L 19 Forslag til lov om indgåelse af tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale.

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)

Udvalg: Skatteudvalget

Samling: 2008-09

Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 08-10-2008

Lovforslag som fremsat

20081_l19_som_fremsat (html)

Læg i dokumentkurv

L 19 (som fremsat): Forslag til lov om indgåelse af tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale.

Fremsat den 8. oktober 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om indgåelse af tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

§ 1. Tillægsaftale af 19. august 2008 til den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager kan tiltrædes. Tillægsaftalen er optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2. Tillægsaftalen træder i kraft og finder anvendelse efter bestemmelserne i tillægsaftalens artikel 8.

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

Tillægsaftale til den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager.

Den danske regering og det grønlandske landsstyre er blevet enige om følgende:

Artikel 1

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

1. Stykke 1, 2. punktum udgår.

2. Stykke 3 udgår og i stedet indsættes:

»De gældende skatter, på hvilke aftalen finder anvendelse, er især:

For Danmarks vedkommende:

1. indkomstskat til staten;

2. kommunal indkomstskat.

For Grønlands vedkommende:

1) landsskat;

2) særlig landsskat;

3) kommuneskat;

4) udbytteskat;

5) fælleskommunal skat.«

Artikel 2

I artikel 5, stykke 2, litra g) og h), ændres »3 måneder« til »6 måneder«.

Artikel 3

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

1. Stykke 3 udgår og i stedet indsættes:

»3. Hvis det udbetalende selskab er bosat i den ene del af riget og den retmæssige ejer af udbytte er bosat i den anden del af riget, må den skat, der pålægges i den førstnævnte del af riget, med forbehold af stykke 4 og 5 ikke overstige:

a) 0 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (moderselskabet), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet (datterselskabet), og har ejet denne del af kapitalen i en uafbrudt periode på mindst et år, inden for hvilken udbyttet er udloddet, og

b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt.«

2. Stykke 5 udgår og i stedet indsættes:

»5. Så længe det efter grønlandsk lovgivning er muligt for selskaber fuldt ud at fradrage udbetalt udbytte i den skattepligtige indkomst, kan Grønland beskatte udbytte, som udbetales fra selskaber, der er bosat eller registreret i Grønland, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er bosat i Danmark, må den skat, der pålægges, ikke overstige 35 pct. af bruttobeløbet af udbyttet.«

Artikel 4

Artikel 15 udgår og i stedet indsættes:

»Artikel 15

Personlige tjenesteydelser

1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 16, 17 og 18 medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personlige tjenesteydelser, oppebåret af en person, der er bosat i den ene del af riget, kun beskattes i denne del af riget, medmindre arbejdet er udført i den anden del af riget. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden del af riget.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som oppebæres af en person, der er bosat i den ene del af riget, for personligt arbejde udført i den anden del af riget, kun beskattes i den førstnævnte del af riget, hvis:

a) modtageren opholder sig i den anden del af riget i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i en 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er bosat i den anden del af riget, og

c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i den anden del af riget, og

d) der ikke er tale om arbejdsudleje.

Dog kan vederlag, som udbetales af en offentlig myndighed i den ene del af riget, herunder en dertil hørende lokal myndighed, til en fysisk person for arbejde udført i den anden del af riget, beskattes i denne anden del af riget, medmindre opholdets varighed i denne anden del af riget ikke overstiger 60 dage i sammenhæng og den pågældende person under dette ophold fortsat er beskæftiget hos og vederlagt af den sædvanlige arbejdsgiver.

3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde, som udføres ombord på et dansk eller grønlandsk skib, beskattes i den del af riget, hvor det foretagende, som driver skibet, har sin virkelige ledelse. Hvis foretagendet har sin virkelige ledelse i den ene del af riget, mens skibet er fast stationeret med tjeneste hele året i den anden del af riget, kan vederlag for personligt arbejde ombord på skibet kun beskattes i denne anden del af riget. Ved anvendelsen af denne bestemmelse anses et udenlandsk skib, som befragtes af foretagendet på såkaldt bareboat-basis, som dansk, henholdsvis grønlandsk, skib. Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der udføres ombord på et luftfartøj, som et foretagende anvender i international trafik, kan beskattes i den del af riget, hvor foretagendet har sin virkelige ledelse.

4. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for arbejde, som udføres om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, eller et skib, der er registreret i grønlandsk nettolønsregister, kun beskattes i den del af riget, hvis nationalitet skibet har. Denne bestemmelse finder alene anvendelse, hvis arbejdet udføres om bord på et skib, der anvendes til formål, som opfylder betingelserne for skattenedsættelse efter såvel de danske regler for arbejde om bord på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister som de grønlandske regler for arbejde om bord på skibe i grønlandsk nettolønsregister. Ved anvendelsen af denne bestemmelse sidestilles udenlandsk skib, som befragtes på såkaldt bareboat-basis af et dansk, henholdsvis grønlandsk, foretagende, med skib, registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, henholdsvis grønlandsk nettolønsregister.

5. I tilfælde, hvor tilflytning kortvarigt forsinkes på grund af bohaveflytning, trafikforhold eller lignende, og arbejdet derfor ikke er udført i den del af riget, hvor tjenesteforholdet består, kan gage, løn og lignende vederlag beskattes i den del af riget, hvor tjenesteforholdet består. Endvidere kan beskatning i denne del af riget finde sted, når tilflytning forsinkes på grund af kortvarig kursusdeltagelse, forudsat at vederlaget betales til offentligt ansatte eller ansatte i selskaber helt eller delvist under Grønlands Hjemmestyre. Kan denne del af riget på grund af sin lovgivning ikke gennemføre beskatningen, kan den anden del af riget beskatte vederlaget.«

Artikel 5

Artikel 21 a udgår og i stedet indsættes:

»Artikel 21 a

Off-shore virksomhed

1. Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse, uanset enhver anden bestemmelse i denne overenskomst.

2. En person bosat i den ene del af riget, som udenfor kysten af den anden del af riget driver virksomhed knyttet til undersøgelse eller udnyttelse af havbunden eller undergrunden eller disses naturforekomster i denne anden del af riget, skal, med forbehold af stykke 3 og 4 i denne artikel, med hensyn til denne virksomhed anses for at drive virksomhed i den anden del af riget gennem et fast driftssted der.

3. Bestemmelserne i stykke 2 og stykke 6, litra b, finder ikke anvendelse, såfremt virksomheden er udøvet i en eller flere perioder, som tilsammen ikke overstiger 30 dage i løbet af en 12-måneders periode, som begynder eller slutter i det pågældende skatteår. Ved anvendelse af dette stykke skal imidlertid følgende gælde:

a) virksomhed udøvet af et foretagende, som er tilknyttet et andet foretagende skal anses for at være udøvet af det foretagende, det er tilknyttet, hvis den pågældende virksomhed i væsentlig grad er den samme som den virksomhed, som det sidstnævnte foretagende udøver;

b) to foretagender skal anses for at have fast tilknytning til hinanden, hvis

i) det ene foretagende deltager direkte eller indirekte i ledelsen, kontrollen eller kapitalen i det andet foretagende, eller

ii) samme personer deltager direkte eller indirekte i ledelsen, kontrollen eller kapitalen i begge foretagender.

4. Indkomst oppebåret af et foretagende i den ene del af riget ved transport af forsyninger eller personale til et område eller mellem områder, hvor der foregår virksomhed knyttet til undersøgelse eller udnyttelse af havbunden eller undergrunden eller disses naturforekomster i den anden del af riget, eller ved driften af slæbebåde eller andre hjælpefartøjer knyttet til sådan virksomhed, kan kun beskattes i den del af riget, hvor foretagendet er hjemmehørende. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, hvis fartøjet eller luftfartøjet er drevet af et fast driftssted i henhold til artikel 5 i denne overenskomst.

