Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2009 at fremsætte forslag til lov om ændring af dyreværnsloven. Lovforslaget skal indeholde følgende initiativer:

Formålet med nærværende forslag er at forbedre dyreværnslovgivningen til fordel for dyrene, og at overtrædelser af dyreværnsloven, især i forbindelse med dyremishandling, vanrøgt og lign., fremover straffes meget hårdere, end det er tilfældet i dag. Herudover skal en del områder, som i dag ikke er omfattet af dyreværnsloven, omfattes.

Det er forslagsstillernes indtryk, at den generelle opfattelse i befolkningen er, at dyremishandling, vanrøgt m.v. i dag straffes alt for mildt. Derfor ønsker forslagsstillerne, at straffene for overtrædelser af dyreværnsloven skærpes betydeligt, specielt i alle de tilfælde, hvor der er tale om grov dyremishandling. Forslagsstillerne er af den opfattelse, at mishandling og vanrøgt af dyr er en hjerteskærende skændsel og en moralsk fuldstændig forkastelig handling, som der ikke kan eller skal gives undskyldninger for. Mishandlede og vanrøgtede dyr kan ikke selv tale deres sag, og det er derfor samfundets opgave at varetage dyrenes tarv og tale deres sag. Mishandling og vanrøgt af dyr skal medføre ubetinget fængsel, og retten til at have med dyr at gøre skal frakendes langt hurtigere og for mindre forseelser, end det sker i dag.

Der skal ikke herske tvivl om, at forslagsstillerne ønsker langt flere dyremishandlere idømt ubetingede fængselsstraffe. Det er forslagsstillernes indtryk, at der er et udbredt ønske i befolkningen om, at dyremishandlere skal have en straf, der kan mærkes, og det er bl.a. et af formålene med den foreslåede revision af dyreværnsloven.

I dag er strafferammen 1 års fængsel for den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde har behandlet dyr uforsvarligt, dog op til 2 år i gentagelsestilfælde. Det foreslås, at strafferammen hæves til 2 år og 3 år i gentagelsestilfælde, og som noget nyt skal der som altovervejende hovedregel idømmes en ubetinget frihedsstraf på 7 dages fængsel. For øvrige overtrædelser er straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Det foreslås, at denne strafferamme hæves til 6 måneder.

Det fremgår af dyreværnslovens § 5, at dyr ikke må tvangsfodres, medmindre det er påkrævet for at behandle dyret mod sygdom. En naturlig konsekvens af denne bestemmelse er at forbyde import af fødevarer, der er fremstillet ved tvangsfodring af dyr. Eksempelvis kan nævnes foie gras, som fremstilles ved at tvangsfodre gæs og ænder med store mængder mad flere gange om dagen. Dette kan være i strid med EU-reglerne, men hensynet til dyrene bør have førsteprioritet.

Af dyreværnslovens § 14, stk. 2, fremgår, at operative og lignende indgreb, som har til formål at ændre et dyrs udseende, ikke må foretages. Denne bestemmelse indebærer bl.a., at man ikke må udføre øre- og halekupering af hunde. En væsentlig årsag til, at denne bestemmelse blev indført, var netop, at man ønskede at sætte en stopper for den smertelige bortoperation af en hunds hale eller øre. En hel naturlig konsekvens af denne bestemmelse vil være at indføre et forbud mod, at danskere tager til udlandet for at få foretaget sådanne operative indgreb på deres dyr.

Den omfattende illegale import af dyrearter - eksempelvis fra Østeuropa - skal bekæmpes. Forslagsstillerne mener, at der generelt bør afsættes flere ressourcer til dette - bl.a. ved at øge grænsekontrollen. Men straffen bør også øges betydeligt. Især bødestraffen skal sættes i vejret, fordi et væsentligt motiv til at indsmugle dyr er, at der er tale om en ganske profitabel forretning. Der er således en hel del, der tyder på, at problemet med indsmugling af diverse kæledyr er stigende. På DR's hjemmeside under overskriften: »Ulovlige hunde vælter ind over grænsen« den 27. januar 2009 er chefen for udlændingekontrolafdelingen i Padborg, Palle Linné (PL), således citeret: »Tendensen er, at det er stigende. Vi har taget fire hundesmuglere på kort tid. Sidste år tog vi næsten ingen«. I januar har der været to forsøg på indsmugling af hunde. Ifølge PL var der i det ene indsmuglingsforsøg tale om nogle meget små og unge hvalpe, der slet ikke måtte tages fra deres mor. Hundene måtte aflives, mens smuglerne slap med en samlet bøde på 2.000 kr.! Ifølge DR's oplysninger kunne disse hvalpe have indbragt smuglerne et sted mellem 60.000 og 100.000 kr. I en sag fra den 13. november 2008 forsøgte en hollænder at indsmugle 33 hvalpe. Disse var stuvet samme i små kasser og smurt ind i opkast og diarré. Disse måtte aflives, idet dyrlægen kunne se, at de var inficeret med en dødelig virus. I januar 2008 blev tre sønderjyske kvinder idømt en bøde på 6.000 kr. efter at have indsmuglet 64 hundehvalpe fra Polen. Cirka halvdelen af disse hvalpe døde under transporten eller lige efter.

