L 198 (som fremsat): Forslag til lov om skattefri
kompensation for forhøjede energi- og
miljøafgifter.
Fremsat den 22. april 2009 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om skattefri kompensation for
forhøjede energi- og miljøafgifter
Kapitel 1
Skattefri kompensation
§ 1.
Der ydes en skattefri kompensation på 1.300 kr. årligt
til personer,
1) der ved
indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og
2) som er
skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet
af kildeskattelovens afsnit I A den første dag i
indkomståret.
Stk. 2. Til
personer, der opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 2, og som har
barn eller børn, der ved indkomstårets udløb
ikke er fyldt 18 år, ydes i overensstemmelse med de
bestemmelser, som følger af § 5, stk. 1-6, en
supplerende skattefri kompensation på 300 kr. pr. barn, dog
maksimalt 600 kr., hvis barnet den første dag i
indkomståret
1) faktisk opholder
sig her i landet,
2) ikke har
indgået ægteskab og
3) ikke er anbragt
uden for hjemmet efter lov om social service, ikke sammen med en
indehaver af forældremyndigheden er optaget i en
døgnforanstaltning efter lov om social service eller i
øvrigt forsørges af offentlige midler.
Stk. 3. Opholder
barnet sig den første dag i indkomståret i udlandet,
skal betingelsen i stk. 2, nr. 1, anses for opfyldt, hvis der
er tale om et kortvarigt ophold, eller hvis der er tale om et
midlertidigt ophold som led i et uddannelsesforløb med
henblik på at forbedre barnets muligheder for at klare sig
under fortsat ophold her i landet.
Stk. 4. Stk. 1
og 2 finder ikke anvendelse på personer, som har valgt
beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48
F.
§ 2.
Den kompensation, som er nævnt i § 1, stk. 1,
nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter
personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, i det omfang
topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr.
(2010-niveau).
Stk. 2. Den
supplerende kompensation, som er nævnt i § 1,
stk. 2, nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for topskat
efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, i det
omfang topskattegrundlaget overstiger bundfradraget efter
stk. 1 med tillæg af et fast beløb på
17.333 kr.
Stk. 3. For
ægtefæller finder personskattelovens § 7,
stk. 5-7, anvendelse ved den beregning, der skal foretages
efter stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Bundfradraget i stk. 1 reguleres efter personskattelovens
§ 20.
Kapitel 2
Administration m.v.
§ 3.
Udgifterne til kompensation efter § 1 afholdes af
statskassen.
§ 4.
Kompensation efter § 1 ydes efter kildeskattelovens
§ 60, jf. § 62. Told- og skatteforvaltningen
træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at
opnå kompensation efter § 1 er opfyldt.
§ 5.
Den supplerende kompensation efter § 1, stk. 2, ydes
til barnets moder, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. Har kun
faderen forældremyndigheden over barnet, ydes den supplerende
kompensation til ham.
Stk. 3. Har kun den
ene af forældrene forældremyndigheden over barnet, og
den anden af forældrene godtgør, at barnet bor hos
denne, kan den supplerende kompensation ydes til den, som barnet
bor hos.
Stk. 4. Hvis
forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke
lever sammen, ydes den supplerende kompensation til den af
forældrene, der har barnet hos sig. Opholder barnet sig i
disse tilfælde lige meget hos begge forældre, ydes den
supplerende kompensation til den af forældrene, på hvis
adresse barnet er tilmeldt folkeregistret.
Stk. 5. Er barnet i
privat familiepleje, jf. § 78 i lov om social service,
kan den supplerende kompensation ydes til den, der har taget barnet
i pleje. Er barnet i pleje hos et ægtepar, ydes den
supplerende kompensation til plejemoderen.
Stk. 6. Når
den, der har forældremyndigheden over barnet, er indsat i
institutioner under Kriminalforsorgen ud over 3 måneder, kan
den supplerende kompensation ydes til den indsattes
ægtefælle, såfremt den indsattes særbarn
opholder sig hos denne.
Stk. 7. Ydelse af
supplerende kompensation efter stk. 2-6 sker efter
ansøgning til told- og skatteforvaltningen.
§ 6.
Den person, til hvem der ydes supplerende kompensation efter
§ 1, stk. 2, har pligt til at oplyse told- og
skatteforvaltningen om ændringer i den
pågældendes forhold, der medfører bortfald af
retten til kompensation.
§ 7.
Offentlige myndigheder skal efter anmodning meddele told- og
skatteforvaltningen de oplysninger, der er nødvendige for
afgørelsen af en sag efter denne lov.
§ 8.
Kompensation efter § 1 indgår ikke ved beregning af
ydelser efter den sociale lovgivning eller efter lovgivningen om
uddannelsesstøtte.
§ 9.
Krav på kompensation efter § 1 kan ikke overdrages
eller gøres til genstand for retsforfølgning.
§ 10.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
ansøgning om supplerende kompensation efter § 1,
stk. 2, jf. § 5.
Kapitel 3
Straf
§ 11.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der forsætligt eller groft
uagtsomt
1) afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger om, hvorvidt betingelserne for at
opnå kompensation efter § 1 er opfyldt,
2) fortier
oplysninger om, hvorvidt vedkommende er berettiget til at
opnå kompensation efter § 1, eller
3) overtræder
§ 6.
Kapitel 4
Ikrafttræden
§ 12.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2010.
§ 13.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
| | Indholdsfortegnelse | |
1. | Indledning | |
2. | Lovforslaget | |
3. | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | |
4. | Administrative konsekvenser for det
offentlige | |
5. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | |
6. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | |
7. | Administrative konsekvenser for
borgerne | |
8. | Miljømæssige
konsekvenser | |
9. | Forholdet til EU-retten | |
10. | Hørte myndigheder og
organisationer | |
11. | Sammenfattende skema | |
1. Indledning
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk
Folkeparti har den 1. marts 2009 indgået en aftale om Forårspakke 2.0.
Dette lovforslag udmønter den del af aftalen, der
vedrører kompensation for afgiftsforhøjelserne
på forbrug af energi og varer med sundhedsrisiko. I det
følgende benævnes den omhandlede ordning for
»grøn check«.
