L 200 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige
skattelove. (Loft for indbetalinger til rateordninger og
ophørende livrenter, ophævelse af aldersgrænsen
for oprettelse af rate- og kapitalpensionsordninger samt
forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af
kapitalpensionsordninger m.v.).
Fremsat den 22. april 2009 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven
og lov om ændring af forskellige skattelove
(Loft for indbetalinger til rateordninger og
ophørende livrenter, ophævelse af aldersgrænsen
for oprettelse af rate- og kapitalpensionsordninger samt
forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af
kapitalpensionsordninger m.v.)
§ 1
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120
af 10. november 2006, som ændret bl.a. ved § 12 i
lov nr. 1515 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 347 af
18. april 2007, § 8 i lov nr. 516 af 6. juni 2007,
§ 10 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, § 1 i
lov nr. 1534 af 19. december 2007, § 2 i lov nr. 1339 af
19. december 2008 og senest ved § 23 i lov nr. 1344 af
19. december 2008, foretages følgende ændringer:
1.§ 2, nr. 4, litra a, affattes
således:
»a)
alderspension, hvis udbetalinger er livsvarige og tidligst begynder
på det tidspunkt, hvor efterlønsalderen nås, jf.
§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af
Skatterådet,«
2. I
§ 2, nr. 4, indsættes
efter litra a som nyt litra:
»b)
ophørende alderspension, hvis udbetalinger sker over mindst
10 år og tidligst begynder på det tidspunkt, hvor
efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., medmindre lavere
aldersgrænse er godkendt af Skatterådet,«
Litra b-e bliver herefter litra c-f.
3. I
§ 2, nr. 4, litra c, der
bliver nr. 4, litra d, ændres »jf. litra d« til:
»jf. litra e«.
4. I
§ 5 A, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »65.600 kr.« til: »et
grundbeløb på 119.900 kr. (2010-niveau).«
5. I
§ 5 A, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »Beløbet« til:
»Grundbeløbet«.
6. I
§ 8, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 15 B, stk. 5,« til:
»§ 15 B, stk. 4,«.
7.§ 8, stk. 1, nr. 1, 2.-8.
pkt., ophæves.
8. I
§ 8, stk. 1, nr. 3, 2.
pkt., ændres »og tidligst 5 år efter, at
policen er oprettet, jf. dog § 15 B, stk. 1,«
til: »og for pensionsordninger omfattet af § 15 A
tidligst 5 år efter, at policen er oprettet,«.
9.§ 10, stk. 1, nr. 1, 2.
og 3. pkt., ophæves.
10. I
§ 10, stk. 1, nr. 2, 4.
pkt., ændres »10 år efter, at forsikrede
når efterlønsalderen« til: »15 år
efter, at forsikrede når efterlønsalderen«.
11. I
§ 10, stk. 1, nr. 3, 1.
pkt., ændres »10 år efter, at den
forsikrede når efterlønsalderen« til: »15
år efter, at den forsikrede når
efterlønsalderen«.
12. I
§ 11 A, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 15 B, stk. 6,« til:
»§ 15 B, stk. 5,«.
13. I
§ 11 A, stk. 1, nr. 1, 1.
pkt., ændres »påbegyndt, før
kontohaveren når efterlønsalderen, jf. § 74
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,« til:
»oprettet i«.
14.§ 11 A, stk. 1, nr. 2,
ophæves.
Nr. 3-6 bliver herefter nr. 2-5.
15. I
§ 11 A, stk. 1, nr. 3, 2.
pkt., ændres »4.-9. pkt.« til:
»3.-8. pkt.«
16. I
§ 11 A, stk. 1, nr. 5,
der bliver stk. 1, nr. 4, ændres »og tidligst 5
år efter, at kontoen er oprettet, jf. dog § 15 B,
stk. 1,« til: »og for pensionsordninger omfattet
af § 15 A tidligst 5 år efter, at kontoen er
oprettet,«.
17. I
§ 12, stk. 1, nr. 1,
ændres »påbegyndt, før kontohaveren
når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,« til: »oprettet
i«.
18.§ 12, stk. 1, nr. 1, 2.
pkt., ophæves.
19. I
§ 12, stk. 1, nr. 3, 1.
pkt., ændres »10 år efter, at kontohaveren
når efterlønsalderen« til: »15 år
efter, at kontohaveren når
efterlønsalderen«.
20.§ 15 A, stk. 5, 2. og
3. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»For rateforsikringer finder § 8,
stk. 1, nr. 3, 1. pkt., ikke anvendelse, og for
rateopsparinger i pensionsøjemed finder § 11 A,
stk. 1, nr. 4, 1. pkt., ikke anvendelse.«
21. I
§ 15 A, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »1.372.650 kr.« til: »2.507.900 kr.
(2010-niveau)«.
22. I
§ 15 A, stk. 6, 2. pkt.,
ændres »Beløbet på 1.372.650 kr.«
til: »Grundbeløbet«.
23. I
§ 15 B, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »tidligere end 5 år efter, at policen eller
kontoen er oprettet, og«.
24. I
§ 15 B, stk. 2, 3. pkt.,
udgår »og reglerne i § 18, stk. 3 og
4,«.
25. I
§ 15 B, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »935.100 kr.« til: »1.708.500 kr.
(2010-niveau)«.
26.§ 15 B, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
27. I
§ 15 B, stk. 5, 2. pkt.,
der bliver stk. 4, 2. pkt., og § 15 B, stk. 6, 2. pkt., der
bliver stk. 5, 2. pkt., ændres »187.000 kr.«
til: »341.700 kr. (2010-niveau)«.
28. I
§ 15 B, stk. 5, 4. pkt.,
der bliver stk. 4, 4. pkt., ændres »Stk. 6,
6.-10. pkt.« til: »Stk. 5, 6.-9. pkt.«.
29. I
§ 15 B, stk. 6, 8. pkt.,
der bliver stk. 5, 8. pkt., udgår »§ 18,
stk. 3 og 4, samt«.
30.§ 15 B, stk. 6, 9. pkt.,
der bliver stk. 5, 9. pkt., ophæves.
31. I
§ 15 B, stk. 6, 10.
pkt., der bliver stk. 5, 9. pkt., ændres
»8. og 9. pkt.« til: »8. pkt.«.
32. I
§ 15 B indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Fradrag for præmier og bidrag til pensionsordninger omfattet
af § 15 B kan højst omfatte én police eller
én konto per person. Fradrag for præmier, der
forfalder i indkomståret, til rateforsikring i
pensionsøjemed omfattet af § 15 B og fradrag for
indkomstårets bidrag til rateopsparing i
pensionsøjemed omfattet af § 15 B kan ikke
overstige den indkomst hidrørende fra den skattepligtiges
sportsudøvelse, som den skattepligtige har erhvervet ret til
i samme indkomstår. Det samlede fradrag for præmier og
bidrag til rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed omfattet af § 15 B kan ikke
overstige det beløb, som efter § 15 B,
stk. 3, må indbetales. 2. og 3. pkt. gælder ikke
for ordninger som nævnt i § 15 B, stk. 4, 3.
og 4. pkt., og i § 15 B, stk. 5, 5.-9.
pkt.«
33. I
§ 15 D, stk. 4, 4. pkt.,
og § 18, stk. 1, 1.
pkt., ændres »stk. 2-9« til:
»stk. 2-8«.
34.§ 16, stk. 1, affattes
således:
»Til kapitalforsikring i
pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed kan
for et indkomstår i alt anvendes et grundbeløb
på højst 46.000 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet
reguleres efter personskattelovens § 20.«
35. I
§ 16 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Til
rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i
pensionsøjemed og til ophørende livrenter kan for et
indkomstår i alt anvendes et grundbeløb på
højst 100.000 kr. (2010-niveau) for hver person. 1. pkt.
gælder dog ikke for ordninger omfattet af § 15 A og
§ 15 B. Grundbeløbet reguleres efter
personskattelovens § 20.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
36. I
§ 16, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes efter
»stk. 1«: »og 2«.
37. I
§ 16, stk. 2, 2. pkt.,
der bliver stk. 3, 2. pkt., indsættes efter
»opsparing i pensionsøjemed«: »eller
rateopsparing i pensionsøjemed«.
38.§ 18, stk. 2-4, affattes
således:
»Stk. 2.
Bidrag m.v. til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til
opsparing i pensionsøjemed kan for et indkomstår i alt
højst fratrækkes med det i § 16,
stk. 1, nævnte beløb. Bidrag m.v. til
rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i
pensionsøjemed og til ophørende livrenter kan for et
indkomstår i alt højst fratrækkes med det i
§ 16, stk. 2, nævnte beløb. Er der af
en arbejdsgiver m.v. foretaget indbetalinger til ordninger som
nævnt i 1. og 2. pkt. for ejeren, jf. § 19,
nedsættes det fradragsberettigede beløb efter 1. og 2.
pkt. med disse indbetalinger bortset fra arbejdsmarkedsbidrag.
Fradraget for bidrag m.v. til kapitalforsikring i
pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed og
bidrag som nævnt i § 29 A, stk. 2, kan dog
ikke overstige det beløb, som ejerens personlige indkomst i
det pågældende indkomstår udgør uden
fradrag for bidragene. Den overskydende del af bidragene kan
hverken overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen
for ægtefællen eller fremføres til fradrag ved
indkomstopgørelsen for et senere indkomstår.
Stk. 3.
Fradragsretten for kapitalindskud til en pensionsordning med
løbende udbetalinger skal fordeles over en periode på
10 år, således at indskuddet fradrages med 1/10 i
indskudsåret og hvert af de følgende 9 år. Dette
gælder dog ikke for ophørende livrenter og
pensionsordninger med løbende udbetalinger omfattet af 15
A.
Stk. 4. Hvis
præmie- eller bidragsperioden for en pensionsordning med
løbende udbetalinger er mindre end 10 år, fordeles
fradragsretten for det præmie- eller bidragsbeløb, der
i alt skal betales, med lige store beløb over en periode
på 10 år. Der skal dog ikke ske fordeling af fradraget
efter 1. pkt., hvis der i det indkomstår, der følger
umiddelbart efter det sidste indkomstår, hvori præmie
(bidrag) er forfaldet til betaling, forfalder præmie (bidrag)
til en ny pensionsordning med løbende udbetalinger, på
tilsvarende vilkår med hensyn til størrelsen af de
årlige indbetalinger som vilkårene for den i det
forudgående indkomstår ophørte ordning,
således at den samlede præmie- eller bidragsperiode til
de nævnte ordninger er på mindst 10 år.
10-års perioden begynder i det år, hvor den
første præmie (bidrag) forfalder til betaling. Hvis
præmien eller bidraget til en pensionsordning med
løbende udbetalinger forhøjes på et tidspunkt,
hvor den resterende indbetalingsperiode er under 10 år,
fordeles fradraget for forhøjelsen på tilsvarende
måde over en periode på 10 år. Ved
forlængelse af en pensionsordning med løbende
udbetalinger, finder 2. pkt. dog tilsvarende anvendelse, hvis der
oprindelig er aftalt en indbetalingsperiode på mindst 10
år. 1.-5. pkt. gælder ikke for ophørende
livrenter og for pensionsordninger med løbende udbetalinger
omfattet af § 15 A.«
39.§ 18, stk. 5, 1. og
2. pkt., affattes således:
»Såfremt det samlede årlige
fradrag beregnet efter reglerne i stk. 3-4 udgør et
beløb mindre end et grundbeløb på 46.000 kr.
(2010-niveau), kan skatteyderen dog vælge at foretage et
årligt fradrag på indtil grundbeløbet, indtil
samtlige præmier (bidrag) og indskud er bragt til fradrag.
Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens
§ 20.«
40. I
§ 18, stk. 5, 6. pkt.,
udgår »og foretagne indbetalinger til rateopsparing i
pensionsøjemed«.
41. I
§ 18, stk. 6,
udgår », for rateopsparing i pensionsøjemed i
det indkomstår, hvori indbetalingen finder sted«.
42.§ 18, stk. 8,
ophæves.
Stk. 9 bliver herefter stk. 8.
43. I
§ 18 A, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »en pensionsordning med løbende
udbetalinger eller til en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed« til: »en pensionsordning med
løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende
livrente,«.
44. I
§ 18 A, stk. 1, 3. pkt.,
udgår »eller aftalen med pengeinstituttet«.
45. I
§ 18 A, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »en pensionsordning med løbende
udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed« til: »en pensionsordning med
løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende
livrente«, og », pengeinstitut« udgår.
46.§ 19, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
47. I
§ 19, stk. 1, 4. pkt.,
der bliver stk. 1, 3. pkt., ændres »litra
d,« til: »litra e,«.
48. I
§ 19, stk. 1, 6. pkt.,
der bliver stk. 1, 5. pkt., ændres
»§ 18, stk. 8« til:
»§ 15 B, stk. 6«.
49.§ 21 affattes
således:
Ȥ 21. Er der i et
indkomstår af en arbejdstagers arbejdsgivere indbetalt,
henholdsvis af en pensionskasse anvendt, større beløb
end fastsat i § 16, stk. 1, til kapitalforsikring i
pensionsøjemed, opsparing i pensionsøjemed eller
bidrag som nævnt i § 29 A, stk. 2, for
arbejdstageren, skal det overskydende beløb medregnes ved
opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst for
det pågældende indkomstår som personlig
indkomst.
Stk. 2. Er der i et
indkomstår af en arbejdstagers arbejdsgivere indbetalt
større beløb end fastsat i § 16,
stk. 2, til ophørende livrenter, rateforsikring eller
rateopsparing i pensionsøjemed for arbejdstageren, skal det
overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af
arbejdstagerens skattepligtige indkomst for det
pågældende indkomstår som personlig indkomst.
Stk. 3. Er der for
en person indbetalt beløb, der omfattes af § 19,
stk. 3, 1. pkt., anses sådanne beløb ved
anvendelsen af stk. 1 og 2 for indbetalt af personens
arbejdsgiver.«
50.§ 21 A affattes
således:
Ȥ 21
A. Beløb, der er indbetalt til en kapitalforsikring
eller opsparing i pensionsøjemed, og som ikke kan
fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, jf. § 18, stk. 2, 1. pkt., eller som skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.
§ 21, stk. 1, kan tilbagebetales eller
overføres til en anden ordning omfattet af kapitel 1, uden
at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. En
overførsel efter 1. pkt. har virkning for det
indkomstår, hvor der er foretaget indbetaling på
kapitalforsikring m.v. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse
på de tilfælde, som er nævnt i § 18,
stk. 2, 3. og 4. pkt.
Stk. 2.
Beløb, der er indbetalt til en rateforsikring i
pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed eller
en ophørende livrente, og som ikke kan fratrækkes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.
§ 18, stk. 2, 2. pkt., eller som skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.
§ 21, stk. 2, kan tilbagebetales eller
overføres til en anden ordning omfattet af kapitel 1, uden
at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. En
overførsel efter 1. pkt. har virkning for det
indkomstår, hvor der er foretaget indbetaling på
rateforsikring m.v.
Stk. 3. Er der
foretaget indbetalinger m.v. som nævnt i stk. 1 eller 2,
kan der ved ophævelse af ordningen tilbagebetales et
beløb svarende til indbetalingen m.v. med
påløbne renter i det pågældende
indkomstår. De påløbne renter, der
tilbagebetales afgiftsfrit, kan højst udgøre 500
kr.
Stk. 4.
Tilbagebetaling sker efter anmodning fra ejeren af ordningen. Hvis
der er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende
beløb inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften
søges tilbagebetalt hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
indberetningspligt for pensionsinstitutter vedrørende
tilbagebetaling og udbetaling efter stk. 1-4.«
51.§ 21 B ophæves.
52. I
§ 22 A, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 18, stk. 8,« til:
»§ 15 B, stk. 6,«, og
»§ 19, stk. 1, 5. pkt.,« ændres
til: »§ 19, stk. 1, 4. pkt.,«.
53. I
§ 25, stk. 1, nr. 1,
ændres »10 år efter, at efterlønsalderen
er nået,« til: »15 år efter, at
efterlønsalderen er nået«.
54. I
§ 25, stk. 1, nr. 1,
udgår »jf. dog § 26, stk. 1,«.
55.§ 25, stk. 1, nr. 7,
affattes således:
»7) 15
år efter, at ejeren når efterlønsalderen, jf.
§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller
første policedag herefter, eller«
56.§ 26, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.
57. I
§ 29, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »5.300 kr.« til: »9.700 kr.
(2010-niveau)«.
58. I
§ 33 A, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 29, stk. 1, 2. og 3.
pkt.« til: »§ 29, stk. 1, 2. og 4.
pkt.«.
59. I
§ 37 ændres
»§ 26, stk. 1, 2 eller 3« til:
»§ 26, stk. 1 eller 2«.
60.§ 41, stk. 1, nr. 1,
affattes således:
»1) mellem
pensionsordninger med løbende udbetalinger, idet
overførsel til en ophørende livrente fra en
pensionsordning med løbende udbetalinger dog kun kan ske i
det omfang, at sidstnævnte pensionsordning er en
ophørende livrente,«
61. I
§ 41, stk. 1, nr. 6 og
8, udgår »såfremt
overførsel finder sted, inden efterlønsalderen
nås, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,«.
62. I
§ 64, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 18, stk. 2, 2. pkt.,«
til: »§ 18, stk. 2, 3. pkt.,«.
§ 2
I lov nr. 569 af 24. juni 1992 om ændring
af forskellige skattelove (Formue- og indkomstskattepligt af
afkastet af visse livsforsikringer m.v.) foretages følgende
ændring:
1. I
§ 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Præmieafgift efter pensionsbeskatningslovens § 50,
stk. 3, i den indtil ikrafttrædelsen af denne lov
gældende affattelse af bestemmelsen skal betales, i det
omfang de i bestemmelsen nævnte præmier eller bidrag
overstiger et grundbeløb på 9.700 kr.
(2010-niveau).«
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-6, 12, 21, 22, 24-52, 57 og 62, og
§ 2 har virkning fra og med indkomståret 2010, jf.
dog stk. 9 og 12.
Stk. 3.
§ 1, nr. 7-9, 13-18, 20 og 23, har virkning fra den 1.
juli 2009.
Stk. 4.
§ 1, nr. 10, 11, 19, 53 og 55, har virkning for
pensionsordninger, der dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende ikke er afgiftsberigtiget.
Stk. 5. Har et
pensionsinstitut i perioden fra den 1. marts 2009 til den 13. marts
2009 undladt at afgiftsberigtige kapitalpensionsordningen i
overensstemmelse med den indtil ikrafttrædelsen af denne lov
gældende affattelse af pensionsbeskatningslovens
§ 25, stk. 1, nr. 7, finder
pensionsbeskatningslovens § 38 anvendelse som om ejerens
fyldte 70. år eller første policedag herefter var den
14. marts 2009. Konstateres det ved afgiftsberigtigelsen i
forbindelse med ophør af en kapitalpensionsordning omfattet
af 1. pkt., at kapitalpensionsordningens værdi er mindre end
kapitalpensionsordningens værdi den dag, hvor ordningen
skulle have været afgiftsberigtiget, fratrukket værdien
af eventuelle delophævelser i den forløbne periode,
fragår dette værditab i den skyldige pensionsafgift,
såfremt afgiftsberigtigelsen er sket senest den 1. april
2009. De værdier, der er nævnt i 2. pkt., beregnes
efter afgift i henhold til pensionsbeskatningsloven. Overstiger
værditabet den skyldige pensionsafgift, kan det overstigende
beløb udbetales som negativ pensionsafgift.
Afgiftsberegningen efter pensionsbeskatningslovens § 38
kan i de nævnte tilfælde uanset
pensionsbeskatningslovens § 39, stk. 2,
påklages til told- og skatteforvaltningen senest 6
måneder fra modtagelsen af afgørelsen.
Stk. 6.
§ 1, nr. 54, 56 og 59, har virkning for indbetalinger
på kapitalforsikringer i pensionsøjemed og opsparinger
i pensionsøjemed, der foretages i indkomståret 2010
eller senere.
Stk. 7.
§ 1, nr. 60, har virkning for anmodninger om
overførsler, der sker den 20. marts 2009 eller senere.
Stk. 8.
§ 1, nr. 61, har virkning for overførsler, der
foretages den 1. januar 2010 eller senere.
Stk. 9. Er der
vedrørende en pensionsordning omfattet af den indtil
ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse af
pensionsbeskatningslovens §§ 8 eller 11 A eller en
ophørende livrente, der er oprettet før
indkomståret 2010, og hvor præmie- eller
bidragsperioden er mindst 10 år, truffet aftale om
indbetalinger, der overstiger beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 35, kan præmierne eller
bidraget til ordningen opdeles, således at præmier
eller bidrag for indkomståret 2010 og senere
indkomstår, der overstiger beløbsgrænsen, hvori
også medregnes eventuelle fradrags- eller
bortseelsesberettigede beløb omfattet af stk. 10, 11 og
13, indsættes på en pensionsordning med løbende
udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente.
Pensionsbeskatningslovens § 18 A i den indtil
ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse finder
fortsat anvendelse på pensionsordninger som nævnt i 1.
pkt., der er oprettet den 22. april 2009 eller senere.
Pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 50, finder ikke
anvendelse på pensionsordninger som nævnt i 1. pkt.,
der er oprettet den 22. april 2009 eller senere.
Stk. 10. Er der
vedrørende en pensionsordning omfattet af den indtil
ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse af
pensionsbeskatningslovens §§ 8 eller 11 A eller en
ophørende livrente, der er oprettet før
indkomståret 2010, jf. dog stk. 12, foretaget
kapitalindskud, der er fordelt efter pensionsbeskatningslovens
§ 18, stk. 3, i den indtil ikrafttrædelsen af
denne lov gældende affattelse, kan
fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere
indkomstår, uanset at de overstiger
beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens
§ 16, stk. 2, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 35, fortsat fradrages i de respektive
indkomstår. Tilsvarende gælder for pensionsordninger
omfattet af den indtil ikrafttrædelsen af denne lov
gældende affattelse af pensionsbeskatningslovens
§§ 8 eller 11 A og ophørende livrenter, der
er oprettet før indkomståret 2010, jf. dog
stk. 12, og hvor præmie- eller bidragsperioden er
udløbet senest i 2009. Er præmie- eller
bidragsperioden ikke udløbet senest i 2009, kan
fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere
indkomstår, uanset at de overstiger
beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens
§ 16, stk. 2, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 35, fortsat fradrages i de respektive
indkomstår, såfremt de resterende præmier eller
bidrag fra 1. januar 2010 sker til en livsvarig livrente.
Fradragsfordelingsbeløb svarende til de resterende
præmier eller bidrag anses at vedrøre den sidste del
af fradragsfordelingsforløbet.
Stk. 11. Er der
vedrørende en pensionsordning omfattet af den indtil
ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse af
pensionsbeskatningslovens §§ 8 eller 11 A eller en
ophørende livrente, der er oprettet før
indkomståret 2010, beregnet fradragsfordelingsbeløb
vedrørende 2010 og senere indkomstår, der ikke
overstiger beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens
§ 16, stk. 2, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 35, fradrages disse
fradragsfordelingsbeløb efter reglerne i den indtil
ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse af
pensionsbeskatningslovens §§ 18, stk. 3-5, jf.
dog stk. 12. Den skattepligtige kan dog vælge at
foretage et årligt fradrag op til beløbsgrænsen
i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 35, indtil samtlige
præmier (bidrag) og indskud er bragt til fradrag. Valget i
det enkelte indkomstår er ikke bindende for de
følgende indkomstår.
Stk. 12.
Stk. 10 og 11 gælder ikke kapitalindskud og
pensionsaftaler med en kortere præmie- eller bidragsperiode
end 10 år, der er aftalt den 22. april 2009 eller senere. For
kapitalindskud og pensionsaftaler med en kortere præmie-
eller bidragsperiode end 10 år, der er aftalt den 22. april
2009 eller senere, gælder, at fradragsfordelingsbeløb
vedrørende 2010 og senere indkomstår knyttet til
forfaldne præmier og bidrag for 2009 bortfalder, medmindre et
beløb svarende til det nævnte
fradragsfordelingsbeløb overføres til en
pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en
ophørende livrente. Overførsel skal ske senest den
30. december 2009. For pensionsaftaler med en kortere præmie-
eller bidragsperiode end 10 år, der er aftalt den 22. april
2009 eller senere, gælder endvidere, at
fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere
indkomstår knyttet til præmier og bidrag for 2010 og
senere bortfalder, medmindre den pågældende
pensionsopsparer opdeler den årlige indbetaling,
således at der på ratepensionen eller den
ophørende livrente højst indbetales et beløb
svarende til beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens
§ 16, stk. 2, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 35, fratrukket eventuelle andre fradrag eller
bortseelsesbeløb knyttet til indskud på ratepension
eller ophørende livrenter. Pensionsbeskatningslovens
§ 18 A i den indtil ikrafttrædelsen af denne lov
gældende affattelse finder fortsat anvendelse på
pensionsordninger som nævnt i 1. pkt. § 21 A,
stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 50,
finder ikke anvendelse på pensionsordninger som nævnt i
1. pkt.
Stk. 13.
Indbetalinger til pensionsordninger omfattet af den indtil
ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse af
pensionsbeskatningslovens §§ 8 og 11 A og til
ophørende livrenter, der foretages af en arbejdsgiver, jf.
pensionsbeskatningslovens § 19, medregnes uanset
beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens
§ 16, stk. 2, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 35, ikke ved opgørelsen af en
arbejdstagers skattepligtige indkomst for indkomståret 2010
og følgende indkomstår, i det omfang der er tale om
obligatoriske indbetalinger ifølge en kollektiv overenskomst
indgået inden den 22. april 2009. 1. pkt. gælder til og
med det indkomstår, hvor næste generelle
overenskomstfornyelse sker.
Stk. 14. Uanset
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, jf.
§ 16, stk. 2, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 35 og 38, kan der til og med indkomståret
2014 på pensionsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens §§ 8 eller 11 A og
på ophørende livrenter foretages fradrag for betalte
eller forfaldne præmier og bidrag svarende til op til 30 pct.
af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed som fastsat i
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, 4. og 5.
pkt., fratrukket et eventuelt fradragsbeløb for
præmier og bidrag til pensionsordninger med løbende
udbetalinger under anvendelse af reglen i pensionsbeskatningslovens
§ 18, stk. 5, 3. pkt.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
| | Indholdsfortegnelse |
1. | Indledning |
2. | Lovforslagets enkelte elementer |
2.1. | Loft for indbetalinger til ratepensioner
og ophørende livrenter |
2.1.1. | Gældende ret |
2.1.1.1. | Indledning |
2.1.1.2. | Rateforsikring og rateopsparing i
pensionsøjemed |
2.1.1.3. | Ophørende livrenter |
2.1.2. | Forslagets indhold |
2.2. | Ophævelse af fradragsfordelings- og
efterbeskatningsreglerne for ratepensionsordninger og
ophørende livrenter |
2.2.1. | Gældende ret |
2.2.1.1. | Fordeling af fradrag for indskud m.v.
på privattegnede ratepensionsordninger |
2.2.1.2. | Efterbeskatningsreglerne |
2.2.2. | Forslagets indhold |
2.3. | Forhøjelse af aldersgrænsen
for udbetaling af kapitalpensioner |
2.3.1. | Gældende ret |
2.3.2. | Forslagets indhold |
2.4. | Forenkling af reglerne for indskud
på kapitalpension |
2.4.1. | Gældende regler |
2.4.2. | Forslagets indhold |
2.5. | Ophævelse af aldersgrænsen for
oprettelse af rate- og kapitalpensioner |
2.5.1. | Gældende ret |
2.5.2. | Forslagets indhold |
3. | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige |
3.1. | Loft for indbetalinger til rateordninger
og ophørende livrenter |
3.2. | Forhøjelse af aldersgrænsen
for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v. |
4. | Administrative konsekvenser for det
offentlige |
5. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet |
6. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet |
7. | Administrative konsekvenser for
borgerne |
8. | Miljømæssige
konsekvenser |
9. | Forholdet til EU-retten |
10. | Hørte myndigheder og
organisationer |
11. | Sammenfattende skema |
1. Indledning
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk
Folkeparti har den 1. marts 2009 indgået en aftale om Forårspakke 2.0.
