L 202 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love.

(Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 22-04-2009

Fremsat: 22-04-2009

Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

20081_l202_som_fremsat (html)

Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love

(Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.)

§ 1

I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt.« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.«, og »§ 21, stk. 2« ændres til: »§ 21, stk. 1«.

2. I § 2, stk. 2, ændres »henholdsvis ligningslovens § 16 A, stk. 2, og § 16 A, stk. 3« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2«, og »ligningslovens § 16 A, stk. 12« ændres til: »ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 3«.

3. I § 2, stk. 3, nr. 2, ændres »ligningslovens § 16 B, stk. 3, 1. pkt.« til: »ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 2.«

4. I § 2, stk. 3, nr. 4, ændres »ligningslovens § 16 B, stk. 4« til: »ligningslovens § 16 B, stk. 3«.

5. I § 2, stk. 3, nr. 5, ændres »ligningslovens § 16 B, stk. 2« til: »ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 6«.

6. Efter § 4 indsættes:

»Definition af datterselskabsaktier

§ 4 A. Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e eller 2 f, eller at beskatningen af udbytter fra datterselskabet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende.

Stk. 3. Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer i tilfælde, hvor

1) moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B,

2) moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen og

3) mere end 50 pct. af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2.



Stk. 4. Datterselskabsaktier, jf. stk. 1, omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer.

Definition af koncernselskabsaktier

§ 4 B. Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning.

Stk. 2. Koncernselskabsaktier anses for ejet direkte af det ejende koncernselskabs (moderselskabets) selskabsaktionærer i tilfælde som nævnt i § 4 A, stk. 3, nr. 1-3.

Stk. 3. Koncernselskabsaktier, jf. stk. 1, omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer.«

7. I § 6 ændres »§§ 5 og 8-11, kapitel 4-6 og §§ 30, 31, 33, 36-40 og 43« til: »§§ 5, 8-10, 16-19, § 20, stk. 1, § 20 A, kapitel 6 og §§ 29 A-31, 33, 36-37 og 43«.

8. I § 7 ændres »kapitel 4-8« til: »kapitel 4, § 19, § 20, stk. 2, §§ 21 og 22, kapitel 6 og 7, §§ 37-39 B, 41«.

9. I overskriften til § 8 ændres » Aktier ejet i mindre end 3 år « til: » Datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier «.

10. §§ 8-11 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 8. Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Andre aktier - porteføljeaktier m.v.

Selskaber m.v.

§ 9. Gevinst på aktier, der ikke er omfattet af § 8, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 10.

Stk. 2. Tab på aktier omfattet af stk. 1, hvor den skattepligtige anvender lagerprincippet, jf. § 23, stk. 5, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 5 og § 10.

Stk. 3. Tab på aktier omfattet af stk. 1, hvor den skattepligtige anvender realisationsprincippet, jf. § 23, stk. 6, kan fradrages i indkomstårets gevinster på realisationsbeskattede aktier efter stk. 1, jf. dog stk. 5 og § 10.

Stk. 4. Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 3, fradrages i de følgende indkomstårs gevinster på realisationsbeskattede aktier efter stk. 1. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster på realisationsbeskattede aktier omfattet af stk. 1 i et tidligere indkomstår. Ved skifte til lagerprincippet kan fremførte tab fradrages i nettogevinster omfattet af stk. 1.

Stk. 5. Uanset stk. 2-3 kan tab ved afståelse af koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter til sådanne konvertible obligationer ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved koncerninterne konvertible obligationer forstås obligationer i koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C.

Egne aktier

Selskaber m.v.

§ 10. Gevinst og tab på egne aktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«

11. § 17, stk. 2, 4. og 5. pkt ., ophæves.

12. I § 17, stk. 4, ændres »§§ 8-9A og 12-14, § 21, stk. 1« til: »§§ 8-9, 12-14, 17 A og § 21, stk. 2«, og »§ 15, § 16, stk. 1, og §§ 18 og 19« ændres til: »§§ 10, 15, § 16, stk. 1, §§ 18 og 19«.

13. Efter § 17 indsættes:

»Aktier ejet af kapitalfondspartnere

Personer

§ 17 A. For skattepligtige med en fortrinsstilling i en kapital- eller venturefond medregnes gevinst og tab af aktier erhvervet via kapital- eller venturefonden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til gevinster henregnes tillige udbytter og afståelsessummer på aktierne. Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.

Stk. 2. Gevinster efter stk. 1 skal opdeles i

1) gevinster, der ikke overstiger et standardafkast, jf. stk. 4, af den indskudte kapital, og

2) gevinster, der overstiger standardafkast af den indskudte kapital.



Stk. 3. Ved kapital- og venturefonde forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvist at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse.

Stk. 4. Ved standardafkast forstås det afkast, som de andre deltagere i kapital- og venturefonden uden fortrinsstilling opnår. Ved beregningen af standardafkastet medregnes både afkastet af den indskudte kapital og afkastet af lånekapitalen.

Stk. 5. I tilfælde omfattet af stk. 1, finder reglerne i §§ 12-15, § 21, stk. 2, §§ 22, 44 og 47 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i § 16, stk. 1, §§ 17, 18 og 19 nævnte tilfælde.«

14. I § 18, stk. 3, ændres »§§ 8, 9, 12-14, 17« til: »§§ 9, 12-14, 17, 17 A«.

15. § 19, stk. 2, nr. 2, 3. pkt., ophæves.

16. I § 19, stk. 3 og 5 , ændres »stk. 2, nr. 2, 5. pkt.« til: »stk. 2, nr. 2, 4. pkt.«

17. I § 19, stk. 6, ændres »§§ 8-9A, 12-14 og 17« til: »§§ 8-9, 12-14, 17 og 17 A«, og »§ 16, stk. 1, § 18, § 21, stk. 1, og § 22« ændres til: »§ 10, § 16, stk. 1, §§ 18, 21 og 22«.

18. § 20 affattes således:

»§ 20. For skattepligtige omfattet af § 6 medregnes gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i akkumulerende investeringsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 8-10 og 17 og kapitel 6-9.

Stk. 2. For skattepligtige omfattet af § 7 medregnes gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i akkumulerende investeringsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 12-14, 17 og 17 A og kapitel 6-9.«

19. Efter § 20 indsættes:

»Investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger

Selskaber m.v.

§ 20 A. Gevinst og tab på omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 9-10 og 17 og kapitel 6-9, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Er investeringsforeningen omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, er det en betingelse for at kunne fradrage tab, at investeringsforeningen ikke investerer i fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af investeringsforeningen er koncernforbundet efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2.«

20. I overskriften til § 21 ændres » Selskaber m.v. og personer « til: » Personer «.

21. § 21, stk. 1 og 2, affattes således:

»§ 21. Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, jf. stk. 3-8, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 12-14, 17 og 17 A og kapitel 6-9. Det er en forudsætning, at investeringsforeningen har valgt, at gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i foreningen skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 2. Er betingelsen i stk. 1, 2. pkt., ikke opfyldt, finder reglerne i § 22 anvendelse.«

22. I § 21, stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.

23. § 21, stk. 12, ophæves.

24. I overskriften til § 22 ændres » Selskaber m.v. og personer « til: » Personer «.

25. § 22, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.


26. § 22, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages tab ved afståelse af investeringsforeningsbeviser som omhandlet i stk. 1, når investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta omfattet af kursgevinstlovens § 16.«

27. § 22, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og 2, finder reglerne i §§ 12-14 og 44 ikke anvendelse. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i de i §§ 17, 17 A og 19 nævnte tilfælde.«

28. § 23, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Skattepligtige omfattet af § 7 kan for gevinst og tab omfattet af § 17 i stedet én gang for alle vælge at medregne urealiseret gevinst og tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige indkomst (lagerprincippet).«

29. I § 23, stk. 4, ændres »Den skattepligtige« til: »Skattepligtige omfattet af § 7«, »den skattepligtige« ændres til: »skattepligtige omfattet af § 7«, og »fordringer og gæld i enten danske kroner eller fremmed valuta« ændres til: »obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked«.

30. I § 23 indsættes efter stk. 4, som nye stykker:

»Stk. 5 . Skattepligtige omfattet af § 6, skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier omfattet af §§ 9, 17, § 20, stk. 1 og § 20 A, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Uanset stk. 5 kan skattepligtige omfattet af § 6 anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier omfattet af § 9, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet. Det er en betingelse, at den skattepligtige anvender realisationsprincippet på alle sådanne aktier. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige har anvendt lagerprincippet på sådanne aktier, eller hvis den skattepligtige er et livsforsikringsselskab. 1. pkt. finder ikke anvendelse på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 20, stk. 1, eller § 20 A. 1. pkt. finder ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer, hvis aktierne, der kan tegnes eller konverteres til, vil være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 7-9


31. § 23, stk. 6 og 7 , der bliver stk. 8 og 9, ophæves.

32. I § 23, stk. 8, ændres »stk. 5-7« til: »stk. 7«.

33. Efter § 23 indsættes:

»§ 23 A. Ved opgørelse af gevinst og tab på koncerninterne konvertible obligationer omfattet af § 9 anvendes lagerprincippet på den enkelte konvertible obligation. Værdien ved indkomstårets slutning og afståelsessummen kan ikke være mindre end den skattemæssige anskaffelsessum. Ved koncerninterne konvertible obligationer forstås obligationer i koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på tegningsretter til konvertible obligationer.«

34. I § 24, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er omfattet af § 33 A.«

35. I § 24, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »lagerprincippet«: », jf. § 23, stk. 2«.

36. I § 24, stk. 6, 1. pkt., udgår », jf. dog § 40,«.

37. I § 25 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor gevinst og tab skal opgøres efter reglerne i § 23, stk. 5, om lagerprincippet.«

38. I § 26, stk. 1, ændres »§ 23, stk. 2 og 4-8« til: »§ 23, stk. 2, 4, 5, 7 og 8«.

39. I § 27, stk. 2, nr. 2, ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt.« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1«.

40. § 28, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

41. § 29 affattes således:

»§ 29. Udloddede beløb fra et anpartsselskab, der ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af anpartshaverens skattepligtige indkomst, jf. stk. 2, fragår i den samlede anskaffelsessum for anparterne i selskabet. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende anparter.

Stk. 2. Udloddede beløb, der ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er beløb udloddet i forbindelse med en kapitalnedsættelse i et anpartsselskab med en anpartskapital, der ikke oversteg nominelt 225.000 kr., hvor kapitalnedsættelsen var anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i perioden fra den 1. juni 1996 til og med den 30. september 1997, og hvor anpartskapitalen i selskabet var blevet forhøjet ved kontantindskud, apportindskud eller konvertering af gæld i perioden fra og med den 6. december 1991 til og med den 31. maj 1996, eller hvor selskabet var blevet stiftet i denne periode. 1. pkt. omfatter kun den del af det udloddede beløb, der ikke oversteg den nominelle værdi af de annullerede anparter.

Stk. 3. Stk. 2 omfatter ikke anparter i selskabet, der var erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, jf. § 17, hvis kapitalnedsættelsen medførte, at anpartshavernes indflydelse i selskabet blev forrykket, eller hvis det udloddede beløb helt eller delvis var fritaget for udbyttebeskatning efter reglerne om fritagelse for udbyttebeskatning af likvidationsprovenu.«

42. I § 33, stk. 1, 1. pkt., ændres »afstået« til: »afstået og anskaffet igen«.

43. I § 33, stk. 3, udgår to steder », jf. § 21,«, »§ 21, stk. 2« ændres til: »§ 21, stk. 1«, og »ligningslovens § 16 C, stk. 15« ændres til: »ligningslovens § 16 C, stk. 14«.

44. § 33, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

45. Efter § 33 indsættes:

»§ 33 A. I tilfælde, hvor aktier skifter skattemæssig status, jf. stk. 2, skal aktierne anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på tidspunktet for skift af skattemæssig status.

Stk. 2. Ved skift af skattemæssig status, jf. stk. 1, forstås, at gevinst og tab på aktierne enten

1) skifter fra at være omfattet af § 8 til at være omfattet af §§ 9, 18, 19, § 20, stk. 1 eller § 20 A, eller

2) skifter fra at være omfattet af §§ 9, 17, 18, 19, § 20, stk. 1 eller § 20 A til at være omfattet af § 8.



Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvor aktier som led i en skattefri transaktion ombyttes med aktier i samme eller et andet selskab, når aktierne har en anden skattemæssig status end de ombyttede aktier. Skift af skattemæssig status efter stk. 1 og 2 medfører beskatning efter de almindelige regler i §§ 9, 17, 18, 19, § 20, stk. 1 eller § 20 A, uanset at statusskiftet indtræder i forbindelse med en skattefri fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller ombytning af aktier med eller uden tilladelse.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke de i § 33 nævnte tilfælde.«

46. I § 36, stk. 3,1. pkt., ændres »§§ 8, 12-14, 17-19, § 21, stk. 1 og § 22« til: »§§ 9, 12-14, 17-19, § 21, stk. 2, og § 22«.

47. I § 36, stk. 5, ændres to steder »§ 21, stk. 1« til: »§ 21, stk. 2«, og to steder ændres »§ 21, stk. 2« til: »§ 21, stk. 1«.

48. I § 36 indsættes som stk. 6 og 7:

»Stk. 6. Ombytning af aktier efter stk. 1-5 kan gennemføres, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Det er en betingelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier. Det er dernæst en betingelse, at det erhvervende selskab ikke afstår aktier i det erhvervede selskab i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet. Uanset 3. pkt. kan aktierne i det erhvervede selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af det erhvervende eller det erhvervede selskab, hvis der ved omstruktureringen alene sker vederlæggelse med aktier. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 3. pkt. i sin restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefri omstrukturering. Det er en betingelse for ombytning af aktier uden tilladelse, at aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, jf. ligningslovens § 2, ombytter aktierne i dette selskab med aktier i et selskab, der er hjemmehørende i Færøerne eller Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Stk. 7. Senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor aktieombytningen er gennemført, skal det erhvervende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har deltaget i en aktieombytning efter reglerne i stk. 6. Hvis det erhvervende selskab afstår aktier som nævnt i stk. 6, 3. pkt., skal told- og skatteforvaltningen gives oplysning herom senest en måned efter afståelsen.«

49. § 36 A ophæves.

50. I § 38, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:

»Betingelserne i 1. pkt. gælder ikke for personer, der efter § 39 B har fået nedsat handelsværdien for aktier, der på tilflytningstidspunktet fortsat indgik på den beholdningsoversigt, der er nævnt i § 39 A, stk. 1.«

51. I § 38, stk. 4, ændres »§§ 23-29« til: »§§ 23-29, 46« og »§§ 13, 14 og 17-22« ændres til: »§§ 13-14, 17-19, § 20, stk. 2 og §§ 21 og 22«.

52. I § 39, stk. 1, ændres »§ 38, stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 38, stk. 1, 3. pkt.«.

53. Overskriften til § 40 ophæves.

54. § 40 ophæves.

55. § 43 affattes således:

»§ 43. Ved opgørelse af gevinst og tab på aktier efter § 26 ses der bort fra aktier, der er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere. Reglen i 1. pkt. gælder dog ikke, såfremt selskabet m.v. den 18. november 1993 eller senere tegner nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Endvidere gælder reglen i 1. pkt. ikke for aktier, der er erhvervet fra et dødsbo ved udlodning med succession den 18. november 1993 eller senere. Har selskabet m.v. tegnet nye aktier til overkurs, jf. 2. pkt., kan selskabet m.v. for aktier erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 eller den 18. november 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum.

Stk. 2. Tab, der realiseres som følge af, at et selskab m.v. i indkomståret 2009 skifter status, således at det omfattes af § 19, kan ikke fradrages efter § 8, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, selvom tabet ellers er omfattet af denne bestemmelse. Tabet indgår i stedet i opgørelsen efter § 19 som et tillæg til værdien af aktien eller investeringsforeningsbeviset ved opgørelsen efter § 23, stk. 7.

Stk. 3. Uudnyttede fradragsberettigede tab som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, jf. § 43, stk. 1, og § 9 A, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, fra indkomstårene 2002-2009 fradrages i nettogevinster efter § 9, stk. 1, i indkomståret 2010 eller senere, jf. dog 2.-5. pkt. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster i et tidligere indkomstår. Hvis den skattepligtige anvender realisationsprincippet på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan tab på sådanne aktier, der realiseres den 22. april 2009 eller senere, alene fradrages i nettogevinster på realisationsbeskattede aktier.1. pkt. omfatter ikke fradragsberettigede tab på egne aktier, datterselskabsaktier, jf. § 4 A, og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B, der realiseres den 22. april 2009 eller senere. 1. pkt. omfatter heller ikke fradragsberettigede tab på koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter hertil, hvis tabet er realiseret den 22. april 2009 eller senere.«

56. I § 44, stk. 5, ændres »§§ 17 og 19, § 21, stk. 1, og § 22« til: »§§ 17, 19 og 22«.

§ 2

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007, som ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, § 1 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og § 3 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 3, 2. pkt., § 6, stk. 1, nr. 2, § 11, stk. 3 og 5, § 42, stk. 2, og § 43, stk. 2, ændres »(i 1987-niveau) på 6.700 kr.« til: »på 12.300 kr. (2010-niveau)«.

2. § 9, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.


3. § 9, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ophæves.

4. I § 10, 2. pkt., ændres »(i 1987-niveau) på mindst 385.000 kr.« til: »på mindst 703.400 kr. (2010-niveau)«.

5. I § 21, stk. 1, ændres »stk. 2-7« til: »stk. 2-6«.

6. § 21, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter til stk. 6.


7. § 24, stk. 5, 4. pkt., ophæves.

8. I § 29, stk. 1, nr. 3, ændres »(i 1987-niveau) på 770.000 kr.« til: »på 1.406.800 kr. (2010-niveau).«

§ 3

I lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008, som ændret ved § 99 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 1, litra e, og § 8, stk. 1, litra g , ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 9« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 6«.

§ 4

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 521 af 17. juni 2008 og § 2 i lov nr. 532 af 17. juni 2008 og senest ved § 2 i lov nr. 1343 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 27, stk. 3, indsættes efter »en nær medarbejder«: », en tidligere nær medarbejder«.

2. I § 29, stk. 3,1. pkt., ændres »§ 21, stk. 1« til: »§ 21, stk. 2«.

3. I § 37, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »nær medarbejder«: »eller tidligere nær medarbejder«.

§ 5

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 3, 7. pkt., og § 5, stk. 2, 14. og 15. pkt., ændres »§ 16 A, stk. 10« til: »§ 16 A, stk. 6«.

2. I § 4, stk. 5, ændres »mælkekvoter« til: »mælkekvoter omfattet af denne lov«.

3. I § 5, stk. 2, 4. pkt., indsættes efter »§ 21, stk. 2,«: »samt forbedringsudgifter på fredede bygninger, der kan fradrages i efterfølgende indkomstår,«.

4. I § 6, stk. 2, 1. pkt., ændres: »(i 1987-niveau) på 147.000 kr.« til: »på 268.600 kr. (2010-niveau).«

5. § 6 A, stk. 1, 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Udlejning af fast ejendom anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. Den erhvervede ejendom anses ikke for udlejet, selvom den er udlejet på tidspunktet for erhvervelsen, hvis udlejningen er ophørt inden udløbet af fristerne i stk. 2.«

6. § 6 A, stk. 4, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Nedsættelse af anskaffelsessummen efter stk. 1 er betinget af, at den erhvervede faste ejendom ikke er beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Hvis ejeren på nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan der dog ske nedsættelse af anskaffelsessummen, når den erhvervede faste ejendom er beliggende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland. Det er en betingelse for nedsættelse af anskaffelsessummen efter 2. pkt., at den fremmede stat, Færøerne eller Grønland udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.«

7. I § 6 A indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Uanset stk. 1, 4. pkt., kan fortjeneste dog genanbringes i en fast ejendom, der udlejes til et selskab, hvori ejeren af den faste ejendom og dennes ægtefælle direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse. Det er en betingelse, at selskabet skal anvende ejendommen erhvervsmæssigt, jf. stk. 1. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ophører den bestemmende indflydelse i selskabet, sker der beskatning af den genanbragte fortjeneste på dette tidspunkt.«

8. I § 8, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1-3«: »og 8«.

9. I § 8 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8 . Fortjeneste eller tab ved afståelse af ejerbolig inkl. et grundareal på under 1.400 m2 medregnes ikke til den skattepligtige indkomst, hvis

1) ejeren har anmodet om, at der vedrørende ejendommen foretages en matrikulær udstykning af et grundareal efter lov om udstykning og anden registrering i matriklen,

2) ejeren, inden sagsbehandlingen af anmodningen om udstykning er færdigbehandlet, ifølge erklæring fra de sociale myndigheder er flyttet fra ejendommen til en beskyttet bolig eller til et plejehjem, og

3) der er tale om et en- eller tofamilieshus som nævnt i stk. 1, der har tjent til bolig for ejeren umiddelbart forud for fraflytningen.«



§ 6

I lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto (Etableringskontoloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 90 af 20. februar 2008, § 5 i lov nr. 521 af 17. juni 2008 og § 1 i lov nr. 1343 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 1, litra h, affattes således:

»h) Udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, som den skattepligtige har valgt ikke at afskrive.«

2. § 7, stk. 10, 3. pkt., affattes således:

»For udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, kan de nævnte 45 pct. af udgiften i stedet vælges afskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1.«

3. § 7, stk. 10, 5. pkt., affattes således:

»For udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, kan de nævnte 35 pct. af udgiften i stedet vælges afskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1.«

§ 7

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1192 af 11. oktober 2007, som ændret ved § 3 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-5«.

2. I § 3, stk. 2, 4. pkt., indsættes efter »kursgevinstloven«: »og aktieavancebeskatningsloven«.

3. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4, kan anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, hvis der sker uddelinger svarende til summen af den skattepligtige indkomst og indtægter, som i henhold til stk. 2 og § 10 ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Hensættelser omfattet af § 4, stk. 4, 8 og 9, og § 5, stk. 1 og 2, sidestilles med uddelinger. Uddelinger, hvor hensættelser benyttes, medregnes dog ikke. Det er ikke en betingelse efter 1. pkt., at uddelingerne er fradragsberettigede. Hvis fonden i et indkomstår ikke opfylder kravet i 1. pkt., eller hvis der i et indkomstår sker beskatning efter § 4, stk. 6 eller 8, af ubenyttede hensættelsesbeløb hensat i indkomståret 2010 eller senere, anvendes lagerprincippet fra og med det pågældende indkomstår på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 3, 1. pkt., finder anvendelse ved skiftet til lagerprincippet.

Stk. 4. Fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4, som ejer kapitalen i et fideikommis, anvender realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. I det omfang aktierne afstås som led i, at kapitalen helt eller delvist overgår til fri ejendom, medregnes gevinst og tab ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er en betingelse for anvendelse af 1. og 2. pkt., at aktierne er underlagt rådighedsindskrænkning som nævnt i § 9, stk. 1, i lov om fonde og visse foreninger, og ikke kan anvendes til uddeling som nævnt i samme lovs § 9, stk. 5.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.


4. I § 4, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 3, stk. 3« til: »§ 3, stk. 5«.

5. I § 10 ændres »Reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3-7,« til: »Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2,«.

§ 8

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 8. november 2007, som ændret ved § 6 af lov nr. 335 af 7. maj 2008, § 7 i lov nr. 527 af 17. juni 2008, § 3 i lov nr. 530 af 17. juni 2008 og § 3 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 4, udgår »§ 8, stk. 2, og«.

2. I § 8, stk. 8, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3«.

3. § 10 affattes således:

»§ 10. Fortjeneste og tab på aktier, der annulleres af et modtagende selskab ved fusionen, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, hvis det modtagende selskab ejer 10 pct. eller mere af kapitalen i det indskydende selskab.«

4. I § 14 a, stk. 1, § 14 d, stk. 3, og § 14 h, stk. 1,1. pkt ., ændres », § 8 og § 10, stk. 2,« til: »og § 8«.

5. I § 14 g, stk. 1, udgår », § 10, stk. 2,«.

6. § 14 k, stk. 1, ændres », § 8, og § 10, stk. 2,« til: »og § 8«.

7. § 15 a, stk. 1, 4.-8. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Ved spaltning af et selskab har selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, jf. dog 5.-10. pkt. Anvendelsen af 4. pkt. er betinget af, at selskaber, der efter spaltningen ejer mere end 10 pct. af kapitalen i et af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen. Uanset 5. pkt. kan aktierne i et deltagende selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af den nævnte selskabsdeltager eller det pågældende deltagende selskab, hvis der ved omstruktureringen alene sker vederlæggelse med aktier. I sådanne tilfælde finder den i 5. pkt. nævnte betingelse i sin restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefri omstrukturering. 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager, og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse på spaltning omfattet af stk. 3, hvis en selskabsdeltager, der beskattes af aktierne i det indskydende selskab efter aktieavancebeskatningslovens § 17, og som samtidig kan modtage skattefrit udbytte af disse aktier, vederlægges med andet end aktier i det eller de modtagende selskaber. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis en selskabsdeltager, der har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, er hjemmehørende i en stat, der ikke er medlem af EU/EØS, eller en stat, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.«

8. I § 15 a, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:

»Hvis der afstås aktier i et af de deltagende selskaber som nævnt i stk. 1, 5. pkt., skal told- og skatteforvaltningen gives oplysning herom senest en måned efter afståelsen.«

9. I § 15 b, stk. 4, 5. pkt., ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 12« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 3«.

10. § 15 b, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6 . Bestemmelserne i stk. 4, 2.-14. pkt., kan anvendes tilsvarende, når et selskab hjemmehørende i udlandet spaltes, og selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1.«

11. § 15 b, stk. 7-9, ophæves.

12. § 15 c, stk. 1, 4.-5. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Ved tilførsel af aktiver har selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang til beskatning efter reglerne i § 15 d, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, jf. dog 5.-8. pkt. Anvendelsen af 4. pkt. er betinget af, at det indskydende selskab ikke afstår aktier i det modtagende selskab i en periode på 3 år efter vedtagelsen af tilførslen. Uanset 5. pkt. kan aktierne i det modtagende selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af det indskydende eller det modtagende selskab, hvis der ved omstruktureringen alene sker vederlæggelse med aktier. I sådanne tilfælde finder den i 5. pkt. nævnte betingelse i sin restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefri omstrukturering. 4. pkt. finder kun anvendelse, hvis det indskydende selskab er hjemmehørende i Færøerne eller Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.«

13. I § 15 c, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:

»Hvis det indskydende selskab afstår aktier som nævnt i stk. 1, 5. pkt., skal told- og skatteforvaltningen gives oplysning herom senest en måned efter afståelsen.«

14. § 15 d, stk. 4-8, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4 . Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab modtager i forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet for et beløb, der svarer til handelsværdien af de tilførte aktiver og passiver.«

§ 9

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 7 i lov nr. 540 af 6. juni 2007 og § 7 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 1 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, nr. 6, affattes således:

»6) Erhverver udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, eller erhverver afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, idet selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. og 6. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. omfatter ikke udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens administration, og afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom.«

2. I § 65, stk. 1, ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt.« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.«, og »ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 15« ændres til: »ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 14«.

3. I § 65, stk. 3, 2. pkt., ændres »ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 15« til: »ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 14«.

4. § 65, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»1. og 2. pkt. gælder dog ikke udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens administration, og afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom.«

5. I § 65, stk. 6, ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 4 og 8, eller § 16 B, stk. 7« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 2, eller § 16 B, stk. 5«.

6. I § 65, stk. 7, ændres to steder »16,5 pct.« til: »25 pct.«

7. I § 65, stk. 8, 3. pkt., ændres »16,5 pct.« til: »25 pct.«

8. I § 65, stk. 8, 5. pkt., ændres »obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2.« til: »udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens administration, og afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom.«

9. I § 65 A, stk. 1, ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 1« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2«.

§ 10

I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. jf. lovbekendtgørelse nr. 471 af 23. maj 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 18, 1. pkt., udgår »eller selskabet«.

§ 11

I lov om skattemæssig behandling af gevinster og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008, som ændret ved § 9 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, § 8 i lov nr. 521 af 17. juni 2008 og § 4 i lov nr. 906 af 9. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Uanset ligningslovens §§ 16 A og 16 B skal afdrag på og afståelsessummer for fordringer på koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2, behandles efter reglerne i denne lov.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.


2. I § 25, stk. 1, ændres »stk. 2-9« til: »stk. 2-12«.

3. § 25, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2 . Skattepligtige omfattet af § 12 kan ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for realisationsprincippet. Valget træffes samlet for alle obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.«

4. § 25, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3 . Skattepligtige omfattet af § 12 kan uanset stk. 8 vælge at opgøre gevinst og tab efter realisationsprincippet, for så vidt angår gæld, der er omfattet af § 19, stk. 2, § 19, stk. 3, § 19, stk. 4, og § 19, stk. 5. Valget skal træffes samlet for gæld, der er omfattet af henholdsvis § 19, stk. 2, § 19, stk. 3, § 19, stk. 4, og § 19, stk. 5. Når realisationsprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.«

Stk. 4. Skattepligtige omfattet af § 2 skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer. 1. pkt. omfatter ikke fordringer omfattet af § 4 og fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for fordringer omfattet af stk. 7. Endvidere omfatter 1. og 2. pkt. ikke fordringer omfattet af stk. 9 og fordringer, hvor den skattepligtige efter stk. 10-12 har valgt at anvende reglerne i stk. 9. Endelig finder 2. pkt. ikke anvendelse for livsforsikringsselskaber.

Stk. 5. Skattepligtige omfattet af § 2 kan vælge at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af stk. 4, 1. pkt., stk. 7 eller stk. 9-12, og ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked. Valget træffes samlet for henholdsvis fordringer og gæld. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Stk. 6. Skattepligtige omfattet af § 2 kan uanset stk. 5 og 8 vælge at opgøre gevinst og tab efter realisationsprincippet, for så vidt angår gæld, der er omfattet af § 7, stk. 1, og § 7, stk. 2. Valget skal træffes samlet for gæld, der er omfattet af henholdsvis § 7, stk. 1, og § 7, stk. 2. Når realisationsprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.«

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 7-12.


5. I § 25, stk. 4, 1.pkt., der bliver stk. 7, 1.pkt., ændres »jf. dog stk. 6« til: »jf. dog stk. 9«.

6. I § 25, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1.pkt., ændres »jf. dog stk. 4« til: »jf. dog stk. 4 og 7«.

7. I § 25, stk. 7, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 4-6«, »stk. 9« ændres til: »stk. 12«, »stk. 6« ændres tre steder til: »stk. 9« og »stk. 9, nr. 2« ændres to steder til: »stk. 12, nr. 2«.

8. I § 25, stk. 8, der bliver stk. 11, ændres »stk. 9« til: »stk. 12«, »stk. 6« ændres tre steder til: »stk. 9« og »stk. 9, nr. 2« ændres to steder til: »stk. 12, nr. 2«.

9. I § 25, stk. 9, der bliver stk. 12, ændres »stk. 7« til: »stk. 10«.

10. § 28 ophæves.

11. I § 31, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»1. pkt. omfatter kun kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier i selskaber, hvori den skattepligtige eller koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, ejer aktier, der er omfattet af definitionerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, samt kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier i det selskab, der er udsteder eller erhverver af kontrakten.«

12. I § 31, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13« til: »selskabsskattelovens § 13, stk. 3-8«.

13. § 31, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4 . Stk. 1-3 gælder tilsvarende kontrakter, som er baseret på:

1) Et aktieindeks, hvori indgår aktier i selskaber, hvor udsteder eller erhverver eller selskaber, der er koncernforbundne med udsteder eller erhverver, jf. § 4, stk. 2, ejer aktier, der er omfattet af definitionerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B.

2) Et aktieindeks, hvori indgår aktier i det selskab, der er udsteder eller erhverver af kontrakten.«



14. I § 37, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 25-28 og §§ 31-34« til: »§§ 25-26 A og §§ 32-34«.

15. I § 37, stk. 3,1. pkt., udgår »og for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2,« og »eller flytningen af skattemæssigt hjemsted«.

16. I § 37, stk. 6, 4. pkt., udgår »eller selskabsskattelovens § 2« og »eller selskabet«.

17. I § 38, stk. 3,4. pkt., ændres »§ 14, stk. 2, sidste pkt.« til: »§ 14, stk. 2, 3. pkt.«

§ 12

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 7 Q, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3 . Udgifter, hvortil der kan ydes godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«

2. § 8 I ophæves.

3. § 8 J affattes således:

»§ 8 J. Udgifter til rådgivning vedrørende investering i aktier m.v. med henblik på helt eller delvist at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«

4. I § 12 B, stk. 5, 4. pkt., ændres »§ 34 og § 35« til: »§§ 34, 35 og 35 A«.

5. I § 15, stk. 2, 1. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3«.

6. I § 15, stk. 4, udgår »(i kalenderåret 2006 udgør den nævnte ejerandel dog 20 pct., og i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den nævnte ejerandel 15 pct.)«.

7. § 16 A affattes således:

»§ 16 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.

2) Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra en investeringsforening, der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk. 2 og 14.

3) Den del af minimumsudlodningen efter § 16 C, stk. 2 eller 14, der ikke udloddes.

4) Udbytteskat, der tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab eller en investeringsforening, bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet eller investeringsforeningen.



Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:

1) Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller:

a) Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2.



2) Udlodning efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen for så vidt angår:

a) De beløb eller en del af disse, der udbetales ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, når særlige omstændigheder taler derfor. Der kan ikke gives tilladelse til modtagere som nævnt i nr. 1.

b) Beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation.



3) Udlodning, som nævnt i nr. 2, hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 og det modtagende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2.



Stk. 4. Følgende udlodninger medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for modtageren:

1) Friaktier og friandele.

2) Udlodninger af beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3.

3) Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. § 16 C, stk. 1, i det omfang det følger af stk. 5, hvis udlodningerne modtages af personer m.v., der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af udlodningen omfattes af kursgevinstlovens § 13.



Stk. 5. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 4, nr. 3, opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk. 4, 1.-5. pkt., stk. 5, nr. 1-3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1.-5. pkt. Uanset 1. pkt. kan den skattefri del af udlodningerne efter stk. 4, nr. 3, ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr. 4.

Stk. 6. En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktionær, som nævnt i § 16, stk. 9, sidste pkt.«

8. § 16 B affattes således:

»§ 16 B. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Gevinst og tab ved afståelse efter stk. 1 behandles i følgende tilfælde efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end det udstedende selskab:

1) Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af § 7 A, aktier omfattet af § 7 H, aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af § 7 H og aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af § 28, og når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse. Det er dog en betingelse, at medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter aktieavancebeskatningslovens § 4.

2) Ved afståelse af aktier m.v. til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre

a) Det afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

b) Det afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2.



3) Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, når det afstående selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2.

4) Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, eller ved afståelse af investeringsforeningsbeviser.

5) Ved en aktionærs afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det selskab, som har udstedt dem, jf. dog stk. 3.

6) Ved afståelser, hvor told- og skatteforvaltningen tillader det.



Stk. 3. Ved en aktionærs afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det selskab, der har udstedt dem, kan sælger, når afståelsen ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2-4, overfor told- og skatteforvaltningen tilkendegive, at salget er omfattet af stk. 1. Det er en betingelse, at tilkendegivelsen fremkommer inden selvangivelsesfristens udløb for det år, hvor afståelsen sker.

Stk. 4. Stk. 1 omfatter ikke tegningsretter til aktier omfattet af § 28, der afstås ved tilbagesalg til det udstedende selskab.

Stk. 5. Uanset stk. 1 er beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, skattefri for modtageren.«

9. § 16 C, stk. 3, nr. 6, affattes således:

»6) Gevinst fratrukket tab ved afståelse af aktier m.v. Gevinst og tab opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 25 og § 26, stk. 2-4 og 6.«

10. I § 16 C, stk. 4, 3. pkt., og stk. 7, 3. pkt. , ændres »aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2«.

11. § 16 C, stk. 11, ophæves.

Stk. 12-15 bliver herefter stk. 11-14.


12. I § 16 C, stk. 13, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 12« til: »stk. 11«.

13. I § 16 C, stk. 14, 2. pkt., der bliver stk. 13, 2. pkt., ændres »stk. 13« til: »stk. 12«.

14. I § 16 H, stk. 4, indsættes efter »det faktiske anskaffelsestidspunkt«: », medmindre lagerprincippet skal anvendes«, og 6. pkt . ophæves.

15. Efter § 16 H indsættes:

»§ 16 I. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der direkte eller indirekte kontrollerer et dansk eller et udenlandsk selskab eller forening m.v. (selskabet), som direkte erhverver aktier via kapital- og venturefonde, skal medregne selskabets positive aktieindkomst opgjort efter stk. 4 som CFC-indkomst, når selskabet har en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden. Den skattepligtige anses for at kontrollere selskabet m.v., når enten betingelserne i § 16 H, stk. 6, er opfyldt, eller den skattepligtige er medstifter af kapital- eller venturefonden eller deltager i ledelsen eller driften af kapital- eller venturefonden eller i virksomheder ejet af denne.

Stk. 2. Selskabet har en fortrinsstilling som nævnt i stk. 1, når det er aftalt, at selskabets forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger selskabets forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.

Stk. 3. Ved kapital- og venturefonde i stk. 1 forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvist at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse.

Stk. 4. Selskabets aktieindkomst, jf. stk. 1, opgøres som summen af:

1) Udbytter og afståelsessummer vedrørende aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven, uanset ejerandelens størrelse.

2) Gevinst og tab vedrørende aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven, uanset ejerandelens størrelse.

3) Fradrag for standardafkastet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 4, af selskabets indskudte kapital i kapital- og venturefonden.



Stk. 5. Ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v., jf. stk. 4, anvendes realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1.

Stk. 6. Hvis aktieindkomsten efter stk. 4 for et indkomstår udviser underskud, kan dette underskud fradrages i indkomst efter stk. 4 for de følgende indkomstår. Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.

Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst medregnes den del af selskabets aktieindkomst, der svarer til den gennemsnitlige direkte eller indirekte andel af selskabets samlede aktiekapital, som den skattepligtige har ejet i indkomståret. Der medregnes dog kun aktieindkomst optjent af selskabet i den del af selskabets indkomstår, hvor den skattepligtige har kontrol over selskabet.

Stk. 8. Der gives nedslag for selskabets danske og udenlandske skatter efter § 33, stk. 1 og 6. Nedslaget skal dog ikke kunne overstige den del af selskabets samlede danske og udenlandske skat, der forholdsmæssigt falder på selskabets aktieindkomst efter stk. 4.

Stk. 9. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet ikke overstiger den skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.«

§ 13

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret bl.a. ved § 109 i lov nr. 90 af 31. januar 2007 og senest ved § 3 i lov nr. 1343 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, nr. 2, udgår », 8 I, 8 J«.

2. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 1-8« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 4 og 5«.

3. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 21, stk. 1« til: »§ 21, stk. 2«.

4. I § 4, stk. 1, nr. 18, ændres »ligningslovens § 16 C, stk. 15« til: »ligningslovens § 16 C, stk. 14«.

5. I § 4 a, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »§§ 12-14,«: »fortjeneste efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 2, nr. 1, og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A.«.

6. I § 4 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 9« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 6«.

7. I § 4 b, stk. 1, ændres efter »ligningslovens § 16 H« til: »ligningslovens §§ 16 H og 16 I«.

§ 14

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 7. april 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 5 b, affattes således:

»5 b) fonde og foreninger som nævnt i §§ 214-216 i lov om finansiel virksomhed, KommuneKredit og Dansk Eksportfinansieringsfond,«

2. § 1, stk. 8, 3. pkt., ophæves.

3. § 2, stk. 1, litra a, 8.-10. pkt. , ophæves, og i stedet indsættes:

»For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten for faste driftssteder med undtagelse af selskaber omfattet af § 2 A, stk. 1, gevinst, tab og udbytte på selskabets aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted, herunder gevinst, tab og udbytte af aktier, der indgår i det faste driftssteds anlægskapital, samt genbeskatningssaldo efter § 31 A.«

4. § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt. , affattes således:

»oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, bortset fra udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens administration, og afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B.«

5. § 2, stk. 1, litra c, 3.-5. pkt. , ophæves, og i stedet indsættes:

»Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, der er medlem af EU/EØS og som udveksler oplysninger med Danmark.«

6. I § 2, stk. 1, litra c, 6. pkt. , der bliver 5. pkt., udgår: »som nævnt i 3. pkt.«.

7. I § 2, stk. 2, ændres »2. pkt.« til: »3. pkt.«, og »2.-5. pkt.« ændres til: »2.-6. pkt.«.

8. I § 2, stk. 5, 3. pkt., ændres »ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3.-5. pkt.« til: »ligningslovens § 16 H, stk. 6, 3.-5. pkt.«.

9. I § 2 A, stk. 5, 6. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3«.

10. I § 2 C, stk. 4, udgår »§ 8, stk. 2, og«, og »aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3« ændres til: »aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3«.

11. § 3, stk. 1, nr. 14, affattes således:

»14) Det i lov om finansiel stabilitet nævnte Afviklingsselskab.«

12. I § 3, stk. 1, nr. 19, ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 1« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2«, »et selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2,« ændres til: »en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, og i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom,«, og »aktier eller andele i et selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, og« ændres til: »investeringsforeningsbeviser i en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, og i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, samt«.

13. § 3, stk. 1, nr. 20, ophæves

14. § 7 A, stk. 2, ophæves.

15. I § 9, stk. 2, 2. pkt., ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 4« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 2«.

16. I § 11 B, stk. 1, 2. pkt., ændres »20 mio. kr.« til: »21.300.000 kr. (2010-niveau).«

17. § 11 B, stk. 3, 1.-3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20, dog således at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.000.«

18. I § 11 B, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »20 pct. pro anno«: », jf. dog stk. 12,«.

19. I § 11 B indsættes som stk. 12 :

»Stk. 12. Ved anvendelse af stk. 6, 1. pkt., bruges de medregningsprocenter, som er anført i 2.-9. pkt. For indkomståret 2010 udgør procenten 17,5. For indkomståret 2011 udgør procenten 15. For indkomståret 2012 udgør procenten 12,5. For indkomståret 2013 udgør procenten 10. For indkomståret 2014 udgør procenten 7,5. For indkomståret 2015 udgør procenten 5. For indkomståret 2016 udgør procenten 2,5. For indkomståret 2017 og senere indkomstår udgør procenten 0.«

20. § 13, stk. 1, nr. 2, 2.- 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytter, hvor det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen, medmindre beskatningen i udlandet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater.«

21. I § 13, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 8-14« til: »stk. 3-9«.

22. § 13, stk. 3-7, ophæves.

Stk. 8-14 bliver herefter stk. 3-9.


23. I § 13, stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »aktier i de af sambeskatningen omfattede datterselskaber«: »og egne aktier«.

24. I § 13, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 3«.

25. I § 13, stk. 10, der bliver stk. 5, ændres to steder »stk. 8« til: »stk. 3«, og »stk. 9« ændres til: »stk. 4«.

26. I § 13, stk. 11, der bliver stk. 6, ændres to steder »stk. 8 og 9« til: »stk. 3 og 4«.

27. I § 13, stk. 12, der bliver stk. 7, ændres to steder »stk. 8, 10 og 11« til: »stk. 3, 5 og 6«, og »stk. 8, 1. pkt.« ændres til: »stk. 3, 1. pkt.«

28. I § 13, stk. 13, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 3«.

29. § 13, stk. 13, 3. pkt., der bliver stk. 8, 3. pkt., ophæves.

30. I § 13, stk. 14, der bliver stk. 9, ændres »stk. 8-13« til: »stk. 3-8«.

31. I § 13 F, stk. 8, ændres »§ 13, stk. 8-14« til: »§ 13, stk. 3-9«.

32. I § 17, stk. 2, 3. pkt., ændres », i en sammenhængende periode på et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge« til: »på udbytteudlodningstidspunktet«.

33. § 17, stk. 2, 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller en forening m.v., som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i Færøerne eller Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 3. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.«

34. I § 17, stk. 3, 1. pkt., udgår »eller stk. 3,«.

35. I § 21, 3. pkt., ændres »§ 13, stk. 1, nr. 2, 7. pkt.« til: »§ 13, stk. 1, nr. 2, 6. pkt.«

36. § 31 D, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»Ved tilskud mellem to selskaber (søsterselskaber) med fælles direkte eller indirekte moderselskab finder 1. pkt. kun anvendelse, hvis det fælles moderselskab kan modtage skattefrit udbytte fra tilskudsyderen.«

37. § 31 D, stk. 1, 4. og 7. pkt., ophæves.

38. I § 32, stk. 4, indsættes efter »det faktiske anskaffelsestidspunkt«: », medmindre lagerprincippet skal anvendes« og 7. pkt. ophæves.

39. I § 32, stk. 5, nr. 5, ændres »og udnyttede tab ved afståelse af« til: »og tab vedrørende«.

40. I § 32, stk. 10, 3. pkt., ændres »§§ 8 eller 17« til: »§ 17«.

§ 15

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 1 i lov nr. 527 af 17. juni 2008 og senest ved § 1 i lov nr. 1341 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 23, 1. pkt., ændres »150 kr.« til: »300 kr. (2010-niveau)«.

2. I § 26, stk. 4, 2. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 13, stk. 8-14« til: »selskabsskattelovens § 13, stk. 3-9«.

3. I § 26, stk. 8, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7, eller fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8, eller § 15 d, stk. 8« til: »aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt., eller fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 5. pkt., eller § 15 c, stk. 1, 5. pkt.«

4. I § 29, stk. 3, 1. pkt., ændres »1.100 kr. (i 1987-niveau)« til: »2.100 kr. (2010-niveau)«.

5. I § 42 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »beløb på 400 kr. (i 1987-niveau)« til: »grundbeløb på 800 kr. (2010-niveau)«.

6. I § 42 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »Beløbet« til: »Grundbeløbet«.

7. § 53 affattes således:

»§ 53. Godtgørelsesberettigede er fysiske og juridiske personer, bortset fra de, der er nævnt i stk. 2, som

1) er berettiget til at klage over en afgørelse i en sag, som er nævnt i § 55,

2) kan indbringe en afgørelse i en sag, som er nævnt i § 55, for domstolene,

3) i øvrigt må anerkendes som part i en sag, som er nævnt i § 55, eller

4) inddrages i en sag omfattet af § 55 af en myndighed, fordi myndigheden skønner, at den pågældende har en direkte retlig interesse i sagens udfald.



Stk. 2. Følgende juridiske personer er ikke godtgørelsesberettigede:

1) Skattepligtige efter selskabsskattelovens §§ 1 eller 2.

2) Skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1.«



8. § 55, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) I en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen, når sagen er opstået som følge af, at de danske skattemyndigheder har forhøjet et dansk foretagendes skattepligtige indkomst.«

§ 16

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 5 i lov nr. 530 af 17. juni 2008 og senest ved § 6 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 1« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2«.

2. I § 3 C, stk. 7, 8. pkt., ændres »§ 8, 9 A« til: »§ 9«.

3. I § 3 C, stk. 14, 3. pkt., ændres »ligningslovens § 16 H, stk. 2« til: »ligningslovens § 16 H, stk. 6«.

4. I § 6 D, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt. , ændres »kursgevinstlovens § 25, stk. 6« til: »kursgevinstlovens § 25, stk. 9«.

5. I § 6 D, stk. 3, ændres »kursgevinstlovens § 25, stk. 7« til: »kursgevinstlovens § 25, stk. 10«, og »kursgevinstlovens § 25, stk. 6« ændres to steder til: »kursgevinstlovens § 25, stk. 9«.

6. I § 6 D, stk. 4, ændres »kursgevinstlovens § 25, stk. 7« til: »kursgevinstlovens § 25, stk. 10«, »kursgevinstlovens § 25, stk. 6« ændres til: »kursgevinstlovens § 25, stk. 9«, og »kursgevinstlovens § 25, stk. 9, nr. 2« ændres til: » kursgevinstlovens § 25, stk. 12, nr. 2«.

7. I § 7 C, stk. 1, 2. pkt., ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 10« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 6«.

§ 17

I lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 29. august 2005, som ændret bl.a. ved § 11 i lov nr. 540 af 6. juni 2007 og senest ved § 3 i lov nr. 1341 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:

1. § 15, stk. 1, affattes således:

»For skibe m.v. omfattet af denne lov opgøres den skattepligtige indkomst på grundlag af nettotonnagen. Den skattepligtige indkomst udgør for hvert skib følgende grundbeløb pr. 100 nettoton (NT) pr. påbegyndt døgn, uanset om skibet er i drift eller ej:«

1. Til og med 1.000 NT - 8,97 kr. pr. 100 NT 2. Fra 1.001 NT til og med 10.000 NT - 6,44 kr. pr. 100 NT 3. Fra 10.001 NT til og med 25.000 NT - 3,85 kr. pr. 100 NT 4. Mere end 25.000 NT - 2,53 kr. pr. 100 NT«


§ 18

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 2. oktober 2007, som ændret ved § 10 i lov nr. 521 af 17. juni 2008 og § 7 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

»Aktiver og passiver, hvor den hidtidige ejer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har medregnet fortjeneste eller tab efter realisationsprincippet, og hvor selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne fortjeneste eller tab på de pågældende aktiver og passiver efter lagerprincippet, anses for erhvervet henholdsvis påtaget af selskabet på omdannelsesdatoen til den værdi, der følger af 1. pkt.«

§ 19

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007, som ændret ved § 13 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007 og § 7 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 22 c, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., ændres »343.150 kr. (i 1987-niveau)« til: »627.000 kr. (2010-niveau).«

2. I § 22 d, stk. 1, 5. pkt., ændres »96.500 kr. (i 1987-niveau).« til: »176.400 kr. (2010-niveau).«

3. I § 22 d, stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, ændres »321.700 kr. (i 1987-niveau)« til: »587.800 kr. (2010-niveau)«.

4. I § 23 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »25.150 kr.« til: »et grundbeløb på 46.000 kr. (2010-niveau)«.

5. I § 23 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »Beløbet« til: »Grundbeløbet«.

§ 20

I lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002, som ændret bl.a. ved § 11 i lov nr. 406 af 8. maj 2006 og § 11 i lov nr. 514 af 7. juni 2006 og senest ved § 14 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 33, stk. 5, 3. pkt., stk. 6, 3. pkt., og stk. 7, 3. pkt ., ændres »§ 16 A, stk. 9« til: »§ 16 A, stk. 6«.

2. I § 33 A, stk. 5, 1. pkt., ændres »450 kr.« til: »900 kr. (2010-niveau)«.

§ 21

I lov om fonde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 11. august 1992, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »kursgevinstloven«: »og aktieavancebeskatningsloven«.

§ 22

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 2010, jf. dog 2. pkt., stk. 3-8 og stk. 11, 2. pkt. Loven har ikke virkning for aktier, som er afstået inden den 22. april 2009.

Stk. 3. § 1, nr. 50, har virkning fra og med den 22. april 2009.

Stk. 4. § 5, nr. 5-7, har virkning for genanbringelser i fast ejendom, hvor

1) den afståede faste ejendom er afstået den 22. april 2009 eller senere, eller

2) den erhvervede faste ejendom eller aftalen om ombygning, nybygning eller tilbygning er erhvervet henholdsvis indgået den 22. april 2009 eller senere.



Stk. 5. § 9, nr. 6-7, og § 14, nr. 5-6, 20-22, 24-28 og 30-37, har virkning for udbytter og tilskud, der udloddes henholdsvis ydes fra og med 1. januar 2010.

Stk. 6. § 11, nr. 1, har virkning for afdrag på fordringer, der foretages den 22. april 2009 eller senere.

Stk. 7. § 12, nr. 1, og § 15, nr. 7-8, har virkning for udgifter vedrørende sager, der er indbragt eller anlagt efter lovens ikrafttræden. 1. pkt. omfatter tillige udgifter vedrørende sager, der er indbragt eller anlagt senest ved lovens ikrafttræden, men som er indbragt for en ny instans efter lovens ikrafttræden.

Stk. 8. § 12, nr. 9, har virkning for gevinst og tab på aktier ejet i 3 år eller mere, som investeringsforeningen realiserer i indkomstår 2010 eller senere.

Stk. 9. Ved beskatning af porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, og ved beskatning efter ligningslovens § 16 I, som affattet ved denne lovs § 12, nr. 15, anvendes som værdien ved begyndelsen af indkomståret 2010:

1) Den skattemæssige anskaffelsessum, hvis aktierne på dette tidspunkt har været ejet i mindre end 3 år, jf. dog 2.-5. pkt., og nr. 2, 2. og 3. pkt. Hvis handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 er mindre end den skattemæssige anskaffelsessum, skal anskaffelsessummen nedsættes med de modtagne udbytter, som selskabet m.v. i ejertiden har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen. Til modtagne udbytter fra porteføljeselskabet medregnes ethvert tilskud og udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af porteføljeselskabet og koncernselskaber, som porteføljeselskabet har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som porteføljeselskabet ikke har direkte eller indirekte indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C. Nedsættelsen efter 2.-4. pkt. kan maksimalt udgøre forskellen mellem den skattemæssige anskaffelsessum og handelsværdien.

2) Handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010, hvis aktierne på dette tidspunkt har været ejet i 3 år eller mere. 1. pkt. omfatter også aktier i et selskab, som er erhvervet i forbindelse med en kapitalforhøjelse efter den 22. april 2009, hvis der samtidig ejes andre aktier i det pågældende selskab, og disse andre aktier ved begyndelsen af indkomståret 2010 ville være ejet i 3 år eller mere. Aktier, der er erhvervet ved en skattefri aktieombytning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36 A, den 22. april 2009 eller senere omfattes af 1. pkt.



Stk. 10. Ved beskatningen af investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 20 A som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, anvendes uanset stk. 9 den skattemæssige anskaffelsessum som værdien ved begyndelsen af indkomståret 2010. 1. pkt. omfatter ikke investeringsforeningsbeviser, hvor investeringsforeningen efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2, som affattet i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009 har valgt, at gevinst og tab på beviserne skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne for almindelige aktier. Hvis den skattemæssige anskaffelsessum overstiger handelsværdien, anvendes handelsværdien, hvis investeringsforeningen ikke udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, eller hvis investeringsforeningen er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, og foreningen investerer i fordringer på selskaber med hvilke et medlem af investeringsforeningen er koncernforbundet efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Stk. 11. Ved ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet på næringsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 anvendes anskaffelsessummen på aktien som værdien ved begyndelsen af indkomståret 2010. Gevinst og tab på egne aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, som er i behold ved udgangen af indkomståret 2009, medregnes ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2009, som om de var afstået til værdien på dette tidspunkt.

Stk. 12. For personer, som efter den hidtidige affattelse af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, men hvor den ændrede affattelse af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 4, jf. denne lovs § 1, nr. 29, betyder, at betingelsen for kravet om anvendelse af lagerprincippet ikke er opfyldt, bevares kravet om anvendelse af lagerprincippet dog for investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, som den skattepligtige har erhvervet inden udløbet af indkomståret 2009.

Stk. 13. Forsikringsselskaber skal ved opgørelsen af summen af skattefri udbytter og avancer i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 8, der bliver stk. 3, som affattet ved denne lovs § 14, nr. 20, for indkomståret 2010 medregne et beløb svarende til den skattepligtige gevinst og det fradragsberettigede tab, der ville være opstået, hvis alle porteføljeaktier, der er optaget på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet og omfattet af stk. 9, nr. 1, var afstået til handelsværdien ved udløbet af indkomståret 2009.

Stk. 14. Ved ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet på fordringer omfattet af kursgevinstloven anvendes fordringens anskaffelsessum, jf. dog kursgevinstlovens § 41, stk. 14-17, som værdien ved begyndelsen af indkomståret 2010.

Stk. 15. For personer og dødsboer, som efter den hidtidige affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008, har valgt at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld som følge af valutakursændringer, men hvor der efter den ændrede affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 2, jf. denne lovs § 11, nr. 3, ikke er adgang til at vælge lagerprincippet for gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld som følge af valutakursændringer, bevares det trufne valg for de fordringer og den gæld, som personen eller dødsboet har erhvervet henholdsvis påtaget sig inden udløbet af indkomståret 2009.

Stk. 16. For selskaber m.v., som efter den hidtidige affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008, har valgt at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på ikke-børsnoteret gæld som følge af valutakursændringer, men hvor der efter den ændrede affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 5, jf. denne lovs § 11, nr. 4, ikke er adgang til at vælge lagerprincippet for gevinst og tab på ikke-børsnoteret gæld som følge af valutakursændringer, bevares det trufne valg for den gæld, som selskabet m.v. har påtaget sig inden udløbet af indkomståret 2009.

Stk. 17. For selskaber m.v., som efter den hidtidige affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008, har valgt at anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld omfattet af kursgevinstlovens § 7, stk. 3 eller 4, men hvor der efter den ændrede affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 6, jf. denne lovs § 11, nr. 4, ikke er adgang til at vælge realisationsprincippet for gevinst og tab på en sådan gæld, bevares det trufne valg for den gæld omfattet af kursgevinstlovens § 7, stk. 3 eller 4, som selskabet m.v. har påtaget sig inden udløbet af indkomståret 2009.

Stk. 18. Aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 3. pkt., og stk. 7, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 48, finder anvendelse på aktier erhvervet den 22. april 2009 eller senere ved en skattefri aktieombytning uden tilladelse efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 36 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009. Hvis en spaltning vedtages den 22. april 2009 eller senere, er anvendelsen af reglerne i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 4. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 8. november 2007, betinget af, at selskaber, der efter spaltningen ejer mere end 10 pct. af kapitalen i et af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på 3 år efter spaltningsdatoen. Hvis en tilførsel af aktiver gennemføres den 22. april 2009 eller senere, er anvendelsen af reglerne i fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, 4. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 8. november 2007, betinget af, at det indskydende selskab ikke afstår aktier i det modtagende selskab i en periode på 3 år efter tilførselsdatoen. Fusionsskattelovens § 15 a, stk. 6, 2. pkt., og § 15 c, stk. 6, 2. pkt., jf. denne lovs § 8, nr. 7 og 12, finder anvendelse ved spaltninger og tilførsler, som er nævnt i 2. og 3. pkt.

Stk. 19. Værdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 for aktier som nævnt i stk. 9 skal selvangives og udgør en del af skatteansættelsen for indkomståret 2010.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har den 1. marts 2009 indgået en aftale om forårspakke 2.0.


Forårspakken 2.0 indeholder bl.a. forslag om:


»Færre særordninger og mindre støtte til erhvervslivet

Afskaffelsen af mellemskatten og nedsættelsen af topskatten finansieres blandt andet ved færre særordninger i erhvervsskatte- og afgiftssystemet og mindre støtte (se nedenfor). Det medvirker desuden til mere ensartede regler og dermed mindre begunstigelser af enkeltsektorer.


Erhvervslivets medfinansiering skal ses i lyset af de fordele, danske virksomheder får som følge af lavere marginalskat. Det bliver fx lettere at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft og at belønne en ekstra arbejdsindsats.


Parterne lægger vægt på en gradvis indfasning for visse ordninger, så virksomhederne får mulighed for at tilpasse sig de nye vilkår.«


2. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget indeholder de forslag i Forårspakke 2.0, der vedrører:


 
Bemærkninger
 
Alm.
Økonomiske
1. Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning
3.1
4.1
2. Afskaffelse af fradragsretten for renter ved køb af udenlandske aktier
3.2
4.2
3. Afskaffelse af muligheden for, at afdrag på fordringer anses for udbytte
3.3
4.3
4. Afskaffelse af fradrag for advokat- og revisoromkostninger og undersøgelser af nye markeder i forbindelse med etablering af virksomhed
3.4
4.4
5. Fuld beskatning af genvundne afskrivninger
3.5
4.5
6. Afskaffelse af omkostningsgodtgørelse for selskabers omkostninger ved skattesager
3.6
4.6
7. Stramning af genanbringelsesregler for fast ejendom
3.7
4.7
8. Engangsforhøjelse af tonnageskatten
3.8
4.8


Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 indeholder følgende tekst om de enkelte forslag:


»Harmonisering af den skattemæssige behandling af selskabers udbytter og aktieavancer

Harmoniseringen af selskabers udbytter og aktieavancer skal sikre en mere enkel og ens beskatning af udbytter og aktieavancer


Parterne er enige om:


- At alle udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier gøres skattefrie uanset ejertid.

- At alle udbytter og avancer til selskaber og fonde af andre aktiebesiddelser (porteføljeaktier) beskattes fuldt ud uanset ejertid.

- Lagerbeskatning af selskabers og fondes porteføljeaktier og obligationer.

- At kapitalfondspartneres merafkast (overnormalafkast) beskattes som erhvervsindkomst.



Initiativerne træder i kraft for indkomståret 2010.


Afskaffelse af fradrag for advokat- og revisoromkostninger i forbindelse med etablering af virksomhed

Selskaber og fysiske personer kan få fradrag for deres udgifter til advokater og revisorer samt undersøgelser af nye markeder i forbindelse med etablering af eller udvidelse af erhvervsvirksomhed. Det strider mod det skattemæssige princip om, at der ikke er fradrag for etablering af erhvervsvirksomhed. Og ordningen er konkurrenceforvridende i forhold til andre rådgivningsbrancher, der leverer tilsvarende ydelser.


Parterne er derfor enige om, at fradragsretten ophæves.


Initiativerne træder i kraft for indkomståret 2010.


Fradragsret for renter ved køb af udenlandske aktier

Efter gældende regler medregnes 20 pct. af købesummen for aktier i udenlandske, direkte ejede datterselskaber til de driftsaktiver, der berettiger til rentefradrag. Afkastet på aktierne vil imidlertid som oftest være skattefrit, idet der er tale om datterselskaber. Der gives således fradragsret for renteudgifterne, uden at der nødvendigvis senere opstår en skattepligtig indkomst i Danmark.


Parterne er derfor enige om at fjerne fradragsretten for renter ved køb af udenlandske selskaber.


Fradragsretten udfases i perioden 2010 til 2017.


Genvundne afskrivninger

Personer medregner alene 90 pct. af genvundne afskrivninger på bygninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Reglen blev indført ved overgang fra beskatning som særlig indkomst (proportional beskatning) til beskatning efter en progressiv skala. Skattesatserne er reduceret væsentligt siden da.


Parterne er derfor enige om at ophæve nedslaget i skattegrundlaget.


