L 204 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om afgift af spildevand og forskellige andre love.
(Forhøjelse af spildevandsafgiften og afgiften af HFC-gasser
m.fl., nedsættelse af afgiften af emballage til vin og
spiritus m.v.).
Fremsat den 22. april 2009 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af
spildevand og forskellige andre love
(Forhøjelse af spildevandsafgiften og
afgiften af HFC-gasser m.fl., nedsættelse af afgiften af
emballage til vin og spiritus m.v.)
§ 1
I lov om afgift af spildevand, jf.
lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998, som
ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 524 af 17. juni 2008
og senest ved § 26 i lov nr. 1344 af 19. december 2008,
foretages følgende ændringer:
1.§ 3 affattes
således:
Ȥ 3. Afgiften
udgør for følgende stoffer indeholdt i
spildevandet:
Totalnitrogen | 30 kr. pr. kg |
Totalfosfor | 165 kr. pr. kg |
Organisk materiale opgjort som biologisk
iltforbrug efter 5 dage | |
(BI5 (modificeret)) | 16,5 kr. pr. kg« |
2.§ 7, stk. 1, affattes
således:
»For anlæg med en godkendt kapacitet
på 2.000 personækvivalenter (PE) eller derover,
opgøres den udledte mængde vand efter måler.
Den, der er afgiftspligtig efter § 2, stk. 2,
opgør udledningen efter måler, såfremt
udledningen overstiger 50.000 m3.«
3.§ 8, stk. 2 og stk. 3 , affattes således:
»Stk. 2. For
spildevandsanlæg, hvor husholdningsspildevand udgør
mindst 15 pct. af tilledningen af spildevand, udgør
standardbetalingen for udledninger ved
1) | nedsivning efter en kommunal tilladelse
eller både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation,
denitrifikation, kemisk fældning og filtrering. | 0,75 kr. pr. m3 |
2) | både mekanisk og biologisk rensning,
nitrifikation, kemisk fældning og filtrering | 0,90 kr. pr. m3 |
3) | både mekanisk og biologisk rensning,
nitrifikation, denitrifikation og kemisk fældning | 1,50 kr. pr. m3 |
4) | både mekanisk og biologisk rensning,
nitrifikation og denitrifikation | 1,65 kr. pr. m3 |
5) | både mekanisk og biologisk rensning,
nitrifikation og filtrering eller kemisk fældning | 1,95 kr. pr. m3 |
6) | samletank for toiletvand eller både
mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation | 2,10 kr. pr. m3 |
7) | både mekanisk og biologisk
rensning | 2,40 kr. pr. m3 |
8) | både mekanisk rensning og kemisk
fældning | 2,85 kr. pr. m3 |
9) | andre | 5,70 kr. pr. m3 |
Stk. 3.
Spildevandsanlæg, hvor husholdningsspildevand udgør
mindre end 15 pct. af tilledningen af spildevand, opgør
koncentrationen i det udledte vand efter måling, jf. dog
stk. 5. Spildevandsanlæg, der udleder mindre end 50.000
m3 pr. år, kan dog
vælge at betale en afgift på 5,70 kr. pr. m3.« For anlæg med tilladelse
til nedsivning kan der dog betales 0,75 kr. pr. m3.«
4. I
§ 11, stk. 1 og stk. 2 , ændres »20.000
kr.« til: »30.000 kr.«
§ 2
I lov om afgift af cfc og visse industrielle
drivhusgasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 11. juni
2007, som ændret ved § 76 i lov nr. 1336 af 19.
december 2008 og § 11 i lov nr. 1344 af 19. december
2008, foretages følgende ændringer:
1.§ 3 b, stk. 1, affattes
således:
»Afgiften udgør for
1) | HFC-23 (R-23) | 600 kr. pr. kg« |
2) | HFC-32 (R-32) | 101 kr. pr. kg |
3) | HFC-41 (R-41) | 15 kr. pr. kg |
4) | HFC-43-10mee (R-43-10mee) | 246 kr. pr. kg |
5) | HFC-125 (R-125) | 525 kr. pr. kg |
6) | HFC-134 (R-134) | 165 kr. pr. kg |
7) | HFC-134a (R-134a) | 215 kr. pr. kg |
8) | HFC-143 (R-143) | 50 kr. pr. kg |
9) | HFC-143a (R-143a) | 600 kr. pr. kg« |
10) | HFC-152a (R-152a) | 19 kr. pr. kg |
11) | HFC-227ea (R-227ea) | 483 kr. pr. kg |
12) | HFC-236fa (R-236fa) | 600 kr. pr. kg« |
13) | HFC-245ca (R-245ca) | 96 kr. pr. kg |
14) | HFC-245fa (R-245fa) | 155 kr. pr. kg |
15) | HFC-365mfc (R-365mfc) | 119 kr. pr. kg |
16) | R-404A (HFC-143a/HFC-125/134a) | 588 kr. pr. kg |
17) | R-407C (HFC-32/HFC-125/134a) | 266 kr. pr. kg |
18) | R-410A (HFC-32/HFC-125) | 313 kr. pr. kg |
19) | R-413A (134a/PFC-218/HC-600a) | 308 kr. pr. kg |
20 | R-507 (HFC-125/HFC-143a) | 598 kr. pr. kg |
21) | R-508A (HFC-23/PFC-116) | 600 kr. pr. kg« |
22) | R-508B (HFC-23/PFC-116) | 600 kr. pr. kg« |
23) | Svovlhexafluorid (SF6) | 600 kr. pr. kg« |
24) | Perfluormethan (R-14) | 600 kr. pr. kg« |
25) | Perfluorethan (R-116) | 600 kr. pr. kg« |
26) | Perfluorpropan (R-218) | 600 kr. pr. kg« |
27) | Perfluorcyclobutan | 600 kr. pr. kg« |
28) | Perfluorhexan | 600 kr. pr. kg« |
29) | Perfluorbutan | 600 kr. pr. kg« |
30) | Perfluorpentan | 600 kr. pr. kg« |
2. I
§ 3 b, stk. 2 og stk. 3 , ændres »400
kr.« til: »600 kr.«
§ 3
I lov om afgift af visse emballager, poser,
engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1057 af 17. december
2002, § 2 i lov nr. 1217 af 27. december 2003,
§ 5 i lov nr. 1392 af 20. december 2004, § 3 i
lov nr. 1410 af 21. december 2005 og senest ved § 13 i
lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende
ændringer:
1.§ 1, nr. 7, affattes
således:
»7) Varer,
der er afgiftspligtige i henhold til lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.«
2.§ 2, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 1,
udgør for beholdere
Kr. pr. stk. |
1) | med et rumindhold under 10 cl | 0,08 |
2) | med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke
over 40 cl | 0,15 |
3) | med et rumindhold over 40 cl, men ikke
over 60 cl | 0,25 |
4) | med et rumindhold over 60 cl, men ikke
over 110 cl | 0,50 |
5) | med et rumindhold over 110 cl, men ikke
over 160 cl | 0,75 |
6) | med et rumindhold over 160 cl | 1,00« |
3.§ 2, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4.
Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 3,
udgør for beholdere
Kr. pr. stk. |
1) | med et rumindhold under 10 cl | 0,13 |
2) | med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke
over 40 cl | 0,25 |
3) | med et rumindhold over 40 cl, men ikke
over 60 cl | 0,40 |
4) | med et rumindhold over 60 cl, men ikke
over 110 cl | 0,80 |
5) | med et rumindhold over 110 cl, men ikke
over 160 cl | 1,20 |
6) | med et rumindhold over 160 cl | 1,60« |
4.Bilag 1 affattes således:
»Bilag 1 |
| |
Oversigt over
afgiftssatserne i den volumenbaserede emballageafgift1) |
| | | |
Emballagemateriale | Karton og laminater af
forskellige materialer | Andre materialer,
f.eks. glas, plast eller metal |
Spiritus, vin og frugtvin: Rumindhold
(cl):2) < 10 10 < x
< 40 40 < x < 60 60 < x <110 110 < x <160 > 160 | kr. pr. stk. 0,08 0,15 0,25 0,50 0,75 1,00 | kr. pr. stk. 0,13 0,25 0,40 0,80 1,20 1,60 |
| |
Emballagemateriale | Alle
materialer |
Øl, andre gærede drikkevarer,
sodavand, mineralvand3) og
alkoholsodavand: Rumindhold
(cl):2) | Kr. pr. stk. |
< 10 10 < x
<40 40 < x <60 60 < x <110 110 < x <160 > 160 | 0,05 0,10 0,16 0,32 0,48 0,64 |
»1) Jf.
lovens § 1, nr. 1 og 2, og § 2,
stk. 1-6.
2) Ved rumindhold
forstås beholderens bruttovolumen og ikke den mængde,
der er påfyldt eller skal påfyldes.
3) Jf. lovens
§ 2, stk. 5, gælder det kun emballager, som
indgår i pant- og retursystemet.«
§ 4
I lov om afgift af ledningsført vand, jf.
lovbekendtgørelse nr. 639 af 21. august 1998, som
ændret bl.a. ved lov nr. 165 af 15. marts 2000, lov nr. 338
af 16. maj 2001 og senest ved lov nr. 1336 af 19. december 2008,
foretages følgende ændringer:
1.§ 7, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Den
samlede afgiftspligtige mængde for et kalenderår
udgør dog mindst 90 pct. af den udpumpede mængde
tillagt den modtagne mængde, der er faktureret til
virksomheden fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet,
og fratrukket den mængde, der er faktureret til andre
registrerede virksomheder og udlandet (minimumsafgift).
Stk. 3.
Virksomheder, der kun har én årlig afregningsperiode
overfor forbrugerne, kan vælge at opgøre
minimumsafgiften på grundlag af den periode for hvilken
vandforbruget måles og afregnes overfor forbrugerne
(forbrugsperioden). Minimumsafgiften beregnes af en mængde
svarende til 90 pct. af den udpumpede mængde i
forbrugsperioden tillagt den mængde, der er modtaget fra
andre registrerede virksomheder og fra udlandet, og fratrukket den
mængde, der er leveret til andre registrerede virksomheder og
udlandet. Der skal betales minimumsafgift i det omfang
mængden opgjort efter 2. pkt. overstiger summen af
mængderne ifølge udstedte fakturaer, herunder
slutafregninger, for leverancer vedrørende
forbrugsperioden.
Stk. 4. Hvis den
betalte minimumsafgift, jf. stk. 2 og 3, efterfaktureres til
forbrugerne, indgår denne fakturering ikke i periodens
afgiftsgrundlag, jf. § 7, stk. 1.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.
2. I
§ 7, stk. 4, der bliver
stk. 6, ændres »stk. 5« til:
»stk. 7«.
3. I
§ 7, stk. 5, der bliver
stk. 7, ændres »stk. 4« til:
»stk. 6«.
4. I
§ 13 indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Indbetalinger efter § 7, stk. 3 skal foretages
sammen med indbetalingerne for den førstkommende
afgiftsperiode efter forbrugsperiodens udløb.«
5.
Efter § 23 indsættes:
Ȥ 24. Virksomheder, der
er registreret efter § 4, stk. 1, skal ikke til
afgiftsgrundlaget efter § 7, stk. 1-3 medregne den
vandmængde der vedrører vandspild forårsaget af
brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til
boligformål. Bestemmelsen finder anvendelse efter
stk. 2-5.
Stk. 2. Vandspildet
skal kunne dokumenteres henregnet til ejendommen på en
sådan måde, at den registrerede virksomhed kan
opkræve vederlag for vandspildet hos forbrugeren. Der skal
foreligge en anmodning fra forbrugeren hvori denne beder om ikke at
skulle betale afgift og andre beløb af det
pågældende vandspild. Anmodningen skal være
skriftlig og begrundet.
Stk. 3.
Bestemmelsen finder alene anvendelse hvis den registrerede
virksomhed vælger at afstå fra opkrævning af
vandprisen og fra opkrævning af afgiften over for
forbrugeren. Den registrerede virksomhed skal udstede en kreditnota
til forbrugeren på det eftergivne beløb inklusiv
vandafgift såfremt faktura er udstedt for den
pågældende mængde vand. Det er endvidere en
betingelse, at forbrugeren eftergiver afgiften og prisen for vandet
over for lejere i ejendommen, når disse lejere i henhold til
en lejeaftale betaler for vandforbruget.
Stk. 4.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse for en mængde svarende
til forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den
private bolig tillagt 300 m3. Hvis
forbrugerens normale afregningsperiode er mindre end et år,
nedsættes mindstekravet forholdsmæssigt.
Stk. 5.
Ledningsbruddet skal ikke kunne tilregnes forbrugeren som
forsætligt eller groft uagtsomt, og der skal være
udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe
ledningsbruddet.«
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft 1. januar 2010, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af §§ 1 og 2.
Stk. 3.
§ 3, nr. 2-4 træder i kraft 1. november 2010.
Stk. 4.
§ 4, nr. 5 har virkning fra 1. januar 2009.
Stk. 5. Loven
finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra
tidspunktet for lovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra
registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder,
angives til fortoldning modtages fra udlandet eller medtages til
udlandet.
