L 204 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af spildevand og forskellige andre love.

(Forhøjelse af spildevandsafgiften og afgiften af HFC-gasser m.fl., nedsættelse af afgiften af emballage til vin og spiritus m.v.).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 22-04-2009

Fremsat: 22-04-2009

Lovforslag som fremsat

20081_l204_som_fremsat (html)

L 204 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om afgift af spildevand og forskellige andre love. (Forhøjelse af spildevandsafgiften og afgiften af HFC-gasser m.fl., nedsættelse af afgiften af emballage til vin og spiritus m.v.).

Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af spildevand og forskellige andre love

(Forhøjelse af spildevandsafgiften og afgiften af HFC-gasser m.fl., nedsættelse af afgiften af emballage til vin og spiritus m.v.)

§ 1

I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 524 af 17. juni 2008 og senest ved § 26 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1.§ 3 affattes således:

»§ 3. Afgiften udgør for følgende stoffer indeholdt i spildevandet:

Totalnitrogen
30 kr. pr. kg
Totalfosfor
165 kr. pr. kg
Organisk materiale opgjort som biologisk iltforbrug efter 5 dage
 
(BI5 (modificeret))
16,5 kr. pr. kg«


2.§ 7, stk. 1, affattes således:

»For anlæg med en godkendt kapacitet på 2.000 personækvivalenter (PE) eller derover, opgøres den udledte mængde vand efter måler. Den, der er afgiftspligtig efter § 2, stk. 2, opgør udledningen efter måler, såfremt udledningen overstiger 50.000 m3

3.§ 8, stk. 2 og stk. 3 , affattes således:

»Stk. 2. For spildevandsanlæg, hvor husholdningsspildevand udgør mindst 15 pct. af tilledningen af spildevand, udgør standardbetalingen for udledninger ved

1)
nedsivning efter en kommunal tilladelse eller både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation, kemisk fældning og filtrering.
0,75 kr. pr. m3
2)
både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, kemisk fældning og filtrering
0,90 kr. pr. m3
3)
både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation og kemisk fældning
1,50 kr. pr. m3
4)
både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og denitrifikation
1,65 kr. pr. m3
5)
både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og filtrering eller kemisk fældning
1,95 kr. pr. m3
6)
samletank for toiletvand eller både mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation
2,10 kr. pr. m3
7)
både mekanisk og biologisk rensning
2,40 kr. pr. m3
8)
både mekanisk rensning og kemisk fældning
2,85 kr. pr. m3
9)
andre
5,70 kr. pr. m3


Stk. 3. Spildevandsanlæg, hvor husholdningsspildevand udgør mindre end 15 pct. af tilledningen af spildevand, opgør koncentrationen i det udledte vand efter måling, jf. dog stk. 5. Spildevandsanlæg, der udleder mindre end 50.000 m3 pr. år, kan dog vælge at betale en afgift på 5,70 kr. pr. m3.« For anlæg med tilladelse til nedsivning kan der dog betales 0,75 kr. pr. m3

4. I § 11, stk. 1 og stk. 2 , ændres »20.000 kr.« til: »30.000 kr.«

§ 2

I lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 11. juni 2007, som ændret ved § 76 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 11 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1.§ 3 b, stk. 1, affattes således:

»Afgiften udgør for

1)
HFC-23 (R-23)
600 kr. pr. kg«
2)
HFC-32 (R-32)
101 kr. pr. kg
3)
HFC-41 (R-41)
15 kr. pr. kg
4)
HFC-43-10mee (R-43-10mee)
246 kr. pr. kg
5)
HFC-125 (R-125)
525 kr. pr. kg
6)
HFC-134 (R-134)
165 kr. pr. kg
7)
HFC-134a (R-134a)
215 kr. pr. kg
8)
HFC-143 (R-143)
50 kr. pr. kg
9)
HFC-143a (R-143a)
600 kr. pr. kg«
10)
HFC-152a (R-152a)
19 kr. pr. kg
11)
HFC-227ea (R-227ea)
483 kr. pr. kg
12)
HFC-236fa (R-236fa)
600 kr. pr. kg«
13)
HFC-245ca (R-245ca)
96 kr. pr. kg
14)
HFC-245fa (R-245fa)
155 kr. pr. kg
15)
HFC-365mfc (R-365mfc)
119 kr. pr. kg
16)
R-404A (HFC-143a/HFC-125/134a)
588 kr. pr. kg
17)
R-407C (HFC-32/HFC-125/134a)
266 kr. pr. kg
18)
R-410A (HFC-32/HFC-125)
313 kr. pr. kg
19)
R-413A (134a/PFC-218/HC-600a)
308 kr. pr. kg
20
R-507 (HFC-125/HFC-143a)
598 kr. pr. kg
21)
R-508A (HFC-23/PFC-116)
600 kr. pr. kg«
22)
R-508B (HFC-23/PFC-116)
600 kr. pr. kg«
23)
Svovlhexafluorid (SF6)
600 kr. pr. kg«
24)
Perfluormethan (R-14)
600 kr. pr. kg«
25)
Perfluorethan (R-116)
600 kr. pr. kg«
26)
Perfluorpropan (R-218)
600 kr. pr. kg«
27)
Perfluorcyclobutan
600 kr. pr. kg«
28)
Perfluorhexan
600 kr. pr. kg«
29)
Perfluorbutan
600 kr. pr. kg«
30)
Perfluorpentan
600 kr. pr. kg«


2. I § 3 b, stk. 2 og stk. 3 , ændres »400 kr.« til: »600 kr.«

§ 3

I lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1057 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 1217 af 27. december 2003, § 5 i lov nr. 1392 af 20. december 2004, § 3 i lov nr. 1410 af 21. december 2005 og senest ved § 13 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1.§ 1, nr. 7, affattes således:

»7) Varer, der er afgiftspligtige i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«

2.§ 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 1, udgør for beholdere

Kr. pr. stk.
1)
med et rumindhold under 10 cl
0,08
2)
med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl
0,15
3)
med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl
0,25
4)
med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl
0,50
5)
med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl
0,75
6)
med et rumindhold over 160 cl
1,00«


3.§ 2, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 3, udgør for beholdere

Kr. pr. stk.
1)
med et rumindhold under 10 cl
0,13
2)
med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl
0,25
3)
med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl
0,40
4)
med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl
0,80
5)
med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl
1,20
6)
med et rumindhold over 160 cl
1,60«


4.Bilag 1 affattes således:

»Bilag 1
 
Oversigt over afgiftssatserne i den volumenbaserede emballageafgift1)
   
Emballagemateriale
Karton og laminater af forskellige materialer
Andre materialer, f.eks. glas, plast eller metal
Spiritus, vin og frugtvin:
Rumindhold (cl):2)
< 10
10 < x < 40
40 < x < 60
60 < x <110
110 < x <160
> 160
kr. pr. stk.
 
0,08
0,15
0,25
0,50
0,75
1,00
kr. pr. stk.
 
0,13
0,25
0,40
0,80
1,20
1,60
 
Emballagemateriale
Alle materialer
Øl, andre gærede drikkevarer, sodavand, mineralvand3) og alkoholsodavand:
Rumindhold (cl):2)
Kr. pr. stk.
< 10
10 < x <40
40 < x <60
60 < x <110
110 < x <160
> 160
0,05
0,10
0,16
0,32
0,48
0,64


»1) Jf. lovens § 1, nr. 1 og 2, og § 2, stk. 1-6.

2) Ved rumindhold forstås beholderens bruttovolumen og ikke den mængde, der er påfyldt eller skal påfyldes.

3) Jf. lovens § 2, stk. 5, gælder det kun emballager, som indgår i pant- og retursystemet.«

§ 4

I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 21. august 1998, som ændret bl.a. ved lov nr. 165 af 15. marts 2000, lov nr. 338 af 16. maj 2001 og senest ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1.§ 7, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Den samlede afgiftspligtige mængde for et kalenderår udgør dog mindst 90 pct. af den udpumpede mængde tillagt den modtagne mængde, der er faktureret til virksomheden fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, og fratrukket den mængde, der er faktureret til andre registrerede virksomheder og udlandet (minimumsafgift).

Stk. 3. Virksomheder, der kun har én årlig afregningsperiode overfor forbrugerne, kan vælge at opgøre minimumsafgiften på grundlag af den periode for hvilken vandforbruget måles og afregnes overfor forbrugerne (forbrugsperioden). Minimumsafgiften beregnes af en mængde svarende til 90 pct. af den udpumpede mængde i forbrugsperioden tillagt den mængde, der er modtaget fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, og fratrukket den mængde, der er leveret til andre registrerede virksomheder og udlandet. Der skal betales minimumsafgift i det omfang mængden opgjort efter 2. pkt. overstiger summen af mængderne ifølge udstedte fakturaer, herunder slutafregninger, for leverancer vedrørende forbrugsperioden.

Stk. 4. Hvis den betalte minimumsafgift, jf. stk. 2 og 3, efterfaktureres til forbrugerne, indgår denne fakturering ikke i periodens afgiftsgrundlag, jf. § 7, stk. 1.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.


2. I § 7, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.

3. I § 7, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 4« til: »stk. 6«.

4. I § 13 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Indbetalinger efter § 7, stk. 3 skal foretages sammen med indbetalingerne for den førstkommende afgiftsperiode efter forbrugsperiodens udløb.«

5. Efter § 23 indsættes:

»§ 24. Virksomheder, der er registreret efter § 4, stk. 1, skal ikke til afgiftsgrundlaget efter § 7, stk. 1-3 medregne den vandmængde der vedrører vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål. Bestemmelsen finder anvendelse efter stk. 2-5.

Stk. 2. Vandspildet skal kunne dokumenteres henregnet til ejendommen på en sådan måde, at den registrerede virksomhed kan opkræve vederlag for vandspildet hos forbrugeren. Der skal foreligge en anmodning fra forbrugeren hvori denne beder om ikke at skulle betale afgift og andre beløb af det pågældende vandspild. Anmodningen skal være skriftlig og begrundet.

Stk. 3. Bestemmelsen finder alene anvendelse hvis den registrerede virksomhed vælger at afstå fra opkrævning af vandprisen og fra opkrævning af afgiften over for forbrugeren. Den registrerede virksomhed skal udstede en kreditnota til forbrugeren på det eftergivne beløb inklusiv vandafgift såfremt faktura er udstedt for den pågældende mængde vand. Det er endvidere en betingelse, at forbrugeren eftergiver afgiften og prisen for vandet over for lejere i ejendommen, når disse lejere i henhold til en lejeaftale betaler for vandforbruget.

Stk. 4. Bestemmelsen finder ikke anvendelse for en mængde svarende til forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den private bolig tillagt 300 m3. Hvis forbrugerens normale afregningsperiode er mindre end et år, nedsættes mindstekravet forholdsmæssigt.

Stk. 5. Ledningsbruddet skal ikke kunne tilregnes forbrugeren som forsætligt eller groft uagtsomt, og der skal være udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet.«

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 2010, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 1 og 2.

Stk. 3. § 3, nr. 2-4 træder i kraft 1. november 2010.

Stk. 4. § 4, nr. 5 har virkning fra 1. januar 2009.

Stk. 5. Loven finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra tidspunktet for lovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning modtages fra udlandet eller medtages til udlandet.

Stk. 6. For løbende leverancer af vand, hvoraf der afregnes spildevandsafgift, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. stk. 2, og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften efter denne lov af så stor en del af leverancen, som perioden for lovens ikrafttræden, jf. stk. 2, til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.

Stk. 7. Virksomheder, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden har et lager af påfyldte og nye ubrugte emballager til vin og spiritus, der er afgiftsberigtiget med en højere afgift end afgiften efter denne lov, kan på baggrund af en specificeret lageropgørelse ansøge om at få godtgjort afgiftsdifferencen, jf. dog stk. 8.

Stk. 8. Godtgørelse ydes kun for varer, der er bestemt til afsætning, og kun hvis afgiftsdifferencen overstiger 500 kr.