Initiativerne træder i kraft for indkomståret 2010.


Stramning af genanbringelsesregler for fast ejendom

Parterne er enige om, at genanbringelsesreglerne for fast ejendom strammes, således at der ikke kan ske genanbringelse i udlejet fast landbrugsejendom mv. Dermed sikres en mere ensartet behandling af forskellige erhverv. Endvidere skal der alene kunne ske genanbringelse inden for EU og EØS.


Initiativet træder i kraft hurtigst muligt.


Engangsforhøjelse af tonnageskatten

I den frivillige tonnageskatteordning beskattes rederier af størrelsen af deres tonnage. Den skattepligtige indkomst beregnes pr. skib efter en særlig skala med et kronebeløb pr. 100 nettoton og beskattes med selskabsskattesatsen. Eftersom rederiernes indkomster i gennemsnit følger udviklingen i priser og lønninger, og tonnageskattesatserne er et fast kronebeløb, sker en gradvis reduktion af den effektive beskatning.


Parterne er derfor enige om, at tonnageskattesatserne engangsforhøjes med 15 pct.


Initiativerne træder i kraft for indkomståret 2010.


Afskaffelse af omkostningsgodtgørelse for selskabers omkostninger ved skattesager

Parterne er enige om, at omkostningsgodtgørelse for selskaber i visse skatte- og afgiftssager afskaffes. Samtidig gøres udgifterne fradragsberettigede. Den nuværende godtgørelse belaster klagesystemet unødigt. En afskaffelse vil medføre betydelige administrative fordele.


Initiativet træder i kraft 1. januar 2010.


Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning

- Afskaffe muligheden for, at afdrag på fordringer anses for udbytte: Efter gældende regler kan der systematisk opnås fradrag og skattefrie indtægter ved at opkøbe aktier og fordringer i nødlidende selskaber med gæld. Det indebærer et provenutab for staten. Selskabers afdrag på fordringer ejet af et koncernforbundet selskab skal derfor ikke længere betragtes som udbytte.«



3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning

Selskabers beskatning af aktieavancer og aktieudbytter foreslås harmoniseret, således at det bliver skattemæssigt neutralt, om afkastet på aktier fremkommer i form af udlodning af udbytte eller som en gevinst ved afståelse af aktier.


De elementer, der indgår i forslaget om harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning, er i god overensstemmelse med de hensyn, der i øvrigt bør tages og har været taget ved indretningen af den danske kapitalbeskatning. Der er her især tale om afvejningen mellem at undgå dobbeltbeskatning ved beskatning af selskabsindkomst i flere led, undgå forvridningen mellem investeringer i forskellige typer af aktiver (her primært obligationer og aktier) samt undgå at forvride og forøge omkostningerne ved investeringer i realkapital.


Gældende ret

Efter de gældende regler skal selskaber medregne gevinst og tab ved afståelse af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt aktierne har været ejet i mindre end 3 år på afståelsestidspunktet. Tabet er kildeartsbegrænset. Det vil sige, at tabet kun kan fradrages i gevinster på aktier, der afstås efter en ejertid på mindre end 3 år. Ved afståelse af aktier, der på afståelsestidspunktet har været ejet i 3 år eller mere, er gevinster skattefri, og tab kan ikke fradrages.


For aktier, der er erhvervet som led i selskabets næringsvej, skal gevinst og tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset ejertid.


Gevinst og tab, der er skattepligtige, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet).


For gevinst og tab på næringsaktier er der adgang til én gang for alle at vælge at medregne urealiserede gevinster og tab på beholdningen af disse aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (lagerprincippet).


I forhold til udbytter sondres der mellem datterselskabsaktier, næringsaktier, egne aktier og aktier, der falder uden for disse kategorier (andre aktier).


Datterselskaber er selskaber, hvori moderselskabet ejer 10 pct. eller mere af aktiekapitalen, og som er hjemmehørende i Danmark, Færøerne, Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Udbytte af datterselskabsaktier er skattefrit, såfremt moderselskabet har ejet aktierne i datterselskabet i mindst 1 år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Udbytte af koncernselskabsaktier vil som hovedregel falde ind under reglen om datterselskabsaktier. Koncernselskaber er selskaber, der kontrolleres af samme moderselskab. Kontrol er defineret som besiddelse af mere end 50 pct. af stemmerne. Tilskud mellem koncernselskaber er ligeledes skattefrie, når koncernforbindelsen eksisterer i mindst 1 år.


Udbytte af næringsaktier skal medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og udbytte af egne aktier er skattefrit, mens der for udbytte af andre aktier gælder, at alene 66 pct. af udbyttet skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.


Forslaget

Med forslaget indføres en ny sondring i forhold til beskatning af aktieavancer, der er baseret på karakteren af ejerskab i stedet for ejertid. Efter forslaget sondres der mellem datterselskabs- og koncernselskabsaktier og porteføljeaktier, idet der samtidig indføres en særskilt regulering af egne aktier. Den særlige bestemmelse om beskatning af næringsaktier, der i dag gælder for både selskaber og personer, videreføres, således at den fortsat gælder for både selskaber og personer.


Det foreslås, at gevinst og tab på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende foreslås det, at udbytter af datterselskabs- og koncernselskabsaktier og koncerninterne tilskud skal være skattefrie uanset ejertid.


Afgrænsningen af de datterselskaber, der omfattes af reglen om skattefrihed for aktieavancer og aktieudbytter, foreslås ændret i forhold til den gældende afgrænsning, der er indeholdt i bestemmelsen om skattefrit datterselskabsudbytte. I forhold til danske datterselskaber er kriteriet (fortsat), at selskabet er hjemmehørende i Danmark. For så vidt angår datterselskaber i udlandet foreslås det, at kriteriet om hjemmehørende afløses af et kriterium om, at beskatningen af udbytter skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Omformuleringen vil overordnet set ikke indebære nogen realitetsændring. Der indsættes desuden en værnsbestemmelse for at hindre omgåelse af 10 pct. grænsen ved, at flere porteføljeaktionærer lægger deres aktiebesiddelser i et fælles (moder)holdingselskab, der dermed kommer til at eje mere end 10 pct. af aktiekapitalen.


For porteføljeaktier, dvs. aktier der ikke er datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, foreslås det, at gevinster og tab skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset ejertid. Den gældende mulighed for skattefrihed af gevinster, der realiseres efter en ejertid på 3 år eller mere, foreslås således afskaffet. Til gengæld indføres der fradrag for tab, der opstår efter en ejertid på 3 år eller mere. Tilsvarende foreslås det, at udbytte af porteføljeaktier skal medregnes fuldt ud ved indkomstopgørelsen. Den gældende regel om, at kun 66 pct. af udbyttet beskattes, foreslås således afskaffet.


Det foreslås samtidig, at gevinst og tab som udgangspunkt skal medregnes ved indkomstopgørelsen efter lagerprincippet. For porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, foreslås dog, at realisationsprincippet kan anvendes i stedet for lagerprincippet. Anvendes realisationsprincippet, vil tab være kildeartsbegrænsede, således at de kun kan fradrages i skattepligtige gevinster på tilsvarende aktier. Selskabers beholdning af investeringsforeningsbeviser i akkumulerende og udloddende investeringsforeninger opgøres altid efter lagerprincippet.


Lagerbeskatningen skal ske på grundlag af aktiernes handelsværdi.


For så vidt angår egne aktier, foreslås det, at gevinst og tab ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder uanset ejertid, og uanset hvilken kategori aktien falder ind under - om det f.eks. er en porteføljeaktie, næringsaktie m.v.


Da sondringen mellem de forskellige kategorier af aktier er baseret på graden af ejerskab, vil det kunne forekomme, at en aktie skifter status fra datterselskabs-/koncernselskabsaktie til porteføljeaktie eller omvendt. Det vil sige, at en aktie via statusskift kan gå fra skattefrihed til skattepligt eller omvendt. Efter forslaget anses sådanne skift i skattemæssig status for en afståelse og en genanskaffelse.


I tilknytning til forslaget om harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning foreslås en ændring af reglerne for udloddende investeringsforeningers opgørelse af den såkaldte minimumsudlodning. Det foreslås således, at gevinster på aktier, som investeringsforeninger realiserer efter at have ejet aktierne i 3 år eller mere, skal indgå ved opgørelse af minimumsudlodningen. Baggrunden herfor er, at der ikke længere er nogen tre års regel vedrørende aktieavancer, hverken for personer eller for selskaber. Der bør derfor heller ikke være nogen tre års regel ved opgørelsen af minimumsudlodningen, idet beskatningen af investeringer i udloddende investeringsforeninger skal afspejle beskatningen ved den direkte investering. Det er valgfrit for investeringsforeningen, om minimumsudlodningen reelt skal udloddes til medlemmerne.


Endvidere foreslås, at selskaber skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer.


I forlængelse af forslaget om, at gevinst og tab på porteføljeaktier skal beskattes fuldt ud uanset ejertid, foreslås en ændring af reglen om skattepligt af aktier for selskaber, der udøver erhverv med fast driftssted i Danmark - begrænset skattepligt af aktier. Det foreslås således, at den begrænsede skattepligt udvides til også at omfatte porteføljeaktier, der er tilknyttet det faste driftssted. Efter de gældende regler omfatter den begrænsede skattepligt alene næringsaktier. Der ses imidlertid ikke at være nogen begrundelse for at undtage udenlandske selskaber for skattepligt af porteføljeaktier, når de er tilknyttet et fast driftssted i Danmark. Desuden vil den skattemæssige behandling af næringsaktier og porteføljeaktier med forslaget have så store lighedspunkter, at de også i forhold til den begrænsede skattepligt bør behandles ens.


Endelig indgår i forslaget en justering af reglerne om fraflytterbeskatning af aktier og fordringer m.v. Den særlige regel i aktieavancebeskatningsloven om fraflytterbeskatning af selskaber ophæves. Tilsvarende justeres fraflytterbestemmelsen i kursgevinstloven, således at den alene omfatter personer. Begrundelsen er, at forholdet i forvejen er reguleret i selskabsskatteloven via reglen om overførsel af aktiver og passiver internt i selskabet til et fast driftssted eller et hovedkontor i udlandet, således at de ikke længere omfattes af dansk beskatning. Yderligere indgår en justering af aktieavancebeskatningslovens fraflytterregler for personer, således at 7 års kravet i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, ikke gælder for personer, der ved en flytning tilbage til Danmark har fået reguleret indgangsværdierne for deres aktier med værdien af en resterende henstandssaldo.


Med de foreslåede ændringer af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v. opnås, at der bliver indført et meget enklere beskatningssystem. Ved konsekvent at gennemføre skattefrihed for udbytter og gevinster på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier uanset ejertid sikres det, at der ikke sker økonomisk dobbeltbeskatning ved beskatning af selskabsindkomst i flere led. Til gengæld kan tab på sådanne aktier ikke fradrages. Derved undgås, at underskud i udenlandske koncernselskaber kan »importeres« til Danmark som tab på aktier.


Med forslaget om konsekvent at gennemføre skattepligt af avancer og udbytter på porteføljeaktier undgås forvridningen mellem investeringer i forskellige typer af aktiver (primært obligationer og aktier). Ens beskatning af aktier og obligationer er hensigtsmæssig i en situation, hvor afkastet på aktier og obligationer (korrigeret for risiko) er ens - dvs. i den nuværende situation med frie kapitalbevægelser og en international marginal investor. Det var et parallelt ræsonnement, som ledte til indførelse af en fælles skattesats for aktier og obligationer under pensionsafkastbeskatningen.


Der vil ved porteføljeaktier kunne ske økonomisk dobbeltbeskatning, idet porteføljeselskabet allerede er blevet beskattet af dets indkomst. Udformningen af de gældende regler for udbytteudlodninger, hvorefter der alene medregnes 66 pct. af udbyttet, blev da også lavet for at mindske den økonomiske dobbeltbeskatning. Dengang var afgrænsningen mellem porteføljeaktier og datterselskabsaktier imidlertid en anden (25 pct. af aktiekapitalen mod 10 pct. i dag) og selskabsskattesatsen var væsentligt højere (38 pct. mod 25 pct. i dag).


Den foreslåede afgrænsning mellem porteføljeaktier og datterselskabsaktier (10 pct. af aktiekapitalen) svarer til afgrænsningen i EU's moder-/datterselskabsdirektiv, hvor man netop har ønsket at håndtere den økonomiske dobbeltbeskatning ved udbytteudlodninger.


Indkomsten fra porteføljeaktier kan sammenlignes med renter eller kursgevinster på obligationer, som er skattepligtige. I en lille åben økonomi, som den danske, vil afkastet på aktier (justeret for risikopræmie) normalt være lig med afkastet på obligationer. For ejeren kan investeringen således bedst sammenlignes med en kapitalanbringelse.


3.1.1. Særligt om fonde og lagerprincippet

Gældende ret

Fonde beskattes som udgangspunkt på samme måde som selskaber. Den væsentligste forskel er, at beskatningen af fonde nedsættes, i det omfang der uddeles (eller hensættes til uddelinger til almennyttige formål eller til konsolidering).


Forslaget

Forslaget medfører, at fonde som udgangspunkt vil skulle lagerbeskattes af aktier, som er optaget til handel på et reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet. Det foreslås dog, at fonde tillige fritages fra lagerprincippet ved beskatningen af sådanne aktier, hvis fondene benytter indtægterne til opfyldelse af fondens formål. Fonden skal med andre ord undlade at akkumulere indtægterne og i stedet udlodde dem i overensstemmelse med vedtægterne.


Konkret foreslås, at fondene kan anvende realisationsprincippet, når der udloddes tilstrækkeligt til at udlodningerne (hvad enten de er fradragsberettigede eller ej) svarer til indkomsten (inkl. skattefrie udbytter) i fonden. Hensættelser til almennyttige formål og til konsolidering sidestilles i denne forbindelse med udlodninger. Til gengæld medregnes uddelingerne ikke, når hensættelserne efterfølgende benyttes.


For alment velgørende fonde skal der dermed uddeles mindst 80 pct. af fondens samlede indtægter (hvor aktieindkomsten opgøres efter realisationsprincippet) over en fem års periode. De resterende 20 pct. kan hensættes til konsolidering af fonden. For familiefonde vil hele indkomsten skulle uddeles.


Det foreslås desuden, at fondsejede fideikommiser fritages fra aktieavancebeskatning, når afståelsen sker som led i kapitalens overgang til fri rådighed.


3.1.2. Særligt om skattefrie omstruktureringer

Den foreslåede harmonisering af beskatningen af selskabers udbytter og aktieavancer indebærer en forenkling af reglerne om skattefrie omstruktureringer. Det gælder især i relation til de skattefrie omstruktureringer, som foretages efter det regelsæt, som ikke kræver tilladelse fra SKAT. Vurderingen i forbindelse med ansøgninger efter tilladelse vil dog også blive enklere, og ændringerne vil samlet set betyde, at de to regelsæt for omstruktureringer (med og uden tilladelse) bliver mere ensartede.


Gældende ret

Der gælder i dag forskellige betingelser for skattefri aktieombytning, skattefri spaltning og skattefri tilførsel af aktiver afhængigt af, om omstruktureringen gennemføres efter tilladelse fra SKAT eller ej. Derimod kræves efter gældende regler ingen tilladelse til skattefri fusion. I relation til skattefri fusioner gælder der således kun et regelsæt i dag.


Reglerne om skattefri omstrukturering hviler på direktiv 90/434/EØF (fusionsskattedirektivet), der er ændret ved direktiv 2005/19/EF. Efter fusionsskattedirektivets artikel 11, stk. 1, litra a, kan en omstrukturering tilsidesættes, hvis hovedformålet eller et af hovedformålene med omstruktureringen er skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Hvis omstruktureringen ikke foretages af gyldige forretningsmæssige årsager, kan der ifølge direktivet være grund til at formode, at hovedformålet eller et af hovedformålene er skatteunddragelse eller skatteundgåelse.


Derfor påser SKAT bl.a. i sin behandling af ansøgninger om tilladelse til skattefri omstrukturering, at omstruktureringen er båret af forsvarlige forretningsmæssige begrundelser og ikke reelt bliver benyttet til at afstå aktiver skattefrit og derved til at omgå avancebeskatningen. Gennem tilladelsespraksis og særligt de vilkår, som SKAT stiller for tilladelserne, bliver der dæmmet op for, at reglerne om avancebeskatning bliver omgået.


Denne mulighed er ikke til stede i det objektive regelsæt, hvor skattefriheden ikke er betinget af en tilladelse. Derfor indeholder regelsættet om objektive omstruktureringer nogle værnsregler, som skal forhindre, at en skattefri omstrukturering, der er gennemført uden tilladelse, reelt bliver benyttet til at afstå aktier eller aktiver skattefrit og dermed til at omgå avancebeskatningen. Værnsreglerne er udformet, så de kan varetage de samme hensyn, som i dag påses i tilladelsessystemet, og som ligger bag de vilkår, der stilles i tilladelsespraksis. Værnsreglerne er derfor udformet, så det ikke vil være interessant at anvende adgangen til skattefri omstrukturering uden tilladelse, hvis hovedformålet med en omstrukturering er skatteundgåelse eller skatteunddragelse.


Værnsreglerne skal bl.a. forhindre, at man - som et alternativ til et skattepligtigt salg af aktiver - foretager en skattefri omstrukturering og kort tid efter sælger vederlagsaktierne uden nogen nævneværdig skattepligtig avance. Derfor fastsættes anskaffelsestidspunktet for vederlagsaktierne til omstruktureringstidspunktet, og anskaffelsessummen for vederlagsaktierne fastsættes til anskaffelsessummen for de ombyttede aktier. Hensigten er, at der herefter vil opstå en skattepligtig aktieavance, hvis vederlagsaktierne sælges, inden der er gået 3 år. I sammenhæng hermed gælder nogle komplicerede værnsregler, der skal forhindre, at aktieavancen fjernes ved, at der udloddes skattefri udbytter fra det pågældende selskab.


Forslaget

Med det foreslåede regelsæt kan en stor del af de ovennævnte værnsregler ophæves, idet et selskab alt andet lige vil kunne afstå vederlagsaktierne skattefrit straks efter omstruktureringen. På den baggrund foreslås det i stedet, at det bliver en betingelse, at aktierne i det erhvervede selskab (ved skattefri aktieombytning), i de deltagende selskaber (ved skattefri spaltning) og i det modtagende selskab (ved skattefri tilførsel af aktiver) ikke afstås inden for en periode på 3 år fra omstruktureringstidspunktet. For at gøre det muligt at foretage efterfølgende skattefri omstruktureringer kan de pågældende aktier dog i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering, hvis der ved denne efterfølgende omstrukturering alene sker vederlæggelse med aktier.


Hvis de omhandlede aktier bliver afstået inden for 3 år efter omstruktureringsdatoen, bliver omstruktureringen som udgangspunkt skattepligtig. Dette kan dog undgås, hvis der ansøges om tilladelse hos SKAT. Hvis skattefriheden herefter skal opretholdes, vil det dermed skulle sandsynliggøres over for SKAT, at omstruktureringen og den efterfølgende afståelse af aktierne er forretningsmæssigt begrundet. Afgørelsen heraf vil bero på gældende praksis.


Det vurderes, at forslaget vil øge antallet af skattefrie omstruktureringer, der foretages uden tilladelse fra SKAT. Det gælder i særlig grad aktieombytninger. Her vil den væsentligste forskel på, om omstruktureringen gennemføres med eller uden tilladelse fra SKAT være, om omstruktureringen tillades med et anmeldelsesvilkår, eller om der gælder en objektiv regel om, at vederlagsaktierne ikke må afstås i en vis periode. Antallet af skattefrie tilførsler af aktiver uden tilladelse forventes også at blive øget. Dog vil nogle selskaber fortsat ønske sikkerhed for, at det særlige grenkrav ved denne type omstrukturering er opfyldt.


3.1.3. Særligt om kapitalfondspartnere

Det foreslås, at det merafkast, som kapitalfondspartnere oppebærer fra investeringer i kapitalfondene, gøres til personlig indkomst for kapitalfondspartneren, idet merafkastet må anses for at være vederlag for partnernes knowhow og indsats ved fondens etablering, drift og afvikling.


Gældende ret

En kapitalfonds levetid er begrænset og formålet er køb, videreudvikling og salg af virksomheder med gevinst, der udloddes til slut. Kapitalfondene har som regel valgt en struktur, hvor investeringen sker via et limited partnership (kommanditselskab). Investorerne (pensionsselskaberne m.v.) indskyder langt hovedparten af kapitalen, mens ledelsesteamet (partnerne) indskyder et mere beskedent beløb.


Ledelsen af fonden foretages af komplementaren, dvs. partnerne (evt. via et selskab), der typisk modtager en mindre andel af investeringstilsagnet i managementhonorar. Honoraret dækker udsøgning af opkøbsegnede selskaber, forvaltning af de købte selskaber via aktivt bestyrelsesarbejde og efterfølgende salg af de købte selskaber.


Ved salget af targetselskaberne sker der en fordeling af afkastet mellem investorerne. Afkastet fordeles typisk på følgende måde:


- Først tilbagebetales indskuddene til investorerne.

- Herefter et beløb svarende til en på forhånd fastsat forrentning af indskuddet (hurdle rate).

- Evt. overskydende afkast fordeles herefter f.eks. med 80 pct. til investorerne og 20 pct. til partnerne (carried interest) uafhængigt af partnernes kapitalindskud.



Partnerne har typisk investeret langt mindre end de 20 pct., som de modtager af afkastet over hurdle rate. Partnernes merafkast anses efter gældende ret for at være aktieafkast (og dermed aktieindkomst), når investeringen foretages direkte. Når partnernes investering foretages via et selskab, vil afkastet efter gældende ret være skattefrit for investeringsselskabet, når aktierne ejes i 3 år eller mere. Partnerens afkast fra investeringsselskabet vil være aktieindkomst.


Med den gældende praksis accepteres således, at kapitalfondspartnernes indskud bærer mere afkast end indskud foretaget af de øvrige investorer - uden at afkastet skifter karakter fra aktieindkomst til erhvervsindkomst (personlig indkomst).


Forslaget

Der er ikke noget, der taler for, at partnernes indskud bærer mere afkast, når der ikke er forskel på risikoen ved investeringen. Partnernes merafkast må anses for en bonus for en succesfuld afvikling af kapitalfonden. Et vederlag for partnernes knowhow og indsats ved fondens etablering, drift og afvikling.


Det foreslås derfor, at kapitalfondspartnere skal beskattes af merafkastet som personlig indkomst, når investeringen foretages direkte i kapitalfonden. Udbytter beskattes ligeledes som personlig indkomst.


Hvis investeringen foretages via et selskab, finder den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 I anvendelse, hvorved merafkastet beskattes med selskabsskattesatsen hos kapitalfondspartneren.


3.2. Afskaffelse af fradragsretten for renter ved køb af udenlandske aktier

Gældende ret

Selskaber havde indtil 2007 generelt fradragsret for renter uden hensyn til, om finansieringen vedrørte driften eller køb af aktier. Selskaber er i dag som hovedregel skattefrie af afkast på aktier. Ved virksomhedsopkøb kunne renter derfor trækkes fra i det købte selskabs skattepligtige indkomst (f.eks. når en kapitalfond overtager et dansk selskab) eller trækkes fra i anden skattepligtig indkomst hos køberen (f.eks. når en dansk koncern køber et udenlandsk selskab). I begge situationer faldt den effektive skat af driften, selv om renterne reelt vedrørte skattefrit aktieafkast.


Der blev derfor i 2007 indført et renteloft over fradraget for nettofinansieringsudgifterne svarende til en standardforrentning (6,5 pct. i 2009) af den skattemæssige værdi af driftsaktiverne. Såfremt selskaberne indgår i en national eller en international sambeskatning, opgøres finansieringsudgifter og aktiver samlet for de sambeskattede selskaber. Ved opgørelse af den skattemæssige værdi af driftsaktiverne medregnes i dag 20 pct. af købesummen for aktier i udenlandske direkte ejede selskaber, der ikke indgår i sambeskatningen. Dette giver i begrænset omfang mulighed for at lånefinansiere opkøb af erhvervsmæssige aktiviteter i udlandet. Baggrunden for indførslen af 20 pct.-reglen var bl.a. en vurdering af, at det - især midlertidigt - kan være vanskeligt at placere alle finansieringsudgifter i udlandet ved opkøb af udenlandske selskaber.


Forslaget

Der foreslås en gradvis udfasning af den gældende regel om, at der kan medregnes 20 pct. af købesummen for aktier i direkte ejede selskaber, der ikke indgår i en dansk sambeskatning, til de driftsaktiver, der berettiger til rentefradrag. Reglen udfases over 8 år med 2½ procentpoint pr. år.


Den foreslåede udfasning giver koncernerne en rimelig lang periode til at tilpasse sig de ændrede regler og eventuelt omlægge finansieringen.


Det foreslås, at der ved udfasningen ikke skelnes mellem opkøb foretaget før og efter ændringen. Alle opkøb behandles således ens. Det er alene medregningsprocenten, der udfases.


Med forslaget fjernes gradvist afvigelsen fra det ellers grundlæggende princip om, at der ikke gives fradrag for renter på lån til opkøb af aktiver/aktiviteter, som ikke er skattepligtige, og om at finansieringsudgifterne bør fradrages der, hvor den indkomstskabende aktivitet er placeret.


Afkastet af koncernselskabsaktierne bliver med forslaget om harmonisering af den skattemæssige behandling af selskabers aktieavancer og udbytter skattefrit uanset ejertiden.


3.3. Afskaffelse af muligheden for, at afdrag på fordringer anses for udbytte

Gældende ret

Efter gældende ret anses afdrag på fordringer på koncernforbundne selskaber for at være maskeret udbytte, når afdragene alene sker i kraft af aktionærforholdet/interessesammenfaldet, herunder beherskelsen af skyldnerselskabet. Dette maskerede udbytte vil for selskaber være skattefrit som datterselskabsudbytte.


Problemet kan illustreres med følgende eksempel:


Selskab A opkøber samtlige aktier og fordringer i et nødlidende selskab B til kursværdi langt under pålydende værdi. Herefter tilfører selskab A selskab B ny aktivitet. Selskab B nyder de første år godt af skattefrihed på grund af fremførte underskud. Når selskab B begynder at afdrage på fordringerne til selskab A, anses afdragene skattemæssigt for at være skattefrit datterselskabsudbytte. Tabet på fordringerne, som selskab A har opkøbt til under pålydende værdi, har de oprindelige kreditorer fået fuldt fradrag for, men gevinsten på samme beløb bliver ikke tilsvarende beskattet hos selskab A.


Forslaget

Det foreslås, at der indføres en regel, der forhindrer selskaber i at udnytte, at afdrag på opkøbte fordringer i nødlidende selskaber anses for skattefrit udbytte.


Derfor foreslås det, at kursgevinster på fordringer på koncernforbundne selskaber skal behandles efter kursgevinstlovens regler og aldrig kan betragtes som udbytte efter ligningslovens §§ 16 A og 16 B og dermed skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.


3.4. Afskaffelse af fradrag for advokat- og revisoromkostninger og undersøgelser af nye markeder i forbindelse med etablering af virksomhed

Gældende ret

Efter de gældende regler i ligningslovens § 8 I og § 8 J er der fradrag for udgifter til advokater og revisorer og udgifter til undersøgelser af nye markeder i forbindelse med etablering eller udvidelse af erhvervsmæssig virksomhed. Bestemmelserne kan også anvendes, når etableringen eller udvidelsen sker via aktiekøb.


Forslaget

Det foreslås, at ophæve ligningslovens § 8 I og § 8 J.


Der er tale om særregler, som strider mod det overordnede skattemæssige princip om, at der ikke er fradrag for udgifter til etablering af erhvervsvirksomhed. Ophævelsen indebærer derfor alt andet lige større gennemskuelighed.


Som nævnt finder særreglerne ligeledes anvendelse i forbindelse med aktiekøb. Der vil dermed ofte være tale om fradrag for omkostninger til opnåelse af en skattefri aktieavance, idet selskaber efter forslaget vil være skattefri af aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier. Der gives endvidere fradrag for udgifter til undersøgelser af nye markeder, der som følge af territorialprincippet for selskaber ikke beskattes i Danmark.


Særreglerne fører således i mange tilfælde til, at der gives fradrag for udgifter til erhvervelse af skattefri indtægter. Denne asymmetri i beskatningen fjernes med forslaget.


Som konsekvens af ophævelsen af ligningslovens § 8 J foreslås det tillige at fjerne fradraget for rådgiveromkostninger i forbindelse med aktieopkøb i de tilfælde, hvor der gives fradrag for tilsvarende udgifter som formueforvaltningsudgifter.


Efter gældende regelsæt gives der således ikke kun fradrag for formueforvaltningsomkostninger, der vedrører traditionel rådgivning vedrørende passive investeringer i noterede værdipapirer, men også for omkostninger til rådgivning om ventureinvesteringer, der er baseret på aktiv interessevaretagelse i typisk unoterede selskaber - medmindre omkostningerne kan henføres til aktieinvesteringer, der specifikt er foretaget med henblik på at opnå udbytter og/eller avancer, der ikke er eller kun rent undtagelsesvist vil være skattepligtige.


En sådan ændring vedrørende formueforvaltningsudgifter er især relevant i relation til ventureselskabers (kapitalfondes) aktieinvesteringer. Et ventureselskab vil i forbindelse med sine investeringer ofte afholde den samme type omkostninger (due diligence, kontraktskoncipering, forhandlinger m.v.) som en »almindelig« industriel koncern. Forskellen er, at udgiften efter praksis anses for en formueforvaltningsudgift for ventureselskabet, mens det er en etableringsudgift for den industrielle koncern. Reelt er der dog tale om etablering (eller udvidelse) af virksomhed i begge tilfælde.


Hvis der alene sker en afskaffelse af ligningslovens § 8 J, vil ventureselskaberne således bevare fradragsretten for rådgivningsomkostninger ved aktieopkøb. Det vil give ventureselskaberne en konkurrencefordel i forhold til industrielle koncerner, idet det formentligt ikke vil være sjældent forekommende, at ventureselskaber og industrielle selskaber vil ønske at opkøbe samme selskab. Det foreslås derfor, at ventureselskabernes fradrag ligeledes afskaffes.


Det bemærkes, at ventureselskaber, som ikke anses for næringsskattepligtige vedrørende aktier, beskattes af deres aktieinvesteringer efter samme regler som industrielle selskaber. De ændringer af beskatningen af selskabers aktieavancer og udbytter, som foreslås som led i harmoniseringen af beskatningen, vil således medføre, at der ikke sker beskatning af ventureselskabet, hvis det besidder mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det opkøbte selskab.


3.5. Fuld beskatning af genvundne afskrivninger

Gældende ret

Efter gældende regelsæt medregner fysiske personer kun 90 pct. af genvundne afskrivninger på driftsmidler, skibe, bygninger og installationer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.


Forslaget

Det foreslås, at personer skal beskattes fuldt ud af genvundne afskrivninger på driftsmidler og bygninger m.v. og ikke kun med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.


Den nuværende regel blev indført i 1995, hvor den hidtidige proportionale beskatning i form af særlig indkomst blev ændret til almindelig progressiv beskatning. Reglen blev begrundet med, at der skulle gives en kompensation for overgangen til den progressive beskatning. Begrundelsen må siges at være historisk og ikke længere aktuel.


Der forekommer ikke længere at være saglige grunde til at fastholde nedslaget i skattegrundlaget. Den erhvervsdrivende kan i dag udskyde eller undgå progressionen ved at vælge virksomhedsskatteordningen. Endvidere kan progressionen udskydes eller undgås, hvis den erhvervsdrivende ved afståelse af erhvervsmæssig virksomhed vælger at anvende den skattepligtige gevinst til privat at oprette en pensionsordning. Endelig bliver skattesatsen nu reduceret væsentlig.


3.6. Afskaffelse af omkostningsgodtgørelse for selskabers omkostninger ved skattesager

Gældende ret

Efter de gældende regler kan der opnås godtgørelse for udgifterne til førelse af sager ved skatteankenævnene, Landsskatteretten og domstolene, herunder EF-Domstolen, samt sager om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen). Der skal være tale om klage- eller genoptagelsessager. Ved klage til Landsskatteretten kan der ikke opnås omkostningsgodtgørelse, når sagerne afgøres uden medvirken af retsmedlemmer.


De godtgørelsesberettigede udgifter er bl.a. udgifter til ekstern sagkyndig bistand, herunder sagkyndige erklæringer og sagkyndige udtalelser om, hvorvidt en afgørelse i en klagesag bør påklages eller prøves ved domstolene. Også retsafgifter og pålagte sagsomkostninger er omfattet, hvorimod Landsskatterettens klagegebyr ikke er omfattet. De godtgørelsesberettigede udgifter reduceres med tilkendte sagsomkostninger, offentlig retshjælp og fradragsberettiget moms.


Den personkreds, der er berettiget til omkostningsgodtgørelse, omfatter både fysiske personer, dødsboer og andre juridiske personer (selskaber, fonde, foreninger m.fl.). Godtgørelsesberettigelse forudsætter, at den pågældende er berettiget til at klage over en afgørelse eller kan indbringe den for domstolene eller i øvrigt må anerkendes som part i sagen. Desuden bliver man godtgørelsesberettiget, hvis en myndighed inddrager én i en sag, fordi myndigheden skønner, at man har en direkte retlig interesse i sagens udfald.


Omkostningsgodtgørelsen udgør som udgangspunkt 50 pct. af de godtgørelsesberettigede udgifter, men godtgørelsesprocenten forhøjes til 100, når den berettigede har fået fuldt eller overvejende medhold, eller når prøvelsen af afgørelsen er sket på myndighedernes initiativ, f.eks. ved at Skatteministeriet har indbragt en landsskatteretsafgørelse for domstolene.


Forslaget

Det foreslås, at adgangen til omkostningsgodtgørelse afskaffes for selskaber, fonde m.v., som er skattepligtige. I stedet skal de skattepligtige kunne fratrække udgifterne til klage- og genoptagelsessager i den skattepligtige indkomst.


Baggrunden for forslaget er, at der efter de gældende regler er en vis risiko for udnyttelse af reglerne om omkostningsgodtgørelse. De godtgørelsesberettigede har således et incitament til ikke at fremlægge dokumentation i skattesager, så længe de er under behandling hos SKAT, men til at vente, til SKAT har truffet en afgørelse i sagen, således at dokumentationen først fremkommer under en efterfølgende klagesag, hvor der kan opnås godtgørelse for udgifterne.


Når adgangen til omkostningsgodtgørelse ved klageinstanserne afskaffes og erstattes af fradragsret, opnås, at omkostningerne til fremskaffelse af dokumentation i skattesager skattemæssigt behandles ens, uanset på hvilket tidspunkt under behandlingen af sagen dokumentationen fremlægges. Herved undgås en unødig belastning af klagesystemet.


Der findes ikke at være retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at afskaffe adgangen til omkostningsgodtgørelse for skattepligtige selskaber, fonde m.v., når omkostningerne i stedet gøres fradragsberettigede, og når der henses til, at der i sager, som tabes af Skatteministeriet, tilkendes den skattepligtige sagsomkostninger efter de almindelige regler herom.


Desuden foreslås en marginal indskrænkning i adgangen til omkostningsgodtgørelse, når danske foretagender inddrages under en sag om regulering af forbundne foretagenders overskud efter EF-voldgiftskonventionen. Denne ændring vil kun få betydning for de få foretagender, der bevarer adgangen til omkostningsgodtgørelse efter de ændringer, der er omtalt ovenfor.


3.7. Stramning af genanbringelsesregler for fast ejendom

Gældende ret

Beskatning af gevinst ved salg af en erhvervsejendom kan i dag udskydes ved at genanbringe gevinsten i en ny erhvervsejendom. Der kan dog ikke genanbringes gevinst i fast ejendom, der udlejes. Undtagelsen vedrørende udlejning gælder ikke for fast ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug.


Det er således muligt at genanbringe i landbrugsejendomme m.v. Det er ligeledes muligt at genanbringe i en udlejningsejendom, der er beliggende på en landbrugsejendom, og som ikke indgår i en landbrugsmæssig virksomhed, blot den samlede ejendom ikke ændrer karakter. Der vil f.eks. kunne genanbringes i en lade, der ombygges til kontorer eller ferielejligheder og efterfølgende udlejes.


Efter gældende ret kan gevinst ved salg af en erhvervsejendom genanbringes i Danmark eller i udlandet. På nuværende tidspunkt er der ingen geografiske begrænsninger.


Forslaget

Det foreslås at stramme genanbringelsesreglerne af gevinst ved fast ejendom således, at der ikke kan ske genanbringelse i udlejet landbrugsejendom m.v.


Med forslaget behandles alle erhverv ens, idet reglen om, at der ikke kan genanbringes i udlejet fast ejendom, gøres generel for alle erhverv. Det foreslås dog, at fortjeneste kan genanbringes i en fast ejendom, der udlejes til et selskab, hvori ejeren af den faste ejendom og dennes ægtefælle direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse. Det er dog en betingelse, at selskabet skal anvende ejendommen erhvervsmæssigt ligesom de andre ejendomme, som fortjeneste kan genanbringes i. Ophører den bestemmende indflydelse i selskabet sker der beskatning af den genanbragte fortjeneste.


Det foreslås desuden, at der kun kan ske genanbringelse inden for Danmark, Færøerne, Grønland og i lande, der er medlem af EU eller EØS, og som udveksler oplysninger med Danmark.


Baggrunden for denne opstramning er, at der i de senere år er sket en stor vækst i antallet af genanbringelser i udlandet, og at det er vanskeligt at kontrollere genanbringelse i udenlandske ejendomme. Selvom der findes dobbeltbeskatningsaftaler, modtager SKAT sjældent oplysninger om salg af den ejendom, hvori gevinsten er anbragt.


Ingen af disse opstramninger af genanbringelsesreglerne berører genanbringelser, der allerede er foretaget.


Desuden foreslås en række mindre justeringer i ejendomsavancebeskatningsloven. Det drejer sig om:


- En lempelse af parcelhusreglen for ejere af større ejendomme, der har indledt en udstykningssag og flytter i beskyttet bolig m.v. Ændringen medfører, at de ikke behøver blive boende indtil udstykningssagen er afsluttet, for at boligen (inkl. et grundareal på maks. 1400 m2) kan sælges skattefrit.

- En ophævelse af muligheden for, at ejere af fredede bygninger, der har valgt at anvende Ligningsrådets anvisning om forfald pr. år, i enkelte særlige tilfælde kan opnå et dobbelt fradrag for forbedringsudgifter.

- En præcisering af, at det alene er mælkekvoter omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, der skal indgå i fordelingen af afståelsessummen for en landbrugsejendom efter ejen­doms­avance­be­skat­nings­loven.



3.8. Engangsforhøjelse af tonnageskatten

Gældende ret

Den del af indkomsten i et rederi, der efter gældende ret beskattes efter tonnageskatteordningen, er ikke indtægt minus udgift, men derimod størrelsen af den tonnage, der er omfattet af ordningen. Den skattepligtige indkomst beregnes i dag efter nedenstående skala pr. 100 nettoton (NT) pr. påbegyndt døgn, uanset om de enkelte skibe er i drift eller ej.


1. Til og med 1.000 NT - 7,8 kr. pr. 100 NT.


2. Fra 1.001 NT til og med 10.000 NT - 5,6 kr. pr 100 NT.


3. Fra 10.001 NT til og med 25.000 NT - 3,35 kr. pr. 100 NT.


4. Mere end 25.000 NT - 2,2 kr. pr. 100 NT.


Forslaget

Satserne i tonnageskatteordningen har ikke været reguleret som følge af inflationen siden dens indførsel i 2001. Der blev foretaget en regulering af satserne i 2007, men denne regulering skyldtes den samtidige nedsættelse af selskabsskattesatsen. Eftersom rederiernes indtægter i gennemsnit følger udviklingen i priser og lønninger, og tonnageskattesatserne er et fast kronebeløb pr. 100 nettoton, sker der en gradvis reduktion af den effektive beskatning. Der foreslås en engangsforhøjelse af satserne for at modvirke udhuling af beskatningen. Tonnagesatserne forhøjes med 15 pct. svarende til stigningen i forbrugerpriserne siden 2001.


4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Nedsættelsen af beskatningen på arbejdsindkomst finansieres blandt andet ved færre særordninger i erhvervsskattesystemet. Erhvervslivets medfinansiering skal ses i lyset af de fordele, danske virksomheder får som følge af lavere marginalskat. For forslaget om afskaffelse af fradragsretten for renter ved køb af udenlandske aktier er der lagt vægt på en gradvis indfasning, så virksomhederne får mulighed for at tilpasse sig de nye vilkår.


Det skønnes, at forslagene samlet set vil medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 2,4 mia. kr. i 2010 og ca. 2,5 mia. kr. i 2011, imens det varige umiddelbare merprovenu er på 3,1 mia. kr.


Sammenfattende tabel over de økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Mio. kr. 2009-niveau
Varig virkning
2010
2011
2013
2015
2017
2019
Konsekvens for erhvervene, pct.
4.1 Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning
        
Selskabsskatteprovenu
2.235
1.895
1.925
1.990
2.070
2.165
2.265
100
Provenu efter tilbageløb
1.805
1.530
1.555
1.605
1.675
1.750
1.830
 
4.2 Afskaffelse af fradragsretten for renter ved køb af udenlandske aktier
        
Selskabsskatteprovenu
380
50
100
200
300
400
400
100
Provenu efter tilbageløb
300
40
80
160
240
320
320
 
4.3 Afskaffelse af muligheden for, at af­drag på fordringer anses for udbytte1)
        
Selskabsskatteprovenu
200
100
125
175
200
200
200
100
Provenu efter tilbageløb
160
80
100
140
160
160
160
 
4.4 Afskaffelse af fradrag for advokat- og revisoromkostninger og under­søgelser af nye markeder i forbindelse med etablering af virksomhed
        
Selskabs- og personskatteprovenu
150
150
150
150
150
150
150
100
Provenu efter tilbageløb
120
120
120
120
120
120
120
 
4.5 Fuld beskatning af genvundne afskrivninger
        
Personskatteprovenu
105
105
105
105
105
105
105
55
Provenu efter tilbageløb
105
105
105
105
105
105
105
 
4.6 Afskaffelse af omkostningsgodt­gørelse for selskabers omkostninger ved skattesager
        
Omkostningsgodtgørelse § 9 på FL.
70
70
70
70
70
70
70
100
Selskabsskatteprovenu
-25
-25
-25
-25
-25
-25
-25
 
Provenu efter tilbageløb
40
40
40
40
40
40
40
 
4.7 Stramning af genanbringelses-reglerne for fast ejendom2)
        
Selskabs- og personskatteprovenu
10
10
10
10
10
10
10
100
Provenu efter tilbageløb
10
10
10
10
10
10
10
 
4.8 Engangsforhøjelse af tonnageskatten
        
Selskabsskatteprovenu
5
10
10
10
5
5
5
100
Provenu efter tilbageløb
5
10
10
10
5
5
5
 
I alt
        
Samlede direkte økonomiske konsekvenser
3.130
2.365
2.470
2.685
2.885
3.080
3.180
99
- heraf kommunal andel
-
350
365
390
420
445
460
 
Provenu efter tilbageløbskorrektion
2.645
1.935
2.020
2.190
2.355
2.510
2.590
 
Anm.: Tallene i tabellen kan være afrundende
1) Note: Finansårsvirkningen i 2009 skønnes til 50 mio. kr.
2) Note: Finansårsvirkningen i 2009 skønnes til godt 5 mio. kr.


Det varige merprovenu, hvor finansieringsbidraget er tilbageløbskorrigeret, er et varigt merprovenu i størrelsesordenen 2,6 mia. kr.


Den kommunale andel af det umiddelbare merprovenu skønnes at udgøre ca. 350 mio. kr. i 2010 og ca. 365 mio. kr. i 2011.


De provenumæssige konsekvenser for kommunerne af hele skattereformen vil indgå ved fastsættelsen af det kommunale bloktilskud for 2010 og frem, jf. bemærkningerne herom i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat).


4.1. Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning

Samlet vurderes forslaget at medføre et varigt umiddelbart merprovenu i størrelsesordenen 2,2 mia. kr. Det varige tilbageløbskorrigerede merprovenu skønnes at være ca. 1,8 mia. kr.


Merprovenuet skyldes primært beskatningen af avancer på selskabers porteføljeaktier samt bortfaldet af nedslaget på 34 pct. i udbytter fra porteføljeaktier.


Der foreligger ikke oplysninger til en direkte provenuberegning. Der er derfor foretaget et skøn med baggrund i oplysninger om den modregnede udbytteskat for hvert enkelt selskab i SKAT's selskabsskattesystem. Optællinger viser, at danske selskaber ekskl. fonde, banker og selskaber i pensionssektoren i 2006 i alt modtog ca. 4,3 mia. kr. i udbytteindtægt med indeholdt dansk udbytteskat. Endvidere modtog selskaberne udbytteindtægt på ca. 66 mia. kr. uden udbytteskat (hovedsagelig datterselskabsudbytter) og på ca. 31 mia. kr. i udenlandsk udbytte, formentlig hovedsagelig datterselskabsudbytter.


Umiddelbart medfører bortfaldet af nedslaget på 34 pct. et merprovenu på ca. 0,4 mia. kr.


En række forhold medfører, at skønnet er usikkert:


- Grænsen for datterselskabsaktier nedsættes i 2009 fra 15 pct. til 10 pct., hvilket reducerer merprovenuet, både fordi nogle selskaber i dag har en ejerandel mellem 10 pct. og 15 pct. og fordi selskaber med en ejerandel under 10 pct. som følge af avancebeskatningen vil få et større incitament til at bringe sig over grænsen end i dag.

- Selskabernes indtjening var i 2006 ekstraordinært højt, hvilket ligeledes reducerer merprovenuet i et normalt år.

- En del af de udenlandske udbytteindtægter vedrører formentligt også porteføljeaktier. Dette forhold forøger merprovenuet.

- Forslaget vil give et incitament til at investere i aktier, hvis afkast før skat er det største, i stedet for aktier, som giver det største afkast efter skat med baggrund i skattefriheden for avancer.



Ved beregningen af merprovenuet ved indførelsen af skattepligt på avancer på porteføljeaktier er der taget udgangspunkt i ovenstående udbyttebeløb hos selskaber. Supplerende er det lagt til grund, at de udbytteudloddende selskaber udbetaler 30 pct. af overskuddet som udbytte og henlægger de resterende 70 pct., som på sigt må antages at blive modsvaret af værdistigninger og dermed avancer hos aktionærerne. Det kan med udgangspunkt i et udbyttebeløb hos selskaber på 4,3 mia. kr. årligt skønnes, at den årlige værdistigning udgør ca. 8,7 mia. kr.. Realisationsbeskatningen af avancerne på unoterede portefølje aktier indebærer en vis udskydelse af beskatningen i forhold til optjeningen. Hermed reduceres det varige merprovenu i forhold til en direkte beregning med selskabsskattesatsen på 25 pct. Det anslås, at det varige merprovenu vedrørende værdistigningen samlet vil andrage ca. 2,0 mia. kr. Provenuberegningen er overordentlig følsom overfor antagelsen om udlodningernes andel af det samlede overskud. Endvidere gør de tidligere omtalte usikkerhedsfaktorer sig også gældende her. Hertil kommer, at en del selskaber kun i begrænset omfang foretager udlodninger, hvilket trækker i retning af et større merprovenu.


For fonde vil forslaget om fuld beskatning af aktieudbytter medføre et merprovenu. Som følge af fradragsbegrænsningsreglerne for fonde bliver en del udbytter allerede fuldt beskattet i dag, hvilket begrænser provenuvirkningen af forslaget. Ligeledes vil beskatningen af fondes avancer på porteføljeaktier indebære et merprovenu.


Beskatningen af fondens avancer på porteføljeaktier efter lagerprincippet vil indebære et merprovenu. Den skattefri del af udbytteindtægterne oversteg i 2006 udlodningerne med ca. 0,1 mia. kr. og opgjort på samme måde som for selskaberne udgjorde avancerne ca. 1,1 mia. kr. Af det samlede beløb på 1,2 mia. kr. vedrører ca. 0,4 mia. kr. skattebetalende fonde og ca. 0,7 mia. kr. vedrører fonde med nul-indkomst i dag. Det antages på denne baggrund, at forslaget medfører en umiddelbar årlig stigning i fondenes indkomster på 0,8 mia. kr. Merprovenuet ved forslaget er på denne baggrund skønnet til ca. 0,15 mia. kr. årligt. Der er herved taget hensyn til realisationsbeskatningen af unoterede aktier og noterede aktier i visse fonde.


For datterselskabsaktier (mindst 10 pct.s ejerskab) indebærer forslaget et provenutab ved salg efter en ejertid mellem 0 og 3 år. Der er ikke holdepunkter for et skøn over størrelsen heraf.


Forslaget medfører endvidere udlodningspligt for avancer i aktiebaserede investeringsforeninger. For personer indebærer dette en fremrykning af beskatningen af avancer med en deraf følgende beskeden rentefordel for det offentlige. Ligeledes vil forslaget om overgang til lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på selskabers fordringer medføre en rentefordel for det offentlige.


Samlet medfører ovenstående et umiddelbart merprovenu i størrelsesordenen 2,7 mia. kr. årligt (inkl. fonde), baseret på forholdene i 2006. Nedsættelsen af grænsen for datterselskabsaktier samt de gunstige konjunkturer i beregningsåret 2006 peger på, at det langsigtede niveau for merprovenuet skal reduceres til et beløb i størrelsesordenen 2,2 mia. kr. årligt.


4.2. Afskaffelse af fradragsretten for renter ved køb af udenlandske aktier

Der foreslås udfasning af reglen, hvorefter der medregnes 20 pct. af købesummen for aktier i udenlandske direkte ejede selskaber, der ikke indgår i en dansk sambeskatning, til de driftsaktiver, der berettiger til rentefradrag, over en 8-årig periode med 2½ procentpoint pr. år. De gældende regler og forslaget er nærmere beskrevet i de almindelige bemærkninger.


Forslaget om gradvist over en 8-årig periode at ophæve den særlige fradragsret for renter ved køb af udenlandske koncernselskaber vil medføre et merprovenu for det offentlige, idet ophævelsen begrænser grundlaget for beregningen af det maksimale rentefradrag.


Ved indførslen af reglen i 2007 blev det umiddelbare provenutab af fradragsretten anslået til 400 mio. kr. årligt. Der er ikke holdepunkter for en ændring af dette skøn. Den fuldt indfasede virkning af afskaffelsen af fradragsretten vil således medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 400 mio. kr. årligt


Idet fradragsretten gradvist udfases over en 8-årig periode, skønnes forslaget at medføre et umiddelbart merprovenu på 50 mio. kr. i 2010, stigende med 50 mio. kr. årligt til 400 mio. kr. i 2017, hvor reglen er helt afskaffet. Det varige merprovenu ved udfasning af reglen skønnes at være ca. 380 mio. kr.


Provenuvirkningen, hvor finansieringsbidraget er tilbageløbskorrigeret, skønnes at være på 40 mio. kr. i 2010, stigende med 40 mio. kr. årligt til 320 mio. kr. i 2017, hvor reglen er helt afskaffet.


4.3 Afskaffelse af muligheden for, at afdrag på fordringer anses for udbytte

Forslaget om, at et selskabs afdrag på fordringer ejet af et koncernselskab ikke længere skal betragtes som udbytte, vil indebære et merprovenu, da den nuværende praksis med omkvalificering af afdrag til udbytte kan anvendes til udnyttelse af det skattemæssige underskud i underskudsselskaber i forbindelse med opkøb af ellers værdiløse fordringer på selskabet. Metoden er nærmere beskrevet i de almindelige bemærkninger.


Der foreligger ikke oplysninger om, i hvilket omfang muligheden aktuelt udnyttes, ligesom det er vanskeligt at vurdere den fremtidige udnyttelse, især da Skatterådet først i starten af januar 2009 i et bindende svar har accepteret fremgangsmåden. Dette sammenholdt med den aktuelle krise, herunder tabene i pengeinstitutterne, bevirker, at der næppe er tvivl om, at metoden vil blive mere udbredt i den kommende tid med deraf følgende provenutab.


Skatteministeriet vurderer på denne baggrund, at tabet i de kommende år som følge af de dårlige konjunkturer kan andrage flere hundrede millioner kroner årligt, mens det efter perioder med bedre konjunkturer vil være mindre.


På denne baggrund er det antaget, at det varige umiddelbare merprovenu ved forslaget vil andrage 200 mio. kr. Rent skønsmæssigt vurderes det umiddelbare merprovenu i 2009 til 50 mio. kr. og i 2010 til 100 mio. kr. Merprovenuet vil stige i de efterfølgende år og forventes at udgøre 200 mio. kr. årligt fra og med 2014.


Den varige provenuvirkning, hvor finansieringsbidraget er tilbageløbskorrigeret, skønnes at være et varigt merprovenu i størrelsesordenen 160 mio. kr.


4.4. Afskaffelse af fradrag for advokat- og revisoromkostninger og undersøgelser af nye markeder i forbindelse med etablering af virksomhed

Forslaget om ophævelse af særreglerne for fradrag for udgifter til advokater og revisorer og fradrag for udgifter til undersøgelser af nye markeder i forbindelse med etablering eller udvidelse af erhvervsmæssig virksomhed, medfører et merprovenu for det offentlige. Hermed fjernes der to skatteudgifter.


Fradragene vedrørende 'Undersøgelse af nye markeder' og 'Anlæg og etableringsudgifter' er i »Redegørelse om erhvervsstøtte 2009« fra Økonomi- og Erhvervsministeriet samlet set opgjort til knap 150 mio. kr. årligt. På denne baggrund skønnes forslaget med usikkerhed at medføre et umiddelbart merprovenu på 150 mio. kr. årligt. Den varige provenuvirkning, hvor finansieringsbidraget er tilbageløbskorrigeret, er et varigt merprovenu i størrelsesordenen 120 mio. kr.


4.5. Fuld beskatning af genvundne afskrivninger

Forslaget om stramning af beskatningen af genvundne afskrivninger for personer, således at personer fuldt ud skal beskattes af genvundne afskrivninger ved afståelse af bygninger m.v. og af genvundne afskrivninger på driftsmidler og skibe ved virksomhedsophør, vil medføre et merprovenu for det offentlige. Efter gældende regler er det alene 90 pct. af de genvundne afskrivninger, der beskattes.


Der findes ikke opgørelser over antallet af personer med genvundne afskrivninger eller størrelsen af afskrivningerne. For bygningernes vedkommende er det lagt til grund, at der årligt er 10.000 personer med et 10 pct. nedslag. Antallet svarer til ca. halvdelen af antallet af solgte landbrugsejendomme og andre erhvervsejendomme. Det forudsættes endvidere, at det gennemsnitlige nedslag udgør 20.000 kr., således at de skattepligtige indkomster skønnes at stige med ca. 200 mio. kr. som følge af bortfaldet af nedslaget. Merprovenuet herved skønnes at udgøre ca. 80 mio. kr. årligt som varig virkning.


Det må antages at, de genvundne afskrivninger på driftsmidler typisk vil være betydeligt mindre end på bygninger. Med baggrund heri er det rent skønsmæssigt anslået, at merprovenuet ved bortfaldet af nedslaget på 10 pct. af de genvundne afskrivninger på driftsmidler og skibe ved personers virksomhedsophør vil udgøre 25 mio. kr. årligt.


Samlet skønnes forslaget om fuld beskatning af personers afskrivninger at udgøre 105 mio. kr. årligt i varig virkning.


4.6 Afskaffelse af omkostningsgodtgørelse for selskabers omkostninger ved skattesager

Forslaget om at afskaffe omkostningsgodtgørelse for udgifterne til visse skatte- og afgiftssager for selskaber og fonde vil reducere de statslige udgifter. Den umiddelbare besparelse skønnes med baggrund i opgørelser for årene 2006-2007 samt den foreløbige opgørelse fra 2008 at udgøre 60-70 mio. kr. årligt. Det skønnes på den baggrund, at den umiddelbare besparelse for det offentlige vil udgøre 70 mio. kr. årligt.


Bortfaldet af omkostningsgodtgørelsen påvirker ikke skatteprovenuet, da den ikke er skattepligtig, men indførelsen af fradragsret for omkostningerne i forbindelse med skattesager vil reducere merprovenuet. Når fradragsret på 25 pct. for afholdelse af udgifterne til sager medtages, bliver det umiddelbare finansieringsbidrag 45 mio. kr. Den varige provenuvirkning, hvor finansieringsbidraget er tilbageløbskorrigeret, skønnes at være et varigt merprovenu i størrelsesordenen 40 mio. kr.


Udgifter til omkostningsgodtgørelse til selskaber og fonde findes på Finanslovens § 09.21.05.10. Udgifter til sagkyndig bistand i skattesager. Reduktionen af det umiddelbare finansieringsbidrag vil ske via tilbageløb i form af lavere selskabsskatter mv.


Ved at fjerne omkostningsgodtgørelsen, og kun yde fradragsret til udgifterne, kan det på sigt betyde, at der vil komme færre skattesager. Det kan begrundes ud fra, at der ved nuværende regler er risiko for, at selskaber mv. i et vist omfang udnytter reglerne om omkostningsgodtgørelse, således at dokumentation i skatte- og afgiftssager tilbageholdes, indtil der kan opnås omkostningsgodtgørelse hertil, hvilket belaster klagesystemet unødigt.


Færre skattesager på sigt vil betyde, lavere offentlige udgifter i form af mindre anvendelse af fradragsret for udgifterne samt færre omkostninger for det offentlige i forbindelse med klagesager.


Forslaget vedrører udover selskaber og fonde også personer, som fremover ligeledes ikke kan få omkostningsgodtgørelse for visse transfer pricing-sager. Det skønnes dog ikke at have nogen provenuvirkning af betydning, idet der kun vil være meget få sager. Selvstændigt erhvervsdrivende er sjældent involveret i transfer pricing - og derudover skal en række andre betingelser være opfyldt, for at berettige til omkostningsgodtgørelse.


4.7. Stramning af genanbringelsesregler for fast ejendom

Forslaget om at stramme genanbringelsesreglerne af gevinst ved fast ejendom således, at der ikke kan ske genanbringelse i udlejet landbrugsejendom m.v., medfører, at der fjernes en mulighed for at udskyde beskatningen af gevinst ved salg af erhvervsejendom. Forslaget vil derfor medføre en rentefordel for det offentlige. Der foreligger ikke statistiske oplysninger, der kan anskueliggøre størrelsen heraf, men det vurderes, at forslaget vil medføre et beskedent merprovenu.


Forslaget om, at der kun kan ske genanbringelse indenfor Danmark, Færøerne, Grønland og i lande, der er medlem af EU eller EØS og som udveksler oplysninger med Danmark, medfører en begrænsning af mulighederne for genanbringelse, og at kontrolmulighederne forbedres, når der genanbringes i udlandet, således at det offentlige på et senere tidspunkt kan beskatte gevinsten. Der foreligger dog ikke statistiske oplysninger, der kan anskueliggøre provenuvirkningen heraf, men det vurderes, at forslaget vil medføre et beskedent merprovenu.


Samlet set skønnes med usikkerhed, at forslagene vil medføre et varigt merprovenu i størrelsesordenen 10 mio. kr. Finansårsvirkningen i 2009 skønnes at udgøre godt 5 mio. kr.


4.8. Engangsforhøjelse af tonnageskatten

Forslaget om at engangsforhøje satserne i tonnageskatteordningen med 15 pct. modvirker en real udhuling af beskatningen af rederivirksomhed. Tonnageskatteordningen har ikke været reguleret som følge af inflationen siden dens indførsel i 2001. Eftersom rederiernes indtægter i gennemsnit følger udviklingen i priser og lønninger, og tonnageskattesatserne er et fast kronebeløb pr. 100 nettoton, er der sket en gradvis reduktion af den effektive beskatning.


På baggrund af niveauet for tonnageindkomsten skønnes forhøjelsen af satserne i tonnageskatteordningen med 15 pct. at medføre et umiddelbart merprovenu på 10 mio. kr. det første år. Den varige virkning af forslaget er et varigt merprovenu på 5 mio. kr.


Adfærdseffekterne af engangsforhøjelsen skønnes at være beskedne, idet det stadigvæk er vurderingen, at den danske tonnageskatteordning, også efter forhøjelsen, vil kunne modsvare de ordninger, der tilbydes i andre lande i og uden for EU.


Forslaget medfører, at skatteudgiften vedr. tonnageskatten reduceres med et varigt beløb på ca.5 mio. kr.


5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Samlet skønnes lovforslaget med en vis usikkerhed at medføre systemunderstøttelsesudgifter for SKAT på ca. 3,9 mio. kr.


De årlige driftsudgifter skønnes med en vis usikkerhed at udgøre 0,5 mio. kr.


Det forventes, at visse elementer i forslaget vil medføre færre administrative opgaver i SKAT, bl.a. afskaffelsen af omkostningsgodtgørelsen for selskaber og fonde. Samlet skønnes forslaget at medføre en besparelse på ca. 1 årsværk


Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for kommuner og regioner.


6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skal medvirke til, at erhvervslivet medfinansierer nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst. Lovforslaget udbreder skattegrundlaget for erhvervslivet ved at fjerne og begrænse en række særordninger. Det medvirker desuden til mere ensartede regler og dermed færre begunstigelser af enkeltsektorer. For forslaget om afskaffelse af fradragsretten for renter ved køb af udenlandske aktier er der lagt vægt på gradvis indfasning, så virksomhederne får mulighed for at tilpasse sig de nye vilkår.


Isoleret set medfører lovforslaget en samlet varig belastning for erhvervene på ca. 3,1 mia. kr. Overordnet set vurderes det, at de foreslåede ændringer vil påvirke erhvervslivet bredt. Erhvervslivets medfinansiering skal ses i sammenhæng med de fordele, danske virksomheder får som følge af lavere marginalskat. Det bliver f.eks. lettere at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft og at belønne en ekstra arbejdsindsats.


7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om afskaffelse af beskatningen af koncernselskabsaktier og datterselskabsaktier samt forenklingen af reglerne om skattefrie omstruktureringer uden tilladelse vil indebære en væsentlig forenkling og administrativ lettelse for de aktionærer og selskaber, som fremover skal lave virksomhedsomstruktureringer.


Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) med henblik på en vurdering af lovforslagets administrative konsekvenser. CKR vurderer, at lovforslaget ikke pålægger virksomhederne administrative byrder.