Som beskrevet ovenfor bliver dyr ulovligt indsmuglet til Danmark ofte under uhyrlige forhold, og mange af dyrene dør under transporten. I andre tilfælde må de aflives. Formålet med at smugle dyr er ofte at tjene penge på videresalg. Straffen er ofte ubetydelige bøder. Forslagsstillerne mener derfor, at der bør gives langt større bøder, og er villige til at forhandle størrelsen af disse med Folketingets øvrige partier. Der kunne f.eks. fastsættes nogle minimumsbøder for indsmugling af levende dyr på f.eks. 25.000 kr. Det vil helt sikkert have en præventiv effekt, da formålet med at smugle dyr oftest er at tjene penge på videresalg.

Der skal generelt ses alvorligt på reglerne om transport af dyr. Gentagne gange har der de seneste år været tilfælde fremme i medierne, hvor reglerne overtrædes med mishandling af dyr til følge.

Dyretransporter skal foregå på en så ansvarlig måde, at dyrene har adgang til både foder og vand under transporten. Forslagsstillerne mener, at udgangspunktet for en normal transporttid for slagtedyr skal være transport til nærmeste slagteri, dog må transporttiden ikke overskride 8 timer. Ved længere transporter af eksempelvis avlsdyr bør det sikres, at dyrene får tilstrækkelige pauser undervejs. Sker der overtrædelser af bestemmelserne vedrørende erhvervstransport af dyr, jf. dyreværnslovens § 29 a, bør overtrædelserne straffes hårdere og hurtigere end i dag. Det foreslås således, at chauffører, der overtræder disse bestemmelser to gange inden for en periode på 3 år, frakendes denne ret.

Denne bestemmelse skal også gælde virksomheder, der har med dyr at gøre. Dyrenes Beskyttelse kunne den 15. august 2008 berette om et vognmandsfirma, som 24 gange har mishandlet kyllinger så voldsomt under transport, at flere tusinde af dem døde. Firmaet har i den forbindelse fået bøder, men er ikke blevet frakendt retten til at køre med dyr (www.dyrenes-beskyttelse.dk, Massiv mishandling af kyllinger afgjort med bøde, 15. august 2008).

Ifølge dyreværnsloven skal dyrlæger foretage indberetning, hvis et dyr er behandlet uforsvarligt. Den præcise ordlyd i dyreværnslovens, § 20 stk. 1, er: »En dyrlæge, der bliver bekendt med, at et dyr behandles uforsvarligt, skal anmelde forholdet til politiet. Dette gælder dog ikke, hvis forholdet ikke er groft og i øvrigt straks rettes«. Forslagsstillerne mener ikke, at det skal være op til den enkelte dyrlæge at foretage en sådan vurdering, når han står med både dyret og dets ejermand. Forskellige dyrlæger vil også vurdere ordet groft vidt forskelligt. Forslagsstillerne ønsker derfor at gøre denne del af dyreværnsloven klarere og nemmere for den enkelte dyrlæge at have med at gøre. Hvis et dyr er behandlet uforsvarligt, skal dyrlægen ikke længere vurdere, om der er tale om uforsvarlig behandling eller groft uforsvarlig behandling. Dyrlægen skal fremover blot anmelde forholdet til politiet.

Dyremishandling er desværre stadigvæk en del af dagligdagen i Danmark, og myndighederne har ikke taget det alvorligt nok. Det skal der ændres på. Vedtages nærværende forslag, vil dyremishandlere og lign. fremover blive straffet hårdere for at bryde loven. Forslagsstillerne ønsker, at respekten for dyr som levende væsener skal indtænkes i de forhold, vi byder de dyr, som udgør en ressource for menneskeheden. Dyr skal behandles ordentligt. Der skal ligeledes falde hårde, økonomiske straffe og i sidste instans ske inddragelse af autorisationer i de tilfælde, hvor der er tale om gentagne lovbrud.

