Folketinget pålægger regeringen at ratificere FN's handicapkonvention i indeværende folketingssamling.

Formålet med indeværende forslag er at sikre, at Danmark ratificerer FN's handicapkonvention inden udgangen af indeværende folketingsår.

Handicapkonventionen blev vedtaget af FN's generalforsamling den 13. december 2006. Danmark har underskrevet konventionen sammen med 125 af FN's 192 medlemslande (www.social.dk).

Konventionen skal bidrage til, at handicappede opnår samme rettigheder og muligheder, som andre mennesker har. Ratifikation af konventionen indebærer forbud imod alle former for forskelsbehandling af handicappede, uanset hvad grunden måtte være og i hvilken sammenhæng. Personer med handicap beskrives som: »personer, der har en langvarig fysisk, mental, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan forhindre deres fulde og effektive deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre.« (Kilde: Center for Ligebehandling af Handicappede, hjemmeside: www.clh.dk).

Center for Ligebehandling af Handicappede beskriver konventionsrettighederne således: »Rettighederne i konventionen handler bl.a. om lighed for loven, ligestilling og ikke-diskrimination, tilgængelighed i vid forstand, retten til livet, personlig frihed og frihed for tortur, grusom og nedværdigende behandling, frihed fra udnyttelse, vold og misbrug, integritetsbeskyttelse, bevægelsesfrihed og ret til statsborgerskab, ret til en selvstændig tilværelse og til inklusion, ytringsfrihed og adgang til information, respekt for privatliv, hjem og familie, ret til integreret skolegang og uddannelse, ret til sundhedsydelser, habilitering og rehabilitering, arbejde, en rimelig levestandard og social beskyttelse, ret til deltagelse i det politiske og offentlige liv, deltagelse i det kulturelle liv, fritid, ferie og sport. Dertil kommer bestemmelser om statistik, internationalt samarbejde og udviklingsbistand samt national og international gennemførelse og overvågning af konventionens overholdelse.« (www.clh.dk). De lande, der ratificerer konventionen, pålægges at sikre handicappede alle ovennævnte rettigheder ved lov og andre foranstaltninger.

Foruden selve handicapkonventionen findes der også en tillægsprotokol, der beskriver, hvordan handicappede borgere, der mener, at deres rettigheder er blevet krænket, kan rette henvendelse til et internationalt klageorgan.

Flere eksperter mener, at lande, der ratificerer konventionen, også bør underskrive tillægsprotokollen. Professor i socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher udtaler således: »Hvis man mener konventionen seriøst, siger man også ja til klageorganet« (Politiken, Handicappede nægtes klageorgan, 15. januar 2009). Formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, mener også, at tillægsprotokollen skal underskrives: »Jeg kan ikke forstå, at vi i et land som Danmark, der plejer at være så stolte over vores velfærd, er så bange for, at nogen kommer til at kigge på os udefra. Det virker, som om der er ugler i mosen, når man ikke tør lade sig vurdere« (Politiken, Handicappede nægtes klageorgan, 15. januar 2009).

Velfærdsminister Karen Jespersen har afvist at underskrive tillægsprotokollen. I et svar til Folketingets Socialudvalg i april 2008 begrundede velfærdsministeren afvisningen således: »Så længe der ikke foreligger en fortolkningspraksis om omfanget af de forpligtelser, som de deltagende stater kan blive pålagt vedrørende de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, finder regeringen det ikke hensigtsmæssigt at tiltræde tillægsprotokollen«. Ministeren har endvidere oplyst i en e-mail til dagbladet Politiken: »Danmark har et tilfredsstillende rets- og klagesystem. Det gælder også for personer med handikap. Ved at sige ja til tillægsprotokollen risikerer vi, at en international uafhængig komité kan tilsidesætte afgørelser truffet i det danske retssystem.« (Politiken, Handicappede nægtes klageorgan, 15. januar 2009).

Forslagsstillerne mener, at Danmark har været meget langsom med at ratificere handicapkonventionen. Forslagsstillerne mener naturligvis, at konsekvenserne af konventionen skal undersøges, så vi bl.a. sikrer, at konventionen bliver minimumskrav i Danmark og dermed ikke fører til ringere forhold for handicappede i nogle kommuner. Flere andre lande, deriblandt Sverige, har allerede ratificeret konventionen.

Eftersom der er stor uenighed om, hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt at behandle handicappedes klager i et internationalt klageorgan eller i et nationalt klageorgan, ønsker forslagsstillerne en drøftelse af denne problematik i forbindelse med behandlingen af indeværende forslag. Man kan anlægge det synspunkt, at det for den handicappede vil være både nemmere og hurtigere, hvis klagen bliver behandlet i et nationalt organ. På den anden side bør det undersøges, om den handicappedes rettigheder og klagemuligheder bedst sikres gennem det klagesystem, der foreslås i tillægsprotokollen. Forslagsstillerne opfordrer derfor Folketingets partier til at slutte op om indeværende forslag og dermed være med til at forbedre tilværelsen for handicappede i Danmark.

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.