• 0

L 70 Forslag til lov om ændring af offshoresikkerhedsloven.

(Gennemførelse af dele af direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, ændringer af reglerne for godkendelser og tilladelser m.v.).

Af: Klima- og energiminister Connie Hedegaard (KF)
Udvalg: Det Energipolitiske Udvalg
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 19-11-2008

Lovforslag som fremsat

20081_l70_som_fremsat (html)

L 70 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af offshoresikkerhedsloven. (Gennemførelse af dele af direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, ændringer af reglerne for godkendelser og tilladelser m.v.).

Fremsat den 19. november 2008 af klima- og energiministeren (Connie Hedegaard)

Forslag

til

Lov om ændring af offshoresikkerhedsloven

(Gennemførelse af dele af direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, ændringer af reglerne for godkendelser og tilladelser m.v.)

§ 1

I lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov), som ændret ved lov nr. 107 af 7. februar 2007 og § 32 i lov nr. 512 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EF-Tidende 1989 nr. L 183, side 1), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007 (EU-Tidende 2007 nr. L 165, side 21), dele af Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EF-Tidende 1992 nr. L 348, side 9), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007 (EU-Tidende 2007 nr. L 165, side 21), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden (EF-Tidende 2003 nr. L 299, side 9), og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EU-Tidende 2005 nr. L 255, side 22), som senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1430/2007 af 5. december 2007 (EU-Tidende 2007 nr. L 320, side 3).«

2. I § 3, stk. 2, ændres »§ 28, stk. 1« til: »§ 28, stk. 1 og 2«.

3. Efter § 4 indsættes i kapitel 1:

»§ 4 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger.«

4. I § 23, stk. 2, indsættes efter »et«: »nyt«.

5.§§ 27-29 affattes således:

»§ 27. Operatøren skal sørge for, at tilsynsmyndighedens godkendelse af det overordnede design indhentes, inden detailprojektering iværksættes af:

1) Et nyt fast offshoreanlæg.

2) Ændring af et eksisterende fast offshoreanlæg i form af tilføjelse af en platform eller anden indretning, der er omfattet af definitionen på faste offshoreanlæg, jf. § 2, stk. 1 og 4.

3) Ændring af dele af et eksisterende fast off­shore­anlæg, hvor ændringen kræver godkendelse efter § 10 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund.



Stk. 2. Ansøgningen efter stk. 1, nr. 1, skal være ledsaget af den sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der er nævnt i § 23, stk. 1 og 2, samt overordnede tidsplaner for bygning og installation.

Stk. 3. Ansøgning efter stk. 1, nr. 2 eller 3, skal være ledsaget af den sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der er nævnt i § 23, stk. 1, og som er ajourført i overensstemmelse med § 23, stk. 3, og § 25, stk. 1, samt overordnede tidsplaner for bygning og installation.

§ 28. Operatøren skal sørge for, at tilsynsmyndighedens tilladelse indhentes, inden et nyt fast offshoreanlæg eller en ændring af et eksisterende fast offshoreanlæg, jf. § 27, eller et mobilt offshoreanlæg sættes i drift. Ansøgningen herom skal bl.a. indeholde oplysninger om tidspunktet for forventet idriftsættelse og for mobile offshoreanlæg tillige oplysning om den ønskede varighed af tilladelsen.

Stk. 2. Ansøgningen efter stk. 1 skal være ledsaget af en ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 23, stk. 1 og 3, og § 24.

Stk. 3. Tilladelsen for mobile offshoreanlæg efter stk. 1 kan forlænges efter ansøgning herom ledsaget af en ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 24. Ansøgningen skal bl.a. indeholde oplysning om den ønskede varighed af forlængelsen.

Stk. 4. Tilladelsen til mobile offshoreanlæg efter stk. 1 eller forlængelsen efter stk. 3 kan gives for en periode af højst 5 års varighed.

§ 29. Den driftsansvarlige virksomhed skal indhente tilsynsmyndighedens tilladelse, inden der foretages ændringer, som ikke er omfattet af § 27, af et offshoreanlæg eller af anlæggets operationelle forhold, hvis ændringerne samlet set er af væsentlig betydning for risikoen for større ulykker.

Stk. 2. Ansøgningen om tilladelse efter stk. 1 skal ledsages af en ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 25, stk. 1.«

6. I § 32 a ændres »§ 28, stk. 1 og 2« til: »§ 28, stk. 1-3«.

7.§ 38, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Faste og mobile offshoreanlæg skal med hensyn til brand- og eksplosionsfare inddeles i områder efter faregraden. Anlægget skal indrettes og anvendes i overensstemmelse med den foretagne områdeinddeling.

Stk. 3. Faste og mobile offshoreanlægs indkvarteringsforhold skal være tilpasset det antal personer, som forventes at opholde sig på anlægget, og skal være indrettet således, at de ansatte har mulighed for uforstyrret hvile og restitution med henblik på, at de kan varetage deres arbejdsopgaver på fuldt forsvarlig vis.«

8. I § 42, stk. 1, ændres »de i §§ 38-41 nævnte forhold« til: »offshoreanlægs konstruktion, indretning og udstyr«.

9. Efter § 50 indsættes før tekstoverskriften »Arbejdstid, hvile- og friperioder«:

»§ 50 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at en person, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, kun må udføre arbejde inden for offshoresikkerhedslovens anvendelsesområde, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, hvis personen har fået anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifikationer af Energistyrelsen.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde fast inden for offshoresikkerhedslovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, kun må udføre arbejde inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, hvis personen har fået anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifikationer af Energistyrelsen.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvist inden for offshoresikkerhedslovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, skal have sine erhvervsmæssige kvalifikationer kontrolleret forudgående med henblik på anerkendelse, før arbejdet påbegyndes inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder kun, når der er tale om arbejde, der har betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed, og hvis formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed.

§ 50 b. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgiveren efter anmodning skal dokumentere over for Energistyrelsen, at ansatte har de fornødne kvalifikationer til at udføre det pågældende arbejde, hvortil der kræves nærmere angivet uddannelse, prøve, certifikat, erhvervserfaring eller lignende.

§ 50 c. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at en person, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, skal ansøge om at få sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt, inden arbejdet påbegyndes inden for offshoresikkerhedslovens anvendelsesområde, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde fast inden for offshoresikkerhedslovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, skal ansøge om at få sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvist inden for offshoresikkerhedslovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, skal indgive skriftlig anmeldelse til Energistyrelsen, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder dog kun, når der er tale om arbejde, der har betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed, og hvis formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed.

Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om ansøgning og anmeldelse, herunder om fremsendelse af bevis for de erhvervsmæssige kvalifikationer.

Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om aflæggelse af egnethedsprøve eller gennemførelse af prøvetid for personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i et tredjeland eller i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom.

§ 50 d. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at den driftsansvarlige virksomhed selv skal sikre, at personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer ikke skal anerkendes af Energistyrelsen i henhold til regler fastsat i medfør af §§ 50 a og 50 c, opfylder krav, fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven, om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.«

10. I § 72, stk. 1, 3. pkt. , ændres »ham« til: »vedkommende«.

11. I § 72, stk. 2, ændres »2. pkt.« til: »3. pkt.«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. februar 2009.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse


  
1.
Indledende bemærkninger
2.
Lovforslagets hovedindhold
 
2.1
Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet
  
2.1.1 Den overordnede baggrund
  
2.1.2 Gældende ret
  
2.1.3 Lovforslagets ordning
 
2.2
Bemyndigelsesbestemmelse om EU-retlige regler og internationale forpligtelser
 
2.3
Ændring af bestemmelser om godkendelser, tilladelser m.v.
 
2.4
Ændring af bestemmelse om anvendelse af anerkendte normer og standarder
 
2.5
Øvrige forhold
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Høring
9.
Sammenfattende skema


1. Indledende bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række justeringer og præciseringer samt enkelte tekniske ændringer af lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov).


Lovforslaget har bl.a. til formål at skabe klare bestemmelser om ministerens adgang til at fastsætte regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet. Bestemmelserne kan bl.a. anvendes til at fastsætte nye regler på offshoresikkerhedslovens område til gennemførelse af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (herefter anerkendelsesdirektivet).