Af den indgåede aftale om Forårspakke 2.0 fremgår om
beskatningen af pensionsordninger følgende:
»Loft over indbetalinger til
ratepensioner
Meget store indbetalinger til en ratepension kan kun i
begrænset omfang antages at tilgodese
pensionsformål.
Parterne er derfor enige om at indføre et loft over
indbetalinger til ratepensioner på 100.000 kr.
årligt.
Da loftet ikke omfatter indbetalinger til en pensionsopsparing
med livsbetingede ydelser, er der således fortsat gode
muligheder for den enkelte til at fastlægge en opsparing, der
sikrer en god pensionsdækning.
Mere fleksible aldersgrænser for
hævning af kapitalpension
Parterne er enige om at forhøje aldersgrænsen for
hævning af kapitalpensioner med 5 år gældende fra
1. marts 2009.
Det betyder, at aldersgrænsen for udbetalinger fra
kapitalpensionsordninger bliver senest 15 år efter, at
pensionsopspareren når efterlønsalderen mod 10
år i dag. Det sikrer en mere attraktiv pensionsopsparingsform
for lavtlønnede.«
Lovforslaget har til formål at udmønte disse to
elementer i aftalen af 1. marts 2009 om Forårspakke 2.0.
2. Lovforslagets enkelte
elementer
2.1. Loft for indbetalinger til
ratepensioner og ophørende livrenter
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Indledning
Det danske pensionsbeskatningssystem understøtter et
højt niveau for pensionsopsparing. Dette sker dels ved, at
bidrag m.v. til pensionsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens afsnit I, herunder rateordninger og
ophørende livrenter, er fradrags- eller
bortseelsesberettigede, dels ved, at det løbende afkast af
pensionsordninger, herunder afkast af rateordninger og
ophørende livrenter, beskattes proportionalt med 15 pct.
efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven. Den løbende
afkastbeskatning sker efter lagerprincippet. Som et modstykke til
skattebegunstigelsen af indbetalingerne og den løbende lave
afkastbeskatning indkomstbeskattes udbetalingerne fra
pensionsordninger med løbende udbetalinger samt
rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed.
Udbetalinger fra kapitalforsikring og opsparing i
pensionsøjemed m.v. afgiftsbelægges med 40 pct.
2.1.1.2. Rateforsikring og
rateopsparing i pensionsøjemed
Efter gældende regler i pensionsbeskatningsloven er
bidrag og præmier til en rateforsikring i
pensionsøjemed skattemæssigt begunstiget, når en
række betingelser er opfyldt. Disse betingelser er navnlig,
at forsikringssummen skal udbetales
i lige store rater over mindst 10 år, at ordningen skal være oprettet
inden, at forsikringstageren
når efterlønsalderen, at forsikringstageren skal være
forsikret og ejer af forsikringen, at rateudbetalingen tidligst kan ske,
når forsikrede når efterlønsalderen og tidligst
5 år efter, at policen er
oprettet og, at der ikke kan aftales
et senere forfaldstidspunkt for sidste rate end første
policedag 25 år efter, at forsikrede når
efterlønsalderen. Dog kan udbetalinger påbegyndes
tidligere, hvis den forsikrede dør eller bliver invalid,
før efterlønsalderen nås. For rateopsparing i
pensionsøjemed gælder der tilsvarende betingelser med
de modifikationer, der følger af, at det drejer sig om en
opsparingsordning i stedet for en forsikringsordning.
Den skattemæssige begunstigelse består i, at
bidrag og præmier til ratepension kan fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og at
beskatningen af udbetalingen typisk er lavere end
fradragsværdien af indbetalingerne. Hertil kommer den lave
afkastbeskatning. Er den marginale beskatning den samme på
ind- og udbetalingstidspunktet, består begunstigelsen alene i
den lave afkastbeskatning.
Der er fuld fradragsret, idet bidrag m.v. fradrages ved
opgørelsen af den personlige indkomst. Det samme
gælder for indbetalinger til rateopsparing i
pensionsøjemed. Fradragsret for bidrag m.v. til
rateordninger gælder alene for privattegnede
pensionsordninger.
Hvis bidrag og præmier til rateforsikring i
pensionsøjemed foretages af skatteyderens arbejdsgiver - det
vil sige, at pensionsordningen er oprettet som led i et
ansættelsesforhold - skal bidragene ikke medregnes ved
opgørelsen af skatteyderens skattepligtige indkomst. Det
samme gælder arbejdsgiverens indbetalinger til rateopsparing
i pensionsøjemed. Der er med andre ord bortseelsesret for
bidrag m.v., som arbejdsgiveren foretager til de
pågældende ordninger.
Det er hovedreglen, at bidrag og præmier til
rateforsikring i pensionsøjemed kan fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det
indkomstår, hvor bidraget m.v. forfalder til betaling. For
rateopsparing i pensionsøjemed foretages fradraget i det
indkomstår, hvor indbetalingen sker.
Der er ikke loft over, hvor store bidrag m.v. der kan
foretages til rateforsikring og rateopsparing i
pensionsøjemed. Dette gælder såvel privattegnede
ordninger som ordninger oprettet i et ansættelsesforhold. For
privattegnede ordninger gælder der dog regler om fordeling af
fradragsretten. Indholdet af disse fradragsfordelingsregler er
nærmere beskrevet nedenfor under punkt 2.2.1.
Ratepensionsordninger oprettet som led i et
ansættelsesforhold er derimod ikke omfattet af
fradragsfordelingsreglerne. Fradragsfordelingsreglerne
medfører, at bidraget m.v. til privattegnede ordninger ikke
kan fradrages fuldt ud i forfaldsåret m.v., men at det
fordeles over en længere årrække.
2.1.1.3. Ophørende
livrenter
En livrente er en løbende, livsbetinget pension, der
bliver udbetalt til pensionsopspareren, eksempelvis
månedligt. Normalt er en livrente livsvarig, men den kan
også være ophørende.
Er livrenten ophørende indebærer det, at
pensionsopspareren sikres en løbende indtægt i et
nærmere fastsat antal år under forudsætning af,
at pensionsopspareren er i live, dvs. udbetalingen er livsbetinget.
Hvis pensionsopspareren dør, inden de fastsatte antal
år er gået, stopper udbetalingerne således.
Efter gældende regler i pensionsbeskatningsloven skal en
pensionsordning med løbende udbetalinger være oprettet
i en pensionskasse eller et livsforsikringsselskab.
Pensionsordninger med løbende udbetalinger skal gå ud
på at udbetale bl.a. alderspension i en periode på
mindst 10 år. Alderspensionen skal endvidere bortfalde ved
pensionsopsparerens død. En pensionsordning med
løbende udbetalinger, hvor alderspensionen ikke er
livsvarig, men løber over eksempelvis 10 eller 15 år,
anses for en ophørende livrente, jf. nedenfor.
Der gælder tilsvarende regler om skattebegunstigelse af
bidrag og præmier til pensionsordninger med løbende
udbetalinger, som der gælder for rateordninger. Det vil sige,
at der enten er fradrags- eller bortseelsesret for bidrag
m.v.
En ophørende livrente kan være med eller uden
garantidækning. En livrente uden garanti indebærer, at
retten til løbende udbetalinger ophører ved
dødsfaldet. En livrente med garanti indebærer, at
livrenten udbetales i det aftalte antal år under
forudsætning af, at pensionsopspareren er i live. Når
pensionsopspareren dør, vil der ske udbetaling i
garantiperioden til de efterladte, medmindre garantiperioden
forinden er udløbet.
2.1.2. Forslagets indhold
Som nævnt i pkt. 2.1.1.1. understøtter det danske
pensionsbeskatningssystem et højt niveau for
pensionsopsparing. Det er vigtigt, at den enkelte borger medvirker
til forsørgelse i egen alderdom. Dette sker i vid
udstrækning i dag enten ved arbejdsmarkedspensionsordninger
(kollektive ordninger) eller individuelt oprettede
pensionsordninger. Det er imidlertid også væsentligt,
at skattebegunstigelsen af pensionsopsparing målrettes
egentlig pensionsopsparing, hvilket vil sige opsparing til
forsørgelse i egen alderdom. Skattebegunstigelsen af
opsparing, der mere har karakter af almindelig opsparing end af
opsparing til forsørgelse i alderdommen, bør derfor
begrænses.
Som et element i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti
om Forårspakke 2.0 foreslås
indført et årligt loft for, hvor meget der i alt kan
anvendes til rateforsikring og rateopsparing i
pensionsøjemed med fradrags- eller bortseelsesret. Det
årlige loft foreslås fastsat til 100.000 kr.
(2010-niveau). Loftet skal reguleres årligt efter
reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat for
personer m.v. (personskatteloven).
Årsagen til, at fradragsretten for store indskud
på netop disse ordninger foreslås begrænset, er,
at store indskud på sådanne ordninger i højere
grad end store indskud på pensionsordninger med
løbende udbetalinger må anses at tilgodese andre
formål end egentlige pensionsformål. Livsvarige
livrenter er dels, jf. betegnelsen, livsvarige, dels indeholder de
et væsentligt forsikringselement. Med ratepensionsordninger
forholder det sig anderledes, jf. nedenfor.
Store indbetalinger på rateordninger antages i stedet i
højere grad end tilfældet er for livsvarige livrenter
at være motiveret af et ønske om at undgå at
betale topskat og/eller at opnå lav beskatning af afkastet
(15 pct.). Uanset opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne
med Frankrig og Spanien, hvorefter der er kildelandsbeskatning til
Danmark for udbetalinger fra en rateordning, vil
ratepensionsordninger fortsat i et vist omfang kunne bruges som led
i skatteplanlægningen, idet personer med store indkomster og
svingende lønindkomster ved indskud af lønnen over
topskattegrænsen kan opnå en slags
»konjunkturudligning«.
Det foreslås endvidere, at indbetalinger til
ophørende livrenter skal medregnes under loftet på
100.000 kr., idet disse pensionsordninger har lighedstræk med
ratepensionsordninger. Hvis livrenten derimod har karakter af en
livsvarig alderspension, skal indbetalingerne ikke medregnes under
loftet.
En ophørende livrente, hvad enten den er med eller uden
garantidækning, er sammenlignelig med en rateordning på
den måde, at udbetalingen ikke er livsvarig, men sker over et
antal år. En ophørende livrente varetager
således på samme måde som en rateordning i nogen
grad opsparingsformål frem for et egentligt
pensionsformål, idet udbetalingerne kan ophøre,
før pensionsopspareren dør.
En ophørende livrente med garanti, dvs. en forsikring
med garanterede ydelser, kan helt sammenlignes med en rateordning,
idet resterende midler bliver udbetalt til pensionsopsparerens
efterladte. Et loft på 100.000 kr. alene for rateordninger
kan øge incitamentet til i stedet at indskyde på en
ophørende livrente, hvor ydelserne er garanterede uanset
pensionsopsparerens død. Der kan dog også
imødeses interesse for at indskyde på en
ophørende livrente, hvor ydelserne - jf. betegnelsen -
ophører efter f.eks. 10 år (ligesom rateordninger kan
udbetales over 10 år), uanset at de ikke er garanterede. Der
vil således være stor sandsynlighed for, at hele
pensionsindskuddet udbetales, svarende til profilen for
ratepension.
Loftet skal efter forslaget derimod ikke gælde
livsvarige livrenteordninger. Begrundelsen er, at i det omfang en
livrenteordning er livsvarig, rummer den et meget væsentligt
forsikringselement. Forsikringselementet omfordeler fra de
pensionsopsparere, der lever i kort tid, til de pensionsopsparere,
der lever længe.
I det omfang der derimod er tale om en ophørende
livrente, dvs. en alderspension, der aftales udbetalt over mindst
10 år, men ikke livsvarigt, vil forsikringselementet veje
mindre, og ordningen vil dermed mere antage karakter af en
opsparingsordning. Indskud på sådanne ordninger,
herunder præmien for en eventuel tilknyttet garantiperiode,
vil blive omfattet af loftet.
Fradragsretten for indskud på pensionsordninger med
løbende udbetalinger, bortset fra ophørende
livrenter, berøres ikke af forslaget. Der vil dermed fortsat
være gode muligheder for at spare op til egen alderdom. Det
foreslåede loft på 100.000 kr., der som nævnt
alene skal gælde for rateordninger og ophørende
livrenter, vil for langt de fleste personer være
tilstrækkeligt til at spare op til egen alderdom, også
selvom opsparingen alene ønskes foretaget i en rateordning
eller en ophørende livrente. Herudover vil der være
ubegrænsede muligheder for at foretage pensionsopsparing i
pensionsordninger med løbende udbetalinger i øvrigt,
det vil sige i form af livsvarig livrente, invaliderente,
ægtefællepension, samleverpension og
børnepension. Samtidig opretholdes de gældende regler
om kapitalpensionsordninger, idet der dog foreslås mindre
lempelser af disse, jf. punkt. 2.3 og 2.5.
Samlet set forfølges således en
målsætning om i videst muligt omfang at fremme
egenforsørgelse i hele alderdommen i form af livsvarige
livrenter frem for egenforsørgelse alene i den første
del af alderdommen i form af ratepensioner og ophørende
livrenter. Dermed tages der hånd om det problem, at
supplerende indkomster i form af ratepensioner og ophørende
livrenter i mindre grad aflaster de offentlige udgifter, end
livsvarige livrenter gør, fordi indtægtsreguleringen i
pensions- og boligydelserne begrænses til en kortere
årrække, indtil den ophørende livrente eller
ratepensionsudbetalingen ophører.
Den foreslåede beløbsgrænse på
100.000 kr. er en samlet beløbsgrænse, der omfatter
bidrag m.v. til både ophørende livrenter,
rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed. Endvidere
gælder beløbsgrænsen samlet for
pensionsordninger, der oprettes i og uden for
ansættelsesforhold. Det vil sige, at de foreslåede
regler får en tilsvarende virkning som de gældende
regler om kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i
pensionsøjemed, hvor der i alt kan indbetales 46.000 kr.
(2010-niveau) med fradrags- eller bortseelsesret.
Loftet på 100.000 kr. for fradragsberettigede indskud
på ratepensioner og ophørende livrenter gælder
også for selvstændigt erhvervsdrivende. Loftet skal for
de selvstændigt erhvervsdrivende dog først gælde
fra og med 2015. Det vil sige, at selvstændigt
erhvervsdrivende fra og med 2015 ikke med fradragsret kan indskyde
et beløb svarende til op til 30 pct. af overskuddet fra
selvstændig erhvervsvirksomhed på en ophørende
livrente eller en ratepensionsordning i det omfang, det indskudte
beløb overstiger 100.000 kr. I denne henseende er
lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende
ligestillede fra og med 2015.
Den samlede grænse på 100.000 kr. må anses
at tilgodese selvstændigt erhvervsdrivendes behov for
pensionsopsparing i rimeligt omfang. Herudover kan
selvstændigt erhvervsdrivende fortsat indskyde op til 30 pct.
af overskuddet på en pensionsordning med løbende
udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente, med fuld
fradragsret.
Endeligt opretholdes de gunstige regler om
ophørspension, hvilket giver selvstændigt
erhvervsdrivende mulighed for med fradragsret at anbringe ca. 2,5
mio. kr. (2009) på en ophørende livrente, en
rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed ved
ophør af virksomhed.
2.2. Ophævelse af
fradragsfordelings- og efterbeskatningsreglerne for
ratepensionsordninger og ophørende livrenter
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Fordeling af fradrag for
indskud m.v. på privattegnede ratepensionsordninger
Efter de gældende regler i pensionsbeskatningsloven er
det hovedreglen, at bidrag og præmier til privattegnede
pensionsordninger med løbende udbetalinger og
rateforsikringer i pensionsøjemed kan fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det
indkomstår, hvor bidraget m.v. forfalder til betaling. For
rateopsparing i pensionsøjemed foretages fradraget i det
indkomstår, hvor indbetalingen sker.
For disse privattegnede pensionsordninger gælder der dog
regler om fordeling af fradragsretten. Det betyder, at bidraget
m.v. til privattegnede pensionsordninger ikke i alle tilfælde
kan fradrages fuldt ud i forfaldsåret m.v., men at fradraget
fordeles over en længere årrække.
For det første skal der ske
fordeling af fradraget, hvis der foretages et kapitalindskud
på en privattegnet pensionsordning med løbende
udbetalinger, rateforsikring og rateopsparing i
pensionsøjemed. Fradragsretten for indskuddet fordeles over
en periode på 10 år, således at indskuddet
fradrages med 1/10 i indskudsåret og hvert af de
følgende 9 år.
For det andet skal der ske
fordeling af fradraget, hvis præmie- eller bidragsperioden
for en privattegnet pensionsordning med løbende
udbetalinger, rateforsikring og rateopsparing i
pensionsøjemed er mindre end 10 år. Også i denne
situation fordeles fradragsretten for præmie- eller
bidragsbeløbet, der i alt skal betales, med lige store
beløb over en periode på 10 år.
Såfremt det samlede årlige fradrag beregnet efter
fradragsfordelingsreglerne udgør et mindre beløb end
46.000 kr. (2009), kan pensionsopspareren foretage et såkaldt
opfyldningsfradrag op til den nævnte
beløbsgrænse på 46.000 kr. Dette
opfyldningsfradrag har den virkning, at pensionsopspareren altid
kan fradrage et nærmere bestemt beløb, der
udgør 46.000 kr. (2009). Opfyldningsfradraget reguleres
årligt. Har pensionsopspareren eksempelvis foretaget et
kapitalindskud på 300.000 kr., udgør
fradragsfordelingsbeløbet 30.000 kr. årligt.
Pensionsopspareren kan imidlertid fylde op til 46.000 kr.,
således at der kan fradrages 16.000 kr. udover
fradragsfordelingsbeløbet på 30.000 kr.
Selvstændigt erhvervsdrivende kan foretage et fradrag,
der svarer til 30 pct. af overskuddet fra selvstændig
erhvervsvirksomhed, hvis det samlede årlige fradrag efter
fradragsfordelingsreglerne udgør et mindre beløb end
30 pct. af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Hvis
den selvstændige eksempelvis har haft et overskud på
400.000 kr., kan der således foretages et kapitalindskud
på 120.000 kr. med fuld fradragsret for
indkomståret.
2.2.1.2. Efterbeskatningsreglerne
Pensionsbeskatningsloven indeholder regler om, hvorledes der
skal forholdes, hvis en skatteyder har foretaget fradrag og senere
nedsætter eller standser betalingerne til ordningen. En
skatteyder kan eksempelvis have tegnet en rateforsikring med en
årlig præmie på 100.000 kr. i 8 år. Efter
de gældende regler skal fradraget fordeles over 10 år,
således at der hvert år fradrages 80.000 kr. Hvis
skatteyderen herefter standser præmiebetalingen efter 5
år, er der i alt betalt 500.000 kr. I denne situation har
skatteyderen efter de gældende regler fratrukket 1/10 af det
samlede præmiebeløb (8 x 100.000 kr.), det vil sige
1/10 af 800.000 kr. eller 80.000 kr. om året ved
opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Skatteyderen har
imidlertid alene betalt 5 præmier 100.000 kr. eller i
alt 500.000 kr. Derfor skulle det årlige fradrag alene have
været 1/10 heraf, hvilket vil sige 50.000 kr.
Efter gældende regler omberegnes skatteyderens fradrag i
forhold til de faktisk betalte præmier, og
indkomstansættelserne forhøjes i overensstemmelse
hermed. I eksemplet ovenfor nedsættes de årlige fradrag
for de 5 forløbne år fra 80.000 kr. til 50.000 kr. Det
resterende præmiebeløb kan på sædvanlig
vis fratrækkes i hvert af de følgende 5 år,
hvilket vil sige 50.000 kr. årligt. Da fradragene har
medført en likviditetsforøgelse for skatteyderen, og
indbetalingerne har været undergivet en lempelig beskatning
efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven, forhøjes
fratrukne beløb med 6 pct. pr. år fra udløbet
af fradragsårene og indtil udløbet af det
indkomstår, hvori præmie- eller bidragsbetalingen
nedsættes eller ophører.
I visse tilfælde skal der ikke ske omberegning. Det er
tilfældet, hvis indbetalingerne nedsættes eller
ophører på grund af ejerens død eller varigt
nedsatte funktionsevne, og dette efter policevilkårene eller
aftalen med pengeinstituttet berettiger til præmiefritagelse,
opsat udbetaling eller påbegyndelse af udbetalingerne.
Omberegning skal heller ikke ske, hvis en fraskilt eller
frasepareret ægtefælle med en udloddet del af en
pensionsordning nedsætter eller ophører med
indbetalingerne som følge af død eller varigt nedsat
funktionsevne. Endelig skal omberegning ikke ske i tilfælde,
hvor indbetalingerne nedsættes med indtil 2.000 kr., eller
den indbetaling, der ophører, udgjorde 2.000 kr. eller
derunder. Fritagelse for sidstnævnte omregning gælder
dog kun et beløb op til 2.000 kr. årligt for den
skattepligtige.
Krav om efterbeskatning efter de gældende regler vil
kunne ramme den skattepligtige unødigt hårdt, da de
midler, der står på pensionsordningen, ikke kan
hæves til betaling af skattetilsvaret, uden at det
medfører pligt til at betale afgift af ordningens
værdi. Der er derfor mulighed for, at den skattepligtige kan
vælge mellem efterbeskatning (og opretholdelse af ordningen)
eller fuldstændig ophævelse af ordningen uden
afgiftsmæssige konsekvenser. Hvis der vælges afgiftsfri
ophævelse af ordningen, medfører det, at den
skattepligtige stilles, som om ordningen aldrig var oprettet.
Konsekvensen heraf er, at de foretagne fradrag skal medregnes fuldt
ud i den skattepligtige indkomst for fradragsårene (med
procenttillæg), og at ordningen skattemæssigt betragtes
som bortfaldet. I disse tilfælde skal der heller ikke ske
videreførelse af fradragsret for de præmier eller
bidrag, der faktisk er betalt, før indbetalingerne blev
nedsat eller standset.
2.2.2. Forslagets indhold
Et loft over fradragsberettigede indskud på
ratepensionsordninger på 100.000 kr. årligt giver
anledning til overvejelser om, hvorvidt reglerne om
fradragsfordeling og efterbeskatning er hensigtsmæssige og
tidssvarende for så vidt angår rateordninger og
ophørende livrenter.
Det foreslås, at fradragsfordelingsreglerne
ophæves for så vidt angår ophørende
livrenter, rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed.
Det skyldes, at loftet på 100.000 kr. varetager samme hensyn,
som fradragsfordelingsreglerne gør.
Fradragsfordelingsreglerne videreføres uændret for
pensionsordninger med løbende udbetalinger, idet der fortsat
kan indskydes på disse ordninger uden
begrænsninger.
Som konsekvens af forslaget om ophævelse af
fradragsfordelingsreglerne for ophørende livrenter,
rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed,
foreslås omberegningsreglerne for disse ordninger også
ophævet.
Med et årligt loft på 100.000 kr. for
indbetalinger til rateforsikring og rateopsparing samt
ophørende livrenter og samtidig ophævelse af
fradragsfordelingsreglerne m.v., vil det store flertal af
pensionsopsparere opleve en forenkling af
pensionsbeskatningsreglerne.
En forudsætning for at sikre, at borgerne efterlever
reglerne er, at de forstår dem. I dag opleves
regelsættet med de mange værnsregler som kompliceret
for borgerne. Ved at ophæve fradragsfordelingsreglerne, kan
man også forebygge misforståelser og fejl. En mere
enkel og klar lovgivning er samtidig med til at sikre en god
administration i SKAT. Dette er i overensstemmelse med SKATs
indsatsstrategi.
2.3. Forhøjelse af
aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensioner
2.3.1. Gældende ret
Aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger
er fastsat i forhold til efterlønsalderen. Tilsvarende
gælder for andre pensionsordninger.
En kapitalpensionsordning skal senest være udbetalt 10
år efter, at forsikringstageren/kontohaveren når
efterlønsalderen. Tidsrummet, inden for hvilken en
kapitalforsikring, henholdsvis en kapitalopsparing, skal udbetales,
er således 10 år, dvs. fra det fyldte 62. til det
fyldte 72. år for personer med efterlønsalder 62.
Tilsvarende kan en person med efterlønsalder 60 få sin
kapitalpensionsordning udbetalt i perioden fra det fyldte 60. til
det fyldte 70. år.
2.3.2. Forslagets indhold
Den nuværende aldersgrænse for, hvornår en
kapitalpensionsordning senest skal være udbetalt
(efterlønsalderen + 10 år) er utidssvarende.
Formålet med pensionsopsparing er at sikre egen
forsørgelse i alderdommen. Aldersgrænsen på 70
år har været uændret siden indførelsen af
pensionsbeskatningsloven i 1971. 70-årsgrænsen er fra
2007 i stedet knyttet til efterlønsalderen, således at
den automatisk justeres, hvis efterlønsalderen stiger
på grund af forhøjet levealder i befolkningen. Dette
er imidlertid ikke tilstrækkeligt. Populært sagt var 70
år i 1971 en relativt højere alder, end 70 år er
i dag.
Generelt vil større fleksibilitet i udbetalingsreglerne
for kapitalpensioner kunne få personer på
arbejdsmarkedet til at arbejde i længere tid og udskyde
tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Forhøjelsen af
aldersgrænsen for, hvornår en kapitalpension senest
skal være udbetalt, kan bidrage til en senere
tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet til gavn for
samfundsøkonomien.
Det foreslås at forhøje aldersgrænsen for,
hvornår en kapitalpensionsordning senest skal være
udbetalt, med 5 år. Forslaget indebærer, at den
periode, inden for hvilken kapitalpensionsordninger skal udbetales,
forhøjes fra 10 år til 15 år, dvs. fra det
fyldte 62. år til det fyldte 77. år for en person med
efterlønsalder 62. Tilsvarende forhøjes den periode,
inden for hvilken kapitalpensionsordninger for en person med
efterlønsalder 60 skal udbetales, med 5 år
således, at kapitalpensionen skal udbetales i perioden mellem
det fyldte 60. år og det fyldte 75. år.