Stk. 9. Det er en betingelse for at opnå afgiftsgodtgørelse, at virksomheden overholder regnskabsbestemmelserne i emballageafgiftslovens § 9.

Stk. 10. For at modtage godtgørelse efter stk. 7 skal virksomheden udarbejde en specificeret opgørelse af lagerbeholdningen på tidspunktet for lovens ikrafttræden for de varer, der ønskes godtgørelse for. Opgørelsen skal indeholde oplysninger om leverandørens navn, adresse og CVR- eller SE-nummer. Told- og skatteforvaltningen kan kræve at virksomheden fremlægger dokumentation for, at afgiften er betalt. Ansøgningen om godtgørelse og den specificerede lageropgørelse skal være told- og skatteforvaltningen i hænde senest 8 dage efter tidspunktet for lovens ikrafttræden 1. november 2010. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgiftsgodtgørelse og yderligere krav til dokumentation og kontrol.

Stk. 11. § 15, § 16 og § 18, stk. 1, nr. 1, og stk. 3 og 4, i emballageafgiftsloven og § 18 og § 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder anvendelse i sager om afgiftsgodtgørelse efter stk. 7.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har den 1. marts 2009 indgået en aftale om Forårspakke 2.0. De samlede effekter af Forårspakke 2.0 fremgår af Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat).


Dette lovforslag er en udmøntning af Forårspakke 2.0. på følgende aftalepunkter:


- Spildevandsafgiftens satser for udledning af blandt andet kvælstof, fosfor og organisk materiale forhøjes med 50 pct. fra 1. januar 2011. Det vil tilskynde til bedre rensning af spildevandet og dermed reduktion i udledningerne til gavn for vandmiljøet.

- Afgiften af CFC og visse industrielle drivhusgasser sættes op, således at afgifterne på disse drivhusgasser svarer til CO2-afgiften på 150 kr. pr ton CO2 målt i CO2-ækvivalenter, med virkning fra 1. januar 2011.

- Den volumenbaserede afgift på emballage til vin og spiritus sættes ned med 50 pct. Det vil reducere mængden af flasker, der skylles, og dermed den indirekte statsstøtte til flaskeskyllerierne. Ændringen træder i kraft 1. november 2010



Hertil foretages der nogle tekniske justeringer i spildevandsafgiftsloven og i lov om afgift af ledningsført vand.


2. Lovforslagets enkelte elementer

2.1. Forhøjelse af spildevandsafgiften med 50 pct.

2.1.1. Gældende ret

De nuværende afgiftssatser blev indført i forbindelse med skatteomlægningen fra 1993, og trådte i kraft med halve satser fra 1997 og fulde satser fra 1998. Afgiften er pålagt de forurenende stoffer i spildevandet, dvs. kvælstof, fosfor og organisk materiale. Afgiften afregnes efter måling af koncentrationerne af de forurenende stoffer i det udledte spildevand. Afgiftssatserne for kvælstof, fosfor og organisk materiale udgør hhv. 20, 110 og 11 kr. pr. kg stof indeholdt i det udledte spildevand.


Rensningsanlæg, hvor husholdningsspildevand udgør mindst 15 pct. kan alternativt vælge at betale afgiften efter standardsatser.


Nogle typer virksomheder er begunstiget af særlige lempelser på 70 hhv. 80 pct. af den afgiftsbetaling, der overstiger 20.000 kr. Disse lempelser blev indføjet i loven, for at udjævne erhvervsbelastningen, fordi de pågældende typer virksomheder blev særligt hårdt ramt af afgiften. De pågældende lempelser omfatter virksomheder der forarbejder fisk mv., fremstiller cellulose, rør- og roesukker, organiske pigmenter, pektinstoffer, pektinater og pektater mv. og vitaminer.


2.1.2. Forslagets indhold

Forslaget indeholder en 50 pct. forhøjelse af samtlige satser i spildevandsafgiftsloven. Dermed sættes afgifterne af kvælstof, fosfor og organiskmateriale op med hhv. 10, 65 og 6,5 kr. pr. kg. Også satserne pr. m3 ved mekanisk rensning mv. sættes op med 50 pct.


Hertil forhøjes bundgrænserne for, hvornår der kan opnås de særlige godtgørelser af betalt afgift på hhv. 70 og 80 pct. af den betalte afgift. Bundgrænserne forhøjes ligeledes med 50 pct. fra 20.000 kr. til 30.000 kr.


Endeligt foretages der en ændring af, hvornår måling kræves til opgørelse af afgiften. Dette er en teknisk justering, hvorved intentionerne i den oprindelige lov opretholdes.


2.2. Forhøjelse af afgiften af cfc og andre industrielle drivhusgasser

2.2.1. Gældende ret

Der betales afgift af cfc-gasser, haloner og andre industrielle drivhusgasser, når de anvendes til produktion eller vedligeholdelse af fjernvarmerør, køle- og fryseskabe og lign. De gældende satser for de industrielle drivhusgasser er fastsat ud fra deres GWP-værdi (Global Warming Potential), og er balanceret i forhold en afgift på 100 kr. pr. ton pr. CO2-ækvivalent, svarende til CO2-afgiften. Relationen mellem GWP og CO2 er pr. definition 1:1.


Nogle stoffer har imidlertid en så høj GWP-værdi, at en afgift på 100 kr. pr. ton CO2-ækvivalent vil give nogle afgiftssatser, på op til 30 gange stoffernes salgspris. Derfor er der i loven fastsat en overgrænse, hvormed ingen drivhusgas er pålagt en afgift på mere end 400 kr. pr. kg. svarende til en GWP-værdi på ca. 4.000. Til sammenligning har f.eks. SF6 en GWP-værdi på 22.800.


2.2.2. Forslagets indhold

I dette lovforslag foreslås det, at afgiftssatserne i lov om afgift af cfc og andre industrielle drivhusgasser for så vidt angår de industrielle drivhusgasser (HFC'er, PFC'er m. fl.) sættes op, således at de balancerer med den nye afgift af CO2 på 150 kr. pr. ton i stedet for 100 kr. pr. ton målt i forhold til deres drivhuseffekt, dvs. målt i CO2-ækvivalenter.


Forhøjelsen af afgiften på CO2 til 150 kr. pr. ton blev aftalt i forbindelse med Energiaftalen af 21. februar 2008, og udmøntet ved lov nr. 528 af 17. juni 2008.


Med andre ord sættes afgiftssatserne op med 50 pct.


Herudover justeres nogle satser i forhold til en ændret GWP-værdi opgjort i FNs klimapanels 4. vurderingsrapport fra 2007. I gennemsnit betyder denne justering, at afgiftssatserne stiger med 4 pct.


Det betyder, at afgiftssatserne samlet set reelt stiger mere end 50 pct. i gennemsnit.


2.3. Nedsættelse af afgiften for emballager til vin og spiritus

2.3.1. Gældende ret

Afgiftspligten for emballager til vin- og spiritus indtræder ved emballagens fremstilling her i landet eller ved indførsel af emballager fra udlandet.


Emballageafgiften godtgøres ved eksport. Der findes to former for godtgørelse af emballageafgiften på vin og spiritus.


Efter det ene regelsæt kan virksomheder, der ikke er registreret efter emballageafgiftsloven som oplagshaver, få afgiftsgodtgørelse for ubrugte eller påfyldte afgiftspligtige emballager, der leveres til udlandet.


Efter det andet regelsæt kan godtgøres afgiften på brugte beholdere, der leveres tilbage og sælges til genpåfyldning i udlandet.


Da udførsel af emballagerne typisk foretages af andre end dem, der har indført emballagerne, kan retten til afgiftsgodtgørelse overdrages fra importøren til flaskeskyllerier og andre virksomheder, der udfører emballager til udlandet. Det er ikke et krav, at der er identitet mellem den indførte og den udførte emballage.


Emballager til vin og spiritus indgår ikke i det obligatoriske pant- og retursystem, som gælder for emballager til øl og sodavand m.v. Visse vin- og spiritusflasker indgår dog i frivillige pant- og retursystemer.


Kommuner indsamler glasemballage fra husholdninger, herunder vin- og spiritusflasker. Butikker indsamler også vin- og spiritusflasker. Nogle af de butikker, der tager vin- og spiritusflasker med pant retur, modtager også flasker, som ikke er pantbelagte. Restauranter m.v. indsamler ligeledes vin- og spiritusflasker. De hele vin- og spiritusflasker udsorteres til genbrug. Vin- og spiritusflasker er dog ikke omfattet af pant- og retursystemet.


2.3.2. Forslagets indhold

Efter lovforslaget sættes emballageafgiften for vin og spiritus ned med 50 pct.


Efter forslaget vil prisen på en almindelig 70-75 cl flaske vin eller spiritus falde med ca. 1 kr. inkl. moms, hvis afgiftsnedsættelsen slår fuldt ud i prisen.


Lovforslaget om at halvere emballageafgiften på vin og spiritus vil mindske den uhensigtsmæssige virkning ved samspillet mellem denne afgift og godtgørelsen af afgiften ved eksport. Med den nuværende høje afgift er der et incitament til at indsamle, skylle og eksportere vin- og spiritusflasker alene med henblik på at opnå eksportgodtgørelse af emballageafgiften, da de der får udbetalt godtgørelsen, typisk ikke er de samme, som dem der oprindeligt har betalt afgiften ved import. I det omfang eksportgodtgørelsen er flaskeskylleriernes hovedindtægt, opretholdes et erhverv på grund af afgiftsregler. Desuden er der et vist vand- og energiforbrug forbundet med selve skylleriet. Endeligt medfører transporten af flaskerne udledning af CO2, og denne udledning reduceres ved mindre transport af flasker.


Emballageafgiften kan i denne sammenhæng således anses som en form for indirekte statsstøtte til flaskeskyllerierne. Det synes ikke hensigtsmæssigt, hvis et erhverv opretholdes på grund af en afgift. Forslaget om at reducere emballageafgiften med 50 pct. vil reducere mængden af flasker, der skylles. Dermed reduceres den indirekte form for støtte til flaskeskyllerierne.


2.3.2.2. Sundhedsmæssige konsekvenser ved nedsættelse af afgiften af emballage til vin og spiritus

Den foreslåede halvering af afgiften på emballager til spiritus og vin vil betyde, at prisen på en almindelig 70-75 cl. flaske spiritus eller vin vil falde med ca. 1 kr. inkl. moms, hvis afgiftsnedsættelsen slår fuldt ud i prisen.


Med baggrund i grænsehandelsrapporten fra 2007 kan det vurderes, at et fald i prisen for en almindelig flaske spiritus vil medføre et øget forbrug af spiritus svarende til 0,07 mio. liter 40 pct. alkohol. Stigningen modsvares dog delvis af et fald i ølforbruget på 0,025 mio. liter omregnet til drikkeklar 40 pct. alkohol. Det vil sige, at alkoholforbruget samlet set stiger med ca. 0,04 mio. liter. Faldet i prisen på vin vil føre til et øget vinforbrug på ca. 1,4 mio. liter.


Det øgede alkoholforbrug svarer i gennemsnit til mellem 2,5 og 3 genstande pr. år for hver voksen dansker. Til sammenligning er danskernes forbrug i forvejen i gennemsnit ca. 2-3 genstande pr. dag efter Skatteministeriets opgørelse af afgiftspligtigt salg af alle alkoholprodukter plus grænsehandel.


Spiritus er en meget grænsehandelsfølsom vare, mens vin er en noget mindre grænsehandelsfølsom vare end spiritus. Da grænsehandel med spiritus trækker anden grænsehandel med, har størrelsen af den danske spiritusafgift betydning for den samlede grænsehandel.


Disse faktorer betyder at nedsættelsen af afgiften af emballager til vin og spiritus medfører sundhedsomkostninger, der samlet set beløber sig til en samfundsøkonomisk udgift på ca. 35 mio. kr.


2.4. Tekniske justeringer i spildevandsafgiftsloven og lov om afgift af ledningsført vand

Der foretages nogle tekniske justeringer i spildevandsafgiftsloven og lov om afgift af ledningsført vand, der sikrer, at der betales afgift i overensstemmelse med det, der i sin tid var intentionerne med lovene.