Anerkendelsesdirektivet er generelt gennemført i dansk ret ved lov nr. 123 af 13. februar 2007 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark. Det fremgår af bemærkningerne til undervisningsministerens lovforslag L 11, som blev vedtaget den 8. februar 2007 som lov nr. 123 af 13. februar 2007, at anerkendelsesdirektivet bl.a. åbner mulighed for at udøve et lovreguleret erhverv, uden at tjenesteyderen er fast etableret i det land, hvor erhvervet udøves (værtslandet), hvis udøvelsen sker midlertidigt og lejlighedsvist. Direktivet åbner mulighed for, at værtslandet kan stille krav om en skriftlig anmeldelse til den myndighed, som administrerer det pågældende erhverv (den kompetente myndighed). Eventuelle krav om skriftlig anmeldelse skal have hjemmel i lov. Der kan kun undtagelsesvist og begrundet i hensyn til tjenestemodtagerens sikkerhed og sundhed ske forudgående kontrol af tjenesteyderens erhvervsmæssige kvalifikationer, inden tjenesteyderen påbegynder ydelsen første gang.


Anerkendelsesdirektivet regulerer EU-statsborgeres adgang til at udøve lovregulerede erhverv i en anden EU- eller EØS-medlemsstat eller et land, som EU har indgået aftale med om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (herefter kaldet EU-land m.fl.). Direktivets regler gælder også for statsborgere i EØS-lande og de førnævnte lande, som EU har indgået aftale med. Ved begrebet »lovregulerede erhverv« forstås en eller flere former for erhvervsmæssig virksomhed, når der enten direkte eller indirekte ifølge lov eller administrative bestemmelser kræves bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for adgang. Et lovreguleret erhverv er kendetegnet ved, at der kræves autorisation for at kunne udøve erhvervet.


Formålet med anerkendelsesdirektivet er at bidrage til, at de nationale arbejdsmarkeder og det samlede europæiske arbejdsmarked åbnes yderligere og gøres mere dynamisk, og at den europæiske arbejdskraft gøres mere mobil. De mere lempelige betingelser for udveksling af tjenesteydelser skal bidrage positivt til den økonomiske vækst i samfundet, samtidig med at hensyn til den offentlige og tjenestemodtagerens sikkerhed og sundhed tilgodeses. Anerkendelsesdirektivet omfatter alle lovregulerede erhverv, dog med undtagelse af erhverv, der er reguleret af særlige direktiver for det enkelte erhverv.


Med hjemmel i lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 20. marts 2007, har Undervisningsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 1174 af 10. oktober 2007 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Det fremgår af bekendtgørelsens § 7, stk. 2, at et eventuelt krav om forudgående kontrol af tjenesteyderes erhvervsmæssige kvalifikationer skal fremgå af reglerne for det enkelte erhverv.


På offshoresikkerhedslovens område er der allerede fastsat regler vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Reglerne er fastsat med hjemmel i den gældende offshoresikkerhedslov, bl.a. med henblik på at gennemføre dele af anerkendelsesdirektivet, som der var frist for at gennemføre den 20. oktober 2007. Det er hensigten at supplere de udstedte regler med yderligere regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet i løbet af november 2008, da det har vist sig, at direktivet ikke er fuldt ud gennemført på offshoresikkerhedslovens område. De pågældende regler fastsættes med hjemmel i den gældende offshoresikkerhedslov.


Det findes af flere grunde hensigtsmæssigt at indsætte nye og klarere hjemmelsbestemmelser om fastsættelse af regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. De foreslåede hjemmelsbestemmelser har bl.a. til formål at beskrive rammerne for, hvilke forhold ministeren kan fastsætte regler om på baggrund af anerkendelsesdirektivet. De foreslåede hjemmelsbestemmelser går videre end blot at præcisere hjemlen til gennemførelse af dele af anerkendelsesdirektivet, idet bestemmelserne også hjemler adgang til at fastsætte regler om, hvordan retsstillingen vil være for personer, som har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer i et tredjeland, eller som kommer fra et tredjeland, men har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer i et EU-land m.fl. Med tredjeland forstås alle lande, der ikke er EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Forslaget har også til formål at skabe ensartede hjemmelsbestemmelser i arbejdsmiljøloven og offshoresikkerhedsloven. Både arbejdsmiljøloven og offshoresikkerhedsloven har til formål at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøloven gælder på landjorden, mens offshoresikkerhedsloven gælder for offshoreanlæg, som anvendes til efterforskning og produktion af kulbrinter.


En ændring af arbejdsmiljøloven, hvorved der blev indsat bemyndigelsesbestemmelser om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet, blev vedtaget den 12. juni 2008 til ikrafttræden den 1. juli 2008, jf. lov nr. 559 af 17. juni 2008 om ændring af lov om arbejdsmiljø. Ændringen drejer sig om gennemførelse af dele af anerkendelsesdirektivet samt om anerkendelse af kvalifikationer erhvervet i et tredjeland eller erhvervet af en person fra et tredjeland. Som konsekvens af ændringen får beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at der skal ske forudgående kontrol og anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i et andet EU- eller EØS-land eller et land, der har aftaler med EU herom, når der er tale om udførelse af midlertidigt og lejlighedsvist arbejde, som kan medføre betydelig fare for ulykker eller sygdom. Der er hermed tale om en fravigelse fra hovedreglen i anerkendelsesdirektivet, hvorefter der ikke skal ske anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer ved midlertidigt og lejlighedsvist arbejde.


Ændringen af arbejdsmiljøloven medfører endvidere, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at det ved udførelse af et fast eller midlertidigt og lejlighedsvist arbejde skal sikres, at de erhvervsmæssige kvalifikationer, der er erhvervet i et tredjeland, anerkendes af Arbejdstilsynet. Beskæftigelsesministeren får endelig bemyndigelse til at fastsætte regler om, at det ved udførelse af et fast arbejde skal sikres, at de erhvervsmæssige kvalifikationer, der er erhvervet i et andet EU- eller EØS-land eller et land, der har aftaler med EU herom, anerkendes af Arbejdstilsynet. For en ensartet gennemførelse af dele af anerkendelsesdirektivet offshore såvel som på land, foreslås offshoresikkerhedsloven ændret tilsvarende, så klima- og energiministeren får samme bemyndigelser vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i forbindelse med arbejde på offshoreanlæg, som beskæftigelsesministeren har fået på land. Baggrunden herfor er, at arbejdsmiljøloven ikke gælder for offshoreanlæg m.v. omfattet af offshoresikkerhedsloven.


På Beskæftigelsesministeriets område er der fastsat regler med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelserne i arbejdsmiljøloven, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 647 af 26. juni 2008 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet. Det vil blive vurderet, om der er behov for at udstede lignende regler med hjemmel i de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i §§ 50 a-50 c i dette lovforslag. Det er ikke på forhånd givet, at der er behov for de samme regler som i Arbejdstilsynets bekendtgørelse, da der i offshoresikkerhedsloven er krav om egenkontrol gennem ledelsessystemer for sikkerhed og sundhed offshore, hvilket ikke i samme grad er tilfældet i arbejdsmiljøloven. Energistyrelsen fører tilsyn med disse ledelsessystemer.


Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil bl.a. bero på konkrete vurderinger i samarbejde med parterne i Offshoresikkerhedsrådet. I Rådet er følgende repræsenteret: Arbejdstilsynet, Søfartsstyrelsen, Statens Luftfartsvæsen, Miljøstyrelsen, Energistyrelsen, Landsorganisationen i Danmark (LO), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Fællesrepræsentationen (Maskinmestrenes Forening og Dansk Formandsforening) samt Dansk Arbejdsgiverforening og Danmarks Rederiforening i forening.


Det er yderligere fundet nødvendigt at indføre en generel bemyndigelsesbestemmelse om at fastsætte regler med henblik på at opfylde EU-retlige og internationale forpligtelser vedrørende forhold, der er omfattet af offshoresikkerhedsloven.


