L 113 Forslag til lov om ændring af lov om social service.

(Markedsføring af leverandører af samt servicebevis til personlig og praktisk hjælp).

Af: Velfærdsminister Karen Jespersen (V)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 28-01-2009

Fremsættelsestale af lovforslag

20081_l113_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (28. januar 2009)

Velfærdsministeren (Karen Jespersen) :

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af lov om social service (Markedsføring af leverandører af samt servicebevis til personlig og praktisk hjælp)

(Lovforslag nr. L 113).

Lovforslaget udmønter to initiativer fra regeringens kvalitetsreform.


Forslaget om adgang til, at leverandører af personlig og praktisk hjælp kan markedsføre sig overfor borgerne, har til formål at sikre borgerne det bedst mulige oplysningsgrundlag når de skal vælge, hvilken leverandør de ønsker at modtage hjælpen af. Leverandørerne har ved at udarbejde informationsmateriale en god mulighed for at præsentere sig selv og deres ydelser.


Med lovforslagets del om indførelse af servicebeviser får kommunerne mulighed for at tilbyde borgere, der er visiteret til personlig og praktisk hjælp, et servicebevis. Med servicebeviset kan borgeren selv ansætte en person til at udføre opgaverne. Borgeren er som udgangspunkt selv arbejdsgiver for den, der leverer hjælpen, men borgeren kan vælge at overdrage retten til at ansætte hjælpen til en nærtstående, en organisation eller en virksomhed.


Med disse bemærkninger skal jeg indstille lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.