B 97 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om undertegnelse og ratifikation af tillægsprotokollen til
FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.
Fremsat den 6. februar 2009 af
Anne Baastrup (SF),
René Skau Björnsson (S),
Lone Dybkjær (RV) og Line Barfod (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om undertegnelse og ratifikation af
tillægsprotokollen til FN's konvention om rettigheder for
personer med handicap
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingsår at iværksætte de
nødvendige foranstaltninger for, at regeringen på
Danmarks vegne hurtigst muligt kan undertegne og ratificere den
frivillige tillægsprotokol til FN's konvention om rettigheder
for personer med handicap.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne mener, at Danmark hurtigst muligt skal
tilslutte sig den frivillige tillægsprotokol til FN's
konvention om rettigheder for personer med handicap. Danmark har
på nuværende tidspunkt undertegnet, men endnu ikke
ratificeret, selve handicapkonventionen. Ved at tilslutte sig
tillægsprotokollen ville enkeltpersoner og organisationer
få mulighed for at klage til den særlige
overvågningskomité, hvis de mener, at Danmark
overtræder konventionens bestemmelser. Den mulighed har man
bl.a. i Sverige, der allerede har ratificeret både
konventionen og tillægsprotokollen.
Adskillige af de lande, som Danmark normalt sammenligner sig
med, har allerede undertegnet tillægsprotokollen, bl.a.
Sverige, Finland, Island, Tyskland, Østrig, Frankrig,
Italien, Spanien og Portugal. Den danske regering har imidlertid
indtil nu afvist at undertegne tillægsprotokollen.
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at hvis regeringen
seriøst ønsker at sikre menneskerettighederne for
personer med handicap, så kræver det, at Danmark
undertegner og ratificerer tillægsprotokollen.
Foreløbig har 137 lande undertegnet
handicapkonventionen, og heraf har 47 lande ratificeret den.
Derudover har 81 lande undertegnet og 27 lande ratificeret
tillægsprotokollen (www.un.org/disabilities).
FN's konvention om rettigheder for
personer med handicap
FN's konvention om rettigheder for personer med handicap blev
vedtaget af FN's Generalforsamling den 13. december 2006 og blev
den 30. marts 2007 underskrevet af Danmark sammen med en
række af de øvrige medlemslande, som dermed
forpligtede sig til at ratificere konventionen. Den 3. maj 2008
trådte konventionen i kraft for de lande, der havde
ratificeret konventionen, dvs. ikke for Danmark, hvor regeringen
fortsat arbejder på at få konventionen ratificeret,
så dens bestemmelser bliver retligt bindende for
Danmark.
Handicapkonventionen forpligter de undertegnende lande til at
sikre, at mennesker med funktionsnedsættelser ikke bliver
diskrimineret, og at de får de rettigheder, som konventionen
foreskriver. Det omfatter både borgerlige og politiske
rettigheder samt sociale, økonomiske og kulturelle
rettigheder.
De borgerlige og politiske rettigheder omfatter bl.a. ret til
deltagelse i det politiske og offentlige liv, ytringsfrihed,
ikkediskrimination, lige ret for loven, personlig frihed m.v. De
sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder omfatter bl.a.
lige adgang til skolegang og uddannelse, til arbejdsmarkedet, til
en tilfredsstillende levestandard, og til deltagelse i kultur- og
fritidsliv og sport, herunder til rejser og turisme (
www.handicap.dk/politik/rettigheder/fn-konventionen
).
Der er desuden nedsat en international
overvågningskomité tilknyttet konventionen, som bl.a.
skal behandle rapporter fra de enkelte medlemslandes regeringer og
skyggerapporter fra uafhængige nationale
organisationer.
Konventionen giver ikke mennesker med handicap nye
rettigheder, men fastslår, at alle menneskerettigheder
også gælder for mennesker med handicap, og
præciserer, hvordan staterne skal sikre de eksisterende
grundlæggende menneskerettigheder, når det gælder
mennesker med handicap, således at deres rettigheder
respekteres, og at de ikke bliver diskrimineret.
Konventionens danske ratificering vil indebære, at
enhver form for diskrimination skal forbydes ved lov. Det er
måske moralsk forkasteligt at diskriminere mennesker med
handicap, men det er ikke retsstridigt.
Tillægsprotokollen til
handicapkonventionen
Den frivillig tillægsprotokol til konventionen omfatter
kun deltagerstater, der har tilsluttet sig konventionen. Den
internationale overvågningskomité, der er tilknyttet
selve konventionen, skal også behandle individuelle klager i
medfør af tillægsprotokollen.
Der er dermed etableret et internationalt klageorgan, som
indebærer, at enkeltpersoner såvel som organisationer i
de lande, som har ratificeret protokollen, har ret til at klage til
den internationale overvågningskomité, hvis de mener,
at det pågældende land krænker
handicapkonventionens bestemmelser.
I sit svar til Socialudvalget den 29. april 2008 (SOU alm. del
- svar på spørgsmål 119, folketingsåret
2007-08, 2. samling) begrunder velfærdsminister Karen
Jespersen den manglende vilje til at undertegne
tillægsprotokollen med, at regeringen ikke finder det
hensigtsmæssigt at tiltræde tillægsprotokollen,
så længe der ikke foreligger en fortolkningspraksis om
omfanget af de forpligtelser, som de deltagende stater kan blive
pålagt vedrørende de økonomiske, sociale og
kulturelle rettigheder. Og i Politiken den 15. januar 2009 udtaler
velfærdsministeren, at »Danmark har et
tilfredsstillende rets- og klagesystem. Det gælder også
for personer med handicap. Ved at sige ja til
tillægsprotokollen risikerer vi, at en international
uafhængig komité kan tilsidesætte
afgørelser truffet i det danske retssystem.«
Regeringens afvisning tyder på, at regeringen ikke fuldt
ud ønsker at bakke op om konventionens bestemmelser,
når den ikke vil give handicappede den mulighed for at kunne
klage over manglende rettigheder, ulighed og forskelsbehandling,
som tilslutningen til tillægsprotokollen ville give adgang
til.
Skriftlig fremsættelse
Anne Baastrup
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
undertegnelse og ratifikation af tillægsprotokollen til FN's
konvention om rettigheder for personer med handicap.
(Beslutningsforslag nr. B 97).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.