8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.


9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.


10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring hos Advokatrådet, AE Rådet, AmCham Denmark, ATP, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrug, Danske Advokater, Den Danske Skatteborgerforening, DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Københavns Fondsbørs, Landbrugsrådet, Lokale Pengeinstitutter, Skatterevisorforeningen, SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR).


Høringssvarene er sendt til Folketingets Skatteudvalg, jf. alm. del - bilag 263 og 272, 2008-09, og er endvidere tilgængelige på Skatteministeriets hjemmeside. En oversigt over de indkomne høringssvar med tilhørende kommentarer er sendt til Folketingets Skatteudvalg samtidig med fremsættelsen.


12. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

 
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
De skønnede provenumæssige konsekvenser af de enkelte elementer i forslaget er vist i tabellen ovenfor under punkt 4.
Som det fremgår skønnes den samlede umiddelbare virkning af forslaget at være et umiddelbart merprovenu på ca. 2,4 mia. kr. i 2010 stigende til godt 2,5 mia. kr. i 2011, mens den umiddelbare varige virkning er et merprovenu som skønnes at udgøre ca. 3,1 mia. kr. Den varige virkning, hvor finansieringsbidraget er tilbageløbskorrigeret, skønnes at udgøre ca. 2,5 mia. kr.
Ingen
Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget medfører færre administrative opgaver i SKAT på samlet set ca. 1 årsværk.
SKAT skønner med en vis usikkerhed, at forslaget vil medføre systemunderstøttelsesudgifter på ca. 3,9 mio. kr. De årlige driftsudgifter skønnes med en vis usikkerhed at udgøre 0,5 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget skal samlet set medvirke til, at erhvervslivet medfinansierer sænkningen af beskatningen af arbejdsindkomst.
Erhvervslivets medfinansiering skal således ses i lyset af de fordele, danske virksomheder får som følge af lavere marginalskat.
Lovforslaget medfører, at erhvervslivet skal medfinansiere sænkningen af arbejdsindkomst.
Isoleret medfører lovforslaget samlet set en varig belastning for erhvervene på ca. 3,1 mia. kr.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om afskaffelse af beskatningen af koncernselskabsaktier og datterselskabsaktier samt forenklingen af reglerne om skattefrie omstruktureringer uden tilladelse vil indebære en væsentlig forenkling og administrativ lettelse for de aktionærer og selskaber, som fremover skal lave virksomhedsomstruktureringer.
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens § 16 A) og lovforslagets § 1, nr. 21 (nyaffattelse af aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1 og 2).


Til nr. 2


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens § 16 A).


Til nr. 3-5


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 12, nr. 8 (nyaffattelse af ligningslovens § 16 B). Det bemærkes, at henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 4, til ligningslovens § 16 B, stk. 4, under de gældende regler rettelig skulle have været en henvisning til ligningslovens § 16 B, stk. 5.


Til nr. 6


Der foreslås indsat en definition af henholdsvis datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier.


Datterselskabsaktier defineres i den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 A.


Datterselskabsaktier er aktiebesiddelser på 10 pct. eller mere. Kravet om en aktiebesiddelse på 10 pct. eller mere skal fortolkes i overensstemmelse med 10-procents-kravet i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, om skattefrit datterselskabsudbytte. Heri ligger bl.a., at det kun er direkte ejerskab, der tæller med ved opgørelsen af, om aktiebesiddelsen udgør 10 pct. eller mere. Tegningsretter til aktier er omfattet af reglerne om datterselskabsaktier, men indgår ikke i opgørelsen af, om aktiebesiddelsen udgør 10 pct. eller mere.


Det er en betingelse, at datterselskabet er et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e eller 2 f, eller at beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende.


Det betyder, at begrebet datterselskabsaktier ikke omfatter skattefri enheder og selskaber, der beskattes af en procentdel af formuen. Investeringsforeningsbeviser i skattefrie investeringsforeninger og andele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, er derfor ikke omfattet af begrebet datterselskabsaktier. Heller ikke andele i foreninger, der måtte blive beskattet af erhvervsmæssig indkomst efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er omfattet af begrebet datterselskabsaktier.


Det foreslås endvidere, at datterselskabsaktierne (og koncernselskabsaktierne, jf. nedenfor) anses for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer i tilfælde, hvor


1) moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier,

2) moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed og

3) mere end 50 pct. af dets aktiekapital direkte eller indirekte ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage skattefrie udbytter ved direkte ejerskab.



Bestemmelsen medfører, at der skal ses bort fra moderselskabet (herefter mellemholdingselskabet). Aktierne skal anses for ejet direkte af mellemholdingselskabets selskabsaktionærer.


Formålet med denne bestemmelse er at hindre, at 10 pct. ejerkravet omgås ved at lave såkaldte »omvendte juletræer«. Ved »omvendte juletræer« forstås ejerstrukturer, hvor en ejerkreds på f.eks. 25 selskaber, der hver ejer 4 pct. af aktierne i »datterselskabet«, indsætter 5 mellemholdingselskaber med fem deltagere i hver mellem ejerkredsen og »datterselskabet«. Ejerstrukturen er herefter, at »datterselskabet« er ejet af fem mellemholdingselskaber, der hver ejer 20 pct. af aktiekapitalen. Hvert af disse mellemholdingselskaber ejes af fem selskaber i ejerkredsen, som har 20 pct. af aktiekapitalen. På denne måde ville ejerkravet på 10 pct. nemt kunne omgås.


Den foreslåede bestemmelse medfører, at hver af de egentlige ejere ejer 4 pct. af aktierne i »datterselskabet«, hvorfor aktiebesiddelsen skal anses for at være en porteføljebesiddelse. Der udløses beskatning efter den foreslåede bestemmelse om porteføljeaktiebeskatning, hvad enten der sker salg af »datterselskabet« eller af mellemholdingselskabet. Endvidere vil udbytter blive anset for modtaget direkte af moderselskabets aktionærer - og dermed være skattepligtige for modtageren, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2.


Det foreslås, at der opstilles tre betingelser for, at værnsreglen finder anvendelse.


For det første skal mellemholdingselskabets primære funktion være at eje datterselskabsaktier. Dette kan være aktier i et eller flere datterselskaber. Der skal i den forbindelse foretages en konkret vurdering af, hvad der må anses for at være formålet med mellemholdingselskabets eksistens. Mellemholdingselskabet skal i ikke uvæsentligt omfang have anden aktivitet end ejerskabet af datterselskabsaktier - ellers vil værnsreglen finde anvendelse.


For det andet finder bestemmelsen kun anvendelse, hvis moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Moderselskabet skal udøve en eller anden form for erhvervsvirksomhed for, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, og denne erhvervsvirksomhed skal have en tilknytning til aktiebesiddelsen. Selskabet skal også have en fysisk eksistens, dvs. lokaler, personale og udstyr. »Postkasse-« og »skærmselskaber« udøver i denne sammenhæng ikke reel økonomisk virksomhed. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at eje datterselskabsaktierne, idet dette ikke er reel økonomisk virksomhed i denne sammenhæng.


For det tredje gælder bestemmelsen kun i tilfælde, hvor mere end 50 pct. af mellemholdingselskabets aktiekapital direkte eller indirekte ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage skattefrie udbytter ved direkte ejerskab.


Udbytter kan modtages skattefrit, når der er tale om datterselskabsudbytter, jf. de foreslåede bestemmelser i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2. Selskabet skal i givet fald eje mindst 10 pct. af aktiekapitalen. Hvis det udbytteudloddende selskab eller det modtagende selskab er hjemmehørende i udlandet, er det en betingelse, at udbyttebeskatningen skal nedsættes eller frafaldes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder-/datterselskabsdirektivet.


Udbytter kan desuden modtages skattefrit, når der tale om koncernselskabsudbytter, jf. ligeledes de foreslåede bestemmelser i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2. Hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i udlandet, er det en betingelse, at det er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, der er medlem af EU/EØS, og som udveksler oplysninger med Danmark.


Dette medfører, at følgende situationer ikke er omfattet:


A) Et mellemholdingselskab (MH) ejer 40 pct. af aktierne i et driftsselskab (D). Aktierne i MH ejes af selskaberne F (60 pct.), S1 (20 pct.) og S2 (20 pct.). F ville ved direkte ejerskab eje 24 pct. af MH, mens S1 og S2 ved direkte ejerskab ville være porteføljeaktionærer med 8 pct. af MH. Kun 40 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes af porteføljeaktionærer.

B) Et mellemholdingselskab (MH) ejer 10 pct. af aktierne i et driftsselskab (D). Aktierne i MH ejes af de fysiske personer F (60 pct.), S1 (20 pct.) og S2 (20 pct.). F ville ved direkte ejerskab eje 6 pct. af MH, mens S1 og S2 ved direkte ejerskab eje med 2 pct. af MH. Mellemholdingselskabet ejes af fysiske personer.



Til gengæld vil følgende situationer være omfattet, når mellemholdingselskabets primære funktion er at eje aktierne, og det ikke udøver reel økonomisk virksomhed:


A) Et mellemholdingselskab (MH) ejer 18 pct. af aktierne i et driftsselskab (D). Aktierne i MH ejes af selskaberne S1 (50 pct.) og S2 (50 pct.). S1 og S2 ville ved direkte ejerskab være porteføljeaktionærer med 9 pct. af MH.



Hvis S1 i denne situation sælger sin del af MH til S2, hvorved S2 indirekte ejer 18 pct. af aktiekapitalen i D, vil S2 blive beskattet ved statusskiftet fra porteføljeaktionær til datterselskabsaktionær.


B) Et mellemholdingselskab (MH1) ejer 40 pct. af aktierne i et driftsselskab (D). Aktierne i MH1 ejes af mellemholdingselskabet MH2 (60 pct.) og S (40 pct.). MH2 ejes af selskaberne F1-4 med 25 pct. hver. F1-4 ville således ved direkte ejerskab eje 6 pct. af D. S ville ved direkte ejerskab eje 16 pct. af D. F1, F2, F3, F4 og S skal anses for at eje aktierne direkte. For S vil der alligevel være tale om en datterselskabsaktie.



Hvis MH1 erhverver de resterende aktier i D, vil værnsreglen ikke længere finde anvendelse, idet F1-4 i givet fald vil have et indirekte ejerskab på 15 pct. hver. Erhvervelsen af de resterende aktier vil medføre, at der sker statusskifte og beskatning af F1-4.


C) Et mellemholdingselskab i Luxembourg (Lux) ejer alle aktierne i det danske driftsselskab (DK). Aktierne i Lux ejes af Panama selskabet (PA). Danmark har ingen dobbeltbeskatningsoverenskomst med Panama, som ikke er medlem af EU eller EØS.



Dette medfører ikke, at PA bliver skattepligtigt af avancer på porteføljeaktierne. Der er ikke begrænset skattepligt på avancer. Derimod bliver PA begrænset skattepligtig af udbytteudlodninger, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, fra det danske selskab, som skal indeholde kildeskat.


Endelig foreslås det i stk. 4, at begrebet datterselskabsaktier ikke omfatter konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer. De indgår heller ikke i opgørelsen af, om aktiebesiddelsen udgør 10 pct. eller mere.


Koncernselskabsaktier er defineret i den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 B.


Koncernselskabsaktier er aktier i selskaber, hvor aktieejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede eller opfylder betingelserne for international sambeskatning.


Selskaber undergivet national sambeskatning er koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C, omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1- 2a, 2d-2g, 3a-5, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4. Det vil sige, at koncernselskabsaktier bl.a. foreligger, hvor aktieejeren og det selskab, der ejes aktier i, er aktieselskaber eller andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til den kapital, deltagerne har indskudt i selskabet.


Selskabsforbindelser, der opfylder betingelserne for international sambeskatning, betyder, at også aktier i koncernforbundne udenlandske selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital, omfattes af definitionen af koncernselskabsaktier.


Det foreslås, at koncernselskabsaktier desuden omfatter aktier ejet af fonde m.v., hvor fonden har bestemmende indflydelse i selskabet, jf. selskabsskattelovens § 31 C. Det er en betingelse, at selskabet kan indgå i en sambeskatning, dvs. er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1- 2a, 2d-2g, 3a-5, § 2, stk. 1, litra a og b, eller af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, eller er et udenlandsk selskab, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital. Selskabet skal blot kunne indgå i en sambeskatning. Det behøver ikke at gøre det. Bestemmelsen omfatter således tillige den situation, hvor en fond har bestemmende indflydelse i et enkeltstående selskab eller i et udenlandsk ikke-sambeskattet selskab.


Det foreslås, at bestemmelsen, der skal hindre »omvendte juletræer« (se ovenfor under datterselskabsaktier om denne betingelse), finder tilsvarende anvendelse.


Begrebet koncernselskabsaktier omfatter tegningsretter til aktier, men omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer.


Til nr. 7


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 10, 18, 19 og 54, og lov nr. 906 af 12. september 2008 om fraflytterbeskatning af aktier, hvorved de dagældende §§ 38-40 i aktieavancebeskatningsloven blev erstattet af de nye bestemmelser i aktieavancebeskatningslovens §§ 38, 39, 39 A, 39 B og 40.


Til nr. 8


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 18-20 og 24, og lov nr. 906 af 12. september 2008 om fraflytterbeskatning af aktier, hvorved de dagældende §§ 38-40 i aktieavancebeskatningsloven blev erstattet af de nye bestemmelser i aktieavancebeskatningslovens §§ 38, 39, 39 A, 39 B og 40.


Til nr. 9 og 10


Der foreslås en ny regulering af beskatningen af selskabers aktiebesiddelser. Den gældende sondring mellem en ejertid på under 3 år (skattepligt) og en ejertid på 3 år eller mere (skattefrihed) foreslås afløst af en sondring mellem datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier, porteføljeaktier og egne aktier.


Der er en indbyrdes prioritering mellem de forskellige kategorier, som angiver hvilke regler, der går forud for hvilke regler. Den prioriterede rækkefølge er følgende, idet regler, der står over en given regel, går forud.


1. Egne aktier - aktieavancebeskatningslovens § 10.


2. Næringsaktier - aktieavancebeskatningslovens § 17.


3. Datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier - aktieavancebeskatningslovens § 8.


4. Porteføljeaktier - aktieavancebeskatningslovens § 9.


Beskatningen af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier følger af den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 8.


Efter den nye bestemmelse skal selskaber ikke medregne gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der skal således ikke ske beskatning af gevinst og tab på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, uanset hvor længe aktierne i henholdsvis datterselskabet og koncernselskabet har været ejet af moderselskabet.


For så vidt angår koncernselskabsaktierne, vil en skattefritagelse knyttet til en ejertid på mindst 1 år medføre risiko for, at der indføres mulighed for en utilsigtet brug af reglerne. For at imødegå dette bør skattefritagelsen gælde allerede fra første dag.


Den fulde skattefritagelse for koncernselskabsaktier skal således ses i sammenhæng med sambeskatningsreglerne. Sambeskatningen indtræder på det tidspunkt, hvor koncernforbindelsen etableres, og ophører på det tidspunkt, hvor koncernforbindelsen afbrydes. Selskaberne skal sambeskattes i den periode, hvor koncernforbindelsen eksisterer, selv om denne periode er mindre end 1 år.


Hvis moderselskabet både sambeskattes med koncernselskabet og beskattes af avancer på koncernselskabsaktier, ville overskud i koncernselskabet kunne blive dobbeltbeskattet. Overskud, der ikke udloddes, må alt andet lige formodes at påvirke aktiekursen i positiv retning. Tilsvarende ville der kunne opnås dobbeltfradrag for eventuelle underskud i koncernselskabet. Dette vil ikke være hensigtsmæssigt. Aktieavancer og -tab på sambeskattede selskaber bør derfor ikke være skattepligtige.


Skattefriheden bør ligeledes gælde for udenlandske koncernselskaber, der kan indgå i international sambeskatning, uanset om international sambeskatning er valgt eller ej.


For det første kan det udenlandske koncernselskab være moderselskab for et dansk koncernselskab, der indgår i den obligatoriske nationale sambeskatning. Risikoen for dobbeltbeskatning eller dobbeltfradrag opstår således igen, idet overskud og underskud i det underliggende danske koncernselskab alt andet lige påvirker aktiekursen i det mellemliggende selskab.


For det andet er skattefritagelsen i god tråd med territorialprincippet og globalpuljeprincippet, der blev indført med de nye sambeskatningsregler i 2005. Efter disse principper kan underskud i udenlandske koncernselskaber kun fradrages i den danske selskabsbeskatning, hvis koncernen vælger (international) sambeskatning med alle koncernens selskaber. Det bør derfor ikke være muligt at få fradrag for tab på koncernselskabsaktier.


Forslaget vil endvidere gøre det enklere for koncernerne at ændre koncernstrukturen, idet koncernselskaberne som udgangspunkt vil kunne handles indbyrdes uden skattemæssige konsekvenser.


For så vidt angår den foreslåede skattefritagelse for datterselskabsaktier, udspringer den af et ønske om at få harmoniseret beskatningen af datterselskabsaktier og datterselskabsudbytter.


Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, er udbytte skattefrit, når aktierne er ejet af moderselskabet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode udlodningstidspunktet skal ligge.


Med et krav om en ejertid på mindst 1 år før datterselskabsaktier kan afstås skattefrit, opnås en tilnærmet harmonisering. En fælles 1 års grænse for udbytter og avancer vil dog ikke indebære en fuldstændig harmonisering. Et moderselskab vil således kunne tømme datterselskabet via udbytteudlodning på dag 1, når blot aktierne i det tømte datterselskab holdes i mindst 1 år. Moderselskabet vil derimod ikke kunne afstå datterselskabsaktierne på dag 1 - aktierne skal være ejet i 1 år, før avancen er skattefri.


Desuden vil datterselskabsudbytter ofte kunne være fritaget for dansk kildebeskatning efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med moderselskabets hjemland uden noget ejertidskrav på mindst 1 år. Det er eksempelvis tilfældet for datterselskabsudbytter til moderselskaber i de andre nordiske lande.


Med det formål at tilvejebringe et enklere system for beskatning af selskabers aktiebesiddelser og for at opnå en fuldstændig harmonisering af beskatningen af udbytter og avancer af datterselskabsaktier, foreslås derfor indført fuld skattefritagelse for datterselskabsaktieavancer. Der foreslås tilsvarende indført skattefrihed for datterselskabsudbytter uden krav om, at datterselskabsaktierne skal have været ejet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, jf. lovforslagets § 14, nr. 20.


I og med at det foreslås, at gevinst og tab på datterselskabsaktier ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, er der ikke behov for at videreføre den gældende regel om, at tab kun kan fradrages, i det omfang tabet overstiger summen af modtagne skattefri udbytter af de pågældende aktier.


Reglen om tab og skattefri udbytter omfatter ikke kun udbytter som sådan, der modtages fra det aktietabsgivende selskab, men også skattefri tilskud ydet af det aktietabsgivende selskab eller andre koncernselskaber. I og med at det foreslås, at gevinst og tab på koncernselskabsaktier ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, er der heller ikke behov for at videreføre reglen om skattefri tilskud og tabsfradrag, idet kun koncernselskaber kan yde skattefri tilskud.


Beskatningen af porteføljeaktier følger af den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 9.


Ved porteføljeaktier forstås almindelige aktier, der ikke er omfattet af definitionen af datterselskabsaktier eller definitionen af koncernselskabsaktier.


Efter den nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 9 skal selskaber medregne gevinst og tab på porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Endvidere skal gevinst og tab medregnes uanset ejertid.


Udgangspunktet er, at lagerprincippet anvendes. Det foreslås dog, at den skattepligtige kan vælge at anvende realisationsprincippet på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, jf. lovforslagets § 1, nr. 30. Hvis den skattepligtige vælger at anvende realisationsprincippet, foreslås det, at tab vedrørende de realisationsbeskattede aktier alene kan modregnes i gevinster på realisationsbeskattede aktier. Hvis tabene ikke kan anvendes i indkomståret, kan de fremføres til modregning i fremtidige gevinster på realisationsbeskattede aktier.


Hvis den skattepligtige ophører med at anvende realisationsprincippet efter den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6, og i stedet anvender lagerprincippet, kan de fremførte tab modregnes i gevinster på aktier, der opgøres efter lagerprincippet.


Konvertible obligationer ejet af selskaber omfattes af reglen om beskatning af porteføljeaktier. Det fremgår således af definitionerne af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, at konvertible obligationer ikke omfattes heraf. Gevinst og tab på konvertible obligationer og tegningsretter hertil medregnes som udgangspunkt altid ved indkomstopgørelsen.


Det foreslås dog, at tab på koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. den nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 5. Ved koncerninterne konvertible obligationer forstås obligationer i koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C. Bestemmelsen skal forhindre, at der opnås dobbeltfradrag for underskud i koncernforbundne selskaber - dels i det underskudsgivende selskab dels via tabsfradrag på den konvertible obligation, jf. også ovenfor om koncernselskabsaktier.


På den baggrund er der ikke behov for at videreføre den nuværende regel i aktieavancebeskatningslovens § 9 A om beskatning af konvertible obligationer ved en afståelse efter en ejertid på 3 år eller mere.


Beskatningen af egne aktier følger af den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 10.


Efter den nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 10 skal selskaber ikke medregne gevinst og tab på egne aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.


Som udgangspunkt vil egne aktier være omfattet af den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 9 om porteføljeaktier. Det vil sige, at de ville skulle beskattes uanset ejertid. Da udbytter af egne aktier imidlertid er skattefri efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3, foreslås det, at også gevinst og tab på egne aktier skal holdes uden for indkomstopgørelsen.


Den foreslåede regel i aktieavancebeskatningslovens § 10 dækker også den situation, hvor et selskab måtte have en ejerandel af egne aktier på over 10 pct. Endvidere dækker bestemmelsen den situation, hvor de egne aktier indgår i en næringsbeholdning, således som det f.eks. kan være situationen i forhold til pengeinstitutter.


Den gældende § 10 i aktieavancebeskatningsloven udspringer af, at selskabers beskatning af gevinst og tab på almindelige aktier under de gældende regler beror på ejertiden. Ved bestemmelsen fastslås, at aktieretter og tegningsretter, der er tildelt selskabet, og aktier, der er erhvervet på grundlag af disse retter, anses for erhvervet tilbage i tid nemlig samtidig med den eller de moderaktier, som retterne knytter sig til.


Fremover vil der ikke være regler, hvor ejertiden har betydning for den skattemæssige behandling. Som en konsekvens heraf foreslås den gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 10 ophævet.


I forhold til porteføljeaktier anses tildelte tegningsretter og aktieretter for erhvervet på tildelingstidspunktet, og aktier, der erhverves på grundlag heraf, anses for erhvervet på det tidspunkt, hvor retten udnyttes. Disse erhvervelsestidspunkter er også de tidspunkter, hvor de pågældende retter og aktier skal indgå i en indkomstberegning efter lagerprincippet.


Eksempel: En tegningsret tildeles i år 1 for 0 kr. Ved udgangen af år 1 har tegningsretten en værdi på 10 kr. Tegningsretten udnyttes i år 2, idet der betales et vederlag på 100 kr. Aktiens værdi ved udgangen af år 2 er 115 kr.


Ved lageropgørelsen for år 1 indgår tegningsretten i ultimoværdien med 10 kr., dvs. 10-0 = 10 kr. beskattes i år 1. Primoværdien for år 2 (ultimoværdien for år 1) er 10 kr. Til denne skal tillægges de 100 kr., som er betalt for aktien. I ultimoværdien for år 2 indgår aktien med 115 kr. Tegningsretten indgår ikke i ultimoværdien for år 2, da den bortfalder ved udnyttelsen. Dvs. i år 2 beskattes 115-110 = 5 kr.


Den gældende § 11 i aktieavancebeskatningsloven omhandler den situation, hvor et formuebeskattet andelsselskab fusionerer med et selskabsbeskattet aktieselskab med det formuebeskattede selskab som det modtagende selskab. Det indskydende selskab skal være helejet af andelsselskabet inden fusionen.


En fusion mellem to forskelligt beskattede selskabstyper kan som udgangspunkt ikke ske skattefrit. Det indskydende selskab skal derfor som udgangspunkt beskattes ved fusionen af det indskydende selskabs (datterselskabets) eventuelle aktier, hvis fusionen (efter gældende ret) sker mindre end 3 år efter det indskydende selskab (datterselskabet) har anskaffet aktierne.


Ved aktieavancebeskatningslovens § 11 ændres dette udgangspunkt, således at der er skattefrihed, dog forudsat at det modtagende andelsselskab beholder datterselskabets aktier i mindst 3 år (gældende ret) regnet fra det tidspunkt, hvor det indskydende selskab erhvervede datterselskabsaktierne.


Som følge af forslaget om ophævelse af 3 års reglen, således at datterselskabs- og koncernselskabsaktier bliver skattefri uanset ejertid, og porteføljeaktier bliver skattepligtige uanset ejertid, foreslås aktieavancebeskatningslovens § 11 ophævet. Aktierne anses herefter for afstået ved fusionen.


Til nr. 11


Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 2, 4.-5. pkt., skal forhindre uhensigtsmæssige resultater som følge af, at udlodninger i forbindelse med kapitalnedsættelser m.v. behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven for selskaber, som kan modtage skattefri udbytter fra det selskab, som får nedsat kapitalen. Bestemmelserne indebærer, at tab ved afståelser ikke kan fradrages, hvis selskabet m.v. ejer aktier i det pågældende selskab efter afståelsen. I stedet tillægges tabet anskaffelsessummen for de resterende aktier.


Reglerne har kun betydning for næringsskattepligtige, der anvender realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab. For næringsskattepligtige, som anvender lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab, er der ikke behov for tilsvarende regler. Det skyldes, at værdien af selskabet ikke ændres som følge af kapitalnedsættelsen uden udlodning. Hvis der sker en udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelsen, vil udlodningen indgå ved opgørelsen af aktiernes værdi ved udløbet af indkomståret.


Da næringsskattepligtige selskaber ikke længere kan anvende realisationsprincippet, foreslås reglerne ophævet.


Til nr. 12


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 10, 13 og 21.


Det indgår i ændringen, at bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 10 om skattefrihed for egne aktier går forud for bestemmelsen om næringsaktier. Dette betyder bl.a., at pengeinstitutters egne aktier, der hidtil har været undergivet beskatning som næringsaktier, bliver skattefri.


Forslaget om, at selskaber altid skal medregne gevinst og tab på porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og at gevinst og tab som udgangspunkt beskattes efter lagerprincippet, begrænser behovet for en særskilt næringsbeskatning af selskaber. Aktier, der i dag omfattes af næringsbeskatningen vil typisk falde ind under den foreslåede regel i aktieavancebeskatningslovens § 9 om porteføljeaktier.


Da definitionen af datterselskabsaktier og definitionen af koncernselskabsaktier kan omfatte næringsaktier, er der imidlertid fortsat behov for den særskilte næringsbeskatning for selskaber, som derfor opretholdes.


Til nr. 13


Det foreslås, at det merafkast, som kapitalfondspartnere oppebærer fra investeringer i kapitalfondene, gøres til personlig indkomst for kapitalfondspartneren, når investeringen foretages direkte i kapitalfonden. Partnernes merafkast må anses for en bonus for en succesfuld afvikling af kapitalfonden. Det vil sige et vederlag for partnernes knowhow og indsats ved fondens etablering, drift og afvikling.


Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse også omfatter etablerede ordninger, hvor partneren ikke har fået merafkastet endnu. Afkastet er allerede skattepligtigt i dag. Forslaget medfører alene, at en del af afkastet skal beskattes som personlig indkomst. Der foreslås derfor heller ikke særlige indgangsværdier.


Det foreslås, at standardafkastet fortsat beskattes som aktieindkomst, jf. ændringen i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4, i lovforslagets § 13, nr. 5. Hvis investeringen medfører tab, kan tabene fradrages i aktieindkomsten.


Det foreslås, at der ved standardafkast forstås det afkast, som de andre deltagere uden fortrinsstilling i kapital- og venturefonden opnår. Ved denne beregning af standardafkastet medregnes både afkastet af den indskudte kapital og afkastet af lånekapitalen.


Hvis investeringen i kapitalfonden foretages via et selskab, finder den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 I anvendelse - se lovforslagets § 12, nr. 15.


Den foreslåede bestemmelse omfatter både personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven.


Det er en forudsætning, at personen har en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden. Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.


Personen kan således både have en fortrinsstilling i tilfælde, hvor,


1) den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den indskudte kapital eller

2) resultatet fordeles ligeligt i forhold til den indskudte kapital, men de andre deltagere har indskudt mere lånekapital end partneren.



I den første konstruktion indskyder kapitalfondspartnerne alene en mindre del af den indskudte kapital, mens den væsentligste del af kapitalen indskydes af de øvrige investorer. Samtidigt er kapitalfondspartnernes andel af resultatet større, end den indskudte kapital tilsiger.


Ved salget af targetselskaberne (de oprindeligt opkøbte selskaber) sker der en fordeling af afkastet mellem investorerne. Afkastet fordeles typisk på følgende måde:


- Først tilbagebetales indskuddene til investorerne.

- Herefter et beløb svarende til en på forhånd fastsat forrentning af indskuddet (hurdle rate).

- Evt. overskydende afkast fordeles herefter f.eks. med 80 pct. til investorerne og 20 pct. til partnerne (carried interest) uafhængigt af partnernes kapitalindskud.



Partnerne har typisk investeret langt mindre end de 20 pct., som de modtager af afkastet over hurdle rate.


Den anden situation afspejler den konstruktion, hvor der alene indskydes en meget begrænset ansvarlig indskudskapital. Den væsentligste andel af den samlede kapital består imidlertid af lånekapital indskudt af de andre deltagere i investeringsenheden. Eksempelvis kan der være tale om en investeringsenhed med en investeringspulje på 100 mio. kr., hvor partneren indskyder 2.000 kr., mens de andre deltagere indskyder kapital på 8.000 kr. og afgiver lånetilsagn for 99.990.000 kr.


Ved fordelingen af overskuddet i kapitalfonden tilbagebetales først lånekapitalen plus en forrentning af lånekapitalen. Yderligere overskud fordeles til deltagerne på baggrund af den indskudte kapital i forholdet 80 til investorerne og 20 til partnerne. Alt i alt er resultatet det samme som i den første konstruktion.


Det foreslås, at der ved kapital- og venturefonde forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Definitionen svarer i store træk til definitionen af equityfonde i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., hvor equityfonde udtrykkeligt undtages fra lovens investorbeskyttelsesregler. Det er dog ikke noget krav, at investeringsenheden er en kollektiv enhed, dvs. enheden behøver ikke rette sig mod en videre kreds eller offentligheden. Investeringsenheden kan være rettet mod en mere snæver kreds af investorer.


Bestemmelsen vil finde anvendelse, uanset om investeringsenheden er organiseret som en skattemæssigt transparent enhed (f.eks. et kommanditselskab) eller som et selvstændigt skattesubjekt (f.eks. et aktieselskab).


Eksempel på beskatningen af kapitalfondspartnerne

Investorerne og kapitalfondspartnerne har investeret i kapitalfonden ved etableringen af kapitalfonden 1. januar 2009. Den samlede indskudskapital var 18 mio. kr. Hverken investorerne eller kapitalfondspartnerne indskyder lånekapital. Investorerne ejer 91 pct. af indskudskapitalen, mens kapitalfondspartnerne A, B og C hver står bag 3 pct. af indskudskapitalen (indskud pr. partner 540.000 kr.).


Kapitalfonden opnår afkast/gevinster på underliggende investeringer som vist nedenfor. Investorerne og partnerne modtager ligeligt i forhold til den indskudte kapital 20 mio. kr. i indkomstårene 2010-2013. Ved udløbet af indkomståret 2014 sker der exit, hvor der udloddes 80 pct. til investorerne og 20 pct. til partnerne (carried interest).


År
2009
2010
2011
2012
2013
2014
 
- Mio. kr. -
Indskudt kapital
18
18
18
18
18
18
Afkast fra underliggende investeringer
5
12
10
8
5
17
Akkumuleret gevinst
5
17
27
35
40
57
       
Afkast til investorer og partnere
0
5
5
5
5
0
Akkumuleret afkast til investorer og partnere
0
5
10
15
20
20
Kapitalbeholdning før exit
23
30
35
38
38
55
       
Tilbagebetaling af indskud
     
18
Exit - investorer
-
-
-
-
-
29,6
Exit - partnere (carried interest)
-
-
-
-
-
7,4
Kapitalbeholdning efter exit
-
-
-
-
-
0


Kapitalfondspartner A er personlig investor i kapitalfonden. Kapitalfondspartner B har investeret via et 100 pct. ejet holdingselskab (BS). Kapitalfondspartner C har investeret via såvel et 100 pct. ejet holdingselskab CS1, samt et mellemliggende 100 pct. ejet selskab CS2. Alle tre kapitalfondspartnere og deres holdingselskaber er fuldt skattepligtige i Danmark.


Beskatningen af kapitalfondspartner A er vist i nedenstående tabel. Det er forudsat, at alt afkastet er aktieavancer.


År
2009
2010
2011
2012
2013
2014
 
- 1.000 kr. -
Afkast til kapitalfondspartner A
0
150
150
150
150
2467
Skævdeling
 
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Standardafkast (=investorernes afkast)
     
976
Aktieindkomst
0
150
150
150
150
976
Personlig indkomst
0
0
0
0
0
1491


A har investeret 540.000 kr. A modtager 3 pct. af 5 mio. kr., dvs. 150.000 kr. i hvert af indkomstårene 2010-2013. Der sker ingen skævdeling ved disse udbetalinger, idet der udbetales i forhold til den indskudte kapital. Hele udbetalingen anses derfor for at være aktieindkomst.


Ved udgangen af indkomståret 2014 får A 1/3 af 7,4 mio. kr., dvs. 2,467 mio. kr. På dette tidspunkt sker der skævdeling. A ville - hvis afkastet svarende til investorernes afkast - have fået udbetalt ca. 976.000 kr. i 2014. Dette beløb skal derfor anses for at være aktieindkomst i 2014. Det resterende beløb på 1,491 mio. kr. anses derefter for at være personlig indkomst for A i 2014.


Beskatningen af kapitalfondspartner B efter ligningslovens § 16 I, som foreslået i lovforslagets § 12, nr. 15, vil være følgende, idet der lempes for den skat, som holdingselskabet BS betaler:


År
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Udbetaling til kapitalfondspartnerselskab BS
0
150
150
150
150
2467
Skævdeling
 
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Standardafkast
     
976
Selskabsindkomst vedr. merafkastet
0
0
0
0
0
1491
Selskabsbeskatning (25 pct.) vedr. merafkastet
0
0
0
0
0
373
§ 16 I indkomst
0
0
0
0
0
1491
§ 16 I beskatning
0
0
0
0
0
373
§ 16 I beskatning efter lempelse
0
0
0
0
0
0


Beskatningen af kapitalfondspartner C vil være identisk med beskatningen af kapitalfondspartner B.


Til nr. 14


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 10 og 13.


Til nr. 15


Det fremgår af bestemmelsen, at indre værdi skal opgøres uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver. Det foreslås, at denne del af bestemmelsen ophæves, idet oparbejdet goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver i forvejen ikke indgår i begrebet indre værdi. Bestemmelsen virker overflødig og kan give anledning til misforståelser.


Til nr. 16


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 15.


Til nr. 17


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 10 og 13 og lovforslagets § 1, nr. 21 (nyaffattelse af aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1 og 2).


Til nr. 18


Bestemmelsen svarer til den nuværende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 20.


Der foreslås dog en omskrivning af bestemmelsen, således at den skattemæssige behandling af henholdsvis selskaber og personer fremgår af hvert sit stykke. Omskrivningen gennemføres bl.a. for at tydeliggøre, at selskaber skal medregne gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i de pågældende akkumulerende investeringsforeninger efter lagerprincippet.


Til nr. 19


Bestemmelsen indeholder den skattemæssige behandling af selskabers besiddelse af investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger.


I forhold til de gældende regler indgår en ændret opsætning af reglerne om beskatning af gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger, idet det foreslås, at reglerne for selskaber og personer adskilles og i stedet fremgår af særskilte paragraffer (henholdsvis aktieavancebeskatningslovens § 20 A for selskaber og aktieavancebeskatningslovens § 21 for personer). Baggrunden herfor er, at der foreslås forskellige principper for selskaber og personer.


Med den nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 20 A, foreslås det, at der for selskaber ikke længere skal være forskellige regler, alt efter om der er tale om investeringsforeningsbeviser i en aktiebaseret investeringsforening eller i en ikke-aktiebaseret investeringsforening. Endvidere foreslås det, at gevinst og tab på disse investeringsforeningsbeviser skal medregnes ved indkomstopgørelsen efter lagerprincippet.


Hvis antallet af medlemmer i den udloddende investeringsforening er mindre end 8, er adgangen til fradrag for tab dog betinget af, at investeringsforeningen ikke investerer i fordringer på selskaber, som er koncernforbundet med et medlem af investeringsforeningen. Der er tale om en videreførelse af den gældende regel i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, 2. pkt.


Til nr. 20 og 21


Det foreslås, at den nuværende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 21 om udloddende aktiebaserede investeringsforeninger alene skal gælde for personer. Selskabers investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserende investeringsforeninger omfattes i stedet af den foreslåede § 20 A i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.


Derudover foreslås en omredigering af stk. 1 og 2 i aktieavancebeskatningslovens § 21, således at der opnås en mere naturlig rækkefølge. Det foreslås således, at det nuværende stk. 2 bliver stk. 1, idet udgangspunktet er, at den udloddende aktiebaserede investeringsforening har valgt, at personers gevinst og tab ved afståelse af beviser i investeringsforeningen skal ske efter de regler, der gælder for personers beskatning af gevinst og tab på aktier. Det nuværende stk. 1 bliver i stedet stk. 2, idet det dog samtidig foreslås tydeliggjort, at konsekvensen af, at den udloddende investeringsforening ikke træffer det pågældende valg, er, at beviser i foreningen i stedet beskattes efter de regler, der gælder for beviser i udloddende investeringsforeninger, der ikke er aktiebaserede.


Til nr. 22


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 21 (nyaffattelse af aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1 og 2).


Til nr. 23


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 21.


Reglen er overflødig som følge af nyaffattelsen af aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1 og 2, hvorved de to stykker byttes om, og hvorefter stk. 2 blot fastslår, at hvis der ikke er valgt beskatning efter de almindelige regler, så finder aktieavancebeskatningslovens § 22 anvendelse.


Til nr. 24-27


Det foreslås, at den nuværende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 22 om udloddende investeringsforeninger, der ikke er aktiebaserede, alene skal gælde for personer. Selskabers investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger, der ikke er aktiebaserede, omfattes i stedet af den foreslåede § 20 A i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.


Til nr. 28


Det foreslås, at det kun er personer, der har adgang til at vælge at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på næringsaktier.


Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 30, hvorved det foreslås, at selskaber skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på deres næringsaktier.


Til nr. 29


Det foreslås, at bestemmelsen om tvungen anvendelse af lagerprincippet på visse investeringsforeningsbeviser og i særlige situationer, kun skal gælde i forhold til personer.


Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 30, hvorved det foreslås, at selskaber generelt skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser.


Endvidere foreslås en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 11, nr. 3.


Til nr. 30


Til § 23, stk. 5


Det foreslås, at selskaber skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier, investeringsforeningsbeviser m.v., der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. nyt stk. 5 i aktieavancebeskatningslovens § 23.


Dog foreslås det, at selskaber fortsat skal anvende realisationsprincippet efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1, ved opgørelsen af gevinst og tab på andelsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18. Baggrunden herfor er, at der er tale om beviser i selskaber m.v., hvis formål er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed.


Det lagerprincip, der skal anvendes, følger af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2. Ved anvendelse af lagerprincippet på investeringsforeningsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 er det dog lagerprincippet efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, som modificeret ved § 23, stk. 5 (der bliver § 23, stk. 7), der finder anvendelse.


Lagerprincippet efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, er baseret på værdien ved udgangen af aktionærens indkomstår, og indtægtsførelse af værdiændringen sker samme år. Modifikationen for investeringsforeningsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 betyder, at lagerprincippet er baseret på værdien ved udgangen af investeringsforeningens indkomstår. Under de gældende regler er der den yderligere modifikation, at indtægtsførelse af værdiændringen sker dagen efter udløbet af investeringsforeningens indkomstår. Denne modifikation foreslås dog ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 31.


Til § 23, stk. 6


Det foreslås, at selskaber for porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab, jf. nyt stk. 6 i aktieavancebeskatningslovens § 23. Det er en betingelse for valget af realisationsprincippet, at den skattepligtige anvender realisationsprincippet på alle dets aktier, der ikke er optaget til handel.


Selskabet kan vælge at anvende lagerprincippet på disse »unoterede« aktier.


Det foreslås, at undtagelsen ikke kan anvendes, hvis den skattepligtige tidligere har anvendt lagerprincippet på aktier, der ikke er optaget til handel.


Det foreslås, at undtagelsen fra lagerprincippet ikke gælder livsforsikringsselskaber, idet disse reelt er underlagt lagerbeskatning som følge af fradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 13. Derimod gælder undtagelsen fra lagerprincippet livsforsikringssikringsselskabets eventuelle datterselskaber, hvis aktiebesiddelser ligeledes medregnes efter et lagerprincip ved opgørelsen af fradragsbegrænsningsreglerne. Disse datterselskaber har dog som nævnt mulighed for at vælge beskatning efter lagerprincippet, så livsforsikringsselskabet kan opnå den administrative fordel ved, at gevinst og tab opgøres på samme måde i relation til indkomstopgørelsen og fradragsbegrænsningsreglerne.


Desuden foreslås det, at undtagelsen fra lagerprincippet ikke finder anvendelse på investeringsforeningsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 20, stk.1, og i udloddende investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 20 A. Hvis investeringsforeningsbeviser ikke fastholdes på lagerprincippet, vil selskaber kunne placere porteføljebeholdningen af børsnoterede aktier i en unoteret udloddende investeringsforening og derved undgå lagerprincippet.


Endelig foreslås det, at undtagelsen fra lagerprincippet ikke finder anvendelse på tegningsretter til aktier, konvertible obligationer og tegningsretter på konvertible obligationer, hvis aktierne, der kan tegnes eller konverteres til, vil være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Der bør ikke være et incitament til at udstede konvertible obligationer i stedet for at forhøje kapitalen ved udstedelse af nye aktier. Det ville der være, hvis de konvertible obligationer blev realisationsbeskattede, mens aktierne blev lagerbeskattede.


Til nr. 31 og 44


Det foreslås at ophæve reglen om forskudt indtægtsførelse ved anvendelse af lagerprincippet på aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.


Anvendelsen af lagerprincippet på investeringsforeningsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 sker på grundlag af investeringsselskabets indkomstår. Det vil sige, at lagerprincippet er baseret på værdien ved udgangen af investeringsselskabets indkomstår.


Aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7 (gældende), indeholder den modifikation, at værdiændringen for et givet indkomstår ikke skal henføres til den sidste dag i investeringsselskabets indkomstår, men til dagen efter udgangen af det indkomstår for investeringsselskabet, som værdiændringen vedrører.


Når investeringsselskabet har kalenderårsregnskab, betyder det, at værdiændringen indtægtsføres i det efterfølgende år. Aktionærer i investeringsselskabet, der har kalenderåret som indkomstår, skal dermed også først medtage værdiændringen ved indkomstopgørelsen for det efterfølgende år.


Ved den skattepligtiges afståelse af aktier m.v. i investeringsselskabet skal gevinst eller tab på aktien dog henføres til afståelsesåret.


Kombinationen af disse to regler har ført til et behov for en særlig regulering af den situation, hvor den skattepligtige afstår en del, men ikke alle aktier i investeringsselskabet. Det skyldes, at der i disse situationer skal ske en fordeling af årets gevinst på to år. Aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6 (gældende) indeholder denne fordelingsnøgle. Det fastslås i bestemmelsen, at den del af årets samlede gevinst, der aktie for aktie kan opgøres for de solgte aktier, henføres til de solgte aktier, mens den del af årets samlede gevinst, der aktie for aktie kan opgøres for de enkelte beholdte aktier, henføres til de beholdte aktier.


Baggrunden for reglen om forskudt indtægtsførelse er, at der kan ske skift af status fra investeringsselskab til en udloddende investeringsforening. Med den forskudte indtægtsførelse i investeringsselskabet indtræder der samme tidsforskydning i et investeringsselskab som i de udloddende investeringsforeninger.


Der er imidlertid visse indikationer, der peger i retning af, at de skattepligtige med aktier m.v. i investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, har yderst vanskeligt ved at håndtere den forskudte indtægtsførelse i forbindelse med selvangivelse af årets værdiændring. I modsætning hertil står, at den situation, som reglen om forskudt indtægtsførelse tilsigter at afhjælpe, er og må forventes at være sjældent forekommende.


På den baggrund foreslås reglen om forskudt indtægtsførelse ophævet. Det foreslås således, at aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, og § 33, stk. 5, 2. pkt., ophæves. Konsekvensen er, at værdiændringen for et givet indkomstår skal henføres til den sidste dag i investeringsselskabets indkomstår. Tilsvarende gælder ved ændring til et investeringsselskab, hvor gevinst og tab, der skal opgøres som følge af ændringen af den skattemæssige status, skal henføres til tidspunktet for statusskiftet. En ophævelse af den forskudte indtægtsførelse vil betyde, at der for det indkomstår, hvor ophævelsen får virkning fra, skal ske indtægtsførelse af, dels det foregående års værdiændring (forskydningen gælder stadig herfor), dels årets værdiændring.


I tilknytning til ophævelsen af reglen om den forskudte indtægtsførelse, foreslås en ophævelse af reglen i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6, om den særlige regulering, hvor den skattepligtige afstår en del, men ikke alle aktier i investeringsselskabet. Da det med ophævelsen af den forskudte indtægtsførelse ikke længere kan forekomme, at årets samlede gevinst skal fordeles over to år, er der ikke behov for den særlige regulering. Ved den skattepligtiges afståelse i løbet af investeringsselskabets indkomstår af en del af aktierne anvendes samme regel, som i dag gælder ved afståelse af samtlige aktier i investeringsselskabet. Det vil sige reglen i aktieavancebeskatningslovens 23, stk. 5 (gældende), hvorefter der for aktier, som den skattepligtige har afstået i løbet af investeringsselskabets indkomstår, gælder, at afståelsessummen træder i stedet for aktiernes værdi ved udgangen af indkomståret.


Ophævelsen af den forskudte indtægtsførelse kan illustreres ved følgende eksempel:


Eksempel


En person med kalenderårsregnskab køber den 1. maj 200X et bevis i et investeringsselskab, der også har kalenderårsregnskab. Beviset sælges igen den 15. juni 200Z.


Kurs ved køb: 104.


Kursen den 31. december 200X: 112.


Kursen den 31. december 200Y: 124.


Kursen ved salg: 131.


Gældende regler giver følgende resultat:

Indkomståret 200X: Ingen indtægtsførelse.


Indkomståret 200Y: Indtægtsførelse udgør 112-104 = 8.


Indkomståret 200Z: Indtægtsførelse udgør (124-112) + (131-124) = 12 + 7 = 19.


Forslaget giver følgende resultat:

Indkomståret 200X: Indtægtsførelse udgør 112-104 = 8.


Indkomståret 200Y: Indtægtsførelse udgør 124-112 = 12.


Indkomståret 200Z: Indtægtsførelse udgør 131-124 = 7.


Ud over den forskudte indtægtsførelse afviger lagerprincippet for aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 ved, at det baserer sig på investeringsselskabets indkomstår i modsætning til det »almindelige« lagerprincip, hvor det er den skattepligtiges indkomstår, der er afgørende. Dette har betydning, hvor investeringsselskabet og den skattepligtige ikke har samme indkomstår.


Når opgørelsen er baseret på investeringsselskabets indkomstår og ikke den enkelte skattepligtiges eget indkomstår, hænger det sammen med principperne for værdifastsættelsen. Primo- og ultimoværdien opgøres som en markedskurs, der knytter sig til den indre værdi, idet værdien dog mindst kan udgøre tilbagekøbsværdien. Hvis alle investeringsselskaber m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 udarbejdede løbende formueopgørelser for hver dag i året, ville dette kunne fungere med en lageropgørelse baseret på den enkelte skattepligtiges indkomstår, men dette er ikke altid tilfældet. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at basere sig på den skattepligtiges indkomstår, da det ville kunne stille den skattepligtige i en situation, hvor den pågældende reelt ikke ville kunne fremskaffe en korrekt primo- eller ultimoværdi. Der foreslås således ingen ændring af reglen om, at lageropgørelsen skal ske på grundlag af investeringsselskabets indkomstår.


For skattepligtige, der har et andet indkomstår end investeringsselskabets indkomstår, vil den nuværende situation forblive uændret. Ophævelsen af den forskudte indtægtsførelse har således ingen konsekvenser for denne gruppe.


For skattepligtige med et afvigende indkomstår kan ophævelsen af den forskudte indtægtsførelse illustreres ved følgende eksempel:


Eksempel


En person med bagudforskudt indkomstår (1. juli 200X til 30. juni 200Y = indkomståret 200Y) køber den 1. maj 200X et bevis i et investeringsselskab, der har kalenderårsregnskab. Beviset sælges igen den 15. juni 200Z.


Kurs ved køb: 104.


Kursen den 31. december 200X: 112.


Kursen den 31. december 200Y: 124.


Kursen ved salg: 131.


Gældende regler giver følgende resultat:

Personens indkomstår 200X: Ingen indtægtsførelse.


Personens indkomstår 200Y: Indtægtsførelse udgør 112-104 = 8.


Personens indkomstår 200Z: Indtægtsførelse udgør (124-112) + (131-124) = 12 + 7 = 19.


Forslaget giver følgende resultat:

Personens indkomstår 200X: Ingen indtægtsførelse.


Personens indkomstår 200Y: Indtægtsførelse udgør 112-104 = 8.


Personens indkomstår 200Z: Indtægtsførelse udgør (124-112) + (131-124) = 12 + 7 = 19.


Til nr. 32


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 30 og 31.


Til nr. 33


Det foreslås, at den skattepligtige ved opgørelse af gevinst og tab efter lagerprincippet på koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer omfattet af § 9 skal anvende lagerprincippet på den enkelte konvertible obligation. Ved koncerninterne konvertible obligationer forstås obligationer i koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C.


For at sikre, at tab på sådanne konvertible obligationer ikke kan fradrages, jf. den foreslåede regel i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 5, foreslås, at værdien ved indkomstårets udløb henholdsvis afståelsessummen ikke kan være mindre end den skattemæssige anskaffelsessum for den konvertible obligation. Det er således muligt under lagerbeskatningen at opnå fradrag for et tab på en koncernintern konvertibel obligation, i det omfang der tidligere har været en skattepligtig gevinst på obligationen. Der kan blot ikke opnås et samlet tab over hele ejertiden.


Tegningsretter til koncerninterne konvertible obligationer foreslås behandlet på tilsvarende måde.


Til nr. 34


Der er tale om ændring som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 45.


Et skattemæssigt statusskift omfattet af den foreslåede nye § 33 A i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 45, fører enten til en overgang fra realisationsprincippet til lagerprincippet, til en overgang fra skattefrihed til lagerprincippet eller til en overgang fra lagerprincippet til realisationsprincippet. Den opgørelse, der skal foretages efter den foreslåede nye § 33 A i aktieavancebeskatningsloven, indebærer både en regulering af afståelsessummen og anskaffelsessummen.


Til nr. 35


Der er tale om en præcisering i forlængelse af lovforslagets § 1, nr. 28.


Til nr. 36


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 54 (ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 40).


Til nr. 37


Efter aktieavancebeskatningslovens § 25, stk. 1, skal gevinst og tab på tegningsretter og aktieretter til børsnoterede aktier opgøres efter realisationsprincippet.


Ved den forslåede nye aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås imidlertid, at selskaber skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede porteføljeaktier, næringsaktier m.v. Begrebet aktier omfatter også tegningsretter og aktieretter omfattet af bestemmelserne om porteføljeaktier m.v. Det vil sige, at opgørelsen af gevinst og tab på disse tegningsretter og aktieretter ligeledes skal ske efter lagerprincippet.


Det foreslås derfor fastslået, at lagerbeskattede selskaber skal opgøre gevinst og tab på tegningsretter og aktieretter til børsnoterede aktier efter lagerprincippet, jf. også de foreslåede bestemmelser i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5-6.


Reglen i aktieavancebeskatningslovens § 25, stk. 2, om anskaffelsessummen for tildelte aktie- og tegningsretter fraviges ikke, men gælder også for de lagerbeskattede selskaber.


Til nr. 38


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 30 og 31.


Til nr. 39


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens § 16 A).


Til nr. 40


Det pågældende punktum foreslås ophævet, da indholdet ikke længere er aktuelt.


Til nr. 41


Det foreslås, at henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 29 til ligningslovens § 16 A, stk. 8, ændres, således at indholdet af ligningslovens § 16 A, stk. 8, i stedet fremgår direkte af aktieavancebeskatningslovens § 29.


Ligningslovens § 16 A, stk. 8, er historisk forstået på den måde, at den kun omfatter beløb, der er udloddet i forbindelse med en kapitalnedsættelse, der er anmeldt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i perioden fra den 1. juni 1996 til og med den 30. september 1997. Da ligningslovens § 16 A, stk. 8, således ikke længere har en selvstændig betydning, mens indholdet derimod fortsat har betydning for forståelsen af aktieavancebeskatningslovens § 29, foreslås indholdet af ligningslovens § 16 A, stk. 8, overført til denne bestemmelse.


Til nr. 42


Der er tale om en konsekvensændring som følge af den anvendte formulering i den foreslåede nye § 33 A i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 45. Ved ændringen sikres en ensartet terminologi.


Til nr. 43


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 20 og 21, og § 12, nr. 11.


Til nr. 45


Det foreslås, at de situationer, hvor aktier skifter skattemæssig status, skal sidestilles med en afståelse og en nyanskaffelse.


Beskatningen af porteføljeaktier skal som udgangspunkt ske efter et lagerprincip, jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 30. Datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier er skattefri. Det vil kunne forekomme, at porteføljeaktier ændrer status til datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, ligesom den omvendte situation kan forekomme. En sådan ændring betyder, at der sker en skattemæssig statusændring, som efter den foreslåede bestemmelse sidestilles med afståelse og nyanskaffelse.


Ved skift fra porteføljeaktier til datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier bliver aktiernes handelsværdi på tidspunktet for statusskiftet lig med afståelsessummen ved afståelsesbeskatning af aktierne. Det gælder både i relation til realisationsbeskattede og lagerbeskattede porteføljeaktier.


Et skift fra datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier til porteføljeaktier er tilsvarende en statusændring, som indebærer, at aktierne får en ny anskaffelsessum i form af aktiernes handelsværdi på tidspunktet for statusskiftet.


Den foreslåede bestemmelse omfatter f.eks. den situation, hvor ejerselskabets tilkøb eller frasalg af aktier bringer ejerselskabets aktiebesiddelse over eller under 10 pct. og gælder, uanset om porteføljeaktierne efterfølgende beskattes efter realisationsprincippet eller lagerprincippet. I begge tilfælde medfører statusskiftet, at aktierne skal anses for afstået og anskaffet på ny.


Det foreslås endvidere, at det udtrykkeligt fastslås, at aktier også anses for at have ændret skattemæssig status med deraf følgende afståelse og nyanskaffelse, hvis statusskiftet sker som følge af en skattefri transaktion - f.eks. ved en aktieombytning med kontantvederlag eller en fusion mellem to selskaber. Der indtræder således beskatning - efter de almindelige regler - selv om statusskiftet indtræder i forbindelse med en skattefri fusion, skattefri spaltning, skattefri tilførsel af aktiver og skattefri aktieombytning med eller uden tilladelse.


Sker der f.eks. en skattefri spaltning, hvorefter det ene selskab har samme skattemæssige status som det tidligere selskab, mens det andet selskab har en anden skattemæssig status end det tidligere selskab, anses en forholdsmæssig del af aktierne i det tidligere selskab for afstået.


Der vurderes ikke at være særlige betænkeligheder ved at anvende handelsværdien på statusskiftetidspunktet for aktier, som ikke er optaget på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. I det begrænsede antal tilfælde hvor der sker statusskifte, vil der alt andet lige være en anskaffelses- eller afståelsessum, som der kan tages udgangspunkt i ved værdiansættelsen til handelsværdi. Det gælder især ved køb af og salg til tredjemand, der bringer ejerandelen over 10 pct., men også i de tilfælde hvor statusskiftet sker i forbindelse med en kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse.


Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 33 om ændring af skattemæssig status for investeringsforeninger og investeringsselskaber går forud for de foreslåede regler i § 33 A, jf. forslaget til § 33 A, stk. 4.


Til nr. 46


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 10 og 21.


Til nr. 47


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 21 (nyaffattelse af aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1 og 2).


Til nr. 48 og 49


Det foreslås, at betingelserne for skattefri aktieombytning, der gennemføres uden tilladelse, på en række punkter ændres. Ændringerne indebærer, at en del af de betingelser, der i dag stilles efter aktieavancebeskatningslovens § 36 A, ophæves, og at der herefter i væsentligt omfang vil gælde de samme betingelser, som i dag gælder for skattefri aktieombytning med tilladelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36. Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 36 A ophæves, og at reglerne om skattefri aktieombytning uden tilladelse integreres i bestemmelsen i § 36.


Baggrunden for ændringen er de samtidig foreslåede ændringer vedrørende beskatningen af selskabers udbytter og aktieavancer.


Efter forslaget til den nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 1. pkt. kan en aktieombytning, der er omfattet af bestemmelserne i stk. 1-5, gennemføres uden tilladelse fra SKAT.


Det er efter den gældende bestemmelse i § 36 A, stk. 3, en betingelse for skattefri aktieombytning uden tilladelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier. Det foreslås, at denne betingelse videreføres uændret i det nye regelsæt, jf. forslaget til § 36, stk. 6, 2. pkt.


Ved en aktieombytning uden tilladelse vil vederlagsaktierne i det erhvervende selskab skattemæssigt blive behandlet, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Dette følger i dag af den gældende bestemmelse i § 36 A, stk. 4, 1. pkt., og vil efter integrationen i regelsættet om skattefri aktieombytning med tilladelse følge af henvisningerne i § 36, stk. 1 og 3, til fusionsskattelovens § 11. Bestemmelserne i § 36 A, stk. 4, 2. og 3. pkt., videreføres derimod ikke i det nye regelsæt, da forudsætningen for bestemmelserne - at forhindre omgåelse af treårsreglen for selskaber - ikke længere er til stede.


Det er efter den gældende bestemmelse i § 36 A, stk. 5, en betingelse for skattefri aktieombytning uden tilladelse, at det erhvervende selskabs aktier i det erhvervede selskab anses for anskaffet på ombytningstidspunktet til den oprindelige anskaffelsessum. Hvis det erhvervende selskab inden for 3 år efter ombytningen sælger aktierne i det erhvervede selskab, vil en gevinst dermed være skattepligtig i medfør af den gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.


De foreslåede ændringer vedrørende beskatningen af selskabers avancer og udbytter indebærer, at det erhvervende selskab uden beskatning vil kunne sælge aktierne i det erhvervede selskab umiddelbart efter aktieombytningen. Det betyder, at der ikke længere er behov for reglen i § 36 A, stk. 5, om anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for aktierne i det erhvervede selskab. Aktierne i det erhvervede selskab vil i stedet - på samme vis som det i dag gælder ved skattefri aktieombytning med tilladelse - blive anset for erhvervet på ombytningstidspunktet til handelsværdien på dette tidspunkt.


For at forhindre at adgangen til skattefri aktieombytning uden tilladelse anvendes til at omgå avancebeskatningen - for eksempel hvor en personaktionær, der ønsker at sælge sit driftsselskab, først foretager en skattefri aktieombytning uden tilladelse og derefter lader holdingselskabet sælge driftsselskabet skattefrit - er det som udgangspunkt en betingelse for skattefriheden, at det erhvervende selskab ikke afstår aktierne i det erhvervede selskab i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet. Denne betingelse, der i det følgende omtales som »holdingkravet«, er fastsat i forslaget til bestemmelsen i § 36, stk. 6, 3. pkt.


Med ombytningstidspunktet menes den dato, hvor aktieombytningen endeligt vedtages i det erhvervende selskab. Holdingkravet løber dermed fra dette tidspunkt. Det gælder også, hvor der er tale om en masseombytning, og hvor der er fastsat en længere ombytningsperiode, inden for hvilken de enkelte aktionærer i det erhvervede selskab individuelt kan vælge at acceptere ombytningstilbuddet.


For at gøre det muligt at foretage efterfølgende skattefri omstruktureringer kan aktierne i det erhvervede selskab i den nævnte periode - uanset holdingkravet i § 36, stk. 6, 3. pkt. - afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af det erhvervende eller det erhvervede selskab, hvis der ved denne efterfølgende omstrukturering alene sker vederlæggelse med aktier, jf. den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 6, 4. pkt.


Det erhvervende selskab vil således ikke i relation til betingelsen i § 36, stk. 6, 3. pkt., blive anset for at have afstået aktierne i det erhvervede selskab, hvis for eksempel:


1) det erhvervende selskab efterfølgende ved en ny skattefri aktieombytning ombytter aktierne i det erhvervede selskab med aktier i et mellemliggende holdingselskab,

2) det erhvervende selskab efterfølgende spaltes skattefrit, og aktierne i det erhvervede selskab overdrages til et eller flere af de modtagende selskaber,

3) det erhvervede selskab efterfølgende spaltes skattefrit, eller

4) det erhvervende eller det erhvervede selskab efterfølgende indgår i en skattefri fusion.



I tilfælde hvor der efter en skattefri aktieombytning uden tilladelse gennemføres en skattefri omstrukturering som nævnt i § 36, stk. 6, 4. pkt., vil holdingkravet i § 36, stk. 6, 3. pkt., vedrørende aktieombytningen i sin restløbetid blive videreført og finde anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering, jf. den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 6, 5. pkt. Formålet hermed er at sikre, at betingelsen i § 36, stk. 6, 3. pkt., ikke kan omgås ved at gennemføre flere skattefri omstruktureringer i forlængelse af hinanden med henblik på at omgå en avancebeskatning.


