Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 19. maj 2009
Forslag
til
Lov om ændring af forvaltningsloven og lov
om behandling af personoplysninger
(Udveksling af oplysninger mellem
forvaltningsmyndigheder)
§ 1
I forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1365 af 7. december 2007, foretages følgende
ændringer:
1.§ 28, stk. 1-5,
ophæves, og i stedet indsættes:
»For videregivelse af oplysninger om
enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden
forvaltningsmyndighed gælder reglerne i § 5,
stk. 1-3, §§ 6-8, § 10,
§ 11, stk. 1, § 38 og § 40 i lov
om behandling af personoplysninger, jf. denne lovs § 1,
stk. 3.
Stk. 2. Oplysninger
af fortrolig karakter, som ikke er omfattet af stk. 1,
må kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed,
når
1) den, oplysningen
angår, udtrykkeligt har givet samtykke,
2) det
følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov,
at oplysningen skal videregives, eller
3) det må
antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning
for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse,
myndigheden skal træffe.
Stk. 3. Ved
samtykke efter stk. 2, nr. 1, forstås enhver frivillig,
specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den,
oplysningen angår, indvilger i, at oplysningen
videregives.
Stk. 4. Et samtykke
efter stk. 3 kan tilbagekaldes.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
2. I
§ 28, stk. 6, der bliver
stk. 5, ændres »stk. 1 og 3« til:
»stk. 2«.
§ 2
I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af
personoplysninger, som ændret ved § 7 i lov nr. 280
af 25. april 2001, § 6 i lov nr. 552 af 24. juni 2005,
§ 2 i lov nr. 519 af 6. juni 2007 og lov nr. 188 af 18.
marts 2009, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Lovens § 5, stk. 1-3, §§ 6-8,
§ 10, § 11, stk. 1, § 38 og
§ 40 gælder også for manuel videregivelse af
personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed. Datatilsynet
fører i overensstemmelse med lovens kapitel 16 tilsyn med
videregivelse som nævnt i 1. pkt.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
2. I
§ 1, stk. 5, ændres
»stk. 3« til: »stk. 4«.
3. I
§ 1, stk. 6, ændres
»stk. 4« til: »stk. 5«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2009.
§ 4
Stk. 1. Lovens
§ 1 gælder ikke for sager om færøske
eller grønlandske anliggender, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for sådanne sager med de
afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger. Dette gælder dog kun for
sager, der er eller har været under behandling af
rigsmyndigheder.
Stk. 2. Lovens
§ 2 gælder ikke for Færøerne og
Grønland. Lovens § 2 kan dog ved kongelig
anordning sættes i kraft for rigsmyndighedernes behandling af
oplysninger på Færøerne med de afvigelser, som
de særlige færøske forhold tilsiger. Lovens
§ 2 kan ved kongelig anordning endvidere sættes i
kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige
grønlandske forhold tilsiger.