L 151 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. og forskellige andre love.

(Konsekvenser af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold).

Af: Miljøminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 26-02-2009

Fremsat: 26-02-2009

Lovforslag som fremsat

20081_l151_som_fremsat (html)

L 151 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. og forskellige andre love. (Konsekvenser af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold).

Fremsat den 26. februar 2009 af miljøministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. og forskellige andre love 1)

(Konsekvenser af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold)

Miljøministeriet

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 173 af 12 marts 2008 og senest ved § 2 i lov nr. 97 af 10. februar 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 19, stk. 5, 4. pkt., indsættes efter »beholdere«: », herunder regler om, at fælles, obligatoriske tømningsordninger skal varetages af et spildevandsforsyningsselskab, der leverer spildevandsforsyning i kommunen, udpeget af kommunalbestyrelsen,«.

2. I § 23, stk. 1, ændres »offentligt vandforsyningsanlæg« til: »alment vandforsyningsanlæg«.

3.§ 28, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til tilslutning af spildevand til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, samt dertil hørende ud­løbs­led­nin­ger under overholdelse af tilladelsen i stk. 1.«

4. I § 29, 3. pkt., ændres »offentlige spildevandsanlæg« til: »spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold«.

5. I § 30, stk. 5, 1. pkt., udgår »eller anlæg tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg i henhold til § 28, stk. 3,«.

6.§ 30, stk. 7, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 7 . Spildevandsanlæg etableret af spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 5. december 1997, er private, selv om de drives og vedligeholdes af spildevandsforsyningsselskabet.«

7. I § 31, stk. 1, ændres »fælleskommunale« til: »fælles«, og »kommunalbestyrelser« til: »spildevandsforsyningsselskaber«.

8. I § 32, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsrenseforsyningsselskabet,«

Nr. 3-7 bliver herefter nr. 4-8.


9.§ 32 stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, affattes således:

»7) hvorvidt der er tale om et spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold,«

10. I § 32, stk. 1, indsættes efter nr. 6, der bliver nr. 7, som nyt nummer:

»8) afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers kloakeringsområder, og«

Nr. 7, der bliver nr. 8, bliver herefter nr. 9.


11. I § 32 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:

»Stk. 2. Den, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter stk. 1.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.


12. I § 58, stk. 4, ændres »private spildevandsanlæg« til: »spildevandsanlæg, der ikke ejet af spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold,«.

13.§ 66, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ministeren fører endvidere tilsyn med spildevandsudledninger fra spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.«

§ 2

I lov om vandforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1026 af 20. oktober 2008, som ændret ved § 38 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 1 i lov nr. 1402 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Loven har til formål at sikre hensynet til princippet om omkostningsdækning, herunder miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger, og prissætning med tilskyndelsesvirkning. Derudover tages der hensyn til, at de forskellige vandanvendelsessektorer yder et passende bidrag og til princippet om, at forurener betaler.«

2. I § 37, stk. 1, udgår »offentligt vandforsyningsanlæg og for et privat«.

3.§ 46 affattes således:

»§ 46. Miljøministeren kan, hvis det skønnes nødvendigt, pålægge et vandforsyningsanlæg, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, leveringspligt til bestemte områder.

Stk. 2. Ved et pålæg til et vandforsyningsanlæg om levering til områder uden for det forsyningsområde, som vandforsyningsanlægget er tillagt i vandforsyningsplanen, skal det leverende vandforsyningsanlæg i økonomisk henseende holdes skadesløs i alle forhold vedrørende leveringspligten, herunder for alle udgifter ved anskaffelse af de anlæg m.v., der er nødvendige for leveringen, og udgifterne i øvrigt ved fremskaffelse og leveringen af vandet, jf. § 52 a.

Stk. 3. Opstår der uenighed om leveringsprisen i forbindelse med levering af vand efter et pålæg efter stk. 1, afgøres spørgsmålet af miljøministeren.«

4. Efter § 46 indsættes:

»§ 46 a. Miljøministeren kan pålægge et vandforsyningsanlæg, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, midlertidigt at overtage driften af et andet vandforsyningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, såfremt sidstnævnte vandforsyningsanlæg anmelder betalingsstandsning eller tages under konkursbehandling.

Stk. 2. Ved et pålæg til et vandforsyningsanlæg om midlertidig overtagelse af driften af et andet vandforsyningsanlæg, skal den overtagende forsyning i økonomisk henseende holdes skadesløs i alle forhold vedrørende overtagelsespligten, herunder for alle udgifter i øvrigt ved fremskaffelse og levering af vandet, jf. § 52 a.«

5.§ 47, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Hvis et alment vandforsyningsanlæg, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, ikke mener at kunne opfylde et pålæg om udbygning, kan det kræve sig overtaget af et lokalt alment vandforsyningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Vilkårene for overtagelsen fastsættes i mangel af enighed af miljøministeren.«

6. I § 48, stk. 1, udgår »kommunale og private« og »og mellem private almene vandforsyningsanlæg«.

7.§ 52 a, stk. 1 og 2 , ophæves og i stedet indsættes:

»Ved levering af vand fra et alment vandforsyningsanlæg kan der under overholdelse af det prisloft, som måtte være fastsat for forsyningen i medfør af § 6 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, i prisen indregnes de i denne bestemmelse anførte udgifter, jf. dog stk. 3-4. Udgifterne omfatter nødvendige omkostninger til indvinding og distribution af vand, lønninger og andre driftsomkostninger, administration, bidrag til dækning af udgifter til det forsyningssekretariat, der er oprettet i medfør af kapitel 4 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, driftsmæssige afskrivninger, forrentning af fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne og henlæggelser til nyinvesteringer. Desuden kan der indregnes udgifter til rådgivning af vandforsyningens kunder om vandbesparelser, finansiering af vandbesparende foranstaltninger samt deltagelse i vandværkssamarbejder og lignende. Herudover kan indregnes udgifter til kortlægning, overvågning og beskyttelse af de vandressourcer, som anlægget indvinder fra eller i fremtiden kan forventes at indvinde fra, i det omfang en sådan supplerende overvågning og beskyttelse ud over den offentlige kortlægning, overvågning og beskyttelse er nødvendig eller hensigtsmæssig for vandforsyningsanlægget. Der kan endvidere indregnes udgifter til dækning af afgifter, jf. §§ 24 a og 24 b og § 35 i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. Endelig kan der i prisen indregnes den almene vandforsynings bidrag til dækning af udgifter til opgaver, der falder ind under Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, jf. kapitel 7 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Stk. 2. Hel eller delvis overdragelse af et alment vandforsyningsanlæg må hverken direkte eller indirekte føre til højere priser for ydelser fra det pågældende anlæg, herunder som følge af indregning af forøgede udgifter til finansiering ved fremmed kapital, driftsmæssige afskrivninger eller forrentning af indskudskapital.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 omfatter også prisfastsættelsen for salg af vand mellem almene vandforsyningsanlæg.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.


8.§ 53, stk. 1, affattes således:

»Et alment vandforsyningsanlæg fastsætter under overholdelse af det prisloft, der måtte være fastsat for forsyningen i medfør af § 6 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, anlægs- og driftsbidrag en gang årligt ved levering af vand fra forsyningen. De årligt fastsatte anlægs- og driftsbidrag skal efterfølgende godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor det almene vandforsyningsanlæg er beliggende. Kommunalbestyrelsen kan for almene vandforsyningsanlæg, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, træffe bestemmelse om forhøjelse af visse former for bidrag, hvis forhøjelsen er en nødvendig følge af, at kommunalbestyrelsen har nægtet at godkende forhøjelsen af andre former for bidrag.«

9. I § 53, stk. 2, 1. pkt., udgår »fastsættes eller«.

10.§ 53, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

11.§ 53, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Når en forsyningsledning til et alment vandforsyningsanlæg, omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, etableres, kan der pålægges grundejere, til hvis ejendomme, der kan leveres vand til almindelig brug, bidrag til ledningsanlægget og til eventuel stikledning og stophane. For almene vandforsyningsanlæg, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, kan kommunalbestyrelsen godkende, at der pålægges sådanne bidrag.«

12. I § 53 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om opbygning af vandforsyningsanlæggenes takstblade.«

13. I § 53 a, stk. 1, ændres »private almene vandforsyningsanlæg« til: » almene vandforsyningsanlæg, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold«.

14. I § 53 a, stk. 2, ændres »et privat alment vandforsyningsanlæg« til: »almene vandforsyningsanlæg, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold«.

15.§ 54 ophæves.

16.§ 55, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Regulativet for almene vandforsyningsanlæg udarbejdes af vandforsyningsanlægget og godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vandforsyningsanlægget har hjemsted. Regulativet for anlæg, der ejes af et andelsselskab eller interessentskab, kan indeholde bestemmelser om forbrugernes medlemskab.«

17.§ 55, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 4-7.


18. I § 66, stk. 1, udgår »privat«.

19. I § 67, stk. 1, indsættes efter »betydning for vandforsyningen«: », for kommunalbestyrelsens udarbejdelse af en vandforsyningsplan«.

§ 3

I lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 22. marts 2007, som ændret ved § 22 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel ændres »spildevandsanlæg« til: »spildevandsforsyningsselskaber«.

2. Som fodnote til lovens titel indsættes:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), (EF-Tidende 2000 nr. L 327, s. 1).«

3.§ 1, stk. 1 og 2 , ophæves og i stedet indsættes:

»Loven har til formål at sikre hensynet til princippet om omkostningsdækning, herunder miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger, og prissætning med tilskyndelsesvirkning. Derudover tages der hensyn til, at de forskellige vandanvendelsessektorer yder et passende bidrag og til princippet om, at forurener betaler.

Stk. 2. I denne lov forstås ved spildevandsforsyningsselskaber, medmindre andet er angivet, sådanne spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Stk. 3. Loven fastsætter regler om betaling for afledning til spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg. Loven finder endvidere anvendelse på betaling for afledning til spildevandsanlæg etableret efter § 7 a og for betaling til fælles, obligatoriske tømningsordninger for tømning og bortskaffelse af humane affaldsprodukter, slam og spildevand fra samletanke og bundfældningstanke.

Stk. 4. Udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg, og anlæg, der er etableret efter § 7 a, dækkes af bidrag fra de berørte ejere af fast ejendom (herunder umatrikulerede arealer), der tilleder til spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg, eller som er kontraktligt tilknyttet spildevandsforsyningsselskabet. I bidraget efter 1. pkt. kan indregnes spildevandsforsyningsselskabets bidrag til dækning af udgifter til opgaver, der falder ind under Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, jf. kapitel 7 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.


4. I § 1, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »kommunale tømningsordninger« til: »fælles, obligatoriske tømningsordninger«.

5. I § 1 indsættes som stykke 6:

»Stk. 6. Hel eller delvis overdragelse af spildevandsaktivitet omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, må hverken direkte eller indirekte føre til højere priser for ydelser fra den pågældende aktivitet, herunder som følge af indregning af forøgede udgifter til finansiering ved fremmed kapital, driftsmæssige afskrivninger eller forrentning af indskudskapital.«

6. I § 2, stk. 1, ændres to steder, og i § 4 a, stk. 1, og § 7 a, stk. 2, ændres »et offentligt spildevandsanlæg« til: »et spildevandsforsyningsselskab«.

7. I § 2, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Der kan ikke opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der før 1. januar 2010 var tilsluttet eller var pålignet tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg i henhold til tidligere regler.«

8. I § 2, stk. 4 og 10, § 2 a, stk. 1, 4 og 9, og § 2 b, stk. 1 , ændres »det offentlige spildevandsanlæg« til: »et spildevandsforsyningsselskab«.

9. I § 2, stk. 8, § 2 a, stk. 3, § 3, stk. 1, 1. pkt., § 4, § 4 a, stk. 1 og § 7 a, stk. 5 , ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Spildevandsforsyningsselskabet«.

10. I § 2 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at en ejendom alene betaler for brugen af et spildevandsforsyningsrenseselskabs spildevandsrenseanlæg. Tilladelsen kan alene gives under forudsætning af, at ejendommen for egen regning finansierer og vedligeholder en transportledning til spildevandsrenseanlægget.«

Stk. 3-11 bliver herefter stk. 4-12.


11. I § 2 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »kommunalbestyrelsen fastsatte« til: »spildevandsforsyningsselskabets fastsatte og af kommunalbestyrelsen godkendte«.

12. I § 2 a, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »Kommunalbestyrelsen kan vælge« til: »Spildevandsforsyningsselskabet kan vælge« og »kommunalbestyrelsen fastsatte« til: »spildevandsforsyningsselskabet fastsatte og af kommunalbestyrelsen godkendte«.

13. I § 2 a, stk. 8, der bliver stk. 9, udgår »det offentlige spildevandsanlægs« og efter »etablering og drift« indsættes: »af spildevandforsyningsselskabets spildevandsanlæg«.

14. I § 2 a, stk. 10, der bliver stk. 11, § 2 b, stk. 1 og 2, § 4 a, stk. 3, og § 7 a, stk. 1 og 2, ændres »kloakforsyningen« til: »spildevandsforsyningsselskabet«.

15. I § 2 a, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »det offentlige spildevandsanlæg.« til: »spildevandsforsyningsselskabets anlæg.«, »det offentlige spildevandsanlæg, betales« til: »et spildevandsforsyningsselskabs anlæg, betales« og »det offentlige spildevandsanlæg begyndes« til: »spildevandsforsyningsselskabets anlæg begyndes«.

16. I § 2 b, stk. 1-3, og § 7 a, stk. 2 , ændres, og i § 3, stk. 1, ændres to steder »kommunalbestyrelsen« til: »spildevandsforsyningsselskabet«.

17. I § 3, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»De fastsatte takster og bidrag skal overholde det prisloft, der er fastsat for spildevandsforsyningsselskabet i medfør af § 6 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Den af spildevandsforsyningsselskabet fastsatte kubikmetertakst og eventuelle faste bidrag skal godkendes af kommunalbestyrelsen en gang årligt i den kommune, hvor spildevandsforsyningsselskabet er beliggende.«

18.§ 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. De nærmere regler om betalingsordningen fastsættes i en vedtægt, der udarbejdes af spildevandsforsyningsselskabet og godkendes af kommunalbestyrelsen. Den godkendte vedtægt offentliggøres i lokale medier.«

19.§ 3, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. De nærmere regler for betaling til fælles, obligatoriske tømningsordninger for bortskaffelse af humane affaldsprodukter, slam og spildevand fra tanke for spildevand m.v. fastsættes i betalingsvedtægten efter stk. 2 eller i et særskilt regulativ for den eller de fælles, obligatoriske tømningsordninger. Spildevandsforsyningsselskabet udformer et særskilt regnskab for hver enkelt fælles, obligatorisk tømningsordning.«

20. Efter § 4 a indsættes:

»§ 4 b. Miljøministeren kan pålægge et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, midlertidigt at overtage driften af et andet spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, såfremt sidstnævnte selskab anmelder betalingsstandsning eller tages under konkursbehandling.

Stk. 2. Ved et pålæg til et spildevandsforsyningsselskab om midlertidig overtagelse af driften af et andet spildevandsforsyningsselskab, skal den overtagende forsyning i økonomisk henseende holdes skadesløs i alle forhold vedrørende overtagelsespligten, herunder for alle udgifter i øvrigt ved håndteringen, transport og behandlingen af spildevandet.«

21.Overskriften til § 5 affattes således:

»Andre spildevandsanlæg«

22. I § 5, stk. 1, ændres »private spildevandsanlæg« til: »andre spildevandsanlæg«.

23.§ 5, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Såfremt et spildevandsanlæg, der er omfattet af stk. 1, ønskes helt eller delvist tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, fastsætter spildevandsforsyningsselskabet i overensstemmelse med § 2 bidrag for tilslutning, der fordeles på de berørte ejendomme, jf. stk. 2.«

24.§ 5, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Når et spildevandsanlæg omfattet af stk. 1 er tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, betales vandafledningsbidrag efter reglerne i § 2 a.«

25.§ 6 affattes således:

»§ 6. Hvis et spildevandsanlæg omfattet af § 5, stk. 1, overtages af et spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2, stk. 1 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, opkræves tilslutningsbidrag, jf. § 2, og der ydes ejerne godtgørelse for anlæggets værdi.

Stk. 2. I mangel af enighed afgøres spørgsmålet om godtgørelse efter stk. 1 af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i § 57 og § 58 i lov om offentlige veje. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om godtgørelsens udbetaling finder bestemmelserne i §§ 51-56 og §§ 58 a-67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Efter overtagelsen af et spildevandsanlæg omfattet af § 5, stk. 1, har spildevandsforsyningsselskabet ansvaret for spildevandsanlæggets drift og vedligeholdelse mod, at de tilsluttede brugere betaler vandafledningsbidrag efter § 2 a.«

26. I § 7 a, stk. 3, ændres »Kommunalbestyrelsens« til: »Spildevandsforsyningsselskabets«.

27. I § 7 b, stk. 1, ændres »den offentlige kloakforsyning« til: »et spildevandsforsyningsselskabs spildevandsanlæg« og »kloakforsyningen« ændres to steder til: »spildevandsforsyningsselskabet«.

28. I § 7 b, stk. 2, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »det spildevandsforsyningsselskab, som leverer spildevandsforsyningsydelser til den pågældende ejendom,«.

29. I § 9 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Miljøministeren træffer afgørelse om fordelingen af udgifter til fælles spildevandsanlæg i tilfælde af uenighed mellem de pågældende spildevandsforsyningsselskaber.«

30.§ 10 ophæves.

§ 4

I lov nr. 8 af 3. januar 1992 om privat bortskaffelse af spildevand på Sejerø og andre småøer og i områder med spredt bebyggelse, som ændret ved § 15 i lov nr. 564 af 24. juni 2005 og § 33 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel udgår »privat«.

2. I § 1, stk. 1, ændres »private anlæg til bortskaffelse af spildevand« til: »anlæg til bortskaffelse af spildevand, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold,«.

3. I § 1, stk. 2, ændres »kommunal fælles bortskaffelse« til: »obligatorisk, fælles bortskaffelse«, og »det private spildevandslav« ændres til: »spildevandsforsyningen omfattet af stk. 1,«.

4. I § 5, stk. 2, ændres »et offentligt anlæg« til: »en spildevandsforsyning«.

5. I § 6, stk. 2, ændres »private spildevandsanlæg« til: »en spildevandsforsyning«.

6.§ 6, stk. 3, ophæves.

7. I § 8, stk. 1, udgår »private«.

§ 5

I lov nr. 534 af 6. juni 2007 om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »vandforsyning« til: »varmeforsyning«.

2.§ 7 affattes således:

»§ 7. Forsyningsvirksomheder må kun deltage i anden virksomhed, når denne har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og når den udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar, jf. § 18 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Midler anvendt i strid hermed betragtes som uddelinger efter § 2, stk. 3. Miljøministeren træffer afgørelse om, at forsyningsvirksomheden skal afstå eller afvikle deltagelsen i anden virksomhed, der ikke har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og meddeler en frist herfor.«

3.§ 8 ophæves.

4.§ 10, stk. 1, nr. 3-5 ophæves og i stedet indsættes:

»3) anvender midler i strid med § 7 eller

4) undlader at efterkomme miljøministerens afgørelse om afståelse eller afvikling af deltagelse inden for den fastsatte frist herfor, jf. § 7.«

Velfærdsministeriet

§ 6

I lov nr. 549 af 24. juni 2005 om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 225 af 8. april 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 1 b indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Deponeret overskud for 2009, der vedrører vandforsyning og spildevandsanlæg, frigives pr. den 1. januar 2010.«

Klima- og Energiministeriet

§ 7

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, § 11 i lov nr. 465 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 503 af 17. juni 2008 og senest ved § 7 i lov nr. 1400 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer:

1.§ 37, stk. 2, 2. pkt. ophæves og i stedet indsættes:

»Dette er dog betinget af, at virksomheden eller virksomhederne er omfattet af stk. 1, eller hvis det er en spaltning § 2, stk. 1-3, i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger. Hvis en spaltning fører til, at en eller flere virksomheder alene bliver omfattet af § 2, stk. 1-3, i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, er det yderligere en betingelse, at der i de udspaltede virksomheder ikke er anvendt midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om naturgasforsyning. Kommunen afgiver i forbindelse med spaltninger omfattet af 3. pkt. en erklæring til Energitilsynet i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 37 b om, at der ikke i de udspaltede virksomheder er anvendt midler i strid med 3. pkt. § 37 a, stk. 6, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

2. I § 37 a, stk. 2, ændres aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg til: aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold

3. I § 37 a, stk. 3, ændres aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller til aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg til: aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold

4. I § 37 a, stk. 4, ændres Aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg til: Aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold

5. I § 37 b, stk. 1, erstattes: omfattet af § 37, stk. 5, af omfattet af § 37, stk. 2 og 5,

§ 8

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, § 5 i lov nr. 548 af 6. juni 2007, § 12 i lov nr. 465 af 17. juni 2008 og senest ved § 3 i lov nr. 503 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1.§ 23 l, stk. 2, 2. pkt. ophæves og i stedet indsættes:

»Dette er dog betinget af, at virksomheden eller virksomhederne er omfattet af stk. 1, eller hvis det er en spaltning § 2, stk. 1-3, i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger. Hvis en spaltning fører til, at en eller flere virksomheder alene bliver omfattet af § 2, stk. 1-3, i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandforsyninger, er det yderligere en betingelse, at der i de udspaltede virksomheder ikke er anvendt midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om naturgasforsyning. Kommunen afgiver i forbindelse med spaltninger omfattet af 3. pkt. en erklæring til Energitilsynet i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 23 n om, at der ikke i de udspaltede virksomheder er anvendt midler i strid med 3. pkt. § 23 m, stk. 6, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

2. I § 23 m, stk. 2, ændres aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg til: aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold

3. I § 23 m, stk. 3, ændres aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller til aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg til: aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold

4. I § 23 m, stk. 4, ændres Aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg til: Aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold

5. I § 23 n, stk. 1, erstattes: omfattet af § 23 l, stk. 5, af omfattet af § 23 l, stk. 2 og 5,

Skatteministeriet

§ 9

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 24. august 2007, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og senest ved § 1 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 2 g som nyt nummer:

»2 h) vandforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, og spildevandsforsyningsselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber m.v., der for andre og mod betaling behandler og transporterer spildevand. Skattepligten gælder uanset vand- henholdsvis spildevandsforsyningsselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber omfattes dog af nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab, et kommanditselskab eller et kommanditaktieselskab, beskattes henholdsvis interessenterne, komplementaren og kommanditisterne efter reglerne i denne bestemmelse,«

2. I § 3, stk. 1, nr. 2, ændres § 1, stk. 1, nr. 2 f til: § 1, stk. 1, nr. 2 f og 2 h

3. I § 3, stk. 1, nr. 4, udgår , vand-

4. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»4 a) Vandforsyningsselskaber m.v., der ikke er omfattet af § 2, stk. 1 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Det er en betingelse, at leverance fra vandforsyningsselskabet står åben for alle inden for det område, hvori selskabet arbejder, og at vandforsyningsselskabets indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge selskabets vedtægter kun kan anvendes til selskabets formål.«

5. I § 11, stk. 1, nr. 1, ændres § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 g, 3 a-5 b, til: § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h, 3 a-5 b,

6. I § 11 B, stk. 1, ændres § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-g, 3 a-6, til: § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h, 3 a-6,

7. I § 11 C, stk. 1, ændres § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-g, 3 a-6, til: § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h, 3 a-6,

8. I § 13, stk. 1, nr. 2, ændres § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 g, og 3 a-5 b, til: § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h, 3 a-5 b, og § 1, stk. 1, nr.1, 2, 2 e og 2 f, ændres til: § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f og 2 h,

9. I § 13, stk. 1, nr. 3, ændres § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 2 f, til: § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f og 2 h,

10. I § 13, stk. 3, ændres § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f, 4 eller 5 a, til: § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f, 2 h, 4 eller 5 a,

11. I § 17, stk. 1, ændres § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 g, og 3 a-6, og § 3, stk. 7, til: § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h, og 3 a-6, og § 3, stk. 7,

12. I § 17, stk. 2, ændres § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 g, og 3 a-5 b, til: § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h, og 3 a-5 b,

13. I § 31, stk. 1, ændres § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d- 2 g, 3 a-5 og 5 b, til: § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h, 3 a-5 og 5 b,

§ 10

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1192 af 11. oktober 2007, som ændret ved § 7 i lov nr. 513 af 6. juni 2006 og § 3 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, og 3 a-5 b til: § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 h og 3 a-5 b

§ 11

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 8. november 2007, som bl.a. ændret ved § 6 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, § 7 i lov nr. 527 af 17. juni 2008 og senest ved § 3 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 1, indsættes som nr. 11:

»11) Ved fusion af vand- og spildevandsforsyningsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h.«

2. Efter § 14 k indsættes:

»§ 14 l. Ved omdannelse af vandforsyningsselskaber henholdsvis spildevandsforsyningsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, til aktieselskaber, finder bestemmelserne i kapitel 1, bortset fra § 6, tilsvarende anvendelse. § 13 finder ligeledes tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modtagende selskabs indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15, hvis forsyningsselskabets aktiver og gæld som helhed overdrages til et af forsyningsselskabet ejet eller oprettet aktieselskab, hvori forsyningsselskabet ejer hele aktiekapitalen. Det er en betingelse, at aktieselskabet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed.«

3. I § 15 a indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse ved spaltning af vand- og spildevandsforsyningsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, hvis det eller de modtagende selskaber beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1, stk. 1, nr. 2 h.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.


