L 68 Forslag til lov om ændring af lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v. (Mulighed for at yde lån til interessentskaber og ændring af indholdet af præmien for statsgaranti m.v.).

Af: Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V)

Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Samling: 2008-09

Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 13-11-2008

Lovforslag som fremsat

20081_l68_som_fremsat (html)

Læg i dokumentkurv

L 68 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v. (Mulighed for at yde lån til interessentskaber og ændring af indholdet af præmien for statsgaranti m.v.).

Fremsat den 13. november 2008 af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v.

(Mulighed for at yde lån til interessentskaber og ændring af indholdet af præmien for statsgaranti m.v.)

§ 1

I lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 25. august 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ministeren yder endvidere statsgaranti for lån, jf. stk. 1, til interessentskaber, jf. § 5 a.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

2.§ 4, stk. 3-5, der bliver stk. 4-6, affattes således:

»Stk. 4. I lånets løbetid betaler låntagerne en præmie. Ministeren fastsætter præmiens størrelse.

Stk. 5. Den i stk. 4 omhandlede præmie tilfalder statskassen.

Stk. 6. Ministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning af præmien.«

3. I § 4 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ministeren yder endvidere statsgaranti for lån, jf. stk. 1, til interessentskaber, jf. § 5 a.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

4.§ 4 a, stk. 3-5, der bliver stk. 4-6, affattes således:

»Stk. 4. I lånets løbetid betaler låntagerne en præmie. Ministeren fastsætter præmiens størrelse.

Stk. 5. Den i stk. 4 omhandlede præmie tilfalder statskassen.

Stk. 6. Ministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning af præmien.«

5. Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a. Statsgaranti, jf. § 4, ydes for lån til interessentskaber, der første gang erhverver en jordbrugsbedrift og driver denne for egen regning og risiko.

Stk. 2. Det er en betingelse, at interessentskabet er baseret på en skriftlig interessentskabskontrakt, der skal godkendes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Ministeren skal endvidere godkende ændringer i interessentskabskontrakten.

Stk. 3. Det er en betingelse, at mindst én af interessenterne er under 40 år og ikke tidligere har etableret sig som selvstændig jordbruger.

Stk. 4. Det er en betingelse, at personer omfattet af stk. 3

1) erhverver en andel i interessentskabet på mindst 20 pct. og opnår en dispositionsret på mindst 20 pct.,

2) opfylder et uddannelseskrav,

3) opfylder et egenkapitalkrav, og

4) er beskæftiget på jordbrugsbedriften, jf. stk. 1, mindst 833 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser,

Stk. 5. Det er en betingelse, at jordbrugsbedriften,

1) er økonomisk levedygtig,

2) ved budgetter godtgør økonomisk overlevelsesevne, og

3) har et arbejdskraftbehov på mindst 833 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser.

Stk. 6. Betingelserne om, at interessentskabet skal drive jordbrugsbedriften for egen regning og risiko, jf. stk. 1, at personer omfattet af stk. 3 skal eje en andel i interessentskabet på mindst 20 pct. og have en dispositionsret på mindst 20 pct., jf. stk. 4, nr. 1, at personer omfattet af stk. 3 skal være beskæftiget på jordbrugsbedriften, jf. stk. 1, mindst 833 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser, jf. stk. 4, nr. 4, og at jordbrugsbedriften skal have et arbejdskraftbehov på mindst 833 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser, jf. stk. 5, nr. 3, skal være opfyldt i hele lånets løbetid.

Stk. 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan, når særlige omstændigheder taler derfor, gøre undtagelse fra betingelserne om, at interessentskabet første gang erhverver en jordbrugsbedrift, jf. stk. 1, at interessentskabet skal drive jordbrugsbedriften for egen regning og risiko, jf. stk. 1 og 6, samt at personer omfattet af stk. 4, nr. 2, opfylder et uddannelseskrav.