Det er også fundet hensigtsmæssigt at præcisere offshoresikkerhedslovens bestemmelser om godkendelser og tilladelser af offshoreanlæg, da det har vist sig, at disse bestemmelser ikke er tilstrækkelig præcise, når der er tale om større ændringer af eksisterende produktionsanlæg (faste offshoreanlæg), f.eks. i form af udvidelse med en ny platform. Offshoresikkerhedslovens bestemmelser om godkendelser og tilladelser for offshoreanlæg foreslås derfor ændret, så det præciseres, i hvilke situationer operatøren eller den driftsansvarlige virksomhed skal søge om godkendelse eller tilladelse i forbindelse med nybygning, udvidelser, idriftsættelse og ændringer af eksisterende offshoreanlæg.


Endvidere er det fundet nødvendigt at ændre bestemmelsen om, hvornår der skal anvendes anerkendte normer og standarder i forbindelse med offshoreanlægs konstruktion, indretning og udstyr, idet den gældende bestemmelse er udformet således, at den ikke omfatter alle forhold i forbindelse med konstruktion og indretning af anlægget, som har betydning for risikoen for store ulykker. Det foreslås, at dette krav gælder for anlæggets konstruktion, indretning og udstyr i almindelighed.


Ændringerne af bestemmelserne om godkendelser og tilladelser bidrager til et højere sikkerhedsniveau for projekter vedrørende ændringer af eksisterende faste offshoreanlæg, idet tilsynsmyndigheden bliver inddraget i et ændringsprojekt på et tidligt tidspunkt.


Ændring af bestemmelserne om anvendelse af anerkendte normer og standarder bidrager ligeledes til et højere sikkerhedsniveau, idet disse normer og standarder efter forslaget skal anvendes generelt for offshoreanlægs konstruktion, indretning og udstyr. Efter gældende lov omfatter anvendelse af anerkendte normer og standarder alene udstyr samt en begrænset, nærmere specificeret, del af anlæggenes indretning.


Endelig foretages enkelte lovtekniske ajourføringer.


2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet

Med lovforslaget bemyndiges klima- og energiministeren til at fastsætte regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. erhvervet i udlandet. Ved erhvervsmæssige kvalifikationer forstås kvalifikationer, som er attesteret ved et uddannelsesbevis, et kursusbevis eller et bevis for erhvervserfaring.


Det følger af bemyndigelsesbestemmelserne, at der er forskellige rammer for, hvilke regler ministeren kan fastsætte, afhængig af om der er tale om statsborgere, som er omfattet af anerkendelsesdirektivet, eller om statsborgere fra tredjelande. Der er også forskellige rammer for personer, som ønsker at arbejde fast i Danmark, og for personer, som ønsker at arbejde midlertidigt og lejlighedsvist i Danmark. Når der er tale om statsborgere, som er omfattet af anerkendelsesdirektivet, og som ønsker at arbejde fast i Danmark, kan der f.eks. fastsættes regler om forudgående ansøgninger om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Når der er tale om statsborgere, som er omfattet af anerkendelsesdirektivet, og som ønsker midlertidigt og lejlighedsvist arbejde i Danmark, kan der kun i særlige tilfælde stilles krav om forudgående anmeldelse og godkendelse. De forskellige rammer for ministerens adgang til at fastsætte regler afspejler bl.a. anerkendelsesdirektivets sondring mellem på den ene side fast arbejde (reglerne om etableringsfrihed) og på den anden midlertidigt og lejlighedsvist arbejde (reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser).


2.1.1. Den overordnede baggrund

Anerkendelsesdirektivet er generelt implementeret med lov nr. 123 af 13. februar 2007 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark (lovbekendtgørelse nr. 334 af 20. marts 2007) og med bekendtgørelse nr. 1174 af 10. oktober 2007 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v.


Anerkendelsesdirektivet medfører som hovedregel, at tjenesteydere, der alene har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvist i værtslandet, og som har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer i "hjemlandet" (et andet EU-land, EØS-land eller et land, som EU har aftale med om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer), ikke længere skal have anerkendt deres erhvervsmæssige kvalifikationer af værtslandet.


Anerkendelsesdirektivet åbner imidlertid mulighed for, at der undtagelsesvist kan ske forudgående kontrol med henblik på anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer opnået i andre EU-lande m.fl., når tjenesteydelsen udføres midlertidigt og lejlighedsvist. Betingelserne for at anvende undtagelsesmuligheden er, at der er tale om tjenesteydelser, der kan have betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed, samt at formålet med den forudgående kontrol er at undgå alvorlig skade på tjenestemodtagerens sikkerhed og sundhed. Der kan kun ske forudgående kontrol for så vidt angår erhverv, som ikke er omfattet af anerkendelsesdirektivets regler om automatisk anerkendelse, som bl.a. omfatter erhvervene læge og sygeplejerske.


På land er det på arbejdsmiljøområdet muligt at anvende denne undtagelsesmulighed i anerkendelsesdirektivet inden for visse områder, således at der her skal foretages en forudgående kontrol, når arbejdet udføres midlertidigt og lejlighedsvist. Dette skyldes, at der inden for disse områder er tale om tjenesteydelser, der har betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed, samt at formålet med den forudgående kontrol er at undgå alvorlig skade på tjenestemodtagerens sikkerhed og sundhed.


Formålet med lovforslaget er at sikre, at personer, der har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer i et andet EU-land m.v., og som har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvist på offshoreanlæg på dansk område, har de nødvendige kvalifikationer på områder, hvor der er tale om tjenesteydelser, der har betydning for den offentlige sikkerhed eller sundhed, og hvor kontrollen er begrundet i at undgå alvorlig skade på tjenestemodtagerens sikkerhed og sundhed, herunder sikkerhed og sundhed på anlægget.


Bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslaget kan også blive brugt til at fastsætte regler om forhold, som ikke er omfattet af anerkendelsesdirektivet. De udfyldende regler kan bl.a. forholde sig til, hvordan retsstillingen vil være for personer, som har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer i et tredjeland, eller som kommer fra et tredjeland, men har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer i et EU-land m.fl. Dette skyldes lighedsbetragtninger mellem EU-lande m.fl. og tredjelande.


2.1.2. Gældende ret

Det følger af offshoresikkerhedslovens § 50,


at den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at de ansatte, forinden arbejdet påbegyndes, er tilstrækkeligt uddannet til at varetage opgaverne efter anlæggets beredskabsplan, jf. offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 2, og til at varetage deres egen sikkerhed i en nødsituation,


at arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte er tilstrækkeligt instruerede, og at de besidder den kompetence, der sikrer, at deres arbejdsfunktioner på offshoreanlægget kan varetages sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at der foreligger dokumentation for denne kompetence,


at personer under 18 år ikke må udføre arbejde på offshoreanlæg, og


at klima- og energiministeren kan fastsætte regler om uddannelsen og om, hvilke kompetencer der er nødvendige, jf. § 50, stk. 1 og 2.


Bestemmelsen er hidtil blevet brugt således, at der stilles krav om uddannelse eller prøve inden for følgende områder:


A. Arbejde på offshoreanlæg, som indebærer brug af udstyr, og som indebærer særlige ulykkesrisici:


- Gaffeltruckfører

- Kranfører

- Stilladsopstiller

- Elinstallatør på faste offshoreanlæg



B. Arbejde på offshoreanlæg, som indebærer brug af særligt farlige stoffer og materialer, og som indebærer særlig sundhedsfare:


- Arbejde med epoxy og isocyanater

- Arbejde med styren

- Arbejde med asbest

- Svejsning og skæring i metal samt slibning i tilknytning hertil



C. Øvrigt arbejde på offshoreanlæg:


- Offshore medic

- Beredskabsfunktioner på offshoreanlæg

- Grundlæggende sikkerhedsuddannelse



Inden for de ovennævnte områder må arbejdet kun udføres af personer, der har gennemgået en nærmere angivet uddannelse eller aflagt en prøve. Endvidere skal alle offshoreansatte have gennemgået et grundlæggende sikkerhedskursus omfattende bl.a. brand og søredning.


Med hjemmel i offshoresikkerhedslovens § 74, stk. 3, er der fastsat krav om en særlig arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgruppens medlemmer m.fl. (uddannelse i sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold). Denne uddannelse er dog ikke omfattet af anerkendelsesdirektivet, da den ikke er en betingelse for at kunne arbejde inden for et erhverv.


