Man skal have en meget speciel forståelse af folkestyret, magtens tredeling og god regeringsførelse for at stemme for det her forslag.
Det er for det første uretfærdigt, for det andet er det decideret ufærdigt, og for tredje er det ufornuftigt, fordi det ikke vil have den effekt, man påstår at det vil få. Vi har jo haft sagen tilbage i udvalget og har stillet spørgsmål her mellem anden og tredje behandling efter omfangsrige debatter både ved første og anden behandling, og jeg må sige, at det ikke har bibragt os meget opklaring.
Lad mig bare give et enkelt eksempel på, hvor grelt det står til, når man har en minister, der har så ringe agtelse for Folketinget og det parlamentariske arbejde. Spørgsmål nr. 93, som vi har stillet, henviser til en udtalelse fra ministeren i det samråd, der har været holdt, hvor ministeren mente, og jeg citerer:
… at personer på tålt ophold, som har Flygtningenævnets ord for, at de risikerer forfølgelse ved at vende hjem til deres hjemland, ved at nægte udrejse pr. definition er til fare for den offentlige orden.
Det var noget, ministeren sagde i samrådet. Og svaret er:
Lovforslaget varetager hensynet til den nationale sikkerhed og den offentlige orden.
Der er altså absolut ingen sammenhæng mellem det, der er spurgt om, og det, der svares. Det er en magtarrogance, som sjældent er set mage til. Jeg har ikke oplevet det hos andre ministre, hverken nuværende eller tidligere, og det er helt alarmerende, at man har en så ringe agtelse for Folketinget.
Så har vi Informations artikel i dag, som på meget fornem vis redegør for, hvor grelt det står til med forberedelsen af det her lovforslag. Og vi forstår nu, hvorfor vi ikke har måttet se den undersøgelse, som ligger til grund for de foranstaltninger, der foreslås. Man har henvist til, at det er et internt arbejdspapir. Det er det så ikke, for undersøgelsen er tilsyneladende tilgået det udvalg, der arbejder med det, men ministeren har flere gange sagt, at den undersøgelse, selv om den er nævnt i bemærkningerne, ikke kan lægges frem for Folketinget til brug for lovgivningsarbejdet. Hvorfor ikke? Jo, fordi det her lovforslag var designet alene i forbindelse med de terrormistænkte, administrativt udviste personer på tålt ophold. Det var ikke tanken, da den undersøgelse blev lavet, at det skulle ramme alle de andre med deres forskellige baggrunde, hvorom man kan sige, at de vel kun har det ene tilfælles, at de intet har at gøre med sagen om Kurt Westergaard og truslerne mod hans liv. De har intet med det at gøre, der var anledningen til det her lovforslag.
Der er ingen saglig argumentation for, hvorfor vilkårene for de mennesker på tålt ophold, som indtil den her sag kom op, blev vurderet til ikke at være til fare for statens sikkerhed eller for den offentlige orden, og om hvem der ikke har kunnet fremdrages et eneste eksempel på, at de havde forstyrret den offentlige orden eller var til fare for statens sikkerhed, skal skærpes. Det er faktisk kun under den siddende regering, at den berømte irakiske hærchef er fordampet. I øvrigt har politiet fuldstændig styr på personer, der er på tålt ophold.
Det kan man jo også forvisse sig om, og det har jo været fuldstændig klart i forbindelse med lovgivningsprocessen, fordi det fremgår af Information i dag, at vicerigspolitichef Hans-Viggo Jensen klart gav udtryk for, at den nuværende meldepligt overholdes med enkelte undtagelser i sin helhed i dag og til politiets tilfredshed i forhold til at vide, hvor de mennesker er med henblik på udsendelse. Det vil altså sige, at der ikke er nogen problemer, som skal løses med det her lovforslag, når man ser bort fra problemet med de terrormistænkte.
Så fremgår det også af artiklen, at man har valgt bevidst fra regeringens side at fremsætte et lovforslag, hvor det er uklart, hvordan man skal kontrollere, om de regler, man laver, bliver overholdt. Jamen der står direkte citeret fra det lovforberedende arbejde og fra akterne – der har været aktindsigt - at det er mest hensigtsmæssigt, at man ikke præciserer og udtaler sig for direkte i lovforslaget om, hvordan kontrolordningen skal være, fordi det vil man gemme til senere, så man kan sætte sig ned og finde ud af, hvordan man skal arbejde med det her i praksis.
Jamen hvordan kan man lovgive på den måde? Man har ingen anelse om, hvorvidt den ordning, man nu vil indføre, overhovedet kan kontrolleres, fordi embedsværket ikke har været i stand til i det tidsrum, der er givet til det, at tilvejebringe en ordning på det. Det forklarer jo, hvorfor de snesevis af spørgsmål, vi har stillet om kontrolordningen, ikke har kunnet besvares. Det eneste, vi ved, er, at der kommer en ordning, og at den skal være en styrkelse, men det kan ikke specificeres, hvori styrkelsen består, og hvad ordningen omfatter.
Endelig, og det er måske det mest alvorlige, er det uklart, hvad der menes med opholdspligten i Center Sandholm. Igen er det vicerigspolitichefen, der gør opmærksom på, at det bliver fuldstændig kropumuligt at få nogen dømt for ikke at overholde en opholdspligt, der er så uklar og uspecificeret i lovgivningen.