Af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti fremgår
om kompensationsordningen »grøn check«
følgende:
»Grøn check
Parterne er enige om at kompensere familierne for de
afgiftsforhøjelser på forbrug af energi og varer med
sundhedsrisiko, som direkte påhviler husholdningerne.
Som led heri indføres en målrettet
»grøn check« på 1.300 kr. som et fast,
nominelt årligt beløb til personer, der er fyldt 18
år, og 300 kr. pr. barn, dog maksimalt 2 børn. Den
grønne check til voksne aftrappes hos den enkelte modtager
med 7,5 pct. af indkomsten (indkomstgrundlaget for topskatten), der
overstiger 360.000 kr. Den grønne check til børn
aftrappes efter samme principper hos den voksne modtager i
forlængelse heraf. Initiativet træder i kraft 1. januar
2010.
Kompensationen er fastsat ud fra et gennemsnitligt forbrug af
disse varer. Familier, som sparer på energien og spiser
sundt, vil dermed kunne opnå en gevinst.
Husholdningernes energiforbrug og dermed belastningen af de
højere energiafgifter forventes fremadrettet at
udgøre en gradvist faldende andel af indkomsterne. Det
skyldes blandt andet den stigende udbredelse af vedvarende energi,
der i mindre grad er afgiftsbelagt, og løbende
energibesparelser på linje med den historiske
udvikling.«
2. Lovforslaget
Lovforslaget har som nævnt til formål at
udmønte aftalen om indførelse af en såkaldt
»grøn check«.
Den »grønne check« er på 1.300 kr.
årligt. Den foreslås ydet til personer, der ved
indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som er
fuldt skattepligtige eller omfattet af
grænsegængerreglerne den første dag i
indkomståret.
Derudover foreslås der indført en supplerende
»grøn check« til personer, der den første
dag i indkomståret er fuldt skattepligtige eller omfattet af
grænsegængerreglerne, og som har barn eller
børn, der ved indkomstårets udløb ikke er fyldt
18 år. Denne supplerende »grønne check«
ydes med 300 kr. pr. barn. Dog kan beløbet maksimalt ydes
for 2 børn pr. person. Det vil sige, at der maksimalt kan
ydes 600 kr. Der foreslås en række betingelser for
ydelse af den supplerende »grønne check«.
Betingelserne er, at barnet faktisk opholder sig her i landet, at
barnet ikke har indgået ægteskab, og at barnet ikke er
anbragt uden for hjemmet m.v.
Det foreslås, at den »grønne check«
og den supplerende »grønne check« er
skattefri.
Det foreslås, at både den »grønne
check« på 1.300 kr. og den supplerende
»grønne check« på 300 kr. aftrappes med
7,5 pct. af indkomsten, der overstiger et grundbeløb
på 362.800 kr. (2010-niveau). Det vil sige, at den
»grønne check« og den supplerende
»grønne check« målrettes lav- og
mellemindkomstgrupperne. Aftrapningsgrundlaget svarer for
såvel enlige som for ægtepar til grundlaget for
topskatten. I aftalen af 1. marts 2009 mellem regeringen og Dansk
Folkeparti var grundbeløbet anslået til 360.000 kr.
Grundbeløbet skal imidlertid følge
grundbeløbet for topskat, der udgør 362.800 kr.
(2010-niveau).
Som følge af, at den »grønne check«
og den supplerende »grønne check« ønskes
målrettet lav- og mellemindkomstgrupperne, foreslås
det, at personer, som har valgt beskatning efter kildeskattelovens
§§ 48 E-48 F (»bruttoskatteordningen for
forskere og nøglemedarbejdere«) ikke skal omfattes af
bestemmelserne. Efter denne ordning kan forskere og
nøglemedarbejdere, der rekrutteres i udlandet, på
visse betingelser bruttobeskattes med 25 pct. i tre år eller
33 pct. i fem år. Der gives ikke fradrag i indkomst omfattet
af denne bestemmelse.
Bruttoskatteordningen retter sig mod højt kvalificeret
og dermed højt lønnet arbejdskraft. Imidlertid
indgår den bruttobeskattede indkomst ikke i den
skattepligtige indkomst. En biindkomst vil derfor i de fleste
tilfælde teknisk set være »lav« eller
»mellem« for en sådan skatteyder og vil ikke
afspejle den pågældendes reelle indkomstforhold.
Hvis man valgte at give den »grønne check«
og den supplerende »grønne check« til personer
omfattet af bruttoskatteordningen, ville man således give den
til en personkreds, som den på ikke var tiltænkt.
Desuden ville det ikke være muligt at give checken i form af
et højere månedligt fradrag, således som det
foreslås.
Endelig foreslås det, at den »grønne
check« og den supplerende »grønne check«
første gang ydes i 2010. Det foreslås, at den
»grønne check« og den supplerende
»grønne check« ydes løbende i
indkomståret. Det sker på den måde, at
beløbene indregnes på forskudsopgørelsen,
hvorved de månedlige fradrag på eSkattekortet for den
pågældende skatteyder forhøjes med en
forholdsmæssig del af den »grønne check«
og den supplerende »grønne check«.
Beregningsteknisk modregnes den »grønne check«
og den supplerende »grønne check« i slutskatten,
og den endelige opgørelse af en eventuel aftrapning sker i
forbindelse med årsopgørelsen.
Det vil komme til at fremgå af en særskilt linie
på både forskudsopgørelsen og på
årsopgørelsen, hvor meget der er indregnet som
»grøn check«.
Den »grønne check« og den supplerende
»grønne check« foreslås fastholdt på
de nominelle kronebeløb og reguleres ikke over tid.
3. Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Det skønnes, at indførelse af den
»grønne check« og den supplerende
»grønne check« indebærer en udgift for
staten på ca. 4,6 mia. kr. i 2010. Forslaget om, at
»checken« fastholdes nominelt indebærer, at den
varige virkning vil svare til en årlig udgift på ca.
1,6 mia. kr.
Tabel 1.
