L 174 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Skærpelse af udvisningsreglerne og reglerne om indrejseforbud, udelukkelse m.v. af udlændinge opført på FN’s og EU’s sanktionslister m.v.).

Af: Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V)
Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 25-03-2009

Fremsættelse: 25-03-2009

SF L 174

20081_l174_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (25. marts 2009)

Integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af udvisningsreglerne og reglerne om indrejseforbud, udelukkelse m.v. af udlændinge opført på FN's og EU's sanktionslister m.v.).

(Lovforslag nr. L 174).

Lovforslaget, som jeg fremsætter i dag, gennemfører bl.a. ændringer af udlændingeloven som følge af regeringens aftale af 22. september 2008 med Dansk Folkeparti.


Det indgår i aftalen, at der skal ske en stramning af reglerne om udvisning og indrejseforbud.


Regeringen ønsker at sende et klart signal om, at kriminalitet absolut ikke kan tolereres og vil blive mødt med alvorlige konsekvenser. Lovforslaget indeholder derfor ændringer, der betyder, at det i flere tilfælde end i dag bliver muligt at udvise kriminelle udlændinge, og at varigheden af indrejseforbud bliver længere. Det er alvorlige konsekvenser. Hensigten er, at de skærpede regler skal virke præventivt. Endvidere er kriminalitet alvorlige handlinger, der bør modsvares af alvorlige konsekvenser.


Det er væsentligt for integrationen at skelne mellem udlændinge, der gør en indsats for at være en del af vores værdifællesskab, og udlændinge, der ønsker en konfrontation med samfundet gennem kriminalitet og vold. Ønsker man ikke at være en del af det danske samfund og respektere danske værdier, men i stedet begår kriminalitet, må man tage følgerne.


Det foreslås derfor at nedsætte kravene til længden af den frihedsstraf, der idømmes, for at en dom for et kriminelt forhold kan medføre udvisning. Det betyder, at domstolene i flere tilfælde end i dag får lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet om udvisning.


Det foreslås også, at længden af indrejseforbud skærpes, således at varigheden af indrejseforbud generelt hæves med op til 2 år.


Vold i alle afskygninger skaber en forråelse af vores samfund. Der er nogle udlændinge, som er klar over, at det ikke har konsekvenser for deres ret til ophold her i landet, at de begår - såkaldt almindelige - voldshandlinger. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at dette vil regeringen ikke acceptere.


Regeringen ønsker derfor at udvide adgangen til at udvise udlændinge, der dømmes for vold. Det foreslås, at dom for overtrædelse af straffelovens § 244 - om såkaldt almindelig vold - skal kunne føre til udvisning uanset længden af opholdets varighed og længden af den frihedsstraf, der idømmes. Der vil således kunne ske udvisning af alle udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af voldsbestemmelsen i straffelovens § 244.


Regeringen ønsker også at udvide muligheden for at udvise udlændinge, der offentligt tilskynder til forbrydelser eller offentlig billiger terrorrelaterede forbrydelser. Udlændinge, der offentligt opfordrer til forbrydelser eller offentligt billiger terrorhandlinger mod Danmark, vil således efter lovforslaget kunne udvises, hvis de idømmes ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af straffelovens § 136. Det gælder uanset frihedsstraffens længde og opholdets varighed.


Der skal sættes en stopper for den voldsomme bandekriminalitet, der i stigende grad finder sted. Vi hører til stadighed om skyderier og knivstikkeri på åben gade mellem kriminelle grupper. Vi vil ikke have sådanne tilstande i Danmark. Befolkningen skal kunne færdes trygt i gaderne. Vi hører i den forbindelse også om betydelige mængder ulovlige våben i omløb. Der er ingen i dette land, der kan have en god grund til at omgås ulovlige våben. Det gælder både skydevåben, knive og andre ulovlige våben, og det gælder, uanset hvor længe man har boet her i landet.


I dag er der mulighed for udvisning, hvis en udlænding idømmes ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af straffelovens § 192 a om besiddelse m.v. af skydevåben under særlig skærpende omstændigheder på offentligt tilgængelige steder samt besiddelse m.v. af særdeles farlige våben og eksplosivstoffer. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold i Danmark.


§ 192 a er begrænset til skydevåben på offentligt tilgængelige steder og særdeles farlige våben og eksplosivstoffer.


Lovforslaget indeholder forslag, der betyder, at domstolene også kan beslutte, at der - uanset varigheden af opholdet her i landet - skal ske udvisning i tilfælde, hvor udlændingen idømmes ubetinget fængsel for overtrædelse af våbenlovgivningen. Der bliver herved en videre adgang til udvisning af udlændinge, hvor der har været grund til at idømme ubetinget frihedsstraf for lovovertrædelser af denne karakter. Det gælder ikke kun anvendelse, besiddelse m.v. af skydevåben, men også andre ulovlige våben, og det kan også gælde besiddelse på steder, der ikke er offentlige tilgængelige.


I tilknytning hertil foreslås det, at udgangspunktet ved afvejningen af de personlige forhold i sager om udvisning for overtrædelse af våbenlovgivningen er, at der skal ske udvisning. Dette svarer til, hvad der gælder ved andre alvorlige overtrædelser. Ved overtrædelse af våbenlovgivningen må det i de enkelte sager vurderes, om afgørelsen om udvisning er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Foreligger der et indgreb i retten til privat- eller familieliv, skal staten påvise, at udvisningen er i overensstemmelse med loven og er nødvendig i et demokratisk samfund, bl.a. af hensyn til den nationale sikkerhed eller forebyggelse af uro eller forbrydelse.


