B 170 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om bedre vilkår for arbejdsfordeling.
Fremsat den 3. april 2009 af
Eigil Andersen (SF),
Karsten Hønge (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om bedre vilkår for arbejdsfordeling
Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt at optage
forhandlinger med Beskæftigelsesrådet, udstede en
ændret bekendtgørelse om supplerende dagpenge og
senest den 15. oktober 2009 fremsætte forslag til lov om
ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
således
- at ledige i
forbindelse med arbejdsfordeling ikke skal være tvunget til
at søge nye job;
- at det
gøres til en forudsætning for en arbejdsfordeling -
som ved aftale efter kollektiv overenskomst eller ved anden
kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden
for at undgå afskedigelser - at der er taget eksplicit
stilling til eventuel brug af uddannelse i forbindelse med
arbejdsfordeling;
- at
uddannelsesperioder i denne forbindelse af en samlet varighed
på op til 6 uger forlænger den periode på 13 uger
inden for 12 måneder, hvor der kan etableres arbejdsfordeling
uden særlig godkendelse;
- at
ledighedsperioder på op til 13 uger og uddannelsesperioder i
forbindelse med arbejdsfordeling af en samlet varighed på op
til 6 uger ikke omfattes af 30-ugers-reglen for ret til supplerende
dagpenge;
- at
ledighedsperioder på op til 13 uger og uddannelsesperioder i
forbindelse med arbejdsfordeling af en samlet varighed på op
til 6 uger betragtes som »døde perioder« med
hensyn til opfyldelsen af arbejdskravet;
- at der på
grundlag heraf skabes muligheder for at aftale arbejdsfordeling i
op til 26 uger;
- at arbejdsgiveren
modtager en kompensation på 125 pct. af dagpengemaksimum i
forbindelse med uddannelse under arbejdsfordeling. Efteruddannelse
i forbindelse med arbejdsfordeling udgør ikke noget
træk på de lediges ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse
i det første års ledighed.
Bemærkninger til forslaget
Socialistisk Folkeparti ønsker med dette
beslutningsforslag at skabe større og klarere rettigheder
for den enkelte lønmodtager i forbindelse med overvejelser
om en eventuel arbejdsfordeling.
Dele af forslaget kan gennemføres administrativt af
beskæftigelsesministeren i form af en ændret
bekendtgørelse efter forudgående forhandling med
Beskæftigelsesrådet. Andre dele af forslaget skal
gennemføres i form af egentlige lovændringer.
I dag har det en række dagpengemæssige
konsekvenser for en lønmodtager at deltage i
arbejdsfordeling:
- Personer omfattet
af arbejdsfordeling er tvunget til aktiv arbejdssøgning i de
perioder af 3-5 dages varighed, hvor de er ledige. I princippet kan
en medarbejder miste retten til dagpenge under arbejdsfordeling (og
under efterfølgende arbejdsløshed), hvis hun/han ikke
har været tilstrækkelig aktivt
arbejdssøgende.
- Personer omfattet
af arbejdsfordeling modtager supplerende dagpenge og bliver
omfattet af bestemmelsen om, at man kun kan modtage supplerende
dagpenge i 30 uger inden for 2 år. Det kan f.eks.
medføre, at personer, der har haft et deltidsjob med
supplerende dagpenge forud for en fuldtidsansættelse
dér, hvor der etableres arbejdsfordeling, kan blive frataget
retten til dagpenge under arbejdsfordeling.
- Personer omfattet
af arbejdsfordeling skal både under arbejdsfordelingen og ved
eventuel efterfølgende ledighed opfylde arbejdskravet.
Perioder med arbejdsfordeling kan således indebære, at
personer mister retten til dagpenge i en periode med
arbejdsfordeling, ligesom arbejdsfordeling kan indebære en
fremrykning af det tidspunkt, hvor personer under
efterfølgende ledighed falder for arbejdskravet og mister
retten til dagpenge.
Ofte vil medarbejdere ikke kende disse regler og de mulige
konsekvenser på det tidspunkt, hvor der drøftes
arbejdsfordeling. Hertil kommer, at reglerne vil stille forskellige
medarbejdere på samme virksomhed forskelligt, når der
skal drøftes arbejdsfordeling.
Forslagsstillerne ser intet særligt behov for at lade
personer under arbejdsfordeling være omfattet af disse
regler. Derfor foreslås det, at ledige som følge af
arbejdsfordeling undtages. Dog foreslås det, at ledige under
arbejdsfordeling skal være til rådighed for
ordinære job, men alene fritages for pligten til aktiv
jobsøgning i ledighedsperioder med arbejdsfordeling.
Efteruddannelse meget vigtigt
Forslaget sigter endvidere på at tænke
efteruddannelse ind i forbindelse med arbejdsfordelingsordninger. I
dag er det et enten-eller: Enten kan virksomhederne ved ordrenedgang
vælge at sende flere medarbejdere på efteruddannelse,
bl.a. for at erhverve de kvalifikationer, som der ikke var tid til
at få, mens ordrebøgerne var fulde, ellerogså
kan virksomheden og medarbejderne drøfte arbejdsfordeling.
Forslagsstillerne ønsker at stimulere medarbejdere,
virksomheder og uddannelsessteder til at tænke i
efteruddannelsesmuligheder, når der overvejes
arbejdsfordeling.
Med henblik herpå ønsker forslagsstillerne at
skabe bedre muligheder for at kombinere efteruddannelse og
arbejdsdelingsordninger. Det skal derfor være muligt at
etablere arbejdsfordelingsordninger på op til 19 ugers
varighed, hvis perioden ud over de 13 uger bruges til
efteruddannelse. For at give både virksomheden og
medarbejderne et incitament til at indbygge efteruddannelse i
forbindelse med arbejdsfordeling foreslås det, at
arbejdsgiveren modtager en kompensation på 125 pct. af
dagpengemaksimum i forbindelse med uddannelse under
arbejdsfordeling.
Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Forslaget forventes at øge omfanget af arbejdsfordeling
specielt i perioder som den nuværende med fald i
ordreindgangen. Dette vil umiddelbart indebære en merudgift
til dagpenge. Det må imidlertid forventes, at væksten i
omfanget af arbejdsfordeling vil modsvares af en tilsvarende
nedgang i omfanget af fyringer og hertil knyttet ledighed.
De nye muligheder for at sammentænke arbejdsfordeling og
efteruddannelse vil først og fremmest bidrage til en mere
smidig og fleksibel brug af disse redskaber, som ikke i sig selv
vil medføre øgede offentlige udgifter. Dog må
det forventes, at den smidigere adgang og kravet om at overveje
efteruddannelse i forbindelse med arbejdsfordeling vil
indebære et lidt større samlet forbrug og en hertil
hørende mindre offentlig merudgift.
Forslaget vil takket være en bedre efteruddannelse
bidrage til en øget fleksibilitet i arbejdsstyrken, som
også kan tænkes at medføre en vis forkortelse af
de gennemsnitlige ledighedsperioder for dem, der senere måtte
ende i arbejdsløshed.
Forslaget om højere refusion for efteruddannelse i
forbindelse med arbejdsdeling vil indebære en
merudgift.
Samlet forventes forslaget således at medføre en
årlig merudgift på 30 mio. kr.
Skriftlig fremsættelse
Eigil Andersen
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om bedre
vilkår for arbejdsfordeling.
(Beslutningsforslag nr. B 170).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.