B 55 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om dobbelt statsborgerskab.
Fremsat den 28. november 2008 af
Jørgen Poulsen (RV),
Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om dobbelt statsborgerskab
Folketinget pålægger regeringen snarest muligt at
fremsætte de nødvendige lovforslag m.v., der sikrer,
at udlændinge, som søger dansk indfødsret, selv
får mulighed for at bestemme, om de vil opretholde eventuelle
tidligere statsborgerskaber. Ligeledes skal det være muligt
for danske statsborgere, som søger statsborgerskab i et
andet land, at opretholde det danske statsborgerskab.
Bemærkninger til forslaget
Verden har åbnet sig. Det er blevet nemt at rejse fra
land til land og fra kontinent til kontinent. For mange er det
naturligt i en længere årrække at bo i et andet
land, mens de studerer, arbejder eller opbygger en familie,
eventuelt med en udenlandsk ægtefælle. De
færreste rejser ud for permanent at udskifte ét land
med et andet. Dermed resulterer globaliseringen ofte i, at borgere
reelt får to hjemlande.
Når adgangen til dobbelt statsborgerskab
begrænses, begrænses de globale spydspidsers mulighed
for at lade deres papirer afspejle deres globale virkelighed.
Når man vitterlig har to hjemlande, er det unaturligt kun at
kunne blive opfattet som fuldgyldig borger i et enkelt land.
Og problemerne ved dobbelt statsborgerskab er langt
overdrevet. Rettigheder, både demokratiske og sociale,
følger i Danmark af ophold og ikke af statsborgerskab.
Når man overhovedet kan finde ulemper, så er det for
den enkelte borger med dobbelt statsborgerskab, ikke for nogen af
borgerens hjemlande. Derfor behøver man ikke opfordre
borgere til at vælge dobbelt statsborgerskab, men man kan
lade dem selv - på et informeret grundlag - vurdere, om
dobbelt statsborgerskab er den rigtige vej for dem.
Rettigheder følger ophold, ikke
statsborgerskab
Langt de fleste rettigheder og pligter er forbundet med
opholdet og ikke med statsborgerskabet. Man skal således ikke
betale skat i Danmark, medmindre man er bosat i Danmark - den
danske stat har heller ikke forpligtet sig til at varetage alle
danske statsborgeres sundhedsudgifter i udlandet.
Dobbelt statsborgerskab gør det nemmere at rejse mellem
forskellige økonomiske systemer. Frygten kan derfor
være, at et dobbelt dansk-amerikansk statsborgerskab giver
ret til frit ophold og uddannelse i Danmark i barndom og ungdom,
hvorefter vedkommende vælger at arbejde og betale skat i
USA.
Unge bosat i Danmark har imidlertid allerede i dag ret til
skolegang, uddannelse og sundhedsydelser, uanset om de har dansk
statsborgerskab eller ej. Og højtuddannede danske
statsborgere har allerede i dag let adgang til at tage ophold i
andre stater, bl.a. via deres attraktive uddannelser. Det er
altså nødvendigt, at have gode svar på
globaliseringens udfordringer, uanset om adgangen til dobbelt
statsborgerskab udvides.
To hjemlande kan være en realitet,
uanset at man kun har ét statsborgerskab
Flere studier viser, at et væsentligt incitament til at
søge statsborgerskab (og til at ønske dobbelt
statsborgerskab), uanset hvilke rettigheder statsborgerskabet
ellers giver, er retten til at rejse frit. Personer, som emigrerer
fra ét land til et andet, har ofte både
familiære, kulturelle og økonomiske interesser i
hjemlandet. De kan eje eller arve værdier eller ejendomme i
det oprindelige hjemland eller have familie i hjemlandet, som de
både ønsker at opretholde kontakten med generelt, og
som i perioder kan have behov for hjælp og pleje.
Først når den immigrerede udlænding i f.eks.
Danmark har opnået dansk statsborgerskab, kan han/hun
være helt sikker på at kunne rejse hjem i længere
perioder, uden at dette går ud over retten til at vende
tilbage til Danmark. Dobbelt statsborgerskab betyder altså
ret til at rejse frit mellem landene uden at bekymre sig om visum
eller om at fortabe en opholdstilladelse.
Dobbelt statsborgerskab betyder ikke
lettere statsborgerskab
I flere lande, herunder også Danmark, opfattes
statsborgerskab som et incitament til integration for
udlændinge. Det må imidlertid også betyde, at
incitamentet svækkes, hvis udlændingen af forskellige
årsager ikke ønsker at opgive sit oprindelige
statsborgerskab, og hvis dette er en betingelse for at opnå
det nye statsborgerskab. Dette har f.eks. fået
Bonnerupudvalget til at anbefale, at fordelene ved at udvide
adgangen til dobbelt statsborgerskab analyseres og overvejes.
Forslagsstillerne ønsker, at reglerne for tildeling af
dansk indfødsret skal være lempeligere, end de er i
dag. Det har imidlertid ikke noget direkte med dobbelt
statsborgerskab at gøre - tværtimod. Udvidet adgang
til dobbelt statsborgerskab betyder ikke, at Danmark opgiver
sprogkravet, kravet om ren straffeattest el.lign.
Globale spydspidser oplever demokratisk
underskud
Personer, som reelt deler deres liv mellem to lande, vil i
løbet af deres liv have perioder, hvor de ikke har nogen
demokratiske rettigheder, og ikke kan stemme til noget parlament.
Det medfører et demokratisk underskud, hvor globaliseringens
spydspidser har en ringere chance for at blive hørt end de
mennesker, som er imod globaliseringen, især hvis man tager
højde for, at de enkelte landes udvikling også lader
sig informere af andre landes erfaringer.
