B 54 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om bedre miljøzoner.
Fremsat den 28. november 2008 af
Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF),
Steen Gade (SF),
Anne Grete Holmsgaard (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om bedre miljøzoner
Regeringen pålægges inden udgangen af dette
folketingsår at fremsætte et lovforslag om
skærpet lovgivning om miljøzoner (stramning af
miljøbeskyttelseslovens §§ 15 a-15 e), så
kommunerne får mulighed for at indføre
følgende:
1)
Miljøzoner i alle større byer med over 25.000
indbyggere.
2) Krav om
partikelfilter til tunge køretøjer, der opfylder Euro
4- eller Euro 5-normen, i miljøzonerne.
3) Krav om
SCR-katalysator på tunge køretøjer og på
lette varebiler.
4) Krav om
katalysator på benzinbiler.
5) Krav om
partikelfilter på dieselpersonbiler.
Miljøministeren pålægges at udstede en
bekendtgørelse om, at der også kan stilles krav om
partikelfilter til varebiler i miljøzonerne, dog med
længere frist for de mindre varebiler (under 3,5 t).
Bemærkninger til forslaget
Ifølge OECD udsættes en million danskere for
stærkt sundhedsskadelig luftforurening, og hvert år
dør over ti gange så mange mennesker af
partikelforurening fra tunge køretøjer, som der
dræbes ved trafikulykker i byerne. For beboere langs
større veje er overdødeligheden ca. 50 pct. i forhold
til beboere langs mindre befærdede veje. Partikelforureningen
forårsager desuden tusindvis af bronkitistilfælde,
titusinder af astmaanfald og hundredetusinder af sygedage og dage
med nedsat arbejdsevne.
Rent samfundsøkonomisk vil krav om partikelfiltre og
SCR-katalysatorer give en stor årlig nettogevinst grundet
sparet sygdom og død. Partikelfiltre og SCR-katalysatorer
vil kunne indføres uden at belaste vognmandservhvervet, da
vognmændene blot kan viderefakturere omkostningerne til
kunderne. Miljøzonerne gælder også udenlandske
køretøjer og virker således ikke
konkurrenceforvridende.
De miljøzoner, som nu træder i kraft, er ikke
effektive. Det skyldes de begrænsninger, som ligger i loven
fra 2006, og som forhindrer kommunerne i at stille
tilstrækkelige krav. Det betyder bl.a., at Danmark ikke vil
kunne overholde EU's grænseværdier for luftkvalitet,
specielt hvad angår kvælstofdioxid og partikler (PM
10).
Regeringen har erkendt problemet, men har ikke foretaget de
nødvendige indgreb. Den satser i stedet på en
udskydelse af vedtagelsen af EU's grænseværdier. Dette
er at give op over for et alvorligt sundhedsproblem og sender
samtidig et dårligt signal til det øvrige Europa fra
et land, der ynder at kalde sig et miljømæssigt
foregangsland.
De foreslåede stramninger af loven vil ikke alene kunne
bringe Danmark til at overholde EU-kravene, men de vil kunne
medvirke hertil. Det vil gøre det langt lettere at opfylde
resten af kravene med andre virkemidler, f.eks.
trængselsafgifter, som kan nedbringe trafikmængden i de
store byer.
I de foreslåede konkrete stramninger opereres med
princippet om 14 måneders varsling fra ændringernes
vedtagelse, som hidtil har været gældende. I
tilfælde, hvor der endnu mangler typegodkendelse og/eller
markedsføring af det konkrete udstyr til
emissionsbegrænsning, kan der gives en lidt længere
frist. Det gælder
- partikelfilter
til tunge køretøjer, der opfylder Euro 4- eller Euro
5-normen,
- SCR-katalysatorer
på lette varebiler og
- partikelfilter
på diesel-personbiler.
Forslaget har ikke direkte økonomiske konsekvenser for
staten.
Ad 1) Miljøzoner i alle
større byer med over 25.000 indbyggere
I miljøbeskyttelsesloven § 15 a er fastsat, at kun
København, Frederiksberg, Århus, Aalborg og Odense kan
indføre miljøzoner. En række andre byer har
også alvorlig luftforurening, og denne kan endda blive
forværret som følge af de fem nævnte byers
miljøzoner, hvis de dårligste køretøjer
»eksporteres« til andre byer. Derfor bør det
tillades at indføre miljøzoner og derved få
renere luft i alle større byer med over 25.000 indbyggere
defineret som indbyggere, der bor i byzonen inden for samme by, og
altså ikke i hele kommunen.