2.4. Forenkling af reglerne for
indskud på kapitalpension
2.4.1. Gældende ret
Efter gældende regler er der krav om, at når en
kapitalpensionsordning er ophævet, og der er betalt afgift
med 40 pct., er der ikke fradragsret for indskud på
sådanne ordninger i efterfølgende indkomstår.
Reglen skal sikre, at der ikke kan foretages indskud på en
kapitalpension med en fradragsværdi på mere end 40
pct., mens indskuddet straks vil kunne hæves mod betaling af
afgift på 40 pct. Baggrunden for reglen er, at man i
forbindelse med ophævelsen i 2004 af kravet om, at alle
kapitalpensionsordninger skulle ophæves samtidigt, ville
undgå, at der blev foretaget indskud på en
kapitalpensionsordning med en fradragsværdi på op til
45 pct., mens indskuddet i princippet straks ville kunne
hæves til en beskatning på 40 pct.
2.4.2. Forslagets indhold
Reglen, hvorefter der ikke kan foretages fradragsberettigede
indbetalinger på en kapitalpensionsordning, efter at man har
påbegyndt udbetaling, har karakter af en værnsregel.
Den er på grund af nedsættelsen af
fradragsværdien af indbetalinger ikke længere
nødvendig.
Det foreslås derfor at ophæve denne regel.
2.5. Ophævelse af
aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensioner
2.5.1. Gældende ret
Efter gældende regler i pensionsbeskatningsloven skal en
rateforsikring i pensionsøjemed være oprettet inden
det tidspunkt, hvor pensionsopspareren når
efterlønsalderen. Det er dog muligt at oprette en
rateforsikring i pensionsøjemed efter det tidspunkt, hvor
pensionsopspareren når efterlønsalderen, hvis
vedkommende på oprettelsestidspunktet har en anden
rateforsikring i pensionsøjemed eller en rateopsparing i
pensionsøjemed, og afgiftspligt eller skattepligt for denne
anden ordning endnu ikke er indtrådt. Hvis der oprettes en
rateforsikring i pensionsøjemed efter det tidspunkt, hvor
pensionsopspareren når efterlønsalderen, gælder
den såkaldte halvdelsregel. Efter denne regel er
værdien af forhøjelsen begrænset til halvdelen
af værdien af den eksisterende ordning.
En rateforsikring i pensionsøjemed kan tidligst
påbegyndes udbetalt, når pensionsopspareren når
efterlønsalderen og tidligst 5 år efter, at
rateforsikringen er oprettet, medmindre en lavere
aldersgrænse er godkendt af Skatterådet. For den
særlige sportspensionsordning gælder der særlige
regler.
For rateopsparing i pensionsøjemed gælder
tilsvarende regler som for rateforsikring i
pensionsøjemed.
Efter gældende regler i pensionsbeskatningsloven skal en
kapitalforsikring i pensionsøjemed være oprettet inden
det tidspunkt, hvor pensionsopspareren når
efterlønsalderen. Det er dog muligt at oprette en
kapitalforsikring i pensionsøjemed efter det tidspunkt, hvor
pensionsopspareren når efterlønsalderen, hvis
pensionsopspareren på oprettelsestidspunktet har en anden
kapitalforsikring i pensionsøjemed eller en opsparing i
pensionsøjemed, og afgiftspligt eller skattepligt for denne
anden ordning endnu ikke er indtrådt.
For kapitalforsikring i pensionsøjemed, der ikke er
tegnet som ren dødsfaldsforsikring, gælder, at den
tidligst kan påbegyndes udbetalt, når
pensionsopspareren når efterlønsalderen, medmindre en
lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet.
For opsparing i pensionsøjemed gælder tilsvarende
regler som for kapitalforsikring i pensionsøjemed.
2.5.2. Forslagets indhold
Da pensionsbeskatningsloven blev vedtaget i 1971, skulle en
rateforsikring i pensionsøjemed være oprettet inden
pensionsopspareren fyldte 55 år. Formålet hermed var at
udelukke ikke tilsigtet skattemæssig udnyttelse af reglerne.
Ved den nævnte aldersgrænse blev det sikret, at
midlerne, der blev anbragt i en rateforsikring i
pensionsøjemed, i de normale tilfælde var bundet i
mindst 5 år, idet rateudbetalingerne oprindeligt tidligst
kunne aftales påbegyndt ved det 60. år. Det blev i den
forbindelse taget i betragtning, at der var en større
formodning for et egentligt pensionsmotiv, hvis
ratepensionsordningen var oprettet i en ikke for sen alder.
På den anden side fandt man det rimeligt i forbindelse med
vedtagelsen af pensionsbeskatningsloven i 1971 at åbne adgang
for, at rateforsikring i pensionsøjemed, der er oprettet
før det 55. år, kunne forhøjes efter, at denne
aldersgrænse var passeret. Dette var begrundelsen for den
ovennævnte halvdelsregel. Aldersgrænsen for,
hvornår udbetaling tidligst kan ske, er som ovenfor
nævnt forhøjet til efterlønsalderen, men
5-års kravet gælder stadig, idet en rateopsparing
tidligst kan udbetales 5 år efter oprettelsen.
For kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i
pensionsøjemed blev der med vedtagelsen af
pensionsbeskatningsloven ikke indsat en tilsvarende bestemmelse som
for rateforsikring i pensionsøjemed, men derimod alene en
bestemmelse om, at ordningen skulle være oprettet inden
pensionsopspareren fyldte 60 år.
Med det foreslåede loft på 100.000 kr. for
årlige fradrags- og bortseelsesberettigede indskud på
ratepensionsordninger m.v., er der ikke længere de samme
skattemæssige betænkeligheder ved at lade en
rateopsparing m.v. oprette efter det tidspunkt, hvor
pensionsopspareren når efterlønsalderen. Det samme
gælder den gældende regel om, at en ratepensionsordning
tidligst kan udbetales 5 år efter, at den er oprettet. Det
foreslåede loft på 100.000 kr. varetager effektivt de
hensyn, der ligger bag de gældende regler om
oprettelsestidspunkt samt 5-års kravet. På den baggrund
foreslås disse bestemmelser ophævet.
En forudsætning for at sikre, at borgerne efterlever
reglerne er, at de forstår dem. I dag opleves disse
værnsregler på samme måde som
fradragsfordelingsreglerne som kompliceret for borgerne. Ved at
ophæve disse bestemmelser, kan man forebygge
misforståelser og fejl. Den mere enkle og klare lovgivning er
samtidig med til at sikre en god administration i SKAT. Dette er i
overensstemmelse med SKATs indsatsstrategi.
Derudover er de gældende regler om halvdelsreglen ganske
komplicerede. Personer, der når aldersgrænsen, har
endvidere mulighed for at tegne en 10-årig ophørende
livrente med garanti. En sådan 10-årig ophørende
livrente med garanti er indholdsmæssigt næsten identisk
med en ratepensionsordning. Det vil sige, at det i et vist omfang
er muligt at indrette sig sådan, at det beskyttelseshensyn,
som ligger bag de gældende regler, kun i begrænset
omfang bliver varetaget. Ved den foreslåede ophævelse
af reglerne om oprettelsestidspunkt og 5-års reglen
opnås en betydelig forenkling af reglerne om
ratepensionsordninger.
For kapitalpensionsordninger gælder, at den
foreslåede ophævelse af mellemskatten og reduktionen af
bundskatten medfører, at de skattemæssige fordele ved
indskud på kapitalpensionsordninger reduceres noget, idet
afgiftssatsen ved udbetaling fastholdes på 40 pct. Den
skattemæssige fordel er således knyttet til den lave
afkastbeskatning. På den baggrund foreslås 60-års
grænsen ophævet.
3. Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Samlet set skønnes lovforslaget på langt sigt at
medføre et varigt merprovenu i størrelsesordenen 860
mio. kr. (2009-niveau).
For finansåret 2009 medfører lovforslaget et
provenutab på ca. 820 mio. kr., som hovedsageligt
vedrører den statslige afgift af kapitalpensioner. For
finansåret 2010 medfører lovforslaget et samlet
merprovenu på ca. 4.220 mio. kr. Heraf udgør ca.
halvdelen kommuneskat. Provenuvirkningen er sammensat af et
umiddelbart merprovenu på indkomstskatter inkl. udskudte
pensionsafgifter på ca. 4.200 mio. kr. årligt og et
merprovenu fra kapitalindkomstskat på ca. 20 mio. kr.
Provenuvirkninger af
ændringer i pensionsbeskatningsloven |
| | | Indkomstår | Finansårsvirkning |
Mio. kr. 2009-niveau | Varig virkning | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2009 | 2010 |
| | | | | | | | | | | | | | |
Loft over ratepensionsindbetalinger
på 100.000 kr. | | |
Provenu af stigende kapitalskatter | 900 | - | 50 | 100 | 150 | 250 | 300 | 350 | 450 | 500 | 550 | 650 | - | 50 |
Provenu af fremrykkede
indkomstskatter | 0 | - | 4.600 | 4.500 | 4.500 | 4.400 | 4.400 | 4.300 | 4.300 | 4.200 | 4.200 | 3.900 | - | 4.600 |
Provenu inkl. virkning på andre
konti | 900 | - | 4.650 | 4.600 | 4.650 | 4.650 | 4.700 | 4.650 | 4.750 | 4.700 | 4.750 | 4.550 | - | 4.650 |
| | | | | | | | | | | |
Forhøjet aldersgrænse for
udbetaling af kapitalpensionsordninger | | |
Provenu af kapitalskatter | -40 | -20 | -30 | -40 | -40 | -40 | -40 | . | -40 | -20 | -30 |
Provenu af udskudte afgifter | 0 | -800 | -400 | -200 | -100 | -50 | 0 | . | - | -800 | -400 |
Provenu inkl. virkning på andre
konti | -40 | -820 | -430 | -240 | -140 | -90 | -40 | . | -40 | -820 | -430 |
| | | | | | | | | | | | | | | |
Lovforslaget i alt | 860 | -820 | 4.220 | 4.360 | 4.510 | 4.560 | 4.660 | 4.610 | 4.710 | 4.660 | 4.710 | 4.510 | -820 | 4.220 |
- heraf kommuner | - | 0 | 2.310 | 2.270 | 2.280 | 2.250 | 2.270 | 2.230 | 2.250 | 2.220 | 2.230 | 2.100 | - | - |
De provenumæssige konsekvenser for kommunerne af hele
skattereformen vil indgå ved fastsættelsen af det
kommunale bloktilskud for 2010 og frem, jf. bemærkningerne
herom i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af
personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0
- Vækst, klima, lavere skat). Der henvises til samme
lovforslag vedrørende de fordelingsmæssige
virkninger.
Nedenfor redegøres for de skønnede
provenuvirkninger af de enkelte dele af forslaget.
3.1. Loft for indbetalinger til
rateordninger og ophørende livrenter
Det foreslåede loft over indbetalinger til ratepensioner
på 100.000 kr. skønnes at omfatte ca. 80.000 personer,
hvis ratepensionsindbetalinger m.v. samlet set skønnes at
blive reduceret med ca. 16 mia. kr. årligt. Det vurderes, at
de samlede pensionsindbetalinger nedbringes med knap 9 mia. kr.
årligt, når der tages højde for virkninger af
større indbetalinger til andre pensionsordninger og mulighed
for udjævning af indskud over flere år. Den lavere
opsparing på rateordninger m.v. (opgjort netto for det
offentliges andel af formuen i form af udskudte skatter)
forudsættes således at blive modsvaret af øget
opsparing i frie midler og i andre pensionsordninger.
Den afledte fremrykning af indkomstbeskatningen fra de
løbende pensioner medfører ikke et varigt merprovenu,
idet skatteindtægterne vil være tilsvarende mindre,
når pensionerne (inkl. forrentning) siden hen udbetales. Det
antages således, at der for en gennemsnitlig pensionsmodtager
ikke vil være en ændring i den sammensatte
marginalskatteprocent, når pensionsudbetalingen fremrykkes.
Dvs. at de sammensatte procenter gennemsnitligt set er ens på
det nye og gamle udbetalingstidspunkt, hvor der også tages
højde for afledte virkninger på aftrapning af
indkomstafhængige ydelser m.v. I de første år
bevirker den fremrykkede indkomstbeskatning umiddelbare
merprovenuer i størrelsesordenen 4,5 mia. kr., som herefter
vil være faldende årligt i takt med den tilsvarende
mindre beskatning fremover (inkl. forrentning).
Herudover opnår opsparerne en mindre lempelig beskatning
af afkastet i frie midler end i pensionsopsparing i flere år,
hvilket bevirker et varigt merprovenu.
En fremrykning af den enkeltes pensionsudbetalinger vil
således give anledning til en samlet set mindre
pensionsopsparing, og tilsvarende større opsparing i frie
midler, der beskattes hårdere. Fremrykningen antages trinvist
at foregå over godt 20 år, således at de nye
niveauer for henholdsvis pensionsformue og fri opsparing har
indfundet sig på dette tidspunkt. For hver mia. kr.
pensionsopsparingen mindskes som følge af fremrykningen af
beskatningen, skønnes der umiddelbart at blive tale om et
varigt merprovenu på knap 10 mio. kr. Der er her forudsat et
årligt afkast før skat på ca. 6 pct., der
beskattes med en skattesats på ca. 38 pct. for opsparing i
frie midler i stedet for PAL-satsen på 15 pct. Fri opsparing
indkomstbeskattes fremover i intervallet fra 25,5 pct. (negativ
nettokapitalindkomst) til ca. 52,2 pct. (positiv
nettokapitalindkomst).
Det antages, at den lavere pensionsopsparing (ekskl. den
fremrykkede skat) placeres i relativt højtforrentede
finansielle aktiver, hvor afkastet beskattes som kapital- og
aktieindkomst. Hvis der alternativt forudsættes en
større porteføljeomlægning, således at
opsparingen delvist placeres i andre lavere beskattede aktiver,
herunder ejerboliger, vil det umiddelbare varige provenu blive
noget lavere.
På baggrund af det vurderede langsigtede fald i den
samlede pensionsopsparing ved et loft over indbetalinger til
ratepensioner, skønnes det varige provenu før
adfærd til ca. 0,9 mia. kr.
3.2. Forhøjelse af
aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger
m.v.
Den foreslåede forhøjelse af den øvre
aldersgrænse for den tvungne hævning af
kapitalpensioner med 5 år fra 70 år til 75 år
medfører en provenuneutral forskydning af pensionsafgiften
på 40 pct. fra de personer, som måtte ønske at
udskyde udbetalingstidspunktet. I dag er der ca. 5.000 personer,
som først i deres 70. år hæver kapitalpensionen.
For denne gruppe udgør det samlede hævede beløb
ca. 4 mia. kr. ud af et samlet årligt
hævningsbeløb på ca. 13 mia. kr. Der er ikke et
egentligt grundlag for at vurdere, hvor stor en andel af disse
personer, som vil opretholde deres ordninger, når
aldersgrænsen hæves. Hvis halvdelen af beløbet
for en årgang af 70-årige årligt antages at blive
stående på kapitalpensionsordningen, vil
pensionsopsparingen stige permanent med ca. 3 mia. kr. efter 2
år, og tilsvarende ca. 4 mia. kr. efter 5 år.
For hver mia. kr., som pensionsopsparingen i kapitalpensioner
med tiden øges som følge af udskydelsen, vil det
medføre et varigt provenutab på knap 10 mio. kr.
årligt. Der er her forudsat et årligt afkast før
skat på ca. 6 pct. og PAL-satsen på 15 pct. i stedet
for en skattesats på ca. 38 pct. for frie midler (dvs. for
pensionen efter 40 pct. afgift).
Samlet indebærer det et varigt provenutab i
størrelsesordenen 40 mio. kr. om året som følge
af den lempeligere afkastbeskatning. Det umiddelbare provenutab
skønnes allerede for 2009 at udgøre ca. 0,8 mia. kr.
som følge af en provenuneutral forskydning af
kapitalpensionsafgiften på 40 pct. fra de personer, som
måtte ønske at udskyde udbetalingstidspunktet.
Afgiften vedrører kun staten.
Den foreslåede ophævelse af aldersgrænsen
for oprettelse af rate- og kapitalpensioner skønnes ikke at
medvirke til nogen nævneværdig provenuændring, da
den samlede pensionsformue skønnes at være omtrent
uændret.
4. Administrative konsekvenser for
det offentlige
Samlet skønnes lovforslaget med en vis usikkerhed at
medføre systemudviklingsudgifter for SKAT på ca. 5,3
mio. kr.
De årlige driftsudgifter skønnes med en vis
usikkerhed at udgøre 0,4 mio. kr.
5. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
I det omfang forhøjelsen af aldersgrænsen for
kapitalpensioner tilskynder enkelte personer til at forblive
på arbejdsmarkedet, medfører forslaget positive
strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet det vil
øge arbejdsudbuddet for danske virksomheder.
6. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer, at lovforslaget ikke
pålægger virksomhederne administrative byrder.
7. Administrative konsekvenser for
borgerne
Loftet på 100.000 kr. for fradragsberettigede
indbetalinger på rateordninger og ophørende livrenter
kan indebære et øget behov for rådgivning om
tilrettelæggelsen af pensionsopsparing i en
overgangsperiode.
Ophævelsen af fradragsfordelingsreglerne og
efterbeskatningsreglerne for indskud på ratepension og
ophørende livrente indebærer en administrativ lettelse
for borgerne.
8. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Lovforslaget har været til høring hos AC,
Advokatrådet, AErådet, ATP, Business Danmark, Cepos,
Cevea, DAF, Dansk Aktionærforening, DA, Danmarks
Rederiforening, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk
Erhverv, Dansk Landbrug/Landbrugsraadet, Dansk
Landbrugsrådgivning, Danske Advokater, Datatilsynet, Den
Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, DTS, DTL, De Danske Landboforeninger, Den Danske
Bilbranche, Den Danske Skatteborgerforening, Det økologiske
Råd, DI, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen/Center for
Kvalitet i Erhvervsregulering, FDM, FTF, Finansforbundet,
Finansrådet, FSR, FRR, Foreningen Danske Revisorer,
Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, FOA, HK,
Håndværksrådet, Ingeniørforeningen,
Investeringsforeningsrådet, ISOBRO, IT-Branchen, KL, LO,
Landsskatteretten, LH, LD, Retssikkerhedschefen, SKAT,
Skatterevisorforeningen, Økonomistyrelsen og
Ældresagen.
11. Sammenfattende skema
Samlet vurdering
af konsekvenser af lovforslaget
| | Positive konsekvenser | Negative konsekvenser |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Samlet set skønnes lovforslaget at
medføre et varigt merprovenu på knap 0,9 mia. kr.
(2009-niveau). For finansåret 2010 medfører
lovforslaget et samlet merprovenu på ca. 4.220 mio. kr. Heraf
vedrører ca. halvdelen kommunerne. | For finansåret 2009 medfører
lovforslaget et provenutab på ca. 820 mio. kr., som
hovedsageligt vedrører den statslige pensionsafgift. |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Samlet skønnes lovforslaget med en
vis usikkerhed at medføre systemudviklingsudgifter for SKAT
på ca. 5,3 mio. kr. De årlige driftsudgifter
skønnes med en vis usikkerhed at udgøre 0,4 mio.
kr. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | I det omfang forhøjelsen af
aldersgrænsen for kapitalpensioner tilskynder enkelte
personer til at forblive på arbejdsmarkedet, medfører
forslaget positive strukturelle erhvervsøkonomiske
konsekvenser. | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ophævelsen af
fradragsfordelingsreglerne og efterbeskatningsreglerne for indskud
på ratepension og ophørende livrente indebærer
en administrativ lettelse. | Loftet på 100.000 kr. for
indbetalinger på rateordninger og ophørende livrenter
kan indebære et øget behov for rådgivning om
tilrettelæggelsen af pensionsopsparing i en
overgangsperiode. |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
konsekvenser |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Efter pensionsbeskatningslovens § 2 skal en
pensionsordning med løbende udbetalinger gå ud
på at sikre pension i form af løbende ydelser, der
bortfalder ved den pensionsberettigedes død. Hvor ydelserne
udbetales fra en pensionskasse eller et forsikringsselskab, er det
bl.a. en betingelse, at ydelserne har karakter af alderspension,
hvis udbetalinger sker over mindst 10 år, jf.
pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra a, eller af
invalidepension, ægtefællepension, samleverpension
eller børnepension, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 2, nr. 4, litra b til e.
Med forslaget behandles indbetalinger til alderspension
forskelligt afhængigt af, om der er tale om en
ophørende eller en livsvarig livrente, idet indbetalinger
på ophørende livrenter fremover vil være
omfattet af det foreslåede loft for indbetalinger på
ratepension m.v.
Det foreslås derfor at opdele pensionsbeskatningslovens
§ 2, nr. 4, litra a, i to selvstændige litra, et
for livsvarige livrenter og et for ophørende
livrenter.
Pensionsbeskatningslovens § 2,
nr. 4, litra a, vil efter lovforslaget fremover omfatte
livsvarige livrenter, dvs. alderspension, hvis udbetalinger er
livsvarige og tidligst begynder på det tidspunkt, hvor
efterlønsalderen nås, medmindre lavere
aldersgrænse er godkendt af Skatterådet.
Pensionsbeskatningslovens § 2,
nr. 4, litra b, vil efter lovforslaget fremover omfatte
ophørende livrenter, dvs. ophørende alderspension,
hvis udbetalinger sker over mindst 10 år og tidligst begynder
på det tidspunkt, hvor efterlønsalderen nås,
medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af
Skatterådet.
Til nr. 3 og 47
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
indsættelse af et nyt litra b i pensionsbeskatningslovens
§ 2, nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 4, 5, 21, 22, 25, 27, 34, 39 og 57
Det foreslås, at grundbeløbene i
pensionsbeskatningsloven, der reguleres efter personskattelovens
§ 20, opjusteres til 2010-niveau. De nye
grundbeløb har ifølge forslaget virkning fra
indkomståret 2010, jf. personskattelovens § 20,
stk. 3, i forslag til lov om ændring af
personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0
- Vækst, klima, lavere skat), der fremsættes samtidigt
hermed.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og
forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima,
lavere skat) der indebærer, at reguleringstallet i
personskattelovens § 20 »nulstilles«.
Samtidig foreslås det som led i indfasningen af Forårspakke 2.0, at
beløbsgrænserne i skatte- og afgiftssystemet ikke
reguleres i 2010.
Til nr. 6 og 12
Der er tale om konsekvensændringer som følge af,
at pensionsbeskatningslovens § 15 B, stk. 4,
ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.
Til nr. 7
Det foreslås at ophæve reglerne i
pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 1, 2.-8.
pkt., om, hvornår en rateforsikring senest skal være
oprettet.
Efter pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1,
nr. 1, skal policen for en rateforsikring være oprettet,
inden den forsikrede når efterlønsalderen. Efter den
forsikredes opnåelse af efterlønsalderen kan en
rateforsikring oprettes, hvis den pågældende har en
rateforsikring eller rateopsparing i forvejen, og afgiftspligt
eller indkomstskattepligt for denne ordning ikke er indtrådt.
Oplysning om oprettelse af en police skal påføres den
tidligere forsikring eller konto.
Der gælder grænser for størrelsen af den
forsikring, der kan tegnes efter opnåelse af
efterlønsalderen. Policen kan efter den ene grænse
højst oprettes med en forsikringssum, der ved samme
udbetalingstidspunkter som efter den tidligere forsikring
udgør halvdelen af den forsikringssum, der er aftalt
tidligere. Efter den anden grænse kan der vælges et
forhøjelsesgrundlag, hvorefter indbetalingerne i alt
højst kan udgøre et beløb svarende til
halvdelen af den oprindelige ordnings værdi på det
tidspunkt, hvor den forsikrede når efterlønsalderen,
samt et beløb, der svarer til halvdelen af de indbetalinger,
der er aftalt på dette tidspunkt. Hvis den oprindelige
ordning er en rateopsparing, kan forhøjelsesgrundlaget dog
kun udformes på den sidstnævnte måde.
Ophævelsen af reglerne indebærer, at der
fremadrettet ikke gælder et krav om, hvornår en
rateforsikring senest skal være oprettet. Det indebærer
som konsekvens, at reglerne om forhøjelsesgrundlag kan
udgå.
Konsekvensen af ophævelsen af kravet til, hvornår
en rateforsikring senest skal være oprettet, er, at det
seneste oprettelsestidspunkt vil være bestemt af, at en
rateordning skal udbetales over mindst 10 år. Da der ikke kan
aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end første
policedag 25 år efter, at den forsikrede når
efterlønsalderen, betyder det, at en rateforsikring ikke kan
oprettes senere end 15 år efter, at den forsikrede når
efterlønsalderen, dvs. inden det fyldte 75. år
henholdsvis inden det fyldte 77. år (for personer omfattet af
den højere efterlønsalder ved
velfærdsaftalen).
Til nr. 8
Efter pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1,
nr. 3, 2. pkt., kan udbetalingen af en rateforsikring tidligst
påbegyndes, når forsikrede når
efterlønsalderen, og tidligst 5 år efter, at policen
er oprettet, jf. dog § 15 B, stk. 1, medmindre
lavere pensionsalder er godkendt af Skatterådet.
Det foreslås at ophæve kravet om, at der skal
gå mindst 5 år fra oprettelsen af policen til, at
første rateudbetaling kan finde sted. Begrundelsen for
ophævelsen af 5-års kravet er, at loftet på
100.000 kr. for årlige fradragsberettigede indbetalinger
effektivt varetager det hensyn, der ligger bag 5-års
kravet.
Ophørspensionsordninger for selvstændigt
erhvervsdrivende omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 15 A kan oprettes som en rateforsikring, hvilket
betyder, at der gælder et krav om, at der skal gå
mindst 5 år fra oprettelsen til, at første
rateudbetaling kan ske. Da lovforslaget ikke indeholder
ændringer af reglerne for ophørspensioner og
således heller ikke af det beløb, der kan indskydes
på en sådan ordning (2.507.900 kr. i 2010-niveau),
foreslås det, at der for disse ordninger fortsat skal
gælde krav om, at der skal gå mindst 5 år fra
oprettelsen til, at første rateudbetaling kan ske.
Til nr. 9
Det foreslås at ophæve reglerne i
pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 1, 2. og
3. pkt., om, hvornår en kapitalforsikring senest skal
være oprettet.
Efter pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1,
nr. 1, 2. pkt., skal policen for en kapitalforsikring være
oprettet, inden den forsikrede når efterlønsalderen.
Efter den forsikredes opnåelse af efterlønsalderen kan
policen efter pensionsbeskatningslovens § 10,
stk. 1, nr. 1, 3. pkt., dog oprettes, hvis den
pågældende har en anden kapitalforsikring eller
opsparing i pensionsøjemed, og der endnu ikke er
indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt for denne
ordning. Pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr.
1, 3. pkt., bliver overflødig, når aldersgrænsen
for oprettelsen af ordningen som foreslået ophæves, og
foreslås derfor ophævet.
