B 150 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om konfliktråd som alternativ til straffesager for unge op
til 17 år.
Fremsat den 31. marts 2009 af
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Meta Fuglsang (SF)
og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om konfliktråd som alternativ til
straffesager for unge op til 17 år
Forsøgene med konfliktråd som et supplement til
en straffesag er nu godt og positivt evalueret og i denne
folketingssamling på vej til at blive en permanent og
landsdækkende ordning.
Folketinget opfordrer regeringen til at udnytte de gode
erfaringer til at lave en ny forsøgsordning, hvor
konfliktråd afprøves som et alternativ til straf. En
sådan forsøgsordning er i øvrigt anbefalet af
Det Kriminalpræventive Råd.
Forsøget angår udvalgte unge i alderen op 17
år, som har begået kriminalitet, der indbefatter et
identificerbart offer, og som giver kortere, ubetingede
frihedsstraffe (op til 3 måneder) og svarer til, hvad der
ligger inden for fodlænkeordningen.
Unge under den kriminelle lavalder skal også være
omfattet, hvis det skønnes, de kan profitere af det og
offeret er indforstået. Deltagelse i konfliktråd skal
afgøres på baggrund af sagernes egnethed og ikke efter
den kriminelle lavalder.
Skyldsspørgsmålet skal være afklaret, og
til hver sag skal der knyttes en egnethedsvurdering af både
den konkrete sag og gerningsmanden, før sagen endeligt kan
visiteres til konfliktråd som alternativ til straf. Den samme
visitationsmodel, som foreslås til konfliktråd i den
landsdækkende ordning, kan anvendes.
Sagerne, som skal omfattes af ordningen, bør
primært vedrøre førstegangskriminelle, men som
Udvalget om konfliktråd har påpeget, kan det ikke
udelukkes, at gentagelseskriminelle også kan deltage i en
ordning med konfliktråd som alternativ til straf - det vil
bero på en konkret vurdering i det enkelte
tilfælde.
Hvis gerningsmanden deltager i konfliktråd som
alternativ til straf og overholder en eventuelt indgået
aftale, bør denne undgå en plet på
straffeattesten.
Det er mæglerens opgave at sikre, at de aftaler, der
eventuelt indgås, er rimelige, og at de ikke er strafbare.
Desuden kan en mægler afbryde et konfliktråd, hvis der
er mistanke om, at gerningsmanden presser offeret eller har andre
hensigter, der strider mod formålet for
konfliktråd.
Hvis en eventuel aftale indgået i konfliktråd ikke
overholdes, skal sagen gå gennem det almindelige
retssystem.
At deltage i konfliktråd skal være frivilligt for
begge parter.
Processen omkring visitation af sager og organiseringen af
selve konfliktmæglingen skal organiseres på samme
måde som i regeringens forslag til en ordning med
konfliktråd som supplement til en straffesag.
Bemærkninger til forslaget
Socialistisk Folkeparti ønsker ikke, at dette forslag
skal erstatte regeringens forslag om konfliktråd som
supplement til straffesager, men SF finder det fornuftigt at
afprøve konfliktråd som alternativ til straf for unge
kriminelle, da der specielt i USA er opnået gode resultater
hermed.
Forslaget er således et supplement til ordningen, hvor
konfliktråd er et supplement til straffesagen, men i
første omgang som et forsøg, der omfatter unge
kriminelle.
SF er bekendt med, at forskningsresultater ikke
nødvendigvis kan overføres landene imellem, men
forskningsresultaterne fra USA er så markant positive, at de
må forventes at have en afsmittende effekt i Danmark. Det er
derfor vigtigt, at forsøgsordningen etableres, således
at Danmark kan gøre sine egne erfaringer. SF finder
ligeledes, at det er nødvendigt, at vi konstant
afprøver nye initiativer i kampen mod ungdomskriminalitet og
i særdeleshed dem, der ser ud til at virke.
I betænkning om konfliktråd afgivet af
Justitsministeriets udvalg om konfliktråd, fremgår det,
at konfliktråd giver et mindre tilbagefald til ny
kriminalitet end traditionelle straffe (jf. betænkning om
konfliktråd s. 115).
Professor Flemming Balvig, som var medlem af
Justitsministeriets udvalg om konfliktråd, henviser til, at
konfliktråd er et af de få tiltag, hvor deltagelse heri
markant mindsker kriminaliteten hos gerningspersonen (
http://www.berlingske.dk/article/20081205/danmark/712050098/
). Erfaringer fra Finland viser desuden, at jo yngre
gerningsmændene er, når de deltager i
konfliktråd, jo større indflydelse har
konfliktmægling på gerningsmændenes recidiv (jf.
betænkning om konfliktråd s. 72). Derfor er det
vigtigt, at unge, der har begået en kriminel handling, kan
deltage i konfliktråd, til trods for at de ikke er over den
kriminelle lavalder. Det vigtige for SF er således, at vi
gør det, der virker med hensyn til at mindske
ungdomskriminalitet.
I forhold til denne argumentation viser forskning, at
fængsling af unge i højere grad forstærker de
unges kriminalitet frem for at svække den. Resultatet er
således, at jo hurtigere unge kommer i kontakt med
retssystemet og fængsler, jo hurtigere stabiliseres de unges
kriminelle selvbillede.