Stk. 8. Ministeren fastsætter nærmere regler om opfyldelse af de i stk. 1-5, nævnte betingelser.«

6. I § 7, stk. 1, indsættes efter »§§ 5«:», 5 a«.

7. I § 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. § 5«: »og § 5 a«.

8. I § 8, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »regler om«: »udmålingsgrundlag, om«.

9. I § 8, indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Lån efter § 5 a, stk. 1 udmåles i forhold til de andele i interessentskabet, der tilhører personer, der opfylder betingelserne i § 5 a. Kun interessentskabets aktiver vedrørende jordbrugsbedriften kan indgå i udmålingsgrundlaget.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

10. I § 9, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

»Såfremt en jordbruger har foranlediget udmåling af lån til et eller flere interessentskaber, jf. § 5 a, og det eller de udmålte lån ikke er indfriet, kan det samlede udmålingsgrundlag for lån til jordbrugeren, jf. § 5, og til interessentskaber, jf. § 5 a, for så vidt angår lån, som er foranlediget udmålt af jordbrugeren, højst udgøre 24.500.000 kr.«

11. I § 9, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Lån til interessentskaber, der opnår statsgaranti efter § 5 a, udgør 20 pct. af den del af udmålingsgrundlaget, der overstiger 500.000 kr. Lånet kan dog højst udmåles af 24.500.000 kr. Ansøger er ikke forpligtet til at ansøge om maksimalt lån. Såfremt flere interessenter opfylder betingelserne efter § 5 a, forhøjes de i 1. og 2. pkt., nævnte beløb tilsvarende.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

12. I § 9, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: » og 2«.

13. I § 9, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes 2. pkt. således:

»Ministeren kan, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at lån ydet på grundlag af statsgaranti efter §§ 5 og 5 a og § 10, jf. §§ 5 og 5 a, opnår pantesikkerhed ud over 95 pct. af ejendommenes kontante handelsværdi.«

14. I § 9, indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nyt stykke:

»Stk. 6. Ministeren kan fastsætte en maksimumsgrænse for det i stk. 2, 4. pkt., jf. 2. pkt., nævnte beløb.«

15. I § 10, stk. 1, ændres: »§ 9, stk. 2-4« til: » § 9, stk. 3-5.«

16. I § 10, stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Det er ligeledes en betingelse for statsgaranti for lån efter stk. 1, at personer i et interessentskab, der opfylder betingelserne i § 5 a, opfylder de i § 5 a, stk. 4, nr. 3 og 4, og § 5 a, stk. 6, nævnte betingelser, samt opnår en dispositionsret, der mindst svarer til den tilkøbte andel. Det er endvidere en betingelse for statsgaranti for lån til et interessentskab, jf. 2. pkt., at jordbrugsbedriften opfylder betingelserne i § 5 a, stk. 5 og 6, og at interessentskabet driver bedriften for egen regning og risiko, jf. § 5 a, stk. 1.«

17. I § 10, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Ministeren kan ligeledes, når særlige omstændigheder taler derfor, gøre undtagelse fra betingelsen i § 5 a, stk. 1, om at drive jordbrugsbedriften for egen regning og risiko.«

18. I § 10 indsættes efter stk. 5 som nyt stk.

»Stk. 6. Ved et interessentskabs erhvervelse af aktiver nævnt i stk. 2, for hvilke der ydes statsgaranti i henhold til stk. 1, udmåles lånet efter reglerne i stk. 5, 1.-3. pkt. i forhold til de andele i interessentskabet, der tilhører personer, der opfylder betingelserne i § 5 a. Kun interessentskabets aktiver vedrørende jordbrugsbedriften kan indgå i udmålingsgrundlaget. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelse af statsgaranti for lån efter stk. 1, herunder om egenkapitalkravet, jf. § 5 a, stk. 4, nr. 3.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

19. I § 10 a, stk. 1, nr. 1, ændres »jf. § 5« til: » jf. §§ 5 og 5 a«.

20. I § 13, stk. 2, indsættes efter »§ 14«: », og ved salg af de andele i interessentskabet, der tilhører personer, der opfylder betingelserne i § 5 a, samt ved opløsning eller ophør af interessentskabet.«

21. I § 13, stk. 3, indsættes efter »ejendom«: », og ved salg af de andele i interessentskabet, der tilhører personer, der opfylder betingelserne i § 5 a.«

22.§ 13, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Ministeren kan bestemme, at lånet forlanges indfriet, hvis betingelserne i § 5, stk. 4, eller § 5 a, stk. 6, ikke længere er opfyldt, samt hvis betingelser stillet i forbindelse med ydelse af statsgarantien eller i forbindelse med ydelse af lånet ikke opfyldes. Ministeren kan endvidere bestemme, at lånet forlanges indfriet, hvis det er overtaget af låntagerens ægtefælle eller samlever og betingelserne herfor ikke længere er opfyldt«

23.§ 13, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Ministeren kan, hvis låntager, herunder en interessent, hvis et interessentskab har fået bevilget statsgaranti for et lån, tilsidesætter sine pligter i medfør af regler udstedt efter § 20, stk. 1, eller pligter i medfør af § 20, stk. 3, og § 21, bestemme, at lånet forlanges indfriet.«

24.§ 14, stk. 2-4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 2.