5. a) Med forbehold af litra b i dette stykke kan løn og andet lignende vederlag, som en person bosat i den ene del af riget modtager i anledning af lønarbejde knyttet til undersøgelse eller udnyttelse af havbunden eller undergrunden eller disses naturforekomster i den anden del af riget, beskattes i denne anden del af riget i den udstrækning arbejdet er udført udenfor kysten af dette land. Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den førstnævnte del af riget, hvis arbejdet er udført udenfor kysten for en arbejdsgiver, som ikke er bosat i den anden del af riget og forudsat at arbejdet er udført i en eller flere perioder, som tilsammen ikke overstiger 30 dage i løbet af en 12-måneders periode, som begynder eller slutter i det pågældende skatteår.

b) Løn og andet lignende vederlag, som en person bosat i den ene del af riget oppebærer i anledning af lønarbejde udført om bord på et skib eller luftfartøj, som benyttes til transport af forsyninger eller personale til eller inden for et område, hvor der foregår virksomhed knyttet til undersøgelse eller udnyttelse af havbunden eller undergrunden eller disses naturforekomster i en del af riget, eller for lønarbejde udført om bord i slæbebåde eller andre hjælpefartøjer knyttet til sådan virksomhed, kan kun beskattes i den del af riget, hvor modtageren er bosat, med mindre arbejdsgiveren er bosat i den anden del af riget. I sådanne tilfælde kan løn og andet lignende vederlag beskattes i den anden del af riget.

6. Fortjeneste som en person bosat i den ene del af riget oppebærer ved afhændelse af:

a) rettigheder til undersøgelse eller udnyttelse; eller

b) ejendele, som befinder sig i den anden del af riget og som benyttes i forbindelse med undersøgelse eller udnyttelse af havbunden eller undergrunden eller disses naturforekomster i denne anden del af riget; eller

c) aktier, hvis værdi helt eller for den væsentligste del direkte eller indirekte, hidrører fra sådanne rettigheder eller ejendele, eller fra sådanne rettigheder og ejendele set under et, kan beskattes i denne anden del af riget.

I dette stykke betyder udtrykket »rettigheder til undersøgelse eller udnyttelse« rettigheder til mineral- og andre naturforekomster, som skal udvindes ved undersøgelsen eller udnyttelsen af havbunden eller undergrunden eller disses naturforekomster i den anden del af riget, herunder rettigheder til andele i eller fordele af sådanne mineral- og andre naturforekomster.«

Artikel 6

Artikel 22, stykke 3, udgår og i stedet indsættes:

»3. Hvis en person, der er hjemmehørende i en del af riget, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i den anden del af riget, kan den førstnævnte del af riget medregne denne indkomst eller formue i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten eller formueskatten tillade fradraget den del af indkomstskatten eller formueskatten, som kan henføres til den indkomst eller formue, der hidrører fra den anden del af riget.«

Artikel 7

Overførsel til Grønland af pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet i danske pensions- eller livsforsikringsselskaber for personer, som har skattemæssigt hjemsted i Grønland efter artikel 4 i den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager, behandles ikke som ud- og indbetaling efter pensionsbeskatningslovens afsnit 1. Det er en betingelse, at der ikke i Danmark har været givet fradrag for indbetalinger til de pågældende pensionsordninger eller bortseelsesret for arbejdsgivers bidrag til ordningerne. Det er videre en betingelse, at overførsel til Grønland finder sted senest den 31. december 2011.

Artikel 8

Stk. 1. Denne tillægsaftale træder i kraft den dag, som begge parter har undertegnet den.

Stk. 2. Tillægsaftalen skal dog tidligst træde i kraft den dag, hvor det danske Folketing tiltræder aftalen.

Stk. 3. Tillægsaftalen har virkning fra og med den 1. januar 2009

Stk. 4. Artikel 7 har dog virkning fra og med 1. januar 2008.

Stk. 5. I tilfælde, hvor et grønlandsk selskab har udloddet udbytte i 2007, kan Grønland beskatte den del af udbyttet, som selskabet udlodder i 2009-2012 og som udgør et beløb op til, hvad der er udloddet i 2007, med 40,6 pct. i 2009, 39,2 pct. i 2010, 37,8 pct. i 2011 og 36,4 pct. i 2012.

Artikel 9

Denne tillægsaftale skal forblive i kraft, så længe aftalen af 18. oktober 1979 er i kraft.

Udfærdiget i Ilulissat, den 19. august 2008 i to eksemplarer på dansk og to eksemplarer på grønlandsk, hvilke tekster har lige gyldighed.

