L 163 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om social service. (Loft over egenbetaling for madservice i
plejeboliger m.v.).
Fremsat den 11. marts 2009 af
velfærdsministeren (Karen Jespersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
(Loft over egenbetaling for madservice i
plejeboliger m.v.)
§ 1
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008, som
ændret senest ved lov nr. 1346 af 19. december 2008,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 161 indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Velfærdsministeren kan fastsætte nærmere regler
om den maksimale egenbetaling og regulering heraf for
madserviceordninger for beboere i plejebolig og plejehjem, botilbud
efter lov om social service §§ 107-108 og lignende
boligenheder, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner
med tilhørende personale.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2009.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og
formål
Som en del af finanslovsaftalen for 2009 mellem regeringen,
Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, skal der fremsættes
lovforslag, som sikrer modtageren et loft over egenbetalingen
på madserviceordninger. Det fremgår af aftalen, at der
skal indføres et prisloft på 3.000 kr. pr. måned
for modtagerens egenbetaling for madservice efter lov om social
service § 83, med ikrafttræden pr. 1. juli 2009, i
plejebolig og plejehjem, botilbud efter lov om social service
§§ 107-108 og lignende boligenheder, hvortil der er
knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende
personale.
Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgik i
forbindelse med aftalen om finansloven for 2008 en aftale om
kvalitetsreformen. Der er afsat en kvalitetspulje på i alt 10
mia. kr. (2008-priser) i perioden 2008-2011 til initiativer for
bedre kvalitet i den offentlige sektor. Der afsættes 62 mio.
kr. i 2009 og 124 mio. kr. årligt i 2010 og 2011 til
finansiering af et prisloft over egenbetalingen for
ovennævnte gruppe fra kvalitetspuljen.
Det fremgår af KLs og Velfærdsministeriets
kortlægning »Kortlægning af egenbetaling,
produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger
efter § 83 i serviceloven« af september 2008, at
der er betydelige forskelle i produktionsomkostningerne og
borgernes egenbetaling kommunerne imellem, hvilket bekræftes
af de kommunale nøgletal, der indberettes til
Velfærdsministeriet.
2. Gældende ret
Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 161
i lov om social service giver velfærdsministeren adgang til
at fastsætte regler om betaling for tilbud efter lovens
kapitel 16. Der er i det eksisterende hjemmelsgrundlag imidlertid
ikke hjemmel til, at ministeren kan fastsætte en
særskilt beløbsgrænse for modtagerens
egenbetaling.
Madservice er en del af den praktiske hjælp, der
tilbydes efter lov om social service § 83. Efter
§ 83 skal kommunalbestyrelsen tilbyde praktisk
hjælp til personer, der har behov herfor. Der træffes
afgørelse om hjælpen til borgeren efter en konkret
individuel vurdering af borgerens behov herfor, dvs. at borgeren
skal visiteres til ydelsen.
Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har
ansvaret for tilrettelæggelsen af madserviceområdet for
ældre m.v. Kommunalbestyrelsen kan vælge at give et
tilskud til madserviceordningerne. De gældende regler for
madservice omfatter både tilbud til ældre i eget hjem
og til beboere i plejeboliger og lignende boligenheder. Uanset om
det er kommunen selv, eller det er en privat leverandør der
udfører opgaven, påhviler det overordnede politiske
ansvar for at opgaverne udføres kommunalbestyrelsen. Dette
gælder også for beboere i botilbud til midlertidigt
ophold efter § 107, og regionale tilbud, idet beboeren
betaler for madservicen gennem kommunen.
3. Lovforslagets indhold
Som resultat af finanslovsaftalen for 2009 fremsættes
lovforslag om udvidelse af velfærdsministerens bemyndigelse
til at fastsætte regler om betaling for tilbud efter kapitel
16 i lov om social service § 161.
Der er tale om madservice som en døgnplejeydelse, som
borgeren visiteres til af den kommunale myndighed. Efter
§ 83, stk. 1, skal kommunalbestyrelser tilbyde personlig
hjælp og pleje, og hjælp eller støtte til
nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, herunder
madservice.