25.§ 14, stk. 5, der bliver stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om de vilkår, der i øvrigt skal opfyldes for at opnå tilladelse efter stk. 1 til at overtage lånet.«

26. I § 20, stk. 3, indsættes efter »jordbrugsbedrift«: »herunder en interessent, hvis et interessentskab har fået bevilget statsgaranti for et lån.«

27. I § 21 indsættes efter »Støttemodtageren«: »herunder en interessent, hvis et interessentskab har fået bevilget statsgaranti for et lån.«

28. I § 23, stk. 1, 2. pkt. indsættes efter »den pågældende«: »herunder en interessent, hvis et interessentskab har fået bevilget statsgaranti for et lån.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2010.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Efter lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v. ydes der statsgaranti for lån til jordbrugere under 40 år, der førstegangsetablerer sig som selvstændige jordbrugere (yngre jordbrugere). Formålet med lovforslaget er at give interessentskaber, hvor mindst én af interessenterne opfylder betingelserne for at opnå yngre jordbruger-lån, mulighed for at opnå yngre jordbruger-lån (§ 1, nr. 1, § 1, nr. 3, § 1, nr. 5-23 og § 1, nr. 26-29) og at ophæve muligheden for, at et aktie- eller anpartsselskab, der erhverver og overtager et væksthusgartneri eller en planteskole, hvori der indestår et yngre jordbruger-lån mindst 7 år efter, at lånet er udbetalt, kan overtage lånet på nærmere angivne betingelser (§ 1, nr. 24 og 25). Med henblik på at overholde EU´s statsstøttebestemmelser efter Kommissionens nye meddelelse ( 2008/C 155/02) er det endvidere formålet at supplere den allerede gældende risikopræmie, som vedrører statens udgifter til indfrielse af lån, med en præmiedel, der vedrører ordningens administrationsomkostninger og en præmiedel, der vedrører forrentningen af en garantikapital. Betegnelsen risikopræmie ændres til præmie. (§ 1, nr. 2 og § 1, nr. 4).

2. Gældende ret

Lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v. giver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri mulighed for at yde statsgaranti for lån finansieret med realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer til yngre jordbrugere. Formålet med loven er at gøre det lettere for unge jordbrugere at erhverve deres første jordbrugsbedrift. Fødevareministeriet har indgået aftale med realkreditinstitutterne DLR Kredit, Nordea Kredit, Nykredit og Realkredit Danmark om at yde disse lån. Statsgarantien, der er en 100 pct.´s garanti for realkreditinstitutternes tab og omkostninger i forbindelse med låntagers misligholdelse af lånet, giver realkreditinstitutterne mulighed for at yde lån udover de almindelige lånegrænser. Ordningen administreres af Økonomistyrelsen i samarbejde med ovennævnte fire realkreditinstitutter. Ordningen er principielt åben for alle institutter, der yder lån finansieret med realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, men kun ovennævnte institutter har ønsket at indgå aftale med Fødevareministeriet om at kunne yde lånene.

Statsgarantien og dermed lånets størrelse kan maksimalt udgøre 4,9 mio. kr., inkl. suppleringslån (ved et udmålingsgrundlag på 24,5 mio. kr.). Hertil kommer mulighed for at opnå et tillægslån, der maksimalt kan udgøre 2,6 mio. kr. For at opnå lån skal jordbrugeren opfylde en række betingelser, herunder være under 40 år, etablere sig for første gang, have en landmands- eller gartneruddannelse (som minimum produktionslederuddannelsen, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang dyr, planter og natur), opfylde et arbejdskraftbehov på bedriften og ved budgetter godtgøre økonomisk overlevelsesevne.

Loven indeholder bestemmelser om, at låntager i hele lånets løbetid skal betale en af fødevareministeren fastsat risikopræmie, pt. på 0,40 pct. p.a., af lånets restgæld. Risikopræmien fastsættes en gang årligt og er et resultat af statens indtægter og udgifter på ordningen i de 5 foregående år. Ordningen er således selvfinansierende med hensyn til tab på garantier.