Forslaget om at gøre konfliktråd til et
alternativ til straf vil holde den unge kriminelle ude af
retssystemet, samtidig med at der gennem konfliktrådet
hurtigt vil kunne findes en løsning, hvorved den unge bliver
holdt ansvarlig for sine handlinger og selv indgår som en del
af løsningen på at genoprette den skade, han eller hun
har forårsaget. At gøre konfliktråd til et
alternativ til straf betyder samtidig, at retssystemet belastes
mindre. Hvis konfliktråd kun anvendes som et supplement, der
ved dom indgår som en formildende omstændighed,
opnås ikke samme præventive effekt, da de unge
således, til trods for konfliktrådet, vil komme i
kontakt med det ordinære retssystem.
Samtidig har konfliktråd en positiv betydning for
offeret, hvor det skaber tryghed, at offeret får en
forklaring på, hvorfor en hændelse skete, og især
i forbindelse med voldskriminalitet giver det offeret tryghed at
få afklaret, hvad der skal ske efterfølgende, hvis
offer og gerningsmand mødes igen.
En plettet straffeattest gør det ofte svært for
unge at få eksempelvis en læreplads, som kan være
medvirkende til at skabe sig et liv uden kriminalitet. Derfor er
det helt afgørende, at unge kriminelle undgår en plet
på straffeattesten, hvis de deltager i et konfliktråd
og overholder en eventuel aftale, der er indgået.
I sager, der kan visiteres til denne forsøgsordning, er
det mæglerne, der skal sikre, at offeret ikke er udsat for
pres fra gerningsmanden, og at gerningsmandens hensigt ikke blot er
at undgå straf, men et reelt ønske om en
konfliktløsning. Erfaringer fra Norge viser dog ingen
tendens til, at gerningsmænd ikke deltager med oprigtige
hensigter.
I forbindelse med betænkning om konfliktråd var
der i udvalget uenighed om, hvorvidt konfliktråd skulle
være et alternativ til straf. Et flertal i udvalget
bestående af 7 udvalgsmedlemmer var imod, mens et mindretal
på 5 udvalgsmedlemmer var for.
Flertallet var som udgangspunkt imod at gøre
konfliktråd til et alternativ til straf, fordi
grundlæggende straffeprocessuelle principper taler imod det,
idet anvendelse af konfliktråd som alternativ reelt vil give
den forurettede »magt« til at afgøre, om
gerningsmanden skal idømmes en straf eller ej. Mindretallet
argumenterer imidlertid for, at denne problematik allerede
eksisterer i retssystemet, da den forurettede har betydelig
indflydelse på, hvad der kan og skal ske (jf.
betænkning om konfliktråd s. 117). Dette styrker
desuden ifølge mindretallet offerets retsstilling, hvilket i
sin tid var grundlaget for forsøgsordningen med
konfliktråd (jf. betænkning om konfliktråd s.
118).
Flertallet har videre anført bekymring for, at
forurettede kan risikere at blive udsat for pression, hvor
gerningsmanden tvinger forurettede til at deltage i
konfliktråd. Mindretallet påpeger, at der på
baggrund af omfattende erfaringer fra Norge ikke har været
eksempler på denne bekymring. Mæglerens rolle skulle
dog også sikre, at eventuelle tegn på pression opdages
tidligt i forløbet (jf. betænkning om
konfliktråd s. 119 og 120).
Mindretallet, der er for at anvende konfliktråd som
alternativ til straf, bygger især begrundelsen på, at
det har en dokumenteret præventiv virkning. Det
påpeges, at der ved anvendelse af konfliktråd som
supplement ikke er undersøgelser, der viser, om de
præventive virkninger er lige så gode, som hvis det er
et alternativ. Hvis konfliktråd bliver et alternativ til
straf, vil anvendelsen blive mere udbredt og derigennem have
større præventiv virkning (jf. betænkning om
konfliktråd s. 115 og 116). Ligeledes henledes
opmærksomheden på, at denne ordning vil aflaste det
overfyldte og pressede retssystem, hvilket erfaringer fra udlandet
har vist er muligt (jf. betænkning om konfliktråd s.
120).
Det skal endelig bemærkes, at flertallet, der er imod
anvendelse af konfliktråd som alternativ til straf,
anfører, at der kan gøre sig særlige forhold
gældende, hvor konfliktråd kan fungere som alternativ
til straf. Dette er tilfældet, hvis fokus rettes mod unge
lovovertrædere, hvor indsatsen retter sig mod at forhindre,
at unge ender i gentagende kriminalitet (jf. betænkning om
konfliktråd s. 113). I »Udredning til brug for
Kommis-sionen vedrørende ungdomskriminalitet«
påpeges det ligeledes, at der er positive resultater med
konfliktråd. Endvidere vurderes det i udredningen, at
konfliktråd, set fra en cost-benefit-synsvinkel, vil
gøre resultaterne endnu mere positive, da der er tale om
metoder og tiltag, der er billigere end traditionel rettergang og
traditionelle sanktioner (jf. »Udredning til brug for
Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet«,
Justitsministeriets Forskningsenhed, s. 124).
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
konfliktråd som alternativ til straffesager for unge op til
17 år.
(Beslutningsforslag nr. B 150).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.