L 203 Forslag til lov om ændring af lov om merværdiafgift og lov om afgift af lønsum m.v.

(Ophævelse af visse momsfritagelser og øget lønsumsafgift for den finansielle sektor m.v.).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)

Udvalg: Skatteudvalget

Samling: 2008-09

Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 22-04-2009

Lovforslag som fremsat

20081_l203_som_fremsat (html)

Læg i dokumentkurv

L 203 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om merværdiafgift og lov om afgift af lønsum m.v. (Ophævelse af visse momsfritagelser og øget lønsumsafgift for den finansielle sektor m.v.).

Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om merværdiafgift og lov om afgift af lønsum m.v. 1)

(Ophævelse af visse momsfritagelser og øget lønsumsafgift for den finansielle sektor m.v.)

§ 1

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 517 af 7. juni 2006, § 1 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 525 af 17. juni 2008 og senest § 3 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 1, nr. 8, ændres »Administration, udlejning« til »Udlejning«.

2.§ 13, stk. 1, nr. 9, affattes således:

»9) Levering af fast ejendom. Fritagelsen omfatter dog ikke:

a) Levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord.

b) Levering af en byggegrund, uanset om den er byggemodnet, samt særskilt levering af en bebygget grund.«

3.§ 13, stk. 1, nr. 16, ophæves.

Nr. 17-22 bliver herefter nr. 16-21.

4. I § 13, indsættes efter stk. 2, som stk. 3:

»Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af fast ejendom i henhold til stk. 1, nr. 9.«

5.§ 43, stk. 3, nr. 4, affattes således:

»4) Ved levering af fast ejendom, som er fritaget for afgift efter § 13, stk. 1, nr. 9. Leveringen sidestilles med den faste ejendoms overgang til ikke fradragsberettiget anvendelse. Regulering kan dog undlades i det omfang, køberen overtager reguleringsforpligtelsen.«

6.§ 51, stk. 1, 4. pkt., ophæves.

7.§ 51, stk. 1, 5. pkt., (som bliver 4. pkt.) affattes således:

»Der kan tilsvarende gives tilladelse til frivillig registrering af køb og til- og ombygning af fast ejendom, som er fritaget for afgift jf. § 13, stk. 1, nr. 9, med henblik på salg til en registreret virksomhed.«

8. Efter § 66 indsættes:

»Kapitel 16A

Særordning for rejsebureauer

§ 67. Særordningen i dette kapitel finder anvendelse på transaktioner udført af rejsebureauer, der handler i eget navn over for den rejsende, og som til rejsens gennemførelse anvender leveringer af varer og ydelser, der foretages af andre afgiftspligtige personer.

Stk. 2. Særordningen finder ikke anvendelse på rejsebureauer, der udelukkende fungerer som formidlere, og for hvem § 27, stk. 3, nr. 3, om udlæg finder anvendelse.

Stk. 3. Ved anvendelsen af dette kapitel betragtes rejsearrangører som rejsebureauer.

§ 67 a. De transaktioner, der på de betingelser, der er fastsat i § 67, stk. 1, udføres af rejsebureauet med henblik på gennemførelse af en rejse, anses som én enkelt ydelse.

§ 67 b. Leveringsstedet for enkeltydelsen, jf. § 67 a, fastsættes i overensstemmelse med § 15, stk. 1.

§ 67 c. Afgiftsgrundlaget for enkeltydelsen, jf. § 67 a, er rejsebureauets fortjenstmargen, hvorved forstås forskellen mellem det samlede beløb uden afgift, der skal betales af den rejsende, og rejsebureauets faktiske omkostninger til de af andre afgiftspligtige personer foretagne leveringer af varer og ydelser, når disse leveringer direkte kommer den rejsende til gode.

§ 67 d. Hvis de transaktioner, som udføres for rejsebureauet af andre afgiftspligtige personer, gennemføres uden for EU, sidestilles bureauets ydelser med virksomhed som formidler, der handler i en andens navn og for en andens regning, og som i medfør af § 34, stk. 1, nr. 17, er fritaget for afgift.

Stk. 2. Hvis transaktionerne i henhold til stk. 1 gennemføres såvel inden for som uden for EU, skal kun den del af rejsebureauets ydelser, der vedrører transaktioner gennemført uden for EU, anses som afgiftsfri.

§ 68. De afgiftsbeløb, som andre afgiftspligtige personer fakturerer rejsebureauet for transaktioner i henhold til § 67 a, der direkte kommer den rejsende til gode, berettiger hverken til fradrag eller godtgørelse.

§ 68 a. Faktura udstedes i henhold til § 52. Hvis kunden hverken er en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person, kan rejsebureauet undlade at oplyse afgiftsbeløb og afgiftsgrundlag i fakturaen.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fakturakrav og regnskabsføring.«

§ 2

I lov om afgift af lønsum m.v. (lønsumsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 22. maj 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 517 af 7. juni 2006, § 1 i lov nr. 526 af 17. juni 2008 og § 20 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, udgår »nr. 8,« og »nr. 15-17« ændres til: »nr. 15, nr. 17«.

2.§ 1, stk. 2, nr. 6, ophæves.

3.§ 4, stk. 2, nr. 3, ophæves.

»3) Organisationer, fonde, foreninger, loger m.v.«

Nr. 4 bliver herefter nr. 3, og affattes således:

4.§ 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For virksomheder omfattet af § 4, stk. 2, er afgiften 10,5 pct. af virksomhedens lønsum.«

5.§ 5, stk. 3, affattes således:

»For virksomheder omfattet af § 4, stk. 3, er afgiften 5,33 pct. af virksomhedens lønsum.«

6.§ 5, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. For offentlige virksomheder, der ikke omfattes af § 4, stk. 1, er afgiften 5,33 pct. af virksomhedens lønsum.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 6, træder i kraft den 1. juli 2009.

Stk. 3. § 2, nr. 4, træder i kraft den 1. januar 2013.

Stk. 4. Virksomheder omfattet af afgiftspligten i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, kan anmode told- og skatteforvaltningen om godtgørelse af afgift på udgifter til byggemodning, advokat, revisor m.v. afholdt inden den 1. januar 2011, når leveringen af byggegrunden eller den særskilte levering af en bebygget grund sker med afgift efter den 1. januar 2011. Godtgørelsen omfatter fradragsberettigede byggemodningsudgifter m.v., der ikke tidligere er fradraget og gives i forbindelse med det afgiftspligtige salg. Anmodningen om godtgørelse skal indsendes samtidig med angivelsen af afgift vedrørende salget. For grunde, der ikke er solgt 5 år efter den 1. januar 2011, kan godtgørelse gives ved udgangen af 2015. Udgifterne skal kunne dokumenteres på anmodning af told- og skatteforvaltningen, og dokumentationen skal opbevares i 5 år efter anmodningstidspunktet.

Stk. 5. Virksomheder omfattet af afgiftspligten efter ændringen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, og ophævelse af momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 3, kan anmode told- og skatteforvaltningen om godtgørelse af afgift på nødvendige udgifter til indkøb til tilpasning af IT-udstyr og software, rådgivning m.v., som er afholdt inden den 1. januar 2011, når leveringerne er afgiftspligtige. Godtgørelsen omfatter fradragsberettigede udgifter, der ikke tidligere er fradraget. Anmodning om godtgørelse kan tidligst indsendes den 1. januar 2011 og kan senest indsendes samtidig med angivelsen for den afgiftsperiode, som udløber den 30. juni 2011. Udgifterne skal kunne dokumenteres på anmodning af told- og skatteforvaltningen, og dokumentationen skal opbevares i 5 år efter anmodningstidspunktet.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse
1.	Indledning
2.	Lovforslagets enkelte elementer
	2.1.	Levering af fast ejendom
		2.1.1.	Gældende ret
		2.1.2.	Forslagets indhold
	2.2.	Rejsebureauer, turistkontorer m.v.
		2.2.1.	Gældende ret
		2.2.2.	Forslagets indhold
	2.3.	Ejendomsadministration
		2.3.1.	Gældende ret
		2.3.2.	Forslagets indhold
	2.4.	Øget lønsumsafgift for den finansielle sektor
		2.4.1.	Gældende ret
		2.4.2.	Forslagets indhold
	2.5.	Forenkling af momsregistreringen ved udlejning af fast ejendom
		2.5.1.	Gældende ret
		2.5.2.	Forslagets indhold
3.	Økonomiske konsekvenser for det offentlige
	3.1.	Levering af fast ejendom
	3.2.	Rejsebureauer, turistkontorer m.v.
	3.3.	Ejendomsadministration
	3.4.	Øget lønsumsafgift for den finansielle sektor
	3.5.	Forenkling af momsregistreringen ved udlejning af fast ejendom
4.	Administrative konsekvenser for det offentlige
5.	Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
	5.1.	Levering af fast ejendom
	5.2.	Rejsebureauer, turistkontorer m.v.
	5.3.	Ejendomsadministration
	5.4.	Øget lønsumsafgift for den finansielle sektor
	5.5.	Forenkling af momsregistreringen ved udlejning af fast ejendom
6.	Administrative konsekvenser for erhvervslivet
	6.1.	Levering af fast ejendom
	6.2.	Rejsebureauer, turistkontorer m.v.
	6.3.	Ejendomsadministration
	6.4.	Øget lønsumsafgift for den finansielle sektor
	6.5.	Forenkling af momsregistreringen ved udlejning af fast ejendom
7.	Administrative konsekvenser for borgerne
8.	Miljømæssige konsekvenser
9.	Forholdet til EU-retten
	9.1.	Levering af fast ejendom
	9.2.	Rejsebureauer, turistkontorer m.v.
	9.3.	Ejendomsadministration
10.	Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11.	Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har den 1. marts 2009 indgået en aftale om »Forårspakke 2.0«. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0 - vækst, klima, lavere skat).

For så vidt angår dette forslag fremgår følgende af aftaleteksten:

»Der eksisterer i dag en række særregler på momsområdet. Forskellige former for erhvervsaktivitet, som er fritaget for moms, medfører en konkurrencemæssig begunstigelse i forhold til beslægtede aktiviteter.

Parterne blev derfor enige om pr. 1. januar 2011 at ophæve momsfritagelsen for følgende erhvervsaktiviteter:

- Levering af fast ejendom

- Rejsebureauer m.v.

- Ejendomsadministration«

Parterne blev endvidere enige om at øge lønsumsafgiften for selskaber i den finansielle sektor med virkning fra den 1. januar 2013.

Endelig foreslås en forenkling af reglerne vedrørende momsregistrering for udlejning af fast ejendom til erhvervsformål. Dette forslag er ikke en del af aftalen om »Forårspakke 2.0«, men er en del af Skatteministeriets systematiske regelforenkling på baggrund af den såkaldte AMVAB måling af Skatteministeriet.

I forbindelse med en systematisk gennemgang af momsloven blev Skatteministeriet opmærksom på, at lovens krav om indhentelse af samtykkeerklæringer fra lejerne i forbindelse med udlejers frivillige momsregistrering for udlejning af lejemål til erhvervsformål, tidsmæssigt udgjorde en stor administrativ byrde ved udfyldelsen af momsregistreringsblanketten.

2. Lovforslagets enkelte elementer

2.1. Levering af fast ejendom

2.1.1. Gældende ret

Levering af fast ejendom er momsfritaget ifølge momsloven. Der er ingen undtagelser herfra. Der skal således i ingen tilfælde betales moms ved salg af fast ejendom.

Fast ejendom er typisk bygninger eller grunde. Som fast ejendom anses eksempelvis parkeringspladser, transformatorstationer og broer. Som fast ejendom anses også træer og avl på roden, hegn, brønde, anlæg og bygningstilbehør, så længe det er grundfaste konstruktioner og således anbragt i eller på bygningen eller på grunden. Som eksempler på sædvanligt bygningstilbehør kan nævnes varmeanlæg til opvarmning af rum, olietanke til varmeanlæg, faste ventilatorer til ventilation af rum og sprinkleranlæg.