Det er regeringens klare synspunkt, at overtrædelse af våbenlovgivningen er alvorlig kriminalitet. Som den seneste tids episoder med skyderier og knivstikkeri har vist, er det kriminalitet, der indebærer alvorlig fare for andre menneskers liv. Der er tale om en lille gruppe, der skaber utryghed og frygt og ødelægger dagligdagen for andre, som er helt uden tilknytning til det kriminelle miljø. Det er helt nødvendigt i et demokratisk samfund at gribe hurtigt ind, således at denne helt uacceptable adfærd stoppes. Det gør regeringen bl.a. ved at skærpe mulighederne for udvisning af de personer i miljøet, der ikke har dansk statsborgerskab. Det kan medvirke til at forebygge yderligere uro og forbrydelser.


Samtidig foreslås det, at det kommer til at fremgå af udlændingeloven, at det skal anses for en skærpende omstændighed i forhold til udvisning, hvis kriminalitet begås af flere i forening. Dette skal også gælde i sager om udvisning på grund af overtrædelser af våbenlovgivningen.


Det indgår også i lovforslaget, at der skal ske en skærpelse af straffen for indrejse i strid med et indrejseforbud. Strafferammen er i dag fængsel indtil 6 måneder. Den foreslås forhøjet til fængsel indtil 2 år. Regeringen vil ikke tolerere, at udlændinge, der tidligere har lavet lovovertrædelser her i landet og derfor er udvist og har fået forbud mod at indrejse igen, ser stort på myndighedernes beslutning og ignorerer indrejseforbuddet.


Regeringen ønsker også, at der på et tidligere tidspunkt end hvad der gælder i dag, skal ske udvisning af udlændinge, der opholder sig ulovligt her i landet. Udlændingeservice vil således skærpe praksis på dette område.


Det præciseres endelig i lovforslaget, at udlændinge, der er opført på FN's og EU's sanktionslister med rejserestriktioner, nægtes indrejse og ophold i Danmark. Forslaget gennemfører en anbefaling fra arbejdsgruppen om udlændinges ophold i Danmark.


Danmark er internationalt forpligtet til at efterleve beslutninger vedtaget af FN og EU om rejserestriktioner i forhold til personer, der anses for terrorister og derfor er opført på FN's og EU's sanktionslister. Danmark skal via sin nationale lovgivning håndhæve disse restriktioner.


Der er i dag ingen udtrykkelige bestemmelser i udlændingeloven om udelukkelse m.v. af udlændinge, der er opført på sanktionslisterne. Ved de foreslåede præciseringer vil Danmarks internationale forpligtelser til at efterleve FN's og EU's beslutninger om rejserestriktioner komme til at fremgå tydeligt af loven.


Det gøres ved udtrykkeligt at lade det fremgå af udlændingeloven, at personer på FN's og EU's sanktionslister med rejserestriktioner anses for at have et indrejseforbud. De er herefter udelukket fra indrejse og opholdstilladelse, medmindre der foreligger særlige grunde.


De særlige grunde, der vil kunne medføre, at en person på en sanktionsliste kan tillades indrejse og evt. ophold, fremgår bl.a. af FN's resolutioner eller Rådets fælles holdninger, som sanktionslisterne er tilknyttet. Der kan være tale om, at det er nødvendigt at tillade indrejse for at gennemføre en retssag, at staten er bundet af en folkeretlig forpligtelse, f.eks. som værtsland for en international konference, eller at indrejse er berettiget af tvingende humanitære hensyn. Danmark kan også rent undtagelsesvist være nødt til at tillade indrejse som følge af internationale menneskeretlige forpligtelser.


Det gælder dog fortsat - som for andre udlændinge, der søger om opholdstilladelse i Danmark - at der ikke kan gives opholdstilladelse, uanset om der foreligger særlige grunde, hvis den pågældende må anses for omfattet af udelukkelsesgrundene i flygtningekonventionens artikel 1 F. Det gælder bl.a. udlændinge, der har begået forbrydelser mod menneskeheden.


Som en naturlig følge af arbejdsgruppens anbefaling foreslås det endvidere, at der kan ske inddragelse af en udlændings opholdstilladelse, hvis den pågældende optages på en sanktionsliste med rejserestriktioner. Et udstedt visum vil også kunne inddrages.


Det er afgørende for regeringen at sikre, at udlændinge, der er opført på FN's og EU's sanktionslister, hverken indrejser eller opholder sig her i landet.


Jeg vil i den forbindelse gerne fremhæve, at der både i FN- og i EU-regi er etableret procedurer for behandling af anmodninger fra individer og organisationer om at blive taget af listerne.


Ved lov nr. 1398, der blev vedtaget af Folketinget den 19. december 2008, er der gennemført nødvendige ændringer af udlændingeloven som følge af SIS II-forordningen. Ændringerne træder i kraft, når forordningen efter Rådets beslutning skal finde anvendelse. Dette forventes at ske i januar 2010.


Herefter vil tredjelandsstatsborgere på sanktionslisterne blive indberettet til SIS II som uønskede personer og vil kunne udelukkes m.v. efter udlændingelovens regler om udlændinge, der er indberettet til Schengeninformationssystemet. Der er imidlertid også statsborgere i EU- og Schengenlande på sanktionslisterne. De kan ikke indberettes til SIS II. Når SIS II-forordningen finder anvendelse, vil reglerne om sanktionslisterne i det lovforslag, jeg fremsætter i dag, derfor fortsat finde anvendelse på statsborgere i EU- og Schengenlande.