Konsekvensen af ophævelsen af aldersgrænsen for
oprettelse af kapitalforsikringer er, at det seneste
oprettelsestidspunkt vil være bestemt af, at udbetaling ikke
kan ske senere end første policedag 15 år efter, at
den forsikrede når efterlønsalderen, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 55. Det betyder, at policen for en
kapitalforsikring skal oprettes inden det fyldte 75. år
henholdsvis inden det fyldte 77. år (for personer omfattet af
den højere efterlønsalder ved
velfærdsaftalen).
Til nr. 10, 11 og 19
For kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed
gælder, at policen henholdsvis opsparingsordningen skal
indeholde en bestemmelse om, at udbetaling af en kapitalforsikring
skal ske senest ved første policedag 10 år efter, at
den forsikrede når efterlønsalderen, og for en
opsparingsordning 10 år efter, at kontohaveren når
efterlønsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 10, stk. 1, nr. 3, og § 12, stk. 1,
nr. 3. En kapitalforsikring kan også tegnes som en ren
dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke give
ret til udbetaling, hvis den forsikrede dør senere end
første policedag 10 år efter, at forsikrede når
efterlønsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 10, stk. 1, nr. 2.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 55, at
ændre kravet i pensionsbeskatningslovens § 25,
stk. 1, nr. 7, til, hvornår kapitalforsikringen m.v.
senest skal være udbetalt, så aldersgrænsen for
seneste udbetaling forhøjes med 5 år i forhold til
gældende regler.
Forslaget indebærer, at policen for en kapitalforsikring
skal indeholde bestemmelse om udbetaling til den forsikrede senest
ved første policedag 15 år efter
efterlønsalderen. Tilsvarende skal der til en opsparing i
pensionsøjemed være knyttet en bestemmelse om
udbetaling til kontohaveren senest 15 år efter
efterlønsalderen. Det vil sige ved det fyldte 75. år,
og for personer, der er omfattet af efterlønsreformen, og
hvis efterlønsalder er 62 år, ved det fyldte 77.
år. Dermed vil den periode, hvori kapitalforsikringer og
opsparinger i pensionsøjemed udbetales, forlænges med
5 år fra 10 år til 15 år.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1,
nr. 55, om forhøjelse af aldersgrænsen for seneste
udbetaling i pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1,
nr. 7.
Til nr. 13 og 14
Efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1,
nr. 1, 1. pkt., skal en rateopsparing i pensionsøjemed
være påbegyndt, før kontohaveren når
efterlønsalderen.
Det foreslås at ophæve aldersgrænsen for,
hvornår en rateopsparing skal være
påbegyndt.
Konsekvensen af ophævelsen er, at det seneste
oprettelsestidspunkt vil være bestemt af, at en rateopsparing
skal udbetales over mindst 10 år. Da der efter
pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 5,
ikke kan aftales senere udbetaling for sidste rate end
kalenderåret 25 år efter, at kontohaveren når
efterlønsalderen, skal rateopsparing oprettes senest 15
år efter det kalenderår, hvor kontohaveren når
efterlønsalderen.
Pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr.
2, indeholder regler om, at der efter, at efterlønsalderen
er nået, kan oprettes en rateopsparing på nærmere
fastsatte vilkår. En rateopsparing kan oprettes, hvis
kontohaveren på oprettelsestidspunktet har en anden
rateopsparing eller rateforsikring, og der ikke er indtrådt
afgifts- eller indkomstskattepligt for denne ordning.
Indbetalingerne kan højst udgøre et beløb
svarende til halvdelen af den oprindelige ordnings værdi
på det tidspunkt, hvor efterlønsalderen nås,
samt et beløb svarende til halvdelen af de aftalte
fremtidige indbetalinger.
Som konsekvens af ophævelsen af kravet om, hvornår
en rateordning senest skal være oprettet, bliver reglerne om,
at der under nærmere angivne omstændigheder kan
oprettes en ny rateopsparing, overflødige og foreslås
derfor ophævet.
Til nr. 15, 17 og 18
Efter pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1,
nr. 1, skal en opsparing i pensionsøjemed
(kapitalpensionsordning) være påbegyndt, før
kontohaveren når efterlønsalderen.
Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 12,
stk. 1, nr. 1, at ophæve alderskravet for, hvornår
en kapitalpensionsordning skal være påbegyndt, jf.
lovforslagets § 1, nr. 17.
Konsekvensen af ophævelsen af aldersgrænsen for
oprettelse af kapitalpensionsordninger er, at det seneste
oprettelsestidspunkt vil være bestemt af, at udbetaling ikke
kan ske senere end 15 år efter, at kontohaveren når
efterlønsalderen, jf. lovforslagets § 1, nr. 55.
Det betyder, at kapitalpensionsordningen skal oprettes inden det
fyldte 75. år henholdsvis inden det fyldte 77. år (for
personer omfattet af den højere efterlønsalder ved
velfærdsaftalen). En kapitalopsparing kan dermed i princippet
oprettes dagen før, man fylder 75 år.
Efter pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1,
nr. 1, 2. pkt., kan opsparingen dog påbegyndes efter, at
kontohaveren når efterlønsalderen, hvis den
pågældende har en anden kapitalforsikring eller
opsparing i pensionsøjemed, og der endnu ikke er
indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt for denne
ordning. Det foreslås at ophæve bestemmelsen som
konsekvens af ophævelsen af aldersgrænsen for,
hvornår en kapitalpensionsordning senest skal være
oprettet, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.
Lovforslagets § 1, nr. 15, er en konsekvens af
ophævelsen af pensionsbeskatningslovens § 12,
stk. 1, nr. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.
18.
Til nr. 16
Efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1,
nr. 5, 2. pkt., kan rateudbetalingen tidligst påbegyndes
på det tidspunkt, hvor kontohaveren når
efterlønsalderen, og tidligst 5 år efter, at policen
er oprettet, jf. dog § 15 B, stk. 1, medmindre
lavere pensionsalder er godkendt af Skatterådet.
Det foreslås at ophæve 5-års kravet, dog
således, at kravet fortsat gælder for
ophørspensionsordninger for selvstændigt
erhvervsdrivende. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 20
Det fremgår af reglerne om
ophørspensionsordninger for de selvstændigt
erhvervsdrivende i pensionsbeskatningslovens § 15 A,
stk. 5, 2. pkt., at pensionsbeskatningslovens § 8,
stk. 1, nr. 1, 2.-8. pkt., og nr. 3, 1. pkt., ikke finder
anvendelse for ophørspension i form af rateforsikringer.
Pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 1, 2.-8.
pkt., foreslås i lovforslagets § 1, nr. 7,
ophævet. Pensionsbeskatningslovens § 8,
stk. 1, nr. 3, 1. pkt., går ud på, at der ikke kan
aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end første
policedag 25 år efter, at den forsikrede når
efterlønsalderen.
Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 15
A, stk. 5, 3. pkt., at rateopsparinger i form af
ophørspension uanset § 11 A, stk. 1, nr. 1,
1. pkt., kan oprettes efter, at efterlønsalderen er
nået. I lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås
kravet om, at rateopsparinger skal oprettes inden
efterlønsalderen nås, ophævet.
Det fremgår videre af pensionsbeskatningslovens
§ 15 A, stk. 5, 3. pkt., at § 11 A,
stk. 1, nr. 2, og nr. 5, 1. pkt., ikke finder anvendelse. I
lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås § 11
A, stk. 1, nr. 2, ophævet. Pensionsbeskatningslovens
§ 11 A, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., går ud
på, at der ikke kan aftales senere forfaldstidspunkt for
sidste rate end kalenderåret 25 år efter, at
kontohaveren når efterlønsalderen.
Den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 20,
betyder, at der for så vidt angår rateforsikringer i
form af ophørspension kan aftales et senere
forfaldstidspunkt for sidste rate end første policedag 25
år efter, at den forsikrede når
efterlønsalderen, og for så vidt angår
rateopsparing en senere udbetaling for sidste rate end
kalenderåret 25 år efter, at kontohaveren når
efterlønsalderen. Dette følger allerede af
gældende regler.
Til nr. 23
Efter pensionsbeskatningslovens § 15 B, stk. 1,
er der ikke krav om, at udbetalingen af en rateforsikring eller en
rateopsparing, som en sportsudøver opretter, tidligst kan
påbegyndes 5 år efter, at policen eller kontoen er
oprettet. Der er således tale om en undtagelse fra de
almindelige regler.
Det foreslås at ophæve denne undtagelse, idet
5-års kravet generelt foreslås ophævet.
Til nr. 24 og 29
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om at ophæve fradragsfordelingsreglerne for
ratepensionsordninger m.v. Skattebegunstigede pensionsordninger for
sportsudøvere kan alene oprettes som ratepensionsordninger.
Når ordningen ophører med at være en
pensionsordning for sportsudøvere, bliver den til en
almindelig ratepensionsordning, der efter pensionsbeskatningslovens
§ 18, stk. 2-4, jf. lovforslagets § 1, nr.
38, ikke er omfattet af fradragsfordelingsreglerne.
Til nr. 26
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslaget om ophævelse af efterbeskatningsreglerne i
pensionsbeskatningslovens § 18 A for
ratepensionsordninger m.v., jf. lovforslagets § 1, nr.
43.
Til nr. 28, 30 og 31
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om ophævelse af fradragsfordelingsreglerne og
efterbeskatningsreglerne i pensionsbeskatningslovens
§§ 18 og 18 A for så vidt angår
ratepensionsordninger m.v.
Til nr. 32 og 42
Der er tale om en teknisk ændring, idet den
gældende affattelse af pensionsbeskatningslovens
§ 18, stk. 8, med lovforslagets § 1, nr.
32 og 42, overføres til pensionsbeskatningslovens
§ 15 B, stk. 6. Årsagen til, at bestemmelsen i
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 8, flyttes,
skal ses i sammenhæng med, at fradragsfordelingsreglerne i
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 4, for
rateordninger ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr.
38. På den baggrund findes det mest naturligt, at
bestemmelsen flyttes til pensionsbeskatningslovens § 15
B.
Til nr. 33
Der er tale om konsekvensændringer som følge af,
at pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 8,
ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 42.
Til nr. 35-37
Det foreslås, at der i pensionsbeskatningslovens
§ 16, stk. 2, indføres et loft over, hvor
meget der kan indbetales til en rateforsikring, rateopsparing i
pensionsøjemed eller en ophørende livrente med
fradrags- eller bortseelsesret, jf. lovforslagets § 1,
nr. 35.
Til ophørende livrenter medregnes livrenter omfattet af
den foreslåede § 2, nr. 4, litra b, i
pensionsbeskatningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 2,
dvs. ophørende alderspension, hvis udbetalinger sker over
mindst 10 år og tidligst begynder på det tidspunkt,
hvor efterlønsalderen nås, medmindre lavere
aldersgrænse er godkendt af Skatterådet.
Til ophørende livrenter medregnes også
ophørende livrenter med garanterede ydelser, dvs.
ophørende livrenter, der omfattes af
pensionsbeskatningslovens § 5, og som således
behandles efter reglerne for pensionsordninger med løbende
udbetalinger. Hele præmien for en sådan ordning, dvs.
også præmien for garantien, er omfattet af loftet.
Pensionsbeskatningslovens § 5 omfatter også
livsvarige livrenter med garanterede ydelser, men disse livrenter
vil ikke være omfattet af loftet, da de ikke er
ophørende.
Til ophørende livrenter medregnes også
forsikringer og pensionsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 5 A og § 5 B. Det
drejer sig i pensionsbeskatningslovens § 5 A om
ordninger, der er sammensat af en del, der har en varighed på
mindst 10 år, og en anden del, der har en varighed på
under 10 år, hvor den første del udelukkende
udgør kompensation for manglende adkomst til folkepension
fra det faktiske pensioneringstidspunkt frem til
folkepensionsalderen. Kompensationsbeløbet kan maksimalt
udgøre 119.900 kr. (2010-niveau). Pensionsbeskatningslovens
§ 5 B gælder ydelser, der udbetales i en periode
på mindre end 10 år, når indbetalingerne er
foretaget af en tidligere arbejdsgiver, og udbetalingerne
udelukkende udgør kompensation for løn fra faktisk
fratræden frem til det aftalte
fratrædelsestidspunkt.
Loftet på 100.000 kr. for indbetalinger til
rateordninger skal efter lovforslaget derimod ikke gælde for
ophørspensionsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 15 A og pensionsordninger for
sportsudøvere omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 15 B.
Det årlige loft over, hvor meget der kan indbetales,
foreslås fastsat til i alt 100.000 kr. (2010-niveau). Loftet
skal reguleres årligt efter reguleringstallet i
§ 20 i personskatteloven.
Lovforslagets § 1, nr. 36 og 37, er
konsekvensændringer som følge af det forslåede
loft på 100.000 kr. for indbetalinger på rateordninger
og ophørende livrenter, jf. lovforslagets § 1, nr.
35.
Til nr. 38 og 49
Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 21,
jf. lovforslagets § 1, nr. 49, at
beløbsgrænsen på 100.000 kr. skal gælde
samlet for pensionsordninger, der oprettes i og uden for
ansættelsesforhold. En arbejdstager kan således ved
siden af en arbejdsgiveradministreret ratepensionsordning m.v.
oprette en privattegnet ratepensionsordning m.v., hvor
forskelsbeløbet (mellem 100.000 kr. og den del, der
indbetales via den arbejdsgiveradministrerede ordning) kan
indbetales. Det foreslåede loft vil derfor få samme
virkning som loftet for kapitalforsikring i pensionsøjemed
og opsparing i pensionsøjemed. Det vil sige, at
indbetalinger ud over den foreslåede
beløbsgrænse på 100.000 kr. ikke giver fradrags-
eller bortseelsesret. Den overskydende del af bidragene kan hverken
overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for en
ægtefælle eller fremføres til fradrag ved
indkomstopgørelsen for et senere indkomstår.
Hvis der er plads inden for loftet på 100.000 kr., kan
skatteyderen på en privattegnet ordning indbetale forskellen
mellem de bidrag, som arbejdsgiveren, bortset fra
arbejdsmarkedsbidrag, indbetaler på den
arbejdsgiveradministrerede ordning, og det årlige loft.
Skatteyderen kan ikke vælge at indbetale differencen på
selve arbejdsgiverordningen, da den skattemæssige behandling
af indskuddene er forskellig på de to ordninger, idet der er
bortseelsesret for arbejdsgiverbidrag og fradrag i den personlige
indkomst for private bidrag. Dette er dog ikke til hinder for, at
skatteyderen, for eksempel efter fratræden, selv kan
fortsætte indbetalingerne til den tidligere
arbejdsgiverordning. Der er heller ikke noget til hinder for, at en
privattegnet ophørende livrente, rateforsikring eller
rateopsparing i pensionsøjemed senere kan inddrages som led
i en pensionsordning med en arbejdsgiver.
Når der er oprettet en ophørende livrente,
rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed som led
i en arbejdsgiverordning, går bortseelsesretten for
indbetalingerne til arbejdsgiverordningen forud for indbetalingerne
til den privattegnede ordning. Fradragsretten for indbetalinger til
den privattegnede ordning begrænses således til et
beløb svarende til forskellen mellem 100.000 kr. og
indbetalingerne til arbejdsgiverordningen bortset fra
arbejdsmarkedsbidrag.
Er arbejdsgiverbidraget eksempelvis 70.000 kr. (bortset fra
arbejdsmarkedsbidrag) årligt, kan der højst
opnås fradrag for 30.000 kr. ved indskud på en
privattegnet ordning. Er arbejdsgiverbidraget 100.000 kr. (bortset
fra arbejdsmarkedsbidrag) årligt, kan der ikke opnås
fradrag for indskud på en privattegnet ordning.
Hvis skatteyderens arbejdsgiver i et indkomstår anvender
beløb, der overstiger beløbsgrænsen på
100.000 kr., til en arbejdsgiveradministreret ophørende
livrente eller en ratepensionsordning for arbejdstageren, skal det
overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af
arbejdstagerens skattepligtige indkomst for det
pågældende indkomstår som personlig indkomst.
Hvis skatteyderen i et indkomstår anvender et beløb,
der overstiger beløbsgrænsen på 100.000 kr., er
der ligeledes ikke fradragsret for det overskydende beløb i
indkomståret. I disse situationer har skatteyderen tre
forskellige muligheder.
For det første kan det
overskydende beløb tilbagebetales. For det andet kan det overskydende beløb
overføres til en anden pensionsordning omfattet af kapitel 1
i pensionsbeskatningsloven. For det tredje kan det overskydende beløb
blive stående på ordningen. Virkningen af at lade det
overskydende beløb stå på ordningen er, at det
ikke kan fradrages eller ses bort fra ved
indkomstopgørelsen. Modsat beskattes beløb, der ikke
har været fradrags- eller bortseelsesret for, heller ikke ved
udbetalingen efter et krone-til-krone princip. Det vil sige, at det
oprindelige indskud ikke beskattes på udbetalingstidspunktet,
medens det nominelle afkast indkomstbeskattes på
udbetalingstidspunktet.
Det er en forudsætning for tilbagebetaling eller
overførsel til en anden ordning, at pensionsaftalen giver
mulighed herfor. Den foreslåede skattemæssige
behandling er således ikke en selvstændig hjemmel for
tilbagebetaling eller overførsel for skatteyderen.
Overførsel til en anden pensionsordning kan enten ske til en
eksisterende ordning eller en nyoprettet ordning. Der er ikke tale
om overførsel i den forstand, som dette begreb er defineret
i pensionsbeskatningsloven § 41. Fradraget opnås i
det indkomstår, hvor præmien er forfalden, for så
vidt angår ophørende livrenter og rateforsikring i
pensionsøjemed. For rateopsparing i pensionsøjemed
opnås fradraget i indbetalingsåret.
Eksempel
En pensionsopsparer har indbetalt 100.000 kr. til en
privattegnet rateopsparing i pensionsøjemed i
indkomståret 2010. I samme indkomstår har dennes
arbejdsgiver indbetalt 50.000 kr. (bortset fra
arbejdsmarkedsbidrag) til en rateforsikring i
pensionsøjemed. Pensionsopspareren vil alene få
fradrag for 100.000 kr. i 2010 på grund af det
foreslåede loft på 100.000 kr. Hvis pensionsopspareren
overfører det overskydende beløb på 50.000 kr.
fra den privattegnede ratepensionsordning til en pensionsordning
med løbende udbetalinger i 2011 (bortset fra en
ophørende livrente) eller en kapitalpensionsordning - hvis
der i øvrigt er mulighed herfor - idet vedkommende
først i 2011 bliver opmærksom på, at loftet
på 100.000 kr. er overskredet, vil pensionsopspareren
få fradrag for det overskydende beløb på 50.000
kr. ved opgørelsen i den skattepligtige indkomst i
indkomståret 2010.
Overskrider de samlede indbetalinger for en ejer, der
både har en ordning som led i et ansættelsesforhold og
en privattegnet ordning, beløbsgrænsen på
100.000 kr., reduceres det fradragsberettigede bidrag til den
private ordning til differencen mellem arbejdsgiverens bidrag
fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og 100.000 kr.
Eksempel
En skatteyder indskyder i indkomståret 2010 20.000 kr.
på en privattegnet rateopsparing i pensionsøjemed. I
samme indkomstår indbetaler skatteyderens arbejdsgiver 80.000
kr. (bortset fra arbejdsmarkedsbidrag) på en rateforsikring i
pensionsøjemed, der er oprettet som led i
ansættelsesforholdet. Der er fradrags- og bortseelsesret for
i alt 100.000 kr. i indkomståret 2010. Det vil sige, at der
både er bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetaling
på 80.000 kr. og fradragsret for det private indskud på
20.000 kr.
Eksempel
En skatteyder indskyder i indkomståret 2010 50.000 kr.
på en privattegnet rateopsparing i pensionsøjemed. I
samme indkomstår indbetaler skatteyderens arbejdsgiver 80.000
kr. (bortset fra arbejdsmarkedsbidrag) på en rateforsikring i
pensionsøjemed, der er oprettet som led i
ansættelsesforholdet. Der er fradrags- og bortseelsesret for
i alt 100.000 kr. i indkomståret 2010. Som følge af
den foreslåede prioriteringsregel anses arbejdsgiverens
indbetaling til rateforsikringen for anvendt først.
Dernæst anvendes skatteyderens indskud på
rateopsparingen, således at der er fradragsret for 20.000 kr.
Det overskydende beløb på 30.000 kr. er der ikke
fradrag for i indkomståret 2010. Det overskydende
beløb anses at stamme fra skatteyderens egen indbetaling
på 50.000 kr. Skatteyderen kan vælge 1) at
overføre beløbet til eksempelvis en pensionsordning
med løbende udbetalinger (bortset fra en ophørende
livrente), 2) at få beløbet tilbagebetalt eller 3) at
lade beløbet blive stående. Tilbagebetales
beløbet, sker det uden beregning af afgift. Bliver det
overskydende beløb på 30.000 kr. stående
på rateopsparingen, vil det ikke blive beskattet ved
udbetaling, idet der ikke er givet fradrag for beløbet og
skatteyderen kan dokumentere, at der ikke er givet fradrag.
På tilsvarende vis som for kapitalforsikring og
opsparing i pensionsøjemed foreslås det, at der ved
opgørelsen af det årlige loft for fradrags- og
bortseelsesberettigede bidrag til ophørende livrenter,
rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed skal ses
bort fra tilskrivning af bonus og renter m.v. Endvidere
foreslås det, at der ses bort fra det arbejdsmarkedsbidrag,
som pensionsinstituttet indeholder af arbejdsgiverens
pensionsindbetaling.
Pensionsinstitutterne skal som noget nyt foretage
særskilt indberetning til SKAT om indbetalinger til
ophørende livrenter. Det skyldes, at det kun er SKAT, der
kan opgøre, om en pensionsopsparer foretager årlige
indbetalinger til en rateordning og en ophørende livrente,
der samlet overstiger loftet på 100.000 kr., idet en
pensionsopsparer kan have flere rateordninger eller
ophørende livrenteordninger.
Da loftet for fradragsberettigede indbetalinger skal have
virkning fra og med indkomståret 2010, vil
forskudsregistreringen for 2010 ikke være opdateret med den
foreslåede lovgivning, og resultatet kan derfor blive en
restskat på opgørelsen for 2010. Pensionsopspareren
vil selv skulle ændre forskudsregistrering efter de nye
regler, hvis vedkommende vil undgå restskat. Dele af
målgruppen, men ikke alle, vil SKAT dog kunne orientere herom
via forskudsopgørelsen.
Det foreslås at ophæve fradragsfordelingsreglerne
for ratepensionsordninger og ophørende livrenter i
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 og 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 38, således, at
fradragsfordelingsreglerne kun gælder for pensionsordninger
med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende
livrenter.
Efter fradragsfordelingsreglerne skal fradragsretten for
kapitalindskud også til en ratepensionsordning eller en
ophørende livrente fordeles over en periode på 10
år. Indskuddet fradrages med 1/10 i indskudsåret og
hvert af de 9 efterfølgende år. Hvis præmie-
eller bidragsperioden til en ratepensionsordning eller en
ophørende livrente er mindre end 10 år, fordeles
fradragsretten for præmie- eller bidragsbeløbet, der i
alt skal betales, med lige store beløb over den
10-årige periode.
Loftet på 100.000 kr. for fradragsberettigede indskud
på ratepensioner og ophørende livrenter gælder
også for selvstændigt erhvervsdrivende fra og med
indkomståret 2015. For en selvstændigt erhvervsdrivende
kan opstilles følgende eksempel:
Eksempel
En selvstændigt erhvervsdrivende har i 2015 overskud fra
selvstændig erhvervsvirksomhed på 700.000 kr. Af dette
beløb vil den pågældende kunne indbetale 210.000
kr. på en pensionsordning med løbende udbetalinger
uden at blive omfattet af fradragsfordelingsreglerne i
pensionsbeskatningslovens § 18. Hvis han herudover
ønsker at indbetale til en ratepensionsordning, kan han
gøre dette med op til 100.000 kr. En indbetaling på op
til 100.000 kr. berører således ikke fradraget
på 30 pct.
Når den selvstændigt erhvervsdrivende
ophører med at drive virksomhed, vil fortjenesten ved salget
af virksomheden, dog maksimalt 2.507.900 kr. (2010-niveau), kunne
indbetales enten på en ratepensionsordning eller en
pensionsordning med løbende udbetalinger.
Reglen i pensionsbeskatningslovens § 18,
stk. 2, om, at fradraget for bidrag m.v. til kapitalordninger
og bidrag som nævnt i § 29 A, stk. 2, ikke kan
overstige det beløb, som ejerens personlige indkomst i det
pågældende indkomstår udgør uden fradrag
for bidragene, foreslås opretholdt. Det samme gælder
reglen om, at den overskydende del af bidragene hverken kan
overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for
ægtefællen eller fremføres til fradrag ved
indkomstopgørelsen for et senere indkomstår, hvilket
princip også gælder, når der indsættes
større beløb end de respektive
beløbsgrænser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige
bemærkninger om ophævelse af fradragsfordelings- og
efterbeskatningsreglerne for ratepensionsordninger og
ophørende livrenter.
Til nr. 40 og 41
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
ophævelsen af fradragsfordelingsreglerne for rateordninger og
ophørende livrenter, jf. lovforslagets § 1, nr.
38.
Til nr. 43-45
Reglerne om omberegning af fradrag i pensionsbeskatningslovens
§ 18 A blev indført ved lov nr. 148 af 19. marts
1986.
Det foreslås, at omberegningsreglerne ophæves for
så vidt angår ratepensionsordninger og ophørende
livrenter. Der er tale om konsekvensændringer som
følge af forslaget om at ophæve
fradragsfordelingsreglerne for disse ordninger, jf. § 18,
stk. 3 og 4, i pensionsbeskatningsloven, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 38.
Til nr. 46
Det foreslås at ophæve pensionsbeskatningslovens
§ 19, stk. 1, 3. pkt., om, at er der betalt afgift
af en kapitalpensionsordning ved opnåelse af
efterlønsalderen, skal beløb, som arbejdsgiveren
eller en tidligere arbejdsgiver har indbetalt til en
kapitalpensionsordning i et indkomstår, der følger
efter afgiftsberigtigelsen af den første ordning, medregnes
til arbejdstagerens skattepligtige indkomst. Ophævelsen
svarer til ophævelsen af den tilsvarende regel i
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, for private
kapitalpensionsordninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 38,
og bemærkningerne hertil.
Konsekvensen af ophævelsen er, at arbejdsgiveren (eller
den tidligere arbejdsgiver) kan indbetale til en
kapitalpensionsordning i indkomstår, der følger efter
indkomstår, hvori den eller de første
kapitalpensionsordninger er blevet afgiftsberigtiget, uden at
beløbet medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens
skattepligtige indkomst.
Til nr. 48
Der er tale om en konsekvensændring som følge af,
at pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 8, flyttes
til § 15 B, stk. 6, jf. lovforslagets § 1,
nr. 32.
Til nr. 50
Der foreslås en nyaffattelse af
pensionsbeskatningslovens § 21 A, idet bestemmelsen
udvides til også at omfatte ratepensionsordninger og
ophørende livrenter.