I den gældende lov er det kun jordbrugere, der personligt ejer en jordbrugsbedrift, der kan opnå yngre jordbruger-lån. Et aktie- eller anpartsselskab, der erhverver og overtager et væksthusgartneri eller en planteskole, hvori der indestår et yngre jordbruger-lån, kan dog overtage lånet på nærmere angivne betingelser. Der skal dog være gået mindst 7 år efter, at lånet er udbetalt.

3. Baggrund og indhold

Lovforslaget indeholder 3 elementer:

a) at give interessentskaber, hvor mindst én af interessenterne opfylder betingelserne for at opnå statsgaranti for lån til yngre jordbrugere, mulighed for at opnå statsgaranti for lån til yngre jordbrugere og dermed yngre jordbruger-lån.

b) at ophæve muligheden for, at et aktie- eller anpartsselskab, der erhverver og overtager et væksthusgartneri eller en planteskole, hvori der indestår et yngre jordbruger-lån, kan overtage lånet på nærmere angivne betingelser.

c) at ændre risikopræmie til en bredere præmie, der udover en risikopræmie til dækning af statens tab på garantier, også indeholder dækning af ordningens administrationsomkostninger samt en årlig forrentning af en garantikapital.

Ad a

Fødevareministeriet har i 2003 og ligeledes i 2008 behandlet en klagesag, hvor et interessentskab havde fået afslag på ansøgning om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere, som følge af at der ikke var tale om personlig erhvervelse og dermed ikke om et ejerforhold, der er omfattet af lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v. Dansk Landbrug har i forbindelse med den klagesag, der er blevet afgjort i 2008, rettet henvendelse til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri med ønske om, at interessentskaber bliver omfattet af lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v. Fødevareministeriet har været i dialog med Dansk Landbrug herom.

Det er fundet hensigtsmæssigt, at interessentskaber kan opnå statsgaranti for lån til yngre jordbrugere. Dette skyldes, at erhvervelse af en jordbrugsbedrift via et interessentskab kan opfattes som en forlængelse af det personlige selveje. Der lægges ved lovændringen således ikke op til, at selskaber (i form af aktie- og anpartsselskaber) kan opnå statsgaranti for lån til yngre jordbrugere.

Et interessentskab adskiller sig på væsentlige punkter fra aktie- og anpartselskaber derved, at det er et samvirke baseret på aftale (evt. stiltiende) mellem to eller flere deltagere (interessenter) om drift af en fælles erhvervsvirksomhed, hvor interessenterne hæfter direkte, personligt og solidarisk for virksomhedens gæld. Interessentskabet er et selvstændigt retssubjekt og adskiller sig derved fra det almindelige sameje, hvor to eller flere personer kan eje et aktiv i fællesskab, uden at der derved opstår en selvstændig juridisk person. Et interessentskab er derimod ikke et selvstændigt skattesubjekt, idet det er de enkelte interessenter, ikke interessentskabet, som er skattepligtige.

Et væsentligt hensyn bag opretholdelse af ordningen med statsgaranti for lån til yngre jordbrugere har været et ønske om at bidrage til en fastholdelse og styrkelse af selvejet inden for dansk landbrug. Ejendomsret til en jordbrugsbedrift via deltagelse i et interessentskab kan formelt ikke betragtes som selveje, jf. ovenstående om interessentskabets karakter af selvstændigt retssubjekt. Imidlertid betyder interessenternes personlige hæftelse for interessentskabets forpligtelser samt deres individuelle skattepligt, at fællestrækkene mellem selveje og ejerskab via et interessentskab må betragtes som betydelige. På den baggrund findes det hensigtsmæssigt, at også en yngre jordbruger, som »erhverver« en bedrift via sin deltagelse i et interessentskab, kan få fordel af ordningen med statsgaranti for lån til yngre jordbrugere.

Da formålet med den foreslåede lovændring er at sidestille ejerskab i interessentskabsform med selveje, lægges der vægt på, at den person, som foranlediger, at interessentskabet kan opnå statsgaranti for lån til yngre jordbrugere, skal opfylde de samme betingelser som en person, der ansøger om statsgaranti for et lån til yngre jordbrugere i forbindelse med erhvervelse af en jordbrugsbedrift eller en anpart heraf som enkeltperson.

