Jeg vil gerne takke Folketingets partier for mange positive tilkendegivelser i forbindelse med dette lovforslag, der jo handler om at lave en lov om betalingstjenester.
Det, der jo er det overordnede formål med lovforslaget, er at fastsætte ensartede regler for alle betalingstjenester. Det gælder for de betalingstjenester, der er reguleret af lovgivningen i dag - det kunne være betalingskort og netbank - men også betalingstjenester, som i dag er uregulerede, f.eks. konto til konto-overførsler og pengeoverførsler.
Samtidig gennemfører lovforslaget jo betalingstjenestedirektivet. Hermed sikrer vi også ens regler for betalingstransaktioner og service og skaber dermed også et indre marked for betalingstjenester, når det er gennemført i alle medlemsstaterne.
Lovforslaget stiller krav om, at alle, der tilbyder betalingstjenester i Danmark, skal have en tilladelse fra Finanstilsynet. Betalingstjenester kan udføres af pengeinstitutter, udstedere af elektroniske penge og af en ny type virksomheder, nemlig betalingsinstitutter, som indføres med lovforslaget.
De nye betalingsinstitutter vil adskille sig fra pengeinstitutter ved, at betalingsinstitutter f.eks. ikke kan modtage indlån. Samtidig bliver der stillet en række krav, som skal opfyldes, for at man kan få en tilladelse som betalingsinstitut. Der er både krav til startkapital, krav til løbende kapital og en række organisatoriske krav. Hvis man kun vil udbyde betalingstjenester i mere begrænset omfang, åbner loven mulighed for, at man kan få en begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjeneste. De tilladelser bliver givet på mere lempelige vilkår.
Lovforslaget indeholder også en række oplysningskrav, der gælder alle, der udbyder betalingstjenester. Det er for at gøre det lettere for kunderne at sammenligne de forskellige betalingstjenester på markedet. Kunderne skal have en række oplysninger, før de indgår en aftale om f.eks. at overføre penge.
Der er allerede i dag regler om hæftelse ved uberettiget brug af betalingsinstrumenter. Det drejer sig om den situation, hvor f.eks. et dankort bliver stjålet, og hvor tyven hæver penge på kundens konto. Her er udgangspunktet, at udbyderen af betalingstjenesten skal bære dette tab, så kunden får dækket sit tab. Disse regler bliver videreført, og det er noget, jeg kan høre at mange ordførere har lagt vægt på: at det er væsentligt, at reglerne er sådan.
Men lovforslaget indeholder også en række nye regler, som ikke findes i lovgivningen i dag. Der er f.eks. tale om nye regler om valør, dvs. regler om, hvordan der skal beregnes renter i forbindelse med hævning og indsættelse af penge på en konto. Efter forslaget skal f.eks. den, som modtager en betaling, som altovervejende hovedregel have rente af det modtagne beløb fra og med den dag, hvor pengene bliver indsat på den pågældendes konto. Vedkommende får rente til og med den dag, hvor pengene igen bliver hævet.
Det foreslås endvidere, at en betalingstransaktion fra 2012 i modsætning til i dag højst må tage én arbejdsdag. Det var noget, som Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Pia Olsen Dyhr om ikke problematiserede, for der var sådan set ros af, at det bliver begrænset til én dag, ikke mindst for så vidt angår overførsler over nationale grænser, så i hvert fald spurgte om, nemlig om man kunne gøre betalingsoverførsler mellem danske pengeinstitutter endnu hurtigere end det, der i dag er gældende.
Vi vil gerne forsøge at svare på det under udvalgsbehandlingen. Jeg er lidt historisk belastet af at have arbejdet på Bankernes EDB Central, før jeg blev medlem af Folketinget, og det er derfor et emne, jeg ved en lille smule om. Men jeg tror, jeg må sige, at der måske er nogle ting, man skal overveje i forbindelse med en stillingtagen til, om det vil være fornuftigt at forsøge at presse hurtigere overførsler igennem. Hvis ikke der sker en clearing over natten mellem pengeinstitutterne i Danmark, men man siger, at der skal ske en realtidsclearing hele tiden, så er det i hvert fald noget, der er med til at fordyre det for kunderne. Det vil koste rigtig mange penge, hvis der skal ske en clearing mellem kundens pengeinstitut og forretningens pengeinstitut, hver gang man bruger sit dankort.
I dag er det jo sådan, at man samler til bunke i pengeinstitutterne, og så clearer man over natten. Jeg er bange for, at hvis man fulgte tankegangen i det, som fru Pia Olsen Dyhr foreslår, som jo egentlig er for at tilgodese kunden, kunne det måske egentlig betyde en meget voldsom merbelastning. Men det er naturligvis noget, vi kan prøve at undersøge under udvalgsbehandlingen.