Provenuvirkninger af indførelse af en »grøn
check« |
Mio. kr. 2009-niveau. | Varig virkning | Indkomstår | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 |
| Finansår 2010 |
Grøn check | 1.600 | 4.600 | 4.400 | 4.250 | 4.100 | 3.950 | 3.800 | 3.650 | 3.550 | 3.400 | 3.300 | 4.600 |
I finansåret 2010 skønnes forslaget at
medføre et provenutab på ca. 4,6 mia. kr.
Ca. 3.340.000 personer vil få den fulde
»grønne check«, mens den for ca. 150.000
personer vil blive delvist aftrappet og for ca. 785.000 personer
fuldt aftrappet. Der bliver dertil givet en supplerende
»grøn check« på fuldt beløb til ca.
890.000 personer og delvist til 55.000 personer. Den supplerende
»grønne check« vil for 155.000 personer blive
fuldt aftrappet.
Forslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser
for kommuner og regioner.
4. Administrative konsekvenser for
det offentlige
Samlet skønnes lovforslaget med en vis usikkerhed at
medføre systemudviklingsudgifter for SKAT på ca. 6,3
mio. kr.
De årlige driftsudgifter som følge af
systemtilretningerne skønnes med en vis usikkerhed at
udgøre 0,9 mio. kr. Der er usikkerhed om, hvorvidt forslaget
herudover vil indebære merudgifter til IT-drift som
følge af øget anvendelse af SKATs digitale
løsninger. Disse skønnes i givet fald at være
mellem 0-3,1 mio. kr.
5. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget medfører ikke økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for
borgerne
Den »grønne check« og den supplerende
»grønne check« inkl. evt. indkomstaftrapning vil
fremgå af forskuds- og årsopgørelserne og
automatisk blive modregnet i forskudsskatten og slutskatten fra og
med 2010. Lovforslaget har således som udgangspunkt ingen
administrative konsekvenser for borgerne. Det kan dog ikke
udelukkes, at indførelsen af den »grønne
check« og den supplerende »grønne check«
kan give anledning til spørgsmål fra borgerne om den
foreslåede metode til udbetaling, som sker ved
nedsættelse af forskudsskatten. Hertil kommer, at ydelse i
visse tilfælde, herunder tilfælde hvor ydelse ikke skal
ske til moderen, forudsætter, at der indgives en
ansøgning til SKAT.
8. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser,
men de samtidig med dette lovforslag fremsatte lovforslag om
forhøjelse af energi- og miljøafgifterne, som dette
forslag skal ses i sammenhæng med, forventes på sigt at
medføre et lavere forbrug af energi og dermed en mere
energibevidst og miljørigtig adfærd.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Lovforslaget har været til høring i AC,
Advokatrådet, AErådet, ATP, Business Danmark, Cepos,
Cevea, DAF, Dansk Aktionærforening, DA, Danmarks
Rederiforening, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk
Erhverv, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Danske
Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTS, DTL, De
Danske Landboforeninger, Den Danske Bilbranche, Den Danske
Skatteborgerforening, Det økologiske Råd, DI,
Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen/Center for Kvalitet i
Erhvervsregulering, FDM, FTF, Finansforbundet, Finansrådet,
FSR, FRR, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension,
Forvaltningshøjskolen, FOA, HK,
Håndværksrådet, Ingeniørforeningen,
Investeringsforeningsrådet, ISOBRO, IT-Branchen, KL,
Landbrugsrådet, LO, Landsskatteretten, LH, LD,
Retssikkerhedschefen, SKAT, Skatterevisorforeningen,
Økonomistyrelsen og Ældresagen
11. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
| | Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ Merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Det skønnes, at indførelse
af den »grønne check« og den supplerende
»grønne check« indebærer en umiddelbar
udgift for staten i 2010 på ca. 4,6 mia. kr. Forslaget om, at
»checken« fastholdes nominelt indebærer, at den
varige virkning vil svare til en årlig udgift på ca.
1,6 mia. kr. I finansåret 2010 skønnes
forslaget at medføre et provenutab på ca. 4,6 mia.
kr. |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Samlet skønnes lovforslaget med en
vis usikkerhed at medføre systemudviklingsudgifter for SKAT
på ca. 6,3 mio. kr. De årlige driftsudgifter som
følge af systemtilretningerne skønnes med en vis
usikkerhed at udgøre 0,9 mio. kr. Der er usikkerhed om,
hvorvidt forslaget herudover vil indebære merudgifter til
IT-drift som følge af øget anvendelse af SKATs
digitale løsninger. Disse skønnes i givet fald at
være mellem 0-3,1 mio. kr. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Som udgangspunkt vil forslaget ikke have
administrative konsekvenser for borgerne. I visse tilfælde
vil der dog skulle indgives en ansøgning til SKAT, bl.a.
hvis moderen ikke skal modtage den supplerende »grønne
check«. |
Miljømæssige
konsekvenser | Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser, men de samtidig med dette
lovforslag fremsatte lovforslag om forhøjelse af energi- og
miljøafgifterne, som dette forslag skal ses i
sammenhæng med, forventes på sigt at medføre et
lavere forbrug af energi og dermed en mere energibevidst og
miljørigtig adfærd. | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til kapitel 1
Til § 1
Det foreslås i § 1,
stk. 1, at der ydes en skattefri »grøn
check« årligt til personer, der opfylder
følgende to betingelser:
1) personen skal
være fyldt 18 år ved indkomstårets udløb,
og
2) personen skal
være skattepligtig efter kildeskattelovens § 1
eller omfattet af afsnit I A i kildeskatteloven (dvs. omfattet af
grænsegængerreglerne) senest den første dag i
indkomståret.
Betingelsen i stk. 1, nr. 1, følger bestemmelsen i
personskattelovens § 10, hvorefter personer, der fylder
18 år i løbet af indkomståret, får det
fulde personfradrag, uanset hvornår i indkomståret de
fylder 18 år.
Det foreslås, at den »grønne check«
skal udgøre et beløb på 1.300 kr., der ydes
årligt. Det foreslås endvidere, at den
»grønne check« skal være skattefri.
