L 69 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Skærpet meldepligt for udlændinge på tålt ophold, styrket kontrol med overholdelse af påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted samt forhøjelse af strafferammen for overtrædelse af en pålagt meldepligt eller et påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted).

Af: Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V)
Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 13-11-2008
1. behandlet / henvist til udvalg 21-11-2008
Betænkning afgivet 12-12-2008
2. behandlet/henvist til udvalg 16-12-2008
Betænkning afgivet 17-12-2008
Tillægsbetænkning afgivet 17-12-2008
3. behandlet, vedtaget 19-12-2008
Ministerområde:
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Resumé:
Med loven pålægges udlændinge på tålt ophold en daglig meldepligt til politiet. Hvis udlændingen er pålagt ophold i Center Sandholm, skal den daglige meldepligt ske personligt til politiet i centeret. Hvis udlændingen ikke er pålagt ophold i Center Sandholm, skal den daglige meldepligt ske til det lokale politi. Pålagt ophold i Center Sandholm indebærer, at udlændingen skal bo i centeret og som udgangspunkt overnatte der hver nat. Loven forhøjer strafferammen for overtrædelse af en pålagt meldepligt eller et påbud om at tage ophold fra indtil 4 måneders fængsel til indtil 1 års fængsel.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 59 stemmer (V, DF og KF) mod 51 (S, SF, RV, EL, LA og UFG).