Inden for nogle arbejdsområder skal Energistyrelsen godkende den særlige uddannelse, som kræves for at personer kan udføre bestemte former for arbejde. Inden for andre arbejdsområder er det den driftsansvarlige virksomhed eller den enkelte arbejdsgiver, som skal sørge for, at de ansatte har gennemført de påkrævede kurser.


Der er endvidere fastsat regler, som gennemfører dele af anerkendelsesdirektivet på offshoresikkerhedslovens område, jf. bekendtgørelse nr. 556 af 16. juni 2008 om udveksling af oplysninger i forbindelse med udøvelse af tjenesteydelser på offshoreanlæg m.v. i et andet land end etableringslandet. Som omtalt i afsnit 1 ovenfor forventes yderligere en bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet vedrørende arbejde på offshoreanlæg m.v. udstedt i løbet af november 2008.


2.1.3. Lovforslagets ordning

Det foreslås, at klima- og energiministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om uddannelse m.m., jf. den gældende lovs § 50, suppleres med bemyndigelsesbestemmelser om ministerens adgang til at fastsætte regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. lovforslagets §§ 50 a-50 d.


Det foreslås, at klima- og energiministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at personer, der har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer i et tredjeland, skal have anerkendt deres erhvervsmæssige kvalifikationer af Energistyrelsen, førend de kan påbegynde arbejde på offshoreanlæg på dansk område - uanset om der er tale om fast arbejde eller midlertidigt og lejlighedsvist arbejde.


Det foreslås endvidere, at ministeren får bemyndigelse til at udstede regler om, at personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i et andet EU-land m.fl., og som har til hensigt at arbejde fast på offshoreanlæg på dansk område, skal have anerkendt deres erhvervsmæssige kvalifikationer af Energistyrelsen, førend de kan påbegynde arbejde i Danmark.


Yderligere giver bemyndigelsesbestemmelserne mulighed for, at erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i andet EU-land m.fl. af personer, der har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvist på offshoresikkerhedslovens anvendelsesområde på dansk område, skal kontrolleres forudgående af Energistyrelsen, inden arbejdet påbegyndes. Der vil kun kunne fastsættes krav om forudgående kontrol inden for visse af de områder, hvor der i offshoresikkerhedslovgivningen kræves en uddannelse eller prøve. Det drejer sig om områder, hvor erhvervet har betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed, og hvor den forudgående kontrol er begrundet i at undgå alvorlig skade på tjenestemodtagerens sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg på dansk område. Der vil ikke kunne fastsættes regler om forudgående kontrol, hvis der er tale om et erhverv, som er omfattet af anerkendelsesdirektivets ordninger om automatisk anerkendelse.


Endelig er det efter bemyndigelsesbestemmelserne muligt at fastsætte regler om, at den driftsansvarlige virksomhed selv skal sikre, at erhvervsmæssige kvalifikationer, som er erhvervet i udlandet, er tilstrækkelige til at opfylde de erhvervsmæssige kvalifikationskrav, der er fastsat i offshoresikkerhedsloven eller i regler udstedt i medfør af loven. Anerkendelsesdirektivet indebærer, at der er forskellige situationer, hvor denne mulighed ikke vil kunne anvendes, fordi det ifølge direktivet skal være en myndighed, som vurderer de erhvervsmæssige kvalifikationer. Det følger på den baggrund af lovforslaget, at det er Energistyrelsen, som skal foretage vurderingen, hvor der er tale om, at statsborgere fra EU-lande m.fl. udøver erhverv ved fast etablering eller midlertidigt og lejlighedsvist udøver et erhverv, som er underlagt forudgående kontrol. Det er en forudsætning for at fastsætte regler i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen, at der er specifikke krav til de erhvervsmæssige kvalifikationer, som virksomheden kan verificere de individuelle kvalifikationer imod.


2.2. Bemyndigelsesbestemmelse om EU-retlige regler og internationale forpligtelser

Der foreslås indsat en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter klima- og energiministeren kan fastsætte regler med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af offshoresikkerhedsloven, herunder forordninger, direktiver og beslutninger. En lignende bestemmelse findes i § 2 a i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 4. juli 2007. Det er hensigten, at de omfattende regelsæt i EU-direktiver til dels gennemføres i dansk ret ved bekendtgørelser.


2.3. Ændring af bestemmelser om godkendelser, tilladelser m.v.

I den nuværende lovs § 27 omfatter kravet om godkendelse af det overordnede design faste offshoreanlæg. Visse ændringer af eksisterende faste offshoreanlæg er omfattet af lovens § 29. Imidlertid har det ved den praktiske håndhævelse af loven vist sig, at der ved ændring af et eksisterende fast offshoreanlæg, hvor der blev tilføjet en ny platform, har været behov for, at tilsynsmyndighedens godkendelse af det overordnede design indhentes, før detailprojektering iværksattes. Denne platform er i sig selv omfattet af definitionen på et offshoreanlæg efter lovens § 2, stk. 1, og ville som sådan kræve en selvstændig godkendelse efter lovens § 27, men vil, hvis den broforbindes med det eksisterende anlæg, være en del af dette anlæg. Lovens § 2, stk. 5, fastsætter, at flere faste offshoreanlæg, der er indbyrdes broforbundne, anses for ét offshoreanlæg.


For at imødekomme denne situation foreslås det, at det præciseres, at godkendelse efter lovens § 27 også omfatter ændringer som ovenfor nævnt. Der kan endvidere være situationer, hvor en ændring af dele af et eksisterende anlæg kræver en godkendelse efter § 10 i undergrundsloven. Sådanne ændringer vil også skulle godkendes, før detailprojektering påbegyndes og foreslås derfor også præciseret i lovens § 27. I konsekvens heraf præciseres det også hvilket ansøgningsmateriale, der skal ledsage ansøgningen, idet der for et offshoreanlæg kun skal forefindes én sikkerheds- og sundhedsredegørelse, som så ajourføres efter forholdene.


I konsekvens af ovenstående foreslås præcisering og justeringer af lovens §§ 23, 28 og 29.


2.4 Ændring af bestemmelse om anvendelse af anerkendte normer og standarder

Det fremgår af den nuværende lovs § 42, stk. 1, at anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, skal følges i forbindelse med forholdene nævnt i lovens §§ 38-41.


§ 38 indeholder krav om adskillelse af indkvarteringen fra hovedaktiviteterne boring og produktion på faste offshoreanlæg, opdeling af offshoreanlæg i områder efter faregrad samt indretning af indkvartering.


§ 39 omfatter indretning af behandlingsrum på permanent bemandede offshoreanlæg samt indretning af adgangsveje på anlægget, så båretransport kan foregå effektivt på offshoreanlæg.


§ 40 omfatter udstyrs konstruktion, indretning og anvendelse.


§ 41 fastsætter krav om vedligeholdelse af offshoreanlæg.


§§ 38-41 omfatter derimod ikke offshoreanlægs bærende konstruktioner, konstruktion af proces- og indkvarteringsmoduler samt indretning i øvrigt. Disse forhold har væsentlig betydning for risikoen for store ulykker. Det kan derfor være af væsentlig betydning for sikkerheden på anlægget, at anerkendte normer og standarder også anvendes på disse forhold.


Det foreslås på denne baggrund, at § 42, stk. 1, ændres til generelt at omfatte offshoreanlægs konstruktion, indretning og udstyr.


2.5 Øvrige forhold

På baggrund af arbejdet med udarbejdelsen af bekendtgørelser m.v. i medfør af offshoresikkerhedsloven er der konstateret behov for nogle få lovtekniske ændringer i offshoresikkerhedsloven for så vidt angår lovens § 38, stk. 2 og 3, om konstruktion, indretning og udstyr, og lovens § 72, stk. 2, om straf. Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.


3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for staten. Forslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne eller kommunerne, da de ikke varetager opgaver i henhold til offshoresikkerhedsloven, og da lovforslaget endvidere ikke berører regionerne eller kommunerne.


4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.


Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.


5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.


6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.


7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ændringer, som præciserer ministerens adgang til at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EU-Tidende 2005 nr. L 255, side 22), inden for offshoresikkerhedslovens område. Lovforslaget indeholder endvidere en bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler med henblik på at gennemføre EU-regler om forhold, som er omfattet af offshoresikkerhedsloven.