Den »grønne check« ydes som kompensation
for de forhøjede energi- og miljøafgifter og afgifter
på varer med sundhedsrisiko. Beløbet på 1.300
kr. pr. år, foreslås fastholdt på dette
kronebeløb og reguleres ikke over tid.
Den »grønne check« vil blive ydet
løbende over året i form af et højere
månedligt fradrag på eSkattekortet. Den
»grønne check« er indkomstafhængig og vil
evt. blive foreløbigt aftrappet ved indregningen i
forskudsopgørelsen. Den endelige opgørelse af
størrelsen af en evt. aftrapning sker i forbindelse med
årsopgørelsen for 2010, der normalt udsendes i
foråret 2011.
Personer, som er omfattet af de særlige
grænsegængerregler i kildeskattelovens
§§ 5 A-5 D, får beregnet skatten på
samme måde som fuldt skattepligtige, jf. kildeskattelovens
§ 5 C, stk. 1.
Eksempel
En person fylder 18 år den 1. december 2009. Personen
har bopæl her i landet den 1. januar 2010, jf.
kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Personen har
kalenderåret som indkomstår. Personen opfylder
betingelserne i § 1, stk. 1, for at modtage den
»grønne check« i 2010. Beløbet indregnes
på forskudsopgørelsen for 2010.
Eksempel
En person fylder 18 år den 1. december 2010. Personen
har bopæl her i landet den 1. januar 2010, jf.
kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Personen har
kalenderåret som indkomstår. Personen opfylder
betingelsen i § 1, stk. 1, nr. 1, for at modtage den
»grønne check« i 2010.
Eksempel
En person, der er fyldt 18 år, får bopæl i
Danmark den 1. januar 2010 og tager samtidig ophold her i landet.
Personen har kalenderåret som indkomstår. Denne person
opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, for at modtage
den »grønne check« i 2010. Beløbet
indregnes på forskudsopgørelsen for 2010.
Eksempel
En person, der er fyldt 18 år, får bopæl i
Danmark den 1. februar 2010 og tager samtidig ophold i her i
landet. Personen har kalenderåret som indkomstår. Denne
person opfylder ikke betingelsen i § 1, stk. 1, nr.
2, for at modtage den »grønne check« i 2010. Det
er først i 2011, at personen vil opfylde
betingelserne.
Af hensyn til en administrativ enkel ordning vil personer, der
ophører med at være skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 i det indkomstår, som den
»grønne check« vedrører, være
berettiget til at modtage den »grønne check«,
uanset hvornår i indkomståret skattepligten efter
kildeskattelovens §§ 1 eller 2 ophører,
såfremt de pågældende personer opfylder de
øvrige betingelser. Den »grønne check«
ydes med det fulde beløb. Der vil som nævnt dog ske
aftrapning af den »grønne check«, såfremt
topskattegrundlaget for de pågældende overstiger
bundfradraget på 362.800 kr. (2010-niveau), jf.
bemærkningerne til § 2.
Den »grønne check« afvikles løbende
i indkomståret via et højere fradrag på
eSkattekortet. En fuldt korrekt beregning og efterregulering af den
»grønne check« for personer, der afgår ved
døden i indkomståret, vil komplicere og sinke
afviklingen af dødsboer, der skiftes eller afsluttes ved
boudlæg. Derfor foreslås det af hensyn til en
administrativ enkel ordning, at personer, der afgår ved
døden i det indkomstår, som den »grønne
check« vedrører, modtager den »grønne
check« frem til dødsfaldet, når afdødes
bo skiftes eller dødsboet afsluttes ved boudlæg.
Bestemmelser herom foreslås indsat i
dødsboskatteloven, jf. denne lovs § 12 A,
stk. 1, § 33 A, stk. 1, § 77,
stk. 2 og § 78, stk. 3, som affattet ved
§ 8, nr. 7, 17, 22 og 23, i forslag til lov om
ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love
(Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag
og konsekvensændringer som følge af Forårspakke
2.0 m.v.) For en nærmere beskrivelse heraf henvises til dette
lovforslag.
I de situationer, hvor et dødsbo overtages af den
længstlevende ægtefælle (uskiftet bo m.v.), vil
den efterlevende ægtefælle få mulighed for at
få afdødes »grønne check« helt
eller delvist afhængigt af den nærmere aftrapning, jf.
bemærkningerne til § 2. Det følger af de
almindelige regler om dødsåret i
dødsboskattelovens kapitel 10.
Eksempel
En person, der er fyldt 18 år i 2005, ophører med
at være skattepligtig efter kildeskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1, den 1. februar 2010. Personen har været
fuldt skattepligtig til Danmark siden 1. januar 2005. Denne person
opfylder betingelsen for at modtage den »grønne
check« i 2010, idet vedkommende var fuldt skattepligtig til
Danmark den 1. januar 2010. Personen vil som udgangspunkt modtage
1.300 kr. i forbindelse med årsopgørelsen for 2010.
Der sker dog aftrapning af den »grønne check«,
såfremt personens topskattegrundlag overstiger et bundfradrag
på 362.800 kr. (2010-niveau), jf. bemærkningerne til
§ 2.
Det foreslås i § 1,
stk. 2 og 3, at den
supplerende »grønne check« ydes til personer,
der opfylder følgende to betingelser:
1) personen skal
være skattepligtig efter kildeskattelovens § 1
eller omfattet af grænsegængerreglerne i
kildeskattelovens afsnit I A den første dag i
indkomståret, og
2) personen skal
have barn eller børn, der ikke ved indkomstårets
udløb er fyldt 18 år.
Den supplerende »grønne check« ydes
ligeledes som kompensation for de forhøjede energi- og
miljøafgifter og afgifter på varer med sundhedsrisiko,
og er målrettet børnefamilier. Den foreslås
fastsat til 300 kr. årligt pr. barn. Den fastholdes på
dette kronebeløb på 300 kr. og reguleres ikke over
tid. Den supplerende »grønne check« ydes med 300
kr. pr. barn. Dog kan der maksimalt ydes supplerende
»grøn check« for 2 børn pr. person. Det
foreslås ligeledes, at den supplerende »grønne
check« skal være skattefri.
