L 195 Forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love.

(Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)

Udvalg: Skatteudvalget

Samling: 2008-09

Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 22-04-2009

Lovforslag som fremsat

20081_l195_som_fremsat (html)

Læg i dokumentkurv

L 195 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love. (Forårspakke 2.0 €" Vækst, klima, lavere skat).

Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love

(Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat)

§ 1

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, § 11 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, lov nr. 520 af 17. juni 2008, § 4 i lov nr. 522 af 17. juni 2008 og senest ved § 3 i lov nr. 1343 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1.§ 5 affattes således:

»§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af

1) bundskat efter § 6,

2) topskat efter § 7,

3) sundhedsbidrag efter § 8,

4) skat af aktieindkomst efter § 8 a,

5) skat af CFC-indkomst efter § 8 b og

6) skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c.«

2. I § 6, stk. 1, og to steder i stk. 3 ændres »kapitalindkomst« til: »nettokapitalindkomst«.

3.§ 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For indkomstårene 2010 og 2011 udgør procenten 3,76. For indkomståret 2012 udgør procenten 4,76. For indkomståret 2013 udgør procenten 5,76. For indkomståret 2014 udgør procenten 6,76. For indkomståret 2015 udgør procenten 7,76. For indkomståret 2016 udgør procenten 8,76. For indkomståret 2017 udgør procenten 9,76. For indkomståret 2018 udgør procenten 10,76. For indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 11,76. For personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten for indkomstårene 2010 og senere indkomstår 3,76.«

4.§ 6 a ophæves.

5.§ 7, stk. 1 og 2 , ophæves og i stedet indsættes:

»Skatten efter § 5, nr. 2, udgør 15 pct. af den personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et grundbeløb på 40.000 kr. (2010-niveau), i det omfang det samlede beløb overstiger bundfradraget anført i stk. 2.

Stk. 2. For indkomståret 2010 udgør bundfradraget 389.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2011 og senere indkomstår udgør bundfradraget 409.100 kr. (2010-niveau).

Stk. 3. Er en gift persons nettokapitalindkomst lavere end grundbeløbet for positiv nettokapitalindkomst i stk. 1, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.«

Stk. 3-10 bliver herefter stk. 4-11.

6. I § 7, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4-9« til: »stk. 5-10«.

7. I § 7, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »et bundfradrag på 190.000 kr.« til: »bundfradraget i stk. 2.«

8. I § 7, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres to steder »stk. 4« til: »stk. 5«.

9. I § 7, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »bundfradraget på 190.000 kr.« til: »bundfradraget i stk. 2.«

10. I § 7, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 6« og to steder ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

11. I § 7, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »kapitalindkomst« til: »nettokapitalindkomst«.

12. I § 7, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

13. I § 7, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres to steder »kapitalindkomst« til: »nettokapitalindkomst«.

14. I § 7, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres to steder »stk. 4« til: »stk. 5«.

15.§ 7, stk. 10, der bliver stk. 11, affattes således:

»Stk. 11. Grundbeløb og bundfradrag i stk. 1 og 2 reguleres efter § 20.«

16.§ 8, stk. 1, affattes således:

»Sundhedsbidrag efter § 5, nr. 3, beregnes af den skattepligtige indkomst med den procent, der anføres i 2.-9. pkt. For indkomstårene 2010 og 2011 udgør procenten 8,0. For indkomståret 2012 udgør procenten 7,0. For indkomståret 2013 udgør procenten 6,0. For indkomståret 2014 udgør procenten 5,0. For indkomståret 2015 udgør procenten 4,0. For indkomståret 2016 udgør procenten 3,0. For indkomståret 2017 udgør procenten 2,0. For indkomståret 2018 udgør procenten 1,0. For indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 0.«

17. I § 8 a, stk. 1, ændres »26.400 kr.« til: »48.300 kr. (2010-niveau)« og »på 28 pct.« til: », der for indkomstårene 2010 og 2011 udgør 28 pct., og for indkomståret 2012 og efterfølgende indkomstår udgør 27 pct.«.

18.§ 8 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 48.300 kr. (2010-niveau), beregnes med 42 pct. Skatten indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.«

19. I § 8 a, stk. 5, ændres »de i stk. 2 nævnte skatteprocenter af beløb, der overstiger grundbeløbene« til: »skatteprocenten nævnt i stk. 2 af beløb, der overstiger grundbeløbet«.

20. I § 8 a, stk. 6, ændres »af dobbelte« til: »af dobbelt«, og »de dobbelte« til: »det dobbelte«.

21. I § 9 udgår »6 a, «, og to steder udgår »§ 6 a og «.

22.§ 10, stk. 1, affattes således:

»For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb 42.900 kr. (2010-niveau).«

23. I § 10, stk. 2, ændres »17.600 kr.« til: »32.200 kr. (2010-niveau).«

24. Efter§ 10 indsættes:

»§ 11. For den del af den skattepligtiges negative nettokapitalindkomst, der ikke overstiger et beløb på 50.000 kr., beregnes et nedslag i skatten med den procent, der anføres i stk. 2. Nedslaget modregnes i skatterne efter §§ 6, 7, 8 og 8 a, stk. 2, indkomstskat til kommunen og kirkeskat i den nævnte rækkefølge.

Stk. 2. For indkomståret 2012 udgør procenten 1. For indkomståret 2013 udgør procenten 2. For indkomståret 2014 udgør procenten 3. For indkomståret 2015 udgør procenten 4. For indkomståret 2016 udgør procenten 5. For indkomståret 2017 udgør procenten 6. For indkomståret 2018 udgør procenten 7. For indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 8.

Stk. 3. For en gift person modregnes den anden ægtefælles positive nettokapitalindkomst ved opgørelsen af negativ nettokapitalindkomst efter stk. 1, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 4. Hvis en gift person ikke kan udnytte nedslaget beregnet efter stk. 1 og 2, modregnes den ikke udnyttede del i den anden ægtefælles skatter, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.«

25. I § 12, stk. 1, ændres »§ 5, nr. 7« til: »§ 5, nr. 6« og »§ 5, nr. 4« til: »§ 5, nr. 3«.

26. I § 13, stk. 1, udgår to steder »6 a og «.

27. I § 13, stk. 2, udgår »6 a, «.

28. I § 13, stk. 3 og 4 , udgår 2 steder », 6 a«.

29. I § 19 udgår »§ 6 a og« og »59 pct.« ændres til: »51,5 pct.«.

30.§ 20, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Reguleringstallet udgør 100,0 for indkomstårene 2009 og 2010.

31.§ 20, stk. 4, ophæves.

32. Efter§ 25 indsættes:

»§ 26. For indkomstårene 2012-2019 beregnes en kompensation, hvis forskelsbeløbet beregnet efter stk. 2 og 3 er negativt. Kompensationen modregnes i skatterne efter §§ 6, 7, 8 og § 8 a, stk. 2, indkomstskat til kommunen og kirkeskat i den nævnte rækkefølge.

Stk. 2. I beregningen af forskelsbeløbet indgår følgende beløb:

1) 1,5 pct. af grundlaget for bundskatten, jf. § 6, i det omfang grundlaget overstiger et bundfradrag på 44.800 kr. (2010-niveau). For personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, er bundfradraget 33.600 kr. (2010-niveau).

2) 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, i det omfang grundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau).

3) 15 pct. af grundlaget for topskat, jf. § 7, stk. 1, i det omfang grundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau) fratrukket 15 pct. af grundlaget for topskat, jf. § 7, stk. 1, i det omfang grundlaget overstiger bundfradraget anført i § 7, stk. 2.

4) 1 pct. af grundlaget for aktieindkomstskat, jf. § 8 a, stk. 1 og 2.

5) 8 pct. plus procenten ved beregning af indkomstskat til kommunen og kirkeskat af fradraget beregnet efter ligningslovens § 9 J, fratrukket et fradrag opgjort på samme grundlag ved anvendelse af en fradragsprocent på 4,25 og et grundbeløb på 14.200 kr. (2010-niveau).

6) Skatteværdien opgjort efter § 12 af et grundbeløb på 1.900 kr. (2010-niveau).

7) 8 pct. minus skatteprocenten for sundhedsbidraget, jf. § 8, af summen af negativ nettokapitalindkomst, der overstiger beløbsgrænsen i § 11, stk. 1, og udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst (ligningsmæssige fradrag).

»Stk. 3. Forskelsbeløbet opgøres som summen af beløbene opgjort efter nr. 1-5 fratrukket beløbet opgjort efter nr. 6. Er beløbet negativt, sættes det til 0. Fra dette beløb trækkes beløbet opgjort efter nr. 7.

Stk. 4. Hvis en gift person har negativ nettokapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive nettokapitalindkomst, inden beløbet efter stk. 2, nr. 2, beregnes, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 5. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst er lavere end bundfradraget i stk. 2, nr. 2, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet, inden beløbet efter stk. 2, nr. 2, beregnes, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. 1. pkt. finder ikke anvendelse for indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter kildeskattelovens § 48 F, stk. 1-3.

Stk. 6. For ægtefæller finder § 7, stk. 5-10, anvendelse ved beregning af beløbet efter stk. 2, nr. 3, med de bundfradrag, der er anført i stk. 2, nr. 3.

Stk. 7. Hvis en gift person har positiv nettokapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles negative nettokapitalindkomst, inden beløbet efter stk. 2, nr. 7, beregnes, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 8. Grundbeløb og bundfradrag i stk. 2, nr. 1, 2, 3, 5 og 6, reguleres efter § 20.«

§ 2

I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, foretages følgende ændring:

1.§ 45 A ophæves.

§ 3

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006, som ændret bl.a. ved lov nr. 348 af 18. april 2007, § 5 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, § 1 i lov nr. 521 af 17. juni 2008 og senest ved § 2 i lov nr. 1343 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 1, ændres § 16, stk. 4 til: § 16, stk. 3

2. I § 15, stk. 4, og stk. 5 , ændres to steder § 16, stk. 3 til: § 16, stk. 2

3. I § 16, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, nr. 1 , og i § 32, stk. 1, nr. 1 , og stk. 4, nr. 1 , ændres 28 pct. til: 27 pct. og efter stk. 1, indsættes: og

4. I § 16, stk. 1, nr. 2, og stk. 4, nr. 2 , og i § 32, stk. 1, nr. 2 , og stk. 4, nr. 2 , ændres 43 pct. til: 42 pct. og , og til: .

5.§ 16, stk. 1, nr. 3, § 16, stk. 2, § 32, stk. 1, nr. 3, og § 32, stk. 2 , ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

6.§ 16, stk. 4, nr. 3, der bliver stk. 3, nr. 3, og § 32, stk. 4, nr. 3 , der bliver stk. 3, nr. 3, ophæves.

7. I § 16, stk. 5, og § 32, stk. 5 , ændres beløbsgrænserne til: beløbsgrænsen og stk. 1-4 ændres til: stk. 1-3

8. I § 30 a, stk. 4, og stk. 8 , ændres § 32, stk. 3, til: § 32 stk. 2

9. I § 63, stk. 2, udgår , 6 a

10.§ 63, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ved beregningen af skat efter personskattelovens § 5, nr. 2, i dødsåret, finder personskattelovens § 7, stk. 3, anvendelse, jf. dog stk. 9.«

11. I § 63 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Ved beregning af nedslag efter personskattelovens § 11 i dødsåret, finder personskattelovens § 11, stk. 3 og 4, anvendelse, jf. dog stk. 9.

Stk. 6. Ved beregning af kompensation efter personskattelovens § 26 i dødsåret, finder personskattelovens § 26, stk. 4, 5 og 7, anvendelse, jf. dog stk. 9.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 7-9.

12. I § 63, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres to steder stk. 3 og 4 til: stk. 3-6

13. I § 63, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres de til: det

14. I § 63, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres stk. 3-6 til: stk. 3-8

15. I § 67, stk. 7, ændres § 16, stk. 5 til: § 16, stk. 4 og § 32, stk. 5 til: § 32, stk. 4

16. I § 69, stk. 2, ændres § 32, stk. 3 og 4 til: § 32, stk. 2 og 3

§ 4

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 14 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 7 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, § 7 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 1 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 5, ændres 28 pct. til: 27 pct.

2. I § 48, stk. 4, og § 50, stk. 2 , ændres §§ 9-12 til: §§ 9, 10 og 12

3. I § 65, stk. 1, 1. og 2. pkt. , og i § 65 A, stk. 1 , ændres 28 pct. til: 27 pct.

§ 5

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 1, ændres §§ 10-12 til: §§ 10 og 12

§ 6

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, foretages følgende ændring:

1.§ 9 J affattes således:

»§ 9 J. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende fradrage procenten anført i stk. 2 af grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. dog arbejdsmarkedsbidragslovens § 3, og §§ 4 og 5 med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven. Fradraget kan dog højst udgøre grundbeløbet anført i stk. 2. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for bidragspligtige, som efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne, og som erhverver bidragspligtig indkomst ved beskæftigelse udført i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver. Hvis beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår.

Stk. 2. For indkomstårene 2010 og 2011 udgør procenten 4,25 og grundbeløbet 13.600 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2012 udgør procenten 4,4 og grundbeløbet 14.100 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2013 udgør procenten 4,5 og grundbeløbet 14.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2014 udgør procenten 4,65 og grundbeløbet 14.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2015 udgør procenten 4,8 og grundbeløbet 15.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2016 udgør procenten 5,0 og grundbeløbet 16.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2017 udgør procenten 5,2 og grundbeløbet 16.600 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2018 udgør procenten 5,4 og grundbeløbet 17.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 5,6 og grundbeløbet 17.900 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 7

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 3. april 2009, som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 1 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres 28 pct. til: 27 pct.

§ 8

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 1, nr. 2, ændres mellemskatten efter § 6 a til: topskatten efter § 7

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1-23 og 25-31, § 2, § 3, nr. 9, 10 og 13, og §§ 6 og 8 har virkning fra indkomståret 2010, jf. dog stk. 6.

»Stk. 3. § 1, nr. 24 og 32, § 3, nr. 11, 12 og 14, § 4, nr. 2, og § 5 har virkning fra indkomståret 2012.

Stk. 4. § 3, nr. 3, finder anvendelse på boer og mellemperioder vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. januar 2012 eller senere og ved skifte af uskiftede boer, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2012 eller senere. § 3, nr. 1, 2, 4-8, 15 og 16, finder anvendelse på boer og mellemperioder vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. januar 2010 eller senere og ved skifte af uskiftede boer, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2010 eller senere.

Stk. 5. § 4, nr. 1 og 3, og § 7 har virkning fra den 1. januar 2012.

Stk. 6. Hvis en skattepligtig med fremadforskudt indkomstår 2011 modtager udbytte i perioden mellem den 1. januar 2012 og indkomstårets slutning, udgør endelig skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, af denne del af aktieindkomsten 27 pct. Tilsvarende gælder afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1. De nævnte udbytter og afståelsessummer anses i størst muligt omfang for at udgøre den del af aktieindkomsten for indkomståret 2011, hvoraf der beregnes endelig skat.

Stk. 7. Hvis en skattepligtig med bagudforskudt indkomstår 2012 modtager udbytte i perioden mellem indkomstårets begyndelse og 1. januar 2012, udgør endelig skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, af denne del af aktieindkomsten 28 pct. Tilsvarende gælder afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1. De nævnte udbytter og afståelsessummer anses i størst muligt omfang for at udgøre den del af aktieindkomsten for 2012, hvoraf der beregnes endelig skat.«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1.	Indledning
	1.1.	Forårspakke 2.0's hovedelementer
	1.2.	Fortsat tryghed for boligejere
	1.3.	En grøn skattereform
	1.4.	Sundhedsfremmende afgifter
	1.5.	Skattefri kompensations for forhøjede energi- og miljøafgifter m.v.
	1.6.	Færre særordninger for erhvervslivet
	1.7.	Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning
	1.8.	Yderligere initiativer i tilknytning til Forårspakke 2.0
2.	Lovforslagets formål og baggrund
3.	Lovforslagets enkelte elementer
	3.1.	Nedsættelse af skatten på den sidst tjente krone
		3.1.1.	Gældende ret
		3.1.2.	Forslagets indhold
			3.1.2.1.	Lavere bundskat, afskaffelse af mellemskatten og forhøjelse af topskattegrænsen
			3.1.2.2.	Sammenlægning af sundhedsbidraget og bundskatten
			3.1.2.3.	Beskæftigelsesfradraget
	3.2.	Nedsættelse af skatten på opsparing
		3.2.1.	Gældende ret
		3.2.2.	Forslagets indhold
	3.3.	Personskattelovens § 20
		3.3.1.	Gældende ret
		3.3.2.	Forslagets indhold
	3.4.	Indfasning af personskatteændringerne fra 2010 til 2019
4.	Samfundsmæssige konsekvenser af Forårspakke 2.0
	4.1.	De samlede økonomiske konsekvenser af Forårspakke 2.0
		4.1.1.	Skattelettelser m.v.
		4.1.2.	Finansiering
			4.1.2.1.	Lavere skatteværdi af rentefradrag og ligningsmæssige fradrag
			4.1.2.2.	Pensioner
			4.1.2.3.	Multimediebeskatning og medarbejderobligationer m.v.
			4.1.2.4.	Grønne afgifter og sundhed
			4.1.2.5.	Finansiering fra erhvervslivet udover grønne afgifter
			4.1.2.6.	Auktionering af CO2-kvoter og andre reserverede indtægter
			4.1.2.7.	Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning
			4.1.2.8.	Nominel fastholdelse af beløbsgrænser i ét år
		4.1.3.	Ikrafttrædelse og indfasning
	4.2.	Virkninger på arbejdsudbuddet og de offentlige finanser (holdbarhed)
	4.3.	Kommunaløkonomiske konsekvenser af Forårspakke 2.0
	4.4.	Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet af Forårspakke 2.0
	4.5.	Forårspakke 2.0's fordelingsmæssige konsekvenser
5.	Økonomiske konsekvenser for det offentlige
	5.1.	Provenumæssige konsekvenser af lovforslaget
		5.1.1.	Lavere bundskat, afskaffelse af mellemskatten og forhøjelse af topskattegrænsen
		5.1.2.	Sammenlægning af sundhedsbidraget og bundskatten
		5.1.3.	Nedsættelse af skatten på opsparing
		5.1.4.	Nominel fastholdelse af beløbsgrænser
6.	Administrative konsekvenser for det offentlige
7.	Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
8.	Administrative konsekvenser for erhvervslivet
9.	Administrative konsekvenser for borgerne
10.	Miljømæssige konsekvenser
11.	Forholdet til EU-retten
12.	Hørte myndigheder og organisationer
13.	Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har den 1. marts 2009 indgået Aftale om forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat.

Aftalen udmøntes i lovgivning ved nærværende lovforslag og yderligere 12 lovforslag, der fremsættes i Folketinget samtidig med dette.

Den overordnede politiske motivering for Forårspakke 2.0 og vurderingen af de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser på kort og langt sigt fremgår af dette lovforslag.

I de lovforslag, der fremsættes sammen med dette lovforslag, og som knytter sig til Forårspakke 2.0, gives en uddybende belysning af de enkelte forslag, samt de heraf følgende økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

Skattestoppet har siden 2001 været det faste fundament for dansk skattepolitik. Det gælder også fremover.

Lovforslagene, der udmønter Forårspakke 2.0, fortsætter linjen fra de seneste to skatteaftaler - »Forårspakken« fra 2004 og »Lavere skat på arbejde« fra 2007 - med at sænke skatten på arbejde for alle indkomstgrupper.

1.1. Forårspakke 2.0's hovedelementer

Hovedelementerne i Forårspakke 2.0 er markante nedsættelser af skatten på arbejde:

- Bundskatten sættes ned med 1,5 procentenheder. Det svarer til en samlet skattenedsættelse på ca. 14 mia. kr. Nedsættelsen kommer alle til gode, herunder lavtlønnede og modtagere af overførselsindkomst.

- Mellemskatten på 6 pct. afskaffes. Det betyder, at ca. 620.000 personer med en indkomst over 352.000 kr. slipper for at betale mellemskat.

- Indkomstgrænsen for topskat forhøjes. Med Forårspakke 2.0 skal omkring 350.000 personer ikke længere betale topskat.

- Der indføres en indtægtsbestemt »grøn check«.

- Pensionstillægget til pensionister forhøjes med 2.000 kr.

Med Forårspakke 2.0 lempes indkomstskatten m.v. samlet set med godt 29 mia. kr. Målt på varig virkning er Forårspakke 2.0 på sigt fuldt finansieret opgjort ekskl. afledte virkninger på arbejdsudbud, ændrede forbrugsmønstre, opsparing m.v. De gavnlige virkninger på arbejdsudbuddet m.v. vil derudover styrke de offentlige finanser med omkring 5½ mia. kr. på langt sigt.

Sammensætningen af skattenedsættelserne og finansieringen er bestemt af to overordnede balancer.

For det første at afskaffelsen af mellemskatten og forhøjelsen af grænsen for topskat finansieres ved færre særordninger for erhvervslivet og ved tiltag, der primært finansieres af højindkomstgrupper. Disse finansieringsbidrag omfatter blandt andet loft over indbetalinger til ratepension og reduktion af skatteværdien af store rentefradrag. For erhvervslivet vil lavere marginalskatter understøtte vækstvilkår og konkurrenceevne.

For det andet at lavere bundskat og en ny »grøn check« finansieres ved grønne afgifter på husholdningerne og erhvervslivet og udbredelse af skattegrundlaget gennem en nedsættelse af skatteværdien af fradrag. Den »grønne check« er en særlig kompensation for de afgiftsforhøjelser, som familierne selv betaler. Forhøjelsen af pensionstillægget på 2.000 kr. og mindre aftrapning af tilskud til daginstitution for enlige forsørgere bidrager også til den fordelingsmæssige balance.

