B 141 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede
opgør.
Fremsat den 24. marts 2009 af
Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Mette
Frederiksen (S), Karen Hækkerup (S), -zlem Cekic (SF), Karina
Lorentzen (SF), Marianne Jelved (RV), Margrethe Vestager (RV) og
Morten Østergaard (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om bekæmpelse af organiseret kriminalitet
og væbnede opgør
Folketinget pålægger regeringen at
iværksætte arbejde for en national handlingsplan mod
organiseret kriminalitet og væbnede opgør og indkalde
bidrag fra politi, sociale myndigheder, Det
Kriminalpræventive Råd, KL, sociale organisationer,
arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationer som
handelsstandsforeninger, idrætsforeninger og andre
interessenter og fremlægge forslag for Folketinget senest i
oktober 2009.
Forslaget til handlingsplan skal indeholde en bred vifte af
tiltag med henblik på at sikre de nødvendige
politiressourcer, forebygge, at unge kommer ud i kriminalitet,
mindske markederne for organiseret kriminalitet, mindske
mængden af våben og støtte vidner samt andre
tiltag, der kan styrke trygheden i berørte
områder.
Som led i handlingsplanen bør der afsættes midler
til forskning i, hvordan rekruttering af unge til organiseret
kriminalitet kan bremses.
Bemærkninger til forslaget
I de seneste måneder har vi oplevet en uhyggelig
udvikling med et stort antal skudepisoder på åben gade
med dræbte og tilskadekomne. Bag konflikten ligger en kamp
mellem kriminelle, en kamp, der i høj grad drejer sig om
fordelingen af fortjenesten fra organiseret kriminalitet: handel
med hash og narko, prostitution, menneskehandel, våben,
smugleri, spil etc.
Det er dybt bekymrende og ikke noget, vi bare skal vænne
os til. Mange bekymrede borgere er virkelig utrygge og føler
sig afmægtige. Og det er nedbrydende for samfundet.
Hvis vi ikke tager problemerne meget alvorligt og sætter
ind imod dem, risikerer vi en udvikling, hvor de
ressourcestærke forskanser sig med flere og flere alarmer og
sikkerhedsvagter, hvor grupper og områder i samfundet bliver
opgivet og betegnet som farlige steder at komme, hvor en del af
vore børn og unge kommer ud i alvorlig kriminalitet, og hvor
en række ordentlige virksomheder går nedenom og hjem,
fordi de ikke kan klare sig i konkurrencen med det kriminelle
miljø.
Problemerne er så alvorlige, at vi ikke kan nøjes
med bare at råbe på hårdere straffe eller flere
socialpædagoger. Der skal en bred vifte af tiltag til, og det
er nødvendigt at inddrage både professionelle og
civilsamfundet.
Vi skal melde klart ud, at vi ikke vil acceptere, at de
kriminelle sætter dagsordenen. Det er den første og
afgørende beslutning. Den næste afgørende
beslutning er, at vi kun kan løse problemerne i
fællesskab. Og alle må hjælpe til. Dernæst
skal vi se på, hvordan vi kan løse problemerne,
både hvert enkelt og tilsammen.
Forslagsstillerne vil derfor foreslå, at der bliver
lavet en national handlingsplan, og at der med planen følger
de nødvendige investeringer. Som et led i planen bør
der afholdes møder i de kommuner og lokalsamfund, som er
berørt af problemerne, hvor beboere og myndigheder og
organisationer sammen drøfter, hvad der kan gøres, og
på baggrund af drøftelserne udarbejder lokale
tryghedsplaner og især gør noget for, at planerne
så også bliver til virkelighed, og at de kører
over en længere årrække og ikke bare som korte
projekter i et år eller to.