Også kommuner, der ligger tæt sammen, som f.eks. i
Københavnsområdet og i Trekantområdet kan
gå sammen og indføre en miljøzone.
Ad 2) Krav om partikelfilter til
tunge køretøjer, der opfylder Euro 4- eller Euro
5-normen, i miljøzonerne
I miljøbeskyttelsesloven § 15 b er fastsat, at der
kun stilles krav til ældre tunge køretøjer
(Euro 1/2/3) i de tiltænkte miljøzoner. Der stilles
krav til Euro 1- og 2-køretøjerne fra den 1.
september 2008 og til Euro 3-køretøjerne fra den 1.
juli 2010. Miljøstyrelsen erkender, at de nye tunge
køretøjer (Euro 4/5) forurener 100-500 gange så
meget med ultrafine partikler som ældre tunge
køretøjer med partikelfilter, jf. Arbejdsrapport Nr.
4 fra 2008. Dette bekræfter tidligere undersøgelser
fra udlandet, som bl.a. blev fremlagt på en høring i
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 21.
november 2006. Særlig ultrafine partikler er stærkt
sundhedsskadelige. Der er derfor et åbenlyst behov for
filterkrav til nye tunge køretøjer for at opnå
effektive miljøzoner.
Ad 3) Krav om SCR-katalysatorer
på tunge køretøjer og på lette
varebiler
I miljøbeskyttelsesloven skal indføjes en §
15 f, der fastsætter, at der stilles krav om
SCR-katalysatorer. SCR-katalysatorer neutraliserer forureningen med
sundhedsskadelig kvælstofdioxid (NO2) og vil derved være et vigtigt
middel med henblik på at opfylde EU's grænseværdi
i 2010 for NO2, som ellers vil blive
overskredet med ca. 95 pct. af de trafikerede gadestrækninger
i København. Dette er yderligere nødvendigt, da
indførelse af filtre øger udledningen af NO2. Der gives en længere frist til de
lette varebiler, da katalysatorerne til disse endnu ikke er
på markedet.
Ad 4) Krav om katalysator på
benzinbiler
Kravet om katalysatorer på benzinbiler har været
gældende i Danmark siden 1990 og i det øvrige EU siden
1993. Der kører fortsat mange gamle biler rundt uden
katalysatorer. Disse har en uforholdsmæssig stor forurening,
og de bør ikke have lov at køre ind i
miljøzonerne. Dette er eksempelvis et krav i Berlins
miljøzone. Der findes allerede i dag katalysatorer, som kan
eftermonteres på sådanne biler, men mange af dem har
så højt et brændstofforbrug, at de bør
skrottes.
Ad 5) Krav om partikelfilter på
dieselpersonbiler
Forslagsstillerne har sat en længere tidsfrist for
kravet om montering af partikelfiltre på dieselpersonbiler,
idet der i dag ikke findes filtre til eftermontering på alle
modeller, men det er vigtigt at sende dette signal til
købere af nye dieselbiler. Det er stadig kun ca. halvdelen
af disse, som sælges med filter.
Partikelfilterkrav til varebiler
I miljøbeskyttelsesloven § 15 e er fastsat, at
ministeren kan indføre regler om miljøzoner for
varebiler. Da varebiler er den største kilde til ultrafine
partikler i byernes mest trafikerede gader, må varebilerne nu
omfattes af miljøzonerne. Det vil både medføre
positive konsekvenser for samfundsøkonomien grundet sparet
sygdom og død og vil kunne gennemføres uden
mærkbare omkostninger for erhvervet, idet meromkostningerne
er marginale og kan viderefaktureres til kunderne, som det
fremgår af Miljøprojekt nr. 939 fra 2006. Dog
foreslås der indført en længere frist til de
mindre varebiler, til hvilke der endnu kun i mindre omfang er
markedsført filtre.