Forårspakke 2.0 vil give Danmark et bedre og mere fremtidssikret skattesystem, der ruster dansk økonomi til en stadig mere åben verden. Med Forårspakke 2.0 kommer skatten på den sidst tjente krone ned i nærheden af niveauet i andre lande. Det styrker danske virksomheders konkurrenceevne. Samtidig er det fortsat de bredeste skuldre, som bidrager mest til finansieringen af den offentlige velfærd.

Forslagene i Forårspakke 2.0 indebærer, at skattenedsættelserne kommer hurtigt, mens finansieringen kommer gradvist over nogle år. Skattedelen af aftalen indebærer isoleret set en lempelse på ca. 7 mia. kr. i 2010 og ca. 5 mia. kr. i 2011.

Dermed styrkes familiernes indkomster og forbrugsmuligheder de næste år. Det vil stimulere efterspørgslen bredt og bidrage til at skabe fornyet tillid og tro på fremtiden - på samme måde som Forårspakkeni 2004.

Forårspakke 2.0 er fuldt finansieret, opgjort i varig virkning. Pakkens afledte virkninger på arbejdsudbud og opsparing m.v. bidrager derfor til at styrke de offentlige finanser.

Det er især afskaffelsen af mellemskatten og forhøjelsen af grænsen for topskat, som bidrager til Forårspakke 2.0's strukturelle forbedringer af økonomien. Den lavere skatteværdi af rentefradraget bidrager også positivt via større opsparing, mens virkninger fra den øvrige finansiering hovedsagligt trækker i den modsatte retning.

I alt øger Forårspakke 2.0 arbejdsudbuddet svarende til omkring 19.300 fuldtidspersoner på længere sigt opgjort efter samme metode, som er anvendt af Skattekommissionen. Disse forudsætninger vurderes af Skattekommissionen til at være i den forsigtige ende.

En forøgelse af arbejdsindsatsen øger mulighederne for vækst og velstand i det danske samfund.

1.2. Fortsat tryghed for boligejere

De fleste boligejere vil samlet set skulle betale mindre i skat, når der tages hensyn til nedsættelsen af skatterne på arbejdsindkomst m.v. og begrænsningen af værdien af rentefradraget.

For at skabe yderligere tryghed for boligejerne er der i Forårspakke 2.0 indbygget fire elementer, som hver især er med til at sikre, at boligejere og andre med renteudgifter ikke får lavere rådighedsbeløb som følge af pakkens indkomstskatteelementer.

- Skattestoppet videreføres, og fastfrysningen af ejendomsværdiskatten fortsætter som hidtil.

- Renteudgifter på op til et fast beløb på 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar) berøres ikke af nedsættelsen af skatteværdien af rentefradraget.

- For renteudgifter over denne grænse gennemføres nedsættelsen af skatteværdien over en meget lang periode fra 2012 til 2019 med 1 procentenhed om året.

- Der indføres en kompensationsordning, så personer med særligt store fradrag (inkl. ligningsmæssige fradrag) ikke kan miste mere som følge af begrænsningerne af fradrag, end de får i indkomstskattelettelser.

1.3 En grøn skattereform

Aftalen om Forårspakke 2.0 indebærer også, at der er tale om en grøn skattereform, der øger skatten på energiforbrug og forurening, og dermed understøtter Danmarks ambitiøse klima-, energi- og miljøpolitik.

Forårspakke 2.0's grønne tiltag vil føre til reduceret energiforbrug og udledning af drivhusgasser i de ikke-kvoteregulerede sektorer samt en øget andel af vedvarende energi, og bidrager derved til opfyldelse af de aftalte målsætninger på energi- og klimaområdet.

De grønne tiltag vil medføre

- at det samlede danske bruttoenergiforbrug forventes at falde med 2 pct. af det forventede forbrug i 2020

- at udledningen af drivhusgasser i de ikke-kvoteomfattede sektorer reduceres med knap 2 procent af den forventede udledning i de ikke-kvoteomfattede sektorer i 2020, og

- at anvendelsen af vedvarende energi (VE) i Danmark øges med godt 2 pct. i 2020.

Der henvises til de samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraftvarme, afgift på smøreolie m.v. og forhøjelse af affaldsafgiften), forslag til lov om ændring af lov om afgift af spildevand og forskellige andre love (Forhøjelse af spildevandsafgiften og afgiften af HFC-gasser m.fl., nedsættelse af afgiften af emballage til vin og spiritus m.v.)og forslag til lov om ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love (Grøn omlægning af bilbeskatningen).

1.4. Sundhedsfremmende afgifter

Aftalen om Forårspakke 2.0indeholder endvidere en række forslag om afgiftsforhøjelser, der har til formål at øge incitamenterne til mindre forbrug af usunde fødevarer med henblik på at styrke folkesundheden.

Et forholdsvist højt forbrug af tobak, mættet fedt samt sukkerholdige varer bidrager til udbredelsen af belastende folkesygdomme. Afgiftsforhøjelserne, der reducerer forbruget af tobak og sukkerholdige varer, træder i kraft pr. 1. januar 2010. Afgiften på mættet fedt i mejeriprodukter og olier indføres medio 2010.

Afgiftsforhøjelserne er nøje afstemt hensynet til, at Danmark er del af en international økonomi. Øges afgifterne for meget, øges grænsehandlen uholdbart.

Øgede afgifter alene løser ikke problemerne med en stigende udbredelse af disse folkesygdomme. Den enkelte dansker skal også træffe et valg og tage et personligt ansvar for egen sundhed. Men afgifter, som er indrettet hensigtsmæssigt, kan hjælpe udviklingen i den rigtige retning og understøtte en sund livsstil.

Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., lov om afgift af konsum-is, lov om afgift af mineralvand m.v., lov om tobaksafgifter og lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (Afgiftsforhøjelser på chokolade, is, sukkerholdig sodavand og tobak samt afgiftsnedsættelse på sukkerfri sodavand).

Regeringen har nedsat en Forebyggelseskommission, som skal komme med forslag til en styrket indsats på forebyggelsesområdet. Forebyggelseskommissionen afslutter sit arbejde i foråret 2009. I forlængelse heraf vil regeringen i 2009 udarbejde og lancere en handlingsplan for forebyggelse. Skattestoppet videreføres efter Forårspakke 2.0. Der vil således ikke være grundlag for yderligere forhøjelser af sundhedsrelaterede afgifter i denne handlingsplan.

1.5. Skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter

Der indføres fra 2010 en skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter m.v., som målrettes personer med lav- og mellemindkomster, der ikke omfattes af ophævelsen af mellemskatten og den forhøjede indkomstgrænse for topskatten. Kompensationen udgør et fast årligt nominelt beløb på:

- 1.300 kr. til personer, der er fyldt 18 år.

- 300 kr. pr. barn for op til 2 børn.

Kompensationen aftrappes for personer med indkomster over 362.800 kr. (opgjort som indkomstgrundlaget for topskatten). Indkomstaftrapningen for børn baseres på den voksne modtagers indkomst.

Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

1.6. Færre særordninger for erhvervslivet

Med Forårspakke 2.0 udbredes skattegrundlaget for erhvervslivet ved at fjerne og begrænse en række særordninger. Elementerne sigter på mere ensartede regler og dermed færre begunstigelser af enkeltsektorer. Samtidig bidrager elementerne med finansiering til nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst.

Der henvises til de samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.) og forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven og lov om afgift af lønsum m.v. (Ophævelse af visse momsfritagelser og udvidet lønsumsafgift for den finansielle sektor m.v.).

1.7. Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning

Forårspakke 2.0 omfatter herudover en række initiativer, der har til formål at reducere antallet af fejl i forbindelse med selvangivelsen og hindre skatteplanlægning. Det drejer sig bl.a. om indførelse af indberetningspligt for personalegoder og aktiekøb m.v., ændring af regler for beregning af renter og låsning af felter på selvangivelsen. Endvidere integreres opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget med personskatten fra 2011.

Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.), forslag til lov om arbejdsmarkedsbidrag (Arbejdsmarkedsbidragsloven) og forslag til lov om ændringen af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning).

1.8. Yderligere initiativer i tilknytning til Forårspakke 2.0

- Det bliver muligt at få udbetalt midler fra Den Særlige Pensionsopsparing fra 1. juni 2009 til 31. december 2009, jf. forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om beskatningen af pensionsordninger m.m. (Særlig udbetalingsmulighed for indestående i Særlig Pensionsopsparing som led i aftale om forårspakke 2.0) af beskæftigelsesministeren.

- Der er etableret en pulje på 1½ mia. kr. til renovering af helårsbeboelse, jf. lov nr. 275 af 7. april 2009 om statstilskud til visse renoverings- og bygningsarbejder og energibesparende materialer i helårsboliger.

- Det aftales med kommunerne, hvorledes de får mulighed for at fremrykke anlægsinvesteringer til 2009. Regeringen og KL har den 16. marts 2009 indgået aftale om, at kommunerne har mulighed for at igangsætte yderligere investeringer for mindst 2 mia. kr. i 2009.

- Kommunernes budgetter for 2009 viser en stigning i de samlede kommunale skatter på 89 mio. kr. Det fremgår af aftalen om finansloven for 2009, at parterne er enige om at neutralisere den højere kommuneskat gennem en modgående statslig skattesænkning, så skatten er uændret for borgerne samlet set. Med nedsættelserne af de statslige skatter i Forårspakke 2.0 bekræfter parterne, at der er sket en neutralisering af den højere kommuneskat i 2009.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Dette lovforslag indeholder en udmøntning af de centrale indkomstskatteelementer i aftalen om

Forårspakke 2.0 af 1. marts 2009 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.

Det drejer sig om følgende ændringer af personbeskatningsreglerne:

- Bundskatten nedsættes med 1,5 procentenheder fra 5,26 pct. til 3,76 pct. fra 2010.

- Mellemskatten afskaffes fra 2010.

- Topskattegrænsen forhøjes med 36.000 kr. i 2010 og yderligere med 18.400 kr. i 2011. Inkl. fastholdelsen af den gældende topskattegrænse fra 2009 til 2010 udgør den nye topskattegrænse i 2010-niveau 389.900 kr. i 2010 og 409.100 kr. fra og med 2011.

- Skatteloftet sænkes i 2010 parallelt med nedsættelsen af skattesatserne fra 59 til 51,5 pct.

- Der indføres fra 2010 et bundfradrag på 40.000 kr. for positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget (80.000 kr. for ægtepar).

- Skattesatserne for aktieindkomstskatten nedsættes fra 28 til 27 pct. og fra henholdsvis 43 og 45 til 42 pct. Den progressive sats på 45 pct. ophæves. Nedsættelsen af den lave skattesats fra 28 til 27 pct. sker fra 2012. Nedsættelsen af satsen på 43 til 42 pct. og ophævelsen af satsen på 45 pct. sker fra 2010.

- Beløbsgrænserne, der reguleres efter personskattelovens § 20, fastlægges i 2010-niveau. Fra 2011 genoptages de årlige reguleringer som hidtil.

- Sundhedsbidraget ophæves, og bundskatten forhøjes med 8 procentenheder. Omlægningen sker gradvist med 1 procentenhed om året fra 2012 til 2019. Skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget) og ligningsmæssige fradrag reduceres hermed over perioden med 8 procentenheder.

- For den del af den negative nettokapitalindkomst (rentefradraget), som er under 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar), fastholdes uændret fradragsværdi på ca. 33,5 pct. (gennemsnitskommune). Beløbsgrænsen på 50.000/100.000 kr. er i 2012-niveau og reguleres ikke efter 2012.

- Der indføres fra 2012 en kompensationsordning for tab, så personer med særligt store fradrag (inkl. ligningsmæssige fradrag) ikke kan miste mere som følge af reduktionen af fradragenes værdi, end de får i indkomstskattelettelser (bortset fra den »grønne check«, som kompenserer for Forårspakke 2.0's afgiftsforhøjelser).

- Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra 2012 til 2019 gradvist fra 4,25 pct., maks. 13.600 kr., til 5,6 pct., maks. 17.900 kr. Herved fastholdes skatteværdien af fradraget, selv om sundhedsbidraget reduceres.

Ud over ændringerne af skattereglerne i dette lovforslag foreslås en række ændringer af personbeskatningsreglerne i andre lovforslag, der fremsættes samtidig med dette. Det drejer sig om:

Ændringer af fradragsregler m.v. i ligningsloven:

- Den lavere værdi af befordringsfradraget fra 2012 kompenseres for lavtlønnede gennem en forhøjelse af det særlige tillæg til befordringsfradraget.

- Forhøjelse af kilometergrænsen for daglig befordring mellem hjem og arbejde, hvor der gives befordringsfradrag med normalsatsen, fra 100 km til 120 km fra 2012. For daglig transport ud over 120 km udgør satsen 50 pct. af normalsatsen.

- Den midlertidige ordning vedr. forhøjet befordringsfradrag i udkantskommuner forlænges med 5 år fra 2013 til 2018.

- Den lavere fradragsværdi af standardfradraget for dagplejere kompenseres ved en forhøjelse af fradragsprocenten fra 2012. Standardfradraget forhøjes gradvist fra de nuværende 46 pct. af vederlaget til 60 pct. af vederlaget i 2019.

- Fra 2012 ophæves bundgrænserne for fradrag for gaver til almenvelgørende foreninger. Herefter gives der fradrag for den fulde donation på op til 14.500 kr. (2010-niveau). Det er fortsat en forudsætning for at få fradrag, at donationen indberettes af den modtagende organisation.

- Der indføres fra 2010 en ensartet multimediebeskatning. Personer skal medregne 3.000 kr. (2010-niveau) i indkomsten, hvis de har computer, internetadgang eller fri telefon, der er stillet til rådighed af virksomheden og kan benyttes privat.

- Fradraget for rejseudgifter begrænses fra 2010 til maksimalt 50.000 kr. om året (2010-niveau).

- Fra 2010 fjernes skattefordelen ved medarbejderobligationer, og 15 pct. reglen ved ordningen for individuelle medarbejderaktier ophæves.

- Fra 2010 indføres et miljøtillæg ved beskatningen af fri bil til rådighed (firmabiler). Miljøtillægget svarer til den årlige ejerafgift for firmabilen og lægges til den skattepligtige værdi af fri bil.

Ændringer vedrørende pensionsopsparing i pensionsbeskatningsloven:

- Aldersgrænsen for hævning af kapitalpensioner forhøjes med 5 år. Herefter skal kapitalpensioner hæves senest 15 år efter, at pensionsopspareren når efterlønsalderen mod 10 år i dag.

- Fra 2010 indføres et loft over indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter på 100.000 kr. (2010-niveau).

Øvrige ændringer vedrørende personbeskatningen:

- Som opfølgning på aftalen om lavere skat på arbejde fra 2007 forenkles grundlaget for og opkrævning af arbejdsmarkedsbidraget, så det integreres i reglerne for opkrævning og beregning af indkomstskatten.

I afsnit 3.4. er vist en samlet oversigt over indfasningen af ændringerne i personbeskatningen i 2010 til 2019.

Nedsættelsen af bundskatten med 1,5 procentenheder medfører en samlet indkomstskattelettelse på ca. 14 mia. kr. Nedsættelsen kommer både lavtlønnede og modtagere af overførselsindkomst til gode. Ophævelsen af mellemskatten letter indkomstskatten med ca. 6 mia. kr. og betyder, at ca. 620.000 personer med en indkomst over 377.400 kr. (før AM-bidrag) ikke skal betale mellemskat.

Forhøjelsen af topskattegrænsen i 2010 og yderligere forhøjelse i 2011 bidrager til, at omkring 350.000 personer ikke længere skal betale topskat. Det betyder samtidig, at indkomstskatten lettes med knap 4 mia. kr. i 2010 og med ca. 5½ mia. kr. årligt fra 2011.

Disse markante nedsættelser af indkomstskatten indebærer, at skatteloftet foreslås nedsat fra 59 til 51,5 pct.

Forårspakke 2.0 medfører således, at den højeste marginalskat på arbejdsindkomst reduceres fra ca. 63 pct. til ca. 56 pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag. For personer, der fortsat skal betale topskat, indebærer det, at de har ca. 18 pct. mere tilbage af en ekstra tjent krone efter de foreslåede ændringer, end de har i det gældende skattesystem.

For den meget store gruppe af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der slipper for mellemskat og for topskat som følge af forhøjelsen af topskattegrænsen, sænkes marginalskatten med næsten 21 procentenheder. For denne gruppe vil der være omkring 55 pct. mere tilbage efter skat af en indkomstfremgang.

I afsnit 3.4. er vist en samlet oversigt over udviklingen i marginalskatterne og værdien af fradrag i 2010 til 2019.

Med Forårspakke 2.0 forenkles skattesystemet - især for borgere med helt almindelige indkomst- og fradragsforhold. Når Forårspakke 2.0 er fuldt indfaset, vil der kun være fire personskatter - arbejdsmarkedsbidrag, kommuneskat, bundskat og topskat - hvor den samlede indkomstskat i dag består af seks skatter, idet der tillige betales sundhedsbidrag og mellemskat, som nu foreslås ophævet.

Der er ikke noget nyt eller komplicerende forbundet med, at beløbsgrænserne i indkomstbeskatningen ændrer sig i forbindelse med starten på et nyt indkomstår. Det sker også i det gældende skattesystem. Hertil kommer, at en række skattesatser ændrer sig i indfasningsperioden frem til 2019, hvilket også har været almindeligt i de fleste år siden den første skattereform i 1987.

Som noget nyt indføres der en særlig kompensationsordning for personer med store rentefradrag og ligningsmæssige fradrag i forhold til indkomsten. Denne ordning kan sammenlignes med de flerårige overgangsordninger, som fulgte med 1987-skattereformen, 1994-skatteomlægningen og 1998-skattejusteringen (Pinsepakken), og medfører ligesom disse tidligere ordninger ikke administrativt besvær for borgerne, da kompensationen automatisk vil blive indregnet i skattebetalingen.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Nedsættelse af skatten på den sidst tjente krone

3.1.1. Gældende ret

Indkomstskatten for personer består af summen af flere skatter, der beregnes med forskellige skattesatser og af forskellige beskatningsgrundlag. Beskatningsgrundlagene består af forskellige dele af de skattepligtige indkomster og fradrag. Det drejer sig om indkomster, der henregnes til personlig indkomst, og om fradrag, der kan foretages heri, om indkomster og fradrag, der medregnes til kapitalindkomsten, samt om de såkaldte ligningsmæssige fradrag, der bl.a. omfatter beskæftigelsesfradraget og en række lønmodtagerfradrag.

Den skattepligtige indkomst, jf. personskattelovens § 1, er summen af personlig indkomst og kapitalindkomst fratrukket ligningsmæssige fradrag.

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 3. Følgende indkomstarter medregnes til personlig indkomst: Løn, overskud fra virksomhed, honorarer, værdi af personalegoder, sociale pensioner, dagpenge, efterløn, SU, privat pension, underholdsbidrag m.v.

De udgifter, der kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, er opregnet i personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1-12. Der er bl.a. tale om driftsudgifter for selvstændigt erhvervsdrivende, arbejdsmarkedsbidrag, indbetalinger til pensionsopsparing m.v.

Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af indtægter (renteindtægter m.v.) og fradrag (renteudgifter m.v.) opregnet i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-18.

Ligningsmæssige fradrag er fradrag, der kan foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst. Eksempelvis beskæftigelsesfradraget, befordringsfradrag, kontingent til fagforening, A-kasse og efterløn, underholdsbidrag, havdagsfradrag for erhvervsfiskere, standardfradrag for dagplejere, indskud på etableringskonto og fradrag for gaver til almenvelgørende foreninger.

Alle personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, skal betale indkomstskat til staten og til den kommune, hvor de har bopæl.

Indkomstskat til staten opgøres som summen af 1) bundskat efter personskattelovens § 6, 2) mellemskat efter personskattelovens § 6 a, 3) topskat efter personskattelovens § 7, 4) sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 5) skat af aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a, 6) skat af CFC-indkomst efter personskattelovens § 8 b og 7) skat svarende til kommunal indkomstskat efter personskattelovens § 8 c (begrænset skattepligtige).

Den samlede statsindkomstskat er progressiv. Det vil sige, at skatten udgør en stigende andel af indkomsten, jo højere indkomsten er. Af hele indkomsten betales der bundskat og sundhedsbidrag, mens der af de højere indkomster tillige betales mellemskat og topskat. Sundhedsbidrag og bundskat betales af indkomst, der overstiger personfradraget, mellemskat af indkomst, der overstiger mellemskattegrænsen og topskat af indkomst, der overstiger topskattegrænsen, jf. nedenfor.

Ud over de nævnte indkomstskatter betaler alle erhvervsaktive arbejdsmarkedsbidrag til staten på 8 pct. af et særligt indkomstgrundlag. Arbejdsmarkedsbidraget beregnes proportionalt af hele indkomstgrundlaget, og der gives ikke bundfradrag ved betaling heraf. Der gives fradrag for arbejdsmarkedsbidraget i beskatningsgrundlagene for de almindelige indkomstskatter til stat, kommune og kirke.

-Bundskatten beregnes af den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 6. For indkomståret 2009 udgør bundskatten 5,04 pct. og fra 2010 udgør den 5,26 pct. Bundskat betales af alle, der har en indkomst, der er større end personfradraget. Negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag kan ikke fratrækkes i grundlaget for bundskatten.Hvis en gift person har negativ nettokapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive nettokapitalindkomst før beregning af bundskatten, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. personskattelovens § 6, stk. 3.