Hertil genindsættes bestemmelser vedr. eftergivelse af betalt afgift af ledningsført vand, der ved en fejl blev ophævet ved lov nr. 1336 af 19. december 2008.


Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser for en nærmere beskrivelse af baggrunden for og indholdet af ændringerne.


3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Dette lovforslag er en del af Forårspakke 2.0 - vækst, klima og lavere skat, som indebærer nedsættelse af personskatterne. En del af finansieringen kommer fra et merprovenu fra forhøjelse af de grønne afgifter, herunder forslagene i dette lovforslag. For en nærmere beskrivelse af provenumæssige konsekvenser af indkomstskatteelementer henvises til bemærkningerne til forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat).


Merprovenuet fra forhøjelsen af afgifterne i nærværende forslag anvendes således til at nedsætte indkomstskatterne m.v.


Forhøjelserne af spildevandsafgiften og afgiften af HFC-gasser mv. giver varige merprovenuer på hhv. 80 mio. og 25 mio. kr. efter tilbageløb og adfærdsændringer. Nedsættelsen af afgiften af emballager til vin og spiritus giver et merprovenu på 45 mio. kr. efter tilbageløb og adfærdsændringer. Efter adfærd giver lovforslaget dermed et samlet merprovenu på ca. 150 mio. kr.


3.1. Provenuvirkning ved forhøjelse af spildevandsafgiften med 50 pct.

Afgifterne af spildevand er pålagt de forurenende stoffer i den udledte mængde spildevand med hhv. 20 kr. pr. kg kvælstof, 110 kr. pr. kg. fosfor og 11 kr. pr. kg organisk materiale.


Enkelte erhverv er dog begunstiget af godtgørelser på 70 hhv. 80 pct. af afgiftsbetaling over 20.000 kr. årligt.


De udledte mængder af de pågældende stoffer er reduceret markant siden spildevandsafgiftens indførsel. Det er dog ikke hele reduktionen, der kan tilskrives afgiften, da der i perioden også har været andre tiltag til reduktion af udledningerne.


Spildevandsafgiften gav i 2008 et provenu på ca. 220 mio. kr. På baggrund heraf skønnes forhøjelsen af spildevandsafgiften at medføre en umiddelbar provenugevinst i faktorpriser på ca. 110 mio. kr. Dette svarer til 100 mio. kr., ekskl. moms og 125 mio. kr. inkl. moms i 2011, målt i 2009-priser. Den varige provenugevinst på spildevandsafgiften på ca. 90 mio. kr., ekskl. moms, og 115 mio. kr. inkl. moms.


Finansieringsbidraget udgør efter tilbageløb ca. 105 mio. kr.


En højere afgift af de forurenende stoffer i spildevandet forventes dog at reducere mængden af udledte forurenede stoffer, dels via en reduktion i mængderne af spildevand og dels gennem øget rensning af de tilbageværende mængder spildevand. Hermed reduceres provenugevinsten.


Med tilpasning af spildevandsmængderne og rensning af spildevandet reduceres det årlige merprovenu med ca. 25 mio. kr. i varig virkning, inkl. moms. Den varige provenugevinst efter adfærdsændringer reduceres altså til ca. 80 mio. kr. inkl. moms. Provenueffekterne fremgår af nedenstående tabel.


Provenueffekter ved forhøjelse af spildevandsafgiften
Mio. kr
Varig virkning
2010
2011
2012
2013
2014
2015
.
2019
Konsekvens for erhverv, pct.
Provenu på spildevands-afgiftskontoen
90
0
100
100
95
90
90
.
90
33
Provenu inkl. virkning på andre konti (momskontoen)
115
0
125
125
120
115
105
.
105
 
Provenu efter tilbageløb
105
0
115
115
110
100
100
.
100
 
Provenu efter tilbageløb og adfærd
80
0
85
85
85
75
75
.
75
 
Anm.: 2009-niveau


I 2011, hvor ændringen forventes at træde i kraft, er finansårseffekten på spildevandsafgiftskontoen målt i løbende priser en provenugevinst på ca. 100 mio. kr.


Ca. 2/3 af provenuet fra afgiftsforhøjelsen betales direkte af forbrugerne, dvs. at disse direkte belastes med ca. 75 mio. kr. plus moms ud af det umiddelbare merprovenu på 110 mio. kr. Hertil vil en del af erhvervenes umiddelbare belastning også overvæltes på forbrugerne.


Forhøjelsen af spildevandsafgiften vil øge den skatteudgift, der er forbundet med lovens godtgørelser og fritagelser. Den samlede skatteudgift for både godtgørelser og fritagelser med de nuværende satser og med udgangspunkt i udledningerne i 2006, skønnes til at udgøre ca. 65 mio. kr. årligt. Med forhøjelsen af afgifterne skønnes skatteudgiften at stige til knap 100 mio. kr. Den største del af skatteudgiften skyldes dambrugenes fritagelse for spildevandsafgift, der skønnes at have en værdi af ca. 55 mio. kr. med det nuværende niveau for satserne i spildevandsafgiftsloven. Værdien af fritagelsen skønnes at stige til ca. 85 mio. kr. med forhøjelsen af afgiften.


3.2. Provenuvirkning ved forhøjelse af afgiften af cfc og andre industrielle drivhusgasser.

Afgiftsforhøjelsen vil medføre et umiddelbart merprovenu opgjort i faktorpriser på 35 mio. kr. på helårsbasis før eventuelle adfærdsændringer. Da forbruget af industrielle drivhusgasser forventes at falde frem mod 2012, som følge af forbud og udfasninger, vil den varige virkning af afgiftsforhøjelsen være 30 mio. kr. pr. år. Efter tilbageløb vil den varige provenuvirkning (finansieringsbidraget) være 30 mio. kr. opgjort i forbrugerpriser.


Efter indførelsen af afgiften på de industrielle drivhusgasser i 2001 er der sket en betydelig reduktion i forbruget af disse. Det skønnes, at størstedelen af reduktionen kan tilskrives forbud imod brugen af visse industrielle drivhusgasser. Afgifternes effekt på forbruget af industrielle drivhusgasser er i tidligere vurderinger opgjort til en årlig reduktion i forbruget på 5 pct. årligt i perioden 2001 til 2005. Det er antaget, at den foreslåede afgiftsændring vil have tilsvarende effekt pr. kr. i afgift. Det skønnes på baggrund heraf at afgiftsændringen vil medføre et fald i forbruget på ca. 4 pct. Dette vil medføre et varigt provenutab på ca. 5 mio. kr. årligt opgjort i forbrugerpriser.


Forslaget skønnes samlet set, at medføre et varigt merprovenu efter adfærd på ca. 25 mio. kr. De samlede provenueffekter fremgår af nedenstående tabel.


Provenuvirkning af forhøjelse af afgift af industrielle drivhusgasser
Mio. kr.
Varig virkning
2010
2011
2012
.
2019
Konsekvens for erhverv, pct.
Provenu på cfc-afgifts-kontoen
30
0
30
30
.
30
100
Provenu inkl. virkning på andre kontio
40
0
40
40
.
40
 
Provenu efter tilbageløb
30
0
35
35
.
35
 
Provenu efter tilbageløb og adfærd
25
0
30
30
.
30
 
Anm.: 2009-niveau
       


I finansåret 2011 er effekten på cfc-afgiftskontoen anslået til ca. 30 mio. kr.


Det antages at hele provenuet på sigt vil blive overvæltet på forbrugerne.


Loftet for afgiftssatserne på visse stoffer med høj GWP-værdi medfører en skatteudgift. Dette loft vil efter forhøjelsen af afgifterne være på 600 kr. pr. kg, hvilket medfører en skønnet skatteudgift på ca. 7 mio. kr. mod en skønnet skatteudgift på ca. 4 mio. kr. ved det tidligere afgiftsloft på 400 kr. pr. kg.


Skatteudgiften begrænses af, at brugen af stoffer, der berøres af loftet for afgiftssatserne, er relativt beskeden i forhold til det samlede forbrug af industrielle drivhusgasser. Skatteudgiften er størst ved loftet over afgiften på svovlhexafluorid (SF6), som medfører ca. 90 pct. af den samlede skatteudgift. Dette kan henføres til en høj GWP-værdi for SF6, som uden loft ville resultere i en afgiftssats på ca. 3.420 kr. pr. kg.


3.3. Provenuvirkning ved nedsættelse af afgiften af emballager til vin og spiritus.

Den foreslåede halvering af afgiften på emballager til vin og spiritus vil betyde, at prisen på en almindelig 70-75 cl flaske vil falde med ca. 1 kr. inkl. moms, hvis afgiftsnedsættelsen slår fuldt ud i prisen.


Det skønnes, at halveringen af emballageafgiften for vin og spiritus vil medføre et umiddelbart provenutab i faktorpriser på 75 mio. kr. Dette svarer til et varigt provenutab på 85 mio. kr. efter tilbageløb inkl. moms, og er det beløb, der går fra finansieringen af indkomstskattelettelser.


Efter adfærdsændringer, i form af mindre eksport af indsamlede og skyllede flasker og øget forbrug, hovedsageligt som hjemvendt grænsehandel, der samlet set anslås til ca. 130 mio. kr. i varig virkning inkl. moms, udgør det varige merprovenu ca. 45 mio. kr. årligt.


Adfærdsvirkningen kan deles op i omkostningseffekten og indsamlingseffekten. Omkostningseffekten består i at omkostningerne ved salg af vin og spiritus i Danmark falder. Gennem øget forbrug og mindre grænsehandel vil det have en afledt virkning på afgiftsindtægterne på vin og spiritus samt emballageafgift og moms.


Ved lavere afgift på emballage vil det i færre tilfælde end i dag kunne betale sig at indsamle brugte vin- og spiritusflasker med henblik på genpåfyldning. Færre genpåfyldninger (og flere nye omsmeltede flasker) vil give en afledt provenuvirkning på indtægterne fra emballageafgift (indsamlingseffekten).


De samlede provenueffekter fremgår af nedenstående tabel.


Provenueffekter af nedsættelse af afgiften af emballager til vin og spiritus
Mio kr.
Varig virkning
2010
2011
2012
2013
2014
2015
.
2019
Konsekvens for erhverv, pct.
Provenu på emballage-afgiftskontoen
-65
-75
-75
-70
-70
-65
-65
.
-65
0
Provenu inkl. virkning på andre konti (momskonto)
-85
-95
-95
-90
-85
-80
-80
.
-80
 
Provenu efter tilbageløb og adfærd
45
55
50
50
50
50
45
.
45
 
Anm.: 2009-niveau


Provenutabet i finansåret 2010 vil beløbe sig til 5 mio. kr. på emballageafgiftskontoen.


Der er en betydelig samfundsøkonomisk gevinst ved nedsættelsen af afgiften af emballager for vin- og spiritusflasker. Disse fremgår af nedenstående tabel.


Samfundsøkonomiske virkninger af at nedsætte afgiften på vin- og spiritus emballager
 
Mio. kr
Umiddelbar gevinst ved lavere priser på vin og spiritus
215
Overvæltning via højere renovationsgebyrer
-102
Netto forbrugere
113
Umiddelbart provenu, inkl. moms
-99
Provenugevinst ved adfærdseffekter
155
Staten netto
56
Eksterne omkostninger
-42
Netto dansk samfundsøkonomi
127
- heraf færre flasker genbruges ved genpåfyldning/flere ved omsmeltning
95
- heraf ændret forbrug af alkohol
-21
- mindre dansk grænsehandel
53


Ved en halvering af afgiften af emballager til vin og spiritus er der, jf. tabel 6, en samfundsøkonomisk nettogevinst på ca. 125 mio. kr. Det ses samtidig af tabellen, at forbrugerne får en gevinst på ca. 113 mio. kr. ved afgiftsnedsættelsen.


Samlet set for hele forslaget, vil den umiddelbare belastning for forbrugerne ca. gå i nul. Der henvises i øvrigt til forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat) for så vidt angår de samlede økonomiske konsekvenser for borgerne.


4. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes ikke at medføre systemudviklingsudgifter for SKAT.


Lovforslaget skønnes ikke at medføre driftsudgifter for SKAT.


Det forventes, at visse elementer i forslaget vil medføre flere administrative opgaver i SKAT, hvorfor forslaget skønnes at medføre et øget årsværksforbrug på ca. 1 årsværk.


5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ved forhøjelsen af spildevandsafgiften belastes de momsregistrerede erhverv umiddelbart samlet set med ca. 35 mio. kr. - især virksomheder, der forarbejder fisk mv. og producerer sukker, rammes af afgiftsforhøjelsen.


For så vidt angår forhøjelse af afgiften af HFC-gasserne mv. med 50 pct. giver dette en umiddelbar merbelastning af erhvervene på 35 mio. kr. før tilbageløb og moms. Afgiften rammer primært erhverv der beskæftiger sig med engroshandel med køleanlæg, luftkonditionering mm.


Den foreslåede halvering af emballageafgiften på vin- og spiritusflasker vil formentlig betyde, at genpåfyldning af flaskerne reduceres med 50 pct. Det er flaskeskyllerier og firmaer, som indsamler og sorterer flasker fra skår, der hovedsageligt rammes af nedsættelsen af afgiften. Disse erhverv mister eksportgodtgørelse af afgiften svarende til ca. 165 mio. kr.


5.1. Forhøjelse af spildevandsafgiften med 50 pct.

Med forslaget hæves afgiften med 50 pct. og dermed kompenseres der for udhulingen af realværdien af afgiftssatserne siden 1994, hvor loven blev vedtaget, og indtil denne lovs ikrafttræden.


Den umiddelbare virkning af afgiftsforhøjelsen uden tilbageløb og uden moms er ca. 110 mio.kr. årligt. Af disse 110 mio. anslås knap 1/3 at blive båret af momsregistrerede erhverv, dvs. at erhvervslivet umiddelbart belastes med ca. 35 mio. kr. årligt. Det er især de typer virksomheder, der forarbejder fisk mv. og producerer sukker, der rammes af afgiftsforhøjelsen.


I gennemsnit belastes hver privat arbejdsplads med ca. 145 kr. ekstra pr. år. Men der er meget stor spredning i belastningen.


Dem der rammes hårdest af afgiftsforhøjelsen, nemlig fiskemelsfabrikker og sukkerfremstillingsvirksomheder, belastes betydeligt hårdere end gennemsnittet. I forhold til antal fuldtidsbeskæftigede og lønsum svarer den umiddelbare merbelastning for dem der rammes hårdest, til ca. 1000 kr. pr. ansat og 0,3 pct. af lønsummen.


Det skal dog bemærkes, at de pågældende typer virksomheder er omfattet af de meget gunstige godtgørelsesregler, og havde de skullet betale fuld afgift havde belastningen været ca. 5 gange større.


En del af merbelastningen må antages at blive overvæltet på forbrugerne, men dog kun i det omfang, at det ikke er påvirket af international konkurrence.


5.2. Forhøjelse af afgiften af cfc og andre drivhusgasser

Med forslaget vil afgifterne stige med mere end 50 pct. Dette giver en umiddelbar merbelastning af erhvervene på 35 mio. kr. før tilbageløb og moms.


Afgiften rammer primært erhverv der beskæftiger sig med engroshandel med køleanlæg, luftkonditionering mm., samt råvarer og halvfabrikata. Disse erhverv betalte i 2008 ca. 85 pct. af provenuet fra afgifterne på CFC og andre industrielle drivhusgasser. Inden for disse brancher vil merbelastningen være fordelt på meget få virksomheder - faktisk vil halvdelen af det samlede merprovenu umiddelbart belaste en enkelt virksomhed.


Virksomheder vil dog typisk opkræve afgiften hos slutbrugerne (f.eks. supermarkeder), som igen vil overvælte afgiften på forbrugerne.


5.3. Nedsættelse af afgiften af emballage til vin og spiritus

Den foreslåede halvering af emballageafgiften på vin- og spiritusflasker vil formentlig betyde, at genpåfyldning af flaskerne reduceres med 50 pct. Det erhverv, der berøres mest af halveringen af emballageafgiften er derfor flaskegenbrugsbranchen, dvs. flaskeskyllerier og firmaer, som indsamler og sorterer flasker fra skår. Disse erhverv rammes af den lavere eksportgodtgørelse af afgiften svarende til ca. 165 mio. kr.


Der er ca. 10 virksomheder beskæftigende mellem 200 og 250 medarbejdere i flaskegenbrugsbranchen. En nedsættelse af emballageafgiften vil påvirke antallet af ansatte i denne branche svarende til den procentvise nedsættelse af emballageafgiften. Hvis dette lægges til grund, vil den foreslåede halvering af emballageafgiften medføre et fald i antallet af beskæftigede i flaskegenbrugsbranchen med 50 pct., dvs. et fald på 100-125 beskæftigede.


Til gengæld øges beskæftigelsen på grund af hjemvendt grænsehandel. Dette vil medvirke til en mindre skæv og mere robust erhvervsstruktur uden indirekte statslig støtte via godtgørelse af emballageafgift.


6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) har haft lovforslaget i høring. CKR har i denne forbindelse afgivet følgende bemærkninger vedrørende de administrative konsekvenser.


CKR vurderer, at forslaget vil medføre omstillingsomkostninger for de berørte virksomheder, da virksomhederne sandsynligvis vil skulle foretage forskellige ændringer i deres økonomistyrings-systemer mm., som følge af ændringerne af afgiftstaksterne.


Forslaget om nedsættelsen af afgiften af emballage til vin og spiritus, indeholder, jf. § 5, stk. 7, en mulighed for, at virksomhederne kan få godtgjort afgiftsdifferencen, såfremt godtgørelsen af afgiften af varerne overstiger 500 kr., jf. stk. 8. De administrative omkostninger som følge af frivillige regler (»kan«-formuleringer) opgøres kun, hvis overholdelsen er nødvendig for fortsat virke på markedet. I dette tilfælde inkluderes de administrative omkostninger, som følger af opgørelsen af lagerbeholdningen på tidspunktet for lovens ikrafttræden, kun, hvis godtgørelsen af afgiftsdifferencen er nødvendig for overlevelse på markedet. CKR vurderer umiddelbart, at dette kun er tilfældet for et vist segment af danske virksomheder med særligt store lagre, som f.eks. bryggerier, idet anmodningen om godtgørelse er tidskrævende og dermed administrativt omkostningsfuld. Derfor vurderer CKR, at der muligvis er segmenter af virksomheder, for hvem forslaget kunne medføre administrative omkostninger.


Lovforslaget forventes på nuværende tidspunkt at resultere i et administrativt tidsforbrug for virksomhederne på mindre end 100 timer årligt på samfundsniveau. Det falder dermed for bagatelgrænsen for, hvad der indgår i ministeriernes AMVAB-målinger og vil derfor ikke blive inkluderet i den næste opdatering af Skatteministeriets AMVAB-måling.


CKR har desuden testet lovforslaget for, hvorvidt loven kan administreres digitalt, og har fundet barrierer i lovforslaget, der betyder, at loven ikke kan forvaltes digitalt. CKR anbefaler derfor, at Skatteministeriet tager initiativ til at sikre, at lovforslaget kan forvaltes digitalt. Konkret foreslår CKR, at der i bekendtgørelsen indsættes mulighed for at datere og underskrive anmeldelsen i § 5, stk. 10, elektronisk, f.eks. ved digital signatur.


7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.


8. Miljømæssige konsekvenser

8.1. Forhøjelse af spildevandsafgiften med 50 pct.

En forhøjelse af spildevandsafgiften vil medføre et bedre miljø via en reduktion af udledningen af de forurenende stoffer kvælstof, fosfor og organisk materiale til vandmiljøet. De udledte mængder af de pågældende stoffer er reduceret markant siden spildevandsafgiftens indførsel. Det er dog ikke hele reduktionen, der kan tilskrives afgiften, da der også i perioden har været andre tiltag til reduktion af udledningerne. Satserne i spildevandsafgiften har dog ikke været ændret siden lovens vedtagelse i 1994, og afgiften er dermed blevet udhulet som følge af reallønsudviklingen. Afgiften har dermed mistet en del af sin effekt.


Mængderne af kvælstof, fosfor og organisk materiale i spildevandet er til skade for vandmiljøet, specielt i åer, søer, indre farvande og lign.


Med forhøjelsen af spildevandsafgiften øges incitamentet til rensning af spildevandet. Da de gældende afgiftssatser er blevet udhulet siden indførelsen af afgiften, betaler forureneren ikke længere de fulde omkostninger for sin miljøskadelige adfærd. Forhøjelsen af afgiften betyder dermed at der igen kommer (en bedre) balance mellem de eksterne omkostninger og det som forureneren betaler. Hertil er afgiften øget lidt ekstra. Hermed øges belastningen på den miljøskadelige adfærd, og der skabes dermed yderligere øget incitament til at reducere udledningen af forurenende stoffer i spildevandet.


For de industrielle egenudledere er der en direkte sammenhæng mellem mængden af udledte forurenende stoffer og afgiftsbelastningen. Dermed kan virksomhederne spare afgift, hvis de reducerer deres udledning af forurenende stoffer. Med den forhøjede afgift får de industrielle egenudledere øget incitament til at reducere deres udslip.


Ligeledes kan renseanlæggene reducere deres afgiftsbelastning ved at forbedre deres rensning af spildevandet. Husholdninger og virksomheder der er tilknyttet rensningsanlæggene, vil få overvæltet forhøjelsen af afgiften via en forhøjelse af omkostningerne for spildevandsrensning i forhold til deres spildevandsmængder. Husholdningerne og de pågældende virksomheder kan dermed kun reagere på afgiftsforhøjelsen gennem en reduktion af de spildevandsmængder, som de leder til rensningsanlæggene. Da rensningsanlæggene typisk renser ned til en vis rensningsgrad i spildevandet, vil mindre mængder tilledt spildevand også medføre mindre udledning af forurenende stoffer.


Forhøjelsen af afgiften kan også yderligere tilskynde til at kloakledningerne tætnes og ved at regnvand separeres fra det egentlige spildevand. Regnvand der udledes via separate systemer vil fortsat være udenfor afgiftspligten, da disse generelt indeholder lave koncentrationer af de forurenende stoffer. Herved vil forhøjelsen af afgiften ligeledes tilskynde til at minimere mængden af regnvand i fællessystemerne.


Med en forhøjelse af spildevandsafgift med 50 pct. vil der ske en real forhøjelse i forhold til niveauet i 1997, men forhøjelsen er ikke realt set 50 pct. idet en stor del af forhøjelsen kompenserer for den udhulning af den reale værdi, der er sket, i og med at satsen ikke er reguleret siden lovens ikrafttræden.


Under den meget usikre antagelse, at man over en tilsvarende periode får samme reduktion pr. afgiftskrone ved en forhøjelse af afgiften, som det var tilfældet i perioden fra afgiftens indførsel og frem til 2003, hvor effekterne af afgiften må antages at være slået fuldstændig igennem, kan reduktionerne som følge af afgiftsforhøjelsen skønnes til følgende:


Samlede miljøeffekter ved forhøjelse af spildevandsafgiften
 
Kvælstof
Fosfor
Organisk
materiale
 
1000 kg
Udledt mængde før afgiftsforhøjelsen, kg*
6.630
939
9.578
Heraf omfattet af afgiftspligten, kg*
4.971
615
6.974
Reduktion som følge af afgiftsforhøjelsen, kg
250
95
245
 
Pct.
Reduktion i forhold til den afgiftspligtige mængde
5,0
15,4
3,5
Reduktion i forhold til den samlede mængde
3,8
10
2,5


* Kilde: Punktkilder 2006, Miljøstyrelsen


Det ses af ovenstående tabel, at forhøjelsen af spildevandsafgiftssatserne medføre en reduktion af udledningerne af kvælstof, fosfor og organisk materiale med hhv. 250, 95 og 245 tons.