Stk. 6. For
løbende leverancer af vand, hvoraf der afregnes
spildevandsafgift, for hvilke afregningsperioden påbegyndes
inden tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. stk. 2,
og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften efter denne
lov af så stor en del af leverancen, som perioden for lovens
ikrafttræden, jf. stk. 2, til afregningsperiodens
afslutning udgør i forhold til den samlede
afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kan
der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel
af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.
Stk. 7.
Virksomheder, der på tidspunktet for lovens
ikrafttræden har et lager af påfyldte og nye ubrugte
emballager til vin og spiritus, der er afgiftsberigtiget med en
højere afgift end afgiften efter denne lov, kan på
baggrund af en specificeret lageropgørelse ansøge om
at få godtgjort afgiftsdifferencen, jf. dog stk. 8.
Stk. 8.
Godtgørelse ydes kun for varer, der er bestemt til
afsætning, og kun hvis afgiftsdifferencen overstiger 500
kr.
Stk. 9. Det er en
betingelse for at opnå afgiftsgodtgørelse, at
virksomheden overholder regnskabsbestemmelserne i
emballageafgiftslovens § 9.
Stk. 10. For at
modtage godtgørelse efter stk. 7 skal virksomheden
udarbejde en specificeret opgørelse af lagerbeholdningen
på tidspunktet for lovens ikrafttræden for de varer,
der ønskes godtgørelse for. Opgørelsen skal
indeholde oplysninger om leverandørens navn, adresse og CVR-
eller SE-nummer. Told- og skatteforvaltningen kan kræve at
virksomheden fremlægger dokumentation for, at afgiften er
betalt. Ansøgningen om godtgørelse og den
specificerede lageropgørelse skal være told- og
skatteforvaltningen i hænde senest 8 dage efter tidspunktet
for lovens ikrafttræden 1. november 2010. Skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler om
afgiftsgodtgørelse og yderligere krav til dokumentation og
kontrol.
Stk. 11.
§ 15, § 16 og § 18, stk. 1, nr.
1, og stk. 3 og 4, i emballageafgiftsloven og § 18
og § 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v. finder anvendelse i sager om afgiftsgodtgørelse efter
stk. 7.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk
Folkeparti har den 1. marts 2009 indgået en aftale om Forårspakke 2.0. De samlede effekter af
Forårspakke 2.0 fremgår af
Forslag til Lov om ændring af
personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0
- Vækst, klima, lavere skat).
Dette lovforslag er en udmøntning af Forårspakke 2.0. på
følgende aftalepunkter:
-
Spildevandsafgiftens satser for udledning af blandt andet
kvælstof, fosfor og organisk materiale forhøjes med 50
pct. fra 1. januar 2011. Det vil tilskynde til bedre rensning af
spildevandet og dermed reduktion i udledningerne til gavn for
vandmiljøet.
- Afgiften af CFC
og visse industrielle drivhusgasser sættes op, således
at afgifterne på disse drivhusgasser svarer til CO2-afgiften på 150 kr. pr ton CO2 målt i CO2-ækvivalenter, med virkning fra 1.
januar 2011.
- Den
volumenbaserede afgift på emballage til vin og spiritus
sættes ned med 50 pct. Det vil reducere mængden af
flasker, der skylles, og dermed den indirekte statsstøtte
til flaskeskyllerierne. Ændringen træder i kraft 1.
november 2010
Hertil foretages der nogle tekniske justeringer i
spildevandsafgiftsloven og i lov om afgift af ledningsført
vand.
2. Lovforslagets enkelte
elementer
2.1. Forhøjelse af
spildevandsafgiften med 50 pct.
2.1.1. Gældende ret
De nuværende afgiftssatser blev indført i
forbindelse med skatteomlægningen fra 1993, og trådte i
kraft med halve satser fra 1997 og fulde satser fra 1998. Afgiften
er pålagt de forurenende stoffer i spildevandet, dvs.
kvælstof, fosfor og organisk materiale. Afgiften afregnes
efter måling af koncentrationerne af de forurenende stoffer i
det udledte spildevand. Afgiftssatserne for kvælstof, fosfor
og organisk materiale udgør hhv. 20, 110 og 11 kr. pr. kg
stof indeholdt i det udledte spildevand.
Rensningsanlæg, hvor husholdningsspildevand udgør
mindst 15 pct. kan alternativt vælge at betale afgiften efter
standardsatser.
Nogle typer virksomheder er begunstiget af særlige
lempelser på 70 hhv. 80 pct. af den afgiftsbetaling, der
overstiger 20.000 kr. Disse lempelser blev indføjet i loven,
for at udjævne erhvervsbelastningen, fordi de
pågældende typer virksomheder blev særligt
hårdt ramt af afgiften. De pågældende lempelser
omfatter virksomheder der forarbejder fisk mv., fremstiller
cellulose, rør- og roesukker, organiske pigmenter,
pektinstoffer, pektinater og pektater mv. og vitaminer.
2.1.2. Forslagets indhold
Forslaget indeholder en 50 pct. forhøjelse af samtlige
satser i spildevandsafgiftsloven. Dermed sættes afgifterne af
kvælstof, fosfor og organiskmateriale op med hhv. 10, 65 og
6,5 kr. pr. kg. Også satserne pr. m3 ved mekanisk rensning mv. sættes
op med 50 pct.
Hertil forhøjes bundgrænserne for, hvornår
der kan opnås de særlige godtgørelser af betalt
afgift på hhv. 70 og 80 pct. af den betalte afgift.
Bundgrænserne forhøjes ligeledes med 50 pct. fra
20.000 kr. til 30.000 kr.
Endeligt foretages der en ændring af, hvornår
måling kræves til opgørelse af afgiften. Dette
er en teknisk justering, hvorved intentionerne i den oprindelige
lov opretholdes.
2.2. Forhøjelse af afgiften af
cfc og andre industrielle drivhusgasser
2.2.1. Gældende ret
Der betales afgift af cfc-gasser, haloner og andre
industrielle drivhusgasser, når de anvendes til produktion
eller vedligeholdelse af fjernvarmerør, køle- og
fryseskabe og lign. De gældende satser for de industrielle
drivhusgasser er fastsat ud fra deres GWP-værdi (Global
Warming Potential), og er balanceret i forhold en afgift på
100 kr. pr. ton pr. CO2-ækvivalent, svarende til CO2-afgiften. Relationen mellem GWP og
CO2 er pr. definition 1:1.
Nogle stoffer har imidlertid en så høj
GWP-værdi, at en afgift på 100 kr. pr. ton CO2-ækvivalent vil give nogle
afgiftssatser, på op til 30 gange stoffernes salgspris.
Derfor er der i loven fastsat en overgrænse, hvormed ingen
drivhusgas er pålagt en afgift på mere end 400 kr. pr.
kg. svarende til en GWP-værdi på ca. 4.000. Til
sammenligning har f.eks. SF6 en
GWP-værdi på 22.800.
2.2.2. Forslagets indhold
I dette lovforslag foreslås det, at afgiftssatserne i
lov om afgift af cfc og andre industrielle drivhusgasser for
så vidt angår de industrielle drivhusgasser (HFC'er,
PFC'er m. fl.) sættes op, således at de balancerer med
den nye afgift af CO2 på 150
kr. pr. ton i stedet for 100 kr. pr. ton målt i forhold til
deres drivhuseffekt, dvs. målt i CO2-ækvivalenter.
Forhøjelsen af afgiften på CO2 til 150 kr. pr. ton blev aftalt i
forbindelse med Energiaftalen af 21. februar 2008, og
udmøntet ved lov nr. 528 af 17. juni 2008.
Med andre ord sættes afgiftssatserne op med 50
pct.
Herudover justeres nogle satser i forhold til en ændret
GWP-værdi opgjort i FNs klimapanels 4. vurderingsrapport fra
2007. I gennemsnit betyder denne justering, at afgiftssatserne
stiger med 4 pct.
Det betyder, at afgiftssatserne samlet set reelt stiger mere
end 50 pct. i gennemsnit.
2.3. Nedsættelse af afgiften
for emballager til vin og spiritus
2.3.1. Gældende ret
Afgiftspligten for emballager til vin- og spiritus
indtræder ved emballagens fremstilling her i landet eller ved
indførsel af emballager fra udlandet.
Emballageafgiften godtgøres ved eksport. Der findes to
former for godtgørelse af emballageafgiften på vin og
spiritus.
Efter det ene regelsæt kan virksomheder, der ikke er
registreret efter emballageafgiftsloven som oplagshaver, få
afgiftsgodtgørelse for ubrugte eller påfyldte
afgiftspligtige emballager, der leveres til udlandet.
Efter det andet regelsæt kan godtgøres afgiften
på brugte beholdere, der leveres tilbage og sælges til
genpåfyldning i udlandet.
Da udførsel af emballagerne typisk foretages af andre
end dem, der har indført emballagerne, kan retten til
afgiftsgodtgørelse overdrages fra importøren til
flaskeskyllerier og andre virksomheder, der udfører
emballager til udlandet. Det er ikke et krav, at der er identitet
mellem den indførte og den udførte emballage.
Emballager til vin og spiritus indgår ikke i det
obligatoriske pant- og retursystem, som gælder for emballager
til øl og sodavand m.v. Visse vin- og spiritusflasker
indgår dog i frivillige pant- og retursystemer.
Kommuner indsamler glasemballage fra husholdninger, herunder
vin- og spiritusflasker. Butikker indsamler også vin- og
spiritusflasker. Nogle af de butikker, der tager vin- og
spiritusflasker med pant retur, modtager også flasker, som
ikke er pantbelagte. Restauranter m.v. indsamler ligeledes vin- og
spiritusflasker. De hele vin- og spiritusflasker udsorteres til
genbrug. Vin- og spiritusflasker er dog ikke omfattet af pant- og
retursystemet.
2.3.2. Forslagets indhold
Efter lovforslaget sættes emballageafgiften for vin og
spiritus ned med 50 pct.
Efter forslaget vil prisen på en almindelig 70-75 cl
flaske vin eller spiritus falde med ca. 1 kr. inkl. moms, hvis
afgiftsnedsættelsen slår fuldt ud i prisen.
Lovforslaget om at halvere emballageafgiften på vin og
spiritus vil mindske den uhensigtsmæssige virkning ved
samspillet mellem denne afgift og godtgørelsen af afgiften
ved eksport. Med den nuværende høje afgift er der et
incitament til at indsamle, skylle og eksportere vin- og
spiritusflasker alene med henblik på at opnå
eksportgodtgørelse af emballageafgiften, da de der får
udbetalt godtgørelsen, typisk ikke er de samme, som dem der
oprindeligt har betalt afgiften ved import. I det omfang
eksportgodtgørelsen er flaskeskylleriernes
hovedindtægt, opretholdes et erhverv på grund af
afgiftsregler. Desuden er der et vist vand- og energiforbrug
forbundet med selve skylleriet. Endeligt medfører
transporten af flaskerne udledning af CO2, og denne udledning reduceres ved mindre
transport af flasker.
Emballageafgiften kan i denne sammenhæng således
anses som en form for indirekte statsstøtte til
flaskeskyllerierne. Det synes ikke hensigtsmæssigt, hvis et
erhverv opretholdes på grund af en afgift. Forslaget om at
reducere emballageafgiften med 50 pct. vil reducere mængden
af flasker, der skylles. Dermed reduceres den indirekte form for
støtte til flaskeskyllerierne.
2.3.2.2. Sundhedsmæssige
konsekvenser ved nedsættelse af afgiften af emballage til vin
og spiritus
Den foreslåede halvering af afgiften på emballager
til spiritus og vin vil betyde, at prisen på en almindelig
70-75 cl. flaske spiritus eller vin vil falde med ca. 1 kr. inkl.
moms, hvis afgiftsnedsættelsen slår fuldt ud i
prisen.
Med baggrund i grænsehandelsrapporten fra 2007 kan det
vurderes, at et fald i prisen for en almindelig flaske spiritus vil
medføre et øget forbrug af spiritus svarende til 0,07
mio. liter 40 pct. alkohol. Stigningen modsvares dog delvis af et
fald i ølforbruget på 0,025 mio. liter omregnet til
drikkeklar 40 pct. alkohol. Det vil sige, at alkoholforbruget
samlet set stiger med ca. 0,04 mio. liter. Faldet i prisen på
vin vil føre til et øget vinforbrug på ca. 1,4
mio. liter.
Det øgede alkoholforbrug svarer i gennemsnit til mellem
2,5 og 3 genstande pr. år for hver voksen dansker. Til
sammenligning er danskernes forbrug i forvejen i gennemsnit ca. 2-3
genstande pr. dag efter Skatteministeriets opgørelse af
afgiftspligtigt salg af alle alkoholprodukter plus
grænsehandel.
Spiritus er en meget grænsehandelsfølsom vare,
mens vin er en noget mindre grænsehandelsfølsom vare
end spiritus. Da grænsehandel med spiritus trækker
anden grænsehandel med, har størrelsen af den danske
spiritusafgift betydning for den samlede grænsehandel.
Disse faktorer betyder at nedsættelsen af afgiften af
emballager til vin og spiritus medfører
sundhedsomkostninger, der samlet set beløber sig til en
samfundsøkonomisk udgift på ca. 35 mio. kr.