Den supplerende »grønne check« på 300
kr. pr. barn under 18 år ydes til den samme persongruppe som
den »grønne check« på 1.300 kr. Dog er
persongruppen udvidet til også at omfatte personer under 18
år, der har barn eller børn. Personer under 18
år, der har barn eller børn vil således
være berettigede til at modtage 300 kr. pr. barn, dog
maksimalt for 2 børn. Samtidig vil forældrene til
disse personer være berettigede til at modtage en supplerende
»grøn check« på 300 kr., hvis de er
skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet
af grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit I A,
og de øvrige betingelser i øvrigt er opfyldt.
For at modtage den supplerende »grønne
check« skal en række supplerende betingelser være
opfyldt.
For det første skal barnet
faktisk opholde sig her i landet den første dag i
indkomståret, jf. § 1, stk. 2, nr. 1.
Kortvarige ophold i udlandet medfører ikke, at betingelsen
ikke opfyldes. Er barnet eksempelvis på ferie i udlandet i
perioden 15. december til 15. januar, og indkomståret
følger kalenderåret, vil betingelsen om faktisk ophold
her i landet være opfyldt. Betingelsen om faktisk ophold vil
også være opfyldt i den situation, hvor barnet
midlertidigt opholder sig i udlandet som led i et
uddannelsesforløb med henblik på at forbedre dets
muligheder for at klare sig under fortsat ophold her i
landet.
For det andet må barnet ikke
have indgået ægteskab, jf. § 1, stk. 2,
nr. 2. Kravet om, at barnet ikke må have indgået
ægteskab, skal være opfyldt den første dag i
indkomståret. Indgår barnet eksempelvis ægteskab
den 1. marts 2010, vil der i 2010 blive ydet en supplerende
»grøn check« til den af forældrene, der
har krav herpå, såfremt betingelserne i øvrigt
er opfyldt.
Efter § 1, stk. 2, nr. 3, må barnet for
det tredje ikke være anbragt uden
for hjemmet efter lov om social service. Et barn er anbragt uden
for hjemmet efter serviceloven, når barnet efter
kommunalbestyrelsens eller børn og unge-udvalgets beslutning
har ophold i en døgninstitution eller er anbragt i en
døgninstitution eller er anbragt i et opholdssted for
børn og unge, jf. servicelovens § 52, stk. 3,
nr. 8. Dette gælder uanset varigheden af anbringelsen.
Kortvarige aflastningsophold uden for hjemmet efter servicelovens
§ 51, medfører ikke, at barnet er anbragt uden for
hjemmet. Et barn er også forsørget af offentlige
midler, hvis der udbetales plejeløn. Barnet må heller
ikke sammen med indehaveren af forældremyndigheden være
optaget i en døgnforanstaltning efter lov om social service.
Endelig må barnet i øvrigt ikke forsørges af
offentlige midler. Der er tale om en konkret vurdering, hvorvidt
barnet er forsørget af offentlige midler. Forsørgelse
af offentlige midler foreligger også, når det
offentlige yder et beløb, der dækker den
væsentligste del af udgifterne ved forsørgelsen.
Udgifterne til kost og logi anses i almindelighed for at
udgøre den væsentligste del af udgifternes ved barnets
forsørgelse. Er et barn midlertidigt indlagt til behandling
på et sygehus eller lignende, anses det ikke for
forsørget af offentlige midler. Afsoner et barn under 18
år fængselsstraf i en institution, anses det for
forsørget af offentlige midler. De ovenfor nævnte
betingelser skal være opfyldt den første dag i
indkomståret. Indsættes et barn under 18 år
eksempelvis til afsoning af fængselsstraf i en institution
den 1. marts 2010, vil der i 2010 blive ydet en supplerende
»grøn check« til den af forældrene, der
har krav herpå, såfremt betingelserne i øvrigt
er opfyldt.
I § 1, stk. 4,
foreslås det, at bestemmelserne om »grøn
check« ikke skal finde anvendelse for personer, som har valgt
beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-48 F, den
såkaldte »forskerskatteordning«.
Til § 2
Det foreslås i § 2,
stk. 1, at den »grønne check« efter
§ 1, stk. 1, gøres indkomstafhængig.
Der sker aftrapning, hvis personens topskattegrundlag overstiger et
bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau).
Topskattegrundlaget opgøres efter personskattelovens
§ 7, stk. 1, dvs. personlig indkomst med
tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb
omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningsloven
§ 16, stk. 1, (indskud på en
kapitalpensionsordning) og med tillæg af positiv
nettokapitalindkomst, der overstiger henholdsvis 40.000 kr.
(2010-niveau) for enlige og 80.000 kr. (2010-niveau) for
ægtepar.
Beløbsgrænsen i lovbestemmelsen på 362.800
kr. er angivet efter fradrag af betalt arbejdsmarkedsbidrag.
Bundfradraget medfører, at personer, der har
lønindkomst m.v. på op til ca. 394.300 kr.
(2010-niveau), ikke får aftrappet den »grønne
check«. Beløbsgrænsen på 362.800 kr.
reguleres efter § 20 i personskatteloven.
Aftrapningsbeløbet udgør 7,5 pct. af den del af
personens topskattegrundlag, der overstiger
beløbsgrænsen på 362.800 kr., og kan maksimalt
udgøre et beløb svarende til den »grønne
check«.
Eksempel
En person, der er født i 1970, og som er skattepligtig
efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, i hele
indkomståret 2010, har i 2010 et topskattegrundlag på
362.800 kr. Personen er ikke gift og har ikke børn. Da
topskattegrundlaget netop ikke overstiger grundbeløbet i
2010, bliver den »grønne check« på 1.300
kr. - der indregnes i forbindelse med forskudsopgørelsen for
2010 og ydes endeligt i forbindelse med årsopgørelsen
for 2010 - ikke aftrappet for personen.