At udvide retten til dobbelt statsborgerskab ville betyde, at
personer, som de facto har to hjemlande, ville kunne udnytte deres
demokratiske rettigheder i det land, hvor de opholder sig, frem for
at de demokratiske rettigheder er begrænsede af varigheden af
opholdet uden for Danmark. Hvad angår risikoen for, at
personer skulle have stemmeret eller være valgbare i to lande
samtidig, er dette nemt at afgrænse via lovgivning.
Værnepligt og diplomatisk bistand
for borgere med to statsborgerskaber
Hvis en dansk statsborger kommer i konflikt med love i et
fremmed land, har de danske myndigheder forpligtet sig til at
søge at beskytte og hjælpe denne borger.
Har denne borger dobbelt statsborgerskab, har flere stater
principielt forpligtet sig til at beskytte samme borger. I praksis
kan tvivlen afgøres dels ved at tage hensyn til, under
hvilken nationalitet borgeren er indrejst i tredjelandet (har man
f.eks. vist dansk pas ved indrejsen?), dels ved at operere med en
opdeling i aktivt og passivt statsborgerskab, hvor det aktive
statsborgerskab er statsborgerskabet i det land, hvor borgeren
f.eks. er bosat.
Rejser en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab ind i
det land, hvor det dobbelte statsborgerskab gælder, så
får det lands love forrang for danske love og dansk
diplomati. Det er slet ikke sikkert, at det fremmede land vil
acceptere, at Danmark yder diplomatisk assistance. Personer med
dobbelt statsborgerskab kan heller ikke ifølge folkerettens
regler påkalde sig Danmarks beskyttelse i »et andet
fædreland«, såfremt denne stat modsætter
sig det.
Med hensyn til værnepligt findes der internationale
konventioner, som fastlægger, at ingen kan være
forpligtet til at skulle aftjene værnepligt i mere end
ét land. Det er imidlertid ikke alle lande, som har
ratificeret disse konventioner.
Netop i forbindelse med diplomatisk assistance og
værnepligt kan det dobbelte statsborgerskab medføre
udfordringer for borgeren. Derfor er det værd at
bemærke, at en udvidet accept af dobbelt statsborgerskab ikke
nødvendigvis er det samme som at fremme dobbelt
statsborgerskab. I f.eks. USA, hvor man accepterer dobbelt
statsborgerskab, advarer man om, at dobbelt statsborgerskab kan
medføre en række problemer for borgerne, og man
anbefaler ikke dobbelt statsborgerskab som sådant.
Den nuværende
situation
De danske regler
Danmark anerkender som hovedregel ikke dobbelt
statsborgerskab. Dels mistes dansk indfødsret, hvis man
erhverver et udenlandsk statsborgerskab efter ansøgning,
dels er det en forudsætning for at erhverve og generhverve
dansk indfødsret ved erklæring eller ved lov, at man
opgiver sit/sine udenlandske statsborgerskab(er).
Alligevel har mange danskere dobbelt statsborgerskab.
Et barn født af en dansk mor og en udenlandsk far har
ikke ansøgt om flere statsborgerskaber, men derimod
fået dem i fødselsgave. Tilsvarende er der ikke noget
til hinder for dobbelt statsborgerskab, hvis man opnår
fremmed statsborgerskab automatisk ved indgåelse af
ægteskab. De fleste stater har dog revideret
ægteskabslovene, så kvinder ikke længere
automatisk modtager mandens statsborgerskab.
Alle, som fødes med dobbelt statsborgerskab og har en
relevant tilknytning til Danmark, har ret til at opretholde deres
dobbelte statsborgerskab livet igennem. I praksis betyder det, at
børn med dobbelt statsborgerskab, som har boet i Danmark i
en periode på 12 måneder i løbet af barndommen,
opretholder det danske statsborgerskab automatisk resten af livet.
Dette barn skal altså ikke indgive ansøgning om
opretholdelse af dansk indfødsret. I vejledningen til
praksis står desuden, at studieophold i et skoleår
(på ca. 9 måneder.) sidestilles med ophold i 12
måneder.
Har et barn med dobbelt statsborgerskab aldrig været
bosiddende i Danmark, skal der indgives en ansøgning om
opretholdelse af dansk indfødsret. Ansøgningen kan
tidligst indgives, den dag barnet fylder 21 år, og skal
senest være indsendt, dagen før barnet fylder 22
år. Indsendes ansøgning ikke, eller indsendes
ansøgningen for sent, mister barnet sit danske
statsborgerskab, og der findes ingen muligheder for at få
dette igen uden at miste eventuelle andre statsborgerskaber.
Ved ansøgningen skal barnet dokumentere sin tilknytning
til Danmark.
Den internationale kontekst
I en stor del af litteraturen om dobbelt statsborgerskab
henvises til Europarådets Convention on Reduction of Cases of
Multiple Nationality and Military Obligations in Cases of Multiple
Nationality fra 1963. Denne konvention har Danmarks tilsluttet sig,
og dette bruges som en af forklaringerne på, at Danmark
søger at modvirke udbredelsen af dobbelt statsborgerskab.
Men der er flere efterfølgende konventioner, som
understreger, at det er et rent nationalt anliggende, hvorvidt
staten tillader dobbelt statsborgerskab eller ej, og
Europarådet anbefaler ikke længere, at lande undlader
at indføre udvidet adgang til dobbelt statsborgerskab.
Danmark hører nu i Europa til et absolut mindretal
bestående af kun 5 lande, som i udgangspunktet ikke
anerkender dobbelt statsborgerskab (der er ud over Danmark tale om
Østrig, Italien, Norge og Holland).
Skriftlig fremsættelse
Jørgen
Poulsen (RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
dobbelt statsborgerskab.
(Beslutningsforslag nr. B 55).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.