For det grønlandske landsstyre	For den danske regering
Aleqa Hammond	Kristian Jensen

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at bestemme, at den dansk-grønlandske tillægsaftale af 19. august 2008 træder i kraft og finder anvendelse her i landet. Det bemærkes, at der ikke er tale om at indhente Folketingets samtykke efter grundlovens § 19, idet Grønland ikke er en fremmed stat.

Tillægsaftalen ændrer den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale af 18. oktober 1979 på en række punkter. Hovedsigtet er at ændre den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale, så den i højere grad svarer til andre danske dobbeltbeskatningsoverenskomster og til de tilsvarende aftaler, som Grønland har indgået med Færøerne, Island og Norge.

2. Indholdet af tillægsaftalen

Definitionen af fast driftssted ændres. Det medfører, at et dansk foretagende kan have bygge-/anlægsvirksomhed i Grønland i en periode på op til 6 måneder, uden at Grønland kan beskatte foretagendet af indtægten ved denne virksomhed. I dag er perioden på 3 måneder.

Reglen om beskatning af løn ændres. Det medfører, at danske lønmodtagere kan arbejde i Grønland i op til 183 dage i en 12 måneders periode for en dansk arbejdsgiver, som ikke har fast driftssted i Grønland, uden at Grønland kan beskatte lønnen for dette arbejde. I dag er fristen 60 dage. Under hensyn til det særlige dansk-grønlandske forhold bevares den gældende 60 dages regel dog for offentligt ansatte medarbejdere.

Der gælder særlige regler for søfolk - både efter de gældende regler og efter nye regler. I dag kan løn for arbejde om bord på et dansk, henholdsvis grønlandsk, skib, kun beskattes i den del af riget, hvor den pågældende person er hjemmehørende. Efter den ny aftale kan vederlaget beskattes i den del af riget, hvor det pågældende rederi har sin virkelige ledelse. Hvis skibet er fast stationeret med tjeneste hele året i en anden del af riget, end hvor rederiet har sin virkelige ledelse, kan lønnen kun beskattes i denne anden del af riget.

Den grønlandske beskatning af udbytteudlodninger fra et grønlandsk selskab til en aktionær i Danmark skal i fremtiden nedsættes til højst 35 pct. I dag er den grønlandske skat på 42 pct. for udbytte fra et selskab i Nuuk. Nedsættelsen sker dog gradvis i 2009 - 2012 for den del af udbytte, som udloddes i disse år, der svarer i størrelse til udbyttet udloddet i 2007.

Den gældende artikel 21 a om beskatning af indkomst ved undersøgelse eller indvinding af naturforekomster og dertil knyttet virksomhed udgår og erstattes af en ny artikel. Hvor den hidtidige artikel 21 a kun gjaldt for indkomst ved såkaldt kulbrintevirksomhed, gælder den ny artikel 21 a for indkomst ved undersøgelse eller udnyttelse af alle mineral- og andre naturforekomster til havs. De vigtigste forskelle er desuden, at den ny artikel 21 a har en undtagelse for beskatning af indkomst ved kortvarig virksomhed eller arbejde, en regel om beskatning af indkomst ved såkaldt supply-virksomhed og lønarbejde i forbindelse hermed samt en regel om beskatning af fortjeneste ved afståelse af rettigheder til undersøgelse eller udnyttelse af mineral- og andre naturforekomster.

Det blev aftalt at forlænge fristen for overførsel af visse pensionsordninger fra danske til grønlandske institutter fra 31. december 2007 til 31. december 2011, så overførsel inden denne dato ikke har konsekvenser vedrørende dansk beskatning.

3. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Virkningen af den nye tillægsaftale mellem Danmark og Grønland er begrænset til de områder, hvor der sker ændringer i forhold til den eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Ændringen vedrørende fast driftssted medfører, at et foretagende fra den ene del af riget, som har bygge-/anlægsvirksomhed af 6 måneders varighed (i stedet for en nuværende 3 måneders varighed) i den anden del af riget, fremover alene skal beskattes af indtægten ved denne aktivitet i førstnævnte del af riget. Ændringen vil i praksis især få betydning for danske foretagender med bygge-/anlægsvirksomhed i Grønland. Det vil isoleret set medføre en provenugevinst, idet Danmark i fremtiden beskatter danske foretagender af indtægt ved denne virksomhed i Grønland af mellem 3 og 6 måneders varighed. Det er formodentlig begrænset, hvor mange foretagender der bliver omfattet af ændringen, som derfor skønnes at medføre en meget begrænset provenugevinst.

