B 184 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om visse hundetyper, mundkurvspåbud, linepåbud m.v.
Fremsat den 16. april 2009 af
Marlene Harpsøe (DF),
René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Dennis Flydtkjær (DF), Pia Kjærsgaard (DF) og
Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om visse hundetyper, mundkurvspåbud,
linepåbud m.v.
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte
lovforslag, der indeholder følgende initiativer:
- Linepåbud
for alle hunde i byområder, når de ikke holdes
indelukket. Påbuddet skal gælde, fra hunden er 6
måneder gammel.
- Linepåbud
og mundkurvspåbud for alle hunde, der kan defineres som kamp-
eller muskelhunde eller krydsninger, hvori disse indgår,
når de ikke holdes indelukket. Påbuddene skal
gælde, fra hunden er 6 måneder gammel. Regeringens
lovforslag skal indeholde en definition af muskelhunde.
- Højere
straffe for at afholde hundekampe og lade hunde deltage i
sådanne.
-
Mundkurvspåbud, der udstedes af politiet, skal som tidligere
følge hunden og ikke som i dag ejeren.
- Hvis en hund med
mundkurvspåbud antræffes uden mundkurv, skal der kunne
foretages aflivning uden videre.
- Alderskrav
på 25 år for erhvervelse af en muskelhund. Tilladelse
gives af politiet.
- Registrering af
hunde i forbindelse med salg. Hunde skal anmeldes til Dansk
Hunderegister i forbindelse med ejerskiftet.
- Højere
straffe på minimum 2.000 kr. i bøde for
overtrædelser af hundeloven.
-
Overtrædelse af de i dette forslag nævnte initiativer
straffes efter bestemmelserne i hundeloven.
Bemærkninger til forslaget
Dette beslutningsforslag skal først og fremmest sikre,
at sandsynligheden for at blive skambidt af farlige hunde reduceres
markant. Det lovforslag, som regeringen skal fremsætte, skal
indeholde en definition af muskelhunde.
Dansk Kennel Klub (www.dansk-kennel-klub.dk) benytter
betegnelsen »muskelhunde« om de hunde, der er omfattet
af beslutningsforslaget. I medierne betegnes disse hunde oftest som
kamphunde. Forslagsstillerne har valgt at benytte betegnelsen
muskelhunde. Ifølge Dansk Kennel Klub er antallet af
muskelhunde steget fra ca. 1.000 i 2002 til ca. 20.000 i 2007. Det
er dog svært at sætte et præcist tal på
det, da mange muskelhunde ikke er registreret. Der er registreret
omkring 6.000 hunde af muskelhundetypen (Hunden nr. 12, december
2006, Dansk Kennel Klubs medlemsblad).
I de senere år har der været mange tilfælde,
hvor muskelhunde har været involveret i overfald på
mennesker eller andre hunde. Overfald på andre hunde har ofte
dødelig udgang, enten ved at muskelhunden dræber sit
offer, eller ved at det skambidte offer senere må aflives som
følge af skaderne. For nylig blev en 6 måneder gammel
slædehund ved navn Aslak således overfaldet af en
muskelhund ved navn Tyson på åben gade i Haderslev.
Aslak var i snor. Det var muskelhunden ikke. JydskeVestkysten
beskriver forløbet således: »Tyson bed sig fast
i den forsvarsløse hundehvalp, der hylede af smerte.
Først foregik den ulige kamp på vejen, hvor Tysons
22-årige ejer og en kammerat skiftevis sparkede og slog
på kamphunden. Til sidst slæbte Tyson sit bytte
tværs over torvet Møllepladsen og ned i Teatret
Møllens kælderhals, hvor Aslak blev mishandlet, indtil
en tilskuer fik den rasende kamphund væk. Da havde Tyson
knust Aslaks højre forben fire steder og revet dens hals og
snude op.« (JydskeVestkysten, »Aslak måtte
aflives efter overfald af kamphund«, 22. januar 2009).