2.4. Tekniske justeringer i
spildevandsafgiftsloven og lov om afgift af ledningsført
vand
Der foretages nogle tekniske justeringer i
spildevandsafgiftsloven og lov om afgift af ledningsført
vand, der sikrer, at der betales afgift i overensstemmelse med det,
der i sin tid var intentionerne med lovene.
Hertil genindsættes bestemmelser vedr. eftergivelse af
betalt afgift af ledningsført vand, der ved en fejl blev
ophævet ved lov nr. 1336 af 19. december 2008.
Der henvises til bemærkningerne til de enkelte
bestemmelser for en nærmere beskrivelse af baggrunden for og
indholdet af ændringerne.
3. Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Dette lovforslag er en del af Forårspakke 2.0 -
vækst, klima og lavere skat, som indebærer
nedsættelse af personskatterne. En del af finansieringen
kommer fra et merprovenu fra forhøjelse af de grønne
afgifter, herunder forslagene i dette lovforslag. For en
nærmere beskrivelse af provenumæssige konsekvenser af
indkomstskatteelementer henvises til bemærkningerne til
forslag til lov om ændring af personskatteloven og
forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima,
lavere skat).
Merprovenuet fra forhøjelsen af afgifterne i
nærværende forslag anvendes således til at
nedsætte indkomstskatterne m.v.
Forhøjelserne af spildevandsafgiften og afgiften af
HFC-gasser mv. giver varige merprovenuer på hhv. 80 mio. og
25 mio. kr. efter tilbageløb og
adfærdsændringer. Nedsættelsen af afgiften af
emballager til vin og spiritus giver et merprovenu på 45 mio.
kr. efter tilbageløb og adfærdsændringer. Efter
adfærd giver lovforslaget dermed et samlet merprovenu
på ca. 150 mio. kr.
3.1. Provenuvirkning ved
forhøjelse af spildevandsafgiften med 50 pct.
Afgifterne af spildevand er pålagt de forurenende
stoffer i den udledte mængde spildevand med hhv. 20 kr. pr.
kg kvælstof, 110 kr. pr. kg. fosfor og 11 kr. pr. kg organisk
materiale.
Enkelte erhverv er dog begunstiget af godtgørelser
på 70 hhv. 80 pct. af afgiftsbetaling over 20.000 kr.
årligt.
De udledte mængder af de pågældende stoffer
er reduceret markant siden spildevandsafgiftens indførsel.
Det er dog ikke hele reduktionen, der kan tilskrives afgiften, da
der i perioden også har været andre tiltag til
reduktion af udledningerne.
Spildevandsafgiften gav i 2008 et provenu på ca. 220
mio. kr. På baggrund heraf skønnes forhøjelsen
af spildevandsafgiften at medføre en umiddelbar
provenugevinst i faktorpriser på ca. 110 mio. kr. Dette
svarer til 100 mio. kr., ekskl. moms og 125 mio. kr. inkl. moms i
2011, målt i 2009-priser. Den varige provenugevinst på
spildevandsafgiften på ca. 90 mio. kr., ekskl. moms, og 115
mio. kr. inkl. moms.
Finansieringsbidraget udgør efter tilbageløb ca.
105 mio. kr.
En højere afgift af de forurenende stoffer i
spildevandet forventes dog at reducere mængden af udledte
forurenede stoffer, dels via en reduktion i mængderne af
spildevand og dels gennem øget rensning af de
tilbageværende mængder spildevand. Hermed reduceres
provenugevinsten.
Med tilpasning af spildevandsmængderne og rensning af
spildevandet reduceres det årlige merprovenu med ca. 25 mio.
kr. i varig virkning, inkl. moms. Den varige provenugevinst efter
adfærdsændringer reduceres altså til ca. 80 mio.
kr. inkl. moms. Provenueffekterne fremgår af
nedenstående tabel.
Provenueffekter ved
forhøjelse af spildevandsafgiften |
Mio. kr | Varig virkning | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | . | 2019 | Konsekvens for erhverv, pct. |
Provenu på
spildevands-afgiftskontoen | 90 | 0 | 100 | 100 | 95 | 90 | 90 | . | 90 | 33 |
Provenu inkl. virkning på andre
konti (momskontoen) | 115 | 0 | 125 | 125 | 120 | 115 | 105 | . | 105 | |
Provenu efter tilbageløb | 105 | 0 | 115 | 115 | 110 | 100 | 100 | . | 100 | |
Provenu efter tilbageløb og
adfærd | 80 | 0 | 85 | 85 | 85 | 75 | 75 | . | 75 | |
Anm.: 2009-niveau |
I 2011, hvor ændringen forventes at træde i kraft,
er finansårseffekten på spildevandsafgiftskontoen
målt i løbende priser en provenugevinst på ca.
100 mio. kr.
Ca. 2/3 af provenuet fra afgiftsforhøjelsen betales
direkte af forbrugerne, dvs. at disse direkte belastes med ca. 75
mio. kr. plus moms ud af det umiddelbare merprovenu på 110
mio. kr. Hertil vil en del af erhvervenes umiddelbare belastning
også overvæltes på forbrugerne.
Forhøjelsen af spildevandsafgiften vil øge den
skatteudgift, der er forbundet med lovens godtgørelser og
fritagelser. Den samlede skatteudgift for både
godtgørelser og fritagelser med de nuværende satser og
med udgangspunkt i udledningerne i 2006, skønnes til at
udgøre ca. 65 mio. kr. årligt. Med forhøjelsen
af afgifterne skønnes skatteudgiften at stige til knap 100
mio. kr. Den største del af skatteudgiften skyldes
dambrugenes fritagelse for spildevandsafgift, der skønnes at
have en værdi af ca. 55 mio. kr. med det nuværende
niveau for satserne i spildevandsafgiftsloven. Værdien af
fritagelsen skønnes at stige til ca. 85 mio. kr. med
forhøjelsen af afgiften.
3.2. Provenuvirkning ved
forhøjelse af afgiften af cfc og andre industrielle
drivhusgasser.
Afgiftsforhøjelsen vil medføre et umiddelbart
merprovenu opgjort i faktorpriser på 35 mio. kr. på
helårsbasis før eventuelle
adfærdsændringer. Da forbruget af industrielle
drivhusgasser forventes at falde frem mod 2012, som følge af
forbud og udfasninger, vil den varige virkning af
afgiftsforhøjelsen være 30 mio. kr. pr. år.
Efter tilbageløb vil den varige provenuvirkning
(finansieringsbidraget) være 30 mio. kr. opgjort i
forbrugerpriser.
Efter indførelsen af afgiften på de industrielle
drivhusgasser i 2001 er der sket en betydelig reduktion i forbruget
af disse. Det skønnes, at størstedelen af reduktionen
kan tilskrives forbud imod brugen af visse industrielle
drivhusgasser. Afgifternes effekt på forbruget af
industrielle drivhusgasser er i tidligere vurderinger opgjort til
en årlig reduktion i forbruget på 5 pct. årligt i
perioden 2001 til 2005. Det er antaget, at den foreslåede
afgiftsændring vil have tilsvarende effekt pr. kr. i afgift.
Det skønnes på baggrund heraf at
afgiftsændringen vil medføre et fald i forbruget
på ca. 4 pct. Dette vil medføre et varigt provenutab
på ca. 5 mio. kr. årligt opgjort i
forbrugerpriser.
Forslaget skønnes samlet set, at medføre et
varigt merprovenu efter adfærd på ca. 25 mio. kr. De
samlede provenueffekter fremgår af nedenstående
tabel.
Provenuvirkning af
forhøjelse af afgift af industrielle
drivhusgasser |
Mio. kr. | Varig virkning | 2010 | 2011 | 2012 | . | 2019 | Konsekvens for erhverv, pct. |
Provenu på cfc-afgifts-kontoen | 30 | 0 | 30 | 30 | . | 30 | 100 |
Provenu inkl. virkning på andre
kontio | 40 | 0 | 40 | 40 | . | 40 | |
Provenu efter tilbageløb | 30 | 0 | 35 | 35 | . | 35 | |
Provenu efter tilbageløb og
adfærd | 25 | 0 | 30 | 30 | . | 30 | |
Anm.: 2009-niveau | | | | | | | |
I finansåret 2011 er effekten på
cfc-afgiftskontoen anslået til ca. 30 mio. kr.
Det antages at hele provenuet på sigt vil blive
overvæltet på forbrugerne.
Loftet for afgiftssatserne på visse stoffer med
høj GWP-værdi medfører en skatteudgift. Dette
loft vil efter forhøjelsen af afgifterne være på
600 kr. pr. kg, hvilket medfører en skønnet
skatteudgift på ca. 7 mio. kr. mod en skønnet
skatteudgift på ca. 4 mio. kr. ved det tidligere afgiftsloft
på 400 kr. pr. kg.
Skatteudgiften begrænses af, at brugen af stoffer, der
berøres af loftet for afgiftssatserne, er relativt beskeden
i forhold til det samlede forbrug af industrielle drivhusgasser.
Skatteudgiften er størst ved loftet over afgiften på
svovlhexafluorid (SF6), som
medfører ca. 90 pct. af den samlede skatteudgift. Dette kan
henføres til en høj GWP-værdi for SF6, som uden loft ville resultere i en
afgiftssats på ca. 3.420 kr. pr. kg.
3.3. Provenuvirkning ved
nedsættelse af afgiften af emballager til vin og
spiritus.
Den foreslåede halvering af afgiften på emballager
til vin og spiritus vil betyde, at prisen på en almindelig
70-75 cl flaske vil falde med ca. 1 kr. inkl. moms, hvis
afgiftsnedsættelsen slår fuldt ud i prisen.
Det skønnes, at halveringen af emballageafgiften for
vin og spiritus vil medføre et umiddelbart provenutab i
faktorpriser på 75 mio. kr. Dette svarer til et varigt
provenutab på 85 mio. kr. efter tilbageløb inkl. moms,
og er det beløb, der går fra finansieringen af
indkomstskattelettelser.
Efter adfærdsændringer, i form af mindre eksport
af indsamlede og skyllede flasker og øget forbrug,
hovedsageligt som hjemvendt grænsehandel, der samlet set
anslås til ca. 130 mio. kr. i varig virkning inkl. moms,
udgør det varige merprovenu ca. 45 mio. kr.
årligt.
Adfærdsvirkningen kan deles op i omkostningseffekten og
indsamlingseffekten. Omkostningseffekten består i at
omkostningerne ved salg af vin og spiritus i Danmark falder. Gennem
øget forbrug og mindre grænsehandel vil det have en
afledt virkning på afgiftsindtægterne på vin og
spiritus samt emballageafgift og moms.
Ved lavere afgift på emballage vil det i færre
tilfælde end i dag kunne betale sig at indsamle brugte vin-
og spiritusflasker med henblik på genpåfyldning.
Færre genpåfyldninger (og flere nye omsmeltede flasker)
vil give en afledt provenuvirkning på indtægterne fra
emballageafgift (indsamlingseffekten).
De samlede provenueffekter fremgår af nedenstående
tabel.
Provenueffekter af
nedsættelse af afgiften af emballager til vin og
spiritus |
Mio kr. | Varig virkning | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | . | 2019 | Konsekvens for erhverv, pct. |
Provenu på
emballage-afgiftskontoen | -65 | -75 | -75 | -70 | -70 | -65 | -65 | . | -65 | 0 |
Provenu inkl. virkning på andre
konti (momskonto) | -85 | -95 | -95 | -90 | -85 | -80 | -80 | . | -80 | |
Provenu efter tilbageløb og
adfærd | 45 | 55 | 50 | 50 | 50 | 50 | 45 | . | 45 | |
Anm.: 2009-niveau |
Provenutabet i finansåret 2010 vil beløbe sig til
5 mio. kr. på emballageafgiftskontoen.
Der er en betydelig samfundsøkonomisk gevinst ved
nedsættelsen af afgiften af emballager for vin- og
spiritusflasker. Disse fremgår af nedenstående
tabel.
Samfundsøkonomiske virkninger af at
nedsætte afgiften på vin- og spiritus
emballager |
| | Mio. kr |
Umiddelbar gevinst ved lavere priser
på vin og spiritus | 215 |
Overvæltning via højere
renovationsgebyrer | -102 |
Netto
forbrugere | 113 |
Umiddelbart provenu, inkl. moms | -99 |
Provenugevinst ved
adfærdseffekter | 155 |
Staten
netto | 56 |
Eksterne
omkostninger | -42 |
Netto dansk
samfundsøkonomi | 127 |
- heraf færre flasker genbruges ved
genpåfyldning/flere ved omsmeltning | 95 |
- heraf ændret forbrug af
alkohol | -21 |
- mindre dansk grænsehandel | 53 |
Ved en halvering af afgiften af emballager til vin og spiritus
er der, jf. tabel 6, en samfundsøkonomisk nettogevinst
på ca. 125 mio. kr. Det ses samtidig af tabellen, at
forbrugerne får en gevinst på ca. 113 mio. kr. ved
afgiftsnedsættelsen.
Samlet set for hele forslaget, vil den umiddelbare belastning
for forbrugerne ca. gå i nul. Der henvises i øvrigt
til forslag til lov om ændring af personskatteloven og
forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima,
lavere skat) for så vidt angår de samlede
økonomiske konsekvenser for borgerne.
4. Administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget skønnes ikke at medføre
systemudviklingsudgifter for SKAT.
Lovforslaget skønnes ikke at medføre
driftsudgifter for SKAT.
Det forventes, at visse elementer i forslaget vil
medføre flere administrative opgaver i SKAT, hvorfor
forslaget skønnes at medføre et øget
årsværksforbrug på ca. 1
årsværk.
5. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ved forhøjelsen af spildevandsafgiften belastes de
momsregistrerede erhverv umiddelbart samlet set med ca. 35 mio. kr.
- især virksomheder, der forarbejder fisk mv. og producerer
sukker, rammes af afgiftsforhøjelsen.
For så vidt angår forhøjelse af afgiften af
HFC-gasserne mv. med 50 pct. giver dette en umiddelbar
merbelastning af erhvervene på 35 mio. kr. før
tilbageløb og moms. Afgiften rammer primært erhverv
der beskæftiger sig med engroshandel med
køleanlæg, luftkonditionering mm.
Den foreslåede halvering af emballageafgiften på
vin- og spiritusflasker vil formentlig betyde, at
genpåfyldning af flaskerne reduceres med 50 pct. Det er
flaskeskyllerier og firmaer, som indsamler og sorterer flasker fra
skår, der hovedsageligt rammes af nedsættelsen af
afgiften. Disse erhverv mister eksportgodtgørelse af
afgiften svarende til ca. 165 mio. kr.
5.1. Forhøjelse af
spildevandsafgiften med 50 pct.
Med forslaget hæves afgiften med 50 pct. og dermed
kompenseres der for udhulingen af realværdien af
afgiftssatserne siden 1994, hvor loven blev vedtaget, og indtil
denne lovs ikrafttræden.
Den umiddelbare virkning af afgiftsforhøjelsen uden
tilbageløb og uden moms er ca. 110 mio.kr. årligt. Af
disse 110 mio. anslås knap 1/3 at blive båret af
momsregistrerede erhverv, dvs. at erhvervslivet umiddelbart
belastes med ca. 35 mio. kr. årligt. Det er især de
typer virksomheder, der forarbejder fisk mv. og producerer sukker,
der rammes af afgiftsforhøjelsen.
I gennemsnit belastes hver privat arbejdsplads med ca. 145 kr.
ekstra pr. år. Men der er meget stor spredning i
belastningen.
Dem der rammes hårdest af afgiftsforhøjelsen,
nemlig fiskemelsfabrikker og sukkerfremstillingsvirksomheder,
belastes betydeligt hårdere end gennemsnittet. I forhold til
antal fuldtidsbeskæftigede og lønsum svarer den
umiddelbare merbelastning for dem der rammes hårdest, til ca.
1000 kr. pr. ansat og 0,3 pct. af lønsummen.
Det skal dog bemærkes, at de pågældende
typer virksomheder er omfattet af de meget gunstige
godtgørelsesregler, og havde de skullet betale fuld afgift
havde belastningen været ca. 5 gange større.
En del af merbelastningen må antages at blive
overvæltet på forbrugerne, men dog kun i det omfang, at
det ikke er påvirket af international konkurrence.
5.2. Forhøjelse af afgiften af
cfc og andre drivhusgasser
Med forslaget vil afgifterne stige med mere end 50 pct. Dette
giver en umiddelbar merbelastning af erhvervene på 35 mio.
kr. før tilbageløb og moms.
Afgiften rammer primært erhverv der beskæftiger
sig med engroshandel med køleanlæg, luftkonditionering
mm., samt råvarer og halvfabrikata. Disse erhverv betalte i
2008 ca. 85 pct. af provenuet fra afgifterne på CFC og andre
industrielle drivhusgasser. Inden for disse brancher vil
merbelastningen være fordelt på meget få
virksomheder - faktisk vil halvdelen af det samlede merprovenu
umiddelbart belaste en enkelt virksomhed.
Virksomheder vil dog typisk opkræve afgiften hos
slutbrugerne (f.eks. supermarkeder), som igen vil overvælte
afgiften på forbrugerne.
5.3. Nedsættelse af afgiften af
emballage til vin og spiritus
Den foreslåede halvering af emballageafgiften på
vin- og spiritusflasker vil formentlig betyde, at
genpåfyldning af flaskerne reduceres med 50 pct. Det erhverv,
der berøres mest af halveringen af emballageafgiften er
derfor flaskegenbrugsbranchen, dvs. flaskeskyllerier og firmaer,
som indsamler og sorterer flasker fra skår. Disse erhverv
rammes af den lavere eksportgodtgørelse af afgiften svarende
til ca. 165 mio. kr.
Der er ca. 10 virksomheder beskæftigende mellem 200 og
250 medarbejdere i flaskegenbrugsbranchen. En nedsættelse af
emballageafgiften vil påvirke antallet af ansatte i denne
branche svarende til den procentvise nedsættelse af
emballageafgiften. Hvis dette lægges til grund, vil den
foreslåede halvering af emballageafgiften medføre et
fald i antallet af beskæftigede i flaskegenbrugsbranchen med
50 pct., dvs. et fald på 100-125 beskæftigede.
Til gengæld øges beskæftigelsen på
grund af hjemvendt grænsehandel. Dette vil medvirke til en
mindre skæv og mere robust erhvervsstruktur uden indirekte
statslig støtte via godtgørelse af
emballageafgift.
6. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i
ErhvervsRegulering (CKR) har haft lovforslaget i høring. CKR
har i denne forbindelse afgivet følgende bemærkninger
vedrørende de administrative konsekvenser.
CKR vurderer, at forslaget vil medføre
omstillingsomkostninger for de berørte virksomheder, da
virksomhederne sandsynligvis vil skulle foretage forskellige
ændringer i deres økonomistyrings-systemer mm., som
følge af ændringerne af afgiftstaksterne.
Forslaget om nedsættelsen af afgiften af emballage til
vin og spiritus, indeholder, jf. § 5, stk. 7, en
mulighed for, at virksomhederne kan få godtgjort
afgiftsdifferencen, såfremt godtgørelsen af afgiften
af varerne overstiger 500 kr., jf. stk. 8. De administrative
omkostninger som følge af frivillige regler
(»kan«-formuleringer) opgøres kun, hvis
overholdelsen er nødvendig for fortsat virke på
markedet. I dette tilfælde inkluderes de administrative
omkostninger, som følger af opgørelsen af
lagerbeholdningen på tidspunktet for lovens
ikrafttræden, kun, hvis godtgørelsen af
afgiftsdifferencen er nødvendig for overlevelse på
markedet. CKR vurderer umiddelbart, at dette kun er tilfældet
for et vist segment af danske virksomheder med særligt store
lagre, som f.eks. bryggerier, idet anmodningen om
godtgørelse er tidskrævende og dermed administrativt
omkostningsfuld. Derfor vurderer CKR, at der muligvis er segmenter
af virksomheder, for hvem forslaget kunne medføre
administrative omkostninger.
Lovforslaget forventes på nuværende tidspunkt at
resultere i et administrativt tidsforbrug for virksomhederne
på mindre end 100 timer årligt på samfundsniveau.
Det falder dermed for bagatelgrænsen for, hvad der
indgår i ministeriernes AMVAB-målinger og vil derfor
ikke blive inkluderet i den næste opdatering af
Skatteministeriets AMVAB-måling.
CKR har desuden testet lovforslaget for, hvorvidt loven kan
administreres digitalt, og har fundet barrierer i lovforslaget, der
betyder, at loven ikke kan forvaltes digitalt. CKR anbefaler
derfor, at Skatteministeriet tager initiativ til at sikre, at
lovforslaget kan forvaltes digitalt. Konkret foreslår CKR, at
der i bekendtgørelsen indsættes mulighed for at datere
og underskrive anmeldelsen i § 5, stk. 10,
elektronisk, f.eks. ved digital signatur.
7. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
8. Miljømæssige
konsekvenser
8.1. Forhøjelse af
spildevandsafgiften med 50 pct.
En forhøjelse af spildevandsafgiften vil medføre
et bedre miljø via en reduktion af udledningen af de
forurenende stoffer kvælstof, fosfor og organisk materiale
til vandmiljøet. De udledte mængder af de
pågældende stoffer er reduceret markant siden
spildevandsafgiftens indførsel. Det er dog ikke hele
reduktionen, der kan tilskrives afgiften, da der også i
perioden har været andre tiltag til reduktion af
udledningerne. Satserne i spildevandsafgiften har dog ikke
været ændret siden lovens vedtagelse i 1994, og
afgiften er dermed blevet udhulet som følge af
reallønsudviklingen. Afgiften har dermed mistet en del af
sin effekt.
Mængderne af kvælstof, fosfor og organisk
materiale i spildevandet er til skade for vandmiljøet,
specielt i åer, søer, indre farvande og lign.
Med forhøjelsen af spildevandsafgiften øges
incitamentet til rensning af spildevandet. Da de gældende
afgiftssatser er blevet udhulet siden indførelsen af
afgiften, betaler forureneren ikke længere de fulde
omkostninger for sin miljøskadelige adfærd.
Forhøjelsen af afgiften betyder dermed at der igen kommer
(en bedre) balance mellem de eksterne omkostninger og det som
forureneren betaler. Hertil er afgiften øget lidt ekstra.
Hermed øges belastningen på den miljøskadelige
adfærd, og der skabes dermed yderligere øget
incitament til at reducere udledningen af forurenende stoffer i
spildevandet.
For de industrielle egenudledere er der en direkte
sammenhæng mellem mængden af udledte forurenende
stoffer og afgiftsbelastningen. Dermed kan virksomhederne spare
afgift, hvis de reducerer deres udledning af forurenende stoffer.
Med den forhøjede afgift får de industrielle
egenudledere øget incitament til at reducere deres
udslip.
Ligeledes kan renseanlæggene reducere deres
afgiftsbelastning ved at forbedre deres rensning af spildevandet.
Husholdninger og virksomheder der er tilknyttet
rensningsanlæggene, vil få overvæltet
forhøjelsen af afgiften via en forhøjelse af
omkostningerne for spildevandsrensning i forhold til deres
spildevandsmængder. Husholdningerne og de
pågældende virksomheder kan dermed kun reagere på
afgiftsforhøjelsen gennem en reduktion af de
spildevandsmængder, som de leder til
rensningsanlæggene. Da rensningsanlæggene typisk renser
ned til en vis rensningsgrad i spildevandet, vil mindre
mængder tilledt spildevand også medføre mindre
udledning af forurenende stoffer.
Forhøjelsen af afgiften kan også yderligere
tilskynde til at kloakledningerne tætnes og ved at regnvand
separeres fra det egentlige spildevand. Regnvand der udledes via
separate systemer vil fortsat være udenfor afgiftspligten, da
disse generelt indeholder lave koncentrationer af de forurenende
stoffer. Herved vil forhøjelsen af afgiften ligeledes
tilskynde til at minimere mængden af regnvand i
fællessystemerne.
Med en forhøjelse af spildevandsafgift med 50 pct. vil
der ske en real forhøjelse i forhold til niveauet i 1997,
men forhøjelsen er ikke realt set 50 pct. idet en stor del
af forhøjelsen kompenserer for den udhulning af den reale
værdi, der er sket, i og med at satsen ikke er reguleret
siden lovens ikrafttræden.
Under den meget usikre antagelse, at man over en tilsvarende
periode får samme reduktion pr. afgiftskrone ved en
forhøjelse af afgiften, som det var tilfældet i
perioden fra afgiftens indførsel og frem til 2003, hvor
effekterne af afgiften må antages at være slået
fuldstændig igennem, kan reduktionerne som følge af
afgiftsforhøjelsen skønnes til følgende:
Samlede
miljøeffekter ved forhøjelse af
spildevandsafgiften |
| | Kvælstof | Fosfor | Organisk materiale |
| | 1000 kg |
Udledt mængde før
afgiftsforhøjelsen, kg* | 6.630 | 939 | 9.578 |
Heraf omfattet af afgiftspligten,
kg* | 4.971 | 615 | 6.974 |
Reduktion som følge af
afgiftsforhøjelsen, kg | 250 | 95 | 245 |
| | Pct. |
Reduktion i forhold til den
afgiftspligtige mængde | 5,0 | 15,4 | 3,5 |
Reduktion i forhold til den samlede
mængde | 3,8 | 10 | 2,5 |
* Kilde: Punktkilder 2006, Miljøstyrelsen
Det ses af ovenstående tabel, at forhøjelsen af
spildevandsafgiftssatserne medføre en reduktion af
udledningerne af kvælstof, fosfor og organisk materiale med
hhv. 250, 95 og 245 tons.
Antagelsen om samme reduktion pr. afgiftskrone som tidligere
er dog, som nævnt, lidt tvivlsom, hvilket hænger sammen
med, at der typisk er stigende marginale omkostninger jo mere der i
forvejen er reduceret, og afgiftsforhøjelsen vil ikke
generelt betyde, at det være forbundet med økonomisk
gevinst at udbygge rensningen. De ovenstående skønnede
reduktioner understøttes dog af andre tiltag såsom
øget rensning for spredt bebyggelse, centralisering af
renseanlæg med henblik på reduktion af driftsudgifter
og energioptimering på renseanlæggene, hvori optimering
af renseprocesserne også indgår.