8. Høring

Arbejdsmarkedets parter, som i medfør af offshoresikkerhedsloven er repræsenteret i Offshoresikkerhedsrådet, har haft lovforslaget til udtalelse. Parterne havde kun enkelte tekniske bemærkninger, som er indarbejdet i lovforslaget.


Lovforslaget har endvidere været sendt i høring hos:


Fagligt Fælles Forbund (3F), Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CO-industri, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danish Offshore Industry, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd, DONG Energy A/S, Energiklagenævnet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Hess ApS, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Landsorganisationen i Danmark (LO), Lægeforeningen, Mærsk Olie og Gas AS, Noreco Danmark, Danish Operators og Offshorecenter Danmark.


9. Sammenfattende skema

 
Positive konsekvenser/ mindre udgifter
Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ændringer, som præciserer ministerens adgang til at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EU-Tidende 2005 nr. L 255, side 22), inden for offshoresikkerhedslovens område. Lovforslaget indeholder endvidere en bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler med henblik på at gennemføre EU-regler om forhold, som er omfattet af off­shore­sik­ker­heds­lo­ven.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1


Der er tale om en ajourføring af fodnoten, idet henvisningerne til anerkendelsesdirektivet med seneste ændring samt ændringer af rammedirektivet og borehulsdirektivet er tilføjet. På grund af fodnotens omfang udgår selve titlerne af disse ændringer.


Til nr. 2 (§ 3, stk. 2)


Der er alene tale om en præcisering af henvisningen til § 28 i konsekvens af ændringerne af § 28.


Til nr. 3 (§ 4 a)


Forslaget indeholder en ny bestemmelse, der skal sikre klima- og energiministeren den fornødne hjemmel til at fastsætte regler om at gennemføre eller anvende de EU-retlige regler, herunder forordninger, direktiver og beslutninger, der vedrører forhold omfattet af offshoresikkerhedsloven. Ligeledes sikres en hjemmel til at fastsætte regler om at opfylde internationale konventioner, der vedrører forhold omfattet af loven.


Det kan blive aktuelt at anvende bemyndigelsen i § 4 a, hvis der vedtages nye EU-retsakter på offshoresikkerhedsområdet, eller det viser sig, at der er behov for yderligere regler for at gennemføre eksisterende retsakter. Folketingets Europaudvalg og Det Energipolitiske Udvalg vil blive forelagt eventuelle ændringer af EU-retten i overensstemmelse med procedurerne herfor.


Til nr. 4 (§ 23, stk. 2)


Ændringen er en konsekvens af ændringen af § 27. Det præciseres, at bestemmelsen alene vedrører projektering af nye faste offshoreanlæg.


Til nr. 5 (§§ 27-29)


Offshoresikkerhedslovens bestemmelser om godkendelser og tilladelser af offshoreanlæg er ikke tilstrækkelig præcise, når der er tale om større ændringer af eksisterende produktionsanlæg (faste offshoreanlæg), f.eks. i form af udvidelse med en ny platform. §§ 27-29 om godkendelser og tilladelser foreslås derfor ændret, så det præciseres, i hvilke situationer operatøren eller den driftsansvarlige virksomhed skal søge om godkendelse eller tilladelse i forbindelse med nybygning, udvidelser, idriftsættelse og ændringer af eksisterende offshoreanlæg.


(§ 27)


Det har ved den praktiske håndhævelse af loven vist sig, at der ved ændring af et eksisterende fast offshoreanlæg, hvor der blev tilføjet en ny platform, har været behov for, at tilsynsmyndighedens godkendelse af det overordnede design indhentes, før detailprojektering iværksattes. Denne platform er i sig selv omfattet af definitionen på et offshoreanlæg efter lovens § 2, stk. 1, og ville som sådan kræve en selvstændig godkendelse efter lovens § 27, men vil, hvis den broforbindes med det eksisterende anlæg, være en del af dette anlæg. Lovens § 2, stk. 5, fastsætter nemlig, at flere faste offshoreanlæg, der er indbyrdes broforbundne, anses for ét offshoreanlæg.


For at imødekomme denne situation foreslås det, at det præciseres, at krav om godkendelse efter lovens § 27 også omfatter ændringer som ovenfor nævnt. Endvidere kan der være situationer, hvor en ændring af dele af et eksisterende anlæg kræver en godkendelse efter § 10 i undergrundsloven. Sådanne ændringer vil også skulle godkendes, før detailprojektering påbegyndes, og foreslås derfor også eksplicit at fremgå af lovens § 27.


Stk. 2 svarer til den nuværende § 27, 2. pkt.


Stk. 3 er en præcisering af, hvilken sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der skal medsendes ansøgning om godkendelse af det overordnede design for ændringer af eksisterende faste offshoreanlæg, idet der, i modsætning til for nye faste offshoreanlæg, i forvejen findes en sikkerheds- og sundhedsredegørelse for det offshoreanlæg, ansøgningen vedrører. Udgangspunktet er, at der altid findes én sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der afspejler de gældende sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.


(§ 28)


§ 28, stk. 1, foreslås ændret som konsekvens af ændringerne af § 27. Der er foretaget ændringer for faste offshoreanlæg og foretaget en sproglig præcisering, herunder ved en opdeling i to stykker. Indholdet i lovens § 28, stk. 2 og 3, er uændret og bliver i forslaget til stk. 3 og 4.


Lovens nuværende § 28, stk. 4, om dokumenter, der er anerkendt eller godkendt af en udenlandsk myndighed foreslås taget ud, da det ikke er hensigten at erstatte en sikkerheds- og sundhedsredegørelse med et sådant dokument, men derimod at tage hensyn til et sådant dokument ved vurderingen af en sikkerheds- og sundhedsredegørelse. Dette vil fremgå af en vejledning til § 28.


(§ 29)


Der er alene foretaget ændringer i konsekvens af ændringerne af § 27.


Til nr. 6 (§ 32 a)


Der er alene tale om præciseringer af henvisningerne til § 28 i konsekvens af ændringerne af § 28.


Til nr. 7 (§ 38, stk. 2)


Det præciseres i stk. 2, at bestemmelsen gælder for såvel faste som mobile offshoreanlæg, da ordet »off­shore­anlægget« i § 38, stk. 2 og 3, i den gældende off­shore­sik­ker­heds­lov, omfatter både faste og mobile offshoreanlæg, selv om § 38, stk. 1, alene gælder for konstruktion af et fast offshoreanlæg. Dette støttes af bemærkningerne til § 38, stk. 2, i forslaget til offshoresikkerhedsloven (L 45), som blev vedtaget den 15. december 2005 som lov nr. 1424 af 21. december 2005, jf. nedenfor, samt ud fra en forudsætning om, at det ikke giver mening, hvis faste og mobile offshoreanlæg skulle varetage sikkerheds- og sundhedsmiljømæssige hensyn forskelligt.


Af bemærkningerne til § 38, stk. 2, i forslaget til offshoresikkerhedsloven (L 45) fremgik: »Bestemmelsen i stk. 2 om fareinddeling af offshoreanlæg svarer til kravene i § 25, stk. 2, i sikkerhedsbekendtgørelsen.«


§ 25, stk. 2, i sikkerhedsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 711 af 16. november 1987 om sikkerhed m.v. på havanlæg) havde følgende ordlyd:


»Stk. 2. Havanlægget skal med hensyn til brand- og eksplosionsfare inddeles i områder efter faregraden. Anlægget og udstyret skal konstrueres og anvendes i overensstemmelse med den foretagne områdeinddeling.«. Ifølge denne bestemmelse skelnedes der ikke mellem faste og mobile offshoreanlæg.


Ordet »konstrueres« erstattes af »indrettes«, da offshoresikkerhedsloven ikke regulerer mobile offshoreanlæg i konstruktionsfasen, idet denne finder sted i udlandet og før, der tages stilling til, om offshoreanlægget skal anvendes på dansk område.


(§ 38, stk. 3)


Det præciseres, at bestemmelsen omfatter både mobile og faste offshoreanlæg med samme begrundelse som bemærkningerne til stk. 2. Endvidere foreslås ordet »afpasset« erstattet af det mere tidssvarende »tilpasset«.