Ved siden af den beskrevne videreførelse af holdingkravet fra den forudgående aktieombytning vil en efterfølgende skattefri omstrukturering uden tilladelse i sig selv være betinget af et nyt holdingkrav vedrørende visse af aktierne i de deltagende selskaber.


Dette indebærer, at aktierne i et selskab efter omstændighederne både kan være omfattet af et holdingkrav vedrørende den forudgående aktieombytning (i restløbetiden) og af et nyt holdingkrav vedrørende den efterfølgende skattefri omstrukturering. Hvis sådanne aktier afstås inden udløbet af restløbetiden af holdingkravet vedrørende den forudgående aktieombytning, vil både aktieombytningen og den efterfølgende omstrukturering blive skattepligtige. Hvis aktierne derimod afstås efter udløbet af restløbetiden af holdingkravet vedrørende aktieombytningen, men inden udløbet af holdingkravet vedrørende den efterfølgende skattefri omstrukturering, vil alene den efterfølgende omstrukturering blive skattepligtig.


De foreslåede regler illustreres nærmere i det følgende ved fire eksempler.


Udgangspunktet i eksemplerne er, at en aktionær har ombyttet sine aktier i et driftsselskab (D) med aktier i et holdingskab (H) efter de foreslåede regler om skattefri aktieombytning uden tilladelse. Det er derfor en betingelse for skattefriheden, at det erhvervende selskab (H) ikke afstår aktierne i det erhvervede selskab (D) i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet, jf. forslaget til § 36, stk. 6, 3. pkt.


Eksempel 1

H vil dog - uden at skattefriheden af den første aktieombytning berøres - kunne ombytte aktierne i D med aktier i et mellemholdingselskab (M). Ved den efterfølgende aktieombytning vil holdingkravet vedrørende den forudgående aktieombytning i sin restløbetid finde anvendelse på H's aktier i M, mens der for M's aktier i D vil gælde et nyt holdingkrav.


Eksempel 2

Aktieombytningen vil også - uden at skattefriheden berøres - kunne efterfølges af en skattefri spaltning af H, for eksempel således at H ophører, og aktierne i D overdrages til et eller flere modtagende selskaber (H1 og H2). Ved en sådan spaltning vil holdingkravet vedrørende den forudgående aktieombytning i sin restløbetid finde anvendelse på H1's og H2's aktier i D, mens der efter omstændighederne vil gælde et nyt holdingkrav vedrørende aktierne i H1 og H2.


Eksempel 3

På tilsvarende vis vil skattefriheden af aktieombytningen kunne opretholdes, hvis D skattefrit spaltes med ophør til to modtagende selskaber (D1 og D2). Efter en sådan spaltning vil holdingkravet vedrørende den forudgående aktieombytning i sin restløbetid finde anvendelse på H's aktier i D1 og D2, og samtidig vil aktierne være omfattet af et nyt holdingkrav vedrørende spaltningen. Det er ovenfor beskrevet, hvad konsekvenserne af sådanne to konkurrerende holdingkrav vil være ved en efterfølgende afståelse.


Eksempel 4

Endelig vil heller ikke tilfælde, hvor H eller D efterfølgende ophører ved en skattefri fusion, gøre aktieombytningen skattepligtig. Hvis H ophører ved en skattefri fusion, vil holdingkravet i § 36, stk. 6, 3. pkt., vedrørende den forudgående aktieombytning i restløbetiden finde anvendelse på det modtagende selskabs aktier i D. Hvis det omvendt er D, der ophører ved en skattefri fusion, vil holdingkravet i restløbetiden gælde for H's aktier i det ved fusionen modtagende selskab.


Det følger af forslaget til bestemmelsen i § 33 A, at aktier, der skifter skattemæssig status, skal anses for afstået og anskaffet igen på tidspunktet for skiftet af den skattemæssige status til handelsværdien på dette tidspunkt. I tilfælde, hvor en skattefri aktieombytning er gennemført uden tilladelse, og hvor aktierne i det erhvervede selskab efterfølgende skifter skattemæssig status, vil aktierne dog ikke i relation til holdingkravet i § 36, stk. 6, 3. pkt., blive anset for afstået, og aktieombytningen vil således ikke blive skattepligtig på grund af statusskiftet. Det bemærkes, at det ikke ændrer ved, at der sker beskatning af de aktier, der skifter status fra porteføljeaktier til datterselskabs-/koncernselskabsaktier.


Hvis det erhvervende selskab afstår aktierne i det erhvervede selskab inden for 3 år efter ombytningsdatoen - og det ikke sker som led i en efterfølgende skattefri omstrukturering, jf. ovenfor - bliver ombytningen skattepligtig, og aktierne i det erhvervede selskab vil blive anset for afstået til tredjemand på ombytningstidspunktet. Aktionærerne kan dog undgå dette ved at ansøge om tilladelse hos SKAT efter bestemmelserne i § 36, stk. 1 eller stk. 3. Hvis skattefriheden herefter skal opretholdes, vil det dermed skulle sandsynliggøres over for SKAT, at ombytningen og den efterfølgende afståelse af aktierne i det erhvervede selskab er forretningsmæssigt begrundet. Afgørelsen heraf vil bero på en samlet konkret vurdering ud fra gældende praksis.


Den gældende bestemmelse i § 36 A, stk. 6, der afskærer det erhvervende selskab fra at fradrage uudnyttede tab på aktier i gevinst ved afståelse af aktier i det erhvervede selskab, videreføres ikke i det nye regelsæt.


Den gældende bestemmelse i § 36 A, stk. 7, der begrænser det erhvervede selskabs adgang til at udlodde skattefrit udbytte m.v. til det erhvervende selskab, videreføres heller ikke i det nye regelsæt. Formålet med udbyttebegrænsningsreglen har været at forhindre, at det erhvervende selskabs avance på aktierne i det erhvervede selskab formindskes eller elimineres gennem udlodning af skattefrit udbytte m.v. Som følge af de foreslåede regler vedrørende beskatningen af selskabers avancer og vedrørende anskaffelsessummen for aktierne i det erhvervede selskab er bestemmelsen ikke længere nødvendig. Det samme gælder bestemmelsen i § 36 A, stk. 8, der knytter sig til udbyttebegrænsningsreglen i stk. 7.


Af kontrolhensyn foreslås det, at den gældende bestemmelse i § 36 A, stk. 9, videreføres, jf. forslaget til § 36, stk. 7, 1. pkt. Det påhviler således fortsat det erhvervende selskab at give oplysning til SKAT om, at selskabet har deltaget i en skattefri ombytning uden tilladelse.


Samtidig foreslås det i § 36, stk. 7, 2. pkt., at det skal oplyses til SKAT, hvis det erhvervende selskab afstår aktier i det erhvervede selskab inden for 3 år efter aktieombytningen. I tilfælde, hvor det erhvervende selskab er hjemmehørende her i landet, vil det være naturligt, at det er selskabet, der giver oplysningerne om afståelsen af aktier i det erhvervede selskab til SKAT. I de andre tilfælde, hvor der ombyttes til et erhvervende selskab, der er hjemmehørende i udlandet, vil det omvendt være naturligt, at det er aktionærerne i selskabet, der giver SKAT oplysningerne om selskabets afståelse af aktier.


Hvis holdingkravet i § 36, stk. 6, 3. pkt., som følge af en efterfølgende skattefri omstrukturering i sin restløbetid er blevet videreført til selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering efter bestemmelsen i § 36, stk. 6, 5. pkt., vil oplysningspligten efter § 36, stk. 7, 2. pkt., påhvile denne selskabsdeltager eller de deltagende selskaber.


Endelig foreslås det, at en skattefri aktieombytning altid vil kræve tilladelse fra SKAT, hvis en aktionær, der har bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, jf. ligningslovens § 2, ombytter aktier i dette selskab med aktier i et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der ikke er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller i en stat, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.


Til nr. 50


Der foreslås en justering af reglerne om fraflytterbeskatning af personers aktiebeholdninger.


Fraflytterbeskatning af personers aktiebeholdninger er bl.a. betinget af, at vedkommende har været skattepligtig til Danmark i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før fraflytningen. Med den nuværende udformning af reglerne er det imidlertid muligt under visse omstændigheder at komme udenom betaling af en ellers skyldig fraflytterskat.


Muligheden foreligger i de situationer, hvor personen ved fraflytningen fik henstand med betaling af fraflytterskatten, og hvor personen ved en tilbageflytning endnu ikke har betalt hele den skyldige fraflytterskat, dvs. der er en henstandssaldo på tilbageflytningstidspunktet.


I disse situationer vil indgangsværdierne for de aktier, der stadig ejes ved tilbageflytningen, blive nedsat. Med nedsættelsen af indgangsværdierne sikres en betaling af den endnu ikke afviklede del af gælden (den resterende henstandssaldo) gennem en større avance ved et senere salg af aktierne.


Med kravet om skattepligt til Danmark i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før fraflytningen, vil personen imidlertid kunne komme uden om betaling af den endnu ikke afviklede gæld på tilbageflytningstidspunktet. Dette kan ske ved at fraflytte Danmark en gang til, inden 7 års kravet er opfyldt. Kravet til skattepligt vil dermed ikke være opfyldt ved den 2. fraflytning og dermed udløses ingen fraflytterbeskatning. Og måtte personen vælge at flytte tilbage til Danmark for 2. gang, vil aktierne få tillagt nye indgangsværdier (uden nedsættelser).


På den baggrund foreslås det, at betingelsen om skattepligt i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før fraflytningen ikke skal gælde i forhold til personer, der ved en tilbageflytning stadig ejede fraflytterbeskattede aktier, og hvor indgangsværdien for disse aktier blev nedsat, fordi der på tilbageflytningstidspunktet fortsat resterede en henstandssaldo.


Til nr. 51


Der er dels tale om en præcisering, dels om konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 18 og 19.


Til nr. 52


Der er tale om rettelse af en henvisningsfejl.


Til nr. 53 og 54


Der foreslås at ophæve bestemmelsen om fraflytterbeskatning af selskabers aktiebesiddelser, når aktier udgår af den begrænsede skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.


Begrundelsen er, at bestemmelsen er overflødig, da beskatning i de pågældende situationer er reguleret i selskabsskattelovens § 8, stk. 4. Det følger af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 8, stk. 4, at overførsel af aktiver, som efter overførslen ikke længere er omfattet af dansk beskatning, internt i selskabet til et fast driftssted eller et hovedkontor i udlandet sidestilles med salg til koncernforbundet selskab til handelsværdien på overførselstidspunktet.


Til nr. 55


Den foreslåede nyaffattelse af aktieavancebeskatningslovens § 43 indebærer, at en række overgangsregler for selskaber, der ikke længere har betydning, ophæves. Den foreslåede regel i stk. 1 er dog en uændret videreførelse af den gældende regel i aktieavancebeskatningslovens § 43, stk. 3.


Det foreslåede stk. 2 svarer til den gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 46, stk.15. Ændringen foretages alene af ordensmæssige hensyn.


I stk. 3 foreslås en overgangsregel for selskabers uudnyttede kildeartsbegrænsede tab på aktier m.v. og konvertible obligationer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3. Den nuværende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, medfører, at tab på aktier ejet i mindre end 3 år kan fremføres til modregning i skattepligtige avancer på aktier ejet i mindre end 3 år. Tab på investeringsforeningsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og aktiebaserede udloddende investeringsforeninger behandles som aktier. Den nuværende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 9 A, stk. 3, medfører, at tab på konvertible obligationer ejet i mindst 3 år kan fremføres til modregning i skattepligtige avancer på konvertible obligationer ejet i mindst 3 år og på aktier ejet i mindre end 3 år.


Det foreslås, at sådanne uudnyttede fradragsberettigede tab fortsat kan fremføres til modregning i skattepligtige nettoaktieavancer på porteføljeaktier, når tabene er realiseret i indkomstårene 2002-2009. Tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, der realiseres den 22. april 2009 eller senere, kan dog kun modregnes i nettogevinster på realisationsbeskattede aktier, hvis den skattepligtige anvender realisationsprincippet efter den foreslåede § 23, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.


Endvidere foreslås en undtagelse fra modregningsadgangen for tab på egne aktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, der bliver skattefrie med lovforslaget, når tabene på disse aktier er realiseret efter den 22. april 2009. Der er tale om aktier, som ville være datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier på realisationstidspunktet, hvis definitionen heraf havde været gældende på dette tidspunkt, jf. henvisningerne til definitionerne i § 4 A og § 4 B. Denne undtagelse er indsat for at undgå hamstring af tab på aktier, der bliver skattefrie efter forslaget.


Uudnyttede tab på koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter til sådanne obligationer kan heller ikke fremføres efter forslaget, hvis tabene på disse aktier er realiseret den 22. april 2009 eller senere. Denne undtagelse skal ligeledes forhindre hamstring af tab, idet tab på sådanne konvertible obligationer ikke vil være fradragsberettigede under de foreslåede regler, jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.


Tabene kan ikke udnyttes af et modtagende selskab efter en skattefri omstrukturering efter reglerne i fusionsskatteloven, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 8, jf. lovforslagets § 8, nr. 2. Det er i overensstemmelse med de gældende regler for disse tab.


Fradragsberettigede uudnyttede tab efter overgangsreglen kan fremføres til udnyttelse i senere indkomstår, hvis de ikke udnyttes i tidligere indkomstår.


Til nr. 56


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 21 (nyaffattelse af aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1 og 2).


Til § 2

Til nr. 1, 4 og 8


Det foreslås, at grundbeløbene i afskrivningsloven, der reguleres efter personskattelovens § 20, opjusteres til 2010-niveau. De nye grundbeløb har ifølge forslaget virkning fra indkomståret 2010.


Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat), der indebærer, at reguleringstallet i personskattelovens § 20 »nulstilles«. Samtidig foreslås det som led i indfasningen af skattereformen, at beløbsgrænserne i skatte- og afgiftssystemet ikke reguleres i 2010.


Til nr. 2-3 og 5-7


I henhold til afskrivningslovens § 9, stk. 4, og § 9, stk. 5, 2. pkt., skal fysiske personer alene beskattes af 90 pct. af genvundne afskrivninger på driftsmidler og skibe ved opgørelse af deres skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder efter afskrivningslovens § 21, stk. 6, og § 24, stk. 5, 4. pkt., med hensyn til genvundne afskrivninger på bygninger og installationer.


Det foreslås, at nedslaget i skattegrundlaget afskaffes, således at de fulde genvundne afskrivninger medregnes i den skattepligtige indkomst.


Til § 3

Til nr. 1


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens § 16 A).


Til § 4

Til nr. 1 og 3


Der er tale om en tydeliggørelse af, at en tidligere nær medarbejder, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 12, 2. pkt., ligestilles med en nær medarbejder, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 12, 1. pkt., med hensyn til udlodning med succession fra et dødsbo.


Til nr. 2


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 21 (nyaffattelse af aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1 og 2).


Til § 5

Til nr. 1


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens § 16 A). Det bemærkes, at den nuværende henvisning til ligningslovens § 16 A, stk. 10, under de gældende regler rettelig skulle være en henvisning til ligningslovens § 16 A, stk. 9.


Til nr. 2


Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede afståelsessum på grund, bygninger, ejerboliger, herunder stuehus samt mælkekvoter. Det foreslås, at det præciseres, at det alene er mælkekvoter omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, der skal indgå i fordelingen af afståelsessummen efter § 4, stk. 5. Mælkekvoter omfattet af afskrivningslovens § 40 C skal ikke indgå i denne fordeling. Disse mælkekvoter skal indgå i en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum efter reglerne i afskrivningslovens § 45, stk. 2.


Til nr. 3


Det foreslås, at ejere af fredede bygninger, der har valgt at anvende Ligningsrådets anvisning om forfald pr. år, ikke kan opnå et dobbeltfradrag for forbedringsudgifter.


Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked (SKM2005.238.LR) fastslået, at afholdte udgifter på fredede ejendomme, der er fradraget i overensstemmelse med forfald pr. år reglen, ikke kan tillægges anskaffelsessummen ved opgørelsen af fortjenesten ved afståelse af den fredede faste ejendom. Dermed kan der ikke opnås dobbeltfradrag for udgifter, der fradrages i det indkomstår, hvor forbedringen foretages (straksfradrages).


De gældende regler betyder imidlertid, at der en begrænset mulighed for dobbeltfradrag, når fradragene fremføres til senere indkomstår. Dobbeltfradrag kan således opnås, hvor der i et år er afholdt en så stor forbedringsudgift, at den ikke kan rummes i saldoen under forfald pr. år - reglen for det pågældende år. Den overskydende del af forbedringsudgiften fremføres til fradrag i efterfølgende år. Da denne del af forbedringsudgiften dermed ikke er straksfradraget vil denne del af forbedringsudgiften både kunne fradrages ved indkomstopgørelsen og tillægges anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.


Med den forslåede ændring sikres, at ejere af fredede ejendomme ikke længere kan opnå dobbelt fradrag.


Til nr. 4


Det foreslås, at grundbeløbet i ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2, der reguleres efter personskattelovens § 20, opjusteres til 2010-niveau. Det nye grundbeløb har ifølge forslaget virkning fra indkomståret 2010.


Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat), der indebærer, at reguleringstallet i personskattelovens § 20 »nulstilles«. Samtidig foreslås det som led i indfasningen af skattereformen, at beløbsgrænserne i skatte- og afgiftssystemet ikke reguleres i 2010.


Til nr. 5 og 7


Det foreslås, at der ikke længere kan genanbringes gevinst ved salg af fast ejendom i nogen form for fast ejendom, der udlejes (herunder bortforpagtes).


Beskatning af gevinst ved salg af en erhvervsejendom kan efter de gældende regler udskydes ved at genanbringe gevinsten i en ny erhvervsejendom. Ved genanbringelse nedsættes anskaffelsessummen på den nyerhvervede ejendom med avancen på den afståede ejendom. Der kan dog ikke genanbringes gevinst i fast ejendom, der udlejes, bortset fra fast ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug.


Det er også muligt at genanbringe i en udlejningsejendom, der er beliggende på en landbrugsejendom, og som ikke indgår i en landbrugsmæssig virksomhed, blot den samlede ejendom ikke ændrer karakter. Der vil f.eks. kunne genanbringes i en lade, der ombygges til kontorer eller ferielejligheder og efterfølgende udlejes.


Der ses ikke at være nogen begrundelse for sondringen mellem forskellige former for udlejning af fast ejendom i relation til ejendomsavancebeskatningen. Udlejning af fast ejendom bør behandles efter de samme regler.


Efter forslaget kan der ikke genanbringes i en ejendom, der er udlejet. Hvis en del af en ejendom er udlejet kan der derfor kun genanbringes fortjeneste i den del af ejendommen, der ikke er udlejet. Den afgørende sondring er derfor hvilken del af ejendommen, der er udlejet og hvilken del af ejendommen, der ikke er udlejet.


Det afgørende for genanbringelse af fortjeneste i en ny ejendom er, at ejendommen skal anvendes erhvervsmæssigt. Det bør imidlertid ikke være afgørende, om den erhvervsmæssige virksomhed drives i personligt regi eller i selskabsform. Det foreslås derfor, at der kan genanbringes i en fast ejendom, der udlejes til et selskab, hvori ejeren af den faste ejendom og dennes ægtefælle direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Det er også en betingelse, at selskabet skal anvende ejendommen erhvervsmæssigt ligesom de andre ejendomme, som fortjeneste kan genanbringes i. Reglen omfatter alle former for erhvervsmæssig virksomhed, og er således ikke kun begrænset til landbrugsvirksomhed.


Ophører den bestemmende indflydelse i selskabet, vil den genanbragte fortjeneste blive beskattet i det indkomstår, hvor den bestemmende indflydelse ophører.


De generelle successionsregler i kildeskatteloven og i aktieavancebeskatningsloven finder anvendelse i den nævnte situation.


For en landmand, der køber 5 landbrugsejendomme, hvor landbrugsjorden anvendes i landbrugsvirksomheden og 4 af stuehusene udlejes, betyder ændringen alene, at der fortsat ikke kan genanbringes gevinst i de 4 udlejede stuehuse. Gevinst vil fortsat kunne genanbringes i landbrugsjorden.


For en landmand, der køber en landbrugsejendom, og vil bortforpagte en begrænset del af ejendommen til naboen, f.eks. som græsningsareal for naboens køer, vil forslaget betyde, at der ikke længere kan genanbringes gevinst i det areal, der bortforpagtes. Derimod kan der fortsat genanbringes i den øvrige del af landbrugsjorden.


Genanbringelse kan efter forslaget ikke længere ske i en lade, der ombygges til ferielejligheder. Der er tale om ren udlejningsvirksomhed, der ikke kan sammenlignes med egentlig hotelvirksomhed.


Køber ejeren en ejendom, der på tidspunktet for erhvervelsen er bortforpagtet af sælgeren, vil det efter forslaget alligevel være mulig at genanbringe en fortjeneste i ejendommen, hvis bortforpagtningen bringes til ophør inden udløbet af fristerne for genanbringelse af en fortjeneste ved salg af en fast ejendom. Bringes forpagtningen først til ophør, efter fristerne er udløbet, er det ikke muligt at genanbringe fortjenesten i den pågældende ejendom.


Til nr. 6


Gevinst ved salg af en erhvervsejendom kan genanbringes i Danmark eller i udlandet. Der er ingen geografisk begrænsninger. Der blev åbnet for genanbringelse i udenlandske ejendomme i 2004, og der er i de senere år set en stor vækst i antallet af genanbringelser i udlandet. Det er meget svært at kontrollere genanbringelse i udenlandske ejendomme, og selvom der findes en dobbeltbeskatningsaftale, vil skattemyndighederne ikke nødvendigvis modtage oplysninger om salg af den ejendom, hvori gevinsten er genanbragt.


Det foreslås derfor, at genanbringelser kun kan ske i fast ejendom på Færøerne, i Grønland og i lande, som er medlemmer af EU/EØS, og som udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder.


Til nr. 8 og 9


De foreslåede ændringer har til formål at udvide den såkaldte parcelhusregel, så gevinst ved afståelse af ejerbolig inkl. værdien af et grundareal på under 1400 m2 er skattefri, hvis


1) ejeren har anmodet om, at der vedrørende ejendommen foretages en matrikulær udstykning af et grundareal efter lov om udstykning og anden registrering i matriklen, og

2) ejeren, inden sagsbehandlingen af anmodningen om udstykning er færdigbehandlet, ifølge erklæring fra de sociale myndigheder er flyttet fra ejendommen til en beskyttet bolig eller til et plejehjem.



Med ændringerne sikres, at en ejer, der må flytte på plejehjem før en udstykningssag er afsluttet, skattemæssigt behandles på samme måde som en ejer, der bebor ejendommen efter afslutningen af en udstykningssag.


Baggrunden for forslaget er, at de gældende regler ikke i alle situationer virker hensigtsmæssige, når en ejer af en fast ejendom pga. forværring af sundhedstilstanden må fraflytte en fast ejendom. Dette kan illustreres på følgende måde.


En ejer havde beboet et parcelhus med et grundareal over 1400 m2 i en årrække. Det var muligt at udstykke et grundareal fra grunden. For at kunne sælge den del af ejendommen skattefrit, hvor parcelhuset var beliggende, indledte ejeren en udstykningssag. Før udstykningssagen blev afsluttet, fik ejeren tilbudt en beskyttet bolig. Ejeren flyttede derfor til en beskyttet bolig, inden udstykningssagen var afsluttet.


Da ejeren ikke havde boet på ejendommen efter, at udstykningen var afsluttet, opfyldte ejeren ikke betingelserne for skattefrihed af gevinsten ved salg af begge ejendomme, inkl. den ejendom, hvor parcelhuset ligger.


Gevinsten blev derfor beskattet. Hvis ejeren var blevet boende i ejendommen, indtil efter udstykningssagen var afsluttet, havde gevinsten ved salg af parcelhuset, inkl. et grundareal på under 1400 m2, været skattefri.


Til § 6

Til nr. 1-3


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 12, nr. 2 og 3.


Til § 7

Til nr. 1 og 4


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 7, nr. 2.


Til nr. 2


I henhold til fondsbeskatningsloven § 3, stk. 2, 4. pkt., har fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven mulighed for at fremføre fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven til efterfølgende indkomstår, såfremt indkomsten udviser et underskud, efter at der er foretaget fradrag for uddelinger.


Denne undtagelse fra den almindelige regel om, at underskud som følge af uddelinger og hensættelser ikke kan fremføres, har til formål at forhindre, at ellers fradragsberettigede kurstab fortabes. Som eksempel kan nævnes almennyttige fonde, som årligt uddeler alle renteindtægter i overensstemmelse med deres formål uden hensyntagen til kurstab på den (bundne) kapital, som ligger til grund for renteindtægterne.


Det foreslås, at denne regel også kommer til at gælde for underskuddet i fondens eller foreningens skattepligtige indkomst, der udgøres af nettotab efter aktieavancebeskatningsloven. Nettotabet efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven opgøres samlet. En kursgevinst efter kursgevinstloven vil således eksempelvis nedbringe tab i henhold til aktieavancebeskatningsloven, som kan fremføres til modregning i den skattepligtige indkomst i efterfølgende indkomstår.


Til nr. 3


Det foreslås, at fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 1 og 4, kan anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, hvis der sker uddelinger svarende til summen af den skattepligtige indkomst og skattefri indkomst (dvs. indkomst, der som følge af bundfradraget på 25.000 kr., og skattefriheden for udbytter ikke medregnes til den skattepligtige indkomst).


Det foreslås, at hensættelser til almennyttige formål og til konsolidering ved opgørelsen sidestilles med uddelinger. Uddelinger, hvor hensættelserne benyttes, medregnes til gengæld ikke ved sammenligningen af uddelingerne og indkomsten.


Det foreslås, at uddelingerne ikke behøver at være fradragsberettigede. Derimod medregnes kun hensættelser omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4, 8 og 9, og § 5, stk. 1 og 2, dvs. fradragsberettigede hensættelser og hensættelser, hvor skattefrie indtægter efter fondsbeskatningslovens § 6 anses for medgået til hensættelserne, ved opgørelsen.


Det foreslås, at undtagelsen fra lagerprincippet bortfalder, hvis fonden i et indkomstår ikke opfylder kravet ovenfor, eller hvis der i et indkomstår sker beskatning af ubenyttede hensættelsesbeløb hensat i indkomståret 2010 eller senere. Lagerprincippet anvendes herefter på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, fra og med det pågældende indkomstår, hvor kravet ikke opfyldes eller hvor der sker beskatning af ubenyttede hensættelsesbeløb. Gevinst og tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller multilateral handelsfacilitet, kan fortsat opgøres efter realisationsprincippet, jf. den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6.


Herudover foreslås det, at fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4, som ejer kapitalen i et fideikommis, altid anvender realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. Endvidere foreslås det, at gevinst og tab på aktier ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang aktierne afstås som led i, at kapitalen helt eller delvist overgår til fri ejendom. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, i det omfang afståelsessummen for aktierne overstiger, hvad der er nødvendigt for en delvis frigørelse af kapitalen (inkl. boafgift og afgift efter § 8 i lov om familiefideikommissers overgang til fri ejendom).


Det er en betingelse, at aktierne i fonden er underlagt rådighedsindskrænkning som nævnt i § 9, stk. 1, i lov om fonde og visse foreninger, og ikke kan anvendes til uddeling som nævnt i samme lovs § 9, stk. 5. Aktierne skal med andre ord være en del af fondens bundne kapital.


Til nr. 5


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 14, nr. 20.


Til § 8

Til nr. 1 og 2


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 10.


Til nr. 3-6


Fusionsskattelovens § 10, stk. 1, indebærer, at gevinst og tab på aktier i det indskydende selskab, der annulleres af det modtagende selskab ved en fusion, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen.


Det foreslås, at bestemmelsen ændres, så det modtagende selskabs aktier i det indskydende selskab anses for afstået ved fusionen, hvis det modtagende selskabs andel af kapitalen i det indskydende selskab er mindre end 10 pct. Hvis de pågældende aktier er undergivet lagerbeskatning, medfører ændringen alene, at værdiændringen fra begyndelsen af det pågældende indkomstår og indtil fusionsdatoen medregnes ved indkomstopgørelsen. Hvis det modtagende og indskydende selskab er koncernforbundne, vil der som hidtil ikke ske beskatning.


Ophævelsen af den gældende § 10, stk. 2, er en konsekvensændring som følge af forslaget til ny § 10 i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, hvorefter selskabers gevinst og tab på egne aktier ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Hertil kommer, at ligningslovens § 16 A, stk. 11, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 12, nr. 7, hvor ligningslovens § 16 A nyaffattes.


Til nr. 7


Den gældende regel i § 15 a, stk. 1, 4. pkt., giver adgang til at foretage skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT, hvis selskabsdeltagere, der er selskaber, anser vederlagsaktierne for anskaffet på spaltningstidspunktet efter reglen i § 15 b, stk. 7, og udlodning fra det eller de modtagende selskaber sker i overensstemmelse med de særlige regler i § 15 b, stk. 8. Forudsætningen for disse betingelser er ikke længere til stede, når selskaber efter forslaget er skattefri af gevinst på datterselskabsaktier, og selskaber som udgangspunkt lagerbeskattes af aktier, som ikke er datterselskabsaktier.


Det foreslås i stedet, at adgangen til at foretage skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT som udgangspunkt gøres betinget af, at selskaber, der efter spaltningen ejer mere end 10 pct. af kapitalen i et af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen. Dette holdingkrav fremgår af forslaget til § 15 a, stk. 1, 5. pkt. og svarer til de holdingkrav, der stilles ved skattefri aktieombytning og skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse. Der henvises i den forbindelse også til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 48 og § 8, nr. 12.


For at gøre det muligt at foretage efterfølgende skattefri omstruktureringer kan aktierne i de i spaltningen deltagende selskaber i den nævnte periode - uanset holdingkravet i § 15 a, stk. 1, 5. pkt. - afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af den pågældende selskabsdeltager, der ejer mere end 10 pct. af kapitalen, eller af et af de deltagende selskaber. Det er dog en betingelse herfor, at der ved den efterfølgende omstrukturering alene sker vederlæggelse med aktier, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 1, 6. pkt.


Selskabsdeltageren vil således ikke i relation til betingelsen i § 15 a, stk. 1, 5. pkt. blive anset for at have afstået aktierne i et deltagende selskab, hvis for eksempel:


1) selskabsdeltageren efterfølgende ved en skattefri aktieombytning ombytter aktierne i et deltagende selskab med aktier i et mellemliggende holdingselskab,

2) selskabsdeltageren efterfølgende spaltes ved en ny skattefri spaltning, og selskabets aktier i et af de selskaber, der har deltaget i den forudgående spaltning, i den forbindelse overdrages til et eller flere af de modtagende selskaber,

3) et selskab, der har deltaget i den forudgående spaltning, efterfølgende spaltes skattefrit, eller

4) selskabsdeltageren eller et af de deltagende selskaber efterfølgende indgår i en skattefri fusion.



I tilfælde, hvor der efter en skattefri spaltning uden tilladelse gennemføres en skattefri omstrukturering som nævnt i § 15 a, stk. 1, 6. pkt., vil holdingkravet i § 15 a, stk. 1, 5. pkt. vedrørende spaltningen i sin restløbetid blive videreført og finde anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 1, 7. pkt. Formålet hermed er at sikre, at betingelsen i § 15 a, stk. 1, 5. pkt. ikke kan omgås ved at gennemføre flere skattefri omstruktureringer uden tilladelse i forlængelse af hinanden med henblik på at omgå en avancebeskatning.


Ved siden af den beskrevne videreførelse af holdingkravet fra den forudgående spaltning vil en efterfølgende skattefri omstrukturering uden tilladelse i sig selv være betinget af et nyt holdingkrav vedrørende visse af aktierne i de deltagende selskaber.


Dette indebærer, at aktierne i et selskab efter omstændighederne både kan være omfattet af et holdingkrav vedrørende den forudgående spaltning (i restløbetiden) og af et nyt holdingkrav vedrørende den efterfølgende skattefri omstrukturering. Hvis sådanne aktier afstås inden udløbet af restløbetiden af holdingkravet vedrørende den forudgående spaltning, vil både spaltningen og den efterfølgende omstrukturering blive skattepligtige. Hvis aktierne derimod afstås efter udløbet af restløbetiden af holdingkravet vedrørende spaltningen, men inden udløbet af holdingkravet vedrørende den efterfølgende skattefri omstrukturering, vil alene den efterfølgende omstrukturering blive skattepligtig.


De foreslåede regler illustreres nærmere i det følgende ved fire eksempler.


Udgangspunktet i eksemplerne er, at et holdingselskab (H) har foretaget en skattefri ophørsspaltning af et 100 pct. ejet driftsselskab (D) til to modtagende selskaber (D1 og D2) efter de foreslåede regler om skattefri spaltning uden tilladelse. Det er derfor en betingelse for skattefriheden, at H ikke afstår aktierne i D1 og D2 i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen, jf. forslaget til § 15 a, stk. 1, 5. pkt.


Eksempel 1

H vil dog - uden at skattefriheden af spaltningen berøres - kunne ombytte aktierne i D1 og/eller D2 med aktier i et mellemholdingselskab (M). Ved den efterfølgende aktieombytning vil holdingkravet vedrørende den forudgående spaltning i sin restløbetid finde anvendelse på H's aktier i M, mens der for M's aktier i D1 og/eller D2 vil gælde et nyt holdingkrav.


Eksempel 2

Spaltningen vil også - uden at skattefriheden berøres - kunne efterfølges af en skattefri spaltning af H, for eksempel således at H ophører, og aktierne i D1 og D2 overdrages til henholdsvis det ene og det andet af to modtagende selskaber (H1 og H2). Ved en sådan efterfølgende spaltning vil holdingkravet vedrørende den forudgående spaltning i sin restløbetid finde anvendelse på H1's og H2's aktier i henholdsvis D1 og D2. Der vil samtidig efter omstændighederne gælde et nyt holdingkrav vedrørende aktierne i H1 og H2.


Eksempel 3

På tilsvarende vis vil skattefriheden af spaltningen kunne opretholdes, hvis D1 eller D2 efterfølgende spaltes skattefrit. Hvis for eksempel D1 ophørsspaltes til to modtagende selskaber (D3 og D4), vil holdingkravet vedrørende den forudgående spaltning i sin restløbetid finde anvendelse på H's aktier i D3 og D4, og samtidig vil aktierne være omfattet af et nyt holdingkrav vedrørende den efterfølgende spaltning. Det er ovenfor beskrevet, hvad konsekvenserne af sådanne to konkurrerende holdingkrav vil være ved en efterfølgende afståelse.


Eksempel 4

Endelig vil heller ikke tilfælde, hvor H henholdsvis D1 og D2 efterfølgende ophører ved en skattefri fusion, gøre spaltningen skattepligtig. Hvis H ophører ved en skattefri fusion, vil holdingkravet i § 15 a, stk. 1, 5. pkt. vedrørende den forudgående spaltning i restløbetiden finde anvendelse på det modtagende selskabs aktier i D1 og D2. Hvis det omvendt er D1 eller D2, der ophører ved en skattefri fusion, vil holdingkravet i restløbetiden gælde for H's aktier i det ved fusionen modtagende selskab.


Hvis et selskab, der efter en skattefri spaltning uden tilladelse ejer mere end 10 pct. af kapitalen i et af de deltagende selskaber, afstår aktierne inden for 3 år efter vedtagelsen af spaltningen - og det ikke sker som led i en efterfølgende skattefri omstrukturering, jf. ovenfor - bliver spaltningen skattepligtig. Dette kan dog - på samme vis som det foreslås i reglerne vedrørende skattefri aktieombytning og skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse - undgås, hvis der ansøges om tilladelse hos SKAT efter bestemmelsen i § 15 a, stk. 1, 2. pkt. Hvis skattefriheden herefter skal opretholdes, vil det dermed skulle sandsynliggøres over for SKAT, at spaltningen og den efterfølgende afståelse af aktierne i et deltagende selskab er forretningsmæssigt begrundet. Afgørelsen heraf vil bero på en samlet konkret vurdering ud fra gældende praksis.


Det følger af forslaget til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 33 A, at aktier, der skifter skattemæssig status, skal anses for afstået og anskaffet igen på tidspunktet for skiftet af den skattemæssige status til handelsværdien på dette tidspunkt. I tilfælde, hvor en skattefri spaltning er gennemført uden tilladelse, og hvor aktierne i et af de deltagende selskaber efterfølgende skifter skattemæssig status, vil aktierne dog ikke i relation til holdingkravet i § 15 a, stk. 1, 5. pkt. blive anset for afstået, og spaltningen vil således ikke blive skattepligtig på grund af statusskiftet. Det bemærkes, at det ikke ændrer ved, at der sker beskatning af de aktier, der skifter status fra porteføljeaktier til datterselskabs-/koncernselskabsaktier.


Den gældende henvisning i § 15 a, stk. 1, 5. pkt., til § 15 b, stk. 3, om selvangivelse for det indskydende selskab i en ophørsspaltning og hæftelse for skattekrav m.v. foreslås ophævet, da den skønnes overflødig. § 15 b, stk. 3, gælder for alle skattefri spaltninger - uanset om spaltningen foretages med eller uden tilladelse fra SKAT.


De gældende regler i § 15 a, stk. 1, 6.-8. pkt., opregner nogle tilfælde, hvor der ikke efter gældende regler kan gennemføres en skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT.


Det foreslås, at den gældende bestemmelse i § 15 a, stk. 1, 6. pkt., videreføres uændret. Bestemmelsen omfatter den situation, hvor det indskydende selskab har mere end en selskabsdeltager, og en eller flere af disse selskabsdeltagere har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltager eller selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne.


Formålet med bestemmelsen er at undgå, at det indskydende selskab via reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse reelt afstår aktiver til en tredjepart, uden at der sker beskatning. Uden denne regel vil en skattefri spaltning uden tilladelse kunne tilrettelægges på den måde, at en tredjepart (køberen af aktiverne) forud for spaltningen indskyder købesummen ved en kapitalforhøjelse og derved bliver aktionær i det indskydende selskab. Ved spaltningen modtager køberen aktier i det selskab, der får overdraget de pågældende aktiver, mens de oprindelige aktionærer vederlægges med aktier i det eller de andre modtagende selskaber.


Da det maskerede salg af aktiverne sker i forbindelse med selve spaltningen - og ikke efterfølgende ved afhændelse af vederlagsaktierne i det selskab, der får overdraget de pågældende aktiver - er det ikke muligt at forhindre den beskrevne udnyttelse af adgangen til skattefri spaltning uden tilladelse gennem kravet om, at vederlagsaktierne ikke må afstås i en vis periode efter spaltningen. Den nuværende bestemmelse videreføres derfor som nævnt uændret.


Den gældende regel i § 15 a, stk. 1, 7. pkt., skal forhindre, at grenspaltninger, hvor den nominelle aktiekapital i det indskydende selskab ikke ændres, anvendes til at konvertere en ellers skattepligtig gevinst på aktier til skattefrit udbytte. Reglen indebærer, at en skattefri grenspaltning ikke kan gennemføres uden tilladelse, hvis en selskabsdeltager, der kan modtage skattefrit udbytte fra det indskydende selskab, og som helt eller delvis vil være skattepligtig ved salg af aktier i det indskydende selskab, vederlægges med andet end aktier i de(t) modtagende selskab(er).


SKAT har som følge af denne bestemmelse mulighed for at vurdere, om hovedformålet eller et af hovedformålene med grenspaltningen er at nedsætte værdien af aktierne i det indskydende selskab, så en selskabsaktionær kan undgå beskatning af en ellers skattepligtig aktieavance. Er der tale om et sådant formål, kan skatteforvaltningen nægte tilladelse til den skattefri grenspaltning eller stille vilkår for en tilladelse.


Med den foreslåede harmonisering af beskatningen af udbytter og avancer vil reglen fremover kun have betydning, hvor der er tale om næringsaktier for selskabet. Det foreslås, at dette kommer til at fremgå af bestemmelsens ordlyd.


Den gældende regel i § 15 a, stk. 1, 8. pkt. medfører, at et selskab ikke kan spaltes uden tilladelse fra SKAT, hvis en selskabsdeltager, der er hjemmehørende i udlandet, har bestemmende indflydelse over selskabet, jf. ligningslovens § 2. Bestemmelsen skal forhindre, at en afståelse af aktiver, der ellers skulle beskattes i Danmark hos det indskydende selskab, ved en spaltning hurtigt efterfulgt af et salg af aktier i det indskydende eller modtagende selskab, konverteres til en aktieavance, der beskattes i udlandet.


Der er som udgangspunkt ikke grund til at skelne mellem de tilfælde, hvor et skattepligtigt salg konverteres til en aktieavance, der ikke beskattes i Danmark, som følge af, at der er tale om en udenlandsk selskabsdeltager, og de tilfælde, hvor aktieavancen blot er skattefri i Danmark. Det foreslås dog, at skattefri spaltning altid kræver tilladelse fra SKAT, hvis en selskabsdeltager, som har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, er hjemmehørende i en stat, der ikke er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.


Til nr. 8 og 13


Det er en betingelse for at gennemføre en skattefri spaltning uden tilladelse, at selskaber, der efter spaltningen ejer mere end 10 pct. af kapitalen i et af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen, jf. forslaget til § 15 a, stk. 1, 5. pkt. Tilsvarende er en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse betinget af, at det indskydende selskab ikke afstår aktier i det modtagende selskab i en periode på 3 år efter vedtagelsen af tilførslen, jf. forslaget til § 15 c, stk. 1, 5. pkt.


Det foreslås, at det skal oplyses til SKAT, hvis der afstås aktier i ovennævnte tilfælde. I tilfælde, hvor det selskab, der sælger de omhandlede aktier, er hjemmehørende her i landet, vil det være naturligt, at det er selskabet, der giver oplysningerne om afståelsen af aktierne til SKAT. I de andre tilfælde, hvor selskabet er hjemmehørende i udlandet, vil det omvendt være naturligt, at det er aktionærerne i selskabet, der giver SKAT oplysningerne om selskabets afståelse af aktier, hvilket derfor foreslås.


Hvis holdingkravene i § 15 a, stk. 1, 5. pkt. henholdsvis i § 15 c, stk. 1, 5. pkt. som følge af en efterfølgende skattefri omstrukturering i deres restløbetid er blevet videreført til selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering efter bestemmelserne i § 15 a, stk. 1, 7. pkt. henholdsvis § 15 c, stk. 1, 7. pkt., vil oplysningspligten vedrørende afståelse af aktier påhvile denne selskabsdeltager eller de deltagende selskaber.


Til nr. 9


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 12, nr. 7, der nyaffatter ligningslovens § 16 A. Anvendelsesområdet for bestemmelsen indskrænkes dog samtidigt som følge af forslaget.


Som udgangspunkt beskattes vederlag med andet end aktier i det eller de modtagende selskaber ved en grenspaltning som udbytte, jf. fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4. Hvis aktionæren er et selskab, der kan modtage skattefrit udbytte fra det indskydende selskab, og selskabsaktionæren nedbringer sin ejerandel i det indskydende selskab, vil vederlaget dog blive beskattet efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.


Med den foreslåede harmonisering af beskatningen af udbytter og avancer vil reglen fremover kun have betydning, hvor der er tale om næringsaktier for selskabet.


Til nr. 10


Efter den gældende bestemmelse i § 15 b, stk. 6, kan aktionærer i et udenlandsk selskab, som spaltes, og som ikke er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat«, anvende de almindelige regler i § 15 b, stk. 4. Hvis det sker uden tilladelse fra SKAT, er aktionærer, der er selskaber, underlagt de særlige regler om anskaffelsestidspunkt for vederlagsaktierne og udbyttebegrænsning, jf. § 15 b, stk. 7 og 8.


Det foreslås, at reglen ændres, så det altid er muligt at anvende reglerne i § 15 b, stk. 4, når et udenlandsk selskab, som ikke er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat«, spaltes, uanset om den danske aktionær er et selskab eller en person.


Til nr. 11


Det foreslås, at reglerne i § 15 b, stk. 7-9, ophæves. Der er tale om værnsregler, som bygger på en forudsætning om, at vederlagsaktier vil være skattepligtige, hvis de afstås inden 3 år. Denne forudsætning bortfalder imidlertid med forslaget om, at udbytte og aktieavancer vedrørende datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier ikke beskattes.


Værnsreglerne foreslås erstattet med en bestemmelse om, at skattefriheden for spaltningen ikke kan opretholdes, hvis selskaber, der efter spaltningen ejer mere end 10 pct. af kapitalen i et af de deltagende selskaber, afstår aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 8, nr. 7.


Til nr. 12


Når selskaber efter forslaget er skattefri af gevinst på datterselskabsaktier, og selskaber som udgangspunkt lagerbeskattes af aktier, som ikke er datterselskabsaktier, bortfalder forudsætningen om, at et hurtigt salg vil medføre beskatning af en gevinst på vederlagsaktierne. De gældende betingelser - vedrørende anskaffelsestidspunkt og udbyttebegrænsning - for at gennemføre en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse skal derfor erstattes af andre regler, der kan fjerne incitamentet til et hurtigt efterfølgende salg af aktierne.


Det foreslås, at en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse fra SKAT som udgangspunkt gøres betinget af, at det indskydende selskab ikke afstår aktier i det modtagende selskab i en periode på 3 år efter vedtagelsen af tilførslen. Dette holdingkrav fremgår af forslaget til § 15 c, stk. 1, 5. pkt. og svarer til de holdingkrav, der stilles ved skattefri aktieombytning og skattefri spaltning uden tilladelse. Der henvises i den forbindelse også til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 48 og § 8, nr. 7.


For at gøre det muligt at foretage efterfølgende skattefri omstruktureringer kan aktierne i det modtagende selskab i den nævnte periode - uanset holdingkravet i § 15 c, stk. 1, 5. pkt. - afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af det indskydende eller det modtagende selskab, hvis der ved denne efterfølgende omstrukturering alene sker vederlæggelse med aktier, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15 c, stk. 1, 6. pkt.


Det indskydende selskab vil således ikke i relation til betingelsen i § 15 c, stk. 1, 5. pkt. blive anset for at have afstået aktierne i det modtagende selskab, hvis for eksempel:


1) det indskydende selskab efterfølgende ved en skattefri aktieombytning ombytter aktierne i det modtagende selskab med aktier i et mellemliggende holdingselskab,

2) det indskydende selskab efterfølgende spaltes skattefrit, og aktierne i det modtagende selskab overdrages til et eller flere selskaber,

3) det modtagende selskab efterfølgende spaltes skattefrit, eller

4) det indskydende eller det modtagende selskab efterfølgende indgår i en skattefri fusion.



I tilfælde, hvor der efter en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse gennemføres en skattefri omstrukturering som nævnt i § 15 c, stk. 1, 6. pkt., vil holdingkravet i § 15 c, stk. 1, 5. pkt. vedrørende tilførslen i sin restløbetid finde anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15 c, stk. 1, 7. pkt. Formålet hermed er at sikre, at betingelsen i § 15 c, stk. 1, 5. pkt. ikke kan omgås ved at gennemføre flere skattefri omstruktureringer uden tilladelse i forlængelse af hinanden med henblik på at omgå en avancebeskatning.


Ved siden af den beskrevne videreførelse af holdingkravet fra den forudgående tilførsel af aktiver vil en efterfølgende skattefri omstrukturering uden tilladelse i sig selv være betinget af et nyt holdingkrav vedrørende visse af aktierne i de deltagende selskaber.


Dette indebærer, at aktierne i et selskab efter omstændighederne både kan være omfattet af et holdingkrav vedrørende den forudgående tilførsel af aktiver (i restløbetiden) og af et nyt holdingkrav vedrørende den efterfølgende skattefri omstrukturering. Hvis sådanne aktier afstås inden udløbet af restløbetiden af holdingkravet vedrørende den forudgående tilførsel, vil både tilførslen og den efterfølgende omstrukturering blive skattepligtige. Hvis aktierne derimod afstås efter udløbet af restløbetiden af holdingkravet vedrørende tilførslen, men inden udløbet af holdingkravet vedrørende den efterfølgende skattefri omstrukturering, vil alene den efterfølgende omstrukturering blive skattepligtig.


De foreslåede regler illustreres nærmere i det følgende ved fire eksempler.


Udgangspunktet i eksemplerne er, at et selskab (H) har overdraget sin driftsaktivitet til et datterselskab (D) efter de foreslåede regler om skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse. Det er derfor en betingelse for skattefriheden, at det indskydende selskab (H) ikke afstår aktierne i det modtagende selskab (D) i en periode på 3 år efter vedtagelsen af tilførslen, jf. forslaget til § 15 c, stk. 1, 5. pkt.


Eksempel 1

H vil dog - uden at skattefriheden af tilførslen berøres - kunne ombytte aktierne i D med aktier i et mellemholdingselskab (M). Ved den efterfølgende aktieombytning vil holdingkravet vedrørende den forudgående tilførsel af aktiver i sin restløbetid finde anvendelse på H's aktier i M, mens der for M's aktier i D vil gælde et nyt holdingkrav.


Eksempel 2

Tilførslen af aktiver vil også - uden at skattefriheden berøres - kunne efterfølges af en skattefri spaltning af H, for eksempel således at H ophører, og aktierne i D overdrages til et eller flere modtagende selskaber (H1 og H2). Ved en sådan spaltning vil holdingkravet vedrørende den forudgående tilførsel af aktiver i sin restløbetid finde anvendelse på H1's og H2's aktier i D, mens der efter omstændighederne vil gælde et nyt holdingkrav vedrørende aktierne i H1 og H2.


Eksempel 3

På tilsvarende vis vil skattefriheden af tilførslen kunne opretholdes, hvis D skattefrit spaltes med ophør til to modtagende selskaber (D1 og D2). Efter en sådan spaltning vil holdingkravet vedrørende den forudgående tilførsel af aktiver i sin restløbetid finde anvendelse på H's aktier i D1 og D2, og samtidig vil aktierne være omfattet af et nyt holdingkrav vedrørende spaltningen. Det er ovenfor beskrevet, hvad konsekvenserne af sådanne to konkurrerende holdingkrav vil være ved en efterfølgende afståelse.


Eksempel 4

Endelig vil heller ikke tilfælde, hvor H eller D efterfølgende ophører ved en skattefri fusion, gøre tilførslen af aktiver skattepligtig. Hvis H ophører ved en skattefri fusion, vil holdingkravet i § 15 c, stk. 1, 5. pkt. vedrørende den forudgående tilførsel i restløbetiden finde anvendelse på det modtagende selskabs aktier i D. Hvis det omvendt er D, der ophører ved en skattefri fusion, vil holdingkravet i restløbetiden gælde for H's aktier i det ved fusionen modtagende selskab.


Hvis det indskydende selskab afstår aktierne i det modtagende selskab inden for 3 år efter vedtagelsen af tilførslen - og det ikke sker som led i en efterfølgende skattefri omstrukturering, jf. ovenfor - bliver tilførslen skattepligtig. Dette kan dog - på samme vis som det foreslås i reglerne vedrørende skattefri aktieombytning og skattefri spaltning uden tilladelse - undgås, hvis der ansøges om tilladelse hos SKAT efter bestemmelsen i § 15 c, stk. 1, 2. pkt. Hvis skattefriheden herefter skal opretholdes, vil det dermed skulle sandsynliggøres over for SKAT, at tilførslen og den efterfølgende afståelse af aktierne i det modtagende selskab er forretningsmæssigt begrundet. Afgørelsen heraf vil bero på en samlet konkret vurdering ud fra gældende praksis.


Det følger af forslaget til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 33 A, at aktier, der skifter skattemæssig status, skal anses for afstået og anskaffet igen på tidspunktet for skiftet af den skattemæssige status til handelsværdien på dette tidspunkt. I tilfælde, hvor en skattefri tilførsel af aktiver er gennemført uden tilladelse, og hvor aktierne i det modtagende selskab efterfølgende skifter skattemæssig status, vil aktierne dog ikke i relation til holdingkravet i § 15 c, stk. 1, 5. pkt., blive anset for afstået, og tilførslen vil således ikke blive skattepligtig på grund af statusskiftet. Det bemærkes, at det ikke ændrer ved, at der sker beskatning af de aktier, der skifter status fra porteføljeaktier til datterselskabs-/koncernselskabsaktier.


Det foreslås samtidig, at det kun er muligt at foretage en skattefri tilførsel af aktiver, hvis det indskydende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.


Til nr. 14


Efter de gældende regler i § 15 d, stk. 4, skal aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab modtager som vederlag ved en skattefri tilførsel af aktiver, anses for anskaffet for et beløb svarende til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver på tilførselsdatoen. Den skattemæssige værdi opgøres som forskellen mellem handelsværdien og den skattepligtige gevinst, som ville være opstået ved et salg til handelsværdien.


Det foreslås, at denne bestemmelse ændres, således at aktierne anses for anskaffet til handelsværdien af de tilførte aktiver og passiver. Forudsætningen for at fastsætte anskaffelsessummen for aktierne på baggrund af den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver bortfalder med forslaget om, at udbytte og aktieavancer vedrørende datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier ikke beskattes.


Ændringerne indebærer umiddelbart, at vederlagsaktierne kan sælges uden beskatning kort efter tilførslen. For at forhindre, at et skattepligtigt salg af aktiver konverteres til en skattefri aktieavance, skal vederlagsaktierne som udgangspunkt beholdes i 3 år, hvis skattefriheden skal bevares for en tilførsel af aktiver, der foretages uden tilladelse fra SKAT, jf. lovforslagets § 8, nr. 12.


I de tilfælde, hvor tilførslen gennemføres efter tilladelse fra SKAT, forudsættes det, at SKAT i fremtiden vil stille anmeldelsesvilkår, der svarer til den gældende praksis i forbindelse med aktieombytninger.


Den ændrede opgørelse af anskaffelsessummen og harmoniseringen af beskatningen af udbytter og avancer indebærer i øvrigt, at en række regler kan ophæves.


Det gælder reglerne i § 15 d, stk. 4, 3. og 4. pkt., der fastsætter anskaffelsestidspunktet for vederlagsaktierne henholdsvis de aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab måtte eje på tilførselstidspunktet. Reglen er overflødig, da beskatningen ikke længere er afhængig af ejertiden.


Kravet om selvangivelse af anskaffelsessummen for vederlagsaktierne, jf. § 15 d, stk. 5, kan også ophæves. Det samme gælder værnsreglen i § 15 d, stk. 6, der skal forhindre, at beskatning af en negativ anskaffelsessum for vederlagsaktierne undgås som følge af, at afståelsessummen beskattes som udbytte. Med den foreslåede ændring kan der ikke opstå en negativ anskaffelsessum for vederlagsaktierne.


Den gældende regel i § 15 d, stk. 7, ophæves.


Endelig foreslås udbyttebegrænsningsreglen i § 15 d, stk. 8, ophævet. Reglen, der skal forhindre, at avancen på vederlagsaktierne elimineres gennem udlodning af skattefrit udbytte fra det modtagende selskab, er ikke længere nødvendig med de foreslåede ændringer.


Til § 9

Til nr. 1


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens § 16 A), en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 25 (ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2), og en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 14, nr. 5 og 6.


Til nr. 2


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens § 16 A) og lovforslagets § 12, nr. 11.


Til nr. 3


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 12, nr. 11.


Til nr. 4


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 25 (ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2).


Til nr. 5


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 12, nr. 7 og 8 (nyaffattelse af ligningslovens § 16 A og § 16 B) og lovforslagets § 1, nr. 41 (overførsel af indholdet i ligningslovens § 16 A, stk. 8, til aktieavancebeskatningslovens § 29, i og med indholdet af ligningslovens § 16 A, stk. 8, er historisk).


Til nr. 6


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 14, nr. 20 (ophævelsen af selskabsskattelovens § 13, stk. 3, hvorefter skattepligtigt udbytte alene har skullet medregnes ved indkomstopgørelsen med 66 pct. af udbyttebeløbet).


Til nr. 7


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 14, nr. 20 (ophævelsen af selskabsskattelovens § 13, stk. 3).


Til nr. 8


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 25 (ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2).


Til nr. 9


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens § 16 A).


Til § 10

Til nr. 1


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 906 af 12. september 2008, hvorved de dagældende §§ 38-40 i aktieavancebeskatningsloven blev erstattet af de nye bestemmelser i aktieavancebeskatningslovens §§ 38, 39, 39 A, 39 B og 40 og en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 54 (ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 40).


Det skal bemærkes, at den fraflytningssituation, som bestemmelsen regulerer, ikke er relevant, hvor medlemmet af den kontoførende investeringsforening er et selskab. Derfor foreslås henvisningen til selskaber taget helt ud.


Til § 11

Til nr. 1


Højesteret har i TfS 1999.346 H og SKM2008.159.H fastslået, at en hovedaktionærs kursgevinst i forbindelse med indfrielse af en fordring på hovedaktionærens selskab anses som maskeret udbytte efter ligningsloven § 16 A. Det medfører efter gældende ret, at hovedaktionæren bliver beskattet heraf, når hovedaktionæren er en fysisk person.


Skatterådet har i SKM2009.22.SR overført retstilstanden til selskabsområdet, således at indfrielse af fordringerne fra datterselskaber til moderselskaber anses som maskeret udbytte. Det medfører, at det maskerede udbytte efter gældende ret er skattefrit som datterselskabsudbytte.


Det foreslås, at der indføres en regel, der skal forhindre, at koncernforbundne selskaber opnår en skattefri kursgevinst i forbindelse med indfrielse af fordringer. Herved opnås, at kursgevinsten ikke skal omkvalificeres til maskeret (skattefrit) udbytte, selvom indfrielsen skyldes moderselskabets indflydelse.


Problemstillingen kan beskrives på følgende måde: Selskab A opkøber samtlige aktier og fordringer i et nødlidende selskab B til langt under pålydende værdi. Herefter tilfører selskab A selskab B ny aktivitet. Selskab B nyder de første år godt af skattefrihed grundet fremførte underskud. Når selskab B begynder at afdrage på fordringerne til selskab A, anses det efter gældende ret skattemæssigt for udbytte, jf. ovennævnte afgørelse. Udbyttet er skattefrit efter selskabsskattelovens § 13, stk.1, nr. 2.


Fordringerne, som selskab A har opkøbt til kursværdi og under pålydende værdi, har de oprindelige kreditorer fået fuldt fradrag for tabet på, uden at gevinsten på samme beløb tilsvarende er blevet beskattet hos selskab A. Derfor foreslås det, at kursgevinster på fordringer mellem koncernforbundne selskaber skal behandles efter kursgevinstloven og dermed være skattepligtige efter kursgevinstlovens § 3.


Eksempel:

Selskab B er stiftet ved indskud af 10 mio. kr. i aktiekapital og har lån i banken for 100 mio. kr. Selskabet er kommet i økonomiske vanskeligheder, og har dels underskud og er dels ikke i stand til at betale sin gæld. Selskabet er kun i stand til at betale banken 10 mio. kr.


Selskab A - udenforstående tredje part - opkøber samtlige aktier og fordringer i selskab B. Selskab A tilfører selskab B ny aktivitet, og selskab B indfrier derefter fordringen til selskab A. Selskab A har købt fordringen til kurs 10, men selskab B indfrier til kurs 100. Derved får selskab A en gevinst på 90 mio. kr. Denne gevinst vil efter gældende ret ikke blive beskattet, idet det anes som udbytte. Efter lovforslaget vil gevinsten blive beskattet hos selskab A efter kursgevinstlovens § 3.


Efter domspraksis, jf. således SKM2006.443.ØLD, skal hovedaktionæren ligeledes udbyttebeskattes, hvis denne - i stedet for at få fordringen indfriet af debitor - afstår fordringen til en (uafhængig) tredjemand. Det foreslås derfor, at afståelsessummen for fordringen ligeledes skal behandles efter kursgevinstlovens regler, når kreditor og debitor er koncernforbundne selskaber.


Ved beskatning efter den nye regel i kursgevinstlovens § 1, stk. 3, anvendes fordringens skattemæssige anskaffelsessum.


Til nr. 2 og 5-9


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 11, nr. 4.


Til nr. 3 og 4


Det foreslås, at de nuværende bestemmelser i kursgevinstlovens § 25, stk. 2 og 3, opdeles, således at der er ét sæt bestemmelser for personer og ét sæt for selskaber.


Personer omfattes af det nuværende stk. 2 og det foreslåede stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 er redigeret under hensyntagen til, at den kun omfatter personer. Derudover foreslås bestemmelsen ændret, således at den alene omfatter obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked.


Den gældende bestemmelse omfatter:


a) Børsnoterede obligationer i danske kroner (såvel kreditor - som debitorsiden).

b) Børsnoterede obligationer i fremmed valuta (såvel kreditor - som debitorsiden), både fsva. børskursændringer og valutakursændringer.

c) Ikke-børsnoterede fordringer og gæld i fremmed valuta, fsva. valutakursændringer.



Den foreslåede ændring betyder, at kun de tilfælde, der er nævnt i a) og b) fremover omfattes af bestemmelsen. Både obligationer i danske kroner og obligationer i fremmed valuta omfattes således. For obligationer i fremmed valuta omfatter bestemmelsen, dvs. valg af lagerprincippet, både gevinst og tab som følge af børskursændringer og valutakursændringer.


Det foreslås, at terminologien »børsnoteret« ændres til »optaget til handel på et reguleret marked« i overensstemmelse med tilsvarende ændringer andre steder i skattelovgivningen. Endvidere foreslås, at det kun er obligationer set fra kreditorsiden, der omfattes af bestemmelsen. Dette beror på, at personer typisk ikke udsteder obligationer optaget til handel på et reguleret marked.


Når det foreslås at afskaffe muligheden for at vælge lagerprincippet kun for valutakursændringer på ikke-børsnoterede fordringer og gæld, er begrundelsen, at valutakursændringer reelt ikke kan isoleres fra værdien af den bagvedliggende fordring eller gæld. Værdiændringer på sidstnævnte, f.eks. som følge af en delvis eftergivelse af gæld, har betydning for opgørelse af gevinst og tab som følge af ændringer i valutakursen.


Bestemmelsen i stk. 3 er ligeledes redigeret under hensyntagen til, at den kun omfatter personer, men svarer derudover indholdsmæssigt til det gældende stk. 3 i kursgevinstlovens § 25.


For selskaber videreføres de gældende stk. 2 og 3 i kursgevinstlovens § 25 i henholdsvis det foreslåede stk. 5 og 6, dog med visse justeringer - se nedenfor.