Det er i pensionsbeskatningslovens § 21 A,
stk. 1, fastsat, at hvis der i et indkomstår er
foretaget indbetalinger til en kapitalpensionsordning og bidrag til
en supplerende engangsydelse, der overstiger ejerens eller
kontohaverens personlige indkomst, jf. § 18, stk. 2,
3. pkt., betragtes det ikke som en afgiftspligtig udbetaling, hvis
det overskydende beløb tilbagebetales eller overføres
til en anden ordning omfattet af kapitel 1. Der kan således
ske overførsel til en ordning med løbende
ydelser eller en ratepension. Overførslen sker med
virkning for det indkomstår, hvor der er foretaget
indbetaling på kapitalpensionsordningen.
Er kapitalpensionsordningen oprettet som led i et
ansættelsesforhold, har arbejdstageren ligeledes ret til
udbetaling i det omfang, indbetalingerne til
kapitalpensionsordningen og bidraget til supplerende engangsydelse
skal medregnes i arbejdstagerens indkomstopgørelse efter
pensionsbeskatningslovens § 21, stk. 1 (se ovenfor
under bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
49), og arbejdsgiveren samtykker i udbetalingen. I dette
tilfælde medregnes indbetalingerne ud over den personlige
indkomst med nettobeløbet (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag) i
indkomsten. Det udbetalte beløb skal derfor svare til dette
beløb.
Der foreslås i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, en regel om,
at beløb, der er indbetalt til en kapitalpensionsordning, og
som ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, jf. § 18, stk. 2, 1. pkt.,
eller som der ikke kan opnås bortseelsesret for, jf.
§ 21, stk. 1, kan tilbagebetales eller
overføres til en anden ordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens kapitel 1 uden, at dette skal betragtes
som en afgiftspligtig udbetaling. Reglen svarer til den
gældende bestemmelse i pensionsbeskatningslovens
§ 21 A, stk. 2. Reglen vil også gælde
beløb, der er indbetalt til en kapitalpension, som der ikke
er fradrag for, idet indskuddet overstiger ejerens personlige
indkomst. Denne situation er i dag omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1. Der
tilsigtes ikke hermed en ændring af behandlingen af de
pågældende situationer.
Der foreslås i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, en regel for
rateordninger og ophørende livrenter svarende til den
foreslåede regel for kapitalpensionsordninger i
§ 21 A, stk. 1.
Således kan beløb, der er indbetalt til en
rateordning eller en ophørende livrente, og som ikke kan
fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., eller der ikke
kan opnås bortseelsesret for, jf. § 21,
stk. 2, tilbagebetales eller overføres til en anden
ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 uden, at
dette skal betragtes som en afgiftspligtig udbetaling.
Der foreslås i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 3, en regel om,
at der i den situation, hvor der er foretaget indbetalinger, der
overstiger beløbsgrænserne, ved en ophævelse af
ordningen kan tilbagebetales et beløb svarende til
indbetalingen m.v. med påløbne renter i det
pågældende indkomstår. De påløbne
renter, der tilbagebetales afgiftsfrit, kan højst
udgøre 500 kr. Denne regel svarer til den gældende
§ 21 A, stk. 3.
Den foreslåede regel i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 4, svarer
indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i
§ 21 B, stk. 4. Der er tale om en regel, der
regulerer proceduren for tilbagebetaling og overførsel af de
overskydende, ikke-fradragsberettigede indskud på de
pågældende pensionsordninger.
Den foreslåede regel i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 5, svarer til den
gældende bestemmelse i § 21 A, stk. 5,
hvorefter skatteministeren kan fastsætte nærmere regler
for tilbagebetaling og udbetaling omfattet af § 21
A.
Til nr. 51
Pensionsbeskatningslovens § 21 B omhandler de
tilfælde, hvor der på en kapitalpensionsordning -
på trods af, at der ikke er fradragsret for indbetalingen -
alligevel er foretaget indskud i det eller de indkomstår, der
følger efter indkomståret, hvori en ordning er blevet
afgiftsberigtiget med 40 pct. I disse tilfælde er det muligt
at få tilbagebetalt beløb, for hvilke fradragsretten
eller bortseelsesretten er bortfaldet, uden at der indtræder
afgiftspligt, eller alternativt få beløbet
overført til en anden pensionsordning.
Med lovforslagets § 1, nr. 38, ophæves den
værnsregel i pensionsbeskatningslovens § 18,
stk. 2, der er baggrunden for muligheden for tilbagebetaling
eller overførsel efter § 21 B. Det foreslås
som konsekvens heraf at ophæve pensionsbeskatningslovens
§ 21 B.
Til nr. 52
Der er tale om en konsekvensændring som følge af,
at pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 8, flyttes
til § 15 B, stk. 6, jf. lovforslagets § 1,
nr. 32 og 42, og en anden konsekvensændring som følge
af, at pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 3.
ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 46.
Til nr. 53
Efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1,
nr. 1, betales der en afgift på 40 pct. af
kapitalforsikringer og kapitalopsparinger ved udbetaling til ejeren
efter, at efterlønsalderen er nået, og ved udbetaling
ved den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt
af Skatterådet, men inden 10 år efter, at
efterlønsalderen er nået, eller første
policedag herefter.
Det foreslås at ændre denne bestemmelse, så
grænsen på inden 10 år efter, at
efterlønsalderen er nået, forhøjes til inden 15
år efter, at efterlønsalderen er nået. Det
betyder, at den periode, hvori en kapitalforsikring eller
kapitalopsparing skal udbetales, forlænges med 5 år fra
10 til 15 år.
Til nr. 54
Der er tale om en konsekvensændring som følge af,
at pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 1,
ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 56.
Til nr. 55
Efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1,
nr. 7, betales der en afgift på 40 pct. af
kapitalforsikringer og kapitalopsparinger 10 år efter, at
ejeren når efterlønsalderen.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 55, at
ændre denne bestemmelse, så grænsen på 10
år efter, at efterlønsalderen er nået,
forhøjes til 15 år efter, at efterlønsalderen
er nået, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., eller første policedag
herefter. Det betyder, at den periode, hvori en kapitalforsikring
skal udbetales, forlænges med 5 år fra 10 til 15
år. Det indebærer samtidig, at der i yderligere 5
år kan foretages indbetalinger på ordningen, idet der
kan indbetales på en kapitalpensionsordning, indtil der
indtræder afgiftspligt for ordningen.
Betingelsen om »første policedag herefter«
fremgik af den tidligere bestemmelse, men udgik utilsigtet ved lov
nr. 347 af 18. april 2007 (Forhøjelse af aldersgrænser
og tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag). Der
er intet i lovens forarbejder, der peger i retning af, at meningen
har været at ændre retstilstanden. Der er således
alene tale om en fejl ved affattelsen af lovteksten. Ud fra en
formålsfortolkning af bestemmelsen er praksis efter 2007
således videreført i overensstemmelse med det, der har
været hensigten. Det foreslås med forslaget atter at
indsætte betingelsen i bestemmelsen.
Til nr. 56
Værnsreglen i pensionsbeskatningslovens § 18,
stk. 2, 5. pkt., hvorefter der ikke er fradragsret for indskud
på kapitalpensioner, når en kapitalpensionsordning er
ophævet, og der er betalt afgift med 40 pct., foreslås
ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 38.
Værnsreglen er suppleret af en regel om, at ejeren i
stedet for afgift på 40 pct. kan kræve, at det betales
afgift efter pensionsbeskatningslovens § 28. Efter denne
bestemmelse betales der 60 pct. i afgift. Dermed vil der fortsat
være fradragsret, henholdsvis bortseelsesret, for fremtidige
indbetalinger på kapitalpension.
Som konsekvens af ophævelsen af værnsreglen i
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, 5. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 38, og ophævelsen af
§ 19, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets
§ 1, nr. 46, foreslås det at ophæve
pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 1.
Til nr. 58
Forslaget er en rettelse af en forkert henvisning.
Ved lov nr. 398 af 30. april 2007 (lov om ændring af lov
om tilsyn med firmapensionskasser, lov om beskatning af
pensionsordninger m.v.) blev der indsat et nyt 3. punktum i
pensionsbeskatningslovens § 29. I forbindelse med
lovændringen blev henvisningen i pensionsbeskatningslovens
§ 33 A til pensionsbeskatningslovens § 29,
stk. 1, 2. og 3. pkt., ikke ændret til § 29,
stk. 1, 2. og 4. pkt. Denne fejl foreslås nu
rettet.
Til nr. 59
Der er tale om en konsekvensændring i
pensionsbeskatningslovens § 37 som følge af, at
pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 1,
ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 56.
Til nr. 60
Efter den gældende regel i pensionsbeskatningslovens
§ 41, stk. 1, nr. 1, betragtes en hel eller delvis
overførsel af en pensionsordning ikke som udbetaling, hvis
overførslen sker mellem pensionsordninger med løbende
udbetalinger.
En pensionsordning med løbende udbetalinger er ikke
nærmere defineret i bestemmelsen, men begrebet skal
forstås på samme måde som i
pensionsbeskatningslovens § 2. Efter
pensionsbeskatningslovens § 2 skal en pensionsordning med
løbende udbetalinger gå ud på at sikre pension i
form af løbende ydelser, der bortfalder ved den
pensionsberettigedes død. Hvor ydelserne udbetales fra en
pensionskasse eller et forsikringsselskab, er det bl.a. en
betingelse, at ydelserne har karakter af alderspension, hvis
udbetalinger sker over mindst 10 år, eller af
invalidepension, ægtefællepension, samleverpension
eller børnepension.
Det foreslås, at indbetalinger til ophørende
livrenter, men ikke livsvarige livrenter eller andre
pensionsordninger med løbende udbetalinger, indgår i
100.000 kr.'s loftet. For at sikre, at loftet bliver effektivt,
foreslås en regel om, at overførsel til en
ophørende livrente fra en pensionsordning med løbende
udbetalinger kun kan ske i det omfang, at sidstnævnte
pensionsordning er en ophørende livrente.
Såfremt det var muligt at overføre andre
pensionsordninger med løbende udbetalinger end
ophørende livrenter til en ophørende livrente, ville
man kunne omgå 100.000 kr.'s loftet ved, at indbetalingerne
eksempelvis sker på en livsvarig livrente, for hvilken der
ikke gælder et loft for fradragsberettigede indskud, for
herefter, når indbetalingen er afsluttet, at overføre
ordningen til en ophørende livrente.
Forslaget om, at overførsel til en ophørende
livrente fra en pensionsordning med løbende udbetalinger kun
kan ske i det omfang, at sidstnævnte pensionsordning er en
ophørende livrente, falder godt i tråd med det
bærende princip i pensionsbeskatningsloven, hvorefter der kan
ske skatte- og afgiftsfri overførsel af en ordning til en
anden ordning, såfremt udbetalingsperioden for den modtagende
ordning er lige så lang som eller længere end den
ordning, hvorfra overførslen sker.
Med forslaget kan der således ske skatte- og afgiftsfri
overførsel fra en ophørende livrente til en anden
ophørende livrente, og fra en ophørende livrente til
en pensionsordning med løbende udbetalinger.
Til nr. 61
Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 41,
stk. 1, nr. 6, at overførsel af en ordning ikke
betragtes som en udbetaling eller indbetaling, hvis
overførslen fra en kapitalforsikring eller opsparing i
pensionsøjemed til en rateforsikring eller rateopsparing
sker inden efterlønsalderen nås, jf. § 74 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 41,
stk. 1, nr. 8, at overførsel af en ordning ikke
betragtes som en udbetaling eller indbetaling, hvis
overførslen fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond
til en rateforsikring eller rateopsparing sker inden
efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås som konsekvens af ophævelsen af
kravene til, hvornår en rate- eller kapitalordning senest
skal være oprettet at ophæve betingelserne om, at
overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41,
stk. 1, nr. 6 og 8, skal ske inden efterlønsalderen
nås.
Til nr. 62
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
den foreslåede affattelse af pensionsbeskatningslovens
§ 18, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr.
38.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at grundbeløbet i den ved lov nr.
569 af 24. juni 1992 ophævede § 50, stk. 3, i
pensionsbeskatningsloven, der dog stadig gælder for
pensionsordninger oprettet før den 18. februar 1992,
opjusteres til 2010-niveau. Det nye grundbeløb har
ifølge forslaget virkning fra indkomståret 2010.
Til § 3
Til stk. 1
Det foreslås i stk. 1,
at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Til stk. 2
Det foreslås i stk. 2,
at lovforslagets § 1, nr. 1-6, 12, 21, 22, 24-52, 57 og
62, og § 2 har virkning fra og med indkomståret
2010. Det vil sige, at loven har virkning for præmier og
bidrag til en ophørende livrente og rateforsikring i
pensionsøjemed, der forfalder den 1. januar 2010 eller
senere. Tilsvarende foreslås lovforslaget at have virkning
for indbetalinger til rateopsparing i pensionsøjemed, der
sker den 1. januar 2010 eller senere.
Til stk. 3
Det foreslås i stk. 3,
at lovforslagets § 1, nr. 7-9, 13-18, 20 og 23, om
ophævelse af aldersgrænser for oprettelse af
kapitalordninger og rateordninger har virkning fra og med den 1.
juli 2009.
Til stk. 4
Det foreslås i stk. 4,
at lovforslagets § 1, nr. 10, 11, 19, 53 og 55, om
forhøjelse af aldersgrænsen for, hvornår
kapitalpensionsordninger senest skal være udbetalt, får
virkning for ordninger, der dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende ikke er afgiftsberigtiget. Det gælder alle
ordninger uanset, hvornår de er oprettet. Det betyder, at for
sådanne ordninger er kravet om afgiftsberigtigelse senest 15
år efter, at kontohaveren eller den forsikrede når
efterlønsalderen mod 10 år efter gældende
regler.
Den foreslåede regel, hvorefter det afgørende er,
om ordningen er afgiftsberigtiget dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende, gælder også for
personer, der i forbindelse med velfærdsreformen bevarede
muligheden for at få kapitalpensionsordningen udbetalt mellem
alder 60 og 70 på trods af en højere
efterlønsalder end 60 år.
Forslaget betyder, at der for alle uanset hvilket seneste
udbetalingstidspunkt, der følger af reglerne i lov nr. 347
af 18. april 2007, gælder, at det seneste
udbetalingstidspunkt for ordningen er 15 år efter, at
efterlønsalderen nås. Ved lov nr. 347 af 18. april
2007, blev det i § 4, stk. 4, fastsat, at
ændringen af de forskellige aldersgrænser i
pensionsbeskatningsloven har virkning for pensionsordninger, der
oprettes den 1. maj 2007 eller senere. § 4, stk. 4,
indebar således, at en person, der har oprettet en ordning
før den 1. maj 2007 bevarede muligheden for at få
ordningen udbetalt mellem alder 60 og alder 70, selvom den
pågældendes efterlønsalder er 62, og ordningen
dermed i overensstemmelse med principperne i velfærdsreformen
skal udbetales mellem alder 62 og 72. Der blev endvidere med
lovændringen givet mulighed for, at en person med
efterlønsalder 62 med en ordning oprettet før den 1.
maj 2007 kan vælge, at udbetalingen skal ske mellem alder 62
og 72. For ordninger oprettet efter den 1. maj 2007 gælder et
generelt krav om, at ordningen skal udbetales senest 10 år
efter, at efterlønsalderen er nået.
Regeringen og Dansk Folkeparti aftalte som led i Forårspakke 2.0 at forhøje
aldersgrænsen for, hvornår kapitalpensioner senest skal
være udbetalt, fra det fyldte 70. år til det fyldte 75.
år. Ifølge aftalen skulle ændringen have
virkning fra den 1. marts 2009. Det blev ved indgåelse af
aftalen lagt til grund, at det var muligt at praktisere dette
virkningstidspunkt.
I et brev den 1. marts 2009 til pensionsbranchen henstillede
Skatteministeriet herefter til pensionsbranchen om at medvirke til
en smidig administration af reglerne i overgangsperioden, indtil
lovgivningen kunne være på plads. Selskaberne
henstilledes i de tilfælde, hvor pensionsopspareren
ønskede en kapitalpensionsordning videreført efter
det fyldte 70. år, til ikke at iværksætte
foranstaltninger med henblik på at udbetale ordningen til
pensionsopspareren.
Det blev tilkendegivet, at der i disse tilfælde ikke
ville blive tillagt renter eller gebyrer, og at der ikke ville
blive iværksat inddrivelsesmæssige tiltag efter
pensionsbeskatningslovens § 38 på baggrund af, at
en kapitalpensionsordning ikke blev udbetalt til
pensionsopspareren, fordi den pågældende fylder 70
år, eller fordi første policedag efter det fyldte 70.
år indtræder den 1. marts 2009 eller senere.
Folketinget har i en anden sag rejst tvivl om denne
fremgangsmåde.
Skatteministeriet har herefter den 12. marts 2009 trukket den
tidligere henstilling af 1. marts 2009 til pensionsbranchen
tilbage. Det betyder, at der - frem til lovændringen om
forhøjelse af aldersgrænsen er trådt i kraft
efter bekendtgørelsen i Lovtidende - skal administreres i
henhold til de gældende regler i pensionsbeskatningsloven om
udbetaling ved alder 70 år eller ved første policedag
efter det fyldte 70. år. Forhøjelsen af
aldersgrænsen vil således først komme til at
gælde for ordninger, der udbetales efter denne fremtidige
dato.
Til stk. 5
Der foreslås i stk. 5 en
regel, der tager hånd om pensionsinstitutter og
pensionsopsparere, der har disponeret i henhold til
Skatteministeriets henstilling af 1. marts 2009.
Har et pensionsinstitut i perioden 1. marts 2009 - 13. marts
2009 i overensstemmelse med Skatteministeriets henstilling undladt
at afgiftsberigtige kapitalpensionsordningen som fastsat i
pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 7,
finder pensionsbeskatningslovens § 38 anvendelse som om,
ejerens fyldte 70. år eller første policedag herefter
var den 14. marts 2009. Det betyder, at pensionsinstituttet ikke
skal betale rente for manglende opkrævning og betaling af
afgift i det tilfælde, hvor pensionsopspareren fyldte 70
år, eller hvor første policedag efter det fyldte 70.
år indtrådte, i den nævnte periode. For personer,
der i relation til pensionsbeskatningsloven skal behandles som om,
de fylder 70 år den 14. marts 2009, eller som om
første policedag efter det fyldte 70. år, er den 14.
marts 2009, gælder, at pensionsinstituttet skal udbetale
pensionsordningen til den pågældende, og at
pensionsbeskatningslovens § 38 finder anvendelse med
udgangspunkt i denne dato.
Pensionsinstitutterne vil på denne baggrund hurtigst
muligt skulle afgiftsberigtige kapitalpensioner tilhørende
personer, der er fyldt 70 år mellem den 1. marts 2009 og den
12.-13. marts 2009, og som på baggrund af aftalen om Forårspakke 2.0 ikke er blevet
afgiftsberigtiget i denne periode. Pensionsinstitutterne skal for
så vidt angår personer, der i øvrigt fylder 70
år frem til lovforslagets ikrafttrædelse, administrere
ordningerne i overensstemmelse med gældende ret, dvs. at de
skal afgiftsberigtige dem i forbindelse med 70-års
dagen.
Når pensionsinstituttet i overensstemmelse med
Skatteministeriets brev af 12. marts 2009 til pensionsbranchen
afgiftsberigtiger ordningen, vil den pågældende
pensionsopsparer i nogle tilfælde kunne få et mindre
beløb udbetalt, end hvis kapitalpensionen var blevet
ophævet i overensstemmelse med loven i forbindelse med
70-års dagen. Det er tilfældet, hvis kapitalpensionens
værdi er faldet i perioden frem til pensionsinstituttets
afgiftsberigtigelse, dvs. først og fremmest i
tilfælde, hvor der til kapitalpensionen har været
tilknyttet et aktiedepot, der samlet er faldet i værdi.
Det foreslås derfor, at dette fald i værdi
fragår i pensionsafgiften knyttet til ophævelsen af
kapitalpensionen.
Forslaget er rettet mod personer, der efter gældende ret
skulle have afgiftsberigtiget deres kapitalpension i anledning af
deres 70-års fødselsdag, og som i henhold til Forårspakke 2.0 og Skatteministeriets
henstilling af 1. marts 2009 har undladt dette, og som derefter har
fået deres kapitalpension afgiftsberigtiget efter
Skatteministeriets henvendelse af 12. marts 2009 til
pensionsbranchen, på hvilket tidspunkt depotet imidlertid er
faldet i værdi.
Er den pensionsafgiftspligtige værdi af kapitalpensionen
efter pensionsafgift på tidspunktet for pensionsinstituttets
afgiftsberigtigelse af ordningen i forlængelse af
Skatteministeriets henvendelse lavere end den
pensionsafgiftspligtige værdi af kapitalpensionen efter
pensionsafgift på det tidspunkt, hvor den skulle have
været afgiftsberigtiget efter pensionsbeskatningsloven,
fragår faldet i værdien i pensionsafgiften.
Det er en forudsætning herfor, at afgiftsberigtigelsen
er sket senest den 1. april 2009, og at kapitalpensionen
ophører. Ellers ville pensionsopspareren
tidsubegrænset have fordel af modregningsreglens implicitte
beskyttelse mod kurstab i princippet alene mod pensionsinstituttets
betaling af rente for manglende opkrævning og betaling af
afgift efter pensionsbeskatningslovens § 38. Dermed ville
staten dække kursrisikoen ved aktieinvestering gennem
kapitalpensionsdepoter. Fristen den 1. april 2009 vurderes at sikre
en rimelig tid for pensionsinstituttet til at have ophævet og
afgiftsberigtiget kapitalpensionsordningen i forlængelse af
Skatteministeriets henvendelse af 12. marts 2009 til
pensionsbranchen.
Ved opgørelsen af det modregningsberettigede
beløb korrigeres for eventuelle delophævelser af
kapitalpensionen i perioden mellem det lovpligtige
ophævelsestidspunkt og den faktiske ophævelse i
forlængelse af Skatteministeriets henvendelse af 12. marts
2009. Ellers ville den pågældende blive kompenseret for
fald i værdien på grund af delophævelser.
Ved opgørelsen af det modregningsberettigede
beløb tages der udgangspunkt i kapitalpensionens værdi
efter pensionsafgift efter pensionsbeskatningsloven. Dermed tages
der teknisk højde for en eventuel udbetaling til
kapitalpensionsordningen af negativ pensionsafkastskat, som ikke
har kunnet udnyttes til fradrag i pensionsafkastskatten. Det
bemærkes, at der i sagens natur ikke er beregnet hverken
pensionsafgift af eller udbetalt negativ pensionsafkastskat til
kapitalpensionsordningen på det tidspunkt, hvor den skulle
have været afgiftsberigtiget efter pensionsbeskatningsloven,
og der vil derfor skulle opgøres en værdi af ordningen
efter pensionsafgift (og eventuel negativ pensionsafkastskat), som
om ordningen var blevet afgiftsberigtiget efter
pensionsbeskatningsloven.
Overstiger værditabet den skyldige pensionsafgift, kan
det overskydende beløb udbetales som negativ pensionsafgift.
Dette vurderes at være undtagelsen, idet en sådan
situation forudsætter et meget stort værditab i den
relativt set meget korte periode fra det tidspunkt, hvor
kapitalpensionen skulle have været afgiftsberigtiget, til det
rent faktisk sker.
Da modregningen først vil kunne foretages efter
lovforslagets vedtagelse, på hvilket tidspunkt
kapitalpensionsordningen allerede vil være afgiftsberigtiget,
vil den afgiftsberegning, der er foretaget efter
pensionsbeskatningslovens § 38, skulle genoptages for at
kunne foretage modregningen. Efter pensionsbeskatningslovens
§ 39, stk. 2, kan en afgiftsberegning efter
§ 38 påklages til told- og skatteforvaltningen
senest 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen.
Afhængigt af tidspunktet for lovforslagets vedtagelse vil der
dermed allerhøjst være kort tid til at påklage
afgiftsberegningen på baggrund af den foreslåede
modregningsregel. Det foreslås derfor, at afgiftsberegningen
efter pensionsbeskatningslovens § 38 i de nævnte
tilfælde uanset pensionsbeskatningslovens § 39,
stk. 2, kan påklages til told- og skatteforvaltningen
senest 6 måneder fra modtagelsen af afgørelsen.
Til stk. 6
Det foreslås i stk. 6,
at lovforslagets § 1, nr. 54, 56 og 59, har virkning for
indbetalinger på kapitalforsikringer og opsparinger i
pensionsøjemed, der foretages i indkomståret 2010
eller senere.
Til stk. 7
Det foreslås i stk. 7,
at ændringen af pensionsbeskatningslovens § 41,
stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 60,
hvorefter overførsel til en ophørende livrente fra en
pensionsordning med løbende udbetalinger kun kan ske i det
omfang, sidstnævnte pensionsordning er en ophørende
livrente, får virkning for anmodninger om overførsler,
der sker den 20. marts 2009 eller senere. Den 20. marts 2009 blev
lovforslaget sendt på ekstern høring. Dette
indebærer, at en anmodning om ændring af en
pensionsordning med løbende udbetalinger (bortset fra en
ophørende livrente) til en ophørende livrente fra
dette tidspunkt vil være omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 30. Det foreslåede
virkningstidspunkt indebærer, at overførsler, der sker
den 20. marts 2009 eller senere, men hvor pensionsopsparerne har
anmodet deres pensionsinstitut om overførsel fra en
pensionsordning med løbende udbetalinger til en
ophørende livrente inden den 20. marts 2009, ikke
omfattes.
Formålet med det foreslåede virkningstidspunkt er
at sikre, at loftet for fradragsberettigede indskud på
ratepensioner og ophørende livrenter bliver effektivt.
Målsætningen med loftet ville være forspildt i
det omfang, bestående pensionsordninger med løbende
udbetalinger bortset fra ophørende livrenter fra
offentliggørelsen af lovforslaget indtil
ikrafttrædelsen af lovforslaget afgiftsfrit kunne
overføres til ophørende livrenter. I det omfang den
store bestand af livsvarige livrenter således blev omlagt til
ophørende livrenter, ville det betyde, at
målsætningen om i videst muligt omfang at fremme
egenforsørgelse i hele alderdommen frem for
egenforsørgelse alene i den første del af alderdommen
reelt først ville slå fuldt igennem for personer, der
netop har påbegyndt deres pensionsopsparing. Først
på langt sigt ville der således blive taget hånd
om det problem, at supplerende indkomster i form af ratepensioner
og ophørende livrenter i mindre grad aflaster de offentlige
udgifter, end livsvarige ydelser gør, fordi modregningen i
pensions- og boligydelserne begrænses til en kortere
årrække, dvs. kun indtil ratepensionsudbetalingen eller
udbetalingerne fra den ophørende livrente
ophører.
Til stk. 8
Det foreslås i stk. 8,
at ændringen af pensionsbeskatningslovens § 41,
stk. 1, nr. 6 og 8, om skatte- og afgiftsfri
overførsler, jf. lovforslagets § 1, nr. 61, har
virkning for overførsler, der sker den 1. januar 2010 eller
senere.