Antagelsen om samme reduktion pr. afgiftskrone som tidligere er dog, som nævnt, lidt tvivlsom, hvilket hænger sammen med, at der typisk er stigende marginale omkostninger jo mere der i forvejen er reduceret, og afgiftsforhøjelsen vil ikke generelt betyde, at det være forbundet med økonomisk gevinst at udbygge rensningen. De ovenstående skønnede reduktioner understøttes dog af andre tiltag såsom øget rensning for spredt bebyggelse, centralisering af renseanlæg med henblik på reduktion af driftsudgifter og energioptimering på renseanlæggene, hvori optimering af renseprocesserne også indgår.


8.2. Forhøjelse af afgiften af cfc og andre industrielle drivhusgasser

Det synes ikke hensigtsmæssigt, at nogle drivhusgasser beskattes lavere end andre målt i forhold til deres drivhuseffekt. HFC'er, PFC'er og SF6 indgår i Danmarks reduktionsforpligtelse efter Kyoto-protokollen, da de medvirker til at forøge drivhuseffekten, og bør dermed reduceres på lige fod med CO2. Stoffernes drivhuseffekt måles i GWP, og relationen mellem GWP og CO2 er pr. definition 1:1. GWP-værdien for de industrielle drivhusgasser varierer ifølge den seneste opgørelse fra FN's klimapanel mellem 100 og 23.000. Det vil sige, at drivhuseffekten for visse stoffer er 23.000 gange større end ved CO2-udledning.


En del af CO2-reduktionerne i EU sker indenfor rammerne af kvotesystemet, og den forventede kvotepris i perioden 2008-2012 er 150 kr. pr. ton. Uden for kvotesektoren bør der være samme incitamenter til reduktion, og derfor er CO2-afgiften som nævnt ovenfor ligeledes fastsat til 150 kr. pr. ton. De økonomiske incitamenter til reduktion af industrielle drivhusgasser bør være de samme som incitamenterne til reduktion af CO2 udenfor kvotesystemet, dvs. at afgifterne bør afbalanceres i forhold til en CO2-afgift på 150 kr. pr. ton, i stedet for omkring 100 kr. pr. ton som nu.


Der er nedlagt et midlertidigt forbud imod en del af stofferne, som udløber med udgangen af 2012.


Forhøjelsen af afgiften på de industrielle drivhusgasser vil forøge incitamentet til anvendelse af mere miljøvenlige alternativer med en lavere GWP-værdi eller helt afgiftsfrie alternativer. Hertil vil forhøjelse af afgiften øge incitamentet til udvikling af mere miljøvenlige alternativer. Forhøjelsen vil også tilskynde til yderligere reduktion af spild fra eksisterende anlæg, og til opsamling og genanvendelse af stofferne.


Det skønnes, at reduktionen i forbruget af industrielle drivhusgasser, som følge af afgiftsforhøjelsen vil medføre en reduktion i udledningen af drivhusgasser på ca. 23.000 tons CO2-ækvivalenter.


8.3. Nedsættelse af afgiften af emballager til vin og spiritus

Forslaget om at halvere emballageafgiften på vin og spiritus vil kunne medføre en stigning i emballageaffaldsmængderne, fordi engangsemballage vil vinde markedsandele. Det vurderes dog, at affaldet hovedsageligt vil blive genanvendt ved omsmeltning. Ud fra denne betragtning vil en langt større del af de indsamlede vin- og spiritusflasker således blive genanvendt ved omsmeltning i stedet for genpåfyldning.


Hovedparten af de vin- og spiritusflasker, der sælges i Danmark, og dem der købes i grænsehandlen, bliver i dag genbrugt eller genanvendt, selv om der ikke er et obligatorisk pantsystem for disse flasker. Der har således været et incitament til at genanvende og genbruge vin- og spiritusflasker uden et obligatorisk pantsystem. Dette taler for, at den foreslåede halvering af emballageafgiften på vin og spiritus ikke vil få den store betydning for incitamentet til at genanvende vin- og spiritusflasker. Genbruget af flasker vil dog falde.


Den foreslåede halvering af emballageafgiften vurderes ikke i noget videre omfang at påvirke mængden af affald, der smides på gader eller i naturen.


Afgiftshalveringen skønnes at have mindre betydning for de mængder affald, der føres til affaldsforbrænding og deponi.


Incitamentet til at indsamle vinflasker til genbrug vil blive mindre hos kommuner, dagligvarehandelen og frivillige organisationer. Det vurderes dog, at forbrugerne fortsat i stort omfang vil sortere glasaffald fra den øvrige dagrenovation, og at hovedparten af vin- og spiritusflaskerne dermed fortsat vil blive indsamlet adskilt fra den almindelige dagrenovation. Idet der ikke længere vil være samme økonomiske incitamenter for flaskebehandlere til at tage imod tomme vin- og spiritusflasker, kan det dog ikke afvises, at afgiftsnedsættelsen vil være forbundet med merudgifter i form af højere renovationsbidrag for hoteller, restauranter og private husstande. Disse vil dog få en større gevinst i form af, at prisen på emballagen på vinen falder.


9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skal for så vidt angår forhøjelserne af spildevandsafgiften og afgiften af industrielle drivhusgasser notificeres efter EU's statsstøtteregler. Der kan i forbindelse med forhøjelsen af spildevandsafgiften forudses behov for en tæt dialog med Kommissionens statsstøtteendhed i relation til lovens godtgørelsesmuligheder for bestemte erhverv, da værdien af godtgørelserne stiger, når afgifterne forhøjes. Dermed øges statsstøtten.


Statsstøttegodkendelserne skal foreligge før loven kan træde i kraft.


Den danske emballageafgift er omfattet af emballagedirektivet. Efter dette direktiv skal ændringer i emballageafgiften anmeldes til Kommissionen, uanset og uden at det indskrænker bestemmelserne i informationsproceduredirektivet. Ændringer af emballageafgiften skal således notificeres over for Kommissionen efter både informationsproceduredirektivet og emballagedirektivet. Dette har dog ingen indflydelse for det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt.


10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været i høring hos følgende parter:


Advokatrådet, Aalborg Portland, Affald Danmark, Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter for Jordbrugsformål (BGORJ), Brancheforeningen for flaskegenbrug, CEPOS, DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danisco, Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske erhverv, Danske Regioner, Dansk Flaskegenbrug, Dansk Industri, Dansk køleforening, Dansk Landbrug, Dansk retursystem A/S, DANVA, De Danske Landboforeninger, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det Økologiske Råd, Emballageindustrien, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Danske Biogasanlæg, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for Energi- og Miljø, Forsikring & Pension, Forskningscenter Risø, Frederiksberg Kommune, Greenpeace Danmark, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Konkurrencestyrelsen, Københavns Kommune, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Mærsk Olie og Gas, Noah, Plantedirektoratet, RenoSam, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Sikkerhedsstyrelsen, Skatterevisorforeningen, SKAT, VELTEK, WWF og Økologisk Landsforening.


11. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

 
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Spildevand: Lovforslaget giver en umiddelbar varig provenugevinst efter tilbagløb på 105 mio. kr. årligt. Efter adfærd reduceres provenugevinsten dog til ca. 80 mio. kr.
Ingen
   
 
HFC-gasser: Lovforslaget giver en umiddelbar varig provenugevinst på ca. 30 mio. kr. Efter adfærds-ændringer reduceres gevinsten dog til ca. 25 mio. kr.
 
   
 
Emballage: Efter adfærdsændringer vendes et umiddelbart provenutab til en varig provenugevinst på omkring 45 mio. kr. årligt.
 
Administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen
Ingen nævneværdige konsekven-ser vedr. tilretning af systemer. 1 årsværk til øgede administrative opgaver.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
 
Spildevand: Erhvervslivet belastes umiddelbart med en meromkost-ning på ca. 35 mio. kr. efter adfærd reduceres denne dog til ca. 30 mio. kr.
   
  
HFC-gasser: Samlet set rammes visse erhverv af en merudgift på ca. 30 mio. kr.
   
 
Emballage: Kan afbøde en skæv erhvervsstruktur, hvor virksom-heder kan opretholdes på grund af en afgift. Til gengæld kan beskæftigelsen øges på grund af hjemvendt grænsehandel. Det kan medvirke til en mere robust erhvervsstruktur.
Emballage: Kan føre til fald i beskæftigelsen i flaskeskyllerierne m.fl.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
CKR vurderer, at lovforslaget forventes at resultere i et admini-strativt tidsforbrug for virksom-hederne på mindre end 100 timer årligt på samfundsniveau.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Spildevand: Reduktion i de udledte mængder af kvælstof, fosfor og organisk materiale.
 
   
 
HFC-gasser: Reduktion i udled-ningen af drivhusgasser, svarende til 0,02 mio. ton CO2-ækvivalenter.
 
   
 
Emballage: Begrænser en miljø-mæssigt uhensigtsmæssig transport af flasker fra Danmark og rundt i Europa og tilbage til Danmark.
Emballage: Kan føre til et fald i anvendelsen af genbrugsembal-lager.
Forholdet til EU-retten
Spildevand og HFC-gasser: Forslagene skal notificeres efter EU's statsstøtteregler, og kan først træde i kraft, når statsstøttegodkendelse foreligger.
 
Emballage: Ifølge emballagedirektivet skal ændringer af emballageafgiften notificeres over for Kommissionen.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1


Ved denne bestemmelse forhøjes afgifterne af de forurenende stoffer, dvs. kvælstof, fosfor og organisk materiale i spildevand med 50 pct.


Det vil sige, at afgiften af kvælstof i udledt spildevand stiger fra 20 til 30 kr. pr. kg. Afgiften af fosfor i udledt spildevand stiger fra 110 til 165 kr. pr. kg, og afgiften af organisk materiale stiger fra 11 til 16,5 kr. pr. kg indeholdt i udledt spildevand.


Forhøjelsen af afgiftssatserne betyder, at der bliver øget incitament til at rense spildevandet bedre inden udledning.


Til nr. 2


Det foreslås med denne bestemmelse, at der indsættes en grænse i § 7, stk. 1 over hvilke anlæg, der skal opgøre deres udledninger efter måling. Grænsen er baseret på oplysninger fra Miljøstyrelsen og ligger på spildevandsanlæg med en godkendt kapacitet på 2.000 PE (person ækvivalenter) eller derover. Det er miljømyndighederne, der godkender anlæggene.


Ved at fastsætte den pågældende grænse for pligt til måling af den udledte mængde vand sikres det, at de spildevandsanlæg, der oprindeligt var tiltænkt en pligt til at foretage måling af den udledte mængde vand, rent faktisk foretager måling.


Størrelsen på den spildevandsafgift, som et spildevandsanlæg skal betale efter spildevandsafgiftsloven, afhænger bl.a. af, hvor mange m3 spildevand, der udledes. Reglerne giver mulighed for, at man, hvis krav om måling ikke fremgår af udledningstilladelsen, i stedet for at betale afgift efter måling, kan betale afgift efter de tilknyttede ejendommes vandforbrug evt. plus 50 pct. (hvis der er mere end 10 tilknyttede ejendomme). Som forholdene er i dag, giver det en lavere spildevandsafgift, hvis afgiften opgøres efter de tilknyttede ejendommes vandforbrug tillagt 50 pct. end i de tilfælde, hvor den udledte mængde opgøres efter måling. Der er i dag ikke specifikke regler for, hvornår tilladelsesmyndigheder skal kræve pligt til måling i udledningstilladelsen, og siden kommunalreformen har det været kommunernes opgave at give de kommunale rensningsanlæg udledningstilladelse.