4. I § 15 c indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse for vand- og spildevandsforsyningsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, hvis det modtagende selskab beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1, stk. 1, nr. 2 h.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.


§ 12

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 9 i lov nr. 515 af 7. juni 2006, § 7 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 1 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 65, stk. 1, ændres § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4, til: § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h og 4,

§ 13

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 4. oktober 2006, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 2 ændres 2 d-2g til: 2 d-2 h

§ 14

I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 7 Z ændres kloakforsyningsselskaber til: spildevands- og vandforsyningsselskaber, og kloakforsyningen ændres til: spildevands- og vandforsyningen

§ 15

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret bl.a. ved § 11 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 3 i lov nr. 1343 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 a, stk. 1, nr. 1, ændres § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, eller 4, til: § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h eller 4,

2. I § 4 a, stk. 1, nr. 2, ændres § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, eller 4, til: § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h eller 4,

§ 16

Loven træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 5, nr. 2 og §§ 18, 19 og 20 træder i kraft den 1. juli 2009.

§ 17

Underskud opgjort efter almindeligt anerkendte regnskabsmæssige principper, der er opstået i regnskabsåret før overgangen til skattepligt, og som indregnes i det følgende regnskabsårs priser efter et hvile i sig selv-princip, jf. § 52 a i lov om vandforsyning og § 1, stk. 4, og § 5, stk. 1, i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det første indkomstår under skattepligt.

§ 18

Ved kommuners overdragelse af fast ejendom til et af kommunen helt eller delvist ejet aktie- eller anpartsselskab, der sker som led i gennemførelsen af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, beregnes tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1, såfremt ejerskiftet er tinglyst senest den 31. december 2010.

§ 19

Direkte eller indirekte forbrugerejede vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder, der senest den 31. december 2009, overtager og viderefører vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed, der hidtil har været drevet af en kommune, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne et beløb svarende til den ved overførslen teknisk opgjorte egenkapital, som virksomheden modtager vederlagsfrit i forbindelse med overførslen af vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheden. Ved overførslen finder reglerne i selskabsskattelovens § 5 D anvendelse.

§ 20

Vandforsyninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, og som fra den 1. januar 2010 omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, kan i 2010 overdrages til et selskab med begrænset ansvar omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2 h, uden skattemæssige konsekvenser for overdrager, hvis overdragelsen sker til handelsværdi. Det er en betingelse, at overdrager beslutter at tillægge overdragelsen virkning fra den 1. januar 2010 og at selskabets regnskabsår løber fra denne dato. Selskabsskattelovens § 5 D finder anvendelse for de modtagne aktiver og passiver og indtægter og udgifter, som må anses for at vedrøre selskabet, hvis overdragelsen rent faktisk var sket den 1. januar 2010, medregnes ved selskabets indkomstopgørelse. Hvis overdragelsen sker til et aktie- eller anpartsselskab, der allerede er registreret, er det en betingelse, at selskabet er stiftet senest den 1. januar 2010, at selskabet ikke forud for det tidspunkt, hvor overdragelsen finder sted, har drevet erhvervsmæssig virksomhed, og at hele selskabets egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut. Herudover er det en betingelse, for at overdragelsen kan tillægges tilbagevirkende kraft, at selskabet senest 1 måned efter overdragelsen af vandforsyningen indsender genpart til selskabets skatteansættende myndighed af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med stiftelsen af det selskab, hvortil vandforsyningen overdrages, og dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at overdragelsen til et allerede registreret selskab har fundet sted. Skattepligten for selskabet indtræder den 1. januar 2010.«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1.
Indledning
2.
Lovforslagets indhold
2.1.
Miljølovgivningen
2.1.1.
Gældende ret
2.1.2.
Den foreslåede ordning
2.2.
Velfærdsministeriet
2.2.1.
Gældende ret
2.2.2.
Den foreslåede ordning
2.3.
Klima- og Energiministeriet
2.3.1.
Gældende ret
2.3.2.
Den foreslåede ordning
2.4.
Skatteministeriet
2.4.1.
Gældende ret
2.4.2.
Den foreslåede ordning
3.
De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1.
De økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.2.
De administrative konsekvenser for det offentlige
4.
De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
4.1.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
4.2.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
5.
De administrative konsekvenser for borgerne
6.
De miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer
9.
Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget


1. Indledning

Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, som ændrer reguleringen af vandsektoren på en række punkter. Vandsektorloven medfører et behov for at konsekvensændre i en række andre love af betydning for vand- og spildevandsforsyning.


Der stilles i vandsektorloven krav om, at vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder, der indgår i den kommunale forvaltning, udskillelses som aktie- eller anpartsselskaber eller overdrages til tredjemand, eksempelvis forbrugerne. Baggrunden for kravet er ønsket om at adskille kommunens roller som myndighedsudøver henholdsvis driftsherre.


Endvidere oprettes der et forsyningssekretariat, der udfører benchmarking for de store vandselskaber. For de samme selskaber fastsætter Forsyningssekretariatet et prisloft. Resultaterne af benchmarkingen indgår - bortset fra de første år - i fastsættelsen af vandselskabets prisloft. Kravene om benchmarking og prisloftsregulering skal bidrage til en vandsektor, der er mere effektiv end vandsektoren er under den nuværende regulering, hvor sektoren alene reguleres af »hvile i sig selv«-princippet. Prisloftsmodellen rummer mulighed for, at de midler, der tilvejebringes gennem effektiviseringer, kan anvendes inden for forsyningsaktiviteten til f.eks. takstnedsættelse eller til konsolidering i form af anvendelse af midlerne til aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning.


Nærværende lovforslag indeholder forslag til konsekvensændringer i miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, spildevandsbetalingsloven og lov om privat bortskaffelse af spildevand på Sejerø og andre småøer og i områder med spredt bebyggelse, som afspejler adskillelsen af myndighed og drift.


Herudover foreslås en række ændringer med udgangspunkt i, at der i de gældende formuleringer med »kommunale forsyninger« typisk sigtes til den - forudsætningsvis - store og generelt anvendte forsyning i et givent område. Ændringerne fjerner endvidere sondringen mellem offentlig ejede og privat ejede forsyninger.


Endvidere fastsættes det i henholdsvis vandforsyningsloven og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. at prisfastsættelsen skal ske under overholdelse af prisloftreguleringen efter vandsektorloven, ligesom det fastsættes, at bidrag til dækning af Forsyningssekretariatets udgifter og bidrag til Vandsektorens Teknologiudviklingsfond kan indregnes i priserne.


I miljøbeskyttelsesloven og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. foreslås endvidere et justeret betalingsprincip, som alene kan anvendes, hvis spildevandsforsyningen varetages af flere forskellige selskaber. Inden for det enkelte spildevandsforsyningsselskab vil det solidariske betalingsprincip fortsat være gældende. Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre gældende ret på dette område.


Endelig udvides formålsbestemmelserne i vandforsyningsloven og i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. med en bestemmelse om omkostningsdækning, herunder miljømæssige og vandressourcerelaterede omkostninger, og prissætning med tilskyndelsesvirkning ved prisfastsættelsen. Bestemmelsen implementerer dele af EU's vandrammedirektiv og har ikke sammenhæng med lovforslaget om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.


Herudover foretages ændringer af Velfærdministeriets og Klima- og Energiministeriets regler som følge af selskabsgørelsen af de kommunale vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder.


Vandesektoren er i dag omfattet af forskellige skattemæssige krav afhængig af organisationsform, og om der er tale om aktiviteter, der er forbundet med henholdsvis vand- eller spildevandsforsyning. Med henblik på at sikre en ensartet skattemæssig behandling foreslås det at der generelt indføres skattepligt for vand- og spildevandsforsyningsselskaber m.v.


Lovforslaget indeholder ikke forslag til ændringer af kommunernes myndighedsopgaver. Kravene i forhold til kommunernes forudgående vurdering af en ansøgning og eventuelt meddelelse om indvindingstilladelse efter vandforsyningsloven foreslås således ikke ændret i den gældende vandforsyningslov, ligesom den øvrige planlægning og varetagelse af beskyttelse af vandressourcerne er uændret.


Tilsvarende fastholdes reglerne i miljøbeskyttelsesloven, som fastsætter krav om forudgående tilladelser i forbindelse med udledning af spildevand, tilslutning til et spildevandsanlæg og om, at kommunen foretager en vurdering af forureningen i forbindelse hermed. Med ændringen af miljøbeskyttelsesloven fastholdes den gældende kompetencefordeling, således at tilladelser, der i dag kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen, også fremover gives af kommunalbestyrelsen, og således at kompetencefordelingen mellem staten og kommunerne fastholdes. I dag er det kommunalbestyrelsen, der meddeler tilslutningstilladelse til offentlige spildevandsanlæg. Der er ikke pligt til forudgående tilslutningstilladelse til private anlæg, medmindre spildevandet efterfølgende ledes til et offentligt spildevandsanlæg. Med den foreslåede bestemmelse fastholdes denne praksis, idet kommunalbestyrelsen giver tilladelse til tilslutning af spildevand til anlæg ejet af spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Tilsvarende vil det fortsat være staten, der fører tilsyn med de spildevandsudledninger, der i dag er kommunale.


Det vil fortsat være kommunen, der udarbejder spildevandsplaner og på baggrund heraf meddeler spildevandstilladelser, ligesom det er kommunen, der fører tilsyn og håndhæver miljøbeskyttelseslovens øvrige regler.


2. Lovforslagets indhold

2.1. Miljølovgivningen

2.1.1. Gældende ret

Der er ikke i den gældende lovgivning krav om, hvordan aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning skal organiseres. I dele af miljølovgivningen forudsættes dog offentligt ejerskab af spildevandsforsyningsvirksomheder og spildevandsselskaber. Organisatorisk består hovedparten af den danske vandsektor i dag af kommunale forsyningsvirksomheder, som ejes direkte af kommunen og organisatorisk er placeret under kommunalbestyrelsen. For disse virksomheder er kommunen både myndighed og driftsansvarlig. Dog fører staten tilsyn med de kommunale spildevandsudledninger. På vandforsyningsområdet varetages ca. 1/3 af forsyningen af private, forbrugerejede selskaber eller foreninger.


Reguleringen af såvel forsyningsvirksomheder og vandselskaber er baseret på »hvile i sig selv«-princippet. Princippet indebærer, at indtægter og udgifter ved virksomhed inden for vandsektoren skal balancere over en årrække. Under »hvile i sig selv«-princippet er det alene de udgifter, som er nødvendige for forsyningens anlæg og drift, der kan indregnes i prisen.


Efter betalingsprincippet på spildevandsområdet betales der på baggrund af vandforbruget det samme uanset geografisk beliggenhed og uanset, hvilke dele af spildevandsforsyningsanlægget den enkelte ejendom er tilsluttet. Spildevandsforsyningsvirksomhederne og spildevandselskaberne har ved siden af kubikmetertaksten mulighed for at opkræve et fast årligt bidrag.


2.1.2. Den foreslåede ordning

I Miljøministeriets lovgivning gennemføres der en række ændringer som en konsekvens af vandsektorlovens krav om selskabsudskillelse af de kommunale vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder. Selskabsudskillelsen medfører, at der fremover fortrinsvis sondres mellem de forsyningsvirksomheder og vandselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, og øvrige vandselskaber. De bestemmelser i Miljøministeriets lovgivning, der i dag indeholder en forskellig regulering på baggrund af, om der er tale om en kommunal eller privat virksomhed, ændres i overensstemmelse hermed. Herudover er det som konsekvens af selskabsudskillelsen præciseret i vandforsyningsloven og i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., at kapitaldispositioner i vand- og spildevandsforsyningsselskaber ikke i sig selv kan begrunde højere takster.


Udskillelsen af vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder fra den kommunale forvaltning gør det teoretisk muligt for vand- og spildevandsforsyningsselskaber at gå konkurs. I vandforsyningsloven og i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. er der på denne baggrund indsat en bemyndigelse til, at ministeren kan træffe afgørelse om, hvilket selskab, der skal overtage driften og vilkårene herfor i tilfælde af, at et vandselskab går konkurs. Det fremgår af bestemmelserne, at det overtagende vandselskab holdes skadesløs.


I miljøbeskyttelsesloven og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. indsættes der bestemmelser, der indfører et justeret betalingsprincip, som alene kan anvendes, hvis spildevandsforsyningen varetages af flere forskellige selskaber. Bestemmelserne giver kommunalbestyrelsen mulighed for i spildevandsplanen at udpege områder, hvor kommunalbestyrelsen efter en konkret ansøgning herom er indstillet på at lade en ejendom tilslutte sig direkte til spildevandsrenseforsyningsselskabet uden anvendelse af ledningsnettet. Herved får kommunalbestyrelsen mulighed for at indføre et justeret betalingsprincip, der indebærer, at ejendomme, der er tilsluttet spildevandsrenseforsyningsselskabet direkte, alene betaler for brugen af renseanlæg og ikke for ledningsnettet.


Endelig udvides formålsbestemmelserne i vandforsyningsloven og i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. med en bestemmelse om omkostningsdækning, herunder miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger, ved prisfastsættelsen. Bestemmelsen implementerer dele af EU's vandrammedirektiv og har ikke sammenhæng med lovforslaget om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.


2.2. Velfærdsministeriet

2.2.1. Gældende ret

Kommuner, der for et budgetår budgetterer med et overskud for forsyningsvirksomhederne under ét, herunder vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder, skal efter de gældende regler i perioden fra den 1. januar i budgetåret til den 1. januar i året 2 år efter budgetåret, deponere et beløb svarende til overskuddet. Det deponerede overskud reguleres således, at deponeringen reguleres pr. 1. april året efter budgetåret for det faktiske overskud for forsyningsvirksomhederne under ét. Det er alene overskud fra kommunale forsyningsvirksomheder, som er en del af den kommunale forvaltning, der skal deponeres. Overskud fra kommunale selskaber, som har selvstændige regnskaber, indgår ikke i opgørelsen af overskud efter loven.


2.2.2. Den foreslåede ordning

I Velfærdsministeriets lovgivning ændres lov om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet således, at deponeret overskud for 2009, der vedrører vandforsyning og spildevandsanlæg, frigives pr. 1. januar 2010. Fra 1. januar 2010, hvor kravet om selskabsudskillelse i vandsektorlovens § 15, stk. 1, træder i kraft, vil de udskilte kommunale forsyningsvirksomheder ikke være omfattet af den midlertidige binding af overskudslikviditet. Eventuelle deponerede beløb vedrørende budgettet for 2009 vil efter reglerne skulle frigives pr. den 1. januar 2011.


2.3. Klima- og Energiministeriet

2.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler vil en kommunal multiforsyningsvirksomhed, der er omfattet af elforsyningsloven og varmeforsyningsloven og som gennemfører omstruktureringer hvorved vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter udspaltes til et nyt selskab, skulle modregnes i kommunens statstilskud.


2.3.2. Den foreslåede ordning

I Klima- og Energiministeriets lovgivning gennemføres en række ændringer i elforsyningsloven og varmeforsyningsloven. Disse ændringer gør det muligt at udspalte vand- eller spildevandsaktiviteter til et nyt selskab fra en kommunal multiforsyningsvirksomhed uden modregning. De udspaltede vand- eller spildevandsaktiviteter vil dog herefter være omfattet af lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, således at modtagne uddelinger og vederlag ved senere afståelser af aktiviteterne vil medføre en reduktion i kommunens statstilskud. Ændringerne har dermed alene til formål at muliggøre omstruktureringer i form af udspaltning uden modregning og ikke ejerskifte af den udspaltede vand- eller spildevandsforsyningsaktivitet uden modregning.


2.4. Skatteministeriet

2.4.1. Gældende ret

Efter de gældende regler er vandværker skattefri. Vandværker, der drives i kommunalt regi er skattefri efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen omfatter vandværker ejet direkte af kommunen og den situation, hvor vandværket er organiseret som et interessentskab efter den kommunale styrelseslovs § 60, dvs. med kommuner som deltagere.


Andre vandværker er skattefri efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Skattefriheden er betinget af, at leverancer fra værket står åben for alle inden for det geografiske område, som værket dækker. Det er også en betingelse, at værkets indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, efter vedtægterne kun kan bruges til værkets formål. Vandforsyningerne må kun opkræve beløb hos forbrugerne svarende til, hvad det koster at drive forsyningen. Skattefritagelsen omfatter vandforsyninger, hvori indgår et vandværk (vandindvindingsanlæg og rensning af vand til drikkevand).


For vandforsyninger uden vandindvinding er der tale om skattefrihed, hvis forsyningen drives i kommunalt regi. Andre vandforsyninger uden vandindvinding er skattepligtige.


Skattefriheden efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, omfatter vandværker uanset organisationsform. Bestemmelsen omfatter således vandværker, der er organiseret som aktie- eller anpartsselskaber, andelsselskaber (a.m.b.a) og foreninger eller selvejende institutioner.


Spildevandsforsyninger, der drives i kommunalt regi er skattefri efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2. Dette gælder, hvor spildevandsforsyningen er ejet direkte af kommunen og den situation, hvor spildevandsforsyningen er organiseret som et interessentskab efter den kommunale styrelseslovs § 60, dvs. med kommuner som deltagere.


Andre spildevandsforsyninger er skattepligtige. Hvilken skattepligtsbestemmelse, de er omfattet af, beror på organisationsformen.


2.4.2. Den foreslåede ordning

I skattelovgivningen indføres der generelt skattepligt for vandforsyninger, der direkte eller indirekte er ejet af en kommune og vandforsyninger, der leverer over 200.000 m³ vand årligt. Afgrænsningen svarer til den foreslåede § 2, stk. 1, i forslaget til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.


Konsekvensen er, at den hidtidige skattefrihed for vandforsyninger ophæves for så vidt angår de store forsyninger og de kommunalt ejede forsyninger. Skattepligten er ens uanset organisationsform. Det betyder, at alle skattepligtige vandforsyningsselskaber beskattes efter reglerne for aktieselskaber. De vandforsyninger, der i dag drives i kommunalt regi, vil også blive skattepligtige. Det gælder vandforsyninger, der drives som en del af den kommunale forvaltning, da de efter forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold skal udskilles til selskaber eller overdrages til tredjemand. Endvidere gælder det f.eks. også eksisterende fælleskommunale vandforsyninger, der er organiseret som interessentskaber, idet kommunen som interessent omfattes af skattepligten, for så vidt angår denne virksomhed.


For de vandforsyninger, der hidtil har været skattefri efter reglen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, men som bliver omfattet af den foreslåede regel om skattepligt, finder reglen i selskabsskattelovens § 5 D anvendelse. Aktiver, der er i behold ved overgangen til skattepligt, skal dermed fastsættes til handelsværdien. Reglen i selskabsskattelovens § 5 D finder endvidere anvendelse, hvor en kommune, som interessent m.m. i en vandforsyningsvirksomhed, overgår fra skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2, til skattepligt efter den foreslåede regel om skattepligt.


De små vandforsyninger omfattes ikke af den nye incitamentsstruktur, men skal fortsætte under »hvile i sig selv«-princippet. Det foreslås derfor, at de små vandforsyninger fortsat skal kunne være skattefri. Betingelserne skal også efter skattereglerne være, at de som hidtil fungerer under »hvile i sig selv«-princippet.


Spildevandsforsyninger bliver tilsvarende skattepligtige uanset organisationsform og beskattes efter reglerne for aktieselskaber. Spildevandsforsyninger, der i dag drives i kommunalt regi, bliver dermed skattepligtige. Dette gælder både, hvor forsyningen har været en del af den kommunale forvaltning, jf. kravet efter forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske om udskillelse, og hvor kommunen har været interessent m.m. i en fælleskommunal virksomhed. For andre spildevandsforsyninger kan der eventuelt blive tale om, at de overgår fra andre skattepligtsbestemmelser i selskabsskatteloven til den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 h.


For de spildevandsforsyninger, der hidtil har været skattefri (drevet i kommunalt regi), finder reglen i selskabsskattelovens § 5 D anvendelse. Aktiver, der er i behold ved overgangen til skattepligt, skal dermed fastsættes til handelsværdien.


For de spildevandsforsyninger, der hidtil har været skattepligtige efter andre bestemmelser i selskabsskattelovens § 1 end selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og som omfattes af den forslåede regel om skattepligt (selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h) vil overgangen være reguleret af selskabsskattelovens § 5 B eller § 5 C.


3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. De økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget om ændringer af reglerne inden for Miljøministeriets, Velfærdsministeriets og Klima- og Energiministeriets lovgivning skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.


Det forventes ikke, at selskaberne i vandsektoren giver et skattemæssigt overskud på hverken kort eller mellemlangt sigt som følge af forslaget om skattepligt. Dermed forventes den foreslåede skattepligt for selskaberne ikke at lede til nogen umiddelbar provenuvirkning. Det skyldes, at selskaberne har store afskrivninger umiddelbart efter skattepligtens indtræden som følge af åbningsbalancerne.


På langt sigt kan forslaget lede til et merprovenu. Såfremt selskaberne ikke aktivt er opmærksomme på muligheden for at nedjustere vandpriserne, kan forslagets varige virkning blive et provenu i størrelsesordenen 0,1 mia. kr. årligt. Skønnet er baseret på opgørelser af sektorens nuværende omkostningsstruktur og investeringsomfang, vandprisen samt forventningen til effektiviseringspotentialet på over 1 mia. kr. årligt som følge af forslaget.


Provenuet skal fordeles mellem staten og kommunerne, hvor staten får 86,59 pct. af provenuet, mens kommunerne får 13,41 pct. af provenuet. Den kommunale andel afregnes til kommunerne i det tredje år efter indkomståret.


Spildevandsafgiften og afgiften for det ledningsførte vand påvirkes kun af forslaget i det omfang, effektiviseringspotentialet udmønter sig i, at spildevandsforsyningsselskaber forbedrer rensningen af spildevandet, henholdsvis at vandsektoren forbedrer rørledningerne og mindsker omfanget af vand, der spildes mellem vandværk og bruger.


Udskillelsen af kommunale spildevandsforsyninger i selvstændige skattepligtige selskaber skønnes med baggrund i betalingsreglerne for spildevandsanlæg ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.


3.2. De administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om ændringer af reglerne inden for Miljøministeriets lovgivning skønnes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.


Forslaget om indførelse af generel skattepligt for forsyningerne vil medføre udgifter til systemtilretning på ca. 0,1 mio. kr. På kort sigt vil lovforslaget medføre et øget ressourcebehov på skønsmæssigt 2 årsværk som følge af, at der skal opereres med fastsættelse af indgangsværdier. På længere sigt medfører forslaget et øget ressourcebehov på skønsmæssigt 1 årsværk, da selskabsmandtallet øges med de skattepligtige vand- og spildevandsforsyninger.