Jeg synes, at man må spørge sig selv med de spørgsmål, der nu er givet svar på her mellem anden og tredje behandling: Er der i dag en klar opfattelse af, hvad den opholdspligt, som et snævert flertal i Folketinget vil indføre for alle på tålt ophold, betyder? Og der vil jeg henvise til, at jeg stillede spørgsmål nr. 191 om, hvorvidt en person, der indfinder sig i Center Sandholm dagligt kl. 8.00, overnatter 1 time til kl. 9.00 og herefter melder sig til politiet, vil have levet op til lovens krav om daglig meldepligt og opholdspligt. Der svarede ministeren, og det er så et citat:
Såfremt en person på tålt ophold i en konkret situation først har indfundet sig i Center Sandholm kl. 8.00 om morgenen og overnattet i centeret 1 time til kl. 9.00, vil dette ikke nødvendigvis være i strid med et meddelt påbud om at tage ophold i centeret. Altså, 1 times ophold og en melding til politiet er ikke et brud på loven.
Så tror jeg, at det må være Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget, der blev noget betaget af det svar, for det synes de måske ikke helt stod mål med det, de havde forstået. Så der kommer i hvert fald et nyt spørgsmål om, om 1 times ophold virkelig er nok til at leve op til lovens krav. Og til det svarer den samme minister, som lige har sagt, at det er det, på spørgsmål 198, og jeg citerer igen:
Nej, en person, der er pålagt at tage ophold på Center Sandholm, kan ikke nøjes med at tage ophold i 1 time og leve op til lovens krav.
Hvordan kan man om onsdagen svare, at 1 time er nok, og så om torsdagen sige, at 1 time ikke er nok? Det er det grundlag, som den her lov skal administreres på. Det er det grundlag, som man forlanger at politiet skal forsøge at få nogen dømt på, hvis de ikke overholder meldepligt, og man kan ikke engang med 24 timers mellemrum blive enig med sig selv om, om 1 times ophold er nok eller ikke er nok.
Det er jo en bizar udstilling af det lovsjusk, som danner grundlag for hele det her, og som gør, at det bliver umuligt at administrere. Der er ingen, der aner, hvad det her i praksis betyder. Det eneste, vi ved, er, at det intet har at gøre med den sag, som det drejede sig om, nemlig truslerne mod tegneren Kurt Westergaard. Ham passer PET på, og det skal vi være glade for. Vi er glade for, at politiet tager sig af det. Det er i sagens natur nemmere for dem at holde øje med ofret, for der kunne jo være andre potentielle gerningsmænd rundtomkring. Der er selvfølgelig en trusselsvurdering, og man holder øje med ofret i stedet for at mandsopdække samtlige potentielle gerningsmænd.
Derfor må jeg sige, at når den nuværende integrationsminister på et tidspunkt vil tilføje et par kapitler i sine erindringer om sin ministertid, forventer jeg, at det her forløb får sit helt eget kapitel, hvor det beskrives, hvordan hun har arbejdet med hånden vredet om på ryggen - ikke for at tilfredsstille et eneste sagligt formål, for formålet med det med de administrativt udviste sker der ikke noget med, før udvalget først i det nye år kommer med deres betragtninger, og for alle dem, der er på tålt ophold i øvrigt, var der ikke noget problem at løse.
Her skal integrationsministeren ikke bare lave et nyt forslag, men også føre et lovforslag igennem, der er så uklart og så upræcist og så umuligt at forstå, selv når man har stillet 198 spørgsmål, at det i praksis bliver umuligt at administrere det og i hvert fald umuligt at få nogen domstol med på at straffe nogen, der ikke overholder en så uklar ordning.
Havde det nu ikke været den nuværende integrationsminister, der var minister, kunne man måske have håbet på, at det ene mandat, der skulle til, for at det her lovforslag faldt og der kunne komme en ordentlig og saglig proces for at sikre, at vi havde en ordentlig bekæmpelse af terror i Danmark, kunne have været integrationsministerens. Det tror jeg faktisk det ville have været. Det tror jeg personligt det ville have været, fordi integrationsministeren tidligere stod vagt om retssikkerheden og om kvalitet i lovbehandlingen.
Derfor bringer vi altså en efterlysning. Der er måske et af de 90 medlemmer, som nu sidder og grifler de sidste julehilsner ned og overvejer, om det skal være and eller gås juleaften, der måske alligevel vil tænke over, om det her er det grundlag, som man vil behandle en kinesisk abortlæge på, som er flygtet for at slippe for at være et instrument for den menneskerettighedskrænkende kinesiske familiepolitik med meget sene aborter; om man vil fortsætte praksis hos det næste regime, der begår overgreb mod hende, som har gået så gruelig meget igennem, og som i dag lever i rimelig fred og fordragelighed med sin familie. Det er ikke, fordi hun er en trussel mod nationens sikkerhed, for det er hun helt åbenlyst ikke, men fordi det herskende flertal i Danmark er en trussel mod retssikkerheden og mod anstændigheden i Danmark. Jeg håber, at der findes en sådan politiker blandt de 90 medlemmer, som i dag har modet til at sige: Nej, det her vil vi ikke være med til, det er lovsjusk, det er uretfærdigt, det rammer de forkerte og løser ingen problemer.
Det Radikale Venstre skal nok stemme imod.