Til nr. 8 (§ 42, stk. 1)


Det foreslås at ændre bestemmelsen om, hvornår der skal anvendes anerkendte normer og standarder i forbindelse med offshoreanlægs konstruktion, indretning og udstyr, idet den gældende bestemmelse er udformet således, at dette kun gælder for bestemte forhold i forbindelse med indretning, som ikke omfatter alle forhold i forbindelse med konstruktion og indretning af anlægget, som har væsentlig betydning for risikoen for store ulykker. Det foreslås, at dette krav gælder for anlæggets konstruktion, indretning og udstyr i almindelighed. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 9 (§§ 50 a-50 c)


Bestemmelserne svarer til §§ 41 a, 41 b og § 74 a, stk. 1-5, i lov nr. 559 af 17. juni 2008 om ændring af lov om arbejdsmiljø, hvorved der er indført hjemmelsbestemmelser om fastsættelse af regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Bestemmelserne har bl.a. til formål at ensarte reglerne i arbejdsmiljøloven og offshoresikkerhedsloven på dette område.


(§ 50 a, stk. 1)


Bestemmelsen giver klima- og energiministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at en arbejdsgiver ikke må lade arbejde inden for områder, hvor der stilles krav om en nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, udføre af personer, som har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer i tredjelande, før kvalifikationerne er blevet anerkendt af Energistyrelsen. Med tredjelande forstås alle lande, der ikke er EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.


I alle situationer, hvor personen har erhvervet sine erhvervsmæssige kvalifikationer i et tredjeland, uanset om personen har til hensigt at arbejde fast eller midlertidigt og lejlighedsvist på offshoreanlæg på dansk område, kan der stilles krav om, at Energistyrelsen har anerkendt kvalifikationerne, før arbejdet må påbegyndes, inden for de områder, hvor der efter offshoresikkerhedsloven stilles krav om uddannelse eller prøve.


I øjeblikket stilles der på offshoreanlæg krav om uddannelse eller aflagt prøve inden for følgende områder,


- gaffeltruckfører,

- kranfører,

- stilladsopstiller,

- arbejde med epoxy og isocyanater,

- arbejde med styren,

- arbejde med asbest,

- svejsning og skæring i metal samt slibning i tilknytning hertil,

- elinstallatør på faste offshoreanlæg,

- offshore medic,

- beredskabsfunktioner på offshoreanlæg og

- grundlæggende sikkerhedsuddannelse.



Der kan blive stillet nye krav om uddannelse eller aflæggelse af prøve, ligesom de eksisterende krav herom kan blive ophævet eller ændret.


I de tilfælde, hvor der i dag er krav om Energistyrelsens godkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, skal arbejdsgiveren sikre sig, at den ansatte har fået godkendt sine erhvervsmæssige kvalifikationer fra udlandet af Energistyrelsen, inden arbejdet påbegyndes, jf. § 50 i offshoresikkerhedsloven.


(§ 50 a, stk. 2)


Bestemmelsen giver klima- og energiministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at en arbejdsgiver ikke må lade arbejde inden for områder, hvor der stilles krav om en nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, udføre af personer, som har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer i andre EU-lande m.fl., før kvalifikationerne er blevet anerkendt af Energistyrelsen. Med EU-lande m.fl. menes EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.


I situationer, hvor personen har erhvervet sine erhvervsmæssige kvalifikationer i et EU-land m.fl., og har til hensigt at arbejde fast på et offshoreanlæg på dansk område, kan der således stilles krav om, at Energistyrelsen skal anerkende kvalifikationerne, før arbejdet må påbegyndes, inden for de områder, hvor der efter offshoresikkerhedsloven stilles krav om uddannelse eller prøve.


En bekendtgørelse vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet forventes udstedt med hjemmel i den gældende off­shore­sik­ker­heds­lov i løbet af november 2008, jf. omtalen heraf i afsnit 1 og 2.1.2 i de almindelige bemærkninger. Det er hensigten, at denne bekendtgørelse vil blive erstattet af en ny bekendtgørelse, når den foreslåede § 50 a, stk. 2, er trådt i kraft. Udmøntningen af den nye hjemmelsbestemmelse vil blive drøftet med parterne i Offshoresikkerhedsrådet.


I de tilfælde, hvor der i dag er krav om Energistyrelsens godkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, skal arbejdsgiveren sikre sig, at kravet om godkendelse er opfyldt, inden arbejdet påbegyndes, jf. § 50 i offshoresikkerhedsloven. Der henvises til bemærkningerne til § 50 a, stk. 1, om hvornår der stilles krav om uddannelse eller aflagt prøve.


(§ 50 a, stk. 3)


I de situationer, hvor en person har erhvervet sine erhvervsmæssige kvalifikationer i et andet EU-land m.fl. og har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvist på offshoreanlæg på dansk område, kan der stilles krav om, at der skal ske forudgående kontrol med henblik på anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer inden for visse af de områder, hvor der kræves uddannelse eller prøve efter offshoresikkerhedsloven. Det drejer sig om de områder, hvor erhvervet har betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed, og hvor den forudgående kontrol er begrundet i at undgå alvorlig skade på tjenestemodtagerens sikkerhed og sundhed. Der kan kun ske forudgående kontrol for så vidt angår erhverv, som ikke er omfattet af anerkendelsesdirektivets regler om automatisk anerkendelse, som bl.a. omfatter læger og sygeplejersker.


På nuværende tidspunkt stilles der krav om forudgående kontrol inden for følgende områder,


- arbejde med asbest,

- arbejde med epoxy og isocyanater,

- elinstallatør på faste offshoreanlæg,

- offshore medics, der ikke har autorisation hos Sundhedsstyrelsen som læge eller sygeplejerske,

- beredskabsfunktioner på offshoreanlæg og

- grundlæggende sikkerhedsuddannelse.



Området for, hvornår der kan foretages forudgående kontrol, kan ændres, blandt andet under hensyn til, at de eksisterende krav til uddannelse eller aflæggelse af prøve kan blive ophævet, ændret eller suppleret med krav om uddannelse eller prøve på nye områder, og under hensyn til, at nye erhvervsområder skønnes at falde ind under muligheden for at foretage forudgående kontrol.


Der er således ikke tale om en udtømmende liste over, hvornår bestemmelsen giver mulighed for at stille krav om forudgående kontrol af de erhvervsmæssige kvalifikationer for personer, som har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer i et andet EU-land m.fl., og som har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvist i Danmark. Der er derimod tale om en dynamisk liste.


Der vil blive fastsat regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet, som udmønter hjemmelsbestemmelsen i den foreslåede § 50 a, stk. 2, jf. bemærkningerne ovenfor til denne bestemmelse. I den forbindelse vil behovet for regler om forudgående kontrol i medfør af den foreslåede § 50 a, stk. 3, også blive vurderet i samarbejde med Offshoresikkerhedsrådet.


(§ 50 b)


Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes anvendt til at tydeliggøre kravet om, at Energistyrelsen kan anmode arbejdsgiveren om at oplyse og dokumentere, at vedkommende har sikret sig, at de ansatte har de nødvendige kvalifikationer til at udføre arbejdet inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.


Den dokumentation, som arbejdsgiveren skal kunne fremvise, kan bestå i danske uddannelsesbeviser, prøveaflæggelser, certifikater m.v.


For personer, der har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer i udlandet, kan dokumentationen tillige bestå i anerkendelsesbrev fra Energistyrelsen.


For personer, der har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer i et andet EU-land m.fl., og som har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvist på offshoreanlæg på dansk område inden for områder, hvor Energistyrelsen ikke kan foretage en forudgående kontrol af de erhvervsmæssige kvalifikationer, kan dokumentationen desuden bestå i et udenlandsk uddannelsesbevis i de situationer, hvor der er krav om uddannelse i etableringslandet, eller bevis for mindst 2 års relevant erhvervserfaring inden for de sidste 10 år, jf. anerkendelsesdirektivets regler om fri udveksling af tjenesteydelser (midlertidig og lejlighedsvis erhvervsudøvelse).


(§ 50 c, stk. 1)


Bestemmelsen giver klima- og energiministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, skal ansøge om at få deres erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt, inden arbejdet påbegyndes. Bemyndigelsen gælder inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse m.v. inden for offshoresikkerhedslovens anvendelsesområde.


Med hensyn til inden for hvilke områder, der er mulighed for at stille krav om en nærmere angivet uddannelse m.v., henvises til bemærkningerne til § 50 a.


