere gennemfører et kursus i træning
af hundens lydighed. Efter forslagsstillernes opfattelse vil et
obligatorisk kursus sortere de mindst egnede hundeejere fra,
samtidig med at det må forventes, at hundeejere på et
sådant kursus selv bliver klar over, at hunden har aggressive
tendenser, og dermed - forhåbentlig - vil skride til
aflivning af hunden, inden hunden forvolder skade på
mennesker eller dyr. Endvidere finder forslagsstillerne, at der
bør etableres en ordning med hundekørekort til ejere
af muskelhunde.
I Schweiz er man allerede gået i gang med at lave
sådanne kurser af 15 timers varighed, dog for alle hunde. Her
skal ejeren altid bære et bevis for opnået
hundekørekort på sig, som kan forevises politiet
på forlangende. Det kunne være en model for
hundekørekort, ligesom det også kunne være et
letgenkendeligt tegn, der kunne hæftes på det
obligatoriske halsbånd med hundetegn.
Bødestørrelse
Forslagsstillerne er bekendt med tilfælde, hvor det
medfører bøder på kun 600 kr., hvis en hund
bider et menneske eller et dyr, da dyret blot anses for at
være omstrejfende. Det mener forslagsstillerne ikke er
proportionalt med sagens grovhed.
Efter SF's opfattelse bør bøderne for
overtrædelse af hundelovens bestemmelser differentieres i
langt højere grad, end de er i dag. Det foreslås
således, at der indføres niveauer i
bødestørrelsen i relation til sagens grovhed,
således at hundebid f.eks. takseres højere, end at en
hund strejfer om.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
skærpede krav til besiddelse af muskelhunde m.v.
(Beslutningsforslag nr. B 111).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.