Betingelserne i den foreslåede § 5 a, stk. 3, om, at den person, som foranlediger statsgarantien for yngre jordbruger-lånet, skal være under 40 år og ikke tidligere have etableret sig som selvstændig jordbruger, svarer til den gældende lovs § 5, stk. 1. Det samme gælder bestemmelserne i den foreslåede § 5 a, stk. 4, nr. 2-4, om, at den person, som foranlediger statsgarantien for yngre jordbruger-lånet, opfylder et uddannelseskrav, et egenkapitalkrav og er beskæftiget på jordbrugsbedriften mindst 833 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser, som svarer til den gældende lovs § 5, stk. 2, nr. 2, 3 og 5

Kravet i den foreslåede § 5 a, stk. 4, nr. 1 om, at den person, som foranlediger statsgarantien for yngre jordbruger-lånet, skal erhverve en andel i interessentskabet på mindst 20 pct., svarer til reglen i den gældende lovs § 5, stk. 2, nr. 1, om, at det er en betingelse for statsgaranti for yngre jordbruger-lån til en person, at denne erhverver en anpart af jordbrugsbedriften på mindst 20 pct. I den foreslåede § 5a, stk. 4, nr. 1 indføres også et krav om personens dispositionsret i interessentskabet på mindst 20 pct.

Betingelserne i den foreslåede § 5 a, stk. 5, nr. 1 og 3, om, at jordbrugsbedriften er økonomisk levedygtig og har et arbejdskraftbehov på mindst 833 timer pr. år, opgjort på grundlag af normtimesatser, svarer ligeledes til den gældende lovs § 5, stk. 3, nr. 1 og 2.

Efter den gældende lovs § 5, stk. 2, nr. 6 skal jordbrugeren opfylde en betingelse om at drive jordbrugsbedriften for egen regning og risiko. Jordbrugeren skal endvidere godtgøre økonomisk overlevelsesevne ved budgetter efter den gældende lovs § 5, stk. 2, nr. 4. Disse betingelser kan jordbrugeren ikke opfylde, når interessentskabet står som adkomsthaver. Det foreslås derfor i § 5 a, stk. 1, at interessentskabet skal opfylde betingelsen om at drive jordbrugsbedriften for egen regning og risiko, og at jordbrugsbedriften efter den foreslåede § 5 a, stk. 5, nr. 2, skal opfylde betingelsen om ved budgetter at godtgøre økonomisk overlevelsesevne.

Det foreslås endvidere i § 5 a, stk. 1, at det skal være en betingelse, for at der kan opnås statsgaranti for et yngre jordbruger-lån, at interessentskabet for første gang erhverver en jordbrugsbedrift.

Det skal i forbindelse med de foreslåede regler, der gør det muligt for interessentskaber at opnå statsgaranti for lån til yngre jordbrugere, præciseres, at det allerede i den gældende lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere er muligt at lægge driften af jordbrugsbedriften over i et driftsfællesskab mellem jordbrugsbedrifter ejet af flere personer, jf. § 15 i bekendtgørelse nr. 866 af 25. august 2008 om støtteordning for yngre jordbrugere. Det er i disse tilfælde en betingelse, at driftsfællesskabet er organiseret som et interessentskab. Driftsfællesskab er i øvrigt en meget almindelig driftskonstruktion inden for landbruget.

Det har tidligere i lovgivningen vedrørende lån til yngre jordbrugere været muligt for interessentskaber at opnå yngre jordbruger-lån. Ved lov nr. 58 af 18. februar 1981 om ændring af lov om udlån til yngre jordbrugere blev det således ved § 7 a gjort muligt for interessentskaber m.v. at opnå yngre jordbruger-lån (dengang et statslån samt et tilskud til handelsomkostninger i forbindelse med førstegangskøbet af en jordbrugsbedrift). Bestemmelsen blev gentaget i § 13 i lov nr. 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere (dengang et statsgaranteret lån med rentetilskud).

Disse tidligere bestemmelser om interessentskabers mulighed for at opnå yngre jordbrugere-lån fandt imidlertid næsten ingen anvendelse og blev ikke gentaget i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere. Af bemærkningerne til loven fra 1995 fremgår, at de tidligere komplicerede låneregler med fælleslån ved anpartserhvervelser under 50 pct. blev erstattet af muligheden for at opnå yngre jordbrugerlån allerede ved etablering på en anpart på 20 pct. af en jordbrugsbedrift. Som en konsekvens heraf blev muligheden for bl. a. yngre jordbruger-lån til fællesskaber, herunder interessentskaber, ikke medtaget i lovforslaget.