Intentionerne med at indføre loven i 1996 var, at afgiften skulle tilskynde til at reducere de udledte vandmængder. Denne tilskyndelse er ikke længere til stede, hvis den udledte mængde kan opgøres efter de tilknyttede ejendommes vandforbrug og ikke efter måling. Der er en tendens i retning af, at flere udledere opgør deres afgift på baggrund af de tilknyttede ejendommes vandforbrug tillagt 50 pct., og dette vil derfor betyde et mindre samlet provenu i spildevandsafgift. For at bibeholde de oprindelige intentioner bag indførelsen af loven samt at tilstræbe at fastholde det nuværende provenu, foreslås det altså at ændre bestemmelsen om, at den udledte mængde spildevand skal opgøres efter måler, hvis udledningstilladelsen indebærer pligt til måling, og i stedet indsætte en fast grænse for, hvornår afgiften kræves opgjort efter måler.


Til nr. 3.


Med denne bestemmelse forhøjes standardsatserne pr. m3 spildevand ligeledes med 50 pct. Standardsatserne kan anvendes af spildevandsanlæg der behandler husholdningsspildevand. Standardsatserne er i forvejen sat så højt, at de ikke indebærer en systematisk fordel i forhold til afregning efter faktiske udledninger.


Ligeledes forhøjes standardsatsen, som spildevandsanlæg, der udleder mindre end 50.000 m3, kan vælge at afregne efter fra 3,80 kr. m3 til 5,7 kr. pr. m3, og satsen for anlæg med tilladelse til nedsivning sættes op fra 50 til 75 øre pr. m3.


Ved at sætte standardsatserne med samme procentvise stigning som satserne ved afregning efter faktiske udledninger fastholdes det, at disse er så høje at det fortsat ikke indebærer en systematisk fordel i forhold til afregning efter faktiske udledninger.


Til nr. 4


Med denne bestemmelse forslås en forhøjelse af den grænse for, hvornår virksomheder omfattet af de særlige godtgørelser på 70 hhv. 80 pct. kan få godtgjort afgiften.


Med ændringen sættes det beløb, som afgiftsbetalingen skal overstige for at virksomhederne kan få godtgjort afgiften, op fra 20.000 kr. til 30.000 kr. årligt, dvs. med 50 pct. på lige fod med alle afgiftssatserne


Denne forhøjelse af bagatelgrænserne for hvornår der kan opnås godtgørelse sker for, at de pågældende virksomheder betaler en større del af belastningen selv. Disse virksomheder får i forvejen en meget stor del af afgiften godtgjort, og en lille forhøjelse af bagatelgrænsen synes derfor rimelig.


Til § 2

Til nr. 1


Med denne bestemmelse justeres afgiftssatserne for de kemiske stoffer Hydroflourcarboner (HFC'er), Perflourcarboner (PFC'er) og Svovlhexaflourid (SF6). Afgiften betales af virksomheder, der fremstiller eller modtager de kemiske stoffer, både når de modtages i rene enheder og når de findes i blandinger med andre stoffer.


Afgiften fastlægges ud fra stoffernes GWP-værdi og CO2-afgiftssatsen på 0,15 kr. pr. kg, dvs.


Afgiftssats = GWP-værdi * 0,15 kr. pr. kg


Overstiger GWP-værdien 4000 fastsættes afgiften dog til: 4000 * 0,15 kr. pr. kg = 600 kr. pr. kg. uanset hvor høj GWP-værdien er. Stoffer med en høj GWP får altså en reduceret sats i forhold til deres drivhuseffekt. Dermed fastholdes metodikken i fastsættelsen af satserne fra den oprindelige lov.


For nogle af satsernes vedkommende er GWP-værdien desuden justeret siden seneste lovændring, og afgiftssatserne justeres for disse både som følge af ændret GWP og forhøjet CO2-afgiftssats.


Til nr. 2


For stoffer omfattet af afgiftspligten, men hvor der ikke er fastsat en sats, fastsættes afgiftssatsen ved denne bestemmelse til 600 kr. pr. kg svarende til den maksimale afgiftssats.


Derudover justeres den sats, hvormed satsen for blandinger af flere Hydroflourcarboner (HFC'er), Perflourcarboner (PFC'er) og Svovlhexaflourid (SF6) beregnes, således at makssatsen på 600 kr. pr. kg altid kan anvendes, uanset stoffernes faktiske afgiftssats.


Til § 3

Til nr. 1


Der er tale om en konsekvensændring af, at der indføres afgift på smøreolier og lignende olier henhørende under pos. 27.10, 34.03.19, 34.03.99 og 38.19 i EU's Kombinerede Nomenklatur samt andre olier, der konkurrerer hermed, jf. § 4, nr. 1, pkt. 16 og nr. 34, samt § 5, nr. 2, pkt. 15 og nr. 24 i skattereformsforslaget forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love.


Til nr. 2


Emballageafgiften består af fire adskilte afgiftssystemer:


- den volumenbaserede afgift, som er udformet som en stykafgift på visse drikkeemballager, afhængig af emballagens indhold og emballagematerialet,

- en vægtbaseret afgift, fastsat ud fra et miljøindeks for forskellige emballagematerialer, på udvalgte varegrupper,

- en vægtbaseret afgift, fastsat ud fra et miljøindeks for forskellige emballagematerialer, på udvalgte varegrupper,

- en vægtbaseret afgift på bæreposer af papir og plast og

- en vægtbaseret afgift på engangsservice.



Den volumenbaserede emballageafgift omfatter bl.a. afgift på emballager til spiritus og vin, herunder frugtvin. Afgiften er en stykafgift baseret på emballagernes rumindhold (volumen). Den er opdelt efter emballagens indhold og efter emballagemateriale.


Emballageafgiftslovens § 2, stk. 2, omfatter emballageafgiften af beholdere af karton og laminater af forskellige materialer, som indeholder vin- og spiritus. Satserne for disse emballager foreslås nedsat med 50 pct.


For de nuværende satser henvises til lovforslagets afsnit om gældende ret vedr. emballageafgiften, afsnit 2.3.1.


Til nr. 3


Emballageafgiftslovens § 2, stk. 4 omfatter andre materialer end karton m.v., som er omfattet af emballageafgiftslovens § 2, stk. 2. De andre materialer kan f.eks. være glas, plast eller metal. Satserne for disse emballagetyper forslås ligeledes nedsat med 50 pct.


Til nr. 4


Der er tale om konsekvensændringer i oversigten over emballageafgiftssatser i bilag 1 til loven, som følge af den forslåede nedsættelse af satserne, jf. nr. 1 og 2.


Til § 4

Til nr. 1


Det foreslås at justere i bestemmelserne i § 7 i afgift om ledningsført vand. Bestemmelserne fastlægger, at der som minimum skal betales afgift af 90 pct. af det udpumpede vand.


Ændringen vil lette administrationen, og vil derudover være med til at sikre, at et vandværk ikke kommer til betale en vandafgift udover den afgift, der følger af det fakturerede vandforbrug, hvis ledningstabet ellers er under de tilladte 10 % af de udpumpede mængde.


Det er konstateret, at vandafgiftslovens bestemmelse om minimumsafgift i § 7, stk. 2 er vanskelig at administrere, og at den fortolkes ikke ens i de forskellige skattecentre, dvs. at der er visse regionale forskelle. Reglerne kan i yderste konsekvens betyde, at et vandværk, der har et ledningstab under de tilladte 10 % af de udpumpede mængder, alligevel kommer til at betale minimumsafgift, dvs. betale en vandafgift udover den afgift, der følger af det fakturerede vandforbrug. Af forarbejderne til vandafgiftsloven (lov nr. 492 af 30. juni 1993) fremgår, at hensigten med bestemmelsen var at give vandværkerne et incitament til at vedligeholde ledningsnettet og undgå ledningstab. Det har næppe været hensigten, at bestemmelsen skulle bruges til at opkræve afgift af et ikke-eksisterende ledningstab. Der er imidlertid heller ikke lovhjemmel til at foretage en fuld periodisering, der kunne afhjælpe problemet. Det foreslås at derfor at præcisere bestemmelsen i § 7, stk. 2.


Som en lempelse for det store flertal af vandværkerne, der foretager måleraflæsning én gang årligt og på samme tid for samtlige forbrugere, foreslås en alternativ metode til opgørelse af minimumsafgift i en ny § 7, stk. 3, hvorefter lovgivningen bringes i overensstemmelse med praksis, således at minimumsafgiften beregnes for forbrugsperioden i stedet for kalenderåret. Minimumsafgiften beregnes, hvis 90 pct. af den udpumpede mængde i forbrugsperioden tillagt den mængde, der er modtaget fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, og fratrukket den mængde, der er leveret til andre registrerede virksomheder og udlandet, overstiger forbrugsperiodens fakturerede mængde, reguleret med forbrugernes slutafregninger.


Der skabes herved mulighed for at sammenholde de faktiske leverancer i forbrugsperioden, som er målt og slutafregnet med forbrugeren, med den oppumpede mængede for samme periode.


I en ny § 7, stk. 4 sikres det, at der undgås dobbeltbeskatning af minimumsafgift, der efterfaktureres til forbrugerne.


Til nr. 2 og 3


Der er tale om konsekvensrettelser som følge af indsættelser af nye stykker i § 7, jf. nr. 1.


Til nr. 4


Som en konsekvens af nr. 1 ovenfor tilføjes i § 13, stk. 3, en regnskabsbestemmelse hvorefter afregningen af minimumsafgiften efter den nye § 7, stk. 4 udskydes til afregningsperioden efter forbrugsårets udløb, således at vandværket kan nå at modtage måleraflæsningerne fra forbrugerne.


Til nr. 5


Med vedtagelsen af L 1336 af 19. december 2008, der vedrørte konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, blev bestemmelserne om godtgørelse ved vandspild m.m. i lov om afgift af ledningsført vand (§ 25, stk. 2-7) ophævet uretmæssigt med virkning fra 1. januar 2009.


Med forslaget rettes der op på dette forhold, således at bestemmelserne indsættes i loven igen, dog nu som § 24 (hvilket skyldes ren lovteknik). Der henvises ligeledes til denne lovs ikrafttrædelsesbestemmelser (§ 5, stk. 4).


Det foreslås herudover, at sager om vandspild vedrørende private boligforhold ikke skal forelægges de statslige told- og skattemyndigheder.


Det er de registrerede virksomheder, dvs. de virksomheder, som også afregner afgiften til SKAT, der skal søge om eftergivelsen. Det er usædvanligt, at en registreret virksomhed skal have godkendelse fra SKAT for at kunne give godtgørelse til kunden.


Det er i bestemmelserne detaljeret beskrevet, at den registrerede virksomhed skal afstå fra opkrævning af afgiften og fra opkrævning af vandprisen over for forbrugeren. Den registrerede virksomhed udsteder en kreditnota til forbrugeren på det eftergivne beløb inklusive vandafgift.


Der er mange sager om vandspild på landsplan, og dette er ressourcekrævende. Det er sjældent, at der er reguleringer i forhold til det ansøgte.


Derfor foreslås det, at bestemmelserne om godtgørelse af afgift i forbindelse med vandspild § 24 (tidligere § 25) i lov om afgift af ledningsført vand ændres således, at sager vedrørende private boligforhold ikke skal forelægges told- og skatteforvaltningen. De ændrede bestemmelser foreskriver, hvilke betingelser, der skal være opfyldt, således at de registrerede virksomheder kan regulere, hvis betingelserne er opfyldt.


Bestemmelserne om godtgørelse ved vandspild m.m. blev indsat i vandafgiftsloven ved lov nr. 338 af 16. maj 2001, og der henvises til forarbejderne hertil for en nærmere begrundelse for bestemmelsernes berettigelse.


Til § 5

Til stk. 1.


Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2010.


Til stk. 2.


Ændringerne i spildevandsafgiftsloven og cfc-afgiftsloven skal statsstøttenotificeres efter EU's statsstøtteregler. Disse lovændringer kan derfor ikke træde i kraft før en statsstøttegodkendelse foreligger.


For så vidt angår ændringerne i emballageafgiftsloven er ændringen er udtryk for en tilnærmelse af de danske regler om emballageafgift til EU-retten, jf. bl.a. afsnit 9 i de almindelige bemærkninger. Lovforslaget er således både i overensstemmelse med statsstøttereglerne og princippet om varernes fri bevægelighed mellem EU-landene.