Eksempel
En person, der er født i 1970, og som er skattepligtig
efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, i hele
indkomståret 2010, har i 2010 et topskattegrundlag på
372.800 kr. Personen er ikke gift og har ikke børn. Da
topskattegrundlaget overstiger grundbeløbet med 10.000 kr.,
skal den »grønne check« på 1.300 kr.
aftrappes for personen. Beløbet aftrappes med 7,5 pct. af
10.000 kr., hvilket udgør 750 kr. Personen modtager
således en reduceret »grøn check« på
550 kr., der ydes foreløbigt i løbet af
indkomståret og opgøres endeligt i forbindelse med
årsopgørelsen for 2010.
Eksempel
En person, der er født i 1970, og som er skattepligtig
efter kildeskattelovens § 1, stk.1, nr. 1, i hele
indkomståret 2010, har i 2010 et topskattegrundlag på
380.133 kr. Personen er ikke gift og har ikke børn. Da den
personlige indkomst m.v. overstiger grundbeløbet med 17.333
kr., skal den »grønne check « på 1.300 kr.
aftrappes. Aftrapningen sker med 7,5 pct. af 17.333 kr., hvilket
udgør 1.300 kr. Personen modtager således ikke en
»grøn check«, da beløbet aftrappes fuldt
ud.
Det foreslås i § 2,
stk. 2, at den supplerende »grønne
check« på 300 kr. pr. barn, jf. § 1,
stk. 2, aftrappes på en tilsvarende måde som efter
stk. 1. Det foreslås, at beløbet skal aftrappes,
hvis topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800
kr. med tillæg af et fast beløb på 17.333 kr.
Tillægget på 17.333 kr. betyder, at aftrapningen
først indtræder, når den »grønne
check« på 1.300 kr. for personen er aftrappet fuldt ud.
Aftrapningsbeløbet udgør - på samme måde
som i stk. 1 - 7,5 pct. af grundlaget for beregning af
topskat, i det omfang grundlaget overstiger bundfradraget på
362.800 kr. med tillæg af det faste beløb på
17.333 kr. Aftrapningsbeløbet kan maksimalt udgøre et
beløb svarende til den supplerende »grønne
check«.
Eksempel
En enlig forsørger, der er født i 1970, og som
er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1, i hele indkomståret 2010, har i 2010 et
topskattegrundlag på 380.133 kr. Personen har et barn under
18 år. Da personen har et topskattegrundlag, der overstiger
grundbeløbet i 2010 med 17.333 kr., modtager den
pågældende ikke det skattefri beløb på
1.300 kr. efter § 1, stk. 1. Personen vil derimod
modtage et beløb på 300 kr. for barnet under 18
år. Havde den pågældende derimod et
topskattegrundlag på 384.133 kr. eller derover, ville
også den supplerende »grønne check« blive
aftrappet fuldt ud.
Det foreslås i § 2,
stk. 3, at fastsættelsen af grundlaget for
beregningen af aftrapning for samlevende ægtefæller
sker på samme grundlag som beregningen af topskat for
ægtefæller, jf. personskattelovens § 7,
stk. 5-7, med anvendelse af bundfradraget på 362.800 kr.
(2010-niveau) og, for så vidt angår den supplerende
»grønne check«, med anvendelse af bundfradraget
med tillæg af 17.333 kr., jf. forslaget til § 2,
stk. 1 og 2.
Der kan ikke overføres uudnyttet bundfradrag i
aftrapningsgrundlaget mellem ægtefæller. Dette
følger af personskattelovens § 7.
Eksempel
Den ene ægtefælle har i 2010 et topskattegrundlag
på 382.800 kr. Den anden ægtefælle har i 2010 et
topskattegrundlag på 342.800 kr. Den første
ægtefælle får aftrappet sin »grønne
check« på 1.300 kr. fuldstændigt. Da den anden
ægtefælle har et topskattegrundlag, der ligger under
bundfradraget på 362.800 kr. i 2010, sker der ingen
aftrapning af denne ægtefælles »grønne
check« på 1.300 kr. Selv om ægtefællerne
har et samlet topskattegrundlag, der ikke overstiger to gange
bundfradraget på 362.800 kr. i 2010, skal den første
ægtefælles »grønne check«
aftrappes.
Reglerne indebærer, at aftrapningsgrundlaget som
udgangspunkt opgøres på grundlag af den enkelte
ægtefælles personlige indkomst uden fradrag for
kapitalpensionsindskud. Har ægtefællerne tilsammen
positiv nettokapitalindkomst, der overstiger 80.000 kr.
(2010-niveau), opgøres kapitalindkomsten for
ægtefællerne under ét, hvis
ægtefællerne er samlevende i hele indkomståret,
og indkomståret udgør en periode på et helt
år. Aftrapningsgrundlaget forhøjes i disse
tilfælde ved, at ægteparrets samlede positive
nettokapitalindkomst ud over 80.000 kr. lægges til den
personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den
største personlige indkomst.
Denne ægtefælles aftrapningsgrundlag består
således af vedkommendes personlige indkomst uden fradrag for
kapitalpensionsindskud med tillæg af ægteparrets
samlede positive nettokapitalindkomst ud over 80.000 kr., mens den
anden ægtefælles aftrapningsgrundlag udgøres af
den personlige indkomst uden fradrag for kapitalpensionsindskud og
uden hensyntagen til positiv nettokapitalindkomst.
Eksempel
Hustruen har i 2010 en personlig indkomst på 380.133 kr.
Manden har en personlig indkomst på 100.000 kr. og positiv
nettokapitalindkomst på 88.000 kr. Ægteparret har to
børn under 18 år. Positiv nettokapitalindkomst, der
overstiger 80.000 kr., medregnes til hustruens aftrapningsgrundlag,
da hun har den højeste personlige indkomst. Hustruens
aftrapningsgrundlag udgør herefter 388.133 kr. Hustruens
»grønne check« på 1.300 kr. aftrappes
fuldt ud. Det samme gør den supplerende »grønne
check« på 600 kr. Mandens aftrapningsgrundlag
udgør alene hans personlige indkomst på 100.000 kr.
Mandens »grønne check« på 1.300 kr.
aftrappes derfor ikke.
Det foreslås i § 2,
stk. 4, at bundfradraget på 362.800 kr., der er
anført i 2010-niveau, reguleres efter personskattelovens
§ 20.
