Fremsat den 8. oktober 2008 af
Kim Christiansen (DF),
Colette L. Brix (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Christian H. Hansen (DF),
Marlene Harpsøe (DF),
Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om skærpede straffe for flugtbilister
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af
indeværende folketingssamling at fremsætte lovforslag,
der får den virkning, at trafikanter, der flygter fra et
færdselsuheld, skal straffes med fængselsstraf, uanset
om nogen er kommet til skade. I tilfælde, hvor en trafikant,
der har forårsaget ikke ubetydelig skade og forlader
ulykkesstedet uden at yde hjælp til den tilskadekomne,
skærpes straffen til ubetinget fængsel i minimum 60
dage. I de groveste sager, dvs. sager, hvor en trafikant
forsætligt undlader at hjælpe en anden trafikant, der
ved uheldet har pådraget sig alvorlig personskade,
skærpes straffen til minimum 1 års fængsel.
Bemærkninger til
beslutningsforslaget
Folketinget vedtog den 12. juni 2008 en række
skærpede sanktioner for flugtbilister (lovforslag nr. L 164,
2007-08, 2. samling). Forslagsstillerne er dog af den opfattelse,
at disse stramninger har vist sig utilstrækkelige, idet
flugtbilister, der forårsager alvorlig skade på andre
trafikanter, stadig bliver idømt alt for lave straffe.
Historik
I folketingssamlingen 2006-07 fremsatte forslagsstillerne
på baggrund af en række tilfælde, hvor bilister
var stukket af fra færdselsulykker, beslutningsforslag nr. B
64, forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af straffen
for flugtbilister. Forslaget pålagde justitsministeren at
ændre færdselsloven, således at straffen for
trafikanter, som forårsagede personskader, og som forlod
ulykkesstedet uden at yde hjælp til den tilskadekomne,
skærpedes til ubetinget fængselsstraf og eventuel
frakendelse af førerretten. Retsudvalget afgav den 12. april
2007 en beretning over forslaget. Et flertal i udvalget (V, S, DF,
KF og RV) fandt, at der i lyset af det usædvanlige antal
sager med flugtbilister i efteråret 2006 var behov for at
vurdere problemet med flugtbilister nærmere. Flertallet havde
noteret sig, at justitsministeren i den kommende folketingssamling
ville fremsætte lovforslag om skærpede sanktioner, hvis
en undersøgelse fra Rigsadvokaten gav grundlag herfor. Der
henvises om B 64, 2006-07, til Folketingstidende tillæg A
3893 og 3894, FF 3892 og tillæg B 778.
Rigsadvokatens redegørelse kom den 7. januar 2008.
Rigsadvokaten gennemgik 43 sager fra 2005 og 2006. På denne
baggrund konkluderes det, at der i sager, hvor en bilist flygter
fra et færdselsuheld med personskade, i langt de fleste
tilfælde straffes med bøde.
Som følge af Rigsadvokatens redegørelse og den
beretning, der blev afgivet af Retsudvalget over B 64, 2006-07,
fremsatte justitsministeren den 28. marts 2008 lovforslag nr. L
164, forslag til lov om ændring af færdselsloven og
straffeloven. (Skærpede sanktioner for flugtbilister).
Formålet med forslaget var at sikre følgende
skærpelser: En trafikant, der flygter fra et
færdselsuheld, som viser sig at have haft ikke ubetydelig
personskade til følge, skal som udgangspunkt straffes med
10-20 dages fængsel. Tidligere blev der typisk idømt
bøde på 1.000 kr. i sådanne tilfælde. I de
groveste sager om flugtbilisme, dvs. de sager, hvor en person
forsætligt undlader at hjælpe en anden trafikant, der
ved uheldet har pådraget sig betydelig personskade,
idømmes som udgangspunkt en frihedsstraf på 2-3
måneders fængsel. Det blev endvidere foreslået,
at der skabes hjemmel til at frakende førerretten alene som
følge af flugtbilisme. Der henvises om L 164 til
Folketingstidende 2007-08 tillæg A 5696 og 5728, FF 3543 og
tillæg C 1037 (henvisning til 2. og 3. behandling samt
tillæg B foreligger p.t. ikke).
Omfanget af flugtbilisme
I de senere år har Danmark oplevet et stort og stigende
antal sager vedrørende flugtbilisme. På den baggrund
offentliggjorde rigspolitiet rapporten »Rapport om
flugtbilisme i Danmark i 2005 og 2006« den 13. marts 2007.
Rapporten er blevet til på baggrund af 345 sager, hvor en
trafikant er flygtet fra et færdselsuheld og har undladt at
hjælpe en tilskadekommen ved uheldet.
På baggrund af undersøgelsen af de 345
politirapporter vedrørende flugtbilisme i 2005 og 2006
konkluderedes følgende:
- De flygtede
førere forbliver ofte uidentificerede. Ca. 72 pct. af de
flygtede førere er endnu ikke identificeret, mens ca. 28
pct. er blevet identificeret efterfølgende.
- Ulykkerne sker
oftest i byområder. Ca. 78 pct. af flugtulykkerne sker i
byområder, mens ca. 22 pct. sker på landet.
- De flygtede
førere var kørende i personbil. Mindst 60 pct. var
førere af en personbil, mens mindst 22 pct. var
førere af andre typer af køretøjer. I ca. 18
pct. af sagerne var der ingen oplysninger om
flugtkøretøjet.
- Ofrene for de
flygtede førere var langt overvejende bløde
trafikanter. Mindst 74 pct. af ofrene var enten fodgænger,
cyklist eller knallertkører. Samtlige ofre, der døde
som følge af flugtuheldet, var bløde trafikanter.
