L 127 Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven.

(Gennemførelse af servicedirektivet m.v.).

Af: Kulturminister Carina Christensen (KF)
Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 12-05-2009

Optrykt: 12-05-2009

Lovforslag efter 2. behandling

20081_l127_efter_2behandling (html)

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 12. maj 2009

Forslag

til

Lov om ændring af ophavsretsloven 1)

(Gennemførelse af servicedirektivet m.v.)

§ 1

I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 20. juni 2008, som ændret ved § 5 i lov nr. 1404 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel indsættes som 9. pkt.:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EU-Tidende, 2006, L 376, s. 36).«


2. I § 38 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sagsbehandlingen i forbindelse med godkendelsen af den organisation, som er nævnt i stk. 5.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.


3. I § 39 indsættes som stk. 5 :

»Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sagsbehandlingen i forbindelse med godkendelsen af den fællesorganisation, som er nævnt i stk. 3.«

4. Efter § 46 indsættes:

»§ 46 a. Kulturministeren kan yde rettighedshaverne kompensation for forskellen mellem provenuet for salg af blanke dvd'er i et bestemt år og provenuet for salg af blanke dvd'er i 2005, i det omfang førstnævnte provenu er mindre end i 2005.«


5. I § 47, stk. 2, ændres »§ 75 a, stk. 2« til: »§ 75 a, stk. 3«.

6. I § 50 indsættes som stk. 5 :

»Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sagsbehandlingen i forbindelse med godkendelsen af de rettighedshaverorganisationer, som er nævnt i stk. 4.«

7. I § 68 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sagsbehandlingen i forbindelse med godkendelsen af den fællesorganisation, som er nævnt i stk. 2.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.


8. I § 75 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sagsbehandlingen i forbindelse med den godkendelse, som er nævnt i stk. 1.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.


9. I § 76, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 38, stk. 6« til: »§ 38, stk. 7«.

§ 2

Loven træder i kraft den 28. december 2009.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EU-Tidende 2006 nr. L 376, s. 36).