4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om kommunalbestyrelsens mulighed for at give tilladelse til, at en ejendom, der tilslutter sig direkte til spildevandsrenseanlægget, alene skal betale for spildevandsrensningen, vil betyde, at meget vandforbrugende virksomheder kan opnå en betydelig besparelse i vandafledningsbidrag,


Det skønnes, at en mindre del af landets kommuner vil gøre brug af den foreslåede mulighed for at give virksomheder tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsrenseforsyningsselskabet og ændret betaling af vandafledningsbidrag.


I det omfang en kommunalbestyrelse vælger at udnytte den foreslåede mulighed for at indføre et justeret betalingsprincip, jf. § 1, nr. 8 og § 3, nr. 10, må de virksomheder, som ikke har mulighed for direkte tilslutning til spildevandsrenseforsyningsselskabets anlæg, forvente øgede vandafledningsbidrag i størrelsesordnen 10-30 %.


Forslaget om ændringer af reglerne inden for Miljøministeriets lovgivning skønnes ikke herudover at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.


Efter gældende regler reguleres vandsektoren efter et »hvile i sig selv«-princip. Princippet indebærer, at vand- og spildevandsforsyninger i dag ikke kan optjene overskud til ejerne. Vand- og spildevandsforsyningerne må således kun opkræve beløb hos forbrugerne svarende til, hvad det koster at drive forsyningen.


Med forslaget forventes en effektiviseringsgevinst, og vandforsyningsselskaberne tillades dermed at optjene et overskud, som de bliver selskabsskattepligtige af.


4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

De foreslåede ændringer på Miljøministeriets og Velfærdsministeriets område forventes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.


Indførelse af generel skattepligt indebærer, at der skal udarbejdes en skattemæssig åbningsbalance. Derudover vil der være løbende byrder, idet der skal udarbejdes et skatteregnskab hvert år.


Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.


5. De administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.


6. De miljømæssige konsekvenser

Det foreslåede justerede betalingsprincip på spildevandsområdet skønnes at have positive miljømæssige konsekvenser, idet det vil tilskynde meget vandforbrugende virksomheder til at forblive tilsluttet spildevandsforsyningsselskabet frem for at søge om tilladelse til egen udledning.


7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), (EF-Tidende 2000 nr. L 327, s. 1).


8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring hos:


Beredskabsstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, DTU Miljø, Dansk Byggeri, Danske Regioner, Dansk Energi, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Handel og Service (DHS), Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Miljøteknologi, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), Datatilsynet, DONG, Envina, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Vandværker i Danmark, Forsikring & Pension, Forsvarets Bygningstjeneste, Greenpeace Danmark, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, HTSI Erhvervsorganisationen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, Justitsministeriet, KL, Klima- og Energiministeriet, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk Chefforening, Landbrugets Rådgivningscenter, Landbrugsrådet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Parcelhusejernes Landsorganisation, Sammenslutningen af Danske Småøer, Skatteministeriet, Spildevandsteknisk Forening, Stats og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF), Teknologirådet, Vattenfall, Velfærdsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Aalborg Universitet, Institut for bio- og miljøteknologi, 3F Fagligt Fælles Forbund og 92-gruppen for bæredygtig udvikling


9. Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

 
Positive
konsekvenser
Negative
Konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for det offentlige:
Forslaget kan på langt sigt forventes at medføre et merprovenu. Den varige virkning er et merprovenu i størrelsesordenen 0,1 mia. kr. årligt.
Ingen
Administrative konsekvenser for det offentlige:
Ingen
Forslaget om indførelse af generel skattepligt for forsyningerne vil medføre udgifter til systemtilretning på ca. 0,1 mio. kr. På kort sigt vil lovforslaget medføre et øget ressourcebehov på skønsmæssigt 2 årsværk som følge af, at der skal opereres med fastsættelse af indgangsværdier
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
I det omfang kommunalbestyrelsen udnytter muligheden for at indføre det justerede betalingsprincip, vil meget vandforbrugende virksomheder med direkte tilslutning til spildevandsrenseforsyningsselskabet opnå en betydelig besparelse i vandafledningsbidrag, da virksomhederne herefter alene skal betale for rensning af spildevand. Virksomheden bidrager derfor ikke til finansieringen af kloakledningsnettet.
Hvor kommunalbestyrelsen vælger at udnytte den foreslåede mulighed for at indføre det justerede betalingsprincip, må virksomheder, som ikke har mulighed for direkte tilslutning til spildevandsrenseanlægget forvente øget vandafledningsbidrag i størrelsesordnen 10-30 % i det omfang, virksomheder med mulighed for direkte tilslutning udnytter denne.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Forslaget betyder, at de vand- og spildevandsforsyninger, der i dag er skattefri, fremover hvert år vil skulle udarbejde et skatteregnskab.
Økonomiske konsekvenser for borgerne
Ingen
Hvor kommunalbestyrelsen vælger at udnytte den foreslåede mulighed for at indføre det justerede betalingsprincip, og virksomheder benytter ordningen, må borgerne forvente øget vandafledningsbidrag i størrelsesordnen 10-30 %.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne.
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), (EF-Tidende 2000 nr. L 327, s. 1).


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1


Efter gældende ret kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der i hele kommunen eller dele af denne skal gennemføres bortskaffelse af spildevand eller humane affaldsprodukter fra samletanke m.v. Dette fremgår af spildevandsbekendtgørelsen, som er udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. Af bekendtgørelsen fremgår det endvidere, at tømningsordninger administreres og forestås af kommunalbestyrelsen.


Med den foreslåede ændring af § 19, stk. 5, bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om, at tømningsordningerne varetages af spildevandsforsyningsselskaber. Forslaget skal ses i sammenhæng med vandsektorlovforslagets § 15, stk. 1, hvorefter kommuner alene kan udøve spildevandsforsyningsaktiviteter i aktie- eller anpartsselskabsform. Tømningsordninger har en sådan nær og naturlig sammenhæng med spildevandsforsyning, uden dog at være en egentlig spildevandsforsyningsaktivitet, at det findes hensigtsmæssigt, at det efter vandsektorlovforslagets ikrafttræden ikke er kommuner, men spildevandsforsyningsselskaber, der varetager eventuelle tømningsordninger.


Det er ikke hensigten at ændre ved, at det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer, om der skal være en tømningsordning, og hvilke dele af kommunen der i givet fald skal omfattes af ordningen. Dette ligger i forlængelse af, at det i øvrigt er kommunen, der efter denne lovs § 32 udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen.


Som konsekvens af at tømningsordninger ikke skal varetages af kommunen, men af spildevandsforsyningsselskaber, foreslås terminologien ændret fra »kommunale tømningsordninger« til »fælles, obligatoriske tømningsordninger«. Der forslås en tilsvarende ændring af terminologien i spildevandsbetalingsloven.


Til nr. 2


Ændringen skal sikre, at reglen gælder alle vandforsyningsanlæg og ikke kun offentlige, og den er nødvendig for at skabe sammenhæng med anvendelsesområdet i § 2, stk. 1, i det samtidig fremsatte lovforslag om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Begrebet »offentligt vandforsyningsanlæg« anvendes endvidere ikke i vandforsyningsloven, der anvender begrebet »alment vandforsyningsanlæg«. Ved et alment vandforsyningsanlæg forstås efter vandforsyningslovens § 3, stk. 3, et anlæg, som forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme. Efter vandforsyningsloven skelnes der ikke mellem privat og offentligt ejede og drevne anlæg. Der er ikke i miljøbeskyttelsesloven fastsat nogen definition af almene vandforsyningsanlæg.


Til nr. 3 og 4


Med disse ændringer foreslås reglerne harmoniseret i overensstemmelse med lovforslag om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, således at der ikke længere skelnes mellem offentlige og private spildevandsforsyninger. Der skal således heller ikke længere i miljøbeskyttelsesloven sondres mellem private og offentlige spildevandsanlæg.


Bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven omfatter spildevandsanlæg og spildevandsrensning og bemyndigelserne til miljøministeren til at kunne udstede regler til regulering heraf.


De foreslåede ændringer får ingen konsekvenser for kommunernes arbejde i forbindelse udarbejdelse af tilladelser til tilslutning til et spildevandsanlæg. Myndighedernes indgrebsmuligheder i forbindelse med tilsyn og håndhævelse m.v. af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven er med de foretagne ændringer ligeledes søgt fastholdt, således af den kommende praksis vil svare til den, der gælder i dag.


Til nr. 5


Den foreslåede ændring er en rettelse af en fejl i den eksisterende lovtekst.


Til nr. 6 og 7


Forslaget er en konsekvens af, at der ikke længere skelnes mellem private og offentlige spildevandsforsyninger.


Til nr. 8


Bestemmelsen foreslår, at kommunalbestyrelsen i sin spildevandsplan kan udpege områder i kommunen hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til at tilslutte sig direkte til et spildevandsforsyningsselskab, der alene omfatter spildevandsrenseanlægget, der har fået fastsat et prisloft jf. § 6 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, efter konkret ansøgning herom. Herved får kommunalbestyrelsen mulighed for at indføre et justeret betalingsprincip, der indebærer, at ejendomme, der er tilsluttet spildevandsrenseselskabet direkte via ejendommens egen transportledning, alene betaler for brugen af renseanlægget og ikke for ledningsnettet. Tilslutningen sker således uden brug af et ledningsnet, der tilhører et spildevandsforsyningsselskab. Det er en forudsætning for at opnå tilladelsen, at ejendommen selv finansierer og vedligeholder transportledningen. Kommunalbestyrelsen skal give tilladelsen på baggrund af en samlet vurdering af de lokale hensyn.


Det justerede betalingsprincip opretholdes dermed inden for det enkelte spildevandsforsyningsselskab og medfører således ingen ændring af det solidariske betalingsprincip, som betalingsloven er baseret på.


Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 3, nr. 10.


Til nr. 9


Det forudsættes, at der efter gældende ret er en kommunal forsyningspligt, jf. § 28, stk. 4, som videreføres til de nye vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Bestemmelsen foreslår derfor, at det skal fremgå af spildevandsplanen, om der er tale om et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.


Til nr. 10


Hvis der er mere end et spildevandsforsyningsselskab, jf. § 6 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, der forsyner inden for kommunen, skal afgrænsningen mellem spildevandforsyningsselskabernes kloakeringsområde fremgå af spildevandsplanen.


Til nr. 11


Baggrunden for den foreslåede bestemmelse om spildevandsforsyningsselskabets oplysningspligt er den foreslåede bestemmelse § 15, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, hvorefter kommunen alene må udøve aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning i anparts- eller aktieselskaber. Når et spildevandsforsyningsselskab ikke er en del af den kommunale forvaltning, kan kommunen ikke uden hjemmel indhente oplysninger hos spildevandsforsyningsselskabet. Den foreslåede bestemmelse giver kommunalbestyrelsen en hjemmel til at indhente oplysninger til brug for spildevandsplanlægningen hos spildevandsforsyningsselskabet.


Bestemmelsen vil kunne anvendes af kommunen til at indhente oplysninger fra spildevandsforsyningsselskabet, som kommunen ikke selv er i besiddelse af, men som, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, og kapitel 3 i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, skal indgå i kommunens spildevandsplan.


Til nr. 12


Forslaget er en konsekvens af, at der ikke længere er offentlige spildevandsforsyningsvirksomheder. Det foreslås derfor, at spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold er omfattet af § 58, stk. 1, uanset ejerforhold. For de mindre spildevandsforsyningsanlæg, der ikke er omfattet af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, opretholdes den begrænsede mulighed for ekspropriation i stk. 4.


Til nr. 13


Forslaget er en konsekvens af, at der ikke længere skelnes mellem private og offentlige spildevandsforsyninger.


Til § 2

Til nr. 1


Bestemmelsen gennemfører vandrammedirektivets artikel 9 om omkostningsdækning for vandforsyninger. . Bestemmelsen er en klarificering og præcisering af, at der ikke fra kommunal eller statslig side må ydes tilskud med henblik på en reduktion af vandpriserne. Bestemmelsen er en klarificering af prisfastsættelsesprincippet i § 52 a kombineret med prisloftreguleringen i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.


Til nr. 2


Det følger af § 15, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, at offentlige vandforsyninger skal udskilles i aktie- eller anpartsselskaber. På denne baggrund er sondringen mellem offentlige og private almene vandforsyninger ikke længere central. Det foreslås derfor, at bestemmelsens ordlyd forenkles, og at bestemmelsen herefter gælder for alle almene vandforsyninger uanset ejerforhold.


Til nr. 3


Den foreslåede ændring af § 46, stk. 1, indebærer, at ministeren kan pålægges vandforsyningsanlæg, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, leveringspligt til bestemte områder. Den gældende formulering af reglen giver alene mulighed for pålæg til kommunale almene vandforsyningsanlæg. Som konsekvens af, at der med ikrafttrædelse af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold ikke længere sondres mellem kommunale og private vandforsyningsanlæg, foreslås, at bestemmelsen skal gælde alle vandforsyningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Leveringspligten er ikke begrænset til naboområder, hvor det leverende vandforsyningsanlæg kan forsyne gennem en udvidelse af det eksisterende ledningsnet. Leveringspligten kan således også omfatte fjernere områder, som det leverende vandforsyningsanlæg ikke er i ledningsmæssig forbindelse med eller planlagt at skulle forbindes med.


Efter den gældende stk. 2 skal den leverende kommune (det kommunale vandforsyningsanlæg) i økonomisk henseende holdes skadesløs ved pålæg om levering til områder uden for kommunen. Med den foreslåede ændring af stk. 2 gælder skadesløsholdelsen ved levering til områder uden for det forsyningsområde, som vandforsyningsanlægget er tillagt i vandforsyningsplanen.


Den gældende bestemmelse i stk. 3 omhandler uenighed om leveringsprisen fra en kommunes vandforsyningsanlæg til en anden kommunes vandforsyningsanlæg. Bestemmelsen foreslås konsekvensændret, således at den omhandler tvister om leveringsprisen, hvis der er tale om en levering efter et pålæg efter stk. 1.


Uenighed om det prisloft, der måtte være fastsat i medfør af § 6 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold eller dispensationer meddelt efter § 7 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, afgøres af Konkurrenceankenævnet.


Til nr. 4


Bestemmelsen foreslår, at miljøministeren i tilfælde af, at et vandforsyningsanlæg, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, anmelder betalingsstandsning eller tages under konkursbehandling, kan pålægge et andet vandforsyningsanlæg omfattet af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, pligt til midlertidigt at overtage driften af det pågældende vandforsyningsanlæg. I øvrigt finder konkurslovens bestemmelser anvendelse. Formålet med denne bestemmelse er at sikre forbrugernes forsyningssikkerhed i tilfælde af, at et vandforsyningsanlæg anmelder betalingsstandsning eller tages under konkursbehandling. Det forventes dog ikke, at bestemmelsen vil få praktisk betydning, idet vandsektoren økonomisk er baseret på prisfastsættelsesprincippet i § 52 a kombineret med prisloftsreguleringen i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.


Til nr. 5


Idet sondringen mellem private og kommunale vandforsyningsanlæg ændres som følge af selskabsgørelsen, foreslås en alternativ sprogbrug om de vandforsyningsanlæg, der hidtil var kendt som private. De vandforsyningsanlæg, der hidtil har været betegnet som private, dvs. typisk mindre anlæg, betegnes nu som anlæg, der ikke er omfattet af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.


Sådanne mindre vandforsyningsanlæg skal fortsat have mulighed for at lade sig overtage, hvis de ikke mener sig i stand til at opfylde et pålæg om udbygning. I stedet for at blive overtaget af et kommunalt vandforsyningsanlæg foreslås, at et lokalt alment vandforsyningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, skal overtage vandforsyningsanlægget.


Ved et lokalt alment vandforsyningsanlæg må normalt forstås et vandforsyningsanlæg, som ligger i den samme kommune, og at dette almene vandforsyningsanlæg skal have en vis teknisk, økonomisk og administrativ kapacitet. Kun helt undtagelsesvist kan et alment vandforsyningsanlæg udenfor kommunen pålægges at overtage et alment vandforsyningsanlæg, der ikke kan opfylde et påbud om udbygning. Det kan være i de tilfælde, hvor et alment vandforsyningsanlæg ligger i udkanten af en kommune, hvor der ikke er andre lokale almene vandforsyningsanlæg med den fornødne kapacitet i nærheden, men hvor der på den anden side af kommunegrænsen ligger et større alment vandforsyningsanlæg, som har den fornødne kapacitet til at overtage det almene vandforsyningsanlæg.


Til nr. 6


Sproglig konsekvensændring som følge af selskabsgørelsen. Idet sondringen mellem kommunale og private vandforsyningsanlæg i praksis bortfalder, foreslås bestemmelsen ændret tilsvarende.


Til nr. 7


Til stk. 1


Den foreslåede nye formulering af § 52 a, stk. 1, gør det klart, at det prisloft, der måtte gælde for det almene vandforsyningsanlæg, danner overgrænse for de udgifter, der kan indregnes i priserne efter § 52 a, stk. 1. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 4, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, der fastsætter, at opkrævning af betaling udover det prisloft, som er fastsat af Forsyningssekretariatet, ikke er tilladt.


Det samtidig fremsatte forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold indeholder en bestemmelse i § 10 om, at almene vandforsyningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, der er underlagt bestemmelser om obligatorisk benchmarking og prisloftsregulering, har pligt til at betale bidrag til dækning af Forsyningssekretariatets udgifter, mens de mindre almene vandforsyningsanlæg alene skal betale til Forsyningssekretariatet, såfremt de frivilligt tilmelder sig benchmarkingordningen.


Til opregningen af udgifter, der kan indregnes i priserne, er indføjet det bidrag til dækning af Forsyningssekretariatets udgifter, som efter § 10 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold er pligtmæssigt for almene vandforsyningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, i den nævnte lov og frivilligt for de mindre almene vandforsyningsanlæg, der frivilligt tilmelder sig benchmark-ordningen.


Endvidere er der med ændringen i sidste punktum fastsat hjemmel til, at der i prisen for levering af vand fra et alment vandforsyningsanlæg kan fastsættes betaling for det bidrag, som vandforsyningsanlægget betaler til Vandsektorens Teknologiudviklingsfond. Fonden oprettes med hjemmel i kapital 7 i det samtidig fremsatte forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Fondens formål er at yde støtte til, at der udvikles teknologier, metoder, ledelsesformer, ledelsessystemer og viden, der kan forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet i bred forstand, således at den danske vandsektors høje kvalitet kan fastholdes og udvikles til gavn for forbrugerne i form af bedre vandkvalitet, større forsyningssikkerhed og større effektivitet.


Der foreslås derudover ikke nogen ændring i forståelsen af, hvilke omkostninger, der er nødvendige og dermed kan indregnes i priserne, som ikke bør være højere, end hvad en effektiv drift af virksomheden tilsiger. Til de nødvendige omkostninger henregnes således fortsat forrentning af fremmedkapital, som optages med henblik på en effektiv kapitalstruktur, herunder en hensigtsmæssig fordeling af egenkapital og fremmedkapital.


Renter og afdrag på fremmedkapital, som ikke er nødvendig for en effektiv virksomhedsdrift, kan således fortsat ikke indregnes i priserne. Som eksempel kan nævnes stiftertilgodehavender eller gæld optaget til indfrielse af sådanne tilgodehavender, som er opstået ved indskud af vandforsyningsaktiver i et kapitalselskab til værdier, som overstiger den værdi, hvortil aktiverne er nedskrevet over priserne. Renter og afdrag på bl.a. sådanne tilgodehavender eller gældsforhold er åbenbart unødvendige omkostninger. Indregning af sådanne omkostninger i priserne ville have den uacceptable konsekvens, at vandforbrugerne kom til at betale omkostningerne flere gange.


Til stk. 2


Det følger af § 52 a, stk. 1, at et alment vandforsyningsanlæg alene må indregne udgifter til bl.a. forrentning af fremmedkapital i vandpriserne, hvis de er nødvendige for vandforsyningsanlæggets etablering og drift, se bemærkningerne til denne bestemmelse. Med beslutningen om at overføre kommunale vandforsyningsanlæg til kapitalselskaber er det anset for relevant at præcisere i stk. 2, at kapitaldispositioner i de almene vandforsyningsanlæg fortsat ikke i sig selv kan begrunde højere vandpriser. Tilsvarende bestemmelse findes i øvrigt i elforsyningslovens § 69, stk. 1, og varmeforsyningslovens § 20, stk. 7.


På nuværende tidspunkt er der ikke adgang til at indregne indskudskapitalforrentning i vandpriserne. Da det hidtidige stk. 3, herefter stk. 4, giver miljøministeren hjemmel til at etablere adgang til indregning af indskudskapital, er det anset for relevant at præcisere, at en overdragelse af et alment vandforsyningsanlæg ikke kan medføre, at vandpriserne belastes med forøgede udgifter til indskudskapitalforrentning. Hjemmelen i stk. 4 blev indført i 1998 men har aldrig været udnyttet. Det er dog anset for relevant at opretholde bestemmelsen.


Til stk. 3


Bestemmelsen i det hidtidige stk. 2, herefter stk. 3, forslås ændret således, at det præciseres, at kapitaldispositioner i de almene vandforsyningsanlæg ikke i sig selv kan begrunde højere priser, uanset om der er tale om salg til forbrugere eller andre almene vandforsyningsanlæg, se i øvrigt bemærkningerne til stk. 1 og 2.


Til nr. 8


Bestemmelsen i § 53 foreslås ændret således, at kommunalbestyrelsen fremover en gang årligt skal godkende anlægs- og driftsbidrag for alle vandforsyningsanlæg. De hidtidige kommunale forsyninger sidestilles med de private, således at kommunalbestyrelsen skal godkende taksterne for såvel de selskabsgjorte kommunale forsyninger som for de forsyninger, der ejes f.eks. af forbrugerne. Kommunalbestyrelsens adgang til at forhøje visse bidrag mod at sænke andre foreslås indskrænket til at gælde for vandforsyninger, der ikke er underlagt et prisloft.


Dette skyldes, at der i modsat fald - afhængig af prisloftets udformning - kan opstå risiko for, at det af kommunalbestyrelsen ændrede bidrag overskrider prisloftet.


Til nr. 9, 10 og 11


Sproglige konsekvensændringer som følge af udskillelsen af forsyninger fra kommunerne.


Til nr. 12


Vandforsyningsanlæggenes takstblade, hvoraf anlægs- og driftsbidrag fremgår, kan være meget uensartet opbygget. Dette kan gøre taksterne mindre gennemskuelige for forbrugerne. Der foreslås derfor indført en hjemmel til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan et takstblad skal være opbygget. Ministeren får ikke hermed hjemmel til at fastsætte regler om taksternes størrelse.


Til nr. 13 og 14


Idet sondringen mellem private og kommunale vandforsyningsanlæg ændres som følge af selskabsgørelsen, foreslås en alternativ sprogbrug om de forsyninger, der hidtil var kendt som private. De forsyninger, der hidtil har været betegnet som private, dvs. typisk mindre anlæg, betegnes nu som anlæg, der ikke er omfattet af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.


Til nr. 15


Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, hvilket betyder, at skyldige bidrag til almene vandforsyningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold efter lovens ikrafttræden ikke har fortrinsret. Disse almene vandforsyningsanlæg er herefter henvist til inddrive skyldige bidrag efter samme regler som andre selskaber.


Til nr. 16


Det foreslås, at det almene vandforsyningsanlæg fremover udarbejder eget regulativ, som herefter godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vandforsyningsanlægget er beliggende. Dette svarer til ordningen for de private vandforsyninger efter gældende ret. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsens godkendelse af regulativet sker efter forudgående forhandling med vandforsyningsanlægget.


Til nr. 17


Den særlige bestemmelse om private forsyningers regulativer foreslås ophævet.


Til nr. 18


Konsekvensændring som følge af selskabsgørelsen, der sidestiller forsyninger ejet af kommunen med forsyninger ejet af andre.