Det foreslås, at selskaber m.v. undergives et krav om tvungen anvendelse af lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer - nyt stk. 4 i kursgevinstlovens § 25.


Som udgangspunkt omfattes alle fordringer, for obligationer dog kun på kreditorsiden. Dvs. såvel fordringer, der er optaget til handel på et reguleret marked, som fordringer, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Endvidere omfattes både fordringer i danske kroner og fordringer i fremmed valuta og for sidstnævnte indgår også valutakursændringer.


Fra dette udgangspunkt foreslås en række undtagelser, dvs. disse fordringer omfattes ikke af kravet om tvungen anvendelse af lagerprincippet. De undtagne fordringer er:


1) Koncerninterne fordringer, jf. kursgevinstlovens § 4.

2) Fordringer erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser (vederlagsfordringer).

3) Fordringer, der er omfattet af det særlige regelsæt om fradrag for de regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån. Der er tale om fordringer, som indehaves af pengeinstitutter, og fordringer, der indehaves af finansieringsselskaber, hvor finansieringsselskabet har valgt at anvende det særlige regelsæt om fradrag for de regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 6-9 (der bliver stk. 9-12).

4) Fordringer, der er ejet af realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 4 (der bliver stk. 7).



Begrundelsen for nr. 1 er, at det kun er gevinster på koncerninterne fordringer, der er skattepligtige - der er ikke fradrag for tab. Begrundelsen for nr. 2 er, at det ikke er fundet rimeligt at indføre tvungen lagerbeskatning af vederlagsfordringer.


Begrundelsen for undtagelse nr. 3 er, at hensættelsesfradraget har store lighedspunkter med en anvendelse af lagerprincippet. Forskellen ligger primært i værdiansættelsesprincipperne.


Begrundelsen for undtagelse nr. 4 er, at de pågældende institutter i forvejen skal anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld med den fravigelse, der følger af det særlige regelsæt om fradrag for de regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån. Hensættelsesfradraget har store lighedspunkter med en anvendelse af lagerprincippet. Forskellen ligger primært i værdiansættelsesprincipperne.


Livsforsikringsselskaber skal efter kursgevinstlovens § 28 anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer. Disse bliver omfattet af den foreslåede regel om tvungen lagerbeskatning for selskaber af deres fordringer. Kursgevinstlovens § 28 bliver således overflødig, og foreslås derfor ophævet, jf. lovforslagets § 11, nr. 10. Den gældende regel omfatter alle fordringer. Dette foreslås videreført. Undtagelsen fra lagerprincippet, for så vidt angår koncerninterne fordringer og vederlagsfordringer, skal således ikke gælde for livsforsikringsselskaber.


For de fordringer, der er nævnt under nr. 1 og 2, skal selskaberne fortsat anvende realisationsprincippet. Hvis et selskab måtte ønske at anvende lagerprincippet på koncerninterne fordringer og vederlagsfordringer, har det to muligheder. Selskabet har mulighed for at søge SKAT om tilladelse hertil efter den generelle bestemmelse i kursgevinstlovens § 25, stk. 5 - der bliver til stk. 8 - om tilladelse til anvendelse af anden opgørelsesmåde. I givet fald vil det så være alle koncern­interne fordringer, der skal omfattes af en lagerbeskatning, og alle vederlagsfordringer, der skal omfattes af en lagerbeskatning. Endvidere kan selskabet vælge at anvende lagerprincippet på disse fordringer efter den foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 25, stk. 5.


Det foreslåede stk. 5 i kursgevinstlovens § 25 bygger på princippet i det nuværende stk. 2. Reglen er dog tilpasset det forhold, at selskaber med det foreslåede stk. 4 i kursgevinstlovens § 25 får udvidet omfanget af fordringer, som undergives et tvunget lagerprincip. Bestemmelsen omfatter fordringer, der ikke omfattes af stk. 4, 1. pkt., stk. 7 eller stk. 9-12. Bestemmelsen omfatter således alle fordringer, der ikke er undergivet det obligatoriske lagerprincip. Det vil sige koncerninterne fordringer (uanset om de er optaget til handel på et reguleret marked eller ej) i såvel danske kroner som fremmed valuta og vederlagsfordringer i danske kroner eller fremmed valuta.


Der foreslås endvidere den ændring, at adgangen til at vælge lagerprincippet i forhold til gæld alene skal omfatte gevinst og tab på gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked. Ved gæld optaget til handel på et reguleret marked forstås fordringer optaget til handel på et reguleret marked set fra debitorsiden (udsteder). Når det foreslås at afskaffe muligheden for at vælge lagerprincippet kun for valutakursændringer på »ikke-børsnoteret« gæld, er begrundelsen, at valutakursændringer reelt ikke kan isoleres fra værdien af den bagvedliggende gæld.


Det foreslåede stk. 6 i kursgevinstlovens § 25 bygger på princippet i det nuværende stk. 3. Reglen er dog tilpasset det forhold, at selskaber med det foreslåede stk. 4 i kursgevinstlovens § 25 skal anvende lagerprincippet på fordringer, dog med undtagelse af koncerninterne fordringer, hvor realisationsprincippet er det automatiske udgangspunkt.


Adgangen til anvendelse af realisationsprincippet er begrundet i, at der ikke er symmetri, i og med at der ikke er fradrag for tab. I sådanne situationer vil anvendelse af lagerprincippet udgøre en økonomisk belastning. For gæld, der er omfattet af kursgevinstlovens § 7, stk. 3 eller 4, er der imidlertid symmetri, da der er fradrag for tab. På den baggrund foreslås det derfor, at adgangen til at vælge realisationsprincippet modsat de gældende regler ikke skal omfatte gæld, der er omfattet af kursgevinstlovens § 7, stk. 3 eller 4.


Til nr. 10


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 11, nr. 4.


Til nr. 11 og 13


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 10.


Kursgevinstlovens § 31 indeholder regler om tabsfradragsbegrænsning for selskabers tab på finansielle kontrakter, der vedrører aktier. Tabsfradragsbegrænsning gælder dog ikke for næringsskattepligtige selskaber.


Baggrunden for den begrænsede fradragsret er et ønske om at undgå de muligheder for skattearbitrage, som ville kunne opstå ved samspillet mellem reglerne om finansielle kontrakter og aktieavancebeskatningslovens regler om skattefrihed af gevinst ved salg af aktier efter 3 års ejertid.


Da reglen om skattefrihed efter 3 års ejertid foreslås ændret, således at skattefrihed af gevinst kun kan forekomme i forhold til datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og egne aktier, foreslås reglen om tabsfradragsbegrænsning ændret i overensstemmelse hermed. Det vil sige, at adgangen til fradrag for tab begrænses, når kontrakten vedrører aktier, som for udsteder, erhverver eller et selskab, der er koncernforbundet med udsteder eller erhverver, har karakter af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller egne aktier.


Sidste del af det foreslåede nye 2. pkt. i kursgevinstlovens § 31, stk. 1, omfatter kontrakter, der omhandler udsteders eller erhververs egne aktier.


Til nr. 12


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 14, nr. 20.


Til nr. 14-16


Der foreslås at ophæve bestemmelsen om fraflytterbeskatning af selskabers besiddelser af fordringer, gæld og finansielle kontrakter, når disse udgår af den begrænsede skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.


Begrundelsen er, at bestemmelsen er overflødig, da beskatning i de pågældende situationer er reguleret i selskabsskattelovens § 8, stk. 4. Det følger af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 8, stk. 4, at overførsel af aktiver og passiver, som efter overførslen ikke længere er omfattet af dansk beskatning, internt i selskabet til et fast driftssted eller et hovedkontor i udlandet, sidestilles med salg til koncernforbundet selskab til handelsværdien på overførselstidspunktet.


Til nr. 17


Der er tale om rettelse af en henvisningsfejl.


Til § 12

Til nr. 1


§ 7 Q, stk. 3, foreslås omformuleret i konsekvens af forslaget under § 15, nr. 9, i dette lovforslag om at afskaffe adgangen til omkostningsgodtgørelse for visse juridiske personer.


Ligningslovens § 7 Q omfatter i sin nuværende affattelse bl.a. udgifter, som efter deres art er omfattet af omkostningsgodtgørelsesordningen i skatteforvaltningslovens § 19. Bestemmelsens stk. 1 fastslår, at selve omkostningsgodtgørelsen ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, og bestemmelsens stk. 3 fastslår, at udgifter til bistand i skattesager og udgifter, som der »i øvrigt« kan ydes godtgørelse til efter skatteforvaltningslovens kapitel 19, ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.


Ved dette lovforslags § 15, nr. 9, er det foreslået, at skattepligtige selskaber, fonde og foreninger m.v. fremover ikke skal have adgang til omkostningsgodtgørelse i klage- og genoptagelsessager. Som beskrevet i de almindelige bemærkninger, afsnit 3.6, er det en forudsætning herfor, at disse juridiske personer i stedet skal have fradragsret for udgifter til bistand i disse skattesager. Virkningen af forslaget er dermed, at den skattemæssige behandling af udgifterne fremover vil være uafhængig af, hvornår i skattesagens forløb udgifterne er afholdt.


Det foreslås, at bestemmelsen i ligningslovens § 7 Q, stk. 3, omformuleres, så bestemmelsens ordlyd ikke fremover kan forstås sådan, at de juridiske personer hverken kan fradrage udgifter til bistand i skattesager eller opnå omkostningsgodtgørelse. Den nye formulering fremhæver, at der er direkte sammenhæng mellem den manglende fradragsret og adgangen til omkostningsgodtgørelse.


Til nr. 2 og 3


I henhold til ligningslovens § 8 I og § 8 J kan udgifter til undersøgelse af nye markeder og udgifter til advokater og revisorer i forbindelse med etablering eller udvidelse af erhvervsvirksomhed fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Efter ligningslovens § 8 J gives der endvidere fradrag for gebyrer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.


Der er tale om regler, der fraviger det almindelige skattemæssige princip om, at der ikke er fradrag for udgifter til etablering af erhvervsvirksomhed.


De pågældende udgifter afholdes i mange tilfælde med henblik på erhvervelse af indkomst, som ikke er skattepligtig i Danmark. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor der er tale om udgifter til etablering af en virksomhed i udlandet.


Det kan også være tilfældet, hvor de pågældende udgifter afholdes i forbindelse med aktiekøb. Da selskaber i dag er skattefri af aktieavancer efter 3 år, vil der ofte være tale om fradrag for omkostninger til opnåelse af en skattefri aktieavance. Aktieavancerne vil også være skattefrie i fremtiden, når der er tale om datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 10.


Ophævelsen af særreglen i ligningslovens § 8 J om fradrag for udgifter til advokater og revisorer fjerner endvidere et konkurrenceforvridende element i skattelovgivningen. Der er ingen god begrundelse for at give advokater og revisorer en skattemæssig fortrinsstilling i forhold til konsulenter, landbrugsrådgivere, ingeniører og andre rådgivere.


På den baggrund foreslås det at ophæve de gældende regler i ligningslovens § 8 I og § 8 J.


Det foreslås samtidigt at fjerne fradraget for rådgiveromkostninger i forbindelse med aktieopkøb i de tilfælde, hvor der gives fradrag for disse udgifter, idet de anses som formueforvaltningsudgifter efter reglerne i statsskatteloven. En sådan ændring vil især være relevant i relation til ventureselskabers (kapitalfondes) aktieinvesteringer.


Efter gældende regler omfatter formueforvaltningsomkostninger ikke kun udgifter til traditionel rådgivning vedrørende passive investeringer i noterede værdipapirer, men også udgifter til rådgivning om ventureinvesteringer, der er baseret på aktiv interessevaretagelse i typisk unoterede selskaber.


Et ventureselskab vil i forbindelse med sine investeringer ofte afholde den samme type omkostninger (due diligence, kontraktskoncipering, forhandlinger m.v.) som en »almindelig« industriel koncern. Forskellen er, at udgiften anses for en formueforvaltningsudgift for ventureselskabet, mens det er en etableringsudgift for den industrielle koncern.


Selv om ligningslovens § 8 J ophæves, bevarer ventureselskaberne således fradragsretten for rådgivningsomkostninger ved aktieopkøb. Det giver ventureselskaberne en uberettiget fordel i forhold til industrielle koncerner, idet det formentligt ikke vil være sjældent forekommende, at ventureselskaber og industrielle selskaber vil ønske at opkøbe det samme selskab.


Det bemærkes, at ventureselskaber, som ikke anses for næringsskattepligtige vedrørende aktier, beskattes af deres aktieinvesteringer efter samme regler som industrielle selskaber. Der vil således alt andet lige ikke ske beskatning af ventureselskabets aktieafkast, hvis det besidder mere end 10 pct. af aktiekapitalen i det opkøbte selskab.


På den baggrund foreslås det at erstatte den gældende regel i ligningslovens § 8 J med en bestemmelse om, at der ikke er fradrag for udgifter til rådgivning til investering i aktier med henblik på helt eller delvist at erhverve selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset hvor stor en andel af aktiekapitalen, der erhverves i det pågældende selskab, og uanset om investoren kun indtræder i ledelsen og driften i et underliggende selskab.


Til nr. 4


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 532 af 17. juni 2008, hvorved der er indsat en ny § 35 A i aktieavancebeskatningsloven om overdragelse til tidligere ejer med succession.


Til nr. 5


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 10 og 55.


Til nr. 6


Den pågældende parentes foreslås ophævet, da indholdet ikke længere er aktuelt.


Til nr. 7


Der foreslås en nyaffattelse af ligningslovens § 16 A. Der er primært tale om en omredigering af bestemmelsen. Formålet hermed er at gøre bestemmelsen tydeligere og dermed skabe et klarere overblik over, hvornår en udlodning beskattes som udbytte, som aktieavance eller er skattefri.


I forbindelse med omredigeringen er der foretaget ændringer, som følge af nærværende forslag i øvrigt. Ligningslovens § 16 A, stk. 1, 5. pkt., videreføres ikke, da punktummet er uaktuelt. Ligningslovens § 16 A, stk. 8, videreføres heller ikke, da indholdet er historisk. Til gengæld overføres indholdet til aktieavancebeskatningslovens § 29, hvor det fortsat har betydning, jf. lovforslagets § 1, nr. 41. Endvidere videreføres ligningslovens § 16 A, stk. 11, ikke. Begrundelsen er, at der med lovforslagets § 1, nr. 10 (forslaget til ny § 10 i aktieavancebeskatningsloven, hvorefter selskabers gevinst og tab på egne aktier ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen) ikke er behov for bestemmelsen. Endelig er henvisningen i det nuværende stk. 1 i ligningslovens § 16 A til aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2, ændret som følge af lovforslagets § 1, nr. 21 - nyaffattelse af aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1 og 2.


Den foreslåede nye bestemmelse i ligningslovens § 16 A har følgende sammenhæng til den gældende bestemmelse i ligningslovens § 16 A:


Stk. 1: Svarer til stk. 1, 1. pkt.


Stk. 2, nr. 1: Kommer fra stk. 1, 2. pkt.


Stk. 2, nr. 2: Svarer til stk. 1, 6. pkt.


Stk. 2, nr. 3: Svarer til stk. 1, 3. pkt.


Stk. 2, nr. 4: Svarer til stk. 10.


Stk. 3, nr. 1: Svarer til stk. 1, 4. pkt.


Stk. 3, nr. 2, litra a: Svarer til stk. 3.


Stk. 3, nr. 2, litra b: Svarer til stk. 2.


Stk. 3, nr. 3: Svarer til stk. 12.


Stk. 4, nr. 1: Kommer fra stk. 1, 2. pkt.


Stk. 4, nr. 2: Svarer til stk. 4.


Stk. 4, nr. 3: Svarer til stk. 5.


Stk. 5: Svarer til stk. 6 og 7.


Stk. 6: Svarer til stk. 9.


Til nr. 8


Der foreslås en nyaffattelse af ligningslovens § 16 B. Der er stort set tale om en omredigering af bestemmelsen. Formålet hermed er at gøre bestemmelsen tydeligere og dermed skabe et klarere overblik over, hvornår et salg af aktier tilbage til det udstedende selskab beskattes som udbytte eller som aktieavance. I forbindelse med omredigeringen er der foretaget den ændring, at ligningslovens § 16 B, stk. 3, 2. pkt. ikke videreføres, da punktummet er uaktuelt. Endvidere er reglen i ligningslovens § 16 B, stk. 3, 3. pkt. ændret, således at det fremgår, at den kun omfatter næringsaktier, dvs. aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17. Endelig er terminologien »børsnoteret« ændret til »optaget til handel på et reguleret marked« i overensstemmelse med tilsvarende ændringer andre steder i skattelovgivningen.


Den foreslåede nye bestemmelse i ligningslovens § 16 B har følgende sammenhæng til den gældende bestemmelse i ligningslovens § 16 B:


Stk. 1: Svarer til stk. 1, 1. pkt.


Stk. 2, nr. 1: Svarer til stk. 1, 2. og 3. pkt., jf. stk. 6.


Stk. 2, nr. 2: Svarer til stk. 3, 1. pkt., jf. stk. 6.


Stk. 2, nr. 3: Svarer ca. til stk. 3, 3. pkt., jf. stk. 6.


Stk. 2, nr. 4: Svarer til stk. 3, 4. pkt., jf. stk. 6.


Stk. 2, nr. 5: Svarer til stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 6.


Stk. 2, nr. 6: Svarer til stk. 2.


Stk. 3: Svarer til stk. 5, 2. og 3. pkt.


Stk. 4: Svarer til stk. 4.


Stk. 5: Svarer til stk. 7.


Til nr. 9


Det foreslås at ændre reglerne for de udloddende investeringsforeningers opgørelse af deres minimumsudlodning, for så vidt angår realiserede aktieavancer.


Efter de gældende regler skal investeringsforeningerne ved opgørelse af minimumsudlodningen medregne aktieavancer, der realiseres ved afståelse af aktier, som investeringsforeningen har ejet i mindre end 3 år. Avancer, der realiseres på aktier, der har været ejet i 3 år eller mere, skal derimod ikke indgå i minimumsudlodningen.


Årets minimumsudlodning udgør det beløb, som skal beskattes hos medlemmet. Investeringsforeningen kan udlodde beløbet til medlemmet, men det er ikke et krav, at der sker en de facto udlodning.


I sammenhæng med forslaget om at indføre beskatning af selskabers avancer på porteføljeaktier uanset ejertid, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås de udloddende investeringsforeningers minimumsudlodning gennemført konsekvent, således at alle realiserede aktieavancer altid skal medregnes i minimumsudlodningen.


De nuværende regler har været begrundet i tre hensyn. For det første - en fuldstændig gennemførelse af transparensprincippet, ville forudsætte, at foreningen, for så vidt angår selskabsmedlemmer, ikke skulle medregne gevinster på aktier ejet i 3 år eller mere ved opgørelsen af deres del af minimumsudlodningen. For det andet - der bør være neutralitet mellem beskatningen af udloddende investeringsforeninger og reelle investeringsaktieselskaber. For det tredje - det vil medføre et tilbagevendende likviditetsdræn for investeringsforeningen (i form af udlodning af gevinsterne) eller for medlemmerne (i form af betaling af skatten af minimumsudlodningen, hvis denne ikke udloddes), og besvær for medlemmerne, der skal geninvestere de udloddede midler.


Reglerne for investeringsforeningernes opgørelse af minimumsudlodningen er udformet således, at de principielt afspejler de beskatningsregler, der gælder for medlemmerne - transparensprincippet. For personer har der tidligere været skattefrihed for gevinster på børsnoterede aktier i små beholdninger, der blev realiseret efter en ejertid på 3 år eller mere. Denne regel er imidlertid ophævet, således at der fra 1. januar 2006 har været skattepligt for alle aktiegevinster uanset ejertid. Med nærværende lovforslag vil selskaber blive fuldt skattepligtige af gevinster på porteføljeaktier, uanset hvornår de er erhvervet. Den første del af begrundelsen for ikke at kræve alle aktieavancer medtaget ved opgørelse af minimumsudlodningen, er således ikke længere holdbar.


Investeringsaktieselskaber er omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19. Det vil sige, at aktionærerne er undergivet en lagerbeskatning. Neutralitet mellem udloddende investeringsforeninger og reelle investeringsaktieselskaber tilsiger således, at der bør være krav om, at alle aktieavancer medtages ved opgørelse af minimumsudlodningen i de udloddende investeringsforeninger - i modsat fald er der tale om en fortrinsstilling for udloddende investeringsforeninger. Den anden del af begrundelsen for ikke at kræve alle aktieavancer medtaget ved opgørelse af minimumsudlodningen, er således heller ikke holdbar længere.


Investeringsforeningerne kan opleve et likviditetsdræn - en formindskelse af formuen på to måder - hvis der opstår en nettoafgang, hvor foreningen også må realisere aktiegevinster, og ved en udlodning af hele minimumsudlodningen uden geninvestering fra medlemmerne. En nettoafgang har ikke relation til skattereglerne. I investeringsforeninger er der en indløsningsret, og den kan medlemmerne altid benytte sig af, hvis de måtte ønske det. Reglerne om udlodning er udformet således, at investeringsforeningerne i princippet ikke behøver at udlodde, selv om medlemmerne beskattes heraf. Når investeringsforeningerne i dag typisk udlodder, er det formentlig af hensyn til deres medlemmer, så de har likvider til at betale skatten med. En udlodning af hele minimumsudlodningen kan dog ikke begrundes i skattereglerne, idet dette går videre end, hvad der behøves til betaling af skatten.


For selskabsmedlemmer vil der med nærværende lovforslag blive indført lagerbeskatning - dvs. beskatning af urealiserede gevinster og tab - af beviser i udloddende investeringsforeninger. Et krav om, at alle aktieavancer medtages ved opgørelse af minimumsudlodningen, vil dermed ikke få betydning for disse medlemmer. For personmedlemmer vil et krav om, at alle aktieavancer medtages ved opgørelse af minimumsudlodningen, alene medføre en fremrykning af beskatningen fra salgstidspunktet for beviset til udlodningstidspunktet. Det vurderes imidlertid, at der ikke vil være tale om en voldsom belastning, i og med at rentevirkningen af fremrykningen ikke vurderes at være særlig stor.


Et krav om, at alle aktieavancer skal medtages ved opgørelse af minimumsudlodningen, vil kunne føre til et vist likviditetsdræn for investeringsforeningerne. Dette kan dog ikke i sig selv være bærende for, at aktiegevinster realiseret efter en ejertid på 3 år eller mere, ikke skal udloddes. Det væsentlige må være, at den direkte investering og investering gennem en investeringsforening ligestilles, og dette fordrer et krav om, at alle aktieavancer medtages ved opgørelse af minimumsudlodningen. Hertil kommer, at en række af de tidligere forudsætninger for opfattelsen om belastning (likviditetsdræn) af investeringsforeningerne har ændret sig. Investeringsforeningerne kan således anbringe op til 25 pct. i andre aktiver end aktier. Det er en udvidelse i forhold til tidligere, som betyder, at investeringsforeningerne har lettere ved at anbringe realiserede gevinster sikkert, indtil de udloddes.


Endelig skal bemærkes, at med den foreslåede ændring af reglerne for selskabers beskatning af porteføljeaktier - beskatning uanset ejertid og efter lagerprincippet for så vidt angår aktier optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, jf. lovforslagets § 1, nr. 10 og 30, så er placering af aktier i et holdingselskab ikke længere tillagt en fordel. Med kravet om, at alle aktieavancer medtages ved opgørelse af minimumsudlodningen, skabes således ligestilling mellem placering af aktier i et holdingselskab og investering i en udloddende aktiebaseret investeringsforening.


Samlet set er det opfattelsen, at der ikke længere er en tilstrækkelig saglig begrundelse for at undlade at kræve alle aktieavancer medtaget ved opgørelse af minimumsudlodningen.


Til nr. 10


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 25 (ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2).


Til nr. 11


Bestemmelsen foreslås ophævet som en konsekvens af forslaget om at ophæve 3 års-reglen og indføre lagerbeskatning af investeringsforeningsbeviser, jf. lovforslagets § 1, nr. 10 og 30.


Til nr. 12 og 13


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 12, nr. 11.


Til nr. 14


Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indføre obligatorisk lagerbeskatning for selskaber af visse porteføljeaktier og fordringer, jf. lovforslagets § 1, nr. 30 og § 11, nr. 4.


Til nr. 15


Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse, der sikrer beskatning, hvis en kapitalfondspartner indskyder et eller flere selskaber mellem sig selv og kapitalfonden. Dette vil formentligt være den typiske situation.


Det foreslås, at der sker en slags CFC-beskatning af kapitalfondspartnerne, hvor partnerne umiddelbart beskattes med selskabsskattesatsen af merafkastet på aktier i det indskudte selskab. Partnernes almindelige afkast fra selskabet beskattes som aktieindkomst, der kan dog skattefrit udloddes et beløb til betaling af partnerens skat. Ved beregningen af partnernes beskatning af indkomsten i det indskudte selskab vil gevinster og tab på aktier blive opgjort efter realisationsprincippet. Ved beskatning af partneren gives der nedslag for selskabets danske eller udenlandske skat.


Der kan generelt henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 17 A.


Til § 16 I, stk. 1


Det foreslås, at skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der direkte eller indirekte kontrollerer et dansk eller et udenlandsk selskab m.v., som direkte erhverver aktier via kapitalfonde, skal medregne selskabets merindkomst af aktierne som CFC-indkomst, når selskabet har en fortrinsstilling i kapitalfonden.


Den skattepligtige anses for at kontrollere selskabet, der kan være enten dansk eller udenlandsk, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af selskabsdeltagere, med hvem den skattepligtige har en aftale om udøvelse af kontrol, eller som indehaves af en transparent enhed, hvori den skattepligtige deltager, medregnes ved opgørelsen af kontrol. Ligeledes medregnes ejerandele og stemmerettigheder, der indehaves af fonde eller trusts stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller af fonde eller trusts stiftet af disse.


Den skattepligtige anses endvidere for at kontrollere selskabet m.v., hvis den skattepligtige er medstifter af kapital- eller venturefonden eller deltager i ledelsen eller driften af kapital- eller venturefonden eller i virksomheder ejet af denne.


Hvis der er indskudt flere selskaber mellem partneren og kapitalfonden, beskattes partneren af aktieindkomsten i det selskab, der direkte investerer via kapitalfonden.


Til § 16 I, stk. 2


Selskabet har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at selskabets forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger selskabets forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.


Der henvises til bemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 17 A for uddybning af kriteriet - se lovforslagets § 1, nr. 13.


Til § 16 I, stk. 3


Ved kapital- og venturefonde i stk. 1 forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Der henvises til bemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 17 A.


Til § 16 I, stk. 4


Ved opgørelsen af selskabets aktieindkomst i stk. 1 medregnes gevinst, tab og udbytter fra aktier uanset ejerandelens størrelse. Standardafkastet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 4, af den indskudte kapital kan fradrages ved opgørelsen af aktieindkomsten.


Der gives ikke fradrag for den del af nettorenteudgifterne, der kan henføres til aktierne, idet der alene sker beskatning af det overnormale afkast.


Til § 16 I, stk. 5


Ved opgørelsen af gevinst og tab anvendes realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1.


Til § 16 I, stk. 6


Det foreslås, at negativ aktieindkomst efter stk. 3 i et indkomstår kan fremføres til modregning i senere indkomstårs aktieindkomst.


Til § 16 I, stk. 7


Det foreslås, at der ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst medregnes den del af selskabets aktieindkomst, der svarer til den gennemsnitlige direkte eller indirekte andel af selskabets samlede aktiekapital, som den skattepligtige har ejet i indkomståret. Der medregnes dog kun aktieindkomst optjent af selskabet i den del af selskabets indkomstår, hvor den skattepligtige har kontrol over selskabet.


Til § 16 I, stk. 8


Det foreslås, at der gives nedslag for selskabets danske og udenlandske skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 6, dvs. creditlempelse. Der bør ikke kunne opnås nedslag for den del af selskabets skatter, der ikke vedrører aktieindkomsten. Derfor foreslås det, at nedslaget dog ikke skal kunne overstige den del af den samlede skat, der forholdsmæssigt falder på selskabets aktieindkomst efter stk. 3.


Til § 16 I, stk. 9


Det foreslås, at den skattepligtige ikke skal medregne udbytte fra selskabet til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet ikke overstiger den skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet. Bestemmelsen medfører, at der kan udloddes udbytte fra selskabet til den skattepligtige til betaling af den skattepligtiges skat.


Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i ligningslovens § 16 H, stk. 13, vedrørende almindelig CFC-beskatning af fysiske personer.


Til § 13

Til nr. 1


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 12, nr. 2 og 3.


Til nr. 2 og 6


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens § 16 A).


Til nr. 3


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 21 (nyaffattelse af aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1 og 2).


Til nr. 4


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 12, nr. 11.


Til nr. 5


Det foreslås, at indkomst efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 2, nr. 2, (kapitalfondspartneres merafkast) er personlig indkomst, mens indkomst efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 2, nr. 1, (kapitalfondspartneres standardafkast) og tab efter § 17 A er aktieindkomst.


Til nr. 7


Det foreslås, at kapitalfondspartnerne umiddelbart beskattes med selskabsskattesatsen af merafkastet på aktier i det indskudte selskab, hvis der indskydes et selskab mellem partneren og kapitalfonden.


Til § 14

Til nr. 1


Der foreslås en præcisering af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, således at bestemmelsen utvivlsomt ligeledes omfatter fonde og foreninger, der tidligere har ejet et realkreditselskab.


Til nr. 2


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 19, 24 og 25.


Med den foreslåede nye § 20 A i aktieavancebeskatningsloven skal selskaber altid medregne gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger, herunder de ikke-aktiebaserede investeringsforeninger, ved indkomstopgørelsen. Beskatningen af gevinst og tab sker efter lagerprincippet. I forlængelse heraf vil aktieavancebeskatningslovens § 22 om beviser i de udloddende ikke-aktiebaserede investeringsforeninger alene gælde i forhold til personer.


På den baggrund vil der ikke længere være behov for den regulering, der er indeholdt i selskabsskattelovens § 1, stk. 8, 3. pkt.


Til nr. 3


Det foreslås, at skattepligten for udenlandske selskaber, der udøver erhverv med et fast driftssted beliggende i Danmark, ændres, for så vidt angår aktier. Det foreslås således, at den begrænsede skattepligt for faste driftssteder udvides til at omfatte alle gevinster, tab og udbytter på selskabets aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted.


Efter de gældende regler er der kun begrænset skattepligt af næringsaktier og aktier i selskaber, der har til formål at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere m.m. Med forslaget vil f.eks. også afkast (gevinster, tab og udbytter) af aktier, der indgår i det faste driftssteds anlægskapital, blive omfattet af den begrænsede skattepligt.


Baggrunden for den foreslåede ændring er ønsket om harmonisering af beskatningen af selskabers aktieafkast. Forslaget skal således bl.a. ses i lyset af forslaget om at indføre fuld beskatning af porteføljeaktier uanset ejertid, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Der ses ikke at være nogen begrundelse for, at udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark skal have en anderledes skattemæssig behandling end fuldt skattepligtige danske selskaber.


Den foreslåede ændring skal endvidere ses i lyset af den ændring af principperne for fordeling af overskud mellem selskabet og dets faste driftssted, der er opnået enighed om i OECD, og som forventes udmøntet i den udgave af OECD's modeloverenskomst, der kommer i 2010.


Til nr. 4 og 12


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens § 16 A) og lovforslagets § 1, nr. 25 (ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2).


Til nr. 5


Det foreslås at ophæve kravet om, at skattefriheden for datterselskabsudbytter er betinget af, at moderselskabet har ejet aktierne i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det vil sige, at begrænset skattepligtige selskaber vil være skattefri af datterselskabsudbytter uanset ejertid for aktierne i datterselskabet.


Derudover foreslås bestemmelsen forenklet, således at de udbytter, der er skattefri, i stedet defineres med en henvisning til den definition af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, der foreslås indsat i aktieavancebeskatningsloven jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det er dog en betingelse, at det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, der er medlem af EU/EØS, og som udveksler oplysninger med Danmark.


Omformuleringen medfører alene mindre realitetsændringer.


Der kan endvidere henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10 om skattefrihed for avancer på datterselskabsaktier.


4. pkt. i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, foreslås ophævet, da indholdet ikke længere er aktuelt.


Til nr. 6


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 14, nr. 5.


Til nr. 7 og 8


Der er tale om rettelse af henvisningsfejl.


Til nr. 9 og 10


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 10 og 55.


Til nr. 11 og 13


Der er tale om en konsekvensændring som følge af § 1, nr. 9 i lov nr. 425 af 9.juni 2004, der har gjort bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 14, om skattefrihed for bedriftssundhedstjenester overflødig.


Samtidig flyttes af redaktionelle grunde den gældende bestemmelse i nr. 20 om skattefrihed for Afviklingsselskabet til nr. 14.


Til nr. 14


Det foreslås at ophæve bestemmelsen om beskatning af selskabers overførsler af varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. samt immaterielle aktiver til benyttelse i udlandet efter selskabsskattelovens § 7 A, stk. 2.


Begrundelsen er, at bestemmelsen er overflødig, da beskatning i de pågældende situationer er reguleret i selskabsskattelovens § 8, stk. 4. Det følger af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 8, stk. 4, at overførsel af aktiver, som efter overførslen ikke længere er omfattet af dansk beskatning, internt i selskabet til et fast driftssted eller et hovedkontor i udlandet, sidestilles med salg til koncernforbundet selskab til handelsværdien på overførselstidspunktet.


Til nr. 15


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens § 16 A).


Til nr. 16 og 17


Det foreslås, at grundbeløbet i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, der reguleres efter personskattelovens § 20, opjusteres til 2010-niveau. Det nye grundbeløb har ifølge forslaget virkning fra indkomståret 2010.


Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat), der indebærer, at reguleringstallet i personskattelovens § 20 »nulstilles«. Samtidig foreslås det som led i indfasningen af skattereformen, at beløbsgrænserne i skatte- og afgiftssystemet ikke reguleres i 2010.


Til nr. 18 og 19


Det foreslås at udfase reglen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 6, hvorefter der medregnes 20 pct. af købesummen for aktier i koncernforbundne ikke sambeskattede selskaber. Reglen medfører, at der i begrænset omfang gives mulighed for at lånefinansiere opkøb af erhvervsmæssige aktiviteter i udlandet.


Avancer på koncernselskabsaktierne vil med forslaget om harmonisering af selskabsbeskatningen af aktieavancer og -udbytter altid være skattefrie. Det danske skattesystem ville dermed give fradrag for renteudgifterne for investeringer, hvis afkast ikke beskattes i Danmark.


Reglen er desuden en afvigelse fra det ellers grundlæggende princip om, at der ikke gives fradrag for renter på lån til opkøb af aktiver/aktiviteter, som ikke er skattepligtige i Danmark, og om at finansieringsudgifterne bør fradrages der, hvor den indkomstskabende aktivitet er placeret.


Af hensyn til de koncerner, der har gennemført opkøb i tiltro til de gældende regler, foreslås det, at ophævelsen udfases gradvist over en 8-årig periode. Derved får de pågældende koncerner en rimelig tilpasningsperiode. Udfasningen sker ved at nedsætte medregningsprocenten med 2,5 procentpoint om året fra og med indkomståret 2010. Dermed vil reglen være fuldstændig ophævet fra og med indkomståret 2017.


Til nr. 20


Det foreslås at ophæve kravet om, at skattefriheden for datterselskabsudbytter er betinget af, at moderselskabet har ejet aktierne i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det vil sige, at selskaber vil være skattefri af datterselskabsudbytter uanset ejertid for aktierne i datterselskabet.


Derudover foreslås bestemmelsen omformuleret, således at de udbytter, der er skattefri, i stedet defineres i overensstemmelse med den definition af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, der foreslås indsat i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Omformuleringen vil kun indebære mindre realitetsændringer.


Omformuleringen indebærer den ændring, at kravet under den gældende formulering er, at selskabet er hjemmehørende, mens den foreslåede formulering bygger på, at selskabet skal være omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst. For danske datterselskaber er kravet fortsat, at datterselskabet skal være hjemmehørende i Danmark.


Desuden indebærer omformuleringen den ændring, at alle udbytter fra koncernselskabsaktier bliver skattefrie. I dag kan der ske beskatning i enkelte tilfælde.


Der kan endvidere henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10 om skattefrihed for avancer på datterselskabsaktier.


3. pkt. i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, foreslås ophævet, da indholdet ikke længere er aktuelt.


Endelig foreslås det, at den nuværende bestemmelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 4. pkt. som bliver 3. pkt., præciseres.


Til nr. 21, 24-28, 30-31 og 34


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 14, nr. 22.


Til nr. 22


Det foreslås, at udbytte af porteføljeaktier skal beskattes fuldt ud. Efter de gældende regler i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, skal alene 66 pct. af udbyttebeløbet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Denne særregel ophæves, hvorved hele udbyttebeløbet skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.


Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at gevinster på porteføljeaktier skal medregnes ved indkomstopgørelsen uanset ejertid, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Det er ofte vilkårligt om en fortjeneste tages ud af et selskab som aktieudbytte eller som en aktiegevinst. Derfor bør de to former for afkast beskattes ens.


Selskabsskattelovens § 13, stk. 4-6, foreslås ophævet som en konsekvens af forslaget om ophævelse af 3 års-reglen, dvs. indførelse af fuld beskatning af porteføljeaktier uanset ejertid, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.


Selskabsskattelovens § 13, stk. 7, foreslås ophævet som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 13, stk. 3.


Til nr. 23


Det foreslås, at udbytter og avancer vedrørende egne aktier ikke medregnes til de skattefrie udbytter og avancer, som kan begrænse forsikringsselskabers fradrag for hensættelser.


Til nr. 29


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 12, nr. 7, hvorefter den gældende regel i ligningslovens § 16 A, stk. 11, ophæves.


Til nr. 32


Det er en betingelse for at anvende lempelsesreglen i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, at moderselskabet på ethvert niveau skal have ejet 10 pct. af aktiekapitalen i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det foreslås - ligesom det er tilfældet for datterselskabsaktier - at ophæve 1 års-kravet.


Herefter er betingelsen, at moderselskabet på ethvert niveau skal eje mindst 10 pct. af aktiekapitalen på udbytteudlodningstidspunktet.


Til nr. 33


Det nuværende 4. pkt. foreslås ophævet, da indholdet ikke længere er aktuelt.


Som nyt 4. og 5. pkt. foreslås indsat en regel, som sikrer ligestilling mellem den situation, hvor udbytte er skattepligtigt for et dansk udbyttemodtagende moderselskab, og hvor udbytte er skattepligtigt for et fast driftssted i Danmark af et udenlandsk udbyttemodtagende moderselskab.


Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, omhandler den situation, hvor et dansk moderselskab modtager udbytte, hvori indgår udbytte fra et udenlandsk selskab, og hvor det udbytte, som det danske moderselskab modtager, ikke er skattefrit efter reglen om skattefrit datterselskabsudbytte. Reglen kan eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor der ikke er tale om udbytte af datterselskabsaktier, fordi det udbyttegivende selskab er hjemmehørende i et land uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsaftale med, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.


I disse situationer kan det danske moderselskab få credit for skat, der er betalt i udlandet af indkomst, der ligger til grund for udbyttet.


Det foreslås, at et fast driftssted i Danmark af et udbyttemodtagende udenlandsk moderselskab, der skal beskattes af (en del af) moderselskabets udbytte, under de samme betingelser kan opnå credit for skat af underliggende indkomst i den skat, som det faste driftssted skal betale af udbyttet.


Til nr. 35


Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om ændring af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.


Til nr. 36 og 37


Det foreslås at ophæve kravet om, at skattefriheden for koncerntilskud er betinget af, at moderselskabet har ejet aktier i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det vil sige, at der vil være skattefrihed for koncerntilskud uanset ejertid for aktierne i tilskudsyder.


4. og 7. pkt. i selskabsskattelovens § 31 D, stk. 1, foreslås ophævet, da indholdet ikke længere er aktuelt.


Til nr. 38 og 39


Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at indføre obligatorisk lagerbeskatning for selskaber af visse porteføljeaktier og fordringer, jf. lovforslagets § 1, nr. 30 og § 11, nr. 4.


Ved opgørelsen af CFC-indkomst vedrørende porteføljeaktier og fordringer skal lagerprincippet anvendes på samme måde som ved beskatningen af et fuldt skattepligtigt dansk selskab.


Til nr. 40


Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af skattefriheden for koncernselskabsaktier, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.


Til § 15

Til nr. 1 og 4-6


Det foreslås, at grundbeløbene i skatteforvaltningsloven, der reguleres efter personskattelovens § 20, opjusteres til 2010-niveau. De nye grundbeløb har ifølge forslaget virkning fra indkomståret 2010.


Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat), der indebærer, at reguleringstallet i personskattelovens § 20 »nulstilles«. Samtidig foreslås det som led i indfasningen af skattereformen, at beløbsgrænserne i skatte- og afgiftssystemet ikke reguleres i 2010.


Til nr. 2


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 14, nr. 20.


Til nr. 3


Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 8, udvider den almindelige ansættelsesfrist, så fristen først udløber i det 6. år efter indkomstårets udløb for skattepligtige for så vidt angår overdragelse af aktier, aktiver og passiver, der er sket som led i en aktieombytning, spaltning eller tilførsel af aktiver uden tilladelse fra SKAT. Den udvidede ansættelsesfrist gælder kun i relation til de særlige regler om begrænsninger i adgangen til at udlodde skattefrit i 3 år efter omstruktureringen.


De nævnte værnsregler om udbyttebegrænsning er afløst af et krav om, at vederlagsaktierne i en række tilfælde ikke afstås inden 3 år efter omstruktureringen, jf. lovforslagets § 1, nr. 48, og § 8, nr. 7 og 12. Som en konsekvens heraf foreslås det, at den udvidede ansættelsesfrist i stedet skal gælde for disse tilfælde. Det indebærer, at beskatningen i forbindelse med omstruktureringen kan ændres indtil den 1. maj i det 6. år efter udløbet af det indkomstår, hvor omstruktureringen er gennemført. Det gælder dog kun i de tilfælde, hvor »3 års-betingelsen« ikke er opfyldt. I relation til andre betingelser gælder den almindelige ansættelsesfrist.


Til nr. 7


§ 53 indeholder regler om, hvilke personer der er berettigede til omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19. Som nævnt i de almindelige bemærkninger, afsnit 3.5., omfatter omkostningsgodtgørelsesordningen efter gældende regler alle fysiske og juridiske personer. Bestemmelsen foreslås omformuleret, således at det fremgår, at skattepligtige efter selskabsskattelovens §§ 1-2 eller fondsbeskatningslovens § 1 ikke længere skal være berettiget til omkostningsgodtgørelse.


Forslaget medfører, at selskaber og fonde fremover heller ikke vil kunne få omkostningsgodtgørelse til syn og skøn efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3.


Skattepligtige efter selskabsskattelovens §§ 1-2 er aktieselskaber, anpartsselskaber og en række nærmere opregnede typer af erhvervsdrivende foreninger, forsyningsvirksomheder m.v. samt begrænset skattepligtige selskaber. Skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1 er hovedsagelig fonde omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov om erhvervsdrivende fonde.


Omkostningsgodtgørelsesordningen vil fortsat være gældende for fysiske personer, dødsboer og for andre juridiske personer, der hverken er omfattet af selskabsskattelovens §§ 1-2 eller fondsbeskatningslovens § 1, herunder bl.a. staten, kommunerne, anerkendte trossamfund, havne m.v., der er undtaget fra skattepligt efter selskabsskatteloven i medfør af dennes § 3.


Til nr. 8


Ifølge § 55, stk. 1, nr. 5, ydes der godtgørelse i klagesager, hvor den godtgørelsesberettigede er part, om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen).


Baggrunden for disse voldgiftssager er armslængdeprincippet, der i dansk ret findes i ligningslovens § 2: Ved transaktioner mellem forbundne foretagender skal anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Dette princip nyder almen international anerkendelse og understøttes af EF-voldgiftskonventionen (Konvention om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud, 90/436/EØF).


Konventionen finder anvendelse, når der opstår en økonomisk dobbeltbeskatning som følge af, at en skattepligtig (i en stat, som har tiltrådt konventionen) får forhøjet sin skattepligtige indkomst ved en korrektion, der skyldes en manglende overholdelse af armslængdeprincippet, og der ikke umiddelbart gennemføres en korresponderende nedsættelse af indkomsten for det forbundne foretagende i en anden stat (som også har tiltrådt konventionen). Konventionen regulerer da, hvordan de to stater skal gennemføre en aftale- og voldgiftsprocedure med det formål at undgå, at de to forbundne foretagender set under ét udsættes for dobbeltbeskatning.


En sag efter EF-voldgiftskonventionen, der berører danske interesser, kan være startet på tre måder:


For det første kan sagen været startet på baggrund af, at de danske skattemyndigheder har gennemført en forhøjelse af et dansk foretagendes skattepligtige indkomst, som det danske foretagende har påklaget. Efterfølgende har det ikke været muligt for de danske skattemyndigheder og skattemyndighederne i den anden stat, hvor det forbundne foretagende er hjemmehørende, at blive enige om en korrektion. Herved opstår en sag efter konventionen.


For det andet kan sagen være startet på baggrund af, at de danske skattemyndigheder har gennemført en forhøjelse af et dansk foretagendes skattepligtige indkomst, som dette foretagende umiddelbart har valgt ikke at påklage. I stedet har det koncernforbundne foretagende i den anden stat henvendt sig til skattemyndighederne i den anden stat og anmodet om en korresponderende regulering. Efterfølgende har det ikke været muligt for skattemyndighederne i den anden stat og de danske skattemyndigheder at blive enige om en korrektion. Herved opstår en sag efter konventionen.


Endelig kan sagen være startet på baggrund af, at skattemyndighederne i det land, hvor det koncernforbundne foretagende er hjemmehørende, har forhøjet det koncernforbundne foretagendes skattepligtige indkomst med den begrundelse, at armslængdeprincippet ikke er overholdt. Herefter har det danske koncernforbundne foretagende henvendt sig til de danske skattemyndigheder og anmodet om en korresponderende nedsættelse af sin skattepligtige indkomst, men denne anmodning har de danske skattemyndigheder ikke villet efterkomme. Herved opstår en sag efter konventionen.


Det foreslås, at bestemmelsen i § 55, stk. 1, nr. 5, omformuleres, således at det fremgår, at omkostningsgodtgørelse efter danske regler forudsætter, at det er de danske skattemyndigheder, der har forhøjet det danske koncernforbundne foretagendes skattepligtige indkomst. Herefter er der fortsat adgang til omkostningsgodtgørelse i de to først beskrevne situationer ovenfor, mens der ikke længere er adgang til omkostningsgodtgørelse i den sidst beskrevne situation, hvor det er skattemyndighederne i det andet land, der har taget initiativet. Det er fundet rimeligt, at det i disse tilfælde er reglerne i det pågældende land, der regulerer den skattemæssige behandling af omkostningerne til voldgiftssagen.


Det foreslås, at den nye formulering ikke stiller udtrykkeligt krav om, at det godtgørelsesberettigede foretagende skal være part i sagen, idet den omstændighed, at foretagendet er inddraget under en voldgiftssag, efter almindelige partsbegreber også gør foretagendet til part i voldgiftssagen. Ligeledes undgås udtrykket »klagesag« anvendt om selve voldgiftssagen.


Det bemærkes, at ændringen kun forventes at få marginal betydning ved siden af forslaget under nr. 1 om, at selskaber, fonde m.v. fremover ikke har adgang til omkostningsgodtgørelse.


Til § 16

Til nr. 1


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens § 16 A).


Til nr. 2


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 10.


Til nr. 3


Der er tale om rettelse af en henvisningsfejl.


Til nr. 4-6


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 11, nr. 4.


Til nr. 7


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens § 16 A). Det bemærkes, at den nuværende henvisning til ligningslovens § 16 A, stk. 10 under de gældende regler rettelig skulle have været en henvisning til ligningslovens § 16 A, stk. 9.


Til § 17

Til nr. 1


Grundlaget for beskatning af den del af indkomsten i et rederi, der kan beskattes efter tonnageskatteordningen, er ikke indtægt minus udgift, men derimod størrelsen af den tonnage, som er omfattet af ordningen. Den skattepligtige indkomst beregnes efter nedenstående skala pr. 100 nettoton (NT) pr. påbegyndt døgn, uanset om de enkelte skibe er i drift eller ej:


1. Til og med 1.000 NT - 7,8 kr. pr. 100 NT.


2. Fra 1.001 NT til og med 10.000 NT - 5,6 kr. pr 100 NT.


3. Fra 10.001 NT til og med 25.000 NT - 3,35 kr. pr. 100 NT.


4. Mere end 25.000 NT - 2,2 kr. pr. 100 NT.


Der foreslås at engangsforhøje satserne i tonnageskatteordningen svarende til udviklingen i forbrugerpriserne siden tonnageskatteordningens indførsel, dvs. en forhøjelse med 15 pct. Skalaen får derefter følgende udseende:


1. Til og med 1.000 NT - 8,97 kr. pr. 100 NT.


2. Fra 1.001 NT til og med 10.000 NT - 6,44 kr. pr 100 NT.


3. Fra 10.001 NT til og med 25.000 NT - 3,85 kr. pr. 100 NT.


4. Mere end 25.000 NT - 2,53 kr. pr. 100 NT.


Til § 18

Til nr. 1


Der foreslås en regulering af den situation, hvor opgørelse af gevinst og tab på aktiver og passiver som følge af virksomhedsomdannelsen skifter fra realisationsprincip til lagerprincip.


Baggrunden er forslaget om, at selskaber skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på visse porteføljeaktier, jf. lovforslagets § 1, nr. 10 og 30. Da personer typisk anvender realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier, må det forventes, at der ved fremtidige virksomhedsomdannelser ofte vil opstå en situation, hvor den hidtidige ejer har anvendt realisationsprincippet i forhold til (portefølje)aktierne, mens selskabet skal anvende lagerprincippet.


Efter de gældende regler skal selskabet behandle aktiver og passiver, der overtages i forbindelse med omdannelsen, som om de var erhvervet af dette på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af den hidtidige ejer og for de anskaffelsessummer, hvortil aktiverne og passiverne er erhvervet af denne.


Hvor selskabet skal anvende lagerprincippet, giver en succession i den hidtidige ejers anskaffelsestidspunkter imidlertid ikke mening. Det foreslås derfor, at i den situation, hvor omdannelsen medfører et skift fra realisationsprincippet til lagerprincippet, så skal selskabet anses for at have erhvervet henholdsvis påtaget sig de pågældende aktiver og passiver på omdannelsesdatoen. Der ændres ikke på, at selskabet succederer i den hidtidige ejers anskaffelsessummer.


Selv om den konkrete baggrund for den foreslåede ændring er forslaget om indførelse af lagerbeskatning af selskabers porteføljeaktier, som er optaget til handel, foreslås det, at der sker en generel regulering, således at der også er taget højde for andre overdragelser, hvor problemstillingen måtte opstå.


Ved omdannelse af en personligt drevet virksomhed til et selskab efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse skal alle virksomhedens aktiver indgå i omdannelsen. Dette indebærer, at aktier, der er erhvervet som led i næring, skal indgå, men det omfatter også aktier, der uden for næringssituationen må anses for erhvervet som følge af personens erhvervsmæssige virksomhed.


Den foreslåede bestemmelse vil kunne være aktuel for næringsaktier, hvor personen ikke anvender lagerprincippet. For så vidt angår aktier, der ikke er optaget til handel, skal bemærkes, at det foreslås, at selskaber kan anvende realisationsprincippet på denne type aktier, jf. lovforslagets § 1, nr. 30. Der vil således ikke være tale om et skift fra realisationsbeskatning til lagerbeskatning, hvorfor bestemmelsen ikke vil være relevant.


Efter virksomhedsomdannelseslovens § 6, stk. 1, 3. pkt. anses fordringer, som ved en afhændelse til kursværdi på omdannelsestidspunktet ikke ville have udløst beskatning eller fradrag hos den tidligere ejer, for erhvervet af selskabet på omdannelsestidspunktet til kursværdien på dette tidspunkt.


Obligationer skal indgå i omdannelsen, hvis de må anses for tilknyttet den erhvervsmæssige virksomhed. Forslaget om, at selskaber skal anvende lagerprincippet på obligationer, jf. lovforslagets § 11, nr. 4, kan betyde, at der for obligationer sker et skift fra skattefrihed til lagerprincip. Et sådant skift vil være omfattet af reglen i virksomhedsomdannelseslovens § 6, stk. 1, 3. pkt.


Til § 19

Til nr. 1-5


Det foreslås, at grundbeløbene i virksomhedsskatteloven, der reguleres efter personskattelovens § 20, opjusteres til 2010-niveau. De nye grundbeløb har ifølge forslaget virkning fra indkomståret 2010.


Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat), der indebærer, at reguleringstallet i personskattelovens § 20 »nulstilles«. Samtidig foreslås det som led i indfasningen af skattereformen, at beløbsgrænserne i skatte- og afgiftssystemet ikke reguleres i 2010.


Til § 20

Til nr. 1


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 12, nr. 7.


Til nr. 2


Det foreslås, at grundbeløbet i vurderingslovens § 33 A, stk. 5, der reguleres efter personskattelovens § 20, opjusteres til 2010-niveau. Det nye grundbeløb har ifølge forslaget virkning fra indkomståret 2010.


Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat), der indebærer, at reguleringstallet i personskattelovens § 20 »nulstilles«. Samtidig foreslås det som led i indfasningen af skattereformen, at beløbsgrænserne i skatte- og afgiftssystemet ikke reguleres i 2010.


Til § 21

Til nr. 1


Den foreslåede ændring af § 9, stk. 2, er en konsekvensændring som følge af den foreslåede bestemmelse om indførelse af beskatning af porteføljeaktier uanset ejertid, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.


Den gældende bestemmelse i fondslovens § 9, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 187 af 23. marts 1992 i forbindelse med en ændring af kursgevinstloven, som bl.a. medførte, at ikke-erhvervsdrivende fonde blev omfattet af kursgevinstbeskatning. Bestemmelsen giver fondsbestyrelsen mulighed for - uden fondsmyndighedens samtykke - at mindske kursgevinstbeskatningen ved at uddele beløb svarende til årets nettokursgevinster af fondens bundne aktiver.


Den foreslåede ændring indebærer, at der på tilsvarende måde gives fondsbestyrelsen mulighed for - uden fondsmyndighedens samtykke - at mindske beskatningen ved at uddele beløb svarende til årets nettokursgevinster i form af aktieavancer af fondens bundne aktiver.


Til § 22

Til stk. 1


Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, idet den skal have virkning fra indkomståret 2010, som for selskaber med forskudt indkomstår kan påbegyndes inden kalenderåret 2010. Loven bør derfor træde i kraft tidligst muligt.


Til stk. 2


Det foreslås, at loven som udgangspunkt får virkning fra og med indkomståret 2010. Der foreslås dog enkelte undtagelser herfra, jf. stk. 3-8 og stk.11, 2. pkt. Det foreslås endvidere, at loven ikke tillægges virkning for aktier, som er afstået inden den 22. april 2009. Derved vil selskaber, der har påbegyndt indkomståret 2010 inden fremsættelsesdagen, ikke opleve en skærpet beskatning af fortjeneste på aktier, der er afstået inden forslagets fremsættelse.


Til stk. 3


Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 50, (justering af reglerne om fraflytterbeskatning af aktier for personer) undtagelsesvist skal have virkning fra og med fremsættelsestidspunktet. Der er tale om et forslag, der skal forhindre, at fraflytningsbeskatningsreglerne omgås. Forslaget bør derfor have virkning allerede fra fremsættelsen for at undgå skattebegrundede til- og fraflytninger.


Til stk. 4


I lovforslagets § 5, nr. 5-7, foreslås, at der ikke længere skal kunne ske genanbringelse i:


- Udlejet fast ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug.

- Fast ejendom, som er beliggende i lande, der ikke er medlem af EU/EØS eller i lande, som er medlem af EU/EØS, men som ikke udveksler oplysninger med Danmark. Der kan derfor ikke genanbringes i fast ejendom i Liechtenstein, som ikke udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder.



Det foreslås undtagelsesvist, at stramningerne af genanbringelsesreglerne allerede får virkning fra og med fremsættelsestidspunktet. Forslaget betyder således, at der kun kan ske genanbringelse i de ejendomme, der er omfattet af stramningerne, hvis


- Den gevinst, der ønskes genanbragt vedrører en fast ejendom, der er afstået inden den 22. april 2009, og

- den ejendom, som gevinsten ønskes genanbragt i, er erhvervet før den 22. april 2009, eller aftale om ombygning, nybygning eller tilbygning på en fast ejendom er endelig indgået før den 22. april 2009.



Den skattepligtige skal efter gældende regler begære anvendelse af genanbringelsesreglen senest ved indsendelse af rettidig selvangivelse for afståelsesåret. Hvis skattemyndighederne ændrer ansættelsen vedrørende afståelse af fast ejendom, kan den skattepligtige begære reglen anvendt, dog senest 3 måneder efter, at meddelelsen om ansættelsesændringen er modtaget.


Med det tidlige virkningstidspunkt undgås, at ejere af fast ejendom fremrykker genanbringelse af gevinst ved afståelse eller køb af fast ejendom, der fremover ikke kan genanbringes i. Hvis de foreslåede ændringer af genanbringelsesreglerne først har virkning fra og med indkomståret 2010, vil der være stor risiko for, at en række ejere fremrykker beslutningen om salg og køb af fast ejendom, der er omfattet af stramningerne. Det forekommer ikke at være hensigtsmæssigt, at der på denne måde sker hamstring af genanbringelser.


Det skal i den forbindelse erindres, at der fortsat kan genanbringes i anden fast ejendom, som ikke er omfattet af stramningerne, og som skal anvendes erhvervsmæssigt.


Fortjeneste kan dog efter forslaget genanbringes i en fast ejendom, der udlejes til et selskab, hvori ejeren af den faste ejendom og dennes ægtefælle direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse. Det er dog en betingelse, at selskabet skal anvende ejendommen erhvervsmæssigt ligesom de andre ejendomme, som fortjeneste kan genanbringes i. Ophører den bestemmende indflydelse i selskabet, sker der beskatning af den genanbragte fortjeneste.


Forslaget har ingen betydning for de genanbringelser, der allerede er foretaget i sådanne ejendomme. Genanbringelserne kan fortsætte uændrede, indtil den pågældende ejendom sælges. Når ejendommen er solgt, kan der ikke længere foretages en genanbringelse i en tilsvarende ejendom. Gevinsten vil dog fortsat kunne genanbringes i andre erhvervsejendomme, der opfylder betingelserne for genanbringelse.


Til stk. 5


Det foreslås i stk. 5, at den ændrede beskatning af udbytter og tilskud og indeholdelse af kildeskat heraf tillægges virkning for udbytter og tilskud, der udloddes henholdsvis ydes i kalenderåret 2010 og senere. Det er i overensstemmelse med den almindelige fremgangsmåde, at ændringer af udbyttebeskatningen tillægges virkning fra en bestemt dato og ikke et indkomstår. Derved undgås, at det udloddende selskab skal indeholde skat efter forskellige regler, der afhænger af, hvilket indkomstår det udbyttemodtagende selskab befinder sig i.


Til stk. 6


Det foreslås undtagelsesvist, at lovforslagets § 11, nr. 1 om, at kursgevinster på fordringer mellem koncernforbudne selskaber skal behandles efter kursgevinstloven og dermed vil være skattepligtige efter kursgevinstlovens § 3, skal have virkning fra og med den 22. april 2009. Afdrag efter fremsættelsen behandles derfor efter kursgevinstlovens regler.


Baggrunden for dette tidlige virkningstidspunkt er ønsket om at modvirke hamstring. Der vil ellers være risiko for, at der sker indfrielse af fordringer omfattet af forslaget inden virkningstidspunktet for at opnå den nuværende skattefrihed.


Til stk. 7


Ved § 15, nr. 7, foreslås skatteforvaltningslovens § 53 ændret, således at selskaber, fonde, foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens §§ 1-2 eller fondsbeskatningslovens § 1, fremover ikke er berettigede til omkostningsgodtgørelse efter godtgørelsesordningen i skatteforvaltningslovens kapitel 19. Det foreslås, at dette skal gælde for udgifter vedrørende sager, der er indbragt eller anlagt efter lovens ikrafttræden.


Den foreslåede ændring af ligningslovens § 7 Q, jf. lovforslagets § 12, stk. 1, fremhæver sammenhængen mellem manglende fradragsret for udgifterne og adgangen til at opnå omkostningsgodtgørelse. Det foreslås derfor, at denne ændring også får virkning for udgifter vedrørende sager, der er indbragt eller anlagt efter lovens ikrafttræden. Derved undgås, at der kan opstå tilfælde, hvor udgifterne hverken er fradragsberettigede eller berettigede til omkostningsgodtgørelse.


Det foreslåede virkningstidspunkt indebærer, at der i sager, der er indbragt eller anlagt senest på tidspunktet for lovens ikrafttræden, gives omkostningsdækning efter de hidtil gældende regler. Det gælder dog kun udgifter vedrørende den pågældende instans. Hvis sagen - efter der er truffet afgørelse ved den pågældende instans - indbringes for en ny instans efter lovens ikrafttræden, vil de foreslåede regler finde anvendelse, jf. 2. pkt.


Det foreslåede virkningstidspunkt finder endvidere anvendelse på den foreslåede ændring i lovforslagets § 15, nr. 8, om klagesager efter EF-voldgiftskonventionen.


Til stk. 8


Lovforslagets § 12, nr. 9, medfører, at også gevinster og tab på aktier, der realiseres efter en ejertid på 3 år eller mere, skal indgå ved opgørelse af minimumsudlodningen. Det foreslås, at denne stramning vedrørende realiserede (netto)aktiegevinster efter en ejertid på 3 år eller mere skal have virkning for sådanne (netto)aktiegevinster, som investeringsforeningen realiserer i 2010 eller senere. Typisk vil sådanne nettogevinster første gang skulle indgå i investeringsforeningernes ordinære udlodning i 2011, idet der her vil være tale om udlodning af investeringsforeningernes indtjening i 2010. Hvis investeringsforeningerne foretager a conto udlodninger i 2010, vil der dog skulle tages højde for (netto)aktiegevinster efter en ejertid på 3 år eller mere, der (inden udlodningen) er realiseret i 2010.


