L 114 (som vedtaget): Forslag til lov om
ændring af lov om social service. (Skærpelse af
reglerne om forældrepålæg og indførelse af
ungepålæg).
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 21. april 2009
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
(Skærpelse af reglerne om
forældrepålæg og indførelse af
ungepålæg)
§ 1
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008, som
ændret senest ved lov nr. 1346 af 19. december 2008,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 48, stk. 1, indsættes
efter »57 a,«: »57 b,«.
2. I
§ 57 a, stk. 1, ændres
»kan« til: »skal«.
3. I
§ 57 a indsættes efter
stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Hvis der
er truffet afgørelse om forældrepålæg
efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse
efter § 52, stk. 1, om at iværksætte
foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr. 1, 2, 3, 7 og
10, selv om forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker
foranstaltningen iværksat, når det vurderes, at
formålet med foranstaltningen vil kunne opnås uanset
det manglende samtykke.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
4.
Efter § 57 a indsættes:
»Ungepålæg
§ 57
b. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om
at meddele et barn eller en ung i alderen 12-17 år et
ungepålæg, når barnet eller den unge har
adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en
sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den
unges udvikling er i fare, og når det vurderes, at et
frivilligt samarbejde med barnet eller den unge og
forældremyndighedsindehaveren om støtte efter
§ 52, stk. 3, ikke er tilstrækkeligt til at
afhjælpe barnets eller den unges problemer. Afgørelsen
om ungepålæg kan træffes uden
forældremyndighedsindehaverens samtykke.
Stk. 2. Meddelelse af et
ungepålæg forudsætter, at der foreligger
oplysninger om, at barnet eller den unge
1) har ulovligt
skolefravær, eller at undervisningspligten i øvrigt
ikke opfyldes,
2) har begået
kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,
3) har alvorlige
adfærds- eller tilpasningsproblemer eller
4) nægter at
samarbejde med de relevante myndigheder om løsningen af
barnets eller den unges problemer.
Stk. 3. Et
ungepålæg skal angive en eller flere konkrete
handlepligter for barnet eller den unge, som vurderes at være
egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den
unges problemer, og som står i rimeligt forhold til
formålet. Det kan herunder fastsættes, at barnet eller
den unge skal
1) modtage en eller
flere foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 6,
7, 9 eller 10,
2) være
hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller
3) bidrage til at
genoprette forrettet skade.
Stk. 4. Hvis der er
truffet afgørelse om ungepålæg efter stk. 1, kan
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter
§ 52, stk. 1, om at iværksætte
foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 6, 7, 9
eller 10, selv om forældremyndighedsindehaveren ikke
ønsker foranstaltningen iværksat, når det
vurderes, at formålet med foranstaltningen vil kunne
opnås uanset det manglende samtykke.
Stk. 5. § 57
a, stk. 5 og 8, finder tilsvarende anvendelse på
ungepålægget efter stk. 1.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelse om
ungepålæg efter stk. 1 overveje, om der samtidig
bør træffes afgørelse om
forældrepålæg efter § 57 a.
Stk. 7.
Velfærdsministeren kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte nærmere regler i en
bekendtgørelse om gennemførelsen af en
forsøgsordning, hvorefter politiet yder kommunen bistand i
forbindelse med gennemførelsen af
ungepålæg.«
5. I
§ 140, stk. 4,
indsættes som 2. pkt.:
»Det skal i den forbindelse overvejes, om det
vil være relevant at træffe afgørelse om
ungepålæg, jf. § 57 b.«
6. I
§ 167, stk. 1,
indsættes efter »§ 69, stk. 1 og 2«:
»afgørelser om ungepålæg efter
§ 57 b samt afgørelser om foranstaltning efter
§ 52, stk. 3, nr. 3, 6, 7, 9 og 10, jf. § 57 b,
stk. 3 og 4«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2009.