B 159 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om en mindre standard for forbrug til brug for det lovforberedende
arbejde m.v. (en officiel dansk fattigdomsdefinition).
Fremsat den 2. april 2009 af
-zlem Sara Cekic (SF),
Pernille Vigsø Bagge (SF),
Anne Baastrup (SF),
Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en mindre standard for forbrug til brug for
det lovforberedende arbejde m.v. (en officiel dansk
fattigdomsdefinition)
Folketinget konstaterer, at der i Danmark, modsat mange andre
lande, ikke findes nogen form for officiel definition af fattigdom.
Det er med til sløre billedet af, hvor mange fattige der er
i Danmark, og af konsekvenserne af lovgivning, der
påvirker antallet af fattige. Derfor opfordrer
Folketinget regeringen til at udarbejde en beskrivelse af det
mindste acceptable leveniveau for forskellige familietyper og
regelmæssigt offentliggøre statistik for, hvem der
lever under, lige over og klart over dette niveau. Når
beskrivelsen er udarbejdet, skal der ved ny lovgivning
redegøres for, hvilke økonomiske konsekvenser
denne har for personer, der lever under eller omkring det
mindste acceptable leveniveau.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en stort set uændret
genfremsættelse af tidligere beslutningsforslag, senest
beslutningsforslag nr. B 58 fra folketingsåret 2005-06 (se
Folketingstidende 2005-06, forhandlingerne side 3731 og
tillæg A side 3358 og 3360).
Det moderne fattigdomsbegreb har mange dimensioner, men der
ingen tvivl om, at snævre økonomiske mål for
fattigdom fortsat har meget stor betydning både i sig selv,
og fordi økonomisk fattigdom meget ofte fører til en
trist og ensom tilværelse, altså til en oplevelse af
både økonomisk og social fattigdom.
I kraft af bl.a. et progressivt skattesystem, en række
gratis velfærdsydelser og overførselsindkomst til
mennesker, der ellers utvivlsomt ville være fattige, har
Danmark relativt få fattige. Men der er absolut ingen grund
til at hvile på laurbærrene. Når SFI kommer
frem til, at 90.000 børn i Danmark lever i fattige familier
- og tallet er efter alt at dømme vokset i de senere
år - samtidig med, at regeringen har delt langt over 40 mia.
kr. ud i skattelettelser til overvejende de velstillede, er der
noget helt galt.
Ofte ender debatten i en strid om tal og om definitionen af
fattigdom. Det skal medgives, at der ikke er noget endegyldigt svar
på, hvornår man er fattig. Globalt set opererer man med
grænser på 1 dollar og 2 dollars om dagen, men de er
åbenlyst irrelevante i en dansk sammenhæng. Det skulle
dog være muligt at nå frem til en definition af
fattigdom i Danmark, som de fleste vil anerkende som relevant. Det
kan i hvert fald lade sig gøre i lande som USA og Sverige,
og man er også gået i gang i Norge.
Forslagsstillerne foreslår, at man tager udgangspunkt i
den såkaldte budgetmetode, hvor man udarbejder et budget for
et lavest acceptabelt leveniveau. Forbrugerstyrelsen har udviklet
et standardbudget, som ligger klart over, hvad man kan betegne som
fattigdom. Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har
på grundlag heraf udviklet et mindstebudget, hvor man kommer
frem til følgende rådighedsbeløb, efter at
udgifterne til bolig, varme, el og vand er betalt - tallene er i
2004-prisniveau, beløbene skal reguleres til aktuelt
prisniveau og derefter reguleres årligt med relevant
PL-regulering:
Enlig uden børn: 3.876 kr. om måneden.
Enlig med et barn: 5.220 kr. om måneden.
Par uden børn: 7.144 kr. om måneden.
Par med to børn: 10.080 kr. om måneden.
Det virker som et rimeligt om end skrabet bud, men
forslagsstillerne er åbne over for argumenter om, at
beløbene skal være noget anderledes end de
nævnte.
Budgetmetoden har den fordel, at man umiddelbart kan forholde
sig til beløbene. Det fremgår nemlig, hvor meget der
vil være til rådighed til de enkelte budgetposter som
mad, beklædning, transport og fritid. Så kan enhver
sætte sig ind i, hvilke muligheder der er for at leve
ordentligt for de penge. F.eks. indebærer CASA's tal, at en
enlig med et barn har 205 kr. til rådighed om måneden
til »fritidsaktiviteter«. Det kommer man ikke langt for
i dagens Danmark.
Budgettallet - herefter kaldet fattigdomsgrænsen - skal
bruges til to ting:
For det første til at belyse udviklingen i
fattigdommen, ved at der årligt laves statistisk materiale
herom til brug for samfundsdebatten, hvor man så
forhåbentlig undgår mudderkastning om, præcis
hvad man skal forstå ved fattigdom, men i stedet får en
debat om, hvorvidt udviklingen er rimelig. Forslagstillerne
lægger ikke skjul på, at den øgede
gennemskuelighed vil give mere politisk fokus på
fattigdomsproblemet og øge den folkelige solidaritet med de
fattige.
For det andet skal der, når regeringen fremsætter
lovforslag, ske en vurdering af konsekvenserne for antallet af
fattige, ligesom der i dag sker en vurdering af de
statsfinansielle, erhvervsmæssige og
miljømæssige konsekvenser, men naturligvis kun i de
tilfælde, hvor det kan tænkes at være relevant.
Det vil typisk sige i forbindelse med love om skatter og afgifter
og overførselsindkomster og finanslove.
Formålet er igen det samme: at skabe klarhed i debatten
og øge fokus på lovgivningens effekt på
fattigdommen. Måske var den skammelige lov om den
såkaldte starthjælp ikke blevet vedtaget, hvis den var
blevet vurderet på denne måde.
Skriftlig fremsættelse
-zlem Sara Cekic
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
mindre standard for forbrug til brug for det lovforberedende
arbejde m.v. (en officiel dansk fattigdomsdefinition).
(Beslutningsforslag nr. B 159).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.