Skriftlig fremsættelse (28.
januar 2009)
Velfærdsministeren (Karen Jespersen)
:
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til ændring af lov om social
service (Kontinuitet i anbringelsen mv.)
(Lovforslag nr. L 116).
Lovforslaget om kontinuitet i anbringelsen fremsættes
for at skabe bedre kontinuitet for anbragte børn og unge, da
både forskningsresultater og konkrete sager har vist, at der
er et udtalt behov for, at give disse børn og unge mere
kontinuitet og stabilitet i deres liv. Øget kontinuitet og
stabilitet opnås ved, at de anbragte børn kommer til
at opleve færre genanbringelser, skift, flytninger og brud i
deres tilværelse. Lovforslaget er første skridt i
Barnets Reform og fremsættelsen af lovforslaget er aftalt med
partierne bag satspuljeaftalen for 2009.
Forslaget består af fire hovedelementer, der samlet set
skal styrke forholdene for anbragte børn og unge;
1. Anbringelse i tre år af børn
under et år uden genbehandling af sagen.
2. Afgørelse om hjemgivelse og fastsættelse af
hjemgivelsesperiode på op til seks måneder.
3. Videreførelse af en anbringelse på grund af
barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet.
4. Udvidelse af pligten til at tilbyde psykologbehandling til
børn, som følger med mor på krisecenter.
1. I lovforslagets første hovedelement foreslås
det, at de kommunale myndigheder (børn og unge-udvalget)
gives mulighed for i særlige tilfælde at anbringe 0-1
årige børn i op til tre år uden krav om
genbehandling af sagen. Formålet er, at mindre børn,
der anbringes udenfor hjemmet, sikres mere stabile og trygge rammer
i deres første leveår, hvor de helt centrale
kognitive, sociale og adfærdsmæssige kompetencer
grundlægges.
2. I lovforslagets andet hovedelement forslås det, at
kommunalbestyrelsen forpligtes til altid at træffe
afgørelse forud for en hjemgivelse og fastsætte en
hjemgivelsesperiode på op til seks måneder, når
et barn eller en ung hjemgives fra en anbringelse. Kun i
særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at
der ikke skal være en hjemgivelsesperiode. Formålet er
at gøre overgangen mellem anbringelse og hjemtagelse mere
glidende og samtidig give kommunalbestyrelsen mulighed for at
sikre, at hjemgivelsen bliver så optimal for barnet og den
unge som muligt gennem et planlagt og veltilrettelagt forløb
for barnet eller den unge.
3. I lovforslagets tredje hovedelement foreslås det, at
de kommunale myndigheder (børn og unge-udvalget) gives
mulighed for at videreføre en anbringelse på grund af
tilknytning. Denne afgørelse skal kunne træffes,
selvom der ikke længere er grundlag for en anbringelse, hvis
barnet eller den unge, er blevet særligt knyttet til
anbringelsesstedet. Formålet er også her at tilgodese
hensynet til barnets behov for trygge og stabile
opvækstvilkår ved at vægte barnets
mangeårige tilknytning til for eksempel plejefamilien
højere end forældrenes ønske om at få
hjemgivet barnet.
4. Lovforslagets fjerde og sidste hovedelement retter sig mod
en anden gruppe sårbare børn, nemlig de børn,
der følger med deres mor på krisecenter. Det
foreslås, at målgruppen for den nuværende
forpligtelse til at tilbyde psykologbehandling udvides til at
omfatte alle børn - uanset alder. Forslaget har til
formål at sikre, at alle børn, der opholder sig
på et krisecenter, får tilbud om hurtig hjælp til
at komme igennem deres traumatiske oplevelser.
Merudgiften til forslaget på i alt 140,5 mio. kr.
finansieres de første fire år med satspulje midler,
som det blev aftalt ved satspuljeforhandlingerne for 2009.
Når bestemmelserne er indfaset, vil de årlige udgifter
til alle forslag være på 76,1 mio. kr.
Med disse bemærkninger indstiller jeg lovforslaget til
Folketingets velvillige behandling.