I perioden fra 1985-95 blev der ikke ydet lån til interessentskaber. Der blev derimod ydet en del af de såkaldte fælleslån (hvor flere sammen købte en jordbrugsbedrift i anpartseje). I perioden 1981-85, hvor der ikke kunne ydes fælleslån, er der formentlig ydet enkelte yngre jordbruger-lån til interessentskaber af typen »andelsbrug«.

Ad b

Ved lov nr. 58 af 18. februar 1981 om ændring af lov om udlån til yngre jordbrugere blev der ved § 6 a, stk. 2, givet mulighed for, at et på låntagerens foranledning stiftet aktie- eller anpartsselskab ved erhvervelse og overtagelse af et væksthusgartneri eller planteskole, hvori yngre jordbruger-lånet indestår, efter en nærmere bestemt årrække kunne overtage lånet. Bestemmelsen er gentaget i de efterfølgende love vedrørende lån til yngre jordbrugere, og indeholdes i den gældende lovs § 14, stk. 2-4.

Det foreslås nu at ophæve bestemmelserne i den nugældende lovs § 14, stk. 2-4, som et led i almindelig regelforenkling, da muligheden for overtagelse af et lån efter bestemmelsen og tidligere tilsvarende bestemmelser i nu 27 år aldrig har fundet anvendelse.

Ad c

Allerede i dag i den gældende yngre jordbrugere-ordning fastsættes administrativt en risikopræmie, der svarer til det offentliges udgifter ved ordningen. Risikopræmien fastlægges årligt på grundlag af de faktisk indløste statsgarantier på yngre jordbrugere-lån beregnet i forhold til udestående statsgarantier i de foregående 5 år. Det foreslås at ændre risikopræmien i den gældende ordning med statsgaranti for lån til yngre jordbrugere til en bredere præmie, der udover en risikopræmie til dækning af statens tab på garantier, også indeholder en præmiedel til dækning af ordningens administrationsomkostninger samt en præmiedel til en årlig forrentning af en garantikapital.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af Kommissionens nye meddelelse (2008/C 155/02), EFT C 155/10 af 20.6 2008 om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier. Denne meddelelse ændrer den tidligere meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 angående statsstøtte i form af garantier (2000/C 71/07), EFT C 71/14 af 11.3 2000, således at præmien nu også skal omfatte en præmiedel til dækning af ordningens administrationsomkostninger samt en præmiedel til en årlig forrentning af en garantikapital.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

For budgetoverslagsårene på de årlige bevillingslove (BO-årene) 2010-12 skønnes en større præmieindtægt for staten, idet præmien ud over den nuværende risikopræmie, der svarer til statens tab på garantier, også vil skulle omfatte en præmiedel, der vedrører administrationsudgifter og forrentning af en vis garantikapital, for at kunne opfylde EU´s krav til garantiordningens selvfinansiering. Denne forventede større præmieindtægt skal dog sammenholdes med, at den nugældende statsgarantiordning efter 1. januar 2010 ikke længere vil opfylde EU´s kriterier for, at der ikke foreligger statsstøtte.

Den nuværende præmie er fastsat til 0,4 pct. p.a. af yngre jordbruger-lånets restgæld. De foreløbige beregninger af den nye bredere præmie, der skal anvendes fra 1. januar 2010, viser en præmiestørrelse på 0,6 pct. Præmiens størrelse vil først endelig kunne beregnes, når tabene på garantier for finansårene 2008 og 2009 er kendt, og når udviklingen i garantimassen, som er statens garantiforpligtelser under ordningen, frem til 1. januar 2010 er kendt.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.

5. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser af betydning for staten. Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2010. For årene 2010 og frem skønnes lovforslaget at få økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, i form af de yngre jordbrugere. Yngre jordbrugere, der opnår statsgaranti for lån i 2010, må - som følge af EU-kravene om en bredere præmie - forventes fra 2010 at skulle betale en præmie, der på grundlag af foreløbige beregninger af præmiestørrelsen skal fastsættes til 0,6 pct. p.a. af yngre jordbruger-lånets restgæld.

Det bemærkes i den forbindelse, at den nugældende garantiordning, der alene indeholder en risikopræmie, som pt. er fastsat til 0,4 pct. p.a. af lånets restgæld, ikke kan opretholdes efter den 1. januar 2010 som følge af de nye statsstøttebestemmelser, og derfor ikke udgør et alternativ til den foreslåede nye præmie.