Lovforslaget skal imidlertid notificeres over for Kommissionen. Det skyldes, at den danske emballageafgift er omfattet af emballagedirektivet. Efter dette direktiv skal ændringer i emballageafgiften anmeldes til Kommissionen, uanset og uden at det indskrænker bestemmelserne i informationsproceduredirektivet. De foreslåede ændringer af i emballageafgiftsloven skal således notificeres over for Kommissionen efter både informationsproceduredirektivet og emballagedirektivet.


På denne baggrund foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden for så vidt angår disse ændringer.


Ikrafttrædelsestidspunktet vil dog tidligst være 1. januar 2011.


Til stk. 3.


Det foreslås, at nedsættelsen af afgiften af emballager til vin og spiritus først træder i kraft 1. november 2010.


Til stk. 4.


Det foreslås, at ændringen i vandafgiftslovens § 24 (tidligere § 25) sættes i kraft med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2009. Baggrunden herfor er, at der er tale om bestemmelser, der ved en fejl blev ophævet med virkning fra 1. januar 2009. Da det ikke var hensigten at ophæve reglerne, er der rimeligt, at ikrafttrædelsen af reglerne, når de indsættes igen, gælder fra det tidspunkt, hvorfra de fejlagtigt blev ophævet.


Til stk. 5.


Det foreslås, at lovens bestemmelser finder anvendelse på varer, der udleveres til forbrug fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt.


Til stk. 6.


Det foreslås at for løbende leverancer, der er relevant for ændringerne i spildevandsafgiftsloven, finder lovens bestemmelser anvendelse på en så stor andel af leverancerne, der er sket fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt og indtil afregningstidspunktet.


Til stk. 7.


Endvidere kan virksomheder, der på tidspunktet for afgiftsnedsættelsen, ligger inde med et lager af påfyldte eller nye ubrugte (tomme) emballager beregnet til påfyldning eller påfyldt vin eller spiritus m.v., hvor der er betalt afgift efter de gamle regler, få godtgjort differencen mellem den gamle og den nye afgift.


Til stk. 8.


Der ydes kun godtgørelse for varer, som er bestemt for afsætning og kun såfremt godtgørelsesbeløbet overstiger 500 kr. Beløbsgrænsen er en bagatelgrænse, således at overstiger godtgørelsen 500 kr., udbetales godtgørelsen fra første krone.


Til stk. 9 og 10.


Det gøres klart, at det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at virksomheden overholder de almindelige regnskabsbestemmelser i emballageafgiftsloven.


Af kontrolmæssige hensyn er det herudover et krav, at virksomheden udarbejder en lageropgørelse over beholdningen på tidspunktet for ikrafttrædelse for de varer som der ønskes godtgørelse for. Opgørelsen skal desuden indeholde oplysninger om leverandørens navn, adresse og CVR- eller SE-nummer. Told- og skatteforvaltningen kan ligeledes af kontrolhensyn stille krav om, at virksomheden fremlægger dokumentation for, at afgiften er betalt, for at godtgørelsen kan udbetales.


Ansøgningen om godtgørelse samt lageropgørelsen skal være SKAT i hænde enten senest 8 dage efter tidspunktet for ikrafttrædelse. Baggrunden for denne relativt korte frist er, at det umiddelbart efter ansøgningen ved kontrol skal kunne sandsynliggøres, at varerne rent faktisk var på lager på ikrafttrædelsestidspunktet.


Til stk. 11.


Ved ansøgning om afgiftsgodtgørelse finder de almindelige kontrolbestemmelser i emballageafgiftsloven anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for afgiftsgodtgørelse og yderligere krav til dokumentation.



Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
  
I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998, som ændret bl.a. ved lov nr. 524 af 17. juni 2008, og senest ved lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:
   
  
1.§ 3 affattes således:
§ 3. Afgiften udgør for følgende stoffer indeholdt i spildevandet:
 
»§ 3. Afgiften udgør for følgende stoffer indeholdt i spildevandet:
Totalnitrogen
20 kr. pr. kg
 
Totalnitrogen
30 kr. pr. kg
Totalfosfor
110 kr. pr. kg
 
Totalfosfor
165 kr. pr. kg
Organisk materiale opgjort som Biologisk iltforbrug efter 5 dage
  
Organisk materiale opgjort som biologisk iltforbrug efter 5 dage
 
(BI5(modificeret))
11 kr. pr. kg
 
((BI5) (modificeret))
16,5 kr. pr. kg«
   
§ 7. For den, hvis udledningstilladelse indebærer pligt til måling af den udledte mængde vand, opgøres den udledte mængde vand efter måler. Den, der er afgiftspligtig efter § 2, stk. 2, opgør dog altid udledningen efter måler, såfremt den årlige udledning overstiger 50.000 m3.
 
2. I § 7, stk. 1, affattes således:
»For anlæg med en godkendt kapacitet på 2.000 personækvivalenter (PE) eller derover, opgøres den udledte mængde vand efter måler. Den. Der er afgiftspligtig efter § 2, stk. 2, opgør udledningen efter måler, såfremt udledningen overstiger 50.000 m3
   
§ 8. - - -
 
3.§ 8, stk. 2 og stk. 3, affattes således:
Stk. 2. For spildevandsanlæg, hvor husholdningsspildevand udgør mindst 15 pct. af tilledningen af spildevand, udgør standardbetalingen for udledninger ved
 
»Stk. 2. For spildevandsanlæg, hvor husholdningsspildevand udgør mindst 15 pct. af tilledningen af spildevand, udgør standardbetalingen for udledninger ved
1)
nedsivning efter en kommunal tilladelse eller både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation, kemisk fældning og filtrering.
0,50 kr. pr. m3
 
1)
nedsivning efter en kommunal tilladelse eller både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation, kemisk fældning og filtrering.
0,75 kr. pr. m3
2)
både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, kemisk fældning og filtrering
0,60 kr. pr. m3
 
2)
både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, kemisk fældning og filtrering
0,90 kr. pr. m3
3)
både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation og kemisk fældning
1,00 kr. pr. m3
 
3)
både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation og kemisk fældning
1,50 kr. pr. m3
4)
både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og denitrifikation
1,10 kr. pr. m3
 
4)
både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og denitrifikation
1,65 kr. pr. m3
5)
både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og filtrering eller kemisk fældning
1,30 kr. pr. m3
 
5)
både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og filtrering eller kemisk fældning
1,95 kr. pr. m3
6)
samletank for toiletvand eller både mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation
1,40 kr. pr. m3
 
6)
samletank for toiletvand eller både mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation
2,10 kr. pr. m3
7)
både mekanisk og biologisk rensning
1,60 kr. pr. m3
 
7)
både mekanisk og biologisk rensning
2,40 kr. pr. m3
8)
både mekanisk rensning og kemisk fældning
1,90 kr. pr. m3
 
8)
både mekanisk rensning og kemisk fældning
2,85 kr. pr. m3
9)
andre
3,80 kr. pr. m3
 
9)
andre
5,70 kr. pr. m3
Stk. 3. Spildevandsanlæg, hvor husholdningsspildevand udgør mindre end 15 pct. af tilledningen af spilde-vand, opgør koncentrationen i det udledte vand efter måling, jf. dog stk. 5. Spildevandsanlæg, der udleder mindre end 50.000 m3 pr. år, kan dog vælge at betale en afgift på 3,80 kr. pr. m3. For anlæg med tilladelse til nedsivning kan der dog betales 50 øre pr. m3.
 
Stk. 3. Spildevandsanlæg, hvor husholdningsspildevand udgør mindre end 15 pct. af tilledningen af spildevand, opgør koncentrationen i det udledte vand efter måling, jf. dog stk. 5. Spildevandsanlæg, der udleder mindre end 50.000 m3 pr. år, kan dog vælge at betale en afgift på 5,70 kr. pr. m3. For anlæg med tilladelse til nedsivning kan der dog betales 75 øre pr. m3
   
§ 11. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få godtgjort 97 pct. af den del af afgiften, der årligt overstiger 20.000 kr., og som vedrører virksomhedens afgiftspligtige udledning af spildevand efter § 2, stk. 2, eller afledning af spildevand til spildevandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, når mindst 80 pct. af afgiften kan henføres til
 
4. I § 11, stk. 1 og stk. 2, ændres »20.000 kr.« til: »30.000 kr.«
1) forarbejdningen af fisk, krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse havdyr eller dele heraf eller
  
2) fremstillingen af cellulose eller
  
3) fremstillingen af rør- og roesukker på baggrund af sukkerroer og sukkerrør.
  
Stk. 2. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få godtgjort 70 pct. af den del af afgiften, der årligt overstiger 20.000 kr., og som vedrører virksomhedens afgiftspligtige udledning af spildevand efter § 2, stk. 2, eller afledning af spildevand til spildevandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, når mindst 80 pct. af afgiften kan henføres til fremstillingen af
  
1) organiske pigmenter og præparater i forbindelse hermed eller
  
2) pektinstoffer, pektinater og pektater samt planteslimer og gelateringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer henhørende under position 1302.20 til og med position 1302.39 i EU's kombinerede nomenklatur eller
  
3) vitaminer.
  
   
  
§ 2
  
I lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 11. juni 2007, som ændret ved § 76 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 11 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:
   
  
1.§ 3 b, stk. 1, affattes således:
§ 3 b. Afgiften udgør for
 
»Afgiften udgør for
1)
HFC-23 (R-23)
400 kr. pr. kg
 
1)
HFC-23 (R-23)
600 kr. pr. kg
2)
HFC-32 (R-32)
55 kr. pr. kg
 
2)
HFC-32 (R-32)
101 kr. pr. kg
3)
HFC-41 (R-41)
10 kr. pr. kg
 
3)
HFC-41 (R-41)
15 kr. pr. kg
4)
HFC-43-10mee (R-43-10mee)
150 kr. pr. kg
 
4)
HFC-43-10mee (R-43-10mee)
246 kr. pr. kg
5)
HFC-125 (R-125)
340 kr. pr. kg
 
5)
HFC-125 (R-125)
525 kr. pr. kg
6)
HFC-134 (R-134)
110 kr. pr. kg
 
6)
HFC-134 (R-134)
165 kr. pr. kg
7)
HFC-134a (R-134a)
130 kr. pr. kg
 
7)
HFC-134a (R-134a)
215 kr. pr. kg
8)
HFC-143 (R-143)
33 kr. pr. kg
 
8)
HFC-143 (R-143)
50 kr. pr. kg
9)
HFC-143a (R-143a)
400 kr. pr. kg
 
9)
HFC-143a (R-143a)
600 kr. pr. kg
10)
HFC-152a (R-152a)
12 kr. pr. kg
 
10)
HFC-152a (R-152a)
19 kr. pr. kg
11)
HFC-227ea (R-227ea)
350 kr. pr. kg
 
11)
HFC-227ea (R-227ea)
483 kr. pr. kg
12)
HFC-236fa (R-236fa)
400 kr. pr. kg
 
12)
HFC-236fa (R-236fa)
600 kr. pr. kg
13)
HFC-245ca (R-245ca)
64 kr. pr. kg
 
13)
HFC-245ca (R-245ca)
96 kr. pr. kg
14)
HFC-245fa (R-245fa)
95 kr. pr. kg
 
14)
HFC-245fa (R-245fa)
155 kr. pr. kg
15)
HFC-365mfc (R-365mfc)
89 kr. pr. kg
 
15)
HFC-365mfc (R-365mfc)
119 kr. pr. kg
16)
R-404A(HFC-143a/HFC-125/134a)
378 kr. pr. kg
 
16)
R-404A (HFC-143a/HFC-125/134a)
588 kr. pr. kg
17)
R-407C (HFC-32/HFC-125/134a)
165 kr. pr. kg
 
17)
R-407C (HFC-32/HFC-125/134a)
266 kr. pr. kg
18)
R-410A (HFC-32/HFC-125)
198 kr. pr. kg
 
18)
R-410A (HFC-32/HFC-125)
313 kr. pr. kg
19)
R-413A (134a/PFC-218/HC-600a)
192 kr. pr. kg
 
19)
R-413A (134a/PFC-218/HC-600a)
308 kr. pr. kg
20
R-507 (HFC-125/HFC-143a)
385 kr. pr. kg
 
20
R-507 (HFC-125/HFC-143a)
598 kr. pr. kg
21)
R-508A (HFC-23/PFC-116)
400 kr. pr. kg
 
21)
R-508A (HFC-23/PFC-116)
600 kr. pr. kg
22)
R-508B (HFC-23/PFC-116)
400 kr. pr. kg
 
22)
R-508B (HFC-23/PFC-116)
600 kr. pr. kg
23)
Svovlhexafluorid (SF6)
400 kr. pr. kg
 
23)
Svovlhexafluorid (SF6)
600 kr. pr. kg
24)
Perfluormethan (R-14)
400 kr. pr. kg
 
24)
Perfluormethan (R-14)
600 kr. pr. kg
25)
Perfluorethan (R-116)
400 kr. pr. kg
 
25)
Perfluorethan (R-116)
600 kr. pr. kg
26)
Perfluorpropan (R-218)
400 kr. pr. kg
 
26)
Perfluorpropan (R-218)
600 kr. pr. kg
27)
Perfluorcyclobutan
400 kr. pr. kg
 
27)
Perfluorcyclobutan
600 kr. pr. kg
28)
Perfluorhexan
400 kr. pr. kg
 
28)
Perfluorhexan
600 kr. pr. kg
29)
Perfluorbutan
400 kr. pr. kg
 
29)
Perfluorbutan
600 kr. pr. kg
30)
Perfluorpentan
400 kr. pr. kg
 
30)
Perfluorpentan
600 kr. pr. kg«
   
§ 3 b.
  