Lovforslaget udvider det eksisterende regelsæt i lov om
social service § 161. Udover en udvidelse af
bemyndigelsesbestemmelsen i § 161, indsættes
efterfølgende selve prisloftets størrelse ved
ændring af bekendtgørelse nr. 616 om betaling for
generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp
m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84 (herefter
betalingsbekendtgørelsen). Dermed indføres i
betalingsbekendtgørelsen en bestemmelse om, hvilket
beløb kommunerne ved fastsættelsen af egenbetaling
maksimalt kan opkræve pr. måned i egenbetaling for
madserviceordningerne for målgruppen, dog maksimalt de
samlede udgifter, der er forbundet med tilbuddet.
Lovforslaget fremsættes med det formål at sikre et
loft over hvad målgruppen for lovforslaget maksimalt skal
betale pr. måned til kommunens tilbud om madserviceordninger.
Dog må den kommunale myndighed fortsat ikke opkræve
mere i betaling for tilbuddet om madservice end ydelsen koster at
producere og levere til modtageren.
Da der ikke er fastsat nærmere regler for, hvordan
kommunalbestyrelserne lokalt tilrettelægger tilvalg og
fravalg af enkelte måltider og forplejning hele dage,
herunder frister for modtagerens afbestilling m.v., kan
kommunalbestyrelserne f.eks. vælge at reducere modtagerens
egenbetaling ved at nedsætte prisloftet
forholdsmæssigt, hvis en modtager fravælger, herunder
afbestiller, enkelte måltider og/eller fuld
forplejning.
Prisloftet gælder uanset modtagerens indkomst- og
formueforhold. Kommunalbestyrelserne har mulighed for at nedbringe
egenbetalingens størrelse yderligere ved at give tilskud til
madserviceordningerne. Kommunalbestyrelserne har derudover blandt
andet efter ansøgning mulighed for at udbetale personligt
tillæg til folkepensionister, hvis de økonomiske
forhold er særligt vanskelige. Dette skal ske på
baggrund af en konkret og individuel vurdering af
folkepensionistens økonomiske forhold efter § 14 i
lov om social pension.
Prisloftets beløb, der er angivet i 2009-niveau,
reguleres hvert år den 1. januar efter lov om en
satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste
kronebeløb. Beløbsgrænsen reguleres
første gang den 1. januar 2010.
Målgruppen for prisloftet er modtagere, der er visiteret
til madservice i plejeboliger og plejehjem, botilbud efter lov om
social service §§ 107-108 og lignende boligenheder,
hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med
tilhørende personale. Loftet omfatter således
også modtagere i friplejeboliger og beskyttede boliger, hvis
disse har tilknyttet omsorgs- og servicefunktioner med
tilhørende personale. Loftet omfatter endvidere også
modtagere anvist til private eller regionale tilbud.
Målgruppen er modtagere, der ofte ikke har praktisk
mulighed for at benytte alternativer til den service, der tilbydes
i det tilbud, de er visiteret til. Disse modtagere kan have
vanskeligt ved selv at tilrettelægge dagens måltider.
Hensynet til, at der kan være tale om personer med behov for
omfattende pleje og omsorg, bør først og fremmest
komme til udtryk ved, at kommunalbestyrelsen stiller de
nødvendige tilbud til rådighed for modtagerne. Beboere
i plejeboliger og lignende boligenheder har særlige
plejebehov, der bedst varetages ved en samlet, koordineret og
fleksibel indsats, hvor den enkelte leverandør har base
under boligenhedens tag. Det betyder, at driften af plejeboliger og
lignende boligenheder med udvidede plejefunktioner tilknyttet,
stiller særlige udfordringer til tilrettelæggelsen af
hjælpen.
Madservice omfatter alle døgnets måltider i disse
plejeboliger og lignende boligenheder. Tilbuddet er ikke omfattet
af reglerne om frit leverandørvalg jf. servicelovens
§ 93, hvilket betyder, at området ikke er
konkurrenceudsat i samme grad som modtagere af
§ 83-ydelser i boformer uden tilknyttede omsorgs- og
servicefunktioner med tilhørende personale med
døgnpleje. Medmindre kommunalbestyrelserne vælger at
konkurrenceudsætte tilbuddet efter de almindelige
udbudsretlige regler, er der ikke tilsvarende gennemsigtighed og
opmærksomhed i forhold til dette områdes omkostninger,
som der er på frit valgs området.
Modtagere af madservice efter reglerne om frit
leverandørvalg er ikke omfattet af prisloftet.