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR), der har vurderet, at lovforslaget vil have positive økonomiske konsekvenser for de yngre jordbrugere, idet muligheden for finansiering af deres bedrift forbedres. CKR oplyser endvidere, at lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet der ikke indføres nye indberetningskrav eller oplysningsforpligtelser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgere.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser

9. Forhold til EU-retten

Den gældende ordning udgør efter de gældende regler i Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af EF-traktatens art. 87 og 88 angående statsstøtte i form af garantier (2000/C 71/07), EFT C 71/14 af 11.3 2000 ikke statsstøtte i EU-retlig forstand. Dette skyldes, at den opfylder betingelserne i nævnte meddelelse, der udelukker eksistensen af statsstøtte.

Denne meddelelse fra Kommissionen er nu erstattet af Kommissionens meddelelse om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier (2008/C 155/02), EFT C 155/10 af 20.6 2008. Medlemsstaterne skal tilpasse deres eksisterende garantiforanstaltninger efter meddelelsen inden den 1. januar 2010, for så vidt angår nye garantier.

Udvidelsen af den gældende ordning med statsgaranti for lån til yngre jordbrugere til også at omfatte interessentskaber medfører, at disse omfattes af den nye meddelelse, hvorefter præmien, for at der ikke foreligger statsstøtte udover en risikopræmie også indeholder elementer i form af administrationsomkostninger og forrentning af en garantikapital.

Det vurderes, at lovforslaget opfylder betingelserne i Kommissionens meddelelse (2008/C 155/02) om forhold, der udelukker eksistensen af statsstøtte i EU-retlig forstand.

Lovforslaget indeholder ikke herudover EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt i høring hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Planteproducenter og Forarbejdningsvirksomheder i Danmark, Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg - og fjerkræproducenter, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Gartneri, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteskoleejerforening, Dansk Skovforening, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Økologileverandørforening, Danske Biavleres Landsforening, Danske Regioner, Danske Småøer, De danske Skovdyrkerforeninger, De samvirkende Invalideorganisationer, Den danske Landinspektørforening, Det Økologiske Fødevareråd, DLR Kredit, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsforeningernes Fællesråd, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, Finansministeriet, Finansrådet, 4 H, Foreningen af Danske Landbrugskonsulenter, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede revisorer, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Danske Landbrugsskoler, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark, Friluftsrådet, FødevareErhverv, HedeDanmark, Jordbrugsakademikernes Forbund, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, LandboUngdom, Landbrugets Rådgivningscenter, Landbrugsraadet, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af Danske Svineproducenter, Landsforeningen af Økologiske og Biodynamiske Mælkeproducenter i Danmark, Landsforeningen af Frie Bønder - Levende Land, Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Landsorganisationen i Danmark, Mejeriforeningen, Nordea Kredit, Nykredit, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet, Realkredit Danmark, Realkreditrådet, Samarbejdsudvalget for Økologisk/Biodynamisk Jordbrug, Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af Danske Herregårdsejere, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Skatteministeriet, Slagteriernes Forskningsinstitut, 3F- Fagligt Fælles Forbund, Verdensnaturfonden, Økologisk Landscenter, Økologiske og Biodynamiske Frugt-, Bær - og Grøntavlere, Økonomi- og Erhvervsministeriet, og Økonomistyrelsen.

Lovforslaget har endvidere været offentliggjort på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris hjemmeside www.fvm.dk.

11. Sammenfattende skema

	Positive konsekvenser/mindre udgifter	Negative konsekvenser/merudgifter
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner	Ingen	Ingen
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner	For staten skønnes fra 2010, som følge af EU´s selvfinansieringskrav, en merindtægt.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.	Ingen
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Der skønnes fra 2010, som følge af EU´s selvfinansieringskrav, en merudgift. Denne forventede merudgift skal dog sammenholdes med, at den nugældende statsgarantiordning efter 1. januar 2010 ikke længere vil opfylde EU´s kriterier for, at der ikke foreligger statsstøtte.
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgere	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Den gældende ordning med statsgaranti for lån til yngre jordbrugere opfylder betingelserne i punkt 4.3, litra a - f, om forhold, der udelukker eksistensen af statsstøtte i EU-retlig forstand i Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af EF-traktatens art. 87 og 88 angående statsstøtte i form af garantier (2000/C 71/07), EFT C 71/14 af 11.3 2000.
	Lovforslaget indeholder ikke herudover EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse giver interessentskaber mulighed for at opnå yngre jordbruger-lån. Der henvises til bemærkningerne til nr. 5, og til de almindelige bemærkninger pkt. 3, ad a.