8.2. Forhøjelse af afgiften af
cfc og andre industrielle drivhusgasser
Det synes ikke hensigtsmæssigt, at nogle drivhusgasser
beskattes lavere end andre målt i forhold til deres
drivhuseffekt. HFC'er, PFC'er og SF6
indgår i Danmarks reduktionsforpligtelse efter
Kyoto-protokollen, da de medvirker til at forøge
drivhuseffekten, og bør dermed reduceres på lige fod
med CO2. Stoffernes drivhuseffekt
måles i GWP, og relationen mellem GWP og CO2 er pr. definition 1:1. GWP-værdien
for de industrielle drivhusgasser varierer ifølge den
seneste opgørelse fra FN's klimapanel mellem 100 og 23.000.
Det vil sige, at drivhuseffekten for visse stoffer er 23.000 gange
større end ved CO2-udledning.
En del af CO2-reduktionerne i
EU sker indenfor rammerne af kvotesystemet, og den forventede
kvotepris i perioden 2008-2012 er 150 kr. pr. ton. Uden for
kvotesektoren bør der være samme incitamenter til
reduktion, og derfor er CO2-afgiften
som nævnt ovenfor ligeledes fastsat til 150 kr. pr. ton. De
økonomiske incitamenter til reduktion af industrielle
drivhusgasser bør være de samme som incitamenterne til
reduktion af CO2 udenfor
kvotesystemet, dvs. at afgifterne bør afbalanceres i forhold
til en CO2-afgift på 150 kr.
pr. ton, i stedet for omkring 100 kr. pr. ton som nu.
Der er nedlagt et midlertidigt forbud imod en del af
stofferne, som udløber med udgangen af 2012.
Forhøjelsen af afgiften på de industrielle
drivhusgasser vil forøge incitamentet til anvendelse af mere
miljøvenlige alternativer med en lavere GWP-værdi
eller helt afgiftsfrie alternativer. Hertil vil forhøjelse
af afgiften øge incitamentet til udvikling af mere
miljøvenlige alternativer. Forhøjelsen vil også
tilskynde til yderligere reduktion af spild fra eksisterende
anlæg, og til opsamling og genanvendelse af stofferne.
Det skønnes, at reduktionen i forbruget af industrielle
drivhusgasser, som følge af afgiftsforhøjelsen vil
medføre en reduktion i udledningen af drivhusgasser på
ca. 23.000 tons CO2-ækvivalenter.
8.3. Nedsættelse af afgiften af
emballager til vin og spiritus
Forslaget om at halvere emballageafgiften på vin og
spiritus vil kunne medføre en stigning i
emballageaffaldsmængderne, fordi engangsemballage vil vinde
markedsandele. Det vurderes dog, at affaldet hovedsageligt vil
blive genanvendt ved omsmeltning. Ud fra denne betragtning vil en
langt større del af de indsamlede vin- og spiritusflasker
således blive genanvendt ved omsmeltning i stedet for
genpåfyldning.
Hovedparten af de vin- og spiritusflasker, der sælges i
Danmark, og dem der købes i grænsehandlen, bliver i
dag genbrugt eller genanvendt, selv om der ikke er et obligatorisk
pantsystem for disse flasker. Der har således været et
incitament til at genanvende og genbruge vin- og spiritusflasker
uden et obligatorisk pantsystem. Dette taler for, at den
foreslåede halvering af emballageafgiften på vin og
spiritus ikke vil få den store betydning for incitamentet til
at genanvende vin- og spiritusflasker. Genbruget af flasker vil dog
falde.
Den foreslåede halvering af emballageafgiften vurderes
ikke i noget videre omfang at påvirke mængden af
affald, der smides på gader eller i naturen.
Afgiftshalveringen skønnes at have mindre betydning for
de mængder affald, der føres til
affaldsforbrænding og deponi.
Incitamentet til at indsamle vinflasker til genbrug vil blive
mindre hos kommuner, dagligvarehandelen og frivillige
organisationer. Det vurderes dog, at forbrugerne fortsat i stort
omfang vil sortere glasaffald fra den øvrige dagrenovation,
og at hovedparten af vin- og spiritusflaskerne dermed fortsat vil
blive indsamlet adskilt fra den almindelige dagrenovation. Idet der
ikke længere vil være samme økonomiske
incitamenter for flaskebehandlere til at tage imod tomme vin- og
spiritusflasker, kan det dog ikke afvises, at
afgiftsnedsættelsen vil være forbundet med merudgifter
i form af højere renovationsbidrag for hoteller,
restauranter og private husstande. Disse vil dog få en
større gevinst i form af, at prisen på emballagen
på vinen falder.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skal for så vidt angår
forhøjelserne af spildevandsafgiften og afgiften af
industrielle drivhusgasser notificeres efter EU's
statsstøtteregler. Der kan i forbindelse med
forhøjelsen af spildevandsafgiften forudses behov for en
tæt dialog med Kommissionens statsstøtteendhed i
relation til lovens godtgørelsesmuligheder for bestemte
erhverv, da værdien af godtgørelserne stiger,
når afgifterne forhøjes. Dermed øges
statsstøtten.
Statsstøttegodkendelserne skal foreligge før
loven kan træde i kraft.
Den danske emballageafgift er omfattet af emballagedirektivet.
Efter dette direktiv skal ændringer i emballageafgiften
anmeldes til Kommissionen, uanset og uden at det indskrænker
bestemmelserne i informationsproceduredirektivet. Ændringer
af emballageafgiften skal således notificeres over for
Kommissionen efter både informationsproceduredirektivet og
emballagedirektivet. Dette har dog ingen indflydelse for det
foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt.
10. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Lovforslaget har været i høring hos
følgende parter:
Advokatrådet, Aalborg Portland, Affald Danmark,
Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter for
Jordbrugsformål (BGORJ), Brancheforeningen for flaskegenbrug,
CEPOS, DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks
Miljøundersøgelser, Danmarks JordbrugsForskning,
Danmarks Naturfredningsforening, Danisco, Dansk Akvakultur, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske erhverv, Danske
Regioner, Dansk Flaskegenbrug, Dansk Industri, Dansk
køleforening, Dansk Landbrug, Dansk retursystem A/S, DANVA,
De Danske Landboforeninger, Den Danske
Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det
Økologiske Råd, Emballageindustrien, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for
Danske Biogasanlæg, Foreningen af Registrerede Revisorer,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for Energi-
og Miljø, Forsikring & Pension, Forskningscenter
Risø, Frederiksberg Kommune, Greenpeace Danmark, Kommunernes
Landsforening, Kommunernes Revision, Konkurrencestyrelsen,
Københavns Kommune, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i
Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Mærsk Olie og Gas, Noah,
Plantedirektoratet, RenoSam, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforening, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer,
Sikkerhedsstyrelsen, Skatterevisorforeningen, SKAT, VELTEK, WWF og
Økologisk Landsforening.
11. Sammenfattende skema
Samlet vurdering
af konsekvenser af lovforslaget
| | Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Spildevand:
Lovforslaget giver en umiddelbar varig provenugevinst efter
tilbagløb på 105 mio. kr. årligt. Efter
adfærd reduceres provenugevinsten dog til ca. 80 mio.
kr. | Ingen |
| | | |
| | HFC-gasser:
Lovforslaget giver en umiddelbar varig provenugevinst på ca.
30 mio. kr. Efter adfærds-ændringer reduceres gevinsten
dog til ca. 25 mio. kr. | |
| | | |
| | Emballage:
Efter adfærdsændringer vendes et umiddelbart provenutab
til en varig provenugevinst på omkring 45 mio. kr.
årligt. | |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Ingen nævneværdige
konsekven-ser vedr. tilretning af systemer. 1 årsværk
til øgede administrative opgaver. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | | Spildevand:
Erhvervslivet belastes umiddelbart med en meromkost-ning på
ca. 35 mio. kr. efter adfærd reduceres denne dog til ca. 30
mio. kr. |
| | | |
| | | HFC-gasser:
Samlet set rammes visse erhverv af en merudgift på ca. 30
mio. kr. |
| | | |
| | Emballage: Kan
afbøde en skæv erhvervsstruktur, hvor virksom-heder
kan opretholdes på grund af en afgift. Til gengæld kan
beskæftigelsen øges på grund af hjemvendt
grænsehandel. Det kan medvirke til en mere robust
erhvervsstruktur. | Emballage: Kan
føre til fald i beskæftigelsen i flaskeskyllerierne
m.fl. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | CKR vurderer, at lovforslaget forventes at
resultere i et admini-strativt tidsforbrug for virksom-hederne
på mindre end 100 timer årligt på
samfundsniveau. |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Spildevand:
Reduktion i de udledte mængder af kvælstof, fosfor og
organisk materiale. | |
| | | |
| | HFC-gasser:
Reduktion i udled-ningen af drivhusgasser, svarende til 0,02 mio.
ton CO2-ækvivalenter. | |
| | | |
| | Emballage:
Begrænser en miljø-mæssigt uhensigtsmæssig
transport af flasker fra Danmark og rundt i Europa og tilbage til
Danmark. | Emballage: Kan
føre til et fald i anvendelsen af genbrugsembal-lager. |
Forholdet til EU-retten | Spildevand og
HFC-gasser: Forslagene skal notificeres efter EU's
statsstøtteregler, og kan først træde i kraft,
når statsstøttegodkendelse foreligger. Emballage:
Ifølge emballagedirektivet skal ændringer af
emballageafgiften notificeres over for Kommissionen. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ved denne bestemmelse forhøjes afgifterne af de
forurenende stoffer, dvs. kvælstof, fosfor og organisk
materiale i spildevand med 50 pct.
Det vil sige, at afgiften af kvælstof i udledt
spildevand stiger fra 20 til 30 kr. pr. kg. Afgiften af fosfor i
udledt spildevand stiger fra 110 til 165 kr. pr. kg, og afgiften af
organisk materiale stiger fra 11 til 16,5 kr. pr. kg indeholdt i
udledt spildevand.
Forhøjelsen af afgiftssatserne betyder, at der bliver
øget incitament til at rense spildevandet bedre inden
udledning.
Til nr. 2
Det foreslås med denne bestemmelse, at der
indsættes en grænse i § 7, stk. 1 over
hvilke anlæg, der skal opgøre deres udledninger efter
måling. Grænsen er baseret på oplysninger fra
Miljøstyrelsen og ligger på spildevandsanlæg med
en godkendt kapacitet på 2.000 PE (person ækvivalenter)
eller derover. Det er miljømyndighederne, der godkender
anlæggene.
Ved at fastsætte den pågældende grænse
for pligt til måling af den udledte mængde vand sikres
det, at de spildevandsanlæg, der oprindeligt var
tiltænkt en pligt til at foretage måling af den udledte
mængde vand, rent faktisk foretager måling.
Størrelsen på den spildevandsafgift, som et
spildevandsanlæg skal betale efter spildevandsafgiftsloven,
afhænger bl.a. af, hvor mange m3 spildevand, der udledes. Reglerne
giver mulighed for, at man, hvis krav om måling ikke
fremgår af udledningstilladelsen, i stedet for at betale
afgift efter måling, kan betale afgift efter de tilknyttede
ejendommes vandforbrug evt. plus 50 pct. (hvis der er mere end 10
tilknyttede ejendomme). Som forholdene er i dag, giver det en
lavere spildevandsafgift, hvis afgiften opgøres efter de
tilknyttede ejendommes vandforbrug tillagt 50 pct. end i de
tilfælde, hvor den udledte mængde opgøres efter
måling. Der er i dag ikke specifikke regler for,
hvornår tilladelsesmyndigheder skal kræve pligt til
måling i udledningstilladelsen, og siden kommunalreformen har
det været kommunernes opgave at give de kommunale
rensningsanlæg udledningstilladelse.
Intentionerne med at indføre loven i 1996 var, at
afgiften skulle tilskynde til at reducere de udledte
vandmængder. Denne tilskyndelse er ikke længere til
stede, hvis den udledte mængde kan opgøres efter de
tilknyttede ejendommes vandforbrug og ikke efter måling. Der
er en tendens i retning af, at flere udledere opgør deres
afgift på baggrund af de tilknyttede ejendommes vandforbrug
tillagt 50 pct., og dette vil derfor betyde et mindre samlet
provenu i spildevandsafgift. For at bibeholde de oprindelige
intentioner bag indførelsen af loven samt at tilstræbe
at fastholde det nuværende provenu, foreslås det
altså at ændre bestemmelsen om, at den udledte
mængde spildevand skal opgøres efter måler, hvis
udledningstilladelsen indebærer pligt til måling, og i
stedet indsætte en fast grænse for, hvornår
afgiften kræves opgjort efter måler.
Til nr. 3.
Med denne bestemmelse forhøjes standardsatserne pr.
m3 spildevand ligeledes med 50
pct. Standardsatserne kan anvendes af spildevandsanlæg der
behandler husholdningsspildevand. Standardsatserne er i forvejen
sat så højt, at de ikke indebærer en systematisk
fordel i forhold til afregning efter faktiske udledninger.
