Skriftlig fremsættelse (31. marts
2009)
Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort
Frederiksen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og forskellige andre love samt om
ophævelse af lov om supplerende aktiveringstilbud til visse
ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse (Etablering af et
enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem m.v.)
(Lovforslag nr. L 185).
Lovforslaget er en del af den samlede udmøntning af
aftalen om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, som
blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal
Alliance i forbindelse med finanslovsaftalen for 2009. Lovforslaget
skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til
lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område og forskellige andre love (Sammenlægning af
Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, finansiering af
arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedskassernes
vejledningspligt og tilsyn med kommunerne m.v.).
Et enstrenget kommunalt system vil gøre det muligt at
fokusere beskæftigelsesindsatsen og ressourcerne. Det vil
samtidig gøre det lettere for kommunalbestyrelsen og
jobcenteret at planlægge og udføre en
sammenhængende og målrettet beskæftigelsesindsats
over for borgere og virksomheder.
Det foreslås, at det fremtidige
beskæftigelsessystem indrettes som et enstrenget kommunalt
system med en stærk statslig styring, der sikrer en
sammenhængende national beskæftigelsesindsats. Som i
dag vil der være et statsligt niveau med en central myndighed
og fire regionale enheder, som varetager overvågning og
styring af det lokale niveau. Lokalt vil der være én
indgang i de kommunale jobcentre. Kommunerne overtager udgifterne
til aktivering af forsikrede ledige, og de ledige bevarer deres
nuværende rettigheder og pligter. Kommunen overtager det
statslige personale, og i lovforslaget reguleres personalets
rettigheder og pligter i forbindelse med overgangen.
Arbejdsmarkedets parter inddrages som hidtil via
Beskæftigelsesrådet, de regionale og lokale
beskæftigelsesråd.
Herudover indeholder lovforslaget en række tekniske
præciseringer og konsekvensændringer samt
harmoniseringer af reglerne for forsikrede ledige og
kontanthjælpsmodtagere.
Samlet set er lovforslaget økonomisk neutralt for
staten og kommunerne under ét. Med de gældende regler
finansierer staten fuldt ud udgifterne til indsatsen for de
forsikrede ledige. Med de foreslåede regler deles
finansieringen mellem stat og kommuner. Lovforslaget
indebærer statslige mindreudgifter på ca. 2,0 mia. kr.
og tilsvarende kommunale merudgifter på ca. 2,0 mia. kr. De
kommunale merudgifter, som vedrører
beskæftigelsesindsatsen, kompenseres i en særlig
tilskudsordning på beskæftigelsesområdet. De
kommunale merudgifter ved at overtage administrationen i den
statslige del af jobcenteret kompenseres via det almindelige
tilskuds- og udligningssystem (DUT).
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal
forhandles med de kommunale parter.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
august 2009. Reglerne vedrørende finansiering og refusion af
kommunernes udgifter til forsikrede ledige træder dog
først i kraft den 1. januar 2010. I overgangsperioden 1.
august 2009 til 1. januar 2010 vil kommunerne få udbetalt et
tilskud efter principperne for de nuværende
pilotjobcentre.
Det foreslås desuden, at bestemmelserne om harmonisering
af løntilskudskvoten og -satserne, og reglerne om, at et
tilbud skal være påbegyndt inden den frist, der er
fastsat i loven, træder i kraft den 1. januar 2010.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og
bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til
Folketingets velvillige behandling.