Skriftlig fremsættelse (26.
november 2008)
Fg.
justitsminister (Jakob Axel Nielsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om forbud mod hold af
ræve.
(Lovforslag nr. L 80).
Forslaget indebærer, at der indføres et forbud
mod hold af ræve i Danmark. Forslaget skal ses i lyset af, at
farmræven til trods for ca. 70 års opdræt i
fangenskab fortsat er meget frygtsom. Rævens frygtsomhed
medfører, at den har vanskeligt ved at tilpasse sig
snævert fangenskab.
Med bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december 2006 om
beskyttelse af pelsdyr, som ændret ved bekendtgørelse
nr. 383 af 24. april 2007 (pelsdyrbekendtgørelser), der
trådte i kraft den 15. januar 2007, blev der indført
skærpede regler for hold af ræve med henblik på
produktion af pels. Det har imidlertid efterfølgende vist
sig, at kravene ikke virker efter hensigten. Bl.a. har kravene om,
at alle ræve skal have adgang til en gravekasse, og at
ræveburene skal have en bundplade, ført til, at burene
ikke kan renholdes for ekskrementer. Efterfølgende
drøftelser med Folketingets Retsudvalg og Udvalget for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ledt Justitsministeriet
til den konklusion, at det ikke er muligt at anvise
indhusningsforhold, der sikrer ræve rimelige forhold i
fangenskab.
Det foreslås derfor på baggrund af etiske
overvejelser om ræves velfærd at forbyde hold af
ræve.
Forbuddet omfatter enhver form for opdræt, dvs.
både erhvervsmæssigt opdræt og hobbyopdræt
af ræve. Forbuddet omfatter både hold af ræve med
henblik på produktion af pels og hold af ræve med
henblik på andre formål, f.eks. til brug for
træning af hunde til gravjagt.
Det foreslås, at forbuddet ikke omfatter hold af
ræve i zoologiske haver, dyreparker og lignende. Forbuddet
skal heller ikke finde anvendelse på hold af ræve i
forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser,
der udføres under tilsyn af
Dyreforsøgstilsynet.
Udøvelse af virksomhed med opdræt af ræve
udgør en rettighed, der er beskyttet af grundlovens §
73, og et forbud mod hold af ræve vil indebære et
indgreb i en rettighed, der er omfattet af grundlovens
ejendomsbegreb. Et forbud vil efter omstændighederne kunne
ramme allerede etablerede ræveavlere mv. så
økonomisk intensivt, at indgrebet må anses for
ekspropriativt, medmindre der fastsættes en overgangsordning
eller en dispensationsordning, som indebærer, at de
pågældende vil kunne fortsætte deres virksomhed i
en længere årrække efter indførelsen af et
forbud på området.
Det foreslås derfor, at loven først finder
anvendelse fra den 1. januar 2017 for rævehold, der er
etableret før lovforslagets fremsættelse, dvs. fra ca.
8 år efter, at loven er trådt i kraft, mens personer,
der har haft hold af ræve som deres hovederhverv, efter
ansøgning skal kunne fortsætte deres virksomhed indtil
den 31. december 2023, dvs. ca. 15 år efter lovens
ikrafttræden.
Endvidere foreslås, at der samtidig med
indførelsen af forbuddet mod hold af ræve foretages
visse ændringer af pelsdyrbekendtgørelsen. I den
forbindelse er det efter Justitsministeriets opfattelse
væsentligt at sikre, at de krav, der stilles til opdræt
af ræve i overgangsperioden, ikke nødvendiggør
større investeringer i det eksisterende produktionsapparat.
På den baggrund foreslås en række ændringer
af de krav, der stilles til avlere, som i overgangsperioden
fortsætter deres virksomhed.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.