Den danske momsfritagelse for levering af fast ejendom er mere vidtgående end momsfritagelsen for levering af fast ejendom i momssystemdirektivet.

Momssystemdirektivet (Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem) har ligesom momsloven regler om momsfritagelse for levering af fast ejendom, men i direktivet er momsfritagelsen af et mere begrænset omfang.

Følgende er omfattet af momsfritagelsen i momssystemdirektivet:

- Levering af bygninger eller dele heraf med tilhørende jord med undtagelse af levering af en bygning eller en del af en bygning med tilhørende jord inden første indflytning.

- Levering af ubebygget fast ejendom med undtagelse af levering af en byggegrund.

Følgende transaktioner er således momspligtige ifølge momssystemdirektivet:

- Levering af en bygning eller en del af en bygning med tilhørende jord inden første indflytning.

- Levering af en byggegrund.

- Levering af bebyggede grunde.

Ved en bygning forstås enhver grundfast konstruktion. Medlemsstaterne kan fastlægge de nærmere betingelser for anvendelsen af de anførte kriterier for momspligtig levering af en bygning m.v. på ombygninger og definere begrebet »tilhørende jord«. Medlemsstaterne kan anvende andre kriterier end første indflytning, som f.eks. perioden mellem dagen for bygningens færdiggørelse og dagen for første levering, eller perioden mellem dagen for første indflytning og dagen for senere levering, såfremt disse to perioder ikke overstiger henholdsvis fem og to år.

Ved byggegrund forstås en grund, hvad enten den er byggemodnet eller ikke, når medlemsstaten anser grunden for at være en sådan.

Endvidere kan medlemsstaterne anse enhver, der lejlighedsvis udfører en af disse momspligtige transaktioner vedrørende fast ejendom, som en afgiftspligtig person.

Danmark har med hjemmel i overgangsreglerne i momssystemdirektivet kunnet opretholde momsfritagelsen for disse transaktioner vedrørende fast ejendom, som ellers er momspligtige ifølge direktivet. Hvis Danmark gør transaktionerne momspligtige, vil det nationalt ikke være muligt at genindføre momsfritagelsen på et senere tidspunkt.

Mens salg af fast ejendom er undtaget fra momspligt ifølge momsloven, gælder der almindelig momspligt for salg af byggeydelser vedrørende fast ejendom (byggeri for fremmed regning). Der skal således moms på salg af byggearbejde, herunder projekteringsarbejde og lignende samt de anvendte materialer. Byggevirksomheder kan til forskel herfra for egen regning på egen, lejet eller lejers grund opføre bygninger til salg eller udlejning (byggeri for egen regning).

Den virksomhed, som bygger for egen regning med henblik på at foretage en leverance af f.eks. fast ejendom, skal betale såkaldt pålægsmoms af den byggeydelse, som virksomheden selv har udført. Pålægsmomsen er en særlig moms, da den ikke beregnes af virksomhedens omsætning. Pålægsmomsen beregnes som 25 pct. af et momsgrundlag, som udgøres af byggeydelsens normale værdi, inklusive avance. Værdien af det håndværksarbejde m.v., som virksomheden betaler fremmede underleverandører for, skal ikke indgå ved opgørelsen af momsgrundlaget for byggeriet. Endvidere medregnes ikke værdien af byggeydelser, som virksomhedens indehaver selv har udført (f.eks. murermesterens eget arbejde), når bygningen efter opførelsen m.v. anvendes til privat brug for virksomhedens indehaver.

Der skal i praksis sondres mellem byggeri for fremmed regning og for egen regning. Hvis byggearbejdet (f.eks. indledende støbning af fundament), er påbegyndt efter handelens indgåelse, er der tale om byggeri for fremmed regning. Hvis byggearbejdet er påbegyndt før handelens indgåelse, er der tale om byggeri for egen regning.

Den virksomhed, som bygger for fremmed regning, hvor der skal moms på salget af byggearbejde og projekteringsarbejde og lignende, kan fradrage momsen af de udgifter, som kan henføres til salget, efter momslovens almindelige regler.

Den virksomhed, som bygger for egen regning, og som skal betale pålægsmoms, kan fradrage moms af udgifter, som kan henføres til byggeydelsen, hvoraf der skal betales pålægsmoms. Virksomheden kan ikke fradrage momsen af udgifter til fremmede underleverandører, som har bidraget til byggeriet. Hvis virksomhedens byggeydelser vedrører en momspligtig transaktion, vil den imidlertid kunne fradrage såvel pålægsmomsen af byggeydelser som momsen af udgifter til fremmede underleverandører efter momslovens almindelige regler. Det vil f.eks. gælde, hvis virksomheden er frivilligt registreret for køb og opførelse m.v. af fast ejendom samt byggemodning af jord med henblik på salg til en momsregistreret virksomhed. Det er en betingelse herfor, at køberen overfor told- og skatteforvaltningen erklærer sig indforstået med at overtage sælgers momsreguleringsforpligtelse (der gælder særlige regler om regulering af momsfradrag vedrørende fast ejendom).

Momslovens regler vedrørende byggeri og levering af fast ejendom gælder for afgiftspligtige personer. Ved afgiftspligtige personer forstås 1) enhver juridisk eller fysisk person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, 2) offentlige forsyningsvirksomheder og 3) andre statslige, regionale og kommunale institutioner, for så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder. De to sidstnævnte typer afgiftspligtige personer er dog undtaget fra reglerne om pålægsmoms ved byggeri for egen regning. F.eks. er kommunerne undtaget.

Ved begrebet økonomisk virksomhed i direktivet forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller leverandør af ydelser samt virksomhed indenfor liberale erhverv og dermed sidestilede erhverv, uanset formålet med eller resultatet af virksomheden. Både den regelmæssige virksomhedsdrift og de mere lejlighedsvise transaktioner er omfattet af begrebet økonomisk virksomhed i momsloven. Salg af egne private genstande er ikke erhvervsmæssigt salg og anses ikke for økonomisk virksomhed.

Momsbeskatningsstedet for levering af fast ejendom og tjenesteydelser, som vedrører fast ejendom, er her i landet, når den faste ejendom er beliggende her i landet.

2.1.2. Forslagets indhold

Med dette lovforslag foreslås ophævelse af momsfritagelsen for levering af nye bygninger med tilhørende jord og byggegrunde herunder særskilt levering af bebyggede grunde. Med andre ord foreslås, at der indføres moms på erhvervsmæssigt salg af fast ejendom i form af nye bygninger med tilhørende jord og byggegrunde. Anden levering af fast ejendom vil fortsat være momsfritaget f.eks. levering af en bygning efter første indflytning.

Ophævelsen af momsfritagelsen for levering af nye bygninger med tilhørende jord og byggegrunde betyder, at de danske momsregler på dette område bringes i overensstemmelse med de almindelige regler i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (momssystemdirektivet). Det vil ikke være muligt nationalt at genindføre momsfritagelsen på et senere tidspunkt.

Ophævelsen af momsfritagelsen indebærer, at den værdiskabelse, som realiseres i forbindelse med salget af nye bygninger med tilhørende jord og byggegrunde, i alle tilfælde pålægges moms. Der er tale om, at en begunstigelse ophæves, hvilket vil medføre mere effektiv allokering af ressourcerne i ejendoms- og byggebranchen.

Ophævelsen af momsfritagelsen for levering af nye bygninger m.v. og byggegrunde betyder, at leverandørerne får ret til at fradrage moms af udgifter til fremmede byggeydelser m.v., som kan henføres til leveringen.

Som konsekvens af ophævelsen af momsfritagelsen overflødiggøres reglerne om frivillig momsregistrering i forbindelse med levering af nye bygninger m.v. og byggegrunde til momsregistrerede virksomheder. Derfor foreslås disse regler ophævet.

Der foreslås endvidere en overgangsregel for levering af grunde samt særskilt levering af bebyggede grunde, når en leverandør af sådanne grunde har haft udgifter til byggemodning, advokat, revisor mv. i relation til grunden inden lovens ikrafttrædelse, som først sælges efter lovens ikrafttrædelse. Med salg menes tidspunktet for købsaftalens indgåelse. Årsagen hertil er, at lovforslaget indfører moms på salg af sådanne grunde, og for at undgå at sælger belastes af købsmoms, kan denne få godtgjort moms på udgifterne, som ikke allerede er fradraget. Godtgørelse indrømmes i forbindelse med angivelse af afgift vedrørende salget. Udgifter i forbindelse med grunde, der ikke er solgt 5 år efter lovens ikrafttrædelse kan godtgøres på dette tidspunkt.

Der er ikke foreslået en overgangsordning for nye ejendomme, idet loven kun har virkning for nye ejendomme, hvor byggeriet eller til-/ombyggeriet påbegyndes efter lovens ikrafttrædelse. Påbegyndelsestidspunktet for nyt byggeri anses for at være tidspunktet for påbegyndelsen af støbning af fundament.

Endvidere foreslås reglerne om regulering for investeringsgoder i § 43, stk. 3, nr. 4, ændret, således at levering af fast ejendom, som er momspligtig som følge af forslaget, ikke omfattes. Bestemmelsen omfatter efter ændringen således kun salg af momsfri fast ejendom (gamle ejendomme). Salg af nye momspligtige ejendomme vil derimod kunne omfattes af den gældende formulering af § 43, stk. 3, nr. 3.

Endelig forslås det at bemyndige skatteministeren til at fastsætte nærmere regler for, hvorledes afgrænsningen mellem det afgiftsfrie og det afgiftspligtige område bliver, idet der nu bl.a. skal sondres mellem »nye« og »gamle« ejendomme m.v.

Skatteministeren vil fastsætte afgrænsningen mellem det afgiftsfrie og det afgiftspligtige område med udgangspunkt i det nedenfor anførte i en senere ændring af momsbekendtgørelsen.

Ved en bygning forstås enhver grundfast konstruktion. Levering af dele heraf anses for at være levering af en bygning eksempelvis salg af hver enkelt ejerlejlighed i en ejendom.

En bygning er ny inden første indflytning, dvs. før bygningen tages i brug. Hvis dette kriterium på en ny bygning var det eneste kriterium, ville sælger have mulighed for at omgå momsen ved at sørge for, at bygningen tages i brug inden første levering, hvorpå bygningen umiddelbart kan sælges uden moms. For at undgå denne situation anses en bygning også for at være ny på dagen for første levering af bygningen, når leveringen sker mindre end fem år efter dagen for bygningens færdiggørelse, som senest er dagen for første indflytning.

En bygning, hvorpå der i væsentligt omfang er udført til- og ombygningsarbejde, og som sættes til salg, vil være i direkte konkurrence med nye bygninger til salg, som efter forslaget skal leveres med moms. På den baggrund anses en bygning, på hvilken der i væsentligt omfang er udført til- og ombygningsarbejde, også for at være en ny bygning, når den til-/ombyggede bygning leveres inden første indflytning, dvs. før bygningen tages i brug. For igen at undgå omgåelse af momsreglerne anses bygningen også for ny på dagen for første levering af bygningen, når leveringen sker mindre end fem år efter dagen for til-/ombygningens færdiggørelse.

Med til- og ombygningsarbejde i væsentlig omfang menes, når værdien af til- og ombygningsarbejdet overstiger 50 pct. af salgssummen ved en første levering af en bygning eller 25 pct. af salgssummen ved en første levering af en bygning med tilhørende jord.

I det omfang en nyopført tilbygning sælges separat anses den for at udgøre en ny bygning og salgssummen udgør momsgrundlaget. Sælges tilbygningen derimod sammen med den eksisterende bygning, vurderes om omfanget af tilbygningsarbejdet er væsentligt.