Kommunalbestyrelserne har pligt til at tilrettelægge frit
valgs området via en række modeller for
konkurrenceudsættelse. Det er hensigten, at frit
leverandørvalg giver modtagerne mulighed for at vælge
mellem både leverandører og menuvariationer. Endvidere
medfører konkurrenceudsættelsen gennemsigtighed i
omkostningernes størrelse og i selve prisberegningen, idet
de kommunale myndigheder på frit valgs området
forpligtes til at udskille og synliggøre de omkostninger,
der er forbundet med at drive den kommunale
leverandørvirksomhed. Derved har kommunalbestyrelserne
løbende fokus på udviklingen i omkostningerne for den
del af hjælpen.
Modtagere i boformer efter servicelovens §§ 109
og 110 er ikke omfattet af prisloftet. I boformer efter
servicelovens § 109 (midlertidigt ophold til kriseramte
kvinder) og § 110 (midlertidigt ophold til personer med
særlige sociale problemer), dvs. kvindekrisecentre og
forsorgshjem, er der selvvisitering, idet beboerne indskrives ud
fra et selvmøderprincip, og ikke efter forudgående
visitation. Eksempelvis står modtagerne af tilbud efter
§ 109 typisk selv for maden, eller bidrager til at
fremstille den. Der vil derfor sædvanligvis ikke være
tale om en madserviceordning efter servicelovens § 83 om
personlig hjælp og pleje, og hjælp eller støtte
til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.
Madserviceordningen i disse boformer er således af en anden
karakter end ordningen på f.eks.
ældreområdet.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget skønnes at indebære merudgifter for
kommunerne på 62 mio. kr. i 2009 og 124 mio. kr. i de
efterfølgende år.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles
med kommunerne.
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for kommunerne.
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for staten eller for regionerne.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
7.. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
9. Sammenfattende skema
| | Positive konsekvenser/mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Lovforslaget skønnes at
indebære merudgifter for kommunerne på 62 mio. kr. i
2009 og 124 mio. kr. i de efterfølgende år. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at velfærdsministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler om den maksimale
egenbetaling og regulering heraf for madserviceordninger for
beboere i plejebolig og plejehjem, botilbud efter lov om social
service §§ 107-108 og lignende boligenheder, hvortil
der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende
personale.
Med forslaget indføres en hjemmel til at ministeren kan
fastsætte et prisloft over modtagerens egenbetaling for
madservice i plejebolig og plejehjem, i botilbud efter
servicelovens §§ 107 og 108 og lignende
boligenheder, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner
med tilhørende personale, herunder modtagere i
friplejeboliger og beskyttede boliger, hvis disse har tilknyttet
omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale. Der
er tale om madserviceordninger i form af tilbud om fuld forplejning
(døgnforplejning), som modtageren er visiteret til af den
kommunale myndighed.
Lovforslaget udvider det eksisterende regelsæt i
§ 161 i lov om social service. Udover en udvidelse af
bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 161, indgår
det i forslaget, at prisloftets størrelse på 3.000
kroner indsættes i bekendtgørelse nr. 616 om betaling
for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk
hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84
(betalingsbekendtgørelsen). Der henvises til afsnit 3 i de
almindelige bemærkninger for en beskrivelse af lovforslagets
indhold.
Endvidere vil det fremgå af bekendtgørelsen,
hvorledes beløbet skal reguleres fremadrettet.
Beløbet, der er angivet i 2009-niveau, reguleres hvert
år den 1. januar efter lov om en satsreguleringsprocent og
afrundes til nærmeste kronebeløb.
Beløbsgrænsen reguleres første gang den 1.
januar 2010.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli
2009.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | § 1 I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008, foretages
følgende ændringer: |
§ 161.
Velfærdsministeren fastsætter i en
bekendtgørelse regler om betaling for tilbud efter kapitel
16 og om opgørelse af indkomstgrundlaget for
betalingen. | | |
Stk. 2. Der
opkræves ikke betaling for udgifter til personale, når
hjælpen efter § 83, stk. 1, og §§ 84
og 85 er varig. Stk. 3. Uanset
bestemmelsen i stk. 2 kan der opkræves betaling for
personaleudgifter til madserviceordninger. | | 1. I
§ 161 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Velfærdsministeren
kan fastsætte nærmere regler om den maksimale
egenbetaling og regulering heraf for madserviceordninger for
beboere i plejebolig og plejehjem, botilbud efter lov om social
service §§ 107-108 og lignende boligenheder, hvortil
der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende
personale.« |
| | | § 2 Loven træder i kraft den 1. juli
2009. |