Stk. 2. Hvis et stof er omfattet af § 3 a, stk. 1, men ikke er omfattet af stk. 1, svares en afgift på 400 kr. pr. kg.
 
2. I § 3 b, stk. 2 og stk. 3, ændres »400 kr.« til: »600 kr.«
Stk. 3. Hvis en blanding er sammensat af flere forskellige af de i stk. 1 og 2 nævnte stoffer, beregnes afgiften som summen af afgifterne af hvert enkelt stof. Udgør et stof mere end 90 vægtpct. af blandingen, kan afgiften beregnes efter satsen for dette stof og blandingens samlede vægt. Afgiftsniveauet kan altid beregnes til 400 kr. pr. kg af de anvendte sammensætninger af de i stk. 1 og 2 nævnte stoffer.
  
   
  
§ 3
  
I lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier (emballage-afgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1057 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 1217 af 27. december 2003, § 5 i lov nr. 1392 af 20. december 2004, § 3 i lov nr. 1410 af 21. december 2005, og senest ved § 13 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 1. - - -
 
1.§ 1, nr. 7, affattes således:
7) Smøreolier, hydraulikolier og lignende varer henhørende under position 2710 og 3819, smøremidler og andre varer henhørende under position 3403 samt varer, der er afgiftspligtige i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Procesolier, transformatorolier, formolier, rustbeskyttende olier og fedter henhørende under position 2710 omfattes dog ikke af afgiftspligten.
 
»7) Varer, der er afgiftspligtige i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«.
   
§ 2. - - -
 
2.§ 2, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 1, udgør for beholdere:
 
»Stk. 2. Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 1, udgør for beholdere
Kr. pr. stk.
 
Kr. pr. stk.
1)
med et rumindhold under 10 cl
0,15
 
1)
med et rumindhold under 10 cl
0,08
2)
med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl
0,30
 
2)
med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl
0,15
3)
med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl
0,50
 
3)
med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl
0,25
4)
med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl
1,00
 
4)
med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl
0,50
5)
med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl
1,50
 
5)
med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl
0,75
6)
med et rumindhold over 160 cl
2,00
 
6)
med et rumindhold over 160 cl
1,00«
Stk. 3. - - -
  
Stk. 4. Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 3, udgør
 
3.§ 2, stk. 4, affattes således:
  
»Stk. 4. Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 3, udgør for beholdere
Kr. pr. stk.
 
Kr. pr. stk.
1)
med et rumindhold under 10 cl
0,25
 
1)
med et rumindhold under 10 cl
0,13
2)
med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl
0,50
 
2)
med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl
0,25
3)
med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl
0,80
 
3)
med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl
0,40
4)
med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl
1,60
 
4)
med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl
0,80
5)
med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl
2,40
 
5)
med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl
1,20
6)
med et rumindhold over 160 cl
3,20
 
6)
med et rumindhold over 160 cl
1,60«
   
  
4.Bilag 1 til loven affattes således:
   
Se bilag 1 nedenfor
 
Se bilag 1 nedenfor
   
  
§ 4
  
I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 21. august 1998 som ændret ved lov nr. 380 af 2. juni 1999, lov nr. 951 af 20. december 1999, lov nr. 165 af 15. marts 2000, lov nr. 1029 af 22. november 2000, lov nr. 338 af 16. maj 2001, lov nr. 1391 af 20. december 2004, lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 7. - - -
  
Stk. 2. Den samlede afgiftspligtige mængde for et år udgør dog mindst 90 pct. af den fremstillede mængde tillagt den modtagne mængde, der er faktureret til virksomheden fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, og fratrukket den mængde, der er faktureret til andre registrerede virksomheder og udlandet.
 
1.§ 7, stk. 2,ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Den samlede afgiftspligtige mængde for et kalenderår udgør dog mindst 90 pct. af den udpumpede mængde tillagt den modtagne mængde, der er faktureret til virksomheden fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, og fratrukket den mængde, der er faktureret til andre registrerede virksomheder og udlandet (minimumsafgift).
  
Stk. 3. Virksomheder, der kun har én årlig afregningsperiode overfor forbrugerne, kan vælge at opgøre minimumsafgiften på grundlag af den periode for hvilken vandforbruget måles og afregnes med forbrugerne (forbrugsperioden). Minimums-afgiften beregnes af en mængde svarende til 90 pct. af den udpumpede mængde i forbrugsperioden tillagt den mængde, der er modtaget fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, og fratrukket den mængde, der er leveret til andre registrerede virksomheder og udlandet. Der skal betales minimumsafgift i det omfang mængden opgjort efter 2. pkt. overstiger summen af mængderne ifølge udstedte fakturaer, herunder slutafregninger, for leverancer vedrørende forbrugsperioden.
  
Stk. 4. Hvis den betalte minimums-afgift jf. stk. 2 og 3 efterfaktureres til forbrugerne, indgår denne fakturering ikke i periodens afgiftsgrundlag jf. § 7, stk. 1.«
  
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.
   
§ 7. - - -
  
Stk. 4. For den, der er afgiftspligtig i hen-hold til § 2, stk. 2, er den afgiftspligtige mængde 170 m3 årligt pr. helårsboligen-hed og 70 m3 årligt pr. boligenhed, der ikke er en helårsbolig, jf. dog stk. 5.
 
2. I § 7, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at den afgiftspligtige mængde i de i stk. 4 nævnte tilfælde efter den enkelte kommunes bestemmelse i stedet kan op-gøres ved hjælp af en måler. Ministeren kan herunder fastsætte regler om kommu-nernes kontrol og om, at kommunen kan opkræve et gebyr til dækning af udgifterne ved ordningen. Ministeren kan endvidere bemyndige kommunerne til at fastsætte regler om regnskabsførelse og om indretning montering og kontrol af måler hos de afgiftspligtige.
 
3. I § 7, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 4« til: »stk. 6«.
   
§ 13. - - -
 
4. I § 13 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Indbetalinger efter bestemmelsen i § 7, stk. 3 skal foretages sammen med indbetalingerne for den førstkommende afgiftsperiode efter forbrugsperiodens udløb.«
   
§ 24. (Ophævet).
 
5. Efter § 23 indsættes:
  
»§ 24. Virksomheder, der er registreret efter § 4, stk. 1, skal ikke til afgiftsgrundlaget efter § 7, stk. 1-3 medregne den vandmængde der vedrører vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål. Bestemmelsen finder anvendelse efter reglerne i stk. 2-5.
  
Stk. 2. Vandspildet skal kunne dokumenteres henregnet til ejendommen på en sådan måde, at den registrerede virksomhed kan opkræve vederlag for vandspildet hos forbrugeren. Der skal foreligge en anmodning fra forbrugeren hvori denne beder om ikke at skulle betale afgift og andre beløb af det pågældende vandspild. Anmodningen skal være skriftlig og begrundet.
  
Stk. 3. Bestemmelsen finder alene anvendelse hvis den registrerede virksomhed vælger at afstå fra opkrævning af vandprisen og fra opkrævning af afgiften over for forbrugeren. Den registrerede virksomhed skal udstede en kreditnota til forbrugeren på det eftergivne beløb inklusiv vandafgift såfremt faktura er udstedt for den pågældende mængde vand. Det er endvidere en betingelse, at forbrugeren eftergiver afgiften og prisen for vandet over for lejere i ejendommen, når disse lejere i henhold til en lejeaftale betaler for vandforbruget.
  
Stk. 4. Bestemmelsen finder ikke anvendelse for en mængde svarende til forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den private bolig tillagt 300 m3. Hvis forbrugerens normale afregningsperiode er mindre end et år, nedsættes mindstekravet forholdsmæssigt.
  
Stk. 5. Ledningsbruddet skal ikke kunne tilregnes forbrugeren som forsætligt eller groft uagtsomt, og der skal være udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet.«



Bilag 1 - Gældende formulering

Bilag 1


Oversigt over afgiftssatserne i den volumenbaserede emballageafgift1)
Emballagemateriale
Karton og laminater af forskellige materialer
Andre materialer, f.eks. glas, plast eller metal
Spiritus, vin og frugtvin:
Rumindhold (cl):2)
< 10
10 < x < 40
40 < x < 60
60 < x < 110
110 < x < 160
> 160
kr. pr. stk.
 
0,15
0,30
0,50
1,00
1,50
2,00
kr. pr. stk.
0,25
0,50
0,80
1,60
2,40
3,20
 
Emballagemateriale
Alle materialer
Øl, andre gærede drikkevarer, sodavand, mineralvand3) og alkoholsodavand:
Rumindhold (cl):2)
Kr. pr. stk.
< 10
10 < x < 40
40 < x < 60
60 < x < 110
110 < x < 160
> 160
0,05
0,10
0,16
0,32
0,48
0,64


1) Jf. lovens § 1, nr. 1 og 2, og § 2, stk. 1-6.

2) Ved rumindhold forstås beholderens bruttovolumen og ikke den mængde, der er påfyldt eller skal påfyldes.

3) Jf. lovens § 2, stk. 5, gælder det kun emballager, som indgår i pant- og retursystemet.«




Bilag 1 - Lovforslaget

»Bilag 1


Oversigt over afgiftssatserne i den volumenbaserede emballageafgift1)
   
Emballagemateriale
Karton og laminater af forskellige materialer
Andre materialer, f.eks. glas, plast eller metal
Spiritus, vin og frugtvin:
Rumindhold (cl):2)
< 10
10 < x < 40
40 < x < 60
60 < x <110
110 < x <160
> 160
kr. pr. stk.
 
0,08
0,15
0,25
0,50
0,75
1,00
kr. pr. stk.
 
0,13
0,25
0,40
0,80
1,20
1,60
 
Emballagemateriale
Alle materialer
Øl, andre gærede drikkevarer, sodavand, mineralvand3) og alkoholsodavand:
Rumindhold (cl):2)
Kr. pr. stk.
< 10
10 < x <40
40 < x < 60
60 < x < 110
110 < x < 160
> 160
0,05
0,10
0,16
0,32
0,48
0,64


1) Jf. lovens § 1, nr. 1 og 2, og § 2, stk. 1-6.

2) Ved rumindhold forstås beholderens bruttovolumen og ikke den mængde, der er påfyldt eller skal påfyldes.

3) Jf. lovens § 2, stk. 5, gælder det kun emballager, som indgår i pant- og retursystemet.«