Muskelhundenes særlig aggressive natur gør, at
man bør holde en større afstand til dem end til andre
hunde. Børn er sjældent opmærksomme på
dette og er derfor særlig udsatte for overfald. Der har
således også været mange tilfælde, hvor
små børn er blevet overfaldet og skambidt af
muskelhunde. En lille pige på 4 år, som gik tur med sin
far i Slagelse den 18. juli 2008, blev således overfaldet af
en muskelhund af typen Staffordshire Bull Terrier. To unge personer
med muskelhunden i snor kom gående mod pigen. Da de passerede
hinanden, sprang hunden pludselig på pigen og bed hende i
armen. Hundeejeren forsøgte efterfølgende at flygte
fra stedet, men blev forhindret i dette af pigens far. Muskelhunden
var ikke øremærket og opført i dyreregisteret
(»Fireårig angrebet af kamphund«, Ekstra Bladet
20. juli 2008). Den 12. august 2008 blev en lille femårig
pige overfaldet og flået til blods af to rottweilere på
Bornholm. De to hunde tilhørte moderens kæreste.
Overfaldet fandt angiveligt sted, fordi moderen ikke var i stand
til at styre de to glubske bæster. Den lille pige blev
skambidt over hele kroppen og fik meget alvorlige læsioner i
ansigtet. Hun måtte flyves til Rigshospitalet for behandling
(»Mor reddede datters liv: Hunde flåede femårig
pige«, Ekstra Bladet 13. august 2008).
Dansk Kennel Klub giver følgende årsager til, at
muskelhunde udgør et særligt problem:
- De er -
ifølge dyrlæger og hundeejere - ansvarlige for mange
overfald på andre hunde.
- De skaber stor
frygt i dagligdagen hos andre hundeejere.
- Der har
været episoder - både i Danmark og i udlandet - hvor de
har overfaldet mennesker.
- Det er
ressourcekrævende for politiet at »komme efter«
problemhundene og deres ejere/besiddere.
- Der er mange af
muskelhundeejerne, der slet ikke er klar over - eller ikke vil
indse - hvad deres hund »indeholder«.
- Der er personer,
som åbenlyst nyder at kunne dominere gadebilledet ved at lade
deres muskelhunde gå løse eller ved at lufte dem i
store kæder, som signalerer magt.
- Der er personer,
som decideret anvender hundene til hundekampe.
(Kilde: Hunden nr. 12, december 2006, Dansk Kennel Klubs
medlemsblad)
Ifølge hundelovens § 6 kan politidirektøren
kræve en hund aflivet, hvis hunden har forvoldt skade. Ejeren
kan dog kræve, at der inden eventuel aflivning foretages en
sagkyndig undersøgelse af hunden. Hunden kan også
kræves aflivet, hvis den virker truende og skaber frygt, selv
om den ikke har forvoldt skade. Dette skal dog ske på
baggrund af en sagkyndig undersøgelse. Endelig kan hunden
kræves aflivet, hvis der er givet et pålæg til
hundeejeren om, at hunden skal føres i snor og eventuelt
bære mundkurv, og dette pålæg overtrædes. I
denne situation kan besidderen ikke kræve sagkyndig
undersøgelse. (Hunden nr. 12, december 2006, Dansk Kennel
Klubs medlemsblad).
En række lande har forbudt visse typer hunde, som man
har vurderet er for farlige. Dette er som regel sket efter en
række angreb og blodige overfald på enten mennesker
eller andre dyr foretaget af de pågældende hundetyper.
I Portugal har man således indtil videre forbudt
følgende typer: Fila Brasileiro, Dogo Argentino, Pit Bull
Terrier, Rottweiler, Japansk Tosa, Amerikansk Staffordshire Terrier
og Staffordshire Bull Terrier (www.portugalnyt.dk, »Portugal
forbyder farlige hunderacer«). I England er fire af
ovenstående hundetyper forbudte. Det drejer sig om Fila
Brasileiro, Dogo Argentino, Pit Bull Terrier og Japansk Tosa. Disse
blev forbudt i forbindelse med vedtagelsen af »Dangerous Dogs
Acts« i 1991 og er specifikt nævnt i
lovgivningen.
Forslagsstillerne mener, at Folketinget skal reagere og tage
problematikken med et stadig stigende antal overfald, der
involverer muskelhunde, alvorligt. Disse hunde er farlige for deres
omgivelser, og der er behov for sådanne tiltag, at
udviklingen ikke bliver værre. Der har allerede været
flere tilfælde, hvor andre hunde er blevet dræbt af
muskelhunde. Det er blot et spørgsmål om tid,
før et lille barn bliver dræbt af en muskelhund, hvis
ikke reglerne vedrørende disse hunde strammes op.