-Mellemskatten udgør 6 procent af den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst, hvis det samlede beløb overstiger mellemskattegrænsen, der for indkomståret 2009 er 347.200 kr., jf. personskattelovens § 6 a, stk. 1.Ligesom for bundskatten modregnes negativ nettokapitalindkomst hos den ene ægtefælle i den anden ægtefælles eventuelle positive nettokapitalindkomst før beregning af mellemskatten, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. personskattelovens § 6 a, stk. 2.Hvis den ene ægtefælles indkomst ligger under mellemskattegrænsen, kan den uudnyttede del af bundfradraget for mellemskatten overføres til den anden ægtefælle, jf. personskattelovens § 6 a, stk. 3. Det er en forudsætning for overførsel af bundfradraget, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

-Topskatten udgør 15 pct. og beregnes af den personlige indkomst tillagt eventuel positiv nettokapitalindkomst, hvis det samlede beløb overstiger topskattegrænsen, der for indkomståret 2009 er 347.200 kr., jf. personskattelovens § 7, stk. 2. Beløbsgrænsen svarer til en indkomst på ca. 377.400 kr. før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Der gives ikke fradrag for kapitalpensionsindskud i topskattegrundlaget.Topskatten af positiv nettokapitalindkomst beregnes for ægtefæller efter personskattelovens § 7, stk. 4-9, når ægtefællerne er samlevende i hele indkomståret, og indkomståret udgør en periode på et helt år. Reglerne indebærer for det første, at kapitalindkomsten opgøres for ægtefællerne under ét. Kun hvis ægtefællerne tilsammen har positiv nettokapitalindkomst, beregnes topskat af beløbet. For det andet beregnes topskatten af eventuelle positive beløb på toppen af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst. Den beregnede topskat af kapitalindkomsten fordeles herefter mellem ægtefællerne i forhold til deres andel af den samlede positive nettokapitalindkomst.

-Sundhedsbidrag til staten udgør 8 pct., jf. personskattelovens § 8, stk. 1, og betales af indkomst, der overstiger personfradraget. Sundhedsbidraget beregnes af den skattepligtige indkomst, og påhviler enhver, der har pligt til at betale kommunal indkomstskat eller indkomstskat efter § 8 c (begrænset skattepligtige), jf. personskattelovens § 8, stk. 2.

-Personfradraget udgør 42.900 kr. (2009) for personer, der er fyldt 18 år, og 32.200 kr. (2009) for personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, jf. personskattelovens § 10, stk. 1 og 2. Personfradraget gives med skatteværdien svarende til bundskatten, sundhedsbidraget og kommune- og kirkeskat.Hvis skatteværdien af personfradraget, jf. personskattelovens § 12, stk. 1, ikke kan udnyttes ved beregningen af de ovenfor nævnte skatter, kan den uudnyttede skatteværdi modregnes i de øvrige indkomstskatter samt i en evt. beregnet progressiv aktieindkomstskat efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, jf. personskattelovens § 12, stk. 2.Hvis en gift persons skattegrundlag ikke er stort nok til, at hele skatteværdien af personfradraget kan modregnes i vedkommendes indkomstskat, kan den overskydende del af skatteværdien overføres til ægtefællen og nedsætte dennes skatter, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. personskattelovens § 10, stk. 3.

- Der beregnes endvidere et beskæftigelsesfradrag for alle erhvervsaktive, jf. ligningslovens § 9 J. Fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst. Det vil sige, at skatteværdien er ca. 33,5 pct. i en gennemsnitskommune efter gældende regler. I 2009 udgør beskæftigelsesfradraget 4,25 pct., dog maks. 13.600 kr.

3.1.2. Forslagets indhold

3.1.2.1. Lavere bundskat, afskaffelse af mellemskatten og forhøjelse af topskattegrænsen

Det foreslås, at bundskatten nedsættes med 1,5 procentenheder, således at den fra indkomståret 2010 udgør 3,76 pct. Endvidere foreslås det, at mellemskatten, der i dag udgør 6 pct., helt afskaffes, og at grænsen for topskat forhøjes med 36.000 kr. i 2010 og med yderligere 18.400 kr. eller med i alt 54.400 kr. i 2011. Inkl. regulering af forhøjelserne, som er aftalt i 2009-niveau, forhøjes topskattegrænsen fra 347.200 kr. i 2009 til 389.900 kr. i 2010 og yderligere til 409.100 kr. fra 2011 (2010-niveau).

Med de foreslåede forhøjelser skal der i 2010 først betales topskat, når indkomsten efter fradrag af bidrag til pensionsopsparing men før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag kommer op over ca. 423.800 kr. svarende til en månedsløn på ca. 35.300 kr. I 2011 kan der tjenes op til ca. 444.700 kr., før der skal betales topskat. Det svarer til en månedsløn efter fradrag af pensionsbidrag men før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag på ca. 37.050 kr. (2010-niveau).

Den samlede forhøjelse af topskattegrænsen er inkl. forhøjelsen på 5.000 kr. i 2010, der følger af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om Lavere skat på arbejde indgået i august 2007.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3-5, og bemærkningerne hertil.

3.1.2.2. Sammenlægning af sundhedsbidraget og bundskatten

Det foreslås, at sundhedsbidraget gradvist sammenlægges med bundskatten og får samme indkomstgrundlag som den nuværende bundskat. Sammenlægningen sker ved, at det nuværende sundhedsbidrag på 8 pct. gradvist udfases med 1 procentenhed årligt fra indkomståret 2012 til indkomståret 2019. Parallelt hermed øges bundskatten med 1 procentenhed årligt over samme periode, således at bundskattesatsen på 3,76 pct. i 2010 øges til 11,76 pct. for indkomståret 2019.

Denne sammenlægning af sundhedsbidraget og bundskatten medfører, at skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget) og de ligningsmæssige fradrag reduceres i takt med udfasningen af sundhedsbidraget svarende til 1 procentenhed årligt fra indkomståret 2012 til indkomståret 2019. Skatteværdien af fradragene reduceres således til ca. 25,5 pct. i en gennemsnitskommune fra 2019 mod ca. 33,5 pct. i dag.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 16.

For at sikre fortsat tryghed om boligejernes økonomi er der til forslaget om nedsættelsen af skatteværdien af rentefradraget knyttet fire yderligere tiltag.

For det første videreføres fastfrysningen af ejendomsværdiskatten.

For det andet indføres et bundfradrag for negativ nettokapitalindkomst (renteudgifter) på op til 50.000 kr. årligt (100.000 kr. for ægtepar). Renteudgifter under denne beløbsgrænse kan fradrages med ca. 33,5 pct. som hidtil. Bundfradraget ligger fast nominelt.

For det tredje udskydes nedsættelsen af rentefradragets skatteværdi til indkomståret 2012 og med en meget nænsom indfasning på 1 procentenhed årligt. Det betyder, at f.eks. boligejere ikke vil opleve pludselige forandringer i deres økonomi.

For det fjerde indføres en kompensationsordning for personer med stor gæld eller store ligningsmæssige fradrag i forhold til indkomsten. Den særlige kompensationsordning sikrer skatteyderne en kompensation, hvis tabet som følge af den lavere skatteværdi af rentefradraget og af de ligningsmæssige fradrag er større end gevinsten ved de foreslåede nedsættelser af indkomstskatten. Kompensationsordningen baseres på værdien af fradragene i det aktuelle indkomstår og udformes, så kompensationen indregnes automatisk i forskuds- og årsopgørelsen. Kompensationsordningen løber frem til indkomståret 2019, hvorefter der tages stilling til en eventuel videreførelse.

Stigningen i boligomkostningerne som følge af ændringerne i skatteværdien af rentefradraget er meget begrænset mange år frem. I 2019, hvor forslaget er fuldt indfaset, vil stigningen i boligomkostningerne svare til virkningen af en permanent rentestigning på i størrelsesordenen 0,2 procentenheder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24 og 32, og § 9 samt bemærkningerne hertil.

Endvidere forhøjes beskæftigelsesfradraget for at kompensere for nedsættelsen af skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag, jf. afsnit 3.1.2.3. nedenfor. Der kompenseres ligeledes for den lavere skatteværdi af de ligningsmæssige fradrag ved forslaget om forhøjelse af tillægget til befordringsfradraget for lavtlønnede, forhøjelse af kilometergrænsen for daglig befordring, hvor der gives fuld fradragssats, forlængelse af ordningen om forhøjet befordringsfradrag i udkantskommuner, forhøjelse af standardfradraget for kommunale dagplejere og forbedring af reglerne om fradrag for gaver til velgørende foreninger, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Ændrede regler for beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.).

3.1.2.3. Beskæftigelsesfradraget

Den gradvise nedsættelse af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag til gennemsnitligt ca. 25,5 pct. i 2019 vil isoleret set medføre, at fradragsværdien af beskæftigelsesfradraget bliver reduceret. For at neutralisere dette, forhøjes beskæftigelsesfradraget fra 2012 gradvist fra 4,25 pct. til 5,60 pct. og det maksimale fradrag fra 13.600 kr. til 17.900 kr. (2010-niveau).

Der henvises til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil samt til oversigten over indfasningen af Forårspakke 2.0's elementer i afsnit 3.4.

3.2 Nedsættelse af skatten på opsparing

3.2.1. Gældende ret

Privat opsparing behandles skattemæssigt meget forskelligt. Kapitalindkomst udgør det samlede nettobeløb af de indtægter og udgifter, der er opregnet i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-18, herunder renteindtægter og -udgifter og visse kursgevinster på obligationer m.v. Positiv nettokapitalindkomst medregnes i grundlaget for beregning af kommune-, bund-, mellem- og topskat, og beskattes med ca. 38,8 pct. for en bundskatteyder, og med ca. 59,7 pct. for en skatteyder, der betaler mellem- og topskat.

Aktieindkomst, der består af de indtægter, der er opregnet i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1-4, herunder aktieudbytte og fortjeneste ved salg af aktier, beskattes separat og progressivt. Aktieindkomst op til 48.300 kr. (2009) beskattes med 28 pct. Aktieindkomst fra 48.300 kr. (2009) op til 106.100 kr. (2009) beskattes med 43 pct., og det der ligger herover med 45 pct. Gifte personer sambeskattes af aktieindkomst, således at hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, gælder et dobbelt bundfradrag for deres samlede aktieindkomst, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 6.

Skatteværdien af negativ aktieindkomst kan fratrækkes i de øvrige indkomstskatter, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 5. Tab ved salg af børsnoterede aktier er dog kildeartsbegrænset, dvs. at tab kun kan modregnes i aktieudbytter og -avancer fra børsnoterede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 14.

Skatteværdien af negativ aktieindkomst beregnes med de samme skattesatser og progressionsgrænser, som gælder for positiv aktieindkomst. Eventuel uudnyttet negativ aktieindkomst kan fremføres til modregning i de følgende indkomstår.

3.2.2. Forslagets indhold

En reduktion af forskellene i beskatningen af forskellige former for formueafkast vil medføre, at opsparing i større omfang placeres der, hvor det samfundsmæssige afkast er højt frem for at være bestemt af skattereglerne. En mere ensartet beskatning af afkastet af opsparing vil samtidig medføre, at skatteindtægterne bliver mere robuste overfor ændringer i sammensætningen af opsparing, og at skattesystemet bliver mere robust overfor skatteomgåelse og skattetænkning.

Den foreslåede nedsættelse af bundskattesatsen og afskaffelsen af mellemskatten, jf. afsnit 3.1.2.1., medfører, at den højeste skattesats på positiv nettokapitalindkomst nedsættes fra ca. 59,7 til ca. 52,2 pct.

Endvidere foreslås det, at der med virkning for indkomståret 2010 indføres et bundfradrag på 40.000 kr. (80.000 kr. for ægtepar (2010-niveau)) for indregning af positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget. Marginalskatten for mindre, positive nettokapitalindkomster nedbringes dermed fra 59,7 pct. i dag til 37,3 pct. efter Forårspakke 2.0.

Det bidrager til at nedbringe de meget høje reale skattesatser på positiv nettokapitalindkomst. Tages der hensyn til inflationen, er den reale beskatning af positiv nettokapitalindkomst således i dag op til 90 pct. for en topskatteyder, mens den reale beskatning med Forårspakke 2.0 reduceres til maksimalt ca. 80 pct. for positiv nettokapitalindkomst over 40.000 kr. (2010-niveau) og ca. 55 pct. for positiv nettokapitalindkomst under 40.000 kr. (2010-niveau).

Det foreslås endvidere, at skatten på aktieindkomst under 48.300 kr. (2010-niveau) nedsættes fra 28 til 27 pct. med virkning fra indkomståret 2012. Det sikrer en mere ensartet beskatning af aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst. Skattesatsen på aktieindkomst over 48.300 kr. (2010-niveau) nedsættes til 42 pct. fra henholdsvis 43 pct. for indkomst over 48.300 kr. men under 106.100 kr. (2009) og 45 pct. for aktieindkomst over 106.100 kr. (2009).

Satserne for aktieindkomstskatten er fastsat ud fra hensynet til det såkaldte hovedaktionærproblem. Det er således hensigten, at det ikke skal være en fordel at modtage udbytter i stedet for løn for personer, der har mulighed for selv at sammensætte deres aflønning. Dette sikres ved, at den samlede skat på større udbytter bestående af først selskabsskat og dernæst aktieindkomstskat fremover bliver 56,5 pct. svarende til den højeste marginalskat på lønindkomst på ca. 56 pct.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, 17 og 18 (forslaget til personskattelovens §§ 7, stk. 1, og 8 a, stk. 1 og 2), og bemærkningerne hertil.

3.3 Personskattelovens § 20

3.3.1. Gældende ret

De fleste bundfradrag og grundbeløb i skattelovgivningen, der reguleres, er angivet i 1987-niveau. Grundbeløbene reguleres hvert år efter personskattelovens § 20 svarende til den generelle indkomstudvikling i samfundet to år forud for indkomståret. Reguleringen følger et reguleringstal, der beregnes ved at forhøje det foregående års reguleringstal med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår. Tilpasningsprocenten fastsættes i henhold til lov om en satsreguleringsprocent og bekendtgøres af finansministeren i forbindelse med fremsættelsen af forslag til finanslov for det kommende finansår.

3.3.2. Forslagets indhold

De aktuelle beløbsgrænser, der skal anvendes i skatteberegningen m.v., er 82,7 pct. højere i 2009 end de grundbeløb, der er angivet i lovteksten. Dette kan give umiddelbare forståelsesmæssige problemer ved læsning af lovteksten.

Det foreslås derfor, at samtlige grundbeløb i lovgivningen, der reguleres efter § 20, opjusteres til 2010-niveau, og at reguleringstallet »nulstilles«.

Som led i den hurtige indfasning af skattelettelserne i Forårspakke 2.0 foreslås det endvidere, at § 20-beløbsgrænserne i skatte- og afgiftslovgivningen ikke reguleres for indkomståret 2010. De årlige reguleringer genoptages som hidtil fra indkomståret 2011.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 30 og 31 (forslaget til personskattelovens § 20, stk. 3 og 4).

3.4. Indfasning af personskatteændringerne fra 2010 til 2019

Hovedforløbet i Forårspakke 2.0 gennemføres i 2010 og 2011. Reduktionen af fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag starter i 2012, og gennemføres gradvist over 8 år frem til 2019.

I løbet af perioden på 8 år reduceres fradragsværdien af ligningsmæssige fradrag og af den del af negativ nettokapitalindkomst, der overstiger en bundgrænse på 50.000 kr. for ugifte og 100.000 kr. for ægtepar, med 1 procentenhed årligt. For negativ nettokapitalindkomst under bundgrænsen fastholdes fradragsværdien på de nugældende ca. 33,5 pct. (gennemsnitskommune). Bundgrænsen reguleres ikke.

Sideløbende med reduktionen af værdien af fradragene indføres en særlig kompensationsordning for personer og familier med store fradrag i forhold til indkomsten, jf. afsnit 3.1.2.2.

Indfasningsforløbet af Forårspakke 2.0's personbeskatningselementer samt udviklingen i marginalskatter fra 2010 til 2019 er vist i nedenstående oversigter.

Oversigt over de foreslåede ændringer af satser og beløbsgrænser i personbeskatningen 2010-2019

Gld. regler (2009-niveau)	Forårspakke 2.0(2010-niveau)
2010	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019

Pct.

Skattesatser:

Sundhedsbidrag

8,0

7,0

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

Bundskat

5,26

3,76

4,76

5,76

6,76

7,76

8,76

9,76

10,76

11,76

Mellemskat

6,0

Skatteloft

59,0

51,5

Beskæftigelsesfradrag

4,25

4,4

4,5

4,65

4,8

5,0

5,2

5,4

5,6

Aktieindkomstskat

28/43/45

28/42

27/42

Aftrapningsprocent for den »grønne check«

7,5

Kr.

Beløbsgrænser:

Maks. beskæftigelsesfradrag

13.600

14.100

14.400

14.900

15.400

16.000

16.600

17.300

17.900

Topskattegrænse1

352.000

389.900

409.100

409.1002

Bundfradrag for positiv nettokapitalindkomst i topskat3

40.000

Skattepligtigt beløb ved multimediebeskatning

3.000

Maksimalt årligt indskud på ratepensionsordninger

100.000

Maksimalt fradrag efter rejsereglerne

50.000

Bundgrænse for omlægning af negativ nettokapitalindkomst

50.000 3, 4

»Grøn check«

Beløb til alle fyldt 18 år

1.300 5

Beløb til alle under 18 år (maks. til 2 børn)

300 5

Aftrapningsgrænse for den »grønne check«

362.800

Andre ændringer:

Befordringsfradrag med fuld sats for daglig transport fra 24 km op til, km:

100

120

Tillæg til befordringsfradrag til lavtlønnede

Tillægsprocent, pct.

Aftrapningsprocent, pct.

0,5

0,50

0,58

0,66

0,74

0,84

0,94

1,04

1,16

1,28

Maksimalt tillæg, kr.

6.000

7.000

7.900

8.900

10.100

11.300

12.500

13.900

15.400

Standardfradrag for dagplejemødre i pct. af vederlaget

Det er forudsat, at beløbsgrænsen i 2010 ville være blevet forhøjet fra 347.200 kr. til 352.000 kr. (2009-niveau) som en udmøntning af aftalen om Lavere skat på arbejde fra 2007, hvor det aftaltes, at topskattegrænsen skulle forhøjes, således at antallet af topskatteydere fastholdtes på 2007-niveauet. Med den forudsatte forhøjelse til 352.000 kr. og den yderligere forhøjelse af topskattegrænsen i nærværende lovforslag, anses denne del af aftalen om Lavere skat på arbejde for udmøntet.

Beløbsgrænsen svarer til ca. 444.700 kr. før fradrag af AM-bidrag eller en månedsløn på ca. 37.050 kr. ekskl. evt. pensionsbidrag.

Beløbsgrænsen udgør det dobbelte for ægtepar.

Beløbsgrænsen er i 2012-niveau og reguleres ikke.

Beløbene er i 2010-niveau og reguleres ikke.

Marginalskattesatser efter gældende regler og efter lovforslaget i 2010-2019

Gld. regler	Forårspakke 2.0
2010	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019

Arbejdsindkomst:

Pct.

Laveste marginalskat inkl. beskæftigelsesfradrag og AM-bidrag

42,3

40,91)

Højeste marginalskat inkl. AM-bidrag

63,0

56,1

Skattepligtige overførselsindkomster m.v.:

Laveste marginalskat ekskl. AM-bidrag

38,8

37,3

Højeste marginalskat ekskl. AM-bidrag

59,7

52,2

Positiv nettokapitalindkomst:

Laveste marginalskat

38,8

37,3

Højeste marginalskat

59,7

52,2

Negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget):

Negativ nettokapitalindkomst under bundgrænsen

33,5

Negativ nettokapitalindkomst over bundgrænsen

33,5

32,5

31,5

30,5

29,5

28,5

27,5

26,5

25,5

Ligningsmæssige fradrag

33,5

32,5

31,5

30,5

29,5

28,5

27,5

26,5

25,5

Anm.:

Alle marginalskatter er beregnet inkl. en kommune- og kirkeskatteprocent på 25,54 pct. svarende til den gennemsnitlige kommuneskat i 2009

Marginalskatten vedrører indkomst op til ca. 308.000 kr. før AM-bidrag, hvor det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås. For indkomster fra ca. 308.000 kr. og til ca. 424.000 kr. i 2010 og op til ca. 444.700 kr. fra 2011 (den foreslåede topskattegrænse i 2010 og 2011 før AM-bidrag) nedsættes marginalskatten fra 43,7 pct. efter gældende regler til 42,3 pct. efter Forårspakke 2.0 (gennemsnitskommune). Det foreslås endvidere, at den »grønne check« der udbetales fra og med 2010 skal aftrappes med 7,5 pct. af indkomsten ud over 362.800 kr. Denne aftrapning medfører en forhøjelse af marginalskatten med 6,9 pct. opgjort før AM-bidrag, svarende til en forhøjelse fra 42,3 pct. til 49,2 pct. i indkomstintervallet fra ca. 394.450 kr. til mellem ca. 413.200 kr. og 421.900 kr. (før AM-bidrag). Indkomstintervallet med den højere marginalskat afhænger af antallet af børn.

4. Samfundsmæssige konsekvenser af Forårspakke 2.0

4.1. De samlede økonomiske konsekvenser af Forårspakke 2.0

Forårspakke 2.0 skønnes at medføre en umiddelbar nedsættelse af personskatterne m.v. med godt 29 mia. kr. Det svarer til ca. 1,7 pct. af BNP. Samlet set er Forårspakke 2.0 fuldt finansieret målt på de varige virkninger, jf. nedenfor.

De aftalte finansieringselementer i Forårspakke 2.0 indfases gradvist. Finansieringen udgør godt 16½ mia. kr. i 2010 stigende til ca. 28 mia. kr. i 2019. Samlet set medfører Forårspakke 2.0 en umiddelbar underfinansiering på ca. 8½ mia. kr. i 2010 og ca. 6 mia. kr. i 2011 opgjort i forbrugerpriser, jf. tabellen nedenfor.