Til stk. 9


Lovforslaget medfører, at porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, skal lagerbeskattes fra og med indkomståret 2010. Ved lagerbeskatningen beskattes den værdiændring, der er sket i løbet af indkomståret, dvs. værdien ved indkomstårets udløb fratrukket værdien ved indkomstårets begyndelse. Porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel, skal ligeledes beskattes fra og med indkomståret 2010 - beskatningen kan dog ske efter realisationsprincippet.


Lagerbeskatningen omfatter også investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger, hvor investeringsforeningen efter den gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2, har valgt, at opgørelse af gevinst og tab på beviserne skal ske efter de regler, der gælder for almindelige aktier. For selskaber vil sådanne beviser via den foreslåede aktieavancebeskatningslovens § 20 A, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, blive omfattet af reglerne for porteføljeaktier.


Porteføljeaktier, der har været ejet i mindre end 3 år, vil efter de gældende regler være skattepligtige på tidspunktet for de nye reglers virkningstidspunkt. Hvis aktierne blev afstået ved begyndelsen af indkomståret 2010, ville den skattepligtige avance blive beregnet i forhold til den faktiske anskaffelsessum. Det foreslås derfor, at disse porteføljeaktier ved indkomstårets begyndelse skal anses for at have en værdi svarende til den faktiske anskaffelsessum.


Hvis handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 er mindre end den skattemæssige anskaffelsessum, foreslås det dog, at anskaffelsessummen skal nedsættes med skattefri udbytter og tilskud m.v. til koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C. Indgangsværdien kan dog aldrig blive lavere end handelsværdien. Reglen svarer til den gældende regel i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, og har til formål at forhindre, at der gives fradrag for tab, som modsvares af skattefrie udbytter m.v., som er modtaget fra det pågældende selskab. Situationen kan bl.a. opstå, hvis selskabet på et tidspunkt har ejet mere end 10 pct. af det pågældende selskab og inden begyndelsen af indkomståret 2010 har nedbragt ejerandelen til mindre end 10 pct.


Porteføljeaktier, der har været ejet i 3 år eller mere, ville derimod være skattefrie efter gældende regler, hvis de blev afstået ved overgangen til de nye regler. Det foreslås derfor, at disse aktier skal anses for at være anskaffet til handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010. Herved sker der ikke beskatning af avancer, der kunne være realiseret skattefrit.


Det foreslås i to tilfælde, at aktier, der erhverves efter fremsættelsen af nærværende lovforslag, behandles på samme måde som aktier, der har været ejet i mere end tre år. Formålet er at forhindre, at tab på aktier, der har været ejet i mere end 3 år, flyttes til aktier, der har været ejet i mindre 3 år, og dermed eventuelt vil kunne fremføres til modregning i gevinst ved porteføljeaktier i 2010 eller senere, jf. ovenfor.


Det første tilfælde vedrører aktier erhvervet i forbindelse med en kapitalforhøjelse, der er foretaget efter den 22. april 2009 (fremsættelsesdatoen). Sådanne aktier anses erhvervet på tidspunktet for kapitalforhøjelsen. Som følge af gennemsnitsmetoden vil en del af et eventuelt latent tab på andre aktier i selskabet blive overført til de nytegnede aktier. For at undgå denne form for foryngelse af tab foreslås, at anskaffelsessummen/indgangsværdien for sådanne nytegnede aktier ansættes til handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010.


Det andet tilfælde vedrører aktier, som er erhvervet ved en skattefri aktieombytning efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 36 A efter den 22. april 2009. Ved sådanne aktieombytninger, der foretages uden tilladelse fra SKAT, skal det erhvervende selskab anse aktierne i det erhvervede selskab som erhvervet på ombytningstidspunktet til den oprindelige anskaffelsessum, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 5. Et selskab, som har et latent tab på aktier i et datterselskab, som har været ejet i 3 år eller mere, kan derved skabe et tab på aktier ejet i mindre end 3 år ved at indskyde et mellemholdingselskab ved en skattefri aktieombytning. Sådanne aktier i det erhvervede selskab ansættes efter forslaget også til handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010.


Hvis ikke virkningstidspunktet i de to ovennævnte tilfælde undtagelsesvis fastsættes til tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget, ville det være muligt at genoplive tab, som ikke ville være fradragsberettigede efter gældende regler, ved hjælp af kapitalforhøjelser eller aktieombytninger i perioden mellem lovforslagets fremsættelse og ikrafttræden.


Det foreslås, at indgangsværdierne anvendes tilsvarende ved beskatningen af kapitalfondspartnernes selskaber, jf. ligningslovens § 16 I, som foreslået i lovforslagets § 12, nr. 15.


Ved fastsættelsen af handelsværdien i henhold til den foreslåede bestemmelse anvendes de principper for værdiansættelse af aktier, som blev anvendt ved opgørelsen af de såkaldte »19. maj-kurser«, jf. også Ligningsvejledningen; Selskaber og aktionærer 2005-4, afsnit S.G.3.4.


Til stk. 10


Den foreslåede bestemmelse fastsætter den værdi, som skal anvendes for investeringsforeningsbeviser i udloddende ikke aktiebaserede investeringsforeninger ved begyndelsen af indkomståret 2010.


Disse investeringsforeningsbeviser beskattes i dag efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 22, men vil fra og med indkomståret 2010 blive (lager)beskattet efter den nye regel i aktieavancebeskatningslovens § 20 A, jf. lovforslagets § 1, nr. 19. Både efter de gældende og de foreslåede regler beskattes gevinst på sådanne investeringsforeningsbeviser uanset ejertid.


Det foreslås, at værdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 som udgangspunkt fastsættes til den skattemæssige anskaffelsessum. Det vil være den skattemæssige anskaffelsessum, som skulle anvendes ved beskatning efter den gældende regel i aktieavancebeskatningslovens § 22, hvis investeringsforeningsbeviset var afstået ved udgangen af indkomståret 2009. Det bemærkes, at den gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 43, stk. 4, om anskaffelsessummen for investeringsforeningsbeviser erhvervet før 19. januar 1994 finder anvendelse. Bestemmelsen i § 43, stk. 4, ophæves fra og med indkomståret 2010, jf. lovforslagets § 1, nr. 55.


Det foreslås dog, at der ikke som følge af overgangen til lagerbeskatning fra og med indkomståret 2010 skal gives fradrag for tab, som ikke ville kunne fradrages efter de gældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 22.


På den baggrund foreslås det, at handelsværdien anvendes, hvis den skattemæssige anskaffelsessum overstiger handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 og


1) investeringsforeningen ikke udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, eller

2) investeringsforeningen er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, og foreningen investerer i fordringer, med hvilke et medlem af investeringsforeningen er koncernforbundet efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2.



Til stk. 11


Fra og med indkomståret 2010 skal alle selskaber anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på næringsaktier. Det foreslås, at de selskaber, som for indkomståret 2009 anvender realisationsprincippet, ved anvendelsen af lagerprincippet i indkomståret 2010, skal anvende anskaffelsessummen som værdien ved indkomstårets begyndelse.


Det bemærkes, at fradrag for eventuelle tab under lagerprincippet vil være begrænset af skattefri udbytter m.v., som er opnået i tidligere indkomstår, jf. reglen i aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 2.


Det foreslåede 2. pkt. indeholder en overgangsregel for egne aktier, der beskattes som næringsaktier. Fortjeneste og tab på sådanne aktier vil fra og med indkomståret 2010 ikke være skattepligtige, jf. forslagets § 1, nr. 10. Det foreslås, at der for sådanne aktier, der er i behold hos selskabet ved udgangen af indkomståret 2009, gøres endeligt op med beskatningen. Det sker ved, at aktierne anses for afstået ved udgangen af indkomståret 2009 til værdien på dette tidspunkt. Den herved fremkomne fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2009. Forslaget indebærer en ligestilling af næringsskattepligtige, der anvender realisationsprincippet, og næringsskattepligtige, der anvender lagerprincippet.


Til stk. 12


Det foreslås, at personer, der under de gældende regler skal anvende lagerprincippet på investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, fordi de anvender lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i danske kroner eller fremmed valuta, fortsat skal anvende lagerprincippet på de pågældende investeringsforeningsbeviser ejet ved overgangen til indkomståret 2010, selv om kursgevinstlovens regler for anvendelse af lagerprincippet, foreslås ændret - dvs. selv om det valg af lagerprincip efter kursgevinstlovens regler, som har betinget anvendelsen af lagerprincippet på de pågældende investeringsforeningsbeviser, ikke længere måtte være muligt.


Til stk. 13


De foreslåede ændringer af aktie- og udbyttebeskatningen har ikke stor betydning for beskatningen af livsforsikringsselskaber. Det skyldes, at livsforsikringsselskaberne reelt allerede bliver lagerbeskattet af aktierne som følge af fradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 8-14 (der med lovforslaget bliver stk. 3-9).


Fradragsbegrænsningsreglerne skal forhindre, at der opstår systematiske skattetekniske underskud som følge af, at der foretages fradrag for hensættelser til dækning af de forsikringsmæssige forpligtelser over for de forsikrede på baggrund af indtægter, som ikke er skattepligtige.


For livsforsikringsselskaber udgør fradragsbegrænsningen et beløb svarende til den skattefri del af selskabets og eventuelle datterselskabers udbytter og ejendoms- og aktieavancer. Beregningen af ejendoms- og aktieavancer i relation til fradragsbegrænsningen sker efter lagerprincippet.


Anvendelsen af lagerprincippet i fradragsbegrænsningen betyder i dag, at der skal korrigeres i fradragsbegrænsningen, hvis gevinst (eller tab) er skattepligtig, når aktier eller ejendomme sælges. Opstår der en skattepligtig gevinst, når aktier eller ejendomme afstås, reducerer gevinsten derfor fradragsbegrænsningen i afståelsesåret. Tilsvarende tillægges fradragsbegrænsningen et fradragsberettiget tab i det indkomstår, hvor tabet anvendes til modregning. Derved undgås, at der sker beskatning/gives fradrag ved salget for beløb, som allerede er beskattet/fradraget gennem lagerprincippet.


Livsforsikringsselskabet fører til brug for opgørelse af fradragsbegrænsningen en konto over det skattefri aktieafkast (finanskontoen). Indførelsen af lagerbeskatning af porteføljeaktier betyder, at værdiændringer på disse aktier ikke længere vil påvirke finanskontoen, idet beskatningen af gevinst og tab sker løbende. Gevinst og tab vedrørende datterselskabsaktier og koncernaktier medregnes som udgangspunkt fuldt ud finanskontoen.


Ved opgørelsen af finanskontoen ses dog bort fra udbytter og avancer af aktier i datterselskaber, som er sambeskattet med livsforsikringsselskabet eller som livsforsikringsselskabet i hele indkomståret har ejet mere end 25 pct. af. I disse tilfælde gælder et transparensprincip, så aktieafkast i disse selskaber medregnes hos livsforsikringsselskabet ved opgørelsen af finanskontoen på samme måde, som hvis aktierne var ejet af livsforsikringsselskabet selv. Der medregnes dog alene den del af de skattefrie avancer, der svarer til moderselskabets gennemsnitlige ejerandel.


Fradragsbegrænsningsreglerne kan således videreføres med samme struktur. Samtidig bliver det enklere at opgøre finanskontoen, fordi der som udgangspunkt ikke skal foretages korrektioner, når forsikringsselskabets aktier sælges. Værdien af aktierne ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen ultimo indkomståret 2009 videreføres således primo indkomståret 2010.


De foreslåede overgangsregler skal sikre, at der korrigeres for gevinst og tab på aktier, som har påvirket fradragsbegrænsningen i indkomståret 2009 eller tidligere, og som påvirker indkomstopgørelsen efter et lagerprincip under de nye regler. Det er tilfældet i to situationer.


Det drejer sig for det første om de realiserede uudnyttede tab efter den gældende aktieavancebeskatningslovs § 8, stk. 3, som efter den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 43, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 55, kan modregnes i fremtidige gevinster på porteføljeaktier. Disse tab skal tillægges fradragsbegrænsningen i takt med, at de udnyttes til modregning. Den gældende regel i selskabsskattelovens § 13, stk. 8, der efter forslaget bliver § 13, stk. 3, indeholder den fornødne hjemmel hertil.


For det andet giver overgangsreglen for porteføljeaktier, der har været ejet i mindre end 3 år, anledning til en korrektion. Den værdiændring fra anskaffelsestidspunktet indtil overgangen til lagerbeskatning, der er sket på disse aktier, vil have påvirket fradragsbegrænsningen, og vil via indgangsværdien påvirke indkomstopgørelsen i 2010.


Det foreslås på den baggrund, at livsforsikringsselskaber ved opgørelsen af finanskontoen for indkomståret 2010 skal medregne gevinst og tab, som ville være opstået, hvis de porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet, og som har været ejet i mindre end 3 år, var afstået til handelsværdien ved udgangen af indkomståret 2009. Der er hermed gjort endeligt op med disse porteføljeaktier i livsforsikringsselskabets fradragsbegrænsning.


Skadesforsikringsselskaber omfattes også af fradragsbegrænsningsreglerne, men rammes kun af begrænsningen, hvis selve skadesforsikringsvirksomheden giver underskud. Det afgøres af den såkaldte driftskonto, som udtrykker forskellen mellem udgifter (udbetalinger og hensættelser m.v.) og indtægter (præmieindtægter m.v.). Saldoen på kontoen ved årets udløb overføres til næste år. Så længe de akkumulerede indtægter overstiger de akkumulerede udgifter ved forsikringsvirksomheden, vil skadesforsikringsselskabet kunne have skattefri udbytter og ejendoms- og aktieavance.


Skadesforsikringsselskaber fører imidlertid en finanskonto på samme måde som livsforsikringsselskaber. Derfor er der ikke behov for overgangsregler for skadesforsikringsselskaber - ud over de overgangsregler, der også foreslås for livsforsikringsselskaber.


Til stk. 14


Det foreslås, at selskaber, der overgår fra anvendelse af realisationsprincippet til lagerprincippet på fordringer omfattet af kursgevinstloven, skal anvende fordringens anskaffelsessum, jf. dog kursgevinstlovens § 41, stk. 14-17, som værdien ved begyndelsen af indkomståret 2010. Det svarer til, hvad der gælder i andre tilfælde, hvor et selskab overgår fra opgørelse af gevinst og tab efter realisationsprincippet til anvendelse af lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 41, stk. 10, 2. pkt.


Til stk. 15


Det foreslås, at personer og dødsboer, der efter de gældende regler i kursgevinstlovens § 25, stk. 2 har valgt at anvende lagerprincippet på ikke-børsnoterede fordringer og gæld i fremmed valuta, fortsat skal anvende lagerprincippet på de fordringer og den gæld, som personen eller dødsboet har ved overgangen til indkomståret 2010, selv om kursgevinstlovens regler for anvendelse af lagerprincippet, foreslås ændret - dvs. selv om det valg af lagerprincip efter kursgevinstlovens regler, som er foretaget, ikke længere måtte være muligt.


Til stk. 16


Det foreslås, at selskaber m.v., der efter de gældende regler i kursgevinstlovens § 25, stk. 2 har valgt at anvende lagerprincippet på ikke-børsnoteret gæld i fremmed valuta, fortsat skal anvende lagerprincippet på den gæld, som selskabet m.v. har ved overgangen til indkomståret 2010, selv om kursgevinstlovens regler for anvendelse af lagerprincippet, foreslås ændret - dvs. selv om det valg af lagerprincip efter kursgevinstlovens regler, som er foretaget, ikke længere måtte være muligt.


Til stk. 17


Det foreslås, at selskaber m.v., der efter de gældende regler i kursgevinstlovens § 25, stk. 3 har valgt at anvende realisationsprincippet på gæld omfattet af kursgevinstlovens § 7, stk. 3 eller 4, fortsat skal anvende realisationsprincippet på den gæld, som selskabet m.v. har ved overgangen til indkomståret 2010, selv om kursgevinstlovens regler for anvendelse af realisationsprincippet, foreslås ændret - dvs. selv om det valg af realisationsprincip efter kursgevinstlovens regler, som er foretaget, ikke længere måtte være muligt.


Til stk. 18


Bestemmelserne vedrører de tilfælde, hvor der efter fremsættelsen af forslaget den 22. april 2009 - men inden indkomståret 2010 påbegyndes, og de nye regler har virkning - gennemføres en skattefri aktieombytning, en skattefri spaltning eller en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse fra SKAT.


I disse tilfælde vil de gældende regler for disse omstruktureringer som udgangspunkt blive opretholdt. De mekanismer (fastsættelse af anskaffelsessum og -tidspunkt og udbyttebegrænsning) som i de gældende regler skal forhindre, at aktier, der modtages som vederlag i forbindelse med omstruktureringen, afhændes kort tid efter denne, kan ikke anvendes, når udbytte og gevinst vedrørende sådanne aktier alt andet lige bliver skattefri under de foreslåede regler. Derfor er der i forslaget indsat bestemmelser, som gør anvendelsen af reglerne om skattefri aktieombytning, skattefri spaltning og skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse betinget af, at aktierne ikke afstås i en periode på 3 år efter omstruktureringen, jf. de foreslåede holdingkrav i lovforslagets § 1, nr. 48, og § 8, nr. 7 og 12.


Det foreslås, at de nævnte krav om 3 års ejertid også skal finder anvendelse på de omstruktureringer, som efter de gældende regler gennemføres uden tilladelse fra SKAT, hvis ombytningen, spaltningen eller tilførslen gennemføres den 22. april 2009 eller senere. Det er i den forbindelse tidspunktet for generalforsamlingens vedtagelse af omstruktureringen eller - hvis generalforsamlingens godkendelse ikke er nødvendig - tidspunktet for indgåelse af bindende aftale, som er afgørende. Det foreslås, at kravet om advisering af SKAT, hvis de pågældende aktier afstås, også gælder ved disse omstruktureringer.


Det er kun undtagelsesvis, at nye regler tillægges virkning fra fremsættelsen af lovforslaget. Uden de foreslåede regler ville der imidlertid ikke være nogen regler, der forhindrede selskaber i skattefrit at sælge aktier, som er modtaget som vederlag i forbindelse med en skattefri omstrukturering, kort tid efter omstruktureringen. Det ville være i strid med de grundlæggende forudsætninger for reglerne. Da de regler, som foreslås at gælde fra fremsættelsestidspunktet, ikke forhindrer, at den pågældende omstrukturering i øvrigt kan gennemføres uden beskatning, er det foreslåede virkningstidspunkt fundet forsvarligt.


I tilfælde, hvor der inden den 22. april 2009 er gennemført en skattefri aktieombytning, en skattefri spaltning eller en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse fra SKAT efter de gældende regler, vil den pågældende omstrukturering fra og med indkomståret 2010 hverken være omfattet af de gældende bestemmelser om udlodningsbegrænsning eller af de nu foreslåede holdingkrav.


Til stk. 19


Det foreslås, at de indgangsværdier, som skal fastsættes i henhold til stk. 9 ved begyndelsen af indkomståret 2010, skal selvangives og udgøre en del af skatteansættelsen for indkomståret 2010.


Baggrunden for forslaget er, at der ved fastsættelsen af indgangsværdien skal foretages en vurdering af handelsværdien af de pågældende aktier og investeringsforeningsbeviser. Det er hensigtsmæssigt, at der skabes sikkerhed for indgangsværdien inden for en kort årrække. Det vil således være vanskeligt at vurdere handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010, hvis der efter længere årrække opstår tvister herom.


Selvangivelsespligten har reelt kun betydning i de tilfælde, hvor realisationsprincippet anvendes. Hvis lagerprincippet anvendes, vil der ved ansættelsen af indkomsten for indkomståret 2010 implicit blive taget stilling til indgangsværdien. Det er også baggrunden for, at der ikke foreslås selvangivelsespligt for indgangsværdien for investeringsforeningsbeviser.



Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
  
I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 2. Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, behandles efter reglerne i denne lov 1. pkt. finder dog ikke anvendelse ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, og i tilfælde omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt. Ved udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforening, der har valgt beskatning efter § 21, stk. 2, finder 1. pkt. alene anvendelse, i det omfang udlodningen overstiger minimumsudlodningen, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 2, for tiden fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet.
 
1. I § 2, stk. 1, ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt.« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.«, og »§ 21, stk. 2« ændres til: »§ 21, stk. 1«.
Stk. 2. Gevinst og tab ved udlodning i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen m.v. i et selskab m.v. og gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. forud for det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, behandles efter reglerne i denne lov, såfremt der efter reglerne i henholdsvis ligningslovens § 16 A, stk. 2, og § 16 A, stk. 3, er opnået tilladelse til, at de udloddede beløb fritages for beskatning som udbytte, og i tilfælde omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 12.
 
2. I § 2, stk. 2, ændres »henholdsvis ligningslovens § 16 A, stk. 2, og § 16 A, stk. 3« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2«, og »ligningslovens § 16 A, stk. 12« ændres til: »ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 3«.
Stk. 3. Gevinst og tab ved afståelse af aktier til det selskab m.v., der har udstedt aktierne, behandles efter reglerne i denne lov i følgende tilfælde:
  
1) Ved afståelse af aktier, der er omfattet af ligningslovens § 7 A, aktier omfattet af ligningslovens § 7 H, aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af ligningslovens § 7 H og aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af ligningslovens § 28, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse. Det er dog en betingelse, at medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter § 4.
  
2) Ved afståelse til et selskab m.v. i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, jf. dog ligningslovens § 16 B, stk. 3, 1. pkt.
 
3. I § 2, stk. 3, nr. 2, ændres »ligningslovens § 16 B, stk. 3, 1. pkt.« til: »ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 2.«
3) Ved afståelse af investeringsforeningsbeviser.
  
4) Ved afståelse af børsnoterede aktier uden for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1 og 2, hvor sælger ikke efter ligningslovens § 16 B, stk. 4, har tilkendegivet, at salget er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.
 
4. I § 2, stk. 3, nr. 4, ændres »ligningslovens § 16 B, stk. 4« til: »ligningslovens § 16 B, stk. 3«.
5) Når der efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, er opnået tilladelse til, at afståelsessummen fritages for beskatning som udbytte.
 
5. I § 2, stk. 3, nr. 5, ændres »ligningslovens § 16 B, stk. 2« til: »ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 6«.
6) Når aktierne er afstået af et selskab, der opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2.
  
   
  
6. Efter § 4 indsættes:
  
»Definition af datterselskabsaktier
  
§ 4 A. Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2-4.
  
Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e eller 2 f, eller at beskatningen af udbytter fra datterselskabet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende.
  
Stk. 3. Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer i tilfælde, hvor
  
1) moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B,
  
2) moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen og
  
3) mere end 50 pct. af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2.
  
Stk. 4. Datterselskabsaktier, jf. stk. 1, omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer.
   
  
Definition af koncernselskabsaktier
  
§ 4 B. Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning.
  
Stk. 2. Koncernselskabsaktier anses for ejet direkte af det ejende koncernselskabs (moderselskabets) selskabsaktionærer i tilfælde som nævnt i § 4 A, stk. 3, nr. 1-3.
  
Stk. 3. Koncernselskabsaktier, jf. stk. 1, omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer.«
   
§ 6. Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på aktier, som omfattes af §§ 1 og 2, efter de regler, der er angivet i §§ 5 og 8-11, kapitel 4-6 og §§ 30, 31, 33, 36-40 og 43.
 
7. I § 6 ændres »§§ 5 og 8-11, kapitel 4-6 og §§ 30, 31, 33, 36-40 og 43« til: »§§ 5, 8-10, 16-19, 20, stk. 1, 20 A, kapitel 6 og §§ 29 A-31, 33, 36-37 og 43«.
   
§ 7. Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på aktier, som omfattes af §§ 1 og 2, efter de regler, der er angivet i § 5, §§ 12-15, kapitel 4-8 og §§ 44-47.
 
8. I § 7 ændres »kapitel 4-8« til: »kapitel 4, § 19, § 20, stk. 2, §§ 21 og 22, kapitel 6 og 7, §§ 37-39 B, 41«.
   
Kapitel 3
Aktiver ejet i mindre end 3 år
Selskaber m.v.
 
9. I overskriften til § 8 ændres »Aktier ejet i mindre end 3 år« til: »Datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier«.
§ 8. Gevinst ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter erhvervelsen, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 11.
Stk. 2. Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter erhvervelsen, kan fradrages i indkomstårets gevinster efter stk. 1, jf. dog § 11. Tab kan dog kun fradrages, i det omfang tabet overstiger summen af de modtagne udbytter af de pågældende aktier, som selskabet m.v. i ejertiden har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen. Til udbytte fra det aktietabsgivende selskab medregnes ethvert tilskud og udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det aktietabsgivende selskab og koncernselskaber, som det aktietabsgivende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det aktietabsgivende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C. I tilfælde omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 12, og ligningslovens § 16 B, stk. 3, 3. pkt., kan tab ikke fradrages, hvis selskabet m.v. ejer aktier i det pågældende selskab efter afståelsen. Tab som nævnt i 5. pkt. tillægges anskaffelsessummen for selskabets resterende aktier i det pågældende selskab.
Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i de følgende indkomstårs gevinster efter stk. 1. Reglen i stk. 2, 2. pkt., gælder tilsvarende. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i nettogevinster i et tidligere indkomstår ved afståelse af aktier omfattet af stk. 1.
Aktier ejet i 3 år eller mere
§ 9. Gevinst ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere efter erhvervelsen, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre aktierne er omfattet af reglerne i § 9 A, §§ 17-19, § 21, stk. 1, eller § 22.
Stk. 2. Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere efter erhvervelsen, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre aktierne er omfattet af reglerne i § 9 A, §§ 17-19 eller § 22.
 
10.§§ 8-11 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 8. Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Andre aktier - porteføljeaktier m.v.
Selskaber m.v.
§ 9. Gevinst på aktier, der ikke er omfattet af § 8, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 10.
Stk. 2. Tab på aktier omfattet af stk. 1, hvor den skattepligtige anvender lagerprincippet, jf. § 23, stk. 5, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 5 og § 10.
Stk. 3. Tab på aktier omfattet af stk. 1, hvor den skattepligtige anvender realisationsprincippet, jf. § 23, stk. 6, kan fradrages i indkomstårets gevinster på realisationsbeskattede aktier efter stk. 1, jf. dog stk. 5 og § 10.
Stk. 4. Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 3, fradrages i de følgende indkomstårs gevinster på realisationsbeskattede aktier efter stk. 1. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster på realisationsbeskattede aktier omfattet af stk. 1 i et tidligere indkomstår. Ved skifte til lagerprincippet kan fremførte tab fradrages i nettogevinster omfattet af stk. 1.
Stk. 5. Uanset stk. 2-3 kan tab ved afståelse af koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter til sådanne konvertible obligationer ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved koncerninterne konvertible obligationer forstås obligationer i koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C.
Egne aktier
Selskaber m.v.
§ 10. Gevinst og tab på egne aktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«
   
Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter m.v.
  
§ 10. Ved opgørelsen af ejertiden efter §§ 8 og 9 anses aktieretter eller tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, og aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte retter knytter sig til. Tegningsret til aktier som nævnt i 1. pkt. omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen.
  
   
Fusion mellem andelsforeninger og selskaber m.v.
  
Selskaber m.v.
  
§ 11. § 8 finder ikke anvendelse på overdragelse af aktier i forbindelse med en fusion mellem en andelsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4. Det er en forudsætning, at den modtagende andelsforening besidder samtlige aktier eller andelsbeviser i det indskydende selskab m.v.
  
Stk. 2. Ved andelsforeningens afståelse af aktien på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter det indskydende selskabs m.v. erhvervelse af aktien, er en gevinst skattepligtig for andelsforeningen. Tab kan fradrages i samme eller efterfølgende indkomstårs gevinster efter 1. pkt. Tab herudover kan ikke fradrages. Ved opgørelse af gevinst eller tab anvendes aktiens værdi på fusionstidspunktet som afståelsessum. De opgjorte tab og gevinster ganges med 1,7, hvis andelsforeningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.
  
   
§ 17.
  
---
  
Stk. 2. For selskaber m.v. kan tab dog kun fradrages i det omfang, tabet overstiger summen af de modtagne udbytter af de pågældende aktier, som selskabet m.v. i ejertiden har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen. Til udbytte fra det aktietabsgivende selskab medregnes ethvert tilskud og udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det aktietabsgivende selskab og koncernselskaber, som det aktietabsgivende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det aktietabsgivende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C. I tilfælde omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 12, og ligningslovens § 16 B, stk. 3, 3. pkt., kan tab ikke fradrages, hvis selskabet m.v. ejer aktier i det pågældende selskab efter afståelsen. Tab som nævnt i 4. pkt. tillægges anskaffelsessummen for selskabets resterende aktier i det pågældende selskab.
 
11.§ 17, stk. 2, 4. og 5. pkt., ophæves.
---
  
Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 eller 3, finder reglerne i §§ 8-9 A og 12-14, § 21, stk. 1, og §§ 22, 44 og 47 ikke anvendelse. Stk. 1 og 3 finder ikke anvendelse i de i § 15, § 16, stk. 1, og §§ 18 og 19 nævnte tilfælde.
 
12. I § 17, stk. 4, ændres »§§ 8-9A og 12-14, § 21, stk. 1« til: »§§ 8-9, 12-14, 17 A og § 21, stk. 2«, og »§ 15, § 16, stk. 1, og §§ 18 og 19« ændres til: »§§ 10, 15, § 16, stk. 1, §§ 18 og 19«.
   
  
13. Efter § 17 indsættes:
  
»Aktier ejet af kapitalfondspartnere
  
Personer
  
§ 17 A. For skattepligtige med en fortrinsstilling i en kapital- eller venturefond medregnes gevinst og tab af aktier erhvervet via kapital- eller venturefonden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til gevinster henregnes tillige udbytter og afståelsessummer på aktierne. Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.
  
Stk. 2. Gevinster efter stk. 1 skal opdeles i
  
1) gevinster, der ikke overstiger et standardafkast, jf. stk. 4, af den indskudte kapital, og
  
2) gevinster, der overstiger standardafkast af den indskudte kapital.
  
Stk. 3. Ved kapital- og venturefonde forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvist at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse.
  
Stk. 4. Ved standardafkast forstås det afkast, som de andre deltagere i kapital- og venturefonden uden fortrinsstilling opnår. Ved beregningen af standardafkastet medregnes både afkastet af den indskudte kapital og afkastet af lånekapitalen.
  
Stk. 5. I tilfælde omfattet af stk. 1, finder reglerne i §§ 12-15, § 21, stk. 2, §§ 22, 44 og 47 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i § 16, stk. 1, §§ 17, 18 og 19 nævnte tilfælde.«
   
§ 18.
  
---
  
Stk. 3. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 eller stk. 2, finder reglerne i §§ 8, 9, 12-14, 17, 19, 31, 32, 36 og 47 ikke anvendelse.
 
14. I § 18, stk. 3, ændres »§§ 8, 9, 12-14, 17« til: »§§ 9, 12-14, 17, 17 A«.
   
§ 19.
  
---
  
Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:
  
1) Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, jf. bilag 1.
  
2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Den indre værdi opgøres uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for én deltager.
 
15.§ 19, stk. 2, nr. 2, 3. pkt., ophæves.
Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 5. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Hvis et selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på eller ejer aktier i et koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2 og 3, ses der ved opgørelsen efter 1. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.
 
16. I § 19, stk. 3 og 5, ændres »stk. 2, nr. 2, 5. pkt.« til: »stk. 2, nr. 2, 4. pkt.«
---
  
Stk. 5. Stk. 5. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 5. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.
  
Stk. 6. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 8-9 A, 12-14 og 17 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 1, § 18, § 21, stk. 1, og § 22.
 
17. I § 19, stk. 6, ændres »§§ 8-9 A, 12-14 og 17« til: »§§ 8-9, 12-14, 17 og 17 A«, og »§ 16, stk. 1, § 18, § 21, stk. 1, og § 22« ændres til: »§ 10, § 16, stk. 1, §§ 18, 21 og 22«.
   
§ 20. Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i akkumulerende investeringsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1-4 og 6-9.
 
18.§ 20 affattes således:
»§ 20. For skattepligtige omfattet af § 6 medregnes gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i akkumulerende investeringsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 8-10 og 17 og kapitel 6-9.
  
Stk. 2. For skattepligtige omfattet af § 7 medregnes gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i akkumulerende investeringsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 12-14, 17 og 17 A og kapitel 6-9.«
   
  
19. Efter § 20 indsættes:
   
  
»Investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger
  
Selskaber m.v.
  
§ 20 A. Gevinst og tab på omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 9-10 og 17 og kapitel 6-9, jf. dog stk. 2.
  
Stk. 2. Er investeringsforeningen omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, er det en betingelse for at kunne fradrage tab, at investeringsforeningen ikke investerer i fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af investeringsforeningen er koncernforbundet efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2.«
   
Investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger.
  
Selskaber m.v. og personer
 
20. I overskriften til § 21 ændres »Selskaber m.v. og personer« til: »Personer«.
§ 21. Gevinst ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, kan vælge, at gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i foreningen medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1-4 og 6-9.
---
 
21.§ 21, stk. 1 og 2, affattes således:
»§ 21. Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, jf. stk. 3-8, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 12-14, 17 og 17 A og kapitel 6-9. Det er en forudsætning, at investeringsforeningen har valgt, at gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i foreningen skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er nævnt i 1. pkt.
Stk. 2. Er betingelsen i stk. 1, 2. pkt., ikke opfyldt, finder reglerne i § 22 anvendelse.«
Stk. 7. Valget i stk. 2 af beskatning efter de for almindelige aktier gældende regler skal være truffet inden det første år, som valget gælder for. I en nystiftet forening skal valget være truffet i forbindelse med stiftelsen, hvis det skal gælde fra første år. Oplysning om valget skal indsendes til told- og skatteforvaltningen i forbindelse med indsendelse af oplysning om valget efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 1. pkt., inden den 31. december i det år, som valget gælder for. Valget må ikke være tidsbegrænset eller betinget af ændringer i foreningens indkomstforhold. Valget kan kun træffes med virkning for hele indkomstår.
 
22. I § 21, stk. 7,1. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.
---
  
Stk. 12. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder reglerne i §§ 8, 9, 12-14 og 44 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§ 17 og 19 nævnte tilfælde.
 
23.§ 21, stk. 12, ophæves.
   
Investeringsforeningsbeviser i andre udloddende investeringsforeninger
  
Selskaber m.v. og personer
 
24. I overskriften til § 22 ændres »Selskaber m.v. og personer« til: »Personer«.
   
§ 22.
  
---
  
Stk. 2. Skattepligtige omfattet af § 6 kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsforeningsbeviser som omhandlet i stk. 1, når investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven. Er investeringsforeningen omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, er det dog en betingelse, at denne ikke investerer i fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 4 på selskaber, med hvilket et medlem af investeringsforeningen er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Uanset 1. og 2. pkt. må investeringsforeningen anbringe en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning og i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom.
 
25.§ 22, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
Stk. 3. Skattepligtige omfattet af § 7 kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsforeningsbeviser som omhandlet i stk. 1, når investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta omfattet af kursgevinstlovens § 16. Uanset 1. pkt. må investeringsforeningen anbringe en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning og i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, hvis investeringsforeningen er omfattet af direktiv 85/611/EØF.
 
26.§ 22, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages tab ved afståelse af investeringsforeningsbeviser som omhandlet i stk. 1, når investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta omfattet af kursgevinstlovens § 16.«
Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-3, finder reglerne i §§ 8, 9, 12-14 og 44 ikke anvendelse. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse i de i §§ 17 og 19 nævnte tilfælde.
 
27.§ 22, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og 2, finder reglerne i §§ 12-14 og 44 ikke anvendelse. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i de i §§ 17, 17 A og 19 nævnte tilfælde.«
   
§ 23.
  
---
  
Stk. 2. For gevinst og tab omfattet af § 17 kan den skattepligtige i stedet én gang for alle vælge at medregne urealiseret gevinst eller tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige indkomst (lagerprincippet). Såfremt den skattepligtige vælger at anvende lagerprincippet, opgøres indkomstårets gevinst eller tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets slutning.
 
28.§ 23, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Skattepligtige omfattet af § 7 kan for gevinst og tab omfattet af § 17 i stedet én gang for alle vælge at medregne urealiseret gevinst og tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige indkomst (lagerprincippet).«
---
  
Stk. 4. Den skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 17, stk. 3. Endvidere skal den skattepligtige anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22, såfremt den pågældende anvender lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld i enten danske kroner eller fremmed valuta.
 
29. I § 23, stk. 4, ændres »Den skattepligtige« til: »Skattepligtige omfattet af § 7«, »den skattepligtige« ændres til: »skattepligtige omfattet af § 7«, og »fordringer og gæld i enten danske kroner eller fremmed valuta« ændres til: »obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked«.
  
30. I § 23 indsættes efter stk. 4, som nye stykker:
»Stk. 5. Skattepligtige omfattet af § 6, skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier omfattet af §§ 9, 17, § 20, stk. 1 og § 20 A, jf. dog stk. 6.
Stk. 6. Uanset stk. 5 kan skattepligtige omfattet af § 6 anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier omfattet af § 9, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet. Det er en betingelse, at den skattepligtige anvender realisationsprincippet på alle sådanne aktier. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige har anvendt lagerprincippet på sådanne aktier, eller hvis den skattepligtige er et livsforsikringsselskab. 1. pkt. finder ikke anvendelse på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 20, stk. 1, eller § 20 A. 1. pkt. finder ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer, hvis aktierne, der kan tegnes eller konverteres til, vil være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 7-9
Stk. 5. Den skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. omfattet af § 19, stk. 1. I de tilfælde, hvor den skattepligtige og investeringsselskabet har forskelligt indkomstår, træder værdien ved begyndelsen af investeringsselskabets indkomstår i stedet for værdien ved begyndelsen af den skattepligtiges indkomstår, og værdien ved udgangen af investeringsselskabets indkomstår træder i stedet for værdien ved udgangen af den skattepligtiges indkomstår. For aktier, som den skattepligtige har erhvervet i løbet af investeringsselskabets indkomstår, træder anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved begyndelsen af indkomståret. For aktier, som den skattepligtige har afstået i løbet af investeringsselskabets indkomstår, træder afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved udgangen af indkomståret. Ved værdien af aktier og investeringsforeningsbeviser m.v., som er udstedt af et investeringsselskab, forstås markedskursen. Kan en markedskurs ikke fastlægges, eller er denne lavere end tilbagekøbsværdien opgjort efter § 19, stk. 2, nr. 2, anvendes tilbagekøbsværdien.
  
Stk. 6. Gevinst og tab opgøres for hver aktie eller bevis m.v. for sig, jf. § 5, hvis den skattepligtige i løbet af et investeringsselskabs indkomstår sælger investeringsforeningsbeviser eller aktier m.v. i det pågældende selskab og har en beholdning af investeringsforeningsbeviser eller aktier m.v. i samme selskab ved udgangen af det pågældende indkomstår. Hvis der inden udgangen af indkomståret er sket ophør af skattepligt eller flytning af skattemæssigt hjemsted efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor forholdet omfattes af § 38, stk. 1, er det en betingelse, at der er en beholdning af investeringsforeningsbeviser eller aktier m.v. i det pågældende selskab på det tidligste af disse tidspunkter i stedet for ved udgangen af det pågældende indkomstår. Aktier eller beviser m.v., der foreligger ved indkomstårets begyndelse, anses for anskaffet på dette tidspunkt til værdien på dette tidspunkt. Aktier eller beviser m.v., der foreligger ved udgangen af indkomståret, anses for afstået på dette tidspunkt til værdien på dette tidspunkt. Aktier eller beviser m.v., der foreligger ved ophør af skattepligt eller flytning forinden af skattemæssigt hjemsted efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor forholdet omfattes af § 38, stk. 1, anses dog for afstået på det tidligste af disse tidspunkter til værdien på dette.
 
31.§ 23, stk. 6 og 7, der bliver stk. 8 og 9, ophæves.
Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter stk. 5 og 6 henføres gevinst og tab til dagen efter udgangen af det indkomstår i selskabet, som de vedrører. Ved salg henføres gevinst og tab dog til salgstidspunktet. Ved ophør af skattepligt eller ved flytning forinden af skattemæssigt hjemsted efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor forholdet omfattes af § 38, stk. 1, træder værdien på det tidligste af disse tidspunkter i stedet for værdien ved udgangen af indkomståret. Gevinst og tab henføres til samme tidspunkt. § 40 finder tilsvarende anvendelse.
  
Stk. 8. Ved afståelse af et investeringsforeningsbevis i en investeringsforening, der har været omfattet af ligningslovens § 16 C, og hvor investeringsforeningsbeviset på grund af foreningens beslutning herom eller på grund af manglende rettidig indsendelse af korrekte oplysninger om minimumsudlodning m.v. omfattes af § 19, stk. 1, opgøres den skattepligtige indkomst fra afståelsen, som om stk. 5-7, § 19, stk. 1, og § 33, stk. 1, ikke var gældende. Det gælder dog kun, såfremt afståelsen sker inden beslutningstidspunktet eller inden det tidspunkt, hvor rettidig indsendelse af korrekte oplysninger skulle have fundet sted, og den skattepligtige ikke på grund af udfaldet af en stedfunden generalforsamling havde grund til at antage, at beslutningen ville blive truffet, eller at der ikke ville ske rettidig indsendelse af korrekte oplysninger.
 
32. I § 23, stk. 8, ændres »stk. 5-7« til: »stk. 7«.
   
  
33. Efter § 23 indsættes:
»§ 23 A. Ved opgørelse af gevinst og tab på koncerninterne konvertible obligationer omfattet af § 9 anvendes lagerprincippet på den enkelte konvertible obligation. Værdien ved indkomstårets slutning og afståelsessummen kan ikke være mindre end den skattemæssige anskaffelsessum. Ved koncerninterne konvertible obligationer forstås obligationer i koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på tegningsretter til konvertible obligationer.«
   
§ 24.
  
---
  
Stk. 3. Skattepligtige, der skifter fra realisationsprincippet til lagerprincippet, skal anvende aktiens anskaffelsessum som værdien ved begyndelsen af det første indkomstår, hvor ændringen skal have virkning. Skattepligtige, der skifter fra lagerprincippet til realisationsprincippet, skal anvende aktiens værdi ved slutningen af indkomståret før principskiftet som aktiens anskaffelsessum ved en senere opgørelse af gevinst og tab på aktien.
 
34. I § 24, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er omfattet af § 33 A.«
Stk. 4. For aktier omfattet af § 17, der overgår til den skattepligtiges anlægsbeholdning, og hvor den skattepligtige har valgt at opgøre gevinst og tab efter lagerprincippet, anses aktierne for overgået til anlægsbeholdningen fra det efterfølgende indkomstår. Ved en senere afståelse opgøres gevinst og tab på grundlag af aktiernes værdi ved slutningen af indkomståret før overgangen i stedet for anskaffelsessummen.
 
35. I § 24, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »lagerprincippet«: », jf. § 23, stk. 2,«.
---
  
Stk. 6. Hvis aktien er erhvervet før skattepligtens indtræden, finder reglerne i § 37, jf. dog § 40, om anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse. Ved ophør af skattepligt eller skattemæssigt hjemsted finder reglerne i § 38 anvendelse i forbindelse med opgørelsen af gevinst og tab efter stk. 1 og 2.
 
36. I § 24, stk. 6, 1. pkt., udgår », jf. dog § 40,«.
   
  
37. I § 25 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor gevinst og tab skal opgøres efter reglerne i § 23, stk. 5, om lagerprincippet.«
   
  
38. I § 26, stk. 1, ændres »§ 23, stk. 2 og 4-8« til: »§ 23, stk. 2, 4, 5, 7 og 8«.
   
§ 26. Gevinst og tab ved afståelse af aktier opgøres efter reglerne i stk. 2-6, jf. dog § 23, stk. 2 og 4-8, om lagerprincippet og § 25 om afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier.
  
   
§ 27.
  
---
  
Stk. 2. Stk. 1 finder dog kun anvendelse, hvis
  
1) den manglende udbetaling ikke behandles af foreningen som et nyt indskud, der medfører en forøgelse af modtagerens nominelle andele i foreningen, eller
  
2) der ikke er tale om den i ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt., nævnte likvidationsudlodning, der kun medtages med det udloddede beløb.
 
39. I § 27, stk. 2, nr. 2, ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt.« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1«.
   
§ 28. I det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring eller sikkerhedsstillelse for en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 10 pct. af aktie eller anpartskapitalen, nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. I kalenderåret 2006 udgør den i 1. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 1. pkt. nævnte ejerandel 15 pct. Ved opgørelsen af nedsættelsen ses bort fra kapitalindskuddet. Nedsættelse sker, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:
 
40.§ 28, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
1) Af fordringens kreditor eller dennes ægtefælle.
  
2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne.
  
3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.
  
4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
  
5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har en tilknytning til kautionisten, som nævnt i nr. 1-4.
  
6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.
  
   
§ 29. Udloddede beløb fra et anpartsselskab, som i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 8, ikke er medregnet ved opgørelsen af anpartshaverens skattepligtige indkomst, fragår i den samlede anskaffelsessum for anparterne i selskabet. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende anparter.
 
41.§ 29 affattes således:
»§ 29. Udloddede beløb fra et anpartsselskab, der ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af anpartshaverens skattepligtige indkomst, jf. stk. 2, fragår i den samlede anskaffelsessum for anparterne i selskabet. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende anparter.
  
Stk. 2. Udloddede beløb, der ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er beløb udloddet i forbindelse med en kapitalnedsættelse i et anpartsselskab med en anpartskapital, der ikke oversteg nominelt 225.000 kr., hvor kapitalnedsættelsen var anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i perioden fra den 1. juni 1996 til og med den 30. september 1997, og hvor anpartskapitalen i selskabet var blevet forhøjet ved kontantindskud, apportindskud eller konvertering af gæld i perioden fra og med den 6. december 1991 til og med den 31. maj 1996, eller hvor selskabet var blevet stiftet i denne periode. 1. pkt. omfatter kun den del af det udloddede beløb, der ikke oversteg den nominelle værdi af de annullerede anparter.
  
Stk. 3. Stk. 2 omfatter ikke anparter i selskabet, der var erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, jf. § 17, hvis kapitalnedsættelsen medførte, at anpartshavernes indflydelse i selskabet blev forrykket, eller hvis det udloddede beløb helt eller delvis var fritaget for udbyttebeskatning efter reglerne om fritagelse for udbyttebeskatning af likvidationsprovenu.«
   
§ 33. I tilfælde, hvor en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, et investeringsselskab, jf. § 19, eller en bevisudstedende udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, ændrer skattemæssig status, uden at foreningen eller selskabet opløses, skal medlemmernes andele af foreningen eller selskabet anses for afstået på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, til handelsværdien på dette tidspunkt. § 23, stk. 8, gælder ikke. Indløsning af samtlige medlemmer i en investeringsforening sidestilles med opløsning med heraf følgende beskatning.
 
42. I § 33, stk. 1, 1. pkt., ændres »afstået« til: »afstået og anskaffet igen«.
---
  
Stk. 3. Ved ændring af skattemæssig status som nævnt i stk. 1 forstås, at gevinst og tab på den skattepligtiges aktier og andele m.v. i selskab eller forening efter det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, beskattes efter andre regler end indtil dette tidspunkt. Ændring af en udloddende aktiebaseret forening, jf. § 21, til en udloddende ikkeaktiebaseret forening anses dog ikke for en ændring af skattemæssig status. Ændring af en udloddende ikkeaktiebaseret forening til en udloddende aktiebaseret forening, jf. § 21, anses ikke for en ændring af skattemæssig status, medmindre ændringen skyldes en beslutning som nævnt i § 21, stk. 2. Ændring af en akkumulerende forening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, til en udloddende forening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, anses heller ikke for en ændring af skattemæssig status. Ændring af en forening, der foretager udlodning efter ligningslovens § 16 C, stk. 15, således at den ikke omfattes af denne bestemmelse, anses altid for en ændring af skattemæssig status.
 
43. I § 33, stk. 3, udgår to steder », jf. § 21,«, »§ 21, stk. 2« ændres til: »§ 21, stk. 1«, og »ligningslovens § 16 C, stk. 15« ændres til: »ligningslovens § 16 C, stk. 14«.
---
  
Stk. 5. Overgang som nævnt i stk. 1, 1. pkt., til et investeringsselskab eller andet selskab sker med virkning fra begyndelsen af selskabets eller foreningens indkomstår. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved ændring til investeringsselskab henføres gevinst og tab som nævnt i stk. 1 til dagen efter statusændringen.
 
44.§ 33, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
   
  
45. Efter § 33 indsættes:
  
»§ 33 A. I tilfælde, hvor aktier skifter skattemæssig status, jf. stk. 2, skal aktierne anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på tidspunktet for skift af skattemæssig status.
  
Stk. 2. Ved skift af skattemæssig status, jf. stk. 1, forstås, at gevinst og tab på aktierne enten
  
1) skifter fra at være omfattet af § 8 til at være omfattet af §§ 9, 18, 19, § 20, stk. 1 eller § 20 A, eller
  
2) skifter fra at være omfattet af §§ 9, 17, 18, 19, § 20, stk. 1 eller § 20 A til at være omfattet af § 8.
  
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvor aktier som led i en skattefri transaktion ombyttes med aktier i samme eller et andet selskab, når aktierne har en anden skattemæssig status end de ombyttede aktier. Skift af skattemæssig status efter stk. 1 og 2 medfører beskatning efter de almindelige regler i §§ 9, 17, 18, 19, § 20, stk. 1 eller § 20 A, uanset at statusskiftet indtræder i forbindelse med en skattefri fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller ombytning af aktier med eller uden tilladelse.
  
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke de i § 33 nævnte tilfælde.«
   
§ 36.
  
---
  
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at der ikke sker beskatning efter §§ 8, 12-14, 17-19, § 21, stk. 1, og § 22 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse.
 
46. I § 36, stk. 3,1. pkt., ændres »§§ 8, 12-14, 17-19, § 21, stk. 1 og § 22« til: »§§ 9, 12-14, 17-19, § 21, stk. 2, og § 22«.
---
  
Stk. 5. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 19. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 22 eller § 21, stk. 1, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 22 henholdsvis § 21, stk. 1. Hvis det erhvervede selskab har valgt beskatning efter § 21, stk. 2, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige har valgt beskatning efter § 21, stk. 2.
 
47. I § 36, stk. 5, ændres to steder »§ 21, stk. 1« til: »§ 21, stk. 2«, og to steder ændres »§ 21, stk. 2« til: »§ 21, stk. 1«.
  
48. I § 36 indsættes som stk. 6 og 7:
  
»Stk. 6. Ombytning af aktier efter stk. 1-5 kan gennemføres, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Det er en betingelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier. Det er dernæst en betingelse, at det erhvervende selskab ikke afstår aktier i det erhvervede selskab i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet. Uanset 3. pkt. kan aktierne i det erhvervede selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af det erhvervende eller det erhvervede selskab, hvis der ved omstruktureringen alene sker vederlæggelse med aktier. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 3. pkt. i sin restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefri omstrukturering. Det er en betingelse for ombytning af aktier uden tilladelse, at aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, jf. ligningslovens § 2, ombytter aktierne i dette selskab med aktier i et selskab, der er hjemmehørende i Færøerne eller Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
  
Stk. 7. Senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor aktieombytningen er gennemført, skal det erhvervende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har deltaget i en aktieombytning efter reglerne i stk. 6. Hvis det erhvervende selskab afstår aktier som nævnt i stk. 6, 3. pkt., skal told- og skatteforvaltningen gives oplysning herom senest en måned efter afståelsen.«
   
§ 36 A.
 
49.§ 36 A ophæves.
Ombytning af aktier kan ske uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF eller er selskaber, som svarer til aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU. Det er en betingelse, at de aktionærer, der ved ombytningen bliver aktionærer i det erhvervende selskab, ved indkomstopgørelsen benytter reglerne i stk. 4, og at det erhvervende selskab ved indkomstopgørelsen benytter reglerne i stk. 5. § 36, stk. 1, 2. og 5. pkt., § 36, stk. 2 og 4, og fusionsskattelovens § 9, § 11, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
  
Stk. 2. I tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet selskab, sker der ikke beskatning efter §§ 8, 12-14 og 17-19, § 21, stk. 1, og § 22, hvis de aktionærer, der ved ombytningen bliver aktionærer i det erhvervende selskab, benytter reglerne i stk. 4 og det erhvervende selskab benytter reglerne i stk. 5. § 36, stk. 1, 2. og 5. pkt., § 36, stk. 4 og 5, og fusionsskattelovens § 9, § 10, § 11, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
  
Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelse af stk. 1, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier.
  
Stk. 4. Aktier i det erhvervende selskab, som aktionærerne modtager som vederlag for aktier i det erhvervede selskab, behandles ved indkomstopgørelsen, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Dog skal en aktionær, der er et selskab m.v., og som før ombytningen var aktionær i både det erhvervede og det erhvervende selskab, ved indkomstopgørelsen behandle alle sine aktier i det erhvervende selskab, som om de var erhvervet på ombytningstidspunktet. Det gælder dog ikke, hvis aktionæren på ombytningstidspunktet har ejet alle sine aktier i begge selskaber i mindst 3 år.
  
Stk. 5. Aktier i det erhvervede selskab behandles ved indkomstopgørelsen, som om de var erhvervet på ombytningstidspunktet for den oprindelige anskaffelsessum. Den oprindelige anskaffelsessum opgøres efter § 26. Hvis den oprindelige anskaffelsessum er højere end handelsværdien af aktierne på ombytningstidspunktet, fastsættes anskaffelsessummen dog til handelsværdien på ombytningstidspunktet.
  
Stk. 6. Har det erhvervende selskab på ombytningstidspunktet uudnyttede fradragsberettigede tab på aktier, kan disse tab uanset § 8, stk. 2 og 3, ikke fradrages i gevinst ved afståelse af aktier i det erhvervede selskab.
  
Stk. 7. En aktieombytning, der er sket uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, anses som en afståelse af aktierne i det erhvervede selskab til tredjemand på ombytningstidspunktet, hvis det erhvervende selskab i en periode på 3 år regnet fra ombytningstidspunktet modtager skattefrit udbytte af aktierne i det erhvervede selskab, der overstiger det erhvervende selskabs andel af det efter 5. pkt. opgjorte resultat for det erhvervede selskab i det regnskabsår, som udlodningen vedrører. Det gælder dog ikke, i det omfang udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det efter 5. pkt. opgjorte resultat for det erhvervede selskab med et beløb, der højst svarer til det erhvervende selskabs andel af resultatet efter 5. pkt. for et tidligere år, som ikke tidligere er blevet udloddet. 2. pkt. omfatter kun ikkeudloddede resultater opgjort efter 5. pkt. for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår, hvor ombytningen gennemføres, og de følgende indkomstår. Hvis det erhvervede selskabs resultat opgjort efter 5. pkt. er negativt, modregnes det erhvervende selskabs andel heraf ved opgørelsen af det beløb, der kan udloddes til det erhvervende selskab efter 1. og 2. pkt. Resultatet for det erhvervede selskab opgøres som det ordinære resultat i den godkendte årsrapport efter skat fratrukket skattefrit udbytte og skattefri aktieavancer, som det erhvervede selskab har modtaget. Til udbytte efter 1. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det erhvervede selskab og af koncernselskaber, som det erhvervede selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det erhvervede selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Til udbytte efter 5. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det underliggende selskab og af koncernselskaber, som det underliggende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det erhvervede selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C. Gennemføres der i den periode, der er angivet i 1. pkt., en skattefri omstrukturering af det erhvervede eller det erhvervende selskab, gælder de i 1.-8. pkt. nævnte betingelser tilsvarende selskabsdeltagerne henholdsvis de deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering. Det gælder dog ikke, hvis der efter aktieombytningen gennemføres en skattefri fusion mellem det erhvervede og det erhvervende selskab.
  
Stk. 8. Stk. 7 finder ikke anvendelse, når det erhvervende selskab er omfattet af § 19, § 21, stk. 1, eller § 22.
  
Stk. 9. Senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor aktieombytningen er gennemført, skal det erhvervende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har deltaget i en aktieombytning efter reglerne i stk. 1.
  
Stk. 10. Stk. 1-7 og 9 finder ikke anvendelse på en aktieombytning, hvor en aktionær, der er et selskab med bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, ombytter aktier i dette selskab, der har været ejet i mindre end 3 år, med aktier i et selskab, der er hjemmehørende i udlandet.
  
   
§ 38.
  
---
  
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Endvidere gælder reglerne for personer, der ved erhvervelse af aktier efter §§ 34, 35 og 35 A er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling, og for aktier, der er erhvervet ved en skattefri virksomhedsomdannelse, hvor den personligt ejede virksomhed er erhvervet ved succession.
 
50. I § 38, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:
»Betingelserne i 1. pkt. gælder ikke for personer, der efter § 39 B har fået nedsat handelsværdien for aktier, der på tilflytningstidspunktet fortsat indgik på den beholdningsoversigt, der er nævnt i § 39 A, stk. 1.«
Stk. 4. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 23-29 og 47, dog træder værdien ved skattepligtens ophør i stedet for afståelsessummen. For tegningsretter til aktier kan den skattepligtige i stedet vælge at opgøre den skattepligtige gevinst som forskellen mellem udnyttelseskursen og markedskursen på den pågældende aktie på tidspunktet for skattepligtens ophør. Tab, der ved en afståelse kunne have været fradraget efter §§ 13, 14 og 17-22, kan dog kun fradrages i gevinst på aktier, der anses for realiseret efter stk. 1.
 
51. I § 38, stk. 4, ændres »§§ 23-29« til: »§§ 23-29, 46« og »§§ 13, 14 og 17-22« ændres til: »§§ 13-14, 17-19, § 20, stk. 2 og §§ 21 og 22«.
   
§ 39. Personer kan få henstand med betaling af den samlede beregnede skat, jf. § 38, stk. 5, når betalingen skyldes ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1, eller at personen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er blevet hjemmehørende uden for Danmark, jf. § 38, stk. 1, 2. pkt.
 
52. I § 39, stk. 1, ændres »§ 38, stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 38, stk. 1, 3. pkt.«.
   
Selskaber m.v.
 
53. Overskriften til § 40 ophæves.
   
§ 40.
 
54.§ 40 ophæves.
Gevinst og tab på aktier omfattet af § 17 betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en aktie, der omfattes af skattepligt her til landet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og denne skattepligt ophører, jf. dog stk. 2. Reglerne i selskabsskattelovens § 7 finder tilsvarende anvendelse i den situation, hvor der indtræder skattepligt efter 1. pkt., fordi aktier, som indgår som en del af erhvervsvirksomheden med fast driftssted her i landet, ophører med at være en del af denne erhvervsvirksomhed, uden at erhvervsvirksomheden med fast driftssted i øvrigt ophører.
  
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder kun for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter selskabsskatteloven af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret.
  
Stk. 3. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 23-29, dog træder værdien ved skattepligtens ophør i stedet for afståelsessummen. Tab, der ved en afståelse kunne have været fradraget efter § 17, kan dog kun fradrages i gevinst på aktier, der anses for realiseret efter stk. 1.
  
Stk. 4. Der beregnes skat af den samlede nettogevinst opgjort efter stk. 3, der anses for realiseret efter stk. 1.
  
   
§ 43. Tab på aktier omfattet af § 8, der er konstateret før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, behandles efter reglerne i § 8, stk. 2 og 3. Tab opstået i indkomstårene 2000 og 2001 kan dog kun fremføres til modregning i henholdsvis indkomstårene 2005 og 2006. Har den skattepligtige forskudt indkomstår, kan tab omfattet af § 8, der er konstateret den 1. januar 2006 eller senere og i det indkomstår, som er begyndt, men ikke afsluttet den 1. januar 2006, fradrages efter reglerne i § 8, stk. 2 og 3, idet fradraget, for så vidt angår gevinster konstateret forud for den 1. januar 2006 og i samme indkomstår, kan ske i gevinster omfattet af § 2, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005.
Stk. 2. Skattefrit udbytte af egne aktier, som er vedtaget eller besluttet udloddet før den 28. april 2004, skal ikke medregnes ved opgørelsen af selskabets fradrag for tab efter § 8, stk. 2.
Stk. 3. Ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier efter § 26 ses der bort fra aktier, der er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere. Reglen i 1. pkt. gælder dog ikke, såfremt selskabet m.v. den 18. november 1993 eller senere tegner nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Endvidere gælder reglen i 1. pkt. ikke for aktier, der er erhvervet fra et dødsbo ved udlodning med succession den 18. november 1993 eller senere. Har selskabet m.v. tegnet nye aktier til overkurs, jf. 2. pkt., kan selskabet m.v. for aktier erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 eller den 18. november 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum.
Stk. 4. Ved opgørelsen af gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22, der er erhvervet før den 19. januar 1994, kan selskaber m.v. anvende investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 i stedet for anskaffelsessummen, såfremt selskabet m.v. ved en afståelse af investeringsforeningsbeviset den 18. januar 1994 ikke havde skullet medregne en eventuel gevinst henholdsvis ikke havde kunnet fradrage et eventuelt tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Anskaffelsessummen til brug for opgørelsen af gevinst eller tab ved en afståelse den 19. januar 1994 eller senere kan dog ikke udgøre et højere beløb end investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 eller bevisets handelsværdi på afståelsestidspunktet.
 
55.§ 43 affattes således:
»§ 43. Ved opgørelse af gevinst og tab på aktier efter § 26 ses der bort fra aktier, der er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere. Reglen i 1. pkt. gælder dog ikke, såfremt selskabet m.v. den 18. november 1993 eller senere tegner nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Endvidere gælder reglen i 1. pkt. ikke for aktier, der er erhvervet fra et dødsbo ved udlodning med succession den 18. november 1993 eller senere. Har selskabet m.v. tegnet nye aktier til overkurs, jf. 2. pkt., kan selskabet m.v. for aktier erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 eller den 18. november 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum.
Stk. 2. Tab, der realiseres som følge af, at et selskab m.v. i indkomståret 2009 skifter status, således at det omfattes af § 19, kan ikke fradrages efter § 8, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, selvom tabet ellers er omfattet af denne bestemmelse. Tabet indgår i stedet i opgørelsen efter § 19 som et tillæg til værdien af aktien eller investeringsforeningsbeviset ved opgørelsen efter § 23, stk. 7.
Stk. 3. Uudnyttede fradragsberettigede tab som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, jf. § 43, stk. 1, og § 9 A, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, fra indkomstårene 2002-2009 fradrages i nettogevinster efter § 9, stk. 1, i indkomståret 2010 eller senere, jf. dog 2.-5. pkt. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster i et tidligere indkomstår. Hvis den skattepligtige anvender realisationsprincippet på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan tab på sådanne aktier, der realiseres den 22. april 2009 eller senere, alene fradrages i nettogevinster på realisationsbeskattede aktier.1. pkt. omfatter ikke fradragsberettigede tab på egne aktier, datterselskabsaktier, jf. § 4 A, og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B, der realiseres den 22. april 2009 eller senere. 1. pkt. omfatter heller ikke fradragsberettigede tab på koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter hertil, hvis tabet er realiseret den 22. april 2009 eller senere.«
Stk. 5. For selskaber m.v., som efter tidligere gældende regler anvender lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier som nævnt i § 17, opretholdes dette valg.
  