Værdien af til- eller ombygningsarbejdet fastsættes som summen af en normalværdi af virksomhedens eget arbejde og materialerne vedrørende bygningen inklusiv almindelig avance, jf. momslovens § 28, stk. 3, og værdien af det håndværksarbejde m.v., som virksomheden har fået leveret af andre leverandører.

For bygninger, der er ibrugtaget, reduceres værdien af til- og ombygningsarbejdet opgjort på anskaffelses- eller ibrugtagningstidspunktet med 1/10 for hvert påbegyndt efterfølgende regnskabsår indtil det år, hvor ejendommen sælges.

Det betyder, at der kan gives nedslag i værdien i det år, hvor ejendommen sælges, men ikke i anskaffelses- eller ibrugtagningsåret.

Der henvises til eksempel B i de specifikke bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4.

Ved en byggegrund forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning (planloven) eller forskrifter udstedt i medfør heraf, er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. den nye affattelse af § 13, stk. 1, nr. 9, litra a) jf. dette forslags § 1, nr. 2.

Overdragelse af tinglige rettigheder, som giver indehaveren heraf brugsret til en ny bygning med eventuel tilhørende jord eller til en byggegrund samt overdragelse af andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en ny bygning med eventuel tilhørende jord eller over en byggegrund, anses for at være levering af en ny bygning med eventuel tilhørende jord.

Nedenfor gives dels et eksempel på salg af en byggegrund og dels et eksempel på salg af et enfamiliehus ved de nuværende regler og ved de foreslåede nye momsregler.

En virksomhed eller en kommune sælger en byggegrund, som er byggemodnet. Det forudsættes beregningsteknisk, at den øgede momsbelastning på byggegrunden nedvæltes.

Kr.	Nuværende momsregler	Nye momsregler
Byggegrund før byggemodning	231.250	231.250
Udgifter til byggemodning,	175.000	175.000
25 pct. købsmoms herpå	43.750	43.750
Momsfradrag	0	- 43.750
Avance	50.000	- 6.250
Salgspris uden moms	500.000	400.000
25 pct. salgsmoms heraf	0	100.000
Salgspris	500.000	500.000

En virksomhed køber ovennævnte byggegrund og opfører et enfamiliehus på grunden med henblik på salg. Det forudsættes beregningsteknisk, at momsen på værditilvæksten overvæltes i højere priser.

Kr.	Nuværende momsregler	Nye momsregler
Køb af byggemodnet byggegrund	500.000	400.000
25 pct. købsmoms herpå	0	100.000
Køb fra underleverandører	800.000	800.000
25 pct. købsmoms herpå	200.000	200.000
Momsfradrag	0	- 300.000
Entreprenørens eget arbejde	200.000	200.000
Avance	237.500	237.500
25 pct. pålægsmoms af summen af eget arbejde på 200.000 og en normalavance på 50.000 (fiktiv normalværdi)	62.500	0
Salgspris uden moms	2.000.000	1.637.500
25 pct. salgsmoms herpå	0	409.375
Salgspris	2.000.000	2.046.875

2.2. Rejsebureauer, turistkontorer m.v.

2.2.1. Gældende ret

Rejsebureauers leveringer af varer og ydelser er som udgangspunkt momspligtig i henhold til artikel 306 - 310 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (momssystemdirektivet), dog således at rejsebureauydelser vedrørende rejser til destinationer uden for EU og rejser mellem destinationer uden for EU er omfattet af reglerne om fritagelse for moms med samtidig ret til fradrag. Ordningen karakteriseres også som moms med nulsats, hvilket skal forstås således, at der er fradragsret for købsmoms, men at der ikke skal betales salgsmoms.

Hvis rejsebureauydelsen leveres i forbindelse med rejser til destinationer såvel inden for som uden for EU, skal kun den del af rejsebureauydelsen, der relaterer sig til rejser uden for EU, anses for at være momsfri efter momssystemdirektivet.

Det bemærkes, at EU's geografiske område ikke er helt identisk med det territoriale anvendelsesområde for momssystemdirektivet. For eksempel er De Kanariske Øer en del af Spanien, mens de ikke er omfattet af EU's momsregler. Tilsvarende kunne for Finlands og Storbritanniens vedkommende nævnes Ålandsøerne og Kanaløerne. Rejsebureauydelser i relation til rejser til sådanne destinationer bliver derfor momsmæssigt betragtet som rejser til lande uden for EU.

Momssystemdirektivet indeholder dog en række overgangsbestemmelser i tilknytning hertil.

Således benytter Danmark sig i dag af en overgangsordning, en såkaldt »stand-still« klausul, hvorefter Danmark kan opretholde de nationale fritagelsesbestemmelser, som var gældende, allerede da sjette momsdirektiv (Rådets direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag) trådte i kraft i 1978.

Den nugældende momsfritagelse for rejsebureauvirksomhed omfatter ikke alle former for rejsebureauvirksomhed.

Fritagelsen omfatter for det første rejsebureauvirksomhed, hvor rejsebureauet handler i eget navn over for den rejsende og til rejsens gennemførelse anvender leveringer af varer og ydelser, der foretages af andre afgiftspligtige personer. Denne del af fritagelsen omfatter både rejser til destinationer inden for EU og uden for EU.

Som rejsebureauvirksomhed betragtes også den virksomhed, som en rejsearrangør udfører med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af turistrejser.

Som eksempel på fritagne rejsearrangørydelser kan nævnes færdigpakkede charterrejser, der sælges af arrangøren i eget navn direkte til den rejsende, og hvor arrangøren indkøber alle rejsens elementer fra andre virksomheder.

Som et andet eksempel kan nævnes et tilfælde, hvor en rejsekunde besøger et rejsebureaus hjemmeside og sammensætter en pakke bestående af flere dele, f.eks. hotel, fly og underholdning på destinationen, som sælges af bureauet i eget navn, men som indkøbes hos underleverandører.

For det andet omfatter den nuværende fritagelse for rejsebureauvirksomhed, ydelser leveret af rejsebureauer, der handler i den rejsendes navn og for dennes regning ved rejser inden for EU. Som eksempel kan nævnes et tilfælde, hvor et rejsebureau først rådgiver en kunde og dernæst på kundens vegne og i kundens navn bestiller hotel, fly, rundvisning mv. hos lokale leverandører på rejsemålet.

En stor del af rejsebureauerne er efter de gældende regler momspligtige af en del af deres ydelser. Salg af pakkerejser, hvor rejsearrangøren selv ejer fly og hoteller på destinationen vil således være momspligtige, fordi arrangøren ikke har anvendt ydelser leveret af underleverandører. Der vil momsmæssigt være beskatningssted (leveringssted) for de leverede ydelser efter de almindelige momsregler. Ophold på hotel vil derfor være momspligtigt der, hvor hotellet er beliggende. Flytransport har leveringssted i de lande, som overflyves. Udenrigsflytransport af passagerer er dog i de fleste lande momspligtigt til nulsats. I Danmark er udenrigsflytransport af passagerer momsfrit, men flyselskaberne har ret til en særlig momsgodtgørelse.

Hvis kun en del af pakkerejsen produceres af arrangøren selv, medens andre ydelser købes af underleverandører, skal pakkens pris fordeles mellem en momsfri del (ydelserne leveret af underleverandører) og en momspligtig del (de egne ydelser).

Salg af pakkerejser til andre rejsebureauer er ligeledes momspligtigt efter de almindelige momsregler, fordi pakkerejsen så ikke anses for solgt til den rejsende.

Rejsebureauer, der optræder som formidler af en anden virksomheds ydelser (agent for andre virksomheder), er ligeledes momspligtige. For eksempel er formidling af flybilletter mod provision fra flyselskaberne (agentprovision) en momspligtig ydelse, mens det er flyselskaberne, som bærer såvel den økonomiske som den transportmæssige risiko for gennemførelse af flyrejserne. Derimod er modtagelse af gebyrer o. lign. direkte fra den rejsende som nævnt momsfri for rejsebureauet.

Rejsebureauer, der udelukkende fungerer som formidlere, og dermed udelukkende handler i transportvirksomheds navn og for dennes regning, er således i dag fuldt momspligtige efter momslovens hovedregel om levering af momspligtige ydelser.

Hvor formidlingsydelser leveres i relation til rejser til destinationer uden for EU, eller mellem destinationer uden for EU, er formidlingsydelsen omfattet af reglerne om afgiftsfritagelse for ydelser, der udføres af formidlere, som handler i andres navn og for andres regning, når de medvirker ved transaktioner, som udføres uden for EU, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 17. Dvs. fritagelse med fradragsret (nulsats). Dette gælder, uanset om rejsebureauet leverer sin formidlingsydelse til den rejsende eller til flyselskaber m.v.

Endvidere er turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed fritaget for moms.

De gældende regler giver dog allerede i dag mulighed for, at et turistkontor kan vælge at være momsregistreret og dermed svare moms af vederlaget for kontorets oplysnings- og informationsvirksomheden.

Turistkontorers øvrige levering af varer og ydelser er til gengæld momspligtig. Eksempelvis er annonceindtægter fra turistbrochurer momspligtig, og på den samme måde er indtægter fra salg af varer og ydelser ved sommerfester, udlejning af cykler m.v. også momspligtig.

2.2.2. Forslagets indhold

Med lovforslaget ophæves momsfritagelsen for rejsebureauvirksomhed, således at der indføres momspligt, hvor rejsebureauet enten handler i eget navn over for den rejsende og til rejsens gennemførelse anvender leveringer af varer og ydelser, der foretages af andre afgiftspligtige personer, eller hvor rejsebureauet handler i den rejsendes navn og for dennes regning i forbindelse med rejser inden for EU.

Der er i momssystemdirektivets artikel 306-310 særlige regler for opgørelse af den momspligtige værdi for salg af pakkerejser. Hvor rejsebureauet handler i eget navn over for den rejsende og anvender varer og ydelser, der præsteres af andre virksomheder, skal rejsebureauet betale moms i den medlemsstat, hvor rejsebureauet har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, hvorfra ydelsen præsteres af bureauet. Den momspligtige værdi er bureauets fortjenstmargen, dvs. forskellen mellem det samlede beløb uden moms, der skal betales af den rejsende og bureauets faktiske omkostninger til andre virksomheder, når disse leverancer direkte kommer den rejsende til gode.

I tilfælde, hvor pakkerejsen anvendes til brug for momspligtige formål, vil køber have fradragsret for momsbeløbet i overensstemmelse med momslovens almindelige regler for fradrag. Virksomhederne har således alene fradragsret for moms af rejsebureauydelser, når der er tale om udgifter af streng erhvervsmæssig karakter til brug for momspligtig virksomhed.

Samtidig med lovforslaget ophæves lønsumsafgiftspligten for rejsebureauvirksomhed omfattet af den nugældende momsfritagelse.

Med lovforslaget ophæves endvidere momsfritagelsen for turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed, således at disse ydelser fremover bliver omfattet af momslovens hovedregel om levering af momspligtige varer og ydelser.

Samtidig ophæves lønsumsafgiftspligten for turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed.

2.3. Ejendomsadministration

2.3.1. Gældende ret

I dag er administration sammen med udlejning og bortforpagtning af fast ejendom fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Fritagelsen for moms for administration af fast ejendom gælder både i relation til administration af udlejningsejendomme og administration af ejerlejligheds- og andelsboligforeninger. Derimod er administration af grundejerforeninger allerede i dag momspligtig.

Til gengæld er fritagelsen for moms for administration af fast ejendom i dag omfattet af pligten til at betale lønsumsafgift, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Typiske opgaver for en administrator af fast ejendom kan være at:

- Føre regnskab over ejendommens indtægter og udgifter herunder indberetning til Grundejernes investeringsfond, samt udfærdigelse af varme- og skatteregnskab.

- Stå for den løbende udlejning, udfærdigelse af lejekontrakter, opkrævning af leje, rykning i tilfælde af manglende betaling m.v.