Den nationale og de lokale tryghedsplaner bør indeholde
en række elementer, som f.eks. kan være nogle af de
følgende:
-Styrket social forebyggelse:
Grundlæggende social forebyggelse, dvs. sundhedsplejersker,
daginstitutioner, skoler, fritidstilbud og uddannelser med
tilstrækkelige ressourcer. Det betyder også flere
ressourcer til opsøgende og forebyggende socialt arbejde,
hvor udsatte familier får hjælp til at håndtere
problemerne. Både private og offentlige arbejdsgivere har en
vigtig rolle med at sikre arbejdspladser, ikke mindst til unge, der
har fået en plet på straffeattesten.
-Styrket politiindsats: Politiets indsats
på området skal styrkes vedvarende og ikke kun for den
periode, hvor skyderierne er værst. Beredskabet skal
være tilstrækkelig højt til, at politiet
også kan rykke ud om aftenen og om natten. Politiet
bør have mobilhomes som i Stockholm, så politiet kan
være til stede torsdag, fredag og lørdag aften
på de steder, hvor problemerne opstår.
-Tryghed i det offentlige rum: Det offentlige
rum skal indrettes således, at det bliver så trygt og
sikkert som muligt. Det betyder f.eks. sikring af gadebelysning,
cafeer, aftenåbne biblioteker m.m. og andet, som
tiltrækker mennesker til steder, hvor der i dag kun er
overvågningskameraer, og en øjeblikkelig udbedring af
skader efter hærværk.
-Konsekvens med virkning: Børn og unge,
der for første gang begår kriminalitet, skal
mærke en konsekvens allerede inden for en uge. F.eks. skal de
rydde op efter det hærværk, de har begået. Og de
skal møde de mennesker, som deres kriminalitet er gået
ud over. Konsekvensen skal omhandle en lang række tiltag.
Fængsel skal forbeholdes grov kriminalitet som drab og
voldtægt, da fængsel ofte fastholder unge i
kriminalitet og derfor skal være sidste udvej.
-Beskyttelse af civilsamfundet: Det er rigtig
svært for naboer at tage kampen op med kriminaliteten i deres
lokalområde, hvis de står alene og får
utilstrækkelig hjælp. Derfor skal der være tilbud
om en hurtig og effektiv beskyttelse fra både politi, sociale
myndigheder og lokalsamfund. Det gælder både, når
en ejerforening vil smide et bordel ud, en kioskejer siger nej til
at sælge hash og ulovlige sodavand, og et offer for
menneskehandel søger hjælp. Der bør udarbejdes
en bred vifte af tiltag, herunder overfaldsalarmer,
beskyttelsescentre og lokale ressourcepersoner, der bakker den
pågældende op.
-Farvel til våbnene: Der bør
gennemføres årlige kampagner mod våben. Det er
vigtigt at drøfte nøje, hvordan kampagnerne udformes,
så de ikke fører til, at flere føler sig
utrygge og derfor anskaffer sig våben, men tværtimod
udbreder opfattelsen af, at det er fejt og ødelæggende
for fællesskabet at gå med våben. Kampagnen
bør følges op af en årlig »frit
lejde-aktion«, så så mange våben som muligt
kommer væk fra gaden. Der skal indføres et effektivt
nationalt våbenregister, og antallet af mennesker, der
må have våben lovligt i deres hjem, skal
indskrænkes kraftigt. Endelig skal grænsekontrollen
opprioriteres, så færre våben fra udlandet
når ind over den danske grænse.
Sæt ind mod
efterspørgselen
Hvis den organiserede kriminalitet skal bekæmpes, er det
allervigtigste at begrænse incitamentet til kriminalitet - og
dermed effektivt begrænse, hvor store summer kriminelle kan
tjene på det danske marked. Dette gør det
nødvendigt at overveje, hvorledes vi bedst kan
begrænse efterspørgslen efter de kriminelles
udbud.
En stor del af befolkningen bruger hash, og der er så
mange penge i det, at det i høj grad har været
medvirkende til, at der er kommet organiseret kriminalitet i store
dele af Danmark. Endvidere har der ikke været succes med at
dæmpe efterspørgslen efter hårdere
stoffer.