Ligeledes forhøjes standardsatsen, som
spildevandsanlæg, der udleder mindre end 50.000 m3, kan vælge at afregne efter fra
3,80 kr. m3 til 5,7 kr. pr. m3, og satsen for anlæg med
tilladelse til nedsivning sættes op fra 50 til 75 øre
pr. m3.
Ved at sætte standardsatserne med samme procentvise
stigning som satserne ved afregning efter faktiske udledninger
fastholdes det, at disse er så høje at det fortsat
ikke indebærer en systematisk fordel i forhold til afregning
efter faktiske udledninger.
Til nr. 4
Med denne bestemmelse forslås en forhøjelse af
den grænse for, hvornår virksomheder omfattet af de
særlige godtgørelser på 70 hhv. 80 pct. kan
få godtgjort afgiften.
Med ændringen sættes det beløb, som
afgiftsbetalingen skal overstige for at virksomhederne kan få
godtgjort afgiften, op fra 20.000 kr. til 30.000 kr. årligt,
dvs. med 50 pct. på lige fod med alle afgiftssatserne
Denne forhøjelse af bagatelgrænserne for
hvornår der kan opnås godtgørelse sker for, at
de pågældende virksomheder betaler en større del
af belastningen selv. Disse virksomheder får i forvejen en
meget stor del af afgiften godtgjort, og en lille forhøjelse
af bagatelgrænsen synes derfor rimelig.
Til § 2
Til nr. 1
Med denne bestemmelse justeres afgiftssatserne for de kemiske
stoffer Hydroflourcarboner (HFC'er), Perflourcarboner (PFC'er) og
Svovlhexaflourid (SF6). Afgiften
betales af virksomheder, der fremstiller eller modtager de kemiske
stoffer, både når de modtages i rene enheder og
når de findes i blandinger med andre stoffer.
Afgiften fastlægges ud fra stoffernes GWP-værdi og
CO2-afgiftssatsen på 0,15 kr.
pr. kg, dvs.
Afgiftssats = GWP-værdi * 0,15 kr. pr. kg
Overstiger GWP-værdien 4000 fastsættes afgiften
dog til: 4000 * 0,15 kr. pr. kg = 600 kr. pr. kg. uanset hvor
høj GWP-værdien er. Stoffer med en høj GWP
får altså en reduceret sats i forhold til deres
drivhuseffekt. Dermed fastholdes metodikken i fastsættelsen
af satserne fra den oprindelige lov.
For nogle af satsernes vedkommende er GWP-værdien
desuden justeret siden seneste lovændring, og afgiftssatserne
justeres for disse både som følge af ændret GWP
og forhøjet CO2-afgiftssats.
Til nr. 2
For stoffer omfattet af afgiftspligten, men hvor der ikke er
fastsat en sats, fastsættes afgiftssatsen ved denne
bestemmelse til 600 kr. pr. kg svarende til den maksimale
afgiftssats.
Derudover justeres den sats, hvormed satsen for blandinger af
flere Hydroflourcarboner (HFC'er), Perflourcarboner (PFC'er) og
Svovlhexaflourid (SF6) beregnes,
således at makssatsen på 600 kr. pr. kg altid kan
anvendes, uanset stoffernes faktiske afgiftssats.
Til § 3
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring af, at der
indføres afgift på smøreolier og lignende olier
henhørende under pos. 27.10, 34.03.19, 34.03.99 og 38.19 i
EU's Kombinerede Nomenklatur samt andre olier, der konkurrerer
hermed, jf. § 4, nr. 1, pkt. 16 og nr. 34, samt
§ 5, nr. 2, pkt. 15 og nr. 24 i skattereformsforslaget
forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
og forskellige andre love.
Til nr. 2
Emballageafgiften består af fire adskilte
afgiftssystemer:
- den
volumenbaserede afgift, som er udformet som en stykafgift på
visse drikkeemballager, afhængig af emballagens indhold og
emballagematerialet,
- en
vægtbaseret afgift, fastsat ud fra et miljøindeks for
forskellige emballagematerialer, på udvalgte varegrupper,
- en
vægtbaseret afgift, fastsat ud fra et miljøindeks for
forskellige emballagematerialer, på udvalgte varegrupper,
- en
vægtbaseret afgift på bæreposer af papir og plast
og
- en
vægtbaseret afgift på engangsservice.
Den volumenbaserede emballageafgift omfatter bl.a. afgift
på emballager til spiritus og vin, herunder frugtvin.
Afgiften er en stykafgift baseret på emballagernes rumindhold
(volumen). Den er opdelt efter emballagens indhold og efter
emballagemateriale.
Emballageafgiftslovens § 2, stk. 2, omfatter
emballageafgiften af beholdere af karton og laminater af
forskellige materialer, som indeholder vin- og spiritus. Satserne
for disse emballager foreslås nedsat med 50 pct.
For de nuværende satser henvises til lovforslagets
afsnit om gældende ret vedr. emballageafgiften, afsnit
2.3.1.
Til nr. 3
Emballageafgiftslovens § 2, stk. 4 omfatter
andre materialer end karton m.v., som er omfattet af
emballageafgiftslovens § 2, stk. 2. De andre
materialer kan f.eks. være glas, plast eller metal. Satserne
for disse emballagetyper forslås ligeledes nedsat med 50
pct.
Til nr. 4
Der er tale om konsekvensændringer i oversigten over
emballageafgiftssatser i bilag 1 til loven, som følge af den
forslåede nedsættelse af satserne, jf. nr. 1 og
2.
Til § 4
Til nr. 1
Det foreslås at justere i bestemmelserne i § 7
i afgift om ledningsført vand. Bestemmelserne
fastlægger, at der som minimum skal betales afgift af 90 pct.
af det udpumpede vand.
Ændringen vil lette administrationen, og vil derudover
være med til at sikre, at et vandværk ikke kommer til
betale en vandafgift udover den afgift, der følger af det
fakturerede vandforbrug, hvis ledningstabet ellers er under de
tilladte 10 % af de udpumpede mængde.
Det er konstateret, at vandafgiftslovens bestemmelse om
minimumsafgift i § 7, stk. 2 er vanskelig at
administrere, og at den fortolkes ikke ens i de forskellige
skattecentre, dvs. at der er visse regionale forskelle. Reglerne
kan i yderste konsekvens betyde, at et vandværk, der har et
ledningstab under de tilladte 10 % af de udpumpede mængder,
alligevel kommer til at betale minimumsafgift, dvs. betale en
vandafgift udover den afgift, der følger af det fakturerede
vandforbrug. Af forarbejderne til vandafgiftsloven (lov nr. 492 af
30. juni 1993) fremgår, at hensigten med bestemmelsen var at
give vandværkerne et incitament til at vedligeholde
ledningsnettet og undgå ledningstab. Det har næppe
været hensigten, at bestemmelsen skulle bruges til at
opkræve afgift af et ikke-eksisterende ledningstab. Der er
imidlertid heller ikke lovhjemmel til at foretage en fuld
periodisering, der kunne afhjælpe problemet. Det
foreslås at derfor at præcisere bestemmelsen i
§ 7, stk. 2.
Som en lempelse for det store flertal af vandværkerne,
der foretager måleraflæsning én gang
årligt og på samme tid for samtlige forbrugere,
foreslås en alternativ metode til opgørelse af
minimumsafgift i en ny § 7, stk. 3, hvorefter
lovgivningen bringes i overensstemmelse med praksis, således
at minimumsafgiften beregnes for forbrugsperioden i stedet for
kalenderåret. Minimumsafgiften beregnes, hvis 90 pct. af den
udpumpede mængde i forbrugsperioden tillagt den mængde,
der er modtaget fra andre registrerede virksomheder og fra
udlandet, og fratrukket den mængde, der er leveret til andre
registrerede virksomheder og udlandet, overstiger forbrugsperiodens
fakturerede mængde, reguleret med forbrugernes
slutafregninger.
Der skabes herved mulighed for at sammenholde de faktiske
leverancer i forbrugsperioden, som er målt og slutafregnet
med forbrugeren, med den oppumpede mængede for samme
periode.
I en ny § 7, stk. 4 sikres det, at der
undgås dobbeltbeskatning af minimumsafgift, der
efterfaktureres til forbrugerne.
Til nr. 2 og 3
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af
indsættelser af nye stykker i § 7, jf. nr. 1.
Til nr. 4
Som en konsekvens af nr. 1 ovenfor tilføjes i
§ 13, stk. 3, en regnskabsbestemmelse hvorefter
afregningen af minimumsafgiften efter den nye § 7,
stk. 4 udskydes til afregningsperioden efter
forbrugsårets udløb, således at vandværket
kan nå at modtage måleraflæsningerne fra
forbrugerne.
Til nr. 5
Med vedtagelsen af L 1336 af 19. december 2008, der
vedrørte konsekvensændringer som følge af lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige, blev
bestemmelserne om godtgørelse ved vandspild m.m. i lov om
afgift af ledningsført vand (§ 25, stk. 2-7)
ophævet uretmæssigt med virkning fra 1. januar
2009.
Med forslaget rettes der op på dette forhold,
således at bestemmelserne indsættes i loven igen, dog
nu som § 24 (hvilket skyldes ren lovteknik). Der henvises
ligeledes til denne lovs ikrafttrædelsesbestemmelser
(§ 5, stk. 4).
Det foreslås herudover, at sager om vandspild
vedrørende private boligforhold ikke skal forelægges
de statslige told- og skattemyndigheder.
Det er de registrerede virksomheder, dvs. de virksomheder, som
også afregner afgiften til SKAT, der skal søge om
eftergivelsen. Det er usædvanligt, at en registreret
virksomhed skal have godkendelse fra SKAT for at kunne give
godtgørelse til kunden.
Det er i bestemmelserne detaljeret beskrevet, at den
registrerede virksomhed skal afstå fra opkrævning af
afgiften og fra opkrævning af vandprisen over for
forbrugeren. Den registrerede virksomhed udsteder en kreditnota til
forbrugeren på det eftergivne beløb inklusive
vandafgift.
Der er mange sager om vandspild på landsplan, og dette
er ressourcekrævende. Det er sjældent, at der er
reguleringer i forhold til det ansøgte.
Derfor foreslås det, at bestemmelserne om
godtgørelse af afgift i forbindelse med vandspild
§ 24 (tidligere § 25) i lov om afgift af
ledningsført vand ændres således, at sager
vedrørende private boligforhold ikke skal forelægges
told- og skatteforvaltningen. De ændrede bestemmelser
foreskriver, hvilke betingelser, der skal være opfyldt,
således at de registrerede virksomheder kan regulere, hvis
betingelserne er opfyldt.
Bestemmelserne om godtgørelse ved vandspild m.m. blev
indsat i vandafgiftsloven ved lov nr. 338 af 16. maj 2001, og der
henvises til forarbejderne hertil for en nærmere begrundelse
for bestemmelsernes berettigelse.
Til § 5
Til stk. 1.
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar
2010.
Til stk. 2.
Ændringerne i spildevandsafgiftsloven og
cfc-afgiftsloven skal statsstøttenotificeres efter EU's
statsstøtteregler. Disse lovændringer kan derfor ikke
træde i kraft før en statsstøttegodkendelse
foreligger.
For så vidt angår ændringerne i
emballageafgiftsloven er ændringen er udtryk for en
tilnærmelse af de danske regler om emballageafgift til
EU-retten, jf. bl.a. afsnit 9 i de almindelige bemærkninger.
Lovforslaget er således både i overensstemmelse med
statsstøttereglerne og princippet om varernes fri
bevægelighed mellem EU-landene.
Lovforslaget skal imidlertid notificeres over for
Kommissionen. Det skyldes, at den danske emballageafgift er
omfattet af emballagedirektivet. Efter dette direktiv skal
ændringer i emballageafgiften anmeldes til Kommissionen,
uanset og uden at det indskrænker bestemmelserne i
informationsproceduredirektivet. De foreslåede
ændringer af i emballageafgiftsloven skal således
notificeres over for Kommissionen efter både
informationsproceduredirektivet og emballagedirektivet.
På denne baggrund foreslås det, at
skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for
lovens ikrafttræden for så vidt angår disse
ændringer.
Ikrafttrædelsestidspunktet vil dog tidligst være
1. januar 2011.
Til stk. 3.
Det foreslås, at nedsættelsen af afgiften af
emballager til vin og spiritus først træder i kraft 1.
november 2010.
Til stk. 4.
Det foreslås, at ændringen i vandafgiftslovens
§ 24 (tidligere § 25) sættes i kraft med
tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2009. Baggrunden herfor er, at
der er tale om bestemmelser, der ved en fejl blev ophævet med
virkning fra 1. januar 2009. Da det ikke var hensigten at
ophæve reglerne, er der rimeligt, at ikrafttrædelsen af
reglerne, når de indsættes igen, gælder fra det
tidspunkt, hvorfra de fejlagtigt blev ophævet.
Til stk. 5.
Det foreslås, at lovens bestemmelser finder anvendelse
på varer, der udleveres til forbrug fra lovens
ikrafttrædelsestidspunkt.
Til stk. 6.