Til nr. 19


Baggrunden for den foreslåede ændring af vandforsyningslovens § 67 er den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, hvorefter kommuner kan kun deltage i aktiviteter inden for vand- eller spildevandsforsyning omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform jf. dog § 31. Når en forsyningsvirksomhed ikke er en del af den kommunale forvaltning, kan kommunen ikke uden hjemmel indhente oplysninger hos forsyningsvirksomheden. Med den foreslåede bestemmelse præciseres det, at almene vandforsyningsanlæg har pligt til at levere oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens vandforsyningsplanlægning.


Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes af kommunen til at indhente oplysninger fra vandforsyningsanlægget, som kommunen ikke selv er i besiddelse af, men som, jf. § 3 i bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning, skal indgå i vandforsyningsplanen.


Til § 3

Til nr. 1


Ved nærværende lovforslag ændres som en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag om vandsektorens organisering og økonomiske forhold »spildevandsanlæg« generelt til »spildevandsforsyningsselskaber« i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. Lovens titel foreslås ændret, så titlen harmonerer med den nye terminologi i loven. Spildevandsanlæg vil være omfattet af »m.v.« i lovens titel.


Til nr. 2


Da lovforslaget indeholder en bestemmelse vedrørende implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), (EF-Tidende 2000 nr. L 327, s. 1)., indsættes en oplysning herom i noten til lovens titel.


Til nr. 3


Til stk. 1


Bestemmelsen i stk. 1 gennemfører vandrammedirektivets artikel 9 om omkostningsdækning for spildevandsforsyningsselskaber. Bestemmelsen er en præcisering af, at der ikke fra kommunal eller statslig side må ydes tilskud med henblik på en reduktion af betalingen for afledning af spildevand. Bestemmelsen er en klarificering af prisfastsættelsesprincippet i § 1 kombineret med prisloftreguleringen i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.


Til stk. 2.


Den foreslåede nye stk. 2 vedrører anvendelsesområdet for vandsektorloven i forhold til spildevandsbetalingsloven. Under den foreslåede nye regulering omhandler spildevandsbetalingsloven både de store spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektoren organisering og økonomiske forhold, og mindre spildevandsanlæg, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Idet hovedparten af reglerne i spildevandsbetalingsloven vedrører de store forsyninger, er det i det nye stk. 2, fastslået, at begrebet »spildevandsforsyningsselskab« som udgangspunkt henviser til sådanne. I de bestemmelser i loven, der regulerer mindre forsyninger, er dette udtrykkeligt præciseret. Dermed undgås henvisninger til vandsektorloven i flertallet af bestemmelserne. I de foreslåede bestemmelser fra nr. 21 til 25 henvises der til spildevandsanlæg, der ikke er omfattet af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.


Til stk. 3 og 4


Der foretages sproglige konsekvensændringer som følge af udskillelsen af spildevandsvirksomheden fra den kommunale forvaltning. Med bestemmelsen i stk. 4, sidste pkt. fastsættes en hjemmel til, at der i betalingen for afledning af spildevand fra et spildevandsforsyningsselskab kan ske indregning af bidrag til Vandsektorens Teknologifond, der ligeledes nedsættes med hjemmel i det nævnte forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Fondens formål er at yde støtte til, at der udvikles teknologier, metoder, ledelsesformer, ledelsessystemer og viden, der kan forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet i bred forstand, således at den danske vandsektors høje kvalitet kan fastholdes og udvikles til gavn for forbrugerne i form af bedre vandkvalitet, større forsyningssikkerhed og større effektivitet.


Til nr. 4


Tømningsordninger foreslås varetaget af spildevandsforsyningsselskaberne, jf. § 1, nr. 1 og bemærkningerne hertil. Det giver derfor ikke mening at omtale disse ordninger som kommunale tømningsordninger. I stedet anvendes begrebet fælles, obligatoriske tømningsordninger, hvilket beskriver deres karakter i henhold til miljøbeskyttelsesloven.


Til nr. 5


Med det nye stk. 6 præciseres, at kapitaldispositioner i forbindelse med spildevandsaktiviteter ikke i sig selv må føre til højere priser for ydelser fra denne aktivitet.


Det følger af § 1, stk. 2, herefter stk. 4, og hvile-i-sig-selv princippet, at der i betalingen for spildevandsaktivitet alene kan indregnes nødvendig forrentning af fremmedkapital. Med beslutningen om at overføre kommunale spildevandsforsyningsvirksomheder til kapitalselskaber er det anset for relevant at præcisere i stk. 6, at overdragelse af spildevandsforsyningsaktiviteter fortsat ikke i sig selv må føre til højere priser. Tilsvarende bestemmelse findes i elforsyningslovens § 69, stk. 1, og i varmeforsyningslovens § 20, stk. 7.


Til nr. 6, 8, 9, 13, 15, 16, 26, 27 og 28


Sproglige ændringer som følge af, at spildevandsforsyningsvirksomhederne udskilles af den kommunale forvaltning. Bestemmelsernes formulering ændres, så de mere direkte angiver, at forsyningen er en selvstændig juridisk enhed. Begrebet »offentligt spildevandsanlæg« ændres til »spildevandsforsyningsselskab«, idet der i medfør af vandsektorloven fremover som udgangspunkt ikke sondres mellem privat og offentligt ejede spildevandsforsyningsselskaber, men mellem spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold og øvrige spildevandsforsyninger.


Til nr. 7


Den foreslåede regel præciserer, at tilslutningsbidrag opkrævet efter hidtidige regler udelukker, at der på ny opkræves sådant bidrag.


Til nr. 10


Bestemmelsen foreslår, at den enkelte kommunalbestyrelse får mulighed for at indføre et justeret betalingsprincip. Det justerede betalingsprincip betyder, at en ejendom kan få kommunalbestyrelsens tilladelse til alene at betale for brugen af en forsynings spildevandsrenseanlæg, under forudsætning af, at ejendommen er tilsluttet spildevandsrenseanlægget direkte. Tilslutningen sker således uden brug af spildevandsforsyningens ledningsnet. Det er en forudsætning for at opnå tilladelsen, at ejendommen selv finansierer og vedligeholder transportledningen. Endvidere skal kommunalbestyrelsens tilladelse gives på baggrund af en samlet vurdering af de lokale hensyn. Det følger af den samtidig foreslåede ændring af miljøbeskyttelsesloven, at såfremt kommunalbestyrelsen ønsker at benytte muligheden for at indføre det justerede betalingsprincip i visse områder af kommunen, skal de relevante områder fremgå af kommunalbestyrelsens spildevandsplan.


Til nr. 11


Selskabsgørelsen medfører, at taksterne fremover fastsættes af spildevandsforsyningsselskabet. Det foreslås med ændringen, at kommunalbestyrelsen skal godkende selskabets takster, uanset om der er tale om et privat eller kommunalt ejet selskab jf. bemærkningerne til nr. 17. I forhold til gældende ret er der dermed tale om, at forsyningerne uanset ejerforhold sidestilles.


Til nr. 12


Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at taksterne fremover fastsættes af spildevandforsyningsselskabet og godkendes af kommunalbestyrelsen.


Til nr. 14


Sproglig konsekvensændring fra begrebet »kloakforsyning« til »spildevandsforsyning«.


Til nr. 17


Den foreslåede regel skal udmønte det prisloft, der fastsættes i medfør af § 6 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, i de enkelte spildevandsforsyningsselskaber. Bestemmelsen foreslår, at spildevandsforsyningsselskabets takster skal overholde prisloftet. Videre foreslås det, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor spildevandsforsyningsselskabet har hjemsted, skal godkende taksterne fastsat af selskabet. Godkendelsen skal ske en gang årligt i forbindelse med prisloftet, som udmeldes af Forsyningssekretariatet, jf. § 6 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.


Til nr. 18


Selskabsgørelsen medfører, at betalingsvedtægten udarbejdes af spildevandsforsyningsselskabet. Det foreslås med ændringen, at kommunalbestyrelsen skal godkende spildevandsforsyningsselskabets betalingsvedtægt. Kommunalbestyrelsen vil herigennem også godkende selskabets overordnede beslutninger om f.eks. opdeling af vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del, størrelsen af et eventuelt tilbagebetalingsbeløb ved udtræden for tag- og overfladevand m.v. Efter bestemmelsens 2. pkt. skal vedtægten offentliggøres i lokale medier f.eks. på kommunens hjemmeside eller i lokale aviser.


Til nr. 19


Tømningsordninger foreslås varetaget af spildevandsforsyningsselskaberne. Det giver derfor ikke mening at omtale disse ordninger som kommunale tømningsordninger. I stedet anvendes begrebet fælles, obligatoriske tømningsordninger, hvilket beskriver deres karakter i henhold til miljøbeskyttelsesloven.


Til nr. 20


Bestemmelsen foreslår, at miljøministeren i tilfælde af, at et spildevandsforsyningsselskab anmelder betalingsstandsning eller tages under konkursbehandling, kan pålægge spildevandsforsyningsselskaber omfattet af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, pligt til midlertidigt at overtage driften af det pågældende spildevandsforsyningsselskab. I øvrigt finder konkurslovens bestemmelser anvendelse. Formålet med denne bestemmelse er at sikre forbrugernes forsyningssikkerhed i tilfælde af, at et spildevandsforsyningsselskab anmelder betalingsstandsning eller tages under konkursbehandling. Det forventes dog ikke, at bestemmelsen vil få praktisk betydning, idet vandsektoren økonomisk er baseret på prisfastsættelsesprincippet i § 1, stk. 4, kombineret med prisloftsreguleringen i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.


Til nr. 21-23


Idet sondringen mellem private og kommunale forsyninger ændres som følge af selskabsgørelsen, foreslås en alternativ sprogbrug om de forsyninger, der hidtil var kendt som private. De spildevandsforsyninger, der hidtil har været betegnet som private, dvs. typisk mindre anlæg, betegnes nu som anlæg, der ikke er omfattet af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Tilsvarende ændres betegnelsen »et offentligt spildevandsanlæg«, i dette kapitel, til at omhandle anlæg, der er omfattet af § 2, stk. 1, lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. I de foreslåede bestemmelser fra nr. 21-25 henvises der til anlæg, der ikke er omfattet af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.


Til nr. 24 og 25


Ændringerne afspejler den ændrede sprogbrug i § 5 i øvrigt, men der ændres ikke materielt på indholdet. Reglen indebærer fortsat, at et spildevandsanlæg, der tilsluttes spildevandsforsyningsselskab, skal betale i henhold til lovens almindelige regler.


Til nr. 29


Bestemmelsen foreslår, at ministeren træffer herefter afgørelse om fordelingen af udgifter til fælles spildevandsanlæg, hvis de pågældende spildevandsforsyningsselskaber ikke kan blive enige om dette. Bestemmelsen finder således anvendelse både i de tilfælde, hvor spildevandsforsyningsselskaberne selv indgår et samarbejde, og hvor ministeren har truffet afgørelse om udførelsen af fælles spildevandsanlæg jf. § 1, nr. 7.


Til nr. 30


Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, hvilket betyder, at skyldige bidrag til spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold efter lovens ikrafttræden ikke har fortrinsret. Disse selskaber er herefter henvist til inddrive skyldige bidrag efter samme regler som andre selskaber.


Til § 4

Til nr. 1


I overensstemmelse med ændringerne i anden lovgivning, herunder spildevandsbetalingsloven, foreslås »privat« fjernet fra lovens titel.


Til nr. 2


Idet sondringen mellem private og kommunale forsyninger ændres som følge af selskabsgørelsen, foreslås en alternativ sprogbrug om de forsyninger, der hidtil var kendt som private. De spildevandsforsyninger, der hidtil har været betegnet som private, dvs. typisk mindre anlæg, betegnes nu som anlæg, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Tilsvarende ændres betegnelsen »et offentligt spildevandsanlæg«, i dette kapitel, til at omhandle anlæg, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.


Til nr. 3


Tømningsordninger foreslås varetaget af spildevandsforsyningsselskaberne. Det giver derfor ikke mening at omtale disse ordninger som kommunale tømningsordninger, uanset om spildevandsforsyningsselskabet er ejet af en kommune. I stedet anvendes begrebet fælles, obligatoriske tømningsordninger, hvilket beskriver deres karakter i henhold til miljøbeskyttelsesloven.


Til nr. 4


Konsekvensændring som følge af den foreslåede affattelse af § 1, stk. 1.


Til nr. 5 og 7


Sproglige ændringer som konsekvens af, at sondringen privat/offentlig spildevandsforsyning bliver mindre relevant som følge af selskabsgørelsen af de kommunale forsyningsvirksomheder. Bestemmelsernes formulering ændres, så de direkte angiver forsyningen.


Til nr. 6


Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, hvilket betyder, at skyldige bidrag til spildevandsforsyninger omfattet af § 2, stk. 1, efter lovens ikrafttræden ikke har fortrinsret. Disse selskaber er herefter henvist til inddrive skyldige bidrag efter samme regler som andre selskaber.


Til § 5

Til nr. 1


Den foreslåede ændring er en rettelse af en fejl i den eksisterende lovtekst.


Til nr. 2


Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, hvorefter vandselskaber omfattet af loven kun kan deltage i anden virksomhed, når denne har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden og når den udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Der henvises til forarbejderne til denne bestemmelse.


Midler anvendt i strid med § 7 i nærværende lov og § 18 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold betragtes som uddelinger efter § 2, stk. 3. Heraf følger også, at vand- og spildevandsforsyninger kan anvende midler på de i § 18 nævnte aktiviteter uden reduktion i kommunens statstilskud efter bestemmelsen i § 15 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.


Forsyningsvirksomheder har pligt til at afstå virksomhed eller afvikle anden form for deltagelse i virksomhed, som ikke er omfattet af begrebet virksomhed med nær tilknytning til forsyningsvirksomheden i § 18 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Miljøministeren bemyndiges til at træffe afgørelse herom og fastsætter i forbindelse hermed en frist for afståelsen af virksomheden. Den foreslåede bestemmelse finder ikke anvendelse for virksomhed, der udøves i overensstemmelse med gældende ret før lovens ikrafttræden.


Til nr. 3


Ophævelsen af § 8 er en konsekvens af de foreslåede bestemmelser i § 19, stk. 5 og 6 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Disse bestemmelser fastslår, at aftaler, der indgås af et vandselskab uanset ejerforhold, jf. bemærkningerne til § 2 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, skal indgås på markedsvilkår og skal foreligge i skriftlig form.


Til nr. 4


Ophævelsen af nr. 3-5 er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 8.


Bestemmelsen i nr. 3 foreslår, at hvis en forsyningsvirksomhed anvender midler til deltagelse i anden virksomhed, der ikke er i overensstemmelse med § 18 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, kan dette straffes med bøde og er en konsekvens af ændringen af § 7.


Bestemmelsen i nr. 4 foreslår, at hvis en forsyningsvirksomhed undlader at efterkomme miljøministerens afgørelse afvikling eller afståelse af deltagelse i anden virksomhed uden nær tilknytning til forsyningsvirksomheden jf. § 7 inden for en nærmere fastsat frist, kan dette sanktioneres med bøde.


Til § 6

Til nr. 1


Efter de nugældende regler skal kommuner, der for et budgetår budgetterer med et overskud for forsyningsvirksomhederne under ét, i perioden fra den 1. januar i budgetåret til den 1. januar i året 2 år efter budgetåret, deponere et beløb svarende til overskuddet. Det deponerede overskud reguleres således, at deponeringen reguleres pr. den 1. april året efter budgetåret for det faktiske overskud for forsyningsvirksomhederne under ét. Det er alene overskud fra kommunale forsyningsvirksomheder, som er en del af den kommunale forvaltning, der skal deponeres. Overskud fra kommunale selskaber, som har selvstændige regnskaber, indgår ikke i opgørelsen af overskud efter loven.


En udskillelse af de kommunale vand- og spildevandsforsyninger i aktie- eller anpartsselskabsform med selvstændige regnskaber vil således indebære, at disse kommunale forsyningsvirksomheder i fremtiden ikke vil indgå i opgørelsen af overskud efter loven om midlertidig binding af overskudslikviditet. Ved ikrafttræden af § 15, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold pr. den 1. januar 2010 vil de udskilte kommunale forsyningsvirksomheder ikke være omfattet af den midlertidige binding af overskudslikviditet fra og med 2010. Eventuelle deponerede beløb vedr. regnskabet for 2008 vil blive frigivet pr. den 1. januar 2010, mens eventuelle deponerede beløb vedr. budgettet for 2009 efter reglerne vil skulle frigives pr. den 1. januar 2011.


Bestemmelsen i § 7 foreslås derfor med henblik på at frigive eventuelle deponerede overskud, der vedrører vandforsyning og spildevandsanlæg, i forbindelse med den nye organisering af vandsektoren pr. den 1. januar 2010.


Til § 7

Til nr. 1


Den foreslåede ændring skal gøre det muligt at udspalte vand- og spildevandsaktiviteter, som udøves i virksomheder omfattet af elforsyningslovens § 37, uden at det udløser registrering med henblik på modregning efter elforsyningsloven. Modregning ville i sådanne tilfælde utilsigtet kunne virke hæmmende for strukturudviklingen i vand- og spildevandssektoren. De udspaltede vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter vil fortsat være omfattet af lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, således at modtagne uddelinger og vederlag ved senere afståelser af de pågældende aktiviteter eller virksomheder vil føre til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til § 15 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Ændringen skal ses i sammenhæng med den tilsvarende ændring af varmeforsyningslovens § 23 l.


Ændringen omfatter udspaltninger af vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter, uanset selskabsform for såvel det indskydende som det modtagende selskab, og uanset om udspaltningen sker fra et selskab, som har ejerandele i flere selskaber med forskellige former for forsyningsaktivitet.


Ændringen muliggør alene udspaltning af vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter fra en koncernstruktur omfattet af elforsyningslovens § 37 uden modregning. Den omvendte situation hvor for eksempel elforsyningsaktiviteter udspaltes fra en koncernstruktur omfattet af lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger vil fortsat udløse registrering med henblik på modregning efter lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger. Dette skyldes, at de udspaltede virksomheder (herunder det modtagende selskab) ikke vil opfylde betingelsen i den nævnte lovs § 2, stk. 4, om at virksomhederne skal være omfattet af lovens § 2, stk. 1-3.


Udspaltningen af vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter uden modregning til virksomheder, som alene omfattes af lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, er dog betinget af, at der ikke i nogen af de udspaltede aktiviteter eller virksomheder er anvendt eller medfølger midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om naturgasforsyning. Midler, som stammer fra aktiviteter efter de nævnte love, må således ikke på nogen måde forbruges eller føres med over i de udspaltede virksomheder (herunder det modtagende selskab), og dermed ud af området for elforsyningslovens §§ 37 og 37 a. Ved midler forstås enhver form for midler, jf. § 37 a, stk. 3. Det vil ligeledes blive anset for anvendelse af midler, hvis f.eks. ikke alle passiver og gæld, som er naturligt knyttet til de udspaltede aktiviteter, overføres sammen med disse.


Kommunen skal i forbindelse med spaltningen afgive erklæring til Energitilsynet i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 37 b om, at der ikke er anvendt eller medfølger midler i strid med ovenstående,


Finder Energitilsynet på baggrund af erklæringen, at der er anvendt eller medfulgt midler i strid med ovenstående, eller afgiver kommunen ikke en sådan erklæring umiddelbart i forbindelse med gennemførelsen af spaltningen eller er denne erklæring ufuldstændig eller urigtig, finder § 37 a, stk. 6, 2.-5. punktum tilsvarende anvendelse. Anvendelse af § 37 a, stk. 6, 4.-5. punktum i denne situation vil betyde, at klima- og energiministeren træffer afgørelse om, at de udspaltede aktiviteter og virksomheder skal afstås. Da betingelserne for at frigøre disse fra modregningsreglerne i elforsyningsloven ikke har været opfyldt, skal vederlaget ved afståelse af de udspaltede aktiviteter og virksomheder modregnes i kommunens statstilskud efter § 37 i denne lov, uanset om spaltningen måtte være fuldt gennemført, og de udspaltede aktiviteter og virksomheder således isoleret set alene er omfattet af § 2, stk. 1-3, i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger.


Til nr. 2


Den foreslåede ændring er indsat som en konsekvens af forslaget til lov om vandsektorens regulering og økonomiske forhold. Ved aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold forstås også de vand- og spildevandsaktiviteter, som i øvrigt reguleres af lov om vandforsyning og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. Der tilsigtes ikke herved nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.


Til nr. 3


Den foreslåede ændring er indsat som en konsekvens af forslaget til lov om vandsektorens regulering og økonomiske forhold, se bemærkningerne til nr. 2.


Til nr. 4


Den foreslåede ændring er indsat som en konsekvens af forslaget til lov om vandsektorens regulering og økonomiske forhold, se bemærkningerne til nr. 2.


Til nr. 5


Ændringen er en konsekvens af, at det med ændring af § 37, stk. 2, kan forekomme, at der også skal afgives erklæring efter denne bestemmelse.


Til § 8

Til nr. 1


Den foreslåede ændring skal gøre det muligt at udspalte vand- og spildevandsaktiviteter, som udøves i virksomheder omfattet af varmeforsyningslovens § 23 l, uden at det udløser registrering med henblik på modregning efter elforsyningsloven. Modregning ville i sådanne tilfælde utilsigtet kunne virke hæmmende for strukturudviklingen i vand- og spildevandssektoren. De udspaltede vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter vil fortsat være omfattet af lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, således at modtagne uddelinger og vederlag ved senere afståelser af de pågældende aktiviteter eller virksomheder vil føre til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til § 15 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Ændringen skal ses i sammenhæng med den tilsvarende ændring af elforsyningslovens § 37.


Ændringen omfatter udspaltninger af vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter, uanset selskabsform for såvel det indskydende som det modtagende selskab, og uanset om udspaltningen sker fra et selskab, som har ejerandele i flere selskaber med forskellige former for forsyningsaktivitet.


Ændringen muliggør alene udspaltning af vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter fra en koncernstruktur omfattet af varmeforsyningslovens § 23 l uden modregning. Den omvendte situation hvor for eksempel varmefremføringsaktiviteter udspaltes fra en koncernstruktur omfattet af lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger vil fortsat udløse registrering med henblik på modregning efter lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger. Dette skyldes, at de udspaltede virksomheder (herunder det modtagende selskab) ikke vil opfylde betingelsen i den nævnte lovs § 2, stk. 4, om at virksomhederne skal være omfattet af lovens § 2, stk. 1-3.


Udspaltningen af vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter uden modregning til virksomheder, som alene omfattes af lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, er dog betinget af, at der ikke i nogen af de udspaltede aktiviteter eller virksomheder er anvendt eller medfølger midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om naturgasforsyning. Midler, som stammer fra aktiviteter efter de nævnte love, må således ikke på nogen måde forbruges eller føres med over i de udspaltede virksomheder (herunder det modtagende selskab), og dermed ud af området for varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m. Ved midler forstås enhver form for midler, jf. § 23 m, stk. 3. Det vil ligeledes blive anset for anvendelse af midler, hvis f.eks. ikke alle passiver og gæld, som er naturligt knyttet til de udspaltede aktiviteter, overføres sammen med disse.


Kommunen skal i forbindelse med spaltningen afgive erklæring til Energitilsynet i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 23 n om, at der ikke er anvendt eller indgået midler i strid med ovenstående,


Finder Energitilsynet på baggrund af erklæringen, at der er anvendt eller medfulgt midler i strid med ovenstående, eller afgiver kommunen ikke en sådan erklæring umiddelbart i forbindelse med gennemførelsen af spaltningen eller er denne erklæring ufuldstændig eller urigtig, finder § 23 m, stk. 6, 2.-5. punktum tilsvarende anvendelse. Anvendelse af § 23 m, stk. 6, 4.-5. punktum i denne situation vil betyde, at klima- og energiministeren træffer afgørelse om, at de udspaltede aktiviteter og virksomheder skal afstås. Da betingelserne for at frigøre disse fra modregningsreglerne i varmeforsyningsloven ikke har været opfyldt, skal vederlaget ved afståelse af de udspaltede aktiviteter og virksomheder modregnes i kommunens statstilskud efter § 23 l i denne lov, uanset om spaltningen måtte være fuldt gennemført, og den udspaltede aktivitet og virksomhed således isoleret set alene er omfattet af § 2, stk. 1-3, i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger.