Socialistisk Folkeparti stillede en række
ændringsforslag ved behandlingen af miljøzoneloven,
men valgte alligevel at stemme for, på trods af at SF ikke
fandt resultatet tilfredsstillende. Det fremgår af de
politiske bemærkninger i betænkningen over lovforslaget
(L 39, folketingsåret 2006-07):
»Varebilerne er ikke omfattet, selv om de efter
regeringens opfattelse står for 44 pct. af
partikelforureningen. De bør med i en samlet beslutning nu
med angivelse af et fast årstal for indførelse af
partikelfiltre.
Det er heller ikke tilfredsstillende, at det kun bliver muligt
at indføre miljøzoner i de fem nævnte byer.
Derfor foreslår oppositionen, at det bliver muligt for
ministeren at give tilladelse til andre byer og byområder,
der søger. De fire partiers medlemmer af udvalget har
overvejet, om alle kommuner skulle have retten uden
ansøgning og argumentation, men er - i håbet om, at
regeringen vil støtte ændringsforslaget - endt med at
foreslå en bemyndigelse til ministeren, således at det
kræver god og grundig argumentation fra kommunerne og samlede
byområder - forstået som flere kommuner, der går
sammen.
Den usikkerhed, som S, RV, SF og EL allerede fremførte
ved 1. behandling angående effekten på Euro 4- og Euro
5-normerne i forhold til begrænsning
af ultrafine farlige partikler, er blevet bestyrket ved
den høring, som udvalget har afholdt. De fire partier
ønsker derfor allerede nu at tage Euro 4 og Euro 5 med i
krav til eftermontering.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget foreslår
det indført via en bemyndigelse til ministeren til at
indføre krav om eftermontering m.v. på Euro 4- og Euro
5-motorer. På høringen kom det frem, at der ligefrem
kan tænkes at være større sundhedsrisiko ved
disse normer. Det er derfor en mulighed, at lovforslaget
overhovedet ikke løser problemerne med partikler.
Altså, at der er et kæmpe hul i loven. Det hul bliver
lukket med ændringsforslaget stillet af S, RV, SF og
EL.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget er tilfredse
med, at ministeren vil samle den tilgængelige viden om Euro 4
og Euro 5 og vende tilbage til udvalget inden udgangen af
2007.
Udvalget har på initiativ af Socialdemokratiets, Det
Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens
medlemmer af udvalget indgående drøftet muligheden af
samtidig at lave indgreb mod NOx-emissionen ved at stille krav om
samtidig eftermontering af SCR-filtre. Derved ville man kunne
begrænse en betydelig del af den danske NOx-udledning og leve op til forpligtelserne
i EU. Man ville kunne mindske dannelse af NO2, der er skadeligt for mennesker.
Altså flere fordele på samme tid.
En sådan løsning ville samtidig gøre
Danmark til et foregangsland og for alvor fremme miljøvenlig
teknologi på disse områder. F.eks. ville
København og Frederiksberg kunne blive Europas
førende demonstra-tionsprojekt. Da mange af de
førende virksomheder inden for både partikelrensning
og NOx-rensning tilmed er danske,
forekommer det Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres,
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget
helt uforståeligt, at flertallet ikke vil tage den
beslutning. Hvorfor skal virksomhederne søge til udlandet
for at kunne lave demonstrationsprojekter?
De fire partiers medlemmer af udvalget er dog glade for
ministerens tilkendegivelse om, at ministeren vil sætte fuld
kraft på at lave en godkendelsesordning for
SCR-katalysatorer, og at ministeren vil vende tilbage til udvalget
og drøfte eventuelle krav om eftermontering inden udgangen
af 2007.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget håber
meget, at det betyder, at man på det tidspunkt kan
indføre kravet.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget konstaterer
endvidere, at ministeren i svar på spm. 77, som er optrykt i
bilag 2 til betænkningen, har givet tilsagn om at tage
initiativ til at indsamle al tilgængelig viden på
området og udarbejde en rapport, der forelægges
udvalget inden udgangen af 2007.
Da denne problemstilling er generel i hele EU, opfordres
ministeren til at rejse problemstillingen i EU.«
Skriftlig fremsættelse
Ida Auken
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om bedre
miljøzoner.
(Beslutningsforslag nr. B 54).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.