- Tage initiativ til, at reparations- og vedligeholdelsesarbejder udføres på ejendommen, samt for betaling heraf. Administrator betaler også regninger for skat, brændsel, vand, el mv. Administrator ansætter og afskediger samt betaler vicevært, varmemester m.fl. samt træffer mere væsentlige dispositioner vedrørende ejendommens renholdelse. Under administrators ansættelse og afskedigelse af vicevært, varmemester m.fl. henhører tillige administrators instruktion/ledelse af de pågældende (inspektøropgaver) og administrators tilvejebringelse af viceværtsafløser under ferie, sygdom og lign.

Derimod er f.eks. viceværtarbejde mod vederlag ikke en af de opgaver, som administrator kan udføre som momsfritaget ejendomsadministration. Her er i stedet tale om levering af momspligtige ydelser.

Administration af fast ejendom kan også udføres uden at der erlægges et vederlag herfor mellem to parter. Det er eksempelvis tilfældet, når en udlejer udfører administration af fast ejendom vedrørende egne ejendomme, og omkostningerne hertil indregnes i den momsfrie husleje. Disse egne ydelser indgår i dag ikke i afgiftsgrundlaget.

2.3.2. Forslagets indhold

Den nuværende fritagelse for moms af administration af fast ejendom ophæves, således at afgiftspligtige personers levering af ydelser mod vederlag omfattende administration af fast ejendom bliver momspligtig efter momslovens hovedregel om levering af afgiftspligtige ydelser.

Ændringerne i lønsumsafgiftsloven er udelukkende konsekvensændringer som følge af indførelse af momspligt, idet lønsumsafgiftspligten ophæves.

2.4. Øget lønsumsafgift for den finansielle sektor

2.4.1. Gældende ret

Som udgangspunkt betaler virksomheder, der har momsfrie aktiviteter, lønsumsafgift.

Der findes 4 forskellige metoder/satser til beregning af lønsumsafgiften. Metoden afhænger af, hvilken type virksomhed, der er tale om. Metoderne er beskrevet i nedenstående oversigt.

Metode	Beregningsgrundlag/sats	Virksomhedstype
1	3,08 pct. af lønsummen + 2,5 pct. af 90 pct. af lønsummen.	Lotterier, Tipstjenesten o. lign., turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed, organisationer, fonde, foreninger, herunder almennyttige boligselskaber, loger m.v. Offentlige virksomheder, der ikke er omfattet af metode 4.
2	5,08 pct. af lønsummen + 4,5 pct. af 90 pct. af lønsummen.	Virksomheder indenfor den finansielle sektor, der omfatter virksomheder med aktiviteter vedrørende forsikring, ind- og udlån, kreditformidling, pensionsopsparing, investeringsforvaltning, betalingsformidling samt handel med værdipapirer eller valuta.
3	2,5 pct. af værdien af avissalget.	Virksomheder der udgiver eller importerer aviser.
4	3,08 pct. af lønsummen med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud. Overskud/underskud som defineret i § 4, stk. 1.	Øvrige lønsumsafgiftspligtige virksomheder.

2.4.2. Forslagets indhold

Det foreslås at forhøje lønsumsafgiftssatsen for virksomheder indenfor den finansielle sektor, der i dag betaler lønsumsafgift efter metode 2.

For disse virksomheder foreslås en forhøjelse af den »effektive« sats fra 9,13 pct. af lønsummen til 10,5 pct. af lønsummen.

Beregningsgrundlaget for disse vil fremover være 6,45 pct. af den del af afgiftsgrundlaget, der udgøres af virksomhedens lønsum, med tillæg af 4,50 pct. af 90 pct. af lønsummen eller en samlet effektiv sats på 10,5 pct. af lønsummen.

Med lovforslaget lægges endvidere de nuværende satser sammen til »effektive« satser for at forenkle lønsumsafgiften. Sammenlægningen af satser medfører ingen afgiftsstigning.

2.5. Forenkling af momsregistreringen ved udlejning af fast ejendom

2.5.1. Gældende ret

I henhold til gældende regler kan SKAT give tilladelse til frivillig registrering af erhvervsmæssig udlejning, herunder bortforpagtning, af fast ejendom eller dele heraf. Kun lokaler, der udlejes eller forsøges udlejet, omfattes af den frivillige registrering. Den frivillige registrering kan ikke omfatte udlejning til boligformål, og den kan endvidere ikke omfatte allerede indgåede erhvervslejemål, medmindre lejeren er indforstået hermed.

Sidstnævnte betingelse medfører en administrativ byrde for udlejerne.

Er der givet tilladelse til frivillig registrering for udlejning af fast ejendom, kan udlejeren fratrække momsudgifter på indkøb, der vedrører opførelse, ombygning, modernisering, reparation, vedligeholdelse, drift og administration af den faste ejendom efter momslovens almindelige regler.

2.5.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at ophæve det nævnte krav om udlejers indhentelse af samtykkeerklæringer, når der er tale om allerede indgåede erhvervslejemål. Der ses ikke at være fiskale hensyn bag kravet. Idet der er tale om udlejning til erhvervslejemål (og ikke boligformål), er der heller ikke særlige hensyn til boliglejere. Det bemærkes dog, at ikke-momspligtige og delvist momspligtige virksomheder formentlig vil opleve en fordyrelse af huslejen, fordi de ikke har fradrag eller kun har delvist fradrag for momsudgiften.

De fleste erhvervslejemål vil være udlejet til momspligtige virksomheder. Disse vil have fordel af, at der kommer moms på huslejen, idet de kan fratrække momsudgiften i deres momsregnskab i modsætning til i dag, hvor huslejen indeholder såkaldt »skjult« moms. Huslejen indeholder i dag »skjult« moms, hvis udlejer ikke er frivilligt registreret for udlejning af fast ejendom, fordi udlejer ikke kan fratrække momsudgifter på sine indkøb til vedligeholdelse, drift m.m. Disse momsudgifter indgår derfor i prisfastsættelsen af huslejen, og dermed indgår momsen i huslejen, dog uden at den fremgår af regningen. Når momsen ikke fremgår af direkte af regningen, kan den ikke fratrækkes af en momspligtig virksomhed. For ordens skyld bemærkes, at en virksomhed med blandede momspligtige/ikke-momspligtige aktiviteter, vil have delvis fradragsret for momsudgiften ligesom for sine øvrige momsudgifter.

Virksomheder, der ikke er momspligtige, såsom tandlæger, læger m.v. vil ikke kunne fratrække moms på huslejen. Huslejen vil for deres vedkommende derfor formentlig blive dyrere, idet det forudsættes, at momsudgiften helt eller delvist overvæltes på lejeren. Huslejen vil dog ikke fordyres med den fulde moms på 25 pct., idet udlejer ved en momsregistrering opnår fradrag for sine momsudgifter på vedligeholdelse, drift m.m. Momsfordyrelsen vil således alene være den værditilvækst, der sker hos udlejer som fortrinsvis består af en avance, der vil bliver lagt oveni de almindelige omkostninger ved ejendommen, som jo er blevet fradragsberettigede ved momsregistreringen.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Alle medlemsstater i EU indbetaler til EU´s egne indtægter ud fra EU´s momsregler. Det enkelte medlemslands momsgrundlag reguleres imidlertid for den enkelte medlemsstats særregler, således at særregler ikke reducerer medlemslandenes indbetaling af egne indtægter. Provenuskønnene vedrørende ophævelserne af momsfritagelserne er derfor baseret på den seneste regulering i 2007 af Danmarks indbetaling til EU, samt oplysninger fra Velfærdsministeriet vedr. den almene boligsektor.

På den baggrund kan det skønnes, at forslaget samlet set vil medføre et varigt provenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 1.445 mio. kr., jf. nedenstående tabel. Heraf udgør ophævelse af momsfritagelserne samlet ca. 1.065 mio. kr. fordelt med ca. 735 mio. fra levering af fast ejendom, ca. 155 mio. kr. fra rejsebureauvirksomhed mv. og ca. 175 mio. kr. fra ejendomsadministration, mens den øgede lønsumsafgift for den finansielle sektor udgør ca. 380 mio. kr.

Ophævelse af momsfritagelserne indebærer, at de skatteudgifter der er forbundet med momsfritagelserne bortfalder. Ligeledes vil den øgede lønsumsafgift for den finansielle sektor indebære, at skatteudgiften, som følge af momsfritagelsen for den finansielle sektor, reduceres med et beløb svarende til provenuet.

Provenuvirkninger af forslagene
Mio. kr. og 2009-niveau		Varig virkning	2010	2011	2012	2013	2014	2015	.	2019	Konsekvens for erhvervene, pct.
Provenu på konto
Levering af fast ejendom		885	-	900	900	900	900	900	.	900	0
Rejsebureauvirksomhed mv.		185	-	190	190	190	190	190	.	190	0
Ejendomsadministration1)		310	-	320	320	320	320	320	.	320	0
Øget lønsumsafgift		475	-	-	-	500	500	500	.	500	100
I alt		1.855	-	1.410	1.410	1.910	1.910	1.910	.	1.910
Provenu inkl. virkning på andre konti
Levering af fast ejendom		885	-	900	900	900	900	900	.	900
Rejsebureauvirksomhed mv.		155	-	160	160	160	160	160	.	160
Ejendomsadministration1)		235	-	240	240	240	240	240	.	240
Øget lønsumsafgift		475	-	-	-	500	500	500	.	500
I alt		1.750	-	1.300	1.300	1.800	1.800	1.800		1.800
Provenu efter tilbageløbskorrektion
Levering af fast ejendom		885	-	900	900	900	900	900	.	900
Rejsebureauvirksomhed		155	-	160	160	160	160	160	.	160
Ejendomsadministration		175	-	180	180	180	180	180	.	180
Øget lønsumsafgift		380	-	-	-	400	400	400	.	400
I alt		1.595	-	1.240	1.240	1.640	1.640	1.640		1.640
Provenu efter tilbageløbskorrektion og adfærd
Levering af fast ejendom		735	-	750	750	750	750	750	.	750
Rejsebureauvirksomhed		155	-	160	160	160	160	160	.	160
Ejendomsadministration		175	-	180	180	180	180	180	.	180
Øget lønsumsafgift		380	-	-	-	400	400	400	.	400
I alt		1.445	-	1.090	1.090	1.490	1.490	1.490		1.490
1)	Provenuet er ekskl. øgede udgifter til boligstøtte som følge af de forventede huslejestigninger. De øgede udgifter til boligstøtte er der korrigeret for i tilbageløbet, således at provenuet efter tilbageløbskorrektion er inkl. de øgede udgifter til boligstøtte.

For så vidt angår de økonomiske konsekvenser for borgerne bemærkes, at det er forventningen, at momsbelastningen, som følge af ophævelserne af momsfritagelserne for rejsebureuvirksomhed og ejendomsadministration, på sigt vil blive overvæltet i priserne. Med hensyn til ophævelsen af momsfritagelsen for levering af fast ejendom er det forventningen, at momsen på byggegrunde vil blive nedvæltet, således at sælgeren af grunden vil skulle bære momsen, mens det vedr. levering af bygninger mv. er forventningen, at momsen vil blive overvæltet. Vedrørende levering af fast ejendom forventes det derfor, at momspligten vil slå igennem som højere priser på nybyggede boliger og allerede opførte boliger, da de er i konkurrence med hinanden. Det vil således primært være nye købere af ejerboliger og sælgere af byggegrunde, der vil blive belastet af momspligten, mens nuværende boligejere må forventes at få en gevinst som følge af de prisstigninger på allerede opførte boliger, som momspligten vedr. nye bygninger forventes at medføre. For så vidt angår ophævelse af momsfritagelsen for rejsebureauer mv. vil momsbelastningen blive overvæltet til køberne af rejser mv. indenfor EU. Med hensyn til ophævelse af momsfritagelsen for ejendomsadministration vil det være lejerne/ejerne, der vil komme til at bære momsbelastningen.