Til nr. 2


Den foreslåede ændring er indsat som en konsekvens af forslaget til lov om vandsektorens regulering og økonomiske forhold. Ved aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold forstås også de vand- og spildevandsaktiviteter, som i øvrigt reguleres af lov om vandforsyning og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.


Til nr. 3


Den foreslåede ændring er indsat som en konsekvens af forslaget til lov om vandsektorens regulering og økonomiske forhold, se bemærkningerne til nr. 2.


Til nr. 4


Den foreslåede ændring er indsat som en konsekvens af forslaget til lov om vandsektorens regulering og økonomiske forhold, se bemærkningerne til nr. 2.


Til nr. 5


Ændringen er en konsekvens af, at det med ændring af § 23 l, stk. 2, kan forekomme, at der også skal afgives erklæring efter denne bestemmelse.


Til § 9

Til nr. 1, 3 og 4


Der foreslås indført en ny skattepligtsbestemmelse i selskabsskatteloven. Bestemmelsen omfatter vandforsyninger, der direkte eller indirekte er ejet af en kommune på tidspunktet for lovens ikrafttræden, og som forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme. Endvidere omfatter bestemmelsen alle store vandforsyningsselskaber. Definitionen af store vandforsyninger foreslås fastlagt med henvisning til de vandforsyninger, som omfattes af den nye incitamentsstruktur. Det vil sige vandforsyninger, der leverer over 200.000 m³ vand årligt og forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme.


Derudover omfatter den foreslåede skattepligtbestemmelse alle spildevandsforsyningsselskaber. Disse er defineret som selskaber, der for andre og mod betaling behandler og transporterer spildevand. Dette har alene betydning for spildevandsforsyninger, der i dag indgår som en del af kommunen. Andre spildevandsforsyninger er allerede skattepligtige.


Skattepligten omfatter alle forsyninger uanset organisationsform. Dog er registrerede aktie- og anpartsselskaber fortsat omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Beskatningen efter den foreslåede skattepligtsbestemmelse svarer til den beskatning som registrerede aktieselskaber er omfattet af i dag. Hermed bliver beskatningen ens for alle forsyninger uanset organisationsform.


Skattepligten omfatter selvstændige skattesubjekter. Omfattet af bestemmelsen vil f.eks. være forsyninger, der drives som et andelsselskab (a.m.b.a), en andelsforening, en forening, der ikke er en andelsforening og en korporation. Endvidere omfatter bestemmelsen forsyninger, der drives som en fond - også fonde, der efter gældende regler er omfattet af fondsbeskatningsloven, er omfattet.


Interessentskaber, kommanditselskaber og kommanditaktieselskaber (partnerselskaber) er ikke selvstændige skattesubjekter. I stedet beskattes interessenterne osv. af indkomsten i selskabet efter de regler, der gælder for forsyningsselskaber omfattet af bestemmelsen. For at undgå tvivl om, hvordan skattemæssigt transparente enheder er stillet, fremgår det direkte af bestemmelsen, at skattepligten efter bestemmelsen påhviler interessenterne, komplementaren og kommanditisterne. Det er kun interessenter, komplementarer og kommanditister, der er juridiske personer, som er omfattet af bestemmelsen. Fysiske personer er fortsat omfattet af de skatteregler, der gælder for personer og falder således uden for selskabsskattelovens regler. Interessenter, komplementarer og kommanditister, der er registrerede aktie- og anpartsselskaber, omfattes ikke af den foreslåede bestemmelse, men er fortsat omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Hvor der er tale om kommunale fællesskaber organiseret som interessentskaber efter reglerne i den kommunale styrelseslovs § 60, vil interessenterne, det vil sige kommunerne, være omfattet af bestemmelsen. Skattepligten omfatter den del af kommunens aktivitet, der vedrører deltagelsen i interessentskabet.


Efter forslaget bevarer de små vandforsyninger deres skattefrihed. Betingelserne skal som i dag være, at de er omfattet af et »hvile i sig selv«-princip. Det foreslås, at små forsyninger defineres som forsyninger, som ikke leverer over 200.000 m³ vand årligt efter lovens ikrafttræden. Det vil sige vandforsyninger, der ikke falder ind under reglen i § 2, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Disse små forsyninger foreslås omfattet af en generel skattefritagelse i den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 4 a, i selskabsskatteloven.


Efter § 3 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, kan vandforsyninger, der i tre på hinanden følgende år har leveret mindre end 200.000 m³ vand årligt, få dispensation fra »en gang med, altid med« princippet og dermed fra reglerne om benchmarking og prisloft. Det foreslås dog, at en sådan dispensation ikke skal påvirke skattepligten, dvs. at i forhold til vandforsyningernes skattepligt opretholdes »en gang med, altid med«-princippet.


For de vandforsyninger og spildevandsforsyninger, der hidtil har været skattefri, men som bliver omfattet af den foreslåede regel i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, om skattepligt, skal der for de aktiver, som er i behold ved overgangen til skattepligt, ske en opgørelse til handelsværdi, jf. selskabsskattelovens § 5 D. Den fastsatte handelsværdi vil danne grundlag for en eventuel afskrivningsadgang og en eventuel avanceopgørelse.


For de vandforsyninger, der er organiseret som aktie- eller anpartsselskaber, og som hidtil har været skattefri efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, men som bliver skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, som følge af de forslåede ændringer, skal der tilsvarende for de aktiver, der er i behold ved overgangen til skattepligt, ske en opgørelse til handelsværdi, jf. selskabsskattelovens § 5 D. Den fastsatte handelsværdi vil danne grundlag for en eventuel afskrivningsadgang og en eventuel avanceopgørelse.


I forhold til afskrivningsloven vil vandværker, rensningsanlæg, vandledninger og kloaknet være at anse for driftsmidler. En mindre del af vandværkerne og rensningsanlæggene (murværk og lignende) vil dog formentlig skulle anses for bygningsanlæg.


Anlæg til indvinding af vand og spildevandsanlæg skal indgå på en særskilt saldo med adgang til at afskrive 15 pct. af saldoværdien. For 2009 udgør afskrivningssatsen dog 23 pct., for 2010 og 2011 udgør satsen 21 pct., for 2012 og 2013 udgør satsen 19 pct. og for 2014 og 2015 udgør satsen 17 pct., jf. afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, jf. stk. 4.


Anlæg til transport, lagring og distribution m.v. af vand og spildevand skal tilsvarende indgå på en særskilt saldo med adgang til at afskrive 7 pct. af saldoværdien, jf. afskrivningslovens § 5 C, stk. 2, jf. stk. 4.


I det omfang en del af anlæggene kvalificerer til at være bygninger, afskrives disse efter reglerne for bygninger, dvs. med 4 pct. årligt af handelsværdien. Det skal bemærkes, at der ikke kan afskrives på bygninger, der anvendes til kontor.


For vandforsyninger vil det derfor være relevant at sondre mellem aktiver, der medgår til produktion af vand og aktiver, der medgår til distribution af vand. Til aktiver som medgår til produktion af vand anses f.eks. råvandsledninger og værker, beholderanlæg, behandlingsanlæg, udpumpningsanlæg og el-anlæg . Til aktiver, der medgår til distribution af vand anses f.eks. ledninger og stikledninger samt trykforøgerstationer, andre bygningsværker på ledningsnettet og afregningsmålere.


Derudover vil der også skulle udskilles eventuelle administrations- og værkstedsbygninger. Af hensyn til den skattemæssige vurdering af åbningsbalancen bør ledningsnettet opdeles i City/By/Land - city består af den indre bykerne og by af bolig- og byområder, der ikke opfylder city-definitionen. Endvidere bør ledningsnettet opdeles i de to dimensioner over/under 200 mm. Opdelingen i City/By/Land er alene relevant i forhold til åbningsbalancen.


For spildevandsforsyninger vil det være relevant at udskille aktiver i bygninger, ledninger og brønde, veje og pladser samt sparebassiner/laguner. Ledningsnettet bør opdeles i City/By/Land og med en angivelse af rørdimensioner. Også her er opdelingen i City/By/Land alene relevant i forhold til åbningsbalancen.


Til nr. 2


Den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 h, afviger fra kommunernes skattefritagelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2, hvor kommunen deltager i en eksisterende fælleskommunal forsyningsvirksomhed som interessent, kommanditist m.v. Ved den foreslåede konsekvensændring tydeliggøres dette.


Til nr. 5-7


Det foreslås, at reglerne om tynd kapitalisering og reglerne om beskæring af rentefradrag også skal gælde for vand- og spildevandsforsyningsselskaber omfattet af den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 h. Det svarer til, hvad der gælder for andre selskabsskattepligtige selskaber.


Til nr. 8-10


Det foreslås, at vand- og spildevandsforsyningsselskaber kan modtage udbytte fra datterselskaber og egne aktier skattefrit. Det svarer til, hvad der gælder for andre selskabsbeskattede selskaber.


For udbytte fra almindelige porteføljeaktier foreslås, at forsyningsselskaber kun skal medregnes med 66 pct. af udbyttebeløbet. Det svarer til, hvordan andre selskabsbeskattede selskaber beskattes af porteføljeaktier.


Til nr. 11 og 12


Det foreslås, at vand- og spildevandsforsyningsselskaber skal betale selskabsskat med 25 pct. Det svarer til, hvad der gælder for andre selskabsbeskattede selskaber.


Det foreslås, at vand- og spildevandsforsyningsselskaber, der modtager udbytte fra selskaber som er eller har været hjemmehørende i udlandet omfattes af reglerne om nedsættelse af skatten af udbyttet. Det svarer til, hvad der gælder for andre selskabsbeskattede selskaber.


Til nr. 13


Det foreslås, at vand- og spildevandsforsyningsselskaber omfattes af reglerne om national sambeskatning. Dette svarer til, hvad der gælder for andre selskabsbeskattede selskaber.


Til § 10

Til nr. 1.


Vand- og spildevandsforsyninger, der er organiseret som fonde, og som under gældende regler er omfattet af fondsbeskatningsloven, vil efter lovforslaget blive omfattet af den foreslåede nye skattepligtsbestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h. På den baggrund foreslås det præciseret, at for vand- og spildevandsforsyninger, der overgår fra skattepligt efter fondsbeskatningsloven til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, finder reglerne i selskabsskattelovens § 5 C, stk. 2, anvendelse for aktiver, der i forvejen var undergivet skattepligt og selskabsskattelovens § 5 D for andre aktiver.


Efter selskabsskattelovens § 5 C, stk. 2, indtrædes i den oprindelige anskaffelsessum og de hidtidige afskrivninger. Efter selskabsskattelovens § 5 D opgøres aktivet til handelsværdien på overgangstidspunktet.


Til § 10

Til nr. 1


Det foreslås, at reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse ved fusion mellem forsyningsselskaber i vandsektoren. Bestemmelsen finder anvendelse på vandforsyningsselskaber og spildevandsforsyningsselskaber omfattet af den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h.


Vand- og spildevandsforsyningsselskaber, der er indregistrerede aktie- eller anpartsselskaber, er direkte omfattet af adgangen til fusion efter fusionsskattelovens kapitel 1.


De forsyningsselskaber, som undergives aktieselskabsbeskatning efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, kan være organiseret på forskellig vis. De kan blandt andet være andelsselskaber eller foreninger. Der findes ikke selskabsretlige regler om fusion af blandt andet andelsselskaber. Fusion af disse selskaber må derfor som udgangspunkt ske efter den indskydende enheds vedtægtsmæssige regler for likvidation og efter den modtagende enheds regler for kapitalforhøjelse ved apportindskud.


Efter den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 14, stk. 1, nr. 11, kan vandforsyningsselskaber fusionere indbyrdes. Spildevandsforsyninger kan også fusionere indbyrdes. Derudover kan vandforsyningsselskaber omfattet af den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, fusionere med spildevandsforsyningsselskaber omfattet af samme bestemmelse og omvendt.


Til nr. 2


Det foreslås, at vand- og spildevandsforsyningsselskaber omfattet af den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, skattefrit kan omdannes til aktieselskaber. Efter den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 14 l, kan reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1 - bortset fra formforskrifterne i § 6 - bruges ved omdannelse af vand- og spildevandsforsyningsselskabers omdannelse til aktieselskaber. I stedet for § 6 anvendes formforskrifterne i § 13.


Forsyningsselskaberne kan være organiseret på forskellig vis. De kan blandt andet være andelsselskaber eller foreninger. For andelsselskaber med begrænset ansvar er der fastsat regler i aktieselskabslovens § 135 for, hvordan en omdannelse til aktieselskab skal ske. For de øvrige organisationsformer findes der ikke materielle regler om, hvordan omdannelse skal ske.


Omdannelsen sker ved, at andelsselskabet overdrager sine samlede aktiver og passiver til aktieselskabet. Herefter opløses andelsselskabet uden likvidation. Andelshaverne får ombyttet deres andelsbeviser med aktier i det nye selskab.


Ved vand- og spildevandsforsyninger, der er organiseret som interessentskaber efter reglerne i den kommunale styrelseslovs § 60, vil alle interessenter være omfattet af den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h. Dette betyder, at et sådant interessentskab vil kunne omdannes til et aktieselskab ved anvendelse af den foreslåede nye bestemmelse i fusionsskattelovens § 14 l.


Konsekvensen af, at omdannelsen gennemføres skattefrit efter reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1, er, at omdannelsen kan ske med skattemæssig succession. Det betyder, at der ikke udløses skat i form af genvundne afskrivninger og kapitalgevinster i det indskydende selskab som følge af overdragelsen af selskabets aktiver og passiver. Uden skattemæssig succession ville overdragelsen udløse skat af eventuelle genvundne afskrivninger og kapitalgevinster i det indskydende selskab.


Virkningen af successionen for det modtagende selskab fremgår af fusionsskattelovens § 8. I det modtagende selskab behandles aktiverne og passiverne, som om de var anskaffet af det modtagende selskab på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det indskydende selskab, og til de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af det indskydende selskab. Hvis det indskydende selskab har købt aktiverne i spekulationshensigt eller i næring, indtræder det modtagende selskab også i denne skattemæssige status.


Tilsvarende betyder den skattemæssige succession, at ejerne ikke afståelsesbeskattes som følge af ombytningen til aktier i det nye selskab. I stedet behandles de aktier, som modtages i stedet for de ombyttede ejerandele, som om de var købt på samme tidspunkt og for samme pris som de ombyttede ejerandele. Hvis ejerandelene var erhvervet som led i næring anses de ombyttede aktier også for erhvervet som led i næring. Reglerne er nærmere beskrevet i fusionsskattelovens § 11.


Det foreslås, at et skattemæssigt underskud fra indkomstår forud for omdannelsen kan fremføres og bruges i det nye aktieselskab. Det er en betingelse, at alle forsyningsselskabets aktiver og passiver overdrages til et aktieselskab, hvori forsyningsselskabet ejer alle aktierne. Aktieselskabet må ikke tidligere have drevet erhvervsmæssig virksomhed.


Til nr. 3


Det foreslås, at vand- og spildevandsforsyningsselskaber omfattet af den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, får adgang til skattefri spaltning. Det vil sige, at en spaltning kan gennemføres med skattemæssig succession.


Ved spaltning forstås, at et selskab overfører en del af eller alle sine aktiver og passiver til et eller flere andre selskaber. Som vederlag får aktionærerne i det indskydende selskab aktier i de modtagende selskaber eller en kontant udligningssum. Værdien af de modtagne aktier og en eventuel kontant udligningssum skal svare til værdien af de indskudte aktiver og passiver. I det omfang en aktionær modtager en kontant udligningssum, beskattes beløbet.


Konsekvensen af den skattemæssige succession er, at det eller de modtagende selskaber kan indtræde i det indskydende selskabs skattemæssige status vedrørende de overførte aktiver og passiver. Aktiverne anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor det indskydende selskab har anskaffet dem og til den anskaffelsessum, hvortil det indskydende selskab erhvervede aktiverne. For aktionærerne betyder den skattemæssige succession, at anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen for de ombyttede aktier overføres til aktierne i det eller de modtagende selskaber. Se nærmere om konsekvenserne i fusionsskattelovens § 15 b.


Det er en betingelse for at bruge reglerne om skattefri spaltning, at de modtagende selskaber beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h.


De modtagende selskaber kan i forbindelse med spaltningen bevare deres status som skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, eller ændre status til aktieselskaber, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 h, beskattes efter samme hovedprincipper. De kan derfor skifte status, uden at dette udløser ophørsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 5 C.


Til nr. 4


Det foreslås, at forsyningsselskaberne får mulighed for skattefrit at udskille aktiviteter i datterselskaber. Dette kan ske ved at bruge reglerne om skattemæssig succession ved tilførsel af aktiver. Ved skattemæssig succession udskydes beskatningen til det modtagende selskab senere afstår aktiverne.


Ved en tilførsel af aktiver tilfører et selskab hele sin virksomhed eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab. Som vederlag får selskabet aktier i det modtagende selskab.


Konsekvensen af den skattemæssige succession er, at det modtagende selskab overtager det skattemæssige anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for de modtagne aktiver fra det indskydende selskab. Se nærmere om konsekvenserne i fusionsskattelovens § 15 d. Det betyder, at tilførslen ikke udløser skat af genvundne afskrivninger og kapitalgevinster i det indskydende selskab. Det modtagende selskab overtager den udskudte skat ved at overtage aktiver og passiver til de skattemæssige værdier i det indskydende selskab.


Det er en betingelse at det modtagende selskab beskattes enten efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h.


Til § 12

Det foreslås, at vand- og spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 h, i selskabsskatteloven, skal indeholde skat af udbytte efter reglerne i kildeskattelovens § 65. Det svarer til, hvad der gælder for blandt andet aktieselskaber.


Til § 13

Det foreslås, at vand- og spildevandsforsyningsselskaber, der er skattepligtige efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 h, i selskabsskatteloven, i tilfælde af konkurs beskattes efter samme regler, som gælder for aktieselskaber.


Til § 14

Til nr. 1


Det foreslås, at reglen om skattefrihed for kloakforsyningers udgifter til historiske tjenestemandsforpligtelser udvides til også at gælde for vandforsyninger. Samtidig foreslås betegnelsen »kloakforsyning« ændret til »spildevandsforsyning«.


Til § 15

Når personer får udbytte fra aktieselskaber, beskattes det som aktieindkomst. Der foreslås, at udbytte som personer oppebærer fra vand- og spildevandsforsyningsselskaber, også skal beskattes som aktieindkomst.


Ved salg af aktier til det udstedende selskab beskattes afståelsessummen som aktieudbytte. Det foreslås, at andele i forsyningsselskaber også skal beskattes som aktieindkomst, når andelene sælges tilbage til det udstedende selskab.


De foreslåede ændringer svarer til, hvad der gælder for udbytte og afståelsessummer udbetalt fra et aktieselskab. Når vand- og spildevandsforsyningsselskaber betaler selskabsskat, bør udbytte og afståelsessummer, som beskattes som udbytte, fra forsyningsselskaberne også kun beskattes som aktieindkomst.


Til § 16

Til stk. 1


Loven foreslås at træde i kraft 1. januar 2010, dvs. samtidig med, at pligten for kommunerne til at udskille de vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder, som kommunen ønsker at bevare ejerskabet over, i aktie- eller anpartsselskaber, indtræder, jf. § 15, stk. 1, sammenholdt med § 30, stk. 2, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.


Til stk. 2


Det foreslås, at § 5, nr. 2 og overgangsbestemmelserne i lovens §§ 18,19 og 20 træder i kraft den 1. juli 2009.


Til § 17

Det hidtil anvendte »hvile i sig selv«-princip betyder, at der over en årrække skal være balance mellem forsyningsvirksomhedens indtægter og udgifter. Der er ikke fastsat regler for, over hvor lang en periode der skal være balance mellem indtægter og udgifter.


Det vil sige, at forsyninger, der i dag er skattefri, kan have en opsamlet underdækning eller en opsamlet overdækning.


Det foreslås, at underskud (underdækning), der er opstået før overgangen til skattepligt, fradrages i den skattepligtige indkomst i det første indkomstår under skattepligt. Reglen omfatter underskud der er opstået i regnskabsåret før overgangen til skattepligt.


Fradrag for underskud skal ske, hvor det havde været tilfældet, hvis det hidtil anvendte »hvile i sig selv«-princip, jf. § 52 a i lov om vandforsyning, og § 1, stk. 4, og § 5, stk. 1, i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. fortsat havde været gældende.


Der er alene tale om en overgangsregel for det første indkomstår. For de efterfølgende indkomstår finder de almindelige periodiseringsregler således anvendelse.


Overgangsreglen omfatter underskud opgjort efter almindeligt anerkendte regnskabsmæssige principper. Dette begreb dækker i forhold til vand- og spildevandsforsyninger, der har været drevet i kommunalt regi, de regler, som Velfærdsministeriet har fastsat for kommunernes aflæggelse af regnskab.


Til § 18

Når kommuner overdrager fast ejendom, skal tinglysningsafgiften beregnes efter § 4 i tinglysningsafgiftsloven. Der skal således betales den faste afgift på 1.400 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen.


For at neutralisere den afgiftsmæssige virkning af overdragelser, der sker som led i gennemførelsen af den nye lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, foreslås det, at beregning af afgiften ved kommuners overdragelse af fast ejendom til et af den pågældende kommune helt eller delvist ejet aktie- eller anpartsselskab, sker efter § 7, stk. 1, i tinglysningsafgiftsloven. Efter § 7, stk. 1, i tinglysningsafgiftsloven udgør afgiften 1.400 kr.


Overdragelser, der sker som led i gennemførelsen af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, er overdragelser, der skal foretages som følge af bestemmelsen i loven om, at kommuner kun må deltage i forsyningsvirksomhed, hvis forsyningsvirksomheden drives i aktieselskabs- eller anpartsselskabsform.


Den forslåede overgangsbestemmelse skal gælde for de overdragelser af fast ejendom, hvor tinglysning af ejerskiftet sker senest den 31. december 2010.


Til § 19

Den foreslåede overgangsregel omfatter den situation, hvor vand- eller spildevandsforsyningen er drevet som en del kommunen, og kommunen i forbindelse med indførelsen af den nye incitamentsstruktur ønsker at overføre forsyningen vederlagsfrit til en forbrugerejet forsyningsvirksomhed.


Det forslås, at det beløb, der svarer til den egenkapital, der kan teknisk opgøres i forbindelse med overførslen af de aktiver og passiver, der er forbundet med forsyningsvirksomheden, kan overføres skattefrit. Det vil sige, at den vederlagsfri overførsel af egenkapital ikke udløser beskatning i den fortsættende forbrugerejede vand- eller spildevandsforsyning. Skattefriheden foreslås betinget af, at overtagelsen sker senest 31. december 2009. Ved egenkapitalen forstås den egenkapital, der kan opgøres efter de til enhver tid gældende prisregler.


Begrundelsen for skattefriheden er, at egenkapitalen er oparbejdet af de forbrugere, som fremover vil få nytte af egenkapitalen gennem deltagelse i den fortsættende forsyningsvirksomhed.


Til § 20

Den foreslåede overgangsregel giver mulighed for, at de vandforsyninger, der ikke umiddelbart vil kunne anvende de foreslåede regler i fusionsskatteloven, kan omdanne sig til et selskab med begrænset ansvar, således at vandforsyningen senere får mulighed for at indgå i skattefri omstruktureringer.


Overgangsreglen omfatter vandforsyninger, der i dag er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, og som følge af nærværende lovforslag bliver omfattet af den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, med deraf følgende indtræden af skattepligt pr. den 1. januar 2010. Overgangsreglen er rettet mod de vandforsyninger, der ikke er organiseret som et selskab med begrænset ansvar.


De større vandforsyninger, der er omfattet af skattefrihedsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, vil med forslaget om indførelse af skattepligt pr. den 1. januar 2010 enten blive omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 (aktie- og anpartsselskaber) eller den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h (andre organisationsformer). Vandforsyninger, der ikke har ejerandele, vil blive omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h. Selvom fusionsskatteloven foreslås ændret, således at også selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h omfattes af regelsættet, vil disse vandforsyninger dog ikke kunne anvende de foreslåede regler i fusionsskatteloven, fordi der ikke er nogen successionsbærere på ejersiden.