- De identificerede
flygtede førere var hovedsagelig mænd. Ca. 87 pct. var
mænd, mens ca. 13 pct. var kvinder.
- De identificerede
flygtede førere blev identificeret på baggrund af
politiets efterforskning. Mindst 65 pct. blev identificeret
på baggrund af efterforskning, mens mindst 13 pct. meldte sig
selv. I 22 pct. af sagerne var der ingen oplysninger om, på
hvilken måde den flygtede part blev identificeret.
- De identificerede
flygtede førere var i forvejen registreret i
Kriminalregistret (KR). Ca. 66 pct. var registreret i KR, mens ca.
34 pct. ikke var registreret i KR.
- Blandt de 95
sager med identificerede flygtede førere indgik
spirituskørsel i 20 af sagerne. Blandt de 60 afgjorte sager
indgik spirituskørsel i 11 sager. Blandt de endnu ikke
afgjorte sager er førerne sigtet for spirituskørsel i
9 af tilfældene.
(»Rapport om flugtbilisme i Danmark i 2005 og
2006«, side 27).
Så vidt forslagsstillerne er orienteret, er der ikke
offentliggjort yderligere statistisk materiale vedrørende
flugtbilisme siden offentliggørelsen af ovennævnte
rapport og efter vedtagelsen af L 164, 2007-08, 2. samling. Men
sager vedrørende trafikanter, der flygter fra uheldsstedet,
omtales regelmæssigt i landets aviser. Oftest er det dog kun
de groveste tilfælde, der omtales i landsdækkende
medier. Eksempelvis kan nævnes en sag om et dobbelt
trafikdrab, som fandt sted i januar 2008 på Frederiksberg i
København. En person torpederede og dræbte to unge
mennesker, som var på vej hjem efter en bytur. Den ene
døde med det samme af sine kvæstelser, mens den anden
døde senere på dagen. Føreren af bilen stak af
fra ulykkesstedet, men meldte sig selv senere. I september 2008
faldt der dom i sagen. Flugtbilisten fik 60 dages fængsel og
en bøde på 10.000 kr.! (B.T.: »60 dage for
dobbelt trafikdrab«, den 10. september 2008).
Indeværende forslag
En del vil nok spørge, om højere straffe for
flugtbilisme vil resultere i et fald i antallet af bilister, der
flygter fra færdselsuheld. Ifølge rigspolitiets
rapport om flugtbilisme skyldes flugtbilisme ofte, at bilisten
går i panik og efterfølgende flygter, samt at mange
flugtbilister er skyldige i andre strafbare handlinger
(spirituskørsel, biltyveri m.v.) og derfor ikke har lyst til
at tale med politiet. Nogle flugtbilister melder senere sig selv,
efter de er kommet sig over chokket. I Rigspolitiets rapport (side
20) fremgår det, at ud af en gruppe på 15 personer, som
angav panik eller chok som årsag til, at de var flygtet,
havde 4 efterfølgende meldt sig selv. De resterende 11 var
identificeret på anden måde. Der er ingen undskyldning
for at flygte fra et gerningssted. Gør man det alligevel og
melder sig selv efterfølgende, så skal det naturligvis
tages i betragtning ved strafudmålingen. Her skal man dog
være opmærksom på, at nogle
spirituspåvirkede bilister måske kunne se en fordel i
at flygte og efterfølgende melde sig, når branderten
er sovet ud.
Formålet med indeværende forslag er først
og fremmest at skærpe straffen for flugtbilisme. I
bemærkningerne til L 164, 2007-08, 2. samling, står
der, at det fortsat bør være udgangspunktet, at der
anvendes bødestraf ved flugt fra et ulykkessted, hvis det
viser sig, at ingen er kommet til skade, eller at skaderne er af
mindre betydning. Forslagsstillerne mener ikke, at en flugtbilist
skal kunne slippe med en bøde, hvis det viser sig, at
offeret eller ofrene tilfældigvis ikke er kommet til skade
eller kun har fået mindre knubs. Flugtbilisten kender af gode
grunde ikke omfanget af de påførte skader.
Det er almindelig god opførsel, at man standser op og
hjælper nødlidende i trafikken, uanset om man selv
eller andre har været skyld i uheldet. Indeværende
forslag skal således sikre, at det er selve intentionen om at
flygte fra ulykkesstedet, der skal straffes. Også selvom der
ikke er tilskadekomne, skal det medføre en
fængselsstraf. Såfremt der er tale om alvorligt
tilskadekomne, skal straffen naturligvis være højere.
Det skal endvidere fremgå af lovforslaget, at flugtbilister
ikke skal kunne undslå sig ved at sige, at man var i tvivl
om, hvad det var, som blev påkørt. Hvis man
påkører et menneske eller et andet større
objekt - f.eks. et dyr - så opdager man det også. Og
hvis man er det mindste i tvivl, må man standse op og
undersøge, hvad der rent faktisk blev ramt.
Forslagsstillerne er af den overbevisning, at skærpede
straffe på dette område vil have en præventiv
effekt. Men der ligger også en signaleffekt i forslaget. Det
er fuldstændigt uacceptabelt og uetisk at efterlade et andet
menneske i nød. Såfremt indeværende forslag
vedtages, sender Folketinget et klart signal til borgerne om, at en
sådan adfærd ikke accepteres. Forslagsstillerne
opfordrer Folketingets øvrige partier til at slutte op om
forslaget.
Skriftlig fremsættelse
Kim Christiansen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
skærpede straffe for flugtbilister.
(Beslutningsforslag nr. B 4).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.