Den øgede lønsumsafgift for den finansielle sektor indebærer, at overskuddet reduceres og herved vil udbytter mv. til aktionærerne også blive reduceret. Forslaget vil herigennem komme til at belaste aktionærerne i virksomheder i den finansielle sektor.

3.1. Levering af fast ejendom

Provenuskønnet vedr. levering af fast ejendom er bl.a. baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, Dansk Byggeri og SKAT, og indførelse af den foreslåede momspligt for levering af nye bygninger med tilhørende jord og byggegrunde kan således skønnes at medføre et varigt provenu på ca. 885 mio. kr., jf. ovenstående tabel. Der forventes ikke at være direkte afledte effekter på andre konti, jf. tabellen.

Det varige merprovenu er korrigeret for tilbageløbet hos husholdningerne, og provenuet på 885 mio. kr. svarer således til finansieringsbidraget til at nedsætte indkomstskatterne. Det varige finansieringsbidrag på 885 mio. efter tilbageløb er ca. 15 mio. kr. lavere end det, der følger af Skattekommissionens rapport, hvilket skyldes, at forslaget først træder i kraft i 2011.

Momsen på byggegrunde forventes at blive nedvæltet, således at priserne forbliver uændret, hvilket betyder, at der tabes 1/5 af det umiddelbare provenu fra levering af byggegrunde som følge af denne ændring. Det er derfor skønnet, at disse adfærdsændringer reducerer provenuet med ca. 150 mio. kr., og den varige virkning inkl. tilbageløb og adfærd skønnes således til ca. 735 mio. kr. årligt. Finansårseffekten i 2011 skønnes vedr. momsen at udgøre ca. 650 mio. kr.

I det omfang momsen nedvæltes i priserne på byggegrunde, vil det offentlige i det omfang, det sælger byggegrunde, kunne komme til at bære en del af det skønnede provenu.

Den gældende momsfritagelse for levering af fast ejendom er en skatteudgift, og forslaget indebærer således, at denne skatteudgift ophører.

3.2. Rejsebureauer, turistkontorer m.v.

Provenuskønnet vedr. rejsebureauvirksomhed mm. er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik. På baggrund af disse oplysninger kan det skønnes, at ophævelsen af momsfritagelsen vil medføre et samlet varigt merprovenu på ca. 185 mio. kr., jf. ovenstående tabel, hvoraf ca. 150 mio. kr. stammer fra den udvidede momspligt på rejsebureauydelser, og ca. 30 mio. kr. stammer fra momspligt på turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed. Da lønsumsafgiftspligten samtidig ophæves skal provenutabet på ca. 30 mio. kr. herved modregnes, således at det varige provenu inkl. virkning på andre konti udgør 155 mio. kr.

Det varige merprovenu er korrigeret for tilbageløbet hos husholdningerne. Provenuet på ca. 155 mio. kr. svarer således til finansieringsbidraget til at nedsætte indkomstskatterne. Det varige finansieringsbidrag på 155 mio. efter tilbageløb er ca. 5 mio. kr. lavere end, det der følger af Skattekommissionens rapport, hvilket skyldes, at forslaget først træder i kraft i 2011.

Det er lagt til grund, at ændringen af momspligten ikke vil føre til ændringer i det samlede privatforbrug. Et reduceret forbrug af ydelser fra rejsebureauer mv. som følge af momspligten vil dermed indebære, at andet forbrug med et gennemsnitligt afgiftsindhold på 24,5 pct. forøges. Det er derfor skønnet, at adfærdsændringerne ikke påvirker provenuet, og den varige virkning inkl. tilbageløb og adfærd skønnes således til ca. 155 mio. kr. årligt. Finansårseffekten i 2011 skønnes vedr. momsen at udgøre ca. 150 mio. kr. og vedr. lønsumsafgiften ca. -25 mio. kr.

Den gældende momsfritagelse for rejsebureauer, turistkontorer mv. er en skatteudgift, og forslaget indebærer således, at denne skatteudgift ophører.

3.3. Ejendomsadministration

Provenuskønnet er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik om antallet af private lejligheder og et normtal for administrationsomkostningerne pr. lejlighed, samt oplysninger fra Velfærdsministeriet vedr. den almene boligsektor. På baggrund heraf kan det skønnes, at forslaget vil indebære et momsprovenu på ca. 310 mio. kr. i varig virkning, jf. ovenstående tabel. Da lønsumsafgiftspligten samtidig ophæves, skal provenutabet på ca. 80 mio. kr. herved modregnes, således at provenuet inkl. virkning på andre konti udgør ca. 235 mio. kr. i varig virkning. Heraf vedrører ca. 100 mio. kr. den almene boligsektor.

Det varige merprovenu er korrigeret for tilbageløbet hos husholdningerne, herunder øgede udgifter til boligstøtte på ca. 60 mio. kr om året og provenuet på ca. 175 mio. kr. svarer således til finansieringsbidraget til at nedsætte indkomstskatterne.

Det er lagt til grund, at ændringen af momspligten ikke vil føre til ændringer i det samlede privatforbrug. Et reduceret forbrug som følge af momspligten vil dermed indebære, at andet forbrug med et gennemsnitligt afgiftsindhold på 24,5 pct. forøges. Det er derfor skønnet, at adfærdsændringerne ikke påvirker provenuet, og den varige virkning inkl. tilbageløb og adfærd skønnes således til ca. 175 mio. kr. årligt. Finansårseffekten i 2011 skønnes vedr. momsen at udgøre ca. 275 mio. kr. og vedr. lønsumsafgiften ca. - 60 mio. kr.

Den gældende momsfritagelse for ejendomsadministration er en skatteudgift, og forslaget indebærer således, at denne skatteudgift ophører.

3.4. Øget lønsumsafgift for den finansielle sektor

Provenuet fra lønsumsafgiften fra den finansielle sektor udgjorde i 2007 ca. 3,2 mia. kr. og på baggrund heraf kan det skønnes at den foreslåede forhøjelse af lønsumsafgiften med 1,37 pct. point vil indebære et merprovenu på ca. 500 mio. kr., jf. ovenstående tabel. Idet forslaget først træder i kraft i 2013 skønnes, at forslaget medfører et varigt provenu på ca. 475 mio. kr. Der forventes ikke at være direkte afledte effekter på andre konti, jf. tabellen.

Forslaget indebærer, at grundlaget for selskabsskatten reduceres og tilbageløbet på denne indkomst skønnes at udgøre 40 pct. Da der også er et tilbageløb på 24,5 pct. på indkomstskattelettelserne omregnes provenuet efter tilbageløb til finansieringsbidrag til indkomstskattelettelser ved at dividere med 0,755, svarende til et varigt finansieringsbidrag på ca. 380 mio. kr. efter korrektion for forskelle i tilbageløb. Det bemærkes, at finansieringsbidraget er ca. 20 mio. kr. lavere end det, der følger af Skattekommissionens rapport, hvilket skyldes, at forslaget først træder i kraft i 2013.

Der skønnes ikke at være nævneværdige adfærdsændringer som følge af forslaget, og den varige virkning inkl. tilbageløb og adfærd skønnes således også til ca. 380 mio. kr. årligt. Finansårseffekten i 2013 skønnes at udgøre ca. 460 mio. kr. vedr. lønsumsafgiften.

Momsfritagelsen for den finansielle sektor er en skatteudgift på lige fod med de øvrige momsfritagelser og den forøgede lønsumsafgift for den finansielle sektor reducerer således skatteudgiften med et beløb svarende til statens provenu.

3.5. Forenkling af momsregistreringen ved udlejning af fast ejendom

Forslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes ikke at medføre systemudviklingsudgifter for SKAT.

Lovforslaget skønnes ikke at medføre driftsudgifter for SKAT.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

5.1. Levering af fast ejendom

Det forventes, at momsbelastningen vedr. nye bygninger på langt sigt vil blive overvæltet og dermed ikke vil belaste erhvervene. Med hensyn til byggegrunde forventes det, at momsbelastningen vil blive nedvæltet og dermed belaste sælgere af byggegrunde herunder erhverv.

5.2. Rejsebureauer, turistkontorer m.v.

Det forventes, at momsbelastningen på 160 mio. kr. på langt sigt vil blive overvæltet på kunderne.

For erhvervslivets indkøb af rejsebureauydelser i relation til virksomhedernes momspligtige aktiviteter vil der blive tale om besparelser. I dag betaler erhvervslivet en »skjult« moms hos rejsebureauerne, idet disse i deres indkøb af varer og ydelser ikke har fradrag for den indgående moms, hvorfor vederlaget til bureauet nødvendigvis må indeholde dele af bureauets indgående moms. Med forslaget vil momspligtige virksomheder kunne opnå en besparelse.

Bureauet kan ved at anvende momslovens udlægsordning udelade den indgående moms, som leverandørerne i stedet fakturerer direkte til erhvervskunderne. De momspligtige virksomheder kan igen fratrække denne moms som indgående moms. Med andre ord vil momspligtige virksomheder fremover kunne købe rejse- og bureauydelser »renset« for moms.

Ved køb af pakkerejser vil momspligtige virksomheder i stedet have fradragsret efter lovens almindelige regler for momsen af bureauets fortjenstmargen.

Ophævelse af momsfritagelsen medfører ikke en forhøjelse på 25 pct. af salgspriserne hos rejsebureauer, turistkontorer m.v., idet disse virksomheder opnår fradrag for de generelle omkostninger samtidig med fritagelsen for at beregne lønsumsafgift. Alene fritagelsen for lønsumsafgift betyder en lettelse for branchen på ca. 30 mio. kr.

5.3. Ejendomsadministration

Det forventes, at momsbelastningen efter korrektion for lønsumsafgift på 240 mio. kr. vil blive overvæltet på de leje- og ejerboliger, som administrationen af fast ejendom vedrører, således at det i sidste ende vil være lejerne/ejerne, der bærer momsen. Belastningen for lejerne/ejerne vil dog i realiteten kun udgøre 180 mio. kr. om året, da udgifterne til boligstøtte skønnes at stige med ca. 60 mio. kr.

Ophævelse af momsfritagelsen for administration af fast ejendom betyder ikke en forhøjelse af udgifterne hertil med 25 pct., dels fordi ejendomsadministratorer bliver lettet for betaling af ca. 80 mio. kr. i lønsum, og dels fordi den hidtidige »skjulte moms« på indkøb af momsbelagte varer og ydelser bliver fradragsberettiget.

5.4. Øget lønsumsafgift for den finansielle sektor

Forslaget vil indebære, at selskaberne i den finansielle sektor vil blive belastet med ca. 500 mio. kr. mere i lønsumsafgift, som vil reducere deres overskud tilsvarende.

5.5. Forenkling af momsregistreringen ved udlejning af fast ejendom

Forslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for udlejerne, men ikke momspligtige virksomheder eller delvist momspligtige virksomheder vil formentlig få en fordyrelse af deres leje, når udlejer kan blive frivilligt momsregistreret for udlejning af fast ejendom til erhvervsformål uden forudgående samtykke fra erhvervslejerne.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

6.1. Levering af fast ejendom

Enkelte tilpasninger af IT-systemer må forventes, når der kommer moms på levering af visse former for fast ejendom.

6.2. Rejsebureauer, turistkontorer m.v.

Enkelte tilpasninger af IT-systemer må forventes hos rejsebureauerne og turistkontorerne, når momspligten afløser lønsumsafgiftspligten.

6.3. Ejendomsadministration

Momspligten vil være en forenkling for erhvervslivet, når der ikke i samme udstrækning skal sondres mellem momspligtige og momsfrie henholdsvis lønsumsafgiftspligtige ydelser. Herudover må forventes enkelte engangstilpasninger af IT-systemer.