Til stk. 9
Det foreslås i stk. 9, at
der indsættes en overgangsregel for ratepensionsrordninger
m.v., der er oprettet før indkomståret 2010, og hvor
præmie- eller bidragsperioden er mindst 10 år.
Loftet for fradrags- og bortseelsesberettigede præmier
og bidrag til ratepensionsordninger m.v. på 100.000 kr. har
virkning for fradrag, der foretages fra den 1. januar 2010. Det
fremtidige årlige loft på 100.000 kr. gælder
således for alle ordninger, og dermed også ordninger,
der er oprettet før lovforslagets fremsættelse.
For pensionsopsparere, der før lovforslagets
fremsættelse har oprettet ophørende livrenter og
ratepensionsordninger med en aftalt præmie- eller
bidragsperiode på 10 år eller mere, og altså har
oprettet dem uden eksakt viden om både skærpelser
(loftet) og nogen viden om lempelser (bortfald af
fradragsfordelingsregler og efterbeskatningsregler), vil
gælde, at de som første
mulighed kan vælge at nedsætte indbetalingerne til
ratepensionen eller den ophørende livrente i 2010 og
fremover til 100.000 kr. (eller mindre), uden at blive omfattet af
efterbeskatningsreglerne i pensionsbeskatningslovens § 18
A, der foreslås ophævet for så vidt angår
ratepensioner og ophørende livrenter.
De pågældende pensionsopsparere kan som anden mulighed også opdele den
ophørende livrente eller ratepensionsordningen
således, at præmier og bidrag, der overstiger
grænsen på 100.000 kr., kan indsættes på en
pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en
ophørende livrente, med fradragsret.
Herved opnås det, at den skattemæssige
begunstigelse af allerede indgåede aftaler, der har en
præmie- eller bidragsperiode på mere end 10 år,
ikke rammes af det foreslåede loft på 100.000 kr., hvis
pensionsopspareren vælger at indskyde det overskydende
beløb på en livsvarig livrente.
I det omfang den pågældende foretager fradrag
efter overgangsreglerne for kapitalindskud m.v., eller er omfattet
af overgangsreglen om obligatoriske indbetalinger ifølge en
kollektiv indkomst, jf. stk. 10, 11 og 13, bemærkes det,
at disse fradrag m.v. også medregnes ved opgørelsen
af, hvor stort et beløb, der fortsat kan indskydes på
ratepensionen eller den ophørende livrente. Har den
pågældende eksempelvis mulighed for at fradrage 200.000
kr. i hvert af årene 2010 og 2011 som følge af
overgangsreglen i stk. 10, jf. om denne regel nærmere
nedenfor, vil der således ikke kunne foretages fradrag for
indbetalinger på ratepensionen eller den ophørende
livrente med bidragsperiode på mere end 10 år
før i 2012. Det betyder med andre ord, at hele årets
præmie i årene 2010 og 2011 skal indsættes
på en livsvarig livrente for at opnå fradragsret for
præmien.
Som tredje mulighed kan
pensionsopspareren fortsætte med at betale det aftalte
beløb i de kommende år. Virkningen er, at der ikke
opnås fradragsret for det overskydende beløb, men
beløbet vil heller ikke blive beskattet ved
udbetaling.
Eksempel
En pensionsopsparer har i 2005 indgået en individuel
aftale med sit pengeinstitut om at indbetale 150.000 kr.
årligt i 12 år til en rateopsparing i
pensionsøjemed. I perioden 2005-2009 har pensionsopspareren
årligt fradraget 150.000 kr. ved opgørelsen af sin
skattepligtige indkomst. I indkomstårene 2010-2016 kan
pensionsopspareren imidlertid alene fradrage 100.000 kr.
årligt, jf. det foreslåede loft på 100.000 kr.
Det årligt overskydende beløb på 50.000 kr. kan
imidlertid indskydes på en pensionsordning med løbende
udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente, hvorved
pensionsopspareren opnår fradragsret for beløbet.
Alternativt kan pensionsopspareren vælge at lade de
årlige beløb, der overskrider grænsen på
100.000 kr., indskyde på ratepensionsordningen. Virkningen
heraf er imidlertid, at pensionsopspareren ikke kan fradrage det
overskydende beløb. Modsætningsvis beskattes det
overskydende beløb heller ikke ved udbetaling. Endelig kan
den pågældende vælge at nedsætte
indbetalingerne til 100.000 kr. - eller for den sags skyld helt
standse dem - i 2010 og fremover uden at blive efterbeskattet efter
pensionsbeskatningslovens § 18 A.
Også pensionsopsparere, der efter lovforslagets
fremsættelse og resten af 2009 opretter ophørende
livrenter eller ratepensioner med en aftalt indbetalingsperiode
på mere end 10 år, vil have mulighed for at opdele
ordningen således, at præmier og bidrag, der overstiger
grænsen på 100.000 kr., kan indsættes på en
pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en
ophørende livrente, med fradragsret. Tilsvarende kan de
vælge at fortsætte indbetalingerne men uden fradragsret
for det overskydende beløb, som tilsvarende vil være
skattefrit ved udbetalingen til sin tid. Det vil dog ikke
være muligt at nedsætte indbetalingerne til under
100.000 kr. i 2010 og frem uden efterbeskatning efter den
gældende pensionsbeskatningslovs § 18 A, som
foreslås fortsat at finde anvendelse i denne situation.
Ellers ville det med henblik på at opnå fuldt fradrag i
2009 for et engangsindskud være muligt at aftale en
indbetalingsperiode på mere end 10 år, vel vidende at
efterbeskatningsreglerne i § 18 A, som netop værner
mod sådan spekulation, vil blive ophævet for
ophørende livrenter og ratepensioner med virkning fra 2010.
Ud fra samme hensyn vil den foreslåede regel i
pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 50, hvorefter
ikke-fradragsberettigede indskud på ratepensioner mv. kan
tilbagebetales uden, at det betragtes som en afgiftspligtig
udbetaling, ikke finde anvendelse på ophørende
livrenter eller ratepensioner med en aftalt indbetalingsperiode
på mere end 10 år, som er oprettet efter lovforslagets
fremsættelse og resten af 2009.
Det bemærkes, at det er en forudsætning for
nedsættelse, at pensionsaftalen giver mulighed herfor. Den
foreslåede skattemæssige behandling er således
ikke en selvstændig hjemmel for nedsættelse af
indbetalingerne for pensionsopsparereren i overensstemmelse med
pensionsbeskatningslovens almindelige princip, der tager
udgangspunkt i en skattemæssig kvalifikation af civilretlige
aftaler.
Til stk. 10
Det foreslås i stk. 10, at
der indsættes en overgangsregel for bl.a. kapitalindskud, der
er foretaget på ratepensionsordninger m.v. i
indkomståret 2010 eller tidligere, og hvor indskuddet er
omfattet af fradragsfordelingsreglerne.
For rateordninger m.v., hvor der før forslagets
fremsættelse er foretaget kapitalindskud, foreslås der
indført en overgangsordning med henblik på, at
pensionsopspareren får fradragsret for det fulde
fradragsfordelingsbeløb for 2010 og følgende
indkomstår.
Det foreslås i stk. 10, 1.
pkt. , at fradragsfordelingsbeløb vedrørende
2010 og senere indkomstår kan fradrages som oprindeligt
forudsat ved den foretagne fradragsfordeling, uanset at de enkelte
års fradrag overstiger beløbsgrænsen på
100.000 kr. ud fra et princip om, at ikke fratrukne indbetalinger
før 2010 på ratepensioner og ophørende
livrenter, vil kunne fremføres til senere år.
Eksempel
En pensionsopsparer indskød i 2005 2 mio. kr. på
en rateopsparing i pensionsøjemed. Kapitalindskuddet er
efter gældende regler blevet fordelt over 2005 og de
efterfølgende 9 år med 200.000 kr. årligt.
Pensionsopspareren har således i indkomstårene
2005-2009 fradraget 200.000 kr. årligt. I indkomstårene
2010-2014 kan pensionsopspareren fortsat fradrage 200.000 kr. hvert
år. Den pågældende vil dog ikke kunne opnå
yderligere fradrag for indskud på ratepension m.v. før
efter 2014. Det følger af den almindelige
beløbsgrænseregel i den foreslåede
§ 18, stk. 2, jf. § 16, stk. 2.
Det bemærkes, at hvis pensionsopspareren i eksemplet i
indkomstårene 2005-2009 på et tidspunkt har anvendt 30
pct.'s reglen for selvstændigt erhvervsdrivende og
således har fratrukket mere end 200.000 kr. i et eller flere
af de pågældende år, vil det resterende fradrag
blive foretaget hurtigere. En sådan tidligere anvendelse af
30 pct.'s-reglen vil nedbringe det beløb, som kan fradrages
i 2010-2014. Hvis eksemplet modificeres, således at den
pågældende i 2007 har fratrukket 300.000 kr. i
medfør af 30 pct.'s reglen, vil pensionsopspareren få
fradragsret for 200.000 kr. årligt i 2010-2013 og 100.000 kr.
i 2014, det sidste år af fradragsfordelingsperioden, svarende
til fradragsfordelingen efter gældende ret. Under anvendelse
af 30 pct.'s-reglen vil fradraget i årene 2010-2014 endvidere
kunne overstige 200.000 kr., jf. lovforslagets § 3,
stk. 14, hvortil der henvises.
En tilsvarende regel om fortsat fradragsret indtil
udløbet af fradragsfordelingsperioden foreslås i stk. 10, 2. pkt., at skulle gælde
personer, der inden lovforslagets fremsættelse har oprettet
ophørende livrenter eller ratepensionsordninger med en
præmie- eller bidragsperiode på mindre end 10 år,
og hvor præmie- eller bidragsperioden er udløbet
senest i 2009. Disse personer har efter gældende regler
fået fordelt fradragsretten for det beløb, der i alt
er betalt, med lige store beløb over 10 år.
Eksempel
En pensionsopsparer har årligt i 2005-2008 indskudt
750.000 kr. på en rateopsparing i pensionsøjemed. Der
er således i alt indbetalt 3 mio. kr. Da bidragsperioden er
mindre end 10 år, er fradraget for det samlede
bidragsbeløb på 3 mio. kr. blevet fordelt med lige
store beløb i 2005 og de efterfølgende 9 år.
Det vil sige 300.000 kr. årligt. Pensionsopspareren har
således i indkomstårene 2005-2009 fradraget 300.000 kr.
årligt. I indkomstårene 2010-2014 kan
pensionsopspareren fortsat fradrage 300.000 kr. om året. Den
pågældende vil dog ikke kunne opnå yderligere
fradrag for indskud på ratepension m.v. før efter
2014. Det følger af den almindelige
beløbsgrænseregel i den foreslåede
§ 18, stk. 2, jf. § 16, stk. 2.
Det bemærkes også her, at hvis pensionsopspareren
i eksemplet i indkomstårene 2005-2009 på et tidspunkt
har anvendt 30 pct.'s-reglen for selvstændigt
erhvervsdrivende og således har fratrukket mere end 300.000
kr. i et eller flere af de pågældende indkomstår,
vil det resterende fradrag blive foretaget hurtigere.
En regel om fortsat fradragsret indtil udløbet af
fradragsfordelingsperioden foreslås i stk. 10, 3. og 4. pkt., endelig også at
skulle gælde tilfælde, hvor præmie- eller
bidragsperioden ikke er udløbet senest i 2009.
Det foreslås således, at
fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere
indkomstår kan foretages, uanset at de overstiger
beløbsgrænsen, såfremt de resterende
præmier eller bidrag sker til en livsvarig livrente på
baggrund af princippet om, at endnu ikke fratrukne indbetalinger
før 2010 på ratepensioner og ophørende
livrenter, kan fremføres til senere år, jf. ovenfor,
men også kun disse indbetalinger. Ved at foretage de
resterende indskud på en livsvarig livrente, vil
fradragsfordelingsforløbet være uændret. Det
foreslås dog samtidigt, at fradragsfordelingsbeløb
svarende til de resterende præmier eller bidrag, som sker til
den livsvarige livrente, anses at blive fradraget det eller de
sidste år af fradragsfordelingsforløbet. Dermed
opnås, at den pågældende i det eller de
pågældende år vil kunne foretage nye
fradragsberettigede indskud på ratepension m.v. under
overholdelse af grænsen på 100.000 kr. Den
pågældende skal altså ikke afvente den
oprindelige fradragsfordelingsperiodes udløb, før
supplerede opsparing på ratepension m.v. kan foretages.
Alternativt kan den pågældende undlade at
indbetale de resterende præmier og bidrag, hvilket efter
lovforslaget kan ske uden at blive omfattet af
efterbeskatningsreglerne i pensionsbeskatningslovens § 18
A, der foreslås ophævet for så vidt angår
ratepensioner og ophørende livrenter.
Som en tredje mulighed kan pensionsopspareren fortsætte
med at betale det aftalte beløb i de kommende år.
Virkningen er, at der ikke opnås fradragsret for det
overskydende beløb, men beløbet vil heller ikke blive
beskattet ved udbetaling.
Eksempel
En pensionsopsparer har i 2007 oprettet en aftale om
rateopsparing i pensionsøjemed med sit pengeinstitut. Efter
aftalen skal pensionsopspareren indbetale 500.000 kr. årligt
i perioden 2007-2011. Da bidragsperioden er mindre end 10 år,
er fradraget for det samlede bidragsbeløb på i alt 2,5
mio. kr. efter gældende regler blevet fordelt med lige store
beløb i perioden 2007-2016, således at der
årligt kan fradrages 250.000 kr. I indkomstårene
2007-2009 foretages således årligt fradrag med 250.000
kr.
I indkomstårene 2007-2009 har pensionsopspareren i alt
indbetalt 1,5 mio. kr., men har alene fået fradrag for
750.000 kr. Pensionsopspareren kan vælge at foretage de to
sidste indskud på en livsvarig livrente. Dermed vil den
pågældende i indkomstårene 2010-2016 fortsat
kunne fradrage 250.000 kr. årligt.
Fradragsfordelingsbeløb svarende til de resterende
præmier eller bidrag, som sker til den livsvarige livrente,
dvs. 1 mio. kr., anses at blive fradraget det eller de sidste
år af fradragsfordelingsforløbet, dvs. i 2013-2016.
Fra 2013 vil den pågældende således kunne
påbegynde en supplerende ratepensionsopsparing.
Hvis pensionsopspareren alternativt standser indbetalingerne,
vil den pågældende kunne fradrage 250.000 kr.
årligt i 2010-2012, svarende til det uafskrevne
fradragsfordelingsforløb.
Det bemærkes, at hvis pensionsopspareren i eksemplet i
indkomstårene 2007-2009 på et tidspunkt har anvendt 30
pct.'s-reglen for selvstændigt erhvervsdrivende og
således har fratrukket mere end 250.000 kr. i et eller flere
af de pågældende indkomstår, vil det resterende
fradrag blive foretaget hurtigere. Under anvendelse af 30
pct.'s-reglen vil også de to sidste indbetalinger i 2010 og
2011 efter de nærmere omstændigheder kunne fradrages,
uanset at de sker på ratepensionen, og ikke på en
livsvarig livrente, jf. lovforslagets § 3, stk. 14,
hvortil der henvises.
Til stk. 11
Det foreslås i stk. 11, at
der indsættes en overgangsregel vedrørende
fradragsfordelingsløb, der er mindre end 100.000 kr.
En person, der før indkomståret 2010 har oprettet
ophørende livrenter eller ratepensionsordninger, og hvor
præmie- eller bidragsperioden er mindre end 10 år,
eller som har foretaget kapitalindskud på sådanne
ordninger, har efter gældende regler fået fordelt
fradragsretten for det beløb, der i alt skal betales, med
lige store beløb over 10 år. Udgør det
årlige fradragsfordelingsbeløb mindre end 100.000 kr.
(2010-niveau), foreslås det, at endnu ikke fradragne
fradragsfordelingsbeløb i 2010 og senere fradrages efter de
gældende fradragsfordelingsregler, dvs. med 1/10 om
året, eller med op til 46.000 kr. (2010-niveau) efter den
pågældendes valg, det såkaldte
opfyldningsfradrag. Valget mellem tiendedelsfradraget og
opfyldningsfradraget er efter gældende ret bindende for den
pågældende i hele fradragsperioden.
Det foreslås endvidere, at den pågældende i
stedet for fradragsfordelingsbeløbet eller
opfyldningsfradraget på 46.000 kr. årligt kan fradrage
100.000 kr. indtil, samtlige præmier og indskud er bragt til
fradrag. Dermed vil den pågældende efter behov kunne
fremrykke de endnu ikke foretagne fradrag under anvendelse af
100.000 kr.'s-reglen. Da det ikke er givet, at den
pågældende er interesseret i en sådan
fremrykning, foreslås det for det første, at
anvendelsen af fremrykningsreglen er frivillig, og for det andet,
at valget ikke er bindende for resten af fradragsperioden.
Det bemærkes, at foretager den pågældende i
2010 og fremover yderligere indskud på ratepension eller
ophørende livrenter, indgår disse indbetalinger i
opgørelsen af det maksimale fradrag. Der kan således
maksimalt fradrages 100.000 kr. i alt.
Til stk. 12
Det foreslås i stk. 12, at
der indsættes en overgangsregel vedrørende
kapitalindskud m.v. på ratepensionsordninger m.v., der
foretages den 22. april 2009 eller senere.
Det er et almindeligt princip knyttet til den foreslåede
100.000 kr.'s-regel, at overskydende indskud ikke kan
fremføres til fradrag i følgende indkomstår.
Der kan alene opnås fradrag for indskud op til 100.000 kr.,
og et eventuelt overskydende beløb kan ikke fradrages,
hverken i indskudsåret eller følgende år.
Det foreslås, at dette princip finder anvendelse for
kapitalindskud og pensionsaftaler med en kortere præmie-
eller bidragsperiode end 10 år, der er aftalt den 22. april
2009 eller senere. Fradragsfordelingsbeløb vedrørende
2010 og senere indkomstår knyttet til forfaldne præmier
og bidrag for 2009 vil dermed bortfalde, medmindre et beløb
svarende til dette beløb overføres til en livsvarig
livrente. Overførsel skal ske senest den 30. december
2009.
Eksempel
En pensionsopsparer foretager et indskud på 2 mio. kr.
på en ratepension i efteråret 2009. Den
pågældende får fradrag for 200.000 kr. i 2009, og
for 0 kr. i 2010 og fremover. Den pågældende kan dog
vælge at overføre det overskydende
ikke-fradragsberettigede fradragsfordelingsbeløb, dvs. 1,8
mio. kr. til en livsvarig livrente. Resultatet vil være, at
den pågældende vil kunne fradrage 200.000 kr. om
året i årene 2010-2019. Den pågældende vil
i 2010 kunne påbegynde en supplerende ratepensionsopsparing
under overholdelse af 100.000 kr.'s-reglen.
For pensionsaftaler med en kortere præmie- eller
bidragsperiode end 10 år gælder endvidere, at
fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere
indkomstår knyttet til præmier og bidrag for 2010 og
senere bortfalder, medmindre den pågældende
pensionsopsparer opdeler den årlige indbetaling,
således at der på ratepensionen eller den
ophørende livrente højst indbetales et beløb
svarende til beløbsgrænsen på 100.000 kr. Har
den pågældende ret til fradrag m.v. knyttet til indskud
på ratepension eller ophørende livrenter enten
på grund af nye indbetalinger i 2010 og fremover eller
på grund af andre overgangsregler, fragår disse
beløb dog i det beløb, det vil være muligt at
indskyde på ratepensionen eller den ophørende livrente
efter overgangsreglen i stk. 12.
Den gældende regel i pensionsbeskatningslovens
§ 18 A finder fortsat anvendelse på de nævnte
pensionsordninger, ligesom det ikke vil være muligt at
anvende reglen i pensionsbeskatningslovens § 21 A,
stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 50, om
tilbagebetaling mv. af ikke-fradragsberettigede indskud på
ratepensionsordninger og ophørende livrenter.
Eksempel
En pensionsopsparer opretter i efteråret 2009 en aftale
om rateopsparing i pensionsøjemed med sit pengeinstitut.
Efter aftalen skal pensionsopspareren indbetale 500.000 kr.
årligt i perioden 2009-2014. Da bidragsperioden er mindre end
10 år, fordeles fradraget for det samlede bidragsbeløb
på i alt 3 mio. kr. efter gældende regler med lige
store beløb i perioden 2009-2018. I 2009 kan den
pågældende således foretage et fradrag på
300.000 kr.
Fradragsfordelingsbeløbet på 200.000 kr.
(forskellen på indbetalingen på 500.000 kr. og
fradraget på 300.000 kr. i 2009) og
fradragsfordelingsbeløbet på 2,5 mio. kr. knyttet til
de aftalte indbetalinger i 2010-2014 bortfalder, medmindre 200.000
kr. overføres til en livsvarig livrente senest 30. december
2009, og den årlige indbetaling på 500.000 kr. i
perioden 2010-2014 opdeles, således at mindst 400.000 kr.
indskydes på en livsvarig livrente, og resten på
rateopsparingen.
Overføres 200.000 kr. til en livsvarig livrente, og
opdeles de fremtidige indbetalinger som beskrevet, vil konsekvensen
være, at det samlede bidragsbeløb på 3 mio. kr.
vil kunne fradrages med 300.000 kr. om året frem til og med
2018. Fra 2015 vil den pågældende kunne påbegynde
en supplerende opsparing i form af ratepension eller
ophørende livrente under respekt af grænsen på
100.000 kr.
Pensionsopspareren kan alternativt undlade at foretage
overførslen samt fortsætte med at indbetale de 500.000
kr. på rateopsparingen. Dermed vil den pågældende
få et årligt fradrag på 100.000 kr. til og med
2014. Der vil ikke være fradragsret for de 200.000 kr. samt
for de årlige 400.000 kr. i 2010-2014, som til gengæld
vil være skattefri, når de senere udbetales.
Til stk. 13
Det foreslås i stk. 13, at
der i en overgangsperiode skal være fuld bortseelsesret for
arbejdsgivers indbetalinger til arbejdsmarkedspensionsordninger,
der er omfattet af en kollektiv overenskomst, uanset at
indbetalingerne herved overstiger den foreslåede
beløbsgrænse på 100.000 kr. Dette gælder
dog kun obligatoriske bidrag i henhold til den indgåede
overenskomst. Det er en betingelse, at den kollektive overenskomst
er indgået inden den 22. april 2009. Undtagelsen fra 100.000
kr.'s loftet gælder kun til og med det indkomstår, hvor
næste generelle overenskomstfornyelse sker. En
forlængelse, herunder også en uændret
forlængelse af en kollektiv overenskomst efter den 22. april
2009 betragtes i den forbindelse som indgåelse af en ny
kollektiv overenskomst, hvor overgangsbestemmelsen ikke finder
anvendelse. De kollektive overenskomster på arbejdsmarkedet
er typisk 2-årige eller 3-årige således, at den
foreslåede undtagelse fra 100.000 kr.'s loftet kun vil
få betydning i et forholdsvist begrænset tidsrum.
Det findes ikke rimeligt, at pensionsindbetalinger, der
følger af sådanne kollektive overenskomster
indgået inden den 22. april 2009, omfattes af det
foreslåede loft på 100.000 kr. Den enkelte arbejdstager
har således ikke indflydelse på størrelsen af
indbetalingerne og kan ikke selv vælge, at der skal
indbetales et mindre beløb.
Eksempel
Der er mellem en arbejdstager- og en arbejdsgiverorganisation
den 1. januar 2009 indgået en kollektiv overenskomst med
virkning fra samme dato. Den kollektive overenskomst løber i
perioden 2009-2012. En arbejdstager, der er omfattet af denne
kollektive overenskomst, modtager i 2010 en årlig
bruttoløn fra sin arbejdsgiver på 703.325 kr. Det er i
den kollektive overenskomst fastsat, at 17 pct. af arbejdstagerens
bruttoløn af arbejdsgiveren skal indbetales på en
rateforsikring i pensionsøjemed. Det vil sige, at
arbejdsgiveren indbetaler 119.565 kr. til et livs- eller
pensionsforsikringsselskab, der herefter trækker
arbejdsmarkedsbidrag med 8 pct., hvorefter nettobeløbet
udgør 110.000 kr. Efter de foreslåede generelle regler
vil arbejdstageren ikke have fradragsret for det overskydende
beløb på 10.000 kr. Efter overgangsbestemmelsen vil
der imidlertid være fuld bortseelsesret for hele
beløbet på 110.000 kr. Overgangsbestemmelsen
gælder i eksemplet i perioden 2010-2012. Såfremt
arbejdsgiveren i 2013 indbetaler et beløb på
arbejdstagerens rateforsikring, der overstiger 100.000 kr.'s
grænsen, vil det overskydende beløb blive beskattet
efter de almindelige regler.
Eksempel
Der er mellem en arbejdstager- og en arbejdsgiverorganisation
den 1. januar 2009 indgået en kollektiv overenskomst med
virkning fra samme dato. Den kollektive overenskomst løber i
perioden 2009-2012. En arbejdstager, der er omfattet af denne
kollektive overenskomst, modtager i 2010 en årlig
bruttoløn fra sin arbejdsgiver på 575.448 kr. Det er i
den kollektive overenskomst fastsat, at 17 pct. af arbejdstagerens
bruttoløn af arbejdsgiveren skal indbetales på en
rateforsikring i pensionsøjemed. Det vil sige, at
arbejdsgiveren indbetaler 97.826 kr. til et livs- eller
pensionsforsikringsselskab, der herefter trækker
arbejdsmarkedsbidrag med 8 pct., hvorefter nettobeløbet
udgør 90.000 kr. Herudover har arbejdstageren en
privattegnet rateopsparing i pensionsøjemed, hvor der
indbetales 30.000 kr. på årligt i perioden 2009-2018.
Arbejdstageren er i denne situation ikke omfattet af
overgangsbestemmelsen, idet arbejdsgiveren indbetaler et mindre
beløb end 100.000 kr. i 2010. Arbejdstageren har fradragsret
for 10.000 kr. på den privat tegnede ordning. Det
overskydende beløb på 20.000 kr. er der ikke
fradragsret for, men arbejdstageren har mulighed for enten at
overføre beløbet til en pensionsordning med
løbende udbetalinger eller få beløbet udbetalt
uden afgift.
Til stk. 14
Det foreslås i stk. 14, at
der indsættes en overgangsregel vedrørende
selvstændigt erhvervsdrivendes indskud på
ratepensionsordninger m.v.
Selvstændigt erhvervsdrivende har ikke adgang til
fleksibiliteten i forbindelse med arbejdsgiveradministrerede
indbetalinger til private pensionsordninger og har derfor indtil
2004 kun haft adgang til løbende ratepensionsindbetalinger
med fuldt fradrag i indbetalingsåret, hvis indbetalingerne er
baseret på 10-årige aftaler med
pensionsinstitutter.
Med virkning fra 2004 har selvstændigt erhvervsdrivende
haft adgang til at foretage fradragsberettigede indbetalinger til
pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensioner
svarende til op til 30 pct. af overskuddet af selvstændig
erhvervsvirksomhed.