Efter overgangsreglen kan de omfattede vandforsyninger, jf. ovenfor, under visse betingelser overdrages til et selskab med begrænset ansvar uden skattemæssige konsekvenser for overdrager. Overgangsreglen omfatter kun overdragelser, der sker i 2010.


Skattefriheden er betinget af, at overdrager beslutter at tillægge overdragelsen virkning fra den 1. januar 2010 og at det selskab, der overdrages til, har et regnskabsår, der løber fra den 1. januar 2010. Skattefriheden er endvidere betinget af, at overdragelsen sker til handelsværdi.


Selskabet medregner herefter ved indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som overdrager har erhvervet/afholdt i perioden fra den 1. januar 2010 og indtil tidspunktet for den faktiske overdragelse, og som anses for at vedrøre selskabet, såfremt overdragelsen af aktiviteten rent faktisk var sket pr. den 1. januar 2010. Herudover indtræder selskabet i overdragerens skattemæssige indgangsværdier, opgjort efter selskabsskattelovens § 5 D for de modtagne aktiver og passiver.


Overdragelsen skal som udgangspunkt ske til et nystiftet selskab. Da der kan være vandforsyninger, som kan være interesseret i at anskaffe et skuffeselskab til brug for udskillelsen, foreslås det dog, at overdragelsen herudover kan ske til et skuffeselskab med tilbagevirkende kraft.


Forudsætningen for at der i denne sammenhæng kan siges at være tale om et skuffeselskab er, at selskabet ikke forud for det tidspunkt, hvor overdragelsen rent faktisk finder sted, har drevet erhvervsmæssig virksomhed, at hele selskabets egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet indestående i et pengeinstitut, og at skuffeselskabet er stiftet senest den 1. januar 2010. Der stilles således tilnærmelsesvis samme krav til anvendelsen af skuffeselskaber, som det er tilfældet ved skattefri virksomhedsomdannelse.


Selskabet skal senest 1 måned efter overdragelsen af vandforsyningen indsende en genpart til den skatteansættende myndighed af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med stiftelsen af det selskab, hvortil vandforsyningen overdrages. Endvidere skal inden for samme frist indsendes dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller at overdragelsen til et allerede registreret selskab har fundet sted.


Skattepligten indtræder den 1. januar 2010.


Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
Miljøministeriet
   
  
§ 1
  
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 173 af 12. marts 2008 og senest ved § 2 i lov nr. 97 af 10. februar 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 19. Stk. 1-4.
  
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler for at sikre, at jord og grundvand ikke forurenes eller udsættes for fare for forurening med de stoffer, produkter og materialer, der er nævnt i stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter stk. 1 og 2 kan meddeles, og regler om, at tilladelse efter stk. 1 og 2 i visse tilfælde er ufornøden, samt regler om, at visse afgørelser efter stk. 1 og 2 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om kontrol og om indretning og tømning af beholdere og ledningsanlæg med de nævnte stoffer, materialer og produkter, samt regler om gebyrer. Ministeren kan fastsætte regler om de i stk. 3 nævnte beholdere.
 
1. I § 19, stk. 5, 4. pkt., indsættes efter »beholdere«: », herunder regler om, at fælles, obligatoriske tømningsordninger skal varetages af et spildevandsforsyningsselskab, der leverer spildevandsforsyning i kommunen, udpeget af kommunalbestyrelsen,«.
Stk. 6-7.
  
   
§ 23. Når kommunalbestyrelsen efter § 20 i lov om vandforsyning m.v. giver tilladelse til, at et offentligt vandforsyningsanlæg indvinder overfladevand, kan den fastlægge et beskyttelsesområde, inden for hvilket der ikke må drives virksomhed eller findes oplag af stoffer, produkter og materialer, der kan forurene vandet. Dette gælder dog ikke tilladelser som nævnt i § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om vandforsyning m.v.
 
2. I § 23, stk. 1, ændres »offentligt vandforsyningsanlæg« til: »alment vandforsyningsanlæg«.
Stk. 2 -3..
  
   
§ 28. Stk. 1 - 2. .
  
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til tilslutning af spildevand til offentlige spildevandsanlæg samt dertil hørende udløbsledninger under overholdelse af tilladelsen efter stk. 1.
Stk. 4-5..
 
3.§ 28, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til tilslutning af spildevand til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, samt dertil hørende udløbsledninger under overholdelse af tilladelsen i stk. 1.«
   
§ 29. Miljøministeren kan fastsætte regler vedrørende behandlingen af sager efter § 28. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvilke krav der kan stilles til spildevandets rensning og til spildevandsprojekter, samt om, hvilke vilkår der kan knyttes til tilladelser efter § 28. Ministeren kan desuden fastsætte regler om hel eller delvis ophævelse af tilslutningsret og -pligt til offentlige spildevandsanlæg.
 
4. I § 29, 3. pkt., ændres »offentlige spildevandsanlæg« til: »spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold«.
   
§ 30. Stk. 1 - 4. .
  
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at kommunalbestyrelsens påbud efter stk. 1-3 vedrørende anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder eller anlæg tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg i henhold til § 28, stk. 3, skal opfyldes ved etablering af nedsivning, såfremt der kan nedsives i området. Der skal dog ikke etableres nedsivning i det omfang, der etableres andre spildevandsløsninger, der ikke medfører udledning, såfremt der kan opnås tilladelse hertil og etableringen sker inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 6 - 7. .
 
5. I § 30, stk. 5, 1. pkt., udgår »eller anlæg tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg i henhold til § 28, stk. 3,«.
   
§ 30.
  
Stk. 7. Ved offentlige spildevandsanlæg forstås spildevandsanlæg, hvor en eller flere kommunalbestyrelser har ansvaret for anlæggets drift og/eller vedligeholdelse. Spildevandsanlæg etableret af kommunalbestyrelsen efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 5. december 1997, 4) er dog private, selv om de drives og vedligeholdes af kommunalbestyrelsen.
 
6.§ 30, stk. 7, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 7. Spildevandsanlæg etableret af spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 5. december 1997, er private, selv om de drives og vedligeholdes af spildevandsforsyningsselskabet.«
   
§ 31. Miljøministeren træffer afgørelse om udførelse af fælleskommunale spildevandsanlæg i tilfælde af uenighed mellem de pågældende kommunalbestyrelser.
 
7. I § 31, stk. 1, ændres »fælleskommunale« til: »fælles«, og »kommunalbestyrelser« ændres til: »spildevandsforsyningsselskaber«.
Stk. 2-3..
  
   
§ 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om
1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger,
2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist,
 
8. I § 32, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsrenseforsyningsselskabet,«.
Nr. 3-7 bliver herefter nr. 4-8.
3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse,
  
4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg,
  
5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau,
  
6) hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, og
7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført.
Stk. 2 - 4. .
 
9.§ 32 stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, affattes således:
»7) hvorvidt der er tale om et spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold,«.
   
  
10. I § 32, stk. 1, indsættes efter nr. 6, der bliver nr. 7, som nyt nummer:
»8) afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers kloakeringsområder, og«.
Nr. 7, der bliver nr. 8, bliver nr. 9.
   
  
11. I § 32 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Den, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter stk. 1.«
Stk. 2-4 bliver stk. 3-5.
   
§ 58.
  
Stk. 4. Til fordel for private spildevandsanlæg kan der dog kun ved ekspropriation foretages foranstaltninger som anført i stk. 3, nr. 2 og 3.
 
12. I § 58, stk. 4, ændres »private spildevandsanlæg« til: »spildevandsanlæg, der ikke ejet af spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold,«.
§ 66. Stk. 1 - 3. .
  
Stk. 4. Ministeren fører endvidere tilsyn med alle kommunale spildevandsudledninger.
 
13.§ 66, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ministeren fører endvidere tilsyn med spildevandsudledninger fra spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.«
   
  
§ 2
  
I lov om vandforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1026 af 20. oktober 2008, som ændret ved § 38 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 1 i lov nr. 1402 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer:
   
  
1. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. Loven har til formål at sikre hensynet til princippet om omkostningsdækning, herunder miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger, og prissætning med tilskyndelsesvirkning. Derudover tages der hensyn til, at de forskellige vandanvendelsessektorer yder et passende bidrag og til princippet om, at forurener betaler.«
   
§ 37. Til fordel for et offentligt vandforsyningsanlæg og for et privat alment vandforsyningsanlæg kan der, når almenvellet kræver det, og når der er givet tilladelse til anlægget, ved ekspropriation
 
2. I § 37, stk. 1, udgår »offentligt vandforsyningsanlæg og for et privat«.
1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller bygninger, samt tilbehør hertil,
  
2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme, herunder til at udføre prøveboringer og prøvepumpninger,
  
3) endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over faste ejendomme,
  
4) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i eller foretages ophævelse af rettigheder til benyttelse af overfladevand, når benyttelsen hviler på særlig adkomst.
  
Stk. 2. .
  
   
§ 46. Miljøministeren kan, hvis det skønnes nødvendigt, pålægge et kommunalt alment vandforsyningsanlæg leveringspligt til bestemte områder.
Stk. 2. Ved pålæg til en kommune om levering til områder uden for kommunen skal den leverende kommune i økonomisk henseende holdes skadesløs i alle forhold vedrørende leveringspligten, herunder for alle udgifter ved anskaffelse af de anlæg m.v., der er nødvendige for leveringen, og udgifterne i øvrigt ved fremskaffelse og levering af vandet, jf. § 52 a.
Stk. 3. Opstår der i forbindelse med levering af vand fra en kommunes vandforsyning til en anden kommunes vandforsyning uenighed om leveringsprisen, afgøres spørgsmålet af miljøministeren.
 
3.§ 46 affattes således:
»§ 46. Miljøministeren kan, hvis det skønnes nødvendigt, pålægge et vandforsyningsanlæg, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, leveringspligt til bestemte områder.
Stk. 2. Ved et pålæg til et vandforsyningsanlæg om levering til områder uden for det forsyningsområde, som vandforsyningsanlægget er tillagt i vandforsyningsplanen, skal det leverende vandforsyningsanlæg i økonomisk henseende holdes skadesløs i alle forhold vedrørende leveringspligten, herunder for alle udgifter ved anskaffelse af de anlæg m.v., der er nødvendige for leveringen, og udgifterne i øvrigt ved fremskaffelse og leveringen af vandet, jf. § 52 a.
Stk. 3. Opstår der uenighed om leveringsprisen i forbindelse med levering af vand efter et pålæg efter stk. 1, afgøres spørgsmålet af miljøministeren.«
   
  
4. Efter § 46 indsættes:
  
»§ 46 a. Miljøministeren kan pålægge et vandforsyningsanlæg, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, midlertidigt at overtage driften af et andet vandforsyningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, såfremt sidstnævnte vandforsyningsanlæg anmelder betalingsstandsning eller tages under konkursbehandling.
  
Stk. 2. Ved et pålæg til et vandforsyningsanlæg om midlertidig overtagelse af driften af et andet vandforsyningsanlæg, skal den overtagende forsyning i økonomisk henseende holdes skadesløs i alle forhold vedrørende overtagelsespligten, herunder for alle udgifter i øvrigt ved fremskaffelse og levering af vandet, jf. § 52 a.«
   
§ 47.
  
Stk. 2. Hvis et privat alment vandforsyningsanlæg ikke mener at kunne opfylde et pålæg om udbygning, kan det kræve sig overtaget af kommunen. Vilkårene for overtagelsen fastsættes i mangel af enighed af miljøministeren.
 
5.§ 47, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Hvis et alment vandforsyningsanlæg, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, ikke mener at kunne opfylde et pålæg om udbygning, kan det kræve sig overtaget af et lokalt alment vandforsyningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Vilkårene for overtagelsen fastsættes i mangel af enighed af miljøministeren.«
   
§ 48. Hvis det skønnes nødvendigt for at sikre en planmæssig udbygning af vandforsyningen og sikre en hensigtsmæssig anvendelse, kortlægning, overvågning og beskyttelse af de eksisterende vandforekomster til drikkevandsforsyning, kan miljøministeren efter forhandling med de berørte kommuner og vandforsyningsanlæg påbyde kommunalt samarbejde om vandforsyningen og påbyde samarbejde mellem kommunale og private almene vandforsyningsanlæg og mellem private almene vandforsyningsanlæg.
 
6. I § 48, stk. 1, udgår »kommunale og private« og »og mellem private almene vandforsyningsanlæg«.
Stk. 2. .
  
   
§ 52 a. Ved levering af vand fra et alment vandforsyningsanlæg kan i prisen indregnes nødvendige udgifter til indvinding og distribution af vand, lønninger og andre driftsomkostninger, administration, driftsmæssige afskrivninger, forrentning af fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne og henlæggelser til nyinvesteringer. Desuden kan et alment vandforsyningsanlæg afholde udgifter til rådgivning af sine kunder om vandbesparelser, finansiering af vandbesparende foranstaltninger samt deltagelse i vandværkssamarbejder og lignende. Herudover kan indregnes udgifter til kortlægning, overvågning og beskyttelse af de vandressourcer, som anlægget indvinder fra eller i fremtiden kan forventes at indvinde fra, i det omfang en sådan supplerende overvågning og beskyttelse ud over den offentlige kortlægning, overvågning og beskyttelse er nødvendig eller hensigtsmæssig for vandforsyningsanlægget. Der kan endvidere indregnes udgifter til dækning af gebyrer, afgifter, jf. §§ 24 a og 24 b og § 35 i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder.
Stk. 2. Stk. 1 omfatter også prisfastsættelse for salg af vand mellem almene vandforsyningsanlæg.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om prisfastsættelsen efter stk. 1, herunder regler om forrentning af indskudskapital.
 
7.§ 52 a, stk. 1 og 2, ophæves og i stedet indsættes:
»Ved levering af vand fra et alment vandforsyningsanlæg kan der under overholdelse af det prisloft, som måtte være fastsat for forsyningen i medfør af § 6 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, i prisen indregnes de i denne bestemmelse anførte udgifter, jf. dog stk. 3-4. Udgifterne omfatter nødvendige omkostninger til indvinding og distribution af vand, lønninger og andre driftsomkostninger, administration, bidrag til dækning af udgifter til det forsyningssekretariat, der er oprettet i medfør af kapitel 4 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, driftsmæssige afskrivninger, forrentning af fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne og henlæggelser til nyinvesteringer. Desuden kan der indregnes udgifter til rådgivning af vandforsyningens kunder om vandbesparelser, finansiering af vandbesparende foranstaltninger samt deltagelse i vandværkssamarbejder og lignende. Herudover kan indregnes udgifter til kortlægning, overvågning og beskyttelse af de vandressourcer, som anlægget indvinder fra eller i fremtiden kan forventes at indvinde fra, i det omfang en sådan supplerende overvågning og beskyttelse ud over den offentlige kortlægning, overvågning og beskyttelse er nødvendig eller hensigtsmæssig for vandforsyningsanlægget. Der kan endvidere indregnes udgifter til dækning af afgifter, jf. §§ 24 a og 24 b og § 35 i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. Endelig kan der i prisen indregnes den almene vandforsynings bidrag til dækning af udgifter til opgaver, der falder ind under Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, jf. kapitel 7 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.
  
Stk. 2. Hel eller delvis overdragelse af et alment vandforsyningsanlæg må hverken direkte eller indirekte føre til højere priser for ydelser fra det pågældende anlæg, herunder som følge af indregning af forøgede udgifter til finansiering ved fremmed kapital, driftsmæssige afskrivninger eller forrentning af indskudskapital.
  
Stk. 3. Stk. 1 og 2 omfatter også prisfastsættelsen for salg af vand mellem almene vandforsyningsanlæg.«
  
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
   
§ 53. Kommunalbestyrelsen fastsætter anlægs- og driftsbidrag ved levering af vand fra den kommunale vandforsyning. Anlægs- og driftsbidrag til andre almene vandforsyningsanlæg skal godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vandet forbruges, efter indstilling fra anlæggets ejer. For private almene vandforsyningsanlæg kan kommunalbestyrelsen træffe bestemmelse om forhøjelse af visse former for bidrag, hvis forhøjelsen er en nødvendig følge af, at kommunalbestyrelsen har nægtet at godkende forhøjelsen af andre former for bidrag.
 
8.§ 53, stk. 1, affattes således:
»Et alment vandforsyningsanlæg fastsætter under overholdelse af det prisloft, der måtte være fastsat for forsyningen i medfør af § 6 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, anlægs- og driftsbidrag en gang årligt ved levering af vand fra forsyningen. De årligt fastsatte anlægs- og driftsbidrag skal efterfølgende godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor det almene vandforsyningsanlæg er beliggende. Kommunalbestyrelsen kan for almene vandforsyningsanlæg, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, træffe bestemmelse om forhøjelse af visse former for bidrag, hvis forhøjelsen er en nødvendig følge af, at kommunalbestyrelsen har nægtet at godkende forhøjelsen af andre former for bidrag.«
   
§ 53. .
  
Stk. 2. Såfremt et samarbejde etableret efter § 48 eller § 52 b omfatter almene vandforsyningsanlæg i flere kommuner, fastsættes eller godkendes anlægs- og driftsbidrag af kommunalbestyrelserne i forening. Opnås der ikke enighed mellem kommunalbestyrelserne, afgøres sagen af miljøministeren.
 
9. I § 53, stk. 2, 1. pkt., udgår »fastsættes eller«.
10.§ 53, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
   
§ 53. .
  
Stk. 3. Når en ny forsyningsledning til kommunal vandforsyning etableres, kan der pålægges grundejere, til hvis ejendomme der kan leveres vand til almindelig brug, bidrag til ledningsanlægget og til eventuel stikledning og stophane. For andre almene vandforsyningsanlæg kan kommunalbestyrelsen godkende, at der pålægges sådanne bidrag.
 
11.§ 53, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Når en forsyningsledning til et alment vandforsyningsanlæg, omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, etableres, kan der pålægges grundejere, til hvis ejendomme, der kan leveres vand til almindelig brug, bidrag til ledningsanlægget og til eventuel stikledning og stophane. For almene vandforsyningsanlæg, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, kan kommunalbestyrelsen godkende, at der pålægges sådanne bidrag.«
   
  
12. I § 53 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om opbygning af vandforsyningsanlæggenes takstblade.«
   
§ 53 a. Kommunalbestyrelsen kan til fremme af en hensigtsmæssig vandforsyningsstruktur yde støtte til etablering, udbygning, hovedistandsættelse og sammenlægning af private almene vandforsyningsanlæg.
 
13. I § 53 a, stk. 1, ændres »private almene vandforsyningsanlæg« til: » almene vandforsyningsanlæg, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold«.
   
§ 53 a.
  
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, når særlige forhold taler for det, yde støtte til driften af et privat alment vandforsyningsanlæg.
Stk. 3. .
 
14. I § 53 a, stk. 2, ændres »et privat alment vandforsyningsanlæg« til: »almene vandforsyningsanlæg, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold«.
   
§ 54. Bidrag efter § 53, stk. 1-3, til offentlige almene vandforsyningsanlæg og forskudsvis afholdte udgifter vedrørende en ejendoms vandindlæg påhviler den, der har tinglyst adkomst på vedkommende ejendom, jf. dog § 55, stk. 7, og beløbene har samme fortrinsret i ejendommen som offentlige skatter og afgifter.
 
15.§ 54 ophæves.
   
§ 55.
  
Stk. 2. For kommunale vandforsyningsanlæg udfærdiges regulativet af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. .
 
16.§ 55, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Regulativet for almene vandforsyningsanlæg udarbejdes af vandforsyningsanlægget og godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vandforsyningsanlægget har hjemsted. Regulativet for anlæg, der ejes af et andelsselskab eller interessentskab, kan indeholde bestemmelser om forbrugernes medlemskab.«
   
§ 55.
  
Stk. 4. For andre almene vandforsyningsanlæg skal regulativet udfærdiges af kommunalbestyrelsen efter forudgående forhandling med anlæggets ejer. Regulativet for anlæg, der ejes af et andelsselskab eller interessentskab, kan indeholde bestemmelser om forbrugernes medlemskab.
 
17.§ 55, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 4-7.
Stk. 5 - 8. .
  
   
§ 66. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af et privat alment vandforsyningsanlæg at berigtige et ulovligt forhold, medmindre andet følger af kapitel 11 a.
 
18. I § 66, stk. 1, udgår »privat«.
Stk. 2. .
  
   
§ 67. Kommunalbestyrelsen og miljøministeren kan påbyde den ansvarlige for driften som nævnt i § 68 a, stk. 2 eller 3, at give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vandforsyningen eller for vurderingen af, om der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige for driften kan herunder påbydes for egen regning at foretage undersøgelser, analyser, måling af stoffer og lign. med henblik på at klarlægge årsagen til og virkningen af en stedfunden påvirkning af vandmiljøet eller naturen.
 
19. I § 67, stk. 1, indsættes efter »betydning for vandforsyningen«: », for kommunalbestyrelsens udarbejdelse af en vandforsyningsplan«.
   
  
§ 3
  
I lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 22. marts 2007, som ændret ved § 22 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:
   
Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.
 
1. I lovens titel ændres »spildevandsanlæg« til: »spildevandsforsyningsselskaber«.
Herved bekendtgøres lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001, med de ændringer, der følger af § 23 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 11 i lov nr. 564 af 24. juni 2005 og § 6 i lov nr. 1571 af 20. december 2006.
  
   
  
2. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), (EF-Tidende 2000 nr. L 327, s. 1).«
   
§ 1. Loven fastsætter regler om betaling for afledning til offentlige spildevandsanlæg. Loven finder endvidere anvendelse på betaling for afledning til spildevandsanlæg etableret efter § 7 a og for betaling til kommunale tømningsordninger for tømning og bortskaffelse af humane affaldsprodukter, slam og spildevand fra samletanke og bundfældningstanke.
Stk. 2. Udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af offentlige spildevandsanlæg og anlæg, der er etableret efter § 7 a, dækkes af bidrag fra de berørte ejere af fast ejendom (herunder umatrikulerede arealer), der tilleder til de offentlige spildevandsanlæg, eller som er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen, jf. § 7 a.
Stk. 3. Udgifter til tømning af humane affaldsprodukter, slam og spildevand fra samletanke og bundfældningstanke som led i kommunale tømningsordninger dækkes af bidrag fra de berørte ejere af fast ejendom, jf. dog § 7 a, stk. 5.
 
3.§ 1, stk. 1 og 2, ophæves og i stedet indsættes:
»Loven har til formål at sikre hensynet til princippet om omkostningsdækning, herunder miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger, og prissætning med tilskyndelsesvirkning. Derudover tages der hensyn til, at de forskellige vandanvendelsessektorer yder et passende bidrag og til princippet om, at forurener betaler.
Stk. 2. I denne lov forstås ved spildevandsforsyningsselskaber, medmindre andet er angivet, sådanne spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.
Stk. 3. Loven fastsætter regler om betaling for afledning til spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg. Loven finder endvidere anvendelse på betaling for afledning til spildevandsanlæg etableret efter § 7 a og for betaling til fælles, obligatoriske tømningsordninger for tømning og bortskaffelse af humane affaldsprodukter, slam og spildevand fra samletanke og bundfældningstanke.
  
Stk. 4. Udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg, og anlæg, der er etableret efter § 7 a, dækkes af bidrag fra de berørte ejere af fast ejendom (herunder umatrikulerede arealer), der tilleder til spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg, eller som er kontraktligt tilknyttet spildevandsforsyningsselskabet. I bidraget efter 1. pkt. kan indregnes spildevandsforsyningsselskabets bidrag til dækning af udgifter til opgaver, der falder ind under Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, jf. kapitel 7 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.«
  
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
   
  
4. I § 1, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »kommunale tømningsordninger« til: »fælles, obligatoriske tømningsordninger«.
   