Der er to andre hensyn, som jeg bare også synes at man skal holde sig for øje. Det ene er det hensyn, vi har via bl.a. hvidvaskreglerne for at have en sikkerhed for, at der ikke bliver overført penge til terror, hvilket jo taler for, at der måske skal være lidt mere ro på i forbindelse med overførsler, så man kan tjekke, at pengene ikke går de forkerte steder hen. Der vil en realtidsoverførsel af pengene jo i hvert fald betyde, at pengene hurtigere kan ende i de forkerte hænder.
Det andet hensyn er faktisk i forbindelse med en behandling, vi havde for et par uger siden her i Folketinget, om et forslag fra Socialdemokratiet, der handlede om sms og kviklån. Der var synspunktet sådan set det modsatte: at det måske kunne være meget godt ikke, mindst for de svage forbrugere, at pengene ikke blev overført for hurtigt til deres konti, men at der var en mulighed for at fortryde lån, som har meget høje renter og gebyrer. Men som jeg hørte fru Pia Olsen Dyhr, var det heller ikke et forslag fra Socialistisk Folkeparti om, at det nødvendigvis skal gå meget hurtigere, men blot et spørgsmål til, om det skal være sådan.
Lovforslaget har, som andre har været inde på, også den præmis, at man viderefører dankortforligets gebyrregler. Det er selvfølgelig klart, at der vil være spørgsmål til det under udvalgsbehandlingen - sådan forstår jeg også hr. Frank Aaen - altså til, hvilke konsekvenser dette har. Det vil vi selvfølgelig forsøge at besvare, ligesom vi også vil besvare øvrige tekniske spørgsmål, der måtte være, for det er et forholdsvis teknisk lovforslag. Det gælder også det, som hr. Benny Engelbrecht rejste, om høringssvarene fra Forbrugerombudsmanden, herunder også Forbrugerrådets meget sene tilkendegivelser i går, og det er naturligvis noget, som vi også meget gerne vil være med til at se på under udvalgsbehandlingen.
Men det er væsentligt for mig måske lige her at få understreget, fordi det ikke er blevet sagt af andre under førstebehandlingen, at vi med det her lovforslag faktisk gør noget, som vi normalt ikke gør, når vi implementerer EU-regler. Normalt implementerer vi EU-reglerne efter bogen, hverken mere eller mindre, men her går vi faktisk videre, end EU-reglerne egentlig tilsiger. Det gør vi, simpelt hen fordi vi ønsker, at forbrugerne skal have en bedre beskyttelse. Vi ønsker, at betalere har et større beskyttelsesbehov end det, som direktivet umiddelbart lægger op til.
Grunden til, at vi gør det, er, at såfremt vi fastholdt direktivets udgangspunkt i vores lovgivning, ville en dansker på ferie i USA, som fik sit betalingskort stjålet, ikke være beskyttet af dette lovforslag, hvis kortet blev anvendt i USA. Og derfor har vi altså ønsket at sikre forbrugerne en ekstra beskyttelse ved at udvide anvendelsesområdet. Jeg siger det blot for god ordens skyld, fordi det som sagt ikke er ofte, at vi overimplementerer regler, vi er blevet enige om i fællesskab.
Jeg synes måske så også, det er væsentligt at få præciseret, at der er tale om en videreførelse af dankortforliget, og det betyder altså, at PBS fra den 1. januar 2010 vil kunne opkræve en samlet abonnementsbetaling fra forretningerne, der maksimalt må svare til halvdelen af omkostningerne ved driften af dankortsystemet. Det betyder, at den samlede abonnementsbetaling fra forretninger til PBS vil stige.
Men hvad jeg synes der også er væsentligt at få frem her under førstebehandlingen, er, at Konkurrencestyrelsen lige nu er ved at få afdækket, hvilke omkostningstyper PBS kan medregne under driften af dankortsystemet og størrelsen af disse. Så jeg vil sige, at det i hvert fald er væsentligt her at få understreget, at der naturligvis er et forlig, og det vil regeringen leve op til, men at vi altså allerede nu er i gang i Konkurrencestyrelsen med at få afdækket, præcis hvor snittet skal gå for, hvilke udgifter der kan medregnes.
Men jeg vil takke for de positive tilkendegivelser under førstebehandlingen og til de mere kritiske spørgsmål sige, at dem vil vi naturligvis gerne være med til at afdække under udvalgsbehandlingen.