Til kapitel 2
Til § 3
Det foreslås i § 3, at udgifter til den
»grønne check« og den supplerende
»grønne check«, jf. § 1, afholdes af
staten.
Til § 4
Det foreslås i § 4, 1.
pkt., at den »grønne check« efter
§ 1 ydes efter afsnit V i kildeskatteloven. Bestemmelser
herom foreslås indsat i kildeskattelovens § 60,
stk. 1, litra l, som affattet ved § 1, nr. 31, i
forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige
andre love (Forenkling af reglerne om opkrævning af
arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge
af Forårspakke 2.0 m.v.). For en nærmere beskrivelse
heraf henvises til dette lovforslag. Det foreslås, at den
»grønne check« ydes automatisk i forbindelse med
årsopgørelsen for det indkomstår, som
beløbet vedrører. Den »grønne
check« indregnes i forskudsopgørelsen, således
at den ydes løbende i det indkomstår, som den
vedrører. For indkomståret 2010 vil det betyde, at der
på forskudsopgørelsen for 2010 vil fremgå et
felt, hvor den »grønne check« er anført.
Det vil for den enkelte skatteyder medføre, at det
månedlige fradrag på eSkattekortet
forhøjes.
Kildeskattelovens § 48 indeholder bestemmelser om
det beløb, der anføres på skattekortet som
fradrag i A-indkomst. Kildeskattelovens § 50 indeholder
bestemmelser om den foreløbige skat af B-indkomst.
Til brug for indeholdelse af foreløbig skat i
A-indkomst fastslår kildeskattelovens § 48, at SKAT
udarbejder et skattekort. Fradragsbeløbet på
skattekortet udgør en forholdsmæssig andel af summen
af de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den
skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og
skatteberegning for det pågældende år.
Kildeskattelovens § 50 fastslår, at den
foreløbige skat af B-indkomst beregnes af den forventede
B-indkomst nedsat med de fradrag, der må forventes at ville
tilkomme den skattepligtige ved den endelige
indkomstopgørelse og skatteberegning for det
pågældende indkomstår. Foreløbig skat af
B-indkomst opkræves ved skattebillet.
Da den »grønne check« modregnes i
slutskatten, jf. kildeskattelovens § 60, stk. 1,
litra l, som affattet ved § 1, nr. 31, i forslag til lov
om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love
(Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag
og konsekvensændringer som følge af Forårspakke
2.0 m.v.), indgår den også ved opgørelsen af
størrelsen af fradraget på skattekortet og den
foreløbige skat af B-indkomst.
Den »grønne check« er
indkomstafhængig. Det vil derfor kunne forekomme, at der skal
ske regulering i forbindelse med årsopgørelsen. Den
»grønne check« vil i øvrigt komme til at
fremgå på årsopgørelsen i et
særskilt felt. Det er hensigten, at den vil komme til at
fremgå under feltet foreløbig skat, der modregnes i
slutskatten.
Da den »grønne check« er
indkomstafhængig, kan efterfølgende
ansættelsesændringer, der foretages efter
skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27,
medføre, at den »grønne check« enten
reduceres eller forhøjes.
Det foreslås i § 4, 2.
pkt., at SKAT træffer afgørelse om, hvorvidt
betingelserne for at modtage »grøn check« efter
§ 1 er opfyldt. SKATs afgørelser kan
påklages efter reglerne i skatteforvaltningsloven.
Til § 5
Det foreslås i § 5,
stk. 1, at den supplerende »grønne
check« på 300 kr. pr. barn som udgangspunkt ydes til
barnets moder. Såfremt andre end barnets moder ikke i
medfør af stk. 2-6 indgiver ansøgning om
tildeling af den supplerende kompensation, vil den supplerende
»grønne check« således blive ydet til
barnets moder uden ansøgning.
Det foreslås i § 5,
stk. 2, at den supplerende »grønne
check« på 300 kr. pr. barn ydes til barnets fader, hvis
kun faderen har forældremyndigheden over barnet. Dette vil
imidlertid forudsætte, at der indgives ansøgning
herom, jf. stk. 7, som er nærmere omtalt nedenfor.
Det foreslås i § 5,
stk. 3, at såfremt kun den ene af
forældrene har forældremyndigheden over barnet, og den
anden af forældrene godtgør, at barnet bor hos denne,
kan den supplerende »grønne check« på 300
kr. pr. barn ydes til den, som barnet bor hos. Dette vil imidlertid
forudsætte, at der indgives ansøgning herom, jf.
stk. 7, som er nærmere omtalt nedenfor.
Det foreslås i § 5,
stk. 4, at hvis forældre, der har fælles
forældremyndighed, ikke lever sammen, ydes den supplerende
»grønne check« på 300 kr. pr. barn, til
den af forældrene, der har barnet hos sig. Hvis barnet
opholder sig lige meget hos begge forældre, ydes den
supplerende »grønne check« til den af
forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt
folkeregisteret. Ydelse af supplerende kompensation efter denne
bestemmelse forudsætter, at der indgives ansøgning
herom, jf. stk. 7, som er nærmere omtalt nedenfor.
Det foreslås i § 5,
stk. 5, at hvis barnet er i privatfamiliepleje, jf.
§ 78 i lov om social service, kan den supplerende
»grønne check« på 300 kr. pr. barn ydes
til den, der har taget barnet i pleje. Hvis barnet er i pleje hos
et ægtepar, ydes den supplerende »grønne
check« til plejemoderen. Ydelse af supplerende kompensation
efter denne bestemmelse forudsætter, at der indgives
ansøgning herom, jf. stk. 7, som er nærmere
omtalt nedenfor.
Det foreslås i § 5,
stk. 6, at hvis den, der har forældremyndigheden
over barnet, er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen ud
over 3 måneder, kan den supplerende »grønne
check« på 300 kr. pr. barn ydes til den indsattes
ægtefælle, såfremt den indsattes særbarn
opholder sig hos denne. Dette vil imidlertid forudsætte, at
der indgives ansøgning herom, jf. stk. 7, som er
nærmere omtalt nedenfor.