  
5. I § 1 indsættes som nyt stk. 6:
  
»Stk. 6. Hel eller delvis overdragelse af spildevandsaktivitet omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, må hverken direkte eller indirekte føre til højere priser for ydelser fra den pågældende aktivitet, herunder som følge af indregning af forøgede udgifter til finansiering ved fremmed kapital, driftsmæssige afskrivninger eller forrentning af indskudskapital.«
   
§ 2. Ved tilslutning af ejendomme, der ikke tidligere har været tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, pålignes et standardtilslutningsbidrag. Der kan ikke opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der er tilsluttet eller er pålignet tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg, jf. dog stk. 4, 5 og 7.
 
6. I § 2, stk. 1, ændres to steder, og i § 4 a, stk. 1, og § 7 a, stk. 2, ændres »et offentligt spildevandsanlæg« til: »et spildevandsforsyningsselskab«.
7. I § 2, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Der kan ikke opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der før 1. januar 2010 var tilsluttet eller var pålignet tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg i henhold til tidligere regler.«
   
§ 4 a. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde foretage en hel eller delvis tilbagebetaling eller kræve en økonomisk kompensation ved ophævelse af en ejendoms tilslutningsret og -pligt til et offentligt spildevandsanlæg. Tilbagebetalingsbeløbet kan højst fastsættes til det standardtilslutningsbidrag, som ejendommen ville kunne opkræves på tilbagebetalingstidspunktet, såfremt den skulle tilsluttes.
  
   
§ 7 a.
  
Stk. 2. Medlemskab af kloakforsyningen efter stk. 1 indebærer, at kommunalbestyrelsen skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse på ejerens vegne af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbuddet, mod at ejeren af ejendommen betaler standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag svarende til en ejendom, der er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, jf. §§ 2-4.
  
.
  
   
§ 2.
  
Stk. 4. Ved udstykning fra en boligejendom opkræves der efter stk. 2 tilslutningsbidrag for den eller de frastykkede parceller, hvis parcellen eller parcellerne efter frastykningen ikke er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg og der føres stik frem til den eller de nye parcellers grundgrænse.
 
8. I § 2, stk. 4 og 10, § 2 a, stk. 1, 4 og 9, og § 2 b, stk. 1, ændres »det offentlige spildevandsanlæg« til: »et spildevandsforsyningsselskab«.
.
  
Stk. 10. Tilslutningsbidraget forfalder, når en ejendom tilsluttes eller kan tilsluttes det offentlige spildevandsanlæg.
  
   
§ 2 a. For afledning til det offentlige spildevandsanlæg af spildevand, herunder filterskyllevand, kølevand og genanvendt tagvand, betales et årligt vandafledningsbidrag, jf. dog stk. 2 og § 2 b. Der betales endvidere vandafledningsbidrag for afledning af vand, der kan sidestilles med spildevand, herunder afværgevand, jf. dog § 2 b.
  
Stk. 2 og 3. .
  
Stk. 4. For erhvervsejendomme fastsættes vandafledningsbidraget efter vandforbruget fratrukket den vandmængde, der medgår til produktionen eller af anden grund ikke tilledes det offentlige spildevandsanlæg, jf. dog § 7 b, stk. 1.
  
Stk. 5 - 8. .
  
Stk. 9. For statsveje fastsættes med udgangspunkt i kubikmetertaksten, jf. stk. 3, et årligt vejbidrag beregnet ud fra en vandmængde på 0,12 m3 vand pr. m2 areal, hvorfra spildevandet tilledes til det offentlige spildevandsanlæg. Hvis vandafledningsbidraget er opdelt i en fast og en variabel del, jf. stk. 6, betaler statsveje alene den variable del af bidraget beregnet ud fra den i stk. 6 nævnte variable kubikmetertakst.
  
   
§ 2 b. Efter en konkret vurdering kan kommunalbestyrelsen nedsætte eller fritage for betaling af vandafledningsbidrag for tilledning af vand fra afværgepumpninger til det offentlige spildevandsanlæg, såfremt tilledningen af afværgevandet giver anledning til færre omkostninger for kloakforsyningen end tilledning af almindeligt spildevand, og når samfundsmæssige og miljømæssige hensyn taler herfor.
  
Stk. 2 og 3. .
  
   
§ 2. Stk. 1-7.
  
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte tilslutningsbidraget lavere end de i stk. 2-7 nævnte bidrag, dog aldrig lavere end de faktisk afholdte udgifter til detailledningsanlægget.
 
9. I § 2, stk. 8, § 2 a, stk. 3, § 3, stk. 1, 1. pkt., § 4, § 4 a, stk. 1 og § 7 a, stk. 5, ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Spildevandsforsyningsselskabet«.
Stk. 9 - 10.
  
   
§ 2 a. Stk. 1 - 2. .
  
Stk. 3. Vandafledningsbidraget fastsættes som udgangspunkt efter vandforbruget og beregnes som vandforbruget multipliceret med den af kommunalbestyrelsen fastsatte kubikmetertakst, jf. § 3, stk. 1. Hvor vandmåler kræves, beregnes bidraget ud fra det målte vandforbrug. Kommunalbestyrelsen kan give adgang til, at bidrag fastsættes ud fra det målte forbrug, selv om vandmåleren er opsat uden krav herom. I andre tilfælde fastsættes bidraget efter et skønnet vandforbrug. Det skønnede forbrug kan for boligenheder ikke overstige 170 m3 pr. år, jf. dog § 7 b, stk. 1.
  
Stk. 4 - 11. .
  
   
§ 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter en gang årligt størrelsen af den variable kubikmetertakst. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at indføre et fast bidrag efter § 2 a, stk. 6, fastsætter kommunalbestyrelsen en gang årligt størrelsen af det faste bidrag og den variable kubikmetertakst.
  
Stk. 2.-3.
  
   
§ 4. Kommunalbestyrelsen kan yde henstand med betalingen af tilslutningsbidrag.
  
   
§ 4 a. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde foretage en hel eller delvis tilbagebetaling eller kræve en økonomisk kompensation ved ophævelse af en ejendoms tilslutningsret og -pligt til et offentligt spildevandsanlæg. Tilbagebetalingsbeløbet kan højst fastsættes til det standardtilslutningsbidrag, som ejendommen ville kunne opkræves på tilbagebetalingstidspunktet, såfremt den skulle tilsluttes.
  
Stk. 2 - 3. .
  
   
§ 7 a. Stk. 1 - 4. .
  
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for tømning af bundfældningstanke i forbindelse med etablering af anlæg efter stk. 1-4.
  
Stk. 6. .
  
   
§ 2 a. Stk. 1 - 2. .
  
Stk. 3. Vandafledningsbidraget fastsættes som udgangspunkt efter vandforbruget og beregnes som vandforbruget multipliceret med den af kommunalbestyrelsen fastsatte kubikmetertakst, jf. § 3, stk. 1. Hvor vandmåler kræves, beregnes bidraget ud fra det målte vandforbrug. Kommunalbestyrelsen kan give adgang til, at bidrag fastsættes ud fra det målte forbrug, selv om vandmåleren er opsat uden krav herom. I andre tilfælde fastsættes bidraget efter et skønnet vandforbrug. Det skønnede forbrug kan for boligenheder ikke overstige 170 m3 pr. år, jf. dog § 7 b, stk. 1.
 
10. I § 2 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at en ejendom alene betaler for brugen af et spildevandsforsyningsrenseselskabs spildevandsrenseanlæg. Tilladelsen kan alene gives under forudsætning af, at ejendommen for egen regning finansierer og vedligeholder en transportledning til spildevandsrenseanlægget.«
Stk. 3-11 bliver herefter stk. 4-12.
Stk. 4. For erhvervsejendomme fastsættes vandafledningsbidraget efter vandforbruget fratrukket den vandmængde, der medgår til produktionen eller af anden grund ikke tilledes det offentlige spildevandsanlæg, jf. dog § 7 b, stk. 1.
 
11. I § 2 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »kommunalbestyrelsen fastsatte« til: »spildevandsforsyningsselskabets fastsatte og af kommunalbestyrelsen godkendte«.
Stk. 5. I tilfælde, hvor der afledes vand, uden at der har været et vandforbrug, beregnes vandafledningsbidraget ud fra den afledte vandmængde.
  
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan vælge at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del. Den faste del af vandafledningsbidraget må maksimalt udgøre 30 gange den variable kubikmetertakst og må ikke overstige 500 kr. inklusive moms pr. år. Den faste del af bidraget opkræves pr. stikledning frem til en ejendoms grundgrænse. Den faste del af bidraget skal dog ikke opkræves for stikledninger, hvortil der alene er tilsluttet tag- og overfladevand. Den variable del af bidraget beregnes som vandforbruget multipliceret med den af kommunalbestyrelsen fastsatte kubikmetertakst, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt. Vandforbruget, der anvendes ved beregningen, fastsættes som beskrevet i stk. 3. I tilfælde, hvor der afledes vand uden et vandforbrug, beregnes den variable del af bidraget på baggrund af den afledte vandmængde, jf. stk. 5.
 
12. I § 2 a, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »Kommunalbestyrelsen kan vælge« til: »Spildevandsforsyningsselskabet kan vælge« og »kommunalbestyrelsen fastsatte« til: »spildevandsforsyningsselskabet fastsatte og af kommunalbestyrelsen godkendte«.
Stk. 7. Den maksimale grænse på 500 kr. inklusive moms pr. år for den faste del af vandafledningsbidraget, jf. stk. 6, reguleres årligt efter et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger.
  
Stk. 8. Ejendomme, der afleder særlig forurenet spildevand, pålignes særbidrag, såfremt tilledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med det offentlige spildevandsanlægs etablering og drift.
 
13. I § 2 a, stk. 8, der bliver stk. 9, udgår »det offentlige spildevandsanlægs« og efter »etablering og drift« indsættes: »af spildevandforsyningsselskabets spildevandsanlæg.«.
Stk. 9-11. .
  
   
§ 2 a. Stk. 1 - 9. .
  
Stk. 10. For kommunale veje og private fællesveje skal kommunen betale et årligt vejbidrag til kloakforsyningen på højst otte procent af udgifterne til kloakledningsanlæggene.
 
14. I § 2 a, stk. 10, der bliver stk. 11, § 2 b, stk. 1 og 2, § 4 a, stk. 3, og § 7 a, stk. 1 og 2, ændres »kloakforsyningen« til: »spildevandsforsyningsselskabet«.
Stk. 11. .
  
   
§ 2 b. Efter en konkret vurdering kan kommunalbestyrelsen nedsætte eller fritage for betaling af vandafledningsbidrag for tilledning af vand fra afværgepumpninger til det offentlige spildevandsanlæg, såfremt tilledningen af afværgevandet giver anledning til færre omkostninger for kloakforsyningen end tilledning af almindeligt spildevand, og når samfundsmæssige og miljømæssige hensyn taler herfor.
  
Stk. 2. Efter en konkret vurdering kan kommunalbestyrelsen nedsætte betalingen af vandafledningsbidrag for tilledning af filterskyllevand og kølevand til det offentlige spildevandsanlæg, såfremt tilledningen af filterskyllevandet eller kølevandet giver anledning til færre omkostninger for kloakforsyningen end tilledning af almindeligt spildevand, og når miljømæssige hensyn taler herfor.
  
Stk. 3. .
  
   
§ 4 a. Stk. 1 - 2. .
  
Stk. 3. En ejendom, som har fået ophævet tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist, kan ved hel eller delvis generhvervelse af retten og pligten til at aflede spildevand pålignes et tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget kan ikke overstige de af kloakforsyningen afholdte udgifter i forbindelse med generhvervelsen af retten og pligten til at aflede og kan maksimalt udgøre det i § 2, stk. 2 og 3, nævnte beløb. Såfremt ejendommen ved ophævelse af tilslutningsretten og -pligten har fået tilbagebetalt et beløb efter stk. 1 og 2, skal tilslutningsbidraget dog som minimum udgøre dette beløb.
  
   
§ 7 a. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen giver ejere af helårsboliger påbud efter § 30, stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse om forbedret spildevandsrensning for en eksisterende udledning, skal påbuddet følges af et tilbud om et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.
  
Stk. 2. Medlemskab af kloakforsyningen efter stk. 1 indebærer, at kommunalbestyrelsen skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse på ejerens vegne af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbuddet, mod at ejeren af ejendommen betaler standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag svarende til en ejendom, der er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, jf. §§ 2-4.
  
Stk. 3 - 6. .
  
   
§ 2 a. Stk.1-10.
  
Stk. 11. Vandafledningsbidrag og vejbidrag betales fra det tidspunkt, hvor en ejendom tilsluttes det offentlige spildevandsanlæg. Hvis der ikke er tale om en permanent fysisk tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg, betales vandafledningsbidraget fra det tidspunkt, hvor afledningen til det offentlige spildevandsanlæg begyndes.
 
15. I § 2 a, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »det offentlige spildevandsanlæg.« til: »spildevandsforsyningsselskabets anlæg.«, »det offentlige spildevandsanlæg, betales« til: »et spildevandsforsyningsselskabs anlæg, betales« og »det offentlige spildevandsanlæg begyndes« til: »spildevandsforsyningsselskabets anlæg begyndes«.
   
§ 2 b. Efter en konkret vurdering kan kommunalbestyrelsen nedsætte eller fritage for betaling af vandafledningsbidrag for tilledning af vand fra afværgepumpninger til det offentlige spildevandsanlæg, såfremt tilledningen af afværgevandet giver anledning til færre omkostninger for kloakforsyningen end tilledning af almindeligt spildevand, og når samfundsmæssige og miljømæssige hensyn taler herfor.
 
16. I § 2 b, stk. 1-3, og § 7 a, stk. 2, ændres, og i § 3, stk. 1, ændres to steder: »kommunalbestyrelsen« til: »spildevandsforsyningsselskabet«.
Stk. 2. Efter en konkret vurdering kan kommunalbestyrelsen nedsætte betalingen af vandafledningsbidrag for tilledning af filterskyllevand og kølevand til det offentlige spildevandsanlæg, såfremt tilledningen af filterskyllevandet eller kølevandet giver anledning til færre omkostninger for kloakforsyningen end tilledning af almindeligt spildevand, og når miljømæssige hensyn taler herfor.
  
Stk. 3. Efter en konkret vurdering kan kommunalbestyrelsen nedsætte eller fritage for betaling af vandafledningsbidrag for regnvand opsamlet i VA-godkendte anlæg, hvis det opsamles og anvendes i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af lov om vandforsyning. Reduktion og fritagelse for vandafledningsbidrag i denne situation kan ske, når miljømæssige hensyn taler herfor.
  
   
§ 7 a. Stk. 1.
  
Stk. 2. Medlemskab af kloakforsyningen efter stk. 1 indebærer, at kommunalbestyrelsen skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse på ejerens vegne af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbudet, mod at ejeren af ejendommen betaler standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag svarende til en ejendom, der er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, jf. §§ 2-4.
  
Stk. 3 - 6. .
  
   
§ 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter én gang årligt størrelsen af den variable kubikmetertakst. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at indføre et fast bidrag efter § 2 a, stk. 6, fastsætter kommunalbestyrelsen én gang årligt størrelsen af det faste bidrag og den variable kubikmetertakst.
 
17. I § 3, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»De fastsatte takster og bidrag skal overholde det prisloft, der er fastsat for spildevandsforsyningsselskabet i medfør af § 6 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Den af spildevandsforsyningsselskabet fastsatte kubikmetertakst og eventuelle faste bidrag skal godkendes af kommunalbestyrelsen en gang årligt i den kommune, hvor spildevandsforsyningsselskabet er beliggende.«
Stk. 2. De nærmere regler om betalingsordningen fastsættes i en vedtægt, der udarbejdes af kommunalbestyrelsen og omfatter hele kommunen. Den offentliggøres efter de regler, der gælder for kommunale vedtægter.
 
18.§ 3, stk. 2, affattes således:
»Stk.2. De nærmere regler om betalingsordningen fastsættes i en vedtægt, der udarbejdes af spildevandsforsyningsselskabet og godkendes af kommunalbestyrelsen. Den godkendte vedtægt offentliggøres i lokale medier.«
Stk. 3. De nærmere regler for betaling til kommunale tømningsordninger for bortskaffelse af humane affaldsprodukter, slam og spildevand fra tanke for spildevand m.v. fastsættes i kommunens betalingsvedtægt efter stk. 2 eller i et særskilt regulativ for den eller de kommunale tømningsordninger. Kommunalbestyrelsen udformer et særskilt regnskab for hver enkelt kommunal tømningsordning.
 
19.§ 3, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. De nærmere regler for betaling til fælles, obligatoriske tømningsordninger for bortskaffelse af humane affaldsprodukter, slam og spildevand fra tanke for spildevand m.v. fastsættes i betalingsvedtægten efter stk. 2 eller i et særskilt regulativ for den eller de fælles, obligatoriske tømningsordninger. Spildevandsforsyningsselskabet udformer et særskilt regnskab for hver enkelt fælles, obligatorisk tømningsordning.«.
   
  
20. Efter § 4 a indsættes:
  
»§ 4 b. Miljøministeren kan pålægge et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, midlertidigt at overtage driften af et andet spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, såfremt sidstnævnte selskab anmelder betalingsstandsning eller tages under konkursbehandling.
  
Stk. 2. Ved et pålæg til et spildevandsforsyningsselskab om midlertidig overtagelse af driften af et andet spildevandsforsyningsselskab, skal den overtagende forsyning i økonomisk henseende holdes skadesløs i alle forhold vedrørende overtagelsespligten, herunder for alle udgifter i øvrigt ved håndteringen, transport og behandlingen af spildevandet.«
   
»Private spildevandsanlæg «
 
21.Overskriften til § 5 affattes således:
»Andre spildevandsanlæg«.
   
§ 5. Ved private spildevandsanlæg påhviler udgifterne til udførelse, drift og vedligeholdelse de ejendomme, der er tilsluttet det pågældende anlæg.
 
22. I § 5, stk. 1, ændres »private spildevandsanlæg« til: »andre spildevandsanlæg«.
Stk. 2.
  
Stk. 3. Såfremt et privat spildevandsanlæg ønskes tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg helt eller delvist, fastsætter kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med § 2 et bidrag for tilslutning, der fordeles på de berørte ejendomme.
 
23.§ 5, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Såfremt et spildevandsanlæg, der er omfattet af stk. 1, ønskes helt eller delvist tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, fastsætter spildevandsforsyningsselskabet i overensstemmelse med § 2 bidrag for tilslutning, der fordeles på de berørte ejendomme, jf. stk. 2.«
Stk. 4. Når et privat spildevandsanlæg er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg, betales vandafledningsbidrag efter reglerne i § 2 a.
 
24.§ 5, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Når et spildevandsanlæg omfattet af stk. 1 er tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, betales vandafledningsbidrag efter reglerne i § 2 a.«
   
§ 6. Ved offentlig overtagelse af private spildevandsanlæg opkræves tilslutningsbidrag, jf. § 2, og der ydes ejerne godtgørelse for anlæggets værdi.
Stk. 2. I mangel af enighed afgøres spørgsmålet om godtgørelse efter stk. 1 af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i § 57 og § 58 i lov om offentlige veje. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om godtgørelsens udbetaling finder bestemmelserne i §§ 51-56 og §§ 58 a-67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Efter overtagelsen af det private spildevandsanlæg har kommunalbestyrelsen ansvaret for spildevandsanlæggets drift og vedligeholdelse, mod at de tilsluttede brugere betaler vandafledningsbidrag efter § 2 a.
 
25.§ 6 affattes således:
»§ 6. Hvis et spildevandsanlæg omfattet af § 5, stk. 1, overtages af et spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2, stk. 1 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, opkræves tilslutningsbidrag, jf. § 2, og der ydes ejerne godtgørelse for anlæggets værdi.
Stk. 2. I mangel af enighed afgøres spørgsmålet om godtgørelse efter stk. 1 af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i § 57 og § 58 i lov om offentlige veje. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om godtgørelsens udbetaling finder bestemmelserne i §§ 51-56 og §§ 58 a-67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Efter overtagelsen af et spildevandsanlæg omfattet af § 5, stk. 1, har spildevandsforsyningsselskabet ansvaret for spildevandsanlæggets drift og vedligeholdelse mod, at de tilsluttede brugere betaler vandafledningsbidrag efter § 2 a.«
   
§ 7 a. Stk. 1- 2.
  
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens tilbud omfatter alene udførelse, drift og vedligeholdelse af et anlæg, der økonomisk svarer til det af kommunalbestyrelsen påbudte. Ønsker ejeren et mere omkostningskrævende anlæg, må ejeren selv bekoste differencen.
 
26. I § 7 a, stk. 3, ændres »Kommunalbestyrelsens« til: »Spildevandsforsyningsselskabets«.
Stk. 4-6.
  
   
§ 7 b. Ejere af ejendomme, der er tilsluttet eller kontraktligt tilknyttet den offentlige kloakforsyning, og som betaler vandafledningsbidrag efter målt forbrug, jf. § 2 a, stk. 3, skal medvirke til aflæsning af vandmålere ved afgivelse af oplysninger til kloakforsyningen. Hvis ikke ejeren ønsker at medvirke, kan kloakforsyningen fastsætte et skønnet forbrug. Det skønnede forbrug må dog ikke for en boligenhed overstige 600 m3 pr. år.
 
27. I § 7 b, stk. 1, ændres »den offentlige kloakforsyning« til: »et spildevandsforsyningsselskabs spildevandsanlæg« og »kloakforsyningen« ændres to steder til: »spildevandsforsyningsselskabet«.
Stk. 2. Almene og ikkealmene vandforsyninger, herunder grundejere med egen vandindvinding, skal en gang årligt udlevere oplysninger til kommunalbestyrelsen om eventuelt skift og justering af vandmålere m.v. (stamoplysninger) inden for det seneste kalenderår.
 
28. I § 7 b, stk. 2, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »det spildevandsforsyningsselskab, som leverer spildevandsforsyningsydelser til den pågældende ejendom,«.
Stk. 3.
  
   
§ 9. Miljøministeren træffer afgørelse om fordeling af udgifter til fælleskommunale spildevandsanlæg i tilfælde af uenighed mellem de pågældende kommunalbestyrelser.
 
29. I § 9 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Miljøministeren træffer afgørelse om fordelingen af udgifter til fælles spildevandsanlæg i tilfælde af uenighed mellem de pågældende spildevandsforsyningsselskaber.«.
   
§ 10. Bidrag, som påhviler en fast ejendom efter denne lov, har samme pante- og fortrinsret som de kommunale skatter, der hviler på faste ejendomme.
 
30.§ 10 ophæves.
   
  
§ 4
  
I lov nr. 8 af 3. januar 1992 om privat bortskaffelse af spildevand på Sejerø og andre småøer og i områder med spredt bebyggelse, som ændret ved § 15 i lov nr. 564 af 24. juni 2005 og § 33 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:
   
Lov om privat bortskaffelse af spildevand på Sejerø og andre småøer og i områder med spredt bebyggelse
 
1. I lovens titel udgår »privat«.
   
§ 1. Loven gælder for etablering og drift af fælles private anlæg til bortskaffelse af spildevand fra områder på Sejerø, der i en spildevandsplan vedtaget af Bjergsted Kommunalbestyrelse er udlagt til spildevandsbortskaffelse ved fælles foranstaltning, jf. dog § 8.
 
2. I § 1, stk. 1, ændres »private anlæg til bortskaffelse af spildevand« til: »anlæg til bortskaffelse af spildevand, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold,«.
Stk. 2. Såfremt områder på Sejerø, der ikke er omfattet af stk. 1, er eller bliver omfattet af kommunal fælles bortskaffelse af slam fra bundfældningstanke eller spildevand fra samletanke, er det private spildevandslav forpligtet til at modtage slam fra sådanne ordninger.
 
3. I § 1, stk. 2, ændres »kommunal fælles bortskaffelse« til: »obligatorisk, fælles bortskaffelse«, og »det private spildevandslav« ændres til: »spildevandsforsyningen omfattet af stk. 1,«.
   
§ 5. Stk. 1.
  
Stk. 2. Såfremt fristen efter stk. 1 ikke overholdes, udfører Bjergsted Kommunalbestyrelse et offentligt anlæg. Vestsjællands Amtskommune fastsætter en ny frist for kommunens færdiggørelse af anlægget.
 