Det foreslås at for løbende leverancer, der er
relevant for ændringerne i spildevandsafgiftsloven, finder
lovens bestemmelser anvendelse på en så stor andel af
leverancerne, der er sket fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt
og indtil afregningstidspunktet.
Til stk. 7.
Endvidere kan virksomheder, der på tidspunktet for
afgiftsnedsættelsen, ligger inde med et lager af
påfyldte eller nye ubrugte (tomme) emballager beregnet til
påfyldning eller påfyldt vin eller spiritus m.v., hvor
der er betalt afgift efter de gamle regler, få godtgjort
differencen mellem den gamle og den nye afgift.
Til stk. 8.
Der ydes kun godtgørelse for varer, som er bestemt for
afsætning og kun såfremt
godtgørelsesbeløbet overstiger 500 kr.
Beløbsgrænsen er en bagatelgrænse, således
at overstiger godtgørelsen 500 kr., udbetales
godtgørelsen fra første krone.
Til stk. 9 og 10.
Det gøres klart, at det er en betingelse for at
opnå godtgørelse, at virksomheden overholder de
almindelige regnskabsbestemmelser i emballageafgiftsloven.
Af kontrolmæssige hensyn er det herudover et krav, at
virksomheden udarbejder en lageropgørelse over beholdningen
på tidspunktet for ikrafttrædelse for de varer som der
ønskes godtgørelse for. Opgørelsen skal
desuden indeholde oplysninger om leverandørens navn, adresse
og CVR- eller SE-nummer. Told- og skatteforvaltningen kan ligeledes
af kontrolhensyn stille krav om, at virksomheden fremlægger
dokumentation for, at afgiften er betalt, for at
godtgørelsen kan udbetales.
Ansøgningen om godtgørelse samt
lageropgørelsen skal være SKAT i hænde enten
senest 8 dage efter tidspunktet for ikrafttrædelse.
Baggrunden for denne relativt korte frist er, at det umiddelbart
efter ansøgningen ved kontrol skal kunne
sandsynliggøres, at varerne rent faktisk var på lager
på ikrafttrædelsestidspunktet.
Til stk. 11.
Ved ansøgning om afgiftsgodtgørelse finder de
almindelige kontrolbestemmelser i emballageafgiftsloven anvendelse.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
afgiftsgodtgørelse og yderligere krav til
dokumentation.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 1 |
| | | I lov om afgift af spildevand, jf.
lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998, som
ændret bl.a. ved lov nr. 524 af 17. juni 2008, og senest ved
lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende
ændringer: |
| | | |
| | | 1.§ 3
affattes således: |
§ 3.
Afgiften udgør for følgende stoffer indeholdt i
spildevandet: | | »§ 3. Afgiften udgør for
følgende stoffer indeholdt i spildevandet: |
Totalnitrogen | 20 kr. pr. kg | | Totalnitrogen | 30 kr. pr. kg |
Totalfosfor | 110 kr. pr. kg | | Totalfosfor | 165 kr. pr. kg |
Organisk materiale opgjort som Biologisk
iltforbrug efter 5 dage | | | Organisk materiale opgjort som biologisk
iltforbrug efter 5 dage | |
(BI5(modificeret)) | 11 kr. pr. kg | | ((BI5) (modificeret)) | 16,5 kr. pr. kg« |
| | | |
§ 7.
For den, hvis udledningstilladelse indebærer pligt til
måling af den udledte mængde vand, opgøres den
udledte mængde vand efter måler. Den, der er
afgiftspligtig efter § 2, stk. 2, opgør dog
altid udledningen efter måler, såfremt den årlige
udledning overstiger 50.000 m3. | | 2. I
§ 7, stk. 1, affattes således: »For anlæg med en godkendt
kapacitet på 2.000 personækvivalenter (PE) eller
derover, opgøres den udledte mængde vand efter
måler. Den. Der er afgiftspligtig efter § 2,
stk. 2, opgør udledningen efter måler,
såfremt udledningen overstiger 50.000 m3.« |
| | | |
§ 8. -
- - | | 3.§ 8,
stk. 2 og stk. 3, affattes således: |
Stk. 2.
For spildevandsanlæg, hvor husholdningsspildevand
udgør mindst 15 pct. af tilledningen af spildevand,
udgør standardbetalingen for udledninger ved | | »Stk. 2. For
spildevandsanlæg, hvor husholdningsspildevand udgør
mindst 15 pct. af tilledningen af spildevand, udgør
standardbetalingen for udledninger ved |
1) | nedsivning efter en kommunal tilladelse
eller både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation,
denitrifikation, kemisk fældning og filtrering. | 0,50 kr. pr. m3 | | 1) | nedsivning efter en kommunal tilladelse
eller både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation,
denitrifikation, kemisk fældning og filtrering. | 0,75 kr. pr. m3 |
2) | både mekanisk og biologisk rensning,
nitrifikation, kemisk fældning og filtrering | 0,60 kr. pr. m3 | | 2) | både mekanisk og biologisk rensning,
nitrifikation, kemisk fældning og filtrering | 0,90 kr. pr. m3 |
3) | både mekanisk og biologisk rensning,
nitrifikation, denitrifikation og kemisk fældning | 1,00 kr. pr. m3 | | 3) | både mekanisk og biologisk rensning,
nitrifikation, denitrifikation og kemisk fældning | 1,50 kr. pr. m3 |
4) | både mekanisk og biologisk rensning,
nitrifikation og denitrifikation | 1,10 kr. pr. m3 | | 4) | både mekanisk og biologisk rensning,
nitrifikation og denitrifikation | 1,65 kr. pr. m3 |
5) | både mekanisk og biologisk rensning,
nitrifikation og filtrering eller kemisk fældning | 1,30 kr. pr. m3 | | 5) | både mekanisk og biologisk rensning,
nitrifikation og filtrering eller kemisk fældning | 1,95 kr. pr. m3 |
6) | samletank for toiletvand eller både
mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation | 1,40 kr. pr. m3 | | 6) | samletank for toiletvand eller både
mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation | 2,10 kr. pr. m3 |
7) | både mekanisk og biologisk
rensning | 1,60 kr. pr. m3 | | 7) | både mekanisk og biologisk
rensning | 2,40 kr. pr. m3 |
8) | både mekanisk rensning og kemisk
fældning | 1,90 kr. pr. m3 | | 8) | både mekanisk rensning og kemisk
fældning | 2,85 kr. pr. m3 |
9) | andre | 3,80 kr. pr. m3 | | 9) | andre | 5,70 kr. pr. m3 |
Stk. 3.
Spildevandsanlæg, hvor husholdningsspildevand udgør
mindre end 15 pct. af tilledningen af spilde-vand, opgør
koncentrationen i det udledte vand efter måling, jf. dog
stk. 5. Spildevandsanlæg, der udleder mindre end 50.000
m3 pr. år, kan dog
vælge at betale en afgift på 3,80 kr. pr. m3. For anlæg med tilladelse til
nedsivning kan der dog betales 50 øre pr. m3. | | Stk. 3.
Spildevandsanlæg, hvor husholdningsspildevand udgør
mindre end 15 pct. af tilledningen af spildevand, opgør
koncentrationen i det udledte vand efter måling, jf. dog
stk. 5. Spildevandsanlæg, der udleder mindre end 50.000
m3 pr. år, kan dog
vælge at betale en afgift på 5,70 kr. pr. m3. For anlæg med tilladelse til
nedsivning kan der dog betales 75 øre pr. m3.« |
| | | |
§ 11.
Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven,
kan få godtgjort 97 pct. af den del af afgiften, der
årligt overstiger 20.000 kr., og som vedrører
virksomhedens afgiftspligtige udledning af spildevand efter
§ 2, stk. 2, eller afledning af spildevand til
spildevandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1,
når mindst 80 pct. af afgiften kan henføres til | | 4. I
§ 11, stk. 1 og stk. 2, ændres
»20.000 kr.« til: »30.000 kr.« |
1) forarbejdningen af fisk, krebsdyr,
bløddyr og andre hvirvelløse havdyr eller dele heraf
eller | | |
2) fremstillingen af cellulose eller | | |
3) fremstillingen af rør- og
roesukker på baggrund af sukkerroer og
sukkerrør. | | |
Stk. 2.
Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven,
kan få godtgjort 70 pct. af den del af afgiften, der
årligt overstiger 20.000 kr., og som vedrører
virksomhedens afgiftspligtige udledning af spildevand efter
§ 2, stk. 2, eller afledning af spildevand til
spildevandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1,
når mindst 80 pct. af afgiften kan henføres til
fremstillingen af | | |
1) organiske pigmenter og præparater
i forbindelse hermed eller | | |
2) pektinstoffer, pektinater og pektater
samt planteslimer og gelateringsmidler, også modificerede,
udvundet af vegetabilske stoffer henhørende under position
1302.20 til og med position 1302.39 i EU's kombinerede nomenklatur
eller | | |
3) vitaminer. | | |
| | | |
| | | § 2 |
| | | I lov om afgift af cfc og visse
industrielle drivhusgasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af
11. juni 2007, som ændret ved § 76 i lov nr. 1336
af 19. december 2008 og § 11 i lov nr. 1344 af 19.
december 2008, foretages følgende ændringer: |
| | | |
| | | 1.§ 3
b, stk. 1, affattes således: |
§ 3 b.
Afgiften udgør for | | »Afgiften udgør for |
1) | HFC-23 (R-23) | 400 kr. pr. kg | | 1) | HFC-23 (R-23) | 600 kr. pr. kg |
2) | HFC-32 (R-32) | 55 kr. pr. kg | | 2) | HFC-32 (R-32) | 101 kr. pr. kg |
3) | HFC-41 (R-41) | 10 kr. pr. kg | | 3) | HFC-41 (R-41) | 15 kr. pr. kg |
4) | HFC-43-10mee (R-43-10mee) | 150 kr. pr. kg | | 4) | HFC-43-10mee (R-43-10mee) | 246 kr. pr. kg |
5) | HFC-125 (R-125) | 340 kr. pr. kg | | 5) | HFC-125 (R-125) | 525 kr. pr. kg |
6) | HFC-134 (R-134) | 110 kr. pr. kg | | 6) | HFC-134 (R-134) | 165 kr. pr. kg |
7) | HFC-134a (R-134a) | 130 kr. pr. kg | | 7) | HFC-134a (R-134a) | 215 kr. pr. kg |
8) | HFC-143 (R-143) | 33 kr. pr. kg | | 8) | HFC-143 (R-143) | 50 kr. pr. kg |
9) | HFC-143a (R-143a) | 400 kr. pr. kg | | 9) | HFC-143a (R-143a) | 600 kr. pr. kg |
10) | HFC-152a (R-152a) | 12 kr. pr. kg | | 10) | HFC-152a (R-152a) | 19 kr. pr. kg |
11) | HFC-227ea (R-227ea) | 350 kr. pr. kg | | 11) | HFC-227ea (R-227ea) | 483 kr. pr. kg |
12) | HFC-236fa (R-236fa) | 400 kr. pr. kg | | 12) | HFC-236fa (R-236fa) | 600 kr. pr. kg |
13) | HFC-245ca (R-245ca) | 64 kr. pr. kg | | 13) | HFC-245ca (R-245ca) | 96 kr. pr. kg |
14) | HFC-245fa (R-245fa) | 95 kr. pr. kg | | 14) | HFC-245fa (R-245fa) | 155 kr. pr. kg |
15) | HFC-365mfc (R-365mfc) | 89 kr. pr. kg | | 15) | HFC-365mfc (R-365mfc) | 119 kr. pr. kg |
16) | R-404A(HFC-143a/HFC-125/134a) | 378 kr. pr. kg | | 16) | R-404A (HFC-143a/HFC-125/134a) | 588 kr. pr. kg |
17) | R-407C (HFC-32/HFC-125/134a) | 165 kr. pr. kg | | 17) | R-407C (HFC-32/HFC-125/134a) | 266 kr. pr. kg |
18) | R-410A (HFC-32/HFC-125) | 198 kr. pr. kg | | 18) | R-410A (HFC-32/HFC-125) | 313 kr. pr. kg |
19) | R-413A (134a/PFC-218/HC-600a) | 192 kr. pr. kg | | 19) | R-413A (134a/PFC-218/HC-600a) | 308 kr. pr. kg |
20 | R-507 (HFC-125/HFC-143a) | 385 kr. pr. kg | | 20 | R-507 (HFC-125/HFC-143a) | 598 kr. pr. kg |
21) | R-508A (HFC-23/PFC-116) | 400 kr. pr. kg | | 21) | R-508A (HFC-23/PFC-116) | 600 kr. pr. kg |
22) | R-508B (HFC-23/PFC-116) | 400 kr. pr. kg | | 22) | R-508B (HFC-23/PFC-116) | 600 kr. pr. kg |
23) | Svovlhexafluorid (SF6) | 400 kr. pr. kg | | 23) | Svovlhexafluorid (SF6) | 600 kr. pr. kg |
24) | Perfluormethan (R-14) | 400 kr. pr. kg | | 24) | Perfluormethan (R-14) | 600 kr. pr. kg |
25) | Perfluorethan (R-116) | 400 kr. pr. kg | | 25) | Perfluorethan (R-116) | 600 kr. pr. kg |
26) | Perfluorpropan (R-218) | 400 kr. pr. kg | | 26) | Perfluorpropan (R-218) | 600 kr. pr. kg |
27) | Perfluorcyclobutan | 400 kr. pr. kg | | 27) | Perfluorcyclobutan | 600 kr. pr. kg |
28) | Perfluorhexan | 400 kr. pr. kg | | 28) | Perfluorhexan | 600 kr. pr. kg |
29) | Perfluorbutan | 400 kr. pr. kg | | 29) | Perfluorbutan | 600 kr. pr. kg |
30) | Perfluorpentan | 400 kr. pr. kg | | 30) | Perfluorpentan | 600 kr. pr. kg« |
| | | |
§ 3
b. | | |
Stk. 2.