Den finanspolitiske lempelse vil styrke familiernes indkomster og forbrugsmuligheder de næste år. Det vil isoleret set øge efterspørgslen på kort sigt, hvilket vil bidrage til at modvirke de negative virkninger af den internationale krise. I de efterfølgende år, hvor stramningerne gradvist træder i kraft, mindskes underfinansieringen. Forårspakke 2.0 medfører dog en samlet lempelse af beskatningen frem til og med 2012.

De samlede lettelser og finansiering af Forårspakke 2.0 fremgår af nedenstående tabel.

Skattenedsættelser, finansiering og varig virkning af Forårspakke 2.0

Mia. kr. 2009-niveau

Varig

virkning1)

Umiddelbar virkning2)
2010	2011	2012	2013	2014	2015	2019

Personskatter m.v.

29,1

29,3

30,7

30,6

30,5

30,3

30,2

29,6

Finansiering

29,1

16,7

20,3

20,8

27,5

28,3

29,0

28,0

I alt

0,1

-12,7

-10,5

-9,9

-3,1

-2,0

-1,2

-1,6

Fremrykning af provenu2)

0,0

4,2

4,3

4,4

4,3

3,9

I alt inkl. fremrykket provenu

0,0

-8,5

-6,2

-5,5

-1,3

-2,4

-3,1

-2,3

Anm.:

»-« = provenutab/skattelettelse m.v.

Den varige provenuvirkning, er tilbageløbskorrigeret (ekskl. adfærd).

De umiddelbare provenuvirkninger er ekskl. adfærd.

Fremrykning af beskatning som følge af ændringer i pensionsbeskatningen. Fremrykningen medfører ikke et løbende merprovenu, idet skatteindtægterne vil være tilsvarende mindre, når pensionerne (inkl. forrentning) siden hen udbetales.

Den umiddelbare underfinansiering m.v. på ca. 13 mia. kr. i 2010 er opgjort, inden der tages højde for tidsmæssige forskydninger i indtægterne. Den fremrykkede beskatning af pensionsopsparing som følge af pensionsforslagene medfører en umiddelbar forbedring af de offentlige finanser med godt 4 mia. kr. i 2010. I 2010 er der således en samlet lettelse på ca. 8½ mia. kr.

Der er ingen varig effekt af de tidsmæssige fremrykninger af pensionsbeskatningen, idet indkomstbeskatningen også vil være tilsvarende mindre, når pensionerne (inkl. forrentning) siden hen udbetales.

Efter tilbageløb i form af moms udgør underfinansieringen ca. 6½ mia. kr. i 2010 og ca. 4½ mia. kr. i 2011.

Forårspakke 2.0 er fuldt finansieret opgjort i såkaldt varig virkning, men før der indregnes virkninger af ændret adfærd. Den varige virkning angiver med ét samlet tal provenuvirkningerne over en årrække. Årrækken er i den forbindelse fra 2010 og i al fremtid. Den varige virkning er provenuet i årrækken opgjort som andel af BNP og omregnet til en annuitet.

Med fuld finansiering opgjort i varig virkning reducerer Forårspakke 2.0 dermed ikke det fremtidige råderum i de offentlige finanser. Hertil kommer de positive effekter af adfærdsvirkningerne.

Forårspakke 2.0's årlige og varige provenukonsekvenser for de enkelte elementer er angivet i tabellen nedenfor. Provenuvirkningerne er for hvert år angivet i forhold til uændrede regler og i 2009-niveau. Der indgår ikke adfærdseffekter i de angivne provenumæssige konsekvenser i oversigten.

I forhold til aftalen om Forårspakke 2.0 af 1. marts 2009 er der sket mindre justeringer af nogle af de enkelte elementer samt provenuvurderingerne heraf. Det skyldes både mindre opdateringer af provenuskøn, og at der som følge af bl.a. høringen er sket visse justeringer i aftalen om Forårspakke 2.0. Opdateringerne vedrører bl.a. beskatningen af fondes besiddelser af porteføljeaktier, mens der er sket justeringer vedrørende multimediebeskatningen samt afgifter på affald, cigaretter og energi. Samlet set betyder justeringerne, at Forårspakke 2.0 skønnes at være fuldt finansieret.

Varig og umiddelbar provenuvirkning på de enkelte elementer i Forårspakke 2.0

Mia. kr. 2009-niveau

Varig virkning1)

Umiddelbar virkning2)
2010	2011	2012	2013	2014	2015	2019

Skattenedsættelser mv. i alt (pkt. 1-4)

29,09

29,32

30,71

30,60

30,45

30,30

30,15

29,63

1. Lavere mellem- og topskat mv.

12,56

10,11

11,67

11,72

Afskaffelse af mellemskatten på 6 pct.

6,10

5,78

Forhøjelse af topskattegrænsen

5,77

3,90

5,45

Bundfradrag for positiv nettokapitalindkomst

0,30

Skat af aktieindkomst nedsættes til 27 og 42 pct.

0,35

0,10

0,15

Aldersgrænse for udbetaling af kapitalpensioner forhøjes med 5 år

0,04

0,03

0,04

2. Lavere bundskat og økonomisk friplads

14,00

13,70

Nedsættelse af bundskattesatsen

13,80

13,50

Øget tilskud til friplads i daginstitutioner for enlige forsørgere

0,20

3. »Grøn check«

1,60

4,59

4,42

4,26

4,10

3,95

3,81

3,28

4. Pensionstillæg (efter skat)

0,93

Finansiering i alt (pkt. 5-15)

29,14

16,65

20,26

20,76

27,36

28,25

29,00

28,00

5. Lavere værdi af rentefradrag

4,49

0,00

0,25

0,50

0,75

1,00

0,60

Negativ nettokapitalindkomst udgår af sundhedsbidraget

5,69

0,25

0,50

0,75

1,00

2,00

Fortsat loft over ejendomsværdiskatten i 2016-2019 3)

-1,20

0,00

-1,40

6. Lavere værdi af ligningsmæssige fradrag

3,06

0,29

0,75

1,13

1,57

3,40

Lavere værdi af ligningsmæssige fradrag

3,53

0,49

0,98

1,47

1,95

3,91

Forhøjelse af standardfradraget for dagplejere

-0,15

-0,01

-0,03

-0,05

-0,07

-0,16

Afskaffelse af bundgrænser for fradrag for gaver til almenvelgørende foreninger

-0,04

-0,05

-0,04

Forbedring af befordringsfradraget for lavtlønnede m.v.

-0,29

-0,14

-0,15

-0,24

-0,27

-0,31

7. Kompensationsordning for personer med store fradrag i forhold til indkomsten

-0,04

-0,01

-0,02

-0,06

-0,13

-0,74

8. Loft over indbetaling på ratepension og ophørende livrenter på 100.000 kr.

0,90

0,05

0,10

0,15

0,25

0,30

0,35

0,65

9. Udligningsskat for større pensionsudbetalinger 4)

0,08

0,16

0,17

0,18

0,19

0,20

0,26

10. Multimediebeskatning og medarbejderobligationer mv.

1,12

1,18

1,17

1,15

1,14

1,13

1,09

Fjernelse af skattefordel ved medarbejderobligationer og 15 pct. regel for aktier

0,27

Multimediebeskatning på arbejdsgiverbetalt bredbånd, fri telefon m.v.

0,53

Loft over fradrag i henhold til rejseregler

0,23

0,27

0,26

0,25

0,24

0,23

0,20

Miljøtillæg til fri bil

0,10

0,12

0,11

0,10

11. Grønne afgifter mv. (inkl. sundhed)

6,18

6,63

8,75

8,48

10,03

10,04

9,90

7,13

Nominel fastholdelse af stykafgifter 2016-2019 3)

-2,06

-2,55

Energiafgifter

3,16

2,47

3,31

3,17

4,67

4,57

4,46

4,09

Indeksering af energiafgifter

14,86

2,53

Finansieringsbidrag fra energiafgifter forudsat i 2015-plan

-14,86

-2,53

Ens beskatning af central og decentral fjernvarme

0,08

0,30

0,26

0,14

0,13

0,09

Afgift på køling

0,18

0,20

Præcisering vedr. vejbelysning og transformatorstationer

0,02

0,03

0,02

Præcisering vedr. afgift af el til vejbelysning

0,20

0,27

0,29

0,28

0,27

0,25

Ejerafgift for varebiler

0,85

0,13

0,22

0,31

0,39

0,47

0,54

0,77

Afgift på smøreolie

0,10

0,17

0,16

0,15

0,14

Spildevandsafgiften forhøjes med 50 pct.

0,11

0,13

0,12

0,11

Kørselsafgift på danske lastbiler

0,50

0,63

Øget grøn ejerafgift på dieselbiler uden partikelfilter

0,04

0,35

0,29

0,24

0,21

0,18

0,16

0,08

Nedsættelse af emballageafgiften

-0,08

-0,10

-0,09

-0,08

Omlægning og forhøjelse af cigaretafgift og forhøjelse af afgift på røgtobak

1,35

1,47

1,42

1,38

1,34

1,44

1,39

Afgift på is og chokolade forhøjes med 25 pct.

0,45

0,50

0,48

Afgift på mættet fedt i olier og mejeriprodukter (ekskl. mælk)

0,98

0,60

1,15

1,13

1,08

1,03

1,00

Grøn registreringsafgift for taxier

0,05

Reduktion af bundfradrag i CO2-afgiften

0,05

0,00

0,03

0,04

0,05

0,07

Afgift på CFC-gasser

0,03

0,05

0,04

Afgift på andre klimagasser ved energianvendelse

0,02

0,05

0,04

Afgifter på affald

0,19

0,12

0,13

0,15

0,26

0,27

0,29

0,34

12. Erhvervslivet generelt udover grønne afgifter

4,41

2,31

3,67

3,78

4,42

4,56

4,70

5,06

Harmonisering af selskabers udbytte- og avancebeskatning

1,81

1,90

1,93

1,95

1,99

2,03

2,07

2,27

Momsfritagelsen for levering af fast ejendom ophæves

0,89

0,00

0,90

Momsfritagelsen for ejendomsadministration ophæves

0,18

0,00

0,18

Ændring i EU-momsdirektiv leasing m.v.

0,27

0,01

0,02

0,04

0,05

0,07

0,14

Momsfritagelsen for rejsebureauvirksomhed ophæves

0,16

0,00

0,16

Fradragsret for advokat- og revisoromkostninger ophæves

0,12

0,15

Fuld beskatning af personers genvundne afskrivninger

0,11

Tonnagebeskatning (prisindeksering)

0,01

Øget lønsumsafgift for den finansielle sektor

0,38

0,00

0,50

Afskaffelse af omkostningsgodtgørelse for selskaber

0,04

0,05

Stramning af genanbringelsesregler

0,01

Fradragsret for renter ved køb af udenlandske selskaber

0,30

0,05

0,10

0,15

0,20

0,25

0,30

0,40

Nominel fastfrysning af erhvervsstøtte

0,16

0,04

0,07

0,10

0,14

0,17

0,20

13. Auktionering af CO2-kvoter andre reserverede indtægter

2,39

0,09

3,65

3,72

3,77

3,96

Auktionering af CO2-kvoter

2,30

0,00

3,56

3,63

3,68

3,87

Kompensation for stigning i kommuneskat

0,09

14. Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning

1,56

1,23

1,30

1,40

1,45

1,49

1,51

1,60

15. Nominel fastholdelse af beløbsgrænser

5,00

16.Forårspakke 2.0 i alt

0,05

-12,68

-10,46

-9,85

-3,08

-2,04

-1,16

-1,62

17. Fremrykning af provenu fra pensionsopsparing

0,00

4,20

4,30

4,40

4,35

4,40

4,30

3,90

18.Forårspakke 2.0 inkl. Fremrykning

0,05

-8,48

-6,16

-5,45

-1,27

-2,36

-3,14

-2,28

Anm.:

»-« = provenutab/skattelettelse m.v.

Den varige provenuvirkning, er tilbageløbskorrigeret (ekskl. adfærd).

De umiddelbare provenuvirkninger er ekskl. adfærd og er ikke tilbageløbskorrigeret

Det fortsatte loft over ejendomsværdiskatten samt nominel fastholdelse af nominelle afgifter kræver ikke lovgivning.

Udformningen af udligningsskatten på større pensionsudbetalinger er ikke endeligt fastlagt. Provenuskønnene er foreløbige og baseret på nogle foreløbige beregningstekniske antagelser.

4.1.1. Skattelettelser m.v.

Der er varige skattenedsættelser m.v. svarende til ca. 29,1 mia. kr. Skatteelementerne dækker over afskaffelse af mellemskatten (6,1 mia. kr.) og en forhøjelse af topskattegrænsen med 54.400 kr. i 2009-niveau (5,8 mia. kr.) samt en nedsættelse af bundskatten med 1½ procentenheder (13,8 mia. kr.). Indførelse af bundfradrag for positiv nettokapitalindkomst og nedsættelsen af skatten på aktieindkomst medfører en samlet skattenedsættelse på knap 0,7 mia. kr.

Ud over skatteelementerne medfører øget tilskud til friplads i daginstitutionerne for enlige forsørgere og forhøjelsen af pensionisttillægget til pensionister fremgang i disses rådighedsbeløb på 1,1 mia. kr. Hertil medfører indførelse af en skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter m.v. (»grøn check«) på 1.300 kr. for alle over 18 år og på 300 kr. pr. barn (op til to børn) isoleret set et øget rådighedsbeløb på ca. 1,6 mia. kr. Den »grønne check« kompenserer husholdninger for de afgiftsforhøjelser, der belaster dem direkte. »Checken« aftrappes for personer med indkomster over 362.800 kr. (2010-niveau) og er dermed målrettet personer med lav- og mellemindkomster.

Endelig er det i forbindelse med aftale om Forårspakke 2.0 aftalt, at skattestoppet videreføres efter reformen.

4.1.2. Finansiering

Finansieringselementerne i forhold til gældende lovgivning medfører varige stramninger på ca. 29,1 mia. kr.

4.1.2.1. Lavere skatteværdi af rentefradrag og ligningsmæssige fradrag

Negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar) og ligningsmæssige fradrag udgår gradvist af grundlaget for sundhedsbidraget. Skatteværdien af store rentefradrag og ligningsmæssige fradrag reduceres således gradvist fra ca. 33,5 pct. i 2012 til ca. 25,5 pct. i en gennemsnitskommune i 2019. Der indføres samtidig en kompensationsordning for skatteydere med store fradrag i forhold til indkomsten. Inkl. modregning af provenutabet ved kompensationsordningen medfører reduktionen af fradragenes værdi et finansieringsbidrag på knap 9,2 mia. kr. Der er i dette skøn ikke indregnet virkningen af en eventuel forlængelse af kompensationsordningen efter 2019. Forbedringerne af befordringsfradragsreglerne og forhøjelsen af standardfradraget for dagplejere mindsker finansieringsbidraget med knap ½ mia. kr.

Finansieringsbidraget fra lavere skatteværdi af rentefradrag udgør ca. ¼ mia. kr. i 2012 stigende til 2 mia. kr. i 2019. Finansieringsbidraget fra lavere skatteværdi af ligningsmæssige fradrag ekskl. skattekompensationsordningen udgør ca. ½ mia. kr. i 2012 stigende til knap 4 mia. kr. i 2019.

Virkningen på holdbarheden af den nominelle fastholdelse af ejendomsværdiskatten fra 2016-19 skønnes at udgøre ca. 1,2 mia. kr. Dette er indregnet i form af et lavere finansieringsbidrag fra negativ nettokapitalindkomst, der udgår af sundhedsbidraget.

4.1.2.2. Pensioner

Loft over indbetaling på ratepension og ophørende livrenter på 100.000 kr. (2010-niveau) samt en udligningsskat for større pensionsudbetalinger skønnes at medføre et varigt finansieringsbidrag på knap 1 mia. kr. Udformningen af udligningsskatten på større pensionsudbetalinger er ikke endeligt fastlagt.

4.1.2.3. Multimediebeskatning og medarbejderobligationer m.v.

Indførelse af en multimediebeskatning, stramninger af medarbejderobligationsordningen m.v. samt loft over fradrag i henhold til rejsereglerne og indførelse af et miljøtillæg for fri bil medfører samlet set et varigt finansieringsbidrag på ca. 1 mia. kr.

4.1.2.4. Grønne afgifter og sundhed

Indførelse af nye og forhøjelse af eksisterende grønne og sundhedsfremmende afgifter medfører et samlet varigt finansieringsbidrag på godt 6 mia. kr.

Virkningen på holdbarheden fra den nominelle fastholdelse af stykafgifter fra 2016-19 skønnes at udgøre godt 2 mia. kr. Dette er indregnet i form af et lavere finansieringsbidrag fra grønne afgifter m.v. Hertil kommer, at det er aftalt at gøre indekseringen af energiafgifterne permanent efter 2019. I forhold til gældende lovgivning indebærer dette et finansieringsbidrag på knap 15 mia. kr. som på forhånd er afsat til finansiering af 2015-planen.

Øgede energiafgifter på el og varme i husholdninger og indførelse af energiafgift på brændsler og forøgede energiafgifter på el i erhverv medfører et varigt finansieringsbidrag på godt 3 mia. kr.

Præciseringer af eksisterende lovgivning på energiområdet og afgifter på andre klimagasser m.v. vil medføre et varigt finansieringsbidrag på knap ½ mia. kr.

På transportområdet skønnes kørselsafgifter på danske lastbiler m.v. at medføre et varigt finansieringsbidrag på ca. 1,4 mia. kr.

Øgede sundhedsrelaterede afgifter på tobak, is og chokolade samt indførelse af en afgift på fedt skønnes at medføre et varigt finansieringsbidrag på ca. 2¾ mia. kr.

4.1.2.5. Finansiering fra erhvervslivet udover grønne afgifter

En væsentlig del af finansieringen kommer blandt andet ved færre særordninger i erhvervsskatte- og afgiftssystemet samt mindre erhvervsstøtte. Det varige finansieringsbidrag herfra skønnes til ca. 4½ mia. kr. Ændringerne medvirker desuden til mere ensartede regler og dermed mindre begunstigelse af enkeltsektorer.

Harmonisering af selskabers udbytter og aktieavancer skal sikre en mere enkel og ens beskatning af udbytter og avancer og skønnes at bidrage varigt med knap 2 mia. kr.

Ophævelse af momsfritagelsen for levering af fast ejendom, ejendomsadministration og rejsebureauvirksomhed medfører et varigt finansieringsbidrag på godt 1¼ mia. kr., mens øget lønsumsafgift for den finansielle sektor vurderes at bidrage med knap 0,4 mia. kr.

Der er i regi af EU vedtaget en momspakke, hvor de væsentligste ændringer vedrører EU-handel med ydelser og ændringer i leveringsstedet, hvor momsen betales. Når momspakken implementeres i dansk lovgivning, vurderes det, at der opnås et merprovenu svarende til et varigt finansieringsbidrag på knap 0,3 mia. kr.

Fjernelse af fradragsretten for renter ved køb af udenlandske selskaber skønnes at medføre et varigt finansieringsbidrag på ca. 0,3 mia. kr.

En række støtteordninger, som ikke er omfattet af politiske forlig, fastholdes nominelt i perioden 2010 til 2015. Finansieringsbidraget herfra udgør knap 0,2 mia. kr.

4.1.2.6. Auktionering af CO2-kvoter og andre reserverede indtægter

Under gældende regler tildeles størstedelen af CO2-kvoterne gratis til de virksomheder, som er omfattet af EU's CO2-kvotesystem. EU-medlemslandene har besluttet at afskaffe størstedelen af de såkaldte gratiskvoter fra 2013 og frem mod 2027.

Auktionering, frem for gratis tildeling af CO2-kvoter, vil medføre et betydeligt provenu. Der er indregnet et provenu på 2,3 mia. kr. som varigt finansieringsbidrag til Forårspakke 2.0.

Kommunernes budgetter for 2009 viser en mindre stigning i de samlede kommunale skatter på 89 mio. kr. Det fremgår af aftalen om finansloven for 2009, at parterne er enige om at neutralisere den højere kommuneskat gennem en modgående statslig skattesænkning, så skatten er uændret for borgerne samlet set. Denne aftalte skattenedsættelse er indregnet som finansieringsbidrag.

4.1.2.7. Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning

Med Forårspakke 2.0 iværksættes en række initiativer, der skal mindske skatteplanlægning og føre til en mere enkel og effektiv kontrol. Det drejer sig blandt andet om indberetning af aktieavancer og personalegoder, afskaffelse af muligheden for at afdrag på selskabers fordringer anses for udbytte og afskaffelse af den rentefri kredit på op til 40.000 kr. frem til 1. juli for frivillige indbetalinger i kildeskattesystemet m.v.

Forslagene skønnes samlet at medføre et varigt finansieringsbidrag på knap 1,6 mia. kr.

4.1.2.8. Nominel fastholdelse af beløbsgrænser i ét år

Som led i den hurtige indfasning af Forårspakke 2.0 vil beløbsgrænserne i skatte- og afgiftssystemet ikke i øvrigt blive reguleret i 2010 i henhold til personskattelovens § 20. Fra 2011 genoptages de årlige reguleringer som hidtil. Forslaget medfører et varigt finansieringsbidrag på 5 mia. kr. som følge af det permanent lavere niveau.

4.1.3. Ikrafttrædelse og indfasning

Med henblik på at understøtte familiernes økonomi samt vækst og beskæftigelse i den aktuelle økonomiske situation indfases personskattelettelserne hurtigt. Visse af finansieringselementerne vil ikke træde i kraft i 2010, men på et senere tidspunkt. Ligeledes vil en del af elementerne blive indført gradvist, sådan at husholdninger og virksomheder i god tid kan tilpasse sig de nye regler. Der er taget fuldt hensyn til den senere ikrafttræden af visse elementer i beregningen af de varige virkninger.