En indsats imod efterspørgslen efter hash og narko
bør derfor være et omdrejningspunkt i en national
handlingsplan. Forslagsstillerne har forskellige holdninger til
løsninger, men det foreslås, at der nedsættes et
udvalg, som kan se på erfaringerne både fra Danmark og
fra andre lande og komme med forslag til, hvad der kan
gøres.
Med hensyn til narko og hash handler det dog bl.a. om
oplysningskampagner. Forskning viser, at så simpel en indsats
som at fortælle unge, hvor lidt andre unge ryger, drikker og
tager stoffer, faktisk fører til et lavere forbrug. Men det
handler også om at skabe miljøer, herunder
arbejdsmiljøer, hvor der bliver sagt nej til narko og
hash.
Samtidig er der behov for at få fokus på narko- og
hashmisbrug på arbejdspladserne, så det bliver taget
mindst lige så alvorligt som alkohol. Og så skal der
selvfølgelig være en bred vifte af forskellige
behandlingstilbud.
Med hensyn til prostitution og menneskehandel kan der
både sættes ind med kampagner, med
selvhjælpskurser til de mænd, der efterspørger
prostituerede, med bedre seksualvejledning både i
ungdomsuddannelserne og generelt i samfundet, med oplysning om de
negative skadevirkninger af prostitution og med social indsats for
at hjælpe dem, der er i prostitution. Samtidig skal en langt
stærkere politiindsats gøre det sværere for
bagmændene. Forskellige modeller for kriminalisering af
sexkøbere kan også med fordel diskuteres.
Derudover er der brug for at få afklaret, hvordan vi
håndterer det organiserede tiggeri og lommetyveri med
børn og voksne fra andre EU-lande, der nogle gange er
handlet hertil.
Salget af indsmuglet slik og sodavand bekæmpes ved, at
lokalbefolkningen inddrages i kampen mod den organiserede
kriminalitet, så man bliver klar over, hvad man
støtter ved at købe de billige sodavand.
Vi har i Danmark et ret stærkt samfund med et
stærkt demokrati, lav kriminalitet og meget lidt korruption,
men billedet kan ret hurtigt ændre sig, hvis vi ikke
gør noget. Derfor er der brug for, at vi i fællesskab
beslutter: Vi vil ikke lade de kriminelle sætte
dagsordenen.
Den nationale handlingsplan bør løbe i 4
år af gangen med mulighed for justeringer undervejs. Men en
række af de indsatser, der sættes i værk,
bør være permanente. Et af de store problemer med
indsatsen i de senere år har været de mange korte
projekter, der kun lige nåede at komme i gang og vise, at der
var muligheder for at få god effekt af indsatsen, og så
blev de lukket ned igen. Hvis der en dag ikke længere er
behov for en indsats, må man tage debatten og afslutte
indsatsen, men der er desværre ikke noget, der tyder
på, at de problemer, vi ser nu, forsvinder inden for en
overskuelig fremtid. Så længe der er så stor
ulighed i Danmark og i verden vil der være en omfattende
organiseret kriminalitet. Derfor gælder det om at fastholde
en bred vifte af indsatser imod den kriminalitet. Hvis vi nogle
få år slækker på indsatsen, vil problemerne
hurtigt vokse igen.
Handlingsplanen skal selvfølgelig koordineres med de
initiativer, der allerede findes, f.eks. handlingsplanen mod
menneskehandel.
Handlingsplanen skal ligesom de handlingsplaner, der findes
på en række andre områder, ikke vedtages som et
lovforslag eller beslutningsforslag i Folketinget. Men da den i
høj grad vil være styrende for indsatsen på
området, bør et udkast fremsendes til Folketingets
Retsudvalg og Socialudvalg, der så kan diskutere udkastet i
åbenhed, frem for at det bliver afhandlet bag lukkede
døre.
Skriftlig fremsættelse
Line Barfod
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede
opgør.
(Beslutningsforslag nr. B 141).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.