Eftersom disse mere fleksible regler for selvstændiges
fradrag for indbetalinger til livrenter og ratepensioner kun har
været i kraft siden 2004, foreslås det, at loftet for
fradrag for indbetalinger til ratepensioner og ophørende
livrenter først med virkning fra 2015 omfatter
selvstændigt erhvervsdrivende.
Uanset loftet kan der til og med indkomståret 2014
derfor foretages et fradrag for præmier og bidrag svarende
til 30 pct. af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed
på ratepension og ophørende livrente. I dette
beløb fragår dog fradrag for præmier og bidrag
til en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra
en ophørende livrente, der foretages med hjemmel i 30 pct.'s
reglen, der foreslås fortsat at finde anvendelse for indskud
på sådanne pensionsordninger. Indtil 2014 vil
selvstændigt erhvervsdrivende dermed fortsat i alt kunne
foretage fradrag for præmier og bidrag svarende til 30 pct.
af overskuddet på ratepensioner og på såvel
ophørende som livsvarige livrenter. Med formuleringen af
stk. 14 er det endvidere hensigten, at de
pågældende personer ved siden af de 30 pct. har
bortseelsesret for en arbejdsgivers indskud på en ratepension
eller ophørende livrente på op til 100.000 kr. Ellers
ville de pågældende blive stillet dårligere, end
de er i dag, hvor bortseelsesberettigede indbetalinger på
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger ikke indgår ved
anvendelsen af 30 pct.'s-reglen.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 1 |
| | | I lov om beskatningen af pensionsordninger
m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1120 af 10. november 2006, som ændret bl.a. ved
§ 12 i lov nr. 1515 af 20. december 2006, § 1 i
lov nr. 347 af 18. april 2007, § 8 i lov nr. 516 af 6.
juni 2007, § 10 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007,
§ 1 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, § 2 i
lov nr. 1339 af 19. december 2008 og senest ved § 23 i
lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende
ændringer: |
| | | |
§ 2.
En pensionsordning med løbende udbetalinger skal gå ud
på at sikre pension i form af løbende ydelser, der
bortfalder ved den pensionsberettigedes død, og som
udbetales: | | 1.§ 2,
nr. 4, litra a, affattes således: »a) alderspension, hvis udbetalinger
er livsvarige og tidligst begynder på det tidspunkt, hvor
efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., medmindre lavere
aldersgrænse er godkendt af Skatterådet,«. |
--- | | |
4) fra en pensionskasse, der opfylder
betingelserne i § 3, eller i henhold til en forsikring,
der opfylder betingelserne i § 4, dog kun hvis ydelserne
fra pensionskassen eller forsikringsselskabet har karakter
af: | | |
a) alderspension, hvis udbetalinger sker
over mindst 10 år og tidligst begynder på det
tidspunkt, hvor efterlønsalderen nås, jf.
§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af
Skatterådet, | | |
| | | |
| | | 2. I
§ 2, nr. 4, indsættes efter litra a som nyt
litra: |
| | | »b) ophørende alderspension,
hvis udbetalinger sker over mindst 10 år og tidligst begynder
på det tidspunkt, hvor efterlønsalderen nås, jf.
§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af
Skatterådet,«. |
b) invalidepension, | | Litra b-e bliver herefter litra c-f. |
| | | |
c) ægtefælle- eller
samleverpension, hvis udbetalinger kan tilfalde en efterlevende
ægtefælle, en fraskilt ægtefælle eller en
samlever, jf. litra d, | | 3. I
§ 2, nr. 4, litra c, der bliver nr. 4, litra d,
ændres »jf. litra d« til: »jf. litra
e«. |
| | | |
§ 5 A
--- Stk. 2.
Den i stk. 1 nævnte kompensation for manglende adkomst
til folkepension og ATP udgør 65.600 kr. Beløbet
reguleres efter personskattelovens § 20. | | 4. I
§ 5 A, stk. 2, 1. pkt., ændres »65.600
kr.« til: »et grundbeløb på 119.900 kr.
(2010-niveau)«. 5. I
§ 5 A, stk. 2, 2. pkt., ændres
»Beløbet« til:
»Grundbeløbet«. |
| | | |
§ 8.
En rateforsikring i pensionsøjemed skal indeholde
bestemmelser om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater
over mindst 10 år, jf. dog stk. 3, § 15 B,
stk. 5, og § 41, stk. 1, nr. 3, og at rater,
der kommer til udbetaling, medens forsikrede lever, tilfalder
ham. | | 6. I
§ 8, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 15 B, stk. 5,« til:
»§ 15 B, stk. 4«. |
1) Policen skal være oprettet i et
livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i
landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet
gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse
til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, i et livs-
eller pensionsforsikringsselskab, der har tilladelse i et land
inden for EU eller lande, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område, og udøver
livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted,
jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel
virksomhed, eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der
har hjemsted i et land inden for EU/EØS og her har
tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed. Policen skal
være oprettet inden det tidspunkt, hvor forsikrede når
efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Policen kan dog oprettes efter
det tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen,
hvis forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden
rateforsikring i pensionsøjemed eller kontohaver i en
rateopsparing i pensionsøjemed og afgiftspligt eller
indkomstskattepligt for den pågældende police eller
konto ikke er indtrådt. Sker oprettelsen ved
overførsel efter § 41, stk. 1, nr. 3, er det
dog ikke et krav, at der ikke må være indtrådt
afgiftspligt eller indkomstskattepligt for policen eller kontoen.
Oplysning om oprettelsen af en police som nævnt i 3. pkt.
skal påføres den tidligere police eller konto. En
police som nævnt i 3. pkt. kan højst oprettes med en
forsikringssum, der ved samme udbetalingstidspunkter som efter den
tidligere forsikring udgør halvdelen af den tidligere
aftalte forsikringssum, jf. dog 7. pkt. Der kan i stedet for det i
6. pkt. anførte forhøjelsesgrundlag vælges et
forhøjelsesgrundlag, hvorefter indbetalingerne i alt
højst kan udgøre et beløb svarende til
halvdelen af den oprindelige ordnings værdi på det
tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen, og et
beløb svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt
aftalte fremtidige indbetalinger. I tilfælde, hvor den
oprindelige ordning er en rateopsparing i pensionsøjemed,
anvendes det i 7. pkt. nævnte
forhøjelsesgrundlag. | | 7.§ 8,
stk. 1, nr. 1, 2.-8. pkt., ophæves. |
--------- | | |
3) Der kan ikke aftales senere
forfaldstidspunkt for sidste rate end første policedag 25
år efter, at den forsikrede når
efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Rateudbetalingen kan tidligst
påbegyndes, når forsikrede når
efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og tidligst 5 år efter,
at policen er oprettet, jf. dog § 15 B, stk. 1,
medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af
Skatterådet. | | 8. I
§ 8, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »og
tidligst 5 år efter, at policen er oprettet, jf. dog
§ 15 B, stk. 1,« til: »og for
pensionsordninger omfattet af § 15 A tidligst 5 år
efter, at policen er oprettet,«. |
| | | |
§ 10.
En kapitalforsikring i pensionsøjemed skal opfylde
følgende betingelser: | | 9.§ 10, stk. 1, nr. 1, 2. og 3.
pkt., ophæves. |
1) Policen skal være oprettet i et
livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i
landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet
gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse
til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, i et livs-
eller pensionsforsikringsselskab, der har tilladelse i et land
inden for EU eller lande, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område, og udøver
livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted,
jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel
virksomhed, eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der
har hjemsted i et land inden for EU/EØS og her har
tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed. Policen skal
være oprettet inden det tidspunkt, hvor forsikrede når
efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Policen kan dog oprettes efter
det tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen,
hvis forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden
kapitalforsikring i pensionsøjemed eller kontohaver i en
opsparing i pensionsøjemed og afgiftspligt eller
indkomstskattepligt for den pågældende forsikring eller
konto ikke er indtrådt. | | |
2) Policen skal være oprettet med
forsikringstageren som forsikret og ejer af forsikringen. Er
policen oprettet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes
arbejdsgiver med sidstnævnte som forsikringstager, skal
arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen, jf.
dog § 17. Det kan aftales, at forsikringssummen kun
kommer til udbetaling, såfremt den forsikrede lever på
det aftalte udbetalingstidspunkt. Forsikringen kan også
tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i
så fald ikke give ret til udbetaling, hvis den forsikrede
dør senere end første policedag 10 år efter, at
forsikrede når efterlønsalderen, jf. § 74 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. | | 10. I
§ 10, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., ændres »10
år efter, at forsikrede når
efterløns-alderen« til: »15 år efter, at
forsikrede når efterlønsalderen«. |
3) Er forsikringen ikke tegnet som en ren
dødsfaldsforsikring, skal policen indeholde bestemmelse om
udbetaling til den forsikrede selv tidligst på det tidspunkt,
hvor den forsikrede når efterlønsalderen, jf.
§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af
Skatterådet, og senest ved første policedag 10
år efter, at den forsikrede når
efterlønsalderen. | | 11. I
§ 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., ændres »10
år efter, at den forsikrede når
efterlønsalderen« til: »15 år efter, at
den forsikrede når efterlønsalderen«. |
| | | |
§ 11
A. En rateopsparing i pensionsøjemed skal indeholde
bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i
rater over mindst 10 år, jf. dog § 15 B,
stk. 6, og § 41, stk. 1, nr. 3, og at rater,
der kommer til udbetaling, medens kontohaveren lever, skal
udbetales til denne. | | 12. I
§ 11 A, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 15 B, stk. 6,« til:
»§ 15 B, stk. 5«. |
1) Opsparingen skal være
påbegyndt, før kontohaveren når
efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., enten i et pengeinstitut, der
af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive
pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der
efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, udøver virksomhed her i landet
gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9
og 10, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der
efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS
udøver kreditinstitutvirksomhed, og som told- og
skatteforvaltningen har godkendt, eller i en anden institution
inden for EU/EØS, som told- og skatteforvaltningen har
godkendt. --- | | 13. I
§ 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., ændres
»påbegyndt, før kontohaveren når
efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,« til: »oprettet
i«. |
2) Efter at efterlønsalderen er
nået, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., kan en rateopsparing i
pensionsøjemed kun oprettes, hvis kontohaveren på
oprettelsestidspunktet er kontohaver i en anden rateopsparing i
pensionsøjemed eller ejer af en rateforsikring i
pensionsøjemed og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for
den pågældende konto eller police ikke er
indtrådt. Sker oprettelsen ved overførsel efter
§ 41, stk. 1, nr. 3, er det dog ikke et krav, at der
ikke må være indtrådt afgiftspligt eller
indkomstskattepligt for policen eller kontoen. Oplysning om
oprettelsen af en rateopsparing i pensionsøjemed som
nævnt i 1. pkt. skal påføres den oprindelige
konto eller police. Indbetalingerne til en konto som nævnt i
1. pkt. kan i alt højst udgøre et beløb
svarende til halvdelen af den oprindelige ordnings værdi
på det tidspunkt, hvor kontohaveren når
efterlønsalderen, samt et beløb svarende til
halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige
indbetalinger. I tilfælde, hvor den oprindelige ordning er en
rateforsikring i pensionsøjemed, finder 4. pkt. tilsvarende
anvendelse. | | 14.§ 11 A, stk. 1, nr. 2,
ophæves. Nr. 3-6 bliver herefter nr. 2-5. |
3) De opsparede midler skal
indsættes på indlånskonto i det
pågældende pengeinstitut m.v. Med hensyn til midlernes
anbringelse finder reglerne i § 12, stk. 1, nr. 1,
4.-9. pkt., tilsvarende anvendelse. | | 15. I
§ 11 A, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres
»4.-9. pkt.« til: »3.-8. pkt.« |
5) Der kan ikke aftales senere udbetaling
for sidste rate end kalenderåret 25 år efter, at
kontohaveren når efterlønsalderen, jf. § 74
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Rateudbetalingen kan
tidligst påbegyndes på det tidspunkt, hvor kontohaveren
når efterlønsalderen, og tidligst 5 år efter, at
kontoen er oprettet, jf. dog § 15 B, stk. 1,
medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af
Skatterådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne
påbegyndes i tilfælde af kontohaverens død,
før kontohaveren har nået efterlønsalderen,
eller kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne
i lov om social pension berettiger kontohaveren til at
oppebære førtidspension. | | 16. I
§ 11 A, stk. 1, nr. 5, der bliver stk. 1, nr. 4,
ændres »og tidligst 5 år efter, at kontoen er
oprettet, jf. dog § 15 B, stk. 1,« til:
»og for pensionsordninger omfattet af § 15 A
tidligst 5 år efter, at kontoen er oprettet,«. |
| | | |
§ 12.
En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende
betingelser: | | 17. I
§ 12, stk. 1, nr. 1, ændres
»påbegyndt, før kontohaveren når
efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,« til: »oprettet
i«. |
| | | |
1) Opsparingen skal være
påbegyndt, før kontohaveren når
efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., enten i et pengeinstitut, der
af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive
pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der
efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, udøver virksomhed her i landet
gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9
og 10, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der
efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS
udøver kreditinstitutvirksomhed, og som told- og
skatteforvaltningen har godkendt, eller i en anden institution
inden for EU/EØS, som told- og skatteforvaltningen har
godkendt. | | 18.§ 12, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.,
ophæves. |
--- | | |
3) Til kontoen skal være knyttet
bestemmelse om, at udbetaling til kontohaveren sker tidligst
på det tidspunkt, hvor kontohaveren når
efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., medmindre lavere
aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, og senest 10
år efter, at kontohaveren når
efterlønsalderen. | | 19. I
§ 12, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., ændres »10
år efter, at kontohaveren når
efterlønsalderen« til: »15 år efter, at
kontohaveren når efterlønsalderen«. |
| | | |
§ 15
A.--- Stk. 5.
Pensionsordningen skal være en pensionsordning med
løbende udbetalinger, jf. § 2, nr. 4, og
§§ 5 og 5 A, en rateforsikring, jf. § 8,
eller en rateopsparing i pensionsøjemed, jf. § 11
A. For rateforsikringer finder § 8, stk. 1, nr. 1,
2.-8. pkt., og nr. 3, 1. pkt., ikke anvendelse. Rateopsparinger i
pensionsøjemed kan uanset § 11 A, stk. 1, nr.
1, 1. pkt., oprettes efter, at efterlønsalderen er
nået, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og § 11 A,
stk. 1, nr. 2, og nr. 5, 1. pkt., finder ikke
anvendelse. | | 20.§ 15 A, stk. 5, 2. og 3.
pkt., ophæves, og i stedet indsættes: »For rateforsikringer finder
§ 8, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., ikke anvendelse, og for
rateopsparinger i pensionsøjemed finder § 11 A,
stk. 1, nr. 4, 1. pkt., ikke anvendelse.« |
Stk. 6.
Den, der opretter én eller flere pensionsordninger som
nævnt i stk. 5, kan i alt højst indbetale et
grundbeløb på 1.372.650 kr. til ordningerne.
Beløbet på 1.372.650 kr. reguleres efter
personskattelovens § 20. | | 21. I
§ 15 A, stk. 6, 1. pkt., ændres
»1.372.650 kr.« til: »2.507.900 kr.
(2010-niveau)«. 22. I
§ 15 A, stk. 6, 2. pkt., ændres
»Beløbet på 1.372.650 kr.« til:
»Grundbeløbet«. |
| | | |
§ 15
B. Et beløb svarende til den indkomst, der
hidrører fra den skattepligtiges sportsudøvelse, kan
indskydes på en rateforsikring i pensionsøjemed, jf.
§ 8, eller en rateopsparing i pensionsøjemed, jf.
§ 11 A, hvorfra rateudbetalingen kan påbegyndes
tidligere end 5 år efter, at policen eller kontoen er
oprettet, og før udløbet af det indkomstår,
hvor den skattepligtige fylder 40 år. For sådanne
rateudbetalinger finder § 20 anvendelse. | | 23. I
§ 15 B, stk. 1, 1. pkt., udgår
»tidligere end 5 år efter, at policen eller kontoen er
oprettet, og«. |
Stk. 2.
Ved oprettelsen af en ordning som nævnt i stk. 1 skal
policen eller opsparingskontrakten påføres en
oplysning om, at ordningen er omfattet af stk. 1.
Påtegningen skal slettes i det indkomstår, hvor den
forsikrede eller kontohaveren fylder 41 år. Reglerne i
§ 8 henholdsvis § 11 A og reglerne i
§ 18, stk. 3 og 4, finder anvendelse fra og med det
indkomstår, hvor påtegningen er slettet. | | 24. I
§ 15 B, stk. 2, 3. pkt., udgår »og
reglerne i § 18, stk. 3 og 4,«. |
Stk. 3.
De samlede indbetalinger til en ordning som nævnt i
stk. 1 kan højst udgøre et grundbeløb
på i alt 935.100 kr. reguleret efter personskattelovens
§ 20 i indkomståret for den sidste indbetaling, jf.
dog stk. 6, 10. pkt. Ved opgørelsen af de samlede
indbetalinger bortses fra arbejdsmarkedsbidrag efter lov om
arbejdsmarkedsbidrag § 11, stk. 5 og 6. | | 25. I
§ 15 B, stk. 3, 1. pkt., ændres »935.100
kr.« til: »1.708.500 kr. (2010-niveau)«. |
Stk. 4.
§ 18 A finder ikke anvendelse på rateforsikringer
og rateopsparinger i pensionsøjemed, der er omfattet af
stk. 1. § 18 A finder anvendelse fra og med det
indkomstår, hvor påtegningen på policen eller
opsparingskontrakten slettes, jf. stk. 2. | | 26.§ 15 B, stk. 4,
ophæves. Stk. 5 og 6 bliver herefter
stk. 4 og 5. |
Stk. 5.
En rateforsikring i pensionsøjemed som nævnt i
stk. 1 skal indeholde bestemmelse om, at den aftalte
forsikringssum skal udbetales i rater over højst 10 år
efter reglerne i § 8. Den samlede årlige
rateudbetaling kan højst udgøre et grundbeløb
på 187.000 kr. reguleret efter personskattelovens
§ 20 for hvert indkomstår, hvor der sker
udbetaling. For ordningens eventuelt resterende værdi finder
reglerne i § 8 anvendelse. Stk. 6, 6.-10. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse. | | 27. I
§ 15 B, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2.
pkt., og § 15 B, stk. 6, 2. pkt., der bliver
stk. 5, 2. pkt., ændres »187.000 kr.« til:
»341.700 kr. (2010-niveau)«. 28. I
§ 15 B, stk. 5, 4. pkt., der bliver stk. 4, 4.
pkt., ændres »Stk. 6, 6.-10. pkt.« til:
»Stk. 5, 6.-9. pkt.«. |
Stk. 6.
En rateopsparing i pensionsøjemed som nævnt i
stk. 1 skal indeholde bestemmelse om, at det opsparede
pensionsbeløb skal udbetales i rater over højst 10
år. Den samlede årlige rateudbetaling kan højst
udgøre et grundbeløb på 187.000 kr. reguleret
efter personskattelovens § 20 for hvert indkomstår,
hvor der sker udbetaling. Hvis rateudbetalingen skal
påbegyndes i overensstemmelse med stk. 1,vælger
kontohaveren, hvor stor en del af ordningens værdi der skal
danne grundlag for rateudbetalingen. Udbetalingsforløbet
fastlægges efter § 11 A, stk. 2 og 3. For
ordningens resterende værdi finder reglerne i § 11
A anvendelse. Der kan ikke foretages indskud på ordningen,
før det udbetalingsforløb, der er påbegyndt i
overensstemmelse med stk. 1, er afsluttet. Herefter kan
indskud tidligst foretages i det indkomstår, der
følger efter indkomståret for sidste rateudbetaling.
For sådanne indskud finder reglerne i § 18,
stk. 3 og 4, samt § 18 A tilsvarende anvendelse. Der
kan indskydes indkomst, som ikke hidrører fra den
skattepligtiges sportsudøvelse, og de samlede indbetalinger
kan overstige grundbeløbet i stk. 3. 8. og 9. pkt.
finder anvendelse, selv om påtegningen på
opsparingskontrakten ikke er slettet, jf. stk. 2. | | 29. I
§ 15 B, stk. 6, 8. pkt., der bliver stk. 5, 8.
pkt., udgår »§ 18, stk. 3 og 4,
samt«. 30.§ 15 B, stk. 6, 9. pkt., der
bliver stk. 5, 9. pkt., ophæves. 31. I
§ 15 B, stk. 6, 10. pkt., der bliver stk. 5, 9.
pkt., ændres »8. og 9. pkt.« til: »8.
pkt.«. 32. I
§ 15 B indsættes som stk. 6: »Stk. 6. Fradrag for
præmier og bidrag til pensionsordninger omfattet af
§ 15 B kan højst omfatte én police eller
én konto per person. Fradrag for præmier, der
forfalder i indkomståret, til rateforsikring i
pensionsøjemed omfattet af § 15 B og fradrag for
indkomstårets bidrag til rateopsparing i
pensionsøjemed omfattet af § 15 B kan ikke
overstige den indkomst hidrørende fra den skattepligtiges
sportsudøvelse, som den skattepligtige har erhvervet ret til
i samme indkomstår. Det samlede fradrag for præmier og
bidrag til rateforsikring eller rateopsparing i
pensions-øjemed omfattet af § 15 B kan ikke
overstige det beløb, som ifølge § 15 B,
stk. 3, må indbetales. 2. og 3. pkt. gælder ikke
for ordninger som nævnt i § 15 B, stk. 4, 3.
og 4. pkt., og i § 15 B, stk. 5, 5.-9.
pkt.« |
| | | |
§ 15 D. - -
- Stk. 4.
Kan pensionsordningen godkendes, behandles ordningen i
skattelovgivningen efter reglerne for den pensionsordning i kapitel
1, som ordningen ligner mest, jf. dog 2. og 3. pkt. Reglerne i
afsnit 1 finder tilsvarende anvendelse for sådanne ordninger,
i det omfang reglerne er anvendelige på disse ordninger.
Bidrag og præmier til pensionsordningen er alene fradrags-
eller bortseelsesberettigede, i det omfang de ville være
fradrags- eller bortseelsesberettigede efter lovgivningen i det
land, hvis lovgivning kvalificerede til nedslag i personens
skattepligtige indkomst på oprettelsestidspunktet, jf. stk.
1, nr. 1. Reglerne i § 18, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2-9, og
§§ 19 A-E finder ikke anvendelse. Indtræder der
afgiftspligt, skal personen indbetale afgiften til statskassen
under overholdelse af fristerne i § 38. Ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for ejeren af ordningen, jf. reglerne i
afsnit III, kan med de i stk. 2-9 nævnte
begrænsninger fradrages de i indkomståret forfaldne
bidrag eller præmier til pensionsordninger omfattet af
kapitel 1. | | 33. I
§ 15 D, stk. 4, 4. pkt., og § 18,
stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-9« til:
»stk. 2-8«. |
| | | |
§ 16.
Til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til opsparing i
pensionsøjemed kan for et indkomstår i alt anvendes
højest 25.150 kr. for hver person. Beløbet på
25.150 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov
om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven). | | 34.§ 16, stk. 1, affattes
således: »Til kapitalforsikring i
pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed kan
for et indkomstår i alt anvendes et grundbeløb
på højst 46.000 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet
reguleres efter personskattelovens § 20.« |
| | | |
| | | 35. I
§ 16 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke: |
| | | »Stk. 2. Til rateforsikring i
pensionsøjemed, rateopsparing i pensions-øjemed og
til ophørende livrenter kan for et indkomstår i alt
anvendes et grundbeløb på højst 100.000 kr.
(2010-niveau) for hver person.1. pkt. gælder dog ikke for
ordninger omfattet af § 15 A og § 15 B.
Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens
§ 20.« |
| | | Stk. 2 bliver herefter
stk. 3. |
| | | |
Stk. 2.
Ved opgørelsen af de årlige beløb, der kan
anvendes efter stk. 1, bortses fra tilskrivning af bonus og
renter m.v., overførsel efter § 49 A, stk. 4,
og § 49 B, stk. 4, samt arbejdsmarkedsbidrag efter
lov om arbejdsmarkedsbidrag § 11, stk. 5 og 6. Hvor
midlerne i en opsparing i pensionsøjemed ikke er indsat
på indlånskonto i pengeinstitut m.v., gælder det
samme med hensyn til fortjenester og tab ved indfrielse eller salg
af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af
likvidationsprovenu eller lignende. | | 36. I
§ 16, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1.
pkt., indsættes efter »stk. 1«: »og
2«. 37. I
§ 16, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2.
pkt., indsættes efter »opsparing i
pensionsøjemed«: »eller rateopsparing i
pensionsøjemed «. |
| | | |
§ 18.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
ejeren af ordningen, jf. reglerne i afsnit III, kan med de i
stk. 2-9 nævnte begrænsninger fradrages de i
indkomståret forfaldne bidrag eller præmier, til
pensionsordninger omfattet af kapitel 1. | | 38.§ 18,
stk. 2-4, affattes således: |
Stk. 2.
Bidrag m.v. til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til
opsparing i pensionsøjemed kan i alt højst
fratrækkes med det i § 16 nævnte
beløb. Er der af en arbejdsgiver m.v. foretaget
indbetalinger til ordninger som nævnt i 1. pkt. for ejeren,
jf. § 19, nedsættes det efter 1. pkt.
fradragsberettigede beløb med disse indbetalinger bortset
fra arbejdsmarkedsbidrag. Fradraget for bidrag m.v. til de
omhandlede ordninger og bidrag som nævnt i § 29 A,
stk. 2, kan dog ikke overstige det beløb, som ejerens
personlige indkomst i det pågældende indkomstår
udgør uden fradrag for bidragene. Den overskydende del af
bidragene kan hverken overføres til fradrag ved
indkomstopgørelsen for ægtefællen eller
fremføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for et
senere indkomstår. Er der sket afgiftsberigtigelse af en
kapitalforsikring eller en opsparing i pensionsøjemed efter
§ 25, stk. 1, nr. 1, ved udbetaling til ejeren
efter, at efterlønsalderen er nået, jf. § 74
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der ikke
fradragsret for bidrag m.v. til sådanne ordninger, som
indbetales i de indkomstår, der følger efter
indkomståret, hvori den eller de første
kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed er
afgiftsberigtiget. | | Stk. 3.
Fradragsretten for kapitalindskud til en pensionsordning med
løbende udbetalinger eller til en rateforsikring eller
rateopsparing i pensionsøjemed skal fordeles over en periode
på 10 år, således at indskuddet fradrages med
1/10 i indskudsåret og hvert af de følgende 9
år. Dette gælder dog ikke for pensionsordninger
omfattet af §§ 15 A og 15 B, jf. dog § 15
B, stk. 2 og 6. | |
| »Stk. 2. Bidrag m.v. til
kapitalforsikring i pensionsøjemed og til opsparing i
pensionsøjemed kan for et indkomstår i alt
højst fratrækkes med det i § 16,
stk. 1, nævnte beløb. Bidrag m.v. til
rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i
pensionsøjemed og til ophørende livrenter kan for et
indkomstår i alt højst fratrækkes med det i
§ 16, stk. 2, nævnte beløb. Er der af
en arbejdsgiver m.v. foretaget indbetalinger til ordninger som
nævnt i 1. og 2. pkt. for ejeren, jf. § 19,
nedsættes det fradragsberettigede beløb efter 1. og 2.
pkt. med disse indbetalinger bortset fra arbejdsmarkedsbidrag.