Stk. 6. For aktier, der var omfattet af § 3 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, men som med virkning fra den 1. januar 2006 omfattes af reglerne i §§ 8, 9 og 19-22, skal selskaber m.v., der har anvendt lagerprincippet, foretage en opgørelse af gevinst og tab pr. 31. december 2005, idet handelsværdien den 31. december 2005 træder i stedet for handelsværdien ved indkomstårets slutning. For aktier omfattet af 1. pkt. anvendes aktiernes handelsværdi den 31. december 2005 som anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst eller tab ved en skattepligtig afståelse af aktierne den 1. januar 2006 eller senere.
  
Stk. 7. Ved afståelse i indkomståret 2005 udgør faktoren efter § 11, stk. 2, 5. pkt., 2,0.
  
   
§ 44.
  
---
  
Stk. 5. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier omfattet af §§ 17 og 19, § 21, stk. 1, og § 22.
 
56. I § 44, stk. 5, ændres »§§ 17 og 19, § 21, stk. 1, og § 22« til: »§§ 17, 19 og 22«.
   
  
§ 2
  
I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007, som ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, § 1 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og § 3 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 5.
  
---
  
Stk. 3. Afskrivning kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 2. Udgør den afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets afskrivning et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.
 
1. I § 5, stk. 3, 2. pkt., § 6, stk. 1, nr. 2, § 11, stk. 3 og 5, § 42, stk. 2, og § 43, stk. 2, ændres »(i 1987-niveau) på 6.700 kr.« til: »på 12.300 kr. (2010-niveau)«.
   
§ 9.
  
---
  
Stk. 4. For personer medregnes fortjeneste eller tab opgjort efter stk. 1 og 2 med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
 
2.§ 9, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
Stk. 5. Sælges et driftsmiddel eller skib efter ophørsåret ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde, medregnes salgssummen fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted. For personer finder stk. 4 tilsvarende anvendelse på salgssummen.
 
3.§ 9, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ophæves.
   
§ 10. Afskrivningsreglerne i §§ 5-9 kan anvendes på dok- og beddingsanlæg, der er beregnet til bygning og reparation af skibe, samt på de bygninger, installationer og lignende, der hører til selve dokken eller beddingen. Anvendelsen af reglerne er betinget af, at der i et indkomstår anskaffes aktiver som nævnt i 1. pkt. til en samlet anskaffelsessum af et grundbeløb (i 1987-niveau) på mindst 385.000 kr. og af, at fortjeneste m.v. på de pågældende aktiver også behandles efter de nævnte regler.
 
4. I § 10, 2. pkt., ændres »(i 1987-niveau) på mindst 385.000 kr.« til: »på mindst 703.400 kr. (2010-niveau)«.
   
§ 21. Genvundne afskrivninger eller tab ved salg af bygninger eller installationer, hvorpå der er afskrevet efter § 14 eller § 15, medregnes i den skattepligtige indkomst for salgsåret efter reglerne i stk. 2-7, medmindre § 24 finder anvendelse.
 
5. I § 21, stk. 1, ændres »stk. 2-7« til: »stk. 2-6«.
---
  
Stk. 6. For personer medregnes genvundne afskrivninger med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
 
6.§ 21, stk. 6, ophæves.
Stk. 7 bliver herefter til stk. 6.
   
§ 24.
  
---
  
Stk. 5. Er det beløb, der anvendes til genopførelse m.v., mindre end forsikrings- eller erstatningssummen, fragår forskelsbeløbet i afskrivningsgrundlaget efter stk. 3. Ved senere salg af bygningen anses beløbet som en foretagen afskrivning ved opgørelse af genvundne afskrivninger eller tab efter § 21. Overstiger forskelsbeløbet den nedskrevne værdi på tidspunktet for skadens indtræden, medregnes den overskydende del af forskelsbeløbet i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori genopførelsen senest skal være sket, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2. For personer medregnes dog kun 90 pct. af den overskydende del af forskelsbeløbet.
 
7.§ 24, stk. 5, 4. pkt., ophæves.
   
§ 29. Forskudsafskrivning kan foretages, når
  
---
  
3) den samlede aftalte anskaffelsessum eller, hvis aktiverne skal fremstilles i egen virksomhed, den beregnede anskaffelsessum for aktiver med samme bestillings- eller planlægningsår overstiger et grundbeløb (i 1987-niveau) på 770.000 kr.
 
8. I § 29, stk. 1, nr. 3, ændres »(i 1987-niveau) på 770.000 kr.« til: »på 1.406.800 kr. (2010-niveau).«
   
  
§ 3
  
I lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008, som ændret ved § 99 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:
   
§ 7.
  
For lønmodtagerbidraget påhviler bidragspligten:
  
---
  
e) personer, omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 9, for så vidt angår udbytte i form af rådighed over bil, sommerbolig, lystbåd og helårsbolig, jf. § 8, stk. 1, litra g, 6)
 
1. I § 7, stk. 1, litra e, og § 8, stk. 1, litra g, ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 9« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 6«.
   
§ 8.
  
For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget:
  
---
  
g) den skattepligtige værdi af udbytte i form af rådighed over bil, sommerbolig, lystbåd og helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 9, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 5, 5. pkt., og § 16, stk. 6, 5. og 8. pkt.,
  
   
  
§ 4
  
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 521 af 17. juni 2008 og § 2 i lov nr. 532 af 17. juni 2008 og senest ved § 2 i lov nr. 1343 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 27.
  
---
  
Stk. 3. Gevinst ved dødsboets salg eller anden form for afståelse med succession til en nær medarbejder eller en tidligere ejer efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 35 eller 35 A eller kildeskattelovens § 33 C, stk. 12 eller 13, medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten.
 
1. I § 27, stk. 3, indsættes efter »en nær medarbejder«: », en tidligere nær medarbejder«.
   
§ 29.
  
---
  
Stk. 3. Gevinst ved udlodning af aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 12, § 21, stk. 1, eller § 22 medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, medmindre der er tale om udlodning af aktier mv. i et selskab mv., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis selskabet mv. udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke i denne forbindelse som udlejning af fast ejendom. Uanset 1.-3. pkt. skal gevinst ved udlodning af de i 1. pkt. nævnte aktier mv. medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, hvis udlodningen til den enkelte modtager udgør mindre end 1 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab mv., jf. i øvrigt stk. 4. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, såfremt mindst 75 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 75 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet mv. direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved bedømmelsen. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.
 
2. I § 29, stk. 3,1. pkt., ændres »§ 21, stk. 1« til: »§ 21, stk. 2«.
   
§ 37. Udloddes der værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, kan udlodning med succession efter § 36, stk. 1, med hensyn til den fulde værdi kun ske, hvis modtageren er arveladerens efterlevende ægtefælle, samlever, jf. § 96, stk. 5, barn, barnebarn, bror eller søster, brors eller søsters barn eller barnebarn, 148) nær medarbejder, jf. aktieavancebeskatningslovens § 35 og kildeskattelovens § 33 C, stk. 12, eller en tidligere ejer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 35 A og kildeskattelovens § 33 C, stk. 13. Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Hvis modtageren ikke omfattes af den i 1. og 2. pkt. nævnte personkreds, kan udlodning med succession efter § 36, stk. 1, kun ske for så vidt angår værdier, der svarer til modtagerens andel af boet. Overskydende udlodning anses for omfattet af § 27 og § 35. 149) Indgår der i en udlodning aktiver, der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de aktiver, der er erhvervet sidst, for fortrinsvis at indgå i den del af udlodningen, med hensyn til hvilken der efter 3. pkt. kan succederes.
 
3. I § 37, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »nær medarbejder«: »eller tidligere nær medarbejder«.
   
  
§ 5
  
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 4.
  
---
  
Stk. 3. Er den afståede ejendom erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres den skattepligtiges anskaffelsessum som enten
  
1) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. eller
  
2) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. og med tillæg af et beløb opgjort som halvdelen af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar 1996.
  
Den skattepligtige kan i stedet for opgørelse af anskaffelsessummen efter 1. pkt. vælge at anvende en ansættelse af værdien af den faste ejendom pr. 19. maj 1993, der er foretaget efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B. Uanset 1. og 2. pkt. kan den skattepligtige, hvis den faktiske anskaffelsessum omregnet til kontantværdi efter stk. 2 og reguleret efter § 4 A samt tillagt vedligeholdelses- og forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993 er højere end værdien efter 1. og 2. pkt., i stedet vælge at benytte denne anskaffelsessum. Udgifter, som nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke. Anskaffelsessummen for ejendomme, der er beliggende i udlandet, er værdien i handel og vandel den 19. maj 1993. Den i 3. og 4. pkt. nævnte faktiske anskaffelsessum kan dog anvendes, hvis denne er højere end værdien i handel og vandel den 19. maj 1993. For ejendomme, der er eller har været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, skal den skattepligtige ved opgørelse af fortjenesten efter denne lov benytte den anskaffelsessum, som anvendes eller har været anvendt ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9.
 
1. I § 4, stk. 3, 7. pkt., og § 5, stk. 2, 14. og 15. pkt., ændres »§ 16 A, stk. 10« til: »§ 16 A, stk. 6«.
---
  
Stk. 5. Ved afståelse af fast ejendom skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede afståelsessum på grund, bygninger, ejerbolig, herunder stuehus samt mælkekvoter.
 
2. I § 4, stk. 5, ændres »mælkekvoter« til: »mælkekvoter omfattet af denne lov«.
   
§ 5.
  
---
  
Stk. 2. Anskaffelsessummen forhøjes endvidere med afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, i det omfang disse har oversteget 10.000 kr. pr. kalenderår. For ejendomme, som er omfattet af § 4, stk. 3, medtages alene udgifter, der er afholdt den 1. januar 1993 eller senere. Såfremt ejendommen er vurderet efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B eller er omfattet af § 4, stk. 3, 5. pkt., medtages alene udgifter, der er afholdt efter 19. maj 1993. Vedligeholdelsesudgifter, der har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, samt udgifter, der er straksfradraget eller straksafskrevet, og som ikke er omfattet af afskrivningslovens § 21, stk. 2, kan ikke medregnes. Ved afgørelsen af, om udgifter har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ses der bort fra standardfradrag, der er foretaget frem til og med indkomståret 1999 efter den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 15 J. Udgifter, der modsvares af tilskud m.v., der er skattefrie, kan heller ikke medregnes. Tilsvarende gælder udgifter, der er fradraget i 1992 og 1993 efter den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 15 N. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af en fast ejendom, medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der vedrører den afståede del af ejendommen. Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i det enkelte kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 4. pkt. Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. Såfremt den skattepligtige ejede ejendommen i sameje med andre, medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og forbedring, som den skattepligtige har afholdt. Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i det enkelte kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 5. pkt. Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. For ejendomme, der er eller har været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, kan anskaffelsessummen kun forhøjes med forbedringer, der er tillagt ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9. Dette gælder dog ikke for forbedringer foretaget efter det tidspunkt, hvor ejendommen senest har været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10. 14. pkt. finder dog ikke anvendelse for vedligeholdelses- og forbedringsudgifter på bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven, og som ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen.
 
3. I § 5, stk. 2, 4. pkt., indsættes efter »§ 21, stk. 2,«: »samt forbedringsudgifter på fredede bygninger, der kan fradrages i efterfølgende indkomstår,«.
   
§ 6.
  
---
  
Stk. 2. Ved afståelse af ejendomme, der på afståelsestidspunktet benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, eller blandet benyttede ejendomme, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 5 eller stk. 7, 1. og 2. pkt., medregnes den opgjorte fortjeneste efter fradrag efter stk. 4, dog kun i det omfang denne overstiger et bundfradrag med et grundbeløb (i 1987-niveau) på 147.000 kr. Anvendelse af reglerne i 1. pkt. er betinget af, at ejendommen på afståelsestidspunktet har været ejet i mindst 5 år, og at afståelsen omfatter stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. pkt. betinget af, at ejendommen har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har været omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 5 eller stk. 7, 1. og 2. pkt. Der kan anvendes ét bundfradrag pr. ejendom. Såfremt den skattepligtige ejer ejendommen i sameje med andre, kan vedkommende kun anvende så stor en del af bundfradraget, som forholdsmæssigt svarer til vedkommendes ejerandel. Reglerne i 1.-5. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter § 5 A. Endvidere finder reglerne i 1.-5. pkt. ikke anvendelse, såfremt der er afstået en del af ejendommen, hvor anskaffelsessummen blev opgjort efter § 5 A, eller hvor den opgjorte fortjeneste blev nedsat efter stk. 3. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.
 
4. I § 6, stk. 2, 1. pkt., ændres: »(i 1987-niveau) på 147.000 kr.« til: »på 268.600 kr. (2010-niveau).«
   
§ 6A. Såfremt den skattepligtige erhverver en ejendom, der er omfattet af lovens regler, med undtagelse af ejendomme, der er omfattet af § 8, kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst, vælge at nedsætte anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom med fortjenesten. Reglerne i 1. pkt. gælder alene for fortjeneste, der vedrører den del af den afståede ejendom, som blev anvendt erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevede ægtefælles erhvervsvirksomhed, og det er kun den del af anskaffelsessummen, der vedrører den del af den erhvervede ejendom, som skal anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, der kan nedsættes med fortjenesten. Stk. 3, 2. pkt., gælder tilsvarende. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. Endvidere anses den del af den afståede ejendom henholdsvis den erhvervede ejendom, som udgør boligdelen, ikke i denne forbindelse for anvendt erhvervsmæssigt. Nedsættelsen efter 1. pkt. skal ske med hele den del af fortjenesten opgjort uden fradrag efter § 6, stk. 2 og 3, der vedrører den erhvervsmæssigt anvendte del af den afståede ejendom, dog højst med et beløb svarende til den del af den kontante anskaffelsessum for den erhvervede ejendom, der vedrører den del, der skal anvendes erhvervsmæssigt. Overstiger den opgjorte fortjeneste den kontante anskaffelsessum, beskattes den overskydende fortjeneste efter lovens almindelige regler.
 
5.§ 6 A, stk. 1, 4. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Udlejning af fast ejendom anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. Den erhvervede ejendom anses ikke for udlejet, selvom den er udlejet på tidspunktet for erhvervelsen, hvis udlejningen er ophørt inden udløbet af fristerne i stk.2.«
---
  
Stk. 4. Nedsættelse af anskaffelsessummen efter stk. 1 er betinget af, at den erhvervede ejendom ikke er beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, medmindre ejeren på nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Den fortjeneste, der stammer fra nedsættelse af anskaffelsessummen, er fortjeneste fra fast ejendom beliggende i den stat, hvor den afståede ejendom lå. En skatteyder, der ønsker at genanbringe en fortjeneste i en ejendom i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, kan inden ophør af den fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1 begære reglen i stk. 1 anvendt på en erhvervet udenlandsk ejendom. Begæringen skal være ledsaget af nødvendige oplysninger om de implicerede ejendomme, herunder et driftsbudget for den erhvervede ejendom.
 
6.§ 6 A, stk. 4, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Nedsættelse af anskaffelsessummen efter stk. 1 er betinget af, at den erhvervede faste ejendom ikke er beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Hvis ejeren på nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan der dog ske nedsættelse af anskaffelsessummen, når den erhvervede faste ejendom er beliggende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland. Det er en betingelse for nedsættelse af anskaffelsessummen efter 2. pkt., at den fremmede stat, Færøerne eller Grønland udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.«
   
  
7. I § 6 A indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Uanset stk. 1, 4. pkt., kan fortjeneste dog genanbringes i en fast ejendom, der udlejes til et selskab, hvori ejeren af den faste ejendom og dennes ægtefælle direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse. Det er en betingelse, at selskabet skal anvende ejendommen erhvervsmæssigt, jf. stk. 1. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ophører den bestemmende indflydelse i selskabet, sker der beskatning af den genanbragte fortjeneste på dette tidspunkt.«
   
§ 8.
  
---
  
Stk. 5. Reglerne i stk. 1-3 gælder ikke for fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom, der efter § 6 A, § 6 C eller § 10 er genanbragt i en ejendom omfattet af stk. 1-3. Fortjenesten ved afståelsen af erhvervsejendommen beskattes i det indkomstår, hvor den ejendom, som fortjenesten er genanbragt i, afstås. Den skattepligtige fortjeneste opgøres med de tillæg og nedslag efter denne lov, som erhvervsejendommen havde været berettiget til, hvis fortjenesten var blevet beskattet på tidspunktet for afståelsen af erhvervsejendommen.
 
8. I § 8, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1-3«: »og 8«.
---
  
  
9. I § 8 indsættes som stk. 8:
  
»Stk. 8. Fortjeneste eller tab ved afståelse af ejerbolig inkl. et grundareal på under 1.400 m2 medregnes ikke til den skattepligtige indkomst, hvis
  
1) ejeren har anmodet om, at der vedrørende ejendommen foretages en matrikulær udstykning af et grundareal efter lov om udstykning og anden registrering i matriklen,
  
2) ejeren, inden sagsbehandlingen af anmodningen om udstykning er færdigbehandlet, ifølge erklæring fra de sociale myndigheder er flyttet fra ejendommen til en beskyttet bolig eller til et plejehjem, og
  
3) der er tale om et en- eller tofamilieshus som nævnt i stk. 1, der har tjent til bolig for ejeren umiddelbart forud for fraflytningen.«
   
  
§ 6
  
I lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto (Etableringskontoloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 90 af 20. februar 2008, § 5 i lov nr. 521 af 17. juni 2008 og § 1 i lov nr. 1343 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 7
  
Efter etableringen af selvstændig erhvervsvirksomhed hæves beløb af indtil samme størrelse som anskaffelsessummen eller, hvor der i tidligere indkomstår er foretaget skattemæssige afskrivninger på formuegodet, den uafskrevne del af anskaffelsessummen for formuegoder som nævnt i litra a-f anskaffet inden for den frist, der er nævnt i § 5, stk. 6, 1. pkt., og beløb af indtil samme størrelse som afholdte udgifter som nævnt i litra g-j afholdt inden for fristen i § 5, stk. 6, 2. pkt.:
  
---
  
h) Udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2, som den skattepligtige har valgt ikke at afskrive, og § 8 J, stk. 1 og 2.
 
1.§ 7, stk. 1, litra h, affattes således:
»h) Udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, som den skattepligtige har valgt ikke at afskrive.«
---
  
Stk. 10. Når der i de situationer, der er nævnt i stk. 1, litra g-j, hæves et beløb fra etableringskontoen eller iværksætterkontoen, finder stk. 5, 1.-3. pkt., tilsvarende anvendelse. Det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter, anses at dække 55 pct. af udgifterne, således at der kan foretages fradrag med 45 pct. af udgiften ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. dog 6. og 7. pkt. For udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2, kan de nævnte 45 pct. af udgiften i stedet vælges afskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, henholdsvis § 8 I, stk. 3. Er der foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomstårene 1999-2001, anses det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter, at dække 65 pct. af udgifterne, således at der kan foretages fradrag med 35 pct. af udgifterne ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. dog 6. og 7. pkt. For udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2, kan de nævnte 35 pct. af udgiften i stedet vælges afskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, henholdsvis § 8 I, stk. 3. Er der foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, anses det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter, fuldt ud at dække udgifterne. 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved hævning af beløb fra iværksætterkonto. Der kan bortset fra de tilfælde, der er nævnt i 2. og 4. pkt., ikke foretages fradrag for udgiften.
 
2.§ 7, stk. 10, 3. pkt., affattes således:
»For udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, kan de nævnte 45 pct. af udgiften i stedet vælges afskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1.«
 
3.§ 7, stk. 10, 5. pkt., affattes således:
»For udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, kan de nævnte 35 pct. af udgiften i stedet vælges afskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1.«
   
  
§ 7
  
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1192 af 11. oktober 2007, som ændret ved § 3 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer:
   
§ 3. Den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde og foreninger opgøres efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt §§ 4-6.
 
1. I § 3, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-5«.
Stk. 2. Indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed medregnes i sin helhed ved opgørelsen efter stk. 1. Den øvrige samlede indkomst beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 25.000 kr., for foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, dog 200.000 kr. Fradrag som nævnt i 2. pkt. foretages inden fradrag efter §§ 4-6. Såfremt indkomsten, efter at der er foretaget fradrag efter § 4, udviser underskud, kan den del af underskuddet, som svarer til det fradragsberettigede nettotab efter kursgevinstloven, fradrages i den skattepligtige indkomst i de følgende indkomstår. Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst.
 
2. I § 3, stk. 2, 4. pkt., indsættes efter »kursgevinstloven«: »og aktieavancebeskatningsloven«.
Stk. 3. Gaver til fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4, skal kun medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis gaven skal anvendes til uddeling eller det i vedtægten er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til uddeling. Gaver til fonde, i hvis vedtægter der tillægges medlemmer af bestemte familier fortrinsret til uddelinger fra fonden eller fortrinsret til at indtage bestemte stillinger mv., jf. § 7 i lov om fonde og § 8 i lov om erhvervsdrivende fonde, medregnes ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst, såfremt der er tale om en gave, hvorved en fonds grundkapital udvides. Af gaver, som ydes til stiftelse af fonde som nævnt i 2. pkt., svares en afgift på 20%, jf. dog 1. pkt.
Stk. 4. For de i § 1, nr. 3, omhandlede foreninger gælder reglerne i §§ 8 og 9.
 
3. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4, kan anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, hvis der sker uddelinger svarende til summen af den skattepligtige indkomst og indtægter, som i henhold til stk. 2 og § 10 ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Hensættelser omfattet af § 4, stk. 4, 8 og 9, og § 5, stk. 1 og 2, sidestilles med uddelinger. Uddelinger, hvor hensættelser benyttes, medregnes dog ikke. Det er ikke en betingelse efter 1. pkt., at uddelingerne er fradragsberettigede. Hvis fonden i et indkomstår ikke opfylder kravet i 1. pkt., eller hvis der i et indkomstår sker beskatning efter § 4, stk. 6, af ubenyttede hensættelsesbeløb hensat i indkomståret 2010 eller senere, anvendes lagerprincippet fra og med det pågældende indkomstår på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 3, 1. pkt., finder anvendelse ved skiftet til lagerprincippet.
  
Stk. 4. Fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4, som ejer kapitalen i et fideikommis, anvender realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. I det omfang aktierne afstås som led i, at kapitalen helt eller delvist overgår til fri ejendom, medregnes gevinst og tab ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er en betingelse for anvendelse af 1. og 2. pkt., at aktierne er underlagt rådighedsindskrænkning som nævnt i § 9, stk. 1, i lov om fonde og visse foreninger, og ikke kan anvendes til uddeling som nævnt i samme lovs § 9, stk. 5.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
   
§ 4.
  
---
  
Stk. 2. Stk. 1 finder desuden anvendelse, såfremt uddeling sker til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når modtager af uddelingerne er skattepligtig heraf i henhold til kildeskattelovens §§ 1 eller 2, eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 eller 3, selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 eller i henhold til § 1, nr. 1, 2 eller 4, i denne lov. 1. pkt. finder anvendelse, selv om der er tale om gaver til en anden fond, som ikke medregnes til denne fonds skattepligtige indkomst, jf. § 3, stk. 3, medmindre der er tale om gensidige gaver mellem fondene.
 
4. I § 4, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 3, stk. 3« til: »§ 3, stk. 5«.
   
§ 10. Reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3-7, finder tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af denne lov.
 
5. I § 10 ændres »Reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3-7,« til: »Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2,«.
   
  
§ 8
  
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 8. november 2007, som ændret ved § 6 af lov nr. 335 af 7. maj 2008, § 7 i lov nr. 527 af 17. juni 2008, § 3 i lov nr. 530 af 17. juni 2008 og § 3 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 8.
  
---
  
Stk. 4. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, og § 17, stk. 2, skal udbytte, der er modtaget af det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.
 
1. I § 8, stk. 4, udgår »§ 8, stk. 2, og«.
---
  
Stk. 8. Foreligger der ved fusionen i et af selskaberne uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår, kan dette tab uanset reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, ikke fremføres til fradrag i det modtagende selskab.
 
2. I § 8, stk. 8, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3«.
   
§ 10. Aktier, der annulleres af et modtagende selskab ved fusionen, lades ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst såvel i henseende til fortjeneste som tab.
Stk. 2. Annullering af egne aktier, som det modtagende selskab har erhvervet ved overtagelse af aktiver og passiver fra det eller de indskydende selskaber, har ingen skattemæssige konsekvenser for selskabet. Ligningslovens § 16 A, stk. 11, finder tilsvarende anvendelse.
 
3.§ 10 affattes således:
»§ 10. Fortjeneste og tab på aktier, der annulleres af et modtagende selskab ved fusionen, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, hvis det modtagende selskab ejer 10 pct. eller mere af kapitalen i det indskydende selskab.«
   
§ 14 a. Ved sparekassers omdannelse til aktieselskaber, jf. §§ 208-213 i lov om finansiel virksomhed, finder § 5, § 6, stk. 2-5, § 7, § 8 og § 10, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
 
4. I § 14 a, stk. 1, § 14 d, stk. 3, og § 14 h, stk. 1,1. pkt., ændres », § 8 og § 10, stk. 2,« til: »og § 8«.
   
§ 14 d.
  
---
  
Stk. 3. § 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, § 7, § 8 og § 10, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved omdannelser efter stk. 2.
  
   
§ 14 g. Ved omdannelse til aktieselskab af andelskasser og sammenslutninger heraf omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a, i henhold til §§ 207-209 i lov om finansiel virksomhed, finder bestemmelserne i § 5, § 6, stk. 2-5, § 7, § 8, § 9, § 10, stk. 2, og § 11 tilsvarende anvendelse.
 
5. I § 14 g, stk. 1, udgår », § 10, stk. 2,«.
   
§ 14 h.
  
Ved omdannelse af Værdipapircentralen, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, til et aktieselskab i henhold til kapitel 29 i lov om værdipapirhandel mv., finder bestemmelserne i § 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, § 7, § 8 og § 10, stk. 2, tilsvarende anvendelse, jf. dog 3. pkt. Såfremt overdragelsen sker til flere aktieselskaber, kan et modtagende selskab alene overtage den del af den indskydende fonds skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører de overtagne aktiver. § 15 b, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
  
   
§ 14 k. Ved omdannelse af Danmarks Skibskreditfond, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, til aktieselskab i henhold til lov om et skibsfinansieringsinstitut, finder bestemmelserne i § 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, § 7, § 8, og § 10, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
 
6.§ 14 k, stk. 1, ændres », § 8, og § 10, stk. 2,« til: »og § 8«.
   
§ 15 a. Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen og kan foreskrive, at der specifikt udarbejdes dokumenter, der skal indsendes inden for de frister, der er nævnt i § 6, stk. 3, eller § 6, stk. 4. Ved spaltning af et selskab har selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, hvis selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ved indkomstopgørelsen benytter reglerne i § 15 b, stk. 7, og udlodning af udbytte m.v. fra det eller de deltagende selskaber m.v. sker i overensstemmelse med § 15 b, stk. 8. § 15 b, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved spaltninger, der er sket uden told- og skatteforvaltningens tilladelse. 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse på spaltning omfattet af stk. 3, hvis en selskabsdeltager, der kan modtage skattefrit udbytte af aktierne i det indskydende selskab, og som helt eller delvis vil være skattepligtig efter aktieavancebeskatningsloven ved salg af disse aktier, vederlægges med andet end aktier i det eller de modtagende selskaber. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis en selskabsdeltager, der er hjemmehørende i udlandet, har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab.
 
7.§ 15 a, stk. 1, 4.-8. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Ved spaltning af et selskab har selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, jf. dog 5.-10. pkt. Anvendelsen af 4. pkt. er betinget af, at selskaber, der efter spaltningen ejer mere end 10 pct. af kapitalen i et af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen. Uanset 5. pkt. kan aktierne i et deltagende selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af den nævnte selskabsdeltager eller det pågældende deltagende selskab, hvis der ved omstruktureringen alene sker vederlæggelse med aktier. I sådanne tilfælde finder den i 5. pkt. nævnte betingelse i sin restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefri omstrukturering. 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager, og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse på spaltning omfattet af stk. 3, hvis en selskabsdeltager, der beskattes af aktierne i det indskydende selskab efter aktieavancebeskatningslovens § 17, og som samtidig kan modtage skattefrit udbytte af disse aktier, vederlægges med andet end aktier i det eller de modtagende selskaber. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis en selskabsdeltager, der har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, er hjemmehørende i en stat, der ikke er medlem af EU/EØS, eller en stat, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.«
---
  
Stk. 6. Senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor en spaltning efter reglerne i stk. 1, 4. pkt., er gennemført, skal det modtagende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har deltaget i en spaltning uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
 
8. I § 15 a, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Hvis der afstås aktier i et af de deltagende selskaber som nævnt i stk. 1, 5. pkt., skal told- og skatteforvaltningen gives oplysning herom senest en måned efter afståelsen.«
   
§ 15 b.
  
---
  
Stk. 4. Spaltes et selskab, og beskattes selskaberne efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-14. pkt. Ved anvendelse af reglerne anvendes spaltningsdatoen for det indskydende selskab, hvis det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber ikke har samme spaltningsdato. I det omfang aktierne i det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i de modtagende selskaber, anses aktierne for afhændet til tredjemand til kursen på spaltningsdatoen. § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, anses vederlag med andet end aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber som udbytte, jf. dog ligningslovens § 16 A, stk. 12. Bortset fra de afståede aktier anses aktierne i det indskydende selskab for ombyttet med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. Ophører det indskydende selskab, finder § 11 tilsvarende anvendelse på aktierne i hvert af de modtagende selskaber. Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, anses dets deltagere for at have anskaffet aktierne i det eller de modtagende selskaber på samme tidspunkt som aktierne i det indskydende selskab. Anskaffelsessummen inden spaltningen for aktierne i det indskydende selskab fordeles som anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab efter spaltningen og det eller de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i det indskydende selskab og hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. Er aktierne i det indskydende selskab anskaffet som led i selskabsdeltagerens næringsvej, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for anskaffet som led heri. Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18 anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for omfattet af disse bestemmelser. Har aktierne i det indskydende selskab ikke samme skattemæssige status, eller er de anskaffet på forskellige tidspunkter, foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne i det eller de modtagende selskaber. De forholdsmæssige andele beregnes efter kursværdien af aktierne i det indskydende selskab på spaltningsdatoen. Er de modtagne aktier forbundet med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt for hver art af de modtagne aktier.
 
9. I § 15 b, stk. 4, 5. pkt., ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 12« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 3«.
---
  
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at bestemmelserne i stk. 4, 2.-14. pkt., tilsvarende finder anvendelse, når et selskab hjemmehørende i udlandet spaltes og selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte vilkår for tilladelsen. Ved spaltning af selskaber som nævnt i 1. pkt., kan reglerne i stk. 7 anvendes uden told- og skatteforvaltningens tilladelse. Stk. 8 finder tilsvarende anvendelse.
 
10.§ 15 b, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 4, 2.-14. pkt., kan anvendes tilsvarende, når et selskab hjemmehørende i udlandet spaltes, og selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1.«
Stk. 7. Er der sket spaltning uden told- og skatteforvaltningens tilladelse, finder stk. 4 og 5 tilsvarende anvendelse. Stk. 4 finder dog alene anvendelse med de undtagelser, der følger af 3.-5. pkt. Er selskabsdeltageren et selskab m.v., anses aktierne i det eller de modtagende selskaber for anskaffet på tidspunktet for spaltningen. Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, og er selskabsdeltageren et selskab m.v., anses aktierne i det indskydende selskab tillige for anskaffet på tidspunktet for spaltningen. Er selskabsdeltageren et selskab m.v., som på tidspunktet for spaltningen havde aktier i det eller de modtagende selskaber, anses disse aktier for anskaffet på tidspunktet for spaltningen, uanset om det indskydende selskab ophører ved spaltningen eller ej.
 
11.§ 15 b, stk. 7-9, ophæves.
Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse på spaltning, der er sket uden told- og skatteforvaltningens tilladelse, hvis selskabsdeltageren efter spaltningsdatoen for det indskydende selskab og op til 3 år efter vedtagelsen af spaltningen modtager skattefrit udbytte af sine aktier i de deltagende selskaber, der overstiger selskabsdeltagerens andel af det efter 5. pkt. opgjorte resultat for de respektive selskaber i det regnskabsår, som udlodningen vedrører. Det gælder dog ikke, i det omfang udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det efter 5. pkt. opgjorte resultat for det pågældende selskab med et beløb, der højst svarer til selskabsdeltagerens andel af resultatet efter 5. pkt. for et tidligere år, som ikke tidligere er blevet udloddet. 2. pkt. omfatter kun ikkeudloddede resultater opgjort efter 5. pkt. for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår, hvor spaltningen er vedtaget, og de følgende indkomstår. Hvis det pågældende selskabs resultat opgjort efter 5. pkt. er negativt, modregnes selskabsdeltagerens andel heraf ved opgørelsen af det beløb, der kan udloddes til selskabsdeltageren efter 1. og 2. pkt. Resultatet for et deltagende selskab opgøres som det ordinære resultat i den godkendte årsrapport efter skat fratrukket skattefrit udbytte og skattefri aktieavancer, som det deltagende selskab har modtaget. Til udbytte efter 1. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af de i spaltningen deltagende selskaber og af koncernselskaber, som de i spaltningen deltagende selskaber direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som de i spaltningen deltagende selskaber ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Til udbytte efter 5. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det underliggende selskab og af koncernselskaber, som det underliggende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som de deltagende selskaber ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C. Gennemføres der i den periode, der er angivet i 1. pkt., en skattefri omstrukturering af et indskydende eller modtagende selskab, gælder de i 1.-8. pkt. nævnte betingelser tilsvarende selskabsdeltagerne henholdsvis de deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering. Det gælder dog ikke, hvis der efter spaltningen gennemføres en skattefri fusion mellem et modtagende selskab og selskabsdeltageren i dette selskab og selskabsdeltageren i det fortsættende selskab på fusionstidspunktet har ejet alle sine aktier i mindst 3 år.
  
Stk. 9. Stk. 8 finder ikke anvendelse, når selskabsdeltageren er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, § 21, stk. 1, eller § 22. Stk. 8 finder ligeledes ikke anvendelse ved spaltning af investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og ved spaltning af udloddende investeringsforeninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1, eller § 22.
  
   
§ 15 c. Ved tilførsel af aktiver har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i § 15 d, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen og kan foreskrive, at der specifikt udarbejdes dokumenter, der skal indsendes inden for de frister, der er nævnt i § 6, stk. 3, eller § 6, stk. 4. Ved tilførsel af aktiver har selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang til beskatning efter § 15 d, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, hvis udlodning af udbytte fra det modtagende selskab sker i overensstemmelse med § 15 d, stk. 8, og anskaffelsestidspunktet for aktier, som det indskydende selskab på tidspunktet for tilførslen ejede i det modtagende selskab, fastsættes i overensstemmelse med § 15 d, stk. 4, 4. pkt. 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis det indskydende selskab er hjemmehørende i udlandet og har fast driftssted i Danmark og samtidig har bestemmende indflydelse i det modtagende selskab.
 
12.§ 15 c, stk. 1, 4.-5. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Ved tilførsel af aktiver har selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang til beskatning efter reglerne i § 15 d, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, jf. dog 5.-8. pkt. Anvendelsen af 4. pkt. er betinget af, at det indskydende selskab ikke afstår aktier i det modtagende selskab i en periode på 3 år efter vedtagelsen af tilførslen. Uanset 5. pkt. kan aktierne i det modtagende selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af det indskydende eller det modtagende selskab, hvis der ved omstruktureringen alene sker vederlæggelse med aktier. I sådanne tilfælde finder den i 5. pkt. nævnte betingelse i sin restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefri omstrukturering. 4. pkt. finder kun anvendelse, hvis det indskydende selskab er hjemmehørende i Færøerne eller Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.«
---
  
Stk. 6. Senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor en tilførsel af aktiver efter reglerne i stk. 1, 4. pkt., er gennemført, skal det modtagende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har deltaget i en tilførsel af aktiver uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
 
13. I § 15 c, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Hvis det indskydende selskab afstår aktier som nævnt i stk. 1, 5. pkt., skal told- og skatteforvaltningen gives oplysning herom senest en måned efter afståelsen.«
   
§ 15 d.
  
---
  
Stk. 4. Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab modtager i forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver på tilførselsdatoen. Den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver opgøres efter reglerne i § 4, stk. 2, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab modtager i forbindelse med tilførslen, anses for anskaffet på tidspunktet for tilførslen. Ejede det indskydende selskab aktier i det modtagende selskab på tidspunktet for en tilførsel af aktiver, der er sket uden told- og skatteforvaltningens tilladelse, jf. § 15 c, stk. 1, 4. pkt., skal det indskydende selskab anse sådanne aktier for at være anskaffet på tidspunktet for tilførslen.
 
14.§ 15 d, stk. 4-8, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 4. Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab modtager i forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet for et beløb, der svarer til handelsværdien af de tilførte aktiver og passiver.«
Stk. 5. I forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori tilførslen sker, indsender det indskydende selskab en opgørelse af anskaffelsessummen for aktierne i det modtagende selskab opgjort efter stk. 4. Told- og skatteforvaltningen foretager en ansættelse af anskaffelsessummen.
  
Stk. 6. Udgør den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne efter stk. 4 et negativt beløb, medregnes det negative beløb ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af disse. Afstås aktierne eller anparterne til det selskab, der har udstedt disse, jf. ligningslovens § 16 B, og finder aktieavancebeskatningslovens regler om opgørelse af fortjeneste og tab ikke anvendelse, medregnes en eventuel afståelsessum samt en til den afståede del af aktie- eller anpartskapitalen svarende del af det negative beløb i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst. Nedsættes aktie- eller anpartskapitalen, jf. ligningslovens § 16 A, og finder aktieavancebeskatningslovens regler om opgørelse af fortjeneste og tab ikke anvendelse, medregnes en eventuel udlodning samt en til nedsættelsen af aktie- eller anpartskapitalen svarende del af det negative beløb på samme måde i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst. Der skal ikke medregnes negative beløb efter 2. og 3. pkt., hvis de pågældende aktier kunne være afstået skattefrit efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
  
Stk. 7. Er der sket tilførsel af aktiver uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, og har det indskydende selskab på tilførselstidspunktet uudnyttede fradragsberettigede tab på aktier, kan dette tab uanset aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 og 3, og § 17, stk. 1 og 2, ikke fradrages i gevinst ved salg af aktier i det modtagende selskab.
  
Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse på tilførsel af aktiver, der er sket uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, hvis det indskydende selskab efter tilførselsdatoen og op til 3 år efter vedtagelsen af tilførslen modtager skattefrit udbytte af sine aktier i det modtagende selskab, der overstiger det indskydende selskabs andel af det efter 5. pkt. opgjorte resultat for det modtagende selskab i det regnskabsår, som udlodningen vedrører. Det gælder dog ikke, i det omfang udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det efter 5. pkt. opgjorte resultat for det modtagende selskab med et beløb, der højst svarer til det indskydende selskabs andel af resultatet efter 5. pkt. for et tidligere år, som ikke tidligere er blevet udloddet. 2. pkt. omfatter kun ikkeudloddede resultater opgjort efter 5. pkt. for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår, hvor tilførslen er vedtaget, og de følgende indkomstår. Hvis det modtagende selskabs resultat opgjort efter 5. pkt. er negativt, modregnes det indskydende selskabs andel heraf ved opgørelsen af det beløb, der kan udloddes til det indskydende selskab efter 1. og 2. pkt. Resultatet for det modtagende selskab opgøres som det ordinære resultat i den godkendte årsrapport efter skat fratrukket skattefrit udbytte og skattefri aktieavancer, som det modtagende selskab har modtaget. Til udbytte efter 1. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det modtagende selskab og af koncernselskaber, som det modtagende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det modtagende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Til udbytte efter 5. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det underliggende selskab og af koncernselskaber, som det underliggende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det modtagende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C. Gennemføres der i den periode, der er angivet i 1. pkt., en skattefri omstrukturering af det indskydende eller det modtagende selskab, gælder de i 1.-8. pkt. nævnte betingelser tilsvarende selskabsdeltagerne henholdsvis de deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering. Det gælder dog ikke, hvis der efter tilførslen af aktiver gennemføres en skattefri fusion mellem det indskydende og det modtagende selskab.
  
   
  
§ 9
  
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 7 i lov nr. 540 af 6. juni 2007 og § 7 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 1 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:
  
---
  
6) Erhverver udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, eller erhverver afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, idet selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. og 6. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse.
 
1.§ 2, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) Erhverver udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, eller erhverver afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, idet selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. og 6. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. omfatter ikke udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens administration, og afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom.«
   
§ 65. I forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger mv. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4, skal vedkommende selskab eller forening mv. indeholde 28 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5-8. Indeholdelse med 28 pct. skal endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af egne ikke børsnoterede aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, medmindre andet følger af stk. 6. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jf. dog ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt. Til udbytte henregnes også den del af minimumsudlodningen efter ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 15, der ikke udloddes. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«.
 
2. I § 65, stk. 1, ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt.« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.«, og »ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 15« ændres til: »ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 14«.
---
  
Stk. 3. Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse på udlodninger og udbetalinger mv., jf. stk. 1, foretaget af investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, samt investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Udloddende foreninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, skal mindst indeholde udbytteskat i minimumsudlodningen som nævnt i ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 15. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2. 1. og 2. pkt. gælder endvidere ikke udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, til investeringsselskaber, som er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration. En kontoførende investeringsforening, som erhverver ret til udbytte, hvori der i medfør af stk. 4 ikke indeholdes udbytteskat, skal, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5 eller 6, indeholde udbytteskat af beløbet efter reglerne i dette afsnit. I disse tilfælde forfalder udbytteskatten til betaling på tidspunktet for retserhvervelsen, og reglerne i § 66 finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i stk. 7 finder i relation til investeringsforeninger kun anvendelse for investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a.
 
3. I § 65, stk. 3, 2. pkt., ændres »ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 15« til: »ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 14«.
 
4.§ 65, stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»1. og 2. pkt. gælder dog ikke udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens administration, og afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom.«
---
  
Stk. 6. Der skal ikke foretages indeholdelse i udbytte mv., der er skattefrit for modtageren i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4 og 8, eller § 16 B, stk. 7.
 
5. I § 65, stk. 6, ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 4 og 8, eller § 16 B, stk. 7« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 2, eller § 16 B, stk. 5«.
Stk. 7. Af udbytte af aktier eller andele som modtages af selskaber og foreninger m.v. og fonde m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller efter fondsbeskatningsloven, kan der indeholdes 16,5 pct. udbytteskat. Skatteministeren fastsætter regler om nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med 16,5 pct. kan finde sted, herunder om offentliggørelse af en selskabsmandtalsdatabase.
 
6. I § 65, stk. 7, ændres to steder »16,5 pct.« til: »25 pct.«
Stk. 8. Der indeholdes 15 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier eller andele, som betales til investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, der er hjemmehørende her i landet, og som ikke er investeringsforeninger. Der indeholdes ikke udbytteskat af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, til investeringsselskaber, som er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration. Der indeholdes 16,5 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier eller andele, som betales til investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a. Der indeholdes 15 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier eller andele, som betales til certifikatudstedende investeringsforeninger hjemmehørende her i landet, der ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a. 1., 3. og 4. pkt. gælder ikke udbytte fra obligationsbaserede foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med 15 pct. kan finde sted. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indeholdelse af udbytteskat ikke skal finde sted ved udbetaling til udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C.
 
7. I § 65, stk. 8, 3. pkt., ændres »16,5 pct.« til: »25 pct.«
 
8. I § 65, stk. 8, 5. pkt., ændres »obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2.« til: »udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens administration, og afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom.«
   
§ 65 A. En person eller et dødsbo, som er skattepligtig efter § 2, stk. 1, nr. 6, og et selskab mv., som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, betaler en endelig skat på 28 pct. af udbytter, der omfattes af ligningslovens § 16 A, stk. 1 eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, men som ikke omfattes af indeholdelsespligten i § 65.
 
9. I § 65 A, stk. 1, ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 1« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2«.
   
  
§ 10
  
I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. jf. lovbekendtgørelse nr. 471 af 23. maj 2006, foretages følgende ændring:
   
§ 18. Ved et medlems ophør af skattepligt eller flytning af hjemsted i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst i tilfælde, som ville have medført beskatning af medlemmet efter aktieavancebeskatningslovens § 38, såfremt personen eller selskabet havde ejet sin andel af den kontoførende investeringsforenings aktier direkte, skal de urealiserede fortjenester på indskuddets aktiebeholdninger medregnes i medlemmets skattepligtige indkomst i samme omfang, som hvis indskuddet var hævet. Endvidere skal de urealiserede tab på indskuddets aktiebeholdninger fradrages i samme omfang, som hvis indskuddet blev hævet. Tabet kan dog kun fradrages i fortjeneste efter 1. pkt. Foreningen opgør de urealiserede fortjenester og tab på fraflytningstidspunktet, når den er blevet bekendt med, hvilke aktiebeholdninger der omfattes.
 
1. I § 18, 1. pkt., udgår »eller selskabet«.
   
  
§ 11
  
I lov om skattemæssig behandling af gevinster og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008, som ændret ved § 9 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, § 8 i lov nr. 521 af 17. juni 2008 og § 4 i lov nr. 906 af 9. december 2008, foretages følgende ændringer:
   
  
1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Uanset ligningslovens §§ 16 A og 16 B skal afdrag på og afståelsessummer for fordringer på koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2, behandles efter reglerne i denne lov.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
   
§ 25. Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-9, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.
 
2. I § 25, stk. 1, ændres »stk. 2-9« til: »stk. 2-12«.
Stk. 2. Den skattepligtige kan ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede obligationer samt gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld, som følger af valutakursændringer, vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for realisationsprincippet. Valget træffes samlet for henholdsvis børsnoterede obligationer (fordringer) og børsnoteret obligationsgæld i danske kroner og for fordringer og gæld i fremmed valuta. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
 
3.§ 25, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Skattepligtige omfattet af § 12 kan ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for realisationsprincippet. Valget træffes samlet for alle obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.«
Stk. 3. Uanset stk. 2 og 5 kan den skattepligtige vælge at opgøre gevinst og tab efter stk. 1, for så vidt angår fordringer omfattet af § 4, samt gæld omfattet af § 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 7, stk. 3, § 7, stk. 4, § 19, stk. 2, § 19, stk. 3, § 19, stk. 4, og § 19, stk. 5. Valget træffes samlet for fordringer omfattet af § 4 og samlet for gæld, der er omfattet af henholdsvis § 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 7, stk. 3, § 7, stk. 4, § 19, stk. 2, § 19, stk. 3, § 19, stk. 4, og § 19, stk. 5. Når realisationsprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
 
4.§ 25, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Skattepligtige omfattet af § 12 kan uanset stk. 8 vælge at opgøre gevinst og tab efter realisationsprincippet, for så vidt angår gæld, der er omfattet af § 19, stk. 2, § 19, stk. 3, § 19, stk. 4, og § 19, stk. 5. Valget skal træffes samlet for gæld, der er omfattet af henholdsvis § 19, stk. 2, § 19, stk. 3, § 19, stk. 4, og § 19, stk. 5. Når realisationsprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4. Skattepligtige omfattet af § 2 skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer. 1. pkt. omfatter ikke fordringer omfattet af § 4 og fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for fordringer omfattet af stk. 7. Endvidere omfatter 1. og 2. pkt. ikke fordringer omfattet af stk. 9 og fordringer, hvor den skattepligtige efter stk. 10-12 har valgt at anvende reglerne i stk. 9. Endelig finder 2. pkt. ikke anvendelse for livsforsikringsselskaber.
  
Stk. 5. Skattepligtige omfattet af § 2 kan vælge at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af stk. 4, 1. pkt., stk. 7 eller stk. 9-12, og ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked. Valget træffes samlet for henholdsvis fordringer og gæld. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
  
Stk. 6. Skattepligtige omfattet af § 2 kan uanset stk. 5 og 8 vælge at opgøre gevinst og tab efter realisationsprincippet, for så vidt angår gæld, der er omfattet af § 7, stk. 1, og § 7, stk. 2. Valget skal træffes samlet for gæld, der er omfattet af henholdsvis § 7, stk. 1, og § 7, stk. 2. Når realisationsprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.«
  
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 7-12.
Stk. 4. Realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, skal anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld, jf. dog stk. 6. Endvidere skal selskaber mv., der er koncernforbundet med et af de i 1. pkt. nævnte institutter, jf. lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 7 anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld. Institutter, der udøver virksomhed gennem samme selskab mv., anses i relation til lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 7, for at udgøre ét institut.
 
5. I § 25, stk. 4, 1.pkt., der bliver stk. 7, 1.pkt., ændres »jf. dog stk. 6« til: »jf. dog stk. 9«.
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 4. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
 
6. I § 25, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1.pkt., ændres »jf. dog stk. 4« til: »jf. dog stk. 4 og 7«.
---
  
Stk. 7. I stedet for at medregne tab på udlån og garantier m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 1-3 kan finansieringsselskaber, som opfylder betingelserne i stk. 9, vælge én gang for alle at anvende reglerne i stk. 6 for samtlige de udlån og garantier m.v., der vedrører aktiviteterne, som er nævnt i litra a-m i stk. 9, nr. 2. Meddelelse om anvendelse af reglerne i stk. 6 skal indsendes til told- og skatteforvaltningen senest den 1. december i det indkomstår, hvor reglerne ønskes anvendt første gang, idet meddelelsen skal være vedlagt en erklæring afgivet af en statsautoriseret revisor, hvorved det attesteres, at betingelsen i stk. 9, nr. 2, er opfyldt. Overskrides fristen i 3. pkt., kan reglerne i stk. 6 først anvendes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra og med det efterfølgende indkomstår.
 
7. I § 25, stk. 7, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 4-6«, »stk. 9« ændres til: »stk. 12«, »stk. 6« ændres tre steder til: »stk. 9« og »stk. 9, nr. 2« ændres to steder til: »stk. 12, nr. 2«.
Stk. 8. Såfremt et selskab, efter at selskabet har valgt at anvende reglerne i stk. 6, ikke længere opfylder betingelserne i stk. 9, bortfalder adgangen til at anvende reglerne i stk. 6 én gang for alle. For så vidt angår betingelsen i stk. 9, nr. 2, indebærer en manglende overholdelse heraf i én fortløbende periode på maksimalt 3 år dog ikke, at adgangen til at anvende reglerne i stk. 6 bortfalder. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at et selskab kan anvende reglerne i stk. 6 efter udløbet af den periode, der er angivet i 2. pkt., selv om betingelsen i stk. 9, nr. 2, fortsat ikke er opfyldt. Tilladelsen kan gøres tidsbegrænset.
 
8. I § 25, stk. 8, der bliver stk. 11, ændres »stk. 9« til: »stk. 12«, »stk. 6« ændres tre steder til: »stk. 9« og »stk. 9, nr. 2« ændres to steder til: »stk. 12, nr. 2«.
Stk. 9. Anvendelse af reglerne i stk. 7 er betinget af, at
---
 
9. I § 25, stk. 9, der bliver stk. 12, ændres »stk. 7« til: »stk. 10«.
   
§ 28. Livsforsikringsselskaber skal anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer.
 
10.§ 28 ophæves.
   
§ 31. Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, kan fradrage tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier i det omfang, det angives i stk. 2-4. 1. pkt. gælder dog ikke selskaber mv., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17. 1. pkt. gælder endvidere ikke for livs-forsikringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13.
---
 
11. I § 31, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»1. pkt. omfatter kun kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier i selskaber, hvori den skattepligtige eller koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, ejer aktier, der er omfattet af definitionerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, samt kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier i det selskab, der er udsteder eller erhverver af kontrakten.«
12. I § 31, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13« til: »selskabsskattelovens § 13, stk. 3-8«.
   
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for kontrakter, som er baseret på et aktieindeks.
 
13.§ 31, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende kontrakter, som er baseret på:
1) Et aktieindeks, hvori indgår aktier i selskaber, hvor udsteder eller erhverver eller selskaber, der er koncernforbundne med udsteder eller erhverver, jf. § 4, stk. 2, ejer aktier, der er omfattet af definitionerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B.
2) Et aktieindeks, hvori indgår aktier i det selskab, der er udsteder eller erhverver af kontrakten.«
   
§ 37.
  
---
  
Stk. 2. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 25-28 og §§ 31-34, dog at værdien ved realisationen træder i stedet for afståelses- eller indfrielsessummen. Hvis den skattepligtige anvender lagerprincippet og værdien ved udløbet af det indkomstår, hvor skattepligten ophører, er lavere end værdien på tidspunktet for skattepligtsophøret, eller fordringen, gælden eller kontrakten afstås eller indfries efter skattepligtsophøret, men inden udløbet af det indkomstår, hvor skattepligten ophører, til et beløb, der er lavere end værdien på tidspunktet for skattepligtsophøret, træder værdien ved indkomstårets udløb henholdsvis afståelses- eller indfrielsessummen i stedet for værdien ved realisationen (skattepligtsophøret) ved opgørelse af gevinst og tab efter stk. 1. For køberetter til aktier, der er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtige vælge at opgøre den skattepligtige gevinst efter stk. 1, jf. stk. 9, som forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen på den pågældende aktie på tidspunktet for skattepligtsophøret i stedet for efter reglen i 1. pkt.
 
14. I § 37, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 25-28 og §§ 31-34« til: »§§ 25-26 A og §§ 32-34«.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 og for selskaber mv., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis fordringen eller kontrakten er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 33 C.
 
15. I § 37, stk. 3, 1. pkt., udgår »og for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2,« og »eller flytningen af skattemæssigt hjemsted«.
---
  
Stk. 6. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Færøerne eller Grønland af gevinst ved afståelse eller indfrielse, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1 eller stk. 5 i det omfang, den betalte skat vedrører gevinst, der er beskattet her i landet. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til den danske skat. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, med Færøerne eller med Grønland, gives der dog ikke fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget krav på at oppebære efter overenskomsten. Når der sker beskatning ved ophør af skattepligt for fordringer, gæld eller kontrakter, der har været omfattet af skattepligt efter kildeskattelovens § 2 eller selskabsskattelovens § 2, gives der dog ikke fradrag for den skat, som er betalt i den stat, hvori personen eller selskabet er hjemmehørende.
 
16. I § 37, stk. 6, 4. pkt., udgår »eller selskabsskattelovens § 2« og »eller selskabet«.
   
§ 38.
  
---
  
Stk. 3. Mindsterenten er 2½ pct. for indeksregulerede obligationer, der er udstedt af realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S. Dette gælder tillige fordringer, som er udstedt af pengeinstitutter. 1. og 2. pkt. gælder dog kun obligationer og fordringer, som reguleres fuldt ud efter udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Ved anvendelse af § 14, stk. 2, sidste pkt., ses bort fra den tilsagte regulering efter de nævnte indeks. 1. pkt. omfatter endvidere obligationer, der er udstedt af Danmarks Skibskreditfond til finansiering af skibe, når skriftlig aftale om bygning af et skib er indgået senest den 31. december 1993 med aftalt levering senest den 31. december 1996.
 
17. I § 38, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 14, stk. 2, sidste pkt.« til: »§ 14, stk. 2, 3. pkt.«
   
  
§ 12
  
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 7 Q.
  
---
  
Stk. 3. Udgifter til bistand i skattesager kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. I øvrigt kan udgifter, hvortil der kan ydes godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19, ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
 
1.§ 7 Q, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Udgifter, hvortil der kan ydes godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«
   
§ 8 I. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til undersøgelse af nye markeder med henblik på etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed.
 
2.§ 8 I ophæves.
Stk. 2. Udgifter til undersøgelse af nye markeder, der er afholdt før etableringen af en erhvervsvirksomhed, kan kun fradrages efter stk. 1, hvis undersøgelsen er medvirkende til etablering af erhvervsvirksomheden.
  
Stk. 3. Udgifter efter stk. 1 og stk. 2 kan efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt, dog tidligst i det indkomstår, hvori etableringen af erhvervsvirksomheden finder sted, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår.
  
Stk. 4. Udgifter til repræsentation kan kun fradrages efter reglerne i § 8, stk. 4.
  
   
§ 8 J. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. Det samme gælder gebyrer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Udgifter, der er afholdt inden etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden, kan først fradrages i det indkomstår, hvori etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden finder sted.
 
3.§ 8 J affattes således:
»§ 8 J. Udgifter til rådgivning vedrørende investering i aktier m.v. med henblik på helt eller delvist at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«
Stk. 3. Udgifter, der må anses for tillæg til en købesum eller et fradrag i en salgssum for et aktiv, kan ikke fradrages efter stk. 1.
  
   
§ 12 B.
  
---
  
Stk. 5. Så længe saldoen er positiv, kan yderen ikke foretage fradrag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår kan de i det pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Beløbet skal dog ikke medregnes i det omfang, det svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, eller til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34 og § 35 eller kildeskattelovens § 33 C. I det omfang beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør, medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsætter i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte beløb.
 
4. I § 12 B, stk. 5, 4. pkt., ændres »§ 34 og § 35« til: »§§ 34, 35 og 35 A«.
   
§ 15.
  
---
  
Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra den pågældendes frigørelse for gældsforpligtelser. Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden stadfæstes, og for senere indkomstår. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen.
 
5. I § 15, stk. 2, 1. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3«.
---
  
Stk. 4. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, i det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D eller et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab mv., hvori skyldneren ejer mere end 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen (i kalenderåret 2006 udgør den nævnte ejerandel dog 20 pct., og i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den nævnte ejerandel 15 pct.), når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:
 
6. I § 15, stk. 4, udgår »(i kalenderåret 2006 udgør den nævnte ejerandel dog 20 pct., og i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den nævnte ejerandel 15 pct.)«.
1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægtefælle.
  
2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50% af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50% af stemmerne.
  
3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50% af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50% af stemmerne.
  
4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
  
5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber mv., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.
  
6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber mv., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. 314) Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.
  
   
§ 16 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Til udbytte henregnes også den del af minimumsudlodningen efter § 16 C, stk. 2 eller 15, der ikke udloddes. Uanset 1. og 2. pkt. henregnes udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, til udbytte, hvis modtageren er et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og ikke er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller hvis modtageren er et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2. I kalenderårene 2007 og 2008 udgør ejerandelen nævnt i 4. pkt. 15 pct. Uanset 1. og 2. pkt. henregnes udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra en investeringsforening, der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2, til udbytte, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk. 2 og 15.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation, fritages for beskatning efter reglerne i stk. 1. Fortjeneste eller tab ved den pågældende udlodning behandles i så fald efter de almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier mv.
Stk. 3. Finder udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber sted forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at de udbetalte beløb eller en del af disse ikke skal medregnes i modtagerens skattepligtige almindelige indkomst, når særlige omstændigheder taler derfor. I så fald behandles de beløb, der fritages for almindelig indkomstbeskatning, efter de almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier mv.
 
7.§ 16 A affattes således:
»§ 16 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Til udbytte henregnes:
1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.
2) Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra en investeringsforening, der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk. 2 og 14.
3) Den del af minimumsudlodningen efter § 16 C, stk. 2 eller 14, der ikke udloddes.
4) Udbytteskat, der tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab eller en investeringsforening, bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet eller investeringsforeningen.
Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:
1) Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller:
a) Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2.
2) Udlodning efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen for så vidt angår:
a) De beløb eller en del af disse, der udbetales ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, når særlige omstændigheder taler derfor. Der kan ikke gives tilladelse til modtagere som nævnt i nr. 1.
b) Beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation.
Stk. 4. Udlodninger af beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, er skattefri for modtageren.
Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. § 16 C, stk. 1, er skattefri i det omfang, der fremgår af stk. 6 og 7, hvis udlodningerne modtages af personer mv., der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af udlodningen omfattes af kursgevinstlovens § 13.
Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk. 4, 1.-5. pkt., stk. 5, nr. 1-3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1.-5. pkt.
Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr. 4.
Stk. 8. Uanset stk. 1 skal beløb, der udloddes i forbindelse med en kapitalnedsættelse i anpartsselskaber med en anpartskapital, der ikke overstiger nominelt 225.000 kr., ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis anpartskapitalen i selskabet er forhøjet ved kontant indskud, apportindskud eller konvertering af gæld i perioden fra og med den 6. december 1991 til og med den 31. maj 1996 eller selskabet er stiftet i denne periode. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis anparterne i selskabet er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, jf. aktieavancebeskatningslovens § 17, hvis kapitalnedsættelsen medfører, at anpartshavernes indflydelse i selskabet forrykkes, eller hvis det udloddede beløb helt eller delvis er fritaget for beskatning efter stk. 1, jf. stk. 2. 1. pkt. finder endvidere kun anvendelse på den del af det udloddede beløb, der ikke overstiger den nominelle værdi af de annullerede anparter.
 