Hunde af typerne Tosa og Pit Bull Terrier er i dag forbudte i
Danmark. Der er dog mange andre typer, der kan være
særdeles farlige. Det er dog vanskeligt at udpege, hvilke
hunde der bør forbydes. Dette skyldes ifølge Dansk
Kennel Klub følgende forhold: En stor del af de eksisterende
muskelhunde er krydsninger. Ejerne af muskelhunde vil blot
påstå, at hunden er en blanding af andre racer, f.eks.
bokser el.lign. Denne problematik har man oplevet i Tyskland, hvor
man har forsøgt sig med forbud. Ved at lave nye blandinger
af racer med stor muskelkraft og udholdenhed kan man omgå
forbuddet. I praksis er det således svært at
gennemføre et forbud. Indeværende forslag lægger
således heller ikke op til, at bestemte typer hunde skal
forbydes. I stedet foreslås en række initiativer, der
skal minimere risikoen for, at farlige hunde forvolder skade
på mennesker eller dyr. Disse initiativer er:
- Linepåbud
for alle hunde i byområder, når de ikke holdes
indelukket. Påbuddet skal gælde, fra hunden er 6
måneder gammel.
- Linepåbud
og mundkurvspåbud for alle hunde, der kan defineres som kamp-
eller muskelhunde eller krydsninger, hvori disse indgår,
når de ikke holdes indelukket. Det foreslås i den
forbindelse, at der udarbejdes en definition af muskelhunde, som
fremgår af regeringens forslag. Påbuddene skal
gælde, fra hunden er 6 måneder gammel. Muskelhundenes
aggressive natur gør, at der bør stilles
særlige krav til ejere af disse. Forslagsstillerne mener
således, at det lovforslag, som regeringen fremsætter,
bør indeholde bestemmelser om, at alle hunde, der kan
defineres som muskelhunde eller krydsninger, hvori disse
indgår, skal bære mundkurv og omfattes af et
linepåbud, når de færdes udendørs,
også når de færdes på deres ejermands
ejendom.
- Højere
straffe for at afholde hundekampe og lade hunde deltage i
sådanne. Ifølge hundelovens § 6 d er det forbudt
for en ejer eller besidder at lade en hund deltage i hundekampe.
Det er ligeledes forbudt at afholde hundekampe. Overtrædelse
af disse forbud straffes efter de almindelige bestemmelser i
dyreværnsloven.
-
Mundkurvspåbud, der udstedes af politiet, skal følge
hunden og ikke ejeren. I dag opretholdes et mundkurvspåbud
ikke, hvis hunden skifter ejer. En hund mister ikke sin farlighed,
fordi den skifter ejer. Derfor bør det være
således, at hvis man vil købe en hund, bør et
eventuelt mundkurvspåbud følge med hunden.
- Hvis en hund med
mundkurvspåbud antræffes uden mundkurv, skal der kunne
foretages aflivning uden videre.
- Alderskrav
på 25 år for erhvervelse af en muskelhund. Tilladelse
gives af politiet.
- Registrering af
hunde i forbindelse med salg. Hunde skal anmeldes til Dansk
Hunderegister i forbindelse med ejerskiftet. Af
bekendtgørelse om mærkning og registrering af hunde
fremgår det, at besidderen af en hund født efter den
1. januar 1993 skal sørge for, at hunden er mærket og
anmeldt til registrering i Dansk Hunderegister, senest når
den er 4 måneder gammel. Desværre er der en del hunde,
der aldrig bliver registreret. Indeværende forslag
lægger op til, at registrering skal ske i forbindelse med, at
hunden sælges, således at ansvaret for registrering af
hunden deles mellem køber og sælger.
- Højere
straffe på minimum 2.000 kr. i bøde for
overtrædelser af hundeloven.
Skriftlig fremsættelse
Marlene
Harpsøe (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om visse
hundetyper, mundkurvspåbud, linepåbud m.v..
(Beslutningsforslag nr. B 184).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.