Fradraget for bidrag m.v. til kapitalforsikring i
pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed og
bidrag som nævnt i § 29 A, stk. 2, kan dog
ikke overstige det beløb, som ejerens personlige indkomst i
det pågældende indkomstår udgør uden
fradrag for bidragene. Den overskydende del af bidragene kan
hverken overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen
for ægtefællen eller fremføres til fradrag ved
indkomstopgørelsen for et senere indkomstår. Stk. 3.
Fradragsretten for kapitalindskud til en pensionsordning med
løbende udbetalinger skal fordeles over en periode på
10 år, således at indskuddet fradrages med 1/10 i
indskudsåret og hvert af de følgende 9 år. Dette
gælder dog ikke for ophørende livrenter og
pensionsordninger med løbende udbetalinger omfattet af 15
A. |
Stk. 4.
Hvis præmie- eller bidragsperioden for en pensionsordning med
løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller
rateopsparing i pensionsøjemed er mindre end 10 år,
fordeles fradragsretten for det præmie- eller
bidragsbeløb, der i alt skal betales, med lige store
beløb over en periode på 10 år. Der skal dog
ikke ske fordeling af fradraget efter 1. pkt., hvis der i det
indkomstår, der følger umiddelbart efter det sidste
indkomstår, hvori præmie (bidrag) er forfaldet til
betaling eller indbetaling til en rateopsparing i
pensionsøjemed er sket, forfalder præmie (bidrag) til
en ny pensionsordning med løbende udbetalinger eller
rateforsikring i pensionsøjemed eller sker indbetalinger til
en ny rateopsparing i pensionsøjemed på tilsvarende
vilkår med hensyn til størrelsen af de årlige
indbetalinger som vilkårene for den i det forudgående
indkomstår ophørte ordning, således at den
samlede præmie- eller bidragsperiode til de nævnte
ordninger er på mindst 10 år. 10 års perioden
begynder i det år, hvor den første præmie
(bidrag) forfalder til betaling, eller hvor indbetaling til en
rateopsparing i pensionsøjemed er påbegyndt. Ved
forlængelse af en pensionsordning med løbende
udbetalinger, en rateforsikring eller en rateopsparing i
pensionsøjemed finder 2. pkt. dog tilsvarende anvendelse,
hvis der oprindelig er aftalt en indbetalingsperiode på
mindst 10 år. Såfremt præmien eller bidraget til
en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en
rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed
forhøjes på et tidspunkt, hvor den resterende
indbetalingsperiode er under 10 år, fordeles fradraget for
forhøjelsen på tilsvarende måde over en periode
på 10 år. 1.-5. pkt. gælder ikke for
pensionsordninger omfattet af §§ 15 A og 15 B, jf.
dog § 15 B, stk. 2 og 6. | | Stk. 4.
Hvis præmie- eller bidragsperioden for en pensionsordning med
løbende udbetalinger er mindre end 10 år, fordeles
fradragsretten for det præmie- eller bidragsbeløb, der
i alt skal betales, med lige store beløb over en periode
på 10 år. Der skal dog ikke ske fordeling af fradraget
efter 1. pkt., hvis der i det indkomstår, der følger
umiddelbart efter det sidste indkomstår, hvori præmie
(bidrag) er forfaldet til betaling, forfalder præmie (bidrag)
til en ny pensionsordning med løbende udbetalinger, på
tilsvarende vilkår med hensyn til størrelsen af de
årlige indbetalinger som vilkårene for den i det
forudgående indkomstår ophørte ordning,
således at den samlede præmie- eller bidragsperiode til
de nævnte ordninger er på mindst 10 år.
10-års perioden begynder i det år, hvor den
første præmie (bidrag) forfalder til betaling. Hvis
præmien eller bidraget til en pensionsordning med
løbende udbetalinger, forhøjes på et tidspunkt,
hvor den resterende indbetalingsperiode er under 10 år,
fordeles fradraget for forhøjelsen på tilsvarende
måde over en periode på 10 år. Ved
forlængelse af en pensionsordning med løbende
udbetalinger, finder 2. pkt. dog tilsvarende anvendelse, hvis der
oprindelig er aftalt en indbetalingsperiode på mindst 10
år. 1.-5. pkt. gælder ikke for ophørende
livrenter og for pensionsordninger med løbende udbetalinger
omfattet af § 15 A.« |
Stk. 5.
Såfremt det samlede årlige fradrag, beregnet efter
reglerne i stk. 3-4, udgør et mindre beløb end
25.150 kr., kan skatteyderen dog vælge at foretage et
årligt fradrag på indtil 25.150 kr., indtil samtlige
præmier (bidrag) og indskud er bragt til fradrag.
Beløbet på 25.150 kr. reguleres efter
reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat for
personer m.v. (personskatteloven). Hvis det samlede årlige
fradrag beregnet efter reglerne i stk. 3 og 4 udgør et
mindre beløb end 30 pct. af overskud fra selvstændig
erhvervsvirksomhed, kan skatteyderen dog uanset 1. pkt. foretage
fradrag svarende til 30 pct. af dette overskud. Ved overskud fra
selvstændig erhvervsvirksomhed forstås overskud som
opgjort efter reglerne for opgørelse af skattepligtig
indkomst før fradrag for henlæggelse til
konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b
med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og
gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter samt
kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i
opgørelsen af dette overskud. I overskuddet som nævnt
i 3. pkt. indgår ikke indkomster ved afståelse af
goodwill og andre immaterielle aktiver såsom særlig
fremstillingsmåde eller lignende (knowhow), patentret,
forfatter- og kunstnerret og ret til mønster og
varemærke, kvoter og betalingsrettigheder eller fortjenester
ved afståelse af fast ejendom omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven. Der kan dog i et indkomstår
højst fradrages et beløb svarende til forfaldne
præmier (bidrag) og indskud og foretagne indbetalinger til
rateopsparing i pensionsøjemed, som ikke tidligere er
fratrukket. Skatteministeren kan give nærmere regler om
beregningen af det årlige fradrag og om oplysningspligt for
forsikringsselskaber m.v. til brug ved gennemførelse af
reglerne i stk. 3-7. | | 39.§ 18, stk. 5, 1. og 2. pkt.,
affattes således: »Såfremt det samlede
årlige fradrag, beregnet efter reglerne i stk. 3-4,
udgør et beløb mindre end et grund-beløb
på 46.000 kr. (2010-niveau), kan skatteyderen dog vælge
at foretage et årligt fradrag på indtil
grundbeløbet, indtil samtlige præmier (bidrag) og
indskud er bragt til fradrag. Grundbeløbet reguleres efter
personskattelovens § 20.« 40. I
§ 18, stk. 5, 6. pkt., udgår »og
foretagne indbetalinger til rateopsparing i
pensionsøjemed«. |
Stk. 6.
Beløb, hvormed præmier eller bidrag som nævnt i
stk. 4 forhøjes i henhold til en aftale om
løbende pristalsregulering af præmier eller bidrag,
kan uanset reglerne i stk. 4-5 fradrages i det år, hvor
beløbet forfalder til betaling, for rateopsparing i
pensionsøjemed i det indkomstår, hvori indbetalingen
finder sted. | | 41. I
§ 18, stk. 6, udgår », for rateopsparing
i pensionsøjemed i det indkomstår, hvori indbetalingen
finder sted«. |
--- | | |
Stk. 8.
Fradrag for præmier og bidrag til pensionsordninger omfattet
af § 15 B kan højst omfatte én police eller
én konto per person. Fradrag for de i indkomståret
forfaldne præmier til rateforsikring i pensionsøjemed
omfattet af § 15 B og fradrag for indkomstårets
bidrag til rateopsparing i pensionsøjemed omfattet af
§ 15 B kan ikke overstige den indkomst hidrørende
fra den skattepligtiges sportsudøvelse, som den
skattepligtige har erhvervet ret til i samme indkomstår. Det
samlede fradrag for præmier og bidrag til rateforsikring
eller rateopsparing i pensionsøjemed omfattet af
§ 15 B kan ikke overstige det beløb, som
ifølge § 15 B, stk. 3, må indbetales.
2. og 3. pkt. gælder ikke for ordninger som nævnt i
§ 15 B, stk. 5, 3. og 4. pkt., og i § 15
B, stk. 6, 5.-10. pkt. | | 42.§ 18, stk. 8,
ophæves. Stk. 9 bliver herefter
stk. 8. |
| | | |
§ 18
A. Er der ved indkomstopgørelsen foretaget fradrag
for præmier eller bidrag til en pensionsordning med
løbende udbetalinger eller til en rateforsikring eller
rateopsparing i pensionsøjemed efter reglerne i
§ 18, stk. 1 eller 4-5, og indbetalingerne
nedsættes eller ophører på et tidspunkt, hvor de
foretagne fradrag overstiger de beløb, der kunne være
fradraget på grundlag af de faktiske indbetalinger, omregnes
fradragsretten i forhold til de faktisk betalte præmier eller
bidrag. De herefter for meget fratrukne beløb med et
procenttillæg på 6 pct. for hvert år fra
udløbet af de indkomstår, hvori præmierne eller
bidragene er fradraget (fradragsårene), og indtil
udløbet af det indkomstår, hvori præmie- eller
bidragsbetalingen nedsattes eller ophørte, medregnes i den
skattepligtige indkomst for de førstnævnte
indkomstår. Omregning skal dog ikke ske i tilfælde,
hvor indbetalingerne nedsættes eller ophører på
grund af ejerens død eller varigt nedsatte funktionsevne og
dette efter policevilkårene eller aftalen med
pengeinstituttet berettiger til præmiefritagelse, opsat
udbetaling eller påbegyndelse af udbetalingerne. | | 43. I
§ 18 A, stk. 1, 1. pkt., ændres »en
pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en
rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed«
til: »en pensionsordning med løbende udbetalinger,
bortset fra en ophørende livrente,«. 44. I
§ 18 A, stk. 1, 3. pkt., udgår »eller
aftalen med pengeinstituttet«. |
--- | | |
Stk. 3.
Bliver en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en
rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed
ophævet efter stk. 2, skal vedkommende
forsikringsselskab, pensionskasse, pengeinstitut m.v. på
ophævelsestidspunktet tilbageholde 60 pct. af det
beløb, der i henhold til stk. 2 kan udbetales. Det
tilbageholdte beløb indbetales til told- og
skatteforvaltningen inden 3 hverdage (bankdage) efter, at ordningen
er udbetalt. Den skattepligtige skal underrettes om
indbetalingen. | | 45. I
§ 18 A, stk. 3, 1. pkt., ændres »en
pensionsordning med løbende udbetalinger eller en
rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed«
til: »en pensionsordning med løbende udbetalinger,
bortset fra en ophørende livrente«, og »,
pengeinstitut« udgår. |
| | | |
§ 19.
Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst
medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til
en af kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren, herunder
indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension
vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til
lov om sygedagpenge. Det samme gælder indbetalinger fra en
tidligere arbejdsgiver til en af kapitel 1 omfattet ordning. Er der
sket afgiftsberigtigelse af en kapitalforsikring eller en opsparing
i pensionsøjemed efter § 25, stk. 1, nr. 1,
ved udbetaling til ejeren efter, at efterlønsalderen er
nået, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., medregnes beløb, der
af arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver indbetales til en
kapitalforsikring eller en opsparing i pensionsøjemed i
indkomstår, der følger efter indkomståret, hvori
den eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger i
pensionsøjemed er afgiftsberigtiget, dog ved
opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst. Efter
arbejdstagerens død medregnes indbetalinger fra
afdødes tidligere arbejdsgiver til sikring af
ægtefælle- eller samleverpension, samleverpension eller
børnepension efter § 2, nr. 4, heller ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
ægtefællen, den fraskilte ægtefælle,
samleveren, jf. § 2, nr. 4, litra d, børnene eller
afdødes bo. Retten til at bortse fra arbejdsgiverens
indbetalinger til en indeksordning er begrænset på
samme måde som fradragsretten for egne indbetalinger, jf.
§ 18, stk. 1, 8. pkt. Retten til at bortse fra
arbejdsgiverens indbetalinger til en rateforsikring eller
rateopsparing i pensionsøjemed omfattet af § 15 B
er begrænset på samme måde som fradragsretten for
egne præmier og bidrag, jf. § 18,
stk. 8. | | 46.§ 19, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves. 47. I
§ 19, stk. 1, 4. pkt., der bliver stk. 1, 3.
pkt., ændres »litra d,« til: »litra
e,«. 48. I
§ 19, stk. 1, 6. pkt., der bliver stk. 1, 5.
pkt., ændres »§ 18, stk. 8« til:
»§ 15 B, stk. 6«. |
| | | |
| | | 49.§ 21 affattes således: |
§ 21.
Er der i et indkomstår af en arbejdstagers arbejdsgivere
indbetalt, henholdsvis af en pensionskasse anvendt, større
beløb end fastsat i § 16 til kapitalforsikring i
pensionsøjemed, opsparing i pensionsøjemed og bidrag
som nævnt i § 29 A, stk. 2, for
arbejdstageren, skal det overskydende beløb medregnes ved
opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst for
det pågældende indkomstår som personlig indkomst.
Er arbejdstagerens personlige indkomst efter eventuel
forhøjelse efter 1. pkt. negativ, skal en til det negative
beløb svarende del af indbetalingerne ligeledes medregnes
ved indkomstopgørelsen. Ved opgørelsen af
indbetalingerne efter 2. pkt. bortses fra indbetalinger, som skal
medregnes ved indkomstopgørelsen efter 1. pkt. Er der for en
person indbetalt beløb til kapitalforsikring eller opsparing
i pensionsøjemed, der omfattes af § 19,
stk. 3, 1. pkt., anses sådanne beløb ved
anvendelsen af 1.-3. pkt. for indbetalt af personens
arbejdsgiver. | | Ȥ 21. Er der i et
indkomstår af en arbejdstagers arbejdsgivere indbetalt,
henholdsvis af en pensionskasse anvendt, større beløb
end fastsat i § 16, stk. 1, til kapitalforsikring i
pensions-øjemed, opsparing i pensionsøjemed eller
bidrag som nævnt i § 29 A, stk. 2, for
arbejdstageren, skal det overskydende beløb medregnes ved
opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst for
det pågældende indkomstår som personlig
indkomst. Stk. 2.
Er der i et indkomstår af en arbejdstagers arbejdsgivere
indbetalt større beløb end fastsat i § 16,
stk. 2, til ophørende livrenter, rateforsikring eller
rateopsparing i pensionsøjemed for arbejdstageren, skal det
overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af
arbejdstagerens skattepligtige indkomst for det
pågældende indkomstår som personlig
indkomst. Stk. 3.
Er der for en person indbetalt beløb, der omfattes af
§ 19, stk. 3, 1. pkt., anses sådanne
beløb ved anvendelsen af stk. 1 og 2 for indbetalt af
personens arbejdsgiver.« |
| | | |
| | | 50.§ 21 A affattes
således: |
§ 21
A. Er der i et indkomstår af ejeren foretaget
indbetaling til kapitalforsikring og opsparing i
pensionsøjemed, henholdsvis af en pensionskasse anvendt
bidrag som nævnt i § 29 A, stk. 2, og
indbetalingen m.v. overstiger ejerens personlige indkomst for det
pågældende indkomstår, jf. § 18,
stk. 2, 3. pkt., betragtes det ikke som en afgiftspligtig
udbetaling, hvis det overskydende beløb tilbagebetales eller
overføres til en anden ordning omfattet af kapitel 1, i
hvilket tilfælde indbetalingen har virkning for det
indkomstår, hvor der er foretaget indbetaling på
kapitalforsikringen m.v. Hvis der inden anmodningen om
tilbagebetaling er sket afgiftsberigtigelse af det
pågældende beløb, kan afgiften søges
tilbagebetalt hos told- og skatteforvaltningen. Ved beregning af
det overskydende beløb ses der bort fra personlig indkomst,
der ikke er skattepligtig til Danmark, eller hvortil
beskatningsretten efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst tilfalder en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland. 1.-3. pkt. finder
tilsvarende anvendelse, hvis indbetalinger m.v., som skal medregnes
ved indkomstopgørelsen efter § 21, 2. pkt., med
arbejdsgiverens samtykke udbetales til den pågældende.
Er der foretaget indbetalinger m.v. til flere ordninger, kan der
fra den enkelte ordning dog højst tilbagebetales, udbetales
eller overføres et beløb svarende til indbetalingen
m.v. i det pågældende indkomstår til
ordningen. Stk. 2.
Indbetalinger m.v., der i et indkomstår overstiger
beløbsgrænsen i § 16, stk. 1, kan
tilbagebetales eller overføres til en anden ordning omfattet
af kapitel 1, i hvilket tilfælde indbetalingen har virkning
for det indkomstår, hvor der er foretaget indbetaling
på kapitalforsikringen m.v. Stk.1, 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. | | Ȥ 21
A. Beløb, der er indbetalt til en kapitalforsikring
eller opsparing i pensionsøjemed, og som ikke kan
fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, jf. § 18, stk. 2, 1. pkt., eller som skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.
§ 21, stk. 1, kan tilbagebetales eller
overføres til en anden ordning omfattet af kapitel 1, uden
at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. En
overførsel efter 1. pkt. har virkning for det
indkomstår, hvor der er foretaget indbetaling på
kapitalforsikring m.v. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse
på de tilfælde, som er nævnt i § 18,
stk. 2, 3. og 4. pkt. Stk. 2.
Beløb, der er indbetalt til en rateforsikring i
pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed eller
en ophørende livrente, og som ikke kan fratrækkes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.
§ 18, stk. 2, 2. pkt., eller som skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.
§ 21, stk. 2, kan tilbagebetales eller
overføres til en anden ordning omfattet af kapitel 1, uden
at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. En
overførsel efter 1. pkt. har virkning for det
indkomstår, hvor der er foretaget indbetaling på
rateforsikring m.v. Stk. 3.
Er der foretaget indbetalinger m.v. som nævnt i stk. 1
eller 2, kan der ved ophævelse af ordningen tilbagebetales et
beløb svarende til indbetalingen m.v. med
påløbne renter i det pågældende
indkomstår. De påløbne renter, der
tilbagebetales afgiftsfrit, kan højst udgøre 500
kr. |
Stk. 3.
Er der foretaget indbetalinger m.v. som nævnt i stk. 1
eller 2, kan der ved ophævelse af ordningen tilbagebetales et
beløb svarende til indbetalingen m.v. med
påløbne renter i det pågældende
indkomstår. De påløbne renter, der
tilbagebetales afgiftsfrit, kan højst udgøre 500
kr. | | |
Stk. 4.
Tilbagebetaling efter stk. 2 sker på begæring af
ejeren af ordningen. Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler om
tilbagebetaling og udbetaling efter stk. 1-3. | | Stk. 4.
Tilbagebetaling sker efter anmodning fra ejeren af ordningen. Hvis
der er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende
beløb inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften
søges tilbagebetalt hos told- og skatteforvaltningen. |
| | | Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
indberetningspligt for pensionsinstitutter vedrørende
tilbagebetaling og udbetaling efter stk. 1-4.« |
| | | |
§ 21
B. Beløb, der er indbetalt til en kapitalforsikring
eller opsparing i pensionsøjemed, og som ikke kan
fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, jf. § 18, stk. 2, 5. pkt., eller som skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.
§ 19, stk. 1, 3. pkt., kan tilbagebetales, uden at
dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Tilbagebetaling
sker efter anmodning fra ejeren af ordningen. Hvis der er sket
afgiftsberigtigelse af det pågældende beløb
inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften søges
tilbagebetalt hos told- og skatteforvaltningen. Ejeren af ordningen
kan endvidere vælge at overføre beløbet til en
anden ordning omfattet af kapitel 1 med virkning for det
indkomstår, hvor beløbet ikke har kunnet
fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, jf. § 18, stk. 2, 5. pkt., eller hvor
beløbet har skullet medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, jf. § 19, stk. 1, 3.
pkt. | | 51.§ 21 B ophæves. |
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
indberetningspligt for pensionsinstitutter vedrørende det
indbetalte beløb samt om tilbagebetaling og udbetaling efter
stk. 1. | | |
| | | |
§ 22
A. Præmier og bidrag til en ordning omfattet af
§ 15 B, som ikke kan fratrækkes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.
§ 18, stk. 8, eller som skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.
§ 19, stk. 1, 5. pkt., kan tilbagebetales, uden at
dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. | | 52. I
§ 22 A, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 18, stk. 8,« til:
»§ 15 B, stk. 6,«, og
»§ 19, stk. 1, 5. pkt.,« ændres
til: »§ 19, stk. 1, 4. pkt.«. |
| | | |
§ 25.
Af kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i
pensionsøjemed svares en afgift på 40 pct. | | 53. I
§ 25, stk. 1, nr. 1, ændres »10 år
efter, at efterlønsalderen er nået,« til:
»15 år efter, at efterlønsalderen er
nået«. |
1) ved udbetaling til ejeren efter, at
efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og ved udbetaling ved den
lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af
Skatterådet, men inden10 år efter, at
efterlønsalderen er nået, eller første
policedag herefter, jf. dog § 26, stk. 1, | | 54. I
§ 25, stk. 1, nr. 1, udgår »jf. dog
§ 26, stk. 1,«. |
--- | | |
7) 10 år efter, at ejeren når
efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., eller | | 55.§ 25, stk. 1, nr. 7, affattes
således: »7) 15 år efter, at ejeren
når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., eller første policedag
herefter, eller«. |
--- | | |
| | | |
§ 26.
Ved udbetaling til ejeren efter, at efterlønsalderen er
nået, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., kan ejeren kræve, at
afgiften i stedet beregnes efter § 28. | | 56.§ 26, stk. 1,
ophæves. Stk. 2-4 bliver herefter
stk. 1-3. |
| | | |
§ 29.
--- | | |
Stk. 3.
Ved tilbagekøb af en forsikring, der er omfattet af
§ 2, nr. 4, eller § 7, eller ved konvertering
af en pensionsordning i en pensionskasse, der er omfattet af
§ 2, nr. 4, eller § 7, til en engangsudbetaling
betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb,
såfremt de løbende ydelser, der i henhold til
pensionsaftalen ville tilkomme forsikringens ejer eller medlemmet
af pensionskassen på udbetalingstidspunktet, ikke kan
overstige et grundbeløb på 5.300 kr. årligt, jf.
dog stk. 4. | | 57. I
§ 29, stk. 3, 1. pkt., ændres »5.300
kr.« til: »9.700 kr. (2010-niveau)«. |
| | | |
§ 33 A.
--- | | |
Stk. 2.
Hvis ordningen er oprettet før den 1. januar 1980, beregnes
afgiften på 40 pct. efter § 29, stk. 1, 2. og
3. pkt., § 29, stk. 2 og 3, § 29 A,
§ 29 C eller § 30, stk. 1, 3. og 5. pkt.,
af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører
fra indbetalinger og rentetilskrivninger m.v., der forfaldt efter
den 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne
dato. | | 58. I
§ 33 A, stk. 2, 1. pkt., ændres
»§ 29, stk. 1, 2. og 3. pkt.« til:
»§ 29, stk. 1, 2. og 4. pkt.«. |
| | | |
§ 37.
Når der er indtrådt afgiftspligt, anses ordningen ikke
længere for omfattet af kapitel 1. Hvor afgiftspligten efter
§ 26, stk. 1, 2 eller 3, § 28,
§ 29 eller § 30, stk. 7, kun omfatter en
del af ordningens værdi, gælder dette dog kun for den
hertil svarende del af ordningen. | | 59. I
§ 37 ændres »§ 26, stk. 1, 2
eller 3« til: »§ 26, stk. 1 eller
2«. |
| | | |
§ 41.
Overførsel af en hel ordning eller en delvis
overførsel af en forsikring eller en pensionsaftale eller
lignende, der ikke var i kraft ved udgangen af 1982, jf.
§ 10 i pensionsafkastbeskatningsloven, eller en
opsparingsordning, der ikke er omfattet af ovennævnte lovs
§ 10, stk. 1, til en anden bestående eller
nyoprettet ordning for samme person eller en ægtefælle
efter udlodning til denne i medfør af § 30,
stk. 2, behandles ikke som ud- og indbetaling, jf. dog
stk. 9, hvis overførslen sker: | | 60.§ 41, stk. 1, nr. 1, affattes
således: |
1) mellem pensionsordninger med
løbende udbetalinger, | | »1) mellem pensionsordninger med
løbende udbetalinger, idet overførsel til en
ophørende livrente fra en pensionsordning med løbende
udbetalinger dog kun kan ske i det omfang, at sidstnævnte
pensionsordning er en ophørende livrente,«. |
--- | | |
6) fra en kapitalforsikring eller
opsparing i pensionsøjemed til en rateforsikring eller
rateopsparing i pensionsøjemed, såfremt
overførsel finder sted, inden efterlønsalderen
nås, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog stk. 8, | | 61. I
§ 41, stk. 1, nr. 6 og 8, udgår
»såfremt overførsel finder sted, inden
efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,«. |
--- | | |
8) fra en konto i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, jf. § 7 a i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, til en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed, såfremt overførsel finder sted,
inden efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., til en kapitalforsikring
eller opsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter
lovens ikrafttræden, til en pensionsordning med
løbende udbetalinger eller til en SP-konto, jf. lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension eller, | | |
§ 64.
Reglerne i § 1, stk. 1, litra c, i lov om
beskatningen af renteforsikringer m.v. om afskrivning af
kapitalindskud og af præmier eller bidrag, der skal tilsvares
over et kortere åremål end 15 år, anvendes
fortsat på indbetalinger, der forfaldt før
nærværende lovs ikrafttræden. Er den
skattepligtige død efter lovens ikrafttræden,
gælder dog betingelserne i § 18, stk. 2, 2.
pkt., for den efterlevende ægtefælles ret til at
fortsætte afskrivningen i stedet for de betingelser, som er
fastsat i § 1, stk. 1, litra c, 3. stk., i lov om
beskatningen af renteforsikringer m.v. | | 62. I
§ 64, stk. 1, 2. pkt., ændres
»§ 18, stk. 2, 2. pkt.,« til:
»§ 18, stk. 2, 3. pkt.,« |
| | | |
| | | § 2 |
| | | I lov nr. 569 af 24. juni 1992 om
ændring af forskellige skattelove (Formue- og
indkomstskattepligt af afkastet af visse livsforsikringer m.v.)
foretages følgende ændring: |
| | | |
§ 6
--- | | 1. I
§ 6 indsættes som stk. 3: |
| | | »Stk. 3. Præmieafgift efter
pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 3, i den indtil
ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse af
bestemmelsen skal betales, i det omfang de i bestemmelsen
nævnte præmier eller bidrag overstiger et
grundbeløb på 9.700 kr. (2010-niveau).« |