6.4. Øget lønsumsafgift for den finansielle sektor

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for den finansielle sektor, idet der er tale om en satsforhøjelse.

6.5. Forenkling af momsregistreringen ved udlejning af fast ejendom

Forslaget medfører en reduktion af de administrative byrder for udlejningsvirksomheder, der ønsker at blive frivilligt momsregistreret for udlejning af fast ejendom i forbindelse med allerede indgåede erhvervslejemål.

Af AMVAB-målingen fremgår, at udlejerne bruger ca. 2 timer på at udfylde registreringsblanketten, hvoraf halvdelen af tiden går med indhentelse af accept fra lejerne i ejendommen. Udlejer bruger i gennemsnit 1 time pr. ejendom pr. indberetning. En afskaffelse af samtykkekravet vil altså halvere tiden til udfyldelse af registreringsblanketten. Det koster med andre ord i dag virksomhederne ca. 1,4 mio. kr. at udfylde registreringsblanketten, og en forenkling, som foreslået, vil derfor reducere deres omkostninger med ca. 700.000 kr. Forenklingen medfører kun en lille reduktion i Skatteministeriets samlede byrderegnskab, da det kun er et mindre antal virksomheder, der vil have glæde af forenklingen, men forenklingen vil dog have stor betydning for de berørte.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget medfører samlet set ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget medfører samlet set ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

9.1. Levering af fast ejendom

Momsfritagelsen for levering af nye bygninger med tilhørende jord og byggegrunde har hjemmel i momssystemdirektivet (direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006), artikel 371, jf. bilag X, Del B, nr. 9, vedrørende transaktioner, som medlemsstaterne kan fortsætte med at fritage for afgift.

Momsfritagelsen er en såkaldt »stand-still« klausul, som Danmark kan opretholde på de betingelser, som var gældende, da sjette momsdirektiv trådte i kraft. Indskrænkes eller ophæves fritagelsen, kan den ikke senere udvides eller genoptages igen. I dette forslag ophæves den danske »stand-still« bestemmelse på området fuldstændigt.

Den foreslåede ophævelse af momsfritagelse for levering af nye bygninger med tilhørende jord og byggegrunde følger af momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra j og k, sammenholdt med direktivets artikel 12.

9.2. Rejsebureauer, turistkontorer m.v.

Rejsebureauvirksomhed er som udgangspunkt momspligtig i henhold til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (momssystemdirektivet), der i afsnit XII om særordninger, kapitel 3, artikel 306 - 310 indeholder en særordning for rejsebureauer.

Momssystemdirektivet indeholder dog i artikel 371, jf. bilag X, del B, en række varer og ydelser, som medlemsstaterne kan fortsætte med at fritage for afgift, og i bilag X, del B, nr. 13, bestemmes, at medlemsstaterne kan fortsætte med at fritage for afgift ydelser leveret af rejsebureauer.

Den nævnte fritagelse for moms vedrører ydelser leveret af rejsebureauer, der handler i eget navn over for den rejsende og til rejsens gennemførelse anvender leveringer af varer og ydelser, der foretages af andre afgiftspligtige virksomheder, samt rejsebureauer, der handler i den rejsendes navn og for dennes regning i forbindelse med rejser inden for EU.

Tilsvarende giver artikel 374 mulighed for, at medlemsstaterne fortsat kan fritage ydelser leveret af rejsebureauer, der handler i eget navn over for den rejsende og til rejsens gennemførelse anvender leveringer af varer og ydelser, der foretages af andre afgiftspligtige virksomheder i forbindelse med rejser uden for EU.

Momsfritagelsen er en såkaldt »stand-still« klausul i henhold til hvilken Danmark kan opretholde på de nationale betingelser, som var gældende, da sjette momsdirektiv trådte i kraft i 1978. Indskrænkes eller ophæves fritagelsen, kan den ikke senere udvides eller genoptages igen. I dette forslag ophæves den danske »stand-still« bestemmelse på området fuldstændigt.

Turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed er ikke nævnt i momssystemdirektivet.

9.3. Ejendomsadministration

Fritagelsen for moms for administration af fast ejendom har hjemmel i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, hvor Danmark i henhold til momssystemdirektivet (direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006), artikel 371, jf. bilag X, del B, nr. 2, benytter adgangen til at fortsætte med at fritage for afgift visse ydelser leveret af personer i liberale erhverv.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Boligselskabernes Landsforening, CEPOS, Danmarks Lejerforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Ejendomsforeningen Danmark, Finansforbundet, Finans og Leasing, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lejernes LO, Politidirektøren i København, Rejsearrangørforeningen i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Samvirkende danske Turistforeninger, Skatterevisorforeningen, Trafikselskaberne i Danmark.

11. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

	Positive konsekvenser/mindre udgifter	Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige	Varigt årligt merprovenu på samlet set ca. 1.445 mio. kr.	Ingen
Administrative konsekvenser for det offentlige	Ingen	Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	En større momsbelastning på ca. 1.090 mio. kr., som i vidt omfang vil blive overvæltet på kunderne. Nedvæltning af momsen vil dog finde sted vedr. byggegrunde og vil dermed kunne belaste erhvervene. Lønsumsafgiftsbelastningen på 500 mio. kr. for den finansielle sektor forventes dog ikke overvæltet og vil derfor belaste sektoren.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Forslaget om forenkling af momsregistreringen for udlejning af fast ejendom til erhvervsformål medfører en administrativ lettelse for omfattede udlejere på ca. 1 time pr. ejendom pr. blanket eller ca. 700.000 kr.	Samlet set medfører ophævelse af momsfritagelserne en omstillingsbyrde, idet de berørte virksomheders regnskabssystemer skal indrettes til momsbetaling i stedet for ingen momsbetaling eller lønsumsafgiftsbetaling.
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Forslagene om ophævelse af de særlige danske momsfritagelser medfører, at de danske momsregler følger EU's momssystemdirektiv på de pågældende områder.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at fritagelsen for moms af administration af fast ejendom ophæves, således at levering mod vederlag af administration af fast ejendom bliver momspligtig efter momslovens hovedregel om levering af afgiftspligtige ydelser. I forbindelse med ophævelsen af fritagelsen skal bestemmelsens ordlyd teknisk tilpasses.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse om momsfritagelse for levering af fast ejendom i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, er al levering af fast ejendom momsfritaget. Ved den foreslåede affattelse af bestemmelsen ophæves fritagelsen for levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord og byggegrunde. Det betyder, at afgiftspligtige personer, som i denne egenskab leverer nye bygninger med eventuel tilhørende jord eller byggegrunde, samt særskilt levering af en bebygget grund, skal lægge moms på salget.

Til nr. 3

Med bestemmelsen ophæves momsfritagelsen for rejsebureauvirksomhed og turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed.

Til nr. 4

I bestemmelsen foreslås en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om afgrænsningen mellem det afgiftsfrie og det afgiftspligtige område. Fast ejendom er et vidt begreb og for at afklare eventuelle usikkerheder forventes det, at en kommende ændring til momsbekendtgørelsen vil tage udgangspunkt i nedenstående retningslinier.

Ved en bygning forstås enhver grundfast konstruktion. Udtrykket »bygninger« omfatter en hel bygning eller dele af en bygning.

En bygning er ny inden første indflytning, dvs. før bygningen tages i brug. En bygning er også ny på dagen for første levering af bygningen, når leveringen sker mindre end fem år efter dagen for bygningens færdiggørelse, som senest er dagen for første indflytning. En bygning, hvorpå der i væsentligt omfang er udført til- og ombygningsarbejde, anses også for at være en ny bygning, hvis der i væsentligt omfang er udført til- og ombygningsarbejde på bygningen, når den til-/ombyggede bygning leveres inden første indflytning. Endvidere anses bygningen for ny på dagen for første levering af bygningen, når leveringen sker mindre end fem år efter dagen for til-/ombygningens færdiggørelse.

Som udgangspunkt er der i væsentligt omfang udført til- og ombygningsarbejde på en bygning, når værdien heraf overstiger 50 pct. eller 25 pct. af salgssummen ved den efterfølgende første levering af bygningen som henholdsvis ny bygning og ny bygning med tilhørende jord. Værdien af til-/ombygningsarbejdet opgøres som summen af normalværdien af virksomhedens egne byggeydelser, inklusive avance, og værdien af det håndværksarbejde m.v., som virksomheden har fået leveret af fremmede underleverandører. Denne normalværdi opgøres efter de gældende regler herom i momslovens § 28, stk. 3. Ved opgørelsen reduceres normalværdien af virksomhedens eget arbejde m.v. med en tiendedel for hvert påbegyndt efterfølgende regnskabsår, hvis bygningen har været i brug indtil påbegyndelsen af året. Endvidere reduceres ved opgørelsen værdien af det håndværksarbejde m.v., som virksomheden har fået leveret af andre leverandører, med en tiendedel for hvert påbegyndt efterfølgende regnskabsår, hvis bygningen har været i brug indtil påbegyndelsen af året.

Ved en byggegrund forstås som hovedregel et ubebygget areal, som efter lov om planlægning (planloven) eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger.

Det er muligt at levere en ny bygning uden at den tilhørende jord indgår i leveringen af bygningen. At den tilhørende jord ikke indgår i leveringen kan f.eks. skyldes, at sælger af bygningen ejer jorden, men agter at levere den selvstændigt (adskilt fra leveringen af bygningen) på et andet tidspunkt, eller at køber allerede ejer denne jord. Det bemærkes, at særskilt salg af bebyggede grunde altid er momspligtigt.

Ved levering af en ny bygning med eventuel tilhørende jord eller en byggegrund forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over den nye bygning med eventuel tilhørende jord eller byggegrunden.

Overdragelse af tinglige rettigheder, som giver indehaveren heraf brugsret til henholdsvis en ny bygning med eventuel tilhørende jord eller en byggegrund, anses også for at være levering af en ny bygning med eventuel tilhørende jord eller en byggegrund. Overdragelse af andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en ny bygning med eventuel tilhørende jord eller en byggegrund, anses også for at være levering af en ny bygning med eventuel tilhørende jord eller en byggegrund.

Hvis en virksomhed er momsregistreret for momspligtig levering af en ny bygning med eventuel tilhørende jord eller en byggegrund, og virksomheden f.eks. ikke kan sælge denne faste ejendom og opgiver at forsøge her på, og den faste ejendom overgår til ikke momspligtig anvendelse, finder momsreguleringsreglerne i momslovens § 43 og § 44 anvendelse.

I afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger er der givet taleksempler, der belyser konsekvenserne af de nye momsregler. Nedenfor gives yderligere eksempler.

Eksempel A

En virksomhed påbegynder opførelsen af 40 ejerlejligheder til boligformål i år 1. Under opførelsen forsøger virksomheden at få fat i købere til ejerlejlighederne.

Salget af lejlighederne vil som udgangspunkt være omfattet af momspligt. Virksomheden skal være momsregistreret for aktiviteten. Virksomheden skal betale (beregne) pålægsmoms af egne byggeydelser, men kan fradrage denne pålægsmoms samt momsen af udgifter vedrørende opførelsen m.v.

Lejlighederne er færdigopført i år 3, hvor de 37 lejligheder sælges for første gang. Salget pålægges moms (lejlighederne er solgt inden første indflytning eller solgt første gang inden 5 år efter færdigopførelsen).

I år 4 opgiver virksomheden at forsøge at sælge de resterende 3 lejligheder, og samme år udlejes de som boliger. Hermed anvendes lejlighederne til momsfritaget formål, da udlejning af boliger er momsfritaget.

Hver enkelt lejlighed er som fast ejendom et investeringsgode og omfattes af momslovens regler om regulering af fradragsberettiget moms, hvis der sker ændret anvendelse af investeringsgoder, jf. momslovens § 43 og § 44. I dette tilfælde overgår hver af de tre lejligheder fra anvendelse, der giver ret til momsfradrag, til anvendelse, der ikke giver ret til momsfradrag. Det betyder, at der skal ske momsregulering vedrørende de tre lejligheder.