(§ 50 c, stk. 2)


Bestemmelsen giver klima- og energiministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande m.fl., og som har til hensigt at arbejde fast på offshoreanlæg på dansk område, skal ansøge om at få deres erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt, inden arbejdet påbegyndes. Bemyndigelsen gælder inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse m.v. for arbejde inden for offshoresikkerhedslovens anvendelsesområde.


Med hensyn til inden for hvilke områder, der er mulighed for at stille krav om en nærmere angivet uddannelse m.v., og med hensyn til fastsættelsen af regler herom i en bekendtgørelse henvises til bemærkningerne til § 50 a.


(§ 50 c, stk. 3)


Bestemmelsen giver klima- og energiministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande m.fl., og som har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvist i Danmark, skal indgive skriftlig anmeldelse til Energistyrelsen, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder inden for offshoresikkerhedslovens anvendelsesområde, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.


Med hensyn til inden for hvilke områder, der er mulighed for at stille krav om forudgående kontrol med henblik på anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i EU-lande m.fl., og med hensyn til fastsættelsen af regler herom i en bekendtgørelse henvises til bemærkningerne til § 50 a.


(§ 50 c, stk. 4)


Bestemmelsen giver klima- og energiministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i udlandet, skal indsende bevis for de erhvervsmæssige kvalifikationer i forbindelse med ansøgning eller anmeldelse. Sådanne beviser kan f.eks. bestå i udenlandske uddannelsesbeviser, dokumentation for relevant erhvervserfaring i udlandet herunder anbefalinger eller udtalelser fra tidligere arbejdsgivere m.v. I relation til ansøgninger efter § 50 c, stk. 2, og anmeldelser efter § 50 c, stk. 3, skal reglerne være i overensstemmelse med anerkendelsesdirektivets bestemmelser herom, herunder artikel 7, artikel 50 og bilag VII til direktivet.


(§ 50 c, stk. 5)


Efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan klima- og energiministeren fastsætte regler om, at personer, der har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer i udlandet, skal gå op til en egnethedsprøve eller gennemgå en prøvetid. Reglerne skal være i overensstemmelse med anerkendelsesdirektivets bestemmelser herom, herunder artikel 14.


For personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, samt personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande m.fl., og som har til hensigt at arbejde fast inden for offshoresikkerhedslovens anvendelsesområde, er der mulighed for valgfrihed med hensyn til, om de vil gå op til en egnethedsprøve eller gennemgå en prøvetid i de situationer, hvor Energistyrelsen ikke umiddelbart kan anerkende de erhvervsmæssige kvalifikationer.


For personer, der har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer i et andet EU-land m.fl., og som har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvist i Danmark, er udgangspunktet, at personen skal tilbydes at bevise sine erhvervsmæssige kvalifikationer ved en egnethedsprøve.


Dette kan f. eks. være tilfældet, når der er væsentlig forskel mellem den uddannelse, der kræves for arbejde på offshoreanlæg på dansk område, og den uddannelse, som personen har gennemført i udlandet, og Energistyrelsen derfor ikke umiddelbart kan anerkende de erhvervsmæssige kvalifikationer.


(§ 50 d)


Bestemmelsen giver klima- og energiministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at den driftsansvarlige virksomhed selv skal sikre, at erhvervsmæssige kvalifikationer, som er erhvervet i udlandet, er tilstrækkelige til at opfylde de kvalifikationskrav, der er fastsat i offshoresikkerhedsloven eller i regler udstedt i medfør af loven.


Regler som fastsættes med hjemmel i § 50 d skal være i overensstemmelse med anerkendelsesdirektivet. Anerkendelsesdirektivet indebærer, at der er forskellige situationer, hvor den driftsansvarlige virksomhed ikke kan pålægges at vurdere kvalifikationer, fordi det er et direktivkrav, at vurderingen af de erhvervsmæssige kvalifikationer skal foretages af en myndighed. Det følger således af lovforslaget, at det er Energistyrelsen, som skal foretage vurderingen og træffe afgørelse om anerkendelse, hvor der er tale om, at statsborgere fra EU-lande m.fl. udøver erhverv ved fast etablering eller midlertidigt og lejlighedsvist udøver et erhverv, som er underlagt forudgående kontrol, jf. § 50 a, stk. 2, og § 50 c, stk. 3.


Det er en forudsætning for at fastsætte regler i medfør af § 50 d, at der er specifikke krav til kvalifikationerne, som virksomheden kan verificere de individuelle kvalifikationer imod.


Til nr. 10 (§ 72, stk. 1, 3. pkt.)


Ændringen gør alene bestemmelsen kønsneutral.


Til nr. 11 (§ 72, stk. 2)


Den gældende lovs § 72, stk. 2, indeholder en forkert henvisning til § 72, stk. 1, 2. pkt., som foreslås ændret. Bestemmelsen skulle i stedet have henvist til § 72, stk. 1, 3. pkt. Det fremgår af lovbemærkningerne til § 72 i forslag til lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (Offshoresikkerhedslov) (L 45, fremsat den 2. november 2005), hvor det anføres, at bestemmelsen i stk. 2 om begrænsning af bødeansvar for virksomhedsledere svarer til arbejdsmiljølovens § 85. I arbejdsmiljølovens § 85 henvises bl.a. til arbejdsmiljølovens § 84, 2. pkt., der har en ordlyd svarende til offshoresikkerhedslovens § 72, stk. 1, 3. pkt.


Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft 1. februar 2009.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov), som ændret ved lov nr. 107 af 7. februar 2007 og § 32 i lov nr. 512 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:
   
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EF-Tidende 1989 nr. L 183, s. 1), dele af Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EF-Tidende 1992 nr. L 348, s. 9) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden (EF-Tidende 2003 nr. L 299, s. 9).
 
1.Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EF-Tidende 1989 nr. L 183, side 1), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007 (EU-Tidende 2007 nr. L 165, side 21), dele af Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EF-Tidende 1992 nr. L 348, side 9), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007 (EU-Tidende 2007 nr. L 165, side 21), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden (EF-Tidende 2003 nr. L 299, side 9), og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EU-Tidende 2005 nr. L 255, side 22), som senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1430/2007 af 5. december 2007 (EU-Tidende 2007 nr. L 320, side 3).«
   
§ 3.Stk. 2. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang §§ 5-10, 12-15, 18-23 og 25-27, § 28, stk. 1, §§ 29, 31, 33-35 og 37, § 40, stk. 1, §§ 41-43, § 45, stk. 4 og 5, og §§ 52, 56, 57, 59-62 og 64-77 inden for søterritoriet og kontinentalsokkelområdet, herunder bælter og sunde, finder anvendelse på rørledninger, der anvendes i forbindelse med rørbunden transport af kulbrinter og andre stoffer og materialer mellem offshoreanlæg og anlæg på land eller mellem flere offshoreanlæg.
 
2. I § 3, stk. 2, ændres »§ 28, stk. 1« til: »§ 28, stk. 1 og 2«.
   
  
3. Efter § 4 indsættes i kapitel 1:
»§ 4 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger.«
   
§ 23.Stk. 2. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal udarbejdes i forbindelse med projektering af et fast offshoreanlæg og indeholde de i stk. 1 nævnte oplysninger, i det omfang det er muligt på projekteringstidspunktet.
 
4. I § 23, stk. 2, indsættes efter »et«: »nyt«.
   
§ 27. Før bygning af et fast offshoreanlæg igangsættes, skal operatøren sørge for, at tilsynsmyndighedens godkendelse af anlæggets overordnede design indhentes. Ansøgningen herom skal være ledsaget af den i § 23, stk. 1, nævnte sikkerheds- og sundhedsredegørelse samt overordnede tidsplaner for bygning og installation af offshoreanlægget.
§ 28. Forinden et offshoreanlæg sættes i drift, skal operatøren sørge for, at tilsynsmyndighedens tilladelse hertil indhentes. Ansøgningen herom skal bl.a. indeholde oplysninger om tidspunktet for forventet idriftsættelse og for mobile offshoreanlægs vedkommende om den ønskede varighed af tilladelsen og være ledsaget af en ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 23 og § 24.
 