Hvis et stof er omfattet af § 3 a, stk. 1, men ikke
er omfattet af stk. 1, svares en afgift på 400 kr. pr.
kg. | | 2. I
§ 3 b, stk. 2 og stk. 3, ændres
»400 kr.« til: »600 kr.« |
Stk. 3.
Hvis en blanding er sammensat af flere forskellige af de i
stk. 1 og 2 nævnte stoffer, beregnes afgiften som summen
af afgifterne af hvert enkelt stof. Udgør et stof mere end
90 vægtpct. af blandingen, kan afgiften beregnes efter satsen
for dette stof og blandingens samlede vægt. Afgiftsniveauet
kan altid beregnes til 400 kr. pr. kg af de anvendte
sammensætninger af de i stk. 1 og 2 nævnte
stoffer. | | |
| | | |
| | | § 3 |
| | | I lov om afgift af visse emballager,
poser, engangsservice og pvc-folier (emballage-afgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1057 af 17. december
2002, § 2 i lov nr. 1217 af 27. december 2003,
§ 5 i lov nr. 1392 af 20. december 2004, § 3 i
lov nr. 1410 af 21. december 2005, og senest ved § 13 i
lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende
ændringer: |
| | | |
§ 1. -
- - | | 1.§ 1,
nr. 7, affattes således: |
7) Smøreolier, hydraulikolier og
lignende varer henhørende under position 2710 og 3819,
smøremidler og andre varer henhørende under position
3403 samt varer, der er afgiftspligtige i henhold til lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Procesolier,
transformatorolier, formolier, rustbeskyttende olier og fedter
henhørende under position 2710 omfattes dog ikke af
afgiftspligten. | | »7) Varer, der er afgiftspligtige i
henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v.«. |
| | | |
§ 2. -
- - | | 2.§ 2,
stk. 2, affattes således: |
Stk. 2.
Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 1,
udgør for beholdere: | | »Stk. 2. Afgiften af de beholdere,
der er nævnt i stk. 1, udgør for beholdere |
Kr. pr. stk. | | Kr. pr. stk. |
1) | med et rumindhold under 10 cl | 0,15 | | 1) | med et rumindhold under 10 cl | 0,08 |
2) | med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke
over 40 cl | 0,30 | | 2) | med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke
over 40 cl | 0,15 |
3) | med et rumindhold over 40 cl, men ikke
over 60 cl | 0,50 | | 3) | med et rumindhold over 40 cl, men ikke
over 60 cl | 0,25 |
4) | med et rumindhold over 60 cl, men ikke
over 110 cl | 1,00 | | 4) | med et rumindhold over 60 cl, men ikke
over 110 cl | 0,50 |
5) | med et rumindhold over 110 cl, men ikke
over 160 cl | 1,50 | | 5) | med et rumindhold over 110 cl, men ikke
over 160 cl | 0,75 |
6) | med et rumindhold over 160 cl | 2,00 | | 6) | med et rumindhold over 160 cl | 1,00« |
Stk. 3. -
- - | | |
Stk. 4.
Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 3,
udgør | | 3.§ 2,
stk. 4, affattes således: |
| | | »Stk. 4. Afgiften af de beholdere,
der er nævnt i stk. 3, udgør for beholdere |
Kr. pr. stk. | | Kr. pr. stk. |
1) | med et rumindhold under 10 cl | 0,25 | | 1) | med et rumindhold under 10 cl | 0,13 |
2) | med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke
over 40 cl | 0,50 | | 2) | med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke
over 40 cl | 0,25 |
3) | med et rumindhold over 40 cl, men ikke
over 60 cl | 0,80 | | 3) | med et rumindhold over 40 cl, men ikke
over 60 cl | 0,40 |
4) | med et rumindhold over 60 cl, men ikke
over 110 cl | 1,60 | | 4) | med et rumindhold over 60 cl, men ikke
over 110 cl | 0,80 |
5) | med et rumindhold over 110 cl, men ikke
over 160 cl | 2,40 | | 5) | med et rumindhold over 110 cl, men ikke
over 160 cl | 1,20 |
6) | med et rumindhold over 160 cl | 3,20 | | 6) | med et rumindhold over 160 cl | 1,60« |
| | | |
| | | 4.Bilag 1 til
loven affattes således: |
| | | |
Se bilag 1
nedenfor | | Se bilag 1 nedenfor |
| | | |
| | | § 4 |
| | | I lov om afgift af ledningsført
vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 21. august 1998 som
ændret ved lov nr. 380 af 2. juni 1999, lov nr. 951 af 20.
december 1999, lov nr. 165 af 15. marts 2000, lov nr. 1029 af 22.
november 2000, lov nr. 338 af 16. maj 2001, lov nr. 1391 af 20.
december 2004, lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved lov nr.
1336 af 19. december 2008, foretages følgende
ændringer: |
| | | |
§ 7. -
- - | | |
Stk. 2.
Den samlede afgiftspligtige mængde for et år
udgør dog mindst 90 pct. af den fremstillede mængde
tillagt den modtagne mængde, der er faktureret til
virksomheden fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet,
og fratrukket den mængde, der er faktureret til andre
registrerede virksomheder og udlandet. | | 1.§ 7,
stk. 2,ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 2. Den samlede
afgiftspligtige mængde for et kalenderår udgør
dog mindst 90 pct. af den udpumpede mængde tillagt den
modtagne mængde, der er faktureret til virksomheden fra andre
registrerede virksomheder og fra udlandet, og fratrukket den
mængde, der er faktureret til andre registrerede virksomheder
og udlandet (minimumsafgift). |
| | | Stk. 3.
Virksomheder, der kun har én årlig afregningsperiode
overfor forbrugerne, kan vælge at opgøre
minimumsafgiften på grundlag af den periode for hvilken
vandforbruget måles og afregnes med forbrugerne
(forbrugsperioden). Minimums-afgiften beregnes af en mængde
svarende til 90 pct. af den udpumpede mængde i
forbrugsperioden tillagt den mængde, der er modtaget fra
andre registrerede virksomheder og fra udlandet, og fratrukket den
mængde, der er leveret til andre registrerede virksomheder og
udlandet. Der skal betales minimumsafgift i det omfang
mængden opgjort efter 2. pkt. overstiger summen af
mængderne ifølge udstedte fakturaer, herunder
slutafregninger, for leverancer vedrørende
forbrugsperioden. |
| | | Stk. 4.
Hvis den betalte minimums-afgift jf. stk. 2 og 3
efterfaktureres til forbrugerne, indgår denne fakturering
ikke i periodens afgiftsgrundlag jf. § 7,
stk. 1.« |
| | | Stk. 3-5 bliver herefter
stk. 5-7. |
| | | |
§ 7. -
- - | | |
Stk. 4.
For den, der er afgiftspligtig i hen-hold til § 2,
stk. 2, er den afgiftspligtige mængde 170 m3 årligt pr.
helårsboligen-hed og 70 m3
årligt pr. boligenhed, der ikke er en helårsbolig, jf.
dog stk. 5. | | 2. I
§ 7, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres
»stk. 5« til: »stk. 7«. |
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at den
afgiftspligtige mængde i de i stk. 4 nævnte
tilfælde efter den enkelte kommunes bestemmelse i stedet kan
op-gøres ved hjælp af en måler. Ministeren kan
herunder fastsætte regler om kommu-nernes kontrol og om, at
kommunen kan opkræve et gebyr til dækning af udgifterne
ved ordningen. Ministeren kan endvidere bemyndige kommunerne til at
fastsætte regler om regnskabsførelse og om indretning
montering og kontrol af måler hos de afgiftspligtige. | | 3. I
§ 7, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres
»stk. 4« til: »stk. 6«. |
| | | |
§ 13.
- - - | | 4. I
§ 13 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Indbetalinger efter
bestemmelsen i § 7, stk. 3 skal foretages sammen med
indbetalingerne for den førstkommende afgiftsperiode efter
forbrugsperiodens udløb.« |
| | | |
§ 24.
(Ophævet). | | 5. Efter
§ 23 indsættes: |
| | | Ȥ 24. Virksomheder, der er
registreret efter § 4, stk. 1, skal ikke til
afgiftsgrundlaget efter § 7, stk. 1-3 medregne den
vandmængde der vedrører vandspild forårsaget af
brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til
boligformål. Bestemmelsen finder anvendelse efter reglerne i
stk. 2-5. |
| | | Stk. 2.
Vandspildet skal kunne dokumenteres henregnet til ejendommen
på en sådan måde, at den registrerede virksomhed
kan opkræve vederlag for vandspildet hos forbrugeren. Der
skal foreligge en anmodning fra forbrugeren hvori denne beder om
ikke at skulle betale afgift og andre beløb af det
pågældende vandspild. Anmodningen skal være
skriftlig og begrundet. |
| | | Stk. 3.
Bestemmelsen finder alene anvendelse hvis den registrerede
virksomhed vælger at afstå fra opkrævning af
vandprisen og fra opkrævning af afgiften over for
forbrugeren. Den registrerede virksomhed skal udstede en kreditnota
til forbrugeren på det eftergivne beløb inklusiv
vandafgift såfremt faktura er udstedt for den
pågældende mængde vand. Det er endvidere en
betingelse, at forbrugeren eftergiver afgiften og prisen for vandet
over for lejere i ejendommen, når disse lejere i henhold til
en lejeaftale betaler for vandforbruget. |
| | | Stk. 4.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse for en mængde svarende
til forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den
private bolig tillagt 300 m3. Hvis
forbrugerens normale afregningsperiode er mindre end et år,
nedsættes mindstekravet forholdsmæssigt. |
| | | Stk. 5.
Ledningsbruddet skal ikke kunne tilregnes forbrugeren som
forsætligt eller groft uagtsomt, og der skal være
udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe
ledningsbruddet.« |
Bilag 1 - Gældende formulering
Bilag 1
Oversigt over
afgiftssatserne i den volumenbaserede emballageafgift1) |
Emballagemateriale | Karton og laminater af
forskellige materialer | Andre materialer,
f.eks. glas, plast eller metal |
Spiritus, vin og frugtvin: Rumindhold
(cl):2) < 10 10 < x
< 40 40 < x < 60 60 < x < 110 110 < x < 160 > 160 | kr. pr. stk. 0,15 0,30 0,50 1,00 1,50 2,00 | kr. pr. stk. 0,25 0,50 0,80 1,60 2,40 3,20 |
| |
Emballagemateriale | Alle
materialer |
Øl, andre gærede drikkevarer,
sodavand, mineralvand3) og
alkoholsodavand: Rumindhold
(cl):2) | Kr. pr. stk. |
< 10 10 < x
< 40 40 < x < 60 60 < x < 110 110 < x < 160 > 160 | 0,05 0,10 0,16 0,32 0,48 0,64 |
1) Jf. lovens
§ 1, nr. 1 og 2, og § 2, stk. 1-6.
2) Ved rumindhold
forstås beholderens bruttovolumen og ikke den mængde,
der er påfyldt eller skal påfyldes.
3) Jf. lovens
§ 2, stk. 5, gælder det kun emballager, som
indgår i pant- og retursystemet.«
Bilag 1 - Lovforslaget
»Bilag 1
Oversigt over
afgiftssatserne i den volumenbaserede emballageafgift1) |
| | | |
Emballagemateriale | Karton og laminater af
forskellige materialer | Andre materialer,
f.eks. glas, plast eller metal |
Spiritus, vin og frugtvin: Rumindhold
(cl):2) < 10 10 < x
< 40 40 < x < 60 60 < x <110 110 < x <160 > 160 | kr. pr. stk. 0,08 0,15 0,25 0,50 0,75 1,00 | kr. pr. stk. 0,13 0,25 0,40 0,80 1,20 1,60 |
| |
Emballagemateriale | Alle
materialer |
Øl, andre gærede drikkevarer,
sodavand, mineralvand3) og
alkoholsodavand: Rumindhold
(cl):2) | Kr. pr. stk. |
< 10 10 < x
<40 40 < x < 60 60 < x < 110 110 < x < 160 > 160 | 0,05 0,10 0,16 0,32 0,48 0,64 |
1) Jf. lovens
§ 1, nr. 1 og 2, og § 2, stk. 1-6.
2) Ved rumindhold
forstås beholderens bruttovolumen og ikke den mængde,
der er påfyldt eller skal påfyldes.
3) Jf. lovens
§ 2, stk. 5, gælder det kun emballager, som
indgår i pant- og retursystemet.«