Den 10-årige momsreguleringsperiode begynder i år 3, hvor de tre lejligheder er færdigopførte. I år 3 anvendes lejlighederne til momspligtigt formål, da de forsøges solgt. I år 4, hvor lejlighederne anvendes til momsfri udlejning, skal virksomheden regulere (i dette tilfælde tilbagebetale til told- og skatteforvaltningen) en tiendedel af summen af den beregnede pålægsmoms, der er fradraget vedrørende de 3 lejligheder, og momsen af udgifter til fremmede underleverandører, som har bidraget til byggeriet, og som vedrører de tre lejligheder. Det samme gælder for de efterfølgende 8 år, hvis lejlighederne fortsat anvendes til momsfri udlejning.

Hvis f.eks. en af de 3 lejligheder sælges første gang inden for 5 år efter færdiggørelsen, som var i år 3, er der tale om et momspligtigt salg af ny bygning. Virksomheden skal derefter ikke foretage yderligere momsregulering.

Hvis denne lejlighed derimod sælges første gang senere end 5 år efter færdiggørelsen, er der tale om et momsfritaget salg af fast ejendom (lejligheden er hverken solgt første gang inden 5 år efter færdigopførelsen eller solgt inden første indflytning). Lejligheden overgår hermed endeligt til ikke fradragsberettiget anvendelse, og den resterende del af momsreguleringsforpligtelsen skal afregnes til told- og skatteforvaltningen.

Eksempel B

En virksomhed får i år 1 udført ombygningsarbejde af sin bygning. Udgifterne hertil udgør 500.000 kr. (eksklusive momsen). Efter ombygningen anvendes bygningen af virksomheden til februar måned i år 4, hvorefter den står tom, mens virksomheden forsøger at sælge den. I år 5 bliver bygningen med tilhørende jord solgt.

Som udgangspunkt er der tale om en momspligtig levering af en ny bygning, hvis værdien af ombygningen (eksklusive moms) overstiger 25 pct. af salgssummen (eksklusive moms). Men ved denne opgørelse reduceres værdien af ombygningen med en tiendedel for hvert år, hvor bygningen efter ombygningen har været i brug.

Værdien af ombygningen er reduceret med 10 % i år 2 og 10 % i år 3, og 10 % i år 4, men reduceres ikke i år 5, hvor den ikke er blevet anvendt, da den har stået tom. Værdien er derfor reduceret til 350.000 kr.

Hvis ejendommen sælges for mindre end 1.400.000 kr., udgør den reducerede værdi af ombygningsudgiften mere end 25 %, og der er dermed tale om salg af momspligtig ny bygning med tilhørende jord, og der skal opkræves moms af salgssummen.

Sælges ejendommen for 1.400.000 kr. eller mere, udgør den reducerede værdi af ombygningsudgiften mindre end 25 %, og der er dermed ikke tale om salg af en ny bygning med tilhørende jord, og der skal derfor ikke opkræves moms af salget.

Til nr. 5

For investeringsgoder skal der efter de gældende regler i momslovens § 43 ske regulering af den fradragsberettigede moms, hvis der sker ændringer i anvendelsen efter anskaffelsen af godet. Som investeringsgoder anses bl.a. fast ejendom, herunder tilbygning og ombygning.

Efter reglen i momslovens § 43, stk. 3, nr. 4, skal registreringspligtige virksomheder som udgangspunkt foretage regulering ved salg af fast ejendom, idet salget sidestilles med den faste ejendoms overgang til ikke-fradragsberettiget anvendelse.

Ved den foreslåede nyaffattelse af § 43, stk. 3, nr. 4, er bestemmelsens anvendelsesområde indsnævret, således at levering af fast ejendom, som er momspligtig som følge af de foreslåede bestemmelser, ikke omfattes. Det skyldes, at salget qua momspligten har karakter af fradragsberettiget anvendelse, hvorfor salget ikke længere skal sidestilles med ikke fradragsberettiget anvendelse. For en nærmere omtale af den foreslåede momspligt for visse leveringer af fast ejendom henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 6

Med bestemmelsen tilsigtes en ophævelse af kravet om indhentelse af samtykke hos lejere, når udlejere af allerede indgåede erhvervslejemål ønsker at blive frivilligt momsregistreret for udlejningen.

I dag er det en betingelse for at blive frivilligt registreret for udlejning af allerede indgåede erhvervslejemål, at lejer er indforstået med momsregistreringen. Med bestemmelsen ophæves denne betingelse, således at udlejer ikke længere skal indhente samtykkeerklæringer fra lejere i allerede indgåede erhvervslejemål.

Rent teknisk ophæves 4. pkt. i § 51, stk. 1, og 5. pkt. bliver derefter til det 4. og sidste punktum i stykket.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i momslovens § 51, stk. 1, kan virksomheder blive momsregistreret for køb og opførelse m.v. af fast ejendom samt byggemodning af jord med henblik på salg til en momsregistreret virksomhed. Efter den gældende bestemmelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, er sådant salg momsfritaget.

Ved den foreslåede nye affattelse af 5. punktum i momslovens § 51, stk. 1, udelukkes, at der kan ske frivillig registrering for køb og opførelse m.v. af fast ejendom samt byggemodning af jord med henblik på salg til en momsregistreret virksomhed, hvis der er tale om en levering af fast ejendom, som er momspligtig som følge af bestemmelser i dette lovforslag. Dette skyldes, at det er overflødigt med en bestemmelse om frivillig registrering af en aktivitet, når aktiviteten allerede omfattes af almindelig momspligt. Der kan således fortsat opnås tilladelse til frivillig registrering for køb og til- og ombygning af fast ejendom, når salget er omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 9. For en nærmere omtale af den foreslåede momspligt for visse leveringer af fast ejendom henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 8

Det foreslås, at særordningen for rejsebureauer indsættes i momsloven som et nyt kapitel 16A efter kapitel 16.

Det foreslås med bestemmelserne i den nye affattelse af § 67, at Danmark ophører med at benytte bemyndigelsen i artikel 371 i momssystemdirektivet, jf. bilag X, del B, nr. 13, og artikel 374 til at anvende særregler til at fritage visse ydelser leveret af rejsebureauer for afgift.

Med lovforslaget vælger Danmark i stedet at implementere momssystemdirektivets særordning for opgørelsen af afgiftsgrundlaget for rejsebureauer, således der indføres momspligt på transaktioner udført af rejsebureauer, der handler i eget navn over for den rejsende og til rejsens gennemførelse anvender leveringer af varer og ydelser, der foretages af andre afgiftspligtige personer.

Med de nye §§ 67 a og 67 b præciseres det i loven, at en rejsearrangør momsmæssigt betragtes som et rejsebureau, og at en flerhed af ydelser fra rejsebureauet til den rejsende betragtes som en samlet enkeltydelse. Leveringsstedet for sådanne samlede enkeltydelser fastsættes i overensstemmelse med § 15, stk. 1.

Den nye § 67 c indeholder bestemmelser om indførelse af fortjenstmargen for rejsebureauer ved opgørelse af afgiftsgrundlaget. Fortjenstmargenen opgøres som forskellen mellem det samlede beløb uden moms, der skal betales af den rejsende og bureauets faktiske omkostninger til andre virksomheder, når disse leverancer direkte kommer den rejsende til gode.

Den nye § 67 d bestemmer, at transaktioner, som udføres for rejsebureauet, men gennemføres af andre virksomheder uden for EU, skal sidestilles med ydelser, som bureauet leverer som formidler, der handler i en andens navn og for en andens regning. Disse ydelser er i medfør af § 34, stk. 1, nr. 17, fritaget for afgift. Gennemføres disse ydelser både inden for og uden for EU, skal kun den del, som gennemføres uden for EU anses for afgiftsfri.

Det følger af den nye affattelse af § 68, at de momsbeløb, som andre virksomheder fakturerer rejsebureauet for transaktioner, der direkte kommer den rejsende til gode, hverken berettiger til fradrag eller godtgørelse.

Momspligten af pakkerejser indebærer derimod, at rejsebureauerne har fradragsret for moms af bureauernes generelle omkostninger.

Endelig foreslås det i den nye § 68 a, at momslovens almindelige faktureringsbestemmelser gælder. Hvis kunden hverken er en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person, kan rejsebureauet dog undlade at oplyse afgiftsbeløb og afgiftsgrundlag i fakturaen.

Samtidig bemyndiges skatteministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om fakturakrav og regnskabsføring.

Til § 2

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af momsfritagelsen for rejsebureauvirksomhed, turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed samt administration af fast ejendom. Idet de pågældende aktiviteter bliver momspligtige, skal der ikke længere betales lønsumsafgift.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af momsfritagelsen for administration af fast ejendom, se bemærkningerne ovenfor under nr. 1.

Til nr. 3

Afgiftspligten for turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed indført ved ophævelse af momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 3, medfører ophævelse af lønsumsafgiftspligten for turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed ved ændring af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 1. Herved bortfalder bestemmelsen om opgørelse af afgiftsgrundlaget for lønsum for turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed.

Afgiftspligten for administration af fast ejendom indført ved ændringen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 1, medfører ophævelse af lønsumsafgiftspligten for administration af fast ejendom ved ændring af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 1. Herved bortfalder bestemmelsen om opgørelse af afgiftsgrundlaget for lønsum for almennyttige boligselskabers administration af fast ejendom.

Til nr. 4

Afgiftssatserne fremgår af lovens § 5 og med bestemmelsen affattes § 5, stk. 2 på ny. For det første lægges satserne sammen (5,08 pct. plus 4,5 pct. af 90 pct. af grundlaget) til 9,13 pct. og for det andet forhøjes satsen fra 9,13 pct. til 10,5 pct.

Til nr. 5

For at forenkle satserne foreslås det at lægge dem sammen, således at satsen fremover bliver 5,33 pct. (3,08 pct. plus 2,5 pct. af 90 pct. af grundlaget). Dette medfører ingen afgiftsstigning.

Til nr. 6

For at forenkle satserne foreslås det at lægge dem sammen, således at satsen fremover bliver 5,33 pct. (3,08 pct. plus 2,5 pct. af 90 pct. af grundlaget). Dette medfører ingen afgiftsstigning.

Til § 3

Til stk. 1.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2 og 3.

Ikrafttrædelsestidspunktet for ophævelse af momsfritagelserne er fastsat i »Forårspakke 2.0« til den 1. januar 2011.

Til stk. 2.

Det foreslås, at § 1, nr. 6, som er en forenkling af momsreglerne, træder i kraft tidligere. Det foreslås at lade denne ændring træde i kraft den 1. juli 2009.

Til stk. 3.

Det foreslås, at § 2, nr. 1-3, 5 og 6, træder i kraft den 1. januar 2011, jf. § 3, stk. 1, mens nr. 4 vedrørende øget lønsumsafgift for den finansielle sektor træder i kraft den 1. januar 2013.

Ikrafttrædelsestidspunktet for § 2, nr. 1-3, hænger sammen med ophævelserne af momsfritagelserne, idet der ikke skal betales lønsumsafgift af de fremover momspligtige aktiviteter, og derfor følges de to ikrafttrædelsestidspunkter ad.

For så vidt angår ikrafttrædelsestidspunktet for § 2, nr. 4, som vedrører øget lønsumsafgift for den finansielle sektor, følger dette af »Forårspakke 2.0«.

§ 2, nr. 5 og 6, er forenklinger af satserne, idet de nuværende satser lægges sammen til effektive satser, og denne forenkling kan træde i kraft samtidig med de øvrige ændringer af lønsumsafgiftsloven i forbindelse med ophævelsen af momsfritagelserne.