Til nr. 2

De tidligere bestemmelser vedrørende risikopræmie foreslås ændret til nu at vedrøre en præmie, der ud over risikodelen også vedrører omkostninger til administration og forrentning af en garantikapital. De foreslåede ændringer er en konsekvens af Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier (2008/C 155/02), EFT C 155/10 af 20.6 2008.

I forhold til den tidligere meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 angående statsstøtte i form af garantier (2000/C 71/07), EFT C 71/14 af 11.3 2000 skal en præmie for at opfylde de krav, der følger af Kommissionens meddelelse 2008/C 155/02, pkt. 3.4, litra f, udover at dække de normale risici, der er forbundet med garantien, også omfatte ordningens administrationsomkostninger samt en årlig forrentning af en tilstrækkelig kapital (for at kunne yde garantien).

Med hensyn til administrationsomkostninger bør disse efter Kommissionens meddelelse som minimum omfatte udgifter til den specifikke risikovurdering, risikoovervågning og risikostyring, der er forbundet med ydelse og administration af garantien.

I forhold til en årlig forrentning af en tilstrækkelig kapital kan det oplyses, at statens udgifter ved indløsning af statsgarantiordninger for yngre jordbrugere-lån efter de gældende regler finansieres over statsbudgettet, også selvom tabet overstiger præmieindtægterne. Statsgarantien er på den baggrund således ifølge Kommissionen gunstigere end en almindelig bankgaranti, hvor der vil være krav om tilstedeværelse af en egenkapital af en nærmere bestemt størrelse. For at fjerne denne forskel og for at sikre staten en kompensation for den risiko, den påtager sig, finder Kommissionen, at præmierne i en statsgarantiordning skal dække forrentningen af en tilstrækkelig kapital.

Allerede i dag fastsættes årligt den risikopræmie, der opkræves administrativt, og som er nødvendig for at opfylde Kommissionens meddelelse om statsstøttebestemmelser (2000/C 71/07). Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri årligt vil beregne og fastsætte den præmiesats, der er nødvendig for, at ordningen fortsat overholder EU´s statsstøttebestemmelser (2008/C 155/02) og derfor ikke i EU retlig forstand udgør statsstøtte.

Foreløbige beregninger indicerer, at præmien pr. 1. januar 2010 vil skulle fastsættes til 0,60 pct. p.a af lånets restgæld.

Såfremt ordningen på et senere tidspunkt som følge af store tab på statsgarantierne skulle medføre behov for at fastsætte en præmie, der er højere end 0,75 pct. p.a. af lånets restgæld, vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter en nærmere vurdering til den tid enten fastsætte en præmie for fremtidige lån, der er højere end 0,75 pct. p.a. af lånets restgæld eller notificere ordningen til Europa-Kommissionen i henhold til statsstøttereglerne.

Til nr. 3

Den foreslåede bestemmelse giver interessentskaber mulighed for at opnå tillægslån. Der henvises til bemærkningerne til nr. 5, og til de almindelige bemærkninger pkt. 3, ad a.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring vedrører nærmere bestemmelser for den præmie, den yngre jordbruger skal betale for at opnå lån med statsgaranati. Der henvises til bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 5

Af den foreslåede bestemmelse følger, hvilke betingelser der skal opfyldes for, at interessentskaber kan opnå yngre jordbrugere-lån.

Til stk. 1

Det er hensigten med den foreslåede ændring at give mulighed for, at et interessentskab, der erhverver og overtager en jordbrugsbedrift, kan opnå statsgaranti for et yngre jordbruger-lån. Lånet vil blive ydet til interessentskabet som tinglyst ejer af ejendommen i overensstemmelse med realkreditlovgivningens regler herom. Betingelserne for at opnå statsgaranti for lånet vil bortset fra betingelsen om at drive jordbrugsbedriften for egen regning og risiko og ved budgetter godtgøre økonomisk overlevelsesevne være knyttet til interessenterne i interessentskabet.

Statsgaranti, jf. § 4, ydes for lån til interessentskaber, der første gang erhverver en jordbrugsbedrift og driver denne for egen regning og risiko.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse fastsætter et krav om, at interessentskabet skal være baseret på en skriftlig interessentskabskontrakt, der skal godkendes af ministeren. Ministeren skal endvidere godkende ændringer heri.