3) Udlodning, som nævnt i nr. 2, hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 og det modtagende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2.
Stk. 4. Følgende udlodninger medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for modtageren:
1) Friaktier og friandele.
2) Udlodninger af beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3.
3) Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. § 16 C, stk. 1, i det omfang det følger af stk. 5, hvis udlodningerne modtages af personer m.v., der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af udlodningen omfattes af kursgevinstlovens § 13.
Stk. 5. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 4, nr. 3, opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk. 4, 1.-5. pkt., stk. 5, nr. 1-3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1.-5. pkt. Uanset 1. pkt. kan den skattefri del af udlodningerne efter stk. 4, nr. 3, ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr. 4.
Stk. 6. En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktionær, som nævnt i § 16, stk. 9, sidste pkt.«
Stk. 9. En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktionær, som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt.
Stk. 10. Til udbytte medregnes udbytteskat, der tilbagebetales fra udlandet, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab eller en investeringsforening, bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet eller investeringsforeningen.
Stk. 11. Ved et selskabs annullering af egne aktier fordeles anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning af egne aktier forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og de aktier, som selskabet beholder. Den del af anskaffelsessummen, der henføres til de annullerede aktier, kan ikke anvendes ved opgørelse af fortjeneste og tab, når selskabet efterfølgende afstår egne aktier. Anvender selskabet lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, udgår de annullerede aktiers kursværdi ved indkomstårets begyndelse af kursværdien af selskabets beholdning af de pågældende aktier ved indkomstårets begyndelse. Annulleres aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, fordeles anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning af egne aktier erhvervet i indkomstårets løb forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og de aktier, som selskabet beholder. Annullering af egne aktier anses for at ske forholdsmæssigt mellem aktier ejet ved indkomstårets begyndelse og aktier erhvervet i indkomståret.
  
Stk. 12. Uanset stk. 1 behandler selskaber, der opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2, fortjeneste og tab ved udlodninger som nævnt i stk. 2 og 3 efter de almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v.
  
   
§ 16 B. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige almindelige indkomst. Dette gælder ikke ved afståelse af aktier mv., der er omfattet af § 7 A, aktier omfattet af § 7 H, aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af § 7 H og aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af § 28, og når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse. Det er dog en betingelse, at medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter aktieavancebeskatningslovens § 4.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at afståelsessummer fritages for beskatning efter stk. 1. Fortjeneste eller tab ved afståelsen behandles i så fald efter samme regler som fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier mv. til andre end det i stk. 1 nævnte selskab.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt aktier mv. afstås til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre det afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og ikke er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller medmindre det afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2. I kalenderårene 2007 og 2008 udgør ejerandelen nævnt i 1. pkt. 15. pct. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når aktierne m.v. afstås af et selskab, der opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, eller ved afståelse af investeringsforeningsbeviser.
 
8.§ 16 B affattes således:
»§ 16 B. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Gevinst og tab ved afståelse efter stk. 1 behandles i følgende tilfælde efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end det udstedende selskab:
1) Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af § 7 A, aktier omfattet af § 7 H, aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af § 7 H og aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af § 28, og når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse. Det er dog en betingelse, at medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter aktieavancebeskatningslovens § 4.
2) Ved afståelse af aktier m.v. til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre
a) Det afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
b) Det afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2.
3) Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, når det afstående selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2.
4) Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, eller ved afståelse af investeringsforeningsbeviser.
Stk. 4. Stk. 1 omfatter ikke tegningsretter til aktier omfattet af § 28, der afstås ved tilbagesalg til det udstedende selskab.
Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt en aktionær afstår børsnoterede aktier til det selskab, som har udstedt dem. I de tilfælde, der ikke er omfattet af stk. 3, kan sælger dog tilkendegive over for skattemyndighederne, at salget er omfattet af stk. 1. Det er en betingelse, at tilkendegivelsen fremkommer inden selvangivelsesfristens udløb for det år, hvor afståelsen sker.
Stk. 6. I tilfælde omfattet af stk. 3 og 5, hvor stk. 1 ikke finder anvendelse, og i tilfælde omfattet af stk. 1, 2. pkt., behandles gevinst og tab ved afståelsen efter samme regler som gevinst og tab ved afståelse til andre end det udstedende selskab.
Stk. 7. Uanset stk. 1 er beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, skattefri for modtageren.
 
5) Ved en aktionærs afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det selskab, som har udstedt dem, jf. dog stk. 3.
6) Ved afståelser, hvor told- og skatteforvaltningen tillader det.
Stk. 3. Ved en aktionærs afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det selskab, der har udstedt dem, kan sælger, når afståelsen ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2-4, overfor told- og skatteforvaltningen tilkendegive, at salget er omfattet af stk. 1. Det er en betingelse, at tilkendegivelsen fremkommer inden selvangivelsesfristens udløb for det år, hvor afståelsen sker.
Stk. 4. Stk. 1 omfatter ikke tegningsretter til aktier omfattet af § 28, der afstås ved tilbagesalg til det udstedende selskab.
Stk. 5. Uanset stk. 1 er beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, skattefri for modtageren.«
   
§ 16 C.
  
---
  
Stk. 3. I beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende indtægter:
  
---
  
6) Gevinst fratrukket tab ved afståelse af aktier m.v., som for skattepligtige personer ville være aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, og som investeringsforeningen har erhvervet mindre end 3 år forud for afståelsen. Gevinst og tab opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 8, § 25 og § 26, stk. 2-4 og 6.
 
9.§ 16 C, stk. 3, nr. 6, affattes således:
»6) Gevinst fratrukket tab ved afståelse af aktier m.v. Gevinst og tab opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 25 og § 26, stk. 2-4 og 6.«
---
  
Stk. 4. I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16 og tab på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. For investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, gælder dette dog ikke tab på fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af foreningen er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, når fordringen også er omfattet af kursgevinstlovens § 4. Endvidere fradrages tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, er fradragsberettiget efter aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 3. Et negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 6. Et eventuelt overskydende beløb kan herefter fradrages i indtægter efter stk. 3, nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.
 
10. I § 16 C, stk. 4, 3. pkt., og stk. 7, 3. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2«.
---
  
Stk. 7. Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der har erhvervet investeringsbeviser i en pengemarkedsforening, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger § 2, stk. 2, nr. 2, kan nedsætte den førstkommende skattepligtige udlodning efter erhvervelsen med tab ved afståelse af beviset. Nedsættelsesadgangen efter 1. pkt. er betinget af, at investeringsbeviset afstås i det samme indkomstår, hvori den førstkommende udlodning efter erhvervelsen finder sted, og at investeringsbeviset er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22. Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt tab ved afståelse af investeringsbeviset kan fradrages efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 3.
  
---
  
Stk. 11. Ved ændring af en investeringsforening, som hidtil ikke har været udloddende, til en udloddende investeringsforening, uden at foreningen opløses, anses aktiver og passiver for overdraget på tidspunktet for ændringen og til handelsværdien på dette tidspunkt. Ved ændring fra en forening, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, til en udloddende forening, uden at foreningen opløses, anses aktiver og passiver for anskaffet på det tidspunkt og til den pris, hvortil de var anskaffet før ændringen. Uudnyttet tab på aktier ejet under 3 år, som foreligger ved ændringen, kan fremføres til fradrag ved opgørelse af udlodningspligtige gevinster fra salg af aktier ejet under 3 år.
 
11.§ 16 C, stk. 11, ophæves.
Stk. 12-15 bliver herefter stk. 11-14.
---
  
Stk. 13. Hvis oplysninger eller dokumentation efter stk. 12 ikke indsendes rettidigt, eller der ikke gives rettidige og korrekte oplysninger om minimumsudlodning m.v. og disses sammensætning til medlemmernes værdipapircentral eller pengeinstitut m.v. her i landet, jf. skattekontrollovens § 10 A, og depositarer eller kontoførere i udlandet, jf. skattekontrollovens § 11 B, således at disse kan indsende rettidig indberetning, beskattes medlemmerne af gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra indkomstårene fra og med indkomståret forud for rettidig indsendelse af oplysninger efter 2. pkt. og de derefter følgende 4 indkomstår efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19. Såfremt der mangler rettidige og korrekte oplysninger fra flere på hinanden følgende år som udloddende forening, fastholdes beskatningen efter aktieavancebeskatningslovens § 19 fra og med det første år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for, til og med 4 år efter det seneste år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for.
 
12. I § 16 C, stk. 13, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 12« til: »stk. 11«.
Stk. 14. Gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra indkomstårene fra og med det år, som valget gælder for, og de derefter følgende 4 indkomstår, beskattes ligeledes efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis foreningen vælger skattemæssig status som investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19. Et sådant valg kan ikke træffes med tilbagevirkende kraft for år, for hvilken fristen for rettidig indsendelse af oplysninger som nævnt i stk. 13 er overskredet.
 
13. I § 16 C, stk. 14, 2. pkt., der bliver stk. 13, 2. pkt., ændres »stk. 13« til: »stk. 12«.
   
§ 16 H.
  
---
  
Stk. 4. Ved opgørelse af selskabets CFC-indkomst og selskabets samlede skattepligtige indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab beregnes på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske skattemæssige afskrivninger. Vælger selskabet i et indkomstår med positiv udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes selskabsskattelovens § 31 A, stk. 8. Afskrivninger og andre udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske regler kan fradrages i det pågældende indkomstår, skal fradrages, hvis selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter udenlandske regler foretager tilsvarende fradrag i samme indkomstår. 1.-4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der i forvejen er fastsat en dansk skattemæssig værdi for de pågældende aktiver og passiver. Hvis selskabet medregner fortjeneste og tab efter lagerprincippet henholdsvis realisationsprincippet, anvendes tilsvarende princip ved den danske indkomstopgørelse, uanset om der efter danske regler er adgang hertil. Hvis selskabet ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i selskabets anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og den skattepligtige efter overdragelsen kontrollerer det modtagende selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.
 
14. I § 16 H, stk. 4, indsættes efter »det faktiske anskaffelsestidspunkt«: », medmindre lagerprincippet skal anvendes«, og 6. pkt. ophæves.
   
  
15. Efter § 16 H indsættes:
  
»§ 16 I. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der direkte eller indirekte kontrollerer et dansk eller et udenlandsk selskab eller forening m.v. (selskabet), som direkte erhverver aktier via kapital- og venturefonde, skal medregne selskabets positive aktieindkomst opgjort efter stk. 4 som CFC-indkomst, når selskabet har en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden. Den skattepligtige anses for at kontrollere selskabet m.v., når enten betingelserne i § 16 H, stk. 6, er opfyldt, eller den skattepligtige er medstifter af kapital- eller venturefonden eller deltager i ledelsen eller driften af kapital- eller venturefonden eller i virksomheder ejet af denne.
  
Stk. 2. Selskabet har en fortrinsstilling som nævnt i stk. 1, når det er aftalt, at selskabets forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger selskabets forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.
  
Stk. 3. Ved kapital- og venturefonde i stk. 1 forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvist at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse.
  
Stk. 4. Selskabets aktieindkomst, jf. stk. 1, opgøres som summen af:
  
1) Udbytter og afståelsessummer vedrørende aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven, uanset ejerandelens størrelse.
  
2) Gevinst og tab vedrørende aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven, uanset ejerandelens størrelse.
  
3) Fradrag for standardafkastet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 4, af selskabets indskudte kapital i kapital- og venturefonden.
  
Stk. 5. Ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v., jf. stk. 4, anvendes realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1.
  
Stk. 6. Hvis aktieindkomsten efter stk. 4 for et indkomstår udviser underskud, kan dette underskud fradrages i indkomst efter stk. 4 for de følgende indkomstår. Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.
  
Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst medregnes den del af selskabets aktieindkomst, der svarer til den gennemsnitlige direkte eller indirekte andel af selskabets samlede aktiekapital, som den skattepligtige har ejet i indkomståret. Der medregnes dog kun aktieindkomst optjent af selskabet i den del af selskabets indkomstår, hvor den skattepligtige har kontrol over selskabet.
  
Stk. 8. Der gives nedslag for selskabets danske og udenlandske skatter efter § 33, stk. 1 og 6. Nedslaget skal dog ikke kunne overstige den del af selskabets samlede danske og udenlandske skat, der forholdsmæssigt falder på selskabets aktieindkomst efter stk. 4.
  
Stk. 9. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet ikke overstiger den skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.«
   
  
§ 13
  
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret bl.a. ved § 109 i lov nr. 90 af 31. januar 2007 og senest ved § 3 i lov nr. 1343 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 3.
  
---
  
Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages
  
---
  
2) udgifter, som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 8 I, 8 J, 8 K, 8 L, 8 N, 8 Q, 14, stk. 1, 14 F og 30 A, og overført indkomst efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
 
1. I § 3, stk. 2, nr. 2, udgår », 8 I, 8 J«.
   
§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af
  
---
  
4) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1-8, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,
 
2. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 1-8« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 4 og 5«.
   
5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens § 18, § 19, § 21, stk. 1, og § 22 eller ligningslovens § 16 B, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,
 
3. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 21, stk. 1« til: »§ 21, stk. 2«.
---
  
18) udbytte efter ligningslovens § 16 C, stk. 15.
 
4. I § 4, stk. 1, nr. 18, ændres »ligningslovens § 16 C, stk. 15« til: »ligningslovens § 16 C, stk. 14«.
   
§ 4 a. Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af:
  
---
  
4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14.
 
5. I § 4 a, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »§§ 12-14,«: »fortjeneste efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 2, nr. 1, og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A.«.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 1-4, omfatter ikke udbytter og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19. Stk. 1 omfatter heller ikke udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 9.
 
6. I § 4 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 9« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 6«.
   
§ 4 b. CFC-indkomst (Controlled Foreign Company) omfatter det samlede beløb af indkomst som omhandlet i ligningslovens § 16 H.
 
7. I § 4 b, stk. 1, ændres efter »ligningslovens § 16 H« til: »ligningslovens §§ 16 H og 16 I«.
   
  
§ 14
  
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 7. april 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:
  
---
  
  
1.§ 1, stk. 1, nr. 5 b, affattes således:
5b) fonde og foreninger som nævnt i § 216 i lov om finansiel virksomhed, KommuneKredit og Dansk Eksportfinansieringsfond,
 
»5 b) fonde og foreninger som nævnt i §§ 214-216 i lov om finansiel virksomhed, KommuneKredit og Dansk Eksportfinansieringsfond,«
---
  
Stk. 8. En bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en kontoførende investeringsforening med mindre end 8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i stk. 7, omfattes dog af stk. 1, nr. 6, såfremt eventuelle investeringsbeviser i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og såfremt der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene optages medlemmer, der er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de juridiske personer beskattes direkte af fortjeneste på investeringsforeningsbeviset eller af udlodning fra investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer. Bevisudstedende udloddende investeringsforeninger og kontoførende investeringsforeninger må ikke kunne optages som medlemmer. I en bevisudstedende udloddende forening, der omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 22, må ikke kunne optages medlemmer, der er omfattet af nærværende lovs §§ 1 eller 2 eller af fondsbeskatningslovens § 1, medmindre de samtidig er beskattet efter pensionsafkastbeskatningsloven eller beskattes af fortjeneste og tab på fordringer og gæld i både danske kroner og fremmed valuta efter lagerprincippet i kursgevinstlovens § 33, stk. 1.
 
2.§ 1, stk. 8, 3. pkt., ophæves.
   
§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de
  
a) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 5. Udøvelse af erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende erhverv, hvis det var udført i land, ville blive anset for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten for faste driftssteder med undtagelse af selskaber omfattet af § 2 A, stk. 1, kun fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 samt genbeskatningssaldo efter § 31 A. Såfremt den skattepligtige bliver skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med ophør af skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, kan den skattepligtige vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af aktier i selskaber m.v., hvis formål er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige modtager sådanne aktier m.v. som led i en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver m.v. efter fusionsskatteloven,
 
3.§ 2, stk. 1, litra a, 8.-10. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten for faste driftssteder med undtagelse af selskaber omfattet af § 2 A, stk. 1, gevinst, tab og udbytte på selskabets aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted, herunder gevinst, tab og udbytte af aktier, der indgår i det faste driftssteds anlægskapital, samt genbeskatningssaldo efter § 31 A.«
---
  
c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte, som oppebæres af et selskab mv. (moderselskabet), der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab (datterselskabet) i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 3. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 3. pkt. nævnte ejerandel 15 pct. Det er en betingelse, at beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor selskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber som nævnt i 3. pkt., der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet,
 
4.§ 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., affattes således:
»oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, bortset fra udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens administration, og afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B.«
5.§ 2, stk. 1, litra c, 3.-5. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, der er medlem af EU/EØS og som udveksler oplysninger med Danmark.«
6. I § 2, stk. 1, litra c, 6. pkt., der bliver 5. pkt., udgår: »som nævnt i 3. pkt.«.
Stk. 2. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b) og f), omfatter alene indtægter fra de dér nævnte indkomstkilder. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, litra c, udgør 28 pct. af de samlede udbytter eller afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af udbytter eller afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den stat, i Grønland eller på Færøerne, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A, stk. 1. Det er en betingelse for anvendelsen af 2. pkt., at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i et land uden for EU, er det endvidere en betingelse, at det sammen med koncernforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. 2.-5. pkt. omfatter også selskaber, der er hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, litra d og h, udgør 25 pct. af renterne og afståelsessummerne. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 D foretagne indeholdelse af renteskat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e, er endeligt opfyldt ved den skat, der er betalt i henhold til kildeskattelovens § 65 B. Indkomstskatten i henhold til stk. 1, litra g, udgør 25 pct. af royaltybeløbet. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.
 
7. I § 2, stk. 2, ændres »2. pkt.« til: »3. pkt.«, og »2.-5. pkt.« ændres til: »2.-6. pkt.«.
---
  
Stk. 5. Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem en repræsentant med fuldmagt til at binde fuldmagtsgiveren, men som ikke er ansat som lønmodtager af denne, medfører ikke fast driftssted for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg forstås repræsentantens ordremodtagelse fra danske eller udenlandske kunder via telefon, telex, telefax, post, EDI (Electronic Data Interchange) el. lign. Det er en betingelse, at hverken fuldmagtsgiveren eller et hermed koncernforbundet selskab mv., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller en person eller en hermed nærtstående, der kontrollerer fuldmagtsgiveren eller et koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3.-5. pkt., eller en fond eller trust stiftet af et af disse selskaber, personer eller nærtstående i Danmark udøver erhvervsvirksomhed, der står i forbindelse med repræsentantens salg.
 
8. I § 2, stk. 5, 3. pkt., ændres »ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3.-5. pkt.« til: »ligningslovens § 16 H, stk. 6, 3.-5. pkt.«.
   
§ 2 A.
  
---
  
Stk. 5. Det forhold, at et selskab bliver omfattet af stk. 1 eller 2 medfører ikke i sig selv, at dets aktiver eller passiver anses for afstået, henholdsvis at dets aktiver og passiver anses for anskaffet. Aktiver og passiver, der er i behold hos et selskab, som bliver omkvalificeret efter stk. 1 og 2, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den transparente enhed, som om de var anskaffet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det omkvalificerede selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det omkvalificerede selskab har foretaget, anses for foretaget af den transparente enhed. Fusionsskattelovens § 8, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse ved omkvalificeringen. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af det omkvalificerede selskab selv. Den transparente enhed succederer i fremførselsberettigede underskud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4.
 
9. I § 2 A, stk. 5, 6. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3«.
   
§ 2 C.
  
---
  
Stk. 4. Aktiver og passiver behandles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskabet, som om de var anskaffet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af deltagerne, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af deltagerne. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle rettigheder som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af en eller flere deltagere. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som deltagerne har foretaget, anses for foretaget af selskabet. § 4 A, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på afskrivningsberettigede aktiver, i det omfang de ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, idet de ved denne anvendelse anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor de enkelte deltagere anskaffede aktivet. Selskabet anses uanset 1. pkt. for at have erhvervet fordringer henholdsvis påtaget gæld til kursværdien på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1, i det omfang deltagerne er fysiske personer, der ikke ville være blevet beskattet henholdsvis have haft fradrag ved afhændelse eller indfrielse på dette tidspunkt. Aktiver, der for en eller flere af deltagerne er erhvervet som led i næring, behandles ved opgørelsen af selskabets indkomst, som om de var erhvervet af dette selskab som led i næring. Selskabet anses dog for at have erhvervet disse næringsaktiver til handelsværdien på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1, i det omfang deltagerne ikke ville være blevet beskattet henholdsvis have haft fradrag ved afståelse af aktiverne på dette tidspunkt. Har en eller flere af deltagerne medregnet urealiseret fortjeneste og tab på værdipapirer, behandles værdipapirerne ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, som om disse fortjenester og tab var medregnet hos selskabet. Ved opgørelsen af tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, og § 17, stk. 2, skal udbytte m.v., der er modtaget af deltagerne, anses for modtaget af selskabet. Selskabet succederer i deltagernes fremførselsberettigede underskud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, når underskuddene og tabene er lidt som led i den transparente enheds eller filialens virksomhed.
 
10. I § 2 C, stk. 4, udgår »§ 8, stk. 2, og«, og »aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3« ændres til: »aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3«.
   
§ 3. Undtaget fra skattepligten er:
  
---
  
14) Bedriftssundhedstjenester omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 6, såfremt de pågældende selskaber eller foreninger alene driver bedriftssundhedstjeneste i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af § 13, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, og såfremt indtægterne herved ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til de formål med bedriftssundhedstjenester, der er fastsat i de nævnte regler.
 
11.§ 3, stk. 1, nr. 14, affattes således:
»14) Det i lov om finansiel stabilitet nævnte Afviklingsselskab.«
---
  
19) Investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, bortset fra kontoførende investeringsforeninger, jf. lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger § 2, og bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1. Udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, som et selskab, der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, beskattes dog med 15 pct. 2. pkt. omfatter ikke udbytte, som modtages fra et selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, og udbytte, som modtages fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller et andet investeringsselskab, jf. 1. pkt., hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet. 98) Afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, ved afståelse af aktier eller andele i et selskab beskattes med 15 pct. 4. pkt. omfatter ikke afståelsessummer ved afståelse af aktier eller andele i et selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, og afståelsessummer ved afståelse af aktier eller andele i et selskab, som efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i andre selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. og 5. pkt. må investeringsforeningen, investeringsselskabet eller selskabet eje aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration.
 
12. I § 3, stk. 1, nr. 19, ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 1« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2«, »et selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2,« ændres til: »en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, og i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom,«, og »aktier eller andele i et selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, og« ændres til: »investeringsforeningsbeviser i en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, og i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, samt«.
20) Det i lov om finansiel stabilitet nævnte Afviklingsselskab.
 
13.§ 3, stk. 1, nr. 20, ophæves
   
§ 7 A.
  
---
  
Stk. 2. Overfører en skattepligtig varelager, maskiner, driftsmidler og inventar mv. samt immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, der har været anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til benyttelse i udlandet, sidestilles sådan overførelse med salg. Som salgssum betragtes værdien i handel og vandel på overførelselstidspunktet.
 
14.§ 7 A, stk. 2, ophæves.
   
§ 9.
  
---
  
Stk. 2. De efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3 a, skattepligtige brugsforeninger kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage dividende, efterbetaling eller bonus, der ydes medlemmerne for det pågældende regnskabsår. Det er en betingelse herfor, at medlemmerne ikke er skattefri af dividenden mv. i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4. Det er endvidere en betingelse herfor, at dividenden mv. er endeligt fastsat af brugsforeningen senest 6 måneder efter begyndelsen af vedkommende regnskabsår. Hvis dividenden mv. forhøjes efter udløbet af denne frist, kan det beløb, hvormed dividenden for det pågældende regnskabsår er forhøjet, ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Forhøjelsen kan ej heller bringes til fradrag ved indkomstopgørelsen for senere indkomstår.
 
15. I § 9, stk. 2, 2. pkt., ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 4« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 2«.
   
§ 11 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1- 2 a, 2 d-g, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan indkomstårets nettofinansieringsudgifter alene fradrages, i det omfang de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med standardrenten, jf. stk. 2. Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et grundbeløb på 20 mio. kr. Der sker dog ikke fradragsbeskæring, i det omfang nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets renteindtægter, jf. stk. 4. Sådanne nettokurstab fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og renteindtægter ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifterne. Opgørelserne efter 3. og 4. pkt. udfærdiges samlet for sambeskattede selskaber, jf. stk. 8. Hvis nettofinansieringsudgifterne fradragsbeskæres, anses nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven altid for beskåret først.
 
16. I § 11 B, stk. 1, 2. pkt., ændres »20 mio. kr.« til: »21.300.000 kr. (2010-niveau).«
---
  
Stk. 3. Grundbeløbet i stk. 1 reguleres årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for 2007. Procenten beregnes med én decimal. Det således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med hundredtusind. Hvis selskabet opgør den skattepligtige indkomst efter tonnageskatteloven, nedsættes grundbeløbet med den del, som den regnskabsmæssige værdi af egne aktiver tilknyttet tonnagebeskattet rederivirksomhed udgør af den samlede regnskabsmæssige værdi af egne aktiver.
 
17.§ 11 B, stk. 3, 1.-3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20, dog således at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.000.
---
  
Stk. 6. Til den skattemæssige værdi af selskabets aktiver efter stk. 5 medregnes 20 pct. pro anno af en samlet saldo for anskaffelsessummen for selskabets direkte ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, som ikke indgår i sambeskatningen. For sambeskattede selskaber føres en samlet saldo hos administrationsselskabet. Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet fra et koncernforbundet selskab, jf. § 31 C, eller ved kapitalforhøjelse i et koncernforbundet selskab, jf. § 31 C, tillægges ikke saldoen, jf. dog 4. og 5. pkt. I det omfang det kan dokumenteres, at en kapitalforhøjelse i et direkte ejet selskab er sket med henblik på indirekte anskaffelse af aktier i et selskab fra et selskab uden for koncernen, jf. § 31 C, medregnes anskaffelsessummen på tidspunktet for den indirekte anskaffelse. Der kan maksimalt medregnes det mindste beløb af fem gange den indskudte kapital og det beløb, der ville kunne medregnes, hvis selskabet var erhvervet direkte af et selskab, der indgår i sambeskatningen. Saldoen nedsættes med:
 
18. I § 11 B, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »20 pct. pro anno«: », jf. dog stk. 12,«
1) Handelsværdien på anskaffelsestidspunktet af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark, der ejes direkte eller indirekte af det direkte ejede selskab.
  
2) Handelsværdien på anskaffelsestidspunktet af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign., jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Der skal dog alene ske konsolidering med koncernforbundne datterselskaber, jf. § 31 C.
  
3) Værdien af efterfølgende direkte eller indirekte anskaffelser af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark.
  
4) Afståelsessummen for aktier i det direkte ejede selskab og dette selskabs direkte eller indirekte ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C. Dette gælder dog ikke, hvis aktierne afstås til et selskab eller fast driftssted, der indgår i sambeskatningen. Afstås aktierne til et koncernforbundet selskab, som de sambeskattede selskaber eller faste driftssteder direkte eller indirekte ejer aktier i, nedsættes saldoen alene, i det omfang den direkte og indirekte ejerandel er mindre i det erhvervende selskab end i det afstående selskab. Afståelsessummen fratrækkes værdien af det afståede selskabs direkte eller indirekte ejede aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark. Indirekte afståelse gennem afståelse af et sambeskattet selskab eller fast driftssted og ophør af koncernforbindelse sidestilles med salg til handelsværdien.
  
5) Afståelsessummen for virksomhed i det direkte ejede selskab og virksomhed i dette selskabs direkte eller indirekte ejede koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C. Afstås virksomheden til et koncernforbundet selskab, som de sambeskattede selskaber eller faste driftssteder direkte eller indirekte ejer aktier i, nedsættes saldoen alene, i det omfang den direkte og indirekte ejerandel er mindre i det erhvervende selskab end i det afstående selskab. Afståelsessummen for virksomheden fratrækkes værdien af virksomhedens direkte eller indirekte ejede aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark.
  
6) Udlodninger fra det direkte ejede selskab til sambeskattede selskaber og faste driftssteder, der overstiger kontanter m.v. og afståelsessummer, der har nedsat saldoen efter nr. 2, 4 og 5.
  
7) Udlodninger af udbyttepræferenceaktier i det direkte ejede selskab eller selskaber, hvori dette selskab direkte eller indirekte ejer aktier, til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, der ikke indgår i sambeskatningen, i det omfang de sambeskattede selskaber og faste driftssteder har en mindre direkte eller indirekte ejerandel i det udbyttemodtagende selskab end i det udloddende selskab.
  
8) Tilskud fra det direkte ejede selskab eller selskaber, hvori dette selskab direkte eller indirekte ejer aktier, til selskaber og faste driftssteder, der indgår i sambeskatningen, og til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, der ikke indgår i sambeskatningen, i det omfang de sambeskattede selskaber og faste driftssteder har en mindre direkte og indirekte ejerandel i det tilskudsmodtagende selskab end i det tilskudsgivende selskab.
  
   
  
19. I § 11 B indsættes som stk. 12
  
»Stk. 12. Ved anvendelse af stk. 6, 1. pkt., bruges de medregningsprocenter, som er anført i 2.-9. pkt. For indkomståret 2010 udgør procenten 17,5. For indkomståret 2011 udgør procenten 15. For indkomståret 2012 udgør procenten 12,5. For indkomståret 2013 udgør procenten 10. For indkomståret 2014 udgør procenten 7,5. For indkomståret 2015 udgør procenten 5. For indkomståret 2016 udgør procenten 2,5. For indkomståret 2017 og senere indkomstår udgør procenten 0.«
   
§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
  
---
  
2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 g og 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger mv. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 2 f, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 10 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge, og hvis det udbyttegivende selskab, datterselskabet, er hjemmehørende i Danmark, i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis det udbyttegivende selskab, datterselskabet, deltager i en international sambeskatning efter § 31 A, eller hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i datterselskabet, jf. § 31 C, i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel 15 pct. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytter, hvis det udbyttegivende selskab, datterselskabet, har fradrag for udbytteudlodningen, medmindre beskatningen af udbyttet er omfattet af bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.
 
20.§ 13, stk. 1, nr. 2, 2.- 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytter, hvor det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen, medmindre beskatningen i udlandet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater.
Stk. 2. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 8-14 eller § 13 F fradrage beløb, der er medgået til skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8, i det omfang indkomstårets skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8 har reduceret indkomstårets hensættelser eller ydelser til de forsikrede vedrørende det indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov, og beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede i form af forsikringsmæssige hensættelser og lovpligtige udjævningsreserver inden for kredit- og kautionsforsikring.
 
21. I § 13, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 8-14« til: »stk. 3-9«.
Stk. 3. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber mv., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f, 4 eller 5 a, eller som er hjemmehørende i udlandet, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab hverken er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19 eller ligningslovens § 16 C, stk. 15. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab ejer mindre end den ejerandel, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, hvis det udbyttegivende selskab er hjemmehørende i Danmark, i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller hvis det udbyttegivende selskab deltager i en international sambeskatning efter § 31 A. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Bestemmelsen i 1. og 3. pkt. omfatter ikke udbytter, hvis det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen.
 
22.§ 13, stk. 3-7, ophæves.
Stk. 8-14 bliver herefter stk. 3-9.
Stk. 4. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren, i det omfang det fremgår af stk. 5 og 6. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17.
  
Stk. 5. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 4 opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.
  
Stk. 6. Uanset stk. 5 kan den skattefrie del af de samlede udlodninger efter stk. 4 dog ikke overstige foreningens positive nettogevinster ved afståelse af aktier m.v. som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 9 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 og 25 og § 26, stk. 2-4 og 6. Ved anvendelsen af disse bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven tages dog ikke hensyn til aktier, som investeringsforeningen har erhvervet mindre end 3 år forud for afståelsen, afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt udbytter.
  
Stk. 7. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som stammer fra foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1.-4. og 6. pkt., stk. 5, nr. 1, 2 og 4, og stk. 6, jf. stk. 4, 1.-4. og 6. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som stammer fra foreningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 3. Stk. 3 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17.
  
Stk. 8. Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter, der er skattefritaget efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses i størst muligt omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8, før disse beløb fragår i den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer vedrørende aktier i de af sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de nævnte udbytter og avancer. For det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom sælges, reduceres summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. med en skattepligtig fortjeneste ved salget. Summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. tillægges et fradragsberettiget tab ved salg af aktier eller fast ejendom i det indkomstår, hvori tabet anvendes til modregning. Et selskabs uudnyttede fradragsberettigede tab ved udgangen af det sidste indkomstår, hvori udbytter og avancer i det pågældende selskab kan reducere fradragsretten i forsikringsselskabet, tillægges ved forsikringsselskabets opgørelse af summen af udbytter og avancer efter 1. og 2. pkt. for det efterfølgende indkomstår. 4. og 5. pkt. gælder dog kun, i det omfang tabet har påvirket summen af udbytter og avancer efter 1. og 2. pkt. i forsikringsselskabet i tidligere indkomstår. Hvis ikke samtlige aktier i et sambeskattet datterselskab ejes direkte eller indirekte af forsikringsselskabet, medregnes den del af de skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskabet, der svarer til forsikringsselskabets gennemsnitlige ejerandel af datterselskabets aktiekapital i indkomståret.
 
23. I § 13, stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »aktier i de af sambeskatningen omfattede datterselskaber«: »og egne aktier«
Stk. 9. For skadesforsikringsselskaber udgør reduktionen af fradragsretten efter stk. 8 dog højst den del af selskabets skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der svarer til det beløb, hvormed selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger overstiger selskabets skattepligtige præmieindtægter med tillæg af 50 pct. af den forsikringstekniske rente for egen regning. Opgørelsen efter 1. pkt. sker ved, at selskabet fra år til år fører en konto over selskabets samlede skattefri og lempelsesberettigede udbytter samt skattefri avancer og modsvarende tab (finanskonto) og en konto over det beløb, hvormed selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger overstiger selskabets skattepligtige præmieindtægter med tillæg af 50 pct. af den forsikringstekniske rente for egen regning (driftskonto). Hvis saldoen på driftskontoen er positiv og der samtidig er en positiv saldo på finanskontoen, anvendes det mindste af de to beløb i 1. pkt. Saldoen på begge konti reduceres med det beløb, der anvendes i 1. pkt., hvorefter de resterende saldi overføres til det efterfølgende indkomstår.
 
24. I § 13, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 3«.
Stk. 10. Hvis et forsikringsselskab er sambeskattet med et andet forsikringsselskab, foretages en samlet opgørelse af skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m. efter stk. 8. Det opgjorte beløb fordeles forholdsmæssigt mellem forsikringsselskaberne, hvorefter der foretages fradragsbegrænsning efter stk. 8 henholdsvis stk. 9. Der foretages hver sin samlede opgørelse efter 1. og 2. pkt. for livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber. Forsikringsselskaber, der ved den forholdsmæssige fordeling udnytter et andet forsikringsselskabs tab, skal godtgøre sidstnævnte selskab den skattemæssige værdi af tabet. Godtgørelsen har ikke skattemæssige konsekvenser for selskaberne. Hvis et livsforsikringsselskab direkte eller indirekte ejer et skadesforsikringsselskab, som det er sambeskattet med, skal skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der ikke vil blive anset for medgået til skadesforsikringsselskabets udbetalinger til de forsikrede og til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og fradragsberettigede driftsomkostninger, henføres til livsforsikringsselskabet, moderselskabet, med henblik på fradragsbegrænsning i dette selskab.
 
25. I § 13, stk. 10, der bliver stk. 5, ændres to steder »stk. 8« til: »stk. 3«, og »stk. 9« ændres til: »stk. 4«.
Stk. 11. Hvis et forsikringsselskab i hele indkomståret direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af et eller flere selskaber, der ikke er omfattet af sambeskatning, medregner forsikringsselskabet, moderselskabet, ved anvendelsen af reglerne i stk. 8 og 9 tillige skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskaberne. Fra datterselskaberne medregnes den del af de skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer, der svarer til moderselskabets gennemsnitligt ejede andel af datterselskabets aktiekapital i indkomståret. Udbytter og avancer vedrørende moderselskabets aktier i datterselskaberne medregnes ikke. I det omfang skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskaber, der er forsikringsselskaber, efter stk. 8 og 9 er anset for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8 i disse selskaber, skal de ikke medregnes i moderselskabet efter 1. og 2. pkt. For faste driftssteder i udlandet, som driver forsikringsvirksomhed, og som ikke er omfattet af international sambeskatning, finder 4. pkt. tilsvarende anvendelse.
 
26. I § 13, stk. 11, der bliver stk. 6, ændres to steder »stk. 8 og 9« til: »stk. 3 og 4«.
Stk. 12. Hvis summen af udbytter og avancer opgjort efter stk. 8, 10 og 11 for et livsforsikringsselskab overstiger udbetalinger, hensættelser og skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8 som nævnt i stk. 8, 1. pkt., medregnes det overskydende beløb til selskabets skattepligtige indkomst. Hvis summen er negativ for livsforsikringsselskabet, fradrages beløbet ved opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst. Fradraget foretages før fremførsel af eventuelle uudnyttede underskud vedrørende tidligere indkomstår og kan ikke gøre selskabets skattepligtige indkomst negativ. Et eventuelt resterende negativt sumbeløb fragår i udbytter og avancer som opgjort efter stk. 8, 10 og 11 for efterfølgende indkomstår. Ved undtagelse fra beskatning efter § 3 kan selskabet få udbetalt skatteværdien beregnet med den i § 17, stk. 1, nævnte procent af et resterende negativt sumbeløb efter 4. pkt. vedrørende det sidste indkomstår, hvor selskabet er skattepligtigt. Det udbetalte beløb er ikke skattepligtigt. 5. og 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse på livsforsikringsselskaber for det indkomstår, hvor selskabet får taget livsforsikringsbestanden under administration efter §§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed, idet et resterende negativt sumbeløb efter 4. pkt. dog tillægges uudnyttede fradragsberettigede tab, som har påvirket opgørelsen af sumbeløbet for det indkomstår, hvor aktier eller fast ejendom er solgt. Disse uudnyttede tab kan herefter ikke anvendes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven eller ejendomsavancebeskatningsloven.
 
27. I § 13, stk. 12, der bliver stk. 7, ændres to steder »stk. 8, 10 og 11« til: »stk. 3, 5 og 6«, og »stk. 8, 1. pkt.« ændres til: »stk. 3, 1. pkt.«
Stk. 13. Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og til skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8, og de i stk. 8 nævnte avancer opgøres som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af indkomståret indgår henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt i 1. pkt. Ligningslovens § 16 A, stk. 11, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
 
28. I § 13, stk. 13, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 3«.
29.§ 13, stk. 13, 3. pkt., der bliver stk. 8, 3. pkt., ophæves.
Stk. 14. Ved opgørelsen i henhold til stk. 8-13 behandles aktieavancer, der oppebæres gennem en kontoførende investeringsforening, ligesom aktieavancer, der oppebæres direkte.
 
30. I § 13, stk. 14, der bliver stk. 9, ændres »stk. 8-13« til: »stk. 3-8«.
   
§ 13 F.
  
---
  
Stk. 8. Opgøres det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person efter stk. 1, finder § 13, stk. 8-14, ikke anvendelse.
 
31. I § 13 F, stk. 8, ændres »§ 13, stk. 8-14« til: »§ 13, stk. 3-9«.
   
§ 17.
  
---
  
Stk. 2. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 g og 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. indgår udbytte fra selskaber, som er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, nedsættes det udbyttemodtagende selskabs, moderselskabets, skat med den del, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det udbyttegivende selskab, datterselskabet, og ethvert datterselskab på lavere niveau har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, på ethvert niveau ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 3. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 3. pkt. nævnte ejerandel 15 pct.
 
32. I § 17, stk. 2, 3. pkt., ændres », i en sammenhængende periode på et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge« til: »på udbytteudlodningstidspunktet«.
33.§ 17, stk. 2, 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller en forening m.v., som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i Færøerne eller Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 3. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.«
Stk. 3. Såfremt der i den skattepligtige indkomst indgår udbytte fra selskaber, hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og som er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, eller stk. 3, eller af nærværende paragrafs stk. 2, kan told- og skatteforvaltningen efter ansøgning eftergive det udbyttemodtagende selskab en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det, hvormed summen af det beløb, som det udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som det udbyttemodtagende selskab har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de beløb, der skulle have været udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende og det udbyttemodtagende selskab, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.
 
34. I § 17, stk. 3, 1. pkt., udgår »eller stk. 3,«.
   
§ 21. Indkomstskatten for de i § 2, stk. 1, litra a), b) og f), nævnte udenlandske selskaber og foreninger udgør den i § 17, stk. 1, nævnte procent af den skattepligtige indkomst. § 17, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. § 13, stk. 1, nr. 2, 7. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
 
35. I § 21, 3. pkt., ændres »§ 13, stk. 1, nr. 2, 7. pkt.« til: »§ 13, stk. 1, nr. 2, 6. pkt.«
   
§ 31 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregner selskaber og foreninger m.v. ikke tilskud fra koncernforbundne selskaber eller foreninger m.v., jf. § 31 C. Dette gælder dog kun, hvis tilskudsyderen direkte eller indirekte er moderselskab for tilskudsmodtageren, eller hvis tilskudsyderen og tilskudsmodtageren har fælles direkte eller indirekte moderselskab (søsterselskaber). Ved tilskud mellem to selskaber (søsterselskaber) med fælles direkte eller indirekte moderselskab finder 1. pkt. kun anvendelse, hvis det fælles moderselskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i tilskudsyderen i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode tilskudstidspunktet skal ligge. Ved tilskud i kalenderårene 2007 og 2008 er kravet til ejerandelen 15 pct. Hvis det fælles moderselskab kun ejer tilskudsyderen indirekte, skal betingelserne være opfyldt i hvert ejerled. Hvis det fælles moderselskab eller mellemliggende ejerled er udenlandske, skal de være omfattet af direktiv 90/435/EØF eller opfylde betingelserne for frafald eller nedsættelse af udbyttebeskatningen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. 1. pkt. finder kun anvendelse, hvis koncernforbindelsen mellem tilskudsyderen og -modtageren eksisterer i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode tilskudstidspunktet skal ligge.
 
36.§ 31 D, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Ved tilskud mellem to selskaber (søsterselskaber) med fælles direkte eller indirekte moderselskab finder 1. pkt. kun anvendelse, hvis det fælles moderselskab kan modtage skattefrit udbytte fra tilskudsyderen.«
37.§ 31 D, stk. 1, 4. og 7. pkt., ophæves.
   
§ 32.
  
---
  
Stk. 4. Ved opgørelsen af et dansk datterselskabs CFC-indkomst og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst anvendes datterselskabets egen indkomstopgørelse uden fremførsel af underskud fra tidligere indkomstår. Ved opgørelse af et udenlandsk datterselskabs CFC-indkomst og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab beregnes på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske skattemæssige afskrivninger. Vælger datterselskabet i et indkomstår med positiv udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes § 31 A, stk. 8. Afskrivninger og andre udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske regler kan fradrages i det pågældende indkomstår, skal fradrages, hvis datterselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter udenlandske regler foretager tilsvarende fradrag i samme indkomstår. 2.-5. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der i forvejen er fastsat en dansk skattemæssig værdi for de pågældende aktiver og passiver. Hvis datterselskabet medregner fortjeneste og tab efter lagerprincippet henholdsvis realisationsprincippet, anvendes tilsvarende princip ved den danske indkomstopgørelse, uanset om der efter danske regler er adgang hertil. Hvis datterselskabet ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og moderselskabet efter overdragelsen fortsat er moderselskab for det modtagende selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.
 
38. I § 32, stk. 4, indsættes efter »det faktiske anskaffelsestidspunkt«: », medmindre lagerprincippet skal anvendes« og 7. pkt. ophæves.
Stk. 5. CFC-indkomsten opgøres som summen af følgende indtægter og udgifter:
  
---
  
5) Skattepligtig fortjeneste og udnyttede tab ved afståelse af aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven.
 
39. I § 32, stk. 5, nr. 5, ændres »og udnyttede tab ved afståelse af« til: »og tab vedrørende«.
---
  
Stk. 10. Hvis moderselskabet direkte eller indirekte nedbringer sin ejerandel i datterselskabet, skal der ved bedømmelsen af, om moderselskabet skal medregne datterselskabets indkomst, og ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis det havde afstået samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til handelsværdien på samme tidspunkt, dog højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den nedbragte ejerandel. På samme måde medregnes skattemæssige hensættelser i datterselskabet. I indkomst efter 1. og 2. pkt. fradrages den skattepligtige indkomst, som moderselskabet medregner efter aktieavancebeskatningslovens §§ 8 eller 17 som følge af aktieoverdragelsen, idet fradraget dog ikke kan overstige indkomsten efter 1. og 2. pkt. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis moderselskabet fortsat er moderselskab for datterselskabet. Der sker dog en forholdsmæssig beskatning, i det omfang moderselskabets ejerandel nedbringes. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis aktierne direkte eller indirekte overdrages til en nærtstående, som omfattes af ligningslovens § 16 H, eller til et sambeskattet selskab, jf. § 31. Den nærtstående henholdsvis det sambeskattede selskab indtræder i moderselskabets anskaffelsessummer og -tidspunkter efter stk. 8. Der sker dog en forholdsmæssig beskatning, i det omfang ejerandelen nedbringes.
 
40. I § 32, stk. 10, 3. pkt., ændres »§§ 8 eller 17« til: »§ 17«.
   
  
§ 15
  
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 1 i lov nr. 527 af 17. juni 2008 og senest ved § 1 i lov nr. 1341 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 23. Samtidig med indgivelse af en anmodning om et bindende svar skal der betales et gebyr på 150 kr. (i 1987-niveau). Gebyret reguleres efter § 20 i personskatteloven. Gebyret betales tilbage, hvis anmodningen afvises eller tilbagekaldes.
 
1. I § 23, 1. pkt., ændres »150 kr.« til: »300 kr. (2010-niveau)«.
   
§ 26.
  
---
  
Stk. 4. En ansættelse kan ikke foretages eller ændres efter stk. 1, i det omfang ansættelsen beror på en ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget underskud eller tab, der er selvangivet i et indkomstår, der ligger uden for fristerne efter denne bestemmelse. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse vedrørende opgørelserne efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-14.
 
2. I § 26, stk. 4, 2. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 13, stk. 8-14« til: »selskabsskattelovens § 13, stk. 3-9«.
---
  
Stk.8. Fristerne i stk. 1 og 2 udløber først i det 6. år efter indkomstårets udløb for skattepligtige, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7, eller fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8, eller § 15 d, stk. 8, for så vidt angår overdragelse af aktier, aktiver og passiver som led i en aktieombytning, spaltning eller tilførsel af aktiver.
 
3. I § 26, stk. 8, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7, eller fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8, eller § 15 d, stk. 8« til: »aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt., eller fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 5. pkt., eller § 15 c, stk. 1, 5. pkt.«
   
§ 29.
  
---
  
Stk. 3. For at få behandlet en anmodning om omgørelse skal der betales et gebyr på 1.100 kr. (i 1987-niveau). Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af anmodningen om omgørelse. Gebyret reguleres efter personskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales, hvis anmodningen trækkes tilbage.
 
4. I § 29, stk. 3, 1. pkt., ændres »1.100 kr. (i 1987-niveau)« til: »2.100 kr. (2010-niveau)«.
   
   
§ 42 a. Ved fremsendelse af en klage betales et beløb på 400 kr. (i 1987-niveau). Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Der skal dog ikke betales for klage over følgende afgørelser:
 
5. I § 42 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »beløb på 400 kr. (i 1987-niveau)« til: »grundbeløb på 800 kr. (2010-niveau)«.
6. I § 42 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »Beløbet« til: »Grundbeløbet«.
1) Afgørelser, der efter landsskatteretspræsidentens bestemmelse efter § 13, stk. 3, 1. pkt., skal træffes uden medvirken af læge retsmedlemmer.
  
2) Afgørelser truffet af motorankenævn.
  
   
  
7.§ 53 affattes således:
§ 53. Den godtgørelsesberettigede er, uanset om denne er en fysisk eller en juridisk person, herunder et dødsbo:
1) Den, der ifølge lovgivningen er berettiget til at klage over en afgørelse i en sag, som er nævnt i § 55, eller kan indbringe en sådan afgørelse for domstolene.
2) Den, som i øvrigt må anerkendes som part i en sag, som er nævnt i § 55.
3) Den, som en myndighed inddrager i en sag omfattet af § 55, fordi myndigheden skønner, at den pågældende har en direkte retlig interesse i sagens udfald.
 
»§ 53. Godtgørelsesberettigede er fysiske og juridiske personer, bortset fra de, der er nævnt i stk. 2, som
1) er berettiget til at klage over en afgørelse i en sag, som er nævnt i § 55,
2) kan indbringe en afgørelse i en sag, som er nævnt i § 55, for domstolene,
3) i øvrigt må anerkendes som part i en sag, som er nævnt i § 55, eller
4) inddrages i en sag omfattet af § 55 af en myndighed, fordi myndigheden skønner, at den pågældende har en direkte retlig interesse i sagens udfald.
  
Stk. 2. Følgende juridiske personer er ikke godtgørelsesberettigede:
  
1) Skattepligtige efter selskabsskattelovens §§ 1 eller 2.
  
2) Skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1.«
   
§ 55. Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:
  
---
 
8.§ 55, stk. 1, nr. 5, affattes således:
5) I en klagesag, hvor den godtgørelsesberettigede er part, om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen).
 
»5) I en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen, når sagen er opstået som følge af, at de danske skattemyndigheder har forhøjet et dansk foretagendes skattepligtige indkomst.«
   
  
§ 16
  
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 5 i lov nr. 530 af 17. juni 2008 og senest ved § 6 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 2.
  
---
  
Stk. 2. Fritagelserne som nævnt under stk. 1, nr. 2 og 3, gælder ikke, hvis den skattepligtige har modtaget udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, i hvilke der ikke er indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, medmindre udbyttet mv. er omfattet af kildeskattelovens § 65, stk. 6. Fritagelsen som nævnt under stk. 1, nr. 2, gælder ikke for en skattepligtig, som er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, og som har valgt at blive beskattet efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.
 
1. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 1« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2«.
   
§ 3 C.
  
---
  
Stk. 7. Omregningen af resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3, 1. pkt., skal ske til en gennemsnitskurs for indkomståret. Ved omregning af resultatet skal der anvendes en af en centralbank fastsat valutakurs. Valget af, hvilken centralbanks valutakurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, skal anmeldes i forbindelse med meddelelsen til told- og skatteforvaltningen efter stk. 3, 3. pkt., eller stk. 5, 2. pkt. Den skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår vælge en anden centralbanks valutakurs end den, der er valgt efter 2. pkt. Det er en betingelse, at der er indgivet meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen inden indkomstårets begyndelse. Ved omregning af indkomstårets transaktioner anvendes den efter 2. pkt. valgte centralbanks valutakurser. Hvis denne centralbank ikke offentliggør valutakurser på den valuta, som transaktionen er foretaget i, kan der anvendes en valutakurs fastsat af en anden centralbank. Udarbejder den skattepligtige skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, skal den skattepligtige tillige omregne uudnyttede tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 8, 9 A og 14, ejendomsavancebeskatningslovens § 6 og kursgevinstlovens §§ 31 og 32 efter 1.-7. pkt.
 
2. I § 3 C, stk. 7,8. pkt., ændres »§ 8, 9 A« til: »§ 9«.
---
  
Stk. 14. Bestemmende indflydelse, jf. stk. 10, 1. pkt., nr. 2, og stk. 12, nr. 2, kan foreligge på grund af vedtægtsbestemmelse, aftale, fælles ledelse eller anden form for ejerskab. Der foreligger bestemmende indflydelse, såfremt den skattepligtiges ejerandel direkte eller indirekte udgør mere end 50 pct., eller den skattepligtige råder over mere end 50 pct. af stemmerne i virksomheden. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på virksomheden, medregnes ejerandele, som ejes af selskaber, som den skattepligtige har bestemmende indflydelse på, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og af den skattepligtiges nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3. og 4. pkt., eller af en fond eller trust stiftet af den skattepligtige selv eller af selskaber, som den skattepligtige har bestemmende indflydelse på, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, den skattepligtiges nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse.
 
3. I § 3 C, stk. 14, 3. pkt., ændres »ligningslovens § 16 H, stk. 2« til: »ligningslovens § 16 H, stk. 6«.
   
§ 6 D. Tilsynsmyndigheden for et institut som nævnt i kursgevinstlovens § 25, stk. 6, kontrollerer størrelsen af beløb, der er nedskrevet på udlån og hensat på garantier m.v. i instituttet. De statslige told- og skatteforvaltninger kan i særlige tilfælde anmode tilsynsmyndigheden om at foretage kontrollen pr. 31. december i det pågældende år.
 
4. I § 6 D, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 25, stk. 6« til: »kursgevinstlovens § 25, stk. 9«.
Stk. 2. For herværende filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS, kan de statslige told- og skatteforvaltninger anmode Finanstilsynet om på deres vegne at kontrollere størrelsen af nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.v., som kan fradrages efter kursgevinstlovens § 25, stk. 6. Anmodning fra de statslige told- og skatteforvaltninger skal fremsættes senest 1½ år efter udløbet af det pågældende indkomstår. Finanstilsynet skal meddele sin afgørelse til de statslige told- og skatteforvaltninger inden 6 måneder fra anmodningens fremsættelse. Afgørelsen kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at de filialer, der er nævnt i 1. pkt., har fået underretning om afgørelsen fra de statslige told- og skatteforvaltninger.
  
Stk. 3. For finansieringsselskaber, der efter kursgevinstlovens § 25, stk. 7, har valgt at anvende reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 6, kan de statslige told- og skatteforvaltninger anmode Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om på deres vegne at kontrollere størrelsen af nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.v., som kan fradrages efter reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 6. Reglerne i stk. 2, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
 
5. I § 6 D, stk. 3, ændres »kursgevinstlovens § 25, stk. 7« til: »kursgevinstlovens § 25, stk. 10«, og »kursgevinstlovens § 25, stk. 6« ændres to steder til: »kursgevinstlovens § 25, stk. 9«.
Stk. 4. Finansieringsselskaber, der efter kursgevinstlovens § 25, stk. 7, har valgt at anvende reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 6, skal sammen med selskabets selvangivelse for det pågældende indkomstår indsende en erklæring afgivet af en statsautoriseret revisor, hvorved det attesteres, at de regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.v. er foretaget i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabslovens afsnit V, herunder at selskabet har kalenderåret som regnskabsår. Endvidere skal erklæringen indeholde oplysning om, hvorvidt selskabet opfylder betingelsen i kursgevinstlovens § 25, stk. 9, nr. 2. Reglerne i § 5, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse, hvis revisorattesten ikke er indsendt rettidigt.
 
6. I § 6 D, stk. 4, ændres »kursgevinstlovens § 25, stk. 7« til: »kursgevinstlovens § 25, stk. 10«, »kursgevinstlovens § 25, stk. 6« ændres til: »kursgevinstlovens § 25, stk. 9«, og »kursgevinstlovens § 25, stk. 9, nr. 2« ændres til: » kursgevinstlovens § 25, stk. 12, nr. 2«.
   
§ 7 C. Alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har ydet et vederlag, jf. ligningslovens § 16, stk. 4-6 og 9, i form af, at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse, eller i form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, foretage indberetning herom for hver enkelt modtager til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4. Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte for hver enkelt modtager af denne karakter, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 10.
 
7. I § 7 C, stk. 1, 2. pkt., ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 10« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 6«.
   
  
§ 17
  
I lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 29. august 2005, som ændret bl.a. ved § 11 i lov nr. 540 af 6. juni 2007 og senest ved § 3 i lov nr. 1341 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:
   
§ 15. For skibe m.v. omfattet af denne lov opgøres den skattepligtige indkomst på grundlag af nettotonnagen. Den skattepligtige indkomst udgør for hvert skib følgende grundbeløb pr. 100 nettoton (NT) pr. påbegyndt døgn, uanset om skibet er i drift eller ej:
 
1.§ 15, stk. 1, affattes således:
»For skibe m.v. omfattet af denne lov opgøres den skattepligtige indkomst på grundlag af nettotonnagen. Den skattepligtige indkomst udgør for hvert skib følgende grundbeløb pr. 100 nettoton (NT) pr. påbegyndt døgn, uanset om skibet er i drift eller ej:
1) Til og med 1.000 NT - 7,8 kr. pr. 100 NT
 
1) Til og med 1.000 NT - 8,97 kr. pr. 100 NT
2) Fra 1.001 NT til og med 10.000 NT - 5,6 kr. pr. 100 NT
 
2) Fra 1.001 NT til og med 10.000 NT - 6,44 kr. pr. 100 NT
3) Fra 10.001 NT til og med 25.000 NT - 3,35 kr. pr. 100 NT
 
3) Fra 10.001 NT til og med 25.000 NT - 3,85 kr. pr. 100 NT
4) Mere end 25.000 NT - 2,2 kr. pr. 100 NT
 
4) Mere end 25.000 NT - 2,53 kr. pr. 100 NT«
   
  
§ 18
  
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 2. oktober 2007, som ændret ved § 10 i lov nr. 521 af 17. juni 2008 og § 7 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændring:
   
  
1. I § 6, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
  
»Aktiver og passiver, hvor den hidtidige ejer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har medregnet fortjeneste eller tab efter realisationsprincippet, og hvor selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne fortjeneste eller tab på de pågældende aktiver og passiver efter lagerprincippet, anses for erhvervet henholdsvis påtaget af selskabet på omdannelsesdatoen til den værdi, der følger af 1. pkt.«
   
  
§ 19
  
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007, som ændret ved § 13 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007 og § 7 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 22 c.
  
---
  
Stk. 2. For at anvende ordningen i stk. 1 skal følgende betingelser være opfyldt:
  
---
  
2) Det kontantomregnede vederlag, som den skattepligtige betaler for aktierne eller anparterne, overstiger et grundbeløb på 343.150 kr. (i 1987-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
 
1. I § 22 c, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., ændres »343.150 kr. (i 1987-niveau)« til: »627.000 kr. (2010-niveau).«
   
§ 22 d. Skattepligtige personer, der har indkomst fra et af den skattepligtige udført arbejde af litterær eller skabende kunstnerisk karakter, og som ikke anvender virksomhedsordningen i afsnit I eller konjunkturudligningsordningen i § 22 b, kan foretage henlæggelse til indkomstudligning. Arbejdet må ikke være udført i ansættelsesforhold. Indkomsten må ikke hidrøre fra legater, stipendier eller lignende. Henlæggelsen, der ikke kan overstige indkomstårets indkomst som nævnt i 1. pkt. efter en eventuel lempelse efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, for hvilket henlæggelse foretages (henlæggelsesåret). Der kan alene foretages henlæggelse, såfremt indkomstårets skattepligtige indkomst efter fradrag for henlæggelsen vil overstige et grundbeløb på 96.500 kr. (i 1987-niveau). Henlæggelsen skal mindst udgøre 5.000 kr. og kan højst udgøre et grundbeløb på 321.700 kr. (i 1987-niveau) pr. indkomstår.
 
2. I § 22 d, stk. 1, 5. pkt., ændres »96.500 kr. (i 1987-niveau).« til: »176.400 kr. (2010-niveau).«
3. I § 22 d, stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, ændres »321.700 kr. (i 1987-niveau)« til: »587.800 kr. (2010-niveau)«.
   
§ 23 a. Den skattepligtige kan vælge at medregne højst 25.150 kr. af kapitalafkast, som overføres efter § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, eller som beregnes efter § 22 a, til den personlige indkomst. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
 
4. I § 23 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »25.150 kr.« til: »et grundbeløb på 46.000 kr. (2010-niveau)«.
5. I § 23 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »Beløbet« til: »Grundbeløbet«.
   
  
§ 20
  
I lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002, som ændret bl.a. ved § 11 i lov nr. 406 af 8. maj 2006 og § 11 i lov nr. 514 af 7. juni 2006 og senest ved § 14 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 33.
  
---
  
Stk. 5. For ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som, uden at være omfattet af stk. 4, både tjener til bolig for ejeren og benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, foretages fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom. Hvis der for en ejendom som nævnt i 1. pkt., der fraflyttes eller afstås, og som tidligere har tjent til bolig for ejeren, ikke er foretaget en fordeling af ejendomsværdien på den del af ejendommen, der har tjent til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom, foretager told- og skatteforvaltningen en sådan fordeling i fraflytnings- og afståelsesåret. For ejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 9, hvor en væsentlig del af ejendommen anvendes erhvervsmæssigt, foretages ligeledes en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den ansatte eller hovedaktionæren og på den øvrige ejendom.
 
1. I § 33, stk. 5, 3. pkt., stk. 6, 3. pkt., og stk. 7, 3. pkt., ændres »§ 16 A, stk. 9« til: »§ 16 A, stk. 6«.
Stk. 6. For ejendomme, som indeholder to selvstændige lejligheder, og som tjener til bolig for ejeren uden at være omfattet af stk. 4 eller 5, foretages fordeling af ejendomsværdien på de to selvstændige lejligheder. Stk. 5, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. For ejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 9, som indeholder to selvstændige lejligheder, foretages ligeledes en fordeling af ejendomsværdien på de to selvstændige lejligheder.
  
Stk. 7. For skovejendomme foretages i forbindelse med vurderingen fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom. Stk. 5, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. For skovejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 9, foretages ligeledes en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den ansatte eller hovedaktionæren, og på den øvrige ejendom. For skovbrugsejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, og som ejes af andre end stat og kommune, foretages desuden en fordeling af ejendomsværdien på den del af ejendommen, der benyttes til skov, og på den øvrige del af ejendommen.
  
   
§ 33 A.
  
---
  
Stk. 5. Ved anmodning om vurdering efter stk. 1 eller 2 betales et gebyr på et grundbeløb på 450 kr. for hver enkelt særskilte ansættelse. Det samme gælder, hvis der som følge af ændret benyttelse af ejendommen eller ændrede ejerforhold for ejendommen senere er behov for ny vurdering efter stk. 1 eller 2. Beløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.
 
2. I § 33 A, stk. 5, 1. pkt., ændres »450 kr.« til: »900 kr. (2010-niveau)«
   
  
§ 21
  
I lov om fonde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 11. august 1992, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:
   
§ 9.
  
---
  
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan en fonds bestyrelse uden fondsmyndighedens samtykke uddele aktiver svarende til det foregående regnskabsårs nettokursgevinster, som efter reglerne i kursgevinstloven skal medregnes ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst. Bestyrelsens beslutning om at anvende aktiverne til uddeling skal være truffet inden 6 måneder efter det foregående regnskabsårs afslutning. I øvrigt finder § 29, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
 
1. I § 9, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »kursgevinstloven«: »og aktieavancebeskatningsloven«.