Nu må man ikke diskutere med formanden, men man må vel gerne sige tak.
Der er et ændringsforslag til det her forslag om at gøre dankortet gebyrfrit. Jeg vil bare lige bruge et par ord på historien. Dankortet blev indført i sin tid og blev aftalt som gebyrfrit, fordi det gav en enorm besparelse for bankerne som følge af, at de nedlagde en masse filialer, og som følge af, at de afskedigede en masse medarbejdere og dermed tjente enormt stort på det her dankort. Det var derfor også gebyrfrit helt frem til 2005, hvor ministerens forgænger jo kom til at indføre den berømte 50-øre, som fik befolkningen til at protestere voldsomt over, at de nu skulle til at betale 50 øre, hver gang de brugte dankortet.
Det kunne ministeren så efter både valgkamp og alt muligt andet godt indse nok ikke var så populært, og derfor blev 50-øren forandret til et gebyr, som man bare ikke kunne se, når man betalte, altså et skjult, hemmeligt gebyr, som ikke ændrede ved, at bankerne altså lige pludselig tjente 180 mio. kr. i 2009 på dankortet.
Det, der så ligger i L 119, er, at i 2010 skal vi gå fra 0 kr., som det var før 2005, over 180 mio. kr. i 2009 til et sted mellem 300 og 350 mio. kr. - altså cirka en fordobling af gebyret i 2010 sammenlignet med i dag. Det synes vi simpelt hen er forkert. Vi synes, det er forkert, at forbrugerne først har skullet bidrage gennem årene til bankernes enorme milliardoverskud, 33 mia. kr. i 2007, og nu, hvor bankerne er kommet i krise, skal forbrugerne så som skatteydere bidrage til bankerne. Bankerne har altså tjent formidable beløb, som er givet videre til ejerne og givet videre til direktørerne, og nu ønsker man altså med det her lovforslag at stadfæste, at vi skal betale en gang mere.
Derfor foreslår vi, at man stemmer for ændringsforslaget, der fastholder, at der ikke skal være gebyr på dankortet eller rettere sagt som genindfører det gebyrfri dankort og på den måde sparer forbrugerne for at betale mellem 300 og 350 mio. kr. til bankerne.