5.§§ 27-29 affattes således:
»§ 27. Operatøren skal sørge for, at tilsynsmyndighedens godkendelse af det overordnede design indhentes, inden detailprojektering iværksættes af:
1) Et nyt fast offshoreanlæg.
2) Ændring af et eksisterende fast offshoreanlæg i form af tilføjelse af en platform eller anden indretning, der er omfattet af definitionen på faste offshoreanlæg, jf. § 2, stk. 1 og 4.
3) Ændring af dele af et eksisterende fast offshoreanlæg, hvor ændringen kræver godkendelse efter § 10 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund.
Stk. 2. Tilladelsen for mobile offshoreanlæg efter stk. 1 kan forlænges efter ansøgning herom ledsaget af en ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 24. Ansøgningen skal bl.a. indeholde oplysning om den ønskede varighed af forlængelsen.
Stk. 3. Tilladelsen til mobile offshoreanlæg efter stk. 1 eller forlængelsen efter stk. 2 kan gives for en periode af højst 5 års varighed.
 
Stk. 2. Ansøgningen efter stk. 1, nr. 1, skal være ledsaget af den sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der er nævnt i § 23, stk. 1 og 2, samt overordnede tidsplaner for bygning og installation.
Stk. 3. Ansøgning efter stk. 1, nr. 2 eller 3, skal være ledsaget af den sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der er nævnt i § 23, stk. 1, og som er ajourført i overensstemmelse med § 23, stk. 3, og § 25, stk. 1, samt overordnede tidsplaner for bygning og installation.
Stk. 4. Et dokument, der er anerkendt eller godkendt af en udenlandsk myndighed, med indhold svarende til sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, kan helt eller delvis træde i stedet for den ajourførte sikkerheds- og sundhedsredegørelse efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse.
§ 29. Den driftsansvarlige virksomhed skal, forinden der foretages ændringer af et offshoreanlæg eller af anlæggets operationelle forhold, som vil have væsentlig betydning for risikoen for større ulykker, indhente tilsynsmyndighedens tilladelse. Ansøgningen om tilladelse skal ledsages af en ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 25, stk. 1.
 
§ 28. Operatøren skal sørge for, at tilsynsmyndighedens tilladelse indhentes, inden et nyt fast offshoreanlæg eller en ændring af et eksisterende fast offshoreanlæg, jf. § 27, eller et mobilt offshoreanlæg sættes i drift. Ansøgningen herom skal bl.a. indeholde oplysninger om tidspunktet for forventet idriftsættelse og for mobile offshoreanlæg tillige oplysning om den ønskede varighed af tilladelsen.
Stk. 2. Ansøgningen efter stk. 1 skal være ledsaget af en ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 23, stk. 1 og 3, og § 24.
Stk. 3. Tilladelsen for mobile offshoreanlæg efter stk. 1 kan forlænges efter ansøgning herom ledsaget af en ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 24. Ansøgningen skal bl.a. indeholde oplysning om den ønskede varighed af forlængelsen.
  
Stk. 4. Tilladelsen til mobile offshoreanlæg efter stk. 1 eller forlængelsen efter stk. 3 kan gives for en periode af højst 5 års varighed.
   
  
§ 29. Den driftsansvarlige virksomhed skal indhente tilsynsmyndighedens tilladelse, inden der foretages ændringer, som ikke er omfattet af § 27, af et offshoreanlæg eller af anlæggets operationelle forhold, hvis ændringerne samlet set er af væsentlig betydning for risikoen for større ulykker.
  
Stk. 2. Ansøgningen om tilladelse efter stk. 1 skal ledsages af en ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 25, stk. 1.«
   
§ 32 a. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af ansøgning efter § 27, § 28, stk. 1 og 2, og §§ 29 og 31 om anmodning om forhåndstilsagn efter § 32 og om, hvornår tilladelse efter § 29 er fornøden. Endvidere kan transport- og energiministeren fastsætte nærmere regler om vilkår i forbindelse med tilladelser og godkendelser.
 
6. I § 32 a ændres »§ 28, stk. 1 og 2« til: »§ 28, stk. 1-3«.
   
§ 38.Stk. 2. Offshoreanlægget skal med hensyn til brand- og eksplosionsfare inddeles i områder efter faregraden. Anlægget skal konstrueres og anvendes i overensstemmelse med den foretagne områdeinddeling.
 
7.§ 38, stk. 2 og 3, affattes således:
»Stk. 2. Faste og mobile offshoreanlæg skal med hensyn til brand- og eksplosionsfare inddeles i områder efter faregraden. Anlægget skal indrettes og anvendes i overensstemmelse med den foretagne områdeinddeling.
Stk. 3. Offshoreanlæggets indkvarteringsforhold skal være afpasset det antal personer, som forventes at opholde sig på anlægget, og skal være indrettet således, at de ansatte har mulighed for uforstyrret hvile og restitution med henblik på, at de kan varetage deres arbejdsopgaver på fuldt forsvarlig vis.
 
Stk. 3. Faste og mobile offshoreanlægs indkvarteringsforhold skal være tilpasset det antal personer, som forventes at opholde sig på anlægget, og skal være indrettet således, at de ansatte har mulighed for uforstyrret hvile og restitution med henblik på, at de kan varetage deres arbejdsopgaver på fuldt forsvarlig vis.«
   
§ 42. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, skal følges i forbindelse med de i §§ 38-41 nævnte forhold.
 
8. I § 42, stk. 1, ændres »de i §§ 38-41 nævnte forhold« til: »offshoreanlægs konstruktion, indretning og udstyr«.
   
  
9. Efter § 50 indsættes før tekstoverskriften »Arbejdstid, hvile- og friperioder«:
»§ 50 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at en person, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, kun må udføre arbejde inden for offshoresikkerhedslovens anvendelsesområde, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, hvis personen har fået anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifikationer af Energistyrelsen.
  
Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde fast inden for offshoresikkerhedslovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, kun må udføre arbejde inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, hvis personen har fået anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifikationer af Energistyrelsen.
  
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvist inden for offshoresikkerhedslovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, skal have sine erhvervsmæssige kvalifikationer kontrolleret forudgående med henblik på anerkendelse, før arbejdet påbegyndes inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder kun, når der er tale om arbejde, der har betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed, og hvis formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed.
   
  
§ 50 b. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgiveren efter anmodning skal dokumentere over for Energistyrelsen, at ansatte har de fornødne kvalifikationer til at udføre det pågældende arbejde, hvortil der kræves nærmere angivet uddannelse, prøve, certifikat, erhvervserfaring eller lignende.
   
  
§ 50 c. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at en person, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, skal ansøge om at få sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt, inden arbejdet påbegyndes inden for offshoresikkerhedslovens anvendelsesområde, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.
  
Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde fast inden for offshoresikkerhedslovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, skal ansøge om at få sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.
  
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvist inden for offshoresikkerhedslovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, skal indgive skriftlig anmeldelse til Energistyrelsen, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder dog kun, når der er tale om arbejde, der har betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed, og hvis formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed.
  
Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om ansøgning og anmeldelse, herunder om fremsendelse af bevis for de erhvervsmæssige kvalifikationer.
  
Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om aflæggelse af egnethedsprøve eller gennemførelse af prøvetid for personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i et tredjeland eller i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom.
   
  
§ 50 d. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at den driftsansvarlige virksomhed selv skal sikre, at personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer ikke skal anerkendes af Energistyrelsen i henhold til regler fastsat i medfør af §§ 50 a og 50 c, opfylder krav, fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven, om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.«
   
§ 72. I regler, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af reglerne og for manglende efterkommelse af påbud eller forbud i henhold til reglerne. Overtrædelse af regler, der ikraftsætter forskrifter, der ikke er affattet på dansk, jf. § 44, kan dog ikke strafbelægges. Det kan endvidere fastsættes, at den enkelte arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som anført, kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.
 
10. I § 72, stk. 1, 3. pkt., ændres »ham« til: »vedkommende«.
   
Stk. 2. Bødeansvar efter stk. 1, 2. pkt., og § 71 kan ikke pålægges virksomhedsledere, jf. § 10, stk. 6.
 
11. I § 72, stk. 2, ændres »2. pkt.« til: »3. pkt.«.
   
  
§ 2
Loven træder i kraft den 1. februar 2009.