Fremsat 19-02-2009
1. behandlet / henvist til udvalg 10-03-2009
Betænkning afgivet 29-04-2009
2. behandlet/henvist til udvalg 12-05-2009
Betænkning afgivet 20-05-2009
Tillægsbetænkning afgivet 20-05-2009
3. behandlet, vedtaget 28-05-2009
Ministerområde:
Miljøministeriet
Miljøministeriet gennemførte i foråret og sommeren 2008 et serviceeftersyn af planlovens ekspropriationsbestemmelser. Undersøgelsen gav ikke anledning til at kritisere kommunernes ekspropriationspraksis efter planloven, men mere generelt at overveje ekspropriationsredskabets sammenhæng med de øvrige redskaber, som kommunerne betjener sig af ved planlægningen af byudvikling. På den baggrund fjernes kommunernes adgang til at ekspropriere til byudvikling på grundlag af en kommuneplan. Derudover indeholder loven en opdatering af planlovens regler om opførelse af småbygninger samt en række mindre præciseringer og konsekvensrettelser. Loven trådte i kraft den 1. august 2009.
Lovforslaget vedtaget med 59 stemmer (V, DF, KF og LA) mod 50 (S, SF, RV og EL).