4.2. Virkninger på arbejdsudbuddet og de offentlige finanser (holdbarhed)

Et centralt sigte med Forårspakke 2.0 er at sænke skatten på den sidst tjente krone. Det styrker tilskyndelsen til at arbejde flere timer, tage større ansvar og tage en uddannelse. Ligeledes vil en lavere skat på den sidst tjente krone understøtte mulighederne for at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft.

Forårspakke 2.0 er på sigt fuldt finansieret (i varig virkning før adfærd), så skattenedsættelserne krone for krone modsvares af øget provenu fra andre tiltag. Forårspakke 2.0's afledte virkninger på arbejdsudbud, ændrede forbrugsmønstre, opsparing m.v. bidrager hermed til at styrke de offentlige finanser på længere sigt.

Samlet set vurderes Forårspakke 2.0 at øge arbejdsudbuddet svarende til omtrent 19.300 fuldtidspersoner, jf. tabellen nedenfor. Afskaffelsen af mellemskatten og den højere topskattegrænse skønnes at øge arbejdsudbuddet med godt 20.000 og lavere bundskat skønnes at bidrage med knap 5.000 fuldtidspersoner. Finansieringsforslagene skønnes at reducere arbejdsudbuddet med ca. 5.800 personer.

Den samlede positive virkning på arbejdsudbuddet skyldes i langt overvejende grad, at arbejdstiden øges for personer, der er i arbejde og i mindre omfang en beskæftigelseseffekt, hvor personer går fra at være uden beskæftigelse til at være i beskæftigelse.

Samlede effekter på arbejdsudbuddet af Forårspakke 2.0
	Fuldtidspersoner
Effekt på arbejdsudbud	19.300
Heraf:
- Mellemskatten afskaffes	10.800
- Højere topskattegrænse	9.400
- Lavere bundskat	4.900
- Finansieringsforslag m.v. samt »grøn check«	-5.800

I beregningerne af Forårspakke 2.0's virkninger på arbejdsudbuddet er der taget udgangspunkt i ministeriernes sædvanlige beregningsprincipper. Det indebærer, at der regnes med et skøn for den gennemsnitlige timeelasticitet på godt 0,1. Det vil sige, at en stigning i lønnen efter skat på 1 pct. øger den gennemsnitlige arbejdstid med godt 0,1 pct. Det svarer til de antagelser, som er anvendt af Skattekommissionen. Kommissionen vurderer, at der er tale om et forsigtigt skøn.

Øgede afgifter og erhvervsbeskatning forudsættes helt eller delvist overvæltet i priser og lønninger og via satsreguleringsreglerne også i overførselsindkomsterne. Det påvirker arbejdsudbuddet i negativ retning.

De ændrede forbrugsmønstre som følge af forhøjede eller nye afgifter vil isoleret set mindske provenuet på grund af et reduceret forbrug af afgiftsbelagte varer. Dette er en ønsket effekt og vil bidrage til at reducere f.eks. energiforbruget, udslippet af CO2, forbruget af tobak og slik m.v. Det vil have gavnlige afledte virkninger på de offentlige finanser i form af færre udgifter til opfyldelse af energi- og klimamålsætninger samt mindre udgifter til sundhedsområdet m.v.

Forårspakke 2.0 vil også påvirke husholdningernes opsparing og formuesammensætning. Opsparingen påvirkes blandt andet af prisen på at forbruge i dag sammenholdt med prisen på forbrug i fremtiden. Denne pris er givet ved det reale afkast efter skat.

Indførelse af et bundfradrag på 40.000 kr. for positiv nettokapitalindkomst i grundlaget for beregning af topskat samt den lempeligere beskatning af positiv nettokapitalindkomst som følge af lavere bundskat og afskaffelse af mellemskatten vurderes at trække i retning af en større opsparing, da afkastet af frie midler (obligationer og bankindskud) efter skat øges. Ligeledes vurderes den reducerede skatteværdi af store rentefradrag at reducere låntagningen og dermed øge opsparingen.

Med loftet over indbetalinger til ratepension og ophørende livrenter og den reducerede beskatning af afkastet af frie midler forventes det, at en relativt større del af husholdningernes formue vil blive placeret i frie midler. Det vil medføre et merprovenu til staten, eftersom beskatningen af afkastet af frie midler er højere end beskatning af pensionsafkast og fast ejendom.

Forårspakke 2.0 mindsker også den asymmetriske beskatning af forskellige opsparingsformer, hvilket vil reducere forvridningen af opsparingens placering. Forårspakke 2.0 vil således i højere grad understøtte, at opsparingen placeres, hvor det er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt, det vil sige, hvor afkastet før skat er højest.

Forårspakke 2.0 er fuldt finansieret opgjort ved de varige provenueffekter uden indregning af ændret adfærd. De afledte virkninger på arbejdsudbuddet, ændrede forbrugsmønstre og opsparing m.v. skønnes samlet set at forbedre den finanspolitiske holdbarhed med i størrelsesordenen 5½ mia. kr.

4.3. Kommunaløkonomiske konsekvenser af Forårspakke 2.0

Forårspakke 2.0 skønnes samlet set at øge de kommunale skatteindtægter i 2010 i størrelsesordenen 6½ mia. kr.

De provenumæssige konsekvenser for kommunerne af hele Forårspakke 2.0 vil indgå ved fastsættelsen af det kommunale bloktilskud for 2010 og frem.

4.4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet af Forårspakke 2.0

Forårspakke 2.0 medfører samlet set en direkte belastning af erhvervslivet med godt 10 mia. kr. Det svarer til 0,7 pct. af bruttoværditilvæksten og ca. 1,1 pct. af lønsummen, jf. tabellen nedenfor.

Tabellen viser erhvervenes umiddelbare belastning, dvs. inden eventuel overvæltning og adfærdseffekter. Den endelige belastning af skatte- og afgiftsændringerne afhænger af prisfølsomheder samt konkurrencesituationen på det pågældende marked, herunder graden af udenlandsk konkurrence m.v.

Umiddelbar belastning af erhvervslivet af Forårspakke 2.0
Branchekoder		Mia. kr. 2009-niveau	Pct. af bruttoværditilvækst	Pct. af lønsum
I alt		10,5	0,7	1,1
1. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding		0,2	0,3	1,6
0109 Landbrug, gartneri og skovbrug		0,1	0,6	0,9
0500 Fiskeri mv.		0,0	0,2	0,4
1009 Råstofudvinding		0,1	0,2	4,8
2. Industri		2,4	1,1	1,5
1509 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri		0,8	2,0	3,0
1709 Tekstil- og læderindustri		0,0	1,5	1,8
2009 Træ-, papir- og grafisk industri		0,2	0,9	1,2
2309 Kemisk industri og plastindustri		0,5	1,4	2,2
2600 Sten-, ler- og glasindustri		0,2	1,4	2,4
2709 Jern- og metalindustri		0,6	0,6	0,8
3600 Møbelindustri og anden industri		0,1	0,8	1,2
3. Energi- og vandforsyning		0,5	1,8	6,7
4. Bygge og anlæg		1,1	1,2	1,7
5. Handel, hotel og restauration		1,0	0,5	0,7
5000 Autohandel, service og tankstationer		0,1	0,4	0,6
5100 Engroshandel undtagen med biler		0,7	0,7	0,9
5200 Detailhandel og reparationsvirks. undt. biler		0,2	0,3	0,4
5500 Hoteller og restauranter		0,1	0,5	0,7
6. Transport, post og tele		0,5	0,4	0,8
6009 Transport		0,4	0,5	0,8
6400 Post og tele		0,1	0,3	0,5
7. Finansiering og forretningsservice		2,7	0,7	1,5
6509 Finansiering og forsikring		0,8	0,9	1,7
7009 Udlejning og ejendomsformidling		0,6	0,4	3,8
7209 Forretningsservice		1,2	0,9	1,1
8. Offentlige og personlige tjenester		1,2	0,3	0,3
7500 Offentlig administration		0,3	0,3	0,4
8000 Undervisning		0,2	0,3	0,3
8519 Sundhedsvæsen		0,2	0,3	0,3
8539 Sociale institutioner		0,2	0,2	0,2
9009 Foreninger, kultur og renovation		0,3	0,4	0,6
Anm.:	Fordelingen på hovederhverv og brancher er foretaget med et element af skøn. I tabellen er ikke medtaget den gradvis overgang til salg af CO2-kvoter fra 2013, som skønnes at indbringe et provenu på ca. 2,3 mia. kr. fra erhvervslivet. Endvidere har det ikke været muligt at fordele ca. 0,9 mia. kr. af den samlede erhvervsbelastning på enkelte brancher, og det har ikke i alle tilfælde været muligt at fordele belastningen på undrebrancher.

I nogle tilfælde vil konkurrencesituationen medføre, at skatter på erhvervene belaster virksomhedens ejere - herunder eventuelt udlændinge, hvorved byrden populært sagt eksporteres. Skatter kan også nedvæltes i f.eks. grundpriser, patentrettigheder eller på længere sigt helt eller delvis nedvæltes i lønningerne eller overvæltes i priserne.

Belastningen af erhvervslivet skal ses i sammenhæng med nedsættelsen af indkomstskatterne. Erhvervslivet er således med til at finansiere såvel nedsættelserne af de proportionale som de progressive skatter.

Finansieringsbidraget fra erhvervslivet kommer især fra afskaffelse af en række særregler, bl.a. momsfritagelser i en række erhverv og uens beskatning af udbytter og avancer samt forhøjelser af grønne afgifter.

Målt i forhold til erhvervenes bruttoværditilvækst varierer belastningen af de enkelte hovederhverv mellem 0,2 pct. og 1,8 pct. Mindst i de primære erhverv (landbrug, gartneri og råstofudvinding) og offentlig service og størst i forsyningserhvervene.

Belastningen af de enkelte industrierhverv varierer også. Fødevareindustrien oplever den største belastning på 2 pct. af bruttoværditilvæksten og 2 pct. af lønsummen, mens jern- og metalindustrien oplever den laveste på 0,6 pct. af bruttoværditilvæksten og 0,8 pct. af lønsummen. Det er ikke muligt at fordele virkningerne på et mere detaljeret niveau. Den overordnede belastning kan dække over en betydelig spredning for enkeltvirksomheder.

Forårspakke 2.0's påvirkning af danske virksomheders konkurrenceevne afhænger ikke blot af ændringerne i de skatter og afgifter, som direkte påhviler virksomhederne, men også af de øvrige elementer i pakken, som retter sig mod de faktorer, der indgår i produktionen, herunder ikke mindst arbejdskraften.

Højere erhvervsskatter vil isoleret set svække konkurrenceevnen for virksomheder i eksport- og importkonkurrerende erhverv, mens de vil have mindre betydning for hjemmemarkedserhverv. Effekten vil blandt andet afhænge af muligheden for at overvælte de øgede skatter og afgifter i lønninger m.v.

Den direkte erhvervsbelastning skal dog holdes op mod, at personskattenedsættelserne på sigt må forventes at give et positivt bidrag til produktivitetsudviklingen og dermed konkurrenceevnen, i det omfang den giver anledning til en forøgelse af det gennemsnitlige uddannelsesniveau, og medarbejderne bliver mere motiverede til at yde en kvalitativt bedre indsats.

Endelig skal den direkte erhvervsbelastning i forbindelse med Forårspakke 2.0 ses i forhold til opnåelsen af en række grønne målsætninger, herunder uden for kvotesektoren. I fravær af disse elementer i Forårspakke 2.0 ville de grønne målsætninger skulle søges realiseret på anden vis - der utvivlsomt også ville indebære en direkte erhvervsbelastning.

Der er med den relativt lange indfasningsperiode af Forårspakke 2.0 taget højde for, at en række af de afledte positive effekter og muligheden for nedvæltning i lønninger m.v. formentlig vil strække sig over en længere periode.

4.5. Forårspakke 2.0's fordelingsmæssige konsekvenser

Formålet med Forårspakke 2.0 er især at styrke arbejdsudbuddet og grundlaget for finansiering af de offentlige ydelser på sigt i overensstemmelse med målene i 2015-planen. En skatteomlægning som skal give et markant bidrag hertil kræver, at de højeste marginalskatter sættes ned, jf. Skattekommissionens rapport »Lavere skat på arbejde«, og analyserne fra De økonomiske Råd.

Af hensyn til den fordelingsmæssige balance gives en stor del af skattelettelserne m.v. som generelle skattelettelser eller ændringer, der øger indkomsterne for grupper med lavere indkomster. Dermed sikres, at alle indkomstgrupper (deciler) i gennemsnit får en fremgang i den disponible indkomst som følge af Forårspakke 2.0. Hertil kommer, at flere af finansieringselementerne er målrettet grupper med højere indkomster. Det gælder f.eks. loft over fradrag for indbetaling til ratepensioner og ophørende livrenter samt fjernelsen af skattefordelen ved medarbejderobligationer og 15 pct. reglen for aktier. Reduktionen af fradraget for store negative kapitalindkomster er også i praksis målrettet grupper med højere indkomster. Endelig gives kompensationen for forhøjede energi- og miljøafgifter m.v. den (»grønne check«) ikke til højindkomstgruppen.

Den umiddelbare betydning for husholdningernes rådighedsbeløb i 2009-niveau af Forårspakke 2.0 (dvs. med regler som i 2019) er et større rådighedsbeløb for alle indkomstgrupper (deciler), jf. tabellen nedenfor. Det samme gælder for alle beskæftigelsesgrupper. Uanset at forøgelsen af rådighedsbeløbet i procent af skattebetalingen i gennemsnit er størst i toppen af indkomstskalaen, vil Danmark fortsat være et af de OECD-lande, der har de mindste indkomstforskelle.

Fordelingsmæssige konsekvenser af Forårspakke 2.0på indkomstdeciler. Fuldt indfaset (2019-regler i 2009-niveau)
		Gennemsnitlig ændring i rådighedsbeløb			Ændring i rådighedsbeløb i pct. af disponibel indkomst i 2009-niveau
	Antal personer	Skatte-ændringer	Andre elementer	Samlet virkning	Skatte-ændringer	Andre elementer	Samlet virkning
	(1.000)	Kr.	Kr.	Kr.	Pct.	Pct.	Pct.
1. decil	545	1.170	-100	1.070	1,4	-0,1	1,3
2. decil	545	1.510	300	1.810	1,2	0,2	1,4
3. decil	545	1.770	140	1.910	1,2	0,1	1,3
4. decil	545	2.140	-90	2.050	1,3	-0,1	1,2
5. decil	545	2.620	-270	2.350	1,4	-0,1	1,3
6. decil	545	3.180	-350	2.830	1,6	-0,2	1,4
7. decil	545	4.060	-500	3.560	1,8	-0,2	1,6
8. decil	545	5.660	-700	4.960	2,3	-0,3	2,0
9. decil	545	7.910	-870	7.050	2,8	-0,3	2,5
10. decil	545	19.190	-2.890	16.300	4,6	-0,7	3,9
Alle	5.450	4.920	-530	4.390	2,4	-0,3	2,1
Anm:	Tabellen viser ækvivalerede skatter og afgifter. Ved ækvivalering foretages der en korrektion af indkomster og skatter, der tager højde for antallet af medlemmer i en familie. Dermed bliver det muligt at sammenligne indkomster og skatter for familier med forskellig størrelse. Som følge af at der er foretaget ækvivalering er det ikke umiddelbart muligt at omregne fordelingstallene til provenu. Alle elementer i Forårspakke 2.0, der direkte påvirker husholdningerne, er indregnet. Der er regnet med en udligningsskat på 5,5 pct. i 2019, idet det rent beregningsteknisk er antaget, at udligningsskatten udfases med ¼ procentenhed årligt fra et niveau på 7,5 pct. i 2010 og 2011. Den endelige udformning af udligningsskatten kan medføre mindre korrektioner af tallene.

I tabellerne henholdsvis ovenfor og nedenfor over fordelingsvirkningerne af Forårspakke 2.0 er medtaget ændringer i personskatterne samt de øvrige elementer i pakken, der direkte påvirker husholdningerne i 2019. Elementerne er opgjort i 2009-niveau og målt i forhold til den disponible indkomst i 2009-niveau (baseret på fremskrevne oplysninger fra 2005). Beregningen tager således ikke højde for fordelene ved den gradvise indfasning af Forårspakke 2.0, herunder at nuværende familier typisk har fået større indkomster i 2019 og dermed større skattebesparelse, sammenlignet med deres gæld og renteudgifter. Dertil kommer, at Forårspakke 2.0 tilskynder til mindre gældsætning, større arbejdsudbud og ændret forbrugssammensætning de kommende år, hvilket vil have betydning, når regnestykket gøres op i 2019.

I tabellen omfatter »skatteændringer« ændringer i bund-, mellem- og topskat, aktieindkomstskat, »grøn check«, skatteværdi af ligningsmæssige fradrag og negativ nettokapitalindkomst, ændringer i befordringsfradrag, nominel fastholdelse af beløbsgrænser, udligningsskat samt kompensationsordningen. »Andre elementer« omfatter øget tilskud til friplads i daginstitution til enlige forsørgere, forhøjelsen af pensionstillægget, loft over fradrag for indbetaling til ratepensioner og ophørende livrenter, indberetningspligt for aktieavancer, multimediebeskatningen, fjernelse af skattefordelen ved medarbejderobligationer, miljøtillæg til fri bil samt de afgiftsændringer, der skønnes umiddelbart at påvirke husholdningerne, herunder værdien af det fortsatte skattestop i 2016-2019.

»Skatteændringer« omfatter samlet set ændringer i Forårspakke 2.0 svarende til et provenutab på ca. 19,4 mia. kr. netto, mens »andre elementer« omfatter ændringer svarende til et merprovenu på ca. 2,0 mia. kr. netto.

Beregningerne viser de umiddelbare virkninger. Der indregnes således ikke afledte effekter, som bl.a. omfatter ændringer i forbrugsmønstre i lyset af højere afgifter, virkninger af øget arbejdsudbud på indkomster og skattebetaling, anvendelsen af det finanspolitiske råderum som følge af Forårspakke 2.0's adfærdsvirkninger, ændret adfærd i selskabssektoren som følge af ændrede afgifter mv. (herunder ændringer i energiforbrug og mulige effektivitetsgevinster som følge af afvikling af særordninger) og at større skatter på erhvervslivet derudover kan blive nedvæltet på husholdninger.

Fordelingsmæssige konsekvenser af Forårspakke 2.0efter beskæftigelse og socioøkonomiske grupper. Fuldt indfaset (2019-regler i 2009-niveau)

Socioøkonomisk

Gruppe

	Gns. ændring i rådighedsbeløb			Ændring i rådighedsbeløb i pct. af disponibel indkomst i2009-niveau
Antal personer	Skatte-ændringer	Andre elementer	Samlet virkning	Skatte-ændringer	Andre elementer	Samlet virkning

(1.000)

Kr.

Pct.

Fuldt beskæftigede

1.760

6.850

-1.040

5.810

2,7

-0,4

2,3

Selvstændige

175

7.790

-990

6.800

3,5

-0,5

3,1

Deltidsbeskæftigede

180

5.490

-800

4.690

2,5

-0,4

2,1

Delårsbeskæftigede

325

3.380

-400

2.980

1,8

-0,2

1,6

Fuldt ledige m.fl.

170

2.050

-290

1.760

1,5

-0,2

1,3

Uddannelsessøgende

335

3.100

-470

2.630

2,1

-0,3

1,8

Førtidspensionister

245

2.720

140

2.860

1,5

0,1

1,6

Efterlønsmodtagere

140

3.620

-160

3.460

1,7

-0,1

1,6

Over 66-årige

755

3.080

630

3.710

1,8

0,4

2,1

Alle personer

5.445

4.920

-530

4.390

2,4

-0,3

2,1

Anm:

Ækvivalerede indkomster, jf. anmærkningerne til tabel med indkomstdeciler. Grupperne 'børn' og 'andre 18-66-årige' er ikke med som selvstændige grupper, men er med i 'Alle'.

De fordelingsmæssige konsekvenser af personskatteændringerne i Forårspakke 2.0 fremgår af tabellen nedenfor. For alle beskæftigelses- og socioøkonomiske grupper vil der være tale om en skattenedsættelse. Skattenedsættelsen er størst for de fuldt beskæftigede og selvstændigt erhvervsdrivende. I et længere perspektiv vil også fuldt ledige og uddannelsessøgende få større skattenedsættelser end i den umiddelbare opgørelse i takt med, at disse personer opnår beskæftigelse. Specielt uddannelsessøgende kan se frem til en relativ stor gevinst, idet de typisk har et længere arbejdsliv med lavere beskatning end de nuværende ældre beskæftigede.

Når Forårspakke 2.0 er fuldt indfaset, vil skattenedsættelsen, når denne måles i 2009-niveau, være mindre end i 2011. Det skyldes hovedsageligt den gradvise reduktion af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og fradrag for negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar). I 2019 vil de nuværende familiers negative nettokapitalindkomst, som nævnt, være faldet i forhold til indkomsterne, mens nye familier omvendt i varierende omfang vil tilpasse opsparing og arbejdsudbud i overensstemmelse med intentionerne i Forårspakke 2.0.