Ændringen vedrørende lønindtægt medfører, at danske lønmodtagere kan arbejde i Grønland i op til 183 dage (i stedet for de nuværende 60 dage) for en dansk arbejdsgiver, som ikke har fast driftssted i Grønland, uden at Grønland kan beskatte lønnen for dette arbejde. Ændringen gælder dog ikke for offentligt ansatte. Det vil derfor formentligt være et lille antal danske lønmodtagere, der bliver omfattet af ændringen. For disse lønmodtagere betyder ændringen, at den danske skat af den grønlandske løn ikke skal dobbeltbeskatningslempes for grønlandsk skat. Ændringen medfører også, at Danmark ikke kan beskatte tilsvarende grønlandske lønmodtagere med kortvarigt arbejde i Danmark, men her får ændringen i praksis ingen betydning, idet der ikke er hjemmel til dansk beskatning i disse tilfælde. Der skønnes således at være en meget beskeden provenugevinst ved ændringen.

Ændringen vedrørende lønindtægt for arbejde på skibe medfører, at løn for arbejde om bord på et dansk, henholdsvis grønlandsk, skib, i fremtiden kan beskattes i den del af riget, hvor det pågældende rederi har sin virkelige ledelse, hvor lønnen i dag kun kan beskattes i den del af riget, hvor den pågældende person er hjemmehørende. Hvis skibet er fast stationeret med tjeneste hele året i en anden del af riget, end hvor rederiet har sin virkelige ledelse, kan lønnen kun beskattes i denne anden del af riget. Provenueffekten afhænger af, hvor mange personer, der er bosiddende i henholdsvis Danmark og Grønland, om de arbejder på dansk eller grønlandsk skib, og hvor i riget rederierne har deres virkelige ledelse. Der kan altså forekomme modsatrettede provenueffekter. Der foreligger ikke statistiske oplysninger, der gør det muligt at skønne over nettovirkningen af de modsatrettede provenubevægelser vedrørende forslaget, men den skønnes at være beskeden. Men der vil sandsynligvis blive tale om et meget beskedent provenutab.

Nedsættelsen af den grønlandske beskatning af udbytteudlodninger, fra et grønlandsk selskab til en aktionær i Danmark, til højst 35 pct., har ingen nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Nedsættelsen af grønlandsk udbytteskat sker gradvist frem til 2012. For danske selskaber, der modtager udbytte fra grønlandske selskaber, vil nedsættelsen af grønlandsk skat ikke medføre umiddelbare ændringer i dansk beskatning. For danske personaktionærer vil nedsættelsen af grønlandsk skat til 35 pct. medføre en nedsat dobbeltbeskatningslempelse af dansk skat, i det omfang den danske skat af det grønlandske udbytte beregnes med 43, henholdsvis 45 pct.

Forlængelsen af fristen for, at visse pensionsordninger tilhørende personer, der er hjemmehørende i Grønland, skal kunne overføres fra danske til grønlandske pensionsselskaber, uden at dette vil udløse en afgift på 60 pct. for ophævelse i utide, må anses som en forudsætning for, at overførsel af ordninger overhovedet vil finde sted. Der er således ikke forbundet et egentligt provenutab hermed. I det omfang, at pensionsordninger overføres til Grønland, vil der kunne forekomme et provenutab vedrørende pensionsafkastskatten. Dette provenutab skønnes at være meget beskedent.

De øvrige ændringer i overenskomsten er af mindre betydning og har ikke nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

4. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har ikke været i høring, idet der er tale om et forslag om Folketingets godkendelse af en allerede underskrevet tillægsaftale.

10. Sammenfattende skema

	Positive konsekvenser/ mindreudgifter	Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner	Meget beskeden provenugevinst af ændringen vedrørende fast driftssted og ændringen vedrørende lønindtægt.	Meget beskedent provenutab af ændringen vedrørende hyre for arbejde ombord på skibe og af forlængelsen af fristen for overførsel af pensionsordninger fra danske institutter til grønlandske institutter.
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner	Ingen	Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgere	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.