Til stk. 4.

I forbindelse med levering af byggegrunde samt særskilt levering af bebyggede grunde fastsættes en overgangordning. I det omfang en leverandør af en sådan grund har haft udgifter til byggemodning, advokat, revisor mv. inden lovens ikrafttrædelse, sælger denne med afgift efter 1. januar 2011, kan afgiften af fradragsberettigede byggemodningsudgifter mv., der ikke tidligere er fradraget, godtgøres hos told- og skatteforvaltningen. Godtgørelse kan indrømmes i forbindelse med salget. Anmodningen om godtgørelse skal indsendes samtidig med angivelsen af afgift vedrørende salget. Udgifter i forbindelse med grunde, der ikke er solgt 5 år efter lovens ikrafttrædelse, kan godtgøres på dette tidspunkt. Udgifterne skal kunne dokumenteres på forlangende og dokumentationen skal opbevares i 5 år fra anmodningstidspunktet.

Til stk. 5.

I forbindelse med ophævelse af særreglen om momsfritagelse af ydelser leveret af rejsebureauer, ophævelse af momsfritagelsen for administration af fast ejendom og indførelse af moms på administration af egen fast ejendom fastsættes en overgangsordning. Der må påregnes udgifter til tilpasning af IT-udstyr og software, rådgivning mv., og overgangsordningen skal sikre, at de berørte virksomheder kan opnå godtgørelse for den indgående afgift af sådanne, nødvendige indkøb, som måtte være foretaget forud for bestemmelsens ikrafttrædelse den 1. januar 2011. Anmodning om godtgørelse kan tidligst indsendes den 1. januar 2011 og senest samtidig med angivelsen for den afgiftsperiode, som udløber den 30. juni 2011. Udgifterne skal kunne dokumenteres på forlangende og dokumentationen skal opbevares i 5 år fra anmodningstidspunktet.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget

		§ 1
		I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 517 af 7. juni 2006, § 1 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 525 af 17. juni 2008 og senest § 3 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

§ 13. --- Stk. 1.
8) Administration, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen. Fritagelsen omfatter dog ikke udlejning af værelser i hoteller og lign., udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned, udlejning af camping-, parkerings- og reklameplads, samt udlejning af opbevaringsbokse.		1. I § 13, stk. 1, nr. 8, ændres »Administration, udlejning« til »Udlejning«.

§ 13. --- Stk. 1.
9) Levering af fast ejendom.		2.§ 13, stk. 1, nr. 9, affattes således: »9) Levering af fast ejendom. Fritagelsen omfatter dog ikke:
		a) Levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord.
		b) Levering af en byggegrund, uanset om den er byggemodnet, samt særskilt levering af en bebygget grund.«

§ 13. --- Stk. 1.
16) Rejsebureauvirksomhed og turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed og lign.		3.§ 13, stk. 1, nr. 16, ophæves. Nr. 17-22 bliver herefter nr. 16-21.

		4. I § 13, indsættes efter stk. 2, som stk. 3:
		»Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af fast ejendom i henhold til stk. 1, nr. 9.«

§ 43. --- Stk. 3.
4) Ved salg af fast ejendom. Salget sidestilles med den faste ejendoms overgang til ikke fradragsberettiget anvendelse. Regulering kan dog undlades i det omfang, køberen overtager reguleringsforpligtelsen.		5.§ 43, stk. 3, nr. 4, affattes således: »4) Ved levering af fast ejendom, som er fritaget for afgift efter § 13, stk. 1, nr. 9. Leveringen sidestilles med den faste ejendoms overgang til ikke fradragsberettiget anvendelse. Regulering kan dog undlades i det omfang, køberen overtager reguleringsforpligtelsen.«

§ 51. Told- og skatteforvaltningen kan give tilladelse til frivillig registrering af erhvervsmæssig udlejning, herunder bortforpagtning, af fast ejendom eller dele heraf. Kun lokaler, der udlejes eller forsøges udlejet, omfattes af den frivillige registrering. Den frivillige registrering kan ikke omfatte udlejning til boligformål. Den frivillige registrering kan heller ikke omfatte allerede indgåede erhvervslejemål, medmindre lejeren er indforstået hermed. Der kan tilsvarende gives tilladelse til frivillig registrering af køb og opførelse mv. af fast ejendom samt byggemodning af jord med henblik på salg til en registreret virksomhed.		6.§ 51, stk. 1, 4. pkt., ophæves. 7.§ 51, stk. 1, 5. pkt., (som bliver 4. pkt.) affattes således: »Der kan tilsvarende gives tilladelse til frivillig registrering af køb og til- og ombygning af fast ejendom, som er fritaget for afgift jf. § 13, stk. 1, nr. 9, med henblik på salg til en registreret virksomhed.«

		8. Efter § 66 indsættes:
		»Kapitel 16A
		Særordning for rejsebureauer«.
§§ 67 og 68 anvendes ikke.		»§ 67. Særordningen i dette kapitel finder anvendelse på transaktioner udført af rejsebureauer, der handler i eget navn over for den rejsende, og som til rejsens gennemførelse anvender leveringer af varer og ydelser, der foretages af andre afgiftspligtige personer.
		Stk. 2. Særordningen finder ikke anvendelse på rejsebureauer, der udelukkende fungerer som formidlere, og for hvem § 27, stk. 3, nr. 3, om udlæg finder anvendelse.
		Stk. 3. Ved anvendelsen af dette kapitel betragtes rejsearrangører som rejsebureauer.

		§ 67 a. De transaktioner, der på de betingelser, der er fastsat i § 67, stk. 1, udføres af rejsebureauet med henblik på gennemførelse af en rejse, anses som én enkelt ydelse.

		§ 67 b. Leveringsstedet for enkeltydelsen, jf. § 67 a, fastsættes i overensstemmelse med § 15, stk. 1.

		§ 67 c. Afgiftsgrundlaget for enkeltydelsen, jf. § 67 a, er rejsebureauets fortjenstmargen, hvorved forstås forskellen mellem det samlede beløb uden afgift, der skal betales af den rejsende, og rejsebureauets faktiske omkostninger til de af andre afgiftspligtige personer foretagne leveringer af varer og ydelser, når disse leveringer direkte kommer den rejsende til gode.

		§ 67 d. Hvis de transaktioner, som udføres for rejsebureauet af andre afgiftspligtige personer, gennemføres uden for EU, sidestilles bureauets ydelser med virksomhed som formidler, der handler i en andens navn og for en andens regning, og som i medfør af § 34, stk. 1, nr. 17, er fritaget for afgift.
		Stk. 2. Hvis transaktionerne i henhold til stk. 1 gennemføres såvel inden for som uden for EU, skal kun den del af rejsebureauets ydelser, der vedrører transaktioner gennemført uden for EU, anses som afgiftsfri.

		§ 68. De afgiftsbeløb, som andre afgiftspligtige personer fakturerer rejsebureauet for transaktioner i henhold til § 67 a, der direkte kommer den rejsende til gode, berettiger hverken til fradrag eller godtgørelse.

		§ 68 a. Faktura udstedes i henhold til § 52. Hvis kunden hverken er en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person, kan rejsebureauet undlade at oplyse afgiftsbeløb og afgiftsgrundlag i fakturaen. Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fakturakrav og regnskabsføring.«

		§ 2
		I lov om afgift af lønsum m.v. (lønsumsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 22. maj 2006, som ændret ved lov nr. 517 af 7. juni 2006, lov nr. 526 af 17. juni 2008 og lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

§ 1. Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8, nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 20, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven. Der betales tillige afgift af virksomheder, der udgiver eller importerer aviser.		1. I § 1, stk. 1, udgår »nr. 8,« og »nr. 15-17« ændres til: »nr. 15, nr. 17«.
Stk. 2.
6) udlejning og bortforpagtning af fast ejendom,		2.§ 1, stk. 2, nr. 6, ophæves.

§ 4. ---
Stk. 2. Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af 90 pct. for følgende virksomheder:
.		3.§ 4, stk. 2, nr. 3, ophæves. Nr. 4 bliver herefter nr. 3, og affattes således:
3) Turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed.		»3) Organisationer, fonde, foreninger, loger m.v.«
4) Organisationer, fonde, foreninger, herunder almennyttige boligselskaber, loger mv.

§ 5. ---
Stk. 2. For virksomheder, omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1, er afgiften 5,08 pct. af den del af afgiftsgrundlaget, der udgøres af virksomhedens lønsum, med tillæg af 4,50 pct. af 90 pct. af lønsummen.		4.§ 5, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. For virksomheder omfattet af § 4, stk. 2, er afgiften 10,5 pct. af virksomhedens lønsum.«

Stk. 3. For virksomheder omfattet af § 4, stk.2, nr. 2, 3 eller 4, er afgiften 3,08 pct. af den del af afgiftsgrundlaget, der udgøres af virksomhedens lønsum, med tillæg af 2,50 pct. af 90 pct. af lønsummen.		5.§ 5, stk. 3, affattes således: »For virksomheder omfattet af § 4, stk. 3, er afgiften 5,33 pct. af virksomhedens lønsum.«

Stk. 5. For offentlige virksomheder, der ikke omfattes af § 4, stk. 1, er afgiftssatsen 3,08 pct. af den del af afgiftsgrundlaget, der udgøres af virksomhedens lønsum, med tillæg af 2,50 pct. af 90 pct. af lønsummen.		6.§ 5, stk. 5, affattes således: »For offentlige virksomheder, der ikke omfattes af § 4, stk. 1, er afgiften 5,33 pct. af virksomhedens lønsum.«

		§ 3
		Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2 og 3.
		Stk. 2. § 1, nr. 6, træder i kraft den 1. juli 2009.
		Stk. 3. § 2, nr. 4 træder i kraft den 1. januar 2013.
		Stk. 4. Virksomheder omfattet af afgiftspligten i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, kan anmode told- og skatteforvaltningen om godtgørelse af afgift på udgifter til byggemodning, advokat, revisor m.v. afholdt inden den 1. januar 2011, når leveringen af byggegrunden eller den særskilte levering af en bebygget grund sker med afgift efter den 1. januar 2011. Godtgørelsen omfatter fradragsberettigede byggemodningsudgifter m.v., der ikke tidligere er fradraget og gives i forbindelse med det afgiftspligtige salg. Anmodningen om godtgørelse skal indsendes samtidig med angivelsen af afgift vedrørende salget. For grunde, der ikke er solgt 5 år efter den 1. januar 2011, kan godtgørelse gives ved udgangen af 2015. Udgifterne skal kunne dokumenteres på anmodning af told- og skatteforvaltningen, og dokumentationen skal opbevares i 5 år efter anmodningstidspunktet.
		Stk. 5. Virksomheder omfattet af afgiftspligten efter ændringen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, og ophævelse af momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 3, kan anmode told- og skatteforvaltningen om godtgørelse af afgift på nødvendige udgifter til indkøb til tilpasning af IT-udstyr og software, rådgivning m.v., som er afholdt inden den 1. januar 2011, når leveringerne er afgiftspligtige. Godtgørelsen omfatter fradragsberettigede udgifter, der ikke tidligere er fradraget. Anmodning om godtgørelse kan tidligst indsendes den 1. januar 2011 og kan senest indsendes samtidig med angivelsen for den afgiftsperiode, som udløber den 30. juni 2011. Udgifterne skal kunne dokumenteres på anmodning af told- og skatteforvaltningen, og dokumentationen skal opbevares i 5 år efter anmodningstidspunktet.

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (2006/112) jf. EU-tidende L 347/1 af 11. december 2006 med senere ændringer.

EU-Oplysningen

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 203 Forslag til lov om ændring af lov om merværdiafgift og lov om afgift af lønsum m.v.

(Ophævelse af visse momsfritagelser og øget lønsumsafgift for den finansielle sektor m.v.).

Lovforslag som fremsat