Fordelingsmæssige konsekvenser af indkomstskatteændringer iForårspakke 2.0, på kort og lang sigt, fordelt på beskæftigelsesgrupper (2009-niveau)
			2011		Fuldt indfaset
Socioøkonomisk gruppe		Gns. skattebetaling efter gældende regler	Gns. skatteændring	Skatteændring i pct. af rådighedsbeløb	Gns. skatteændring	Skatteændring i pct. af rådighedsbeløb
		Kr.	Kr.	Pct.	Kr.	Pct.
Fuldt beskæftigede		144.060	8.990	3,6	6.850	2,7
Selvstændige		109.260	9.360	4,2	7.790	3,5
Deltidsbeskæftigede		86.520	7.130	3,2	5.490	2,5
Delårsbeskæftigede		69.360	4.890	2,6	3.380	1,8
Fuldt ledige m.fl.		35.020	2.960	2,1	2.050	1,5
Uddannelsessøgende		27.360	4.080	2,7	3.100	2,1
Førtidspensionister		42.650	3.400	1,9	2.720	1,5
Efterlønsmodtagere		57.060	4.720	2,2	3.620	1,7
Over 65-årige		51.690	3.490	2,0	3.080	1,8
Alle personer		72.340	6.400	3,1	4.920	2,4
Anm:	Ækvivalerede indkomster, jf. tabel med indkomstdeciler. Grupperne 'børn' og 'andre 18-66-årige' er ikke med som selvstændige grupper, men er med i 'Alle'.

Af nedenstående tabel, hvor familierne er fordelt efter størrelsen af skatteændringen, fremgår, at næsten alle familier får en skattenedsættelse. Den gennemsnitlige skattenedsættelse for de indregnede elementer af Forårspakke 2.0 er på ca. 9.100 kr. i 2011 og ca. 7.000 kr., når pakken er fuldt indfaset.

Familier fordelt efter størrelsen af indkomstskatteændringen afForårspakke 2.0i 2011 og fuldt indfaset med 2019-regler (2009-niveau)

Skatteændring

2011		Fuldt indfaset
Antal familier	Gns. ændring	Antal familier	Gns. ændring

Kr.

(1.000)

Pct.

Kr.

(1.000)

Pct.

Kr.

Skattestigning over: 100

0,1

- 4.770

0,0

- 5.570

Ændring fra: -100 - 100

0,1

Skattelettelse på: 101 - 500

0,0

220

0,0

360

501 - 1.000

0,0

710

195

7,2

900

1.001 - 2.500

623

23,1

1.840

900

33,5

1.800

2.501 - 5.000

805

29,8

3.660

755

28,0

3.530

Over 5.000

1.265

46,9

16.180

840

31,2

17.200

Alle familier

2.695

100,0

9.100

2.695

100,0

7.010

Anm:

Familier er defineret som såkaldte d-familier, dvs. ægtepar med eventuelle hjemmeboende børn uanset alder, samlevende par med fælles børn, enlig med eventuelle hjemmeboende børn, samboende par, par som lever i registreret partnerskab eller ikke-hjemmeboende børn. Ikke-ækvivalerede indkomster.

Forårspakke 2.0's økonomiske konsekvenser for forskellige familietyper fremgår af tabellen nedenfor.

Konsekvenserne er vist for 2011, hvor afgiftsforhøjelserne, der påvirker husstanden er trådt i kraft og har helårsvirkning.

I de beregnede ændringer af rådighedsbeløbet for familietyperne indgår afgiftsstigninger som følge af sundhedsfremmende afgifter og stigning i miljø- og energiafgifter. Det drejer sig fortrinsvis om øgede afgifter på spildevand, energi, is, chokolade, sodavand, cigaretter og røgtobak.

Den beregnede afgiftsstigning er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelser om forbruget af disse varer for gennemsnitshusstande med et "normalt" forbrug i forhold til deres samlede indkomst, inkl. eventuelle overførselsindkomster.

Betydning afForårspakke 2.0for forskellige familietyper, 2011-regler (2009-niveau)
			Ændring i rådighedsbeløb
			Kr.	Pct. af indkomst1)
A.	Enlig med 1 barn i lejebolig. Lønindkomst 250.000 kr.		5.190	2,1
B.	Enlig med 1 barn i lejebolig. Lønindkomst 350.000 kr.		6.410	1,8
C.	Par med 2 børn i lejebolig. Lønindkomst 500.000 kr.		4.640	0,9
D.	Par med 2 børn i lejebolig. Lønindkomst 600.000 kr.		5.900	1,0
E.	Par med 2 børn i ejerbolig. Lønindkomst 600.000 kr.		5.900	1,0
F.	Par med 2 børn i ejerbolig (store renteudgifter/nye ejere). Lønindkomst 624.890 kr.		5.920	0,9
G.	Par med 2 børn i ejerbolig. Lønindkomst 700.000 kr.		6.510	0,9
H.	Par med 2 børn i ejerbolig. Lønindkomst 800.000 kr.		12.750	1,6
I.	Par med 2 børn i ejerbolig. Lønindkomst 1.100.000 kr.		38.880	3,5
J.	Enlig pensionist uden supplerende indkomst, lejebolig		1.790	1,3
K.	Pensionistægtepar med én ATP i ejerbolig		4.060	1,8
L.	Pensionistægtepar med én ATP i lejebolig		3.030	1,3
M.	Enlig dagpengemodtager i lejebolig		1.230	0,7
Anm:		Ejerfamilierne har boliger med en restgæld på ca. 1,5 mio. kr. (E), ca. 1,6 mio. kr. (F og G), ca. 1,8 mio. kr. (H), og ca. 2,1 mio. kr. (I). De betaler omtrent 84.500 kr., 97.500 kr., 93.000 kr., 102.000 kr. og godt 122.000 kr. i renter på deres prioritetsgæld. For pensionistparret med ejerbolig antages renteudgiften at udgøre 33.400 kr. på årsbasis. Virkningen af de øgede afgifter på ressourceforbrug og visse usunde fødevarer er beregnet som den ækvivalente førsteårseffekt på rådighedsbeløbet, som afgiftsændringerne har, givet uændret adfærd, og er inklusive moms. I parfamilierne C,D, E, F, G, H og I antages ægtefællerne at have ens løn. Familietype A og B opnår en økonomisk fremgang på ca. 3.600 kr. som følge af forslaget om øget tilskud til friplads i daginstitutioner for enlige forsørgere.
1)		I procent af lønindkomst, pension og andre skattepligtige overførselsindkomster.

Nedenstående tabeller viser ændringer i rådighedsbeløbet »resten af livet« for befolkningen opdelt i deciler og beskæftigelsesgrupper. For de 10 pct. af befolkningen, der befinder sig blandt de 10 pct. med de laveste indkomster i udgangsåret, indebærer ændringerne i Forårspakke 2.0 en årlig stigning i rådighedsbeløbet resten af livet på 2,3 pct., hvilket er mere end den umiddelbare effekt på 1,3 pct. For de 10 pct. med de højeste indkomster, er stigningen 2,9 pct. resten af livet, hvilket er mindre end den umiddelbare effekt på 3,9 pct. For de øvrige indkomstgrupper er forbedringen nogenlunde ens - mellem 2,1 og 2,4 pct.

For alle beskæftigelsesgrupper er der en fremgang i rådighedsbeløbet på mellem 2,0 og 2,4 pct.

Fordelingsmæssige konsekvenser af Forårspakke 2.0 over restliv fordelt på indkomstdeciler. Fuldt indfaset (2019-regler)
		Ændring i rådighedsbeløb i pct. af disponibel indkomst
		Skatteændringer	Andre elementer	Samlet virkning
		Pct.	Pct.	Pct.
1. decil		2,6	-0,3	2,3
2. decil		2,2	0,0	2,2
3. decil		2,2	-0,1	2,1
4. decil		2,3	-0,2	2,1
5. decil		2,4	-0,3	2,1
6. decil		2,5	-0,4	2,1
7. decil		2,6	-0,4	2,2
8. decil		2,7	-0,4	2,3
9. decil		2,8	-0,4	2,4
10. decil		3,5	-0,6	2,9
Alle		2,6	-0,3	2,3
Anm:	Se tabel med indkomstdeciler ovenfor. Kun personer over 17 år i udgangsåret og under 91 år i slutåret er medtaget. Personerne er matchet på ækvivaleret disponibel indkomst efter opdeling på køn, uddannelse og kapitalindkomstniveau.

Fordelingsmæssige konsekvenser af Forårspakke 2.0 over restliv fordelt efter beskæftigelse og socioøkonomiske grupper. Fuldt indfaset (2019-regler)
		Ændring i rådighedsbeløb i pct. af disponibel indkomst
		Skatteændringer	Andre elementer	Samlet virkning
		Pct.	Pct.	Pct.
Fuldt beskæftigede		2,8	-0,5	2,3
Selvstændige		2,8	-0,5	2,3
Deltidsbeskæftigede		2,7	-0,5	2,2
Delårsbeskæftigede		2,5	-0,4	2,1
Fuldt ledige m.fl.		2,3	-0,3	2,0
Uddannelsessøgende		3,0	-0,5	2,5
Førtidspensionister		2,1	-0,1	2,0
Efterlønsmodtagere		2,1	0,0	2,1
Over 65-årige		2,2	0,2	2,4
Alle personer		2,6	-0,3	2,3
Anm:	Se tabel med indkomstdeciler ovenfor. Kun personer over 17 år i udgangsåret og under 91 år i slutåret er medtaget. Personerne er matchet på ækvivaleret disponibel indkomst efter opdeling på køn, uddannelse og kapitalindkomstniveau.

5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

5.1. Provenumæssige konsekvenser af lovforslaget

Samlet set skønnes den del af Forårspakke 2.0, der vedrører dette lovforslag, at medføre et provenutab på ca. 12,2 mia. kr. årligt målt i varig virkning.

En række af forslagene har virkning fra 2010, mens andre først har virkning fra og med indkomståret 2012. De provenumæssige konsekvenser af de enkelte elementer i lovforslaget er sammenfattet i tabellen nedenfor. Efter tabellen gives en uddybende provenuvurdering af de enkelte forslag.

I 2010 og 2011 skønnes lovforslaget at medføre et samlet umiddelbart provenutab på ca. 18,6 og ca. 20,1 mia. kr. For kommunerne vil der blive tale om et merprovenu på ca. 2,2 mia. kr. årligt. Lovforslaget har ingen provenumæssige konsekvenser for regionerne.

De provenumæssige konsekvenser for kommunerne af hele Forårspakke 2.0 vil indgå ved fastsættelsen af det kommunale bloktilskud for 2010 og frem, jf. afsnit 4.3.

For finansåret 2010 skønnes lovforslaget at medføre et provenutab på ca. 18,6 mia. kr.

Provenuvirkninger af de foreslåede ændringer i lovforslaget

Mia. kr. 2009-niveau.

Varig virkning

Indkomstår
2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019

Finansår 2010

Lavere bundskat, afskaffelse af mellemskatten og forhøjelse af topskattegrænsen

-25,7

-23,2

-24,7

-23,2

Nedsættelse af bundskattesats

-13,8

-13,5

Afskaffelse af mellemskatten

-6,1

-5,8

Forhøjelse af topskattegrænsen

-5,8

-3,9

-5,4

-3,9

Sammenlægning af sundhedsbidraget og bundskatten

9,2

0,0

0,8

1,5

2,2

2,9

3,5

4,0

4,7

5,2

0,0

Lavere fradragsværdi for negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr.

5,7

0,0

0,3

0,5

0,8

1,0

1,3

1,5

1,8

2,0

0,0

Lavere værdi af ligningsmæssige fradrag inkl. regulering af beskæftigelsesfradraget

3,5

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,4

2,9

3,4

3,9

0,0

Skattekompensationsordning

0,0

-0,1

-0,2

-0,4

-0,5

-0,7

0,0

Nedsættelse af skat på opsparing

-0,7

-0,4

-0,5

-0,4

Bundfradrag for positiv nettokapitalindkomst i topskat

-0,3

Nedsættelse af skat på aktieindkomst

-0,4

-0,1

-0,2

-0,1

Nominel fastholdelse af beløbsgrænser

5,0

Lovforslaget i alt

-12,2

-18,6

-20,1

-19,4

-18,7

-18,0

-17,4

-16,7

-16,2

-15,5

-15,0

-18,6

- heraf kommuneskat

2,2

1,9

1,7

1,5

1,2

0,8

0,5

0,1

-0,3

Der henvises i øvrigt til belysningen af de samlede økonomiske konsekvenser af Forårspakke 2.0 i afsnit 4.1.

5.1.1. Lavere bundskat, afskaffelse af mellemskatten og forhøjelse af topskattegrænsen

Den foreslåede reduktion af bundskatten med 1,5 procentenheder fra 5,26 pct. til 3,26 pct. skønnes at medføre et umiddelbart årligt provenutab på ca. 13,5 mia. kr.

Afskaffelsen af mellemskatten skønnes at medføre et årligt provenutab på ca. 5,8 mia. kr. og endelig skønnes den foreslåede forhøjelse af topskattegrænsen med 36.000 kr. (2009-niveau) at medføre et provenutab på ca. 3,9 mia. kr. i 2010. Fra 2011, hvor topskattegrænsen forhøjes med yderligere 18.400 kr. eller i alt med 54.400 (2009-niveau) i forhold til gældende regler, skønnes provenutabet at udgøre ca. 5,4 mia. kr. årligt. Det skønnes endvidere, at antallet af topskatteydere reduceres med næsten 350.000 personer.

Den varige virkning skønnes for de tre forslag tilsammen at udgøre ca. 25,7 mia. kr. årligt. Det lidt højere provenutab målt på varig virkning i forhold de umiddelbare provenuvirkninger skyldes, at den gradvise opbygning af pensionsformuen indebærer en gradvis stigning i pensionsudbetalingerne, hvilket isoleret set øger basen for personskatterne. Provenutabet ved lavere personskatter vil således være mindre på kort end på længere sigt.

5.1.2. Sammenlægning af sundhedsbidraget og bundskatten

Den foreslåede gradvise omlægning af sundhedsbidraget til bundskat, der bevirker en reduktion af værdien af fradragene med 8 procentenheder over perioden fra 2012 til 2019, skønnes at medføre et umiddelbart årligt merprovenu på ca. 0,8 mia. kr. i 2012 stigende til ca. 5,2 mia. kr. i 2019. Der er heri indregnet effekten af, at negativ nettokapitalindkomst under 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar) fastholder den nuværende fradragsværdi på ca. 33,5 pct. (gennemsnitskommune).

I provenuskønnet for den gradvise reduktion af skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag er der tilsvarende indregnet effekten af, at skatteværdien af beskæftigelsesfradraget fastholdes uændret ved den foreslåede gradvise forhøjelse fra 4,25 pct., maks. 13.600 kr., i 2011 til 5,6 pct., maks. 17.900 kr., i 2019.

Den varige årlige virkning af sammenlægningen af sundhedsbidraget og bundskatten skønnes at udgøre et merprovenu på ca. 9,2 mia. kr. Det er større end de umiddelbare virkninger i 2019. Det skyldes, at merprovenuet øges på længere sigt, fordi husholdningernes nettorenteudgifter påregnes at stige gradvist de kommende årtier. Det afspejler den igangværende formueopbygning i pensionssystemet, som mindsker behovet for anden opsparing, hvorved husholdningernes øvrige finansielle aktiver nedbringes eller gældsætningen øges.

Den foreslåede kompensationsordning for personer med store fradrag i forhold til indkomsten skønnes at medføre et beskedent umiddelbart provenutab i de første år fra 2012. Frem til 2019 skønnes provenutabet gradvist at stige til ca. 0,7 mia. kr. Den varige provenueffekt af kompensationsordningen, der udløber i 2019 med mindre andet besluttes, skønnes at være beskeden.

Den gradvise forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, der fastholder skatteværdien af fradraget uændret i forhold til i dag, vil isoleret set reducere kommunernes skatteindtægter med ca. 2,5 mia. kr. i 2019, når forhøjelsen er fuldt indfaset.

5.1.3. Nedsættelse af skatten på opsparing

Den foreslåede indførelse af et bundfradrag på 40.000 kr. (80.000 kr. for ægtepar) ved medregning af positiv nettokapitalindkomst til topskattegrundlaget skønnes at medføre et umiddelbart årligt provenutab på ca. 0,3 mia. kr. Den varige provenuvirkning skønnes ligeledes at udgøre et årligt provenutab på ca. 0,3 mia. kr.

Nedsættelsen af satserne for aktieindkomstskatten skønnes at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 0,1 mia. kr. i 2010 og 2011, hvor de høje satser foreslås nedsat fra hhv. 43 og 45 pct. til 42 pct. for aktieindkomst over 48.300 kr. (2009-niveau). Fra 2012, hvor den lave skattesats på 28 pct. for aktieindkomst foreslås nedsat til 27 pct., skønnes provenutabet vedrørende aktieindkomstskatten at udgøre ca. 0,2 mia. kr. årligt.

Den varige årlige virkning af nedsættelsen af aktieindkomstskatten skønnes at udgøre et merprovenu på ca. 0,4 mia. kr. Den varige virkning er større end de umiddelbare virkninger i perioden, da der forventes en stigning i de fremtidige aktieafkast.

5.1.4. Nominel fastholdelse af beløbsgrænser

Ved den seneste konjunkturvurdering i december 2008 skønnedes det, at beløbsgrænserne i skatte- og afgiftslovgivningen, der reguleres efter personskattelovens § 20, for indkomståret 2010 skulle opreguleres med 4,5 pct. Reguleringen foretages med baggrund i den gennemsnitlige lønudvikling to år forud for indkomståret. Dvs. for 2010 på baggrund af lønudviklingen i 2008.

Med forslaget om at fastholde beløbsgrænserne fra 2009 til 2010 sker denne opregulering med 4,5 pct. ikke. Fastholdelsen af beløbsgrænserne i ét år medfører et varigt merprovenu, der skønnes at udgøre ca. 5 mia. kr. årligt.

Fastholdelsen af beløbsgrænserne i 2010 skønnes isoleret set at forøge kommunernes skatteindtægter med ca. 2,2 mia. kr. årligt.

6. Administrative konsekvenser for det offentlige

Det skønnes med nogen usikkerhed, at lovforslaget vil medføre udgifter til systemudvikling for SKAT på ca. 27 mio. kr.

De årlige driftsudgifter som følge af systemtilretningerne skønnes med en vis usikkerhed at udgøre 2,0 mio. kr. Der er usikkerhed om, hvorvidt forslaget herudover vil indebære merudgifter til IT-drift som følge af øget anvendelse af SKATs digitale løsninger. Disse skønnes i givet fald at være mellem 0-3,1 mio. kr.

SKAT forventer, at visse elementer i Forårspakke 2.0 vil medføre en stigning i borgerhenvendelser. Det forventes, at særligt den »grønne check« i efteråret 2009, de nye renteregler for indbetalinger af restskat i 1. halvår af 2010, samt beregningen af kompensationsbeløbet for personer med stor negativ nettokapitalindkomst i 2012 og 2013 vil medføre et stigende henvendelsespres på SKATs person-kundecenter på 10-15 pct., hvilket vil svare til et midlertidigt øget personalebehov på ca. 10-15 årsværk.

Med henblik på at informere borgerne om de markante ændringer af personskattereglerne vil SKAT i tilknytning til de »almindelige« informationskampagner om forskudsopgørelsen og årsopgørelsen informere om de gennemførte ændringer. Der vil samtidig blive skabt opmærksomhed om, at man på skat.dk kan se, hvad Forårspakke 2.0 betyder for den enkelte. Konkret information om hver lov vil blive givet via mere målrettede kanaler som nyhedsbreve, mails, pjecer og temasider på skat.dk.

Informationsindsatsen koncentreres i forbindelse med forskudsopgørelsen for 2010 (november 2009), samt i forbindelse med årsopgørelsen for 2010 (marts 2011), hvor de lovændringer, der vedrører flest borgere, særligt bliver aktuelle.

Det samlede budget for kampagner og information skønnes at blive ca. 3,9 mio. kr. Herudover skønnes udgifterne i forbindelse med intern instruktion om Forårspakke 2.0 at udgøre ca. 0,5 mio. kr.

7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører ingen direkte økonomiske konsekvenser for virksomhederne, men de foreslåede skattelettelser og nedsættelse af marginalskatterne vil have gunstige afledte effekter for dansk erhvervsliv.

Der henvises til bemærkningerne i afsnit 4.4. om Forårspakke 2.0 's samlede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet. De foreslåede ændringer i satser og beløbsgrænser m.v. vil alle være implementerede i SKATs systemer, så de får virkning fra og med den førstkommende forskudsregistrering for indkomståret 2010. Virksomhederne vil således kunne fastholde deres normale procedurer i forbindelse med indeholdelse af skat m.v.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Det er CKR's vurdering, at forslaget ikke pålægger virksomhederne administrative byrder.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder alene ændringer af satser og beløbsgrænser m.v., der automatisk indgår i den maskinelle beregning af borgernes indkomstskatter. Lovforslaget har således som udgangspunkt ingen administrative konsekvenser for borgerne. Det kan dog ikke udelukkes, at de forholdsvis mange ændringer af personbeskatningen kan give anledning til spørgsmål og tvivl hos borgerne om de konkrete konsekvenser af de samlede ændringer eller delelementer heraf.

10. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne om de miljømæssige konsekvenser af Forårspakke 2.0's forslag til ændringer af afgifterne m.v. i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraftvarme, afgift på smøreolie m.v. og forhøjelse af affaldsafgiften).

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

12. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt i høring hos Akademikernes Centralorganisation (AC), Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE Rådet), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Business Danmark, Cepos, Cevea, Dansk Aktionærforening, DA, Danmarks Rederiforening, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Landbrug/Landbrugsrådet, Dansk Landbrugsrådgivning, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Dansk Told- & Skatteforbund (DTS), Dansk Transport og Logistik (DTL), De Danske Landboforeninger, Den Danske Bilbranche, Den Danske Skatteborgerforening, Det økologiske Råd, DI, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen/Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, FDM, FTF, Finansforbundet, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR), Foreningen Registrerede Revisorer (FRR), Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, FOA, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund (HK), Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, Investeringsforeningsrådet, ISOBRO, IT-Branchen, KL, LO, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation (LH), Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), SKAT, Skatterevisorforeningen og Ældre Sagen.

13. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

	Positive konsekvenser	Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for det offentlige	For kommunerne vil lovforslaget medføre et merprovenu i 2010 på ca. 2,2 mia. kr. De provenumæssige konsekvenser for kommunerne af hele Forårspakke 2.0vil indgå ved fastsættelsen af det kommunale bloktilskud for 2010 og frem. Lovforslaget har ingen provenumæssige konsekvenser for regionerne.	Lovforslaget skønnes at medføre et provenutab på ca. 12,2 mia. kr. årligt målt i varig virkning. I 2010 og 2011 skønnes det umiddelbare provenutab at udgøre ca. 18,6 og ca. 20,1 mia. kr. For finansåret 2010 skønnes lovforslaget at medføre et provenutab på ca. 18,6 mia. kr.
Administrative konsekvenser for det offentlige	På sigt vurderes de færre beskatningsgrundlag og typer af indkomstskatter at have gunstige effekter på den administrative og systemmæssige fremtid i SKAT.	Det skønnes med nogen usikkerhed, at de samlede udgifter til systemunderstøttelse af lovforslaget vil udgøre ca. 27 mio. kr. for SKAT. De årlige driftsudgifter skønnes med en vis usikkerhed at udgøre mellem 2 og 5,1 mio. kr. Samlet skønnes Forårspakke 2.0endvidere at medføre et midlertidigt øget personalebehov på ca. 10-15 årsværk. Hertil kommer forventede merudgifter til informationskampagner m.v. på ca. 3,9 mio. kr. og ca. 0,5 mio. kr. til intern instruktion.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	De foreslåede skattelettelser og nedsættelse af marginalskatterne vil have meget gunstige afledte effekter for dansk erhvervsliv.	Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 4 (forslaget om ophævelse af mellemskatten).

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel ændring, således at betegnelsen generelt i loven bliver henholdsvis positiv nettokapitalindkomst og negativ nettokapitalindkomst.

Til nr. 3

De foreslåede ændringer udmønter to elementer af skatteaftalen. Dels en nedsættelse af bundskattesatsen med 1,5 procentenheder fra de gældende 5,26 pct. til 3,76 pct., dels en gradvis forhøjelse af bundskatten med 1 procentenhed om året i 2012 til 2019 i takt med udfasningen af sundhedsbidraget, således at bundskattesatsen, der for 2010 og 2011 udgør 3,76 pct., øges til 11,76 pct. i indkomståret 2019.

Denne sammenlægning af bundskatten og sundhedsbidraget medfører, at skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget) og de ligningsmæssige fradrag gradvist reduceres med 1 procentenhed årligt fra indkomståret 2012 til 2019. Det indebærer, at fradragsværdien reduceres til ca. 25,5 pct. mod ca. 33,5 pct. i dag i en gennemsnitskommune.

Reduktionen af værdien af rentefradraget kommer dog ikke til at omfatte negativ nettokapitalindkomst op til 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar), jf. lovforslagets § 1, nr. 24 (forslaget til personskattelovens § 11).

Endvidere indføres en særlig kompensationsordning, der sikrer skatteyderne en kompensation, hvis tabet som følge af den lavere skatteværdi af rentefradraget og de ligningsmæssige fradrag er større end gevinsten ved de foreslåede nedsættelser af indkomstskatten. jf. lovforslagets § 1, nr. 32 (forslag til personskattelovens § 26).

Det foreslås, jf. stk. 2, 10. pkt., at der fastsættes en særlig bundskattesats for personer, der i dag ikke betaler sundhedsbidrag. Det drejer sig om personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat. Bestemmelsen omfatter beboere på Christiansø, som i dag er fritaget for at betale kommuneskat og sundhedsbidrag. Det foreslås således, at den gradvise sammenlægning af sundhedsbidraget og bundskatten fra indkomståret 2012 ikke omfatter denne personkreds. Procenten for indkomstårene 2010 og senere indkomstår udgør således 3,76.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.2.

Til nr. 4

Det foreslås, at mellemskatten ophæves med virkning fra indkomståret 2010.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.1.

Til nr. 5

Det foreslås, jf. stk. 1, at der indføres et bundfradrag for indregning af positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget. Positiv nettokapitalindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 40.000 kr. (2010-niveau), skal herefter ikke medregnes i grundlaget for beregning af topskatten.

Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20, jf. lovforslagets § 1, nr. 15 (forslaget til personskattelovens § 7, stk. 10).

Det forslås endvidere, jf. stk. 2, at topskattegrænsen for indkomståret 2010 forhøjes til 389.900 kr. (2010-niveau) og fra indkomståret 2011 til 409.100 kr. (2010-niveau). Indkomstgrænserne reguleres efter personskattelovens § 20.

Ved fastsættelsen af topskattegrænsen i 2010 og fra 2011 tages der hensyn til følgende elementer i aftalen: Fastholdelsen fra 2009 til 2010 af den nuværende grænse på 347.200 kr., en forudsat forhøjelse af topskattegrænsen med 4.800 kr. (2009-niveau) til 352.000 kr. som følge af aftalen om Lavere skat på arbejde fra 2007 om, at antallet af topskatteydere ikke skal stige, samt den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen med 36.000 kr. i 2010 og yderligere med 18.400 kr. i 2011.

Da de aftalte forhøjelser af grænsen skal opreguleres med 4,5 pct. fra 2009 til 2010-niveau, bliver den nye topskattegrænse i 2010 på 389.900 kr. Den aftalte yderlige forhøjelse med 18.400 kr. i 2011 medfører, at grundbeløbet i 2010-niveau for topskattegrænsen fra 2011 udgør 409.100 kr.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30 (forslaget til § 20 om regulering af grundbeløb), og bemærkningerne hertil.

Ifølge stk. 3 kan en gift persons uudnyttede bundfradrag udnyttes af den anden ægtefælle, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Kan den ene ægtefælle ikke udnytte bundfradraget, overføres den uudnyttede del til den anden ægtefælle. Forhøjelsen kan højst udgøre et beløb svarende til grundbeløbet i stk. 1. Bundfradraget vil således samlet set for ægtefæller være 80.000 kr. (2010-niveau).

Til nr. 6-14

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 5 (forslaget til § 7, stk. 1-3, om bundfradrag for positiv nettokapitalindkomst ved beregning af topskatten og forhøjelse af topskattegrænsen).

Til nr. 15

Det forelås, at grundbeløbet på henholdsvis 40.000 kr. og 80.000 kr.(2010-niveau), jf. forslaget til § 7, stk. 1, og bundfradraget for betaling af topskat, jf. forslaget til § 7, stk. 2, reguleres efter personskattelovens § 20.

Til nr. 16

Det forelås, at sundhedsbidraget reduceres gradvist fra indkomståret 2012 med 1 procentenhed om året indtil sundhedsbidraget for indkomståret 2019 udgør 0 pct.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter bundskatten samtidig forhøjes i takt med nedsættelsen af sundhedsbidraget, således at bundskatten i indkomståret 2019 er forhøjet med i alt 8 procentenheder.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.2. og bemærkningerne til § 1, nr. 3.

Til nr. 17 og 18

Det foreslås, at skatten på aktieindkomst under 48.300 kr. (2010-niveau) nedsættes fra 28 pct. til 27 pct. fra indkomståret 2012. Endvidere forslås det, at skatten på aktieindkomst over henholdsvis 48.300 kr. og 106.100 kr.(2010-niveau) nedsættes fra henholdsvis 43 og 45 pct. til 42 pct. fra indkomståret 2010.

Forslaget skal ses i sammenhæng med nedsættelsen af beskatningen af lønindkomst. Nedsættelsen af beskatningen af aktieindkomst skal sikre, at sammenhængen i forhold til marginalskatten på lønindkomst fastholdes, jf. afsnit 3.2.2.

Som konsekvens af forslaget om nedsættelsen af skattesatsen fra henholdsvis 43 og 45 pct. til 42 pct. for aktieindkomst over henholdsvis 48.300 kr. og 106.100 kr.(2009) foreslås det, at reglerne om en overgangssaldo, der er en undtagelse fra beskatning efter den højeste sats på 45 pct., jf. § 8 a, stk. 2, 3.-7. pkt., ophæves.

Reglerne i § 8 a, stk. 2, 3.-7. pkt., der sammen med aktieavancebeskatningslovens § 45 A udgør reglerne om overgangssaldo, er en overgangsordning, der blev indført ved lov nr. 540 af 6. juni 2007, i forbindelse med sænkelsen af selskabsskatten fra 28 til 25 pct. og indførelsen af den højeste progressionsgrænse for aktieindkomst. Overgangsordningen sikrer, at selskabsindkomst, der er indtjent og beskattet før nedsættelsen af selskabsskattesatsen til 25 pct., ikke bliver beskattet hos aktionærerne med den højeste sats for aktieindkomst på 45 pct.

Med nedsættelsen af skattesatsen for aktieindkomst over 48.300 kr. (2010-niveau) til 42 pct. er der ikke længere behov for den særlige overgangsregel.

Dette forslag skal ses i sammenhæng med forslaget om ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 45 A, jf. lovforslagets § 2.

Til nr. 19 og 20

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 18 (forslaget om nedsættelse af beskatningen af aktieindkomst).

Til nr. 21

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 4 (forslaget om ophævelse af mellemskatten).

Til nr. 22

Det foreslås, at personfradragets grundbeløb opjusteres til 2010-niveau. Personfradragets grundbeløb udgør herefter 42.900 kr. (2010-niveau). Forslaget indebærer ikke herudover ændringer i størrelsen af personfradraget.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 30, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 23

Det foreslås, at personfradragets grundbeløb for personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, opjusteres til 2010-niveau. Personfradragets grundbeløb udgør herefter 32.200 kr. (2010-niveau). Forslaget indebærer ikke herudover ændringer i størrelsen af personfradraget.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 30, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 24

Det foreslås, at fradragsværdien for negativ nettokapitalindkomst, der ikke overstiger 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar), fastholdes uændret i forhold til i dag. Den gradvise reduktion af fradragsværdien for rentefradraget vil hermed kun berøre personer med negativ nettokapitalindkomst, der overstiger 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar).

Fastholdelsen af fradragsværdien for negativ nettokapitalindkomst under bundfradraget udmøntes ved, at der beregnes et nedslag, der gives i de beregnede skatter. I 2012 udgør nedslaget 1 pct. af negativ nettokapitalindkomst, dog maksimalt 500 kr. for ugifte og 1.000 kr. for ægtepar. Fra indkomståret 2019 udgør nedslaget i skatten 8 pct. af negativ nettokapitalindkomst, dog maksimalt 4.000 kr. for ugifte og 8.000 kr. for ægtepar. Nedslaget modregnes i skatterne på samme måde, som der sker modregning af skatteværdien af personfradraget, dvs. i skatterne efter § 6 (bundskat), § 7 (topskat), § 8 (sundhedsbidrag), § 8 a, stk. 2 (skat af aktieindkomst), kommunale skatter og kirkeskat i nævnte rækkefølge.

For en person, der eksempelvis i 2015 har negativ nettokapitalindkomst på 50.000 kr., beregnes nedslaget som 4 pct. af 50.000 kr. eller 2.000 kr. De 4 pct. svarer til nedsættelsen af sundhedsbidraget, der i 2015 er sket med 4 procentenheder. Er den negative nettokapitalindkomst kun på 20.000 kr., udgør nedslaget 800 kr., og hvis den negative nettokapitalindkomst udgør 75.000 kr., beregnes nedslaget af maksimalt 50.000 kr., dvs. 2.000 kr.

Fradragsværdien for negativ nettokapitalindkomst, der ikke overstiger 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar), vil herefter fortsat være ca. 33,5 pct. i en gennemsnitskommune. Bundgrænsen fastholdes nominelt.

For ægtefæller opgøres nettokapitalindkomsten samlet, jf. stk. 3, således at eventuel positiv nettokapitalindkomst hos den ene ægtefælle modregnes ved opgørelsen af den anden ægtefælles eventuelle negative nettokapitalindkomst. Har en person eksempelvis negativ nettokapitalindkomst på 40.000 kr., mens dennes ægtefælle har positiv nettokapitalindkomst på 20.000 kr., beregnes nedslaget efter den foreslåede bestemmelse på grundlag af ægteparrets samlede nettokapitalindkomst, der udgør negativ nettokapitalindkomst på 20.000 kr.

Ifølge stk. 4 kan et evt. uudnyttet nedslag hos den ene ægtefælle overføres til modregning i den anden ægtefælles skatter, forudsat af ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Til nr. 25-28

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 4 (forslaget om ophævelse af mellemskatten).

Til nr. 29

Der er i skattelovgivningen angivet et loft over, hvor høj en samlet skatteprocent man kan komme til at betale af sin indkomst. Efter gældende regler virker det såkaldte skrå skatteloft således, at hvis indkomstskatteprocenterne til staten bestående af sundhedsbidrag, bund-, mellem- og topskat samt skatteprocenten til kommunen tilsammen overstiger 59,0 pct., nedsættes procenten for beregning af topskatten, der som udgangspunkt udgør 15 pct., med forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 59,0 pct. Indkomstskatter, der ikke betales af alle skatteydere, medregnes ikke under skatteloftet. Dvs., at kirkeskat, som kun betales af medlemmer af Folkekirken, skal betales ud over de 59,0 pct. Det samme gælder for arbejdsmarkedsbidraget, der alene betales af personer med erhvervsindkomst.

Det foreslås dels, at principperne for det skrå skatteloft bevares, dels at skatteloftet tilpasses i overensstemmelse med ændringerne i bundskatten, sundhedsbidraget og topskatten samt ophævelsen af mellemskatten. Det foreslås derfor, at skatteloftet fra indkomståret 2010 sænkes til 51,5 pct. Skatteloftet sænkes hermed med 7,5 procentenheder fra 59 pct., hvorved de skattemæssige konsekvenser af skatteloftet ikke ændres.

Der er endvidere tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 4 (forslaget om ophævelse af mellemskatten).

Til nr. 30 og 31

De foreslåede ændringer af personskattelovens § 20 indeholder to elementer.

For det første benyttes lejligheden til i forbindelse med den omfattende lovgivning vedrørende gennemførelsen af Forårspakke 2.0 at bringe alle beløbsgrænser, der reguleres efter § 20, op i tidssvarende niveau. De fleste af de gældende grundbeløb er fastsat i 1987-niveau, og udgør således kun ca. halvdelen af de beløbsstørrelser, der rent faktisk anvendes i 2009.

Det foreslås derfor, at reguleringstallet i § 20 »nulstilles« til 100,0 for indkomståret 2010. Samtidig opjusteres samtlige grundbeløb i lovgivningen, der reguleres efter § 20, til 2010-niveau. De nye grundbeløb har ifølge forslaget virkning fra indkomståret 2010.

I lovgivningen reguleres visse beløb med en procent svarende til stigningen/ændringen i reguleringstallet fra år til år. For at sikre overgangen fra det gældende reguleringstal på 182,7 i 2009 til det nye »nulstillede« reguleringstal i disse bestemmelser er der endvidere behov for, at reguleringstallet lovteknisk fastsættes til 100,0 for indkomståret 2009 med virkning fra indkomståret 2010. Dette teknisk fastsatte reguleringstal har ingen indflydelse på de gældende beløbsgrænser, der anvendes i 2009.

For det andet udmønter den foreslåede ændring af § 20 den aftalte fastholdelse fra 2009 til 2010 af beløbsgrænserne i skattelovgivningen, der reguleres efter § 20. Dette sker ved, at de nye grundbeløb i lovgivningen, der fastsættes i 2010-niveau, svarer til de regulerede beløb, der anvendes i 2009.

Fra 2011 genoptages de årlige reguleringer af § 20-beløbsgrænserne som hidtil.

Opjusteringen af grundbeløbene i personskatteloven, der reguleres efter § 20, er medtaget i dette lovforslag, mens opjusteringen af grundbeløb i andre bestemmelser i lovgivningen er medtaget i de øvrige lovforslag vedrørende Forårspakke 2.0, der fremsættes samtidig med dette.

Til nr. 32

I takt med ophævelsen af sundhedsbidraget, der sker gradvist fra indkomståret 2012 til 2019, reduceres skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget) og ligningsmæssige fradrag fra ca. 33,5 pct. til ca. 25,5 pct. i en gennemsnitskommune.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres en kompensationsordning, så personer med særligt store rentefradrag og ligningsmæssige fradrag i forhold til indkomsten ikke kan miste mere som følge af fradragsbegrænsningen, end de får i indkomstskattelettelser (bortset fra den »grønne check«, som kompenserer for Forårspakke 2.0's afgiftsforhøjelser).

Kompensationsordningen består af følgende elementer:

- Der ydes kompensation til personer/familier, der kommer ud med tab som følge af Forårspakke 2.0 (skatteydere med store rentefradrag og store ligningsmæssige fradrag i forhold til indkomsten).

- Kompensationen for eventuelle skattetab opgøres for hvert indkomstår som forskellen mellem: 1) skattenedsættelsen i det givne år som følge af bundskattenedsættelsen, forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, mellem- og topskattelettelsen samt nedsættelsen af aktieindkomstskatten med fradrag af skatteforhøjelsen som følge af nulreguleringen af personfradraget i 2010, jf. stk. 1, nr. 1-6, og 2) skattestigningen i det givne indkomstår vedrørende negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. (100.000 for ægtepar) og ligningsmæssige fradrag som følge af nedsættelsen af værdien af fradragene, jf. stk. 1, nr. 7. Et eksempel på beregningen for indkomståret 2016 er vist nedenfor.

- Er forskelsbeløbet negativt (skattestigningen er større end skattenedsættelsen), gives der et nedslag i skatten i det pågældende indkomstår svarende til det beregnede forskelsbeløb.

- Kompensationsbeløbet udmåles på grundlag af det aktuelle års indkomster, fradrag og negativ nettokapitalindkomst. Der ydes således også kompensation for negativ nettokapitalindkomst, der kan henføres til f.eks. boligkøb i nuværende og fremtidige år. Ordningen betyder i praksis, at skatteværdien af rentefradrag m.v. højst kan svare til værdien i dag.

Ordningen medfører ikke administrativt besvær for den skattepligtige, da fradraget automatisk vil blive indregnet i årsopgørelsen.

Kompensationsordningen løber fra indkomståret 2012 og frem til indkomståret 2019. Herefter skal der tages stilling til en eventuel videreførelse.

Nedenfor er vist et eksempel på opgørelsen af kompensationsbeløbet i 2016 for en ugift skatteyder med en lønindkomst på 400.000 kr., rentefradrag på 110.000 kr. og ligningsmæssige fradrag inkl. beskæftigelsesfradrag på 76.000 kr. Det bemærkes, at der er tale om atypisk store fradrag i forhold til indkomsten.

Eksemplet viser, at den beregnede skattenedsættelse beregnet på indkomsten i indkomståret 2016 udgør 5.915 kr., mens skattestigningen som følge af nedsættelsen af værdien af fradragene beregnet på fradragene i indkomståret 2016 udgør 7.301 kr. Da forskelsbeløbet er negativt, modregnes beløbet på 1.386 kr. i indkomstskatten for 2016.

Eksempel på beregningen af kompensationsbeløbet i 2016, for en skatteyder med store fradrag i forhold til indkomsten
Alle beløb er i 2010-niveau
Indkomster og fradrag i 2016:					Kr.
Lønindkomst			(1)		400.000
Arbejdsmarkedsbidrag, 8,0 pct. af (1)			(2)		32.000
Personlig indkomst			(1) ÷ (2) = (3)		368.000
Negativ nettokapitalindkomst			(4)		110.000
Ligningsmæssige fradrag ekskl. beskæftigelsesfradrag			(5)		60.000
Beskæftigelsesfradrag, 5,0 % af (1), dog maks. 16.000 kr.1)				(6)	16.000
Samlede ligningsmæssige fradrag			(5) + (6) = (7)		76.000
Aktieindkomst			(8)		8.000
Bundfradrag til 20102)			(9)		44.800
Opgørelse af forskelsbeløb efter § 26, stk. 2 og 3:					Kr.	Kr.
1)	Bundskattelettelse:
	1,5 pct. af (3) ÷ (9)	1,5 pct. af 323.200 kr.				4.848
2)	Mellemskattelettelse:
	6 pct. af (3) ÷ 362.800 kr. 2)	6,0 pct. af 5.200 kr.				312
3)	Topskattelettelse:
	15 pct. af (3) ÷ 362.800 kr. 2)	15,0 pct. af 5.200 kr.			780
	÷ 15 pct. af (3) ÷ 409.100 kr.	15,0 pct. af 0 kr.			÷ 0	780
4)	Aktieindkomstskattelettelse:
	1 pct. af (8)	1,0 pct. af 8.000 kr.				80
5)	Skattelettelse ved forhøjelse af beskæftigelsesfradrag:
	33,5 pct. af (6)	33,5 pct. af 16.000 kr.			5.360
	÷ 33,5 pct. af 4,25 pct. af 1), maks. 14.200 kr.2)	33,5 pct. af 14.200 kr.			÷ 4.757	603
6)	Skatteskærpelse ved nulregulering af personfradraget i 2010:
	Skatteværdien beregnet som for personfradraget	37,26 pct. af 1.900 kr.				÷ 708
Samlet skattenedsættelse:						5.915
7)	8 pct. ÷ sundhedsbidragsprocenten i 2016: 8 pct. ÷ 3 pct. = 5 pct.
	5 pct. af (4) ÷ 39.975 kr.3)	5 pct. af 70.025 kr.			3.501
	5 pct. af (7)5 pct. af 76.000 kr.				3.800
Samlet skattestramning på fradragene:						÷ 7.301
Forskelsbeløb/kompensation:						÷ 1.386
1)	Beskæftigelsesfradraget i 2016, jf. lovforslagets § 6 (forslaget om forhøjelse af beskæftigelsesfradraget)
2)	Bundfradraget, som svarer til et personfradrag, det maksimale beskæftigelsesfradrag og mellem- og topskattegrænsen, der indgår i kompensationsordningen, svarer til de beløbsgrænser, der ville være gældende i 2010 uden Forårspakke 2.0 og med en opregulering fra 2009 til 2010 på 4,5 pct.
3)	Kun negativ nettokapitalindkomst over bundgrænsen medregnes. Bundgrænsen, der udgør 50.000 kr. i 2010, reguleres ikke. Beløbsgrænsen er derfor i eksemplet deflateret med 3,8 pct. årligt fra 2010 til 2016. Det er dog af illustrative årsager forudsat, at renteudgifterne ikke falder i takt med amortisationen af lånet i den samme periode.

