L 212 Forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen.

(Aktindsigt i ministerkalendere).

Af: Justitsminister Brian Mikkelsen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 29-05-2009

Lovforslag som vedtaget

20081_l212_som_vedtaget (html)

L 212 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen. (Aktindsigt i ministerkalendere).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj 2009

Forslag

til

Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

(Aktindsigt i ministerkalendere)

§ 1

I lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen, som ændret bl.a. ved lov nr. 276 af 13. maj 1998 og senest ved § 5 i lov nr. 552 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Loven gælder endvidere ikke for sager om førelse af en ministerkalender.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Begæringer om aktindsigt i ministerkalendere, som er indgivet før den 5. maj 2009, afgøres efter de hidtil gældende regler.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.