Det foreslås i § 5,
stk. 7, at hvis udgangspunktet, om at den supplerende
»grønne check« på 300 kr. pr. barn ydes
til barnets moder, ønskes fraveget, så skal den
pågældende, der ønsker beløbet ydet,
ansøge SKAT herom.
I forbindelse med behandlingen af en sådan
ansøgning vil det påhvile SKAT at tilvejebringe et
tilstrækkeligt fyldestgørende - retligt og faktisk -
grundlag til, at der kan træffes en fuldt forsvarlig og
lovlig afgørelse. Om en sag er tilstrækkeligt oplyst
til, at der kan træffes en afgørelse, beror på
sagens karakter og på omstændighederne i sagen i
øvrigt.
Ønskes den supplerende »grønne
check« indregnet i den pågældendes
forskudsopgørelse, kræver det, at SKAT får
besked herom. Efterfølgende kan den pågældende
kræve beløbene ydet efter de almindelige regler i
skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.
Til § 6
Det foreslås i § 6, at den, til hvem der ydes
supplerende kompensation efter § 1, stk. 2, har
pligt til at oplyse SKAT om ændringer i den
pågældendes forhold, der medfører bortfald af
retten til kompensation.
Underretningen har til formål at sikre, at SKATs
administration af ordningen bliver så enkel som mulig. Har
fraskilte forældre eksempelvis fælles
forældremyndighed over barnet, og bor barnet hos moderen,
ydes den supplerende »grønne check« til moderen.
Ændrer forældremyndighedsforholdene sig
efterfølgende, således at alene faderen har
forældremyndigheden, skal moderen underrette SKAT om, at hun
ikke længere er berettiget til at modtage den supplerende
»grønne check«. SKAT vil herefter kunne
træffe afgørelse om, at den supplerende
»grønne check« ydes til faderen, hvis
vedkommende ansøger SKAT herom, jf. § 5,
stk. 7.
Til § 7
Den foreslåede bestemmelse i § 7 fastslår, at andre
offentlige myndigheder efter anmodning skal meddele SKAT de
oplysninger, som er nødvendige til brug for SKATs
afgørelse af en sag efter denne lov. Det kan f.eks.
være oplysninger fra de kommunale myndigheder om, hvorvidt et
barn under 18 år er anbragt uden for hjemmet. Udgangspunktet
vil dog fortsat være, at det påhviler den, der har
indgivet en ansøgning efter § 5, stk. 2-6, at
fremkomme med de oplysninger, som SKAT har brug for til sagens
afgørelse.
Til § 8
Det foreslås i § 8, at den »grønne
check« efter § 1 ikke skal have konsekvenser for de
ydelser, der udbetales eller opkræves efter bestemmelserne i
den sociale lovgivning. Det forhold, at vedkommende modtager
kontanthjælp, boligstøtte m.v., vil derfor ikke blive
påvirket af ydelsen af den »grønne check«.
Tilsvarende skal den »grønne check« heller ikke
have konsekvenser for udmålingen af ydelser efter
lovgivningen om uddannelsesstøtte.
Til § 9
Det foreslås i § 9, at der ikke kan ske
overdragelse af eller retsforfølgning mod krav på
kompensationen efter § 1. Herved sikres det, at SKAT
altid kan yde kompensationen med frigørende virkning til
den, der efter loven har krav på den.
Den »grønne check« vil ikke blive omfattet
af procenttillæggene til restskat og overskydende skat.
Bestemmelser herom foreslås indsat i kildeskattelovens
§ 62, stk. 2, 4. pkt., som affattet ved
§ 1, nr. 40, i forslag til lov om ændring af
kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenkling af reglerne
om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og
konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0
m.v.). For en nærmere beskrivelse heraf henvises til dette
lovforslag. Hvis der fremkommer en overskydende skat, kan andre
offentlige krav modregnes heri, som i en hvilken som helst anden
overskydende skat, uanset at den overskydende skat kan
henføres til den »grønne check« og den
supplerende »grønne check«.
Til § 10
Det foreslås i § 10, at skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om ansøgning om den
supplerende »grønne check«. Som udgangspunkt
udbetales den supplerende »grønne check« til
barnets moder, men den kan efter ansøgning udbetales til
andre efter § 5, stk. 2-6, jf. § 5,
stk. 7. Det foreslås, at skatteministeren kan
fastsættes nærmere regler om denne
ansøgningsprocedure, herunder hvilke dokumenter m.v. der
skal vedlægges en ansøgning efter § 5,
stk. 7.
Til kapitel 3
Til § 11
Det foreslås i § 11, at den, der forsætligt
eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
om, hvorvidt betingelserne for at opnå kompensation efter
§ 1 er opfyldt, fortier oplysninger om, hvorvidt
vedkommende er berettiget til at opnå kompensation efter
§ 1, eller overtræder § 6, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
Et eksempel på anvendelse af § 11, nr. 1, er
den situation, hvor kun den ene af forældrene har
forældremyndigheden over barnet, og den anden af
forældrene ansøger om, at den supplerende
»grønne check« ydes til vedkommende under
anbringende af at barnet bor hos vedkommende, uanset at dette ikke
er tilfældet. Afgives oplysningerne herom forsætligt
eller groft uagtsomt, kan vedkommende straffes med
bøde.
Et eksempel på anvendelse af § 11, nr. 2, er
den situation, hvor der forties oplysninger om vedkommendes
skattepligtsforhold. Hvis vedkommende forsætligt eller groft
uagtsomt fortier, at vedkommende ikke er fuldt skattepligtig den
første dag i indkomståret, kan vedkommende straffes
med bøde.
Et eksempel på anvendelse af § 11, nr. 3, er
den situation, hvor en moder ikke oplyser SKAT om, at hendes barn
er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service. Moderen
kan i denne situation straffes med bøde, hvis
overtrædelsen af § 6 sker forsætligt eller
groft uagtsomt.
Til kapitel 4
Til § 12
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende, idet den skal have virkning
fra og med indkomståret 2010, som for personer med forskudt
indkomstår kan påbegyndes inden kalenderåret
2010.
Til § 13
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.