Det foreslås derfor, at personer, der dømmes for mishandling efter bestemmelserne i dyreværnslovens § 28, stk.1, frakendes retten til at have med dyr at gøre. Forslaget indebærer endvidere, at politiet skal have beføjelse til at kunne udstede midlertidigt forbud mod at have med dyr at gøre i forbindelse med en sigtelse for mishandling af dyr.

Ifølge dyreværnslovens § 19 må dyr kun overdrages til børn under 16 år, hvis forældremyndigheden samtykker. Der følger et stort ansvar med at eje et dyr eller handle med dyr. Derfor mener forslagsstillerne, at denne aldersgrænse bør hæves til 18 år, samt at forældre bør ansvarliggøres for dyrenes velfærd, når de overdrager kæledyr til deres børn.

Ved ethvert køb af en genstand i en forretning medfølger en brugsanvisning om korrekt brug af den indkøbte genstand. I forbindelse med køb af kæledyr, f.eks. hund, kat osv., gives der ingen skriftlig information om korrekt pasning og pleje af dyret. Forslagsstillerne forestiller sig, at en køber fremover skal have en skriftlig vejledning udleveret i forbindelse med købet, som udførligt beskriver den korrekte pasning og pleje, herunder korrekt kost til dyret, motion m.v., samt oplysninger om, at dyr skal behandles ordentligt, og at det er forbundet med strafansvar at overtræde reglerne.

En undersøgelse har for nylig påvist, at det gør ondt, når heste bliver brændemærket. Dyrenes Beskyttelse henviser til et speciale fra april 2008, som påviser, at brændemærkning volder betydelig mere smerte end andre identifikationsordninger. Brændemærkning er heller ikke nødvendigvis den bedste måde at mærke dyr på, idet logoet kan være svært at identificere. Chipmærkning er et oplagt alternativ, da det angiveligt gør det nemmere at foretage identifikation og påfører dyr betydeligt mindre smerte (www.dyrenes-beskyttelse.dk, Brændemærkning gør ondt, 16. april 2008).

Efter afviklingen af Vorbasse Marked i 2008 gennemgik Dyrenes Beskyttelse de potentielle dyreværnssager, hvilket førte til tre politianmeldelser for overtrædelse af dyreværnsloven. En sag handlede om et par vaskebjørne, der sad i et alt for lille bur. En anden sag handlede om et par afmagrede heste, der næppe kunne være behandlet forsvarligt eller fodret efter dyreværnslovens forskrifter. Den sidste sag handlede om en pony, der var mere eller mindre forkrøblet, og som på grund af sin invaliditet aldrig ville kunne få et almindeligt liv (www.dyrenes-beskyttelse.dk, Tre politianmeldelser efter Vorbasse Marked, 28. juli 2008). Ovenstående illustrerer, at der er behov for, at alle dyr bliver kontrolleret af en dyrlæge, inden de får lov til at komme ind på et kræmmermarked.

Et rigt og ansvarligt samfund som det danske er forpligtet til at behandle dyr ordentligt. Det er forkasteligt, når dyr lider på grund af mennesker. Dyr bør betragtes som levende væsener, der skal behandles som sådanne med respekt og værdighed. Forslagsstillerne har kæmpet en lang kamp for at få dyrevelfærd højere op på den politiske dagsorden og vil fortsat kæmpe for at få ordentlige forhold for alle dyr, hvad enten det drejer sig om kæledyr, vilde dyr eller produktionsdyr.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at straffene for overtrædelse af dyreværnsloven ofte er meget milde. Strafferammen er 1 års fængsel for den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde har behandlet dyr uforsvarligt, dog op til 2 år i gentagelsestilfælde. For øvrige overtrædelser er straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Det er ikke godt nok. Og bødeniveauet for vanrøgt af dyr er alt for lavt.

Der skal ikke herske tvivl om, at forslagsstillerne ønsker langt flere dyremishandlere idømt ubetingede fængselsstraffe. Det er forslagsstillernes indtryk, at der er et udbredt ønske i befolkningen om, at dyremishandlere skal have en straf, der kan mærkes, og det er bl.a. et af formålene med dette forslag. Forslagsstillerne opfordrer således Folketingets øvrige partier til at slutte op om nærværende forslag for dyrenes skyld.

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.