For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, foretages en samlet beregning af kompensationen. Kompensationen opgøres således som summen af det forskelsbeløb, der beregnes efter stk. 2 og 3 for den enkelte ægtefælle. Herefter fordeles forskelsbeløbet i forhold til størrelsen af det beløb, der for hver af ægtefællerne medregnes efter stk. 2, nr. 7 (skattestigningen), jf. forslaget til stk. 3.

Det foreslås i stk. 4, at negativ nettokapitalindkomst hos den ene ægtefælle modregnes i den anden ægtefælles eventuelle positive nettokapitalindkomst, inden lempelsesbeløbet som følge af ophævelsen af mellemskatten beregnes, jf. stk. 2, nr. 2. Herved foretages beregningen på det grundlag, mellemskatten i dag beregnes.

Tilsvarende foreslås det i stk. 5, at et uudnyttet bundfradrag svarende til den gældende bundgrænse for mellemskatten overføres til den anden ægtefælle.

Hvis den skattepligtige har valgt beskatning efter forskerskatteordningen i kildeskattelovens § 48 F, stk. 1-3, kan bundfradraget ikke overføres til den anden ægtefælle for det/de pågældende indkomstår. Herved videreføres de gældende regler, hvorefter et uudnyttet bundfradrag ikke kan overføres til den anden ægtefælle for de indkomstår, hvor forskerordningen er valgt, i relation til den foreslåede kompensationsordning.

I relation til beregningen af skattestigningen, jf. forslaget til stk. 2, nr. 7, forslås det, at positiv nettokapitalindkomst modregnes i den anden ægtefælles eventuelle negative nettokapitalindkomst, jf. forslaget til stk. 7.

Det foreslås i stk. 8, at bundfradragene i stk. 2, nr. 1-3, og grundbeløbene i stk. 2, nr. 5-6, reguleres efter § 20.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås at ophæve reglerne om en særlig overgangssaldo for personer, der på en uhensigtsmæssig måde blev påvirket af indførelsen i 2007 af en sats på 45 pct. af aktieindkomst over den samtidigt indførte højeste progressionsgrænse.

Overgangsordningen sikrer, at selskabsindkomst, der er indtjent og beskattet før nedsættelsen af selskabsskattesatsen til 25 pct., ikke bliver beskattet hos aktionærerne med den højeste sats for aktieindkomst på 45 pct. Med nedsættelsen af skattesatsen for aktieindkomst til 42 pct., jf. lovforslagets § 1, nr. 18 (forslaget til personskattelovens § 8 a, stk. 2) er der ikke længere behov for disse særlige overgangsregler.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om ophævelsen af reglerne i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 3.-7. pkt., der sammen med aktieavancebeskatningslovens § 45 A udgør den særlige overgangsordning.

Til § 3

Til nr. 1-8, 14 og 15

Der er tale om konsekvensændringer som følge af nedsættelsen af skattesatsen for aktieindkomst fra henholdsvis 28 til 27 pct. (fra indkomståret 2012) og fra 43 og 45 pct. til 42 pct. (fra indkomståret 2010), jf. lovforslagets § 1, nr. 17 og 18 (forslaget om ændring af personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2).

Ændringen vedrører satserne i dødsboskatteloven for beskatning af aktieindkomst og satserne for beregning af skatteværdien af negativ aktieindkomst. Satserne finder anvendelse ved beskatning af skattepligtige dødsboer og ved beregning af mellemperiodeskat, når boet er skattefrit.

Da satsen efter personskatteloven for beskatning af aktieindkomst i samme indkomstintervaller foreslås nedsat, foreslås satserne i dødsboskatteloven ændret tilsvarende, da satserne også efter de gældende regler er ens.

Som konsekvens af, at den særlige sats i personskatteloven for aktieindkomst, der overstiger 106.100 kr. (2009), foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås også den særlige sats for sådan aktieindkomst efter dødsboskatteloven ophævet. Satsen på 42 pct. vil herefter også gælde for aktieindkomst over 106.100 kr. (2009) og negativ aktieindkomst, der overstiger denne grænse.

Der er endvidere tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 45 A om overgangssaldo, jf. lovforslagets § 2.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 4 (forslaget om ophævelse af mellemskatten).

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, (ophævelse af mellemskatten) og § 1, nr. 5 (forslaget til personskattelovens § 7, stk. 1 og 3).

Ifølge forslaget til personskattelovens § 7, stk. 3, kan et uudnyttet bundfradrag for positiv nettokapitalindkomst, jf. forslaget til personskattelovens § 7, stk. 1, overføres til den anden ægtefælle, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Det foreslås, at et uudnyttet bundfradrag tilsvarende kan overføres mellem ægtefællerne ved beregning af den efterlevende ægtefælles indkomstskatter i tilfælde, hvor ægtefællen sidder i uskiftet bo, medmindre ægtefællerne ikke var samlevende ved dødsfaldet, eller den efterlevende ægtefælle er samlevende med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret, jf. forslaget til dødsboskattelovens § 63, stk. 9.

Til nr. 11

Ifølge lovforslagets § 1, nr. 24, modregnes positiv nettokapitalindkomst i ægtefællens negative nettokapitalindkomst ved beregning af nedslag i skatten for negative nettokapitalindkomst, der ikke overstiger 50.000 kr., jf. forslaget til personskattelovens § 11, stk. 3. Endvidere modregnes et uudnyttet nedslag i den anden ægtefælles skatter, jf. forslaget til personskattelovens § 11, stk. 4.

Det foreslås, jf. forslaget til stk. 5, at reglerne i forslaget til personskattelovens § 11, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse ved beregning af nedslag efter § 11 som led i beregningen af den efterlevende ægtefælles indkomstskatter i tilfælde, hvor ægtefællen sidder i uskiftet bo. Det gælder dog ikke, hvis ægtefællerne ikke var samlevende ved dødsfaldet, eller den efterlevende ægtefælle er samlevende med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret, jf. forslaget til dødsboskattelovens § 63, stk. 9.

Ifølge forslaget til personskattelovens § 26, stk. 3-7, foretages en samlet beregning for ægtefæller ved beregning af kompensationsbeløb efter personskattelovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2 og 3.

Det foreslås, jf. forslaget til stk. 6, at der tilsvarende, ved beregning af kompensationsbeløb efter de foreslåede regler i personskattelovens § 26 som led i beregningen af den efterlevende ægtefælles indkomstskatter, i tilfælde hvor ægtefællen sidder i uskiftet bo, skal foretages en samlet beregning for ægtefæller, jf. forslaget til personskattelovens § 26, stk. 4, 5 og 7. Det gælder dog ikke, hvis ægtefællerne ikke var samlevende ved dødsfaldet, eller den efterlevende ægtefælle er samlevende med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret, jf. forslaget til dødsboskattelovens § 63, stk. 9.

Ved beregning af beløbet efter § 26, stk. 2, nr. 3, (lempelsen af topskatten), hvor ægtefællen sidder i uskiftet bo, finder reglerne for beregning af topskatten for ægtefæller i personskattelovens § 7 ikke anvendelse i overensstemmelse med de almindelige regler for skatteberegningen for uskiftede boer.

Til nr. 12 og 14

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 3, nr. 11 (forslaget til dødsboskattelovens § 63, stk. 5 og 6).

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 18 (forslaget om ophævelse af den øverste progressionsgrænse for aktieindkomst).

Til nr. 15 og 16

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 3, nr. 5 (forslaget om ophævelse af dødsboskattelovens §§ 16, stk. 2, og § 32, stk. 2).

Til § 4

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer som følge af nedsættelsen af den laveste skattesats for aktieindkomst fra 28 til 27 pct., jf. lovforslagets § 1, nr. 17 (forslaget om ændring af § 8 a, stk. 1), således at skattesatsen for begrænset skattepligtige i relation til udbytter fra danske selskaber og afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 6, tilpasses den nye laveste skattesats for aktieindkomst.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 24 (forslaget om indsættelse af en ny § 11 i personskatteloven).

Til nr. 3

Til § 5

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 24 (forslaget om indsættelse af en ny § 11 i personskatteloven).

Til § 6

Til nr. 1-3

Det foreslås, at beskæftigelsesfradraget øges gradvist fra 4,25 pct. til 5,6 pct. i perioden fra indkomståret 2010 til 2019.

Med forhøjelsen fastholdes værdien af beskæftigelsesfradraget i takt med nedsættelsen af fradragsværdien af de ligningsmæssige fradrag, herunder beskæftigelsesfradraget, frem til indkomståret 2019.

Beskæftigelsesfradraget udgør procenten anført i stk. 2, og beregnes af grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. dog arbejdsmarkedsbidragslovens § 3, og §§ 4 og 5 med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.3.

Til § 7

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af nedsættelsen af den laveste skattesats for aktieindkomst fra 28 til 27 pct., jf. lovforslagets § 1, nr. 17 (forslaget om ændring af § 8 a, stk. 1), således at skattesatsen for udenlandske selskaber i relation til udbytter fra danske selskaber og afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 1, litra c, tilpasses den nye laveste skattesats for aktieindkomst.

Til § 8

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 4 (forslaget om ophævelse af mellemskatten).

I dag nedsættes skattetillægget efter skattekontrollovens § 5 for fysiske personer, hvis den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår ikke overstiger bundfradraget for mellemskatten, jf. personskattelovens § 6 a.

Det foreslås, at skattetillægget fremover nedsættes, hvis den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår ikke overstiger bundfradraget for topskatten, jf. personskattelovens § 7, stk. 2.

Til § 9

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at ændringerne af personskatteloven tillægges virkning for indkomståret 2010 og senere indkomstår, jf. dog stk. 3.

Den foreslåede nedsættelse af bundskattesatsen med 1,5 procentenheder, afskaffelse af mellemskatten og forhøjelse af topskattegrænsen sker således med virkning for indkomståret 2010 og senere indkomstår.

Sammenlægning af sundhedsbidraget og bundskatten, der medfører, at skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget) og de ligningsmæssige fradrag udgår af grundlaget for sundhedsbidraget, hvorved værdien af fradragene reduceres gradvist, sker ifølge forslaget med 1 procentenhed årligt fra indkomståret 2012 til 2019. Ligeledes forhøjes beskæftigelsesfradraget i takt med reduktionen af skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag, dvs. gradvist fra indkomståret 2012 til 2019.

Forslaget om indførelse af bundfradrag for positiv nettokapitalindkomst i topskatten, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 (forslaget til personskattelovens § 7, stk. 1) har virkning fra indkomståret 2010.

Nedsættelsen af skattesatsen for aktieindkomst over 106.100 kr. og 48.300 kr. (2009) fra henholdsvis 45 og 43 pct. til 42 pct. foreslås tillagt virkning for indkomståret 2010 og senere indkomstår. Nedsættelsen af skattesatsen for aktieindkomst under 48.300 kr. (2010-niveau) får derimod først virkning for indkomståret 2012 og senere indkomstår, jf. lovforslagets § 1, nr. 17 (forslaget til personskattelovens § 8 a, stk. 1).

Forslaget om nedslag i skatten for negativ nettokapitalindkomst, der ikke overstiger 50.000 (for ugifte) og 100.000 kr. (for ægtepar) har virkning første gang for indkomståret 2012, jf. lovforslagets § 1, nr. 24 (forslaget til personskattelovens § 11).

Nedsættelsen af skatteloftet fra 59 pct. til 51,5 pct., jf. lovforslagets § 1, nr. 29 (forslaget til personskattelovens § 19, stk. 1) har virkning for indkomståret 2010 og senere indkomstår.

Ligeledes tillægges en række konsekvensændringer i anden lovgivning virkning fra og med indkomståret 2010. Det drejer sig om lovforslagets § 2, om ophævelse af reglerne om en særlig overgangssaldo for personer i aktieavancebeskatningslovens § 45 A, lovforslagets § 3, nr. 9, 10 og 13, vedrørende reglerne i dødsboskattelovens § 63 om uskiftede boer, der vedrører den efterlevende ægtefælle, og § 8 vedrørende skattekontrollovens § 5, stk. 1, nr. 2.

Til stk. 3

Det foreslås, at forslaget om nedslag i skatten for negativ nettokapitalindkomst, der ikke overstiger 50.000 (for ugifte) og 100.000 kr. (for ægtepar), jf. lovforslagets § 1, nr. 24 (forslaget til personskattelovens § 11) og § 3, nr. 11, (forslaget til dødsboskattelovens § 63, stk. 5, om beregning af nedslag efter personskattelovens § 11 for ægtefæller), samt konsekvensændringer i kildeskatteloven og lov om kommunal indkomstskat har virkning fra indkomståret 2012.

Ligeledes foreslås, at kompensationsordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 32 (forslaget til personskattelovens § 26) og § 3, nr. 11, (forslaget til dødsboskattelovens § 63, stk. 6, om overførsel mellem ægtefæller ved beregning af kompensationsbeløb efter personskattelovens § 26) tillægges virkning fra indkomståret 2012.

Virkningstidspunktet skal ses i sammenhæng med, at reduktionen af værdien af rentefradraget og ligningsmæssige fradrag først starter fra indkomståret 2012.

Til stk. 4

Det foreslås, at lovforslagets § 3, nr. 3, om ændring af dødsboskattelovens §§ 16 og 32, i overensstemmelse med den normale praksis for ændringer i dødsboskatteloven, tillægges virkning for beskatningen af boer og mellemperioder vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 2012 eller senere, og ved skifte af uskiftede boer, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2012 eller senere. Tidspunktet er afstemt med virkningstidspunktet for nedsættelsen af skattesatsen for aktieindkomst under 48.300 kr. (2010-niveau), der foreslås tillagt virkning fra indkomståret 2012, jf. lovforslagets § 1, nr. 17 (forslaget til personskattelovens § 8 a, stk. 1).

Det foreslås ligeledes, at lovforslagets § 3, nr. 1, 2, 4-8, 15 og 16, om ændring af dødsboskattelovens §§ 16 og 32, tillægges virkning for beskatningen af boer og mellemperioder vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 2010 eller senere, og ved skifte af uskiftede boer, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2010 eller senere. Tidspunktet er afstemt med virkningstidspunktet for nedsættelsen af skattesatsen for aktieindkomst over 48.300 kr. (2010-niveau), der foreslås tillagt virkning fra og med indkomståret 2010, jf. lovforslagets § 1, nr. 18 (forslaget til personskattelovens § 8 a, stk. 2).

Til stk. 5

Det foreslås, at nedsættelsen fra 28 til 27 pct. af skattesatsen for begrænset skattepligtige og udenlandske selskaber med hjemsted i udlandet, for så vidt angår udbytter fra danske selskaber og afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, og § 7, tillægges virkning fra 1. januar 2012.

Det foreslås endvidere, at nedsættelsen af procentsatsen for udbytteudloddende selskabers indeholdelse af udbytteskat fra 28 pct. til 27 pct., jf. lovforslagets § 4, nr. 3, tillægges virkning fra den 1. januar 2012. Det vil sige, at selskaber skal indeholde 27 pct. udbytteskat af udbytter, der fastsættes (deklareres) på selskabets generalforsamling den 1. januar 2012 eller senere.

Til stk. 6 og 7

Da nedsættelsen af procenten for indeholdelse af udbytte sker med virkning fra 1. januar 2012, jf. stk. 5, mens ændringerne af aktieindkomstskatten har virkning fra indkomståret 2012, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, (forslaget til personskattelovens § 8 a, stk. 1), kan personer, hvis indkomstår ikke følger kalenderåret, og som modtager udbytte, komme i den situation, at den indeholdte udbytteskat ikke svarer til den endelige skat af aktieindkomst under 48.300 kr. (2010-niveau).

For personer med fremadforskudt indkomstår kan der blive tale om, at der er indeholdt 27 pct. udbytteskat af udbytte, der beskattes i indkomståret 2011, hvor den endelige skat af aktieindkomst under 48.300 kr. (2010-niveau) ifølge lovforslagets § 1, nr. 17, (forslaget til personskattelovens § 8 a, stk. 1) udgør 28 pct.

For at undgå selvangivelsespligt for alle udbytter med henblik på refusion af den for meget indeholdte udbytteskat, foreslås det, at den endelige skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, af udbytte, som en skattepligtig med fremadforskudt indkomstår 2011 erhverver i perioden mellem 1. januar 2012 og indkomstårets slutning, udgør 27 pct. I dette afgrænsede tilfælde får nedsættelsen af aktieindkomstskatten således virkning før indkomståret 2012. Tilsvarende gælder afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.

Samtidig foreslås det, at udbytter og afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, erhvervet i denne periode, i størst muligt omfang anses for at udgøre den del af aktieindkomsten for indkomståret 2011, hvoraf der beregnes endelig skat. Denne regel har betydning, hvis aktieindkomsten overstiger progressionsgrænsen, idet den indeholdte udbytteskat vedrørende den del af aktieindkomsten, der overstiger grænsen, modregnes i slutskatten.

For personer med bagudforskudt indkomstår kan der blive tale om, at der er indeholdt 28 pct. udbytteskat af udbytte, der beskattes i indkomståret 2012, hvor den endelige skat af aktieindkomst under 48.300 kr. (2010-niveau) ifølge lovforslagets § 1, nr. 17, (forslaget til personskattelovens § 8 a, stk. 1) udgør 27 pct.

Det foreslås, at den endelige skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, af udbytte, som en skattepligtig med bagudforskudt indkomstår 2012 erhverver i perioden mellem indkomstårets begyndelse og 1. januar 2012, udgør 28 pct. Det er i overensstemmelse med bestemmelsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1, 2. pkt., hvorefter den indeholdte udbytteskat af aktieindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten. Tilsvarende gælder afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.

Samtidig foreslås det, at udbytter og afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, erhvervet i denne periode, i størst muligt omfang anses for at udgøre den del af aktieindkomsten for indkomståret 2012, hvoraf der beregnes endelig skat. Denne regel har betydning, hvis aktieindkomsten overstiger progressionsgrænsen, idet den indeholdte udbytteskat vedrørende den del af aktieindkomsten, der overstiger grænsen, modregnes i slutskatten.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

1.§ 5 affattes således:

§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af

»§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af

1) bundskat efter § 6,

2) mellemskat efter § 6 a,

3) topskat efter § 7,

4) sundhedsbidrag efter § 8,

5) skat af aktieindkomst efter § 8 a,

6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b og

7) skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c.








1) bundskat efter § 6, 2) topskat efter § 7, 3) sundhedsbidrag efter § 8, 4) skat af aktieindkomst efter § 8 a, 5) skat af CFC-indkomst efter § 8 b og 6) skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c.«

§ 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den procent, der anføres i stk. 2, af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst.

Stk. 2. For indkomståret 2009 udgør procenten 5,04. For indkomståret 2010 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 5,26.

Stk. 3. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, inden skatten efter stk. 1 og 2 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

2. I § 6, stk. 1, og to steder i stk. 3 ændres »kapitalindkomst« til: »nettokapitalindkomst«.

3.§ 6, stk. 2, affattes således:

§ 6 a. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang det samlede beløb overstiger et bundfradrag på 190.000 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.

Stk. 2. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, inden skatten efter stk. 1 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 3. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

4.§ 6 a ophæves.

5.§ 7, stk. 1 og 2, ophæves og i stedet indsættes:

§ 7. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes af den personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og med tillæg af positiv kapitalindkomst.

Stk. 2. Skatten udgør 15 pct. af det i stk. 1 nævnte beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et bundfradrag på 190.000 kr.

Stk. 3. For ægtefæller beregnes skatten efter stk. 4-9, når de er samlevende i hele indkomståret og dette udgør en periode af et helt år.

Stk. 4. For hver ægtefælle beregnes skat med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger et bundfradrag på 190.000 kr.

Stk. 2. For indkomståret 2010 udgør bundfradraget 389.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2011 og senere indkomstår udgør bundfradraget 409.100 kr. (2010-niveau).

Stk. 3-10 bliver herefter stk. 4-11.

6. I § 7, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4-9« til: »stk. 5-10«.

Stk. 5. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.

Til dette formål beregnes en skat hos den af ægtefællerne, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 4. Skatten beregnes med 15 pct. af denne ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 4 med tillæg af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Skatten beregnes dog kun i det omfang, det samlede beløb overstiger bundfradraget på 190.000 kr.

Stk. 6. Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og skatten efter stk. 4 for den ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 4, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.

Stk. 7. Har kun den ene ægtefælle positiv kapitalindkomst, påhviler den samlede skat af ægtefællernes nettokapitalindkomst efter stk. 6 denne ægtefælle.

Stk. 8. Hvis begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst, fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem hver enkelt ægtefælles kapitalindkomst.

Stk. 9. Hvis ægtefællernes beregningsgrundlag efter stk. 4 er lige store, anses den af ægtefællerne, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, for at have det højeste beregningsgrundlag efter stk. 4.

Stk. 10. Bundfradraget i stk. 2, 4 og 5 reguleres efter § 20.