4. I § 5, stk. 2, ændres »et offentligt anlæg« til: »en spildevandsforsyning«.
§ 6. Stk. 1.
  
Stk. 2. Bestemmelsen i § 5, stk. 2, i lov nr. 863 af 23. december 1987 om betalingsregler for spildevandsanlæg, hvorefter kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i tilfælde af uenighed om fordelingen af udgifterne til private spildevandsanlæg, finder ikke anvendelse.
 
5. I § 6, stk. 2, ændres »private spildevandsanlæg« til: »en spildevandsforsyning«.
Stk. 3. Bidrag, som påhviler en fast ejendom, har samme pante- og fortrinsret som de kommunale skatter, der hviler på faste ejendomme.
 
6.§ 6, stk. 3, ophæves.
   
§ 8. Miljøministeren kan fastsætte tilsvarende regler om etablering af private spildevandsanlæg på småøer med ikke over 1.000 indbyggere og i områder med spredt bebyggelse. Den tidsfrist, som er nævnt i § 5, stk. 1, fastsættes af kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen i § 5, stk. 2, 2. pkt., finder ikke anvendelse.
 
7. I § 8, stk. 1, udgår »private«.
Stk. 2.
  
   
  
§ 5
  
I lov nr. 534 af 6. juni 2007 om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger foretages følgende ændringer:
   
§ 2. Kommuner registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i forsyningsvirksomheder, der er eller i perioden efter den 1. februar 2007 har været omfattet af § 1, medmindre uddelingen eller vederlaget er registreret eller samtidig registreres i medfør af § 37, stk. 1, eller § 37 a, stk. 1 eller 6, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 1, eller § 23 m, stk. 1 eller 6, i lov om vandforsyning.
Stk. 2 - 4.
 
1. I § 2, stk. 1, ændres »vandforsyning« til: »varmeforsyning«.
   
§ 7. Forsyningsvirksomheder må ikke påbegynde aktiviteter af en art, der væsentligt adskiller sig fra de aktiviteter, som forsyningsvirksomheden allerede udfører. Midler anvendt i strid hermed betragtes som uddelinger efter § 2, stk. 3.
 
2.§ 7 affattes således:
»§ 7. Forsyningsvirksomheder må kun deltage i anden virksomhed, når denne har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og når den udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar, jf. § 18 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Midler anvendt i strid hermed betragtes som uddelinger efter § 2, stk. 3. Miljøministeren træffer afgørelse om, at forsyningsvirksomheden skal afstå eller afvikle deltagelsen i anden virksomhed, der ikke har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og meddeler en frist herfor.«
   
§ 8. Aftaler, der indgås af kommunale forsyningsvirksomheder, skal indgås på markedsvilkår.
 
3.§ 8 ophæves.
Stk. 2. De af stk. 1 omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Forsyningsvirksomheden skal på begæring fra indberetningsmyndigheden forelægge tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat.
  
   
§ 10. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
  
1) undlader at registrere efter § 2,
  
2) undlader at indberette efter § 4,
  
3) undlader at registrere midler anvendt i strid med § 7,
4) indgår aftaler, der ikke opfylder § 8, stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., eller
5) undlader at forelægge tilstrækkelig dokumentation efter § 8, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af § 9, kan der fastsættes straf af bøde.
 
4.§ 10, stk. 1, nr. 3-5 ophæves og i stedet indsættes:
»3) anvender midler i strid med § 7 eller«.
»4) undlader at efterkomme miljøministerens afgørelse om afståelse eller afvikling af deltagelse inden for den fastsatte frist herfor, jf. § 7.«
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
  
   
   
  
Velfærdsministeriet
   
  
§ 6
  
I lov nr. 549 af 24. juni 2005 om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 225 af 8. april 2008, foretages følgende ændring:
   
§ 1 b. Kommuner, der for et budgetår budgetterer med et overskud for forsyningsvirksomhederne under ét, skal i perioden fra den 1. januar i budgetåret til den 1. januar i året 2 år efter budgetåret deponere et beløb svarende til overskuddet, jf. dog stk. 2.
 
1. I § 1 b indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Deponeret overskud for 2009, der vedrører vandforsyning og spildevandsanlæg, frigives pr. den 1. januar 2010.«
Stk. 2. Det deponerede overskud efter stk. 1 reguleres således, at deponeringen i perioden fra den 1. april i året efter budgetåret til den 1. januar i året 2 år efter budgetåret svarer til det faktisk realiserede overskud for forsyningsvirksomhederne under ét i budgetåret.
  
Stk. 3. Kommunen skal senest den 1. januar i budgetåret indsætte det beløb, kommunen i henhold til stk. 1 skal deponere, på en særskilt konto i et pengeinstitut eller deponere obligationer med en kursværdi svarende hertil i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller i KommuneKredit. Det deponerede beløb efter stk. 1 skal senest den 1. april i året efter budgetåret reguleres i henhold til stk. 2.
  
   
  
Klima- og Energiministeriet
   
  
§ 7
  
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, § 11 i lov nr. 465 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 503 af 17. juni 2008 og senest ved § 7 i lov nr. 1400 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 37. Stk. 1.
  
Stk. 2. Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de virksomheder, der berøres af den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i den virksomhed eller de virksomheder, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog betinget af, at virksomheden eller virksomhederne er omfattet af stk. 1.
Stk. 3-10.
 
1.§ 37, stk. 2, 2. pkt. ophæves og i stedet indsættes:
»Dette er dog betinget af, at virksomheden eller virksomhederne er omfattet af stk. 1, eller hvis det er en spaltning § 2, stk. 1-3, i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger. Hvis en spaltning fører til, at en eller flere virksomheder alene bliver omfattet af § 2, stk. 1-3, i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, er det yderligere en betingelse, at der i de udspaltede virksomheder ikke er anvendt midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om naturgasforsyning. Kommunen afgiver i forbindelse med spaltninger omfattet af 3. pkt. en erklæring til Energitilsynet i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 37 b om, at der ikke i de udspaltede virksomheder er anvendt midler i strid med 3. pkt. § 37 a, stk. 6, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
   
§ 37 a. Stk. 1.
  
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang der påbegyndes nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning eller lov om naturgasforsyning eller nye aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
 
2. I § 37 a, stk. 2, ændres »aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg« til: »aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold«.
Stk. 3. I virksomheder omfattet af stk. 1 må der ikke anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning eller lov om naturgasforsyning, til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller til aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
 
3. I § 37 a, stk. 3, ændres »aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller til aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg« til: »aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold«.
Stk. 4. Aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, som udøves i virksomheder omfattet af stk. 1, skal være selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning eller lov om naturgasforsyning. Virksomheder, der producerer elektricitet ved afbrænding af affald, kan dog udøve aktiviteter forbundet med affaldshåndtering omfattet af lov om miljøbeskyttelse uden selskabsmæssig adskillelse.
 
4. I § 37 a, stk. 4, ændres »Aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg« til: »Aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold«.
Stk. 5.-7.
  
   
§ 37 b. Transport- og energiministeren fastsætter regler om indberetning efter § 37, stk. 5, og om dokumentation og regnskabsføring for forhold omfattet af § 37, stk. 5, og § 37 a, stk. 3-6, herunder om, at der skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor.
 
5. I § 37 b, stk. 1, erstattes: »omfattet af § 37, stk. 5,« af »omfattet af § 37, stk. 2 og 5,«.
Stk. 2.
  
   
  
§ 8
  
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, § 5 i lov nr. 548 af 6. juni 2007, § 12 i lov nr. 465 af 17. juni 2008 og senest ved § 3 i lov nr. 503 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 23 l. Stk. 1.
  
»Stk. 2. Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de virksomheder, der berøres af den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i den virksomhed eller de virksomheder, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog betinget af, at virksomheden eller virksomhederne er omfattet af stk. 1.«
Stk. 3-10.
 
1.§ 23 l, stk. 2, 2. pkt. ophæves og i stedet indsættes:
»Dette er dog betinget af, at virksomheden eller virksomhederne er omfattet af stk. 1, eller hvis det er en spaltning § 2, stk. 1-3, i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger. Hvis en spaltning fører til, at en eller flere virksomheder alene bliver omfattet af § 2, stk. 1-3, i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandforsyninger, er det yderligere en betingelse, at der i de udspaltede virksomheder ikke er anvendt midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om naturgasforsyning. Kommunen afgiver i forbindelse med spaltninger omfattet af 3. pkt. en erklæring til Energitilsynet i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 23 n om, at der ikke i de udspaltede virksomheder er anvendt midler i strid med 3. pkt. § 23 m, stk. 6, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
   
§ 23 m. Stk. 1.
  
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang der påbegyndes nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om naturgasforsyning eller nye aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
 
2. I § 23 m, stk. 2, ændres »aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg« til: »aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold«.
Stk. 3. I virksomheder omfattet af stk. 1 må der ikke anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om naturgasforsyning, til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller til aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
 
3. I § 23 m, stk. 3, ændres »aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller til aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg« til: »aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold«.
Stk. 4. Aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, som udøves i virksomheder omfattet af stk. 1, skal være selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning eller lov om naturgasforsyning. Affaldsforbrændingsanlæg kan dog udøve aktiviteter forbundet med affaldshåndtering omfattet af lov om miljøbeskyttelse uden selskabsmæssig adskillelse.
 
4. I § 23 m, stk. 4, ændres »Aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg« til: »Aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold«.
Stk. 5.-7.
  
   
§ 23 n. Transport- og energiministeren fastsætter regler om indberetning efter § 23 l, stk. 5, samt om dokumentation og regnskabsføring for forhold omfattet af § 23 l, stk. 5, og § 23 m, stk. 3-6, herunder om, at der skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor.
 
5. I § 23 n, stk. 1, erstattes: »omfattet af § 23 l, stk. 5,« af »omfattet af § 23 l, stk. 2 og 5,«.
Stk. 2.
  
   
  
Skatteministeriet
   
  
§ 9
  
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 24. august 2007, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og senest ved § 1 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændringer:
   
  
1. I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 2 g som nyt nummer:
  
»2 h) vandforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, og spildevandsforsyningsselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber m.v., der for andre og mod betaling behandler og transporterer spildevand. Skattepligten gælder uanset vand- henholdsvis spildevandsforsyningsselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber omfattes dog af nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab et kommanditselskab eller et kommanditaktieselskab, beskattes henholdsvis interessenterne, komplementaren og kommanditisterne efter reglerne i denne bestemmelse,«.
   
§ 3. Undtagen fra skattepligt er:
  
- - -
  
2) Regionerne og kommunerne samt regionale og kommunale virksomheder og institutioner, jf. dog stk. 7 og § 1, stk. 1, nr. 2 f.
 
2. I § 3, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 2 f.« til: »§ 1, stk. 1, nr. 2 f og 2 h«.
- - -
  
4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål. Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om en havn eller lufthavn udøver aktivitet, der falder uden for formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab.
 
3. I § 3, stk. 1, nr. 4, udgår: », vand-«.
- - -
  
   
  
4. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»4 a) Vandforsyningsselskaber m.v., der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Det er en betingelse, at leverance fra vandforsyningsselskabet står åben for alle inden for det område, hvori selskabet arbejder, og at vandforsyningsselskabets indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge selskabets vedtægter kun kan anvendes til selskabets formål.«
   
§ 11. Hvis et selskab eller en forening
  
1) er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d -2 g, 3 a-5 b,
- - -
 
5. I § 11, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 g, 3 a-5 b,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h, 3 a-5 b,«.
kan renteudgifter og kurstab, der vedrører den overskydende del af den kontrollerede gæld, ikke fradrages. Gæld til fysiske personer, der er selskabsdeltagere i selskaber og foreninger m.v. omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparente enheder), anses ikke for kontrolleret gæld. Kurstab kan dog fradrages i kursgevinst på samme lån i efterfølgende indkomstår. Lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for, anses som kontrolleret gæld. Fradragsbeskæringen bortfalder i det omfang, selskabet eller foreningen godtgør, at lignende finansiering kan opnås mellem uafhængige parter. Fradragsbeskæring finder alene sted, hvis den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr. Fradragsbeskæringen finder endvidere alene sted for den del af den kontrollerede gæld, som skulle omkvalificeres til egenkapital, for at forholdet mellem fremmedkapital (gæld) og egenkapital ved indkomstårets udløb udgør 4:1. Er der såvel koncernintern kontrolleret gæld som kontrolleret gæld til tredjemand, foretages fradragsbeskæringen først for den koncerninterne kontrollerede gæld og dernæst for den kontrollerede gæld til tredjemand. Fradragsbeskæringen foretages først for dansk kontrolleret gæld og dernæst for udenlandsk kontrolleret gæld. Der foretages ikke fradragsbeskæring for beløb, der kan beskattes her i landet efter § 2, stk. 1, litra d.
  
- - -
  
   
§ 11 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-g, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan indkomstårets nettofinansieringsudgifter alene fradrages, i det omfang de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med standarsrenten, jf. stk. 2. Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et grundbeløb på 20 mio. kr. Hvis nettofinansieringsudgifterne fradragsbeskæres, anses kurstab på fordringer, gæld og kontrakter omfattet af kursgevinstloven altid for at være beskåret først.
 
6. I § 11 B, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-g, 3 a-6,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h, 3 a-6,«.
- - -
  
   
§ 11 C. Den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter, jf. § 11 B, stk. 4, for selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-g, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan maksimalt nedsættes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifterne efter en eventuel fradragsbeskæring efter § 11 B. Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til grundbeløbet efter § 11 B, stk. 3, og stk. 7, 2. pkt. Er den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter negativ, kan de fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter ikke overstige beløbet i 2. pkt. Beskårne nettofinansieringsudgifter efter 1.-3. pkt. kan fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstår. Fremførte nettofinansieringsudgifter indgår i beregningen efter 1. pkt. i efterfølgende indkomstår.
 
7. I § 11 C, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-g, 3 a-6,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h, 3 a-6,«.
- - -
  
   
§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
  
- - -
  
2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 g og 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 2 f, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 10 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge, og hvis det udbyttegivende selskab, datterselskabet, er hjemmehørende i Danmark, i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller Grønland, eller i en stat, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis det udbyttegivende selskab, datterselskabet, deltager i international sambeskatning efter § 31 A, eller hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i datterselskabet, jf. § 31 C. Ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct. og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel 15 pct. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.
 
8. I § 13, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 g, og 3 a-5 b,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h, 3 a-5 b,« og »§ 1, stk. 1, nr.1, 2, 2 e og 2 f,« ændres til: »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f og 2 h,«.
3) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 2 f, oppebærer som udbytte af egne aktier eller andele. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
 
9. I § 13, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 2 f,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f og 2 h,«.
- - -
  
Stk. 3. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f, 4 eller 5 a, eller som er hjemmehørende i udlandet, medregnes med 66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab hverken er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19 eller ligningslovens § 16 C, stk. 15. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab ejer mindre end den ejerandel, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, hvis det udbyttegivende selskab er hjemmehørende i Danmark, i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller hvis det udbyttegivende selskab deltager i en international sambeskatning efter § 31 A. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
 
10. I § 13, stk. 3, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f, 4 eller 5 a,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f, 2 h, 4 eller 5 a,«.
- - -
  
   
§ 17. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 g, og 3 a-6, og § 3, stk. 7, nævnte aktieselskaber og foreninger m.v. (selskabsskatten) udgør 25 pct. af den skattepligtige indkomst.
 
11. I § 17, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 g, og 3 a-6, og § 3, stk. 7,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h, og 3 a-6, og § 3, stk. 7,«.
Stk. 2. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 g, og 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. indgår udbytte fra selskaber, som er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, nedsættes det udbyttemodtagende selskabs, moderselskabets, skat med den del, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det udbyttegivende selskab, datterselskabet, og ethvert datterselskab på lavere niveau har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, på ethvert niveau ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udlodningstidspunktet skal ligge. Ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 3. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 3. pkt. nævnte ejerandel 15 pct.
 
12. I § 17, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 g, og 3 a-5 b,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h, og 3 a-5 b,«.
- - -
  
   
§ 31. Koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d- 2 g, 3 a-5 og 5 b, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, skal sambeskattes (national sambeskatning). Ved koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. forstås selskaber og foreninger m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, jf. § 31 C. I stk. 2-7 sidestilles faste ejendomme og tilknyttet virksomhed efter kulbrinteskatteloven med faste driftssteder. Ved ultimativt moderselskab forstås det selskab, som er moderselskab uden at være datterselskab, jf. § 31 C.
 
13. I § 31, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d- 2 g, 3 a-5 og 5 b,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h, 3 a-5 og 5 b,«.
- - -
  
   
  
§ 10
  
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1192 af 11. oktober 2007, som ændret ved § 7 i lov nr. 513 af 6. juni 2006 og § 3 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændring:
   
§ 2. - - -
  
Stk. 2. Indtræder der en sådan ændring, at en fond eller en forening overgår fra beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-6, til beskatning efter denne lov eller overgår fra beskatning efter denne lov til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, og 3 a-5 b, får overgangen først virkning for skattepligt efter denne lov eller selskabsskatteloven fra udløbet af det pågældende indkomstår. En ændring, hvorefter skattepligt skal pålægges efter andre regler i denne lov end hidtil, får ligeledes først virkning fra udløbet af det pågældende indkomstår. Selskabsskattelovens § 5 C, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til aktiver og passiver, der både før og efter overgangen er omfattet af beskatningen. Ved ændringer, der medfører, at beskatning skal ske efter andre regler i denne lov end hidtil, finder selskabsskattelovens § 5 C, stk. 2, tilsvarende anvendelse. Selskabsskattelovens § 5 D finder tilsvarende anvendelse med hensyn til andre aktiver og passiver. § 22 finder ligeledes tilsvarende anvendelse.
 
1. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 a, og 3 a-5 b« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 h og 3 a-5 b«.
- - -
  
   
  
§ 11
  
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 8. november 2007, som bl.a. ændret ved § 6 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, § 7 i lov nr. 527 af 17. juni 2008 og senest ved § 3 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 14. Bestemmelserne i kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse i følgende tilfælde, når der ikke indgår et selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, i fusionen:
 
1. I § 14, stk. 1, indsættes som nr. 11:
»11) Ved fusion af vand- og spildevandsforsyningsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h.«
- - -
  
   
  
2. Efter § 14 k, indsættes:
  
»§ 14 l. Ved omdannelse af vandforsyningsselskaber henholdsvis spildevandsforsyningsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, til aktieselskaber, finder bestemmelserne i kapitel 1, bortset fra § 6, tilsvarende anvendelse. § 13 finder ligeledes tilsvarende anvendelse.
  
Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modtagende selskabs indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15, hvis forsyningsselskabets aktiver og gæld som helhed overdrages til et af forsyningsselskabet ejet eller oprettet aktieselskab, hvori forsyningsselskabet ejer hele aktiekapitalen. Det er en betingelse, at aktieselskabet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed.«
   
  
3. I § 15 a, indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
  
»Stk. 6. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse ved spaltning af vand- og spildevandsforsyningsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, hvis det eller de modtagende selskaber beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1, stk. 1, nr. 2 h.«.
  
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
   
  
4. I § 15 c, indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
  
»Stk. 5. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse for vand- og spildevandsforsyningsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, hvis det modtagende selskab beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1, stk. 1, nr. 2 h.«.
  
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
   
  
§ 12
  
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 9 i lov nr. 515 af 7. juni 2006, § 7 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 1 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:
   
§ 65. I forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger mv. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4, skal vedkommende selskab eller forening mv. indeholde 28 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5-8. Indeholdelse med 28 pct. skal endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af egne ikke børsnoterede aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 16 B, stk.1, medmindre andet følger af stk. 6. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Til udbytte henregnes også den del af minimumsudlodningen efter ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 15, der ikke udloddes. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«.
 
1. I § 65, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h og 4,«.
- - -
  
  
§ 13
  
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 4. oktober 2006, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:
   
§ 2. Selskaber, fonde, foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 g og 3 a-6, og § 2, stk. 1, litra a-b, og i fondsbeskatningsloven, der tages under konkursbehandling, er ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt efter kapitel 4.
 
1. I § 2, ændres »2 d-2g« til: »2 d-2 h«.
   
  
§ 14
  
I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændring:
   
§ 7 Z. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal kloakforsyningsselskaber ikke medregne beløb, som selskabet indregner i sine priser som følge af, at selskabet er forpligtet til at refundere en kommune et beløb svarende til den aktuarmæssige opgjorte værdi af de tjenestemandsforpligtelser, som er optjent forud for selskabets overtagelse af driften af kloakforsyningen, og hvortil kommunen ikke har hensat midler.
 
1. I § 7 Z, ændres »kloakforsyningsselskaber« til: »spildevands- og vandforsyningsselskaber«, og »kloakforsyningen« ændres til: »spildevands- og vandforsyningen«.
   
  
§ 15
  
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret bl.a. ved § 11 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 3 i lov nr. 1343 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 4 a. Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af:
  
1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, eller 4, eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19,
 
1. I § 4 a, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, eller 4,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h eller 4,«.
2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt beløb omfattet af § 4, stk. 4, 2. pkt., i lov om skattefrivirksomhedsomdannelse fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, eller 4, eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19,
 
2. I § 4 a, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, eller 4,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h eller 4,«.
- - -
  
   
  
§ 16
  
Loven træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 2.
  
Stk. 2. § 5, nr. 2 og §§ 18, 19 og 20 træder i kraft den 1. juli 2009.
   
  
§ 17
  
Underskud opgjort efter almindeligt anerkendte regnskabsmæssige principper, der er opstået i regnskabsåret før overgangen til skattepligt, og som indregnes i det følgende regnskabsårs priser efter et hvile i sig selv-princip, jf. § 52 a i lov om vandforsyning og § 1, stk. 4, og § 5, stk. 1, i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det første indkomstår under skattepligt.
   
  
§ 18
  
Ved kommuners overdragelse af fast ejendom til et af kommunen helt eller delvist ejet aktie- eller anpartsselskab, der sker som led i gennemførelsen af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, beregnes tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1, såfremt ejerskiftet er tinglyst senest den 31. december 2010.
   
  
§ 19
  
Direkte eller indirekte forbrugerejede vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder, der senest den 31. december 2009, overtager og viderefører vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed, der hidtil har været drevet af en kommune, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne et beløb svarende til den ved overførslen teknisk opgjorte egenkapital, som virksomheden modtager vederlagsfrit i forbindelse med overførslen af vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheden. Ved overførslen finder reglerne i selskabsskattelovens § 5 D anvendelse.
   
  
§ 20
  
Vandforsyninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, og som fra den 1. januar 2010 omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, kan i 2010 overdrages til et selskab med begrænset ansvar omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2 h, uden skattemæssige konsekvenser for overdrager, hvis overdragelsen sker til handelsværdi. Det er en betingelse, at overdrager beslutter at tillægge overdragelsen virkning fra den 1. januar 2010 og at selskabets regnskabsår løber fra denne dato. Selskabsskattelovens § 5 D finder anvendelse for de modtagne aktiver og passiver og indtægter og udgifter, som må anses for at vedrøre selskabet, hvis overdragelsen rent faktisk var sket den 1. januar 2010, medregnes ved selskabets indkomstopgørelse. Hvis overdragelsen sker til et aktie- eller anpartsselskab, der allerede er registreret, er det en betingelse, at selskabet er stiftet senest den 1. januar 2010, at selskabet ikke forud for det tidspunkt, hvor overdragelsen finder sted, har drevet erhvervsmæssig virksomhed, og at hele selskabets egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut. Herudover er det en betingelse, for at overdragelsen kan tillægges tilbagevirkende kraft, at selskabet senest 1 måned efter overdragelsen af vandforsyningen indsender genpart til selskabets skatteansættende myndighed af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med stiftelsen af det selskab, hvortil vandforsyningen overdrages, og dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at overdragelsen til et allerede registreret selskab har fundet sted. Skattepligten for selskabet indtræder den 1. januar 2010.


Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), (EF-Tidende 2000 nr. L 327, s. 1).